TESTPAKKE TIL TESTNING AF LÆSE- OG SKRIVEFÆRDIGHEDER HOS VOKSNE MED HØRETAB

Transkript

1 TESTPAKKE TIL TESTNING AF LÆSE- OG SKRIVEFÆRDIGHEDER HOS VOKSNE MED HØRETAB VEJLEDNING FRA PROJEKT LÆSE- OG SKRIVETEST FOR PERSONER MED HØRETAB HANNE RASMUSSEN LENE SCHMIDT UDGIVET AF CASTBERGGÅRD JOB- & UDVIKLINGSCENTER, FEBRUAR 2016

2 Indhold 1. VIGTIGE INFORMATIONER TIL TESTLEDER INDEN TESTNING FORMÅL TESTPAKKEN...5 TESTPAKKEN BESTÅR AF...6 BAGGRUND...7 TESTLEDERS KVALIFIKATIONER OG KOMPETENCER...8 MÅLGRUPPEN FOR TESTPAKKEN...8 FAKTABOKS 1 - TEGNSPROG...9 FAKTABOKS 2 SPROGKODE...9 FAKTABOKS 3 HENSYN TIL VOKSNE MED ANVENDELIG HØREREST FAKTABOKS 4 - VOKSNE MED KOMBINERET SYNS- OG HØRETAB TESTPAKKENS INDHOLD INTERVIEWSKEMA FIND DET ORD, DER ER RIGTIG STAVET SELVTESTEN HVERDAGSSKRIVNING FOR VOKSNE LÆSETEKSTER FOR UNGE OG VOKSNE MORFEMLÆSEPRØVE TEGN-TIL-ORD-TEST SEMANTISK ORDFORRÅDSPRØVE AFRAPPORTERING REFERENCER BILAG Bilag 1: Interviewguide Bilag 2: Observationsskema Generelt Bilag 3: Observationsark til Selvtesten Bilag 4: Observationsark - Tegn-til-ord testen Bilag 5: Supplement til prøven 'Hverdagsskrivning for voksne' Bilag 6: Afdækning af skriftsproglig kompetence hos voksne med høretab Bilag 7: Samtykkeerklæring Bilag 8: FVU kendetegn Bilag 9: Opgørelse af resultater

3 1. VIGTIGE INFORMATIONER TIL TESTLEDER INDEN TESTNING Læs hele testvejledningen med bilag før du går i gang med at teste første gang. Vi anbefaler, at testleder har afprøvet alle test på sig selv eller andre. Undersøg om der kræves en bemyndigelseserklæring, før du tester. Det er institutionens/testlederens ansvar, at data behandles fortroligt. Det anbefales, at testen foregår individuelt, og at kommunikationen foregår direkte mellem testleder og testdeltager på testdeltagerens foretrukne sprogkode (se fakta boks 2) og uden brug af tolk. Det er vigtigt, at der før mødet med testdeltageren undersøges, om der skal anvendes høretekniske hjælpemidler til gennemførelse af testningen. Det er vigtigt, at testlederen afklarer sprogkoden hos testdeltageren under det indledende interview før selve testningen påbegyndes. Det er vigtigt, at der er ro i testlokalet, dvs. ingen forstyrrelser/støj af hverken visuel eller auditiv karakter. Testlederen skal have viden om målgruppen samt beherske relevante visuelle kommunikationsformer, herunder tegnsprog, når dette er nødvendigt. Testlederen skal have viden om læsning og læsevanskeligheder. Dvs. at testlederen skal være læsevejleder eller have tilsvarende kompetencer. Testlederen må gentage instruktioner, men må selvfølgelig ikke give det rigtige svar under selve testningen. I denne vejledning er vedlagt bilag med forslag til observationspunkter under testningen. Vi anbefaler, at testlederen benytter dette skema til notater, og at disse indgår i vurderingen og dermed i beskrivelsen af testresultaterne. Testresultaterne er kun pålidelige, hvis testningen er forløbet som beskrevet i denne vejledning. 3

4 2. FORMÅL Formålet med denne vejledning er at give den testleder, der tester voksne med høretab, en indføring i den testpakke, som er resultatet af Projekt læse- og skrivetest for personer med høretab (STAR, ). I vejledningen gives en kort redegørelse for baggrunden for igangsættelse af projektet, og derefter følger beskrivelse af de tests, der indgår i testpakken. Hensigten er at give testlederen de bedst mulige forudsætninger for at gennemføre en afdækning af læse- og skrivefærdigheder hos voksne med høretab. Målet med vejledningen er at give dig, der tester voksne med høretab den bedst mulige udnyttelse af testpakken. Vi har i arbejdsgruppen gjort os mange overvejelser over, hvordan man kan komme frem til de bedste metoder til at afdække målgruppens læse- og skrivefærdigheder. Vi har fundet, at mange kendte tests kan anvendes i testpakken, men med den specielle målgruppe i mente, har vi fundet det nødvendigt at udfærdige en særlig vejledning til de enkelte test. 4

5 3. TESTPAKKEN I denne vejledning guides testleder igennem testpakken, hvor formålet med de enkelte test, testbeskrivelse, testgennemførsel samt resultatvurdering beskrives. Målet med testpakken er at give unge og voksne med høretab (i resten af vejledningen omtalt som VmH) mulighed for at få en pålidelig afdækning af skriftsproglige kompetencer i forbindelse med udredning af uddannelses- og jobmuligheder. I testpakken indgår både eksisterende og nyudviklede test. Hensigten er, at det skal give ikke kun den enkelte VmH, men også uddannelsessteder, jobcentre og andre bestillere af testen, pålidelige resultater og derudover være retvisende for, hvilket læse-, stave og skriveniveau den enkelte ville kunne mestre i et inkluderende samfund. 5

6 TESTPAKKEN BESTÅR AF Testpakken består af interviewguide samt syv test. Interviewguiden har fokus på afdækning af sprogkode samt testdeltagerens baggrund. De syv test afdækker generelle skriftsproglige færdigheder (læseforståelse og skrivning), sprogforståelse samt læsning/stavning af enkeltord. Der bør afsættes 1-2 timer til testforløbet. Indledende samtale/interview -Fokus på sprogkodeafklaring -Afdækning af baggrund/behov m.v. Stavning af enkeltord - Find det ord, der er rigtigt stavet? (Klint Petersen, 2008) Generelle læse-og skrivefærdigheder -Selvtesten (STAR, 2015) -Hverdagsskrivning for voksne (Arnbak & Borstrøm, 2002) -Læsetekster for Unge og Voksne (LUV)(Arnbak, 2001) Sprogforståelse -Morfemlæseprøve (Juul, 2015) -Tegn-til-ord test (Schmidt mfl., 2015) -Semantisk ordforrådstest (Klint Petersen, 2008) 6

7 BAGGRUND På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside kan man læse at sproget er nøglen til arbejdslivet ( og kravene til læse- og skrivefærdigheder er bl.a. derfor en vigtig del af overvejelserne, når man som borger skal afklare sine muligheder med hensyn til job og uddannelse. Dette gælder også for gruppen af unge og voksne med høretab. Denne gruppe har ofte udfordringer med lyd og tale, er visuelt opfattende og derudover har en del af gruppen et andet sprog som modersmål, nemlig tegnsprog. Uddannelsesinstitutioner og jobcentre har brug for pålidelig dokumentation, der viser hvilke skriftsproglige kompetencer denne målgruppe mestrer, idet skriftsproget netop er nøglen til at komme i gang med et aktivt deltagende uddannelses- og arbejdsliv. Ifølge rapporten fra Deloitte (2012) er det jobcentrenes pligt at vurdere, hvilke udfordringer den enkelte person med høretab eventuelt står overfor i mødet med uddannelse eller jobaktivitet. Det har hidtil været sådan, at en del af det testmateriale, som anvendes på voksenuddannelses-institutionerne er udarbejdet med henblik på at anvende lyd og lydlige strategier. Testene afdækker derfor ikke det rette niveau for personer, der har vanskeligheder med lyd. Bliver en person henvist til undervisning på eksempelvis VUC, Teknisk skole og AMU, anvendes bl.a. Vejledende Læsetest for Voksne (VLVtesten, UVM 2008) til afdækning af læse- og skrivefærdigheder. I dele af denne elektroniske test kræves det, at man kan høre tale. I deltest 2 (ordforrådsprøve) skal de ord, der høres i hovedtelefonen udpeges og i deltest 3, Hvilket ord lyder som et rigtigt ord?, forudsættes der viden om, hvordan ord lyder. Testningen foregår således på hørendes præmisser dvs. med lydlige tilgange, hvilket dels kan medføre frustrationer hos VmH og dels give et misvisende billede af den pågældendes skriftsproglige kompetencer. Frem for at afdække i hvilken grad den testede mestrer en lydbaseret afkodningsstrategi (hvad mange VmH i sagens natur ikke gør), er det mere relevant at belyse, om den testede faktisk er i stand til at afkode og forstå skrevne ord. Dette er baggrunden for udarbejdelsen af denne testpakke, som ikke forudsætter brug af hørelsen. Projekt læse- og skrivetest for personer med høretab blev gennemført på en bevilling fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. I projektet deltog Castberggård Job- & Udviklingscenter i samarbejde med Institut for Kommunikation og Handicap, Høreafdelingen, Region Midt; Center for Høretab, Fredericia, Region Syd; og Center for Døvblindhed og Høretab, Aalborg, Region Nord; Visuelt læringscenter, København; og Center for Specialundervisning for Voksne, København. 7

8 I alt 135 voksne (inklusive deltagerne i pilotprojektet) i den erhvervsaktive alder og med forskellige grader af høretab, fordelt over hele landet, lod sig teste og vurdere, og resultater fra den endelige testning kan ses i den afsluttende rapport (Juul, 2015), som er udarbejdet af lektor Holger Juul, Center for Læseforskning, som var følgeforsker på projektet. Erfaringer fra praksis samt fortolkning af projektets resultater er således baggrunden for den foreslåede testpakke. Samtidig er der blevet udarbejdet skemaer til både interview, testresultater samt andre observationer, der bør medtages i en samlet vurdering. En del af disse skemaer vedlægges som bilag. TESTLEDERS KVALIFIKATIONER OG KOMPETENCER Vi anbefaler, at testleder har viden om og erfaring med den målgruppe, som testpakken henvender sig til. Du bør som testleder være uddannet læsevejleder eller have tilsvarende kompetencer. Det anbefales desuden at testleder mestrer relevante visuelle kommunikationsformer, herunder tegnsprog, samt har viden om høretekniske hjælpemidler. Det anbefales, at der ikke anvendes tolk under testningen. MÅLGRUPPEN FOR TESTPAKKEN Målgruppen for denne testpakke er voksne med høretab (VmH) i den uddannelses- og erhvervsaktive alder. Testpakken er velegnet til personer med begrænset eller ingen funktionel hørelse. Der er ofte behov for visuel støtte i kommunikationen, eller de kan have tegnsprog som deres modersmål og dermed dansk som andetsprog (se faktaboks 1). Vær opmærksom på, at VmH kan have et forståeligt talesprog og alligevel have vanskeligheder med at høre og forstå tale i en dialog samt gennemføre en test med lyd. Fælles for målgruppen er, at kommunikationen skal støttes visuelt (se faktaboks 2), og at testmaterialer, der forudsætter hørelse, ikke kan anbefales. Nogle VmH vil dog kunne gennemføre ordinære test ved hjælp af relevante høretekniske hjælpemidler (se faktaboks 3). For voksne med kombineret syns- og høretab - se faktaboks 4. 8

9 FAKTABOKS 1 - TEGNSPROG Dansk tegnsprog Tegnsprog har ikke sit eget skriftsprog. Tegnsprog er ikke internationalt. Tegnsprog er et visuelt sprog, som er meget forskelligt fra dansk tale- og skriftsprog. Tegnsprog har sin egen grammatik; der er en anden sætningsopbygning med brug af locus, proformer og tidslinjer, samt et tegnforråd, hvor gestik, kropssprog og mimik er en meget væsentlig del. Da døve har tegnsprog som første sprog, kan det derfor være en udfordring at producere sætninger på dansk. Flere oplysninger om døves kultur og tegnsprog kan ses på FAKTABOKS 2 SPROGKODE Sprogkode Tegnsprog: Er ikke en sprogkode, men et selvstændigt sprog (se faktaboks 1), der opfattes gennem øjet. Tegndansk: Personen taler dansk og samtidig anvendes mange tegn og sproglige elementer fra dansk tegnsprog. Her opfattes sproget både gennem øjnene og øret. Dansk med støttetegn: Personen taler dansk og anvender tegn for de vigtigste meningsbærende ord/begreber. Tegnene bruges i grundform dvs. modificeres sjældent, har sjældent mimik fra døves tegnsprog. Tegnstøttet kommunikation (TSK): Kommunikationsform der blander mund-håndsystem, håndalfabet, tegn fra tegnsprog samt talt dansk med eller uden stemme. TSK følger dansk grammatik, tegn fra tegnsprog bliver anvendt i bøjede former, der lægges vægt på mundbevægelser, mimik og kropssprog. Læs mere på samt De første tre af ovenstående definitioner er inspireret af Elisabeth Engberg-Pedersens bog: Lærebog i tegnsprogsgrammatik,

10 FAKTABOKS 3 HENSYN TIL VOKSNE MED ANVENDELIG HØREREST Hensyn til voksne med anvendelig hørerest dvs. voksne som kan høre og forstå tale, ved hjælp af relevant høreteknisk udstyr. Testningen bør foregå i lokale med god akustik og under rolige lytteforhold Testningen skal foregå med tydelig udtale, med mulighed for mundaflæsning og i roligt tempo Ved testningen bør der anvendes specielle høretekniske hjælpemidler f.eks. FM-udstyr, højtalere eller andre kommunikationsforstærkere. Der kan anbefales at tage kontakt til det lokale kommunikationscenter mhp. rådgivning i den forbindelse. Se link: 10

11 FAKTABOKS 4 - VOKSNE MED KOMBINERET SYNS- OG HØRETAB Voksne med kombineret syns- og høretab. Denne gruppe er meget heterogen de hensyn, der skal tages i en testsituation, vil variere fra person til person, afhængigt af graden af henholdsvis høre- og synstabet. Fælles for alle gælder det, at der bør gives forlænget tid til løsning af testopgaver. Her er et par eksempler på testdeltagere, der hører til denne specielle målgruppe: Døv tegnsprogsbruger med brugbar synsrest Her anbefales denne testpakke, men testene skal præsenteres i forstørret udgave; store kopi-ark, via CCTV (billedforstørrende system: et elektronisk læseapparat for svagtseende) eller zoomprogram på pc el. lign. Dansktalende, med høre- og synsnedsættelse. Såfremt tale kan opfattes og forstås under optimale lytteforhold eller med brug af relevant høreteknisk udstyr, kan såvel de ordinære testbatterier som denne testpakke anvendes. De høremæssige hensyn bør være de samme som de, der er nævnt i faktaboks 3. Testene skal præsenteres i forstørret udgave; store kopi-ark, via CCTV eller zoomprogram på pc el.lign. Det anbefales at kontakte lokale kommunikationscentre, med henblik på vejledning i, hvorledes man bedst muligt kan kompensere for de syns- og høremæssige vanskeligheder. Se link:

12 4. TESTPAKKENS INDHOLD I det følgende præsenteres elementerne fra testpakken med formål, beskrivelse, testgennemførsel samt resultatvurdering. Der henvises til, hvor de forskellige test kan anskaffes. Når testene rekvireres, vil der altid medfølge en generel instruktionsvejledning, der bør følges. Her i vejledningen anfører vi eventuelle forholdsregler og hensyn til målgruppen i forbindelse med gennemførelse af de enkelte test. Det er vores anbefaling, ud fra erfaring og ud fra en dynamisk tænkning, at tage testene i den rækkefølge de er beskrevet nedenfor. Ligeledes anbefales det at teste med hele pakken, dog anses de tre første test som de vigtigste. Men anbefalinger og niveaubedømmelse vil, hvis man kun anvender disse, hvile på et for spinkelt grundlag og kan ikke anbefales. Angivelser af scoringsgrænser i resultatvurderingerne bygger dels på de standarder, der er angivet i de officielle vejledninger for de enkelte tests og dels på resultater, der er beskrevet i Projektrapporten (Juul, 2015). I testmaterialet Hverdagsskrivning for voksne anbefales en revideret bedømmelsesvejledning, (se også bilag 5. og Juul 2015 s.8). INTERVIEWSKEMA Den indledende samtale Inden testning påbegyndes, gennemføres en indledende samtale med henblik på at afdække deltagernes baggrund, sprogkode samt skriftsproglige forudsætninger. Til brug ved denne samtale er der udviklet en interviewguide, som testlederen kan vælge at tage udgangspunkt i (se bilag 1). Testleder skal sikre sig, at testdeltager har forstået, hvad den efterfølgende testning indebærer. Beskrivelse Man kan eventuelt bede testdeltager om selv at udfylde/skrive svar på de spørgsmål, der vedrører personlige oplysninger om navn, adresse, mv. Men derudover bør det være testleder, der noterer svar på de øvrige spørgsmål. 12

13 Interviewguiden er struktureret i en række hovedområder, som her beskrives nærmere: - Sprogkode se faktaboks 2 Det er væsentligt at afklare deltagerens sprogkode inden testningen. Anvendes tegnsprog eller dansk som primærsprog? Anvendes en blandingsform, eksempelvis tegnstøttet kommunikation (TSK)? Testdeltagerens foretrukne sprogkode skal efterfølgende anvendes til formidling af testinstruktioner. - Andre specifikke vanskeligheder Hensigten med afdækning af andre specifikke vanskeligheder hos testdeltager er at vurdere, hvorledes disse eventuelt vil influere på den efterfølgende testning. Skal testningen gennemføres, men med særlige hensyn? Eksempelvis skal en deltager med synsvanskeligheder have testene præsenteret via zoomprogrammer eller i anden forstørret udgave, se faktaboks 4. I andre tilfælde kan vurderingen være, at testdeltageren skal henvises til anden type testning, eksempelvis PAS-test 1, OBU-test 2 m.v. - Hørelse Her spørges ind til testdeltagerens udbytte af hørelsen. Anvendes høreapparat eller CI (Cochlear Implant)? Nogle vil have talesprogligt udbytte af deres hørerest og nogle ikke. Udnyttes hørelsen f.eks. til indlæring af nye ord? Bruges tekniske hjælpemidler og i så fald hvilke? Skal disse anvendes i forbindelse med testning? Se faktaboks 3. - Skole- og uddannelsesbaggrund Her spørges ind til testdeltagerens skolegang og eventuelle uddannelse. Har vedkommende gået på specialskole (døve- eller centerskole) eller været integreret i normalklasse i folkeskole/privatskole? Hvilke afsluttende folkeskoleeksamener er gennemført? Hvilke ungdoms- /erhvervsuddannelser er eventuelt gennemført og er der uddannelser, der er blevet afbrudt? 1 Psykologisk Analyse System, Steen Hilling 2 Ordblindetest for voksne, UVM,

14 - Arbejdserfaringer Her er formålet at få information om deltagerens arbejdssituation, både tidligere og nuværende. Der skal spørges ind til, hvorledes deltageren klarer kommunikationen på arbejdspladsen; med/uden tolk? Brug af høretekniske hjælpemidler? Skriftlig kommunikation i det hele taget? - Oplevelser med læse-skrivekrav i hverdagen Det er væsentligt at få afklaret, hvorledes testdeltageren selv oplever de læse- og skriveudfordringer, vedkommende møder i dagligdagen. Enten i forbindelse med arbejdsliv, uddannelse eller den almindelige dagligdag. Dette har i høj grad betydning for det fokus, der skal være i eventuel efterfølgende undervisning. 14

15 FIND DET ORD, DER ER RIGTIG STAVET (Dorthe Klint Petersen, DPU, 2008) Testen kan downloades her: Formål Testen afdækker kendskab til stavemåder og giver et indtryk af, hvor hurtigt testpersonen kan genkende den korrekte stavemåde af ord. Beskrivelse I denne prøve præsenteres 4 forskellige stavemåder af samme ord (hvoraf kun et er korrekt), og testdeltager skal identificere og markere (ring/prik/understregning) det rigtigt stavne ord blandt de fire valgmuligheder. Eks. fetter fætter fædder fedder. Der er 133 opgaver. Testdeltageren får 2 minutter til at løse så mange opgaver som muligt. Testgennemførelse I forbindelse med testinstruktion understreges, at hvis deltageren fortryder en markering, streges den blot over. Under testningen anbefales det, at testtager iagttager de strategier, testdeltager eventuelt benytter sig af (bilag 2). Resultatvurdering Scoregrænserne bygger på resultaterne fra Projekt læse- og skrivetest for personer med høretab (Juul 2015) o En rigtighedsscore på mindre end 30, sandsynliggør væsentlige staveproblemer. Om dette skyldes rene afkodningsvanskeligheder eller manglende ordforråd, kan afdækkes ved efterfølgende testning med Tegn-til-ord testen. 15

16 Er der mistanke om egentlige dyslektiske vanskeligheder, kan Dynamisk ordblindetest (DOT) anvendes. Se for yderligere oplysninger. Har testdeltageren en brugbar hørerest kan der henvises til yderligere afdækning for ordblindhed, eventuelt OBU-testen 3. o Et resultat med en rigtighedsscore på over 60 giver ikke anledning til yderligere udredning på dette område. o Resultater mellem kan indikere eventuelle stavevanskeligheder, men om dette har betydning for den generelle læse-skrive færdighed vurderes sammen med de øvrige testresultater. 3 OBU-testen for voksne, UVM,

17 SELVTESTEN (Center for Læseforskning, Københavns Universitet, for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, 2015) Formål Testen afdækker læseforståelsesniveau af hverdagstekster. Beskrivelse Selvtesten er en internetbaseret læsetest, som er åben for alle. Efter testen præsenteres testdeltager for en score mellem 0 7, samt et skærmbillede med farverne rød, gul og grøn, der indikerer læseforståelsesniveauet. Testgennemførelse Testen indledes med en indtalt instruktion med eksempler. Denne mundtlige start -instruktion formidles af testleder på testdeltagerens sprogkode. Det er vigtigt at bruge den tid, der skal til for at sikre, at testdeltager forstår opgaven og er med på, hvorledes der skal markeres. Selve testen består af et antal kortere og længere tekster. I teksterne er der indsat nogle parenteser. I hver parentes er der fire ord, og man skal vælge og markere det ord, der passer bedst i sammenhængen (såkaldte cloze-opgaver med valgmuligheder). Eks. Peter bor på landet. [Det, De, Han, Hun] tager bussen til arbejde. Det anbefales at forklare testdeltager, at antallet af parenteser varierer fra opgave til opgave. Da man efterfølgende kun får én score og ikke den detaljerede besvarelse, anbefales det, at testleder sidder ved siden af testdeltager og følger med samt tager noter om fejltyper, strategier mv.(bilag 3). Testpersonen får i alt 10 minutter. Testen stopper automatisk, hvorefter testresultatet med en score vises på skærmen. Ønskes scoren udskrevet, skal dette gøres inden der trykkes videre til pdf-version. Scoren vises ikke på pdf-versionen. 17

18 Resultatvurdering Testresultatet er et udtryk for antal rigtige svar pr. minut og påvirkes dermed både af svarhastighed og rigtighedsprocent. Scoregrænserne bygger dels på den vurdering, der gives ved afslutning af testen, og dels på baggrund af resultater fra Projekt læse- og skrivetest for personer med høretab (se (Juul 2015). En score på 3 og derunder sandsynliggør læsevanskeligheder og det anbefales, at der efterfølgende testes med Læsetekster for Unge og Voksne (LUV) for yderligere afdækning af læseforståelseskompentencer. En score mellem 3 og 4 anses for tilfredsstillende, og yderligere testning af læseforståelse vil generelt ikke være nødvendig. Dog bør resultatet af de øvrige test indgå i en endelig vurdering. Resultater over 4 er gode. De udelukker dog ikke vanskeligheder, f.eks. i videregående uddannelse med stavning eller skriftlig fremstilling. 18

19 HVERDAGSSKRIVNING FOR VOKSNE (Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm, 2002) bilag4.pdf Formål Hverdagsskrivning for voksne er et materiale til afdækning af voksnes færdigheder i skriftlig fremstilling. Der gives en vurdering ud fra 16 observationspunkter fordelt på tre områder; handlingselementer, funktionalitet samt form, stil og retskrivning. Beskrivelse Testdeltageren skal ud fra et mundtligt og skriftligt oplæg samt en billedserie om et trafikuheld skrive en mail, hvori den tilskadekomne person takker en kollega for blomster samt fortæller om hændelsesforløbet. Der gives 15 min. til løsning af opgaven. Testgennemførelse Det anbefales, at testdeltager får mulighed for at vælge enten at skrive i hånden eller at skrive opgaven på computer dette dog uden sproglige hjælpemidler (eks. stave- og grammatikkontrol). Vi anbefaler, at testlederen anvender arbejdsskemaet med forslag til observationspunkter (bilag 2). Vær blandt andet opmærksom på, om testdeltageren retter undervejs, eller om der sker en efterkontrollering, når teksten er færdigskrevet. Resultatvurdering Med hensyn til vurdering og scoring henvises til bilag 5, som supplerer prøvens oprindelige retningslinjer for, hvordan besvarelser skal vurderes. Disse udvidede retningslinjer giver testlederen en mulighed for at se og vurdere, om en testdeltager er på vej til mestring af de forskellige delelementer. I bilaget gives eksempler på vurdering af forskellige teksteksempler. 19

20 Som udgangspunkt for den samlede vurdering af testdeltagerens skriftlige færdigheder kan man vælge at bruge Vejledning til FVU trinplacering. Denne henviser dog til den oprindelige 16-skala og ikke 32-skalaen, som anbefales i bilag 5. Hvis man bruger 32-skalaen, kan man blot dele den opnåede score med 2. Figuren er hentet fra FVU-vejledning til trinplacering, UVM, 2004, side 24 Kendetegn for de 4 FVU-trin (hele skemaet kan ses i afsnittet om afrapportering): Figuren er hentet fra FVU-vejledning til trinplacering, UVM, 2004, side 11 En anden referenceramme kunne være resultaterne fra de 8. klasses elever, der i forbindelse med udarbejdelsen af denne testpakke netop blev testet med Hverdagsskrivning for unge og voksne og i den forbindelse blev bedømt med den nye 32-skala. Gennemsnitsscoren for eleverne i 8. klasse var på 26 (Juul, 2015). 20

21 (Carsten Elbro og Elisabeth Arnbak, 2001) Forhandles af Hogrefe Psykologisk Forlag LÆSETEKSTER FOR UNGE OG VOKSNE Formål Læsetekster for Unge og Voksne afdækker den enkeltes færdighed i at læse hverdagstekster indenfor tre forskellige teksttyper; opslagstekster, informerende tekster og fortællende tekster. Beskrivelse Læsetekster for Unge og Voksne indeholder i alt 60 opgaver, fordelt på 20 opgaver til hver af de tre teksttyper. De fleste af opgaverne er multiple choice-opgaver med fire svarmuligheder. Testtiden er sat til 45 min, dvs. 15. min pr. teksttype. Testgennemførelse Til testen hører et særskilt vejledningshæfte, som læses før afviklingen af testen. Under testningen anbefales det, at testtager iagttager de strategier, testdeltager eventuelt benytter sig af (bilag 2). Testleder kan vælge at lade testdeltager fuldføre alle opgaver, selv om det går ud over den fastlagte tidsramme. Dog skal det i så fald noteres, hvor testdeltager er nået til efter de fastlagte 15 min. i hver opgavetype, da det kun er opgaver besvaret indenfor tidsgrænsen, der indgår i resultatopgørelsen. Imidlertid kan det være en relevant information, om en langsom og omhyggelig læser faktisk er i stand til at besvare opgaverne korrekt, hvis blot vedkommende får tid nok. Resultatvurdering Resultatopgørelse/-vurdering beskrives i vejledningshæftet for Læsetekster for unge og voksne. Læseforståelsesfærdighederne kan også vurderes med udgangspunkt i Vejledning til FVU trinplacering (UVM, 2004): 21

22 Figuren er hentet fra FVU-vejledning til trinplacering, UVM, 2004, side 24 Kendetegn for de 4 FVU-trin (hele skemaet kan ses i afsnittet om afrapportering): Figuren er hentet fra FVU-vejledning til trinplacering, UVM, 2004, side 11. Læsetekster for Unge og Voksne kan ligeledes anvendes, når arbejdsgivere ønsker en vurdering af, hvilke typer af læsetekster testdeltageren får størst forståelsesudbytte af. Resultatet af denne test vil kunne bidrage med informationer om, på hvilken måde et skriftsprogligt budskab fra ledere og kollegaer bør udformes, så det giver bedst muligt forståelsesudbytte. 22

23 MORFEMLÆSEPRØVE (Holger Juul - Center for Læseforskning, Københavns Universitet, 2015) Formål I denne test afdækkes deltagerens færdighed i at udnytte skriftens morfematiske princip ved afkodning og forståelse af enkeltord. At have fornemmelse for morfemer som hjælp til at læse og forstå betydningen af ord har betydning i forhold til at få udvidet skriftsprogligt ordforråd og dermed også for læseforståelsen. Beskrivelse I testen præsenteres deltageren for 4 ord, der alle indeholder samme bogstavkombination, eks. gulspurv gulgrøn gulvtæppe gulbrun. Det gælder om at identificere og markere (ring/overstregning) det ord, som ikke har en betydningsdel fælles med de øvrige, i eksemplet altså gulvtæppe. Der er i alt 32 opgaver, og deltageren får 2 min. til at løse så mange som muligt. Testgennemførelse Testens 4 eksempelopgaver bør tydeliggøres og understøttes både mundtligt og skriftligt. Under testningen anbefales det, at testtager iagttager de strategier, testdeltager eventuelt benytter sig af (bilag 2). Resultatvurdering Scoregrænserne angives på baggrund af resultater fra Projekt læse- og skrivetest for personer med høretab (se projektrapporten, Juul 2015) o o o Resultater under 10/11 korrekte besvarelser tyder på, at den morfematiske strategi ikke udnyttes, hvilket sandsynliggør udfordringer med læsning af enkeltord. Resultater mellem tyder på, at den morfematiske strategi anvendes ved kendte ord, men at der er vanskeligheder med at udnytte strategien ved ukendte ord. Resultater over 20/25 anses for tilfredsstillende. 23

24 TEGN-TIL-ORD-TEST (Udarbejdet af Lene Schmidt, (Masterprojekt, Aarhus Universitet, 2014) samt arbejdsgruppen Projekt læseskrivetest, 2015) Test + vejledning kan købes Formål Denne test er en ordforrådstest til VmH, som anvender tegn i deres kommunikation - og ofte også som støtte i læseprocessen. Forskningen peger på, at der er stærke sammenhænge mellem testpræstationer af henholdsvis ordforråd og læseforståelse. Dette gør sig også gældende for VmH, jvf. Rapport om læse og skrivefærdigheder hos voksne med høretab (Juul, 2015). Når ordforrådet hos voksne skal testes, anvendes ofte billedbenævnelsestest, som i f.eks. VLV-testen 4. Her skal testdeltageren høre et ord og efterfølgende udpege et billede. Unge og voksne, der har et stort høretab og anvender tegn i kommunikationen, får i denne test ordene vist med tegn. Hermed ses et resultat af tegnforrådet og ikke af det dansksproglige ordforråd. Det anbefales derfor at anvende Tegntil-ord testen, når ordforrådet skal afdækkes. Testen tager udgangspunkt i tegn, som anvendes i dansk tegnsprog. Testdeltageren skal kombinere tegn med skrevne danske ord/begreber, der modsvarer tegnet. Testen afdækker herved testdeltagerens dansksproglige ordforråd. Hvis testdeltageren ikke kan tegnsprog, anvendes i stedet Semantisk ordforrådsprøve. Beskrivelse Testen består af 15 tegn (illustreret via fotos) til hvert tegn er der vist danske ord, og deltageren skal for hvert tegn markere alle de ord, som tegnet svarer til. Der er indlagt et forskelligt antal snydeord i opgaven, og hver enkelt opgave vil derfor have forskellige antal korrekte besvarelser. Der er i alt mulighed for at få 140 korrekte besvarelser og der kan afgives 84 forkerte svar. 4 Vejledende Læsetekst for Voksne 24

25 Testgennemførsel Til testen hører et særskilt vejledningshæfte, som læses før afviklingen af testen. De første 2 opgaver er eksempler, og testlederen skal sikre sig, at testdeltageren har forstået opgaven. Illustrationerne i testen viser tegnene i sin grundform. Hvis testdeltageren er i tvivl om tegnets udførelse, må testlederen vise tegnet så neutralt som muligt og gerne flere gange. Mens testdeltageren gennemfører testen, anbefales det, at testlederen gør notater i observationsskema, se bilag 4. Disse kan i resultatvurderingen bidrage til at sige noget om ordstrategier og ordbevidsthed. Resultatvurdering Resultatopgørelse beskrives udførligt i vejledningshæftet for Tegn-til-ord testen. Tegn-til-ord testen vurderes ud fra opnået rigtighedsprocent. Scoregrænserne angives på baggrund af resultater fra Projekt læse- og skrivetest for personer med høretab (Juul 2015) o Hvis resultatet er omkring 80 % anses graden af ordforråd for tilfredsstillende. o Hvis resultatet ligger mellem % tyder det på, at testdeltageren har et acceptabelt ordforråd inden for hverdagsbegreber, men kan have udfordringer i forhold til at udnytte det funktionelt i forbindelse med læseforståelsen. o Bekymringsværdien ligger på 60 % og derunder. 25

26 SEMANTISK ORDFORRÅDSPRØVE (Dorthe Klint Petersen, 2008) Testen hentes på Formål Testen afdækker testdeltagerens ordforråd. Ordforråd har sammen med bl.a. afkodningsfærdigheder betydning for den samlede læseforståelse. Hvis man har et dårligt ordforråd, kan man til trods for tilstrækkelig afkodningsfærdighed få problemer med læseforståelsen. Beskrivelse Testen begynder med to eksempelopgaver samt en tipskupon. Efterfølgende præsenteres 25 målord, hvortil testdeltageren skal finde et synonym. Til hvert ord får testdeltageren 3 synonymmuligheder og skal markere det rigtige ord; eksempelvis seksløber: pistol revolver gevær. Testen foreslår brug af tipskupon til markering, men dette anbefales ikke til denne målgruppe. Testgennemførelse Den oprindelige testinstruktion anbefaler, at testen udføres mundtligt. Til VmH anvendes testen skriftligt, således at testdeltager selv læser både målord samt synonymforslag. På forespørgsel fra testdeltager kan testleder oplæse målordene både på dansk og med tegn, hvorimod synonymordene kun må gives på dansk med tydelige mundbevægelser samt MHS, men ikke med tegn. Arket med de 25 ord printes og der bruges ikke tipskupon. Der er ingen tidsgrænse. 26

27 Resultatvurdering Man kan på Center for Læseforsknings hjemmeside finde standarder for forskellige grupper af unge og voksne, se Her angives bl.a. gennemsnitscoren for følgende grupper: o Elever i 7.-8 kl. (med dansk som modersmål): 16,5 o Elever i kl. (med dansk som modersmål): 18,0 o Voksne på FVU-kursus (med dansk som modersmål): 17,7 Det anbefales, at disse bruges som et pejlemærke ift. vurdering af testresultatet. 27

28 5. AFRAPPORTERING Formål Formålet med denne testpakkes resultater og fortolkninger af disse bør være at give en retvisende anbefaling til det videre forløb i erhvervs- eller uddannelsesmæssige sammenhænge. Det er af stor betydning, at testdeltageren bliver indplaceret på rette niveau i uddannelsessystemet fra starten af et forløb. Derfor bør den enkeltes resultat i afdækningen sammenlignes med både kvalitative og kvantitative iagttagelser fra normalområdet, samtidig med at de enkelte testscorer bør ses i samspil med de beskrevne iagttagelser og overvejelser, som testlederen har noteret sig undervejs. Dette vil også pege på de tiltag, der bør inddrages i lærerens didaktiske overvejelser, når et eventuelt. undervisningsforløb skal tilrettelægges både i et individuelt forløb, men også i et inkluderet læringsmiljø. Afrapporteringen bør ligeledes være retvisende for en skriftsproglig vurdering i forhold til mestring af skriftsproget på en arbejdsplads. Testresultater samt fortolkninger af disse kan vise de ressourcer samt barrierer, der kan være i den indbyrdes skriftlige kommunikation på arbejdspladsen. Afrapporteringen kan bidrage til at pege på væsentlige skriftsproglige kompetencer i en arbejdsmarkedsvurdering. Afrapporteringsskemaet (bilag 6) indeholder følgende punkter: - Personlige oplysninger, relevante baggrundsoplysninger som f.eks. sprogkode, skole- og uddannelsesbaggrund samt arbejdserfaring - Borgerens egen vurdering/oplevelse af læse-/skriveniveau samt af eventuelle vanskelige i den forbindelse - Konklusion på testresultaterne samt anbefalinger til det videre forløb - Gennemgang af testresultater - Der er som bilag vedlagt samtykkeerklæring (bilag 7) - Der er som bilag vedlagt FVU kendetegn, der eventuelt kan danne grundlag for en niveauvurdering (bilag 8) Kan suppleres med figur, hvor testdeltagerens resultater holdes op imod sammenligningsgruppen i projektet. (normalthørende). Figuren viser visuelt om testdeltageren ligger over eller under sammenligningsgruppen (bilag 9). 28

29 Anbefalinger De anbefalinger, som testlederen beskriver i afrapporteringsskemaet, bør beskrives ud fra de mål, der er opsat i bestillingen (fra jobcentre, arbejdsgiver, VUC eller andre) af testen. Hvad er formålet med at teste den VmH? Skal vedkommende i gang med en uddannelse, i praktik på arbejdsområdet eller er afdækningen relevant for en arbejdsgiver? Erfaringsmæssigt ses det at både AVU, FVU-undervisning samt undervisning/studiestøtte i læsning og skrivning på mange forskellige niveauer inden for den kompenserende specialundervisning er vejen frem til opnåelse af større skriftsproglige kompetencer. Testlederen bør i sin beskrivelse være opmærksom på, at det skriftsproglige niveau kan være så lavt, at der bør henvises til sprogundervisning under loven for kompenserende specialundervisning. Testresultaterne kan ligeledes pege på, at testdeltageren muligvis kan have ordblindelignende vanskeligheder (hvis der ses meget lave scorer på Morfemlæseprøven og Find det ord, der er rigtigt stavet?), og i de tilfælde kan der hvis der er brugbar hørerest -henvises til yderligere udredning for ordblindhed. Et godt udgangspunkt for beskrivelsen kan være at se på de kendetegn som FVU-trinplaceringen lægger op til. Ikke fordi testdeltageren nødvendigvis skal indplaceres på disse trin eller i gang med uddannelse, men kendetegnene kan være retvisende for (i samspil med analyser og fortolkninger som beskrevet overfor), på hvilket niveau den enkelte mestrer skriftsproget i hverdagen. Nedenstående skema er ligeledes et godt udgangspunkt til vurdering af, hvordan testdeltageren vil kunne mestre et fagligt skriftsprogligt område. Se Bilag 8. 29

30 6. REFERENCER Undervisningsministeriet (2004) Vejledning til trinplacering (2. udgave) - Afdækning af FVU-deltageres erfaringer, færdigheder og strategier i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Hentet fra Deloitte (2012): Jobcentrenes anvendelse af forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning. København: Arbejdsmarkedsstyrelsen. Hentet fra Engberg-Petersen, Elisabeth (1998). Lærebog i tegnsprogs grammatik. 2. udgave. Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation (KC) Gellert. A. S. & Elbro, C. (2008) Rapport om udvikling og afprøvning af Vejledende Læsetest for Voksne i papirversion og it-version. Center for Læseforskning, Københavns Universitet. Hentet fra laes.hum.ku.dk. Jensen K. L., Gellert, A. S. & Elbro, C. (2014) Rapport om udvikling og afprøvning af Selvtest af læsning en selvtest af voksnes læsefærdigheder på nettet. Center for Læseforskning, Københavns Universitet. Hentet fra laes.hum.ku.dk. Juul, H. (2014). Testning af skriftsproglige færdigheder hos voksne med høretab. Dansk Audiologopædi, 50. årgang, nr. 4, side Juul, H. (2015) Rapport om læse- og skrivefærdigheder hos voksne med høretab. Castberggård. Kan hentes på: Juul, H. (under udg.) Supplement til prøven Hverdagsskrivning for voksne. Dansk Audiologopædi, 52. årgang, nr. 1. Det er muligt at læse mere om projektet på: 30

31 7. BILAG Bilag 1: Interviewguide Personlige oplysninger: Navn Adresse Mobil Cpr.nr. Skypeadresse Etnisk baggrund Har du andre funktionsnedsættelser? (synsvanskeligheder, ADHD, ordblindhed osv.) Har nogle i din familie vanskeligheder med at læse og skrive? Hvad er dit modersmål? Bruger du tegnsprogstolk? Hvis ja i hvilke situationer? Anvender du MHS? Kan du mundaflæse? 31

32 Hørelse: Hvad er din hørestatus? Hvornår blev dit høretab konstateret? Bruger du HA/CI? Hvordan oplever du din hørelse? Hvad bruger du af tekniske hjælpemidler? Skolegang: Hvor har du gået i skole? Hvor længe har du gået i skole? Har du modtaget specialundervisning? Har du en afsluttende eksamen? Hvilken? Uddannelse: Er du i gang med uddannelse? hvis ja, hvilken? Planlægger du at ville begynde uddannelse? hvis ja, hvilken? Hvordan vurderer du de læse- og skrivekrav, uddannelsen stiller? 32

33 Arbejdserfaring: Er du i job? Hvilket? Har du tidligere haft arbejde/været i praktik? Hvordan oplever du læse- og skrivekravene i dit arbejde? Privat: Hvad læser og skriver du i det daglige? Hvordan oplever du dine læse- og skrivefærdigheder i det daglige er du udfordret og i så fald hvor? 33

34 Bilag 2: Observationsskema Generelt Hvilke lyde/mundbevægelser/ tegn/ord/ MHS anvender testdeltageren under de stillede opgaver? Springes der ukendte ord over, gættes der i ordbetydning eller anvendes andre strategier? (ordbevidsthed) Anvendes stor omhyggelighed i besvarelserne meget detaljeret besvarelser? Dannes der overblik over opgaverne, inden opgaverne udføres? Læses/skrives der i langsomt tempo? Hvilke typer af ord er med til at skabe misforståelser? Her tænkes på verbernes bøjninger (datider), præfikser, suffikser, sammensatte ord, fremmedord, forholdsord etc. Hvilke tegn ses der på at testdeltageren undrer sig eller reflekterer over løsningen af opgaverne? Hvilke tegn ses der på, at testdeltageren er tryg i testsituationen? (Dette kan sige noget om testudførslens pålidelighed) 34

35 Bilag 3: Observationsark til Selvtesten Dannes der nogen form for overblik i de stillede opgaver, inden der svares? Hvilke ord vægtes til forståelse af det der skal svares på f.eks. springes ukendte ord over, droppes forholdsordene, misforstås verber i datid mv. Anvendes der mundbevægelser/ lyd/mhs/tegn til løsning af opgaverne? Anvendes der stor omhyggelighed i besvarelserne, som sænker læsehastigheden? Er det helt tydeligt, at testdeltageren har udfordringer med at danne følgeslutninger (læse mellem linjerne), og hvordan kommer det til udtryk? 35

36 Bilag 4: Observationsark - Tegn-til-ord testen Anvendes der lyd/mundbevægelser/mhs, når testdeltageren ser tegnet og læser ordene? Sammenligner testdeltageren med andre tegn, leder efter synonymer? Springes ukendte ord over, gættes eller anvendes andre strategier? Anvendes stor omhyggelighed i besvarelserne? Er der et mønster i opgavebesvarelsens fejltyper? Verbernes bøjninger, præfikser, suffikser, sammensatte ord, fremmedord etc. Reflekterer testdeltageren over udførelse af tegnet, kommer med andre forslag, viser variation af tegnet etc.? 36

37 Bilag 5: Supplement til prøven 'Hverdagsskrivning for voksne' Juul, Holger (under udg.) Supplement til prøven 'Hverdagsskrivning for voksne'. Dansk Audiologopædi, 52. årgang, nr. 1. Artiklen påpeger manglen på standardiserede prøver af skrivefærdigheder hos unge og voksne danskere. Som et bidrag til en løsning af problemet tilbydes et sæt udbyggede retningslinjer for bedømmelse af Undervisningsministeriets prøve 'Hverdagsskrivning for voksne', og der rapporteres resultater fra en afprøvning på 107 elever i 8. klasse. For den der ønsker at belyse skrivefærdighederne hos unge og voksne danskere, er der ikke mange publicerede prøvematerialer at vælge imellem. Et af de mest anvendte er prøven 'Hverdagsskrivning for voksne' som er hurtig at gennemføre (deltageren har 15 minutter til at skrive en tekst), og som stiller deltageren over for en relativt ukompliceret og realistisk opgave: Deltageren skal ud fra en billedserie om et trafikuheld formulere en mail hvori Hans Jepsen, der er kommet til skade ved uheldet, fortæller om forløbet til kollegaen Arne Olsen der har sendt blomster (se Figur 1). Prøven er udviklet af Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm og udgivet af Undervisningsministeriet som et blandt flere redskaber der kan danne grundlag for trinplacering af kursister der deltager i forberedende voksenundervisning (FVU). Prøvematerialet kan hentes på nettet (Arnbak & Borstrøm, 2002). Besvarelser af prøven bedømmes ud fra 16 vurderingskriterier som hver kan udløse ét point, sådan at den samlede score maksimalt bliver 16. I prøvematerialet indgår et vurderingsskema som kortfattet specificerer hvert af de 16 kriterier, som er fordelt på tre overordnede områder: 'Handlingselementer', 'Funktionalitet' samt 'Form, stil og retstavning'. Hvor meget der skal til at udløse et point, er imidlertid i høj grad op til bedømmerens personlige skøn. Det betyder at det er usikkert om resultater af prøven er sammenlignelige på tværs af bedømmere. Selv om prøven er almindeligt anvendt (både til visitering af FVU-kursister og andre screeningsformål), foreligger der ikke publicerede normer for hvordan unge og voksne normalt vil klare sig i prøven. Også dette gør det usikkert hvad en given score i prøven egentlig er udtryk for. Er det for eksempel sådan at en typisk skoleelev i slutningen af grundskolen vil kunne besvare prøven med maksimumpoint? For at øge prøvens anvendelighed har Center for Læseforskning i maj-juni 2015 indsamlet besvarelser fra 107 elever i 8. klasse på to typiske danske folkeskoler. Der var tale om skoler i København hvor gennemsnitskaraktererne i dansk ved folkeskolens afgangsprøve i de foregående år havde ligget tæt på landsgennemsnittet. Resultaterne fremlægges i denne lille artikel, sådan at de, for den der ønsker det, kan tjene som sammenligningsgrundlag ved andre anvendelser af prøven. Indsamlingen af resultaterne var foranlediget og betalt af et projekt om læseog skrivefærdigheder hos voksne med svært høretab (se Juul, 2014), hvor der netop savnedes en referencenorm som besvarelser af prøven kunne holdes op imod. I samme forbindelse blev de eksisterende retningslinjer for bedømmelse af prøvebesvarelser med forfatternes godkendelse udbygget. Formålet med dette var at tydeliggøre hvordan bedømmelsen af teksterne fra 8. klasse skulle foretages, og at sikre at fremtidige bedømmelser kan foretages efter tilsvarende retningslinjer. Disse supplerende retningslinjer gengives nedenfor. Derefter rapporteres resultaterne for besvarelserne fra 8. klasse bedømt efter de supplerende retningslinjer. 37

38 Figur 1. Deltagere i prøven skriver deres tekst med udgangspunkt i denne billedserie. Oplægget lyder: Hans Jepsen har været ude for en trafikulykke. Tirsdag d. 17. februar 2001 ved halvsyv-tiden cyklede han fra sin bopæl i Blomstervænget. På vej til sit arbejde som værkfører i Sitroflex blev han kørt ned af en bilist i et vejkryds. Tegningerne viser, hvordan ulykken skete. Hans Jepsen har fået en buket blomster af sin gode kollega, Arne Olsen. Du skal skrive en til Arne Olsen, som om du var Hans Jepsen. Du skal blandt andet fortælle om, hvordan ulykken skete, og hvordan du har det. Kig på tegningerne, før du skriver din . Du har 15 minutter til at løse opgaven. 38

39 De supplerende retningslinjer er formuleret af denne artikels forfatter på grundlag af diskussioner med FVU-lærere fra VUC Hvidovre-Amager 5 hvor prøven anvendes i forbindelse med visitering af nye kursister. Bedømmelsen af besvarelserne fra 8. klasse blev varetaget af to af FVU-lærerne. Det kan bemærkes at det faglige niveau på FVU ikke svarer præcis til niveauet i 8. klasse, men der vil normalt være et betydeligt overlap. En fordel ved at indsamle besvarelser fra typiske 8. klasser er at de kan formodes at være nogenlunde repræsentative for aldersgruppen som helhed. På senere alderstrin bliver det langt vanskeligere at sammensætte repræsentative stikprøver, fordi unge og voksne fordeler sig på et utal af uddannelses- og beskæftigelsesretninger. Til illustration vises først tre besvarelser af prøven sammen med en oversigt over hvordan disse besvarelser blev bedømt af erfarne FVU-lærere (Tabel 1). Eksemplerne stammer ikke fra elever i 8. klasse, men fra FVU-kursister. Tre eksempler på besvarelser og bedømmelser Eksempel 1 Kære Arne Olsen tak for bolmeste Han veldi cyklede Politi komma Ambulasa komma Han kørt cykle Eksempel 2 kørte over grønt og blev kørt ned af en mandlig belist jeg ligger på glostrup hvis du hvel se mig ses Eksempel 3 HEJ ARNE, GAMLE SVINGER. JA SÅ LIGGER MAN HER, I STRÆK OG MED SKRUER I LÅRBENET. DET ER DER IKKE MEGET SKÆG VED. SÅ DET LUNER, NÅR MAN F.EKS. FÅR BLOMSTER AF SIN KOLLEGA. TAK FOR DEM. DE SMAGTE DEJLIGT. JEG KOM JO CYKLENDE NEDAD BLOMSTERVÆNGET, STOPPEDE FOR RØDT OG FORTSATTE FREM FOR GRØNT, DA LYSET SKIFTEDE. UHELDIGVIS KØRTE BILEN SOM KOM PÅ MØLLEGADE 5 Tak til Karina Brunsgaard Bek, Kristine Nedergaard, Amalie Gravgaard, Signe Skøt og Karina Thomsen Grønnemose. 39

40 PÅ NEDSLIDTE SOMMERDÆK OG KUNNE IKKE BREMSE I DET GLATTE FØRE, DA DEN FIK RØDT. SÅ DÉR LÅ JEG OG HER LIGGER JEG NU OG HER REGNER JEG MED AT BLIVE LIGGENDE ET PAR DAGE ENDNU. SØRG LIGE FOR AT DE IKKE UDFLAGER MIT JOB TIIL LITAUEN SÅ LÆNGE, SÅ ER DU GOD. DE BEDSTE HILSENER FRA DIN VEN HANS JEPSEN Nr. Helhedsvurdering (0-5) Stavning (0-3) Krit1 Krit2 Krit3 Krit4 Krit Krit6 Krit7 Krit8 Krit9 Krit10 Krit11 Krit Total Krit13 Krit14 Krit15 Krit16 (Krit1-16) Tabel 1. Eksempler på hvordan to erfarne FVU-lærere bedømte de tre eksempeltekster ud fra de udbyggede retningslinjer. Hvor der er anført to tal, var de to bedømmere ikke helt enige om pointgivningen. Uenighederne illustrerer at der kan være en ikke helt ubetydelig variation mellem bedømmere. 40

41 Supplerende retningslinjer for bedømmelse De supplerende retningslinjer omfatter dels et forslag om to tilføjelser til bedømmelser af prøven, dels en kommenteret gennemgang af de 16 eksisterende vurderingskriterier. To tilføjelser Ud over vurderingen af hvorvidt de 16 ovennævnte kriterier er opfyldt, anbefales to supplerende vurderinger, der kan sikre at besvarelser bliver belyst i forhold til kriterier som ikke eller kun i mindre grad er tillagt vægt i det ovenstående. Helhedsvurdering på en skala fra 0 til 5 Denne tilføjelse sikrer at bedømmeren kan give udtryk for sin egen helhedsvurdering uden at være bundet af bestemte kriterier. Der kan være tilfælde hvor tekster samlet set fungerer ret godt selv om de ikke får mange point. Og tekster kan være så korte at de enkelte kriterier er svære at tage stilling til. Helhedsvurderingens skala kan tage udgangspunkt i hvilket FVU-trin man umiddelbart ville placere skribenten på ud fra den foreliggende tekst: 0 (FVU Start) 1 (FVU trin 1) 2 (FVU trin 2) 3 (FVU trin 3) 4 (FVU trin 4) 5 (Sikker skribent hvor der ikke på det foreliggende grundlag ses behov for læse-/skriveundervisning på grundskoleniveau) Helhedsvurderingen bør naturligvis stadig afspejle pragmatiske forhold (opfylder teksten sit formål, viser skribenten forståelse for relationen mellem afsender og modtager); tekststruktur og syntaktisk variation; semantisk præcision (nuancering i ordvalg og udtryk, beherskelse af faste vendinger); sproglig korrekthed (syntaks, bøjningsformer, stavning, interpunktion); samt om teksten overhovedet er forståelig. Stavning For at undgå at mangelfuld stavning farver de øvrige bedømmelser negativt gives der mulighed for at bedømme skribentens stavning særskilt. Her anbefales en skala fra 0 til 3. 0 forkert stavede ord er (mindst) lige så hyppige som korrekt stavede ord 1 mange stavefejl 41

42 2 flere ord er stavet forkert og det er næppe bare smuttere 3 fejlfri eller næsten fejlfri stavning Gennemgang af de 16 vurderingskriterier I gennemgangen nedenfor gengives de eksisterende retningslinjer i citationstegn og kursiv og med nøgleformuleringer fremhævet. Derefter følger kommentarer ved denne artikels forfatter. Efter de supplerende retningslinjer foreslås det at bedømme opfyldelsen af hvert kriterium på en gradueret skala (0-1-2 point, alt efter om et kriterium vurderes "ikke-opfyldt", "delvis opfyldt" eller " opfyldt"), hvor den eksisterende praksis er at brug en enten-eller- skala (0 vs. 1 point). Hensigten med den graduerede skala er at gøre den samlede skala mere følsom, især sådan at man bedre kan skelne skribenter med meget begrænset skrivefærdighed fra skribenter med visse, men mangelfulde skrivefærdigheder. Ved alle kriterier gives der to point hvor man efter de eksisterende retningslinjer ville give ét point. Der kan også gives to point i tilfælde hvor eksisterende krav er opblødt i kommentarerne nedenfor. For delvis opfyldte kriterier kan der gives et enkelt point, hvor man før ville give nul point. Man kunne overveje at bruge en endnu mere gradueret skala hvor der gives tre point hvis en besvarelse vurderes som særlig udmærket. Men her må det bemærkes at prøven sigter på at belyse testdeltagernes hverdagsskrivning. Den lægger ikke op til de store stilistiske udfoldelser, og det er langt fra alle kriterier der overhovedet giver mulighed for at brillere. Derfor anbefales skalaen fra 0 til 2 points. Som følge af dette vil man efter retningslinjerne nedenfor godt kunne score tæt på maksimum uden at være en gudbenådet skribent. Handlingselementer "Alle elementer skal være nævnt i teksten for at give point." Dette generelle krav opblødes på visse punkter i kommentarerne nedenfor. Kriterium 1 "Ramme (Sted og aktører): Begge aktører i ulykken skal beskrives: Hans på cykel og bilisten. Det skal endvidere fremgå af teksten, hvor ulykken finder sted (i et lyskryds mellem Møllegade og Blomstervænget)." Det er ikke nødvendigvis en mangel hvis gadenavnene ikke angives; man kan jo sagtens forestille sig at modtageren Arne kender området; eller at afsenderen Hans udelader detaljer som ikke er specielt vigtige i sammenhængen. Man kan således udmærket give to point selv om ulykkesstedet blot omtales som et vejkryds. Men det er en væsentlig information at Hans er på cykel; hvis den mangler, kan der maksimalt gives ét point. 42

43 Kriterium 2 "Ulykke: Teksten skal beskrive, hvordan ulykken sker og hver af de to parters rolle (cyklist og bilist) i forløbet (fx Bilisten kørte lige ind i mig, så jeg væltede)." Det kan forekomme at skribenten ikke har aflæst billedserien korrekt og fx mener at cyklisten/hans kører frem for rødt lys. Det der skal vurderes, er imidlertid ikke om skribenten kan aflæse billedserier, men om skribenten kan skrive. Det afgørende er derfor ikke den nøjagtige overensstemmelse med billedserien, men at mailen gør rede for den ulykke som mailafsenderen har været ude for. Kriterium 3 "Konsekvens: Teksten skal beskrive, hvilke konsekvenser ulykken har for Hans (både at jeg-fortælleren er kommet til skade, og at der tilkaldes en ambulance)." Her må det tillægges større vægt at det fortælles hvor slem skaden er, end at det nævnes at der ankom en ambulance. Det sidste kan godt underforstås hvis fx afsenderen fortæller at han er kommet på hospitalet, eller at han blev tilset af en læge. Billedserien viser at der også ankommer en politibil, hvilket også kan nævnes eller udelades på linje med ambulancen. Men en udtømmende redegørelse er naturligvis et tegn på at skribenten har let ved at formulere sig på skrift. Præcis hvor slemt afsenderen er kommet til skade, afhænger af skribentens fantasi. Kom han hurtigt på benene igen? Er han død? Sidste billede tyder på at det er alvorligt, men det er o.k. at forholde sig ret frit til forlægget. En af eleverne i 8. klasse skrev fx en mail der foregav at være afsendt fra himlen; selv om der muligvis ikke er mailadgang deroppefra, bør det ikke trække ned i sig selv at skribent er kreativ. Og fantasy-genren står jo stærkt i disse år. Kriterium 4 "Handlingsforløb: Her skal det vurderes, om teksten kommunikerer et hændelsesforløb, der kan forstås uden at læseren ser på billedforlægget." Ved dette kriterium bør der lægges vægt på forståeligheden, sådan at afvigelser/misforståelser i forhold til billedforlægget ikke betyder at en fantasifuld og fuldt forståelig tekst ikke får point. Derimod må det trække ned hvis teksten er usammenhængende, uklar eller indforstået. Som bedømmer opbygger man et indgående kendskab til detaljerne i oplægget, men man skal huske at hvis man først er godt i gang med at skrive, bruger man måske ikke tid på at nærstudere billederne eller genlæse tekstoplægget. NB: At Hans Jepsen er på vej til arbejde, og at datoen er 17/2 2001, fremgår af tekstoplægget til prøven, men ikke af den kortere tekst som testlederen skal læse højt ("Testtagers instruktion") så disse informationer kan nemt være overset. Men: En forudsætning for hele øvelsen er selvfølgelig at de vigtigste punkter i oplægget er forstået, herunder at man skal fortælle om ulykken. Selv om Arne har sendt blomster og derfor må have hørt om ulykken, må der være omstændigheder han ikke kender, og som det derfor giver mening at fortælle om. 43

44 Funktionalitet "Alle elementer skal være nævnt i teksten for at give point." Disse krav opblødes også på enkelte punkter, men ikke i samme grad som kriterierne vedrørende Handlingselementer. Kriterium 5 "Fortællesynsvinkel: I teksten skal det klart fremgå, at Hans er fortælleren. Teksten skal således have en gennemført jeg-fortæller, og det skal klart fremgå, at det er Hans." Det stiller visse krav til indlevelsesevnen at lade som om man er en anden men at kunne se en sag fra flere sider er en fordel når man skal skrive en tekst, så kriteriet er relevant. Der skal kun gives point hvis opgaveoplægget er fulgt på dette punkt, dvs. hvis teksten er i jeg-form og fortalt fra Hans' synsvinkel. Kriterium 6 "Modtagerrettet information: Det skal fremgå klart af teksten, at Hans skriver en for at takke for blomsterne, som Arne har sendt. Denne information vil typisk stå i ens indledning." Opgaven handler ikke kun om at kunne formulere et indhold, men også om at vise kendskab til kulturelle normer for hvad man normalt skriver i en situation som den der er udgangspunktet her. Der skal derfor kun gives point hvis blomsterne er nævnt dog kan der godt gives point ved kreative afvigelser. (En FVU-kursist skrev engang en tekst der i sin helhed lød: "Du ved da godt at jeg har allergi, din idiot!") Kriterium 7 "Bekendthed: Det skal fremgå af teksten, at Hans ved, at Arne er bekendt med ulykken. Det skal endvidere fremgå, at Hans og Arne er gode bekendte, og dette angives ved kun at skrive fornavne i teksten." Fornavnekriteriet er relevant som indikation på om skribenten er bekendt med kulturelle normer ved brevskrivning. Især er det for formelt i situationen hvis modtageren Arne Olsen nævnes ved sit fulde navn; dette kan ikke give to point. Men afsenderen Hans Jepsen kan tænkes at give sit efternavn for ikke at blive forvekslet med en anden Hans. At Arne er bekendt med ulykken, kan signaleres på mange måder både direkte (fx "som du jo nok har hørt") eller mere indirekte (fx "Ja, det er en tragisk historie...") Det er et godt tegn (men ikke et krav for at få to points), hvis det også fremgår at Hans og Arne kender hinanden som kolleger, dvs. hvis skribenten tydeligt har taget højde for arten af relationen mellem afsender og modtager. Da Hans har fået blomster i anledning af ulykken, bør han ikke præsentere ulykken som "breaking news" men da det af oplægget fremgår at afsenderen skal beskrive ulykken, må man gå ud fra at Arne ikke allerede er bekendt med alle detaljer (jf. kriterium 4). 44

45 Kriterium 8 "Nutid: I en skal Hans fortælle, hvordan han har det nu (fx Jeg har stadig svært ved at støtte på benet, men det går langsomt fremad)." Dette kriterium kan være opfyldt i redegørelsen for ulykkens konsekvens (kriterium 3) eller for fremtiden (kriterium 9). I så fald kan der gives point også her. Men der skal kun gives point hvis nutidstilstanden fremgår direkte eller indirekte. Kriterium 9 "Fremtid: I teksten bør Hans også fortælle, hvornår han forventer at vende tilbage til arbejdet, eller hvad der skal ske med ham, for at han kan komme på arbejde igen. Fremtidsudsigterne skal rettes mod arbejdslivet for at signalere betydningen af, at Hans og Arne er kolleger." Det er relevant i sammenhængen at informere Arne om fremtidsudsigterne ift. arbejdslivet men hvis ulykkens konsekvenser er beskrevet som meget alvorlige, kan det være overflødigt at tydeliggøre at Hans ikke vender tilbage på arbejdet foreløbig. I så fald kan der gives point selv om punktet ikke er opfyldt som sådan. Men der skal kun gives to point hvis fremtidsudsigterne i forhold til arbejdet fremgår direkte eller indirekte. Kriterium 10 "Teksten som et afsluttet hele: en skal fremstå som et hele. Teksten skal derfor både indeholde en indledning, selve brødteksten, en afslutning og en hilsen." Dette er et vigtigt punkt. Den afsluttende hilsen kan mangle i en i øvrigt velstruktureret tekst fordi deltageren er løbet tør for tid. Men to point gives kun hvis afslutningshilsenen er med. Hvis teksten er inddelt i separate afsnit, er det et plus i vurderingen af tekstens helhed. Men den behøver ikke nødvendigvis at være inddelt i netop tre dele (indledning, brødtekst, afslutning) det afgørende er at man mærker en overordnet struktur. Specielt har det betydning at strukturen er harmonisk ift. det overordnede formål med mailen, nemlig at vedligeholde relationen mellem Hans og Arne ved at takke for blomsterne og ved at fortælle lidt om ulykken og om hvad der er status i Hans' liv nu. Det trækker ned hvis det overordnede formål drukner i en detaljeret beskrivelse af ulykken, uanset om den er beskrevet i syntaktisk korrekte sætninger. Form, stil og retstavning "Der gives en helhedsvurdering, en enkelt fejl bør ikke tages i betragtning." Det gælder fortsat at en enkelt smutter ikke bør koste point. Men så snart en mangel ligner et mønster, må det trække ned. 45

46 Det bemærkes at retstavning kun indgår ved kriterium 14, og her handler det om grammatiske stavefejl. Retstavning er (se ovenfor) tilføjet som særskilt bedømmelsespunkt, sådan at bedømmeren kan komme af med frustration over forstyrrende stavefejl inden de øvrige egenskaber ved teksten vurderes. Kriterium 11 "Syntaktisk korrekte helmeninger: Teksten skal være skrevet i syntaktisk korrekte helmeninger (herunder korrekt ordstilling). I vurderingen ses der bort fra den voksnes tegnsætning." Hvis tekstens stilleje er telegram- eller sms-stil, skal udeladt subjekt ikke nødvendigvis tages som udtryk for manglende syntaksbeherskelse. Men oplagte syntaksfejl må trække ned her inklusive sætninger med manglende ord. Hvis teksten er meget kort og består af to-tre syntaktisk korrekte men meget simple sætninger (subjekt-verbumobjekt/adverbial), gives kun et enkelt point. Stavefejl kan gøre det svært at bedømme om de intenderede sætningerne er syntaktisk i orden fx hvis der skrives "cykle" (cyklet?/cyklen?) eller "komma" (komme?/kommet?/kommer?). Her bør man højst give et enkelt point. Men hvis fejlene ikke påvirker læsbarhed/forståelighed (fx "cykled" for cyklet/cyklede), kan der stadig gives to point. Kriterium 12 "Tegnsætning: Den voksnes brug af punktummer vurderes. Der gives en helhedsvurdering, hvilket betyder, at der bør ses bort fra en enkelt punktumfejl i teksten." Tekstlængden er ikke et kriterium i sig selv, men den kan få betydning her og ved kriterium 15 (kommatering). Hvis teksten er meget kort (højst to-tre sætninger), er der ikke grundlag for at vurdere om skribenten bruger punktummer konsekvent og korrekt, og der skal i så fald højst gives et enkelt point. Hvis der er flere end to fejl (kan både være udeladte og fejlagtige punktummer), gives højst ét point. Hvis en skribent slet ikke sætter punktum eller har flere forkerte end korrekte punktummer, gives nul point. Kriterium 13 "Kohæsion: I teksten vurderes det, om den voksne er i stand til at benytte tekstbånd (kohæsive bånd) på en måde, så tekstens elementer knyttes sammen i et logisk hele. Der ses på brug af referencer (pronominer, bekendthed) samt på brug af tids- og steds- og årsagsadverbialer." Ud over regulære fejl i brugen af konjunktioner (fx "men", "så"), adverbialer (fx henvisninger til tidligere omtalte angivelser af tid, sted eller årsag), pronominer og kendeord/artikler (fx "cykel" for cyklen, eller "bil" for en bil), trækker det ned hvis teksten er meget monoton og simpel fx hvis sætningerne har næsten samme struktur hele vejen og der (næsten) ikke bruges ledsætninger. Hvis hver ny sætning skrives på en ny linje, er det et oplagt tegn på manglende kohæsion, og der gives højst et point. 46

47 Kriterium 14 "Grammatisk/syntaktiske markører: Det vurderes, om den voksne er i stand til at benytte korrekte syntaktisk/grammatiske markører i teksten. Der ses på om den voksne har en korrekt brug af bøjningsendelser i de tre hovedordklasser og en korrekt brug af præpositionsforbindelser." Fejl i endelser (inkl. fejl i nutids-r og lignende) må koste et point her (men ikke ved kriterium 11 hvis fejlene er lydbevarende). Og hvis der er flere fejl og de kan høres ved højtlæsning, må det koste begge point. Ligeledes må afvigende brug af præpositioner koste et point, og begge hvis teksten bliver svær at forstå (fx "komme at job"/" komme for job" for komme på job/arbejde). Kriterium 15 "Tegnsætning: I teksten vurderes den voksnes kommatering. Der gives en helhedsvurdering, hvilket betyder, at der bør ses bort fra en enkelt kommateringsfejl i teksten." Der gives to point hvis teksten demonstrerer at skribenten kan sætte komma (næsten) fejlfrit, uanset hvilket kommasystem der følges/tilstræbes. Hvis teksten er meget kort (to-tre sætninger), er der ikke grundlag for at vurdere om skribenten bruger komma konsekvent og korrekt, og der skal i så fald højst gives et enkelt point selv hvis der kun er en enkelt kommafejl. Hvis en skribent slet ikke sætter komma eller har flere forkerte end korrekte kommaer (også hvis man antager at vedkommende har fravalgt startkomma), gives nul point. Kriterium 16 "Ordvalg: I teksten vurderes den voksnes sprogbrug og stilleje. Det vurderes om der benyttes et præcist, indholdstungt ordvalg (fx sammensætninger, beskrivende adjektiver, handlingsverber), eller om den voksne hovedsagelig benytter generelle, upræcise ord og vendinger." Her kan der gives to point uden at skribenten er decideret velformuleret, men det trækker ned hvis ordforrådet er uhensigtsmæssigt unuanceret i forhold til tekstens kommunikative formål, og hvis der er fejl i brugen af faste vendinger. Referencenorm: Resultater fra typiske elever i 8. klasse Resultaterne fra de 107 elever i slutningen af 8. klasse vises i Tabel 2. Tallene i parentes angiver den maksimale score i hver kategori. Som det ses, lå den gennemsnitlige samlede score forholdvis højt på 26,0. Der var dog kun en enkelt elev der opnåede den maksimale samlede score på 32. I den anden ende af spektret var der en enkelt elev med kun 15 point. Ved afviklingen af prøven blev der ikke indsamlet baggrundsoplysninger om eleverne, heller ikke om deres modersmål. Det skal derfor bemærkes at det er muligt at de laveste scorer afspejler generelle begrænsninger i kendskabet til dansk. Cirka 20 procent af eleverne på de to deltagende skoler havde dansk som andetsprog. Besvarelserne blev som nævnt bedømt af to FVU-lærere der havde erfaring med at anvende prøven. Inden arbejdet gik i gang var der blevet holdt møder hvor en række eksempler på besvarelser blev diskuteret (blandt andet 47

48 de ovenfor viste). Sytten af de 107 besvarelser blev bedømt af begge lærere, og det kunne her konstateres at der på trods af visse divergenser alt i alt var en ganske høj grad af enighed. Således lå gennemsnittene for de samlede scorer for de 17 besvarelser ganske tæt hos de to beødmmere: 27,0 vs. 26,5 point (standardafvigelser: 3,6 vs. 2,9); den forskel der sås, var ikke signifikant: t(16) = 1,13. Ligeledes var der god overensstemmelse mellem de to bedømmeres rangordninger af de 17 besvarelser, idet korrelationen mellem de samlede scorer hos hver af de to bedømmere var 0,77 (Spearmans rho; p < 0,001). Maksimum Hverdagsskrivning - samlet score (32) Handlingselementer (8) Funktionalitet (12) Form, stil og retstavning (12) Helhedsvurdering (5) Gennemsnit Standardafvigelse Minimum 26,0 3, ,1 1, ,2 2, ,7 1, ,7 0,8 2 5 Stavning (3) 2,5 0,6 1 3 Tabel 2. Bedømmelser af besvarelser fra 107 elever fra 8. klasse Afsluttende bemærkninger Afprøvningen af 'Hverdagsskrivning for voksne' i 8. klasse bekræftede at der er tale om en prøve der er bredt anvendelig til både unge og voksne. Indholdet der skal formidles i teksten (omstændighederne omkring et trafikuheld), er af en art som næsten enhver kan forholde sig til. Også formen (en mail til en kollega/bekendt) vil de fleste kunne få brug for i det virkelige liv. Dog må det konstateres at skriftlig kommunikation i stigende grad foregår via sms og sociale medier og ikke via mail: Det var langt fra alle eleverne i 8. klasse der havde deres egen mailadresse, og flere spurgte hvad man skulle skrive i emnefeltet (som der for øvrigt blev set helt bort fra i bedømmelserne). Eleverne afleverede deres tekster ved at sende dem som rigtige mails til testlederen. Elever der ikke havde egen mail (eller havde glemt deres adgangskode), sendte via lærerens eller en kammerats mail. Desværre betød denne fremgangsmåde at ikke alle fik afleveret. Elleve elever deltog uden at vi modtog nogen tekst fra dem, og man kan gætte på at det især drejede sig om elever der ikke var helt stolte af deres besvarelser. Selv om de indkomne 48

49 besvarelser som nævnt kom fra 8. klasseselever på typiske danske skoler, er der således givetvis en vis skævhed i stikprøven. Og det skal bemærkes at behovet for letanvendelige og velafprøvede materialer til belysning af skrivefærdigheder på ingen måde er dækket med det supplement og de resultater der er fremlagt her. Afslutningsvis skal det fremhæves at det er en vanskelig sag at opnå enighed om anvendelsen af vurderingskriterier. Som det er fremgået, var der ikke fuldstændig enighed om bedømmelserne af 'Hverdagsskrivning for voksne' selv om der er tale om en forholdsvis enkel opgave; selv om de udbyggede vurderingskriterier var diskuteret på forhånd; og selv om bedømmerne var veluddannede og havde erfaring med prøven på forhånd. Dette understreger vigtigheden af at bedømmere diskuterer deres praksis, og at den indbyrdes enighed undersøges, hvis resultater af skriveprøver skal være sammenlignelige på tværs af bedømmere. Referencer Arnbak, E. og Borstrøm, I. (2002). Hverdagsskrivning for voksne. Et materiale til afdækning af voksnes skriftlige fremstilling. Kbh.: Undervisningsministeriet. Juul, H. (2014). Testning af skriftsproglige færdigheder hos voksne med høretab. Dansk Audiologopædi, 50. årgang, nr. 4, side

50 Bilag 6: Afdækning af skriftsproglig kompetence hos voksne med høretab Afdækning af skriftsproglig kompetence hos voksne med høretab Samtykkeerklæring er indhentet vedlægges som bilag Personoplysninger Navn: Adresse: Fødselsdato: Telefon eller mobilnummer: Skypenavn: Baggrundsoplysninger som har betydning for læse-skrivekompetencer: Sproglig baggrund, herunder beskrivelse af tegnsprog eller anden sprogkode: Skolegang: 50

51 Samlet konklusion og anbefalinger: Arbejde/Uddannelse: 51

52 Resultaterne af anvendte test Find det ord, der er rigtig stavet? (Dorthe Klint Petersen, 2008) Testen viser, om testdeltageren er i stand til at finde det korrektstavede ord mellem 4 mulige. Resultat: Bemærkninger: Selvtest (STAR, 2015) Selvtesten handler om at vurdere deltagerens læseforståelse. Testdeltageren har 10 min til at læse og løse så mange opgaver som muligt ved at sætte det rigtige ord ind i en sætning. Resultat: Bemærkninger: Læsetekster for Unge og Voksne (Elbro og Arnbak, 2001) Testen afdækker læseforståelse indenfor 3 typer af tekster: Opslagstekster, informationstekster og fortællende tekster. Resultat: Opslagstekster Informerende tekster Fortællende tekster 52

53 Bemærkninger: Hverdagsskrivning (Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm, UVM, 2002 ) Hverdagsskrivning for voksne er et materiale til afdækning af voksnes færdigheder i skriftlig fremstilling. Der gives en vurdering ud fra disse 3 områder: Handlingselementer, funktionalitet samt form, stil og retstavning. Resultat: Bemærkninger: Morfemlæseprøve (Holger Juul, 2015) Morfemlæsning fortæller om testdeltageren kan finde det ord som ikke har en betydningsdel tilfælles med tre andre ord. F.eks. gulgrøn, gulspurv, gulvtæppe og gulbrun. Resultat: Bemærkninger: Tegn-til-ord testen (Lene Schmidt m.fl., 2015) Testen afdækker testdeltagerens ordforråd til brug i læsning. Resultat: 53

54 Bemærkninger: Semantisk ordforrådstest (Dorthe Klint Pedersen, 2008) Testen afdækker testdeltagerens ordforråd. Resultat: Bemærkninger: Dato Afdækningen er foretaget af Afdækningen er sendt til: 54

55 Bilag 7: Samtykkeerklæring Personnummer Navn og adresse Samtykke til indhentning og/eller videregivelse af oplysninger Giver samtykke til at: Navn: Teststed teststed Adresse: Adresse teststed Efter retssikkerhedslovens 11 a. stk 1 samt forvaltningslovens 28 må indhente/videregive testresultater. Samtykket omfatter: Kommune: Specialkonsulent: Uddannelsesinstitution: Andre, angiv hvem: Andre, angiv hvem: Samtykket til indhentning/videregivelse af oplysninger er gældende op til et år, men kan tilbagelakdes jf. persondatalovens 38/forvaltningsloven 28, stk 5. Dato og underskrift Dato: Underskrift: 55

56 Bilag 8: FVU kendetegn Kilde: FVU vejledning til trinplacering, UVM, 2004, side 11 56