De forunderlige sanser

Transkript

1 De forunderlige sanser Fokus på sanserne og sensoriske aspekter - særligt hos mennesker med stress, som følge af autisme og mental retardering Tirsdag d. 23. februar 2016 og Pernille Fynne Program d. 23. februar 2016 Kort præsentation Sanseapparatet de enkelte sanser Hvad er stress stressmodellen Hvad stresser, når man har en diagnose inden for mental retardering og ASF Sanseperceptions- og modulationsforandringer Hvad betyder det i hverdagen case (Pædagogiske strategier og tilgange) næste gang Sanseapparatet Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD Pædagogisk og Fysioterapeutisk konsulent med speciale i autisme og ADHD Master i Læreprocesser Certificeret Studio III og ATLASS-træner Et system som består af en eller flere sanseceller som registrer, bearbejder og giver respons på sanseinput både inde- og udefra 1

2 Kropslig læring Kropslig læring Vi udvikler os og lærer alle sammen, fordi det er en uadskillelig del af livet. Fra det øjeblik, det nyfødte barn slår øjnene op, suger det til sig og lærer både sig selv og sin omverden at kende. Der er nok at tage fat på. Derfor er det en fornuftig biologisk disposition, at mennesker er født med evnen til at lære. Mennesker skal ikke lære at lære, vi kan faktisk ikke lade være Kjeld Fredens men vi kan lære at blive bedre til at lære Kropslig læring Synssansen den visuelle sans Vi lærere at forstå den verden vi lever i gennem vores sanser, og jo bedre vi kan forstå og fortolke de sansesignaler, vi opfatter, jo bedre forstår vi verden. Dette kan være udfordrende specielt for mennesker med MR (mental retardering) og ASF (autisme spektrum forstyrrelser) Sidder i øjet Registrerer lys, form og farver bit/sek.- den største i hjernekapacitet En kulturel vigtig sans Udvikles hurtigt efter fødslen Kontakt 2

3 De forunderlige sanser Høresansen den auditive sans Følesansen den taktile sans Sidder i huden Registrer tryk, berøring og temperatur bit/sek Størst i omfang (hele huden ca. 2 kvadratmeter) Barriere mod og bro til omverdenen Lugte- og smagssansen Sidder i næsen og på tungen Tungen kan smage bitter, sød, salt, surt og umami Lugt bit/sek., smag bit/ sek. Lugtesans er tæt forbundet til hukommelsen ældste sans Sidder i øret Registrere lyd og rytme bit/sek Rumlig orientering Forudsætning for verbalt sprog Ydre sanser Syn Visuelt Hørelse Auditivt Berøring Taktilt De ydre sanser vi bruger til at orienterer os udadrettet med Lugt Olfactorisk Smag Gustatorisk (Shore 2004) 3

4 Ligevægtssansen den vestibulære sans Balancesansen Sidder i det indre øre Buegangene bevægelse, acceleration Labyrinten tyngdekraften og vibration Følsom Konstant sansning selv når vi sover Stillings- og muskelsansen Det proprioceptive system Sidder i led og muskler (specielt i ledkapsler) Registrerer tryk og træk Leddets stilling Kropsbevidsthed stammer fra proprius (latin) = sig selv Mest udenfor bevist opmærksomhed Ydre og indre sanser Hørelse Auditivt De indre sanser vi bruger til at orienterer os indadrettet med Lugt Olfactorisk Syn Visuelt Ligevægt Vestibulært Stilling-muskel Proprioceptivt Smag Gustatorisk Berøring Taktilt (Shore 2004) Sanseperception Perception er opfattelse af det, jeg sanser med mine ydre og indre sanser tolkning af de sansesignaler jeg modtager hvad er det, jeg sanser? hvor kommer sansepåvirkningen fra? hvor kraftig er påvirkningen? hvornår begynder det og hvornår holder det op? forståelse af sansesignalerne hvad betyder det, jeg sanser? 4

5 Sanseperception Hjernen skal foruden at kunne sammenholde to eller flere sansesignaler, også kunne sammenholde dem med erfaringer, for at få noget meningsfuldt ud af perceptionen Sansemodulation: Modulation er måden, hvorpå hjernen regulerer sin egen aktivitet ved at sortere, fremme eller hæmme beskeder fra sansesystemet. Under normale forhold vil nervesystemet reagere på nogle stimuli, mens den ignorerer andre. Sanseperception og -modulation Neurologisk proces, som organiserer alle sansesignaler, og som gør det muligt at forstå den verden, vi lever i og handle derefter. Over 80% af vores nervesystem er involveret i de neurologiske processer. Dr. Ayres Stress!! Alle er fra fødslen udsat for stress, og det har indflydelse på os resten af livet derfor er det relevant, at vi som professionelle ser på stressfaktorer 5

6 Stress hvad er det? Stress er en ydre eller indre påvirkning è kroppen i "alarmberedskab". Kroppen skelner ikke mellem fysisk og psykisk stress è ens reaktion. en naturlig og sund reaktion. (den sunde stress) MEN det er hårdt for kroppen at være i denne tilstand, og derfor kan vi ikke holde til vedvarende stress en unaturlig og usund tilstand (den usunde stress) Sundhedsguiden.dk Nerve- og hormonsystemet hjælper mod stress Blandt andet ved frigivelse af adrenalin og stresshormonet cortisol fra binyrebarken. Adrenalin og cortisol gør lynhurtigt kroppen klar til "fight or flight ("kamp eller flugt"). Det medfører: Hurtigere hjerterytme Stigende blodtrykket Frigivelse af sukker fra leveren og fedtstoffer til blodet, Klargøring af kroppen til at udføre et ekstremt arbejde for at forsvare sig selv eller flygte. Det der stresser alle mennesker Vi bliver stressede, hvis vi ikke har kontrol over situationen hvis omgivelserne er uforudsigelige hvis vi er udsat for store krav, og/eller føler os truende Specielt i situationer vi oplever belastende og hvor vi oplever os magtesløse. Jo større misforhold mellem det vi magter og det der forlanges, jo hurtigere udvikles uhensigtsmæssige adfærdsmønstre (Bobby Zachariae) En grundantagelse i forhold til stress at mennesker med neuropsykologiske vanskeligheder MR og/eller ASF er stressede en meget stor del af tiden at en del af de udfordringer disse mennesker har, kan afstedkomme et højt stressniveau ATLASS 6

7 En grundantagelse i forhold til stress Stressmodel Vi forklarer ikke de grundlæggende symptomer ved MR og ASF ud fra stress og belastning. Ved længerevarende stresspåvirkning er der stor risiko for udvikling af komorbiditet, og der kan være sammenhænge mellem stress og fx angst, depression, udfordrende adfærd, selvskade, OCD og lignende problemstillinger. ATLASS Situationsbestemte stressfaktorer - Der kan sættes et specifikt tidspunkt Grundlæggende stressfaktorer - Er til stede over længere tid Hejlskov-Uhrskov Kaos Stressmodel Sårbarhedslinjen Sanseperceptions og modulationsforandringer: Stressniveau Akutte stressfaktorer Sensoriske udfordringer Sansemotoriske udfordringer Mental retardering Søvnvanskeligheder Kognitive udfordringer - autisme Tid - øjebliksbillede Advarselstegn Når der går koks i alle sanseindtrykkene, kan det være svært at regulere eget aktivitetsniveau svært at fastholde normale grænser i forhold til at registrere og reagere på sansemeddelelser En reaktion på sanseperceptions og modulationsforandringer kan være, at personen reagerer med frustration, angst, vrede eller resignation. Hejlskov-Uhrskovs stressmodel 7

8 Vend jer mod hinanden to og to Hvor ligger udfordringen? Kan I genkende nogle af de sanseperceptionsforandringer, vi har beskrevet hos nogle af de borgere I arbejder med? Organet Organet - (fysisk) Perceptionen Hjernen Sansemodulation Nervesystemet sorterer, hæmmer og fremmer forskellige sansestimuli der sker en tilvænning til nogle stimuli, mens systemet er på vagt overfor andre stimuli Der sker en habituering og en sensitization Habituering Habituering er en proces, hvor nervesystemet registrerer, at der sker noget som er kendt, det vil i praksis sige, at der registreres et stimuli og efter nogen tid tildeles dette stimuli ikke mere opmærksomhed. fx registrerer støj udenfor vurdering har det nogen betydning for mig nej ikke mere opmærksomhed. Vi har behov for at kunne habituere, for at kunne fokusere og have delt opmærksomhed Dunn 8

9 Sensitization Sensitization er nervesystemets mekanisme til at øge registreringen af potentielt vigtigt stimuli. Fx registrerer lugten af røg udenfor vurdering har det noget betydning for mig muligvis vedvarende opmærksomhed Når CNS registrerer et sansestimuli af en karakter, som skal tildeles øget opmærksomhed sendes der flere sansestimuli end ellers (neural firing) for at opnå en mere effektiv og kraftig respons Dunn Habituering og Sensitization Balancen mellem, hvornår vi skal hæmme et sansesignal, og hvornår vi skal være mere opmærksom på et sansesignal, er flydende. Hvis vi kan forestille os, hvor sansesignalet kommer fra, og hvad det kan betyde, gør det tolkningen lettere. Hvis man ikke kan det, er man nødt til at være opmærksom eller undersøgende en stor del af tiden for at dæmme op for en utryghed og angst! Sansemodulationforandringer Koks i filtrerings- og sorteringsarbejdet Hvis nervesystemet har svært ved at hæmme uvedkommende sansesignaler, registrerer systemet alt for mange sansesignaler eller tager alle signaler ind lige tydelige Bevidst ubevidst sansning Øjne: bit/sek. Hud: bit/sek. Ører: bit/sek. Lugtesans: bit/sek. Smag: bit/sek. Sansning fra ydre sanser: bit/sek. 9

10 Vend jer mod hinanden to og to igen Kan I genkende nogle af de sansemodulationsforandringer, vi har beskrevet hos nogle af de borgere I arbejder med? Forståelse af de sensoriske vanskeligheder For at kunne udvikle en passende adfærd overfor andre mennesker må man forstå, at alle har forskellige sanseopfattelser og være åben overfor, at mennesker med MR, ASF og andre udviklingsforandringer i særdeleshed kan have en forskellig/ anderledes sanseopfattelser og sansemodulationer Detaljer Helheder Når den autistiske hjerne modtager et sanseindtryk starter den i detaljen, og har ikke en synkroniserende mekanisme, sådan som NT erne tilsyneladende har. Vi er derfor længere om at orientere os og danne os et overblik end andre. Det kan være ret angstskabende og påvirke vores fleksibilitet. Detaljer Helheder NT erne er hurtig til at danne sig et overskueligt synkroniseret overblik over hele billedet, med en evne til at frasortere distraherende detaljer Godt til socialt samspil, men shit til videnskab. Autister er langsomme til at danne sig et overblik, da alle detaljerne medtages, med en tendens til at fortabe sig i enkeltheder Godt til videnskab, men shit til social interaktion Aage Sinkbæk Aage Sinkbæk 10

11 Hypersensitiv Hypersensitiv Fornemmer stemninger Mange mennesker med autisme fornemmer stemninger, men ved ikke hvor stemningen kommer fra har svært ved at mærke, om stemningen/følelsen er min eller. Kan blive voldsomt smittet af en stemning fx blive aggressiv ved at være i lokale med vrede og aggressive mennesker Sansemotorisk indsats Hvad er det så, vi kan gøre for at hjælpe mennesker med MR, ASF og lignende sensoriske udfordringer? 11