Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering"

Transkript

1 Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation. Det samlede dyrkede areal ligger på ha. Arbejdskraft og investering Arbejdskraftbehovet til dyrkning af surkirsebær ligger på ca. 45 timer pr. ha. pr. år, hvoraf halvdelen går til høst af bærrene. Investeringsbehovet til beplantning ligger på kr. pr. ha. afhængig af, om der plantes 1- eller 2-års træer, samt kr. pr. ha. til pæle og opbinding. Af specialmaskiner skal der i løbet af nogle år investeres i sprøjtebom, tågesprøjte, grenknuser og gaffellift. Jordbund og klima Dyrkning af surkirsebær stiller ikke særlige krav til jordbund, den skal blot være veldrænet. På lette jorder, bør der være vandingsmulighed - særlig i etableringsfasen. Der er erfaring for, at det største udbytte opnås ved dyrkning på jord af høj bonitet. Med hensyn til klima bør der vælges lokaliteter, som ikke er udsat for nattefrost i blomstringstiden - normalt medio maj. Frost i sidste halvdel af april og i maj måned kan skade blomsteranlæg og blomster. De mindst udsatte arealer vil normalt være højtliggende, veldrænede og kystnære arealer. For at mindske problemerne med kirsebærbladplet og gråskimmel kan de dele af landet med mindst nedbør foretrækkes. Det er vigtigt, at arealet ikke er for kuperet af hensyn til den maskinelle høst. Gode læforhold i plantagen er en forudsætning for at tiltrække og forme træerne optimalt. Ved etablering på bar mark kan der f.eks. plantes poppeltræer, som læ mod vestenvinden. Forud for plantning skal der udtages jordbundsanalyser. I tabel 1 er vist de optimale jordbundsanalyser for dyrkning af kirsebær. Tabel 1. Optimale jordbundsanalyser for dyrkning af kirsebær: Reaktionstal (Rt) Fosfortal (Pt) Kaliumtal (Kt) Magnesiumtal (Mgt) 6,0-7,5 3,0-6, Markplan/sædskifte Det er altid en fordel at plante på frisk jord, hvor der aldrig har været dyrket kirsebær. Jordtræthed opstår, hvis der genplantes med den samme kirsebærgrundstammeart. De ældre plantager har typisk været podet på grundstammer af Prunus avium, mens de nye grundstammer Colt og Weiroot er en anden kirsebærart - Prunus cerasus. Problemet med jordtræthed kan altså løses ved at skifte grundstamme i forhold til den tidligere plantning. Har der været problemer med prunus-nekrotisk-ringpletvirus (PNVR-virus) i plantagen, skal alle rodskud fjernes. Hvis det er nødvendigt at genplante på samme areal, anbefales det at dyrke andre afgrøder i mindst en sæson inden genplantning. Etablering Plantemateriale Det er vigtigt at plante sundt, virusfrit og yderigt plantemateriale. Nyplantede

2 Side 2 af 5 arealer bør indhegnes for at undgå skader fra harer og råvildt. Surkirsebærtræer skal have en vis stammetykkelse samt en lige og glat stamme for at kunne holde til at blive rystet med maskine. Kirsebærtræer skal opstammes allerede i planteskolen så tidligt som muligt, så sårene fra sidegrenene helt forsvinder inden første høst. Plantemateriale købes i danske planteskoler eller hos importører af frugttræer. Grundstammen Colt, som er meget sund, er almindelig til de fleste sorter. Prunus avium ser i forsøg ud til at være den grundstamme, som giver de største udbytter. Weiroot har de seneste år vist sig at vælte meget let, ligesom en del træer dør. Sortsvalg Surkirsebær inddeles i to kategorier: De storfrugtede og de småfrugtede. Storfrugtede sorter er Kelleriis 16, Zigeuner Kirchen, Tiki, Fanal, Ungarische Traubige og Sumadinka, som bruges til konserves, marmelade og saft. Småfrugtede er primært sorten Stevnsbær, som bruges til fremstilling af bl.a. saft, vin og likør. På grund af den unikke bærkvalitet udgør Stevnsbær langt den største del af det samlede areal. Der er beskrevet to kloner af Stevnsbær: Birgitte og Viki. Undersøgelser tyder på, at der findes langt flere end de to kloner i plantagerne og at udbytterne er meget forskellige. Høstperioden kan spredes ved at kombinere sortsvalget mellem Kelleriis, Fanal, Sumadinka og Stevnsbær. Fanal og Kelleriis modner ca. 2 uger før Stevnsbær, mens Sumadinka høstes ca. en uge efter Stevnsbær. For alle sorterne er der specifikke dyrkningsproblemer: Sumadinka har den store ulempe, at bærrene sidder for fast; Kelleriis er meget modtagelig for grå monilia; Fanal er modtagelig for bakteriekræft; Stevnsbær, som er ret sund, har et meget varierende udbytte, fra 2 til 15 ton pr. ha. Udbyttet i Kelleriis ligger fra 10 til 12 ton pr. ha., Sumadinka omkring 8-15 ton pr. ha. og Fanal på 20 ton pr. ha. Plantning Plantehuller laves med et plantebor, grubbetand, eller der pløjes en fure. Træerne plantes i samme dybde som i planteskolen. Plantesystemet skal indrettes efter høstmaskinen. Typisk planteafstand er 4,0 m og en rækkeafstand på 6,0 m samt et forland på 7,0 m, så høstmaskinen kan vende. Hvis der er råvildt i området, bør hele arealet hegnes ind, så træerne ikke ødelægges af fejning. Kirsebærtræer har vanskeligt ved at komme sig over disse skader. Hvis arealet ikke indhegnes, bør de enkelte træer skærmes med en beskyttende skærm eller sprøjtes med et vildtafværgemiddel. Gødskning Forud for plantning tages en jordprøve til bestemmelse af grundgødskningen. Grundgødningen tilføres i efteråret mindst 1 måned før plantning. Efter plantning tilføres 40 kg. kvælstof i april maj til den første dyrkningssæson. Mens træerne vokser til, tilføres kg. kvælstof afhængig af vækstniveauet. Som udgangspunkt tilføres 10 kg P og 150 kg K pr. ha til alle sorter. Til etablerede arealer tilføres Stevnsbær kg N pr. ha. Kelleriis og bær med tilsvarende kvalitet tilføres kg N pr. ha. 2/3 af kvælstoffet gives tidligt forår og 1/3 i starten af juni, når man kan bedømme sætningens størrelse. Det er også muligt at udbringe gylle i marts måned. Med hensyn til mikronæringsstoffer sprøjtes, hvis der konstateres mangel. Analyser af bladprøver giver et billede af, hvilke næringsstoffer der er i overskud eller mangler i plantagen. Der udtages 100 blade fra midten fra årsskuddene i perioden den 15/8 til 1/9, som sendes til et laboratorium for analyse. Kommentarerne til analysen fås hos en frugtavlskonsulent. Kvælstofnormen til kirsebær uden undervækst er 150 kg pr. ha. Hvis der er græs, som fjernes, må der tilføres 200 kg pr. ha. Vanding Vanding er kun nødvendigt på JB 1 til 4. På lette jorder vandes der under etableringen for at få en god tilvækst, idet der er en vis sammenhæng mellem skudtilvækst og bæring. I nyplantede arealer generelt, kan vanding medføre en

3 Side 3 af 5 hurtigere etablering. I etablerede plantninger er det sjældent nødvendigt at vande. Vandes der ved hjælp af drypslanger, kan der gødevandes med en opløsning af næringsstoffer - især kvælstof, som er vigtig for skudvæksten. Ukrudt Det er meget vigtigt, at marken før etablering er fri for flerårigt ukrudt som kvik og tidsler. Gode råd om bekæmpelse af kvik og rodukrudt kan læses i dyrkningsvejledningen 'Bekæmpelse af kvik og rodukrudt'. Jorden under træerne holdes ren for at undgå konkurrence om vand og næring. Ukrudt bekæmpes kemisk i trærækken af hensyn til røddernes tilvækst. Mellem rækkerne kan man vælge enten at have græsbaner eller holde jorden kemisk eller mekanisk ren. Græs skal holdes kortklippet i vækstsæsonen for at reducere fordampningen. Desuden skal man regne med, at græsbaner bruger ekstra kvælstof. Mekanisk renholdelse i rækkerne kan specielt i etableringsfasen være et supplement eller alternativ til den kemiske ukrudtsbekæmpelse, men i etablerede træer er tidsforbruget og dermed omkostningerne så store, at det ikke er et realistisk alternativ. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan foretages, hvis den påbegyndes, mens træerne er nyplantede. Får kan græsse mellem store træer og derved holde græsset kort og fjerne rodskuddene. Rodskud skal normalt fjernes, for at høstmaskinen kan arbejde optimalt. Det er et besværligt arbejde, som fårene er langt bedre til. Det er vigtigt at holde sig til de tunge fåreracer, som normalt ikke æder træstammens bark, og kun store træer i bæring kan tåle fårenes gnubning. Fårene vil samtidig æde de grene, som hænger ned, hvilket sparer en arbejdsgang forud for høsten. Anvendes kobber som bladgødskning, skal man være opmærksom på, at får ikke tåler kobber. Kemisk bekæmpelse Følgende ukrudtsmidler er godkendt til brug i surkirsebær. Sprøjteteknik Til kemisk bekæmpelse af ukrudt kræves en almindelig marksprøjte med en specialsprøjtebom. Sygdomme og skadedyr Surkirsebær og især Stevnsbær er en sund kultur, der ikke kræver så intensiv sprøjtning som de fleste andre frugtkulturer. Blandt de vigtigste sygdomme og skadedyr, der kan forekomme, kan nævnes prunus-nekrotiskringpletvirus, kirsebærbladpletsyge, grå monilia, bakteriekræft, sølvglans, kirsebærdværgfrugt, kirsebærmøl, kirsebærsnudebillen samt bladlus. Derudover er tørresyge (Colletotrichum acutatum) på frugter, som noget nyt diagnosticeret på surkirsebær, mens det endnu er uvist, om Colletotrichum acutatum giver anledning til den grendød, som er set i flere plantager i de senere år. Sprøjtning kan de første år klares med en almindelig marksprøjte med en specialfremstillet sprøjtebom. Efter nogle år er det nødvendigt med en tågesprøjte for at kunne få en tilfredsstillende bekæmpelse af sygdomme og skadedyr. Følgende insekmidler er godkendt til brug i surkirsebær. Forebyggende foranstaltninger For at forebygge svampesygdomme i at udvikle sig er det vigtigt med åbne træer, som hurtigt kan tørre op efter regnbyger. Det gøres dels ved valg af planteafstand, dels ved hvert år at skære store grene ud af træerne. For at mindske smittetrykket kan man for at fremme bladenes omsætning udsprøjte en 5 pct. urea-opløsning lige før bladfald samt en gang i efteråret. Som alternativ eller et supplement til sidstnævnte kan der foretages en overfladisk jordbearbejdning, som findeler bladene, hvilket vil øge omsætningshastigheden. Kirsebærbladplet Kirsebærbladplet er den sygdom, der sprøjtes hyppigst mod. Det skyldes, at der p.t. kun er godkendt midler med forebyggende effekt. Normalt sprøjtes hver 14. dag, men i tørre perioder sjældnere.

4 Side 4 af 5 Grå monilia Der foretages forebyggende behandlinger under blomstring. Kelleriis skal sprøjtes 2-3 gange, mens de andre sorter, afhængig af vejret, ofte kan nøjes med 1 behandling. Er det regnvejr op til høsttidspunktet med revnede bær til følge anbefales en sprøjtning godkendt svampemiddel for at forebygge angreb af gråskimmel og gul monilia, hvilket kan medføre råd og dermed afvisning af produktet ved levering. Bekæmpelsesstrategi Følgende svampemidler er godkendt til brug i surkirsebær. Vær opmærksom på behandlingsfristen for de anvendte midler. I Middeldatabasen er det muligt at finde informationer om alle bekæmpelsesmidler herunder links til etikettetekster og leverandørdokumenter. Sprøjteteknik En tågesprøjte er nødvendig for at plantebeskyttelsesmidlerne kan nå ind i midten af træerne samt op i toppen af de til tider 7 meter høje træer. Tågesprøjten bør tjekkes jævnligt, om den virker korrekt. Sæt vandfølsomt papir i træet og se, om spredebilledet er korrekt. Læhegn omkring plantagen vil øge antallet af gode sprøjtedage. Det er væsentligt for effekten, at der sprøjtes under vindstille forhold for at få en afsætning af sprøjtemiddel i toppen af høje træer. Det er ofte muligt at nedsætte doseringen af plantebeskyttelsesmidler uden at nedsætte effekten, hvis der anvendes optimal sprøjteteknik på et optimalt sprøjtetidspunkt. Spørg konsulenten vedrørende mulighederne for nedsat dosering for de enkelte midler. Beskæring Beskæring af surkirsebær er i de første år kun påkrævet til formning af træerne til maskinel høst, det vil sige træer med én gennemgående stamme og en top, der ikke er for løs og hængende. Grene med spidse vinkler fjernes, da de let knækker. På nyetablerede træer skal sidegrene klippes af på den nederste meter. Det er vigtigt, at træerne hurtigt stammes op, således at barken bliver glat og uden større grensår og stammen lige og fri for knuder. Denne opstamning foretages dels af hensyn til rystemaskinen, hvorpå der er en klo, som griber fat i stammen, dels for at mindske de sår, der kan være indgangsvinkel for forskellige svampesygdomme. Et nyt beskæringssystem, hvor man afklipper alle sidegrene lige efter plantning, har givet lovende resultater, men det kræver, at man styrer sin gødskning, således at væksten ikke bliver for kraftig og forårsager svage grene, der knækker i vinden. Gode læforhold er også en forudsætning. I etablerede plantninger foretages sideklipning med fingerklippere, hvilket gøres for at kunne færdes i plantagen, men også for at sikre tilgang af lys til træerne. Derudover er det nødvendigt regelmæssigt at fjerne store grene ud af træerne. Høst Høst af surkirsebær foregår udelukkende med maskine, der fungerer som et rysteog opsamlingssystem. De største maskiner kan ryste op til træer i timen. Til saftproduktion høstes i storkasser, mens bær, der skal løsfryses og udstenes, høstes i små plastkasser. Kasserne køres direkte til fabrik eller til indfrysning. Træerne kan rystes fra de er 4-5 år gamle. Det normale høsttidspunkt er, alt efter sort, fra begyndelsen af august. Hvert år udarbejdes en prognose for høsttidspunkt. Det korrekte høsttidspunkt er, når bærrene opfylder følgende krav til tørstof (sukker) målt i Brix %: Frugtart Brix % Refraktometerværdi Stevnsbær 19,5 Andre kirsebær 14 Højere brix kan give tillæg til prisen, og lavere brix kan medføre nedslag i prisen.

5 Side 5 af 5 Ved sen høst er det lettere at ryste frugterne af, og såvel kvalitet som udbytte øges. Til gengæld kan kraftig blæst få mange frugter til at falde af. Bærrenes ydre kvalitet er vigtig, fordi den påvirker det færdige produkt. Forhold som indgår heri er: - Blade og kviste - Jord og sten - Snegle med hus - Grønne bær med stilke - Rådne bær - Begyndende gæring Bær leveret med forureninger i lettere grad kan kun bruges til visse kvaliteter og kan medføre nedslag i afregningsprisen. Bærpartier med meget råd og gæring kan ikke anvendes og kasseres. Partier forurenet med kemikalier af enhver slags, kasseres ubetinget. Yderligere information Yderligere information kan fås ved GartneriRådgivningens frugt- og bærkonsulenter.

Æble. Markplan/sædskifte

Æble. Markplan/sædskifte Side 1 af 8 Æble Æbler dyrkes overvejende til frisk konsum og afsættes primært gennem salgsforeninger. Det samlede dyrkede areal i Danmark ligger på 1.600 ha fordelt på ca. 385 bedrifter. Heraf er de 204

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING IPM

DYRKNINGSVEJLEDNING IPM Æble (Malus domestica) Opdateret 12. oktober 2015 DYRKNINGSVEJLEDNING IPM Indhold Produktionsmål Jordbund og klima Plantemateriale Sorter Bestøvning Gødskning og kalkning Plantesystem og etablering Støtte-

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at

Læs mere

Etablering Jordbund og klima

Etablering Jordbund og klima Side 1 af 6 Solbær Solbær dyrkes overvejende til industriel brug og kun i mindre omfang til frisk konsum. Solbær til industri høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Kombiner den rigtige sort og grundstamme

Kombiner den rigtige sort og grundstamme Den rette grundstamme til en bestemt sort af surkirsebær kan betyde højere indhold af både sukker, syre og farve. For eksempel kan Tiki opnå mellem 10-20 procent mere sukker, syre og farve, når den podes

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Maglesø Plantage Ebbe Bach

Maglesø Plantage Ebbe Bach Maglesø Plantage Ebbe Bach Markvandring torsdag den 26. maj 2016 Om Maglesø Plantage Produktionen blev grundlagt for 55 år siden, hvor Ebbes far Niels Bach Nielsen startede med at plante rødgran. Det primære

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Pære. Arbejdskraftbehov og investering. Etablering

Pære. Arbejdskraftbehov og investering. Etablering Side 1 af 6 Pære Pære dyrkes til frisk konsum til hjemmemarkedet, hvor afsætningen overvejende sker gennem salgsforeninger. Det samlede dyrkede areal i Danmark ler på 338 ha (DFFE, 2009), heraf er de syv

Læs mere

DYRKNING Kulturstart: Jordprøver afgør, hvor mange tons dolomitkalk vi spreder pr./ha. Vi nyplanter kun afdriftarealer med knusning til jordoverflade.

DYRKNING Kulturstart: Jordprøver afgør, hvor mange tons dolomitkalk vi spreder pr./ha. Vi nyplanter kun afdriftarealer med knusning til jordoverflade. Markvandring onsdag den 1. juni 2016 BRØDRENE PÅ NABOGÅRDENE Overgaard I/S indehaves af Bjarne og Henning Overgaard Pedersen. Vi er brødre og bor på hver vores gård, nabo til hinanden. Vi har begge juletræsproduktion

Læs mere

Farefolde med beplantning. til søer på friland. - resultater, erfaringer og anbefalinger

Farefolde med beplantning. til søer på friland. - resultater, erfaringer og anbefalinger Farefolde med beplantning til søer på friland - resultater, erfaringer og anbefalinger Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Før du går i gang...5 3. Kort om regler for at opnå støtte til energiafgrøder/nonfood...6

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler 1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt

Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Vejledning til forsøj Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt I dette forsøj har du som økologisk landmand mulighed for at afprøve virkningen af 20 kg og

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer

Læs mere

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash

Læs mere

Kompost Den økologiske kolonihave

Kompost Den økologiske kolonihave Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker

Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker Maj 2014 PLEJEPLN - Farum Bymidte og nærliggende parker Indholdsfortegnelse 1.0 Græs 2.0 Blomster 3.0 Buske 4.0 Hække Indledning Visioner og målsætninger

Læs mere

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og

Læs mere

Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk. Mobil: 23 20 83 60. Tlf. 54 84 09 86

Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk. Mobil: 23 20 83 60. Tlf. 54 84 09 86 Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Afprøvede midler i æble 2010 Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Duxon

Læs mere

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Industrifrugt Temadag 31-1-2013

Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University

Læs mere

Grøn Viden. Beskæring af sødkirsebærtræer. Bjarne Hjelmsted Pedersen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Beskæring af sødkirsebærtræer. Bjarne Hjelmsted Pedersen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Beskæring af sødkirsebærtræer Bjarne Hjelmsted Pedersen 2 Hvorfor beskære træerne i det hele taget? Hvis man blot planter træerne og aldrig beskærer dem, får man

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer Konklusion: Traditionel marksprøjte: stigende vandmængde gav bedre nedtrængning

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor

Læs mere

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE

TIL GAVN FOR GARTNERE Integreret plantebeskyttelse (IPM) havebrug IPM-midtvejs-workshop Videncentret for Landbrug den 1. maj 2013 Ved konsulent Stig F. Nielsen GartneriRådgivningen A/S Rådgivningsprojektet: Besøgsaftaler med

Læs mere

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?

Læs mere

Dag 2, udflugt til Piacentini

Dag 2, udflugt til Piacentini Dag 2, udflugt til Piacentini Dette område var tidligere kendt for hvide, mousserende og søde vine, men nu produceres også Cabernet, Chardonnay og Sauvignon. Den mest interessante vin er dog rødvinen,

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

Sprøjtefrie randzoner

Sprøjtefrie randzoner Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 43

Tid til haven. Havetips uge 43 Tid til haven Havetips uge 43 Af: Marianne Bachmann Andersen Hvad bruger man kvæder til? Billede: Kvaeder.jpg Lige nu er det tid til at få høstet kvæderne. De klart lysende frugter på de hårdt belastede

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,

Læs mere

GULDBORGSUND SPILDEVAND A/S, GULDBORGSUND VARME A/S OG GULDBORGSUND VAND A/S

GULDBORGSUND SPILDEVAND A/S, GULDBORGSUND VARME A/S OG GULDBORGSUND VAND A/S GULDBORGSUND SPILDEVAND A/S, GULDBORGSUND VARME A/S OG GULDBORGSUND VAND A/S ANNONCERING PLEJE AF GRØNNE OMRÅDER KRAVSPECIFIKATION JANUAR 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 1.1 BESKRIVELSE AF

Læs mere

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,

Læs mere

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Analyse af nitrat indhold i jordvand Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten

Læs mere

Figensorter til danske forhold

Figensorter til danske forhold Det kan godt lade sig gøre at dyrke figener i Danmark, men de fleste sorter klarer sig bedst i plasttunnel. Kun Bornholmerfigen og tilsvarende kloner giver et tilfredsstillende resultat på friland, viser

Læs mere

Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder

Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Et bornholmsk økologisk projekt Henning Hansen Egely Æggebjergvej 6 ergvej 3782 Klemensker Sammendrag I 2001 har jeg været vært for et forsøg med

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Etablering Jordbund og klima

Etablering Jordbund og klima Side 1 af 7 Hindbær Hindbær dyrkes i Danmark kun til frisk konsum. Det dyrkede areal skønnes at ligge på ca. 30 ha, heraf knapt 2 ha økolgiske. Hindbærkulturen har været i tilbagegang i en årrække, blandt

Læs mere

Dyrkning af havtorn. Systematik: Dækfrøede (Angiospermae) > Tokimbladede (Eudicotyledonae) > Orden: Rosales > Familie: Sølvglansfamilien (Eleagnaceae)

Dyrkning af havtorn. Systematik: Dækfrøede (Angiospermae) > Tokimbladede (Eudicotyledonae) > Orden: Rosales > Familie: Sølvglansfamilien (Eleagnaceae) Dyrkning af havtorn Svend Ramborg, GartneriRådgivningen Havtorn eller sandtidse Hippophaë rhamnoides, er en busk eller lille træ 1,5 til 5 m... Den er meget nøjsom pionerplante som klarer sig godt på næringsfattig

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE

TIL GAVN FOR GARTNERE Grønsagsproducenter skal. Have flair for markedet Være konkurrencesindet Være tilpasningsvillig Være en dygtig arbejdsgiver og planlægger Have flair for maskiner Have meget høje kvalitetskrav Have grønne

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl 2015. ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning

Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl 2015. ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl 2015 ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Økologisk Inspirationsdag d. 10. nov. 2015 Mild vinter, 2015 i frugtplantagen tidligt

Læs mere

NYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold Nye midler til Kirsebær... 1 Udslyngning af sporer... 2 Buskfrugt... 2 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær...

NYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold Nye midler til Kirsebær... 1 Udslyngning af sporer... 2 Buskfrugt... 2 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær... Nyhedsbrev fra Busk&Stenfrugt NYT Nr. 7 2. juni 2015 nr. Aktuelt Bærsætningen er godt i gang. Generelt ser det godt ud, dog minus enkelte steder / arealer hvor der er kommet frost. Indhold Nye midler til

Læs mere

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Rydning af skov i bondestenalderen

Rydning af skov i bondestenalderen Figur 1: Arkæologer klædt i stenaldertøj brænder et stykke skov. De vil finde ud af hvordan bønderne i stenalderen fik nye marker. Rydning af skov i bondestenalderen I bondestenalderen begyndte man at

Læs mere

Tilbuds- og afregningsgrundlag

Tilbuds- og afregningsgrundlag Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) Side 1 af 14 Tilbuds- og afregningsgrundlag Indholdsfortegnelse Tilbuds- og afregningsgrundlag... 2 Generelt... 2 1. Fælles ydelser... 4 2. Standardpleje funktionsfasen...

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste

Læs mere

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Side 1 af 5 Elefantgræs Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Råmateriale til produktion af plader til f.eks. bilindustrien Tækkemateriale Vækstmedium (som spaghnumerstatning)

Læs mere

Lad det vokse -1. Du høster, hvad du sår.

Lad det vokse -1. Du høster, hvad du sår. Lad det vokse -1 Du høster, hvad du sår. Mål: Børnene lærer om forudsætninger for vækst. Børnene lærer hvilke ting, der kan stå vækst i vejen; de indser, at man høster det, man sår - både i det naturlige

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

SLUTRAPPORT VEDR. PROJEKTET: AFPRØVNING AF NYESTE SKURVRESISTENTE ÆBLESORTER.

SLUTRAPPORT VEDR. PROJEKTET: AFPRØVNING AF NYESTE SKURVRESISTENTE ÆBLESORTER. SLUTRAPPORT VEDR. PROJEKTET: AFPRØVNING AF NYESTE SKURVRESISTENTE ÆBLESORTER. l henhold til ansøgningen om støtte til projektet, og tilsagn om dette, tog projektet sin begyndelse i starten af 1999. I projektansøgningen

Læs mere

Praktiske foranstaltninger for friarealer

Praktiske foranstaltninger for friarealer Praktiske foranstaltninger for friarealer 1 Indledning Dette bilag giver råd til, hvad man kan gøre for at undgå eksponering fra let forurenet jord: Generelt for alle råd er, at man skal tildække eller

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE

TIL GAVN FOR GARTNERE Projektet er støttet af: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. 7/2 2012 Nordisk Frugt og Bær Konference 2012 Hvem er jeg? OLE

Læs mere

Fra felt-laboratoriet Rugdyrkning 2015. Jens Faurholt Jensen Stand-in for professoren

Fra felt-laboratoriet Rugdyrkning 2015. Jens Faurholt Jensen Stand-in for professoren Fra felt-laboratoriet Rugdyrkning 2015 Jens Faurholt Jensen Stand-in for professoren Vækstsæson 2014/2015 Ekstrem tidlig såning fra 20/8 til 15/9 Var I nu nede på 130 pl/kvm? = 45 kg/ha? Meget varmt ekstremt

Læs mere

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Etablering Jordbund og klima Sædskifte Plantemateriale

Etablering Jordbund og klima Sædskifte Plantemateriale Side 1 af 7 Jordbær Jordbær dyrkes overvejende til frisk konsum. Der dyrkes kun få hektar til industriel brug ud af et samlet areal på 1.061 ha (DFFE, 2009), heraf 64 ha økologiske (Plantedirektoratet,

Læs mere

Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011

Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Blommer til det danske marked RÅDGIVNING

Læs mere

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,

Læs mere

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... Rodstikning med spade... Græsning... Afdækning... Skærmkapning...

Læs mere

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg

Læs mere

Drift af grønne områder ved institutioner

Drift af grønne områder ved institutioner Drift af grønne områder ved institutioner Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere