KOMMUNEN SOM AKTIV PARTNER I ERHVERVSUDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMUNEN SOM AKTIV PARTNER I ERHVERVSUDVIKLING"

Transkript

1 KOMMUNEN SOM AKTIV PARTNER I ERHVERVSUDVIKLING ERFARINGER FRA PARTNERSKABER I LANDDISTRIKTER 5 KAPITEL INTRO

2 SAMMEN STÅR VI STÆRKERE erfaringer fra partnerskaber i landdistrikter Kapitel 5 af 5 Publikationen er udgivet af Indenrigs- og Socialministeriet Publikationen er udarbejdet af Hausenberg Fotos: side 54, 55, 57, 60 og 62 Annette Greenfort, Baltic Sea Solutions, side 61 Business Center Bornholm, øvrige Hausenberg. Illustrationer: side 56 Baltic Sea Solutions, ellers Hausenberg. Ved manglende rettighedstilkendegivelse, kontakt venligst Hausenberg Layout: Hausenberg ISBN: (elektronisk). Indenrigs- og Socialministeriet, 2009 Publikationen er udgivet elektronisk og kan downloades på Indenrigsog Socialministeriets hjemmeside: KOMMUNEN SOM AKTIV PARTNER I ERHVERVSUDVIKLING Dette kapitel ser nærmere på to initiativer, der begge har nytænkning af rammerne for erhvervsudvikling som deres omdrejningspunkt. På Lolland engagerer kommunen sig aktivt i partnerskaber med virksomheder og universiteter, og det har resulteret i en række grønne partnerskaber omkring vedvarende energi. Spotcasen i slutningen af kapitlet sætter fokus på Bornholm, hvor erhvervsrådgivningen er blevet samlet under ét tag, og en ny organisation skal gøre erhvervsrådgivningen til en aktiv udviklingspartner for øens virksomheder. Du kan downloade rapportens øvrige kapitler på INDHOLD Hovedcase: Grønne partnerskaber virksomheder, viden og vækst... s. 52 Baggrund Partnerskabet Erfaringer Spotcase: Bornholm erhvervsrådgivning samlet under ét tag... s

3 FAKTA Hvad? Lolland CTF tager udgangspunkt i de eksisterende ressourcer, erfaringer og potentialer, Lolland besidder, og inddrager industri og virksomheder til gennem partnerskaber at forene målsætningerne for dansk industri med kommunens visioner om bæredygtig vækst og udvikling. Lolland Kommune inddrager proaktivt fysiske anlæg på energi- og miljøområdet. Det giver industrien mulighed for at teste og demonstrere ny teknologi i fuld skala i virkelighedens verden. Dermed forkortes vejen fra forskning og udvikling til kommercielt brug betragteligt. Kontakt: Hvem? Lolland Kommune i samarbejde med industrivirksomheder og universiteter. Samarbejdspartnerne er blandt andet Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Esbjerg Universitet, Flensborg Universitet, Danfoss, Rapsol I/S og SEAS-NVE. Hvornår? Lollands byråd besluttede i januar 2007 enstemmigt at udvikle konceptet Lolland Community Testing Facilities (Lolland CTF) som kommunens førende erhvervspolitiske satsning. KAPITEL 5 - FAKTA 51

4 BAGGRUND GRØNNE PARTNERSKABER: VIRKSOMHEDER, VIDEN OG VÆKST Lolland Kommune har med en omfattende omstrukturering af den kommunale forvaltning samt en udviklingsorienteret satsning vist, at det er muligt for en kommune aktivt at skabe de nødvendige forudsætninger for offentlig-private samarbejder baseret på en stor åbenhed i den kommunale organisation. Lolland CTF er partnerskaber, der aktiverer Lollands natur og landsbyer som testfaciliteter i 1:1-skala for innovationsvirksomheder og universiteter fortrinsvis inden for energi og klima. Det giver virksomheder og universiteter unikke testfaciliteter, kommunen nye vidensbaserede virksomheder og borgerne en mulighed for at sidde med forrest i Danmarks grønne lokomotiv. TILTRÆNGT UDVIKLING I 1980 erne og op gennem 1990 erne lukkede en lang række industrivirksomheder på Lolland. Heriblandt var maskin- og papirfabrikkerne i Holeby, der havde sat sit præg på lokalområdet og gennem mange år været områdets største arbejdspladser. Da skibsværftet i Nakskov lukkede i slutningen af 1980 erne, efterlod det sammen med de mange arbejdsløse også et omfattende havneareal, der nu var næsten uden funktion. Det var en særdeles svær situation, forklarer nuværende projektchef i Lolland Kommune, Leo Christensen, og der var derfor behov for et kommunalt initiativ af de helt store. Lave boligpriser betød en tilflytning af ressourcesvage individer og en voksende økonomisk byrde for det offentlige. Den daværende Nakskov Kommune satte gang i et analysearbejde, som viste, at der på trods af den sørgelige erhvervsudvikling også var store potentialer at arbejde videre med. ANALYSER VISTE MULIGHEDER Analyserne viste, at Lolland havde flere ressourcer, der kunne danne baggrund for en ny vækst i området. Der var eksempelvis mange ledige med håndværksmæssig baggrund og gode uddannelses- og omskolingsinstitutioner. Der var et potentiale i Nakskov Havn, der med en udbygning kunne blive en af de 20 største i landet, og som havde store industriarealer tæt ved havnen. Undersøgelserne pegede også på de store muligheder, som EU-udvidelsen med de ti nye medlemslande kunne åbne for, f.eks. lå Lolland strategisk godt i forhold til de nye EU-lande (Polen, de baltiske lande og flere andre østeuropæiske lande). I de ti nye EU-lande skulle der de næste 20 år investeres omkring 100 mia. kr. årligt i energi og miljø, så mens flere andre danske kommuner kæmpede om at tiltrække IT- og televirksomheder, satsede man i Nakskov og på Lolland i stedet på energi- og klimavirksomheder. Kommunen gik målrettet efter virksomheder med et medarbejderbehov, der matchede lokalsamfundets arbejdsstyrke. Dermed tog man både udgangspunkt i de tilstedeværende ressourcer og de potentialer, som EU-udvidelsen mod øst gav Lolland. KAPITEL 5 - BAGGRUND 52

5 PARTNERSKAB LOLLAND CTF I 2007 besluttede Lolland Kommune at påbegynde Lolland Community Test Facility (Lolland CTF) og dermed forsøge at koble naturforhold og kommunens forsyningsnet med innovationsvirksomheder inden for energi og miljø. De kommunale forsyningsvirksomheder skulle ikke blot tilegne sig en målrettet grøn profil, men skulle også fungere som test- og demonstrationsanlæg for industri og universiteter. På den måde formåede Lolland CTF at forbinde ikke bare virksomheder og kommune, men også forskningen til områdets forsyningsnetværk. Det foregår ved, at en række virksomheder går sammen med et universitet eller forskningsenhed om at starte et forsøg eller en testfacilitet og sammen med kommunen ansøger om de nødvendige midler til finansieringen. Dermed er partnerskaberne i Lolland CTF et afgørende element i Lolland Kommunes grønne erhvervsstrategi. TRIPLE HELIX Lolland CTF er strategisk og politisk inspireret af Triple Helix-modellen. Triple Helix er et forholdsvis nyt begreb og betegner et dialogbaseret samarbejde mellem samfund, forskning og industri. I Lolland CTF tager samarbejdet mellem kommune, virksomheder og universiteter udgangspunkt i Triple Helix-modellen. Det betyder, at det politiske system (kommunen) skal bidrage ved at vise strategisk retning, skabe markeder og starte programmer. Modsat skal forskningsinstitutionerne skabe forskningsplatforme og etablere samarbejdsprojekter. Indu-striens rolle er at bidrage med markedsviden, medfinansiering og at deltage i samarbejdsprojekter. Modsat en trinvis proces, hvor samfundets indsats baseres på universitetsforskning eller overtages af investeringsvillige virksomheder, samles partnere i Triple Helix om på samme tid at generere viden, planlæg-ning og finansiering. Modellen er en del af EU s strategiske arbejde, som resulterede i Lissabon-strategien i 2000, og som skulle gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi. Det strategiske arbejde på Lolland matcher på den måde EU s overordnede strategi: at omforme en traditionel industriproduktion til en vidensbaseret produktion. Det betyder, at kommunen skal være rammeskaber, industrien rammeudfylder og universiteterne garant for en vidensbaseret udvikling. Triple Helix og strategien på Lolland har dermed det til fælles, at de forsøger at udfordre en økonomisk situation, der er præget af arbejdsløshed og hård international konkurrence inden for den traditionelle industriproduktion. KAPITEL 5 - PARTNERSKAB 53

6 ORAGANISATION For at forstå den måde, Lolland Kommune arbejder med at tiltrække virksomheder og vækst til området og altså dermed indgår i partnerskaber, er det nødvendigt at forstå den organisation, som kommunen er bygget op omkring, og som kaldes Lollands-modellen. Modellen baserer sig på næsten 80 decentrale enheder, som styres igennem aftaler med kommunens ledelse. De decentrale enheder arbejder selvstændigt inden for de rammer og ansvarsområder, aftalen sætter. Enhederne er blandt andet skoler, børnehaver og afdelinger, der står for sundhed og familiehjælp. I modsætning til de decentrale enheder er it, økonomi, HR samt udvikling og erhverv alle centrale tværgående funktioner: Den centrale placering (i modsætning til f.eks. at have tilsvarende funktioner placeret decentralt i sektorområderne) er valgt for at sikre organisationens helhedsorientering. Ved at samle de tværgående funktioner i centralt placerede enheder opnås enheder, som naturligt har deres perspektiv på tværs af organisationen, ligesom det muliggør en højere grad af faglig bæredygtighed i opgaveløsningen. Omvendt betyder centraliseringen af de tværgående funktioner, at disse skal være meget opsøgende og netværksskabende for at være tilstrækkeligt informerede til at kunne understøtte den faglige ledelse i sektorerne og på de decentrale enheder. Lolland Kommune, 2007 SAMARBEJDE MED DE LOKALE En af de svære ting er samarbejdet mellem lokale håndværkere og de virksomheder, som fokuserer meget på innovation og forsk-ning. Arbejdet foregår på to forskellige niveauer, og de har forskellige tilgange til at løse en opgave. Her støder teori og det praktiske plan sammen men ofte er det alligevel en styrke. Håndværkerne ved, hvordan de plejer at løse det problem, og så kan den teoretiske forklaring komme bagefter. Modellen bygger videre på en erhvervsstrategi fra den tidligere Nakskov Kommune, hvor kommunen var en stærk udviklingspartner for erhvervslivet. En overordnet forudsætning for udvikling er ifølge Lollands-modellen en organisation, der prioriterer udvikling. Det vil sige, at udvikling prioriteres i alle lag af organisationen. Jan Johansson, Baltic Sea Solutions KAPITEL 5 - PARTNERSKAB 54

7 RAMMESKABER I forhold til den udviklingsorienterede erhvervsstrategi er kommunens primære opgave altså hverken at drive forskning eller at være forvalter, men at være rammeskaber. Rollen som rammeskaber betyder, at kommunen aktivt må engagere sig i dialog med virksomheder og vidensinstitutioner og ikke mindst forsøge at få del i eksterne midler. Det sidste har man været dygtig til på Lolland, og kommunen har hentet midler fra flere store offentlige puljer. Derved bliver man selvfølgelig en attraktiv partner for virksomheder, men fundraising er kun en del af arbejdet med at være rammeskaber. Dialogen med virksomhederne er helt central, fortæller Leo Christensen, og indebærer mere end blot almindelig dialog. Kommunen indgår aktivt i virksomhedens planlægning og projektering. Det er ifølge Leo Chistensen afgørende for at tiltrække nye virksomheder, og han understeger, at når kommuner ikke må støtte nye virksomheder økonomisk for at tiltrække dem til deres område, så tiltager betydningen af den viden og sagsbehandling, som kommunen kan bidrage med til at facilitere virksomhedens etablering i området. Netop dette er måske det altafgørende motiv for Lollands-modellen: aktivt at hjælpe nye virksomheder med at investere og etablere sig i området. FINANSIERING DEN STORE UDFORDRING En af de største udfordringer er at finde finansiering. Vi har partnerskaber, netværk, værktøj og metoder. Finansieringen er det svære, men det er netop det, modellen er god til. Når de rigtige parter først er samlet i et partnerskab, så bliver ansøgningen meget mere kvalificeret. Jan Johansson, Baltic Sea Solutions Venture-kapital kan være et stort problem offentlige partnere har adgang til fonde, men tit er det venture-kapital, vi mangler. Virksomheder som Baltic Sea Solutions har også et problem vedrørende funding, fordi vores rolle tit er svær at værdisætte, før projektet er godt på vej. Hilary Karlson, administrerende direktør i Baltic Sea Solutions KAPITEL 5 - PARTNERSKAB 55

8 THE TRADITIONAL FLOW Idea Basic research Development of concept Engineering + finance Site planning/test Building Production Permit / certification CTF FLOW... University University + Industry Industry Industry + Public Industry Industry Idea Basic research Development of concept Engeneering + Finance Site planning Permit Building Production Alternative business with IP TIME SAVED Med CTF-modellen spares der tid, som for virksomheden kan veksles til markedsfordele. Modellen viser, at hvor der i den traditionelle fremgangsmåde er en række faser, der afløser hinanden, arbejdes der i Lolland CTF parallelt. 72 TIMERS FRIST Kommunen har samlet erhvervsservice i en tværgående funktion. Det sikrer virksomheden en enkelt indgang til kommunen og en sammenhæng i opgaveløsningen. En virksomhed, der ønsker at etablere sig på Lolland, vil, når virksomheden har taget kontakt til en af kommunens erhvervsrådgivere, blive garanteret et møde med kommunen inden for 72 timer. Ved mødet får virksomheden en oversigt over projektets etableringsomkostninger i kommunen og hvilke opgaver, kommunen og virksomheden hver især skal løse. Samtidig får virksomheden en tidsplan for, hvornår sagen VIRKSOMHEDEN KONTAKTER LOLLAND KOMMUNES ERHVERVSRÅDGIVNING INDEN FOR 72 TIMER MØDES ERHVERVSRÅDGIVNING OG VIRKSOMHED SAGSBEHANDLINGENS OMKOSTNINGER OG TID OPLYSES EFTER MØDET TILKNYTTES EN FAGGRUPPE OG EN KONTAKTPERSON Allerede ved den første kontakt garanteres virksomheden et møde inden for 72 timer. kan være færdigbehandlet. Efter mødet tilknyttes virksomheden en faggruppe og en kontaktperson, som vil rådgive og følge sagen gennem projektet. Fordelen for virksomheden er, at der kun er én indgang til kommunen og én kontaktperson at henvende sig til under hele forløbet. Virksomheden undgår altså en lang række henvendelser og dialog med forskellige forvaltninger og opnår en hurtig og gennemskuelig sagsbehandling. VIRKSOMHEDEN Der er flere fordele for virksomheder, der enten ønsker at etablere sig eller ønsker at udvikle produkter gennem et partnerskab med Lolland Kommune og Lolland CTF. Ud over en mere overskuelig og direkte sagsbehandling er der fordelen ved at spare tid på processen. At spare tid betyder for virksomheden, at den er på markedet tidligere eller kan udskyde beslutningen om at bygge eller investere. Som diagrammet viser, opnås tidsbesparelsen ved, at den kommunale administration og forvaltning er engageret i planlægning og projektering langt tidligere end i den traditionelle fremgangsmåde. Hvor der i den traditionelle fremgangsmåde er en række faser, der afløser hinanden, arbejdes der i Lolland CTF parallelt. Den besparede tid viser sig i diagrammet ved, at produktionen i CTF-modellen kan påbegyndes hurtigere. Det skyldes, at samtidig med at virksomheden finder finansiering og udvikler produktions- og ingeniørarbejdet, så er Lolland Kommune i gang med at lave den konkrete, stedsbestemte planlægning og sagsbehandle byggetilladelserne. KAPITEL 5 - PARTNERSKAB 56

9 LANGT FRA UNIVERSITETERNE TÆT PÅ FORSKINING Der er et godt stykke vej fra Lolland til universiteterne i København og Odense; og Lolland er måske derfor ikke det mest oplagte valg som testområde og sted at finde en samarbejdspartner. Alligevel er det lykkedes Lolland at blive samarbejdspartner for universiteter og tekniske skoler, og det skyldes i høj grad, at Lolland CTF giver universiteterne nogle unikke test- og demonstrationsfaciliteter. Ud over aftaler med flere danske universiteter har Lolland CTF en aftale med University of California og flere internationale netværk. Ved at bruge forholdene på Lolland kan forskerne teste og udvikle deres forskning i en skala og en kontekst, som universitetet ikke selv kan tilbyde. Det har en lang række fordele for alle parter og sikrer ikke mindst kommunen et solidt forspring på nye grønne teknologier [...] Kommunikationen mellem virksomhedernes udviklere og kommunens driftsmedarbejdere har vist sig at være en ren intellektuel symbiose. Virksomhedernes og universiteternes medarbejdere tilføres hands-on-drifts- og anlægsviden. Kommunens medarbejdere og ledelse tilføres viden om de nyeste teknologier. Ud over at det er en kærkommen mulighed for at teste og udvikle metoder og teorier, er det faktisk en nødvendighed for universiteterne at have adgang til testfaciliteter og forsyningsanlæg i det omkringliggende samfund. Den moderne universitetsforskning er ikke isoleret, men foregår i dag i samspil med kommuner, virksomheder og altså også lollandske landsbyer. Konkurrencen inden for forskningen er så intens og hård, at det er vigtigt at være på forkant med udviklingen. De mangeartede og fremsynede klima- og energiforsøg på Lolland tilbyder netop de rammer, som universiteter og vidensinstitutioner efterspørger. På den måde ophæves afstanden mellem universiteterne og Lolland, som inddrages i universitetets forskning og dermed bliver en brik i vidensøkonomien. Aftalen med det californiske universitet illustrerer omfanget af denne forandring, men lokalt bidrager det på lang sigt til at styrke og udvikle kvaliteterne i området. Leo Christensen, i Orientering fra Foreningen For Energi & Miljø, nr. 56 KAPITEL 5 - PARTNERSKAB 57

10 VIRKSOMHEDER BASS (BALTIC SEA SOLUTION) KOMMUNE FORSKNING Som proceskonsulent forener Baltic Sea Solutions de forskellige parters interesser og løser de problemer som ellers kan bremse et partnerskab. DEMONSTRATIONSANLÆG TO EKSEMPLER ONSEVIG KLIMAPARK: Landskabet omkring landsbyen Onsevig er et udstillingsvindue i fuld skala, som gør det muligt at fremvise nye former for digekonstruktioner og demonstrere vandforvaltning og algedyrkning i specialdesignede bassiner. Et særligt klimatilpasningsdige vil ydermere skabe et nyt lavvandsområde, der kan bidrage til at øge områdets biologiske mangfoldighed. I Onsevig Klimapark samarbejder faglige eksperter fra blandt andet Aalborg, Roskilde og Flensborg universiteter med lokalsamfundet og Lolland Kommune om at udvikle nye teknologiske landvindinger inden for bæredygtige energi-, miljø- og klimaløsninger. På den teknologiske styringsdel er der startet et samarbejde mellem Danfoss, IRD og Lolland Kommune omkring fjernregulering og overvågning. BRINTSAMFUND: Fem private boliger i Vestenskov på Lolland bliver nu forsynet med brint. Sikkerheds- og driftsforhold bliver testet, og samtidig udarbejder forskellige myndigheder deres procedurer for brintteknologi. Projektet er et samarbejde mellem SEAS-NVE, Danfoss Fuel Cell Systems og IRD Fuel Cell Technology. PROCESKONSULENT Testfaciliteter og demonstrationsanlæg er som nævnt udviklet i tæt samarbejde mellem kommune, vidensinstitutioner og virksomheder, eventuelt støttet af national og international finansiering. For at løse de organisatoriske og økonomiske udfordringer og samtidig sikre projekternes fremdrift har Lolland CTF tilknyttet Baltic Sea Solutions som proceskonsulenter. I princippet kunne procesledelsen ligge hos en enkelt eller hver af de involverede parter, men ved at vælge en fast proceskonsulent opnår parterne en fordel. Jan Johanson, som er rådgiver i BASS, forklarer: I BASS har vi en vigtig rolle med at udfylde de huller, som opstår, når private, offentlige og forskningsinstitutioner arbejder sammen. Det er vigtigt, at problemer og barrierer, som bremser et projekt, bliver løst og her kan BASS med et ben i hver lejr sikre, at processen skrider fremad. BASS har med tiden udviklet en stor erfaring i netop denne type af samarbejder og partnerskaber og kan støtte i de forskellige processer, fra fundraising til implementering. Herudover er BASS et forholdsvist neutralt bindeled mellem de involverede parter. Det sikrer også en ensrettet og professionel kommunikation både indad og udadtil. Og det giver om ikke andet en styrke at have en fælles projekt- og procesleder, der først og fremmest skal varetage partnerskabets fremdrift og ikke blot den enkelte parts interesser. KAPITEL 5 - PARTNERSKAB 58

11 ERFARINGER KOMMUNENS NYE ROLLE Som partnerskab betragtet viser Lolland CTF, hvor omfattende eller måske snarere dybdegående en satsning på offentligprivat partnerskab kan være. Man har fra kommunens side valgt at satse på udvikling gennem partnerskaber, om end det i nogen grad har forudsat en grundlæggende revision af kommunens selvforståelse og virke som samarbejdspartner fra overvejende forvaltende myndighed til professionel rammeskaber og projektudvikler. Et så omfattende brud med den traditionelle styrings- og forvaltningsform er naturligvis ikke altid nødvendigt for at indgå i et partnerskab, men parterne bag Lolland CFT påpeger, at en dialog-orienteret og åben forvaltning har været afgørende for at kunne indgå i udviklingsorienterede partnerskaber og for at tiltrække virksomheder, viden og vækst. FORDELE FOR VIRKSOMHEDEN For virksomheden er der flere fordele ved modellen. Dansk Solenergi er en af kommunens mange samarbejdspartnere, og herfra fremhæver Ken Hem Jensen, at samarbejdet med Lolland Kommune har været en virkelig positiv oplevelse: NYE PARTNERSKABER OPSTÅR AF DE EKSISTERENDE Virksomhederne ser Lolland CTF som en mulighed for spændende innovative samarbejder, og der er stor interesse for at deltage blandt virksomheder og universiteter. Udviklingschef Kristina Fløche Juelsgaard fra Energiselskabet SEAS-NRV fortæller, at en af grundene til, at selskabet deltager i Lolland CTF, er for at være med, dér hvor der sker fornyelser og udvikling inden for energiområdet. Virksomhederne bruger partnerskaberne til at opbygge netværk, som også bruges til nye projekter. Biogas-projektet voksede ud af partnerskabet omkring brintsamfundet, fortæller rådgiver Jan Johansson, Baltic Sea Solutions. MED UDGANGSPUNKT I STEDET Selvom der var brug for forandringer her og nu, valgte Lolland Kommune at satse på en langsigtet udviklingsstrategi. Med udgangspunkt i stedets værdier og ressourcer natur, landsbyer, havne, faglærte arbejdere og forsyningsnet har man skabt en udviklingsstrategi, der kobler sig til fremtidige og internationale Princippet med kun at have én kontaktperson er fremragende man opbygger et mere fortroligt forhold, og kontaktpersonen kender sagens historik og følger den hele vejen. Derfor går det hurtigere med at løse problemerne, og man undgår, at sagen drukner i bureaukrati ved at skulle starte forfra med samme problemstilling flere gange. Når man har den samme kontakt hele tiden, bliver budskaberne lettere at kommunikere, og det fremmer sagsforløbet. KAPITEL 5 - ERFARINGER 59

12 behov. Dermed har Lolland bevæget sig fra en nedgangsfase i produktionssamfundet til at indtage en selvstændig plads i videnssamfundet. Den fortsatte profilering af Lolland som Danmarks grønne lokomotiv er vigtig for at tiltrække virksomheder og støtte fra europæiske og nationale støtteordninger og derigennem sikre Lollands særlige position. Hermed sikres et ejerskab til procesledelsen og en professionalisering af projekterne. Proceskonsulenten fungerer som tovholder, der har fokus på det fælles mål mere end de enkelte parters delmål. Det giver fremdrift og kontinuitet og betyder samtidig et neutralt bindeled mellem kommune, virksomheder og forskningsverden. ORGANISERING AF VIDEN SOM MIDDEL Kommunens overordnede mål med Lolland CTF er at skabe arbejdspladser og vækst i området. Samarbejdet med virksomheder og vidensinstitutioner er med kommunens øjne en måde at koble sig på vidensøkonomien. Derfor fraskriver kommunen sig alle rettigheder til den nye viden og de produkter, som partnerskabet skaber, selvom kommunen er med til at tilføre afgørende viden i partnerskabet. Det er nødvendigt for at nå det overordnede mål og for samarbejdet med virksomheder og universiteter. Det er rammerne omkring den offentlige viden, der er den afgørende forskel. Er kommunens viden omkring lokalplaner, miljølovgivning og byggetilladelser organiseret rigtigt, kan det være det afgørende incitament, der får virksomheder og universiteter til at vælge Lolland frem for andre steder. TOVHOLDER MED FOKUS PÅ FÆLLES MÅL Til at drive og facilitere partnerskaberne inden for Lolland CTF er Baltic Sea Solutions (BASS) tilknyttet som proceskonsulent. LANGSIGTET PERSPEKTIV Lolland CTF viser, at der i stedet for at fokusere kortsigtet på konkrete projekter er fornuft i først at fokusere på måden, det bliver gjort på; organisation, kompetencer og proces. Det kan i det lange løb give mere. NØDVENDIGHEDENS LOGIK De dialogbaserede partnerskaber og Triple Helix-strategien har nødvendiggjort en omfattende omformning og udvikling af den offentlige administration og forvaltning. Dette har krævet en stærk politisk vilje og folkelig opbakning til forandring. Lolland Kommunes projektchef Leo Christensen påpeger, at opbakningen og viljen til forandring har været til stede på Lolland, og at det først og fremmest skyldes den svære økonomiske situation både borgere, politikere og embedsmænd kunne se nødvendigheden i forandringerne og har været indstillede på at deltage i udviklingen. KAPITEL 5 - ERFARINGER 60

13 SPOTCASE ERHVERVSRÅDGIVNING UNDER ÉT TAG Tidligere har det bornholmske erhvervsliv måttet henvende sig en række forskellige steder for at få rådgivning, støtte eller oplysning fra kommune og region. Kontorerne fra blandt andet det kommunale erhvervscenter og Væksthus Hovedstaden samles nu i en enkelt enhed, Business Center Bornholm, så bornholmske virksomheder og iværksættere kun skal et enkelt sted hen for at få fat i den rigtige person. For når der kun er én indgang, farer ingen vild. Ud over at støtte det bornholmske erhvervsliv har Business Center Bornholm også ansvar for aktivt at udvikle og facilitere de erhvervsklynger, som det regionale Vækstforum har udpeget som indsatsområder. Hermed håber parterne at kunne professionalisere indsatsen og lave et enkelt, samlet og koordineret udviklingsarbejde. Men den samlede indsats i Business Center Bornholm betyder også ændringer i den kommunale erhvervsrådgivning og et brud med de tidligere tanker i kommunen omkring øens erhvervsudvikling. Business Center Bornholm skal eksempelvis både støtte udviklingen af øens erhvervsliv og samtidig kunne klare sig som en selvstændig aktør. Business Center Bornholm skal dermed sælge ydelser til erhvervslivet for at supplere den økonomiske støtte, som Vækstforum og kommunen bidrager med. Ifølge er-hvervsambassadør Lene Grønning giver disse vilkår en positiv effekt Business Center Bornholm tænker i udvikling frem for drift. Det skaber mere forståelse og samarbejde på tværs af det private og offentlige, og håbet er, at det på sigt vil være med til at sikre vækst, skabe nye arbejdspladser og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Business Center Bornholm skal ikke blot rådgive, men udvikle det bornholmske erhvervsliv. Som selvstændig enhed har Business Center Bornholm et sæt vedtægter og en bestyrelse, udpeget af Vækstforum, Regionskommunen og Erhvervsrådet. Business Centret er altså et partnerskab mellem private og offentlige parter, og det er visionen, at dette samarbejde skal åbne for en udvikling af øens erhverv og tiltrække virksomheder og arbejdskraft til øen. Sidstnævnte skal blandt andet ske gennem et modtagekontor og en internetportal, der hjælper og servicerer erhvervsliv og tilflyttere. Business Center Bornholm åbnede dørene i august 2008 og er nu med næsten 20 ansatte en stærk og samlet indgang til Bornholms erhvervsliv og altså den eneste, som erhvervsliv, iværksættere og tilflyttere behøver at forholde sig til. Herfra bliver de hjulpet videre til relevant viden og de rette instanser. KAPITEL 5 - SPOTCASE 61

14 UDVALGT LITTERATUR OG KILDER En grøn erhvervsstrategi for Lolland, Leo Christensen i Orientering fra Foreningen For Energi & Miljø, nr. 56, (2008). Lollandsmodellen administrativ organisering og styring, Lolland Kommune, (2007). Triple Helix nøglen til fremtiden, Helge Damsbo, (2003). Baseret på interview med Jan Johanson (BASS), Leo Christensen (Lolland Kommune), Ken Hem Jensen (Dansk Solenergi), Kristina Fløche Juelsgaard (SEAS-NVE) Tina Houlberg og Lene Grønning (begge Business Center Bornholm). Tak til alle involverede. 62

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

FORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013

FORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013 FORKANTS DANMARK -Globale udfordringer lokale muligheder Udviklingschef Niels Larsen 2013 UDFORDRINGER/MULIGHEDER Infrastruktur Placering Offentlige arbejdspladser Bosætning Uddannelser Arbejdspladser

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Strategi for internationalt samarbejde 2020

Strategi for internationalt samarbejde 2020 Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. junij 2016 Strategi for internationalt samarbejde 2020 Esbjerg Kommune 2016 I Vision 2020 og Vækststrategi 2020 er det et mål, at Esbjerg Kommune bliver mere international.

Læs mere

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising Fondsmessen14 Effektiv fundraising Hvor mange penge? 2,3 mia. kr. i danske ministerielle puljer (KREVI 2007) 400 mia. kr. i danske fonde ca. 2% uddelt = 8 mia. kr. 10 mia. Euro i EU i perioden 2014-20

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Lolland CTF. Leo Christensen, LOLLAND KOMMUNE 22 september 2009

Lolland CTF. Leo Christensen, LOLLAND KOMMUNE 22 september 2009 Lolland CTF Leo Christensen, LOLLAND KOMMUNE 22 september 2009 Vision: Lolland CTF skal være et af Danmarks første innovative partnerskaber, der i konstruktivt samarbejde forener målsætningerne for dansk

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv

Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv - Furesøs kommende erhvervspolitik Preben Sandberg Pettersson Formand for Miljø, Teknik- og Erhvervsudvalget

Læs mere

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen

Læs mere

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING Helhedsorienteret erhvervsservice 1 Indhold Kære virksomhed 3 De fem servicemål: 1. Udvidet åbningstid og svar inden for 24 timer 4 2. Tovholder inden for fem hverdage 5

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1 STRATEGI 2017-2020 Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. FN s Verdenserklæringen

Læs mere

Nyetableret destinationsselskab hvor hovedopgaven er markedsførings- og brandingaktiviteter

Nyetableret destinationsselskab hvor hovedopgaven er markedsførings- og brandingaktiviteter Nordjylland skal have en stærkere profilering som turistdestination, som skaber en entydig og positiv fortælling om nordjysk turisme. Nordjysk turisme skal være tidsvarende. Der skal være fokus på at rammevilkårene

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Mulighedernes Nordjylland

Mulighedernes Nordjylland Mulighedernes Nordjylland Ansøgningsskema til små projekter Dette ansøgningsskema bruges til ansøgning om støtte til projekter med et budget på højest 500.000 kr., men på mindst 100.000 kr. (bagatelgrænse).

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Disposition Bag om Klog hverdagsmad.. Profil Igangsatte initiativer Fødevarerådet - baggrund og rolle De nuværende

Læs mere

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2015-2020 Vilje til vækst er erhvervslivet sat i centrum for indsatsen. For at tydeliggøre, at det ikke blot

Læs mere

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Job- og personprofilen indeholder Stillingen 1. Ansættelsesvilkårene 2. Organisationen 3. Welfare Tech Regions konkrete mål 4. Welfare Tech Regions ydelser

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft

Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Indledning Regionalt projekt Silkeborg Kommune er via erhvervsilkeborg involveret i det regionale projekt Modtagelse og fastholdelse af

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

KICK-OFF-MØDE NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING

KICK-OFF-MØDE NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING FRA KL. 13-15 PÅ BRIGHT PARK SKIFT GEAR. KOM I GANG MED EN BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING. BLIV EN DEL AF BRIGHT GREEN ISLAND-VISIONEN.

Læs mere

Indhold. Grundfortællingen 3. Bornholm nærhed i centrum 4. Målgrupper 6. Budskaber 8

Indhold. Grundfortællingen 3. Bornholm nærhed i centrum 4. Målgrupper 6. Budskaber 8 1 2 Indhold Grundfortællingen 3 Bornholm nærhed i centrum 4 Målgrupper 6 Budskaber 8 3 Grundfortællingen Hvad er en grundfortælling? Grundfortællingen er det koncentrerede produkt af hovedbudskaberne om

Læs mere

BEDRE Business. for dig og din virksomhed

BEDRE Business. for dig og din virksomhed BEDRE Business for dig og din virksomhed Vidste du? at der er ca. 10.000 virksomheder i Aalborg Kommune. at der hvert år etableres ca. 1.000 nye virksomheder. at BusinessAalborg rådgiver ca. 800 iværksættere

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Byrådets vision: Vejle med Vilje

Byrådets vision: Vejle med Vilje Byrådets vision: Vejle med Vilje Intro En vision er et billede af den ønskede fremtid : Inden for synsvidde, men uden for umiddelbar rækkevidde. Med Vejle med Vilje ønsker Vejle Kommunes Byråd, at borgere,

Læs mere

Jørgen Andersen. Direktør i Bagger-Sørensen Invest A/S samt CEO i Green Tech Center A/S. og medlem af en række energi- & eksport netværk

Jørgen Andersen. Direktør i Bagger-Sørensen Invest A/S samt CEO i Green Tech Center A/S. og medlem af en række energi- & eksport netværk Jørgen Andersen Direktør i Bagger-Sørensen Invest A/S samt CEO i Green Tech Center A/S og medlem af en række energi- & eksport netværk Et OPP projekt i Vejle Baggrunden for Green Tech Centeret At skabe

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Q & A IDÉKONKURRENCE 2017 NYT, NYTTIGT OG NYTTIGGJORT

Q & A IDÉKONKURRENCE 2017 NYT, NYTTIGT OG NYTTIGGJORT Q & A IDÉKONKURRENCE 2017 NYT, NYTTIGT OG NYTTIGGJORT 1. Hvorfor er konkurrencen igangsat? Som en del af en koncernfælles strategiske indsats styrkelse af innovation og forskning gennemfører Center for

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune SAMARBEJDSAFTALE Ringkøbing-Skjern Kommune 1 1. Indledning: Ringkøbing-Skjern kommune og Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern ønsker med denne samarbejdsaftale at sikre et godt og nært samarbejde, byggende

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

> DI Energibranchen. Din platform til indflydelse

> DI Energibranchen. Din platform til indflydelse < > DI Energibranchen Din platform til indflydelse Velkommen til DI Energibranchen Dansk industri og dansk teknologi har alle dage stået stærkt og stået for kvalitet, når det kommer til udviklingen af

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Organisering. Syddjurs Kommune 1. december 2016

Organisering. Syddjurs Kommune 1. december 2016 Organisering Syddjurs Kommune 1. december 2016 1 Organisering Vi ønsker at realisere målene igennem en række netværk, initiativer og projekter, som er forankret lokalt, og som udvikles i samspil mellem

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE Januar 2015 1. Aftalens parter Aftalens parter er Fredericia Kommune og Business Fredericia. 2. Formål Formålet med samarbejdsaftalen

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum

Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum BORNHOLMS VÆKSTFORUM Landemærket 26 3700 Rønne Tlf.: 5692 0000 Fax: 5692 0001 E-mail: vaekstforum@brk.dk Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum Erhvervslivets vilje og evne til vækst er en grundforudsætning

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere