Tobin-skatten - et godt gammelt Columbus-æg

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tobin-skatten - et godt gammelt Columbus-æg"

Transkript

1 En artikel fra KRITISK DEBAT Tobin-skatten - et godt gammelt Columbus-æg Skrevet af: Jesper Jespersen Offentliggjort: 14. april 2010 Indledning James Tobin, Eastern Economic Journal, 1979, s. 153 Ibid, s. 154 Ibid, s. 154 Indledning Tobin-skatten blev, som det fremgår af navnet, foreslået af den keynesiansk inspirerede økonom (og nobelpristager) James Tobin. Baggrunden for forslaget om at lægge en afgift på de valutahandler, der blev brugt til køb og salg af værdipapirer, var sammenbruddet af det valutasystem - Bretton Woods-systemet, der havde fungeret siden afslutningen på 2. verdenskrig. Dette valutasystem byggede på 1 / 6

2 princippet om faste, men dog justerbare valutakurser imellem de deltagende lande. Sigtet hermed var primært at understøtte den internationale handel med varer og tjenesteydelser. Derimod havde landene mulighed for at begrænse de internationale finansielle transaktioner, idet Bretton Woods-aftalen tillod de enkelte lande at indføre forbud mod internationale finansielle kapitalbevægelser. Dette forbud havde som primært sigte at begrænse den finansielle spekulation, der let opstår i et valutasystem med faste valutakurser, hvor politikerne ofte vil være for tilbageholdende med at ændre på kurserne, selvom der er behov for det. Problemet med sådanne kapitalrestriktioner er dog, at de er forholdsvis lette at omgå. Det betød, at der i en række europæiske lande op gennem 1960erne opstod parallelle valutamarkeder, navnlig for dollar. Begrebet euro-dollar blev i stigende grad en del af den finansielle hverdag på trods af, at der var et forbud i Europa mod at låne dollar i USA, så kunne der i stedet købes dollar af europæiske eksportører af varer, der lovligt fik betaling i dollar. Dernæst begyndte nogle lande at ophæve deres restriktioner på de finansielle kapitalbevægelser, hvilket skabte store muligheder for at opnå spekulationsgevinster i valutamarkedet. De 'svage' valutaer kom under stigende pres for at devaluere, og da USA som en konsekvens af Vietnam-krigen begyndte at opbygge et betydeligt betalingsbalanceunderskud i slutningen af 1960erne, så bevægede valutasystemet sig mod et egentligt sammenbrud. Det blev effektueret, da USA i begyndelsen af 1973 erklærede, at det definitivt ville opgive at føre en fast valutakurs og samtidig tillade frie kapitalbevægelser. Det blev indledningen til en nærmest eksplosiv udvikling i omfanget af finansielle transaktioner hen over landegrænserne med den konsekvens, at valutakurserne ikke længere kunne styres. Valutakurserne blev ikke alene gjort flydende, men de blev også særdeles ustabile. Det har en række uheldige realøkonomiske konsekvenser, idet de enkelte landes eksportører (og importører) af varer og tjenester er helt afhængige af, hvilken kurs de skal benytte til at omregne deres udenlandske indtægter og udgifter. Det spiller en helt afgørende rolle for eksportørerne, om dollar-kursen er 5 kr. eller 10 kr. Problemet er blot, at i et valuta-system med flydende kurser og frie kapitalbevægelser, har de enkelte landes regeringer stort set ingen indflydelse på, hvorledes valutakursen udvikler sig, da den er bestemt af de finansielle (overvejende spekulative) kapitalbevægelser. Hvordan reduceres ustabiliteten i valutamarkedet? Det spørgsmål som Tobin ønskede at besvare tilbage i 1979 var, hvorledes valutamarkederne kunne stabiliseres og noget af den pengepolitiske autonomi kunne genvindes i en global økonomi, hvor der fortsat er frie internationale kapitalbevægelser? 2 / 6

3 Udgangspunktet for hans analyse er en model, hvor den betydeligste del af de finansielle transaktioner er drevet af ønsket om at opnå kortsigtede gevinster, når renteniveauerne i de forskellige lande afviger fra hinanden. Det er en problemstilling, der involverer både nationale og internationale kapitalmarkeder. Tobin peger på det forhold, at de finansielle priser (rente, aktiekurser, valutakurser og huspriser) kan bevæge sig væk fra det niveau, der sikrer realøkonomisk balance på arbejdsmarkedet og på betalingsbalancen over for udlandet. Det er om noget en problemstilling, der har accelereret, siden Tobin fremlagde sin analyse. Omsætningen på de finansielle markeder er i dag mere end 100 gange større end på de reale markeder, hvilket bl.a. har medvirket til at skabe aktiekurs- og husprisboblerne op gennem det seneste årti. Tobin diskuterede som nævnt navnlig dette ustabilitetsproblem i tilknytning til valutamarkedet. Da det her er så åbenbart, at valutakursen i lange perioder på grund af spekulative kapitalbevægelser kan bevæge sig væk fra et niveau, der sikrer ligevægt på betalingsbalancen. Også her gælder det, at uligevægten på betalingsbalancen for de fleste lande har været støt stigende siden 1970erne - med USA som det særligt spektakulære eksempel. Tobins udgangspunkt er, at det ikke er praktisk muligt (- måske endda knap nok ønskeligt) at genindføre et forbud mod internationale kapitalbevægelser, bl.a. fordi det i praksis er vanskeligt at sondre mellem de skadelige spekulative og de produktive kapitalbevægelser, såkaldt direct foreign investments. Som en grov indikator for karakteren af kapitalbevægelsen kan nævnes løbetiden for de udenlandske værdipapirer, der erhverves, benyttes. Jo kortere løbetid et værdipapir har, desto større er sandsynligheden for, at der er tale om en spekulativ transaktion. Med dette udgangspunkt stillede Tobin spørgsmålet; om der kunne udformes en afgift på internationale kapitalbevægelser, der er høj for de kortvarige valutatransaktioner; men som ikke vil stille sig hindrende for gennemførelse af længerevarende og derfor mere seriøse transaktioner? Svaret på dette spørgsmål er overraskende enkelt, idet en ganske beskeden (omsætnings)afgift på enhver valutahandel vil have en sådan profil. Et taleksempel for en Tobinskat Tobin benytter et eksempel, hvor der indføres en afgift på 1 pct. af enhver valutahandel, der refunderes for alle (i princippet) momsregistrerede, det vil sige at varehandel og salg af tjenesteydelser er fritaget; men ikke turistvaluta (det kan diskuteres; men er ikke afgørende). Benyttes valuta til køb at et udenlandsk værdipapir med ganske kort løbetid f.eks. 1 3 / 6

4 mdr., så skal der betales 1 pct. ved købet og 1pct. når værdipapiret forfalder, og valutaen skal veksles tilbage. Alt i alt 2 pct. i afgift på kun én måned, det svarer til en pro anno rente på 24 pct. Hvis det i stedet var en obligation, der løber over 3 mdr. - en såkaldt Treasury Bill, som der handles rigtig mange af - ville regnskabet se således ud 2 pct. fire gange på ét år, hvilket svarer til 8 pct. pro anno (p.a.). Er der tale om en investering der forventes at løbe over ét år, så bliver afgiften 2 pct. p.a. En investering med 10 års horisont vil derimod kun komme til at bære en effektiv afgift på (2 pct. /10) = 0,2 pct. p.a. Tabel 1: Tobin-skatten antages at være hhv. 0,1pct, 0,5 pct. og 1 pct. på enhver valutahandel Kilde: egne beregninger Tabellen viser de omkostninger omregnet til årlig rente, som en Tobin-skat (af forskellig større) vil give anledning til i forbindelse placering af et likviditetsoverskud i udlandet. Selv en meget lille Tobin-skat vil gøre det næsten prohibitivt dyrt at placere ledige midler, der skal bruges dagen efter, i udlandet (de placeres 'over night', som det hedder i bank-jargon'en). Tallene i tabellen kan tolkes, som et udtryk for, hvor store renteforskelle, der kan være mellem ind- og udland, før det kan betale sig at flytte penge over grænsen alt efter længden på investeringen. Tager vi eksemplet med en afgift på én procent og en 3 måneders investeringshorisont (hvilket er en lang periode for en finansiel institution), så skal renten i udlandet være 8 pct. højere end i indlandet, for at det kan betale sig at placere pengene i udlandet - under forudsætning af, at valutakursen forventes at forblive uændret. Tabellen kan således også benyttes til at belyse størrelsen af de renteforskelle, som Tobin-skatten kan bidrage til at etablere mellem to (forskellige) valutaer, uden at det udløser større kapitalbevægelser mellem de to valutaområder. Det var hovedargumentet bag Tobins anbefaling af skatten, at den kunne muliggøre faste valutakurser og en vis pengepolitisk styring. Indførelse af en Tobin-skat vil medføre, at lande med en selvstændig valuta kan genvinde noget af deres pengepolitiske autonomi i en situation (som f.eks. den danske), hvor landet har forpligtiget sig til at holde en fast valutakurs og opretholde frie kapitalbevægelser over for omverdenen. 4 / 6

5 Yderligere argumenter knyttet til indførelse af en Tobin-skat I praksis er det dog ikke helt let at introducere en sådan beskatning - uanset dens åbenbare teoretiske fordele. Det væsentligste problem knytter sig til mulighederne for at omgå beskatningen. Finansielle fordringer er uhyre mobile. Handlen med værdipapirer og underskrivelsen af finansielle lånedokumenter kan i vore moderne internettider foregå næsten, hvor som helst på kloden. Ydermere vil de fleste pengeinstitutter uden tøven være behjælpelige med, at sådanne transaktioner kan gennemføres på tilstrækkeligt eksotiske steder, så beskatning kan undgås. Dette problem kendes fra handel med stort set alle beskattede varer og tjenester. Bedst kendt er problemerne med 'grænsehandel', hvis beskatningsniveauerne eller praksis afstedkommer afgørende forskellige. Sønderjyderne kørte tidligere glade og gerne til Flensborg for at købe vin, sprit og cigaretter og samtidigt fik bilen tanket op til en lavere pris. Sådan er det ikke længere, da tyskerne har fået stort set det samme skatte- og afgiftsniveau på de fleste varer. Men hvis et af de store lande holder sig uden for aftalen, så vil den blive gennemhullet som en si. Vi har netop oplevet hvorledes USA har holdt sig uden for Kyoto-protokollen vedr. CO2-kvoter, hvilket på nogle områder har givet USA en konkurrencemæssig fordel. Derfor er det vigtigt, at enhver aftale om at indføre en afgift på handel med valuta bliver så omfattende geografisk som overhovedet mulig. Det vil sige, at de som et minimum omfatter både USA og Europa, samt de fleste lande på de øvrige kontinenter. Hvis det lykkes, så kan disse lande i fællesskab beslutte, at en forudsætning for, at en kontrakt er gyldig og i givet fald kan håndhæves ved en domstol, er, at der er betalt den aftalte Tobin-skat. Hvis det bliver en del af aftalen, så vil de fleste investorer givetvis afstå fra at underskrive købsaftalen på et eksotisk sted, hvor der ikke er sikkerhed for, at en misligholdt lånekontrakt kan inddrives ved hjælp af domstole og fogedforretning. De fleste vil i så fald vælge at betale den nødvendige (trods alt beskedne) afgift for at sikre, at dokumentet har gyldighed og en evt. misligholdelse kan sikres gennem de sædvanlige domstole. Dette vil kræve enighed mellem de største aktører og de regulerende myndigheder og en omfattende aftale - af en karakter, der kunne minde om Verdenshandelsorganisationen, WTO's organisering. Desuden er der stærkt delte meninger vedrørende konsekvenserne af, at Tobinskatten vil kunne generere et ikke ubetydeligt provenu. Fortalerne for skatten fremhæver netop provenu-effekten, idet provenuet er fremkommet gennem implementering af en ikke-forvridende skat. Tværtimod er det en skat, der får den finansielle sektor til at fungere mere optimalt, samtidig med at provenuet kan benyttes til at mindske andre, og muligvis forvridende skatter. Det er en argumentation, der også høres fremført i forbindelse med de 'grønne afgifter'. Her er forskellen blot, at Tobin-skatten ikke på samme måde, som de grønne afgifter 5 / 6

6 vender den tunge ende nedad, det vil sige fordelingsmæssigt lægger en uforholdsmæssig byrde på de små og mindre indkomster. Hvis Tobin-skatten indførtes blot i størrelsesordenen 0,1 procent, så ville den på verdensplan selv med et meget moderat skøn over størrelsen af valutaomsætningen kunne indbringe omkring $500 mia. årligt, hvilket er ca. det dobbelte af den globale udviklingsbistand, der i dag gives til de fattigste lande. Fri-markedsøkonomer og politikere vil omvendt være stærkt kritiske. De tror ikke på, at Tobin-skatten kan forbedre de finansielle markeders funktion. De er modstandere af enhver form for statslig regulering, da de frygter, at sådanne reguleringer - og ikke mindst det dertil knyttede provenu primært vil gavne den politiske elite. De ser med dyb skepsis på ethvert reguleringsinitiativ, der udspringer fra det politiske miljø.[1] Tobin var selv af den opfattelse at det provenu, som skatten ville generere skulle kanaliseres tilbage til den finansielle sektor på en ikke forvridende måde, så sektoren blev holdt skadesløs. Afslutning I kølvandet på den finansielle krise, der opstod i efteråret 2008, er det blevet fremført bl.a. af både den franske og britiske regeringschef, at indførelse af en Tobin-skat kunne køle de finansielle markeder ned og herved bidrage til, at aktie- og husprisbobler blev undgået i fremtiden. Men en virkningsfuld Tobin-skat vil kræve, at den får et (næsten) globalt omfang, og at der på forhånd er truffet beslutning om, hvorledes der skal disponeres over det provenu, der uundgåeligt vil blive genereret. Der er fortsat en udbredt skepsis med hensyn til, om Tobin-skatten har en realistisk gang på jorden - uanset dens tilsyneladende positive konsekvenser for de internationale finansmarkeders funktion. [1] Græsrodsbevægelsen Attac havde (og har stadigvæk) en Tobin-skat som et højt prioriteret mål for deres aktiviteter. 6 / 6

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

TOBINSKATTEN: MULIG MEN PROBLEMATISK

TOBINSKATTEN: MULIG MEN PROBLEMATISK 4. april 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: TOBINSKATTEN: MULIG MEN PROBLEMATISK Tobinskatten er let at falde for. Den lille skat på valutatransaktioner er nemlig simpel, let at

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER:

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: AKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 13 Pensum: ankiw kapitel 12 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/akro-1-e08/makro UNDELL-FLEING ODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOI ED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: Husk

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Talepapir samråd den 13. april 2010

Talepapir samråd den 13. april 2010 Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Talepapir samråd den 13. april 2010 Spørgsmål U: Ministeren bedes redegøre for de overvejelser, der ligger bag de nuværende

Læs mere

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH .DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH Folkeafstemning Deltagelse i euro-samarbejdet Omkring 1 år Op til 2-3 år Virksomhedernes omstilling til euro kan påbegyndes Omstilling i virksomhederne kan ske hurtigt forudsat

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Note om forstærket samarbejde vedrørende

Læs mere

Asiatiske AKTIER 2007/2012. Aktieindekseret obligation

Asiatiske AKTIER 2007/2012. Aktieindekseret obligation Asiatiske AKTIER 2007/2012 Aktieindekseret obligation Asiatiske AKTIER 2007/2012 - aktieinvestering med hovedstolsgaranti Garantiobligationen Asiatiske AKTIER 2007/2012 er en ny aktieindekseret obligation,

Læs mere

Valutaindekseret obligation

Valutaindekseret obligation Valutaindekseret obligation Højrente Valuta 2006/2008 - valutainvestering med hovedstolsgaranti Nye økonomier nye muligheder Internationale investorer har de seneste år vist stor interesse for investering

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Valutaindekseret obligation knyttet

Valutaindekseret obligation knyttet Hvem står bag? Afkasttabel et kreditinstitut, som er underlagt tilsyn af det svenske finanstilsyn, Finansinspektionen, og Udsteder af obligationerne er Kommuninvest i Sverige AB. Kommuninvest i Sverige

Læs mere

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming Mundell-Fleming Denne note vil gennem effekterne af først en stigning i prisniveauet og efterfølgende en stigning i det internationale renteniveau for hhv. flydende og faste kurser for følgende Mundell-Fleming

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 8 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Reeksamen Finansiel planlægning Tirsdag den 12. juni 2007 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladte.

Læs mere

Terminskontrakter risikoafdækning eller spekulation

Terminskontrakter risikoafdækning eller spekulation - 1 Terminskontrakter risikoafdækning eller spekulation Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Terminskontrakter herunder kurssikring er et emne, der bør overvejes i enhver virksomhed, hvor prisudviklingen

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Aktiekonto. En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50

Aktiekonto. En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 Aktiekonto En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 Føroya Banki udbyder nu FØROYA BANKI AKTIEKONTO, hvor afkastet af det beløb, som

Læs mere

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T Gælder fra den 1. juli 2016 1. Generelt Vi investerer efter vores eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

Opgavedel A: Paratviden om økonomi

Opgavedel A: Paratviden om økonomi Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Kommuninvest Kort Valuta 2008

Kommuninvest Kort Valuta 2008 Kommuninvest Kort Valuta 2008 Obligationen arrangeres af Nordea og udstedes af svenske Kommuninvest. Udstedelseskursen er 100. Obligationen har tegningsperiode fra 24. september til 12. oktober 2007. Investering

Læs mere

Skat af negative renter

Skat af negative renter - 1 Skat af negative renter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har udarbejdet et udkast til et lovforslag om beskatningen af det særegne fænomen negative renter. Gennem de

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST

RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST Gælder fra den 1. november 2014 Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København 1. Generelt Banken investerer efter eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling mellem fast og

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne

L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 9 Offentligt Folketingets Skatteudvalg København, den 27. april 2016 L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne L123 førstebehandles d. 28. april i Folketinget.

Læs mere

NR. 2 april 2016 25.årgang

NR. 2 april 2016 25.årgang NR. 2 april 2016 25.årgang 1 2 Kære medlem Betyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Michael R. Bygholm, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Lars Dalsgaard

Læs mere

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4 Indhold l. Forord 4 2. Bonus 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3. Indestående

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

Fra vejledningen Udbud-trin-for-trin. Udvælgelseskriterier

Fra vejledningen Udbud-trin-for-trin. Udvælgelseskriterier Udvælgelseskriterier Den første sortering af tilbuddene sker på baggrund af en række udvælgelseskriterier. Her er der typisk tale om en række mindstekrav, der skal sikre, at leverandøren kan magte opgaven.

Læs mere

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Ved Christian Friis Bach, Lektor i International Økonomi ved Landbohøjskolen Tidl. formand for Mellemfolkeligt Samvirke http://www.flec.kvl.dk/cfb/ 1 Krisen i Asien:

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 12 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI: MUNDELL-FLEMMING MODELLEN BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk

Læs mere

Maskeret udlodning - bestikkelse dokumentationskrav - SKM2012.459.VLR

Maskeret udlodning - bestikkelse dokumentationskrav - SKM2012.459.VLR - 1 Maskeret udlodning - bestikkelse dokumentationskrav - SKM2012.459.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret tiltrådte ved en dom af 4/7 2012, at midler, som et dansk selskab

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011 FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes

Læs mere

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. 22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Formuepleje Safe A/S og Formuepleje Management A/S. Managementaftale

Formuepleje Safe A/S og Formuepleje Management A/S. Managementaftale Formuepleje Safe A/S og Formuepleje Management A/S Managementaftale Safe Formuepleje Safe A/S og Formuepleje management A/S Managementaftale Mellem Formuepleje Safe A/S (herefter kaldet Selskabet) og Formuepleje

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4 Indhold 1. Forord 4 2. Bonus 5 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,

Læs mere

Tina Saaby Hvolbøl 24. april 2006 Asger Olsen. Rentesatser i ADAM. Resumé:

Tina Saaby Hvolbøl 24. april 2006 Asger Olsen. Rentesatser i ADAM. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tina Saaby Hvolbøl. april Asger Olsen Rentesatser i ADAM Resumé: Papiret søger at besvare følgende spørgsmål: Hvilke rentesatser indgår i ADAM? Hvad er kilden

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Aktiechefen satser på svenske aktier i børsdebut

Aktiechefen satser på svenske aktier i børsdebut MANDAG 12. OKTOBER NR. 196 / 2015 Skal vi regne på dine muligheder? landbobanken.dk/privatebanking 70 200 615 Aktiechefen satser på svenske aktier i børsdebut Per Jørgensen har som aktiechef i Investering

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Europas økonomiske kriser

Europas økonomiske kriser Europas økonomiske kriser Veje væk fra arbejdsløshed og gæld Cheføkonom Ulrik H. Bie ulbi@nykredit.dk 44 55 11 41 Hvis gæld er godt, 2 30. november 2015 NETØK Var euroen en fejltagelse? Euroen gav luft

Læs mere

Tema: Kina ventes at undgå en hård landing

Tema: Kina ventes at undgå en hård landing Tema: Kina ventes at undgå en hård landing 26. oktober 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Handelsområdet bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Kina har henover sommeren skabt

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat 16. august 2007 EM 2007/33 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges.

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges. i:\maj-2000\skat-a-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Maj 2000 RESUMÈ BESKATNING VED AFLØNNING MED AKTIER Efter forslaget kan selskaber ved en skriftlig aftale med medarbejderen vælge

Læs mere

BASISOBLIGATIONER Dannebrog Privat Fonde BASISAKTIER Dan- mark SCANDI USA HØJRENTEOBLIGATIONER HøjrenteLande Va luta HøjrenteLande Akkumulerende

BASISOBLIGATIONER Dannebrog Privat Fonde BASISAKTIER Dan- mark SCANDI USA HØJRENTEOBLIGATIONER HøjrenteLande Va luta HøjrenteLande Akkumulerende BASISOBLIGATIONER International Dannebrog Privat Dannebrog Pension og Erhverv Fonde Danrente BASISAKTIER Euroland Danmark Tyskland SCANDI Europa USA Verden HØJRENTEOBLIGATIONER HøjrenteLande Lokal Valuta

Læs mere

Metal 2010 investering i råvarer. 0 % Eksportfinans Metal 2010

Metal 2010 investering i råvarer. 0 % Eksportfinans Metal 2010 Metal 2010 investering i råvarer. 0 % Eksportfinans Metal 2010 Råvarer har længe været et område i vækst, og der er en stigende opmærksomhed rettet mod råvarer som investeringsobjekt. Det skyldes blandt

Læs mere

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Spørgsmål 1 : Ligning (1) er ligevægtsbetingelsen for varemarkedet i en åben økonomi. Det private forbrug afhænger

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Vi eliminerer den største stopklods for dine investeringer dig selv

Vi eliminerer den største stopklods for dine investeringer dig selv Vi eliminerer den største stopklods for dine investeringer dig selv De uvildige finansielle rådgivere kæmper en indædt kamp om at vinde kundernes gunst. Ifølge direktøren i Miranova, Rune Wagenitz, er

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Økonomisk Prognose, februar 2016

Økonomisk Prognose, februar 2016 Økonomisk Prognose, februar 2016 Dansk økonomi fastlåst i lavvækst Den globale økonomiske usikkerhed er tiltaget over de seneste måneder, og selvom den indenlandske del af dansk økonomi fortsat ser ud

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket

Læs mere

ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt

ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Der er stor fokus på udviklingen på aktiemarkedet i år. Aktiekurserne er faldet med cirka 10% siden årets

Læs mere

Skat på finansielle transaktioner OPLÆG TIL POLITISK DEBAT 11. OKTOBER 2012

Skat på finansielle transaktioner OPLÆG TIL POLITISK DEBAT 11. OKTOBER 2012 Skat på finansielle transaktioner OPLÆG TIL POLITISK DEBAT 11. OKTOBER 2012 AF MATHIAS KRYSPIN SØRENSEN, CAND.POLIT. ØKONOM I ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET PARTNER I M&Q ANALYTICS Outline 1/14 De centrale

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

Økonomiudvalget til orientering

Økonomiudvalget til orientering Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. maj 2012 Sags id 2009-10185 Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 Økonomiudvalget til orientering E-mail fnj@esbjergkommune.dk Finansiel

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Brexit konsekvenser for UK og EU

Brexit konsekvenser for UK og EU Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias

Læs mere

Sydinvest HøjrenteLande Valuta

Sydinvest HøjrenteLande Valuta Sydinvest HøjrenteLande Valuta Investering i obligationer i lokal valuta Investering i obligationer fra højrentelande I de senere år har investorer verden over i stigende grad investeret i obligationer

Læs mere

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet 29. januar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Tusindvis af danskere arbejder i udlandet Den fri bevægelighed på det globale arbejdsmarked gælder ikke kun den ene vej. Selv om fokus i debatten er rettet

Læs mere

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere! Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret 29. februar 2012 Indhold Kære aktionær Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse

Læs mere

Nu vender beskæftigelsen

Nu vender beskæftigelsen PRESSEMEDDELELSE 4. april, 2011 Nu vender beskæftigelsen De danske virksomheder tror nu på vækst og ansætter igen. Der er skabt 21.000 nye job i årets første tre måneder og forventningen er 33.000 nye

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

B 96 Forslag til folketingsbeslutning om, at regeringen skal arbejde for at indføre en international skat på finansielle transaktioner.

B 96 Forslag til folketingsbeslutning om, at regeringen skal arbejde for at indføre en international skat på finansielle transaktioner. Page 1 of 46 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk B 96 Forslag til folketingsbeslutning om, at regeringen skal arbejde for at indføre en international

Læs mere

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Bekendtgørelse om plejefamilier

Bekendtgørelse om plejefamilier Bekendtgørelse om plejefamilier I medfør af 66 a, stk. 8, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17. november 2015, som ændret ved xx, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen regulerer forhold

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2013

Markedskommentar Orientering Q1 2013 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal Året 2013 startede på den samme positive facon, som 2012 sluttede: Investorerne ville have afkast og de var dermed villige til at påtage

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

BankInvest Virksomhedsobligationer High Yield

BankInvest Virksomhedsobligationer High Yield 1. kvartal 2015 BankInvest Virksomhedsobligationer High Yield Brev til investorerne Kære investor US High Yield obligationer leverede (som univers) i første kvartal 2015 et afkast i DKK på 2,2 pct., hvilket

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Høringssvar fra. Udkast til Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v.

Høringssvar fra. Udkast til Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v. Høringssvar fra Udkast til Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v. Indhold Indledende kommentarer... 1 Problematisk definition af e-cigaretter... 2 Høje gebyrer vil ødelægge branchen... 3 Forbud

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Finansuro sætter rentestigninger. pause. Rentekurven i dag og vores forventning om 12 måneder DANMARK SWAP

Finansuro sætter rentestigninger. pause. Rentekurven i dag og vores forventning om 12 måneder DANMARK SWAP Finansuro sætter rentestigninger på midlertidig pause Dette er en investeringsanalyse 2014 har budt på den længe ventede konsolidering på aktiemarkedet til dels udløst af uro på emerging markets (EM).

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Cheminova-indslag. 21-Søndag. 26. april 2015

Cheminova-indslag. 21-Søndag. 26. april 2015 5 10 Cheminova-indslag 21-Søndag 26. april 2015 Primært medvirkende: Studievært: Kim Bildsøe Lassen (KBL) Journalist/ (primær vokal fortæller): Martin Torpe (MT) Medarbejder og aktionær: Gunnar Krarup

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA 11-Nov-15 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst for de seneste 12 måneder frem til udgangen

Læs mere

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger Skatteguide ved investering i investeringsforeninger 01.06.2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Privates investeringer i investeringsbeviser - Frie midler... 2 2.1 Beskatning af aktieindkomst... 2 2.2 Beskatning

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere