Socialministeriet, maj Kontor - Handicappede og boliger J.nr Jkr/mhp/mki

Transkript

1 Socialministeriet, maj Kontor - Handicappede og boliger J.nr Jkr/mhp/mki Vurdering af reglerne vedrørende betaling for ydelser i botilbud omfattet af servicelovens Indledning Som led i økonomiaftalen mellem regeringen og amterne for 2003 blev det aftalt, at man - for at opnå klarere og mere ensartede betalingsregler - i fællesskab vil foretage en vurdering af reglerne vedrørende betaling for ydelser i 92-botilbud. Området er medtaget i økonomiaftalen som opfølgning på regeringens regelforenklingskampagne, hvor flere amter som svar på indenrigsministerens frihedsbrev ytrede ønske om forenkling og modernisering af betalingsreglerne på 92-området. Til vurdering af betalingsreglerne har Amtsrådsforeningen og Socialministeriet nedsat en arbejdsgruppe, der har afholdt 6 møder. Arbejdsgruppens sammensætning: Mikkel Lambach, Amtsrådsforeningen, Vibeke Køie, Frode Svendsen, Jørgen Kragh, Ketty Gammelgaard, Michael Poulsen og Mads Kirkegaard, Socialministeriet. Kaj Vestergaard Nielsen, Aarhus Amt, har deltaget i ét møde. Arbejdsgruppens vurdering har taget afsæt i visse af de anbefalinger, som Amtsrådsforeningen er fremkommet med i rapporten Køb og salg af individuelle ydelser fra 2000 (herefter ARF s rapport). Det bemærkes, at arbejdsgruppens overvejelser specifikt vedrører 92- botilbud. Da der imidlertid gælder tilsvarende betalingsregler for ophold på traditionelle plejehjem opfattet af servicelovens (sel.) 140, fx vedrørende boligbetalingen, bør dette område indgå i de overvejelser, som arbejdsgruppens anbefalinger giver anledning til. Det skal indledningsvis præciseres, at beboerne i 92-botilbud kun selv skal betale for nærmere bestemte ydelser. Beboere i amtslige boformer, herunder 92-botilbud, har jf. sel. 81 krav på, at amtet efter en konkret og individuel vurdering yder hjælp efter sel a, 75, 78, 79 og 86. Bestemmelserne omfatter: Personlig hjælp, pleje, omsorg og socialpædagogisk bistand/støtte, Hjælp og/eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, Hjælp til vedligeholdelse af fysiske/psykiske færdigheder, Ledsagelse og kontaktperson. Disse ydelser kan leveres enten som en del af botilbudet (hjælp, støtte, omsorg) eller som en udefra kommende ydelse (ledsagelse, kontaktperson). Ydelserne er i vidt omfang karakteriseret ved, at de er tæt knyttet til det på botilbudet Side 1 af 20

2 ansatte personales arbejdsområder, og udgangspunktet er, at beboerne ikke skal afholde udgifter direkte forbundet med personalets udførelse af deres arbejde det vil sige lønudgifter (når der bortses fra visse lønudgifter til madlavning). Servicebetalingen kan eventuelt opfattes som en undtagelse hertil, idet denne betaling netop vedrører den særlige service, der er forbundet med opholdet. For amternes omkostninger, der ligger herudover, er der i vidt omfang mulighed for at opkræve hel eller delvis betaling fra beboerne. Arbejdsgruppen har alene foretaget en vurdering af grundlaget for amternes opkrævning af betaling fra beboerne i de tilfælde, hvor der fra statens side er fastsat betalingsregler. For disse regler gælder, at der for amterne ikke er valgfrihed med hensyn til om beboerne skal afkræves særskilt betaling for levering af disse ydelser, ligesom der ikke er valgfrihed med hensyn til, hvorledes betalingen beregnes for den enkelte beboer. Disse regler vedrører betaling for levering af varme, el, boligen samt særlige serviceydelser. For de øvrige ydelser, der bliver tilbudt under ophold i et 92-botilbud, er der ikke fastsat nærmere regler for, om amterne skal kræve betaling af den enkelte beboer, og heller ikke for hvordan betalingen skal beregnes i tilfælde, hvor der opkræves betaling. Dette gælder betaling for levering af ydelser vedrørende beboernes vask, rengøring, transport, ledsagelse og rejser. Der har mellem parterne været enighed om, at grundlaget for opkrævning af betaling for levering af de sidstnævnte ydelser ikke vil blive vurderet som led denne arbejdsgruppes arbejde. Arbejdsgruppen foretager således alene en vurdering af de betalingsregler, der er fastsat fra statens side, og som vedrører de ydelser, amterne skal opkræve betaling for. Systematikken i arbejdsgruppens vurdering af betalingsreglerne er bygget op omkring ovennævnte ydelser, som amterne skal opkræve betaling for under ophold 92-boformer. Under hvert enkelt punkt gives nedenfor indle dningsvis en kort beskrivelse af den pågældende ydelse og de gældende betalingsregler. På baggrund af en hensigtsmæssighedsvurdering afgives afslutningsvis under hvert enkelt punkt arbejdsgruppens forslag til forenkling, forbedring eller forandring af de gældende betalingsregler. 2. Servicebetalingen 2.1. Indledning Servicebetaling indgår som en del af den samlede betaling for ophold i 92- botilbud. Den indgår derfor som et led i overvejelserne om ændring/forenkling af reglerne om betaling for ydelser i 92-botilbud Gældende ret Beskrivelse Det følger af sel. 83, stk. 1, at beboere med enten højeste eller mellemste førtidspension, der har ophold i en amtslig boform efter sel. 92, skal betale et årligt beløb for den særlige service m.v., som følger af opholdet. Bestemmelsen gælder, jf. bekendtgørelsen nr. 512 af 14. juni 2002 med senere ændringer om plejehjem og beskyttede boliger, også for beboere på plejehjem, som drives efter sel. 140.

3 Beløbet, der opkræves, udgør i 2003, kr. eller kr. om året afhængigt af den tildelte pension. Servicebetalingen beskrives i 83, stk. 1, som betalingen for den særlige service, som følger af opholdet i boformer efter sel. 92. Personer, som på grund af deres handicap har nødvendige udgifter i forbindelse med individuelle aktiviteter uden for botilbudet, som ikke dækkes af boformen, kan i særlige tilfælde efter amtskommunens konkrete vurdering få nedsættelse eller bortfald af servicebetalingen, jf. sel. 83, stk. 2. Der skal være tale om individuelle aktiviteter i forbindelse med deltagelse i de almindelige samfundstilbud og socialt liv. Det vil sige aktiviteter, som beboeren selv ønsker og tilrettelægger sin deltagelse i. Baggrunden for reglerne om servicebetaling er, at før 1. januar 1994 blev udbetaling af pension til beboere på døgninstitutioner og plejehjem standset ved optagelsen. Beboerne fik i stedet udbetalt lommepenge. Denne ordning blev ændret ved lov pr. 1. januar Herefter fik pensionister med ophold i døgninstitutioner eller plejehjem udbetalt deres pension og har deraf afholdt udgifter til boligbetaling, mad, vask m.v. Det blev samtidig bestemt, at personer med højeste eller mellemste førtidspension skulle betale et månedligt beløb for den særlige service, der tilbydes som led i institutionsopholdet - servicebetalingen. Der blev ved udformningen af reglerne lagt vægt på, at tilkendelse af højeste eller mellemste førtidspension må antages at afspejle særlige behov for støtte m.v., og at de beboere, som er tilkendt disse pensioner, i særlig grad benytter institutionstilbudet. Reglerne efter den nye førtidspensionsreform Med vedtagelsen af førtidspensionsreformen blev reglerne om servicebetaling ophævet for personer, der tilkendes førtidspension fra den 1. januar Dvs., at beboere med ny førtidspension ikke opkræves servicebetaling. Desuden bortfalder servicebetalingen, når de pågældende overgår til folkepension. Denne forskel kan være svær at forstå for beboere (samt pårørende og udenforstående) i 92-botilbud, der er tilkendt pension efter pensionsreglerne, der var gældende før 1. januar 2003, den gamle førtidspension. Det skal dog hertil bemærkes, at den nye førtidspension ikke kan sammenlignes med den gamle førtidspension, da pensionsydelserne er vidt forskelligt opbygget. I den gamle førtidspension indgår fx visse skattefordele, som ikke indgår i den nye førtidspension. Endvidere er forsørgelsesydelser og servic e- ydelser nu generelt adskilt. Det betyder, at førtidspensionsydelsen alene kompenserer for manglende indtjening og ikke et eventuelt handicap, der kræver særlige serviceydelser. Ophævelsen af servicebetalingen for de nye førtidspensionister skal ses som et led heri. Hvis en beboer har behov for supplerende servicetilbud, er det ikke en pensionsydelse men vil typisk være en handicapkompenserende ydelse. Amternes praksis vedrørende betaling af individuelle ydelser Siden indførelsen af reglerne om servicebetaling pr. 1. januar 1994, har amterne haft praksis for i vidt omfang at definere tilbud, som der kræves særskilt

4 betaling for, ligesom muligheden for nedsættelse og bortfald af servicebetalingen kun anvendes i meget begrænset omfang. Opfattelsen bekræftes af ARF s rapport. I rapporten er amternes opkrævning af de individuelle ydelser i hovedsageligt 92-botilbud kortlagt. Af rapporten fremgår, at amterne i vidt omfang definerer konkrete, individuelle ydelser, som beboerne opkræves særskilt betaling for. Desuden har praksis og prisniveau for opkrævning af individuelle ydelser udviklet sig meget forskelligt Arbejdsgruppens vurdering Arbejdsgruppen finder, at argumenterne for at opretholde reglerne om servic e- betaling med tiden er blevet mindre holdbare, og at servicebetalingen ikke længere virker særlig hensigtsmæssig eller forståelig. Dette skal bl.a. ses på baggrund af det forhold, at det ikke er specificeret i lovgivningen, hvad servicebetalingen dækker. Det gør det svært at forstå begrundelsen for servicebetalingen, der af mange opfattes som en slags handicapskat. Det skal endvidere ses på baggrund af den ovenfor nævnte udvikling i amternes praksis omkring opkrævning af betaling for individuelle ydelser. Det er svært for beboere, pårørende og udenforstående at forstå, at beboerne i 92- botilbuddene og plejehjemmene betaler individuelt for mange af de ydelser, de modtager, og derudover betaler for noget, der ikke er specificeret. Det skal dog nævnes, at efter bekendtgørelse om kvalitetsstandard for botilbud efter 92 i sel., der trådte i kraft 12. april 2003, skal amterne beskrive, hvilke ydelser, der er indeholdt i beboernes betaling efter sel. 83, stk. 1 og 2. Det vil gøre det mere gennemskueligt, hvad det er, der betales for. Herudover kan det være svært for beboere, der er tilkendt førtidspension før 1. januar 2003, at forstå, at de skal betale servicebetaling, når personer, der er tilkendt førtidspension fra den 1. januar 2003, ikke betaler servicebetaling, selvom forskellen jf. ovenstående kan forklares. Også ophævelsen af institutionsbegrebet, der skete med indførelse af serviceloven og den deraf følgende opsplitning i botilbud og servicetilbud også i betalingsmæssig henseende gør servicebetalingen mindre forståelig og mindre hensigtsmæssig. Sammenlignes med handicapboliger efter lov om almene boliger, kan det i øvrigt være svært for beboere og deres pårørende i 92-botilbud at forstå, at lejere i disse boliger, der modtager ydelser - der ligner dem, som man modtager i 92-botilbud - ikke betaler servicebetaling. Det anbefales også i ARF s rapport, at reglerne om servicebetaling ophæves for at medvirke til, at fremme ligebehandlingen og normaliseringen af handicappede borgeres livsførelse også i økonomisk henseende De økonomiske konsekvenser forbundet med afskaffelse af servicebetalingen Hidtil har de økonomiske konsekvenser været afgørende for, at der ikke er sket en ophævelse af reglerne.

5 Ophæves reglerne om servicebetaling skal (amts)kommunerne kompenseres for deres tabte indtægt. Det vurderes, at en eventuel ophævelse af servicebetalingen på 92- boformerne (og i de resterende 140-plejehjem), samlet vil give amter og kommuner et indtægtstab på 136 mill. kr. (regnskab 2002). Udgiften ved en eventuel ophævelse vil dog være faldende over en årrække, fordi antallet af personer, der har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003 vil falde Sammenfatning Muligheden for at tilvejebringe de økonomiske forudsætninger for hel eller delvis afskaffelse af servicebetalingen indgår i de overvejelser, som arbejdsgruppen gør sig i forbindelse med en vurdering af betalingsreglerne for ydelser i 92-botilbud. Arbejdsgruppen overvejer, om det vil være muligt og rimeligt at ændre mode l- len for beboerbetaling, således at beboerbetalingen efter 95 i serviceloven forhøjes, samtidig med at servicebetalingen jf. 83 i loven fjernes. De økonomiske konsekvenser er nærmere omtalt under pkt I den forbindelse overvejer arbejdsgruppen forholdet til de nye førtidspensionister og alderspensionister, der ikke betaler servicebetaling. Hvis beboerbetalingen efter 95 hæves for beboere i 92-botilbud vil det betyde, at den vil blive meget tyngende for deres økonomi, idet de ikke betaler servicebetaling. Det vil formentlig være nødvendigt med særregler, ligesom der i relation til alderspensionister må ses på byrdeforholdet mellem amterne og kommunerne. 3. Betaling for boligen 3.1. Indledning Det er i arbejdsgruppen enighed om, at man gerne ser 4 væsentlige hensyn imødekommet med boligbetalingsreglerne. For det første opfatter arbejdsgruppen det som hensigtsmæssigt, hvis der med boligbetalingsreglerne skabes sammenhæng mellem den pris, beboerne betaler for deres boliger, og de omkostninger der forholdsmæssigt er forbundet med driften af boligerne. Der skabes herved en logisk og proportionel forbindelse mellem driftsomkostningerne med boligdelen og den enkelte beboers boligbetaling. Et sådant fordelingsprincip er velkendt i praksis og afspejler en almindelig accepteret sammenhæng mellem ydelse og modydelse. Herved skabes der umiddelbart en rimelig indbyrdes sammenhæng mellem de enkelte beboeres boligbetaling indenfor samme botilbud. For det andet bør beboernes betaling efter arbejdsgruppens opfattelse så vidt muligt fastsættes i forhold til boligens størrelse, kvalitet, beliggenhed, alder m.v. Herved opnås, at den enkelte beboers boligbetaling kan sættes i forhold til boligbetalingen for andre beboere i 92-botilbud i det øvrige land, samt at boligbetalingen kan sættes i forhold til boligbetaling i andre boformer i det øvrige samfund. I det omfang betalingen for ophold i et 92-botilbud kan sættes i forhold lignende ydelser i det øvrige samfund, får betalingen gennemsigtighed og legitimitet. Blandt de berørte personer må dette formodes at give en

6 højere grad af vished for, om betalingen i et konkret tilfælde er rimelig eller urimelig. For det tredje bør reglerne for beregning af boligbetalingen alene regulere den enkelte beboeres betaling for den ydelse, som boligen i 92-botilbudet er. Betalingsreglerne bør således ikke regulere andre forhold, som isoleret set ikke har med opholdet i boligen at gøre. På den baggrund bør betalingsreglerne ikke varetage omfordelingshensyn m.v. For det fjerde bør betalingsreglerne være indrettet på en sådan måde, at der skabes incitament til at begrænse driftsudgifterne samt at få mest mulig kvalitet ud af de udgifter, der er forbundet med driften. Med betalingsreglerne bør det tilstræbes, at der for amtskommunen skabes en egeninteresse i at holde driftsudgifterne nede. Der må på den baggrund søges skabt en rimelig sammenhæng mellem på den ene side de driftsudgifter, som beboerne med rimelighed må forvente at skulle dække under hensyn til botilbudets kvalitet m.v., og på den anden side amtskommunens mulighed for at vælte driftsudgifter over på beboerne. Nedenfor gennemgår arbejdsgruppen de gældende regler for boligbetaling i 92-botilbud samt andre kendte fremgangsmåder ved beregning af boligbetaling (markedsbestemt lejefastsættelse, lejefastsættelse på baggrund af det lejedes værdi, balanceleje, modificeret balanceleje). I tilknytning til hvert enkelt regelsæt vurderes det, i hvilket omfang de fire ovennævnte målsætninger imødekommes, og hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at anvende det pågældende regelsæt helt eller delvist ved beregning af boligbetalingen i 92-botilbud Gældende ret Beskrivelse Beboere i botilbud efter sel. 92 skal betale for boligen, mens de bor der, jf. sel. 95. Beboerens betaling sammensættes af to forskellige dele, jf. 5 i bekendtgørelse nr. 91 af 6. februar 1998 om betaling for botilbud m.v. efter sel. kap. 18, samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 92. Bekendtgørelsen er ændret to gange i 1999 og senest i Betalingen består på den ene side af en objektiv del, som fastsættes på baggrund af boligens driftsudgifter. På den anden side består betalingen af en del, der fastsættes på baggrund af beboerens husstands indtægtsniveau. Her udover betales særskilt for varme og el. Reglerne herfor omtales nedenfor under pkt. 4. Driftsudgifterne vedrørende ejendommen skal forstås som de samlede budgetterede driftsudgifter, der angår selve det samlede bygningskompleks. De af driftsudgifterne, der anvendes i beregningen, er således de udgifter, som er forbundet med den løbende drift, administration, revision, forsikringer, skatter vicevært, rengøring af fællesarealer, almindelig vedligeholdelse, fornyelse, pasning af udenomsarealer m.v. Hertil lægges 10 pct. af den seneste ejendomsvurdering. Sidstnævnte beløb kan nedsættes, hvis det overstiger de faktiske kapitaludgifter (renter + afdrag). Tillægget på 10 pct. træder i stedet for kapitaludgifterne, der således ikke medregnes. Driftsudgifterne og 10 pct. af ejendomsvurderingen fordeles mellem servic e- arealer og boligarealer efter arealstørrelse. Opdelingen af botilbudet i en boligdel og en servicedel tager udgangspunkt i almenboliglovens regler. Beløbet, der

7 vedrører boligarealet, fordeles mellem beboerne. Den enkelte beboers andel i dette beløb beregnes på baggrund af vedkommendes private boligareal samt andel i fællesarealer. Dette beregnede beløb kaldes den maksimale husleje pr. bolig. Beboeren betaler 10 pct. af den maksimale husleje, som er beregnet på baggrund af driftsomkostningerne, jf. bekendtgørelsens 6, stk. 4. Herudover betaler alle beboere 10 pct. af den årlige husstandsin dkomst op til en indkomstgrænse på kr. Beboere, der har indkomst herudover, betaler 20 pct. af indkomsten over indkomstgrænsen. Den samlede betaling må dog højest udgøre den maksimale husleje for den enkelte bolig Arbejdsgruppens vurdering Der er kun i meget begrænset omfang sammenhæng mellem den enkelte beboers forholdsmæssig andel i driftsomkostningerne, og vedkommendes samlede boligbetaling. Størrelsen af den enkelte beboers boligbetaling afhænger i meget høj grad af dennes indkomst. Den del af boligbetalingen, som fastsættes ud fra de løbende driftsomkostninger ved boligen, er fastsat til 10 pct. af den samlede årlige boligbetaling. Den anden del af boligbetalingen, som fastsættes ud fra beboerens husstandsindtægt, udgør som maksimum 90 pct. af beboerens boligbetaling. Som følge heraf er det ikke ualmindeligt, at der blandt beboere i samme 92-botilbud, som bor i umidde lbart sammenlignelige boliger, bliver meget stor forskel i boligbetalingen. Endvidere er der med betalingsreglerne ikke tilstræbt nogen sammenhæng me l- lem den boligkvalitet beboeren i et 92-botilbud får for sin boligbetaling, og den boligkvalitet man for en tilsvarende betaling ville kunne opnå i andre botilbud eller inden for andre boformer. Når de nuværende betalingsregler hverken imødekommer hensynet til en rimelig og forholdsmæssig omkostningsfordeling mellem det enkelte botilbuds beboere, eller hensynet til en passende sammenhæng mellem boligpris og kvalitet i forhold til botilbud andre steder i landet eller andre boformer, hænger det sammen med, at de nuværende boligbetalingsregler i vidt omfang er indrettet med henblik på varetagelse af omfordelingspolitiske hensyn. Indretningen af de nuværende betalingsregler medfører endelig, at amtet kun kan kræve en nærmere bestemt del af driftsudgifterne betalt af beboerne. Den del af driftsudgifterne, der kan opkræves fra beboerne, er uafhængig af driftsudgifternes samlede størrelse. Heraf følger, at botilbudet selv må dække den del af driftsudgifterne, som ikke kan opkræves hos beboerne, og jo større driftsudgifterne bliver, desto større bliver - alt andet lige også det beløb, som amtskommunen selv må dække. Det antages, at dette efter omstændighederne kan øge amtskommunernes egeninteresse i at holde driftsudgifterne nede. De nuværende betalingsregler imødekommer ikke de tre af de fire - under pkt nævnte hensyn, som betalingsreglerne efter arbejdsgruppens opfattelse bør varetage. Tilsvarende synspunkter fremføres i undersøgelsen Penge til livet Analyse af de økonomiske vilkår for mennesker med handicap i botilbud, 2001, af

8 Flemming Henriksen. Her hedder på s. 43, at: Analysen viser helt entydigt, at den indkomstbestemte del af boligbetalingen er uforståelig, primært fordi ingen andres betaling for bolig er afhængig af personens indkomst og fordi den tekniske beregning ikke kan gennemskues af hverken beboeren, pårørende eller personalet. Grundtanken i den indkomstbestemte del af boligbetalinen er at alle skal betale efter formåen, - mindre indkomst = mindre boligbetaling og større indkomst = større boligbetaling. Denne boligbetalingsform er så unormal i sin opbygning, at populært sagt hopper kæden af, selv om boligydelse (boligsikring) til pensionister har samme virkning, blot som et tilskud til nedsættelse af en bruttohusleje. Konklusionen må være, at selv om beboerne måtte ende med at betale stort set det samme nettobeløb i boligbetaling så er fremgangsmåden omkring fastsættelse af boligbetalin gen forståelsesmæssig afgørende. Rent økonomisk er der sket en normalisering, men fremgangsmåden er så unormal, at den økonomiske normalisering ikke forståelsesmæssigt slår igennem. Der er en skepsis som er blevet styrket gennem de problemer og beregningsfejl amter og botilbud har lavet i forbindelse med den ret omfattende udregning af en korrekt boligbetaling. ARF s påpeger i sin rapport på s. 31, at i forhold til det øvrige samfund, har boligbetalingsreglerne stort set ingen paralleller og kan på den baggrund opfattes som et eksempel på forskelsbehandling. Arbejdsgruppen er enig i, at betalingsreglerne på dette område er særegne i forhold til samfundets øvrige boligbetalingsregler og erkender, at de på den baggrund kan opfattes som uhensigtsmæssige Markedsbestemt lejefastsættelse Beskrivelse Både lejeloven (ll.) og boligreguleringsloven (brl.) giver mulighed for at fravige de almindelige principper for lejefastsættelse for beboelseslejligheder taget i brug efter den 31. december 1991, jf. ll. 53, stk. 3 og brl. 15 a. Disse bestemmelser giver mulighed for i nærmere bestemte tilfælde at fastsætte en leje, der overstiger det lejedes værdi, eller en leje der overstiger den omkostningsbestemte leje. I disse tilfælde kan der ske udlejning til den højst opnåelige leje inden for rimelighedens grænser. Lejen fastsættes altså på baggrund af det, som lejere i almindelighed er villige til at betale for det pågældende lejemål Arbejdsgruppens vurdering Der findes ikke et fungerende marked baseret på efterspørgsel/udbud i forhold til 92-botilbud. Markedssystemet sigter til at generere økonomisk gevinst. Det skal ikke være det bærende element i denne sammenhæng. Når boligbetalingen bliver bestemt på denne måde, kommer beboeren til at betale det, som efterspørgslen på markedet er villig til at betale for boligen på baggrund af udbuddet. Amtet har pligt til at stille det fornødne antal boliger i 92-botilbud til rådighed for den berettigede personkreds i amtet. Formålet med botilbud efter serviceloven er således ikke indrettet med henblik på, at den berettigede personkreds skal konkurrere om boligerne på markedsvilkår. Dertil

9 kommer, at forudsætningerne for et frit marked ikke er til stede på grund af reglerne om visitation. Der er på den baggrund enighed i arbejdsgruppen om, at dette grundlag for prisdannelse ikke er hensigtsmæssig i denne sammenhæng, uanset denne lejefastsættelsesmodel opfylder de fire - under pkt nævnte hensyn Lejefastsættelse på baggrund af det lejedes værdi Beskrivelse Boligbetaling, der fastsættes på baggrund af princippet om det lejedes værdi, sker med udgangspunkt i det boligens kvalitet m.v. Fastsættelse af det lejedes værdi foretages ud fra en sammenligning med den leje, der er almindelig gældende i kvarteret for tilsvarende lejemål med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsesstand, jf. ll 47, stk Arbejdsgruppens vurdering Såfremt boligbetaling i 92-botilbud fastsættes på baggrund af princippet om det lejedes værdi sikres det, at den enkelte beboers boligbetaling kommer til at stå i et rimeligt forhold til andre beboeres betaling inden for samme botilbud og ligeledes beboere i andre 92-botilbud. Der bliver mulighed for på baggrund af objektive kriterier at fastsætte en boligbetaling, der er afstemt i forhold til anden boligbetaling, som det er rimeligt umiddelbart at sammenligne med. Herved opnås, at det for den enkelte beboer i et botilbud bliver lettere at vurdere, om dennes boligbetaling er rimelig i forhold til de øvrige beboere. Endvidere bliver det muligt at foretage sammenligninger med boligpriserne i 92- botilbud i andre geografiske områder. Endvidere kunne det overvejes at fastsætte boligbetalingen ved sammenligning med andre boligformer, som 92-boligerne minder om. Det er imidlertid arbejdsgruppens opfattelse, at boligerne i 92-botibud er meget forskellige hvad angår alder, kvalitet, størrelse, beliggenhed og faciliteter i øvrigt. På den baggrund vil det være meget vanskeligt løbende at foretage de sammenligninger, der ligger til grund for prisfastsættelsen efter denne metode. Hertil kommer, at prisfastsættelse efter denne fremgangsmåde kan medføre et stort løbende administrativt arbejde med at opdatere og revurdere prisfastsættelsen. Ydermere kræver denne form for prisfastsættelse en klageinstans, som har den fornødne faglige ekspertise til at kunne foretage den påkrævede vurdering af boligerne. Det antages, at modellen giver amterne en egeninteresse i at holde driftsudgifterne nede, så disse kommer til at ligge på niveau med den samlede boligbetaling, der kan opkræves af beboerne. Efter arbejdsgruppens opfattelse rummer princippet om boligbetaling fastsat efter princippet om det lejedes værdi elementer, som kan være medvirkende til at afhjælpe de svagheder, der er forbundet med de nuværende prisfastsættelsesregler for boliger i 92-botilbud. Som nævnt ovenfor skabes der ved denne

10 prisfastsættelsesmodel en sammenhæng mellem ydelse og modydelse, der kan forklares. På grund af det omfattende administrative beredskab, som dette regelsæt kræver, kan det imidlertid ikke stå alene. Der er på den baggrund enighed i arbejdsgruppen om, at dette grundlag for prisdannelse ikke er hensigtsmæssig i denne sammenhæng, uanset denne lejefastsættelsesmodel opfylder de fire - under pkt nævnte hensyn Boligbetaling på baggrund af princippet om balanceleje Beskrivelse Den samlede leje for en afdelings boliger og lokaler i en almen boligorganisation - skal til enhver tid være fastsat således, at den giver afdelingen mulighed for af sine indtægter at afholde de udgifter, der er forbudet med driften, herunder til foreskrevne bidrag og henlæggelser, jf. almenboliglovens 45, almenlejelovens 9 og driftsbekendtgørelsens 76. Den samlede nødvendige leje fastsættes på baggrund af et driftsbudget. Den samlede leje i beboelseslejemål, herunder blandede beboelses- og erhvervslejemål, fastsættes til et beløb, der svarer til forskellen mellem afdelingens beregnede, samlede driftsudgifter ifølge budgettet og lejeindtægten af de øvrige lejemål (erhvervslejemål m.v.) samt eventuelle andre indtægter, fx renteindtægter, tilskud fra boligorganisationen og eventuelle midlertidige lejeforhøjelser som følge af tidligere lejeres godkendte moderniseringer og forbedringer af det lejede. Det betyder, at balancelejeprincippet finder anvendelse på samtlige almene boligtyper. Fordelingen af lejen på de enkelte boliger (lejligheder og enkeltværelser til beboelse) skal ske under hensyn til disses indbyrdes værdi, jf. almenboliglovens 45, almenlejelovens 9 og driftsbekendtgørelsens 77. Ved bedømmelsen af den indbyrdes brugsværdi ses bort fra moderniseringer og forbedringer, der er bekostet af nuværende lejere. Det samme gælder for tilfælde, hvor de nuværende lejere har overtaget en forpligtelse til at betale godtgørelse (kontant eller som midlertidig lejestigning) ved indflytning i lejligheder, der er forbedret af tidligere lejere efter reglerne om råderet. Udgangspunktet for fordelingen er boligernes areal. Da det er relativt dyrere at bygge små lejligheder, fordi installationer, adgangsveje m.v. vejer særlig tungt i anskaffelsesomkostninger pr. m2, må der fastsættes en noget højere leje pr. m2, for sådanne lejligheder end for større lejligheder. Er der herudover væsentlig forskel på boligerne i henseende til beliggenhed, udsigt, indretning m.v. må fordelingen ske efter en samlet vurdering af brugsværdien Arbejdsgruppens vurdering Efter denne model kommer beboeren til at betale en andel af de samlede driftsog kapitaludgifter. Den enkelte beboers andel i de samlede udgifter fastsættes ud fra værdien af den pågældendes bolig i forhold til de andre boliger. Det er derfor særdeles vigtigt, at disse komponenter (drifts- og kapitaludgifter) indgår i beregningsgrundlaget på en måde, der er både hensigtsmæssig og rimelig. Som anført ovenfor indgår en almen afdelings kapitaludgifter i de udgifter, der fordeles mellem lejerne og som dækkes af lejebetalingen. I det omfang bala n- celejeprincippet anvendes på 92-botilbud kan der efter arbejdsgruppens op-

11 fattelse være anledning til at modificere dette udgangspunkt. Der er i praksis stor forskel på, hvilke kapitaludgifter, der er forbundet med driften af et 92- botilbud. Problemet vil efter arbejdsgruppens opfattelse kunne løses ved, enten ikke at medtage kapitaludgifterne i beregningsgrundlaget, eller ved at bibeholde den del af det eksisterende system, der foreskriver, at 10 pct. af den seneste offentlige ejendomsvurdering medtages som udtryk for de løbende kapitaludgifter. For så vidt angår driftsudgifterne viser ARF s rapport, at der fra amt til amt er meget stor forskel i størrelsen. For det tilfælde at beregning af boligbetalingen helt ellers delvist skal bero på botilbudenes driftsomkostninger, bliver der efter arbejdsgruppens opfattelse behov for styringsmæssige tiltag. I nedenstående tabel 1 er for hvert amt vist boligbetalingerne i år 2000 eksklusive servicebetalingen i botilbuddene, som disse er oplyst i rapporten fra Amtsrådsforeningen. Desuden er vist lejen beregnet ud fra princippet om balanceleje efter ovenstående model på grundlag af yderligere oplysninger fra amterne om driftsudgifter og aktuel ejendomsværdi. Tabel 1: Sammenligning af nuværende boligbetaling (skøn) og beregnet balanceleje med et afkast på 10 pct. p.a. Eksklusive servicebetaling. AMT Antal botilbud Boligbetaling 2000 Opregnet til 2003 Ny balanceleje 2003 Stigning København Frederiks borg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland I alt (2.875) (1.500) Anm.: Antal botilbud ekskl. institutioner for sindslidende. Som det ses af tabellen, vil der være amter med meget betydelige stigninger i betalingen for et botilbud. Ribe, Roskilde, Nordjyllands og Viborg amter vil således med de kendte oplysninger om drift m.v. skulle beregne sig til huslejer, der stiger med mere end kr. pr. måned. Derimod vil indførelsen af balanceleje ikke få nævneværdig konsekvens i Århus amt. Gennemsnitligt vil den månedlige boligbetaling for den enkelte beboer stige med 1500 kr. En del af begrundelsen for at ændre de eksisterende boligbetalingsregler er, at disse fører til store forskelle i beboernes betaling fra botilbud til botilbud. Forskellene virker vilkårlige, da de ofte ikke kan forklares med tilsvarende kvalitetsforskelle i de enkelte botilbud. Af tabel 1 ses, at de store forskelle i boligbetalingen fortsat er til stede, selvom boligbetalingen beregnes ud fra balancelejeprincippet. Den omstændighed at beboernes indkomstforhold ikke indgår i

12 beregningen efter balancelejeprincippet er således ikke tilstrækkelig til at fjerne de vilkårlige forskelle. Det er arbejdsgruppens indtryk, at de beløb, der medregnes som kapitaludgifter (10 pct. af ejendomsvurderingen), varierer meget fra amt til amt. Når eje n- domsvurderingerne varierer meget fra amt til amt, vil dette medvirke til, at boligbetalingen fortsat kommer til at variere på landsplan. På den baggrund kan der efter arbejdsgruppens opfattelse være grund til at overveje, om 10 pct. af ejendomsvurderingens burde udgå af beregningsgrundlaget, idet omfang boligbetalingen helt elles delvist skal bero på et balancelejelignende princip. Arbejdsgruppen er mest tilbøjelig til at mene, at ejendomsvurderingen bør udgå af beregningsgrundlaget for boligbetalingen. Endvidere er det det enkelte botilbuds driftsudgifter, der er fundamentet for denne metode for beregning af boligbetaling. Det er på den baggrund arbejdsgruppens opfattelse, at der skal være en høj grad af sikkerhed for, at der fra botilbud til botilbud er en stor grad af fælles forståelse for, hvilke nærmere udgiftsposter der skal indeholdes i driftsudgifterne. I det omfang driftsudgifterne beregnes forskellig fra botilbud til botilbud eller fra amt til amt, vil der for beboernes vedkommende være en skævhed med hensyn til betalingen for sammenlignede ydelser. Anvendelse af driftsudgifterne som en væsentlig del af beregningsgrundlaget for boligbetalingen vil efter arbejdsgruppens opfattelse kræve styringsmæssige tiltag. Balancelejeprincippet er velkendt og er udtryk for en omkostningsfordeling, der generelt opfattes som rimelig, fordi den enkelte beboer betaler for det, som vedkommende modtager. Der skabes på denne måde en synlig og påviselig sammenhæng mellem ydelse og modydelse. Denne fremgangsmåde for beregning af boligbetaling imødekommer i nogen udstrækning de hensyn, som arbejdsgruppen opfatter som hensigtsmæssige. Styrken ved denne beregningsmetode er, at man opnår en rimelig indbyrdes fordeling af omkostningerne forbundet med botilbudets boligdel mellem beboerne. Modellen tilgodeser dog ikke i sig selv, ud over det incitament der ligger i at sammenligninger af driftsudgifterne bliver mulige, at amtskommunerne begrænser driftsudgifternes størrelse. Ved denne model sikres heller ikke, at boligbetalingen i 92-botilbud fastsættes i et passende forhold til betalingen for ophold i andre typer boliger, som det med hensyn til kvalitet er rimeligt at sammenligne med. Samlet er det på baggrund af ovenstående arbejdsgruppens opfattelse, at det ikke kan anbefales, at beregning af boligbetalingen alene foretages ud fra et princip om balance mellem driftsudgifter og indtægter i form af boligbetaling, idet denne model ikke i tilstrækkeligt omfang tilgodeser de fire under pkt nævnte hensyn Boligbetaling fastsat efter princippet om modificeret balanceleje Beskrivelse Lejeberegning i ustøttede plejeboliger er hjemlet i lov 402 af 6. juni 2002 om ændring af den almene leje lov, private lejelov og almenboligloven m.v.

13 Reglerne om lejefastsættelse for ustøttede almene plejeboliger, jf. almenboliglovens 143 a, fastsættes efter almenboliglovens 143 c og d. Reglerne for ustøttede private plejeboliger, jf. lejelovens 1, stk. 5, fastsættes efter lejelovens 47 a. Nærmere regler findes i bekendtgørelse nr af 20. december 2003 om omdannelse af tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger til ustøttede almene eller private plejeboliger. De forskellige regelsæt medfører ikke forskellig lejefastsættelse i forbindelse med omdannelsen. Lejen skal fastsættes på et niveau, der under hensyntagen til beliggenhed, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand er rimeligt i forhold til lejen i ældre-/ plejeboliger i kommunen, som siden 1987 er etableret efter ældreboligloven eller almenboligloven. Dette gælder, uanset om boligerne omdannes til ustøttede almene plejeboliger eller til ustøttede private plejeboliger. Der fastsættes en sammenligningsleje, der skaber en sammenhæng mellem lejens størrelse og kvaliteten af det lejede, og som svarer til den, der gælder i kommunens ældre-/ plejeboliger. Samtidig sikres, at der som udgangspunkt gælder samme leje, hvad enten der vælges det private eller det almene regelsæt, jf. dog nedenfor. I forbindelse med fastsættelsen af sammenligningslejen for den enkelte bebyggelse, kan kommunalbestyrelsen tage udgangspunkt i en skematisk sammenligningsleje. Den skematiske leje tager udgangspunkt i huslejeoplysninger for ældre-/ plejeboliger under hensyntagen til geografisk beliggenhed samt til opførelsesår, idet opførelsesåret kan antages at afspejle forskelle i kvalitet/standard mellem boliger opført på forskellige tidspunkter. Det bemærkes, at den skematiske leje må suppleres med en konkret vurdering af den enkelte bebyggelse for at fastsætte sammenligningslejen. Der vil blive fastsat nærmere regler for beregningen af den skematiske leje. Der vil endvidere blive fastsat nærmere regler om indsendelse af dokumentation for, at sammenligningslejen er fastsat i overensstemmelse med de nærmere regler for fastsættelse af sammenligningsleje. Vælges det almene regelsæt, betyder lejefastsættelsesmodellen følgende: Huslejen i ustøttede almene plejeboliger fastsættes efter et modificeret balancelejeprincip. Det indebærer, at startlejen som udgangspunkt fastsættes til sammenligningslejen, jf. ovenfor. Dog vil sammenligningslejen altid mindst svare til de faktiske driftsudgifter ekskl. kapitaludgifter. I forbindelse med omdannelsen fastsætter kommunalbestyrelsen et udligningsbeløb, der svarer til forskellen mellem sammenligningslejen og de udgifter, der er forbundet med driften inkl. kapitaludgifter. Et positivt udligningsbeløb, der ikke efterfølgende reguleres, tilgår kommunen, og indgår fremover ved fastsættelsen af balancelejen som en udgift. Et negativt udligningsbeløb, som maks i- malt kan svare til kapitaludgifterne, dækkes af kommunen. Vælges det private regelsæt, betyder lejefastsættelsesmodellen følgende: Huslejen fastsættes efter det lejedes værdi, dvs. til sammenligningslejen som beskrevet ovenfor. Den efterfølgende regulering vil tage udgangspunkt heri og i reglerne for regulering af det lejedes værdi. Også i forhold til det lejedes værdi vil der i nogle tilfælde kunne opstå et driftsoverskud, idet udgifterne vil kunne være mindre end indtægten (lejen). I andre tilfælde vil der opstå et driftsunderskud, idet udgifterne vil være større end indtægterne (lejen). Det forudsættes, at der tages højde for driftsoverskud eller

14 -underskud i aftalen mellem kommunen og udlejeren, der kan være en selvejende institution, en amtskommune eller en anden kommune. Det bemærkes, at reglerne om bindingspligt for forbedringer i Grundejernes Investeringsfond, jf. kapitel X A i lov om leje, finder anvendelse på de ustøttede private plejeboliger Arbejdsgruppens vurdering Det modificerede balancelejeprincip adskiller sig fra det almindelige balancelejeprincip ved, at det indeholder regler for lejefastsættelsen i forbinde lse med omdannelse fra en boligform til en anden. Efter omdannelsen gælder det almindelige balancelejeprincippet for de tidssvarende plejehjem, der er blevet almene boliger, og princippet om det lejedes værdi gælder for de tidssvarende plejehjem, der er blevet private boliger. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at ideen med det modificerede balancelejeprincip også med fordel vil kunne anvendes, hvis grundlaget for beregning af boligbetalingen i 92-botilbud skal ændres til et andet. Det vil være en oplagt lejlighed til at tilpasse boligbetalingen i 92-botilbud med lejeniveauet i boliger, som det er rimeligt at sammenligne med. Et væsentligt element i denne sammenhæng er, om det er muligt at finde boliger, som det er rimeligt at sammenligne boliger i 92-botilbud med under hensyntagen til beliggenhed, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsesstand. Som anført ovenfor under pkt forudsætter anvendelse af et balancelejeprincip, og dette gælder også for det modificerede balancelejeprincip, at driftsudgifterne defineres og fastsættes ensartet i de enkelte 92-botilbud. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der fra ministeriets side bør udstedes retningslinier til brug for udarbejdelse af driftsbudget. Man er opmærksom på, at retningslinierne ikke bør være så detaljerede, som det er tilfældet inden for den almene sektor. Retningslinierne må blot sikre, at driftsudgifterne fra amt til amt opgøres på et sammenligneligt grundlag. Ligeledes i overensstemmelse med overvejelserne under pkt er det arbejdsgruppens opfattelse, at ejendomsvurderingen ikke bør indgå grundlaget for beregning af boligbetalingen. Henset til de store udsving i ejendomsvurderingerne på landsplan, vil en bibeholdelse af ejendomsvurderingerne i beregningsgrundlaget medføre, at en sammenligning af boligbetalingen fortsat vil blive præget af forskelle, uden at beboerne kan se, hvad de får for deres penge. Dette er ikke ønskeligt. Som anført ovenfor er en af fordelene ved det modificerede balancelejeprincip efter arbejdsgruppen opfattelse, at der bliver mulighed for at tilnærme niveauet for boligbetaling i 92-botilbud med boligbetaling i andre typer boliger, der ud fra objektive kriterier kan sammenlignes med. Den modificerede balancelejemodel bør efter arbejdsgruppens opfattelse i denne sammenhæng indebære, at der med udgangspunkt i de gennemsnitlige huslejer i almene boliger opført i perioden , for hvert amt fastsættes et (vejledende/maksimalt) lejeniveau for amtets 92-botilbud. Det bør efter arbejdsgruppens opfattelse være den stedlige amtskommune, der fastsætter sammenligningslejen. Der bør tilvejebringes nærmere regler herfor. Det er forventningen, at reglerne for fastsættelse af sammenligningslejen i forbindelse med omdannelse af tidssvarende plejehjem i vidt omfang vil kunne tjene til inspiration. Heraf følger blandt andet, at den gennemsnitlige sammenligningsleje skal kunne fraviges efter en

15 konkret vurdering, hvis kvaliteten, beliggenheden m.v. i et nærmere bestemt botilbud væsentligt adskiller sig fra kvaliteten, beliggenheden m.v. i de boliger, som sammenligningslejen er beregnet på baggrund af. Amtet bør efter arbejdsgruppens opfattelse have frihed til at fastsætte sammenligningslejen på kommuneniveau i stedet for amtsniveau. Arbejdsgruppen har analyseret de økonomiske konsekvenser for amter og beboere, der er forbundet med fastsættelse af boligbetalingen ved sammenligning med huslejen i eksisterende almene boligafdelinger. Det skal bemærkes, at der endnu ikke er indhentet oplysninger fra Københavns Kommune eller Frederiksberg Kommune. I nedenstående tabel 2 er belyst, hvorledes fastsættelse af bobetaling efter et modificeret balancelejeprincip kan forventes at virke i amterne. Tabellen viser de skønnede betalingerne for botilbud inkl. en skønnet gennemsnitlige servic e- betaling på kr. pr. måned i tredje kolonne. I fjerde kolonne er vist gennemsnitslejen i almene boliger opført i årene med et boligareal på m². Endelig er i femte og sjette kolonne vist konsekvenserne for den samlede månedlige bobetaling og de årlige mer-/mindreudgifter i amter. Tabel 2: Konsekvensberegning af modificeret balanceleje. Ekskl. Københavns og Frederiksberg kommuner.(2003-niveau). AMT Beboere 1) Aktuelt skøn over leje inkl. 83-betaling kr. 2) Sammenligningsleje 3) Merbetaling i botilbud Amtslige merudgifter Kr. pr. måned Mio. kr. p.a. København ,0 Frederiksborg ,1 Roskilde ,5 Vestsjælland ,3 Storstrøm ,3 Bornholm ,2 Fyn ,3 Sønderjylland ,4 Ribe ,0 Vejle ,9 Ringkøbing ,1 Århus ,9 Viborg ,8 Nordjylland ,5 I alt ,9 Noter: 1) ARF, Nøgletal ) Køb og salg af individuelle ydelser, ARF, dec (tabel 2). 3) Socialministeriets skøn. Anm.: Antal beboere kan ikke sammenlignes tallene i tabel 1 ovenfor, der er ekskl. psykiatrien. Den skønnede servicebetaling (på kr. pr. måned) er beregnet på ba ggrund af en forventning om, at 90 procent af beboerne i botilbudene er på gammel førtidspension og resten på alderspension. Blandt førtidspensionsmodtagerne antages 95 procent at være på højeste pension (servic eydelse kr./md.) og 5 procent på mellemste pension (serviceydelse 733 kr./md.). Den resterende del

16 af beboerne (dvs. 10 procent) antages enten at være alderspensionister eller nye førtidspensionister og andre, der ikke betaler servic eydelser efter 83. Merudgiften er herefter beregnet som forskellen mellem på den ene side den nye betaling for botilbudet, dvs. sammenligningslejen uden nogen servicebetaling, og på den anden side den nuværende bolig- og servicebetaling. Beregningerne er endvidere lavet under antagelse om, at amternes botilbud er ens, dvs. at der ikke er variationer mellem kommunerne indenfor amtet. En mere lokal fastsættelse af sammenligningslejen fx for hver kommune vil antagelig give andre resultater end de viste. For amterne under ét skønnes modellen at give anledning til samlede merindtægter på 5,9 mio. kr. årligt. Omvendt vil beboerne naturligvis få en bobetaling, der også stiger med 5,9 mio. kr. om året. I gennemsnit stiger beboernes samlede betaling med 56 kr. om måneden. Gennemsnitstallet dækker imidlertid over store variationer. Således vil den månedlige betaling for beboere i Vestsjællands amt gennemsnitligt stige med 589 kr., mens beboerne i Viborg amt gennemsnitligt slipper med 663 kr. mindre om måneden. Den omstændighed at visse beboere efter en eventuel ændring af boligbetalingsreglerne gennemsnitligt vil få større (mindre) månedlige udgifter end hidtil, kan vurderes at være et udtryk for, at beboerne hidtil har betalt for lidt (for meget) i forhold til, hvad en sammenlignelig bolig koster i lokalo mrådet. På den baggrund er det arbejdsgruppens opfattelse, at disse ændringer i betalingerne for visse beboere kan anses som rimelige set i forhold til de samlede fordele ved at ændre boligbetalingsreglerne. Der er ikke taget stilling til spørgsmål om eventuelle kompensationsordninger (a la boligstøtte) rettet mod de beboere, hvor omlægningen betyder, at de stilles ringere end andre beboere i samme boliger, alene fordi de ikke har økonomisk fordel af, at serviceydelsen bortfalder, fx nye førtidspensionister og alderspensionister. Disse beboere vil få en udgiftsstigning, som mange af deres medbeboere ikke få, fordi de netop sparer servicebetalingen efter 83. Omlægningen af betalingsreglerne vil få forskellige økonomiske konsekvenser i de enkelte amter. Desuden vil der kunne ske en omfordeling af udgifter og indtægter mellem kommuner og amt, afhængigt af sammenspillet mellem grundtakstsystemet og den nye betaling for botilbudet. De endelige økonomiske konsekvenser for såvel kommuner, amter og beboere vil derfor kunne afvige fra ovenstående. I de enkelte botilbud vil fastsættelsen af betalingen for botilbudet som udgangspunkt skulle ske ud fra ejendommens driftsomkostninger. Disse kan følgelig være større eller mindre end sammenligningslejen. I de tilfælde hvor det enkelte botilbuds driftsomkostninger overstiger den af amtet fastsatte sammenligningsleje, bør amtet efter arbejdsgruppens opfattelse være forpligtet til at afholde de fornødne udgifter til dækning af differencen (negativt udligningsbeløb). Det bør overvejes, om der skal sættes grænser for størrelsen af tilladeligt udligningsbeløb eventuelt maksimalt kapitaludgifter. Det forudsættes, at driftsudgifterne er beregnet på baggrund af de nærmere fastsatte regler, og uden indregning af kapitaludgifter, ejendomsvurdering eller lignende

17 Det har ligeledes været overvejet, hvordan der skal forholdes i tilfælde, hvor botilbudets driftsudgifter er lavere end sammenligningslejen (positivt udligningsbeløb). Spørgsmålet har i denne forbindelse været, om det skal være driftsudgifterne eller sammenligningslejen, der maksimerer grundlaget for beregning af boligbetalingen. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at beregningen altid bør foregå på baggrund af sammenligningslejen. Det kan således forekomme, at der i forbindelse med driften af botilb udet opstår et overskud. Der er i arbejdsgruppen enighed om, at dette må formodes at være motiverende for egeninteressen i at begrænse driftsudgifterne. Endvidere vil et overskud i forbindelse med driften af et botilbud kunne opfattes som kompensation for, at der ikke er mulighed for at indregne kapitaludgifter i grundlaget for beregning af boligbetalingen. Arbejdsgruppen har ikke taget stilling til, om der i forbindelse med en eventuel overgang fra et boligbetalingsregelsæt til et andet skal stilles kvalitetskrav til de enkelte botilbud. Ved anvendelse af det modificerede balancelejeprincip opnås for det første en rimelig sammenhæng mellem beboernes indbyrdes bidrag til botilbudets drift. For det andet opnås, at beboernes boligbetaling sættes i et rimeligt forhold til beboere i andre boligtyper, som der på baggrund af objektive kr iterier kan sammenlignes med. Herved opnår boligbetalingen en legitimitet i forhold til omverdenen. Til sammenligning henvises til tabel 1, der viser, at boligbetalingen i visse amter ville stige voldsomt, såfremt betalingen alene blev fastsat ud fra balancelejeprincippet. For det tredje holdes omfordelingspolitiske hensyn uden for beregning af boligbetalingen. Der vil fortsat være behov for kompensation til visse grupper af beboere, men kompensationen indgår ikke i beregningsgrundlaget for boligbetalingen. Herved opnås, at regelgrundlaget bliver mere gennemskueligt, og at det umiddelbart bliver nemmere for de berørte parter at se en rimelig sammenhæng mellem boligbetalingen, og den bolig der stilles til rådighed til gengæld herfor. For det fjerde opnås, at amtet har en egeninteresse i at holde driftsomkostningerne på et niveau, der svarer til de omkostninger, der er forbundet med driften af boliger, der ud fra objektive kriterier kan sammenlignes med. Det er samlet arbejdsgruppens vurdering, at beregning af boligbetalingen i 92-botilbud bør tage udgangspunkt i princippet om modificeret balanceleje Sammenfatning Det er arbejdsgruppens opfattelse, at boligbetaling efter det i pkt beskrevne modificerede balancelejeprincip i størst udstrækning imødekommer de under pkt nævnte 4 hensyn. Det bemærkes, at denne løsning, sammen med afviklingen af servicebetalingen vil resultere i et fald i amternes nettoudgifter på knap 6 mio. kr. svarende til den skønnede nettoforhøjelse af beboernes betalinger for botilbuddene. Spørgsmålet om kompensation af beboerne og hvorvidt udgiften herfor falder på amterne er ikke afklaret i arbejdsgruppen. Endelig bemærkes, at Københavns og Frederiksberg kommuner ikke indgår i skønnet, og at skøn over omlægningens virkninger på udgiftsfordelingen mellem amt og kommuner ikke er foretaget (grundtakstdimensionen). 4. Betaling for el og varme

18 4.1. Indledning Ved ophold i et 92-botilbud skal der betales individuelt for varme- og elforbrug. Reglerne herom fremgår af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. og indgår derfor som led i overvejelserne om ændring/forenkling af reglerne om betaling for obligatoriske ydelser. Ligeledes muligheden for at ændre reglerne om betaling for vandforbrug omtales nedenfor Gældende ret Beskrivelse Det følger af bekendtgørelsens 8, at betalingen for el og varme i botilbud fastsættes således, at den dækker amtskommunens omkostninger hertil inkl. udgifter til moms. El og varme medtages ikke i den ovenfor under pkt. 3 nævnte opgørelse af driftsudgifterne. For el og varme betales et særskilt beløb, der fastsættes for et år ad gangen ud fra botilbudets budget og betales særskilt ligesom beboernes betaling for andre ydelser. Betaling sker fra indflytningstidspunktet. Af hensyn til beboernes mulighed for at søge om varmetillæg anbefales det, at el henholdsvis varme opgøres separat. Betalingen svarer til den forholdsmæssige andel af de budgetterede udgifter inkl. moms for den del af bruttoetagearealet, der vedrører boligdelen. Den samlede udgift til varme og el i botilbudet ganges således med boligarealets andel og fordeles på de enkelte boliger. Hverken i bekendtgørelsen eller vejledningen er der fastsat regler efterregulering af aconto-indbetalte bidrag. Ovennævnte regler omfatter ikke beboernes betaling for vand. Udgifterne til vand medtages i opgørelsen af driftsudgifterne. ARF påpeger i sin rapport på. s. 16, at amternes praksis vedrørende efterregulering af beboernes aconto-indbetalte beløb til varme og el er meget varierende. I visse amter efterreguleres overhovedet ikke hverken for el eller varme. I andre amter efterregulerer for el men ikke for varme eller omvendt. Nogle amter foretager efterregulering i et vist omfang, men kun ud over en nærmere bestemt bagatelgrænse. Herudover fremgår det af rapporten, at visse amter opkræver beboerne særskilt for vandforbruget, selv om dette ikke er i overensstemmelse med reglerne på området Arbejdsgruppen vurdering Efter arbejdsgruppens opfattelse, er det ikke hensigtsmæssigt, at der i de forskellige amter er uensartet praksis med hensyn til efterregulering af acontoindbetalte beløb til el eller varme. Beboerne bør alene betale for deres reelle forbrug. På den baggrund bør der i bekendtgørelsen indføjes nærmere regler om efterregulering og den nærmere fremgangsmåde i forbindelse hermed. Arbejdsgruppen er i denne forbindelse enig om, at lejelovgivningens regler om varme og elregnskaber kan tjene til inspiration. Man er i denne forbindelse

19 opmærksom på, at reglerne skal tjene til at sikre en hensigtsmæssig afregningsprocedure, men ikke må blive unødvendig tunge at administrere for det enkelte botilbud. Arbejdsgruppen er enig med det i ARF s rapport på s. 33 anførte synspunkt om, at vandbetalingen bør udgå af den generelle driftsomkostningsbestemte betaling, fordi vand som led i de seneste års skatte- og afgiftspolitik er blevet en afgiftstung forbrugsvare på linie med el og varme. På den baggrund er der i arbejdsgruppen enig om at anbefale, at det med betalingsreglerne bør sikres, at beboernes betaling for vand afspejler vedkommendes reelle forbrug. Ligeledes i denne forbindelse vi lejelovgivningens betalingsregler kunne tjene til inspiration i forbindelse med udformning af reglerne på dette område. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at ifølge lejelovens kap.vii B skal omkostningerne til vand indgå i lejeberegningen, med mindre der i ejendommen er opsat forbrugsmålere. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at individuel betaling for vand på baggrund af eget forbrug ikke bør begrænses til botilbud, der har fået opsat forbrugsmålere. Kan der ikke ske individuel aflæsning, bør vandforbrug kunne fordeles efter antal tappesteder i den private del af beboernes bolig samt eventuelle fællesarealer eller efter antal af beboere. Vandforbruget, som beboeren skal betale for, gælder i alle de arealer, som boligbetalingen vedrører. Det vil sige, at tappesteder i fællesarealerne indgår i det vandforbrug, som beboerne betaler for. Man er i arbejdsgruppen opmærksom på, sidstnævnte fremgangsmåde i forbindelse med beregning af betaling for vandforbrug ikke nøja g- tig afspejler den enkelte beboers individuelle forbrug. Betalingen relateres dog i højere grad til den enkeltes sandsynlige forbrug. Ligeledes i reglerne om betaling for vandforbrug bør der fastsættes regler om opkrævning af acontobidrag og efterregulering. Indførelse af ændrede betalingsregler - som ovenfor foreslået - bør efter arbejdsgruppens vurdering ikke påføre amterne ekstra omkostninger Sammenfatning Der er i arbejdsgruppen enighed om at anbefale, at der i bekendtgørelsen om betaling for botilbud m.v. fastsættes nærmere regler om afregning og efterregulering af aconto-betalinger for el, vand og varme, der så vidt muligt afspejler den enkeltes forbrug. Endvidere bør der fastsættes regler, som sikrer, at beboernes betaling for vand i højere grad kommer til at afspejle den enkeltes forbrug. 5. Sammenfatning Der er i arbejdsgruppen enighed om at foreslå, at boligbetalingen i botilbud omfattet af sel. 92 fastsættes i overensstemmelse med et såkaldt modificeret balancelejeprincip, som beskrevet under pkt Det modificerede balancelejeprincip, som det kendes, fraviges dog på visse punkter. Heraf følger, at boligbetalingen ved indførelsen af de foreslåede regler fastsættes ved en sammenligning med lejen i mindre almene boliger opført i perioden 1980 til Såfremt driftsudgifterne forbundet med botilbudet overstiger sammenligningslejen, skal amtet dække differencen. I de tilfælde hvor driftsudgifterne er mindre en sammenligningslejen tilgår overskuddet botilbudet. For at sikre en ensartet opgørelse af driftsudgifterne foreslås der fastsat mere detaljerede regler herom.

20 Det er forventningen, at reglerne for fastsættelse af sammenligningslejen i forbindelse med omdannelse af tidssvarende plejehjem i vidt omfang vil kunne tjene til inspiration ved fastlæggelsen af reglerne. Heraf følger blandt andet, at den gennemsnitlige sammenligningsleje skal kunne fraviges efter en konkret vurdering, hvis kvaliteten, beliggenheden m.v. i et nærmere bestemt botilbud væsentligt adskiller sig fra kvaliteten, beliggenheden m.v. i de boliger, som sammenligningslejen er beregnet på baggrund af. Det forventes, at ovenstående vil påføre beboerne en stigning i den månedlige boligbetaling. På baggrund af de under pkt. 2 anførte overvejelser er der endvidere i arbejdsgruppen enighed om at anbefale, at den i sel. s 83 hjemlede servicebetaling ophæves. Servicebetalingens tilstedeværelse er efter arbejdsgruppens opfattelse medvirkende til at gøre grundlaget for beregningen af betaling for ophold i 92-botilbud uigennemsigtigt for såvel beboere, pårørende og personale. Dette vil spare de ca. 90 pct. af beboerne i 92-botilbud, der har fået tilkendt højeste førtidspension før 1. januar 2003, for en udgift på 1468 kr. om måneden. De øvrige beboere, der i dag ikke har udgifter til servicebetalingen eller kun ca. det halve, sparer mindre. Gennemsnitligt skønnes beboerne at spare kr. om måneden. Sammenholdt med den gennemsnitlige stigning i boligbetalingen, som den foreslåede ændring af boligbetalingsreglerne vil medføre, vil disse beboere få den månedlige betaling forhøjet med 56 kr. Dette vil give amterne en nettoindtægt på ca. 6 mio. kr. om året. Omlægningen af betalingsreglerne vil få forskellige økonomiske konsekvenser i de enkelte amter. Desuden vil der kunne ske en omfordeling af udgifter og indtægter mellem kommuner og amt, som afhænger af sammenspillet me llem grundtakstsystemet og den nye betaling for botilbudet og en eventuel kompensation af visse beboere for højere bobetaling. De endelige økonomiske konsekvenser for såvel kommuner, amter og beboere vil derfor kunne afvige fra ovenstående. Endelig er der i arbejdsgruppen enighed om at anbefale, at reglerne for betaling for varme, el og vand i høje grad indrettes, således den enkelte beboers betaling i højere grad afspejler den pågældendes individuelle forbrug.