Silkeborg Kommune. Analyse af detailhandelen

Transkript

1 Silkeborg Kommune Analyse af detailhandelen Februar 2016

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 Hovedanbefalinger 9 Status på detailhandelen i Silkeborg kommune 10 Udviklingen i detailhandelen fra 2008 til Forbrug 13 Handelsbalance 13 Konkurrencesituationen 15 Fremtidens shopping 16 Anbefalinger og vurderinger 18 Silkeborg bymidte 19 Kjellerup bymidte 28 Fremtidig centerstruktur i Silkeborg kommune 31 Fremtidigt arealudlæg i Silkeborg kommune 31

3 Metode og definitioner Nedenfor gives en kort introduktion om metoden, herunder dataindsamlingen og definitioner i detailhandelsanalysen. Geografisk opdeling af Silkeborg kommune Detailhandelen i Silkeborg kommune er overordnet opdelt i 4 områder: Silkeborg Midt, Silkeborg Nord, Silkeborg Syd og Silkeborg Øst. Detailhandelen er beskrevet for Silkeborg og Kjellerup bymidte, samt såvidt det er muligt for de største bycentre Fårvang, Gjern, Virklund samt Them, Salten og Knudlund. Herudover er Silkeborg bymidte delt op i Silkeborg Midtby, Borgergade og Center Nord. Samme opdeling blev brugt i detailhandelsanalysen i Nedenstående kort viser den overordnede opdeling af kommunen. Figur 1.2 viser opdelingen af Silkeborg bymidte. Figur 1.1 Områder i Silkeborg kommune 3

4 Figur 1.2 Opdeling af Silkeborg bymidte Antal butikker Alle butikker i kommunen er registreret i forbindelse med en rekognoscering, der blev foretaget i ultimo Butikkerne er registreret med navn, adresse og branchegruppe. Branchegrupper Alle butikker er overordnet kategoriseret inden for dagligvarer og udvalgsvarer samt butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Dagligvarebutikkerne er discountbutikker (Netto, Fakta, Aldi, Rema 1000 m.fl.), supermarkeder (Irma, SuperBrugsen, SuperBest m.fl.) og varehuse (Kvickly, Føtex) samt hypermarked (Bilka). Desuden indgår mindre butikker som kolonialbutikker, minimarkeder, døgnkiosker, kiosker på tankstationer og tobaksforretninger samt fødevarespecialbutikker som bagere, slagtere, blomster og ostehandlere. Endelig er der andre dagligvarebutikker som parfumerier og Matas. Udvalgsvarebutikker er butikker, der f.eks. forhandler tøj, sko, køkkenudstyr og gaveartikler, hjemmeelektronik, hårde hvidevarer m.v., smykker, 4

5 Metoder og definitioner lamper, telefoner, optik, boghandel, cykler, farve/tapet, tæpper, lædervarer, legetøj mv. Butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper er udtømmende defineret i Planloven som butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. (I analysen er møbelbutikker kategoriseret som udvalgsvarebutikker, mens byggemarkeder er medtaget i gruppen af butikker med særlig pladskrævende varer). Inden for butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, er det i denne analyse alene enheder, der har et egentligt salgslokale, der er medtaget. Således er f.eks. bilforhandlere med et mindre kontor og et uoverdækket p-areal til biludstilling ikke medtaget. En komplet branchefortegnelse fremgår af bilag 1. Bruttoareal ICP har foretaget en grov opmåling af bruttoarealet i samtlige butikker i Silkeborg kommune. Bruttoarealet defineres som i Planloven. Således omfatter det alle salgsarealer og arealer til brug for produktion og/eller opbevaring af varer eller remedier, der er nødvendige for butiksdriften, herunder salgsarealer, produktionsarealer, lagerlokaler, teknikrum, kølerum og lignende. Forbrug metode Borgernes forbrug af dagligvarer og udvalgsvarer er beregnet på bydelsniveau på baggrund af ICP s specialkørsler fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse, der baserer sig på interviews med husstande. I Forbrugsundersøgelsen er husstandenes samlede årlige forbrug af såvel varer og tjenesteydelser nedbrudt på omkring grupper. Der er således tale om en meget detaljeret beregning af husstandenes forbrug. Oplysningerne fra forbrugsundersøgelsen er bl.a. kombineret med oplysninger om husstandsstørrelser, forbrugernes indkomster samt det nuværende og fremtidige befolkningstal dels i hele kommunen, dels i de enkelte bydele. Tallene for forbruget skal ses som alle husstandes samlede forbrug i hele året 2014 samt Silkeborg Kommunes seneste befolkningsprognose er anvendt for såvidt angår 2014 samt Omsætning - metode Oplysningerne om butikkernes omsætning i 2014 er for hver enkelt butiks vedkommende indhentet ved direkte henvendelse til butiksindehaverne. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Andelen af den samlede omsætning i kommunen, som er skønnet af ICP, er ca. 10 %. Omsætningen er opgivet incl. moms. I opgørelsen indgår kun detailhandelsomsætning. Således indgår alene kioskvarer i tankstationer. I slagterbutikker er frataget catering og diner transportable samt i for eksempel bager og apotek er frataget udsalg til andre enheder. Det er alene apotekers omsætning inden for frihandelsvarer, der er medtaget. Herudover er kun medtaget detailhandelsomsætning til salg til private som vedrører den enkelte butik. 5

6 Omsætningen er for de enkelte butikker opdelt i de 4 hovedbranchegrupper dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Således sælger blandt andet discountbutikker, supermarkeder og varehuse varer inden for alle fire branchegrupper. Øvrige kundeorienterede servicefunktioner Der er foretaget en kortlægning af, hvilke servicefunktioner i øvrigt, herunder offentlige institutioner eller tilbud i øvrigt, der ligger i stueplan i bymidten. Der er tale om f.eks. restauranter, caféer, take aways og andre former for bespisning, funktioner inden for finansielle ydelser som f.eks. banker, forsikringsselskaber og ejendomsmæglere, forskellige former for behandlere som frisører, skønhedsklinikker, massører, læger, tandlæger etc. Ligeledes er der tale om biografer og andre former for forlystelser og endelig er der tale om en lang række kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt som turistbureauer, advokatvirksomheder, køreskoler, bedemænd etc. En komplet branchefortegnelse fremgår af bilag 2. Handelsbalancen Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i en kommune i forhold til forbruget i kommunen fås et udtryk for handelsbalancen eller dækningsgraden. Handelsbalancen viser, om der er overskud eller underskud i forholdet mellem omsætningen og forbruget i et område. Tallet kan således godt overstige 100%. Hvis en handelsbalance for eksempel er under 100 %, er omsætningen mindre end forbruget i området. Det betyder, at omsætningen i området ikke kan dække områdets forbrug. Dermed må forbrugerne få dækket en del af deres forbrug udenfor området. Handelsbalancen er dog et bruttotal, som ikke afspejler, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder. 6

7 Vestergade, Silkeborg Midtby Konklusion, vurderinger og anbefalinger 7

8 Institut for Center-Planlægning (ICP) har i samarbejde med Silkeborg Kommune gennemført en detailhandelsanalyse for Silkeborg kommune. Formålet med detailhandelsanalysen er at sætte de generelle udviklingstendenser i detailhandelen i relation til forholdene i Silkeborg kommune, herunder hvordan detailhandelen i Silkeborg kommune har klaret sig siden 2008, hvor seneste detailhandelsanalyse blev gennemført. Analysen skal samtidig levere input til kommunens planlægning for detailhandel og bidrage til en videreudvikling af detailhandelen i kommunen. Detailhandelsanalysen består af to rapporter. En rapport med konklusioner, vurderinger og anbefalinger med hovedresultaterne af detailhandelsanalysen samt en baggrundsrapport med resultaterne af detailhandelsanalysen. Analyserne ICP har ultimo 2015 foretaget en rekognoscering af samtlige butikker i kommunen, herunder opgjort de enkelte butikkers bruttoareal samt indsamlet informationer om omsætningen i Herudover har ICP noteret branchetype og kædestatus samt vurderet hver enkelt butiks attraktion og størrelsesprofil. For beklædningsbutikkernes vedkommende er pris-aldersprofilen ligeledes vurderet i Silkeborg og Kjellerup bymidter. Butikkerne er kategoriseret i dagligvarer og udvalgsvarer. Dagligvarebutikkerne er ud over supermarkeder, discountbutikker og varehuse også fødevarespecialbutikker samt kiosker, materialist, apotek mv. Beskrivelse findes i Metode, begreber og definitioner samt i bilag 1. Omsætningsudviklingen siden 2007 Omsætningsudviklingen i Danmark er efter nogle turbulente år begyndt at være mere konstant, hvilket er illustreret i figur 1.1. Siden 2007 er den generelle dagligvareomsætning i Danmark steget 10 %, mens udvalgsvareomsætningen er faldet med 1 %. Figur 1.1 Omsætningsudviklingen i Danmark 2003 til % 130 % 120 % 110 % 100 % 90 % 80 % Dagligvarer Udvalgsvarer

9 Hovedanbefalinger Silkeborg Midtby skal være det største udbudspunkt i regionen, og et reelt alternativ til de omkringliggende handelsbyer. Silkeborg Midtby skal kunne tilbyde en fuld shoppingoplevelse og tilbyde et bredt og dybt udbud af både detailhandel og oplevelser. Det er ICP s vurdering, at etablering af et overdækket shoppingcenter centralt i Midtbyen vil styrke Silkeborg Midtby væsentligt som shoppingdestination. Kjellerup bymidte skal fortsat være et betydningsfuldt indkøbssted for borgerne i Kjellerup området. Det er ligeledes vigtigt, at Silkeborg Kommune fortsat arbejder på at sikre en god og decentral dagligvareforsyning i kommunen og understøtter at bibeholde dagligvarehandelen lokalt i landsbyerne. For at styrke detailhandelen i Silkeborg kommune bedst muligt er det vigtigt, at alle aktører (Silkeborg Kommune, detailhandlerne, interesseorganisationer, handelsilkeborg, erhvervsilkeborg, ejendomsbesiddere, turisterhvervet, foreningslivet og frivillige organisationer) aktivt samarbejder og tager fælles ansvar for at løse de enkelte opgaver. Nogle opgaver bør som udgangspunkt løses af Silkeborg Kommune, mens ansvaret for andre opgaver ligger hos detailhandelen eller en af de andre aktører. Andre opgaver kan igen kun løses i et samarbejde mellem de forskellige interessenter. Det er ICP s vurdering, at detailhandelen og Silkeborg Kommune i fremtiden skal arbejde på at: Styrke og koncentrere udvalgsvaredetailhandelen i Silkeborg Midtby Understøtte centerstrukturen med store udvalgsvarebutikker i Center Nord og mindre udvalgsvarebutikker i Midtbyen Koncentrere detailhandelen og kundeorienterede servicefunktioner i Kjellerup bymidte og Silkeborg Midtby Nyetablering af dagligvarebutikker skal søges placeret i bymidterne, så de bedst muligt støtter det nuværende udbud Sikre fleksibilitet og rummelighed i de fremtidige arealudlæg Revurdering af centerstrukturen i kommunen Understøt det spændende bymiljø med investeringer i gadeinventar og kunst Understøtte og fastholde de unikke butikker i kommunen Skabe flere og nye oplevelser i forbindelse med shopping Understøtte fælles åbningstider i Silkeborg Midtby og Kjellerup bymidte 9

10 Silkeborg bymidte det største udbudspunkt Kjellerup bymidte har betydning i det nordlige Silkeborg kommune Status på detailhandelen i Silkeborg kommune I 2015 var der i Silkeborg kommune 396 butikker med et samlet bruttoareal på m 2. I 2014 var den samlede omsætning på ca. 4,2 mia. kr. inkl. moms. Silkeborg by har i alt 273 butikker med et samlet bruttoareal på m 2 og en samlet omsætning 2014 på knap 3,1 mia. kr. Silkeborg bymidte er det største udbudspunkt i kommunen med 55 dagligvarebutikker og 155 udvalgsvarebutikker. 53 % af butikkerne i Silkeborg kommune og 50 % af bruttoarealet ligger i Silkeborg bymidte, mens omsætningen i Silkeborg bymidte udgør 58 % af den samlede omsætning i Silkeborg kommune. Silkeborg bymidte består af 3 områder: Silkeborg Midtby, Borgergade samt Center Nord. Silkeborg Midtby har det største udbud af både dagligvarer og udvalgsvarer i kommunen. Her er i alt 160 butikker svarende til 41 % af det samlede antal butikker i kommunen. Bruttoarealet i Silkeborg Midtby udgør 28 % af det samlede bruttoareal, mens omsætningen i Silkeborg Midtby udgør 30 % af den samlede omsætning. Langt hovedparten af beklædningsbutikkerne i kommunen er samlet i Silkeborg Midtby. Her er i alt 56 beklædningsbutikker, heraf er 28 butikker med kun damebeklædning og 12 butikker med kun herrebeklædning. Herudover ligger 136 kundeorienterede servicefunktioner i Silkeborg Midtby, hvilket svarer til 46 % af det samlede antal funktioner. Her ligger blandt andet 61 spisesteder som café, restaurant, pub, grill samt 45 frisører eller anden skønhed/helse. Center Nord, som er området ved Nørrevænget, Viborgvej og Nordre Ringvej, har i alt 35 butikker, heraf 10 dagligvarebutikker og 25 udvalgsvarebutikker. Bruttoarealet i Center Nord udgør 19 % af det samlede bruttoareal i kommunen, mens omsætningen udgør 27 % af den samlede omsætning i kommunen. Andelen af kundeorienterede servicefunktioner er lav i Center Nord. Her ligger i alt 10 funktioner. I Borgergade ligger 15 butikker samt 35 kundeorienterede servicefunktioner. Hermed udgør kundeorienterede servicefunktioner 70 % af det samlede antal funktioner i Borgergade. I Borgergade er 9 dagligvarebutikker og 6 udvalgsvarebutikker med et samlet bruttoareal på m 2. Kjellerup bymidte er det største udbudspunkt i den nordlige del af Silkeborg kommune. Bymidten har i alt 29 butikker, heraf er 10 dagligvarebutikker og 19 udvalgsvarebutikker. Bruttoarealet i Kjellerup bymidte udgør 6 % af det samlede bruttoareal i kommunen. Ligeledes udgør omsætningen i Kjellerup bymidte 6 % af den samlede omsætning i Silkeborg kommune. I kommunen i øvrigt udenfor Silkeborg by og Kjellerup bymidte findes 41 dagligvarebutikker og 51 udvalgsvarebutikker. Bruttoarealet til dagligvarer på m 2 i butikkerne udenfor Silkeborg by og Kjellerup bymidte udgør 26 % af bruttoarealet til dagligvarer, mens bruttoarealet til udvalgsvarer på m 2 udgør 24 % af bruttoarealet til udvalgsvarer i kommunen i alt. 10

11 Figur 1.2 Antal butikker i Silkeborg kommune 2015 Dagligvarer Udvalgsvarer Antal butikker Silkeborg Midtby Center Nord/Borgergade Silkeborg by i øvr. Kjellerup bymidte Kom i øvr Figur 1.3 Bruttoareal i Silkeborg kommune 2015 Dagligvarer Udvalgsvarer Bruttoareal m Silkeborg Midtby Center Nord/BorgergadeSilkeborg by i øvr. Kjellerup bymidte Kom i øvr Figur 1.4 Detailhandelsomsætning i Silkeborg kommune 2014 i mio. kr. incl. moms Dagligvarer Udvalgsvarer Mio. kr Silkeborg Midtby Center Nord/Borgergade Kjellerup bymidte Kom i øvr. 11

12 Spar, Gjern Antal butikker er faldet Center Nord har oplevet en øget betydning Udviklingen i detailhandelen fra 2008 til 2015 Det samlede antal butikker i Silkeborg kommune er faldet siden 2008 fra i alt 441 butikker til 396 butikker. Der er således 45 butikker færre i Samlet ser er der forsvundet 19 dagligvarebutikker i Silkeborg kommune og mistet 26 udvalgsvarebutikker i kommunen i alt. Bruttoarealet til dagligvarer i Silkeborg kommune er steget med m 2 svarende til en stigning på 8 %, mens bruttoarealet til udvalgsvarer er nogenlunde konstant. Bruttoarealet til udvalgsvarer er faldet med m 2, svarende til et fald på 1 % i perioden 2008 til Dagligvareomsætningen er steget som landsgennemsnittet med 10 % i Silkeborg kommune, mens udvalgsvareomsætningen er faldet med 12 % i perioden 2007 til 2014, hvilket er mere end landsgennemsnittet med et fald på 1 % i samme periode. Udviklingen i detailhandelen er forskellig i de enkelte områder i kommunen, ligesom udviklingen i antal dagligvare- og udvalgsvarebutikker har været forskellig i de forskellige områder. Udviklingen med et fald i antal dagligvarebutikker er en generel tendens, og er en konsekvens af lukning af mindre dagligvarebutikker som følge af større butikker herunder discountbutikker. Specifikt i Silkeborg by har dagligvarehandelen oplevet, at enkelte større dagligvarebutikker er flyttet eller har lukket deres butik. Varehuset Føtex er siden 2008 åbnet i Center Nord men lukket i Borgergade. Herudover er discountbutikkerne Lidl, Rema 1000 og Fakta åbnet i Center Nord. I Borgergade er Fakta lukket og Netto er flyttet til Føtex s tidligere lokaler. Herudover er dagligvarehandelen flere steder blevet styrket. Blandt andet i Balle, hvor discountbutikken Netto åbnede ultimo I Gjern er supermarkedet Super Spar flyttet og udvidet til dobbelt størrelse. Center Nord har oplevet en stigning i antal butikker, men har samlet set fastholdt antallet af udvalgsvarebutikker. Detailhandelen i Center Nord er udbygget med store udvalgsvarebutikker som Elgiganten, PetWorld, Sport24 og en række store cykelbutikker. Herudover er en del butikker flyttet og udvidet fra andre placeringer i Silkeborg, som Jysk, Legekæden, T-Hansen. Bruttoarealet er samlet set steget med m 2 dagligvarer og 12

13 Kjellerup bymidte har mistet betydning m 2 udvalgsvarer i Center Nord og den samlede omsætning er steget med 28 % fra 900 mio. kr. i 2007 til 1,1 mia. kr. i Silkeborg Midtby har omvendt oplevet et mindre fald i antal udvalgsvarebutikker. Her er i alt mistet 5 udvalgsvarebutikker svarende til et fald på 4 %. Bruttoarealet er tilsvarende faldet 3 %, mens den samlede udvalgsvareomsætning i Silkeborg Midtby er faldet 10 %. I Silkeborg bymidte har Borgergade mistet 4 udvalgsvarebutikker, mens bruttoarealet er steget med 400 m 2 en stigning på 13 %. Stigningen skyldes, at Maxi Zoo har etableret sig i Borgergade. Kjellerup bymidte har samlet set mistet 2 dagligvarebutikker og 8 udvalgsvarebutikker siden Bruttoarealet i Kjellerup bymidte er faldet 800 m 2 indenfor dagligvarer og 800 m 2 indenfor udvalgsvarer. Dagligvareomsætningen i Kjellerup bymidte er steget 15 % i perioden 2007 til 2014, mens udvalgsvareomsætningen er faldet 37 %. Området Silkeborg Øst, med blandt andet Gjern og Fårvang, har i alt mistet 7 dagligvarebutikker og 4 udvalgsvarebutikker. Bruttoarealet er omvendt konstant for dagligvarer, mens bruttoarealet til udvalgsvarer er faldet med 700 m 2. Dagligvareomsætningen er steget 37 %, mens udvalgsvareomsætningen er faldet 45 % i perioden 2007 til Området Silkeborg Syd med Virklund, Them og Bryrup har mistet 5 dagligvarebutikker, men fået yderligere 2 udvalgsvarebutikker. Bruttoarealet til dagligvarer er nogenlunde konstant, mens bruttoarealet til udvalgsvarer er faldet med m 2. Dagligvareomsætningen i Silkeborg Syd er steget med 10 %, mens udvalgsvareomsætningen er faldet med 22 % i perioden 2007 til Forbrug Forbrugerne i Silkeborg kommune havde et samlet forbrug af detailhandelsvarer på 4,28 mia. kr. inkl. moms fordelt på 2,31 mia. kr. på dagligvarer og 1,97 mia. kr. på udvalgsvarer. Der bor ca personer i Silkeborg kommune. Det samlede befolkningstal i Silkeborg kommune forventes at stige med 9 % i perioden 2014 til Dagligvareforbruget i Silkeborg kommune forventes at stige 13 % i perioden 2014 til 2028 fra 2,31 mia. kr. til 2,61 mia. kr. i 2028 i faste priser. I samme periode forventes udvalgsvareforbruget at stige 30 % fra 1,97 mia. kr. til 2,57 mia. kr. i Handelsbalance Handelsbalancen er forholdet mellem den faktiske omsætning i samtlige detailhandelsbutikker i Silkeborg kommune og det samlede forbrug hos borgerne i kommunen. Handelsbalancen for dagligvarer var i % for Silkeborg kommune, mens forholdet for udvalgsvarer var 95 %. Tallene viser, at dagligvareomsætningen i kommunens butikker er på niveau med forbruget hos borgerne i kommunen. På udvalgsvareområdet er udvalgsvareomsætningen 5 % lavere end udvalgsvareforbruget i kommunen. Det vil sige, at borgerne i Silkeborg kommune får dækket en mindre del af deres udvalgsvareforbrug udenfor kommunen. Det er især konkurrencen fra det større udbud i Aarhus og en øget internethandel, som har betydning 13

14 Silkeborg kommune har i alt fastholdt betydning for handelsbalancen for udvalgsvarer. I den nordlige del af kommunen har detailhandelen i Viborg en vis betydning, mens Herning mod vest har en betydning for konkurrencesituationen. Trods en skærpet konkurrencesituation har Silkeborg kommune overordnet fastholdt handelsbalancen for dagligvarer i perioden 2007 til 2014 på omkring 100 %. Dagligvarerne bliver generelt i højere grad købt tættere på bopælen end tidligere både på grund af de øgede åbningstider, der betyder, at pendlerne kan nå hjem og handle, samt at dagligvarebutikkerne i højere grad bliver placeret tæt på boligområderne. Handelsbalancen for Silkeborg kommune udvalgsvarer har oplevet et fald fra 102 % i 2007 til 95 % i Handelsbalancen er fortsat på et højt niveau taget den stadig stigende konkurrence fra især e-handel i betragtning. Figur 1.5 Udvikling i handelsbalancen for Silkeborg Kommune 2007 til % 100% 102% 101% 100% 95% 90% 80% Dagligvarer Udvalgsvarer herningcentret 14

15 Konkurrencesituationen skærpes Det forventes, at der også i de kommende år bliver kamp om kunderne, og at den overordnede konkurrencesituation fortsat bliver intensiveret. Inden for dagligvareområdet har etableringen af flere discountbutikker i lokalområderne skærpet konkurrencesituationen. På udvalgsvareområdet har konkurrencen fra de omkringliggende større udbudspunkter og en stigende e-handel betydet en skarpere konkurrence. Især udviklingen i Aarhus har betydning for konkurrencesituationen i Silkeborg kommune, men også udbygningen af detailhandel i Herning og Viborg har betydning. I Herning har HerningCentret i de seneste år øget sin betydning væsentligt. Centret er udvidet flere gange og huser i dag 67 butikker og 11 kundeorienterede servicefunktioner. Centret har et butiksareal til udlejning på m 2 og er i gang med endnu en udvidelse med 6 nye butikker. Omsætningen er siden 2007 steget med 33 % til 757 mio. kr. i I Kolding har der længe været planer om etableringen af et outletcenter Nordic Design Village i Riberdyb/Holmsminde som en del af et byudviklingsprojekt. Bydelen skal indeholde omkring m 2 detailhandel. Tidsplanen er ukendt. Ligeledes arbejdes der på at etablere et outletcenter i Billund på omkring m 2. Et factory outlet-center defineres som en samling butikker der er planlagt, opført og markedsført under fælles navn. Butikkerne skal hver for sig være drevet af en producent. Generelt skal der annonceres med 2 priser en førpris og en outletpris. Besparelsen i forhold til den traditionelle detailhandel vil typisk ligge i størrelsesordenen %. Et factory outlet ligger typisk væk fra de store byer, så man ikke generer den traditionelle mærkevaredetailhandel. I Danmark er der i dag kun etableret to egentligt factory outlets. Ringsted Outlet med et samlet bruttoareal på omkring m 2, og CDO i forbindelse med shoppingcentret City 2 på knap m 2. Em mulig trussel mod detailhandelen i Silkeborg kommune og den øvrige fysiske detailhandel i Danmark er e-handel. ICP vurdere, at e-handel i 2014 udgjorde ca. 2 % af dagligvareforbruget og godt 15 % af udvalgsvareforbruget, men det forventes, at e-handelen stiger væsentligt i fremtiden. Det er vanskeligt at forudsige, hvor stor en andel e-handel vil få af den fysiske detailhandel, Men den øgede e-handel vil påvirke den fysiske detailhandel og dermed detailhandelsstrukturen i Danmark. En øget e-handel betyder, at en væsentlig del af forbruget vil blive dækket ved køb uden for de fysiske butikker. For de fleste udbudspunkter vil det betyde, at konkurrencesituationen yderligere bliver skærpet. Såfremt der ikke gøres noget aktivt og ekstraordinært, vil man år frem i tiden opleve, at der mange steder ikke længere kan siges at være en udvalgsvareforsyning, der nogenlunde dækker de fleste husholdningernes grundlæggende behov. Her vil alene være helt standardiserede udvalgsvarebutikker tilbage. 15

16 I dag er der ca. 200 byer med mere end indbyggere, der har en udvalgsvareforsyningen på et vist niveau, men hvis 50 % af udvalgsvarehandelen går via e-handel i 2025, vil kun de ca. 30 største byer kunne tilbyde et dybt og bredt udbud af udvalgsvarer. Heriblandt er Silkeborg bymidte. Nye standarder Krav om oplevelser i butikkerne Fremtidens Shopping Shopping har på mange måder et socialt element, som er med til at skabe et behov for fysiske butikker. Den stigende e-handel vil dog ændre den måde, forbrugerne handler og tænker på. Den sociale side af shopping vil fortsat eksistere, men forbrugerne vil i højere grad stille krav til oplevelser i forbindelse med købet. Standardvarer forventes i højere grad at blive købt på nettet, mens de køb, der overlades til de fysiske butikker, er køb, hvori der er iblandet en oplevelse. Derfor vil sanserne i langt højere grad blive sat i spil. Kunderne vil kunne se, føle, dufte, høre, smage og prøve varen, samtidig med, at der ønskes en personlig service. E-handel vil blive en integreret del af de fysiske butikker. For at imødekomme kundernes krav til at kunne handle når det passer dem, vil detailhandlere i stigende grad være at finde online. Det vil blive udbredt at have onlinestandere i butikkerne, hvorfra kunderne kan bestille et bredere sortiment end det, der kan ses og opleves i butikken. Det er et fænomen, som allerede i dag gør sig gældende i butikker som f. eks Bilka, Bolia og Stadium. Muligheden for at bestille online i butikken giver mindre arealbehov, men stiller ikke nødvendigvis mindre krav til butikspersonalet, som skal hjælpe kunderne og rådgive omkring bestillinger. Omni channel (kombination og sammensmeltning af den fysiske platform og e-handel) vil i fremtiden være med til at udviske grænserne mellem den fysiske butik og online. Den nye generation af forbrugere vil vokse op med omni channel og vil i fremtiden ikke skelne, om varen er købt på nettet eller i de fysiske butikker, men vil fokusere på oplevelsen, varemærket og prisen. Det er derfor vigtigt, at butikkerne i Silkeborg kommune arbejder på, at det er en oplevelse at besøge den fysiske butik. I takt med at kunderne er villige til at køre længere for det rigtige udbud, bliver tilgængelighed og parkering vigtige konkurrenceparametre. Det er derfor vigtigt, at man i både Silkeborg bymidte og Kjellerup bymidte arbejder på at skabe den bedste tilgængelighed og parkering. Man bør fortsat overveje, om den nuværende kapacitet i bymidterne er tilstrækkelig, om p-pladserne kan gøres mere attraktive og om er henvisningssystem kan fungere mere hensigtsmæssigt i både Silkeborg og Kjellerup bymidter. Herudover er det vigtigt, at parkeringspladserne placeres så tæt på butikkerne som muligt. Placering af parkeringspladser under Torvet i Silkeborg Midtby er en konkurrencefordel for Midtbyen, og er med til at sikre let adgang til butikkerne og oplevelserne i Midtbyen. 16

17 Parkeringskælder på Torvet, Silkeborg Midtby Parkering får stigende betydning Det er vigtigt, at Silkeborg Kommune også i fremtiden tager højde for, at der generelt vil være et behov for parkeringspladser og ikke mindst, at tilgængelighed og gode parkeringsforhold vil blive vigtige konkurrenceparametre i fremtiden. På trods af en øget mobilitet accepterer kunderne ikke fysisk afstand mellem de enkelte butikker i et udbudspunkt og ej heller afstand fra parkering til bymiljøet. Man kan ikke sætte præcis afstand på, hvor langt en kunde kan acceptere at gå fra parkering til butikkerne. Kunderne kræver, at når de er ankommet til en shoppingdestination, skal der umiddelbart tilbydes et spændende bymiljø. Betalingsparkering er et effektivt værktøj til at styre efterspørgslen af parkeringspladser i en bymidte, og begrænse den tid, den enkelte plads bliver benyttet. Ved at indføre betalingsparkering på de mest centrale parkeringspladser sikres, at pladserne bliver brugt af kunder og ikke er optaget af heldagsparkerende som medarbejdere og beboere. Betalingsafgifter kan få bilister til at vælge alternative transportformer som kollektiv trafik eller gang/cykel til bymidten, mens for høje afgifter kan betyde at kunderne søger andre steder hen, hvor parkering er gratis. Derfor skal parkeringsafgiften afspejle de lokale forhold, og et incitament for kunden kunne være en times gratis parkering eller en parkeringsafgift, der trappevist stiger, jo længere tid man parkerer. Betalingsparkering kan være en nødvendighed ved etablering og drift af et parkeringsanlæg, som kan være en bekostelig affære især centralt i en bymidte. RealDania vurderer i Parkering og Bykvalitet, at et parkeringsanlæg under byrum løber op i anlægsudgifter på til kr. per parkeringsplads, samt løbende drift og vedligeholdelse på til kr. per parkeringsplads om året, mens parkering på terræn har en årlig udgift på til kr. per parkeringsplads. Silkeborg Midtby har betalingsparkering i hele den centrale del af bymidten, mens der er enkelte pladser med fri parkering og parkering med tidsbegrænsning i udkanten af Midtbyen. For at betalingsparkering skal fungere mest hensigtsmæssigt, er det vigtigt, at hele den centrale del af byen har ensartede parkeringsregler og takster for parkering. 17

18 Der er ICP s vurdering, at det er et spørgsmål om tid før alle større handelsbyer har indført betalingsparkering for at kunne sikre god parkeringsløsning i bymidten. Anbefalinger og vurderinger Vigtigt at fastholde kunderne Tilstrækkeligt næropland Fremtidens Shopping Forbrugerne forventes også i fremtiden at være villige til at køre langt for det rigtige udbud af varer og oplevelser. Det forventes, at butikkerne i fremtiden yderligere vil blive koncentreret i få store udbudspunkter. Ikke mindst den øgede e-handel forventes at skubbe yderligere på denne koncentrationsproces. Et stort udbud af butikker kombineret med kundeorienterede servicefunktioner i et spændende bymiljø gør, at en bymidte fortsat har mulighed for at være et attraktivt indkøbssted. Det er af stor betydning, at man fastholder de kunder, der allerede i dag handler i de lokaler byer, da konkurrencen fra især de større indkøbssteder vil blive intensiveret. Derfor er det vigtigt, at Silkeborg kommune bestræber sig på bedst muligt at kunne matche konkurrenterne Herning og Viborg, samt at gøre det så attraktivt som muligt at blive i Silkeborg på bekostning af turen til Aarhus. Kjellerup bymidte skal samtidig være det primære indkøbssted i den nordlige del af kommunen. Samtidig med at detailhandelen centraliseres i bymidterne, skal der være en god dagligvareforsyning i lokalområderne. Der skal fortsat søges at finde en balance i centerstrukturen, der både tilgodeser bymidterne som de vigtigste indkøbssteder samtidig med, at der er begrænset afstand til indkøb af dagligvarer. Det er vigtigt, at placeringen af de enkelte butikker er tilpasset omgivelserne, således at balancen i centerstrukturen ikke tipper. Hvis en dagligvarebutik placeres uden for en bymidte for eksempel ved en indfaldsvej, vil det generelt have betydning for detailhandelen i bymidten. Planlovens intentioner er både at styrke detailhandelen i bymidten samtidig med, at man skal sikre en god lokal forsyning tæt på boligerne. Ved etablering af en dagligvarebutik uden for bymidten er det er vigtigt, at man sikrer sig, at der er et tilstrækkeligt stort kundeunderlag i næroplandet til at forsyne en eventuel ny lokal butik, uden at det får alvorlige konsekvenser for den eksisterende detailhandel i bymidten. Næroplandet defineres typisk som boligerne i gå- eller cykelafstand til butikken. Silkeborg kommune har i dag en relativ god lokal dagligvareforsyning også i landsbyerne. Der er dagligvarebutikker i hovedparten af de bycentre, som er udpeget i kommuneplanen. 17 ud af 22 bycentre har mindst én dagligvarebutik. Det er vigtigt, at Silkeborg kommune fortsat understøtter den lokale dagligvareforsyning i landsbyerne. Generelt er vigtigt, at der bliver samarbejdet imellem interessenterne i Silkeborg bymidte som blandt andet de handlende, ejendomsbesidderne og kommunen. I det følgende præsenteres styrker, svagheder, muligheder og trusler ved detailhandelen i Silkeborg bymidte med særlig fokus på Silkeborg Midtby og Kjellerup bymidte samt et forslag til den fremtidige strategi for at styrke detailhandelen i Silkeborg kommune bedst muligt. 18

19 Silkeborg bymidte Silkeborg bymidte Silkeborg Midtby Borgergade Center Nord Antal butikker 160 butikker, heraf 124 udvalgsvarebutikker (78 %) Bruttoareal m 2, heraf 62 % udvalgsvarer ( m 2 ) Omsætning 1,26 mia. kr., heraf er 59 % udvalgsvareomsætning (741 mio. kr.) Antal butikker 15 butikker, heraf 6 udvalgsvarebutikker (40 %) Bruttoareal m 2, heraf 44 % udvalgsvarer (3.000 m 2 ) Antal butikker 35 butikker, heraf 25 udvalgsvarebutikker (71 %) Bruttoareal m 2, heraf 66 % udvalgsvarer ( m 2 ) Omsætning* 1,15 mia. kr., heraf er 50 % udvalgsvareomsætning (576 mio. kr.) * Center Nord/Borgergade Silkeborg bymidte bør fortsat være det primære indkøbssted for udvalgsvarer i Silkeborg kommune. Her skal være den største koncentration af især udvalgsvarebutikker i kommunen. Silkeborg bymidte skal kunne tilbyde et dybt og bredt udbud af udvalgsvarer, som i vid udstrækning vil kunne imødekomme borgernes behov. Silkeborg bymidte er opdelt i 3 områder: Silkeborg Midtby, Borgergade og Center Nord. Silkeborg Midtby er den oprindelige bymidte med et unikt indkøbsmiljø med et bredt udbud af små og store butikker. Silkeborg Midtby skal kunne tilbyde kunderne ikke kun det bredeste og dybeste udbud af udvalgsvarebutikker især inden for beklædning, men også oplevelser. Borgergade er handelsgaden, der forbinder Silkeborg Midtby med Center Nord. Gaden er afskåret fra Silkeborg Midtby på grund af søerne, og har ej heller direkte forbindelse med Center Nord. Koncentrationen af funktioner stopper ved Sportvej og Lupinvej. Borgergade er præget af en del ophold i rækken af funktioner. Hovedparten af funktionerne er kundeorienterede servicefunktioner med overvægt i boligmæglere, frisør, skønhed og grill/take away. Detailhandelen er mere spredt på den knap 2 km lange handelsgade. Detailhandelen udgør kun 31 % af det samlede antal funktioner i Borgergade, og udvalgsvarer udgør kun 12 % af funktionerne. For at styrke Borgergade bedst muligt kunne man overveje at koncentrere mulighederne for detailhandel og kundeorienterede servicefunktioner yderligere i Borgergade og dermed acceptere, at dele af gaden i højere grad bliver omdannet til for eksempel boliger i stueplan. Center Nord skal fortsat være aflastningscenter til bymidten med den type butikker, som er vanskelige at indpasse i en historisk bykerne. Her skal de store udvalgsvarebutikker være placeret. 19

20 Tydeliggør rollefordelingen mellem Midtby og Center Nord Det er vigtigt, at denne rollefordeling mellem Silkeborg Midtby og Center Nord bliver tydeliggjort. Siden 2007 har udviklingen for Silkeborg bymidte vist en styrkelse af Center Nord med især etableringen og koncentrationen af butikker omkring Nørrevænget og Viborgvej. Styrkeforholdet mellem detailhandelen i Midtbyen og Center Nord er blevet rykket i væsentlig grad siden Midtbyen har stadig langt det største antal butikker med 160 butikker mod de 35 butikker i Center Nord, men den samlede omsætning i Center Nord er tæt på Midtbyens omsætning. De 160 butikker i Midtbyen omsatte for 1,26 mia. kr. mod Center Nord s 35 butikkers og Borgergade s 15 butikker omsætning på 1,15 mia. kr. i Detailhandelsomsætningen i Center Nord er steget 28 %, mens detailhandelsomsætningen i Midtbyen er faldet 10 %. Især dagligvareomsætningen i Center Nord er styrket med etableringen af Føtex, Lidl, Rema 1000 og Fakta. Dagligvareomsætningen er steget 47 % fra 2007 til 2014 i Center Nord, mens den er steget 2 % i Midtbyen. Udvalgsvareomsætningen i Center Nord er steget 13 %, mens udvalgsvareomsætningen i Midtbyen er faldet 18 % fra 2007 til I den fremtidige planlægning er det derfor vigtigt at fastholde og tydeliggøre forskellene mellem Midtbyen og Center Nord, så balancen ikke tipper yderligere. Nedenstående skema viser Silkeborg Midtbys styrker, svagheder, muligheder og trusler: Tværgade, Silkeborg Midtby 20

21 Figur 1.6 SWOT for Silkeborg Midtby Styrker: Svagheder: Attraktiv og hyggelig Midtby Vanskelig tilgængelighed til Midtbyen Bredt og dybt udbud af udvalgsvarebutikker Slidt gadeinventar Koncentreret udbud Geografiske begrænsninger Gode muligheder for rundgang Mange attraktive butikker Mange kædebutikker i bybilledet God variation af store og små butikker Stort udvalg herre/damebeklædning Få tomme butikker Muligheder: Tydeliggør rollefordelingen mellem Midtbyen og Center Nord Koncentrer detailhandelen og kundefunktioner yderligere i Midtbyen Styrk beklædning yderligere i Midtbyen Styrk og koncentrer spisestederne i Nygade Styrk og bevar bylivet ved Papirfabrikken med entertainment og kultur Målrettet arbejde for skaffe flere kædebutikker Fortsat arbejde på at styrke parkering centralt i Midtbyen Flere dagligvarebutikker i Midtbyen vil sikre den daglige kundestrøm Etablering af overdækket shoppingmiljø vil give midtbyen en større variation Ensartede åbningstider Styrk oplevelserne i de enkelte butikker Udnyt e-handel Etablere og udbygge forpligtende samarbejde mellem butikkerne og andre kundeorienterede servicefunktioner, ejendomsbesidderne, kommunen m.fl. Trusler: Yderligere udbygning med detailhandel i Center Nord Stigende e-handel Yderligere spredning af butikker og servicefunktioner Øget mobilitet Øget konkurrence fra de omkringliggende handelsbyer Silkeborg Midtby er en attraktiv bymidte med et hyggeligt gågadenet. Vestergade, Søndergade og Torvet har de største koncentrationer af butikker, men mulighederne for rundgange via Tværgade, Hostrupsgade og Nygade, som ligeledes huser en del detailhandel og kundeorienterede servicefunktioner, giver en mere fuldendt shoppingoplevelse. Der er ingen deciderede tomme gader uden liv i gågadenettet. Herudover er der få tomme lokaler. 21

22 Sikre et varieret butiksudbud Der er et bredt og dybt udbud af især udvalgsvarer kombineret med de to varehuse Føtex og Kvickly samt supermarkedet Meny. Der er umiddelbart ikke brancher, som burde være i en bymidte, som mangler i Silkeborg Midtby. Brancher som radio/tv, møbler og hårde hvidevarer er ikke repræsenteret i Midtbyen, men er repræsenteret i Center Nord. Disse brancher er ikke alene presset af en øget e-handel, men også af en øget koncentrationstendens med få spillere. Især elektronik branchen med hårde hvidevarer, tele og radio/tv er presset af handel på nettet samt en koncentration i enkelte store butikker. Lokale forhandlere og mindre radio/tv butikker er i de seneste år lukket i et marked, der er domineret af enkelte store butikker som Elgiganten og Power. De store elektronik butikker kræver et relativt stort opland og findes derfor kun i de allerstørste byer i Danmark. Ved valget af indkøbssted har især udvalget af damebeklædning en betydning. Silkeborg Midtby har generelt et godt udbud af beklædningsbutikker. Der er 28, der sælger dametøj i Silkeborg Midtby, heraf er der 8 som sælger både herre- og dametøj samt børnetøj. Generelt bør man arbejde på at styrke beklædningen i Midtbyen. Til sammenligning har HerningCentret 26 butikker, der sælger dametøj og Bruun s Galleri i Aarhus har 29 butikker. Hovedparten af damebeklædningsbutikkerne henvender sig herudover til aldersgruppen over 25 år, og en del henvender sig til aldersgrupper over 50 år, omvendt er der kun 4 butikker som henvender sig til aldersgruppen 10 til 15 år. Man kunne arbejde på at tiltrække flere butikker, der udelukkende henvender sig til teenagere og unge. Det kunne være koncepter som Monki, Cheap Monday, Invasion eller Samsøe & Samsøe. Kædebutikker har ligeledes en vis indflydelse på forbrugernes valg af indkøbssted. Kædebutikkernes fordele som mulighed for et større markedsføringsprogram, ensartede butikker og landsdækkende bytteservice giver kunderne sikkerhed i købet. Et udbudspunkts styrke kan blandt andet udtrykkes i en høj kædeandel. I Silkeborg Midtby er kædeandelen 54 %, hvilket er på niveau med lignede byer. Til sammenligning er kædeandelen 54 % i Vejle bymidte og 43 % i Aarhus Midtby. Silkeborg Midtby bør fortsat arbejde på at tiltrække profilerede kædebutikker som COS, Deichmann, Gina Tricot, Saint Tropez, Modström og Stadium. Kædebutikker giver dog ikke alene en attraktiv bymidte. Det er ligeledes meget vigtigt, at Silkeborg Midtby har et godt udbud af lokale butikker, som ikke nødvendigvis ligner kædebutikkerne i de større indkøbssteder. Lokale butikker har den fordel, at de bedre kan tilpasse sig det lokale marked både i sortiment og personlig service. Derfor er det vigtigt at støtte op om den lokale detailhandel ikke kun i Silkeborg Midtby, men også i de øvrige lokalt forankrede butikker i kommunen. Silkeborg Midtby har et bredt udbud af unikke butikker som for eksempel IB & Fruen, Budsted, Hausfrau, elisabeth katballe, Tonny Jepsen og Bundgaards. 22

23 Markedsdage på Torvet, Silkeborg Midtby Krav om oplevelser i byrummet Mangfoldighed i oplevelserne Opgradering af gadeinventaret Udespisning bliver vigtigere Oplevelser i byrummet både de skiftende og de permanente aktiviteter er af stor værdi for detailhandelen. De er med til at sætte fokus på Silkeborg Midtby som et interessant udbudspunkt og er med til at tiltrække potentielle kunder fra oplandet. Der vil fortsat være krav om, at der skal være oplevelser i bymidtens offentlige rum. Et aktivt bymiljø med skiftende aktiviteter som for eksempel fodboldturnering, loppemarked, grønttorv, skøjtebane og koncerter samt flere permanente aktiviteter som kulturoplevelser (museer, teater og biograf), bibliotek og offentlig service som borgerservice hører til i bymidten. Oplevelserne og aktiviteterne på blandt andet Papirfabrikken med Jysk Musikteater og Bio Silkeborg samt museerne som for eksempel Museum Silkeborg og Museum Jorn er med til at øge fokus på Silkeborg by. Det giver mulighed for en positiv afsmitning på detailhandelen i byen. Et aktivt aften- og natteliv med teater, biograf, restauranter, bar og diskotek er med til at skabe liv i byrummet store dele af døgnet, og er med til at øge potentielle kunders bevidsthed om bymidtens mange tilbud. Det er vigtigt, at Silkeborg fastholder og udbygger mangfoldigheden i de oplevelser, der tilbydes i Midtbyen. Der skal være plads til større og mindre begivenheder som for eksempel Silkeborg Ildfestregatta, Tour de Gudenå, Jul i Silkeborg med juletoget, Torvemarked, Silkeborgløbet, Black Friday, Late night samt events i de enkelte butikker. Alle oplevelser er med til at skabe flow i bymidten i store dele af døgnet. Ligeledes giver funktioner som fitness, legeland og bowling kunderne i bymidten nogle andre oplevelser, der ikke alene vil øge opholdstiden, men også vil styrke tilknytningen til bymidten. Gademiljøet er ligeledes en vigtig del af oplevelserne i byrummet, og er med til, at kunderne har lyst til at opholde sig længere i byrummet. I Silkeborg Midtby bør fokus være på gadeinventaret i gågaderne, hvor især belægningen er noget uensartet. Renoveringen af Torvet er med til at løfte bymiljøet og oplevelserne i byrummet. Man bør ligeledes arbejde på en opgradering af gadeinventaret i resten af Midtbyen. Udespisning udgør en stadig større andel af danskernes forbrug og har en stigende betydning for et indkøbssteds attraktion. Specielt caféer/kaffebarer 23

24 Styrk bespisningen og frokostrestauranter er med til at give en bymidte mere liv og er med til at skabe en anden indkøbsoplevelse. Samtidig øger spisestederne kundernes opholdstid i en bymidte væsentligt. Silkeborg Midtby har 61 spisesteder, heraf er 23 restauranter og 12 caféer/kaffebarer og 11 pizzaria/grill/take away. Sammenlignet med andre byer ligger andelen af spisemuligheder i Silkeborg på niveau med bymidter som Vejle, Esbjerg og Helsingør. I disse byer er omkring 43 % af de kundeorienterede servicefunktioner restauranter. En bymidte som Vejle har antalsmæssigt flere spisesteder ca. 70, men andelen af restauranter er nogenlunde den samme som i Silkeborg med en andel på ca. 40 % restauranter af det samlede antal spisesteder. Den gennemsnitlige attraktion for spisestederne er dog under middel i Silkeborg. Der er kun få spisesteder med en attraktion over middel, mens 43 % af spisestederne har en attraktion unde middel. Da udespisning stadig får en større betydning for en bymidte, bør man arbejde på at forbedre de generelle attraktioner for spisestederne i Silkeborg Midtby. Spisestederne er fortrinsvist koncentreret i Nygade primært på strækningen mellem Tværgade og Hostrupsgade. I dette område ligger knap halvdelen af spisestederne i Silkeborg Midtby. Her ligger både restauranter, barer, caféer og grillbarer. Man bør arbejde på at koncentrere og styrke spisestederne i dette område. Herudover bør man bevare og styrke det unikke byliv ved Papirfabrikken med biograf, restauranter, caféer og kulturtilbud. Det er ikke kun oplevelsesbetonende funktioner, der er vigtige i en bymidte. Behovsorienterede servicefunktioner har ligeledes stor værdi. Funktioner som for eksempel frisør, pengeinstitut, ejendomsmægler, læge og anden service er ligeledes vigtige at placere i bymidten, da de sikrer en daglig kundestrøm til bymidten. En del af disse funktioner har dog oftest en død facade og kan derfor være problematiske for kundernes oplevelse af bymidten. Det er vigtigt, at Midtbyen fastholder så mange funktioner som muligt for at sikre den daglige kundestrøm, herunder ikke mindst dagligvarebutikker. Tværgade, Silkeborg Midtby 24

25 Et overdækket shoppingmiljø vil styrke Midtbyen Direkte sammenhæng til resten af Midtbyen Silkeborg Midtby kan tilbyde et unikt og autentisk shoppingmiljø, som et shoppingcenter ikke kan tilbyde. Omvendt kan et overdækket indkøbsmiljø tilbyde nogle andre kvaliteter, som et gågademiljø ikke kan tilbyde. Mulighederne for et shoppingmiljø, som ikke er afhængig af vejr og vind tiltaler mange kunder. Et shoppingcenter har andre fordele som en stærk fælles markedsføring, mere ensartede åbningstider og faciliteter som toiletter samt mulighed for et andet indendørs bymiljø. Et overdækket butiksmiljø vil give kunderne i Silkeborg endnu flere shoppingmuligheder og større variation i oplevelserne og vil overordnet set styrke bymidten som shoppingdestination samt styrke detailhandelen. Det er essentielt, at der skabes en god fysisk sammenhæng mellem den eksisterende detailhandel for at styrke Midtbyen bedst muligt. Der skal være direkte kontakt med den eksisterende detailhandel især på Torvet. Herudover er det vigtigt, at et shoppingcenter har en vis tyngde og størrelse for at være en relevant shoppingdestination. Derfor er udformningen af centret samt antal og størrelse af funktioner essentielt. Etableringen af shoppingcentret formodes at betyde en omorganisering af enkelte butikker i Midtbyen. Nogle af de butikker, som i dag er placeret i bymidten formodes at flytte til det kommende shoppingcenter, mens andre vil flytte til bedre mere centrale placeringer i gågadenettet. Et shoppingcenter vil desuden tiltrække nye koncepter og kæder, som Silkeborg Midtby i dag mangler. Etableringen af et shoppingcenter vil få betydning for den eksisterende detailhandel i Silkeborg, men vil omvendt også gøre Silkeborg Midtby til en mere interessant shoppingdestination, som i langt højere grad vil kunne matche konkurrenterne Viborg og Herning, der har indendørs shoppingmiljøer. Samt i højere grad være et reelt alternativ til shoppingturen til Aarhus. Herudover vil en styrkelse af detailhandelen i Silkeborg Midtby med et shoppingcenter kunne tydeliggøre rollefordelingen mellem Midtbyen og Center Nord med Midtbyen som det væsentligste indkøbssted. Denne rollefordeling har været udfordret i perioden 2007 til Det er vigtigt, at det kommende shoppingcenter både samarbejder med Silkeborg Midtbys butikker og butikkerne i Center Nord. Silkeborg bymidte bør fremstå som et samlet udbudspunkt, når byen markedsføres i et større opland. Tidligere Torvecenter, Silkeborg Midtby 25

26 Etablér forpligtende samarbejde For at styrke detailhandelen i Silkeborg bedst muligt er det vigtigt, at alle aktører aktivt samarbejder og tager fælles ansvar for at løse de enkelte opgaver. Der bør etableres et forpligtende samarbejde mellem butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner, de frivillige organisationer, ejendomsbesidderne, turisterhvervet, handelsilkeborg, erhvervsilkeborg, kommunen m.fl. Der skal etableres et fælles slagkraftigt forum for funktionerne i bymidten, hvor samarbejdet skal munde ud i konkrete handlinger. Åbningstiderne bør for eksempelvis koordineres, så kunderne ikke oplever en halvlukket bymidte. Herudover kan der for eksempel ske en hensigtsmæssig koordineret udlejning af tomme lokaler. Tomme lokaler kan for eksempel lånes ud til frivillige organisationer, iværksættere, kunstnere etc. i tidsbegrænsede perioder. Ejendomsbesidderne skal i højere grad være aktive medspillere i udviklingen af bymidten også økonomisk, ligesom større markedsføringstiltag og events skal koordineres. Betydning af Silkeborg motorvejen Åbningen af Silkeborgmotorvejen i 2016 giver en bedre tilgængelighed til og fra Silkeborg. Rejsetiden til Aarhus bliver væsentlig forkortet, hvilket åbner nye muligheder for bosættelse og etablering af erhverv. Generelt har Silkeborgmotorvejen medført en øget investering i udvikling af nye erhvervsområder, nye idrætsfaciliteter og nye boligområder i områderne omkring afkørslerne til motorvejen. For eksempel opfører Jyske Bank en stor kontorbygning og Silkeborgs nye stadion Jysk Park bliver etablereret her. Ligeledes er der skabt muligheder for etablering af erhverv i Funder, Høje Kejlstrup og Hårup. Med hensyn til detailhandel er det vigtigt, at detailhandelen i Silkeborg ikke bliver spredt yderligere på trods af gode trafikale placeringer ved motorvejen. Den nuværende centerstruktur med koncentration af detailhandel i Midtbyen og Center Nord bør fastholdes. Hjejlekiosken, Silkeborg Søerne 26