Energiselskaberne, energieffektivitet og innovation

Transkript

1 Energiselskaberne, energieffektivitet og innovation Anders Stouge, vicedirektør 20. november side 1 Andes Stouge

2 Agenda 1. Dansk Energi hvor er vi på vej hen? 2. Nye vinde ændringer sker med stor hast 3. Energiselskabernes energispareforpligtelser ny aftale for EU, energibesparelser og energiselskabernes rolle 5. Smart grid har det en rolle at spille? 6. Vi kommer ikke videre uden ny regulering side 2 Andes Stouge

3 DE Produktion DE NET DE Elhandel DE Fiber DE Forskning og Udvikling + Vindudvalg + DanskEnergieffektiviseringsNetværk side 3 Andes Stouge

4 Agenda 1. Dansk Energi hvor er vi på vej hen? 2. Nye vinde ændringer sker med stor hast 3. Energiselskabernes energispareforpligtelser ny aftale for EU, energibesparelser og energiselskabernes rolle 5. Smart grid har det en rolle at spille? 6. Vi kommer ikke videre uden ny regulering side 4 Andes Stouge

5 En verden i forandring Internationale tendenser Kina s stigning i elforbrug svarer til USA+Japans nuværende forbrug USA som eksportør af olie og gas CO2 udledning falder i OECD vokser i Asien Kernekraft ud af Tyskland Gas i en ny rolle Økonomisk krise Energisektoren i en verden i forandring Sektoren Massive reformer i alle led i værdikæden Investeringsbehov lille regulatorisk sikkerhed Konsolidering, internationalisering, forretningsdrevne Ny teknologi Evnen til egenfinansieret udvikling udtømt side 5 Andes Stouge

6 Der blæser en jetstrøm - Oktober bød på installation af 52 MW solceller - Gældende regulering er ikke designet til at håndtere solceller side 6 Andes Stouge

7 Agenda 1. Dansk Energi hvor er vi på vej hen? 2. Nye vinde ændringer sker med stor hast 3. Energiselskabernes energispareforpligtelser ny aftale for EU, energibesparelser og energiselskabernes rolle 5. Smart grid har det en rolle at spille? 6. Vi kommer ikke videre uden ny regulering side 7 Andes Stouge

8 Hvor mange energibesparelser skal energisektoren årligt frembringe? Sparemål (PJ) I dag pr. år pr. år 2015 Elnetselskaber 2,9 4,5 5,0 Naturgasselskaber 1,1 2,0 2,3 Fjernvarmeselskaber 1,9 3,7 4,3 Olieselskaberne 0,2 0,5 0,6 I alt 6,1 10,7 12,2 Et årligt marked på op mod 2 mia. kr side 8 Andes Stouge

9 Overordnede rammer for ny aftale Aftale til Konkrete rammer Overordnet princip: metodefrihed omkostningseffektivitet Netselskaberne skal evt. gennem flere led være medvirkende/involveret Kontrakter med aktører, herunder koncernforbundne selskaber, skal ske på markedsmæssige vilkår i henhold til de gældende udbudsretlige regler. Nyt for Målrettes mod eksisterende bygninger og erhverv. Transport delvis med side 9 Andes Stouge

10 Dansk EnergieffektiviseringsNetværk - DEEN Som et led i det øgede sparemål har Dansk Energi etableret DEEN, med det formål: At øge kendskabet til energispareaftalen og mulighederne i markedet At skabe nye samarbejdsrelationer også internationalt At skabe tværgående samarbejder, som kan øge innovationen At øge forståelsen for kundernes behov Netselskab spareforpligtelse Rådgiver, installatør, leverandør Kunde realisering af besparelser side 10 Andes Stouge Se mere på:

11 Fremme af innovative løsninger Øget mål øger efterspørgslen efter innovative løsninger Standardværdier justeres hele tiden på baggrund af, hvad der er bedste alternativ Kun brug af bedste alternativ kan tælle med i selskaberne opgørelse af besparelser i større projekter Midler til udvikling og innovation: Elforsk, Energifonden side 11 Andes Stouge

12 DTU s plusenergihus i Madrid - konkurrencen: Solar Decathlon Europe side 12 Andes Stouge

13 Agenda 1. Dansk Energi hvor er vi på vej hen? 2. Nye vinde ændringer sker med stor hast 3. Energiselskabernes energispareforpligtelser ny aftale for EU, energibesparelser og energiselskabernes rolle 5. Smart grid har det en rolle at spille? 6. Vi kommer ikke videre uden ny regulering side 13 Andes Stouge

14 Dansk model udbredes til EU fra 2014 Energispareforpligtelser for energiselskaber i EU: Alle medlemslande skal indføre energispareforpligtelse for enten energidistributørerne eller energileverandørerne i detailleddet. Forpligtelsen skal for perioden svare til opnåelse af nye årlige besparelser på 1,5 pct. af energisalget til kunderne side 14 Andes Stouge

15 Mia EUR Investeringer i rådgivning og energieffektiv teknologi frem til 2020 for udvalgte lande - som følge af EU s nye energieffektiviseringsdirektiv 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0, side 15 Andes Stouge Kilde: Dansk Energi

16 Agenda 1. Dansk Energi hvor er vi på vej hen? 2. Nye vinde ændringer sker med stor hast 3. Energiselskabernes energispareforpligtelser ny aftale for EU, energibesparelser og energiselskabernes rolle 5. Smart grid har det en rolle at spille? 6. Vi kommer ikke videre uden ny regulering side 16 Andes Stouge

17 Værdi til alle aktører +energibesparelser side 17 Andes Stouge

18 Elsektorens fælles anbefaling til smart grid side Andes Stouge 18 Kilde: Dansk Energi & Energinet.dk, 2012

19 Vejen til smart grid side Andes Stouge 19 Kilde: Smart Grid Danmark 2.0

20 Projektstørrelse: 100 mio. kr side 20 Andes Stouge

21 Agenda 1. Dansk Energi hvor er vi på vej hen? 2. Nye vinde ændringer sker med stor hast 3. Energiselskabernes energispareforpligtelser ny aftale for EU, energibesparelser og energiselskabernes rolle 5. Smart grid har det en rolle at spille? 6. Vi kommer ikke videre uden ny regulering side 21 Andes Stouge

22 I dag uklar og ulogisk incitamentsstruktur F% = IR (D+A) Netaktiver ultimo 1,02 ; D: Driftsomkostninger; A: Afskrivninger Forrentningsloft = lang byggerente + 1% (overskridelse = varig nedsættelse af indtægtsramme. Det giver perverse incitamenter, hvor alle tiltag til effektiviseringer ophører, hvis selskaber nærmere sig forrentningsloftet. Endvidere er loftet sat meget lavt i international sammenligning og tager dermed heller ikke højde for investeringer i moderne teknologi og at kapital skal serviceres.) Indtægtsramme tager ikke højde for smart grid, da rammen er baseret på transporteret kwh og ikke Effekt. Endvidere tillades kun udgifter til gammel teknologi og ikke smart grid investeringer i nettet. Indtægtsramme Forrentningsloft Nuværende regulering Benchmark-modellen er alt for simpel, er ikke i harmoni med udviklingen internationalt, bruges uden respekt for statistisk usikkerhed og usikkerhed i datagrundlag. Det betyder, at modellen faktuelt udmåler for store effektiviseringskrav (kilde: Professor Peter Bogetoft, CBS). Endvidere fremmer modellen ikke smart grid investeringer, da disse på forhånd betragtes som ineffektiv adfærd på trods af, at smart grid investeringer netop øger nettets produktivitet. Benchmark IR = P R kwh transporteret 1 B IR = P R kwh transporteret side 22 Andes Stouge

23 Forrentning af danske netaktiver er ikke attraktiv - så hvorfor løbe risikoen med smart grid?? Kilder: Gennemsnit af udvalgte EU-lande: Deloitte (Analyse af distributionsselskabers realiserede forrentning (EBIT ifht. netaktiver) i Holland, Belgien, Norge, Finland, Sverige) DK-tal: Dansk Energis beregninger ud fra Energitilsynets reguleringsregnskabsdata Note: Der foreligger en detaljeret undersøgelse, som Dansk Energi har bedt Deloitte om at gennemføre. I undersøgelsen afdækker Deloitte hvilken forrentning, der opnås for netselskaber i Holland, Belgien, Norge, Finland, Sverige. Denne undersøgelse bør udvides med andre lande I Norge er man netop kommet med forslag til ny regulering, der anerkender, at investeringer i modernisering af nettet, forudsætter et markedsmæssigt (risikojusteret) afkast Danmark regulerer derimod, som om vi ønsker at fortsætte ind i fortiden side 23 Andes Stouge

24 Vi kommer ikke videre uden ny regulering - fra PowerPoint til investeringer? side 24 Andes Stouge

25 Så derfor ikke flere PowerPoints Tak for opmærksomheden side 25 Andes Stouge

26 Baggrundsplancher vedr. energiselskabernes energispareforpligtelser side 26 Andes Stouge

27 Omfattet forbrug Det endelige energiforbrug og optimering af ledningsnet Ikke raffinaderier og energiproduktion Nyt fra 2013 Kun nye oliefyr i områder, hvor der ikke er mulighed for at blive tilsluttet enten fjernvarme- eller naturgasforsyning. I transportsektoren kan alene efter en fastlagt metode med tælles: Udskiftning af vognpark til energieffektive personbiler (flådeejere) Udskiftning af vognpark til energieffektive varevogne (flådeejere) Montering af brændstofbesparende dæk Montering af automatisk dæktrykskontrol Kollektive solfangeranlæg i forbindelse med fjernvarmeforsyning, som er idriftsat inden 2016 kan medtælles side 27 Andes Stouge

28 Baggrund Evalueringen af maj 2012 Konkurrenceudsættelsen fejler ikke noget Kundetilfredshed er i top Nettoeffekten Meget lav i husholdninger og for ledningsoptimering < 20% Ok i industrien - 46% Samfundsøkonomien Dårlig for besparelser i bygningsmassen God for besparelser i industrien Kvalitet ikke tilfredsstillende Mangelfuld dokumentation ca. 21% af sagerne Overvurdering af besparelser 6% side 28 Andes Stouge

29 Baggrund - Evalueringen af maj 2012 Input til besparelsesbasen Indsatsen overfor bygninger gentænkes og samtænkes med den kommende bygningsrenoveringspulje Det kan være hensigtsmæssig at inddrage transport Input til effekt Regler for opgørelse og dokumentation tydeliggøres, Ensretning af dokumentation Besparelser i net udelukkes Input til omkostningseffektivitet Minus støtte til projekter hvor tbt< 1 år, max. 30 % af investeringen Skærpet opsyn med virksomheder med højt omkostningsniveau Input til gennemsigtighed Detaljeret benchmark adm.(net og koncernforbunden) og erhvervelse Benchmark på sektor og virkemiddel Indberetning udvides med virkemiddel og tilskudsandel side 29 Andes Stouge

30 Baggrund Modsatrettede hensyn Konkurrenceudsættelse Politikere mere konkurrence Evaluering det ser fornuftigt ud Økonomi Politikere pas på omkostninger Evaluator mere administration, fjern de billige besparelser Bygninger Politikere mere af det Evaluator mindre af det Effekt Politikere høj effekt, men mere i bygninger og flere aktører Evaluator der er mange aktører og indsats i bygninger giver lav effekt side 30 Andes Stouge

31 Markedsorientering Princip: Der skal ske en fortsat markedsorientering af energispareindsatsen således, at aktører med konkurrencedygtige tilbud kan bidrage direkte eller indirekte til realiseringen af energibesparelser. Konkrete elementer forbedres Standardkontrakter forbedres Mere detaljeret benchmark - omkostninger til erhvervelse og administration i netselskabet. Det enkelte selskabs løsning af opgaven i form af nøgletal offentliggøres Standarddokumentation for opgørelse af standardværdier side 31 Andes Stouge

32 Prioriteringsfaktorer - uændrede Nedenstående tabel er udtømmende og for alle andre tiltag skal der anvendes en faktor 1,0. Energiart Levetid/Prioriteringsfa ktor Under 4 år 4 til 15 år Over 15 år Fjernvarme 0,5 1,0 1,0 El og individuel 0,5 1,0 1,0 biomasse Kvotebelagte 0,5 1,0 1,0 brændsler (olie, naturgas, kul) Ikkekvotebelagte brændsler (olie, naturgas, kul) 0,5 1,0 1,5 Prioriteringsfaktor 0,5 Prioriteringsfaktor 1,5 Energieffektivisering af kedler og varmeanlæg på baggrund af eftersynsordninger (Hvis levetiden af besparelsen er mindre end 1 år, kan besparelsen ikke medtælles) Energieffektivisering af ventilationsanlæg på baggrund af eftersynsordninger (Hvis levetiden af besparelsen er mindre end 1 år, kan besparelsen ikke medtælles) Indregulering af varmeanlæg (Hvis levetiden af besparelsen er mindre end 1 år, kan besparelsen ikke medtælles) Systematiske eftersynsordninger udover normal vedligeholdelse for motorer, pumper og procesanlæg Energiledelse Øget isolering af gulv, vægge og loft/tag som reducerer rumvarmeforbruget i olie- og gas-opvarmede bygninger. Nye A-mærkede vinduer og døre som reducerer rumvarmeforbruget i olie- og gasopvarmede bygninger. Varmegenvinding til rumopvarmning i forbindelse med mekanisk ventilation i olie- og gas-opvarmede bygninger. Øget isolering af varmtvandsbeholder og rørinstallationer i forbindelse med anlæg til rum-opvarmning i bygninger i forbindelse med anvendelse af ikke-kvotebelagte brændsler. Nye olie- og gaskedler i det omfang der er tale om et ikkekvotebelagt olie- eller gasforbrug Tilslutning af olie- og gasopvarmede bygninger til fjernvarme Installering af varmepumper som fortrænger et ikkekvotebelagt olie- eller gasforbrug Solfangere på olie- og gasopvarmede bygninger side 32 Andes Stouge

33 Opgørelsesmetoder Standardværdier Standardviseret opgørelse af besparelser Simpelværdi*antal enheder Begrænset omfang af dokumentation Væsentlige ændringer i kataloget - Ikke nødvendigvis et retvisende billede af den reelle besparelse side 33 Andes Stouge

34 Opgørelsesmetoder Specifik opgørelse Den konkrete besparelse med udgangspunkt i de specifikke forudsætninger Besparelse = forbrug før forbrug efter Dokumenter forudsætninger Specificering af Nyanlæg Udvidelser af produktion/ændrede produktionsvolumen Nedlæggelse og sammenlægning af produktionssteder Vedligeholdelse Ledningsnet TBT<1år Tilskud nej Rådgivning - ja side 34 Andes Stouge

35 Andre ændringer Aftaletidspunktet er afgørende ikke realiseringstidspunktet Besparelser indberettes det år de er realiseret..men mulighed for at de overvintrer/ligger på lager til efterfølgende år hos udførende hvis Der er en aftale med netselskab om overtagelse Netselskabet indberetter mængden der ligger på lager Nye bygninger: Kun besparelser udover gældende BR/lokalplan kan medtælles. Tilskudspulje til vedvarende energi til proces: Rådgivning men ingen tilskud til projekter, som har modtaget tilsagn om tilskud fra VE procespuljen Etablering af verifikationsenhed side 35 Andes Stouge

36 - 1,1 6,8 11,1 15,4 19,2 22,7 25,0 26,9 28,7 30,0 31,0 33,6 35,7 38,9 42,7 47,1 51,7 54,8 118,8 Finansiering Fastholde hvile i sig selv Fastholde eksisterende benchmark Opfølgning på ekstreme omkostninger 5% dyreste 5% billigste Gennemsyn Markedsmæssighed Omkostningseffektivitet Konsekvens Aftale med Energistyrelsen I værste fald et pålæg 120,0% 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% Akk frekvens Fraktil - Fraktil side 36 Andes Stouge