kø b e n h av n s u n i versitet Studiehåndbogen 2010/2011

Transkript

1 d e t n at u rv i d e n s k a b e l i g e fa k u lt e t kø b e n h av n s u n i versitet Studiehåndbogen 2010/2011

2 2 Studiehåndbog

3 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Sådan bruger du studiehåndbogen... 5 Hvad vil det sige at studere på universitetet?... 6 At blive studerende tager tid særligt i begyndelsen Du skal strukturere din tid og prioritere Du skal vænne dig til nye studieformer Du skal vænne dig til at kravene er højere og karaktererne ofte lavere Din uddannelse dine valg... 8 Valgfrihed på uddannelsen Kan man vælge forkert? Aktiviteter udenfor universitetet bidrager også til din uddannelse Kom godt i gang med at studere Planlægning Studievaner Læseteknik Studiegrupper 10 gode råd til studiestartere Her kan du få vejledning og rådgivning Studenterservice stedet hvor man som studerende henvender sig SU-kontoret Studenterøkonomi-vejledningen Studenterrådgivningen Studenterpræsten IT-systemer og hjemmesider for studerende Det første studieår på din uddannelse Blokstruktur De skemafrie uger Studieåret 2009/2010 Undervisningsformer Rammer og regler Hvad du SKAL vide Studieordning Studieaktivitet Mødepligt og godkendelse af undervisning Tilmelding til kurser Skemagrupper Eksamen Hvem bestemmer hvad på Københavns Universitet? Ledelsen på Københavns Universitet Fakultet, Akademisk Råd og dekan Institutter, institutbestyrelser og institutledere Valg og stemmeret Studienævn og studieledere Udvikling af uddannelserne de studerendes rolle Faglige og sociale aktiviteter på Københavns Universitet...44 Alumneforeningen Studenterpolitik USG Studentercafeer Revyer Scient Studiehåndbog

4 Forord Velkommen på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Vi håber, du bliver rigtig glad for din uddannelse og for dit studieforløb. Studiehåndbogen er udarbejdet af SCIENCE Studenterservice på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Vi håber, at den vil være med til at give dig en god start på din uddannelse. Du kan gennem hele din uddannelse bruge SCIENCE Studenterservice til at afklare rigtig mange af de forskellige spørgsmål og overvejelser, der vil opstå undervejs. Vi står også parat, hvis du løber sur i uddannelsen eller på anden måde har brug for nogen at tale med. I løbet af året vil vi invitere til forskellige SPOT-arrangementer som fx studieteknik, eksamensteknik, studieplanlægning samt uddannelsesspecifikke oplæg - kort sagt alt det du i løbet af året får brug for at vide noget om. Du kan holde dig orienteret om SPOT på ku.dk/spot eller se arrangementerne i SCIENCE studiekalenderen på Du er altid velkommen til at komme forbi os i Green Lighthouse. Med venlig hilsen SCIENCE Studenterservice Det Naturvidenskabelige Fakultet Green Lighthouse Tagensvej 16A 2200 København N Tlf studenterservice@science.ku.dk Web: Studiehåndbog

5 Sådan bruger du studiehåndbogen Studiehåndbogen giver dig et overblik over det, du i løbet af det første studieår vil støde på af praktiske forhold. Den giver dig også tips til, hvordan du fra start kan få gode studievaner, og til hvordan du kan tackle den proces, det er at lære at være studerende. Det er nemlig en læreproces at blive studerende. Håndbogen beskriver de forhold, der er gældende for alle nystartede studerende. Derfor er det vigtigt, at du også bruger uddannelseshjemmesiden for dit studie Her finder du vigtige informationer, der knytter sig specifikt til din uddannelse. Du kan med fordel læse studiehåndbogen samlet her i starten, men også bruge den som opslagsværk i løbet af året. Finder du ikke svar på dine spørgsmål i denne håndbog eller på din uddannelseshjemmeside, er du meget velkommen til at kontakte SCIENCE Studenterservice. Vi vil altid kunne hjælpe dig videre. Brug håndbogen særligt i starten men sørg også for at holde dig orienteret på uddannelseshjemmesiden, da oplysningerne, som du finder i denne udgivelse, løbende kan ændre sig. 5

6 Hvad vil det sige at studere på universitetet? At blive studerende tager tid Det første tid på dit nye studie kan være ganske overvældende. En del ting vil være meget anderledes, end du har været vant til fra din ungdomsuddannelse. Du er måske lige flyttet til København, og du skal i gang med et helt nyt kapitel i dit liv, som ikke blot er nyt for dig, men også for dine nærmeste. De fleste studerende oplever en slags kulturchok, når de starter på en ny uddannelse. Der er mange ting at forholde sig til. Der er mange nye mennesker, en masse praktiske ting, man skal finde ud af, men også en helt ny måde at tænke og tale på. Det bedste råd er at tage den med ro. Der er ingen, som forventer, at du kan finde ud af det hele fra første dag. Du skal strukturere din tid og prioritere Der stilles krav om, at du studerer på fuldtid og arbejder grundigt med stoffet på uddannelsen. Det indebærer blandt andet en del forberedelse på egen hånd. På de fleste uddannelser er der eksamener ca. fire gange om året, så du vil opleve, at tiden går rigtig hurtig. Samtidig er der de nye venner på studiet, familien og måske kæresten, der også vil se dig. Alt det kan være en udfordring at balancere imellem. Det er vigtigt, at du fra start er opmærksom på at få skabt en balance mellem studie, fritid, venner, familie og kæreste. Selvom studierne kræver meget forberedelse for, at du kan følge med og få noget ud af undervisningen, er det vigtigt også at koble af fra studierne og lave noget helt andet indimellem. Det er en rigtig god ide at involvere sig i det sociale liv på studiet, både for at lære dine medstuderende at kende, men også for at blive en del af miljøet på studiet. Undersøgelser viser, at de studerende, der har et stort netværk og trives socialt, klarer sig bedre fagligt. Derfor skal du ikke tænke sociale ting på studiet som noget, der tager tid fra dine studier, men som noget, der kan give dig brændstof og motivation til fortsat at udvikle dig fagligt. Du skal vænne dig til nye studieformer Du skal også vænne dig til andre undervisningsformer, og at du skal til at læse bøger, der har få sider, men hvor indholdet er meget komplekst. Derfor skal der bruges meget tid på at forstå stoffet. Sandsynligvis har du også færre undervisningstimer, end du havde på din ungdomsuddannelse, og du vil skulle bruge mere tid på at forberede dig på egen hånd eller i studie- eller læsegrupper. Disse rammer forudsætter, at du får nogle gode studievaner. Senere i denne håndbog giver vi dig eksempler på, hvordan man kan arbejde på at få nogle hensigtsmæssige studievaner. Du skal vænne dig til højere krav og lavere karakterer At starte på universitetet er forbundet med en masse forventninger. De fleste nye studerende på naturvidenskab har ikke læst på andre studier inden, og derfor er det primært gymnasiet, man kan trække paralleller til i forhold til ambitionsniveau og arbejdsindsats. Mange vil opleve, at karaktererne på universitet ikke svarer helt til, hvad der blev givet på gymnasiet, og man skal arbejde målrettet med sine studier for at kunne honorere eksamenskravene. 6

7 Derfor er det en god ide tænke over dit ambitionsniveau for studiet, for man kan ikke det hele. Hvis man har familie og arbejde betyder det, at der er mindre tid til studierne. Det samme gælder, hvis man har et meget aktivt studenterliv eller andre projekter sideløbende med studiet. Pointen er, at man kan være studerende på mange måder, og man kan have forskellige tilgange og motivation for at læse på universitetet. Der er ikke nogen skabelon for, hvad det vil sige at være en rigtig universitetsstuderende. Det er ligeså mangfoldigt som de uddannelser, der udbydes på universitetet. Derfor er det vigtigt, at du sætter dig nogle succeskriterier, der ikke baserer sig på, hvad andre gør eller synes, men hvad du selv vil have ud af dit studie. 7

8 Din uddannelse dine valg For de fleste er det at vælge uddannelse en stor beslutning. Din beslutning om at læse på Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet var det første af mange valg, som du skal tage i løbet af de næste år. Dette afsnit beskriver nogle af de valg, der kan farve din uddannelse og gøre den til helt din egen. Valgfrihed på uddannelsen På alle naturvidenskabelige bacheloruddannelser er der minimum et halvt års valgfrihed. En del uddannelser har et års valgfrihed. Du kan se på uddannelseshjemmesiden om der er et halvt eller et helt års valgfrihed på din uddannelse. Du har i den valgfrie del også mulighed for at læse kurser på en anden uddannelse. Hvad du vælger at gøre, vil afhænge af dine planer for dit uddannelsesforløb og ønsker for, hvad du vil arbejde med efter uddannelsen. Når du skal til at vælge, hvad du vil bruge din valgfrihed til, vil du få yderligere information og vejledning om dine muligheder. Du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte SCIENCE Studie- og Karrierevejledning, hvis du er i tvivl. Kan man vælge forkert? Hvis du overordnet set er glad for den uddannelse, du har valgt, er der i udgangspunktet ikke noget, der er forkert. Der vil altid være elementer af ens uddannelse, der er mere spændende end andre. Nogle studerende er fra starten meget sikre på, hvor de vil hen med deres uddannelse, mens andre ved at vælge bredt undervejs finder ud af, hvad der er rigtig spændende. De fleste oplever, at deres interesser forandrer sig, og det, som de i starten syntes, var meget interessant, viger pladsen for noget helt andet. Det er en helt normal proces og en del af det at blive klogere på den uddannelse, du er i gang med. Et forkert valg af kursus på en blok eller nogle obligatoriske kurser, der føles mindre interessante, vil ikke have en afgørende betydning. Din kompetenceprofil er i sidste ende summen af det faglige, alt det du laver ved siden af uddannelsen, og hvordan du er som person. Aktiviteter udenfor universitetet bidrager også til din uddannelse Nogle studerende oplever, at kurserne på uddannelsen giver bedre mening, hvis de sættes i forhold til noget ude i verden - derigennem kan man finde ud af, hvad der er rigtig interessant og relevant ved ens uddannelse. Der er flere måder, som du kan gøre det på. 8

9 Studier i udlandet At læse et eller flere semestre i udlandet kan give nye perspektiver i din uddannelse. Et studieophold i udlandet tilføjer et internationalt element til din uddannelse. Du vil opleve på egen krop, hvordan det vil sige at leve og studere i en anden kultur end din egen. Det er kompetencer, som er i høj kurs, og som mange virksomheder efterspørger. Du kan læse mere om udlandsophold på studerende Vælg din uddannelse Brug din valgfrihed! Udlandsophold. Samarbejde med virksomheder Som en del af din uddannelse har du mulighed for at lave projekter i samarbejde med det offentlige eller private arbejdsmarked. På bacheloruddannelsen kan du lave et virksomhedsprojekt, hvor du i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed prøver dine akademiske færdigheder af i praksis. Det giver dig en unik mulighed for at sætte det, du har lært på din uddannelse, i spil med det, der sker i den virkelige verden. Gennem et virksomhedsprojekt vil du opleve, hvad du med dine faglige kompetencer kan byde ind med. Studiejob Gennem et studiejob får du kontakt til erhvervslivet og får en fornemmelse af, hvad der rører sig på arbejdsmarkedet. Hvis du har et studierelevant studiejob, kan du få et indtryk af, hvordan du konkret kan bruge din uddannelse. Studiejob kan være kompetencegivende ved, at det giver dig nogle praktiske færdigheder, som du ikke opnår på universitetet. Omvendt kan et studiejob også betyde, at studierne nedprioriteres, fordi jobbet tager tid - eller måske er det nemmere at gå til end at sidde derhjemme og læse på pensum. Som meget andet er det et valg, hvor meget vægt et studiejob skal have i dit liv. Det kan være en god idé at undgå studiejob det første år, så du kan koncentrere dig om at komme godt ind i studierne og danne dig et socialt og fagligt netværk. Overvej også hvor mange timer du har job om ugen. Hvis et studiejob overstiger timer om ugen, kan det være vanskeligt at få tid til at fordybe sig i studierne og samtidig have et socialt liv. Du kan læse mere om virksomhedsprojekter på ku.dk/studerende Vælg din uddannelse Brug din valgfrihed! Virksomhedsprojekt. Du kan finde studierelevante jobs i SCIENCE Jobbank på 9

10 10

11 11

12 Man behøver ikke at være professor......for at spare på energien Grøn Gerning - kom med i bevægelsen for et energirigtigt KU 12

13 Kom godt i gang med at studere At læse på universitetet adskiller sig på mange måder fra at gå på en ungdomsuddannelse. Der er færre undervisningstimer og mindre kontakt med underviserne, hvilket betyder, at du i høj grad selv er ansvarlig for at lære stoffet. Derfor er det vigtigt, at du fra start indarbejder nogle hensigtsmæssige studievaner og -metoder, der giver dig tid til fordybelse i studierne og samtidig giver plads til, at du med god samvittighed kan lave andre ting. Mange opfatter studieteknik som noget med bare at tage sig sammen. Det er en udbredt opfattelse, at hvis man blot tror på sig selv, så skal man nok klare studiet. Det er bare ikke hele historien. For eksempel starter mange studerende deres universitetsstudier topmotiverede og med selvtilliden i orden. De læser de første bøger intensivt og kan nærmest huske dem ordret til eksamen. Imidlertid falder ivrigheden hos nogle studerende efter bare 3-4 uger, og det er vel at mærke ikke, fordi studierne er blevet mere kedelige. Det er snarere, fordi pensum studeres planløst og uden at overveje vigtige spørgsmål som: Hvordan kan jeg bedst prioritere mellem mine kurser? Skal jeg læse hele pensummet med samme intensitet? Kan jeg bruge mine medstuderende til at få en bedre forståelse af pensum? Det er en proces at blive god til at studere, og det er noget, man skal arbejde med gennem hele studiet. Pædagogisk Center Samfundsvidenskab på Københavns Universitet har udarbejdet en række gode råd og erfaringer, der kan lette dit studiearbejde og fremme din læreproces. Vi har tilpasset disse råd til studier indenfor naturvidenskab. Herunder kan du få inspiration til at komme godt i gang med studierne og få henvisninger til, hvor du kan læse mere om de forskellige ting. Planlægning Planlægning er en central del af at udvikle gode studievaner. Det vigtige er at fordele og prioritere dine daglige opgaver, så der bliver tid nok til dem alle - både dine studiemæssige opgaver og dine øvrige gøremål. En kursusplan og en ugeplan er gode værktøjer til at bevare overblikket og til at kunne lave en prioritering af opgaver. Start hver blok med at lave en kursusplan Det tager tid at lave en god planlægning. Men den tid, du bruger på det, vil du hurtigt få igen gennem den prioritering og målrettethed, du opnår i din opgaveløsning. Start din planlægning med: at danne dig et samlet overblik over de forventede arbejdsopgaver i blokken at prioritere mellem opgaverne, så du skiller vigtige opgaver fra mindre vigtige opgaver at lave deadlines for din løbende opgaveløsning at give dig selv faste arbejdstider og dermed også tid, hvor du SKAL holde fri og lave noget helt andet Målsætninger, arbejdsplaner og deadlines skal være realistiske. En urealistisk og overambitiøs arbejdsplan bliver hurtigt glemt. 13

14 Planlægning kræver overblik Det kræver et vist overblik over pensum, dine kurser og dine øvrige gøremål at kunne lave en god kursusplan. I kursusbeskrivelserne og lektionsplanen på SIS kan du se, hvordan din underviser prioriterer emnerne i kurset. Hvilke emner bliver behandlet i kurset, hvilke emner hænger sammen? Hvilke emner får mere plads end andre? De fleste undervisere giver desuden en uddybende introduktion til kurset den første undervisningsgang. Desuden giver pensumlisterne dig overblik over, hvilke bøger du skal læse. I princippet kan du ud fra pensumlisten udregne det antal sider, du bør læse hver dag i løbet af blokken for at have læst hele pensummet før eksamen. I praksis er nogle af bøgerne mere centrale end andre, og alle kapitler skal ikke nødvendigvis læses med samme intensitet. Desuden vil du måske finde sekundær litteratur, der fremstiller dele af pensum på en ny og bedre måde. Bed eventuelt din underviser om at uddybe pensumlisten. Hvis du følger et kursus, hvor I skal regne mange opgaver, kan du på samme måde bede din underviser om at uddybe, hvilke opgaver der er mest centrale. Del opgaverne op i mindre dele Efter, du har udformet en kursusplan for den kommende blok, kan du opdele opgaverne i mindre bidder, eksempelvis på ugebasis. På den måde behøver du kun at koncentrere dig om at arbejde med dele ad gangen uden at miste overblikket! SPOT på studieplanlægning SCIENCE Studie- og Karrierevejledning afholder flere gange om året kurser i studieplanlægning, der er målrettet til studerende på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Du kan holde øje med, hvornår næste kursus afholdes på denne hjemmeside Studievaner At lære at studere hænger også sammen med at finde ud af, hvordan og hvor man arbejder bedst med sine studier. Du vil måske opleve, at du ikke kan huske, hvad du har læst for 10 minutter siden, fordi dine tanker var et helt andet sted. Du vil måske tvinge dig til at sidde med bøgerne foran dig i flere timer, uden at du reelt får noget ud af det. De vaner skal du være opmærksom på og i stedet forsøge at finde ud af, hvor og hvordan du studerer bedst muligt. Med et passende overblik bliver det nemmere at lave en god kursusplan. Start med den langsigtede plan, hvor du tegner et helhedsbillede af den kommende blok. Hæng denne plan op på din opslagstavle eller dit køleskab, og lad den være din overordnede guide for dine studieaktiviteter i blokkens uger. Find det sted hvor du arbejder bedst Bliver du let distraheret, kan det være en god ide at finde et fast arbejdssted, hvor du ikke bliver forstyrret af familiens og vennernes gode hensigter eller forstyrrende elementer såsom fjernsyn og internet. En mulighed er at bruge de studiepladser, der er indrettet rundt omkring på institutterne. En anden mulighed er at bruge bibliotekernes facilite- 14

15 ter. På KUB Nord, der ligger på hjørnet af Nørre Allé og Tagensvej, er der mange læsepladser, og biblioteket har tit åbent frem til kl. 20 om aftenen. Se mere på Det vigtigste er, at du finder et sted, hvor du kan finde ro til at fordybe dig. Prøv forskellige ting af og læg mærke til, hvornår og hvor du bedst holder fokus på arbejdet. Koncentration Når du studerer, skal du gerne undgå at have andre tanker i hovedet. Din koncentration kan du sammenligne med et spotlight, der oplyser en del af din bevidsthed, så denne del bliver mere tydelig. Din evne til at udelukke det, som ligger udenfor lyskeglen, er en meget vigtig del af din koncentration. Her er tre gode råd til at fremme din koncentration: Læs og skriv altid med et spørgsmål og et formål. Tag noter til teksten, mens du læser. Varier dine arbejdsopgaver igennem dagen Yderligere information Du kan læse mere om planlægning og studieteknik her: På hjemmesiden kan du læse forskellige pjecer som fx: akademisk studieteknik for studiestartere. På hjemmesiden kan du se 12 korte film om studieteknik for studiestartere. Harboe, Thomas & Jakob Ravn: Studieteknik: eller kunsten at studere. Nyt Teknisk Forlag, H. P. Hansen og Line Sander: Studieteknik: vejen til et effektivt studie. Dansk Markeds- og Akademiforening, Krusaa, Ulla & Elisabeth Skov: Lærelyst. Borgen, Hatlem, Ragnar: Lær mere læs mindre, Håndbog i effektiv studieteknik. Akademisk Forlag For at holde koncentrationen kan du stille dig selv et spørgsmål om teksten, inden du går i gang med at læse. Dette spørgsmål skal du besvare undervejs ved at tage noter til teksten. Spørg f.eks.: Hvad betyder formlerne i teksten, eller Hvad er de vigtigste pointer i teksten? Læseteknik Du skal fremover læse et stort pensum til hvert fag, og det betyder, at der skal nogle andre læseteknikker til for at kunne overskue pensum. Læsning af faglitteratur kræver en anden læsestrategi, end når man eksempelvis læser skønlitteratur. Pointen i det følgende afsnit er, at afhængig af typen af litteratur skal du læse teksten forskelligt for at få det størst mulige udbytte. 15

16 Læs de dele af teksten, som giver det bedste overblik Det er en god ide, at du gør det til en regel aldrig at læse en tekst uden først at have orienteret dig i den. Hvis du læser fra side 1 og fremefter uden først at orientere dig i teksten, risikerer du at miste overblikket. Desuden vil du ofte gå kold ved at læse tekster lineært fra a til z, fordi det bliver teksterne og ikke dig, der styrer dine studier. Det er et arbejde at være studerende, men du skal modsat ikke opfatte dig selv som en maskine. Det fremmer hverken motivationen eller læringen. Hver gang du får en ny pensumbog, er det en god ide at afsætte op mod en time til at orientere dig i bogen. Kun på denne måde får du et dybere indtryk af bogens opbygning og centrale emner. Sæt dig med bogen og skriv en liste over kapitler eller overordnede emner, og tænk over: Hvad synes du, lyder spændende? Hvad er helt nyt for dig? Det er ikke meningen, at du skal kunne huske alle emner udenad bagefter, men blot at du skal se nogle af dem og langsomt vænne dig til stoffet. Læs begyndelsen og slutningen af hvert kapitel Mange lærebøger bruger plads på at føre læseren rundt i bogen. Typisk starter hvert nyt kapitel med at give et overblik over kapitlets centrale pointer og sammenhængen med de andre kapitler. Der findes også lærebøger, der opsummerer de centrale pointer i slutningen af hvert kapitel. Læs indledningen og konklusionen Når der er tale om undersøgelsesrapporter, giver indledningen og konklusionen et godt overblik over resten af teksten. Indledningen kan give et fingerpeg om tekstens fokus og dens positionering i forhold til andre fagtekster. Konklusionen giver en kort opsummering på rapportens centrale spørgsmål og forsøger at besvare disse ud fra de analyser, der er gennemført. Skriv, tegn eller diskuter dig til et indledende overblik Det er et generelt godt råd aldrig kun at læse, men hele tiden sørge for at arbejde kritisk med det læste. Dette gælder også i den indledende læsefase, hvor du kan kombinere overblikslæsningen med andre overbliksskabende aktiviteter. Her er fire forslag: Skriv kort om dit første indtryk af bogen. Læs et kapitel, og tag noter samtidig. Når du er færdig, så læg både bog og noter væk. Tag et nyt stykke papir, og giv dig selv 2 minutter til at skrive de centrale pointer ned, du kan huske. Det er ikke meningen, at du skal kunne huske alt, men det vil give dig en fornemmelse af, hvor meget du egentlig har fået ud af arbejdet. Hør, hvad dine medstuderende mener, er tekstens centrale pointer. Spørg din underviser om, hvilke kapitler der hænger sammen, og hvilke temaer der er gennemgående i bogen. Forskellige formål, forskellige læsemåder Læsning har mange formål, og din måde at læse på afhænger af formålet med din læsning. For eksempel vil du aldrig læse en kriminalroman på samme måde som en pensumbog. Krimien læser du for spændingens skyld, og du behøver ikke at koncentrere dig om at huske enkelthederne. Pensumbøger læser du tværtimod, fordi de rummer 16

17 vigtige informationer, som indgår i din langsigtede studieproces. Du har altså et helt andet formål med læsningen. Kunsten er at tilpasse læsemåden til den tekst, du læser, og til det formål, du har med at læse den. Inden du begynder at læse, bør du derfor vurdere, hvordan du vil læse den pågældende tekst. Hvis du har sat dig for at læse et kapitel intensivt, men kun når halvdelen, så husk, at selv et kvarter til at skimme resten hurtigt igennem, er bedre end slet ikke at kigge på det. Normalt vil blot det, at du kan huske at have set enkelte ord eller fagtermer, når du er til forelæsning, gøre det nemmere for dig at følge med. Yderligere information Du kan læse mere om læsestrategier og teknikker her: Jørgensen, Peter Stray: Notatteknik for studerende: lyt, læs notér og skriv. Samfundslitteratur 2001 Estrup, Jens & Janne Hovmand Storm: Fra studiestart til studie. Vejen til bedre læse og notatteknik. Gyldendal Uddannelse 2000 H. P. Hansen og Line Sander: Studieteknik: vejen til et effektivt studie Dansk Markeds- og Akademiforening, 2006 Studiegrupper Der er klare fordele ved at være med i en studiegruppe - uanset hvilken uddannelse du læser på og (næsten) uanset formålet med arbejdsopgaverne. Studiegrupper giver dig mulighed for at tale om stoffet, stille spørgsmål og lære noget af de andres spørgsmål. At være med i en mindre studiegruppe giver mulighed for at arbejde med det faglige stof på andre måder. Skal I for eksempel lære meget udenad, kan I lave jeres eget Trivial Pursuit -spil, hvor hver i gruppen medbringer en bunke hjemmelavede kort med spørgsmål (og svar!), som I så bruger i et spil TP i stedet for de sædvanlige kort. Eller læg kortene i en pose og dyst om, hvem der svarer rigtig på flest spørgsmål ud af 5 kort. Skal I udlede formler, så lav kort med hver formel, bland dem, og træk en, som vedkommende så skal udlede for de andre. Skal I kunne forklare centrale begreber, så lav kort med begreberne, træk dem, og forklar dem så godt, som I kan for hinanden. Mulighederne er mange. Desuden kan I i en studiegruppe være med til at holde hinanden oppe, hvis der er en, som er ved at miste motivationen. Gruppedynamik I alle grupper gælder det, at jo mere velorganiserede I er, jo mere kan gruppen som helhed nå. Brug derfor tid allerede ved dannelsen af gruppen på at aftale, hvordan gruppen skal fungere og arbejde. Tag ikke for givet, at de andre forventer det samme som dig. I er nødt til 17

18 tale om jeres forventninger til gruppen omkring ambitionsniveau; hvor tit I skal mødes, hvor meget den enkelte skal forberede til hvert møde, osv. Med andre ord er det en god ide at blive enige om rammerne for jeres samarbejde. vis arbejdsdeling. Dermed er I sikre på, at der i hvert fald er en, der vil påtage sig at gennemgå en bestemt tekst eller har forberedt arbejdsspørgsmål eller et oplæg til diskussion. Ellers risikerer I, at alle sidder og venter på de andres initiativ. Gruppestørrelse Det ideelle antal i en gruppe er fire til fem personer. Er man kun tre, bliver gruppen sårbar overfor sygdom eller andet fravær. Er man over fem, kræver det meget disciplinerede møder med ordstyrer, og det bliver let for enkelte gruppemedlemmer ikke at tage ansvar, fordi man lettere kan gemme sig. Fysiske rammer Tænk over, hvor gruppen mødes, når I skal arbejde. Det er uhensigtsmæssigt med for meget støj og forstyrrende afbrud. Undgå kantiner eller caféer, hvor støjniveauet som regel er højt, og find i stedet et uforstyrret lokale på universitetet. Det kan for eksempel være på KUB Nord. Private hjem er heller ikke det ideelle mødested for gruppen, fordi grupperelationerne let kan udvikle sig til vært-gæst relationer, men I skal selvfølgelig gøre det, som føles rarest for jer. Det kan også være en god idé at vælge en koordinator, ordstyrer, eller hvad man nu vælger at kalde det. Vedkommende skal tage sig af den overordnede koordinering af arbejdet for at sikre, at arbejdsopgaverne er fordelt mellem gruppemedlemmerne. Lad gerne rollen gå på skift mellem jer, så ingen fastlåses i rollen. Yderligere information Du kan læse mere om gruppearbejde her: På hjemmesiden studieteknik for studiestartere, kan du fx finde pjecerne: skrivegrupper hvorfor og hvordan og Læsegrupper - brug dine medstuderende. Poul Bitsch Olsen & Kaare Pedersen: Problemorienteret gruppearbejde: en værktøjsbog. Roskilde Universitetsforlag 2004 Individuel forberedelse Gruppearbejde indebærer næsten altid, at man forbereder sig hver for sig før den fælles diskussion i gruppen. Det er ikke nok at møde op og forvente, at nogle andre har noget at sige om mødets tema. I diskussionsgrupper skal alle naturligvis have læst teksterne eller regnet opgaverne, men det kan være en god idé alligevel at aftale en 18

19 19

20 10 gode råd til studiestartere 1. Find en studiegruppe. Dine medstuderende tumler med samme faglige problemer som dig, og dialog er vigtigt for at få viden om niveau og faglige udfordringer på de kurser, du følger. 2. Arbejd målrettet med dine læsevaner. Læg mærke til, hvordan teksterne på din uddannelse typisk er opbygget (struktur, indhold, form), og øv dig i at tilrettelægge din læsemåde efter formålet med læsningen. Bliv god til at skelne væsentligt fra uvæsentligt i teksterne. 3. Planlæg den kommende blok. Læs kursusbeskrivelser, underviserens plan for undervisningen, pensumlisterne, studieordningen og eksamensbestemmelserne grundigt, og beslut en overordnet tidsplan, som du forsøger at følge. 4. Slå koldt vand i blodet, og forvent ikke det store overblik i starten. Følelsen af kaos er naturlig i starten, og det er ofte først efter et par år på studiet, at tingene for alvor begynder at falde på plads. 5. Den første tid på studiet er typisk hårdt arbejde med mange opgaver, lektioner og bøger, der skal læses. Hæng i, og gør det bedste, du kan, med tiden bliver det lettere at overskue flere kurser på én gang. 6. Dine fysiske rammer er vigtige for din koncentration. Måske er det bedste studiested ikke hjemme, men fx på instituttets bibliotek. 7. Husk, at du aldrig starter fra bunden. Du har altid relevant faglig viden fra dit liv og din adgangsgivende uddannelse, som du aktivt kan trække på, når du følger nye kurser og læser nye tekster. 8. Giv studiestarten din fulde opmærksomhed, og undgå om muligt erhvervsarbejde i det første studieår. 9. Giv dit nye studium en chance. Interesse for et fag hænger ofte sammen med kendskabet til et fag, og et fag, der udefra virker kedeligt, kan være uhyre interessant, når man kommer ind i det. Træf derfor ikke forhastede beslutninger som eventuelt studieskift eller frafald, men tal først med studievejledningen, studiekammerater, venner og familie om dine tanker, før du beslutter dig. Hvis du endelig beslutter dig til stoppe studiet, ved du, at du gør det på en velovervejet baggrund. 10. Deltag i de studieteknik-kurser, der udbydes på universitetet - hold øje med SPOTdagene på SCIENCE Studieog Karrierevejlednings hjemmeside spot. Læs bøger om studieteknik. Udveksl erfaringer med dine medstuderende (og undervisere) om, hvordan I bedst tilrettelægger jeres studieproces. 20

21 21

22 Her kan du få vejledning og rådgivning Universitetet har en række muligheder for vejledning og rådgivning. Her kan du læse en kort beskrivelse af, hvem der kan hjælpe dig, når der er noget, som påvirker dig i dit liv som studerende. SCIENCE Studenterservice stedet hvor studerende henvender sig SCIENCE Studenterservice på Det Naturvidenskabelige Fakultet er opdelt i to enheder: SCIENCE Studie- og Karrierevejledning og Ekspeditionen. Samlet kan de to enheder hjælpe med en lang række forskellige forhold, som har indflydelse på din uddannelse. SCIENCE Studie- og Karrierevejledning kan hjælpe dig med at få styr på de overvejelser, du gør dig i forhold til at tilrettelægge din uddannelse. Ekspeditionen er alle studerendes portal til hele det administrative system på fakultetet. Hele SCIENCE Studenterservice holder til i Green Lighthouse. Nedenfor kan du læse uddybende om de forskellige forhold, som SCIENCE Studenterservice kan hjælpe dig med. Ekspeditionen Ekspeditionen er første stop, når du kommer til SCIENCE Studenterservice i Green Lighthouse. I Ekspeditionen kan du få hjælp til: Hente blanketter og udfylde blanketter Af- og tilmelding til eksamen Information om sygdom ifm. eksamen Informationer om og indlevering af klager Forny din indskrivning eller blive genindskrevet Få attesterede eksamensudskrifter Udmelding af universitet Information om, hvordan du søger om: Forhåndsgodkendelse orlov dispensationer Meritoverførsel I tilfældene med forhåndsgodkendelse, orlov, dispensationer, meritoverførsel skal Ekspeditionen modtage ansøgningen. De sender den herefter videre til den rette sagsbehandler i ét af de andre områder i Uddannelsesservice (administrationen på Det Naturvidenskabelige Fakultet). SCIENCE Studie- og Karrierevejledning SCIENCE Studie- og Karrierevejledning består af et team af studievejledere, som er specialiserede i de forskellige uddannelser. Her kan du få personlig vejledning over mail, telefon og ved personligt fremmøde. Studievejlederne er bl.a. uddannede i samtaleteknik og værktøjer til studieplanlægning. 22

23 Studievejlederne er selv studerende og har derfor et solidt indblik i det at være studerende. Der er et bredt samarbejde med resten af Uddannelsesservice, så studievejlederne ved, hvad der påvirker studerendes dagligdag. Målet er, at du som studerende efter en snak med en studievejleder har øgede muligheder for at handle i forhold til din uddannelsessituation. SCIENCE Studie- og Karrierevejledning kan vejlede dig i forbindelse med: studieplanlægning studiernes faglige indhold studieskift karriereovervejelser dispensationsansøgninger meritoverførsel eksamener orlov klagesager sygeeksamen udlandsophold virksomhedsprojekter, specialer, bachelorprojekter personlige problemer Studievejlederne skriver også attester til brug ved udsættelse af værnepligt, til revalideringsansøgninger, sygesikring, kollegieansøgning, feriepenge og lignende mod forevisning af gyldigt id-kort og/eller anden relevant dokumentation. Studievejlederne har overblik over de forskellige muligheder, du har for at få anden vejledning og rådgivning. Ved du ikke, hvor du skal gå hen, kan du altid spørge en studievejleder, så finder han/hun ud af, hvem der kan hjælpe. Det kan for eksempel være spørgsmål eller problemer af juridisk, økonomisk, social eller psykologisk art. Bemærk, at du kan henvende dig anonymt, og at studievejlederne har tavshedspligt! Du kan e SCIENCE Studie- og Karrierevejledning på studievejledning@science.ku.dk. Læs mere om åbningstider og vejledningstilbud i SCIENCE Studie- og Karrierevejledning på hjemmesiden studievejledning. SCIENCE Studenterservice Ekspeditionen samt SCIENCE Studie- og Karrierevejledning Green Lighthouse (det runde, grønne hus) Tagensvej 16A 2200 København N T: E: studenterservice@science.ku.dk Ekspeditionen har åbent for personlig henvendelse kl og telefonisk kl på hverdage. 23

24 Funktionsnedsættelse Har du en funktionsnedsættelse, som du tidligere har fået støtte til eller som du vil undersøge, om du kan få støtte til på universitetet, kan du kontakte SCIENCE Studie- og Karrierevejledning, hvor der er en kontaktperson for SPS (SpecialPædagogisk Støtte). Hos kontaktpersonen kan du få vejledning i, hvor du konkret skal henvende dig, og hvordan du skal søge støtte. Det kan fx være i forbindelse med ordblindhed (eller test for ordblindhed), bevægelseshandicap, psykisk sygdom eller andet. Vær opmærksom på, at hvis din funktionsnedsættelse har betydning for en eksamenssituation, skal du henvende dig i SCIENCE Studie- og Karrierevejledning i god tid inden den første eksamen og få afklaret hvilke dispensationsmuligheder, der kan være for dig. Du kan læse mere om funktionsnedsættelse og finde kontaktoplysninger på kontaktpersonen her: Vejledning & Optagelse Vejledning & Optagelse i Fiolstræde er Københavns Universitets centrale vejledningsenhed, der består af Studievejledningen, Det Internationale Kontor og SU-kontoret. Vejledning & Optagelse tilbyder vejledning om bl.a. internationale studieforløb, SU, optagelse på Københavns Universitet, generel studietvivl. V & O tilbyder også coaching. Kontaktoplysninger: Vejledning & Optagelse (hverdage kl , torsdag 12-17) Fiolstræde København K Tlf sa-info@adm.ku.dk Hvis du har specifikke spørgsmål til din studieordning eller andre emner relateret til dit fakultet eller institut, skal du henvende dig hos SCIENCE Studie- og Karrierevejledning. SU Studerende, der er optaget på Københavns Universitet, er berettiget til at modtage statens uddannelsesstøtte - også kaldet SU. SU omfatter stipendium og studielån samt slutlån. Du kan søge stipendium alene eller både stipendium og studielån. Du kan søge slutlån, hvis du er på det sidste år af din uddannelse, og dine klip er brugt op. Husk, at SUreglernes krav om studieaktivitet løbende skal være opfyldt, også når du søger om slutlån. På SU-kontoret kan du få hjælp i forbindelse med SU, lån, tilbagebetaling, aktivitetskrav, skat af SU, SU i forbindelse med barsel, ekstra SU til forsørgere og SU i forbindelse med studieophold i udlandet. Hvis du skal have ændret dine skatteforhold, skal du dog henvende dig til dit lokale skattekontor, da skatteoplysninger overføres elektronisk til SU-systemet. 24

25 Med hensyn til aktivitetskrav gælder det, at SU-kontoret standser for udbetaling af SU, hvis det viser sig, at du ikke er i gang med din uddannelse, eller hvis du kommer mere end 12 måneder bagud i studiet i forhold til dit forbrug af klip. Du kan først søge om SU igen, når du opfylder betingelserne for at få støtte. På SU-systemets hjemmeside kan du finde generelle oplysninger om SU, for eksempel satser og skemaer. Herfra kan du også få adgang til selvbetjeningssystemet minsu, hvor du kan se dine egne SU-data og lave ændringer i dine SU-forhold, for eksempel søge om at få ændret sluttidspunket for uddannelsen, melde SU fra eller skifte kontonummer. På SU-kontorets hjemmeside er der svar på ofte stillede spørgsmål om SU til uddannelser på Københavns Universitet. På har du blandt andet adgang til data om studielån, for eksempel indbetalinger og restgæld. su-kontoret@adm.ku.dk Hjemmeside: Studenterrådgivningen Studenterrådgivningen yder gratis psykologisk, social og psykiatrisk rådgivning til studerende ved de videregående uddannelser i forbindelse med problemer, der påvirker den studiemæssige situation. Studenterrådgivningen har ansat psykologer, socialrådgivere, psykiatriske konsulenter og sekretærer, som alle har tavshedspligt. Du kan henvende dig med personlige problemer som for eksempel studietvivl, eksamensangst, stress og koncentrationsvanskeligheder, ensomhed, kontaktvanskeligheder, selvværdsproblemer, vanskeligheder i forhold til forældre, problemer med at blive færdig med uddannelsen. Du kan også henvende dig med socialøkonomiske problemer som for eksempel økonomi i forbindelse med barsel eller sygdom, revalidering, kontanthjælp, SU- og studiegæld. Studenterrådgivningen Kompagnistræde 21, København K Tlf Fax: kom@srg.dk Hjemmeside: Studenterpræsten Som studerende har du mulighed for at tale med en studenterpræst. Studenterpræsten på natur- og sundhedsvidenskab hedder Nicolai Halvorsen. Du kan bruge studenterpræsten som en almindelig præst. Du kan tale med ham om trosspørgsmål, men også om andre eksistentielle spørgsmål og problemer. Studenterpræsten har tavshedspligt, fører ikke journal og kan tale med alle - ikke kun kristne. Studenterpræsten er aflønnet af folkekirken men virker efter aftale med universitetet på campus.han er også tilknyttet skt. Johannes kirke på Skt. hans torv og du har som studerende mulighed for at benytte ham til kirkelige handlinger. 25

26 Udover personlige samtaler organiserer studenterpræsten også arrangementer som foredrag, debat, studiekredse, gudstjenester, fester med mere - ofte i samarbejde med de andre studenterpræster på KU og studentermenigheden i København. Ved siden af præstens kontor er der et andagtsrum, som alle kan bruge til bøn, andagt, meditation og stillerum. Generelt kan man gå ind og bruge det, hvis det er ledigt. Ønsker man i små grupper at booke lokalet på særlige tidspunkter, skal man kontakte studenterpræsten. Træffetider for samtaler fremgår af hjemmesiden. Der kan bestilles tid pr. telefon eller mail også uden for de aktuelle træffetider. Studenterpræst Nicolai Halvorsen Panum, Blegdamsvej 3 B, lokale København N Tlf. kontor / mobil: praest@sund.ku.dk Hjemmeside: Du finder også studenterpræsten på Facebook StudenterMenigheden i København (SMIK) 26

27 27

28 IT-systemer og hjemmesider for studerende I dette afsnit kan du læse om de IT-systemer og hjemmesider, du skal bruge på din uddannelse. Al information fra universitetet går gennem disse sider. Uddannelseshjemmesider Hver bachelor- og kandidatuddannelse har sin egen hjemmeside med som indgangsportal. På uddannelseshjemmesiden oplyses der om uddannelsens ordninger og bestemmelser, samt de mange muligheder der er for dig som studerende. Studiestartshjemmesiden Da du blev optaget, modtog du et brev med information om studiestartshjemmesiden På denne side får du information om blandt andet campusdage og hyttetur mv. Det er også her du tilmelder dig dem. Når først campusdagene og hytteturen er afviklet, vil der ikke komme ny information på hjemmesiden. KUnet Alle studerende har adgang til Universitetets intranetportal KUnet. På KUnet kan du få adgang til alle de fælles IT-systemer, som du har brug for som studerende. Når du er logget på, får du vist din helt personlige udgave af KUnet s faciliteter for studerende. Du kan finde oplysninger om arrangementer på universitetet, dele såkaldte grupperum med dine medstuderende og se nyheder og meddelelser. Det er også her, du får adgang til de studieadministrative selvbetjeningsmuligheder som for eksempel undervisningstilmelding, oplysninger om eksamen, eksamensnummer, lokaler, tid og sted. Endvidere får du via KUnet adgang til KU s fælles E-læringsplatform, som til dagligt bliver kaldt Absalon. Absalon er et virtuelt læringsmiljø, som formidler informationer og undervisningsmaterialer i forbindelse med kurser mellem underviserne og studerende. og kalender [KU-Brugernavn]@alumne.ku.dk Alle studerende får tildelt en og en elektronisk KU-kalender af universitetet. Dem får du adgang til via KUnet. Universitetet bruger en til at sende vigtige meddelelser til studerende, og derfor skal du med jævne mellemrum tjekke den eller sørge for at indstille dit private program til at hente dine s fra KU-postkassen. På kan du finde vejledninger til de gængse programmer (Hotmail, Gmail, Outlook osv.). Med din nye KU-kalender kan du professionelt planlægge din individuelle studietid. Blandt andet kan du indkalde andre studerende til studiemøder ved automatisk at finde et mødetidspunkt, der passer alle eller synkronisere kalenderen med mobile enheder, således at du til enhver tid kan få overblik over din undervisning, eksamen samt private aftaler. Studieinformationssystemet - SIS I SIS på kan du finde Lektionsplanen, der indeholder oplysninger om alle kurser på Det Naturvidenskabelige Fakultet. I Lektionsplanen kan du finde oplysninger om undervisningstidspunkter, kontaktpersoner, litteratur, eksamensdatoer, med videre, for de enkelte kurser. Lektionsplanen udkommer to gange om året: den 15. maj med kurser i blok et og to, og den 15. november med kurser for blok tre og fire. 28

29 29

30 Det første studieår på din uddannelse Blokstruktur På det Naturvidenskabelige Fakultet undervises der i blokstruktur. Hver blok strækker sig over ni uger. Inden for denne periode skal undervisningen afrundes med en evaluering. Evalueringen kan indgå som en del af undervisningen eller afslutte undervisningsforløbet som en eksamen. Studieåret består af fire blokke, der hver udgør 15 ECTS-point. En blok kan enten bestå af ét kursus á 15 ECTS-point eller opdeles i to lige store kurser á 7,5 ECTS-point. Et års undervisning udgør et årsværk, som er lig med 60 ECTS-point. ECTS står for European Credit Transfer System og bruges i de fleste europæiske lande. De enkelte kurser har fået tildelt ECTS-point således, at antallet af point afspejler arbejdsbelastningen for en gennemsnitsstuderende inklusiv forberedelse, litteratursøgning, eksamenslæsning osv. En blok på 15 ECTS-point svarer altså til et kvart studieårs fuldtidsarbejde. De skemafrie uger I løbet af studieåret er der seks skemafrie uger. De skemafrie uger kan bruges til vejlednings-, informations- og inspirationsaktiviteter, der ikke udløser ECTS point. Det kan for eksempel være kurser i studieteknik, litteratursøgning, brug af vigtige computerprogrammer, oplæg om at håndtere eksamensangst eller at planlægge f.eks. et virksomhedsprojekt. De skemafri uger bruges også til reeksamen. Studieåret 2010/2011 Her kan du se en oversigt over, hvordan de fire blokke og de skemafrie uger ligger i studieåret 2010/2011. Følg løbende med i studieåret ved at Element Uge Start Slut Varighed Bemærkninger Sommerferie /7 29/8 8 uger Skemafri uge 35 30/8 5/9 1 uge Studiestartsugen Blok /9 7/11 9 uger Skemafri uge 45 8/11 14/11 1 uge Efterårsugen Blok /11 30/1 11 uger Blok 2X /11 19/12 5 uger Skemafrie uger /12 2/1 2 uger Juleugerne Blok 2y 1-4 3/1 30/1 4 uger Blok /1 10/4 10 uger Skemafri uge 9 28/2 6/3 1 uge Vinterugen Blok /4 26/6 11 uger Skemafri uge 16 18/4 24/4 1 uge Påskeugen Skemafri uge 26 27/6 3/7 1 uge Sommerugen 30

31 holde dig opdateret i SCIENCE studiekalenderen på Der må ikke lægges undervisning eller ordinær eksamen i de skemafri uger. Her kan evt. lægge reeksamen. Uge 9: reeksamen blok 1, uge 26: reeksamen blok 2 og uge 35 (i år 2011): reeksamen blok 3 og 4. Der undervises ikke følgende dage i blok 4: Hele uge 16, påskeugen, mandag den 25/4 (uge 17): 2. påskedag, fredag den 20/5 (uge 20): St. bededag, torsdag den 2/6 (uge 22): Kr. Himmelfartsdag og mandag d. 13/6 (uge 24): 2. pinsedag. Undervisningsformer På universitet bliver du undervist på mange forskellige måder. Undervisningsformen er afstemt til antallet af studerende og lærestoffet. Her kan du læse om de forskellige undervisningsformer, du kan møde i dit studie: Forelæsninger foregår normalt i auditorier, hvor en underviser gennemgår pensum med fokus på teori. Normalt forelæses der for mange studerende på én gang. Formålet med forelæsningerne er som regel at give overblik over emner inden for pensum eller en oversigt over faktuelt stof. Eksaminatorier, regneøvelser, diskussionstimer og gruppetimer foregår i mindre grupper. Her har du mulighed for sammen med en underviser at arbejde med og diskutere pensum mere i detaljer end ved forelæsningerne. Dette kan ske i form af opgaveløsning eller diskussion af teori og begreber. Laboratorieøvelser og øvelser giver en praktisk tilgang til det teoretiske stof. Under øvelserne kan du udføre eksperimenter, som er relevante for dit fag. Formålet med øvelserne er at prøve de ting af, du har lært til forelæsningerne og regneøvelserne. Kollokvier og seminarer er almindelige undervisningsformer senere i dit uddannelsesforløb. Undervisningen foregår på mindre hold, og det forventes, at du selv deltager meget aktivt i undervisningen. For eksempel kan du og dine medstuderende komme til at fremlægge videnskabelige artikler eller problemstillinger inden for forskningen på dit fag for hinanden. Fremlæggelsen danner så udgangspunkt for en videre diskussion af emner og resultater. Ekskursioner og feltkurser indgår som en del af undervisningen på visse kurser eller som selvstændige undervisningsenheder specielt på biologi, geografi & geoinformatik og geologigeoscience. På ekskursionerne og feltkurserne får du lejlighed til at se den virkelige verden på egen hånd og stifte bekendtskab med at arbejde i felten. De fleste feltkurser er placeret i sommerferien og er af tre til otte dages varighed. Praktisk-pædagogisk undervisning foregår kun på Idræt. Den varierer fra typisk træning/dygtiggørelse af egenfærdigheder, planlægning og gennemførsel af undervisning af dine medstuderende og andre målgrupper til diskussion af metodik og pædagogik. Projekter giver dig mulighed for at arbejde med dit fag inden for et område, du synes er særligt spændende. Det er forskelligt, hvor mange projekter der er på fagene, og om du arbejder alene eller i grupper. Formålet er under alle omstændigheder at give dig mulighed for at arbejde selvstændigt med et emne. Normalt afsluttes projekter med en rapport og evt. en mundtlig eksamen, hvor du fremlægger det, du har fundet ud af. 31

32 Rammer og regler hvad skal du vide Du er startet på en universitetsuddannelse. Det betyder blandt andet, at du selv er ansvarlig for at være opmærksom på og overholde regler og rammer for dit uddannelsesforløb. I det følgende er de mest centrale regler beskrevet. Er du i tvivl om, hvordan det konkret forholder sig i forhold til dit uddannelsesforløb, er du altid velkommen til at kontakte SCIENCE Studenterservice. Vi vil kunne hjælpe dig med at få opklaret dine spørgsmål og overvejelser. Studieordning Til hver uddannelse knytter der sig en studieordning. Studieordningen beskriver en uddannelses enkelte studieelementer, eksamensformer, rækkefølge af kurser, obligatoriske og valgfri kurser med mere. Studieordningen er dermed den overordnede ramme for, hvordan dit studieforløb ser ud. Det er dit ansvar at tilrettelægge dit studie indenfor rammerne af studieordningen, men du kan altid få hjælp til dette af SCIENCE Studie- og Karrierevejledning i SCIENCE Studenterservice, så du kan få integreret dine interesser og faglige ønsker inden for de opstillede rammer. Læs studieordningen for din uddannelse på studerende Om uddannelsen Studieordninger mv. Studieaktivitet Førsteårsprøven Alle studerende skal bestå en førsteårsprøve, der omfatter centrale dele af pensum på første år af uddannelsen, for at kunne fortsætte på uddannelsen. På Det Naturvidenskabelige Fakultet omfatter førsteårsprøven, at du i løbet af første studieår skal deltage i eksamener svarende til 45 ECTS-point. Det er ikke et krav, at du skal have bestået disse eksamener efter det første studieår, men du skal som minimum have deltaget i prøverne. Det vil sige, at du skal være fremmødt til eksamenerne og tjekke, at du er registreret med en karakter og ikke med udeblevet. Kurser med løbende evaluering tæller også med. Senest efter andet studieår skal du have bestået eksamener svarende til 45 ECTS-point fra kurser beliggende på første studieår. På nogle uddannelser er der krav om, at de 45 point udgøres af bestemte kurser. Du kan se, hvilke regler der gælder for dig på uddannelseshjemmesiden for din uddannelse. Du er velkommen til at kontakte studievejlederen for din uddannelse, hvis du har spørgsmål til førsteårsprøven. Læs mere om førsteårsprøven for din uddannelse på ku.dk/studerende Vælg din uddannelse Studieaktivitet Førsteårsprøven. Maksimale studietider Du må maksimalt være 5 år om at gennemføre din bacheloruddannelse og 3 år om at gennemføre din kandidatuddannelse. Dette kaldes for den maksimale studietid. Kravene til studieaktivitet betyder, at du som studerende skal være opmærksom på, hvordan du kan gennemføre din uddannelse indenfor rammerne af de gældende krav til din studieaktivitet. Det er derfor væsentligt, at du etablerer nogle gode studievaner og laver en realistisk studieplanlægning, så du kommer godt igennem uddannelsen med et fagligt og socialt udbytte, og så du kommer i mål 32