Behov og anvendelse af forskning som forudsætning for bæredygtig udvikling i fiskerierhvervet

Transkript

1 Behov og anvendelse af forskning som forudsætning for bæredygtig udvikling i fiskerierhvervet

2 Agenda - Hvordan kan forskningen styrke en bæredygtig udvikling? Markedets forventninger til fiskerierhvervets CSR indsats Bæredygtigt fiskeri og MSC Andre forskningsbehov indenfor naturvidenskab Arbejdsforhold Hvordan får vi dækket behovet for viden?

3 CSR interessent analyse Undersøgelsen blev gennemført i november 2014 Web-baseret spørgeskema undersøgelse Royal Greenland s kunder og kontakter fra 17 forskellige lande Respondenter fra Asien, Sydeuropa, Nordeuropa og Centraleuropa. Deloitte Sustainability gennemførte 7 strukturerede interviews

4 Samlet resultat fra undersøgelsen Poor performance on one of these areas would mean stop trading with the supplier 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Sustainable fishery MSC Environmental performance Sustainable packaging Working conditions No membership ofcollaboration with UNGC NGOs Asia Southern Europe Northern Europe Central Europe Bæredygtigt fiskeri og MSC Arbejdsforhold

5 Bæredygtigt fiskeri - Eksempler fra de kvalitative interview

6 Bæredygtigt fiskeri Rådgivning Forvaltning Fiskeri MSC certificering Rådgivning - Kræver biologisk viden om bestande - Kræver matematiske modeller for bestandens vækst og biomasse Forvaltning - Har brug for sikker rådgivning - Skal tage både naturmæssige og sociale hensyn - Besluttes af Naalakkersuisut MSC certificering - Markedsbehov - Fælles mål - Samarbejde - Tydelig kommunikation Marked MARKED - Kvoter passende for kapaciteten - På kort høje kvoter - På lang sigt bæredygtige kvoter Fiskeriet

7 Partnerskab i fiskeriets bæredygtighed - Sustainable Fisheries Greenland (SFG) Formål: - MSC certificering af Grønlands primære fiskearter og fiskerier - Fremme bæredygtighed i Grønland - Samarbejde med GN og andre forsknings-/undersøgelser instanser - Samarbejde med myndigheder Hvem er med? - Aktører i fiskerier der ønsker deres fiskeri certificeret - Større rederier og fiskeindustrier (Polar Seafood og Royal Greenland) - Mindre fiskeindustrier - KNAPK - GE - I alt 13 medlemmer + fiskere tilknyttet MSC fiskeriet Hvilke arter er certificeret? - Koldtvandsrejer i Vestgrønland Torsk, kuller, sej i Barentshavet Stenbider i Vestgrønland Næste arter? Hellefisk eller torsk

8 MSC standard indenfor bæredygtigt fiskeri 3 principper Princip 1: Bæredygtige mål for fiskebestande Bestandsvurdering af målarten dvs. biologi, bestands størrelse, rådgivning, forvaltning Princip 2: De miljømæssige virkninger af fiskeri Vurdering af bifangst og sårbare arter mht. mængde, deres bestandsvurdering og forvaltning, påvirkning på havbunden og økosystemet Princip 3: Effektiv forvaltning Overordnet forvaltning dvs. landets fiskerilovgivning, regeringens opbakning til bæredygtig forvaltning, fremtidig mål med fiskeriet og research plan Principper Komponenter Performance indicator Chain of custody Royal Greenland

9 Bæredygtigt fiskeri - Princip 1 Eksempel på forskningsbehov: - Biologiske studier - Kendte arter med ukendt viden: - Hvor reproducerer rejer? - Hvilke forhold giver gode reproduktionsmuligheder for rejer? - Hvordan har klimaændringer indflydelse på rejer flytter de sig mod nord eller er det pga. torsk? - Rejernes udbredelse mod NW? - Metode til ørestensaflæsning af vækst af hellefisk? - Hvor stor er migrationen af hellefisk fra havet til fjordsystemerne? - Er der stenbider alle steder? - Hvor mange stenbiderbestande er der?

10 Bæredygtigt fiskeri Princip 1 Eksempel på forskningsbehov Bestandsvurderinger - Modeludvikling til bestemmelse af et bæredygtigt fiskeritryk - Biomasse størrelser - Hvor ligger den nedre grænse for et givent fiskeri? - Reference punkter Bmsy, Blim, Fmsy etc. Nye arter med begrænset viden Forvaltning Impact studies - Hvilken indflydelse har en given forvaltning på arternes langsigtede bæredygtighed? - Hvilken indflydelse har en given forvaltning på fiskeriet struktur?

11 Stenbider som eksempel - Hvor mange stenbiderbestande er der i Grønland? MSC krav - forvaltningskrav - Vurdering af bestandens biomasse Nødvendig viden: - Afgrænsning af den grønlandske bestand - Er der mere end én bestand? Hvordan: - Prøveudtagning - DNA test - Analyse af resultater Projektet støttet af erhvervet

12 Bæredygtigt fiskeri - MSC certificering Princip 2 MSC krav: Primære arter (bifangst) Sekundære arter ETP arter Habitater Økosystemer Arter Forvaltning Information/monitorering Forskningsbehov: - Bifangstarter og deres bæredygtighed - Fiskeriets påvirkning på økosystemer og habitater - Er der koraller på havbunden? - Bifangster af fugle og pattedyr i fiskegarn - Hvilke selektive metoder kan anvendes for at hindre bifangst?

13 Havbundsundersøgelser som eksempel - Erhvervsinitierede undersøgelser SFG har igangsat undersøgelser efter koraller og svampe: - Konsulentarbejde fra Institute of Zoology, Zoological Society of London, Kirsty Kemp og Chris Yesson - Projekt

14 Havbundsundersøgelser som eksempel - PhD projekt PhD projekt om Vulnerable Marine Ecosystems (VME) Helle Jørgensbye som afsluttes 2016 Formålet er: - Definition af VME i Vestgrønland - Vurdering af fiskeriet aftryk i Vestgrønland - Identifikation af koraller - Afprøvning af DNA test i vandprøve - Opsamling af eksisterende viden gennem data mining og skipper viden

15 Bæredygtigt fiskeri - MSC certificering Princip 3 Forskningsbehov: Ingen akutte behov Langsigtede behov: - Er mål hensigtsmæssige? - Er beslutningsprocesser hensigtmæssige til sikring af en bæredygtig udvikling og forvaltning?

16 Andre forskningsbehov - Ressourceudnyttelse Udnyttelse af havets ressourcer - ikke i dag kommercielle arter - indvolde efter rensning - u-udnyttede bifangster Fuld udnyttelse af fiskede ressourcer fraktioner som ikke sælges dumpes oftest Brugte fiskenet, et dansk eksempel på genanvendelse Fra affaldsproblem til produkt

17 Udfordringer - Kan forskning og udvikling bidrage? -Geografi stor spredning af biprodukterne -Teknologisk læring -Forsøgsarbejde -Logistik -Økonomi -Fartøjers indretning -Stort energi- og vandforbrug til visse processer

18 Samlet resultat fra undersøgelsen Poor performance on one of these areas would mean stop trading with the supplier 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Sustainable fishery MSC Environmental performance Sustainable packaging Working conditions No membership ofcollaboration with UNGC NGOs Asia Southern Europe Northern Europe Central Europe Bæredygtigt fiskeri og MSC Arbejdsforhold

19 Arbejdsmiljø - Hvorfra udspringer interessen/bekymringen fra markedets side? Detailkæderne (især UK) stiller krav: Kan I garantere, at I ikke har leverandører med børnearbejde? Hvordan trænes Royal Greenlands medarbejdere i etiske regelsæt eks. indenfor diskrimination? Uvidenhed om Grønland bla. er der ikke HDI, CPI eller EPI Grønland sættes ofte i kategori med DK Detailkæder ønsker sikkerhed for at etiske regler overholdes stor offentlig bevågenhed SMETA audit kræves af kunder Ny trend, at også fiskeriets arbejdsmiljø skal auditeres

20 Arbejdsmiljø - Brancher Arbejdsskadestatistik Grønland 2014 fordelt på brancher

21 Arbejdsmiljø - Forskningsbehov i fiskeindustrien Fysisk og psykisk arbejdsmiljø - Ensidigt gentaget arbejde, hvordan påvirker det tilfredsheden i arbejdet? - Forskning i forbindelse med indførelse af nye arbejdsrutiner - Forskning/undersøgelser af sammenhænge mellem arbejdsmiljø og arbejdsglæde - Forskning indenfor arbejdskultur, fritid >< arbejde - Arbejdsmiljø på havet - Social arv og arbejdskultur

22 Kompetence i Grønland - Hvordan kan de mange behov dækkes? Oversigt fra Landsplanredegørelsen Behov for viden fra omverdenen -Partnerskaber -Samarbejde mellem universitet og erhverv -Inddragelse af studerende i erhvervsprojekter

23 Kompetence i Grønland - Større fokus på naturfaglighed Naturfaglighed bør have et større fokus i det grønlandske uddannelsessystem Fiskeri og fiskeindustri er den største indtægtskilde Hvis fiskeriet rådgives og forvaltes forsvarligt er ressourcen vedvarende Rådgivning kræver omfattende viden og dermed forskning

24 Kompetence i Grønland - Større fokus på samarbejde Samarbejde partnerskaber - tværfaglighed er væsentligt for at skabe viden og forbedringer Med fælles mål går det hurtigere med implementering Med tværfaglighed bliver emner belyst fra forskellige side Fokus på mål og resultater

25 Hvordan kan forskningen styrke en bæredygtig udvikling? Være forudseende og nytænkende Supplere erhvervet hvor der er behov Formidle eksisterende og ny viden Være villige og gode til samarbejde Opsøgende Skabe resultater

26 Tak for opmærksomheden