BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER"

Transkript

1 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER WORKING PAPER DECEMBER 2013 Administration, drift og vedligehold af lejligheder

2 Udgifter til administration, drift og vedligeholdelse af lejligheder Marc Lund Andersen November 2013 Boligøkonomisk Videncenter 1

3 Indholdsfortegnelse Resumé Introduktion Metode User costs Gennemgang af kilder med data for administrations, drifts- og vedligeholdelsesudgifter Jens Lunde og Anders Hvidt (1999) Socialministeriet (2003): Private udlejningsejendommes budgetleje Socialministeriet (2003): Private udlejningsejendommes budgetleje IPD Dansk Ejendomsindeks : Driftsomkostninger ved ejendomsdrift Landsbyggefonden : Almene boligafdelingers regnskaber BVC s undersøgelse med indsamlede data for perioden november januar Forskelle og ligheder mellem undersøgelserne Vedligeholdelse i almene boligselskaber vs. private udlejning Vedligeholdelse i ejerlejligheder Særlige forhold ved ejerlejligheder Opsamling Litteraturliste Bilag 1, User Costs Definition af boligudgiften og boligomkostningen (user costs) Opstilling af user costs for ejerlejligheder

4 Resumé I dette arbejdspapir undersøges niveauet for omkostninger til administration, drift og vedligeholdelse i ejendomme med lejligheder, herunder almene- og private udlejningslejligheder samt ejerlejligheder. Omkostningsniveauet for administration, drift og vedligeholdelse er centralt i mange sammenhænge. Desværre findes der kun få konkrete undersøgelser, hvor man har forsøgt at beregne, hvor store beløb, disse poster i virkeligheden dækker over. Af dette arbejdspapir fremgår det, at det er særdeles svært at sætte konkrete tal på et generelt niveau for administrations-, drifts- og vedligeholdelsesudgifterne. For det første er der stor forskel på den enkelte ejendoms krav til vedligeholdelse, og for det andet er mange af disse udgifter afhængige af forbruget. Den enkelte husholdnings sammensætning har med andre ord stor betydning for forbruget af el, vand, varme og gas i den enkelte lejlighed. Derfor er disse poster generelt udeladt i de undersøgelser, der findes. I dette arbejdspapir anvendes seks forskellige kilder til at belyse administrations-, drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne. Kilderne er fra forskellige tidspunkter og går tilbage til Derfor benyttes et fælles nøgletal, hvor omkostningerne sættes i forhold til de gennemsnitlige salgspriser for ejerlejligheder på de respektive tidspunkter. Omkostningerne til administration, drift og vedligeholdelse i forhold til handelspriserne er i dag markant lavere end for år siden. Det skyldes, at disse omkostninger ikke er steget i samme grad som boligpriserne. Det fremgår, at der er stor forskel på omkostningsniveauet afhængigt af, om lejlighederne er almene udlejningslejligheder, private udlejningslejligheder eller ejerlejligheder. Forskelle i incitamentet til at vedligeholde den enkelte ejendom som følge af forskellige ejerformer diskuteres som begrundelse hertil. Endvidere vil der blive argumenteret for, at administrations-, drifts- og vedligeholdelsesudgifterne skønnes til at være ca. 2,25 % årligt af en lejligheds markedsværdi et skøn, der er baseret på de data, som fremlægges i arbejdspapiret. Skønnet skal naturligvis tages med et vist forbehold og vil i praksis afhænge af den enkelte lejligheds særlige karakteristika. 3

5 1. Introduktion Det overordnede formål med dette arbejdspapir er at tilvejebringe et overblik over, hvad der findes af data og papirer, som kan bruges til at anslå niveauet for administrations-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i Danmark. For at kunne sammenligne de forskellige kilder, beregnes et nøgletal for alle data (nøgletallet beskrives nærmere i næste afsnit om metode). Da skønnene går tilbage til 1993 indgår de historiske salgspriser i nøgletallet for at kunne sammenligne de forskellige skøn over tid. I arbejdspapiret præsenteres et helt nyt sæt data fra november 2012-januar 2013 indsamlet af Boligøkonomisk Videncenter. I modsætning til de øvrige skøn, der optræder i dette arbejdspapir, baserer tallene sig på omkostninger i ejerlejligheder, hvor de andre vedrører omkostninger i lejelejligheder. De løbende udgifter til administration, drift- og vedligeholdelse af en bolig er et centralt emne for flere boligøkonomiske problemstillinger såsom: - Hvad koster administration, drift og vedligeholdelse af en ejendom? - Hvilken boligform er billigst? Ejer- eller lejebolig? - Hvornår er en udlejningsejendom en profitabel investering med tanke på de løbende administrations-, drifts- og vedligeholdelsesudgifter set i forhold til huslejen? Den enkelt boligs karakteristika har stor betydning for, hvor høje administrations-, drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne er. Derfor er det svært at tale om et generelt omkostningsniveau. I stedet må man ty til et skøn over disse omkostninger et skøn, som under alle omstændigheder må tages med store forbehold. 4

6 2. Metode Dette arbejdspapir præsenterer en række skøn over niveauet for administrations-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger baseret på forskellige typer af lejligheder i Danmark. Ved at udelukke parcelhuse, som alt andet lige må forventes at have større udgifter til disse omkostninger på grund af manglende stordriftsfordele 1, opnår man en bedre sammenlignelighed. 2 Der er bevidst er trukket en linje, mht. hvilke omkostninger, som skal indgå i de skøn/nøgletal som beregnes for de forskellige datakilder ved dette arbejdspapir. F.eks. er omkostninger til vedligeholdelsesprojekter medtaget, mens forbedringsarbejder er udeladt. Det skyldes, at forbedringer ses som omkostninger, der er med til at forbedre og højne kvaliteten af ejendommene til den standard, der ønskes af boliger i dag. Forbedringer er snarere et valg for ejeren af ejendommen end en nødvendig omkostning for at holde den beboelig. Den eneste kilde til kontinuerlige data for administrations-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger er de almene boligafdelingers regnskaber. Det nu nedlagte Byog Boligministeriet gennemførte en række analyser af de almene boligafdelingers regnskaber tilbage i tiden. Den sidste analyse blev foretaget i år 2000 og vedrørte regnskabsåret Lunde & Hvidt (1999) benytter tal for regnskabsåret Da Lunde og Hvidt s skøn er flittigt brugt i mange artikler, publikationer og kandidatafhandlinger, gås der i dybden med netop disse tal fra de almene boligafdelingers regnskaber (By- og Boligministeriet 1998). Fra er der et hul i de offentliggjorte regnskaber for almene boligafdelinger. Men fra 2001 og frem har Landsbyggefonden udsendt regnskabsdata for de almene boligafdelinger. 4 Disse data gennemgås i et særskilt afsnit. Private udlejere har ikke samme indberetningspligt som almene boligselskaber, og derfor er det svært at finde tilsvarende mængder af data for private udlejeres administrations, drifts- og 1 Man må bl.a. formode, at omkostningen pr. kvadratmeter bolig til vedligeholdelse af f.eks. vægge, tag, græs, elinstallationer, varme og gasanlæg er større i villaer end i ejendomme med lejligheder 2 Undertegnede har desuden heller ikke kunnet finde nogen skøn over omkostningsniveauet i parcelhuse 3 I år 2001 blev ministeriet nedlagt i forbindelse med VK regeringens tiltræden 4 5

7 vedligeholdelsesomkostninger. Dog har Socialministeriet (2003) foretaget stikprøveanalyser for årene 1993 og Dem ses der også nærmere på i dette papir. Derudover har IPD Dansk Ejendomsindeks udarbejdet en mindre tidsserie fra til belysning af omkostningerne ved ejendomsdrift ved privat boligudlejning. Disse tal er også medtaget. Endelig har Boligøkonomisk Videncenter indsamlet data, som her bruges til at give et skøn over administrations-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i private ejerlejligheder. Skønnet er baseret på en stikprøveundersøgelse for omkostningsniveauet i disse ejerlejligheder. Der er ikke tidligere gennemført lignende undersøgelser. Nedenstående er de forskellige skøn opsummeret i overskrifter: - Lunde & Hvidt (1999): almene udlejningsboliger Landsbyggefonden: almene udlejningsboliger Socialministeriet (2003): private udlejningsboliger Socialministeriet (2003): private udlejningsboliger Dansk Ejendomsindeks: private udlejningsboliger Boligøkonomisk Videncenter (2013): ejerlejligheder november 2012 januar 2013 Datakvaliteten varierer fra kilde til kilde, både mht. de poster, som er inkluderet, men også hvad angår antallet af ejendomme. Et af de vigtigste begreber inden for boligøkonomi er user costs. User costs er et udtryk for de samlede omkostninger, der er forbundet med at eje eller leje en bolig. User costs beskrives særskilt i kapitel 3 og i bilag 1. I formlen for user costs indgår netop niveauet for administrations-, drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Det indgår som en årlig procentuel omkostning i forhold til boligens markedsværdi. Derfor foretages et skøn over netop denne størrelse ud fra de kilder, som præsenteres senere. Skønnet kan defineres ved følgende udtryk: å,.. Den eneste undtagelse er som nævnt undersøgelsen, der er foretaget af Boligøkonomisk Videncenter. Her findes de faktiske udbudspriser på de enkelte lejligheder fra stikprøven. 6

8 Derfor benyttes disse udbudspriser i dette tilfælde som nævner i ovenstående udtryk. 5 Men for de øvrige skøn findes de gennemsnitlige kvadratmeterpriser for ejerlejligheder i det pågældende år. Tallene er hentet fra Realkreditrådet, som har disse tal tilbage fra 1992 og frem. Et sidste, men vigtigt forbehold, er, at forbrugsafhængige driftsudgifter i form af forbrug af el, vand, varme og gas i den enkelte lejlighed ikke er medtaget. 6 Det bør de i teorien, men for de fleste kilders vedkommende har det været umuligt at trække dem ud. Ikke desto mindre er det en vigtig pointe, at de skøn som optræder i det følgende, er underestimerede som følge af, at der ikke er taget højde for disse udgifter. 5 Da udbudspriser typisk er højere end de endelige salgspriser, justeres de observerede udbudspriser for at komme tættere på de endelige salgspriser. Beskrives mere detaljeret i afsnittet om undersøgelsen. 6 Man kan diskutere, hvorvidt man i dag bør inddrage omkostninger til internet og kabel tv. Omkostningerne hertil udgør en relativt lille omkostning. Derfor undlades en udvidet diskussion heraf i dette arbejdsnotat. 7

9 3. User costs Begrebet user costs dækker over, hvad den økonomiske belastning er ved at bo i den enkelte bolig. I user costs indgår først og fremmest alle de traditionelle løbende udgifter som administrations-, drifts-, og vedligeholdelsesomkostninger samt ejendomsskat og ejendomsværdiskat. Men derudover indgår også kapitalomkostningerne ved at have placeret egenkapital 7 og/eller gæld 8 i den enkelte bolig. Endelig medtages også omkostningerne i form af afskrivninger som følge af nedslidning samt prisændringer på den enkelte bolig. User costs præsenteres her som en simpel formel, som har til formål at give et overblik over, hvad den økonomiske belastning er ved at eje en bolig. Det er værd huske på, at formlen vil se anderledes ud for andre boligformer end ejerboligformen.,,, 1,, 1, t = angiver tidspunktet i ejerperioden uc ej K = user costs (angives typisk på årsbasis) = ejendommens gennemsnitlige markedsværdi i den periode boligen ejes d = de forventede samlede årlige administrations-, drifts- og vedligeholdelsesudgifter som procentuel andel af ejendommens gennemsnitlige markedsværdi 9 a = den offentlige grundværdis andel af markedsværdien gt = grundskyldspromillen (danner sammen med a det led, som bestemmer ejendomsskatten, tidligere kaldet grundskylden) e = ejendomsværdiskattesatsen q = afskrivningstakten p ej = prisstigningstakten for ejendommen under forudsætning af, at kvaliteten forbliver uændret 7 Manglende mulighed for placering af egenkapitalen i alternative investeringer (da egenkapitalen/pengene er bundet i boligen) med samme niveau af risiko som med placeringen i boligen. Egenkapitalen kunne således have været forrentet (have givet et afkast) ved alternativ placering. 8 Her tænkes på den direkte udgift i form af renter og bidrag som følge af realkreditlån og banklån. 9 Denne størrelse er svarer teoretisk set til det skøn som blev omtalt i metodeafsnittet og som beregnes løbende i dette arbejdspapir for de forskellige kilder som præsenteres senere. 8

10 E = egenkapitalen i ejendommen (dvs. den del af markedsværdien, som ikke er belånt/fremmedkapital) i E T E = det forventede afkast af en investering med tilsvarende risiko som ved investering i den pågældende ejendom = skattesatsen ved alternativ investering F = fremmedkapitalen i ejendommen (dvs. restgælden på tidspunkt t) i F T F = renten på fremmedkapitalen samt eventuelle bidrag på realkreditlån = skattesatsen som renteomkostninger kan fratrækkes med i kapitalindkomsten User cost-formlen uddybes ikke nærmere her. I stedet henvises til Jens Lundes undervisningsnote Boligudgifter og user costs, 18. september 1998a eller Lunde og Hvidt (1999) eller bilag 1. Dette arbejdspapir sætter fokus på administrations-, drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne, som i formlen benævnes som d. Af formlen fremgår det, at påvirkningen fra d er direkte afhængig af boligens markedsværdi. Formlen er forsimplet, da man, som tidligere nævnt, ikke kan bruge det samme niveau for vedligeholdelsesomkostninger, d, for alle boliger, fordi de er forskellige. Pointen er, at jo dyrere lejligheden er, desto større er den alt andet lige og desto større er de samlede administrations-, drifts.- og vedligeholdelsesomkostninger. 9

11 4. Gennemgang af kilder med data for administrations, drifts- og vedligeholdelsesudgifter I dette kapitel udarbejdes en række skøn over administrations-, drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Det gøres på baggrund af seks forskellige kilder. Skønnene adskiller sig på mange måder fra hinanden, hvorfor der gøres en del ud af at tolke dem hver for sig. 4.1 Jens Lunde og Anders Hvidt (1999) 10 Jens Lunde og Anders Hvidt (1999): Privatøkonomiske konsekvenser af bosætning forskellige steder i Hovedstadsregionen og boligpolitikkens og skattereglers betydning for dette, s i bilagsbind til SBI-rapport 315: Boligmarkedet i Øresundsregionen. Statens Byggeforskningsinstitut og Institutet för Bostadsforskning I denne artikel benytter Lunde og Hvidt sig af et skøn over administrations-, drifts.- og vedligeholdelsesudgifterne på 2,54 % på baggrund af data fra de almene boligselskaber for perioden Det gøres ud fra et estimat for administrations-, drifts- og vedligeholdelsesudgifter på 254 kr./m 2 og en pris på kr./m 2. Statistikken dækker over regnskaber fra almene boligafdelinger. 11 Statistikken er lavet af By- og Boligministeriet og publiceret med titlen Almene boligafdelingers regnskaber , maj Lunde og Hvidt påpeger (Lunde & Hvidt: s. 117), at denne kildes statistik er den eneste, som på daværende tidspunkt kunne benyttes til at belyse niveauet for administrations-, drifts- og vedligeholdelsesudgifterne. De 254 kr./m 2 kan deles ud på følgende poster: - Administrationsbidrag, forvaltningsudgifter 77 kr./m 2 - Vand, renovation og kloak 42 kr./m 2 - Renholdelse 40 kr./m 2 - Vedligeholdelse 95 kr./m 2 - I alt 254 kr./m I 1998 var der i alt almene boligafdelinger, og analysen er dermed repræsentativ 10

12 Ovenstående poster findes i den originale publikation fra By- og Boligministeriet (1998) på siderne 42, 44, 47 og 49. Skønnet på 2,54 % forekommer at være behæftet med en fejl samtidig med, at flere væsentlige udgiftsposter ikke er inkluderet. Derudover er prisen kr./m 2 måske ikke den mest retvisende kvadratmeterpris. Derfor foretages her følgende justeringer af den omtalte artikels oprindelige beregning: 1. Administrationsbidrag og forvaltningsomkostninger er medtaget med 77 kr. pr. kvadratmeter. Når man slår op i By- og Boligministeriets publikation (s ), ses det, at dette tal er forkert. Det gennemsnitlige administrationsbidrag pr. lejlighed er kr., og hver lejlighed er i gennemsnit 77 kvadratmeter. Det giver et gennemsnitligt administrationsbidrag på 27 kr. pr. kvadratmeter, som også er nævnt på side I skønnet har Lunde & Hvidt undladt at medtage forsikringer og energiforbrug for ejendommene (såsom belysning af fællesarealer, opgange osv.). Kigger man i regnskabet (By og Boligministeriet 1998: s. 27), kan man se, at forsikringer og energiforbrug udgør hhv. 6 og 20 kr. pr. kvadratmeter. Derfor argumenteres her for, at skønnet bør tillægges 26 kr. i driftsudgifter. 3. De 2,54 % er baseret på en kvadratmeterpris på kr. Tallet er måske valgt med udgangspunkt i det almennyttige byggeris godkendte anskaffelsesudgifter ved byggestarter i 1995 (Boligministeriet 1996: s. 55, figur 3.6). De udgjorde nemlig kr.. Men spørgsmålet er, om anskaffelsessummen for nybyggeri er den mest korrekte størrelse at dividere omkostningerne med i dette tilfælde? Omkostningerne er ikke udelukkende baseret på omkostningerne i nybyggede almene boliger. Tværtimod er de baseret på et bredt udsnit af den daværende almennyttige boligmasse, som alt andet lige må være nedslidt i en eller anden grad i modsætning til nybyggeri. Hvis man i stedet ser på de gennemsnitlige salgspriser pr. kvadratmeter for ejerlejligheder i , var de ifølge Realkreditrådet kr. på landsbasis og 6.122,75 kr. i Hovedstadsregionen. 12 Det er langt under kr., men forekommer at være mere retvisende. Når man retter administrationsbidrag og forvaltningsomkostninger til 27 kr. pr. kvadratmeter og lægger driftsudgifterne på 26 kr. oveni, giver det 230 kr. pr. kvadratmeter for administrations-, drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne. Hvis man samtidig benytter den 12 Tallet er baseret på et simpelt gennemsnit af kvadratmeterpriserne for de otte kvartaler i Tabellen, som benyttes, hedder BM

13 gennemsnitlige kvadratmeterpris for ejerlejligheder på landsbasis, kr., giver det en gennemsnitlig administrations-, drifts- og vedligeholdelsesudgift på præcis 4 % af købesummen. Det skøn findes mere retvisende for året. Dog skal det påpeges, at skønnet på 4 % er markant højere end de efterfølgende, som præsenteres i dette arbejdspapir. Det skyldes i høj grad, at datagrundlaget stammer fra perioden , hvor kvadratmeterpriserne for ejerlejligheder var ca. en tredjedel af, hvad de er i dag. Efter kartoffelkuren, der varede fra 1986 til 1993, og hvor priserne nåede et lavpunkt, begyndte de igen at stige. Den udvikling fortsatte og accelererede i årene frem mod Derved bliver procentsatserne for administrations-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger også markant lavere i de senere undersøgelser, da de i højere grad fulgte den generelle inflation frem for boligpriserne Socialministeriet (2003): Private udlejningsejendommes budgetleje Socialministeriet har foretaget en undersøgelse, som belyser huslejens sammensætning i 525 private udlejningsejendomme. Det svarer til et udsnit på 3,7 % af de ejendomme, hvor lejen bestemmes efter reglerne om omkostningsbestemt leje 15 (Boligreguleringsloven). Undersøgelsens data indeholder en række forskellige udgiftsposter, som der skal sorteres i, før de kan bruges i dette arbejdspapir. Herunder ses opstillingen med de forskellige poster, herunder dem, som skal medtages for at få et skøn over administrations-, drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne (Socialministeriet 2003: s. 4): 13 Diskussion af incitamenter til at vedligeholde i hhv. ejerlejligheder, almennyttige lejelejligheder og private lejelejligheder, se kapitel Med omkostningsbestemt husleje menes de private udlejningslejligheder, hvor udlejer d. 1. januar 1995 havde mere end 6 udlejningslejligheder i samme ejendom, samtidig med at ejendommen ligger i en reguleret kommune og ejendommen er taget i brug til beboelse før En reguleret udlejningsejendom kan i øvrigt også være fritaget for omkostningsbestemt husleje, hvis ejendommen er gennemgribende renoveret jf. Boligreguleringslovens 5, stk. 2 eller hvis minimum 80 % af ejendommen har været benyttet til andet end beboelse den 1. januar Men i denne undersøgelse er ejendomme jf. Boligreguleringslovens 5, stk. 2 dog medtaget. 12

14 Figur 1: Omkostninger i private udlejningsejendomme 2002 Udgiftspost: (kr./m²/ år) Kr. pr. enhed pr. år Pct. fordeling 1. Skatter og afgifter ,6 2. Forsikringer ,3 3. Renholdelse og vicevært ,7 4. El, gas og varme ,2 5. Administration ,5 6. Øvrige driftsudgifter ,5 7. Kapitalafkast ,2 8. Budgetudgifter (inkl. erhverv) ,0 Heraf boliger: 9. Budgetudgifternes andel af lejen ,3 10. Udvendig vedligeholdelse ,4 11. Indvendig vedligeholdelse ,4 12. Forbedringsforhøjelser ,0 13. Residual ,9 Årsleje i beboelseslejemål i alt ,0 Kilde: Socialministeriet (2003) Skatter og afgifter (nr. 1) medtages ikke, da de udgør en særskilt post i user costs. Det samme gælder kapitalafkast (nr. 7), fordi der er tale om udlejerens afkast. Forbedringsforhøjelser medtages ikke, da der hverken er tale om ren vedligeholdelse, administration eller drift af ejendommen, men forbedringer af ejendommen. De poster, som medtages, er forsikringer (14 kr.), renholdelse og vicevært (33 kr.), el, gas og varme (8 kr.) 16, administration (32 kr.), øvrige driftsudgifter (16 kr.). Det giver tilsammen 103 kr. pr. kvadratmeter. Dertil skal lægges udvendig vedligeholdelse (115 kr.) og indvendig vedligeholdelse (16 kr.). I alt et skøn på 234 kr. pr. kvadratmeter pr. år. 17 Den gennemsnitlige salgspris pr. kvadratmeter for ejerlejligheder var i 2002 hhv ,50 for hele landet og for Region Hovedstaden. Ved brug af kvadratmeterprisen på landsbasis fås en administrations-, drifts- og vedligeholdelsesomkostning på blot 1,83 % mod 4 %, som vi så ved brug af data for de almene boligselskaber fra Forskellen er markant. Den er et udtryk for boligprisstigningerne fra til 2002, som oversteg inflationen i samme periode. Forskellen indikerer også, at incitamentet til vedligeholdelse i de almene boligselskaber alt andet lige er større end i de private udlejningsboliger. Det forhold diskuteres yderligere i afsnit Det skal påpeges, at el, gas og varme her vedrører ejendommenes fællesarealer og således ikke de enkelte lejligheders eget forbrug (Socialministeriet 2003: s. 34). 17 Jf. den originale publikation kan man se, at boligernes andel af budgetlejen er marginalt mindre, end når man lægger Erhverv og Bolig sammen. Boligernes andel af budgetlejen er 223 ud af 227 for budgetlejen i alt for Bolig og Erhverv. Da der kun er marginal forskel, og da vi ikke kender fordelingen af Bolig og Erhverv på de forskellige poster, justeres der ikke for de 103 kr. som man når frem til (før udvendig og indvendig vedligeholdelse lægges til). 13

15 4.3 Socialministeriet (2003): Private udlejningsejendommes budgetleje Socialministeriet foretog i 2002 samme øvelse for året 1993 (Socialministeriet 2003: s. 15) med samme opdeling, som er vist i afsnit 4.2. Dengang blev undersøgelsen dog kun lavet for 110 ejendomme. Det svarer til 1,80 % af de ejendomme, som benyttede omkostningsbestemt husleje. Ved brug af samme metode, fås en gennemsnitlig kvadratmeteromkostning på 148 kr. pr. år. I 1993 var salgspriserne i gennemsnit 5.474,25 pr. kvadratmeter i hele landet og 5.946,25 i Hovedstadsområdet. Med udgangspunkt i kvadratmeterprisen for hele landet fås et skøn svarende til 2,70 %. Vedligeholdelsesomkostningerne på i alt 69 kr. pr. kvadratmeter er i denne undersøgelse væsentlig lavere end i den tilsvarende undersøgelse fra 2002, hvor den lå på 131 kr. pr. kvadratmeter. Det skyldes delvist inflationen. Men det skyldes i langt højere grad, at man er begyndt at hensætte langt mere, hvilket ses af tallene for år Noget tyder altså på, at tallet 69 kr. pr. kvadratmeter for 1993 er undervurderet. Hvis man ser på undersøgelsen af de almene boligforeninger for , hvor tallet er 95 kr. pr. kvadratmeter, ser det ud som om de 69 kr. pr. kvadratmeter er i underkanten. I en helt tredje undersøgelse af vedligeholdelsesomkostninger fra 1988 i almene boliger er tallet 76 kr. pr. kvadratmeter (Miljø- og Energiministeriet 1997). 19 Derfor er det rimeligt at antage, at det skøn på 2,70 %, som her optræder, endda er undervurderet for det pågældende år. 4.4 IPD Dansk Ejendomsindeks : Driftsomkostninger ved ejendomsdrift 20 Ejendomsforeningen Danmark er erhvervsorganisation for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. 85 % af det professionelle ejendomsmarked er ifølge foreningens egne oplysninger medlemmer. Foreningen har en statistikbank, hvor der blandt andet indgår en kort tidsserie for omkostningsniveauet i større private udlejningsejendomme for årene Desværre fremgår det ikke, hvor mange udlejningsejendomme, der indgår i denne statistik. Statistikken er benævnt OME01 og findes under overskriften 4. Omkostninger ved ejendomsdrift i deres statistikbank. Når man vælger OME01 og herefter ejendomstypen Bolig for årene , fremkommer data. Tallene skal tages med forbehold, da det ikke byg/netpub/resave/kap21.htm Nævnte rapport kommer ikke ind på administrations og driftsomkostninger, men kun vedligeholdelsesomkostninger. Det er årsagen til, at der ikke er gjort mere ud af den i nærværende rapport

16 er oplyst, hvor mange observationer data dækker over, og da det heller ikke er oplyst, hvordan data er indsamlet. I deres opstilling af driftsomkostninger fremgår følgende omkostningsposter (i parentes ses den gennemsnitlige kvadratmeterudgift for perioden ): - Løbende vedligeholdelse (63 kr.) - Ejendomsskat (43 kr.) - Administration (34 kr.) - Tab på lejere (3 kr.) - Forsyning (49 kr.) - Planlagt vedligeholdelse (36 kr.) - Forsikring (8 kr.) - Pasning og renhold (70 kr.) - Andre driftsomkostninger 21 (13 kr.) Ejendomsskat og tab på lejere medtages ikke i vores beregning, hvor målet er at opstille et skøn for administrations-, drifts og vedligeholdelsesudgifterne. På baggrund af de øvrige poster kan følgende opstilling laves for perioden For at få det mest retmæssige skøn udarbejdes et nøgletal for hvert år som følger metoden benyttet ved dette arbejdspapir. Figur 2: Driftsomkostninger ved ejendomsdrift Udgiftspost Gns. Løbende vedligeholdelse Administration Forsyning Planlagt vedligeholdelse Forsikring Pasning og renhold Andre driftsomkostninger ( ) I alt Gns. kvadratmeterpriser Nøgletal: Vedl. omk./kvm. priser 2,16% 1,83% 1,94% 1,98% 1,73% 1,82% 1,95% Kilde: Ejendomsforeningen Danmark og IPD Det ses, at nøgletallet har ligget nogenlunde stabilt omkring 2 %. Det er dog værd at bemærke, at omkostningsniveauet er steget drastisk i 2005 som følge af en stigning i 21 Andre driftsudgifter vedrører kun år Herefter formodes det, at disse omkostninger fremadrettet er inkluderet i de øvrige poster, som er steget støt. 15

17 omkostninger til pasning og renhold. Men da boligpriserne også begyndte at stige markant netop dette år, udlignes det med den konsekvens, at nøgletallet kommer til at se mere jævnt ud. Det efterfølgende år steg ejerlejlighedspriserne endnu mere, før de begyndte at falde tilbage til et niveau omkring niveauet for årene Derfor kan man godt forsvare at benytte det seneste års skøn til sammenligning senere i dette arbejdspapir. Skønnet på 1,82 % adskiller sig i øvrigt heller ikke mærkbart fra hele periodens gennemsnit på 1,95 %. 4.5 Landsbyggefonden : Almene boligafdelingers regnskaber 22 Data fra Landsbyggefonden er baseret på de udgifter, der er afholdt i almene boligforeninger. I modsætning til de øvrige undersøgelser er der ikke tale om en stikprøve, men om et næsten fuldkomment datagrundlag. Tallene er fra perioden og dækningsprocenterne varierer fra 94 % til 100 % af afdelingernes regnskaber. Data indsamles af Landsbyggefonden og sendes videre til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, som herefter offentliggør tallene. Landsbyggefonden udarbejder således et statistisk overblik over regnskaberne for den almene sektor som helhed. Her kan man se, hvor mange penge, der går til de forskellige udgifter pr. kvadratmeter. Et sådant regnskab er klart at foretrække, når vi skal finde omkostningsniveauet pr. kvadratmeter. Disse regnskaber udgør det mest detaljerede datagrundlag i forhold til de øvrige data i dette papir. Til brug i dette arbejdspapir medtages følgende poster til beregning af administrations-, drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne: (i parentes ses den gennemsnitlige kvadratmeterudgift for perioden ): - Administrationsbidrag (40 kr.) - Vandafgift (28 kr.) - Kloakbidrag, vejafgift m.v. (1 kr.) - Renovation (23 kr.) - Forsikring (11 kr.) - Afdelingens energiforbrug (18 kr.) - Renholdelse (63 kr.) - Almindelig vedligeholdelse (31 kr.) - Planlagt periodisk vedligeholdelse (82 kr.)

18 - Istandsættelse ved fraflytning (A- og B-ordning) 23 (18 kr.) - I alt (315 kr.) De gennemsnitlige tal, som ses i parenteserne ovenfor, dækker over en udvikling, hvor de samlede årlige udgifter er steget fra 265 kr. pr. kvadratmeter i år 2001 til 371 kr. i år Derfor er det relevant at foretage følgende opstilling, som giver et overblik over udviklingen i hhv. administrations-, drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne og salgspriserne pr. kvadratmeter. Også her beregnes nøgletallet for hvert år. Figur 3: Omkostninger hos almennyttige boligselskaber Udgiftspost Gns. 107 Vandafgift Kloakbidrag, vejafgift m.v Renovation Forsikringer Afdelingens energiforbrug Administrationsbidrag Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser (konto 401) 121 Istandsættelse ved fraflytning. A-ordning (konto 402) 122 Istandsættelse ved fraflytning. B-ordning Kilde: Landsbyggefonden I alt Gns. kvadratmeterpriser Nøgletal: Vedl.omk/kvm.-priser 2,23% 2,14% 2,07% 1,91% 1,59% 1,35% 1,48% 1,70% 2,02% 1,96% 2,06% 1,86% Som det ses, er både omkostningsniveau og kvadratmeterpriser steget støt gennem perioden. Gennemsnittet af nøgletallet for de forskellige år er 1,86 %. Ser man udelukkende på det seneste år, er tallet 2,06 %. Tallet er nogenlunde konstant, men er dog markant lavere i perioden fra , hvor boligpriserne generelt var på sit højeste niveau nogensinde. Disse år er ikke særlig typiske og er med til at trække skønnet betragteligt ned. For alle de øvrige år har skønnet været tæt på 2 %. Det mest relevante skøn vurderes her at være de 2,06 % fra 2011, fordi det er det mest aktuelle tal, og fordi gennemsnitstallet (1,86 %) i høj grad er påvirket af de historisk høje kvadratmeterpriser fra år Forklaringen på, at denne vælges til, er, at det ofte er ved fraflytninger, at lejlighederne gennemgår vedligeholdelse. Denne post er også inkluderet i tallet af Lunde & Hvidt (1999) og forklaringen kan findes i Byog Boligministeriet 1998, s

19 4.6 BVC s undersøgelse med indsamlede data for perioden november januar 2013 Til forskel fra de øvrige data, som findes her i arbejdspapiret, vedrører BVC s talmateriale alene ejerlejligheder og ikke udlejningslejligheder. For at få en ide om niveauet for disse omkostninger har BVC indsamlet salgsopstillinger for 120 forskellige ejerlejligheder, som repræsenterer hver deres ejerforening. Alle ejerforeningerne er placeret i Hovedstadsområdet. Ud fra salgsopstillingerne er fællesudgifterne for de forskellige ejerforeninger fundet. Derudover er fællesudgifter/lån til vedligeholdelsesprojekter såsom nyt tag, nye faldstammer og facaderenovering indsamlet og lagt til. 24 Som følge af sådanne projekter har der vist sig at være stor spredning i omkostningsniveauet mellem de forskellige ejerlejlighedsforeninger. Observationerne er opdelt i 16 forskellige strata afhængig af ejerlejlighedens karakteristika mht.: 1. Alder a. Opført før 1960 (gammelt) b. Opført fra (nyere) c. Opført efter 1990 (nyt) 2. Ejendommens størrelse a ejerlejligheder (lille) b. Flere end 30 ejerlejligheder (stor) 3. Kvadratmeterpris (udbud) a. Under kr. (lav) b kr. (mellem) c. Over kr. (høj) Faktisk burde der være 18 strata ud fra de mulige kombinationer af ovenstående karakteristika. Men i Hovedstadsområdet har der ikke kunnet findes nogen ejerlejligheder, hverken i store eller små ejendomme, som har haft en kvadratmeterpris på under kr., og som samtidig har været ny (dvs. opført efter 1990). Ud fra de forskellige strata har vi forsøgt at dække alle yderpunkter mht. de væsentligste ejendomskarakteristika. For alle strata haves observationer af fællesudgifterne i 7 eller 8 ejerlejlighedsforeninger. Dermed er nogle strata relativt set blevet overrepræsenteret, idet 24 Udgifter/lån som primært lader til at vedrøre forbedringer er ikke medtaget. Udgifter til parkeringsplads, kabel tv og lignende er heller ikke medtaget. 18

20 ejerlejlighedsmassen i Danmark ikke er jævnt fordelt på de udvalgte strata. Men det blev hurtigt klart, at det typisk også var i de mindre repræsenterede strata, at den største spredning findes. På den baggrund fandt vi, at det var fornuftigt at medtage forholdsmæssigt flere observationer i disse strata. Derfor er 7-8 ejerlejligheder, som hver repræsenterer hver deres ejerlejlighedsforening, medtaget uanset karakteristika. På den måde giver alle strata et rimelig pænt billede af niveauet for fællesudgifterne i ejerlejlighedsforeninger med de pågældende karakteristika. I gennemsnit er fællesudgifterne 258 kr. pr. kvadratmeter i de 120 ejerlejligheder, vi har med i undersøgelsen. Sættes tallene i forhold til de enkelte lejligheders udbudspris, beløber fællesudgifterne sig til 1,32 % af udbudspriserne. Men udbudspriser siges generelt at være højere end de faktiske salgspriser. Jf. Realkreditrådets Statistik BM010 for ejerlejligheder i Hovedstadsregionen er udbudspriserne i gennemsnit 9,9 % højere end de observerede salgspriser for det seneste års kvartaler (4. kvartal kvartal 2012). Tager man gennemsnittet for hele perioden, som der er statistik for (1. kvartal kvartal 2012), får man tallet 9,93 %. For at gøre det simpelt antages det, at undersøgelsens udbudspriser er 10 % højere end det, de faktisk bliver solgt for. Beregnes fællesudgifterne i forhold til de justerede udbudspriser, giver det 1,45 %. Som nævnt er visse typer af ejerlejligheder overrepræsenteret i analysen. Men overordnet set lå den gennemsnitlige kvadratmeter udbudspris på kr., mens den i gennemsnit var kr. for Københavns Omegn i december 2012 i Realkreditrådets statistikker. Derfor antages prisniveauet for de fundne ejerlejligheder at være rimelig troværdigt. Teoretisk set er der en række problemer ved at anvendefællesudgifterne i de forskellige ejerlejlighedsforeninger. Problemerne beskrives i afsnit 5.2 og 5.3. De peger alle mod, at de faktiske administrations-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger er noget større end 1,45 %. 19

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje

Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje Boligpriserne er faldet, og boligrenterne er historisk lave. Det betyder dog stadig ikke, at køb af en lejlighed er det billigste i alle

Læs mere

Økonomisk analyse. Huslejen og huslejeudviklingen

Økonomisk analyse. Huslejen og huslejeudviklingen Økonomisk analyse Huslejen og huslejeudviklingen Indhold 1. UNDERSØGELSE AF BUDGETLEJEN, JANUAR 2003... 2 2. LEJENIVEAUET OG DEN OMKOSTNINGSBESTEMTE LEJE... 2 3. HUSLEJESTIGNINGERNE 1993-2002... 4 1. Undersøgelse

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Forældrekøb kan give plus på kontoen

Forældrekøb kan give plus på kontoen 5. maj 2009 Forældrekøb kan give plus på kontoen Priserne på ejerlejligheder falder, renterne har taget sig et dyk de seneste måneder og bunden synes endnu ikke at være nået for hverken boligpriser eller

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden 11. august 2009 Forældrekøb markant billigere end for ét år siden Torsdag den 30. juli fik 45.861 studerende det brev, de har ventet på hele sommeren; et ja til at komme ind på en videregående uddannelse.

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 24. marts 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014 STATISTIK - og udgiftsstatistik 2014 - og udgiftsstatistik 2014 Forord Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2014 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Andelsbolig - fra A til Z

Andelsbolig - fra A til Z Andelsbolig - fra A til Z Mulighederne er mange, når du skal beslutte dig for, hvilken type bolig du ønsker. Vi har samlet en masse nyttige oplysninger om andelsboliger, som du kan få god brug for, når

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven resultater af en spørgeskemaundersøgelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Sammenfatning... 6 3. Omfanget af genudlejning efter 5, stk. 2... 8

Læs mere

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder 6. september 2011 Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2010

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2010 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2010 FORORD Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2010 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2009 og budgettal

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2011

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2011 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2011 FORORD Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2011 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2010 og budgettal

Læs mere

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet 19. februar 2009 Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet Lavere renter til andelshaverne og dermed lavere boligomkostninger. Det lyder tillokkende og kan også blive til virkelighed for danske

Læs mere

Kontrol af regnskaber i 2013 KONTROL REGNSKABER. Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a. Februar 2014

Kontrol af regnskaber i 2013 KONTROL REGNSKABER. Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a. Februar 2014 KONTROL AF REGNSKABER i 2013 Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0. Resume Side 1 2.0. Lovgrundlag og kriterier Side 2 3.0. Boligreguleringslovens 18 b Side 4

Læs mere

Postfunktionærernes Andels-Boligforening. Afdeling 19. Springbo BUDGET FOR 2011

Postfunktionærernes Andels-Boligforening. Afdeling 19. Springbo BUDGET FOR 2011 Afdeling 19 Springbo BUDGET FOR 2011 0,00% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 998,85 kr./m² 0,00 kr./m² 998,85 kr./m² Side 2 + 3 Den lille budgetforklaring 4 + 5 Budget for

Læs mere

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? 31. oktober 211 Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? Redaktion Anders Friis Binzer abin@rd.dk Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Energispørgsmål fylder efterhånden

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Når du bor i almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 2 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet .april 20 Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet Vi har set nærmere på den bagvedliggende årsag til det markante fald i boligudbuddet på 8.750 boliger til

Læs mere

Afdeling 1. Højebo. Budget for 2011/12

Afdeling 1. Højebo. Budget for 2011/12 Afdeling 1 Højebo Budget for 2011/12 Boligafgiftsforhøjelse 5,21% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 654,13 kr./m² 34,10 kr./m² 688,23 kr./m² Side 2 + 3 Den lille budgetforklaring

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Aabenraa Almene Boligselskab side 1 af 4. Afd. 38 Regnskab for 2011 og Lillevang/Funkevej Budget for 2013

Aabenraa Almene Boligselskab side 1 af 4. Afd. 38 Regnskab for 2011 og Lillevang/Funkevej Budget for 2013 Aabenraa Almene Boligselskab side 1 af 4 Afd. 38 Regnskab for 2011 og Lillevang/Funkevej Budget for 2013 På det ordinære afdelingsmøde gennemgås sammendrag af det reviderede afdelingsregnskab for 2011.

Læs mere

Postfunktionærernes Andels-Boligforening. Afdeling 5. Hvidovrevej BUDGET FOR 2011

Postfunktionærernes Andels-Boligforening. Afdeling 5. Hvidovrevej BUDGET FOR 2011 Postfunktionærernes Andels-Boligforening Afdeling 5 Hvidovrevej BUDGET FOR 2011 Boligafgiftsforhøjelse 3,25% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 721,88 kr./m² 23,48 kr./m²

Læs mere

Budget 2014/2015 og regnskab 2012/2013 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger

Budget 2014/2015 og regnskab 2012/2013 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger Boligforeningen VIBO Afdeling 137 - Afdeling - Toften Skæringsdato: 01-12-1981 Budget 2014/2015 og regnskab 2012/2013 i sammendrag Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget

viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget Forstå dit budget Budgettet - det handler om huslejen Et budget indeholder en boligafdelings forventede udgifter og indtægter i det næste år. De to

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Budget 2014/2015 og regnskab 2012/2013 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal. Antal rum

Budget 2014/2015 og regnskab 2012/2013 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal. Antal rum Boligforeningen VIBO Afdeling 103 - Afdeling - Nivåhøj III Skæringsdato: 01-04-1983 Budget 2014/2015 og regnskab 2012/2013 i sammendrag Lejemål Bruttoetage- Antal Almene familieboliger Boligoplysninger

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

GENERELLE BUDGETFORUDSÆTNINGER FOR 2013

GENERELLE BUDGETFORUDSÆTNINGER FOR 2013 UDGIFTER: KONTO 106 - EJENDOMSSKAT Som følge af skattestoppet er der indført et loft over, hvor meget ejendomsskatten må stige fra år til år. Loftet er for 2005 fastlagt sådan, at ejendomsskatten ikke

Læs mere

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden I en almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Ti myter om at bo til leje

Ti myter om at bo til leje Ti myter om at bo til leje ed-logo negativ.pdf 28-03-2012 11:11:40 Forord Der er stor interesse for bolig- og ejendomsmarkedet. Det er både naturligt og glædeligt. Ejendomme er et væsentligt element i

Læs mere

Stort fald i likviditetskravet ved forældrekøb men forældrekøb er og bliver ren nytteværdi

Stort fald i likviditetskravet ved forældrekøb men forældrekøb er og bliver ren nytteværdi 24. juni 2013 Stort fald i likviditetskravet ved forældrekøb men forældrekøb er og bliver ren nytteværdi Henover sommeren er forældrekøb det klassiske tema på boligmarkedet i takt med, at studiestarten

Læs mere

GENERELLE BUDGETFORUDSÆTNINGER FOR 2014

GENERELLE BUDGETFORUDSÆTNINGER FOR 2014 UDGIFTER: KONTO 106 - EJENDOMSSKAT Som følge af skattestoppet er der indført et loft over, hvor meget ejendomsskatten må stige fra år til år. Loftet er for 2005 fastlagt sådan, at ejendomsskatten ikke

Læs mere

Boligselskabet Hjem. Afdeling 2. Prinsessegade BUDGET FOR 2008

Boligselskabet Hjem. Afdeling 2. Prinsessegade BUDGET FOR 2008 Boligselskabet Hjem Afdeling 2 Prinsessegade BUDGET FOR 2008 Boligafgiftsforhøjelse 5,15% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 462,87 kr./m² 23,85 kr./m² 486,72 kr./m² Side

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Attraktiv økonomi i forældrekøb men udgangspunkt for køb bør være nytteværdi og sund privatøkonomi

Attraktiv økonomi i forældrekøb men udgangspunkt for køb bør være nytteværdi og sund privatøkonomi 18. juni 2014 Attraktiv økonomi i forældrekøb men udgangspunkt for køb bør være nytteværdi og sund privatøkonomi Traditionen tro er forældrekøb et stort tema på boligmarkedet hen over sommeren som en konsekvens

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

REGNSKABS-KURSUS. Gennemgang af en afdelings resultatopgørelse, balance og budget.

REGNSKABS-KURSUS. Gennemgang af en afdelings resultatopgørelse, balance og budget. REGNSKABS-KURSUS Gennemgang af en afdelings resultatopgørelse, balance og budget. Vi starter med gennemgangen af resultatopgørelsen. Resultatopgørelsen er den del af regnskabet, som viser, hvordan den

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

ændring af lejen privat udlejningsbyggeri

ændring af lejen privat udlejningsbyggeri ændring af lejen privat udlejningsbyggeri Indholdsfortegnelse Når lejen stiger... 4 Omkostningsbestemt leje... 5 Skatter og afgifter... 6 Udgifter til vedligeholdelse... 8 Regulering af lejen i ejendomme

Læs mere

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Nye tal viser, at man nu kan bo i en ejerlejlighed for under det halve af, hvad det koster at bo til leje eje eller leje Af Louise Kastberg, oktober 2012 03 Dyrt

Læs mere

VÆRDISKABENDE BOLIGINVESTERINGER

VÆRDISKABENDE BOLIGINVESTERINGER HD Finansiering forår 2014 VÆRDISKABENDE BOLIGINVESTERINGER af Klaus Kerl Cardél Vejleder: Karsten Poul Jørgensen 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning ----------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere

Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere 14.maj 212 Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere Det er fortsat udfordrende tider på boligmarkedet, og det er uden tvivl en situation, som kan give anledning til hovedbrud for boligsælgerne

Læs mere

GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG

GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG I dette faktaark kan du læse meget mere om, hvad en andelsbolig er for noget. Hvis du mangler svar på spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Hvad er en andelsbolig?

Læs mere

Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger

Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger Boligforeningen VIBO Afdeling 116 Televænget Skæringsdato: 01-09-1980 Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger 9.350

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2 FORÆLDREKØB Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. 121/5 01.01.2015 Forældrekøb er, når forældre køber en lejlighed, som de udlejer til deres barn. Hvis voksne børn køber en lejlighed,

Læs mere

Når du har planer om en ny bolig

Når du har planer om en ny bolig Når du har planer om en ny bolig Når du har planer om en ny bolig At blive boligejer er en stor begivenhed i livet og derfor sjældent noget, man beslutter fra den ene dag til den anden. For hvad er der

Læs mere

Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger

Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger Boligforeningen VIBO Afdeling 108 - Afdeling - Bogtrykkergården Skæringsdato: 04-06-1978 Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger

Læs mere

BOLIGUDGIFTER OG USER COSTS en undervisningsnote.

BOLIGUDGIFTER OG USER COSTS en undervisningsnote. Jens Lunde 2. udgave. 10. september 2013 BOLIGUDGIFTER OG USER COSTS en undervisningsnote. 1. Indledning Begrebet boligudgifter anvendes i praksis for de udgifter, der er forbundet med at bo. Begrebet

Læs mere

Skal du eje eller leje sommerhus?

Skal du eje eller leje sommerhus? 11. april 2011 Skal du eje eller leje sommerhus? Påsken lurer rundt om hjørnet, og det markerer typisk det tidspunkt, hvor sommerhusene atter bliver lukket op efter en lang vinter. For de danskere, der

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006 18 december, 2006 BG Indsigt Familieanalyse Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt +45 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Christian Hilligsøe Heinig +45 33 44 05 73 chei@bgbank.dk

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Afdelingsbestyrelsens notehæfte til budget for 2011

Afdelingsbestyrelsens notehæfte til budget for 2011 Den selvejende institution Karvig 1 Afdeling 1 Afdelingsbestyrelsens notehæfte til budget for 2011 Note 1 - Konto 140/210 - Budgetresultat Udgifter i alt Indtægter i alt Underskud, konto 210 Budgetresultat

Læs mere

Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal. Antal rum

Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal. Antal rum Boligforeningen VIBO Afdeling 102 - Nivåhøj II Skæringsdato: 01-04-1980 Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag Lejemål Bruttoetage- Antal Almene familieboliger Boligoplysninger i alt - Boliger

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger

Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger Boligforeningen VIBO Afdeling 117 - Afdeling - Konges Bryghus I Skæringsdato: 01-08-1980 Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger

Læs mere

27. marts 2014. En mere effektiv drift af almene boliger Status og ideer

27. marts 2014. En mere effektiv drift af almene boliger Status og ideer 27. marts 2014 En mere effektiv drift af almene boliger Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1. Formål med og opbygning af analysen 4 1.2. Læsevejledning 6 2. Den almene sektors økonomiske anatomi 8

Læs mere

Insolvens blandt danske boligejere 2010

Insolvens blandt danske boligejere 2010 Syddansk Universitet Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Gintautas Bloze og Morten Skak 20. august 2012 Insolvens blandt danske boligejere 2010 I den følgende analyse er det valgt at se på ejerboliger

Læs mere

Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger

Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger Boligforeningen VIBO Afdeling 142 - Afdeling - Bagergården Skæringsdato: 01-07-1988 Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB

AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB Kallemosen 16 6200 Aabenraa Tlf. 74 64 36 00 Fax 74 64 36 32 Til beboere i afdeling 40 & 41 Kallemosen 22 78 & Rugkobbel 100 232 6200 Aabenraa Cvrnr 14 79 86 17 Sydbank A/S

Læs mere

Boligforeningen AAB AAB, afdeling 21 Budget 2015

Boligforeningen AAB AAB, afdeling 21 Budget 2015 Boligforeningen AAB AAB, afdeling 21 Budget 2015 Huslejeændring i % 8,0 Udgiftsfordeling Figurerne viser afdelingens forventede udgifter fordelt på de fem udgifts hovedgrupper og en specifikation af gruppen

Læs mere

BUDGET 01.01.2015-31.12.2015

BUDGET 01.01.2015-31.12.2015 BUDGET 01.01.2015-31.12.2015 Boligorganisation: 100 Den Selvejende Institution Tranemosegård Afdeling 15 Gurrelund/Bjerrelund Boligorganisationsnr. 100 Afdeling Tilsynsførende LBFnr.: 564 LBFnr.: 564 kommunenr.:

Læs mere

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober 2013 Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober

Læs mere

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST ALLÉHUSENE. Fordele og ulemper ved at blive andelshaver

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST ALLÉHUSENE. Fordele og ulemper ved at blive andelshaver J.nr. 137773-fordele og ulemper HQ/CBD 11. april 2014 ALLÉHUSENE Fordele og ulemper ved at blive andelshaver På beboermødet den 23. april 2014 vil arbejdsgruppen nærmere redegøre for vort arbejde indtil

Læs mere

Afdeling 18 og 25 Gundorfslund

Afdeling 18 og 25 Gundorfslund Afdeling 18 og 25 Gundorfslund 1 Dagsorden beboermøde afdeling 18 og 25 1. Velkomst 2. Valg af dirigent 3. Valg af referent 4. Valg af stemmeudvalg 5. Bestyrelsens beretning 6. Orientering om regnskabet

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

BOLIG&TAL 4 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 2014. Fokus på det skæve Danmark

BOLIG&TAL 4 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 2014. Fokus på det skæve Danmark BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 4 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 214 Fokus på det skæve Danmark Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 3. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige

Læs mere

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Andel, eje eller leje?

Andel, eje eller leje? Andel, eje eller leje? Hovedbrud. Det er blevet mere fordelagtigt at købe lejlighed i forhold til at leje. Det viser beregninger, Berlingske Business har fået Danske Bank til at lave, men det kan være

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk Nasdaq OMX Copenhagen

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Nøgletalsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 2 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Forældrekøb - nytteværdi frem for investering

Forældrekøb - nytteværdi frem for investering 25. juli 2011 Forældrekøb - nytteværdi frem for investering Redaktion Anders Friis Binzer abin@rd.dk Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Andelsboligens kendetegn

Andelsboligens kendetegn Andelsboligens kendetegn I Danmark er der fire 'store' boligformer: Andelsbolig Ejerbolig Almen bolig Privat udlejning Andelsboligen udgør godt 7 % af det samlede boligmarked og findes i hele landet, men

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb?

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? indhold Når du flytter ind Syn og rapport ved indflytningen Mens du bor her At bo i en almen bolig Beboerne har indflydelse

Læs mere