Lokal erhvervsudvikling i nationalparkernes fodspor - Erfaringer og anbefalinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokal erhvervsudvikling i nationalparkernes fodspor - Erfaringer og anbefalinger"

Transkript

1 Lokal erhvervsudvikling i nationalparkernes fodspor - Erfaringer og anbefalinger Demoprojekt: Kysten som servicelandskab Manto A/S Knabrostræde 30, 1. sal 1210 København K Denmark Phone: CVR:

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Erfaringer og anbefalinger De danske nationalparker Baggrund for etablering af de danske nationalparker Nationalparkerne og erhvervet Kysten som servicelandskab projektet Tre nationalparker - tre individuelle tilgange Nationalpark Thy Nationalpark Mols Bjerge Nationalpark Vadehavet Nationalparkens betydning for lokal vækst og udvikling Turismens betydning for nationalparkerne Karakteristik af erhvervet i og nærved de danske nationalparker Internationale cases: Potentialer og erfaringer Nationalparken som dynamo for erhvervsudvikling Side 1

3 1 Indledning Idéen bag demonstrationsprojektet Kysten som servicelandskab er at adressere en generel udfordring i dansk kystturisme, omkring en lav servicegrad, servicesvigt på basale krav og manglende sammenhæng i serviceleverancen, som er forudsætningen for at skabe totaloplevelser. Da natur i bred forstand er en af de stærkeste drivere for kystturismen i Danmark, har projektet fokuseret på turisme i og omkring særligt attraktive naturområder med stor tiltrækningskraft og en betydelig turismevolumen i tilknytning til naturen. Projektet har samtidigt forfulgt Videncenter for Kystturismes bærende idé i forhold til at tage udgangspunkt i gæstebestemte, afgrænsede steder, f.eks. en minidestination, en nationalpark, en fjordstrækning eller et andet sammenhængende turismeområde. Baggrunden for projektets fokus på særligt attraktive naturområder er desuden, at der i områder med en særlig attraktiv natur, er gjort - og skal gøres - en stor indsats i forhold til udvikling af infrastruktur, produkt- og konceptudvikling, pakketering og profilering. Men netop et fælles fokus i forhold til serviceleverancen og den gæsteoplevelse, som lokalområdet skal udbyde er ikke et indsatsområde, der har været særlig fokus på i sammenhæng med udvikling af natur- og kystbaseret turisme. De tre danske nationalparker er derfor valgt som omdrejningspunkt for projektets indsatser, som har drejet sig om sætte gang i en erhvervsudvikling ved at arbejde med en udvikling af den service, den formidling og det værtskab, der - via de erhvervsdrivende - er nationalparkernes ansigt udadtil. Denne opsamlende rapport har desuden til formål at vise hvilke udfordringer erhvervet og nationalparkerne ser i forhold til at skabe lokal forretningsudvikling baseret på det af nationalparken generede publikum og dens brandværdi. Rapporten overleverer den viden projektet har oparbejdet til de nationale, regionale og kommunale myndigheder og organisationer, der har ansvaret for udvikling af naturturisme, de danske nationalparker og det lokale erhvervsliv. 2 Erfaringer og anbefalinger I projektet er der arbejdet med at få større forståelse for erhvervets udviklingsvilkår i de tre danske nationalparker, og styrke serviceerhvervets kompetencer indenfor forretningsudvikling og værtskab. Arbejdet på tværs af nationalparkerne indikerer, at det vil være til gensidig gavn, hvis erhvervet, nationalparken, turismeorganisationer, erhvervsservice samt kommuner(ne) lokalt arbejdede tættere sammen. Og internationale analyser og casestudier viser, at der er et udviklings- og vækstpotentiale i det lokale erhvervsliv baseret på nye gæster i nationalparkerne. Men det kræver, at erhvervet aktiveres i et tæt samarbejde med områdets primære interessenter. Erhvervet spiller en central rolle for gæsternes forståelse af nationalparken, da det er dem der er garanter for kvaliteten og service i produkter, overnatning, bespisning samt mange af oplevelserne. Samtidig er erhvervet med til at formidle fortællingen om nationalparken til mange af deres gæster. Side 2

4 2.1.1 Et stærkt partnerskab De danske nationalparker rummer potentialer til at styrke vækst, skabe lokale arbejdspladser og sikre en fremtidig udvikling i deres nærområder. Samtidig er kommunerne omkring nationalparkerne i stigende grad udfordret af søgningen fra land mod by. Hvilket medfører lav værditilvækst, færre lokale arbejdspladser og efterlader tomme landsbysamfund. En målrettet aktivering af nationalparkerne og det omkringliggende turismeerhverv er et stærkt bud på en udviklingsindsats, der vil styrke værditilvækst, skabe arbejdspladser og nye fortællinger i disse udfordrede områder. Anbefaling: Det vil kræve et strategisk samarbejde mellem nationalpark sekretariaterne, kommunerne, den lokale erhvervsservice, turistorganisation og erhvervet, at indfri sådan et potentiale. Silotænkningen mellem de enkelte interessenter skal nedbrydes, og der skal arbejdes tæt sammen omkring udviklingstiltag efter klart definerede mål. Ansvaret for målrettet og kompetenceudviklende erhvervsservice skal tilrettelægges i tæt samspil mellem nationalparksekretariatet, den lokale erhvervsservice samt turismeorganisation. Interessenterne skal indgå i en forpligtende styregruppe, der skal arbejde med at få det bedst tænkelig udbytte ud af den enkelte nationalpark Sæt nationalparkgæsten i centrum Der er mange hensyn og interesser i spil rundt om nationalparkerne. Det handler om bevarelse og beskyttelse af den særlige natur, fauna og landskab. Hensynet til de lokale beboere og forventningerne til erhvervsudvikling, flere gæster og øget lokal vækst. Det er en løbende udfordring for sekretariaterne at balancere interesser og aktører, og samtidig have fokus på formidlingen og gæsternes oplevelse af nationalparken. Anbefaling: Sæt nationalparkgæsten i centrum for udviklingsarbejdet. Og hav fokus på at skabe en sammenhængende og attraktiv nationalparkoplevelse, hvor de forskellige aktører bringes i spil på tværs af interesser og indsatsområder. Hvor og hvordan møder vi gæsten første gang. Hvad er gæstens indgang til nationalparken og hvordan bliver man mødt. Hvad er den gennemgående kernefortælling og hvordan leder vi gæsten rundt til nationalparkens forskellige tilbud og oplevelser Erhvervsservice i øjenhøjde med virksomhederne Størstedelen af erhvervet i og nærved nationalparkerne er kendetegnet ved at være mindre virksomheder med få ansatte ofte familievirksomheder. De er en blanding af turisme- og fødevarevirksomheder med stærk lokal identitet og stolthed. På tværs af virksomheder er oplevelsen, at en travl hverdag, få ressourcer og manglende kompetencer er en barriere for fortsat udvikling. De peger selv på behovet for, dels at få styrket deres egne forretningskompetencer, dels at få styrket netværket og relationen direkte til nationalparken samt til de øvrige virksomheder lokalt. Erfaringerne fra projektet viser, at det gennem en målrettet indsats, der samler det lokale Nationalpark Sekretariat og erhvervet er muligt at løfte erhvervets kompetencer. Og samtidig skabe fundamentet for et stærkere samarbejde på tværs af værdikæden, der kommer både erhvervet, nationalparken og området til gavn. Anbefaling: Tag udgangspunkt i erhvervets behov og deres udfordringer. Erhvervsfremmeindsatsen skal være direkte og målrettet, både i form af en-til-en sparring og rådgivning og netværksforløb, der styrker relationerne og kendskabet aktørerne imellem. Et tæt partnerskab mellem kommune, turismeorganisation, erhvervsservice og Nationalpark Sekretariat kan give erhvervet den støtte, der er behov for, hvis erhvervet skal levere sin del af nationalparkgæstens oplevelse og lokalsamfundet skal opnå et positivt udbytte af nationalparken. Side 3

5 2.1.4 Se erhvervet som ambassadører for nationalparken Den gode oplevelse af nationalparken sker i mødet mellem naturen og erhvervet. De lokale virksomhederne er ofte det første og sidste nationalparkens gæst møder. Erhvervet har derfor en central betydning for formidlingen og oplevelsen af nationalparken. Anbefaling: Erhvervet skal anerkendes og aktiveres som ambassadører for nationalparken. Således kan de være med til at udbrede kendskabet om nationalparken og dens forskellige oplevelsestilbud til parkens gæster. Erhvervet skal på sin side påtage sig ansvaret som gode værter og være med til at videregive de gode historier om nationalparken i mødet med gæsten. Samtidig skal erhvervets interne kendskab til hinanden styrkes. Et øget kendskab på tværs af nationalparkens geografi samt værdikæder styrker fortællingen om en samlet nationalpark Behov for koordinering af offentlige initiativer For mange, for lidt og spild af tid - er svaret fra flere virksomheder på spørgsmålet om værdien af de senere års erhvervsfremmeindsats og udviklingsprojekter målrettet erhvervet. Der er en oplevelse af mange forskellige tilbud, som ikke er koordineret, og ikke har den nødvendige forståelse af erhvervets udfordringer og behov. Den manglende koordinering og relevans af indsatser og udviklingsprogrammer fra interesseorganisationer og offentlige initiativer har gjort, at flere begynder at fravælge dem. Anbefaling: Der skal være et øget samarbejde og koordinering mellem de forskellige initiativer, der igangsættes målrettet erhvervet. Snitfladerne mellem de forskellige erhvervsfremme- og turismeorganisationer bør tydeliggøres overfor erhvervet, og der kan med fordel etableres én indgang for erhvervet, som letter adgangen og kommunikationen til det offentlige erhvervsfremmesystem og erhvervsudviklingsinitiativer i relation til nationalparken og erhvervet Behov for at styrke kendskabet og bevidstheden omkring de danske nationalparker De danske nationalparker er udfordret af ringe kendskab i den brede danske befolkning, og en endnu lavere kendskabsgrad på nærmarkederne. Alle tre nationalparker bærer på stærke fortællinger om natur, kulturarv og hvordan mennesker har levet med og af naturen gennem historien. Der er internationale eksempler på hvordan nationalparker med succes formidler historien og de stærke traditioner til at styrke den samlede oplevelse af nationalparken og naturen. Nationalparkerne vurderes ud fra en undersøgelse fra Epinion 2013, at have godt fat i deres kernemålgruppe. Derfor skal kendskabet og fortællingen om nationalparkerne udfoldes til andre målgrupper, hvis der skal skabes vækst. Anbefaling: Opbyg en fælles kernefortælling omkring den enkelte nationalpark, som involverer både naturen (sekretariatet) og kulturarven (erhvervet). Det skal gøres nemmere for et større antal besøgende at relatere sig til nationalparken og de historier den tilbyder. Samtidig giver det erhvervet et bredere grundlag at bygge yderligere forretningstiltag op omkring, som kan øge det kommercielle udbud til gæsterne. På nationalt plan skal der samtidig arbejdes med en fælles fortælling om danske nationalparker. Det er vigtigt at synliggøre, hvad danske nationalparker er for en størrelse og hvad de har at tilbyde, hvis nationalparkerne vil markere sig både nationalt og internationalt. Side 4

6 3 De danske nationalparker Nationalparker er et forholdsvist nyt fænomen i Danmark. I sensommeren 2008 fik Nationalpark Thy æren af at være Danmarks første nationalpark. Året efter blev også Mols Bjerge åbnet og efter endnu et år åbnede Nationalpark Vadehavet. Siden 2010 har Danmark således haft 3 nationalparker. Hertil kommer to nye områder på Sjælland, Skjoldungernes Land og Kongernes Nordsjælland, som er udpeget til nationalpark kandidater. 3.1 Baggrund for etablering af de danske nationalparker De tre nationalparker repræsenterer mangfoldigheden i den danske natur, landskab og fauna med skove, dyrkede marker, en bred variation af dyrearter, græsarealer, havet, åbne kulturlandskaber sammen med landsbyer og mindre bysamfund. Med oprettelsen af de danske nationalparker fokuseres der på at udvikle, sikre og bevare enestående dansk natur, landskaber og kulturhistoriske værdier. Ønsket er at bevare disse unikke steder, men også at synliggøre og formidle dem til danske og internationale besøgende. Naturstyrelsens mål med nationalparkerne er ligeledes at styrke den lokale, erhvervsmæssige udvikling eksempelvis i form af øget turisme 1. Særegent ved dansk nationalpark forvaltning er, at områderne ikke er yderligere beskyttet end hvad de gældende bestemmelser om natur og miljø fastsætter. Med andre ord, er den danske natur overordnet beskyttet gennem naturfredningsloven. Formålet med udnævnelsen af nationalparker er derfor mere end generel naturbeskyttelse. Formålet er at styrke og udvikle naturen i Danmarks mest enestående og værdifulde naturområder. En anden vigtig årsag er ligeledes, at nationalparkerne kan skabe bedre forvaltningsmæssige vilkår for de natur- og kulturhistoriske værdier. Og som det står beskrevet i teksten fra Danmarks Nationalparker, så kan en samlet indsats for at beskytte og formidle et naturområde komme alle til gode inklusiv det lokale erhvervsliv. Ved at oprette nationalparker sikrer vi, at områdernes landskaber, de geologiske formationer og de kulturhistoriske værdier ikke går tabt men netop bliver bevaret og gjort synlige, så de kommer alle til gode Hertil kommer at, at nationalparkerne vil kunne medvirke til at styrke den lokale, erhvervsmæssige udvikling, f.eks. i form af øget turisme 2. Uddrag fra hjemmesiden Danmarksnationalparker.dk Kodeordene for de danske nationalparker er: planlægning, frivillighed og lokal indflydelse 3. Derfor understreger Naturstyrelsen at samarbejdet mellem staten, kommuner, beboere, lodsejere, erhvervet, gæsterne og andre interessenter er afgørende for, hvordan nationalparkerne udvikler sig. I de enkelte nationalparker er der politisk nedsat nationalparkbestyrelser. Bestemmelserne for disse bestyrelser er ifølge Naturstyrelsen meget åbne og vide, hvilket giver bestyrelsen en høj grad af selvbestemmelse i forhold til, hvordan de prioriterer og definerer den enkelte nationalpark. Bestyrelsen og sekretariatet er ansvarlige for at udvikle og udforme en planperiode på seks år, som de i den følgende periode arbejder efter. Det er Naturstyrelsens opfattelse, at der i den første og nuværende planperiode har været lagt megen vægt på turisme og markedsføring fra de enkelte nationalparkers side. Dette står dog i Side 5

7 nogen kontrast til kendskabsanalysen fra % af de adspurgte danske kender til eller har hørt om National Thy, mens tallene for Nationalpark Vadehavet er 35% og 32% for Nationalpark Mols Bjerge 4. Et væsentligt mål er dog opnået. Lokalbefolkningen i de enkelte nationalparker har fået en større forståelse for hvad en nationalpark er for en størrelse. Fokusområderne for nationalparkerne er: Natur, landskab og kulturhistoriske værdier Friluftsliv og naturoplevelser Lokal erhvervsmæssig udvikling 3.2 Nationalparkerne og erhvervet Nationalparkerne eksisterer i krydsfeltet mellem natur, beskyttelse, formidling, kulturarv og erhverv, hvilket kræver en særlig tilgang til forretningsudvikling. Erhvervet i de tre danske nationalparker er interesseret i, at arbejde med det vækst og udviklingsgrundlag, som bl.a. Naturstyrelsen peger på. Og der er allerede enkelte virksomheder med relation til nationalparkerne, der har udviklet beskedne forretninger på den baggrund. Men i Danmark er vi fortsat relativt uerfarne i forhold til, hvordan der skabes bæredygtig erhvervsmæssig udnyttelse af nationalparkerne i bredere forstand. Hvis målet om at udnytte det erhvervs- og vækstmæssige potentiale i forhold til nationalparkerne skal ske, er der brug for en målrettet indsats. Det har været udgangspunktet for arbejdet i projektet, Kysten som Servicelandskab. 4 Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på kysten som servicelandskab Målgruppe og markedsanalyse, 2013: Epinion Side 6

8 4 Kysten som servicelandskab projektet Projektet Kysten som servicelandskab har haft til formål at hæve serviceleverancen i hele værdikæden for turismeerhvervet i de tre danske nationalparker i Thy, Mols Bjerge og Vadehavet. Projektet har i gangsat kompetenceudviklingsprocesser i to af de tre af nationalparker, hvor der har været et særligt fokus på at tilføre og udnytte viden, der understøtter erhvervsudviklingen. Fra projektets start har processen fokuseret på at arbejde med erhvervsudviklingstiltag, der særligt understøtter turister, der er motiveret af nationalparkernes natur til oplevelser, aktiviteter og læring. Målet er at skabe professionelle støttefunktioner til nationalparkerne via kompetenceløft, netværk og videndeling. 4.1 Tre nationalparker - tre individuelle tilgange I projektet er der taget udgangspunkt i de enkelte nationalparker, deres målgrupper og erhvervet. Herigennem er der udviklet to individuelle og skræddersyet kompetenceforløb i Thy og Mols Bjerge. I Nationalpark Vadehavet er projektet ikke udmøntet i et kompetenceforløb, men som et koncept og business case for et videncenter. Udvikling af konceptet er sket på baggrund af enkeltperson- og fokusgruppeinterviews med erhvervsaktører, ekspertinterviews samt desk research i danske og internationale rapporter og analyser. I kompetenceudviklingsforløbet i Mols Bjerge har der været foretaget individuelle besøg hos erhvervet. Hvilket har givet kompetenceafklaring i forhold til erhvervets udfordringer og potentialer. Denne indsigt været anvendt til at skræddersy kompetenceforløbet, så størst mulig effekt er opnået. Med kombination af individuel rådgivning og et kompetenceudviklingsforløb har projektet opnået en stærk forankring. I alle tre nationalparkområder er der indhentet viden om eksisterende serviceprofil, målgruppens motiver, sammensætning af gæsterne samt oplevelsestjek. Samtidig er der tilført markedsviden gennem hele forløbet, så kompetence- og konceptudviklingen tager ligeligt afsæt i efterspørgelses- og en værdibaserettilgang. Der har i hele projektet været særligt fokus på lokal forretningsudvikling, og hvordan erhvervet kan udnytte placeringen i eller nærved en nationalpark. 4.2 Nationalpark Thy Nationalpark Thy ligger i det nordvestlige Danmark, og strækker sig fra Agger Tange i syd til Hanstholm i nord langs Vesterhavet. Nationalparken er karakteseret ved et tæt klitlandskab, åbne vidder og spredt lav skov. Området er kendt for sine store kronhjorte, dansende traner og de listige ulve. Og fine steder som Lodbjerg Fyr, Stenbjerg Landingsplads og Nors Sø trækker besøgende. Nationalparken byder også på et interessant sammenspil mellem kulturhistorien og naturen. Udover nationalparken så rummer området et af de bedste surf spots i hele Nordeuropa. Klitmøller er hovedstaden for områdets surfing, men også Hanstholm og Agger byder på gode og helt unikke surfforhold. Nationalparken blev etableret i 2007 og ligger i Thisted Kommune. Byerne Agger, Nørre Vorupør, Hanstholm og Klitmøller ligger som naboer til nationalparken, så derfor er der ikke særlig mange mennesker, der reelt bor i nationalparkens arealer. Der er dog stadig flere i området, der anser ser sig selv som nationalpark borgere. Og ikke mindst er der en spirende stolthed over at være Danmarks første nationalpark. Området er præget af mange feriehuse, der knytter sig til de forskellige byer. I sommersæsonen er området præget af hektisk aktivitet, mens vinterhalvåret er langt mere roligt. Mange af de nuværende gæster i området overnatter i de mange feriehuse, men erhvervet oplever også, at der kommer flere endagsbesøgende, der tager en udflugt til nationalparken. Side 7

9 I kompetenceudviklingsforløbet har Thisted Kommune, VisitThy og VisitNordjylland været involveret. Forløbet har kørt fra november 2013 til december Nationalparkleder Else Østergaard har været og holde oplæg for erhvervet Kompetenceudvikling styrker samarbejdet Kompetenceudviklingsprogrammet har haft til formål at understøtte det lokale erhverv på tværs af turismens værdikæde. I forløbet har der været lagt vægt på, at tilføre erhvervet konkrete værktøjer, viden samt styrke deres netværk. Der har sideløbende været fokus på at udvikle salgsbare pakkeprodukter, der tager afsæt i de oplevelser og aktiviteter der allerede er i området. For at synliggøre nogle af de mange muligheder området byder på. Sideløbende med Demo 3 projektet, har der kørt et andet projekt i området. Projektet Kystyer i Vækst har arbejdet med at udvikle fundamentet for en ny destination under overskriften Cold Hawaii, der består af de to byer Vorupør og Klitmøller. I Demo 3 projektet har 24 virksomheder fulgt kompetenceudviklingsforløbet. Flere af virksomhederne har været repræsenteret af minimum 2 personer. Kompetenceudviklingsforløbet har opnået fine resultater. Det er tydeligt, at erhvervet ikke tidligere har fået stillet krav til samarbejde eller arbejdet med udvikling af nye produkter på tværs og etablering af en fælles destinationstankegang. Faktisk har de færreste arbejdet sammen før. Derfor må forløbene også anerkendes i dette lys. Som afledt effekt af både Demo 3 og Kystbyer i Vækst arbejder flere af aktørerne fra byerne nu sammen i et fælles kystnetværk Markedsføring ønskes men kvaliteten skal forbedres først Erhvervet har i forløbet været meget fokuseret på, at det området manglede var markedsføring målrettet de højtforbrugende nordmænd. De ser at markedsføring er lig med vækst i omsætning og overnatning for området. Markedsføring må og kan dog ikke stå alene. Undersøgelser bl.a. foretaget af Videncenter for Kystturisme indikerer, at der er flere parametre, området skal arbejde med. Der er generelt et lavt serviceniveau, udbuddet og kvaliteten af restauranter er ringe og overnatningskvaliteten skal forbedres. Samtidig påpeges det, at der mangler information om aktiviteter og oplevelser. Disse punkter er blot enkelte af de indsatsområder, som området og erhvervet skal forbedre sig på, i de kommende år. Der er ingen tvivl om, at området har et stort potentiale for at tiltrække flere besøgende også de højtforbrugende nordmænd. Men erhvervet og turistorganisationen skal fremadrettet arbejde med at sikre en højere kvalitet i hele værdikæden. Hvis der skal ske en turismemæssig vækst og udvikling med særlig fokus på at højne kvalitet og værtskab omkring nationalparken, skal der fremadrettet fokuseres på, at aktivere erhvervet. Dette skal gøres ved direkte forretningssparring, men også gennem at styrke netværket på tværs af byerne. Sideløbende skal Nationalpark Thy arbejde tættere sammen med turismeerhvervet om at skabe en stærkere fortælling om nationalparken Turismen skaber lokale arbejdspladser Turismen skaber arbejdspladser i området. Disse turismerelaterede arbejdspladser er i alle dele af turismens værdikæde. Lige fra slagteren i Vorupør til wind surf skolen i Klitmøller lever erhvervet i området i høj grad af turisme. Erhvervet er karakteriseret ved mange små erhverv med få eller ingen ansatte med undtagelse i højsæsonen. Ligesom andre steder langs den jyske vestkyst, er der mange yngre Side 8

10 sæsonansatte i sommerperioden. Tid er en knap ressource for erhvervet. Derfor er tid også en reel udfordring for fremtidig udvikling og samarbejde i Thy. I forløbet har flere arrangementer og tiltag blevet aflyst, fordi erhvervet har haft for travlt til at deltage. Dette er en reel udfordring, da det indikerer, at erhvervet endnu ikke forstår helhedstankegangen ved at styrke en fælles destination. Forløbet skal anerkendes som en proces, der er er startet og som har kastet megen erfaring af sig Ulveeffekten Thy Nationalpark er den mest kendte nationalpark i danskernes bevidsthed. I undersøgelsen fra 2013 scorer den 49%. Hvilket ligger et stykke over de andre. Nationalpark sekretariatet tilegner ulven en stor del af æren for, at parken har været forsidestof i mange danske medier. Parken tiltrækker ifølge deres eget og erhvervets udsagn mange endagsgæster, feriehusgæsterne samt egne lokale borgere. Nationalparken har en hær af frivillige, der både bemander det lille besøgscenter ved Stenbjerg Landingsplads og afholder guidede ture. Hvilket er medvirkende til, at flere af de besøgende gæster får et mere indgående kendskab til nationalparken. Mange af de lokale erhvervsdrivende oplever i stigende grad, at gæsterne spørger ind til nationalparken. Spørgsmål som, hvor ligger nationalparken? Hvilke dyr kan man se, og er der sjældne dyr? Må vi gå i nationalparken, og hvornår er der en guidede tur? Kan vi se ulven? Er blot nogle af de mange spørgsmål, gæsterne ønsker svar på. Flertallet af erhvervet har ikke det indgående kendskab til nationalparkens flora og fauna, som gæsterne forventer. Heldigvis kan enkelte af dem knytte fødevareprodukter til nationalparken, men faktum er, at erhvervet i høj grad kunne aktiveres mere. Herigennem vil gæsterne få en større helhedsoplevelse af at besøge nationalparken og området. Samtidig vil et større kendskab hos erhvervet have potentiale for dem i forbindelse med at udvikle deres forretninger. På trods af kendskabsgraden er der stadig potentiale for at tiltrække flere gæster. Både endagsbesøgende og feriehusgæsterne. Erhvervet kan fremadrettet i højere grad arbejde med at udvikle produkter, der appellerer til gæsterne. Det kan både være i form af overnatning, gourmetoplevelser i naturen, cykeludlejning, oplevelsesture med bespisning m.m. 4.3 Nationalpark Mols Bjerge Mols Bjerge Nationalpark er placeret i de bølgende bakker på Syddjurs. Området strækker sig fra Kattegatkysten i øst til Kaløskovene i vest. Nationalparken består af enestående geologiske områder, store skov-, kyst- og havområder kombineret med hedearealer og søer. Omkring 80 % af nationalparkens arealer er privat ejet, hvilket er enestående set i forhold til landets to andre nationalparker. Det har betydet, at Nationalpark Mols Bjerge fremadrettet vil formidle parken som et levende landskab, hvor der bor og arbejder mennesker. Dette landskab byder på dødishuller, Trehøje, sjældne sommerfugle, Kalø Slotsruin, havørne og Danmarks største stendysse, Porskær Stenhus. I området er det let at aflæse, hvordan naturen og mennesker gennem årtusinder har påvirket hinanden. Nationalparken rummer også en del tæt bebyggelse, som Ebeltoft By, Femmøller og Egil Fischers Ferieby. Nationalparken Mols Bjerge blev indviet i Nationalparken ligger i Syddjurs Kommune. Området er et kendt og elsket feriehusområde, og mange af Danmarks største attraktioner ligger i umiddelbar nærhed af nationalparken. Det gør området velbesøgt, men det kan være svært for de besøgende at forstå, at de er i en nationalpark, selvom naturen og landskaberne i nationalparken er helt enestående og unikke. I dansk sammenhæng er landskabet næsten bjergtagende, da Stabelhøjene og Trehøje giver gæsterne enestående udsigter med kig ind til Aarhus og ud over landskabet. Kompetenceudviklingsforløbet er lavet i et samarbejde med Nationalpark Mols Bjerge, Destination Djursland og VisitNordjylland. Den primære tovholder på forløbet har været Side 9

11 kommunikationsmedarbejder hos Nationalpark Mols Bjerge, Nicole Wolter. Forløbet er gennemført fra marts 2014 til oktober Forløbet styrker netværk og egen forretning Kompetenceudviklingsforløbet i Mols Bjerge har haft til formål at styrke erhvervets værtskab og kendskabet til Nationalpark Mols Bjerge. I forløbet har der deltaget 20 virksomheder, og til de enkelte workshops har der været personer. Forløbet opleves som succesfuldt både hos erhvervet samt hos Nationalparken og Destination Djursland. Der var en stor geografisk og faglig spædvidde i de deltagende virksomheder. Fra købmænd og campingpladser til museer som f.eks. Fregatten Jylland samt større og mindre overnatningssteder og specialbutikker. Samtidig var der også oplevelsesudbydere, med naturen som centrum for deres virksomhedsprodukter. Alle deltagere har været nysgerrige og engagerede igennem hele forløbet. I forløbet har erhvervet tilegnet sig konkrete værkstøjer, lært om brug af digitale medier samt arbejdet med servicedesign og touch points. De er blevet præsenteret for områdets primære målgrupper, fået større kendskab til hinanden og ikke mindst er der blevet arbejdet målrettet med deres kendskab til nationalparken. Kommunikationsmedarbejder Nicole Wolter fra nationalpark sekretariatet har igennem forløbet været fokuseret på at styrke erhvervets kendskab til nationalparken gennem viden og storytelling. Dette er ud fra erkendelse af, at erhvervet ofte er både de første og de sidste, som gæsterne møder under deres besøg i nationalparkområdet. Forløbet har været kombineret med en-til-en rådgivning, der har sikret en nødvendig kompetenceafklaring. Rådgivningen har på en og samme gang styrket og udfordret erhvervet. Erhvervet har tilkendegivet, at rådgivningen var interessant og relevant for dem. De er blevet mødt i øjenhøjde, og deres daglige udfordringer er blevet taget seriøst. Rådgivningen har, udover at sætte særligt fokus på den enkelte virksomhed, gjort det muligt at skræddersy forløbet til erhvervets behov og ønsker. Kompetenceudviklingsforløbet er udmundet i, at erhvervet er blevet yderligere kvalificeret til at være nationalparkambassadører i Nationalpark Mols Bjerge. Det er til gensidig glæde for både erhvervet, turismeorganisationen og Nationalpark Mols Bjerge Nationalparken og erhvervet tager initiativ til at fortsætte Nationalpark Mols Bjerge var tidligt i forløbet interesseret i at forsætte samarbejdet med erhvervsaktører. Tanken om et netværk med to årlige møder blev luftet hos erhvervet. Dette tog erhvervet til sig og ønskede et fremtidigt og aktivt netværk - og gerne med tre årlige møder. Planen for de nuværende nationalparkambassadører er, at de skal mødes minimum tre gange årligt. Samtidigt skal der løbende optages nye virksomheder i netværket. De skal gennemgå et mindre kompetenceudviklingsforløb, så de også bliver kvalificerede nationalparkambassadører. På opfordring har nationalparken endvidere tilbudt interesserede virksomheder at få opsat en korttavle og folderholdere til nationalparken foldere og kort. Disse opfordringer fra erhvervet har betydet, at nationalparken lige nu arbejder på at udvikle et koncept for sådanne lokale formidlingsstationer hos nationalparkambassadørerne. Forløbet er en succes både hos erhvervet og Nationalparken. Det er svært at se på omsætningen, om indsatsen allerede har en økonomisk effekt, men erhvervet og nationalparken ser det som en del af en udviklingsproces. Netværket har gjort det lettere for Nationalparken sekretariat at udbrede kendskabet til nationalparken både gennem en styrket fortælling, men også gennem produkter. Side 10

12 4.3.3 Nationalparken har meget mere at tilbyde Fænomenet Nationalpark Mols Bjerge står ikke lysende klart i danskernes bevidsthed. Det lave kendskab er en udfordring for nationalparken, men på samme tid et potentiale for, at de kan styrke deres fortælling og brand internt, inden alle interessenter begynder at arbejde for at øge kendskabet. Nationalparken har et stort feriehusområde og skal tage afsæt i de eksisterende gæster i området, hvor de skal forøge deres forbrug og forlænge deres ophold. Kombinationen af storslåede landskaber, stærk kulturhistorie og interessante byer giver området meget at byde på. Men det harmonerer ikke med den forforståelse, gæsterne har af en nationalpark. Gæsterne forstår en nationalpark, som et uberørt naturområde, få mennesker og ingen bebyggelse. Derfor skal Nationalpark Mols Bjerge definere deres egen historie, og styrke de værdier og oplevelser, som nationalparken bygger på. Et af de udviklingstiltag nationalparken allerede arbejder med er at få opført et besøgscenter for Nationalpark Mols Bjerge. Dette vil styrke Nationalpark Mols Bjerges fortælling og mulighed for at samle formidling, aktiviteter og oplevelser. Området har allerede en del aktører, der arbejder med naturen i centrum i form af busture, guidede gåture og ture på moutainbike, kajakture samt overnatning i det fri. Dette er med til at styrke gæsternes forståelse og bevidsthed om nationalparken. Området har i mange år været anvendt af Aarhus Universitet i forbindelse med forskning og undervisning, hvilket kan giver interessante synergimuligheder. Fremadrettet kan det også være interessant for nationalparken at aktivere byerne i langt højere grad, herunder især Ebeltoft By. Byen har i sommersæsonen mange daglige besøgende. Synergien mellem Nationalparken Mols Bjerge og byen kan styrkes ved at trække naturen og dertilhørende oplevelser ind i byens rum. Det skaber et større kendskab til nationalparken, dens muligheder og fortællinger. Dette kunne meget vel være erhvervsaktører drevet af bl.a. DGI Karpenhøj og naturvejlederne. 4.4 Nationalpark Vadehavet Nationalpark Vadehavet ligger i det det sydvestlige del af Jylland. Vadehavet er et af verdens største vådområder, hvor landskabet ændres af tidevandets puls på korte øjeblikke. Store flokke af trækfugle samles her, østers gror på sandbankerne og mennesker og naturen har i generationer dannet parløb i Vadehavsområdet. Hele vadehavsområdet strækker sig i et langstrakt og lavvandet landskab fra det sydlige Danmark ned til det nordlige Holland. Nationalparkens store attraktioner er sort sol, Skallingen, sluserne, tidevandet og de kulturhistoriske byer, der ligger i umiddelbar nærhed af nationalparken. Nationalparken Vadehavet blev en realitet i Fire år senere blev nationalparken optaget på UNESCO s Verdensarvsliste. Hermed er der tilføjet en fornem international anerkendelse af områdets særlige natur og kulturmiljøer. Modsat i de to andre nationalparker har projektet Kysten Som Servicelandskab ikke været et kompetenceudviklingsforløb for erhvervet, men har undersøgt grundlaget for en effektfuld erhvervsfremmeindsats med udgangspunkt i nationalpark og UNESCO s udnævnelsen. Undersøgelsen må anses som et for-projekt til sikring af erhvervets innovationsmuligheder i relation til Nationalpark Vadehavet som turistprodukt. Projektet har haft til formål at belyse og danne grundlaget for etablering af samarbejde og organisering af en koordineret og effektfuld erhvervsfremmeindsats overfor erhvervet i og nærved nationalparken. Indsatsen skal øge erhvervets indtjening baseret på produkter, aktiviteter og branding med udgangspunkt i nationalparken og Verdensarvslisten. Side 11

13 Rapporten der består af erhvervsanalyse, koncept og business plan og er udarbejdet på initiativ af Tønder Kommune og VisitNordjylland. Nationalpark Vadehavet strækker sig over de fire kommuner Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder kommuner Erhvervet efterlyser målrettede indsatser I Vadehavsområdet er der enkelte virksomheder, der i relation til nationalparken har udviklet deres forretninger i de seneste år. Men som i resten af Danmark er erhvervet i Vadehavsområdet fortsat relativt uerfarne i forhold til, hvordan de skaber bæredygtig erhvervsmæssig udnyttelse af nationalparkerne og særlige naturområder i bredere forstand. På baggrund af dette har Tønder Kommune udviklet ideen om et videncenter, der kan understøtte de erhvervsmæssige potentialer, der må ligge i forbindelse med Nationalpark og Verdensarvs udnævnelsen. Erhvervet har en engageret nysgerrighed i både nationalparken og optagelsen på UNESCO Verdensarvsliste. En stor del af erhvervet 5 på tværs af turismens værdikæder er partnere i Nationalpark Vadehavets partnerskabsprogram 6, der dags dato har 118 medlemmer. Partnerskabsprogrammet giver dem bl.a. ret til at bruge Nationalpark Vadehavets logo på godkendte produkter og ydelser, løbende information fra nationalparken og tilbud om deltagelse i temaarrangementer. Interviews med erhvervet understreger, at erhvervet mener, der må være et større potentiale for tiltrækning af flere besøgende og udvikling af nye produkter i relation til nationalparken end det de oplever i dag. Samtidig oplever erhvervet, at de bliver tilbudt et hav af kompetenceudviklingsprogrammer, gode intentioner og udviklingsforløb fra mange forskellige interessenter 7. Erhvervet oplever samtidig, at tiltagene er mangelfulde, da de ofte slutter efter en kort periode eller ikke er relevante for dem. Dette har medført, at de i høj grad takker nej tak til mulighed for kompetence- og forretningsudvikling. På trods af dette anerkender erhvervet, at de har et behov for sparring i forhold til eksempelvis produkt- og forretningsudvikling, værtskab og større kendskab til hinanden samt nationalparken. Samtidig efterlyser de stærkere netværk i Vadehavet. De ser gerne et større samarbejde på tværs af både turismens værdikæder og kommunerne. Herunder har erhvervet har svært ved at forstå, at potentielle givtige samarbejder ikke kan lade gøre sig på grund af kommunegrænserne. Konklusionerne fra erhvervet er, at de efterlyser handling i forhold til målrettede indsatser for at udnytte det potentiale, der ligger i de to udnævnelser. Ligeledes efterlyser de strategiske samarbejder på tværs af turismens værdikæder. Der er et behov for koordineret samarbejde på tværs af de fire Vadehavskommuner i forhold til hvordan stedbundne natur- og kulturressourcer kan omsættes til lokal værditilvækst. 5 Flertallet af de interviewede er alle medlemmer af Nationalpark Vadehavets partnerskabsprogram. Ud af de tretten adspurgte, var en ikke medlem Nationalpark Vadehavet ligger i fire kommuner. Hver kommune har sin egen turisme- og erhvervsorganisation. Samtidig er der Sydvestjysk Udviklingsforum og.destinationsudvikling Sønderjylland m. fl., der alle tilbyder rådgivning, arrangementer m.m. Side 12

14 4.4.2 Vækst i turisme vækst i lokalområdet Turismen er en vigtigt indtægtskilde i Vadehavskommunerne i form af turismeskabt værditilvækst 8. Varde Kommune har en værditilvækst på 992 mio. DKK, Esbjerg Kommune på 371 mio. DKK og Fanø Kommune på 211 mio. DKK. I Tønder Kommune har de en turismeskabt værditilvækst der svarer 590 mio. DKK, hvilket er 6.5 % af hele kommunens samlede værditilvækst. Disse tal viser, at turismeerhvervet i Vadehavskommunerne har en relativ stor økonomisk betydning i de enkelte kommuner. Tallene viser også, at turismen skaber beskæftigelse i form af fuldtidsbeskæftigede i de fire Vadehavskommuner. Det svarer til 6.3 % af den samlede beskæftigelse. De samlede tal fra Vadehavskommunerne tegner et billede af en interessant og stor turistdestination. I hele Region Syddanmark udgør den årlige turismeskabte værditilvækst knap 8.2 mia. DKK 9. Samlet set har destinationen årligt antal overnatninger, hvilket svarer til hele 43% af Region Syddanmarks samlede antal overnatninger på overnatninger 10. Vadehavsområdet har mange årligt besøgende. For disse gæster er deres primære reason-to-go sjældent nationalparken, men knytter sig til vestkysten og overnatningsmulighederne. Tallene indikerer, at der er et potentiale i at målrette indsatser mod de eksisterende gæster i forbindelse mersalg og styrke fortællingen om nationalparken. Nationalpark Vadehavet skal gøre sig mere attraktiv i forhold til mange besøgende, der allerede er i området, så deres døgnforbrug forøges eller forlænge deres ophold. Udfordringen er, at omsætte de stedbundne kvaliteter til produkter, salgbare oplevelser, services og oplevelser, der kan genere arbejdspladser, højne døgnforbruget og styrke kvaliteten i hele turismeværdikæden. 8 Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget der er brugt i forbindelse med produktion er fratrukket og dækker både over de direkte og afledte effekter af turismen jf. Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark: VisitDenmark Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark, VisitDenmark Turismen i Sydvestdanmark, Det gode Liv, Region Syddanmark, 2014 Side 13

15 5 Nationalparkens betydning for lokal vækst og udvikling Bosætning og det lokale erhvervsliv spiller en central rolle i fortællingen om de danske nationalparker. Gennem generationer har mennesker boet og arbejdet i og med naturen. Naturen har været med til at forme erhverv og virksomheder, der er blevet skabt lokalt, og mennesket har gennem deres virke formet naturen og landskabet. I takt med at naturen og landskabet i de tre områderne er blevet anerkendt for deres særlige natur og unikke kendetegn er der også kommet fornyet fokus på erhvervet og på samspillet mellem erhvervet på den ene side og naturen og nationalparkens attraktionsværdi på den anden. I forlængelse af udnævnelsen ligger der samtidig en forventning om, at erhvervet i og nærved en nationalpark vil komme til at drage nytte af den opmærksomhed følger med den nye status. Det være sig i form af øget antal gæster til gavn for turismeaktører som overnatningssteder og restaurationer, og lokale fødevare som forventes at få bedre muligheder for at markedsføre og brande sig på at være særlige nationalpark-produkter. 11 Men spørgsmålet er hvilke forudsætninger der skal være tilstede i den enkelte nationalpark for at erhvervet kan udvikle sig og drage nytte af udnævnelsen. Hvori ligger potentialerne og er erhvervet og de forskellige aktører offentlige som private rundt om nationalparken rustet til at skabe den forventede vækst og udvikling. Som tidligere nævnt er der i demoprojektet, Kysten som servicelandskab, blevet gjort en rækker erfaringer med målrettede erhvervsindsatser for de lokale virksomheder. I det følgende udfoldes de centrale erfaringer og opmærksomhedspunkter fra projektet. 5.1 Turismens betydning for nationalparkerne Naturoplevelsen står centralt for alle tre nationalparker. Derfor er øget turisme i form af flere gæster eller øget forbrug til det enkelte området også central, hvis der skal skabes udvikling og vækst. Dette skal yderligere ses i sammenhæng med at naturbaseret turisme beskrives, som en af de hurtigste voksne sektorer i turismeindustrien. Det gælder både den rene og hovedsagligt passive oplevelse af naturen og den aktive outdoorturisme, hvor naturen er rammen for særlig fysisk udfoldelse og aktiviteter. Og begge områder der oplever en stigende vækst i disse år De naturinteresserede turister De naturbaserede turister er motiveret af forskellige faktorer, og kan segmenteres efter deres holdning og attitude til miljøet samt de aktiviteter, de udfører. De ønsker en høj grad af value for money, og er typisk kendetegnet ved et højt døgnforbrug, fordi de efterspørger høj service og oplevelser, der er direkte forbundet med naturen 13. De naturinteresserede turister er derfor et interessant segment for Nationalparkerne at tiltrække til området. Men det kræver at kvaliteten er høj i hele værdikæden i forhold til aktiviteter, oplevelser, produkter, bespisning- og overnatningstilbud. Naturturisterne motiv for at besøge eksempelvis en nationalpark bunder typisk i behovet for at lægge bylivet bag sig og få den rene naturoplevelse. Naturturisterne sætter pris på uforstyrrede oplevelser i naturen, som indeholder elementer af læring, afslapning og adventure. Disse behov og motivation er dog 11 Danmarksnationalparker.dk 12 Landdistrikternes potentiale for outdoor turisme: Syddansk Universitet, Mayer, Marius m. fl. The economic impact of tourism in six German national parks. Landscape and urban planning vol.97 iss.2.s Side 14

16 meget individuelle i forhold til den enkelte, og afhænger af synet på naturen og miljøet 14. Det er dog ikke længere tilstrækkeligt for turisterne at realisere sig selv gennem gåture ved havet. Flertallet af de nuværende naturturister efterspørger forskellige typer af passive oplevelser, som eksempelvis sort sol, østers- og sælsafari. Hertil kommer et stigende antal naturturister, der efterspørger aktive oplevelser som kajak, vandreture, rideture, cykling m.m., hvor de ønsker den uberørte natur, som kulisse for deres aktiviteter 15. Gæsten vil ikke blot opholde og beskue naturen de vil interagere, blive klogere og skabe minder. I udviklingen af nye produkter og oplevelsestilbud er det derfor vigtigt, at der tages udgangspunkt i naturturisternes behov og motiver. En tysk undersøgelse fra seks nationalparker viser, at der er et ligeligt antal kvinder og mænd, der besøger parkerne. Aldersmæssigt er de besøgende mellem år 16. Næsten samme kønsfordeling gør sig gældende blandt de danske besøgende. Danske kvinder er en anelse mere interesseret i at besøge en dansk nationalpark end mændene med 54% mod 46%. 73% af de adspurgte der angiver at de sandsynligvis vil besøge en nationalpark har ikke børn i husstanden 17. Hvis man ser særskilt på eksempelvis Nationalpark Vadehavet opfattes det som et attraktivt område for især tyske gæster. Hele 22% forventer at besøge parken i løbet af de kommende fem år, sammenlignet er det kun 15% danskere, der har samme forventning. Undersøgelsen viser også, at de danske nationalparker primært appellerer til de danske og tyske gæster. Hverken de norske eller svenske gæster oplever de danske nationalparker, som særligt attraktive Mayer, Marius m. fl. The economic impact of tourism in six German national parks. Landscape and urban planning vol.97 iss.2.s Et interessant eksempel på en udvikling af naturbaseretturisme er den markante stigning af cykelturisme langs den jyske Vestkyst. Vestkystruten 15 har allerede i år vist aktørerne i og nærved Nationalpark Thy en stigning i cykelturismen i form af flere cykelferierelaterede overnatninger, større salg af cykelgrej m.m. En rundspørge blandt aktørerne indikerer også, at cykelturisterne er købevillige gæster, der gerne vil betale for særlige oplevelser, men at de også stiller krav i forhold til formidling, kvalitet og service. 16 Ibid 17 Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på kysten som servicelandskab Målgruppe og markedsanalyse, 2013: Epinion 18 Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på kysten som servicelandskab Målgruppe og markedsanalyse, 2013: Epinion, s. 16. Side 15

17 Figur 1: Figuren viser hvilke nærmarkeder, der forventer at foretage et besøg i en dansk nationalpark. Fra Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på kysten som servicelandskab Målgruppe og markedsanalyse, se, 2013 udarbejdet af Epinion Nationalparken som rejsemål Erfaringer fra udenlandske nationalparker viser, at det er destinationerne som flertallet af besøgende har som primære rejsemål, mens det er en langt mindre målgruppe, der rejser primært for at opleve en nationalpark. Tyske erfaringer viser dog,, at de tyske nationalparker er centrale i forhold til markedsføring og udvikling af destinationerne. Så selvom nationalparkerne ikke i sig selv er et reason-to-go for den overvejende del af turisterne spiller tilstedeværelsen af en nationalpark en vigtig brik i det samlede billede af en destinations oplevelsesudbud. Det kræver derfor også en særlig indsats at få synliggjort nationalparken som et væsentligt værditilbud over potentielle tilrejsende. Og eksempler fra henholdsvis Tyskland og Lake District 19 understeger, at det kræver involvering og opbakning fra en bred vifte af lokale interessenter og aktører samt markedsføring af parkerne i forhold til at udvikle nationalparkernes turismepotentiale 20. De udenlandske erfaringer viser samtidig, at nationalparkerne har potentialet for at være katalysator for vækst og udvikling i området, men at det kræver et tæt partnerskab mellem både private og offentlige interessenter, herunder nationalparken, kommunerne, destinationen og det private erhvervsliv. I kraft af nationalparkernes placering i eksisterende feriehusområder med mange feriegæster, har alle tre danske nationalparker et stærkt udgangspunkt. Udfordringen for den enkelte nationalpark ligger således ikke så meget i tiltrækning af gæster til området, men nærmere at få synliggjort nationalparken og skabt fornyet interesse blandt områdets gæster for dens særlige oplevelser og tilbud. Nationalparkernes gæster Mayer, Marius m. fl. The economic impact of tourism in six German national parks. Landscape and urban planning vol.97 iss.2.s Side 16

18 kan derfor inddeles i henholdsvis interessespecifikke naturturister med nationalparken som primære rejsemål og den brede gruppe af gæster som har destinationens som rejsemål, men bor i eller nær nationalparken. Som det er i dag eksisterer der dog kun sparsom viden og kendskab til de forskellige målgruppers brug og motiver og hvilke behov de har når de er der. 5.2 Karakteristik af erhvervet i og nærved de danske nationalparker Som en del af projektet er der blevet gennemført en række kvalitative interviews samt et fokusgruppeinterview med erhvervsdrivende beliggende i eller nærved Nationalpark Vadehavet. Fælles for de adspurgte virksomheder var, at de alle benytter beliggenheden ved Vadehavet og marsken som en del af deres kernefortælling. Gennem kompetenceudviklingsforløbene i henholdsvis Thy og Mols Bjerge er der gennem projektet ligeledes opbygget et godt kendskab til erhvervet i nationalparkerne Virksomheder med stærk lokal forankring og stolthed Det går igen i de tre nationalparker, at de lokale erhvervsdrivende føler en stærk lokal tilknytning og stolthed over det område de kommer fra. Flere virksomheder bruger aktivt det tætte tilhørsforhold til eksempelvis Vadehavet som en vigtig del af deres forretnings- og kommunikationsstrategi, med fokus på lokalt producerede fødevarer og områdets særlig kulturhistorie. Der er eksempler på at både en café og en restaurant i området med stor succes udbyder en Vadehavsplatte baseret på lokale råvarer. Og der er også andre gode eksempler fra de to øvrige nationalparker på virksomheder, som med succes bruger lokalhistorien og Vadehavets stedbundne ressourcer Interesse for tættere samarbejde omkring nationalparken Etableringen af de tre nationalparker har givet de lokale virksomheder en anledning og platform for øget samarbejde. I Mols Bjerge har en gruppe virksomhederne selv været opmærksomme mulighederne, der kan opstå i kraft af udnævnelsen og opsøgt Nationalparksekretariatet. Og i Vadehavet er der etableret et erhvervspartnerskab som i dag tæller ca. 100 virksomheder. Men erfaringerne fra projektet peger også på, at samarbejdet og relationerne mellem virksomhederne og nationalparkaktører stadig er i den indledende fase. Rammerne for samarbejdet og hvem der sidder med ansvaret for at drive udviklingen fremad fremstår stadig uklart flere steder, hvilket gør at flere forholder sig afventende og spørgende til hvad de kan forvente af et tættere samarbejde. Erfaringerne fra Mols Bjerge viser samtidig, at hvis der tages et tydeligt initiativ eksempelvis fra sekretariatets side, hvor de virksomheder som selv har vist interesse inviteres med ind i et samarbejde, er det muligt at skabe rammerne for fortsat udvikling i krydsfeltet mellem erhverv og national. Erfaringerne fra Vadehavet viser samtidig er der basis for at skabe et stærkere netværk på tværs af erhvervsaktørerne langs hele Vadehavet. Analysen indikerer ligeledes, at der er stor interesse blandt virksomhederne for at opbygge tættere relationer og samarbejder med hinanden. De giver således udtryk for, at det har stor værdi at mødes og udveksle erfaringer og få inspiration fra hinanden. Men virksomhederne erkender også, at det ofte er forbundet med udfordringer. Den enkelte erhvervsdrivende har ikke mange ressourcer, til at deltage i diverse forløb og netværksgrupper, især ikke i højsæsonen. En del virksomheder er også kendetegnet ved at være mindre familievirksomheder med få ansatte, som ikke nødvendigvis har en merkantil uddannelsesbaggrund Stor variation i virksomhedernes forudsætninger for at deltage i kompetenceudviklingsforløb Erhvervet i den enkelte nationalpark er en blanding af meget forskellige virksomheder, med vidt forskellige forudsætninger for at indgå i de udbudte kompetenceudviklingsforløb. Dette har til tider været Side 17

19 en udfordring i projektet, og en præmis for projektet som ikke var tydelig da de første forløb blev startet op. Det har haft en vis betydning for resultatet af enkelte forløb, men har samtidig bidraget til en langt større forståelse af kompetenceniveauet og erhvervets forudsætning i forhold til at skabe lokal erhvervsudvikling. På baggrund af de erfaringer der er gjort og den kvalitative analyse fra Vadehavet er det en vigtig læring at fremtidige kompetenceudviklingsforløb skal tage udgangspunkt i erhvervets behov og kompetencer. Og der skal være tid og rum til opbygge intern tillid mellem både aktørerne og tilknyttede eksterne konsulenter og projektledere. I det følgende er opsummeret områder, hvor erhvervet har udtrykt behov for konkret hjælp og rådgivning. Det drejer sig om eksempelvis: Rådgivning inden for produktudvikling og forretningsudvikling Ledelse, eksempelvis i forhold til at håndtere overgangen til at få flere ansatte, hvor ejeren får en ny rolle som leder. Rådgivning i forhold til prissætning af produkter og større forståelse for værdien af det, virksomhederne skaber. Optimering af de interne processer i virksomheden herunder bogholderi og regnskab Viden om hvordan virksomheden involverer eksterne leverandører, der kan bidrage til professionalisere virksomheden samtidig med, at det frigiver ressourcer og tid. Distribution af lokale produkter. I dag kører flere af virksomhederne selv ud og afleverer eller henter mindre partier i lokalområdet. Dette kræver mange ressourcer, som kunne være udnyttet bedre, enten i produktionen eller på udviklingsarbejde. Tiltrækning af kapital og investorer, sammen med et ønske om at kommunerne er tydelige i deres opbakning til erhvervet, så det er tydeligt for investorer, at der er lokal opbakning og engagement bag satsningen på bæredygtig udnyttelse af naturparkens ressourcer For mange udviklingsprojekter og uigennemskuelig erhvervsfremme Blandt virksomhederne der deltog i analysen er det oplevelsen, at der gennem de seneste år har været iværksat mange forskellige udviklingsinitiativer, som har haft til formål at styrke erhvervet. Virksomhederne giver udtryk for, at de har haft svært ved at adskille initiativerne fra hinanden samt at initiativerne ikke altid har ramt deres behov. Det har medført en vis skepsis overfor nye projekter og initiativer. Flere har ligeledes oplevet, at gode ideer ikke er blevet til noget på grund af intern uenighed mellem aktørne eller en modvilje mod at dele ideer med hinanden af frygt for at de blev kopieret. Det er vigtigt, at dette holdes for øje i den videre dialog med erhvervsaktørerne, for at sikre at kommende initiativer understøtter en holdningsændring både i forhold til nye projekter og i forhold til at virksomhederne ser hinanden som kollegaer og ikke kun konkurrenter. Side 18

20 6 Internationale cases: Potentialer og erfaringer I Danmark er nationalparken en ny betegnelse og status, men rundt om i verden har der været etableret og eksisteret nationalparker siden Yellowstone i USA blev udnævnt til verdens første nationalpark i I sommeren 2014 blev den danske del af Vadehavet ligeledes optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Udnævnelsen kan derved være med til at give Nationalparken et ekstra løft og åbne nye muligheder for kommercialisering og vækst i både turisterhvervet og det øvrige erhvervsliv i området. 6.1 Nationalparken som dynamo for erhvervsudvikling Potentialet bygger grundlæggende set på en oplevelsesøkonomisk udvikling, hvor områdets virksomheder, fødevareproducenter og aktører kan udvikle sig gennem øget fokus på og formidling af Nationalparkens unikke fortællinger og oplevelsestilbud. UNESCO er et internationalt anerkendt kvalitetsstempel, som i Vadehavets eksempel kan bidrage til at understøtte nationalparkens værdi som turistdestination, og samtidig være en løftestang for lokale virksomheders branding og udvikling af nye produkter og services. Dog er det vigtigt at forstå, at udnævnelsen til nationalpark eller optagelse UNESCOs verdensarvsliste ikke skaber en økonomisk værdi i sig selv. For at realisere potentialet, er der behov for en målrettet og koordineret indsats mellem lokale turisme- og erhvervsaktører og kommuner. Erfaringer fra en række nationalparker og verdensarvsområder i udlandet viser, at eksempelvis en UNESCO-optagelsen skal gribes som en mulighed for at udvikle og brande nye produkter og services. Samtidig kan UNESCOoptagelsen være en igangsættende faktor for nye lokale samarbejder og forretningspartnerskaber på tværs af aktører og værdikæder. Ikke mindst sidstnævnte kan resultere i et varigt løft af turismeerhvervet og det øvrige erhvervsliv lokalt. Dette er især interessant i forhold til det internationale marked, men det kræver, at der arbejdes målrettet med at løfte opgaven i forhold til synliggørelse, formidling og udvikling af nye attraktive tilbud målrettet forbrugerne og gæsterne. Betegnelsen som nationalpark eller en UNESCO udnævnelse må ikke ses om en garanti for større indtjening eller flere gæster til området, det er som udgangspunkt en anderkendelse af naturen og landskabets særlige kvaliteter. Med Vadehavets optagelse på UNESCOs verdensarvsliste åbner det samtidig op for et styrket samarbejdet med hele Wadden Sea området, Holland 21 og Tyskland 22, hvor der arbejdes med koordineret formidling af aktiviteter, kompetenceudvikling af bl.a. frivillige samt med udvikling af loyalitetsprogrammer og oplevelsesproduktion. Den nyligt offentliggjorde undersøgelse World heritage Status. Is there opportunity for economic gain. Research and analysis of the socio-economic impact potential 23 indikerer med eksempler fra Norge og Cinque Terre Nationalpark i Italien 24, at det kræver både strategisk og visionært arbejde mellem mange forskellige parter, hvis en UNESCO udnævnelse på længere sigt, skal give en økonomisk gevinst og blivende arbejdspladser. Hvis de internationale erfaringer skal overføres til de danske nationalparker kunne der med fordel fokuseres på at opbygge status og kendskabet omkring de danske nationalparker, så det i højere grad blev anerkendt og identificeret som kvalitetsstempel af borgere og turister, og dermed bidrage til at skabe et Cinque Terre er et kystområde i det nordvestlige Italien. Cinque Terre blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i Ligesom Vadehavet er Cinque Terre kendetegnet ved et unikt samspil mellem områdets natur og den menneskelig foretagsomhed i området gennem tiderne. Side 19

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde Anna Porse Nielsen, Manto A/S Indhold Kort om Manto & jeg & oplevelsesøkonomi Udfordringerne Den turismemæssige værdikæde Formål, baggrund og eksempler

Læs mere

Program for dagen: 09.00: Velkomst og præsentation bordet rundt 09.15: Præsentation af SVUF og info. vedr. turisme samarbejdet i SVUF kommunerne

Program for dagen: 09.00: Velkomst og præsentation bordet rundt 09.15: Præsentation af SVUF og info. vedr. turisme samarbejdet i SVUF kommunerne Program for dagen: 09.00: Velkomst og præsentation bordet rundt 09.15: Præsentation af SVUF og info. vedr. turisme samarbejdet i SVUF kommunerne 10.00: Præsentation af oplæg til branding compass og værdisæt

Læs mere

Potentialeplaner er det nye sort

Potentialeplaner er det nye sort Mantos tredje nyhedsbrev er på banen. I denne udgave forholder vi os blandt andet til de mange potentialeplaner, som i disse måneder bliver udarbejdet for en lang række kystbyer i Danmark, og som er en

Læs mere

Indledning. Vision. Fanø er det bedste sted i Danmark at opleve vind hele året

Indledning. Vision. Fanø er det bedste sted i Danmark at opleve vind hele året Indledning Som ø er Fanø en klar og tydelig afgrænset turistdestination. Det omgivende hav er den helt afgørende faktor for øens udvikling. Det er således også havet og stranden, der er Destination Fanø

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2015-2017

HANDLINGSPLAN 2015-2017 HANDLINGSPLAN 2015-2017 Handlingsplanen er den konkrete udmøntning af Rømø-Tønder Turistforenings strategi. Handlingsplanen følger de 10 indsatsområder i strategien. 1. Ekstern markedsføring drevet af

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet

Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet 27. okt. Svendborg Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet Lidt om Naturturisme I/S Projektets dele Overnatning med

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Cykelturismens økonomiske betydning

Cykelturismens økonomiske betydning Cykelturismens økonomiske betydning - for Danmark 2008 - Af Ditte Møller Munch/Temaprojektleder Aktiv Danmark Indhold Definition af en cykelturist Turistomsætning og døgnforbrug for cykelturister Overnatningsform

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi 9. april 2014 NOTAT Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi Notatet indeholder Rømø-Tønder Turistforenings bestyrelses overvejelser omkring den fremtidige organisations- og samarbejdsstrategi for

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Branding og Vadehavet:

Branding og Vadehavet: Branding og Vadehavet: - Eksempler på best practice - Erfaringer med branding fra Tyskland og Holland Naturstyrelsen, Rømø, 16. maj 2012 Best practice Potentialet, inspiration fra Rig på Natur Verdensnaturarv

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Indhentning af tilbud

Indhentning af tilbud Indhentning af tilbud Midtjysk Turisme ønsker at få tilbud på opgaveløsning vedrørende følgende opgaver i regi af Socialfondsprojektet RETHINK Kulturturisme : Konsulentbistand til udvikling af platforms-

Læs mere

Vækstplan juni 2014. Udfordring: Fald i kysrurisme - 27 % Tyske og svenske børnefamilier Omkostningsniveau Kvalitet og service

Vækstplan juni 2014. Udfordring: Fald i kysrurisme - 27 % Tyske og svenske børnefamilier Omkostningsniveau Kvalitet og service Agenda 1. Vækstplan juni 2014 2. A7ale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner 3. Interessent analyse 4. Dansk Kyst- og Naturturisme organisering 5. Next steps og Hdsplan 6. Missionen 7.

Læs mere

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Kompetenceudvikling. Turismens aktører i Region Midtjylland

Kompetenceudvikling. Turismens aktører i Region Midtjylland Kompetenceudvikling Turismens aktører i Region Midtjylland Bodil Marloth Meldgaard Udviklingskonsulent Cand. Mag i Sprog og Internationale forhold, Turisme fra Aalborg Universitet 12 års erfaring med turisme

Læs mere

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde

Læs mere

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2 Kystturisme Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark Indhold: 1. Hvad betyder Turismeerhvervet for Danmark 2. Hvem er vores gæster 3. Motiver for ferien

Læs mere

Vækst for helårsturismen i Vestsjælland

Vækst for helårsturismen i Vestsjælland Vækst for helårsturismen i Vestsjælland Projektansøger: Kalundborg Kommune Projektets formål: Formålet med projektet er at udvikle og iværksætte en række tiltag, der skal realisere Vestsjællands væsentlige

Læs mere

Projektoversigt Naturpark Vesterhavet Januar 2014

Projektoversigt Naturpark Vesterhavet Januar 2014 Projektoversigt Naturpark Vesterhavet Januar 2014 Aktivitet Beskrivelse Tovholder Prioritet (høj 1- lav 3) Frist Budget + finansiering Turisme Digital oplevelsesformidling i Destination Sydvestjylland

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Indhentning af tilbud

Indhentning af tilbud Indhentning af tilbud Midtjysk Turisme ønsker at få tilbud på opgaveløsning vedrørende følgende opgaver i regi af Socialfondsprojektet RETHINK Kulturturisme : Konsulentbistand til Udvikling af håndbog

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Indhentning af tilbud

Indhentning af tilbud Indhentning af tilbud Midtjysk Turisme ønsker at få tilbud på opgaveløsning vedrørende følgende opgaver i regi af Socialfondsprojektet RETHINK Kulturturisme : Konsulentbistand til konceptudvikling, forretningsudvikling

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Destination Fyn. Vi vil Fyn!

Destination Fyn. Vi vil Fyn! Vi vil Fyn! Vision: Destination Fyn skal gennem en tydelig identitet være kendt nationalt og internationalt for eventyrlige kvalitetsoplevelser og unikke former for kystturisme. Vision: Destination Fyn

Læs mere

Turisthus Nords. udviklingsforum. Invitation til. TURISMESTRATEGI 2020 for Skagen, Frederikshavn og Sæby

Turisthus Nords. udviklingsforum. Invitation til. TURISMESTRATEGI 2020 for Skagen, Frederikshavn og Sæby Invitation til Turisthus Nords udviklingsforum TURISMESTRATEGI 2020 for Skagen, Frederikshavn og Sæby Tirsdag den 22. september 2015 kl. 17.00 kl. 21.15 Aalbæk Gl. Kro, Skagensvej 42, 9982 Ålbæk Turismestrategi

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Resumé Demoprojekt 5: Region Sjælland Vækstprogram for Turismevirksomheder Kyst og Kultur. Formål og tilgang

Resumé Demoprojekt 5: Region Sjælland Vækstprogram for Turismevirksomheder Kyst og Kultur. Formål og tilgang Resumé Demoprojekt 5: Region Sjælland Vækstprogram for Turismevirksomheder Kyst og Kultur Fonden Østdansk Turisme Maike Friede Hens maike@visiteastdenmark.com Formål og tilgang * At skabe vækst i de deltagende

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud

Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud Udvikling af masterplaner for fem kystbadebyer i Kongernes Nordsjælland langs Den Danske Riviera for VisitNordsjælland Delegeringspartner for EU-projektet 2012-2014

Læs mere

Indhentning af tilbud

Indhentning af tilbud Indhentning af tilbud Midtjysk Turisme ønsker at få tilbud på opgaveløsning vedrørende følgende opgaver i regi af Socialfondsprojektet RETHINK Kulturturisme : Konsulentbistand til testprojekt Det internationale

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Agroturismens betydning for dansk turisme. v. Eva Thybo, VisitDenmark

Agroturismens betydning for dansk turisme. v. Eva Thybo, VisitDenmark Agroturismens betydning for dansk turisme v. Eva Thybo, VisitDenmark Agenda Roller og ansvar i dansk turisme Turismens betydning i DK Sådan markedsfører vi KystDanmark i dag Hvor er agroturismen i DK i

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Kystbykonference 2014 Ideer, viden og værktøjer til at udvikle kystturismen i Danmark. 26. 27. november 2014 Nationalpark Mols Bjerge, Fuglsøcentret

Kystbykonference 2014 Ideer, viden og værktøjer til at udvikle kystturismen i Danmark. 26. 27. november 2014 Nationalpark Mols Bjerge, Fuglsøcentret Kystbykonference 2014 Ideer, viden og værktøjer til at udvikle kystturismen i Danmark 26. 27. november 2014 Nationalpark Mols Bjerge, Fuglsøcentret Ideer, viden og værktøjer til at udvikle kystturismen

Læs mere

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016 MARKED DANMARK Baggrund for Danmarkskampagne 2016 Vores tilgang til marked Danmark er trindelt 1. TRIN Samle bagrund, analyser og viden for at forstå turisten og markedet FORENKLING FOKUS Markedet, målgrupper,

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Turismefremmedagen, 27. marts 2014. Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark

Turismefremmedagen, 27. marts 2014. Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark Turismefremmedagen, 27. marts 2014 Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark 1 Agenda Hvordan forholder VisitDenmark sig til Regeringens Vækstplan for Dansk Turisme? Budskab

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Mødet foregår på Bechs Hotel, Storegade 4, 6880 Tarm, Danmark

Mødet foregår på Bechs Hotel, Storegade 4, 6880 Tarm, Danmark VER-DI Vern og verdiskaping - naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling Projektleder Thomas Olesen Program for 1. årsmøde i VER-DI projektet 3 4. november 2009 og 2. møde i Styregruppen

Læs mere

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA Nye veje til vækst i kystturismen v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA DANSK KYSTTURISME tak for invitationen.. Dansk turisme i tal Turisterhvervet omsætter for 82,4 mia. kr. årligt Turisterhvervet

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Vækst gennem oplevelser

Vækst gennem oplevelser Vækst gennem oplevelser Den turistpolitiske handlingsplan for Djursland Turismestrategi og indsatser for perioden 2012 2015 Destination Djursland, Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune igangsætter en række

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Cykelturister, Hvem er de og hvad efterspørger de? Peter Ole Sørensen November 2012

Cykelturister, Hvem er de og hvad efterspørger de? Peter Ole Sørensen November 2012 Cykelturister, Hvem er de og hvad efterspørger de? Peter Ole Sørensen November 2012 2 typer Turister på cykel Det er de turister, der allerede har valgt Danmark som feriemål og som har base i et feriehus,

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Kystturisterne i Danmark

Kystturisterne i Danmark Kystturisterne i Danmark En ABC med regionalt fokus VisitDenmark, 2012 Viden & Analyse Forord Med en samlet omsætning på 34 mia. kr. og 68.500 direkte og afledte job i Danmark er kystturismen et betydningsfuldt

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Turisme Silkeborg. Status på samarbejdsaftale, november 2013. Turisme Silkeborgs særlige indsatsområder i forbindelse med Erhvervshandleplan 2013

Turisme Silkeborg. Status på samarbejdsaftale, november 2013. Turisme Silkeborgs særlige indsatsområder i forbindelse med Erhvervshandleplan 2013 November 2013 Turisme Silkeborg Status på samarbejdsaftale, november 2013 Birgit Cornelius Nielsen, november 2013 Turisme Silkeborgs særlige indsatsområder i forbindelse med Erhvervshandleplan 2013 Johanne

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Konsortiets samlede investering i Djurs Sommerland og Lübker Golf Resort vil være ca 2,1 mia. kr., når Lübker Golf Resort indvies i 2008.

Konsortiets samlede investering i Djurs Sommerland og Lübker Golf Resort vil være ca 2,1 mia. kr., når Lübker Golf Resort indvies i 2008. Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Mrk. "Internationale Oplevelsesfyrtårne" Nimtofte 11. november 2007 Vedr.: Ansøgning om analysebevilling Hermed fremsendes ansøgning om analysebevilling på

Læs mere

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Ny vækst i turismen. - platform Fokus på FORRETNINGEN TURISME Omsætning Beskæftigelse

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

projektets lokalområde - - -

projektets lokalområde - - - Baggrund Projektet udspringer af en stålsat vilje, og beslutsomhed hos borgerne i Ballum. Ballum er en af Tønder Kommunes mindre landsbyer, som efter lukningen af den lokale skole i 2011 blev stærkt bekymret

Læs mere

Kystbykonference 2014 Ideer, viden og værktøjer til at udvikle kystturismen i Danmark. 26. 27. november 2014 Nationalpark Mols Bjerge, Fuglsøcentret

Kystbykonference 2014 Ideer, viden og værktøjer til at udvikle kystturismen i Danmark. 26. 27. november 2014 Nationalpark Mols Bjerge, Fuglsøcentret Ideer, viden og værktøjer til at udvikle kystturismen i Danmark 26. 27. november Nationalpark Mols Bjerge, Fuglsøcentret Bliv bjergtaget i Mols Bjerge... Kom til kystbykonference i Nationalpark Mols Bjerge

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

KREATIVE PARTNERSKABER OG FORRETNINGSUDVIKLING

KREATIVE PARTNERSKABER OG FORRETNINGSUDVIKLING KREATIVE PARTNERSKABER OG FORRETNINGSUDVIKLING ERHVERVSPARK 12.000 kvm. fordelt på 2 bygninger + 80 virksomheder Ca. 650 personer arbejder i Filmby Aarhus Filmby Aarhus havde 10-års jubilæum i 2013 SHAREPLAY

Læs mere

Turismestrategi 2015-2017

Turismestrategi 2015-2017 Turismestrategi 2015-2017 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker med denne strategi at styrke turismen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vi har en smuk og alsidig kommune med en masse

Læs mere

Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S

Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S April 2014 Uddannelse af ledere/ejere Formål: Lederne og virksomhedsejerne skal have en indsigt i, hvordan deres

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet:

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: N OTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag 1: Greater CoPENHAGEN Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: Sekretariatet for Greater CoPENHAGEN er i øjeblikket i gang med at følge op på kortlægningen

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013 Indhold 1 Formål og metode 3 2 Sammenfatning 6 3 Segmenter 10 4 Nationalrute 1 og 9 13 5 Grafik fremstilling af alle spørgsmålene 16 2 1 Formål og metode

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Gateways. Rapporten indeholder en opsummerende oversigt over de otte interviews.

Gateways. Rapporten indeholder en opsummerende oversigt over de otte interviews. Gateways Projekt Rekreative Ruter har haft som mål at skabe udvikling i brugen af vandre- cykel- og rideruter i projektområdet, blandt andet ved at gøre disse ruter bedre, og give nemmere adgang til information,

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Digital turismeinformation i international topklasse

Digital turismeinformation i international topklasse Digital turismeinformation i international topklasse Partnerskabet Det Digitale Turisme Danmark 30. Juni 2014 Baggrund Digital turismeinformation De danske turismeorganisationer har opbygget en unik produktdatabase

Læs mere