O.F. Møllehøj, Hedehusene. Belægningsanalyse. analyse af den eksisterende vejopbygning samt anbefaling af nye belægningsløsninger

Transkript

1 O.F. Møllehøj, Hedehusene Belægningsanalyse analyse af den eksisterende vejopbygning samt anbefaling af nye belægningsløsninger

2 Titel: Belægningsanalyse analyse af den eksisterende vejopbygning samt anbefaling af nye belægningsløsninger Udarbejdet for: O.F. Møllehøj v. Thomas Bülow Skouborg Udarbejdet af: Teknologisk Institut Gregersensvej Taastrup Oktober 2014 Udarbejdet af: Charles Lykke Hansen Godkendt af: Dorthe Mathiesen

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund En vejs opbygning og funktion Vejnettet i Møllehøj... 3 Trafikale forhold... 4 Den eksisterende befæstelse Anbefalet fremtidig befæstelsesopbygning... 4 Vejenes fundamentet... 4 Vejenes overbygning... 4 Asfaltløsning... 5 Forseglingsløsning Prisoverslag Yderligere tiltag... 7 Afvandingsforanstaltninger... 8 Kantsikring... 8 Hastighedsdæmpende foranstaltninger Sammenfatning og konklusion... 9 Bilag 1: Kort over O.F. Møllehøj med angivelse af strækninger til udskiftning af belægning 1

4 1. Indledning og baggrund I forbindelse med forestående renoveringen af vejnettet i Omegnens Fritidshaveforening Møllehøj ved Hedehusene, har foreningen bedt Teknologisk Institut om at udarbejde et notat med anbefalinger til valg af slidlag samt opbygning af den samlede befæstelse. Ønsket om ny belægning på vejene er en følge af vejenes generelle slidte tilstand, og ikke mindst på grund af de støvgener beboerne tættest på vejene oplever i tørre perioder. Vejnettet udgøres af Kalleruphaven, Mosehaven, Fritidshaven og Agerhaven. Følgende punkter er gennemgås og beskrevet i notatet: Vurdering af vejnettets nuværende tilstand og opbygning Anbefaling af belægningsløsninger samt opbygning af disse Økonomisk vurdering Yderligere tiltag 2. En vejs opbygning og funktion En vejbefæstelse består grundlæggende af tre lag; slidlag, bærelag og bundsikringslag. Slidlaget er et tyndt asfaltlag, som skal sikre, at vejen er behagelig og sikker at køre på. Yderligere sikre slidlaget, at der ikke trænger vand ned i de underliggende lag. Bærelagets funktion er at fordele trafikbelastningen til underbunden. Bærelaget består typisk af grusasfaltbeton (GAB) og stabilgrus. Bundsikringslaget er en forlængelse af bærelaget og er med til at fordele trafikbelastningerne til underbunden. Bundsikringen er samtidigt med til at hindre frosthævninger og dræne vejbelægningen. Figur 1: principskitse af en vejbefæstelse Alt efter vejbefæstelsens opbygning, vil en vej arbejde i takt med, at gennemsnitstemperaturen og fugtigheden ændres henover året. Det betyder samtidigt, at det vil være forventeligt, at en vej, der er 2

5 opbygget af mange forskellige omgange med mange forskellige kurante og ukurante materialer, vil arbejde mere, end en vej opbygget af individuelt ensartede lag. 3. Vejnettet i Møllehøj Møllehøj blev grundlagt i 1970, og har i dag 379 parceller. Vejnettets udstrækning er vist i bilag 1, hvor den røde markering angiver, hvor det påtænkes lægge en ny belægning. Den del af vejnettet man påtænker at renovere, udgøres af ca. 2,8 km stamveje og ca. 0,9 km stikveje (fra stamvej til p pladser). Vejene har en vurderet gennemsnitlig bredde på ca. 4 m. Vejene blev fra starten udlagt i knust tegl. Efterfølgende er der udlagt grus, perlesten, og sidenhen er der blevet brugt knust asfalt som fulddækkende belægning og reparationsmateriale. Vejene fremstår i dag som grusveje (primært) med øer af sammenkørt knust asfalt. Vejene fremstår generelt jævne med enkelte områder med slaghuller og afskalninger i forskellige størrelser (foto 1 og 2). Enkelte steder, specielt på de større stamveje (eks. Fritidshaven) ses områder, hvor den knuste asfalt er væk som følge af slid eller pga., at vejen er udvidet over tid af trafikken. I den forbindelse er der i belægningen opstået niveauspring i længderetningen (se forside). Foto 1: Mindre slaghuller over et større område. Skadestypen er velkendt på grusveje. Foto 2: Afskalning som følge af knust asfalt lagt over asfaltbump. Kombinationen af de to lag og udlægningsmetoden medfører, at trafikken slår belægningen itu. Utilstrækkelig bæreevne i eller under belægninger ses ofte som lavninger eller lunker lokalt eller over større områder. Der er ved den visuelle vurdering ikke observeret tegn på manglende bæreevne. 3

6 For år tilbage er der anlagt fart dæmpende foranstaltninger i form af bump, udført i asfalt (foto 2). Bumpene er i dag dækket af vejbelægningen. Trafikale forhold Generelt bliver veje ikke dimensioneret efter personbilstrafik, men efter mængden af tunge transporter som lastbiler, landbrugsmaskiner o.lign. Trafikken fordeler sig forskelligt på Møllehøjs veje. Personbilsintensiteten vil være størst på fordelingsvejene og mindskes efterhånden som man bevæger sig ud mod de enkelte parceller på stikvejene. Møllehøj er at betragte som et lukket område, da der ikke forefindes egentlige gennemfartsveje. Den trafik der må forventes, i lighed med andre lukkede boligområder, er ud over personbiltransporten, en ugentlig renovationsvogn, en flyttebil i ny og næ, samt eventuelle lastbiler med byggematerialer. Lastbiltrafikken er dermed yderst begrænset. På baggrund heraf vurderes Møllehøjs vejnet derfor at skulle dimensioneres efter kategorien T1 hvilket svarer til, at antallet af ækvivalente 10 tons aksler (tunge akselpassager), eller Æ10, er mindre end 1 i døgnet, eller maksimalt 75 årligt. Den eksisterende befæstelse De første veje i grundejerforeningen blev udlagt i starten af halvfjerdserne, og er derfor igennem knap 45 år efter etableringen blevet skiftevist komprimeret (af trafikken) og repareret/fået nyt slidlagsmateriale, over flere gange. Vejene har over tid udviklet sig til i dag at fremstå som stabile grusveje, med indslag af sammenkørt knust asfalt, der fremstår som øer af sammenhængende asfaltbelægninger. Belægningerne i grundejerforeningen udviser umiddelbart god og tilstrækkelig bæreevne, og vurderes derfor ikke at have brug for en forstærkende befæstelsesopbygning i forhold til den trafikintensitet og type der ses i dag og forventes i fremtiden. 4. Anbefalet fremtidig befæstelsesopbygning Det er i grundejerforeningen besluttet, at de eksisterende veje skal udskiftes/udbygges med en belægning, der har den nødvendige funktionalitet, og ikke forårsager støvgener. Nedenfor er muligheder og anbefalinger for hver lag i vejbefæstelsen beskrevet. På baggrund af beskrivelsen er der udarbejdet to anbefalinger til den fremtidige vejløsning. Vejenes fundamentet Den eksisterende bund i foreningens veje vurderes at have tilstrækkelig bæreevne, og vurderes derfor til at kunne udgøre et tilstrækkeligt fundament til den fremtidige overbygning. Alternativet vil være at fjerne den eksisterende vej og anlægge en ny vejkasse. Dette vil beløbe sig til minimum 2,5 mio. kr. Se afsnit 5. Vejenes overbygning Den opbygning de eksisterende veje har bevirker, at de arbejder som følge af temperatur og fugt variationerne hen over året. Det vil fortsætte efter de har fået et nyt slidlag. Bevægelserne i de eksisterende veje vil påvirke det eller de overliggende lag og eventuelt medføre skader i disse. Det vil der dog kunne tages højde for, ved at vælge en belægningsløsning der er så fleksibel eller stærk, at den kan modstå disse bevægelser. 4

7 Asfaltløsning En belægning i asfalt kan dimensioneres så den har tilstrækkelig styrke til at kunne håndtere mindre bevægelser nedefra. Den har dog ikke den fornødne fleksibilitet, og der vil derfor være risiko for, at bevægelserne i den gamle belægning kan føre til revner og huller i den nye belægning, ganske få år efter den er udlagt. Gruslag: På den eksisterende vej udføres en afretning i grus hvorved fundamentet for den fremtidige asfaltbelægning gøres plan. Afretningen udføres samtidigt med profil, så vandet, når asfaltbelægningen er udlagt, ledes bort fra vejen og ud i rabatten. Bære og slidlag: Den efterfølgende asfaltbelægningen vil kunne udføres i en GAB (grus asfalt beton). GAB laget vil normalt fungere som et bærelag, men kan udføres med indbyggede slidlagsegenskaber (kombi belægning) hvilket gør, at den kan fungere som et slidlag i en årrække frem. Man skal forvente at skulle dække en kombi belægning af med et slidlag 5 7 år efter det er udlagt. Vælges et GAB lag uden slidlagsegenskaber, skal der udlægges et reelt slidlag, eksempelvis pulverasfalt, det følgende år. Valg af denne type belægning medfører derfor, at den samlede befæstelse bliver meget høj i forhold til sidearealerne. GAB en vil skulle lægges i en tykkelse af 5 7 cm, og slidlaget mellem 2 og 3 cm. Belægningen vil dog kunne bidrage til en øget bæreevne, i fald trafikken ændre sig og/eller det skulle vise sig, at der er områder hvor der ikke er tilstrækkelig bæreevnen. Forseglingsløsning Alternativet til den beskrevne asfaltopbygning er en afretning med grus, og en efterfølgende forsegling, udført som en OB slidlagsbelægning. Gruslag: Som ved asfaltbelægningen gøres fundamentet plant og opbygges med profil. Slidlaget: Der findes flere typer af OB belægninger. Når en OB belægning lægges direkte på en bund af grus, vil en sandwich opbygning være en fornuftigt løsning. Belægningen udlægges ved at lægge en bund af granit i en relativt stor stenstørrelse, sprøjte bindemidlet over granitten, og efterfølgende afdække klæbemidlet med et nyt lag granitskærver i en mindre faktion end anvendt ved det første lag. Bindemidlet, der benyttes ved udlægning af OB belægninger, forefindes ligeledes i flere typer, hver med deres fordele og ulemper. I denne forbindelse skal bindemidlet være fleksibelt, evt. en polymermodificeret bitumen, så belægningen kan bevæge sig sammen med befæstelsen og samtidigt bibeholde sin forseglende evne. Belægningens tykkelse vil ligge mellem 2 og 3 cm. Stenmaterialet vil kunne vælges i flere farver og vil på den måde kunne tilpasses det udtryk der ønskes for området. Et eksempel fra den virkelige verden kan ses på Roarvej i Roskilde, der har fået udført en sandwich belægning i en rød granit. 5

8 Eksempler på stenmaterialets forskellige farvenuancer Grusvej før og efter udlægning af en OB belægning OB belægningen har den ulempe, at stenene kan blive slidt af i områder, eksempelvis ved dækvrid i sving og som følge af køretøjers servostyring (køretøjet står stille når der drejes på rattet), hvilket vil give farveforskelle i belægningen. Vælges denne løsning vil det derfor også være tilrådeligt, at lade tilslutningerne mellem stam og stikveje have forholdsvis bløde kurver, for at undgå en del af disse vrid. Skaderne vil kunne repareres forholdsvis billigt og ukompliceret af foreningen selv. Yderligere kan bindemidlet blive blødt i meget varme perioder og derved trænge op i gennem belægningen (gennemsvedning), hvorved der vil fremstå mørke plamager. Plamagerne vil dog slides af når temperaturen atter falder. Det kan ikke undgås, at vejene vil blive højere og aflede vandet mere effektivt. Dette vil der skulle tages højde for, se afsnit Prisoverslag Belægningsarbejderne Vejene i O.F. Møllehøj har en gennemsnitlig brede på 4 m og dækker et areal på ca m 2. Vælges det at bortgrave de eksisterende veje, vil dette alene i deponeringsomkostninger beløbe sig til i omegnen af 2 mio. kr. Hertil komme transportudgifterne og der skal opbygges en ny vejkasse inkl. afretning og profilering. Sammenlagt vil denne del beløbe sig til 2,5 3 mio. kr. En løsning hvor man vælger at beholde den eksisterende vejopbygning, vil medføre en afretning og profilering i grus inden udlægning af slidlag. Et overslag på denne del vil ligge på kr. 6

9 En kombi belægning vil overslagsmæssigt koste kr/m 2, svarende til 1,5 2 mio. kr. Et GABlag uden slidlagsegenskaber vil være knapt så dyrt pr. kvadratmeter. Et slidlag, eksempelvis en pulverasfalt, vil i nutidspriser beløbe sig til ca kr/m 2, svarende til kr. Et tilsvarende OB slidlag vil ligge på ca kr/m 2 for en almindelig grå granit, svarende til kr. Ønskes en stentype i en anden nuance, skal kvadratmeterprisen tillægges minimum 5 kr. Den samlede pris for hhv. afgravning af gl. vej og opbygning af vejkasse, kombi belægningen (inkl. slidlag) og OB løsningen vurderes til: Afgravning, kørsel, deponering og opbygning af ny vejkasse Kombi belægning, slidlag, afretning og profilering OB, afretning og profilering 2,5 3 mio. kr. 2,7 3,4 mil. kr kr. Vedligeholdelsesomfang Der vil normalt ikke være nogle ekstraordinære vedligeholdelses eller driftsudgifter på en vej med den trafikintensitet, der er i O. F. Møllehøj, de første mange år efter den er udlagt. Men på grund af de bevægelser, der kan forventes at være i den gamle belægning, vil der være risiko for, at der kan opstå revner i specielt nye asfaltbelægninger inden for forholdsvis få år. Disse revner skal forsegles så snart det er muligt for at undgå, at der trænger vand ned i belægningen, med en accelererende skadesudvikling til følge. Ligeledes vil der kunne være behov for at udbedre områder med stentab eller gennemsvedning, hvis OB løsningen vælges. Der vil, uundgåeligt, opstå steder hvor vand opstuves, enten på vejen som følge af for høje rabatter, eller i rabatten langs kanten af vejen pga. biler der ved passager trækker ud over vejens kanter. Vand skal væk fra vejen, da vand uundgåeligt vil trænge ind i vejen. Det er derfor vigtigt at være obs. på, at få rabatter gravet af, eller fyldt op, for at undgå dette. Det er ikke en opgave der nødvendigvis skal sendes ud af huset, men kan gøres af beboere eller en ansat i foreningen. De årlige vedligeholdelsesudgifter vil i kraft af, at det er nye belægninger, være forholdsvis begrænsede. Der vil være behov for en årlig gennemgange af vejene, samt nogle eventuelle små reparationer, der vil kunne udføres af foreningen selv. Revneforseglings opgaver kræver udstyr, og vil skulle udføres af en professionel. Processen er ikke tidskrævende, og vil alt efter omfang kunne udføres indenfor 1 til 2 dage på hele vejnettet. 6. Yderligere tiltag Belægningsarbejderne vil medføre tillægsarbejder i forskelligt omfang. Tillægsarbejderne vil blandt andet være forbedring af håndteringen af vejvandet. Samtidigt bør der tages stilling til de eventuelle ekstraarbejder, der vil være prisbesparende, at få udført i samme ombæring som vejarbejdet, eksempelvis etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger. 7

10 Afvandingsforanstaltninger Ved at forsegle vejen, vil det vand, der løber af vejen, forøges med en faktor 5. Det medfører, at det vil være nødvendigt på alle veje at vurdere afvandingsforholdene, med hensyn til grøfter eller andre steder vandet kan løbe til for at undgå, at vandet trænger ind på de enkelte grunde. Afretning af rabatarealer i kombination med oprensning og/eller etablering af grøfter vil være den billigste løsning. Hvor der er forholdsvis brede rabatter, vil disse i langt de fleste nedbørssituationer udgøre et tilstrækkeligt areal til, at vandet kan nedsive. Hvor dette ikke er tilfældet, vil det være nødvendigt at etablere en grøft eller rende, evt. i kombination med et dræn. Kantsikring Da den nye belægningen vil blive 3 10 centimeter højere end den nuværende, vil der komme en kant fra toppen af belægning til sidearealet. Denne højdeforskel er kritisk idet: Vandet opsamles langs kanten og vil trænge ind i belægningen og nedbryde den indefra. Denne nedbrydning vil betyde, at bæreevnen mindskes og at asfalten efterfølgende vil knække som følge af trafikbelastningen. Yderligere vil kombinationen af vand i belægningen og frost/tø cykler medføre, at der inden for en forholdsvis kort periode vil opstå afskalninger og slaghuller. Biler vil trække ud over kanten når de skal passerer hinanden. Dette ødelægger rabatten ved blandt andet at danne fordybninger hvor vand kan opstuves. Cyklister kan risikere at køre ud over kanten og komme til skade. Der skal efter udlægning udføres kantsikring så ovenstående forhindres og vejens levetid forøges. Kantsikringen består i, at lægge jord eller en jord/grus blanding langs kanten af vejene, så vandet kan ledes væk fra vejkassen. Kantsikringen kan efterfølgende tilsås med græs så den befæstes og falder ind med omgivelserne. Er der problemer med kørsel uden for vejens kanter, kan der indbygges græsarmering i beton eller plast, hvori der kan lægges jord og tilsås. Hastighedsdæmpende foranstaltninger Generelt anbefales det ikke at udvide vejenes bredde, i og med bredere veje indbyder til højere hastighed. Hastighedsdæmpende foranstaltninger skal som minimum planlægges før igangsætning af renovering af vejen. Nogle typer foranstaltninger kræver installation i vejkassen, andre kan lægges direkte ovenpå. I det følgende er listet forskellige typer af fartdæmpende foranstaltninger og kort beskrevet fordele og ulempe ved disse i forhold til vejene i O. F. Møllehøj. Bump er generelt en effektiv hastighedssænkende foranstaltning. De traditionelle asfaltbump kan udføres af asfaltentreprenører, og kan dimensioneres efter vejdirektoratets Katalog og typegodkendte bump ( Asfalt eller gummibump på en grusvej med OB belægning vil være vanskelige at montere, uden at der via trafikken vil opstå skader på og i kørebanen efterfølgende. Begge typer bump vil kræve et fundament hvorpå bumpet kan udlægges/monteres. Skellet mellem fundamentet og gruset vil arbejde forskelligt, hvorved revner og huller lettere vil kunne dannes. Alternativt vil chikaner i form af eksempelvis steler, pullerter, skilte på små øer, eller beplantninger, der placeres med mellemrum på belægningen 8

11 og bevirke at trafikken skal zigzagge mellem disse, kunne have en effekt. Dette kræver dog tilstrækkelig bredde på vejen hvilket kan være et problem på en del af Møllehøjs veje, da disse gennemsnitlig ikke er mere end 4 meter brede. Vælges slidlagsløsningen med GAB vil asfalt eller gummibump derimod være et godt valg, eventuelt kombineret med steler i rabatten da erfaring viser, at bilister ofte trækker det ene sæt hjul ud over bumpets sider. Der vil uden tvivl kunne findes en passende løsning svarende til Møllehøj ønsker og muligheder. Det anbefales at tage fat i producenter og udfører af fartdæmpende foranstaltninger, og rådføre sig med disse inden den endelige beslutning om belægning tages. Ligeledes vil det være fornuftigt at gå i dialog med kommunen. O.F. Møllehøj ligger på egen matrikel og foreningens veje kan derfor ikke betegnes som private fællesveje, men private veje. Samtidigt ligger området i landzonen jf. Høje Tåstrups hjemmeside. Disse to forhold gør, at det kun er ganske få forhold kommunen som myndighed har indflydelse på. Kommunen vil dog kunne guide foreningen i gældende regler for belysning, skiltning m.m., samt hvilke tilladelser der skal indhentes ved politiet, ved etablering af bump eller chikaner. Der kan findes information og inspiration på disse hjemmesider: Sammenfatning og konklusion Vejene i O.F. Møllehøj er gennem en årrække opbygget af knust tegl, grus, perle grus og knust asfalt. Denne opbygning gør, at den kan forventes at arbejde i takt med svingende temperatur og fugtforhold. Den mest holdbare løsning vil derfor være, at grave den gamle vej væk og bygge en ny op fra bunden. Dette er dyrt, alene deponering af den gamle vej, etablering af den nye vejkasse og transport vil beløbe sig til i omegnen af 2,5 3 mio. kr. De eksisterende veje er umiddelbart i god stand. De mange års brug har komprimeret dem, så de i dag fremtræder uden tegn på utilstrækkelig bæreevne. Det vurderes derfor, at det vil være forsvarligt, og ikke mindst give god økonomisk mening, at benytte de gamle veje som underlag ved opbygningen af nye veje. De nye veje vil skulle afrettes med et gruslag, der vil give et plant grundlag for den nye belægning, inden denne udlægges. I afretningen vil der kunne laves et profil, så det sikres, at nedbør løber af vejen. En af følgende to slidlagsløsninger anbefales: Asfaltløsningen: Man kan vælge at lave vejen i asfalt, enten som en kombi belægning, der efter 5 7 år skal afdækkes med et slidlag, eller som et GAB lag, der allerede året efter vil skulle have et slidlag. Belægningerne vil skulle udlægges med forholdsvis mange kilo pr. kvadratmeter for at bevægelserne fra den gamle belægning ikke slår igennem og danner revner og huller. Asfaltløsningen er forholdsvis dyr og vil betyde, at vejens overflade vil være 7 10 cm højere end den nuværende vejoverflade. 9

12 Forseglingsløsningen: Alternativt kan man vælge at udføre slidlaget som en OB belægning. Denne belægning er fleksibel og vil blive udlagt i tynde lag. Man vil dog i lighed med asfaltbelægningen skulle afrette i grus inden udlægning af OB, og vejens overflade vil dermed blive hævet 2 3 cm over nuværende niveau. OB belægningen vil kunne miste sten som følge af vrid, og vil i varme perioder kunne gennemsvede. Overslagsmæssigt vil udgiften til etablering af hver af de to løsninger være: Asfalt (afretning og profilering, GAB, slidlag) Forsegling (afretning og profilering, OB) 2,7 3,4 mil. kr kr. Der vil skulle påregnes udgifter til følgearbejder, specielt i forbindelse med etablering og/eller udbedring af afvandingsforanstaltninger. Ønskes det at etablere fartdæmpende foranstaltninger, bør disse indtænkes inden vejrenoveringen igangsættes. I den forbindelse tilrådes det at tage kommunen med på råd fra starten, så eventuelle løsninger, der går imod lovgivningen eller vil medføre yderligere investeringer for at overholde den, undgås. Da der kan være udfordringer i at kombinere en grus/ob løsning med etablering af bump tilrådes det at inddrage en eller flere producenter i planlægningsfasen. 10

13 Bilag 1: Kort over O.F. Møllehøj med angivelse af strækninger til udskiftning af belægning Teknologisk Institut 1