Sygeplejestuderende Modul 8

Transkript

1 Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Studiehåndbog kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Sygeplejestuderende Modul 8 Aug. 2013

2 Indhold 1.0. Velkommen til klinisk undervisningsforløb Psykiatrien i Region Syddanmark Præsentation af psykiatrisk afdeling Kolding-Vejle Psykiatri og psykiatrisk sygepleje Hvad er psykiatri? Plejepersonalets rolle Kontaktpersonfunktionen Miljøterapi Sikkerhed, tvang og etik Læring og det kliniske undervisningsforløb Vejledning Didaktiske og metodiske overvejelser Praksisbeskrivelser Refleksion Læringsudbytte og målbeskrivelse for den kliniske undervisning Indholdet i den kliniske undervisning Læringsrummet i ambulant- og Lokalpsykiatrien Introduktion Fælles introduktionsdag for studerende Strukturering af undervisningsforløbet: Den individuelle studieplan Undervisningstilbud Faglig vejledning Studieaktiviteter Medicinopgave Planlagt studieaktivitet. Fremlæggelse af selvvalgt opgave Intern prøve Værd at vide - praktiske forhold Forslag til supplerende litteratur Studiehåndbogens referencer Bilag 1. Refleksionsskema - eksempel Bilag 2. Introduktionsøvelse Bilag 3. Forslag til indhold faglige vejledninger: Bilag 4. Medicinopgave:... 37

3 1.0. Velkommen til klinisk undervisningsforløb Kære sygeplejestuderende! Velkommen til klinisk undervisningsforløb, modul 8, psykiatrisk sygepleje på psykiatrisk afdeling Kolding-Vejle. Vi håber, at du får et lærerigt klinisk undervisningsforløb og sammen med os vil være med til at skabe et godt pleje- og behandlingstilbud for vores patienter. Vi har tilstræbt at skabe et godt studiemiljø, hvor du vil blive inspireret, stimuleret, udfordret og vejledt i din læreproces, og hvor du vil blive mødt som en individuel person/studerende med individuelle personlige, faglige og læringsmæssige kompetencer. Som struktur for forløbet har vi udarbejdet dette materiale, som vi håber kan være med til at skabe overblik og indsigt i det studie- og praksisrum, som du nu begiver dig ind i. Det kræver sanseskarphed og indlevelsesevne at forstå psykiatriske patienters sammenhænge og virkeligheder. Derfor vil dette kliniske undervisningsforløb blive præget af din vilje og evne til at være nærværende og deltage i patientsammenhænge med afsæt i såvel din teoretiske viden og din praktiske erfaring/livserfaring. Du vil øve dig i at forstå, hvad der er på spil og reflektere over oplevelser og overvejelser med henblik på at udvikle psykiatrisk sygeplejefaglige kompetence. Uddannelse og læring i psykiatrien er konstant i bevægelse og udvikling. Der skal være plads til gode ideer og kommentarer også dine! Vi håber, at du får et udbytterigt uddannelsesforløb! Med venlig hilsen De kliniske vejledere Psykiatrisk afdeling Kolding-Vejle Udarbejdet og revideret afuddannelseskoordinator Susanne Vakker Maass, Psykiatrisk afdeling Kolding-Vejle. Senest revideret aug

4 2.0. Psykiatrien i Region Syddanmark. De psykiatriske afdelinger og funktioner i Region Syddanmark er de seneste år samlet i ét sygehus Psykiatrien i Region Syddanmark. Samfundets syn på psykiatrien er i bevægelse med krav om, at patienten med psykiatrisk lidelse skal have samme vilkår som patienter med en somatisk lidelse. Der er fokus på afstigmatisering i forhold til mennesker med en psykiatrisk lidelse. I psykiatrisk afdeling arbejder vi med respekt, faglighed og ansvar, hvilket er de fælles nationale værdier, der er grundlæggende i indsatsen for mennesker med en psykiatrisk lidelse. Vi viser respekt for patienter og pårørende ved at være nærværende vi vægter ordentlighed i det vi gør og siger vi lytter, inddrager og anerkender hinanden og samarbejder. Vi har rum til fornyelse og begejstring, så alle er med til at skabe vækst i fagligheden. Vi sætter faglighed i centrum og bruger hinandens faglighed. Vi deler viden og er åbne over for hinandens ideer og kreativitet. Vi viser ansvar over for både patienten, pårørende og kolleger og det fælles arbejdsmiljø. Desuden fokuseres på forskning, udvikling og uddannelse med vægt på, at den psykiatriske behandling er evidensbaseret, og at sygehuset kvalitetsmæssigt ligger i top både nationalt og internationalt. Der, hvor behandlingen endnu ikke er evidensbaseret, sikrer sygehuset, at afsættet til enhver tid er best practise. Ovenstående værdier betyder, at indsatsen i Region Syddanmark fokuserer på, at patienten med psykiatrisk lidelse har et godt liv og modtager tilbud om behandling, støtte, beskæftigelse, arbejde, uddannelse, fritidsliv og bolig. Vi sikrer gode og sammenhængende patientforløb ved at vægte samarbejde med kommuner, praktiserende læger og det øvrige sundhedsvæsen. Samarbejdet med patienten og dennes pårørende og øvrige netværk prioriteres i patientens pleje- og behandlingsforløb. Aktuelt udbygges lokalpsykiatrien, der ses som indgangsport til behandlingspsykiatrien. Lokalpsykiatrien omfatter distriktspsykiatrien, psykosefunktion, akutfunktion og PsykInfo. For indlagte patienter er der åbent-lukket afsnit. Som behandlingssted sikrer vi patienten en individuel tilgang, helhedstænkning, tilgængelighed med fokus på den enkeltes ressourcer (recovery tankegang). I behandlingen og plejen af patienten anvendes miljøterapi, Åben dialog og kognitiv terapi koblet med et bredt biologisk, psykologisk og socialt syn på sundhed og sygdom. 4

5 3.0. Præsentation af psykiatrisk afdeling Kolding-Vejle. Den 1. januar 2011 er de almenpsykiatriske afdelinger i Kolding og Vejle fusioneret. Det betyder, at afdelingen har en overordnet fælles ledelse. Hvert afsnit har egen afsnitsledelse. Der arbejdes på en øget harmonisering samt på flere matrikler. Psykiatrisk afdeling Kolding-Vejle består af: Lokalpsykiatrien: Almenteam i Kolding, Vejle, Fredericia Opsøgende psykoseteam i Kolding, Vejle, Fredericia Akutteam, Fredericia Døgnafsnit: Åbent afsnit H12, Kolding Åbent afsnit H3, Kolding Lukket afsnit H4/H5, Kolding Gerontopsykiatrisk afsnit H1 Døgnfunktion Åbent-lukket afsnit E31, Vejle Døgnfunktion Åbent-lukket afsnit E32, Vejle Specialfunktioner: Ambulant terapiafsnit, ATA Gerontopsykiatri, Fredericia Selvmordsforebyggelse, Fredericia Oligofreni,Vejle Plejegruppen er i afdelingen repræsenteret af social - og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Tværfagligt samarbejdes med psykiatere, øvrige læger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgiver, psykologer, diætister og sekretærer. Du vil kunne møde patienter indlagt med forskellige psykiatriske lidelser som personlighedsforstyrrelse, angst, affektive sindslidelser, depression, skizofreni, krise og belastningsreaktioner, PTSD, misbrug/afrusning, demente samt patienter med dom til behandling Psykiatri og psykiatrisk sygepleje Hvad er psykiatri? Psykiatri handler som al lægevidenskab om mennesker. I psykiatrien kommer du ind bag facaden hos mennesket og opdager de mest udfordrende og mest problematiske sider ved vores sind. Men samtidig får du også indblik i de smukkeste sider ved mennesket; nemlig vores inderste tanker, følelser og væremåder. Du ser, hvordan sygdom i vores sind kan medføre lidelse for både den syge og hans familie, men også den tilfredsstillelse, der ligger i at hjælpe og i mange tilfælde enten helbrede eller lindre psykisk smerte. Som person er det for mig udviklende (Psykiater Henrik Day Poulsen, udtalelse i Sundhedsprof.dk., marts 2011.) 5

6 4.2. Plejepersonalets rolle. Plejepersonalet, er ofte dem, der er tættest på patienten i miljøet i afdelingen. Plejepersonalet har stort kendskab til patienten og dennes problemstilling og situation og kan dermed bidrage med helhed i forhold til det tværfaglige samarbejde. Hverdagen er ofte fyldt af at koordinere information og dialog omkring og med patienten samtidig med, at plejepersonalet fungerer som rollemodel, skaber relationen med patienten og observerer. Det handler om at møde patienten som et ligeværdigt menneske, skabe tillid og yde omsorg. Plejegruppen støtter, styrker, grænsesætter og udfordrer patienten. Det bærende i psykiatrisk sygepleje er at lære at skabe en relation til patienten, hvor kommunikationen er det vigtigste arbejdsredskab. Kommunikation er ikke blot en procedure eller rutinepræget opgave, der kan indlæres som at skifte en forbinding. Enhver kontakt til patienten kræver en god kommunikation, hvilket stiller krav til plejepersonalets opmærksomhed. Det kræver bevidsthed om kommunikationens betydning både i det vi siger og de signaler, som vi udstråler Kontaktpersonfunktionen. Nedenstående modul symboliserer de opgaver, som kontaktpersonen varetager. Sygeplejen organiseres ud fra kontaktpersonordning, hvor alle patienter tildeles 2-3 kontaktpersoner. Som sundhedsfaglig kontaktperson er plejepersonalet ansvarlig for at skabe relationen til patienten og dennes netværk. Kontaktpersonen varetager den direkte sygepleje og er ansvarlig i forhold til tilrettelæggelse af patientens forløb. 6

7 Som studerende vil du varetage kontaktpersonfunktionen som medkontaktperson for 1-2 patienter, og du vil altid samarbejde med et uddannet personale omkring patientplejen Miljøterapi. I psykiatrien vægtes miljøterapi, som er en behandlingsmåde, hvor der bevidst og struktureret udnyttes mulighederne i miljøet til at udvikle patientens evne til at klare dagligdagens aktiviteter og samvær med andre. Miljøterapien praktiseres forskelligt i de enkelte afsnit. Det handler om at være sammen med patienten og tage del i miljøet ved fx at dække bord, gå tur, spille spil. Disse aktiviteter kan være med til at skabe struktur og forudsigelighed i hverdagen for patienten. Aktiviteterne har et terapeutisk formål, hvor både fysioterapeuter, ergoterapeuter og plejepersonalet fungerer som rollemodeller og tager del i de miljøterapeutiske aktiviteter og er synlige og tilgængelige i miljøet. Ved at deltage i miljøterapien sammen med patienten får du mulighed for at skabe en relation til patienten. I vil kunne mødes om en opgave som ligeværdige mennesker. Det er vigtigt at være opmærksom på, at du er rollemodel for patienten. Det handler om at turde være til stede i miljøet og bruge dine sanser. Som studerende deltager du aktivt i miljøet, der vægtes som et vigtigt læringsrum. Når du færdes i miljøet, er der mange perspektiver, som du kan forholde dig til, hvilket nedenstående model illustrerer: (Modellen er udarbejdet af klinisk vejleder Anni Nydam, Psykiatrisk afd. Kolding-Vejle) 7

8 4.5. Sikkerhed, tvang og etik. Det er væsentligt, at du kender til, hvordan tilspidsede situationer kan forebygges samt, hvordan du bedst muligt sikkerhedsmæssigt færdes i en psykiatrisk afdeling. Du vil som det øvrige personale bære alarm og vil blive instrueret i anvendelsen af denne. Det er din opgave at passe på dig selv og mærke efter, hvordan du har det og sammen med personalet tage vare på hinanden (Se i øvrigt folderen Gode råd om sikkerhed, der udleveres ved introduktionen) Som studerende vil du aldrig tage aktivt del i konflikthåndteringen ved voldsomme hændelser. Det er din opgave at skabe ro i afsnittet, skærme og vise omsorg for øvrige patienter og ikke at løbe til alarmsituationer. Det er det uddannede personalets opgave! Som studerende i en psykiatrisk afdeling opfordres du til at gøre dig overvejelser i forhold til personalesikkerhed og tvang. Disse overvejelser kan omhandle følgende: Personalesikkerhed Hvilke overvejelser gør jeg mig i forhold til min sikkerhed i afsnittet? Hvordan placerer jeg mig mest korrekt sikkerhedsmæssigt i et rum? Hvilke overvejelser gør jeg mig, når jeg er i et køkken sammen med en patient? Hvordan placerer jeg mig under en gåtur med en selvmordstruet patient? Hvilke overvejelser gør jeg mig, når jeg skal ud at gå tur med en patient, som jeg ikke kender? Hvad gør jeg, hvis en patient betror mig, at han har selvmordstanker? Hvad er min funktion i afsnittet, hvis der sker noget voldsomt i afsnittet? Hvad er min funktion, når der er alarm? Hvad skal jeg gøre, hvis jeg føler mig truet og/eller har oplevet noget voldsomt? Hvilke overvejelser gør jeg mig om min påklædning i afsnittet? Tvang Hvornår må der anvendes tvang overfor en patient? Hvad er rød- og gul tvang? Hvornår kan en patient tvangstilbageholdes? Hvem kan tvangstilbageholde og hvad vil det sige? Hvilke rettigheder har en patient, der har været udsat for tvang? Hvordan foregår tvangsmedicinering? Hvornår har personalet ret til at tilbageføre en patient, der har forladt afsnittet? Etik Hvad tænker du om, at der kan anvendes tvang mod en patient i et psykiatrisk afsnit? Er det ret og rimeligt, at der kan anvendes tvangsforanstaltninger mod en patient? Hvad tænker du om, at patienterne har mulighed for at klage over behandlingen? Hvilke etiske og moralske overvejelser gør du dig i din sygepleje? Eksempler på etiske dilemmaer! 8

9 5.0. Læring og det kliniske undervisningsforløb Vejledning. Du vil blive hjulpet til at sætte ord på din teori om praksis (praksisteori) ved, at du vil blive stillet åbne og refleksive spørgsmål. Vejledningen kan foregå mundtligt og/eller med skriftligt materiale som grundlag. Du må forvente at skulle forberede dig. Det er den kliniske vejleders ansvar at vurdere og udvælge patienter og situationer, som du kan tilknyttes, og det er den kliniske vejleders ansvar at vejlede dig gennem din læringsproces med at udvikle faglige og personlige kompetencer og kvalifikationer til din udøvelse af psykiatrisk sygepleje. Dine læringsmæssige kompetencer og kvalifikationer vil blive udfordret og stimuleret, og vi forventer, at du gør brug af forskellige læringsmetoder og -redskaber. Vi forventer, at du er ansvarlig i forhold til anvendelse af de tilstedeværende uddannelsesmuligheder, og at du er aktiv i studiet af psykiatrisk sygepleje, - både ved selv at tage del i afdelingens sygeplejeopgaver og personligt være på spil, - men også når du observerer sygeplejen udført af det erfarne plejepersonale Didaktiske og metodiske overvejelser. Som de patienter, vi møder i psykiatrien, bærer vi hver især med os viden, færdigheder, holdninger og erfaringer fra vort levede liv. Det er væsentligt, at du er opmærksom på dig selv som person, at du tør være dig selv, være autentisk til stede. For at du kan handle meningsfyldt i mødet med patienter og de dilemmaer, der findes i psykiatrien, vil vi skabe mulighed for, at du kan skærpe din motivation for feltet ved at: Du får rum til at være i miljøet sammen med patienter og kolleger. Du får mulighed for at omsætte dine evner og færdigheder i meningsfulde læreprocesser og samtidigt vil du kunne opleve, at du udvikler dig personligt. Din kliniske vejleder vil inspirere dig fagligt, udfordre dig og vejlede dig. I din læreproces vil vi støtte dig i at være søgende og spørgende, indtil du bliver konstaterende og forklarende. Vi vil støtte dig i divergent tænkning, evnen til at se mangfoldigheden og fornemme følelser ud fra almene oplevelser. Mundtlighed er en fremherskende kultur i psykiatrien. Det talte sprog og billedsproget rummer mulighed for flertydig formidling og emotionel tilgang. Når du evner at se, fornemme og mærke dilemmaer etisk og moralsk, vil du begrebsligt og kognitivt kunne finde problemerne og finde andre og nye måder at forstå og handle på, - og fornemme når dine kognitive og følelsesmæssige valg er modstridende (konfliktpræget). I dilemmaer finder du drivkraft til at udforske feltet yderligere. Det handler om at være til stede i praksisrummet. Det er her, at du vil kunne opleve dilemmaer uforudset og situationsspecifikt, - men også her du vil kunne udfordres bevidst af din kliniske vejleder. Din erkendelse af og metaforståelse for oplevede situationer vil kunne ske ved at du: Reflekterer med kolleger og kliniske vejledere om det oplevede Observerer, hvad der sker omkring dig og forholder dig til din egen fortolkning af det, der reelt sker i praksisrummet Reflekterer i forhold til teorier 9

10 Psykiatrisk afdeling opleves af mange som en meget anderledes praksis. Der er mange nye oplevelser fra den allerførste dag. Vær sanseskarp og opmærksom på, hvilke indtryk det giver anledning til. Vær opmærksom på disse indtryk som en væsentlig forudsætning for at mærke egne grænser, styrke lysten til at prøve dem af og måske finde mod og motivation til at overskride eller flytte dem. Gennem hele processen er det også væsentligt at fokusere på nøjagtig så mange dilemmaer, som du kan håndtere ad gangen, altså ikke flere end du kan rumme - uden at blive væltet af dem. Sygeplejekompetence handler både om beføjelse og kvalifikation, om overensstemmelse imellem sværhedsgraden (kompleksiteten) af den sygeplejeopgave der tildeles, - og en relevant og tilstrækkelig viden, færdighed og holdning hos den, der skal vurdere, planlægge og varetage den. Ansvaret for, at der er overensstemmelse imellem opgavens art og din kompetence, er både dit og den kliniske vejleders. I begge har styringsansvar i forhold til det kliniske undervisningsforløb dels gennem præsentation og synliggørelse af aktuelle læringsmuligheder dels gennem aktivt engagement og deltagelse Praksisbeskrivelser For at øve din evne til at koble teori og praksis, anbefales det, at du udarbejder praksisbeskrivelser. Disse kan danne udgangspunkt for efterfølgende vejledning med din kliniske vejleder. En praksisbeskrivelse er en beskrivelse af en situation, hvor du har deltaget i plejen af en patient. Ved at du beskriver situationen, støttes du i en systematisk refleksionsproces, hvor du bevidstgøres om din sygepleje ved, at du inddrager teori og erfaring og kan se alternative handlemuligheder i sygeplejen. Situationen skal være kortvarig og skal kunne beskrives på max 1 A4-side. Praksisbeskrivelsen består af to dele: En beskrivelse af en patientsituation, som har gjort indtryk på dig En refleksion i forhold til den beskrevne situation. En praksisbeskrivelse kan være både mundtlig og skriftligt og du kan anvende denne: alene i et samarbejde med andre uddannelsessøgende (v. fx Faglig vejledning) i et samarbejde med vejleder/andre personaler Refleksion At reflektere betyder at kaste tilbage. Man kaster sine tanker tilbage, hvilket vil sige, at man vender tilbage til det, der skete, i tankerne. Man træder et skridt tilbage og prøver at se situationen på afstand for at analysere og lære af situationen. Man lærer af det, der er sket og får derved ny erfaring og ny forståelse, der kan bruges i nye sammenhænge. Refleksion kræver tid og ro for at kunne forholde sig til en situation. Det handler om at være kritisk at stille spørgsmål til både egne og andres handlinger. 10

11 Som studerende kan du reflektere med dig selv, hvor du nedskriver dine tanker brug gerne et refleksionsskema (Bilag 1). Det anbefales, at du reflekterer med din kliniske vejleder eller andet personale, hvor du ved at fortælle, får sat ord på dine handlinger og tanker, der kan hjælpe dig til at se situationen bedre og måske på en ny måde. Det aftales individuelt med vejleder, hvorledes refleksionen skal foregå. Det forventes, at du er reflekterende og øver din evne til at reflektere. Når du skal reflektere kan du stille dig selv følgende spørgsmål: Hvad skete der? Hvad gjorde du? Hvad tænkte du? Hvad følte du? Hvad gik godt? Hvad gik mindre godt? Hvorfor skete det? Hvad blev konsekvensen af det skete? Dernæst kan du efterfølgende stille følgende spørgsmål: Hvilke konklusioner kan du trække? Hvilke teorier kan du bruge/brugte du til at forstå, hvad der skete? Mangler du evt. ny viden, som kan belyse, hvad der skete? Hvad har du lært? Det er her, at du arbejder med din kobling af teori/praksis! Du får mulighed for at bruge det, som du har lært, og du bliver bevidst om, hvad du mangler viden om. Dernæst afslutter du refleksionen med følgende spørgsmål: Hvordan kan du bruge det, som du har lært? Hvad vil du gøre, hvis du kommer i en lignende situation? 5.5. Læringsudbytte og målbeskrivelse for den kliniske undervisning. Det sygeplejefaglige tema i modul 8 er sygepleje i individuelle patientforløb til mennesker med psykiske sygdomme. Modulets overordnede idé er, at du skal have mulighed for at udforske, bearbejde og agere i kliniske sygeplejefaglige problemstillinger ud fra teoretiske såvel som kliniske kundskaber omhandlende omsorg, etik, relationer, kommunikation, vejledning, sygdomslære og farmakologi. Du får mulighed for at skabe samt være i relationer med et andet menneske, hvilket er det bærende i den psykiatriske sygepleje. Sygeplejen retter sig imod problemidentificerede - problematiske og akutte sygeplejesituationer, hvor du lærer at identificere, tolke og tyde situationer og derved afklarer patientens behov for sygepleje samt udfører sygeplejen i de konkrete situationer (jvf. Semesterbeskrivelse modul 8, UCL). Gennem deltagelse som medkontaktperson til patienten og gennem deltagelse i fælles aktiviteter i arbejdsfællesskabet, samtidig med refleksion over praksis, vil du kunne opnå læringsmuligheder omkring centrale elementer i den specifikke psykiatriske sygepleje, som samlet set rummer mulighed for at opnå læringsudbyttet for modulet. 11

12 Modulets læringsudbytte er, at du kan: Begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis., udviklings- og forskningsbaseret viden om sygeplejevirksomhed af relationel kommunikativ og vejledende karakter Reflektere over etiske og juridiske problemstillinger i relation til patienten/borgeren med psykiske problemer og sygdomme Redegøre for karakteristika vedrørende udvalgte psykologiske krisetilstande og psykiske sygdomme Observere og identificere fænomener knyttet til psykologiske behov og reaktioner på problemer, sygdom og lidelse Tilrettelægge, udføre og evaluere sygepleje til patienter/borgere under hensyntagen til udvalgte psykologiske og eksistentielle aspekter som identitetsopfattelse, krise og angst og psykisk sygdom med respekt for den enkeltes integritet Anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter/borgere Identificere dilemmaer og handle forsvarligt under hensyntagen til aktuel lovgivning og etiske retningslinjer Etablere, fastholde og afslutte professionelle relationer, dialog og samspil med patienter, pårørende, andre i det sociale netværk og samarbejdspartere Anvende kommunikative færdigheder og udføre sundhedspædagogisk virksomhed for patienter, pårørende og andre Dine læringsmål er følgende: At du kan etablere, fastholde og afslutte professionelle relationer med psykiatriske patienter At du udfører sygepleje af relationel, vejledende og sundhedsfremmende karakter til den psykiatriske patient og dokumenterer dette At du identificerer sygeplejefaglige problemområder, knyttet til behov og reaktioner hos den psykiatriske patient og dokumenterer dette At du handler forsvarligt under hensyntagen til aktuel lovgivning og etiske retningslinjer At du inddrager de sygeplejemetoder, der anvendes på det kliniske undervisningssted At du fremlægger og reflekterer over forslag til sygeplejetiltag, der er velbegrundede og vidensbaserede og imødekommer den psykiatriske patients behov for sygepleje At du mundtligt redegør for medicin ordineret til en udvalgt patient Indholdet i den kliniske undervisning. Indholdet vil være med udgangspunkt i det enkelte kliniske undervisningssted og dennes tilgang til sygeplejen. Indholdet kan omhandle følgende: Etablering, fastholdelse og afslutning af relationer til patient/borger, pårørende og personale Observation og identifikation af fænomener knyttet til behov og reaktioner hos borger/patient Kommunikative og vejledende færdigheder i psykiatrisk sygepleje Identifikation af dilemmaer og forsvarlig handling Etiske og juridiske problemstillinger Miljøterapi Jeg-styrkende sygepleje 12

13 Kognitiv tilgang til sygeplejen Systemisk tilgang til sygeplejen Begrebet Åbne samtaler Konflikthåndtering Motivation Dokumentation Metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter. (Se modulbeskrivelse modul 8, UCL, aug. 2013) Den kliniske vejleder planlægger sammen med dig dit kliniske undervisningsforløb. Vejledningen kan være sags- eller temaspecifik enten individuelt eller i gruppe og kan være inspireret af Kolb's læringscirkel (Se model). Vejledningen baserer sig på de refleksioner, du har gjort dig i forhold til sagen/temaet ud fra læringscirklen og hen i forløbet under inddragelse af domæneperspektivet som tidligere omtalt. Det konkrete: oplevelsen Det ydre: handlingen Det indre: meningen Det abstrakte: begrebsliggørelsen (Model 1 Kolbs læringscirkel, Illeris 1995) 5.7. Læringsrummet i ambulant- og Lokalpsykiatrien. I ambulant- og Lokalpsykiatrien arbejder sygeplejersken oftest som primærbehandler, hvilket vil sige, at sygeplejersken er hovedansvarlig for de patienter, som sygeplejersken har kontakt med. Sygeplejersken arbejder ofte i et tværfagligt team, og patientkontakten foregår primært individuelt. Som studerende i ambulant- og Lokalpsykiatrien vil du arbejde tæt sammen med din kliniske vejleder/personalet, der indgår i teamet. Læringsmiljøet vil hovedsagligt være observerende og reflekterende, da patientforløbene kan være meget komplekse. Som studerende vil du følge din kliniske vejleder/personalet til samtaler, forsamtaler og besøg hos patienten, hvor der også kan være pårørende tilstede. Du vil deltage i støttende, terapeutiske samtaler og lærer at observerer sygdomssymptomer. Du vil kunne møde mange forskellige patienter og vil ikke nødvendigvis kunne opbygge en længerevarende relation til disse, da dette i sig selv kan være en udfordrende opgave for sygeplejersken, der kan udvikles over længere tid end dit kliniske undervisningsforløbs varighed. 13

14 Du vil derimod lære at skabe kortvarige relationer. Du vil i løbet af dit kliniske undervisningsforløb få mulighed for at deltage aktivt ved samtaler og på denne måde udvikle selvstændighed. Kontakten til patienten kan foregå på afdelingens kontorer, i patientens eget hjem eller andet sted, hvor det er hensigtsmæssigt. Vær opmærksom på din rolle, når du er besøgende i patientens hjem. Du vil ikke selvstændigt tage på besøg hos patienter dette af sikkerhedsmæssige årsager samt med baggrund i, at det ofte er komplekse patientforløb. Behandlingen er ofte en kombination af samtaleterapi, psykoedukation og medicinsk behandling. Ofte er patienternes problematikker ikke afklarede, når de tilknyttes ambulant- og Lokalpsykiatrien, hvorfor du som studerende kan få indblik i diagnostisk udredning og tværfagligt samarbejde Introduktion Den første dag møder du i afsnittet/teamet, hvor du modtages og introduceres af en klinisk vejleder (eller andet personale). Introduktionen tager udgangspunkt i dit kliniske undervisningssted og kan omhandle følgende: Dag 1-5 Introduktion i afsnittet/teamet ud fra introduktionsprogrammet: Rundvisning i afsnittets/teamets og afdelingens fysiske rammer herunder introduktion til alarmsystem, hjertestop- og brandmateriale, patientkald, værdiskab, kaffekasse, introduktion til afsnittes personale, syge/raskmelding, personaleadr. bog m.m. Introduktion til afsnittets plejeform (kontaktpersonsystem) og Sygeplejefaglig referenceramme. Gennemgang af patienttavler, patientkategorier, tværfaglige samarbejdspartnere, konferencer. Introduktion til afsnittes/teamets døgnrytme deltagelse i personalefora Introduktion til medicinrum (kan foregå senere i forløbet) Evt. udarbejdelse af arbejdsplan planlægge forventningssamtale Evt. introduktion til EPJ/Cosmic Følge klinisk vejleder/personale i det daglige arbejde og være observerende i miljøet. Du opfordres til at udføre introduktionsøvelsen se bilag 2. Introduktionsøvelse. Denne kan udføres enten alene eller sammen med andre studerende i samme afsnit Fælles introduktionsdag for studerende. Sidst i din første introduktionsuge, vil du mødes med øvrige studerende, modul 8, der er tilknyttet afdelingen til en fælles introduktionsdag, der varetages af uddannelseskoordinatoren. Dagen lægger op til erfaringsudveksling og aktiv deltagelse fra de studerende. Den fælles introduktion omhandler følgende: 1. Præsentationsrunde fokus på psykiatrisk kendskab samt forventninger til modulet samt drøftelse af oplevelser og tanker for den første uge i praksis 2. Orientering om psykiatrisk afdeling. 3. Drøftelse af, hvordan er det at være studerende i psykiatrisk afdeling: - Fokus på studieaktiviteter - Den generel individuel studieplan læringsaktiviteter - Uddannelseskoordinatorens funktion 14

15 - Påklædning og hygiejne - Sikkerhed 4. Introduktions -DVD Fortællingen om Maria og din arbejdsplads 6. Afrunding og evaluering af dagen Forberedelse til fælles introduktionsdag: Alle studerende bedes enten enkeltvis eller i grupper (studerende i samme afsnit) forberede en kort præsentation af det kliniske undervisningssted, der kan omhandle følgende: - Hvilken type afsnit? - Hvor mange sengepladser - Hvilke typer patienter? - Hvad er afsnittet/teamet fx optaget af? - Hvem samarbejdes der med? (tværfaglige grupper) Strukturering af undervisningsforløbet: Dit undervisningsforløb inddeles overordnet i 3 perioder: 1. Introduktions- og planlægningsperioden (incl. Forventningssamtale) uge 1-2: Du vil blive introduceret til afsnittet/teamet og afdelingen og drøfte det kliniske uddannelsesforløb. Du planlægger sammen med din kliniske vejleder dit kommende forløb (ved forventningssamtalen og ved udarbejdelse af den individuelle studieplan) 2. Øvelses/træningsperioden (incl. Midtvejssamtale) uge 3-8: Du indgår i samspil med din kliniske vejleder/øvrige personale i varetagelsen af den psykiatriske sygepleje. Under vejledning fordyber du dig og øver dig i at udføre psykiatrisk sygepleje. 3. Selvstændigheds- og færdighedsperioden (incl. Intern prøve og slutevaluering) uge 9-10: Du afslutter dine relationer til patienter og pårørende og videregiver din viden om og samarbejder med patienten. Du forbereder dig til afvikling af intern prøve Den individuelle studieplan. Som arbejdsredskab til planlægning af dit kliniske undervisningsforløb udarbejder du en individuel studieplan i samarbejde med din kliniske vejleder. Ved den fælles introduktion vil du blive introduceret til en generel studieplan, som du sammen med din kliniske vejleder tilpasser dit læringsforløb. Den generelle studieplan er udarbejdet med udgangspunkt i mål for det kliniske undervisningsforløb, som du tilpasser de konkrete uddannelsesmuligheder ud fra dine uddannelsesbehov. Den generelle studieplan tilsendes af uddannelseskoordinatoren til både den studerende og den kliniske vejleder på mail, således at denne kan tilrettes elektronisk. Den studerende tilføjer datoer for undervisningstilbud. Studieplanen skal omfatte følgende: - Fremmøde på det kliniske undervisningssted - Tidspunkt for undervisning og vejledning - Undervisningens indhold og form - Studieaktiviteter, herunder hvilke opgaver den studerende skal afvikle for at kunne indstilles til klinisk prøve samt tidspunkt for gennemførelse af den interne kliniske prøve. 15

16 - Aftaler om prøve- og evalueringstidspunkt. Det er den kliniske vejleders ansvar at sende den individuelle studieplan skal til medeksaminator, UCL, senest i 4.uddannelsesuge som orientering om uddannelsesforløb (medeksaminator oplyses af uddannelseskoordinator så snart denne er kendt) Undervisningstilbud. Du vil modtage en undervisningsplan for dit kliniske forløb. Disse datoer indføjer du i din individuelle studieplan. Det forventes, at du tilrettelægger din studietid således, at du vægter at deltage i disse. Såfremt du bliver forhindret i at deltage, bedes du melde afbud til underviser/uddannelseskoordinator. Undervisningen vil primært foregå på afdelingens forskellige matrikler. Du vil modtage fælles undervisning omhandlende: ECT-behandling Tvangsforanstaltninger Konflikthåndtering Kognitiv terapi Faglige vejledninger Introduktion til intern prøve Faglig vejledning. Du vil i løbet af dit kliniske undervisningsforløb mødes med øvrige studerende og uddannelseskoordinatoren til faglige vejledningstimer (refleksionstimer), hvor vejledningen tager udgangspunkt i dine praksisoplevelser set ud fra et bestemt team. De konkrete temaer er: kommunikation relationen, medicinsk behandling, etik og tvang. 1-2 studerende skiftes til at fremlægge et oplæg omkring det valgte tema (se forslag til indhold bilag 3), hvorefter temaet drøftes som fælles refleksion blandt de studerende og uddannelseskoordinatoren. De studerende vælger selv, hvorledes fremlæggelsen afvikles. Alle studerende forventes at forberede sig i forhold til temaet for den faglige vejledning, således, at alle studerende kan byde ind med refleksioner og faglige overvejelser. Af undervisningsplan fremgår hvilket afsnit/team, der er ansvarlig for fremlæggelse. Der lægges vægt på de studerendes optagethed i praksis og de studerendes erfaring inddrages. Formålet er, at de studerende reflekterer over egen praksis og formår at koble teori/praksis. Ved at arbejde med de enkelte tema sikres, at den enkelte studerende reflekterer over de valgte temaer som forberedelse til afvikling af intern prøve. 16

17 Den faglige vejledning anbefales at tage udgangspunkt i den studerendes oplevelser i praksis og vejledningen kan ses ud fra Kolbs læringsteori se nedenstående model. Kolbs læringscirkel: Studieaktiviteter. For at blive indstillet til intern prøve skal den studerende have gennemført en fastlagt studieaktivitet i forhold til medicingivning samt en planlagt studieaktivitet, der er en fremlæggelse af en selvvalgt opgave: Se efterfølgende sider Medicinopgave. Du aftaler individuelt med din kliniske vejleder, hvornår du afvikler din medicinopgave. Opgaven omhandler en mundtlig fremlæggelse af medicin, som gives til en patient, som du er medkontaktperson. Det anbefales, at du anvender skemaet bilag 3, der præciserer, hvilke områder, du forventes at forholde dig til for at afvikle opgaven. Du kan evt. forberede dig sammen med medstuderende, og I kan fremlægge for hinanden. 17

18 Planlagt studieaktivitet. Fremlæggelse af selvvalgt opgave. Forslag til materiale til fremlæggelse: Udarbejdet dokumentation af plejen i Cosmic i forhold til tildelte patient Situationsbeskrivelse omhandlende en tildelt patient Ugeskema (plan) i forhold til tildelte patient Indhold: Den planlagte studieaktivitet skal tage udgangspunkt i et plejeforløb af en patient, som den studerende er medkontaktperson for. I fremlægningen skal der fremgå systematiske teoretiske overvejelser, hvilket vil sige, at den studerende skal: Identificere patientens problemområder og dernæst redegøre for og begrunde valget af de psykiatriske sygeplejehandlinger på baggrund af litteratur og eventuelle erfaringer. De teoretiske overvejelser kan tage udgangspunkt i det, som er beskrevet i semesterbeskrivelsen under undervisningens og vejledningens indhold: Etablering, fastholdelse og afslutning af relationer til patient/borger, pårørende og personale Observation og identifikation af fænomener knyttet til behov og reaktioner hos borger/patient Kommunikative og vejledende færdigheder i psykiatrisk sygepleje Identifikation af dilemmaer og forsvarlig handling Etiske og juridiske problemstillinger Miljøterapi Jeg-styrkende sygepleje Kognitiv tilgang til sygeplejen Systemisk tilgang til sygeplejen Begrebet Åbne samtaler Konflikthåndtering Motivation Dokumentation Metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter. Rammer: Studieaktiviteten afvikles i et personaleforum, der giver mulighed for yderligere refleksion og feedback på den udførte aktivitet. Den studerende aftaler med den kliniske vejleder endelige rammer for afviklingen. Den studerende aftaler med den kliniske vejleder dato for fremlæggelsen senest i forbindelse med udarbejdelse af den individuelle studieplan. Fremlæggelsen finder sted på det kliniske undervisningssted før afholdelse af den interne prøve. Aktiviteten afvikles oftest sidst i den studerendes forløb ca. i 8. uge. Aktiviteten kan ses som en del af den studerendes forberedelse til intern prøve. 18

19 5.15. Intern prøve. Det kliniske undervisningsforløb afsluttes med en klinisk prøve, der afholdes på det kliniske undervisningssted inden for de sidste to uger. Prøven bedømmes bestået/ikke-bestået. Forudsætning for at kunne gennemføre intern klinisk prøve er, at den studerende har gennemført en medicinopgave, har gennemført en planlagt studieaktivitet (selvvalgt opgave) samt har opfyldt deltagelsespligten i det kliniske forløb = 240 timer (ca. 30 timer/ugt.) Formål: Den interne kliniske prøve er en praktisk gennemførelse af og en teoretisk redegørelse for sygeplejen til 1-2 patienter med psykisk sygdom. Den praktiske og den teoretiske eksamination afvikles på forløb over flere dage. Den praktiske del af prøven skal vise, at den studerende behersker at udføre sygepleje, herunder kan kommunikere, vejlede, koordinere samt skabe et relationelt forhold til patienter med psykiske lidelser. Den praktiske del behøver ikke afvikles samlet men fordeles over flere dage. Den teoretiske del af prøven skal vise, at den studerende kan reflektere teoretisk over udvalgte dele af plejeforløbet og kan anvende relevante skriftlige redskaber i dokumentation af plejen. Sygeplejen retter sig mod problemidentificerede, problematiske og akutte sygeplejesituationer, hvor den studerende skal vise, at denne kan reflektere over samt identificere, tolke og tyde situationen og patientens behov samt kan udføre sygepleje i en her og nu situation. Målene for intern prøver er, at den studerende: At den studerende med baggrund i praksis-udviklings og forskningsbaseret viden om psykiatrisk sygepleje: Selvstændigt udfører den planlagte sygepleje til den /de udvalgte patienter, så patienternes behov er imødekommet Planlægger og gennemfører et vejlednings- og/eller et kommunikationsforløb i samarbejde med en patient med psykisk sygdom Selvstændigt anvender procedurer og redskaber til medicingivning til den/de udvalgte patienter Dokumenterer og begrunder udvalgte dele af sygeplejeinterventionerne og det udførte vejlednings- eller kommunikationsforløb og inddrager refleksioner over de relationelle og kommunikative eller vejledende forhold fra den kliniske praksis Identificerer dilemmaer og handler forsvarligt ud fra sygeplejefaglig viden, samt etiske og juridiske retningslinjer 19

20 Den praktiske udførsel af den interne prøve Tid Den studerende Den kliniske vejleder De sidste 2 uger af den kliniske undervisning Tildeles 1-2 patienter ud fra den gruppe af patienter, som den studerende har deltaget aktivt i plejen af. Drøfter sammen med vejlederen, hvilke situationer hos patienten/patienterne, der kan vælges til at belyse det relationelle forhold, vejledning og kommunikationsforløb samt medicinadministration på prøvedagen. Afgør i samarbejde med den studerende, om der skal medvirke en eller to patienter for, at den studerende kan belyse målene i prøven. Den studerende øver sig i at udføre den psykiatriske sygepleje selvstændigt i dagene op til den praktiske del af prøven. Følgetimer / Den praktiske del (max 2 timer) På prøvedagen fremlægger den studerende planen for det praktiske forløb for vejlederen og udfører selvstændigt den grundlæggende psykiatriske sygepleje til den/de udvalgte patienter. I den udførte sygepleje skal der indgå vejledning og kommunikationsforløb med en patient samt medicinadministration. Prøven / Den teoretiske del (max 1 time) Den studerende kan vælge at inddrage en hjælper i plejeforløbet, og skal i så fald begrunde valget. Den studerende indleder med at fremlægge disposition for den teoretiske del, hvor den studerende kommenterer og begrunder den udførte sygepleje (den praktiske del). Den kliniske vejleder skal give den studerende mulighed for at reflektere over samt begrunde den udførte pleje ved at indgå med spørgsmål til det praktiske forløb. Den studerende skal selvstændigt inddrage refleksioner og begrundelser 20

21 over det relationelle forhold, de juridiske og etiske forhold samt vejlednings- og eller kommunikationsforløbet med den/de udvalgte patienter. Den studerende afslutter den teoretiske del med en kort evaluering af den udførte sygepleje til den /de udvalgte patienter. Bedømmelsesgrundlaget: Prøven bedømmes som en samlet præsentation af den praktiske og teoretiske del. Den studerende kan medbringe egne noter. Det forventes ikke, at den studerende udleverer skriftligt materiale til den kliniske vejleder og medeksaminator Prøven er bestået, når den studerende som minimum viser en tilstrækkelig præsentation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af målene. Den tilstrækkelige præsentation er kendetegnet ved at være noget usammenhængende og noget uklar samt præget af væsentlige mangler (BEK. Nr. 262 af 20/03/2007). Der må ikke udtales bedømmelse af dele af prøveforløbet før hele forløbet er gennemført. Votering sammen med medeksaminator (ca. 10. min.) Den studerende kan ikke kan overvære voteringen. Bedømmelsen meddeles af eksaminator bestået / ikke bestået og følges op af kort begrundelse. Kilde Modulbeskrivelse modul 8, aug

22 6.0. Værd at vide - praktiske forhold. Afløsning i psykiatrien I psykiatrien anvendes ofte faste vagter. Er du efter endt klinisk forløb interesseret i eventuel afløsning, kan du blive skrevet op ved din respektive leder. Alarmer Du bærer som det øvrige personale en alarm. Hensigten er, at du skal kunne tilkalde hjælp, hvis du har brug for hjælp eller anden kollega har brug for hjælp. Gør det til en fast vane hver morgen straks at tage alarmen på. Husk at placere alarmen på tøjet, så den ikke er skjult. Nærmere instruktion får du ved introduktionen i afsnittet. Studerende, der er tilknyttet Lokalpsykiatrien, bærer ikke alarmer. Alarmsituationer Det er ikke din opgave at tage aktivt del i alarmsituationer. Du bliver ikke uddannet i at tage del i voldsomme situationer, men som studerende er det din opgave at forblive i afsnittet og skabe ro blandt patienter, såfremt der opstår voldsomme situationer eller personale forlader afsnittet for at hjælpe i andre afsnit. Ansvarsforsikring Du er som de øvrige medarbejdere på sygehuset dækket af en lovpligtig ansvarsforsikring. Forsikringen dækker de tingsskader, du eller sygehuset uforsætligt kan komme til at forvolde andre i forbindelse med arbejdet. Beklædningsgodtgørelse Der ydes ikke godtgørelse for brug af eget tøj. Brand Orienter dig i afsnittene/teamet, hvor du finder brandmateriale og brandposter I Kolding og Vejle: Ring eller slå glasset ind v. brandpost Fredericia: Ring 112 Beredskab - brandkursus Alle medarbejdere i Region Syddanmark skal årligt afvikle en e-learning brandtest, hvilket ligeledes gælder alle uddannelsessøgende. Du bedes derfor afvikle brandtesten gerne tidligt i dit forløb. Det tager ca. 40 min. at udføre testen, som du finder på internettet ved at anvende følgende link: Du bedes orientere beredskabssygeplejerske Pia Merete Andersen, når du har afviklet din test. Bibliotek/litteratur Alle afsnit har et lille udvalg af psykiatrisk faglitteratur. Et lidt større udvalg af litteratur og tidsskrifter er samlet i lægebiblioteket på 3. sal (Vejle) og i konferencerum 1 (Kolding). Bøgerne kan ikke hjemlånes, men kig og læs, mens du er i afsnittet eller besøger biblioteket. 22

23 Cosmic 4. februar 2013 indfører afdelingen nyt elektronisk dokumentationsredskab Cosmic. Du vil modtage introduktion til redskabet i dit team/afsnit og det anbefales, at du rådfører dig med personalet og superbrugere i dit afsnit/team. Du får udleveret kode til Cosmic af uddannelseskoordinator ved introduktionen. DDKM den danske kvalitetsmodel Den danske kvalitetsmodel er et fælles kvalitetsudviklings- og akkrediteringssystem for det danske sundhedsvæsen. Modellen er baseret på et fælles sæt af standarder og indikatorer, og fokus er at sikre kvaliteten af patientforløb på tværs af sundhedsvæsenets sektorer, imellem institutioner og internt i institutionerne. Psykiatrisk afdeling er aktuelt optaget af implementering af den danske Kvalitetsmodel og er akkrediteret efterår ECT elektroshokbehandling Dette er en behandlingsform, der anvendes hyppigt i voksenpsykiatrien. Du vil modtage undervisning om ECT-behandling, og det vil være muligt at følge en patient til behandling. Du vil modtage en artikel, der bedes læses inden undervisningen. Yderligere information om ECTbehandling samt sygeplejen i forhold hertil, kan du finde på Infonet. E-journal Siden september 2009 har alle borgere over 15 år haft læseadgang til deres patientjournaler via digital signatur. Patienten har dermed mulighed for indsigt og aktiv deltagelse i egen behandling. Patienter, praktiserende læger og speciallæger har adgang til journaler fra hospitaler, hvor ønsket er at skabe bedre kvalitet og sikkerhed i behandlingen ved at sikre sammenhængende forløb, da oplysninger kan deles. Findes på Data vises efter 14 dage. Vær altid opmærksom på din dokumentation! Evaluering Midtvejs i dit kliniske forløb vil du afholde en drøftelse med din kliniske vejleder omkring dit studieforløb. I vil drøfte dit læringsforløb med fokus på status af, hvor langt du er i forhold til målbeskrivelserne. Det forventes, at du forbereder dig til samtalen. Det kan anbefales, at du anvender skemaer fra Klinisk studiemappe til såvel midtvejs- som slutevaluering, der afholdes sidste i dit kliniske forløb. Afslutningsvis vil du sammen med de øvrige studerende evaluere det kliniske forløb og undervisningstilbud sammen med uddannelseskoordinatoren. Forventningssamtale Det forventes, at du forbereder dig til denne samtale, der skal give din vejleder mulighed for at skabe sig et overblik over dine personlige -faglige kompetencer. Du bedes forberede dig skriftligt, og det kan anbefales, at du anvender skema fra Klinisk studiemappe. Din læring og læringsbehov drøftes samt dine forventninger, faglige - og personlige forudsætninger, mål for modul 8 og læringsstil. I samarbejde med din kliniske vejleder planlægger I dit videre studieforløb vha. udarbejdelse af din individuelle studieplan. Fronter Inden du afslutter dit kliniske forløb, vil uddannelseskoordinatoren invitere dig ind i Fronter. Evaluering af de kliniske uddannelsesforløb foregår elektronisk på IKT-platformen Fronter: 23

24 Du går ind på Fronter ved hjælp af dit sædvanlige password. I Fronterrummet Evaluering klinisk finder du dit kliniske uddannelsessted. Du åbner spørgeskemaet. Du besvarer spørgeskemaet. Du skal huske at udskrive en kopi, som kan danne udgangspunkt for en drøftelse med din kliniske vejleder ved din slutevaluering. Herefter afleverer du besvarelsen elektronisk. Er du i tvivl, bedes du først hente hjælp hos én af dine medstuderende, men ellers bedes du kontakte uddannelseskoordinatoren. Dit svar vil blive behandlet og vurderet sammen med de andre svar fra samme kliniske uddannelsessted med henblik på at udvikle det kliniske undervisnings- og vejledningstilbud på uddannelsesstedet i samarbejde med UCL. Evalueringsresultaterne og de udviklingstiltag, som vil blive planlagt i forlængelse heraf, vil hvert år blive formidlet i en årsrapport fra det kliniske uddannelsessted. Årsrapporterne bliver tilgængelige på Fronter. Graviditet Såfremt du er gravid bedes du drøfte valg af klinisk undervisningssted med uddannelseskoordinator. Det anbefales, at studerende, der har passeret 16. graviditetsuge ikke opholder sig i lukket/skærmet afsnit af hensyn til egen sikkerhed. Hjertestop Det forventes, at du som studerende er bekendt med afsnittets procedure omkring hjertelungeredning. Du skal være bekendt med, hvor du finder hjertebord og AED. Kolding: Ring kald alarm Vejle: Kald alarm tryk på hjertestopknap Fredericia: Ring 112 (AED hænger på væg v. Gerontosekretariat) ID-kort/nøgle Du får udleveret en personlig nøgle, der virker i hele huset til aflåste faciliteter. I Vejle udleveres/afleveres nøglen i Teknisk afd. I Kolding udleveres nøglen v. fælles introduktion og afleveres til uddannelseskoordinatoren (Kolding). I Fredericia bedes ud henvende dig til sekretær Ida Sørensen. Du skal have lavet et ID-kort, der skal bæres synligt. Kolding: Dette kort udleveres ved henvendelse til Klinisk foto (Kolding, plan 2 v. auditoriet) mandage mellem kl eller den 1. eller 2. i hver måned. (udleveres i forbindelse med introduktionen) Kortet afleveres til uddannelseskoordinatoren v. endt praktikforløb Vejle: Henvend dig ved Per Nielsen, Sygehus Lillebælt. Kortet afleveres til Uddannelseskoordinatoren ved endt forløb. Fredericia: Udleveres i forbindelse med afvikling af fælles introduktionsdag. Udd. koordinatoren sørger for aftale. Afleveres til uddannelseskoordinatoren. Infonet Infonet er et netbaseret dokumenthåndteringssystem, der dækker psykiatri på tværs af regionen. Her ligger alle gældende politikker, organisatoriske og kliniske instrukser, retningslinjer m.m. Det forventes, at du bliver fortrolig med infonet og ser det, som et pædagogisk redskab i din læreproces. Det anbefales, at du orienterer dig bl.a i forhold til hygiejne, lægemiddeladministration, selvmord, tvang, modtagelse af patient, ernæringsscreening m.m. Søg i de instrukser, der er relevante for dig! 24

25 Du finder infonet på internettet: Vælg infonet psykiatrien i Region Syddanmark vælg klinisk enhed (almen Kolding-Vejle). Information Orientér dig omkring fag og uddannelse: regionens hjemmeside. Kig under psykiatri Internet Brug internet som et fagligt medie og vær opmærksom på, at privat søgning (facebook m.m.) ikke bør forefindes i den kliniske undervisning. Brug internet med omtanke. Kantine Sygehusets personalekantine ligger lige overfor psykiatrisk afdeling (Vejle) samt på plan 2 (Kolding). Du er velkommen til at spise frokost i sygehusets kantine, hvor det anbefales, at du mødes med andre studerende. Du kan både købe og spise medbragt mad. I afsnittene forefindes køleskab, hvor medbragt mad kan opbevares. Kantinerne er lukket om aftenen, i weekender og på helligdage. Alle afsnit har en kaffekasse, hvor du også kan blive medlem. I flere af afsnittene spiser en eller flere af personalet sammen med patienterne (pædagogiske måltider). Forhør nærmere i det enkelte afsnit omkring denne ordning. Klinisk etik komite Psykiatrien i Region Syddanmark har en klinisk etisk komite, hvor medarbejdere kan få råd og vejledning, når der skal træffes et vanskeligt valg af etisk karakter. Komiteens opgave er at drøfte konkrete etiske problemstillinger knyttet til behandling og pleje i psykiatrien. Alle medarbejdere kan henvende sig til komiteen. Læringsstil Hvordan lærer du bedst? Er du bekendt med, hvilke læringsstile, du benytter dig mest af? Det anbefales, at du udforsker din egen læringstil inden forventningssamtalen. Derved kan det give dig og din vejleder mulighed for at planlægge dit læringsforløb mest hensigtsmæssigt for dig. Du kan undersøge din e læringsstile på: Medicinkompetence Du vil under dit klinikforløb blive introduceret til medicin rum og medicinadministration i dit afsnit. Du vil blive oplært i medicinadministration til de patienter, som du er tilknyttet som kontaktperson. Det anbefales, at du gennemgår Introduktionsspørgsmål til Lægemiddeldispensering og administration med din kliniske vejleder/personale inden, at du begynder at administrere medicin. Såfremt der er mulighed for det, vil du kunne overvære og evt. blive oplært i at give intramuskulære injektioner (v. ikke-akutte situationer). Du bedes orientere dig i instruks ang. Lægemiddeldispensering og administration på infonet, hvor du ligeledes kan finde Introduktionsspørgsmål til lægemiddeldispensering og administration (bilag). Mobiltelefoner Vær opmærksom på at brug af mobiltelefoner er et privat anlæggende, der ikke hører til i arbejdstiden. Det er strengt forbudt at bruge mobiltelefoner til at optage patientsamtaler o.lign. 25