Referat fra skolebestyrelsesmøde 25. november 2015 kl Administrationsmødelokalet på 2. sal, fløj B via Paradisgården/Ny Carlsberg Vej

Transkript

1 Referat fra skolebestyrelsesmøde 25. november 2015 kl Administrationsmødelokalet på 2. sal, fløj B via Paradisgården/Ny Carlsberg Vej København V, den 26. november 2015 Deltagere: Anette Dybdal Fenger formand (0a, 4a og 7n) Henrik Mønsted Larsen næstformand (4c) Steffen Harpsøe forældrerepræsentant (5g og 8d) Sofie Filt Læntver forældrerepræsentant (0c og 3a) Jimmy Sindahl forældrerepræsentant (2b) afbud Catja Friis Iversen forældrerepræsentant (1a og 3d) afbud Mette Sørensen forældrerepræsentant (2a) Anne Buchwald elevrepræsentant (9g) afbud Hauge From elevrepræsentant (7n) Per Normann Hansen medarbejderrepræsentant (team C3) Charlotte Høirup medarbejderrepræsentant (team C3) afbud Susan Egehoved sekretær, skoleleder Malene Wegener sekretær, afdelingsleder (mellemtrin/tværgående) Kaspar Hviid sekretær, souschef (udskoling) Suppleanter var inviterede til at deltage i mødet: Anne Lynge Madsen suppleant 1 (2b) Jeanne Rank Schelde suppleant 2 (0d og 2b) Maria Lindstrøm suppleant 3 (4a og 6i) Forkortelser: B = beslutning O = orientering/debat Mødeleder ved dette møde: Henrik Henrik byder velkommen og alle præsenterer sig. Der skal inden næste møde kigges på, om rækkefølgen på suppleanter er den korrekte. Henrik og Annette melder tilbage til Malene omkring dette. Dagsordenspunkter med referat fra skolebestyrelsesmøde: 1. O: Elevrådet v/per & Charlotte (17:30-17:40) Formål: Orientering om elevrådsarbejde. Kaspar og elevrådskontaktlæreren, der står får det store elevråd, har udarbejdet en plan for møder, så der er elevrådsmøder umiddelbart før bestyrelsesmøder. 2. B: Evaluering af Temauge På Tværs v/anette (17:40-17:45) Baggrund: Der har været afholdt Temauge På Tværs (VNS-købing) med temaugeafslutning.

2 Formål: Bestyrelsen skal evaluere temaugen og beslutte, om det giver anledning til at justere i nedenstående bilag. Bilag: Bilag Traditioner på VNS.pdf Elevrådet byder ind med, at der på nogle aktiviteter manglede aktiviteter, det var dejligt med ansvar, eleverne vil gerne have indflydelse på indholdet på værkstederne, der skal tages højde for, at lærere kender eleverne. Eleverne ville gerne have haft flere steder, hvor de kunne bruge pengesedlerne. Eleverne ser gerne, at der kun afholdes temauge med VNS-købing, og ikke en med et mere fagligt indhold. Elevrådet tænker, at man kunne dele op i indskoling og resten af skolen. Lærerne har via styregruppen ikke evalueret ugen. Den umiddelbare vurdering fra mødet er, at der var en god stemning i ugen, og at det har været en positiv oplevelse trods lange dage. Forældrene byder ind med følgende: Nogle forældre fra 0.årgang mener, at det var en stor udfordring for eleverne. Forældre fra 2. årgang melder gode tilbagemeldinger. Eleverne herfra synes det var dejligt at arbejde sammen med de ældre elever. Forældre byder også ind med, at der var en oplevelse af fagfaglige værksteder. Biografen skal dobbelttjekkes for aldersvarende indhold. Formanden fortæller, at der er børn fra alle årgange, også for de helt små, som har synes, at det var en god uge. Der har været en oplevelse af store værksteder. Aftenen med åben hus oplevedes som lang for de små. Ledelsen melder, at der var nogle store værksteder, og at der blev hygget mange steder. De store viste vej og hjalp de små. Der var en oplevelse af, at vi opnåede følelsen af, at vi er en stor samlet skole. Beslutning: Hvis der skal ske en revision skal det være på baggrund af personalets evaluering. 3. O: Skoledagens længde v/susan (17:45-17:55) Baggrund: Skolebestyrelsen og ledelsen har modtaget henvendelser vedr. oplevelse af de længere skoledage. Formål: Ledelsen orienterer om, hvilke undersøgelser der bliver igangsat i den forbindelse. Vi er blevet kontaktet af forældre og elever omkring de længere skoledage. På baggrund af disse igangsætter vi en undersøgelse af muligheder. Man kan bl.a. lægge USU ind som 2-lærer løsning. Dette vil dog give en merudgift til fritidshjemmene, da de så skal kunne modtage børn tidligere. Man kan øge antallet af skoledage. Her skal man være opmærksom på, at der skal en del dage til, før det kan mærkes på den enkelte dag.

3 På niende klasse kan man tænke i, at man ikke skal have læseferie. Vi kan således planlægge prøverne så sent som muligt i juni måned, og dermed rykkes sidste skoledag længere ind i juni end traditionelt. Elevrådet melder ind med, at det er svært at deltage i fritidsinteresser. I vinteren er der en oplevelse af, at det både er mørkt, når man går i skole, og igen når man går hjem. Man har ikke mulighed for at se sine forældre så meget som før. Der er ikke en oplevelse af den bevægelse og kreativitet, som reformen lagde op til. Undersøgelse pågår nu og skal være tilendebragt, inden skolens ledelse og personale går i gang med planlægning af det nye skoleår. Der skal tages en beslutning efter undersøgelsen, både hos personalet og i bestyrelsen. Der er opbakning fra bestyrelsen til tanker omkring mere 2-lærertid, mere kreativitet og mere bevægelse. 4. O: Faglig ledelse v/susan (17:55-18:05) Baggrund: I folkeskolereformen og som et element i skoleledelsesprofilen indgår faglig ledelse. Formål: Ledelsen giver en kort beskrivelse af, hvordan ledelsen i praksis arbejder med faglig ledelse (udvikling af og støtte til teams/medarbejdere) via faglige fokussamtaler, observation som kvalitetsudvikling, deltagelse i teammøder mv. Herefter er der spørgsmål og drøftelser. Bilag: Bilag Fokussamtaler - en pixi.pdf Faglig ledelse er den del af skolereformen og går ud på, at ledelsen skal tættere på dagligdagen. For at komme det gør vi bl.a. dette som ledelse på VNS: Vi udfører observation som kvalitetsudvikling. Vi planlægger dette sammen med lærerne, afholder førmøder omkring formål og mål, foretager observationen på baggrund af aftalte og afholder eftermøder med sparring og vejledning samt med det formål at afklare eventuelle supportbehov.. Vi deltager i alle de teammøder, vi kan. Vi har udviklet faglige fokussamtaler, som bilaget beskriver nærmere. Vi planlægger, deltager mødeledende og rammesættende, sparrende og vejledende i disse med henblik på at afdække supportbehov hos læringspersonalet i deres daglige arbejde med eleverne. Vi planlægger, deltager rammesættende, sparrende og vejledende i klassekonferencer med henblik på at afdække supportbehov hos klasser, enkeltelever og læringspersonalet. Der foregår også faglig ledelse hen over frokostbordet via helt almindelige samtaler. Fokussamtalerne er der, hvor vi er dataunderstøttede i vores samtaler. Data

4 anvendes til at understøtte og holde øje med, at der sker en progression hos eleverne. Ved behov for støtte til progression kan PLC (Pædagogisk lærings- og ressourcecenter) inddrages, faglige vejledere m.v. Datasættene består af diverse testresultater, oversigter over elev- og forældreintrabesøg, observationer, trivselsundersøgelsesresultater m.v. Der spørges på mødet til, hvordan de små fag og de praktisk musiske fag understøttes, når der ofte ikke forefindes testresultater herfra. Her beror samtalen omkring disse på lærerobservationer og oplevelser. Ledelsen er opmærksomme på, at disse fag også skal være en del af samtalen. 5. B: Faglig fordybelse v/malene (18:05-18:20) Baggrund: I folkeskolereformens første år var lektiecafé frivilligt og for klassernes vedkommende placeret på fritidshjemmene. Derfor var faglig undervisning, understøttende undervisning og lektiecafé adskilt. I dette skoleår er lektiecafé blevet til lektiehjælp (Træn) og vævet ind i den understøttende undervisning. Formål: Ledelsen giver eksempler på, hvordan de forskellige elementer gennemføres i praksis, og hvordan de adskiller sig eller supplerer hinanden. Herefter er der spørgsmål og drøftelser. Der er udarbejdet et princip for understøttende undervisning, og det skal besluttes, om princippet skal revideres. Bilag: Bilag Principper for USU.pdf Tre eksempler gives fra november 2015 et fra første årgang, et fra sjette og et fra udskolingen. På første årgang er skemaerne lavet om således at alle første klasserne hver dag slutter dagen med en times USU fra 13:15-14:15. USU afholdes i samarbejde med fritidshjemmene og ved hjælp af stærkt samarbejde, således at børnene deles op i 8 hold som så en uge ad gangen kommer i gennem forskellige workshops: danskværksted (læsetræning via forskellige strategier, bevægelse, spil), fagligt spilleværksted, bevægelsesværksted med fokus på at lære forskellige lege, 120 mest brugte ord i fart i stilhed i leg, højtlæsning med dialogisk læsning og skrivning, boldbasis, børn i gamle dage (med udgangspunkt i Nyboderserien), kunst og musik. USU finder både sted her på skolen, på UNO og på Bryggergården og er lever op til bestyrelsens principper. Der er som sådan ikke lagt lektiehjælp ind i USU, men der er heller ikke mange lektier i første klasse. Der er dog holdt fast i den lektie, der omhandler læsning hjemme hver dag. På sjette årgang er der både USU midt på dagen og sidst på dagen. Her bruges USU til lektiehjælp i forhold til dansk, matematik og engelsk. Der er lektiehjælp i forhold til givne lektier, små som store men det er ikke forventeligt, at eleverne har lavet alle deres lektier i USU. Bl.a. fordi der også i sjette holdes fast i læsning hjemme hver dag. Da der ikke er USU hver dag på skemaet, vil der også forekomme lektier, f.eks. fra onsdag til torsdag, som der ikke er USU-tid til. Desuden har eleverne også

5 mulighed for at spille faglige spil, arbejde med diverse online udfordringer f.eks. creaza (tegneserieunivers til fremlæggelser), mikroværkstedet (f.eks. 10finger system), drabsag Melved (opklaring af mysterier, der kræver matematiske/danskfaglige og naturvidenskabelige kompetencer), superreader (onlinebøger i forskellige sværhedsgrader med opgaver på engelsk, fransk og tysk), og restudy (flipped learning, hvor man kan få præsenteret forskellige beviser/metoder m.v. i mange fag) og bagefter lave træningsøvelser i forhold til det man har lært. Sidst men ikke mindst bruges USU på sjette årgang til brainbreaks og læring af brainbreakøvelser altså korte bevægelsesøvelser, som giver hjernen et pusterum, så den efter min kan være klar igen. I klasse har man som på første årgang værksteder. Her er der dog tale om faglige værksteder, hvor man kan gå ind og få hjælp til lektier. Således er der 3 værksteder, hvor eleverne tirsdag og onsdag kan få hjælp fra faglærere som står til rådighed i forhold til at tilbyde hjælp til lektier. Eleverne har også USU i løbet af deres skoledage. Dette bruges i forlængelse af fag enten til fagfaglig udvikling eller til at lære værktøjer til fremlæggelse, bevægelse m.v. Den kan også bruges til at skabe tid til ture m.v. I udskolingen er det forventeligt at eleverne også har lektier hjemme, særligt når der er tale om afleveringsopgaver. Udfordringerne omkring lektiehjælpen er både på sjette årgang og i udskolingen, at samtalen om, om man som elev lyster at lave lektier forekommer, og at denne til tider medvirker til, at elever har lektier med hjem. Oplevelsen på baggrund af eksemplerne er, at man alle steder lever op til princippet. Elevrådet melder ind med, at der ikke altid er faste usulærere i udskolingen, der er ikke altid faglige aktiviteter nok, der kunne også bruges tid til rengøring som kunne udløse præmier. Skolen har en stor udfordring med at pædagogen, der var tilknyttet udskolingen, ikke er ansat her længere. Vi har ikke kunne få ansat en ny pædagog. Vi arbejder på, at der kommer en fast. Lektiehjælpen opfattes som god, hvis ens egne forældre ikke kan hjælpe. Der kan enten være mange lektier eller få lektier. Vi taler om mediernes præsentation af, at elever ikke skal lave lektier hjemme længere. Denne er ikke korrekt. Der er ikke noget foreskrevet i reformen omkring, at elever ikke må lave lektier hjemme mere, og det skal forventes, at særligt i udskolingen vil elever have lektier hjemme. Fra 1. klasse og hele vejen op på mellemtrinnet vil der desuden være læsning i min hjemme hver dag. Det er ikke undersøgt, om eleverne med særlige behov kan få hjælp til at træne særlige kompetencer i USU.

6 EAT er også en del af USU. Lærerne skal byde ind med, om princippet passer til det, der bliver gjort. Beslutning: Eksemplerne ovenfor sættes ind i principptet, og der ændres i teksten så undervisningsdifferentiering indgår. Der skal gå en opfordring ud generelt om, at der også gerne må kommunikeres om USU via ugeplan og forældr s. 6. B: Udskolingsdynamo og branding af udskolingen v/kaspar (18:20-18:45) Baggrund: VNS er som mange andre københavnske folkeskoler tynde i toppen (dvs. få og små klasser). Skolen har gjort sig erfaringer fra udskolingsdynamoen, og i år er fokus lagt på faglighed via en faglig flyver; særligt på det naturfaglige område og særligt med henblik på at mindske gap et. Formål: Ledelsen giver en kort beskrivelse af, hvordan der arbejdes med faglighed og trivsel i udskolingen med fokus på de væsentligste succes er og konstaterede udfordringer. Herefter er der spørgsmål og drøftelser. Det skal besluttes, om der skal nedsættes en arbejdsgruppe ift. branding af udskolingen. Udskolingen har ikke været udfarende i lokalområdet omkring dynamoen. I år er en del af midlerne afsat til en faglig flyver. Denne lærer har ikke et fast skema i klasserne, men bruger sine lektioner til at støtte op om den naturfaglige og matematiske undervisning. Dette gøres både i form at 2-lærer forløb, via delehold, hvor den faglige flyver underviser det ene hold f.eks. i fysik/kemi. Den faglige flyver er også sparringspartner for de matematiske og naturfaglige lærere, også i undervisningsplanlægningsfasen. Den faglige flyver sidder i matematikfaglige netværk. En del af formålet med den faglige flyver er også at give de naturlige fag et statusløft. Den faglige flyver går også ind i en indsats omkring de elever i niende klasse, som har ekstra brug for hjælp til matematik. Indsatsen går både på matematikkompetencer, men også på hvordan man specifikt går til prøve. Målsætningen er, at ingen elever får under 02 til afgangsprøverne i matematik til sommer. Den faglige flyver er en del at matematikbroen, som er et broskabende tiltag, hvor gymnasier og folkeskoler samarbejder om at lette overgangen imellem folkeskolen og gymnasiet. Der er ligeledes tiltag omkring at lave en bank af naturfaglige forløb, som kan genbruges. På baggrund af den faglige flyvers observationer, er tanken også, at undervisningen skal udvikles, så den fanger så mange elever som muligt.

7 Midlerne fra dynamoen bruges også til it-indsats og herunder, hvordan vi kan implementere BYOD (Bring Your Own Device). Herunder e-bøger, elevskabe, m.v. Der er indrettet krearum til at få det kreative ind i alle fag. Der forefindes en ret kraftig redigeringsmaskine til redigering af elevernes egne undervisningsrelevante filmproduktioner. Valgholdene i udskolingen går på at lære tværfaglige kompetencer og værktøjer. Der er via åben skole skabt et tilbud om at deltage i et innovationsforløb, særligt minded på de fagligt stærke. Der er en oplevelse af, at forældrene i udskolingen ikke ved, at alle disse indsatser pågår. Trivselsindsatser er der heller ikke stor forældrebevågenhed omkring. Fra næste skoleår er der ikke længere dynamo i udskolingen. De tiltag, som er skabt under dynamoen, ønskes naturligvis viderebragt under de nye vilkår. Beslutning: Annette og Steffen vil gerne gå ind i en arbejdsgruppe, der arbejder fremadrettet med brandingen af udskolingen. 7. O: Kvalitetsrapport v/susan (18:45-19:05) Baggrund: Kvalitetsrapporten skal kvalitetssikres og behandles i skolebestyrelsen inden indsendelse den 4. dec., og formandskabet foreslår følgende proces: a) behandling i skolebestyrelse d.d. b) behandling i TRIO 24. nov. c) behandling i formandskab 1. dec. Formål: Ledelsen giver et kort oplæg under hvert af de fem områder: Faglighed, Chancelighed, Ungdomsuddannelse, Trivsel samt Tillid og attraktivitet. Herefter fremkommer skolebestyrelsen med forslag til vurdering og indsatser. Bilag: Bilag Følgebrev Kvalitetsrapport.txt Bilag: Bilag Kvalitetsrapport VNS.docx Der er 5 områder, som der skal kommenteres ind i. Faglighed: I udskolingen er kompetencedækningen høj, men ikke i indskolingen. Kommentarerne skal tale ind i, hvad vi gør for at hæve kompetencedækningen. Hvis denne er høj alle steder, burde det også give udslag i de faglige resultater. Der ønsket data, der viser hvordan elever udvikler sig over tid og ikke punktresultater, der sammenlignes. Der mangler indikatorer fra andre faglige områder end dansk og matematik herunder også de små og kreative fag.

8 Se i øvrigt pkt 7. Chancelighed: Her ønskes konkrete tal, særligt omkring 2-sprogede elever. Vi er nysgerrige på, hvilket niveau vi faktisk har flyttet os fra. Fokus på skolehjemarbejde og trivselsarbejde, som også skal bidrage til at støtte skolegangen. Intet barn må være i den laveste målingskategori 2 gange, uden at der sættes særlige indsatser i gang. Se i øvrigt pkt. 7 Ungdomsuddannelse: Her er et tydeligt udviklingsområde. Vi skal alle hjælpe til med, at vi ikke italesætter folkeskolens mål som afgangsprøven, men i stedet som paratheden til at indgå i en ungdomsuddannelse. Se i øvrigt pkt. 7. Herunder samarbejdet mellem gymnasier og folkeskoler. Trivsel: Vores gennemsnit for elevfravær er væsentligt lavere end gennemsnittet i København generelt. Nogle af trivselsresultaterne kan hænge sammen med fagligheden. Vi har et ønske om at ligge over gennemsnittet jf. visionen. Se i øvrigt pkt. 7. Tillid og attraktivitet: Vi vil gerne have mulighed for at være en 4-sporet skole. 8. B: Deltagelse i kunstprojekt v/malene (19:05-19:10) Baggrund: Vi er blevet kontaktet af kunstner Thomas Pålsson, som har fået midler fra Områdefornyelse Centrale Vesterbro til et udendørs udsmykningsprojekt, som han foreslår gennemført på VNS. Formål: Bestyrelsen skal beslutte, om VNS ønsker at gå ind i arbejdet på baggrund af vedhæftede beskrivelse. Bilag: Bilag Udsmykningsidé.txt Projektet skal i første omgang være en workshop, hvor elever fra klasse indgår som tegnere og fortællere. Workshopsne skal fungere som inspiration til udarbejdelse af to store malerier men der er kunstneren der står for disse

9 egenhændigt, uden elevdeltagelse. Malerierne skal afspejle området og hvorledes eleverne bruger dette dog i abstrakt form. Skitser til malerierne skal godkendes af skolen og placeringen skal ligeledes besluttes mellem skolen og kunstneren. Krav for projektet: Principiel tilladelse til udsmykning af skolen to steder til ophængning af malerier. Mere om kunstneren kan ses på Beslutning: Bestyrelsen bakker op om projektet. Der skal tilføjes, at hvis Thomas ikke længere er til stede i de efterfølgende 5 år til at vedligeholde malerierne, så må malerierne gerne nedtages. Følgende bestyrelsesmedlemmer vil gerne følge projektet: Jeanne. 9. O: Orientering fra bestyrelsen (19:10-19:15) Deltagelse på intromøder Der var positive tilbagemeldinger på, at det er rart også at kunne tale med bestyrelsen. ForældreForum u/ledelsesdeltagelse d.d. kl. 20 Der afholdes forældreforum i dag med 20 tilmeldte. Emner er forældremøder, bevægelse og trivsel. Åben skolegård: Processen er nu ved at snævre ind til en specifik udformning. Bestyrelsen er stadig inviteret ind, og det samme er skolen og fritidshjemmet. Der er positive tilbagemeldinger på læringstiltagene på trapperne. 10. O: Orientering fra medarbejderne (19:15-19:20) Der opleves stadig et stort arbejdspres. Ledelsen har derfor droslet ned på udviklingsprojekter. Dette er velkomment. Teamet på 3. årgang følges stadig tæt. Det er velkomment, at forældrene også støtter teamet. 11. O: Orientering fra ledelsen (19:20-19:25) Status på indskrivning til børnehaveklasse Der er pt indskrevet elever nok til 3 klasser. Som skole vil vi hellere have 3 bæredygtige klasser end 4 ikke-bæredygtige. Status på ledelsessituation på KKFO Uno/Bryggergården Sine Mørkøv fortsætter ikke som leder af UN0/Bryggergården. Hun stopper allerede pr 31/ Forvaltningen har i dag meldt ud, at der skal være 2 pædagogiske ledere pr 1/ på fritidsinstitutionen, der hører til Vesterbro Ny Skole (tidligere

10 UNO og Bryggergården). Disse er Robert Olsen og Henrik Schrøder Nielsen. Vi glæder os til samarbejdet. Lisbet Nørlund fortsætter som klyngeleder. Grundet dette tales der også fremadrettet om, at der hurtigt skal tales ind i historien om en personalegruppe og en institution, og ikke to enheder. Ansøgning som kompetencecenter for udskoling/plc Udskolingen har sammen med PLC har budt ind på at blive kompetencecenter i kommende skoleår. 12. Eventuelt (19:25-19:30) Vedrørende nye regler om politianmeldelser af elever, der slår eller på anden måde er udadreagerende på personalet. Ombudsmanden har nu udtalt, at det ikke er god skik, at skoler anmelder børn til politiet. BUF er i gang med at udarbejde en vejledning omkring dette, som kommer her i løbet af november måned. Evt. kommende drøftelser: Fremtidens klasse-/elevtal på VNS Kommunikation; hvordan når vi ud uden bare at gøre mere af det samme? Princip for mediepolitik (herunder mobilbrug) Princip for sundhedspolitik Princip for bevægelse i undervisningen