Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering
|
|
- Sven Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation. Det samlede dyrkede areal ligger på ha. Arbejdskraft og investering Arbejdskraftbehovet til dyrkning af surkirsebær ligger på ca. 45 timer pr. ha. pr. år, hvoraf halvdelen går til høst af bærrene. Investeringsbehovet til beplantning ligger på kr. pr. ha. afhængig af, om der plantes 1- eller 2-års træer, samt kr. pr. ha. til pæle og opbinding. Af specialmaskiner skal der i løbet af nogle år investeres i sprøjtebom, tågesprøjte, grenknuser og gaffellift. Jordbund og klima Dyrkning af surkirsebær stiller ikke særlige krav til jordbund, den skal blot være veldrænet. På lette jorder, bør der være vandingsmulighed - særlig i etableringsfasen. Der er erfaring for, at det største udbytte opnås ved dyrkning på jord af høj bonitet. Med hensyn til klima bør der vælges lokaliteter, som ikke er udsat for nattefrost i blomstringstiden - normalt medio maj. Frost i sidste halvdel af april og i maj måned kan skade blomsteranlæg og blomster. De mindst udsatte arealer vil normalt være højtliggende, veldrænede og kystnære arealer. For at mindske problemerne med kirsebærbladplet og gråskimmel kan de dele af landet med mindst nedbør foretrækkes. Det er vigtigt, at arealet ikke er for kuperet af hensyn til den maskinelle høst. Gode læforhold i plantagen er en forudsætning for at tiltrække og forme træerne optimalt. Ved etablering på bar mark kan der f.eks. plantes poppeltræer, som læ mod vestenvinden. Forud for plantning skal der udtages jordbundsanalyser. I tabel 1 er vist de optimale jordbundsanalyser for dyrkning af kirsebær. Tabel 1. Optimale jordbundsanalyser for dyrkning af kirsebær: Reaktionstal (Rt) Fosfortal (Pt) Kaliumtal (Kt) Magnesiumtal (Mgt) 6,0-7,5 3,0-6, Markplan/sædskifte Det er altid en fordel at plante på frisk jord, hvor der aldrig har været dyrket kirsebær. Jordtræthed opstår, hvis der genplantes med den samme kirsebærgrundstammeart. De ældre plantager har typisk været podet på grundstammer af Prunus avium, mens de nye grundstammer Colt og Weiroot er en anden kirsebærart - Prunus cerasus. Problemet med jordtræthed kan altså løses ved at skifte grundstamme i forhold til den tidligere plantning. Har der været problemer med prunus-nekrotisk-ringpletvirus (PNVR-virus) i plantagen, skal alle rodskud fjernes. Hvis det er nødvendigt at genplante på samme areal, anbefales det at dyrke andre afgrøder i mindst en sæson inden genplantning. Etablering Plantemateriale Det er vigtigt at plante sundt, virusfrit og yderigt plantemateriale. Nyplantede
2 Side 2 af 5 arealer bør indhegnes for at undgå skader fra harer og råvildt. Surkirsebærtræer skal have en vis stammetykkelse samt en lige og glat stamme for at kunne holde til at blive rystet med maskine. Kirsebærtræer skal opstammes allerede i planteskolen så tidligt som muligt, så sårene fra sidegrenene helt forsvinder inden første høst. Plantemateriale købes i danske planteskoler eller hos importører af frugttræer. Grundstammen Colt, som er meget sund, er almindelig til de fleste sorter. Prunus avium ser i forsøg ud til at være den grundstamme, som giver de største udbytter. Weiroot har de seneste år vist sig at vælte meget let, ligesom en del træer dør. Sortsvalg Surkirsebær inddeles i to kategorier: De storfrugtede og de småfrugtede. Storfrugtede sorter er Kelleriis 16, Zigeuner Kirchen, Tiki, Fanal, Ungarische Traubige og Sumadinka, som bruges til konserves, marmelade og saft. Småfrugtede er primært sorten Stevnsbær, som bruges til fremstilling af bl.a. saft, vin og likør. På grund af den unikke bærkvalitet udgør Stevnsbær langt den største del af det samlede areal. Der er beskrevet to kloner af Stevnsbær: Birgitte og Viki. Undersøgelser tyder på, at der findes langt flere end de to kloner i plantagerne og at udbytterne er meget forskellige. Høstperioden kan spredes ved at kombinere sortsvalget mellem Kelleriis, Fanal, Sumadinka og Stevnsbær. Fanal og Kelleriis modner ca. 2 uger før Stevnsbær, mens Sumadinka høstes ca. en uge efter Stevnsbær. For alle sorterne er der specifikke dyrkningsproblemer: Sumadinka har den store ulempe, at bærrene sidder for fast; Kelleriis er meget modtagelig for grå monilia; Fanal er modtagelig for bakteriekræft; Stevnsbær, som er ret sund, har et meget varierende udbytte, fra 2 til 15 ton pr. ha. Udbyttet i Kelleriis ligger fra 10 til 12 ton pr. ha., Sumadinka omkring 8-15 ton pr. ha. og Fanal på 20 ton pr. ha. Plantning Plantehuller laves med et plantebor, grubbetand, eller der pløjes en fure. Træerne plantes i samme dybde som i planteskolen. Plantesystemet skal indrettes efter høstmaskinen. Typisk planteafstand er 4,0 m og en rækkeafstand på 6,0 m samt et forland på 7,0 m, så høstmaskinen kan vende. Hvis der er råvildt i området, bør hele arealet hegnes ind, så træerne ikke ødelægges af fejning. Kirsebærtræer har vanskeligt ved at komme sig over disse skader. Hvis arealet ikke indhegnes, bør de enkelte træer skærmes med en beskyttende skærm eller sprøjtes med et vildtafværgemiddel. Gødskning Forud for plantning tages en jordprøve til bestemmelse af grundgødskningen. Grundgødningen tilføres i efteråret mindst 1 måned før plantning. Efter plantning tilføres 40 kg. kvælstof i april maj til den første dyrkningssæson. Mens træerne vokser til, tilføres kg. kvælstof afhængig af vækstniveauet. Som udgangspunkt tilføres 10 kg P og 150 kg K pr. ha til alle sorter. Til etablerede arealer tilføres Stevnsbær kg N pr. ha. Kelleriis og bær med tilsvarende kvalitet tilføres kg N pr. ha. 2/3 af kvælstoffet gives tidligt forår og 1/3 i starten af juni, når man kan bedømme sætningens størrelse. Det er også muligt at udbringe gylle i marts måned. Med hensyn til mikronæringsstoffer sprøjtes, hvis der konstateres mangel. Analyser af bladprøver giver et billede af, hvilke næringsstoffer der er i overskud eller mangler i plantagen. Der udtages 100 blade fra midten fra årsskuddene i perioden den 15/8 til 1/9, som sendes til et laboratorium for analyse. Kommentarerne til analysen fås hos en frugtavlskonsulent. Kvælstofnormen til kirsebær uden undervækst er 150 kg pr. ha. Hvis der er græs, som fjernes, må der tilføres 200 kg pr. ha. Vanding Vanding er kun nødvendigt på JB 1 til 4. På lette jorder vandes der under etableringen for at få en god tilvækst, idet der er en vis sammenhæng mellem skudtilvækst og bæring. I nyplantede arealer generelt, kan vanding medføre en
3 Side 3 af 5 hurtigere etablering. I etablerede plantninger er det sjældent nødvendigt at vande. Vandes der ved hjælp af drypslanger, kan der gødevandes med en opløsning af næringsstoffer - især kvælstof, som er vigtig for skudvæksten. Ukrudt Det er meget vigtigt, at marken før etablering er fri for flerårigt ukrudt som kvik og tidsler. Gode råd om bekæmpelse af kvik og rodukrudt kan læses i dyrkningsvejledningen 'Bekæmpelse af kvik og rodukrudt'. Jorden under træerne holdes ren for at undgå konkurrence om vand og næring. Ukrudt bekæmpes kemisk i trærækken af hensyn til røddernes tilvækst. Mellem rækkerne kan man vælge enten at have græsbaner eller holde jorden kemisk eller mekanisk ren. Græs skal holdes kortklippet i vækstsæsonen for at reducere fordampningen. Desuden skal man regne med, at græsbaner bruger ekstra kvælstof. Mekanisk renholdelse i rækkerne kan specielt i etableringsfasen være et supplement eller alternativ til den kemiske ukrudtsbekæmpelse, men i etablerede træer er tidsforbruget og dermed omkostningerne så store, at det ikke er et realistisk alternativ. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan foretages, hvis den påbegyndes, mens træerne er nyplantede. Får kan græsse mellem store træer og derved holde græsset kort og fjerne rodskuddene. Rodskud skal normalt fjernes, for at høstmaskinen kan arbejde optimalt. Det er et besværligt arbejde, som fårene er langt bedre til. Det er vigtigt at holde sig til de tunge fåreracer, som normalt ikke æder træstammens bark, og kun store træer i bæring kan tåle fårenes gnubning. Fårene vil samtidig æde de grene, som hænger ned, hvilket sparer en arbejdsgang forud for høsten. Anvendes kobber som bladgødskning, skal man være opmærksom på, at får ikke tåler kobber. Kemisk bekæmpelse Følgende ukrudtsmidler er godkendt til brug i surkirsebær. Sprøjteteknik Til kemisk bekæmpelse af ukrudt kræves en almindelig marksprøjte med en specialsprøjtebom. Sygdomme og skadedyr Surkirsebær og især Stevnsbær er en sund kultur, der ikke kræver så intensiv sprøjtning som de fleste andre frugtkulturer. Blandt de vigtigste sygdomme og skadedyr, der kan forekomme, kan nævnes prunus-nekrotiskringpletvirus, kirsebærbladpletsyge, grå monilia, bakteriekræft, sølvglans, kirsebærdværgfrugt, kirsebærmøl, kirsebærsnudebillen samt bladlus. Derudover er tørresyge (Colletotrichum acutatum) på frugter, som noget nyt diagnosticeret på surkirsebær, mens det endnu er uvist, om Colletotrichum acutatum giver anledning til den grendød, som er set i flere plantager i de senere år. Sprøjtning kan de første år klares med en almindelig marksprøjte med en specialfremstillet sprøjtebom. Efter nogle år er det nødvendigt med en tågesprøjte for at kunne få en tilfredsstillende bekæmpelse af sygdomme og skadedyr. Følgende insekmidler er godkendt til brug i surkirsebær. Forebyggende foranstaltninger For at forebygge svampesygdomme i at udvikle sig er det vigtigt med åbne træer, som hurtigt kan tørre op efter regnbyger. Det gøres dels ved valg af planteafstand, dels ved hvert år at skære store grene ud af træerne. For at mindske smittetrykket kan man for at fremme bladenes omsætning udsprøjte en 5 pct. urea-opløsning lige før bladfald samt en gang i efteråret. Som alternativ eller et supplement til sidstnævnte kan der foretages en overfladisk jordbearbejdning, som findeler bladene, hvilket vil øge omsætningshastigheden. Kirsebærbladplet Kirsebærbladplet er den sygdom, der sprøjtes hyppigst mod. Det skyldes, at der p.t. kun er godkendt midler med forebyggende effekt. Normalt sprøjtes hver 14. dag, men i tørre perioder sjældnere.
4 Side 4 af 5 Grå monilia Der foretages forebyggende behandlinger under blomstring. Kelleriis skal sprøjtes 2-3 gange, mens de andre sorter, afhængig af vejret, ofte kan nøjes med 1 behandling. Er det regnvejr op til høsttidspunktet med revnede bær til følge anbefales en sprøjtning godkendt svampemiddel for at forebygge angreb af gråskimmel og gul monilia, hvilket kan medføre råd og dermed afvisning af produktet ved levering. Bekæmpelsesstrategi Følgende svampemidler er godkendt til brug i surkirsebær. Vær opmærksom på behandlingsfristen for de anvendte midler. I Middeldatabasen er det muligt at finde informationer om alle bekæmpelsesmidler herunder links til etikettetekster og leverandørdokumenter. Sprøjteteknik En tågesprøjte er nødvendig for at plantebeskyttelsesmidlerne kan nå ind i midten af træerne samt op i toppen af de til tider 7 meter høje træer. Tågesprøjten bør tjekkes jævnligt, om den virker korrekt. Sæt vandfølsomt papir i træet og se, om spredebilledet er korrekt. Læhegn omkring plantagen vil øge antallet af gode sprøjtedage. Det er væsentligt for effekten, at der sprøjtes under vindstille forhold for at få en afsætning af sprøjtemiddel i toppen af høje træer. Det er ofte muligt at nedsætte doseringen af plantebeskyttelsesmidler uden at nedsætte effekten, hvis der anvendes optimal sprøjteteknik på et optimalt sprøjtetidspunkt. Spørg konsulenten vedrørende mulighederne for nedsat dosering for de enkelte midler. Beskæring Beskæring af surkirsebær er i de første år kun påkrævet til formning af træerne til maskinel høst, det vil sige træer med én gennemgående stamme og en top, der ikke er for løs og hængende. Grene med spidse vinkler fjernes, da de let knækker. På nyetablerede træer skal sidegrene klippes af på den nederste meter. Det er vigtigt, at træerne hurtigt stammes op, således at barken bliver glat og uden større grensår og stammen lige og fri for knuder. Denne opstamning foretages dels af hensyn til rystemaskinen, hvorpå der er en klo, som griber fat i stammen, dels for at mindske de sår, der kan være indgangsvinkel for forskellige svampesygdomme. Et nyt beskæringssystem, hvor man afklipper alle sidegrene lige efter plantning, har givet lovende resultater, men det kræver, at man styrer sin gødskning, således at væksten ikke bliver for kraftig og forårsager svage grene, der knækker i vinden. Gode læforhold er også en forudsætning. I etablerede plantninger foretages sideklipning med fingerklippere, hvilket gøres for at kunne færdes i plantagen, men også for at sikre tilgang af lys til træerne. Derudover er det nødvendigt regelmæssigt at fjerne store grene ud af træerne. Høst Høst af surkirsebær foregår udelukkende med maskine, der fungerer som et rysteog opsamlingssystem. De største maskiner kan ryste op til træer i timen. Til saftproduktion høstes i storkasser, mens bær, der skal løsfryses og udstenes, høstes i små plastkasser. Kasserne køres direkte til fabrik eller til indfrysning. Træerne kan rystes fra de er 4-5 år gamle. Det normale høsttidspunkt er, alt efter sort, fra begyndelsen af august. Hvert år udarbejdes en prognose for høsttidspunkt. Det korrekte høsttidspunkt er, når bærrene opfylder følgende krav til tørstof (sukker) målt i Brix %: Frugtart Brix % Refraktometerværdi Stevnsbær 19,5 Andre kirsebær 14 Højere brix kan give tillæg til prisen, og lavere brix kan medføre nedslag i prisen.
5 Side 5 af 5 Ved sen høst er det lettere at ryste frugterne af, og såvel kvalitet som udbytte øges. Til gengæld kan kraftig blæst få mange frugter til at falde af. Bærrenes ydre kvalitet er vigtig, fordi den påvirker det færdige produkt. Forhold som indgår heri er: - Blade og kviste - Jord og sten - Snegle med hus - Grønne bær med stilke - Rådne bær - Begyndende gæring Bær leveret med forureninger i lettere grad kan kun bruges til visse kvaliteter og kan medføre nedslag i afregningsprisen. Bærpartier med meget råd og gæring kan ikke anvendes og kasseres. Partier forurenet med kemikalier af enhver slags, kasseres ubetinget. Yderligere information Yderligere information kan fås ved GartneriRådgivningens frugt- og bærkonsulenter.
Æble. Markplan/sædskifte
Side 1 af 8 Æble Æbler dyrkes overvejende til frisk konsum og afsættes primært gennem salgsforeninger. Det samlede dyrkede areal i Danmark ligger på 1.600 ha fordelt på ca. 385 bedrifter. Heraf er de 204
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING IPM
Æble (Malus domestica) Opdateret 12. oktober 2015 DYRKNINGSVEJLEDNING IPM Indhold Produktionsmål Jordbund og klima Plantemateriale Sorter Bestøvning Gødskning og kalkning Plantesystem og etablering Støtte-
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereTøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED
Læs mereKombiner den rigtige sort og grundstamme
Den rette grundstamme til en bestemt sort af surkirsebær kan betyde højere indhold af både sukker, syre og farve. For eksempel kan Tiki opnå mellem 10-20 procent mere sukker, syre og farve, når den podes
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereEtablering Jordbund og klima
Side 1 af 6 Solbær Solbær dyrkes overvejende til industriel brug og kun i mindre omfang til frisk konsum. Solbær til industri høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte
Læs mereSpark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Læs mereFakta om Tomatdyrkning
Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme
Læs mereKØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side
Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereGiftfri skadedyrsbekæmpelse
Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have
Læs mereSkibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have
Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Foderroe
Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen
Læs mereMaglesø Plantage Ebbe Bach
Maglesø Plantage Ebbe Bach Markvandring torsdag den 26. maj 2016 Om Maglesø Plantage Produktionen blev grundlagt for 55 år siden, hvor Ebbes far Niels Bach Nielsen startede med at plante rødgran. Det primære
Læs mereSvovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt
STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Vejledning til forsøj Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt I dette forsøj har du som økologisk landmand mulighed for at afprøve virkningen af 20 kg og
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mereØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata
ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereÅRETS GANG I KØKKENHAVEN
Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden
Læs mereStrategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015
Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i kartofler
1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo
Læs mereFarefolde med beplantning. til søer på friland. - resultater, erfaringer og anbefalinger
Farefolde med beplantning til søer på friland - resultater, erfaringer og anbefalinger Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Før du går i gang...5 3. Kort om regler for at opnå støtte til energiafgrøder/nonfood...6
Læs mereDYRKNING Kulturstart: Jordprøver afgør, hvor mange tons dolomitkalk vi spreder pr./ha. Vi nyplanter kun afdriftarealer med knusning til jordoverflade.
Markvandring onsdag den 1. juni 2016 BRØDRENE PÅ NABOGÅRDENE Overgaard I/S indehaves af Bjarne og Henning Overgaard Pedersen. Vi er brødre og bor på hver vores gård, nabo til hinanden. Vi har begge juletræsproduktion
Læs mere3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler
3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel
Læs mereIntegrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?
Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash
Læs mereSprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler
Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...
Læs mereKompost Den økologiske kolonihave
Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereSprøjtefrie randzoner
Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-
Læs mereTest af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop
Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer Konklusion: Traditionel marksprøjte: stigende vandmængde gav bedre nedtrængning
Læs mereGrøn Viden. Beskæring af sødkirsebærtræer. Bjarne Hjelmsted Pedersen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Beskæring af sødkirsebærtræer Bjarne Hjelmsted Pedersen 2 Hvorfor beskære træerne i det hele taget? Hvis man blot planter træerne og aldrig beskærer dem, får man
Læs mereI Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at
Læs mereVildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Læs mereOmråde 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)
Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød
Læs mereGå til forside: Klik HER. Plantekuvøse
Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og
Læs merePlejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker
Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker Maj 2014 PLEJEPLN - Farum Bymidte og nærliggende parker Indholdsfortegnelse 1.0 Græs 2.0 Blomster 3.0 Buske 4.0 Hække Indledning Visioner og målsætninger
Læs mereGødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG
Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i
Læs merePære. Arbejdskraftbehov og investering. Etablering
Side 1 af 6 Pære Pære dyrkes til frisk konsum til hjemmemarkedet, hvor afsætningen overvejende sker gennem salgsforeninger. Det samlede dyrkede areal i Danmark ler på 338 ha (DFFE, 2009), heraf er de syv
Læs mereMasser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010
Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor
Læs mereEngrapgræs. Dyrkningsvejledning
Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig
Læs mereTid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen
Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste
Læs mereErfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg
Læs mere5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op
Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk Ved at installere en exodraft-røgsuger skaber du optimalt træk i skorstenen uanset vind og vejr, og opnår tilmed: Bedre forbrænding og brændselsøkonomi Sundere
Læs mereResultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)
Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund
Læs mereKirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk. Mobil: 23 20 83 60. Tlf. 54 84 09 86
Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Afprøvede midler i æble 2010 Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Duxon
Læs mereTid til haven. Havetips uge 43
Tid til haven Havetips uge 43 Af: Marianne Bachmann Andersen Hvad bruger man kvæder til? Billede: Kvaeder.jpg Lige nu er det tid til at få høstet kvæderne. De klart lysende frugter på de hårdt belastede
Læs mereGULDBORGSUND SPILDEVAND A/S, GULDBORGSUND VARME A/S OG GULDBORGSUND VAND A/S
GULDBORGSUND SPILDEVAND A/S, GULDBORGSUND VARME A/S OG GULDBORGSUND VAND A/S ANNONCERING PLEJE AF GRØNNE OMRÅDER KRAVSPECIFIKATION JANUAR 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 1.1 BESKRIVELSE AF
Læs mere31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold
Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?
Læs mereHvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Læs mereIndustrifrugt Temadag 31-1-2013
Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University
Læs mereRydning af skov i bondestenalderen
Figur 1: Arkæologer klædt i stenaldertøj brænder et stykke skov. De vil finde ud af hvordan bønderne i stenalderen fik nye marker. Rydning af skov i bondestenalderen I bondestenalderen begyndte man at
Læs mereÆblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.
Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.
Læs mereVedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med
Læs mereTIL GAVN FOR GARTNERE
Integreret plantebeskyttelse (IPM) havebrug IPM-midtvejs-workshop Videncentret for Landbrug den 1. maj 2013 Ved konsulent Stig F. Nielsen GartneriRådgivningen A/S Rådgivningsprojektet: Besøgsaftaler med
Læs mereKommunikationsmateriale under forsøg
Affaldsforsøget Bedre sortering i større samlede bebyggelser Kommunikationsmateriale under forsøg Bilag 4 til delrapport 5 om Kommunikation TIL GAVN FOR KLIMA OG MILJØ FORSØG 2015 AFFALD OG GENBRUG Fuld
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereSådan sorterer du dit affald
SKRALDETANTERNE Sådan sorterer du dit affald Madaffald skal i beholderen til madaffald Restaffald skal i beholderen til restaffald Restaffald Madaffald alt madaffald uden kattegrus snavset emballage farligt
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Læs mereStørre udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Læs mereHvorfor denne pjece? GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD
Hvorfor denne pjece? Den 1. januar 2008 indføres der nye regler på jordforureningsområdet. Der indføres et begreb, der kaldes områdeklassificering. Områdeklassificering betyder, at al jord i byzonen er
Læs merePlantning af ny hæk, nye grunde på Faldet
Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Som lovet, vil jeg hermed komme med forslag og anbefalinger, som forhåbentlig vil gøre det lidt nemmere, når vi skal vælge hvilken hæk der skal plantes omkring
Læs mereWebinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår
VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereMorgenfruen. HAVEDESIGN af Tycho Holcomb & Karoline Nolsø Aaen. Udebørnehaven
Udebørnehaven Morgenfruen HAVEDESIGN af Tycho Holcomb & Karoline Nolsø Aaen Fra havelågen føres du gennem skoven af bærbuske, frugt- og nøddetræer til en lysåbning i det grønne. I det fjerne hjørne skimter
Læs mereSkotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:
Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås
Læs mereFigensorter til danske forhold
Det kan godt lade sig gøre at dyrke figener i Danmark, men de fleste sorter klarer sig bedst i plasttunnel. Kun Bornholmerfigen og tilsvarende kloner giver et tilfredsstillende resultat på friland, viser
Læs mereIndsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,
Læs mereBælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter
sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,
Læs mereStatusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject
Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,
Læs mereTIL GAVN FOR GARTNERE
Grønsagsproducenter skal. Have flair for markedet Være konkurrencesindet Være tilpasningsvillig Være en dygtig arbejdsgiver og planlægger Have flair for maskiner Have meget høje kvalitetskrav Have grønne
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereSådan sorterer du dit affald
Sådan sorterer du dit affald BRØNDBY KOMMUNE Madaffald skal i beholderen til madaffald Restaffald skal i beholderen til restaffald Restaffald Madaffald alt madaffald uden kattegrus snavset emballage farligt
Læs mereFuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster
Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mereSvovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Læs mereDrift af grønne områder ved institutioner
Drift af grønne områder ved institutioner Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereSortsvalg til marker med nematoder
Information fra Nordic Sugar - Januar 2014 Bestilling af roefrø til 2014 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 8. januar 2014 fra kl. 6.00 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den senest
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereInspiration fra Pharmakons køkken
Inspiration fra Pharmakons køkken I denne måned har kokketeamet valgt at lave inspiration over temaet chokolade og lavet 3 opskrifter på dessertchokolade. November 2013 Chokoladens historie Dyrkning af
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereKvartalsopgaver. Kvartal 1.
Kvartalsopgaver. Kvartal 1. Foder: I skal foder jeres køer, kvier og kalve. Køernes og kviernes foder består af grovfoder (tungt fordøjeligt og tilskudsfoder (let fordøjeligt). Grovfoderet kommer fra majs-
Læs mere... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... Rodstikning med spade... Græsning... Afdækning... Skærmkapning...
Læs mereTillæg til. VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde. Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder. Vestre Kirkegård
Tillæg til VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder Vestre Kirkegård Horsens Kirkegårde den 14. oktober 2014 Side 1 af 18 Side 2 af 18 Generelt Disse beskrivelser
Læs mereLad det vokse -1. Du høster, hvad du sår.
Lad det vokse -1 Du høster, hvad du sår. Mål: Børnene lærer om forudsætninger for vækst. Børnene lærer hvilke ting, der kan stå vækst i vejen; de indser, at man høster det, man sår - både i det naturlige
Læs mereSkitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland
Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse
Læs mereSorter af surkirsebær optager gødning forskelligt
Stevnsbær på grundstammen Colt til venstre, plantet forår 2011. Billedet er taget i plantningen hos Vester Skovgård i Ringsted. Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt Forsøg i tætplantede surkirsebær
Læs merePartiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40
731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg
Læs mereKlassisk Teak Siden 1996
Klassisk Teak Siden 1996 2014 Teaktræets naturlige olier gør det meget anvendeligt på udsatte steder, samt resistent overfor mug og skadedyr. Teak er holdbart, selv når det ikke behandles med olie eller
Læs mereskoven NATUREN PÅ KROGERUP
skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereGode råd om børns udendørsleg
Gode råd om børns udendørsleg Leg på på lettere forurenet jord Hjørring Kommune Miljø- & Naturkontoret Gode råd om børns udendørsleg på lettere forurenet jord Hvorfor denne pjece? Den 1. januar 2008 er
Læs mere