Høringsfrist 9. dec december Vedr. Høringsudtalelse til Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer.
|
|
- Ivar Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NaturErhvervstyrelsen Koordinationskontoret for landdistrikter og erhvervsudvikling Nyropsgade København K koordination@naturerhverv.dk Høringsfrist 9. dec december 2011 Vedr. Høringsudtalelse til Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Formål med ændringer (ifølge udkast): At implementere Natura 2000 og indsatsen i Grøn Vækst. At inddrage erfaringer indhentet ved ansøgningsrunden Overordnet står undertegnede helt uforstående over for hvordan man vil implementere de netop offentliggjorde naturplaner for Nature 2000 med dette regulativ. Vi vil desuden gerne opfordre til en gennemgående regel- og kontrolforenkling. BOKS I Natura2000 områder er ha. i landbrugsdrift i 2009, heraf udgør ca ha. af vedvarende græs og 3 areal. Dertil kommer ukendt ha 3 areal i Natura2000, som henligger uden drift (Kristensen og Horsted 2011). Der var i 2011 under Grøn Vækst afsat økonomi til pleje af ha 3 i Natura2000 områder og ha 3 udenfor Natura2000. I 2010 var i alt kun ha 3 areal støttet af denne ordning, heraf 84 % inkl. EB (vedlagt poster ud fra tidligere info på DFFE s hjemmeside). Naturarealer, der opfylder kravene til EB har lav naturkvalitet. Man kan derfor spørge om midlerne fra Pleje af græs- og naturarealer går for det mest til naturmæssigt ligegyldige græsarealer? Nedenfor er vores bemærkninger til følgende: Tilskud til græsarealer, som ikke er natur (ikke er 3 beskyttet natur) Plejen ( 17 og 18) overordnet Litra a. Option med tæt og lav plantedække 31. august Litra b. Option med kontinuerlig afgræsning med 1,5 storkreatur per ha i perioden 1. juni til 31. august Kapitel 5. Tilsagnsperioden. Registrering på Miljøportalen af 3 Godt at adskille EB og Plejetilskud, men tilskudssatsen til pleje med græsning er for lav Krydsoverensstemmelse, ikke længere sammenhæng mellem naturarealer og tilskud til mark i omdrift. Prioritering. Kriterier. Bilag 1. Storkreatur beregning. Bilag Tilskud til græsarealer, som ikke er natur (ikke er 3 beskyttet natur) Som vi har forstået det, kan der ydes tilskud til at pleje græsarealer, som kaldes permanente, men som ikke er 3-areal (jf. 15 stk. 2 & 3). Arealer, der stadig har noget natur (botanisk såvel som faunistisk) bør prioriteres, og derefter skulle man prioritere arealer med stort potentiale for natur. Dermed opnås, at arealerne kan komme ind i en større helhed med hertil knyttede naturmæssige fordele, og evt. kan de 1
2 samtidig drives mere rationelt. Hvis ejeren mener, der er så meget natur på et givet areal, at det kan blive 3, kan ejeren til enhver tid søge kommunen om at få arealet vurderet som 3-areal og registreret som sådan. Forslag: De få penge, der er til pleje af græs- og naturarealer, skal primært tilfalde 3-arealer og til en sats i 2012 på minimum 3600 kr. per ha ved græsning, evt. gradueret efter naturtype. Hvis der er yderligere midler til rådighed skal der efterfølgende prioriteres arealer, der ønskes drevet med henblik på senere 3 godkendelse, og som er med til at forbinde nuværende 3 arealer. Vi mener derfor, at ordningen bør omdøbes til: Tilskud til pleje af naturarealer. Plejen ( 17 og 18) overordnet Plantedækket må ikke slås i perioden 1. maj til og med 20. juni. ( 17). Plantedækket må ikke slås i perioden 1. maj til og med 14. juli. ( 18). Vi mener ikke, at der er fagligt belæg for at lave denne generelle bestemmelse. Det er dog helt OK med særlige restriktioner i områder, hvor der er særlige hensyn til ynglende fugle, jævnfør ordningen med særlig fuglevenlig græsning ved forpligtelse til afgræsing. En stor del af de danske arealer, som får tilskud efter pleje af græs og naturarealer, har givetvis en biomasse på 6 10 tons tørstof per ha. Her er der ingen organismegrupper, som tager skade af, at der fjernes biomasse og næringsstoffer på det optimale tidspunkt, nemlig når der er højtryk i begyndelsen midt juni. Hvis der er rådyr, vil landmanden bedst vide, hvor de er, og det er i landmandens interesse at styre uden om, for ikke at få døde rålam i høet/wrappen. For nogle fugle er det direkte problematisk, hvis alle arealer slås på samme tidspunkt, f.eks. hvid stork. Landmanden vil ikke slå tidligt, hvis der er lav produktion, og dette er ofte sammenfaldende med behov for naturhensyn. Vi har dokumenteret, at næringsrige naturområder fremmes mod større biodiversitet ved slåning i begyndelsen af juni (*). Engfugle findes heller ikke hvor biomassen er høj (**). Områder med en alsidig flora og produktion på fx tons tørstof per ha. har ofte gavn af at blive slået midt i juni, så der er blomster senere på sommeren til gavn for en anden generation sommerfugle. Desuden er der ofte nedbør efter Sct. Hans, så der må ventes længe til næste højtryk, inden der kan bjerges hø og det kan derfor blive for sent til remontering af blomstring til sommerfuglene. Fastsættelse af slåning efter d. 20. juni, er derfor ikke generelt forenelig med det naturmæssigt optimale tidspunkt. Ærgerligt for naturen, som skulle tilgodeses med tilskuddene. Forslag: At det på arealer uden særlige fuglehensyn (ynglende fugle) bliver helt frit, hvornår der må slås på disse arealer ligesom på arealer, der modtager EB Litra a. Option med tæt og lav plantedække 31. august Denne option er uhensigtsmæssig idet: 1) Tæt og lav vegetation er i modstrid med generelle naturhensyn. 2) Naturpleje med helårsgræsning tilgodeses ikke. Uddybning. Kravet om tæt lav plantedække kan være anvendeligt i nogle tilfælde, men dur slet ikke generelt, og da slet ikke per 31. august. Først når væksten ophører efter første nattefrost i september/oktober, får dyrene gnavet i bund på de fleste naturarealer. Alle dyr må også gå ude til 1. november, så hvorfor skal arealet være græsset færdigt to måneder før dette tidspunkt? Dertil kommer helårsgræsning, hvor dyrene har hele året til at vedligeholde arealet. Ved helårsgræsning er det ikke hensigtsmæssigt, at der er græsset i bund per 31. august. Desuden er der forskel på optimal struktur for overdrev, eng og mose (jf. DMU simple indikatorer). Konsekvensen har været at landmænd bruger unødig brændstofenergi på at pudse af (uhensigtsmæssigt også klimamæssigt). Afpudsning kan primært lade sig gøre, hvor naturkvaliteten er dårlig (ingen fysisk overfladevariation). Eller afpudsning er direkte skadeligt, hvor der er natur f.eks. strandenge med engmyrer. Og for de insekter, der overvintrer i plantestængler 2
3 med æg og pupper, er det en nedtur med den om sig gribende afpudsning for at landmanden skal leve op til tilskudsreglerne. Fuglevenlig drift bør desuden inkludere mulighed for at have områder med ringe eller ingen plantedække, dvs. hvor vandet tørrer langt som ud i forsommeren. Det kan f.eks. være godt i marskområder på Mandø og på fastlandet i Tøndermarsken mv. Altså også her for naturen uhensigtsmæssigt med tæt vegetation. (forslag se sammen med litra b). Vi er klar over, at kontroldatoen er sat af hensyn til, at der skal være gennemført kontrol, inden støtten kan udbetales til landmændene i december. Det er helt uacceptabelt at indføre en regel, der er decideret uhensigtsmæssig, af hensyn til kontrollen. Det kan måske være en mulighed at kontrollere efter andre terminer, hvor landmænd udfører den plejemæssigt meget attraktive vintergræsning Litra b. Option med kontinuerlig afgræsning med 1,5 storkreatur per ha i perioden 1. juni til 31. august. Denne option er uhensigtsmæssig af flere årsager: 1) Kontinuert tillader ikke foldskifte (parasitsanering og naturhensyn), boostgræsning (mange dyr i en kortere periode) og græsningspauser midtsommer (typisk juni, juli, august) til blomstring (et naturhensyn) (***) 2) Kravet om minimum 1.5 Storkreaturer (STKR) per ha tilgodeser kun de produktive arealer (nogle ferskeng områder samt kulturpræget enge), og det kan helt ødelægge arealer med lav produktion, der trampes i stykker når belægningsgraden er for høj. Desuden tager kravene heller ikke hensyn til vejrets påvirkning af produktionen, f.eks. en våd eller meget tør sommer. 3) Naturpleje med helårsgræsning tilgodeses ikke (se under a). Helårsafgræsning tilgodeses heller ikke i områder med fuglevenlig drift ( 18.2 Arealerne må ikke afgræsses i perioden fra 1. februar til og med 31. maj). Uddybning. Hvis der er tale om et vist antal Storkreaturer (STKR), bør der skelnes mellem typen af område, f.eks. kategoriseret ud fra områdets produktion af foder (næringsrig eng (ferskeng), næringsfattig eng (strandeng), overdrev på ler (næringsrig), sur overdrev (næringsfattig), hede (næringsfattig). Disse meget varierende produktionsforhold er netop beskrevet i rapporten Rationel naturpleje og drift af beskyttede, græs- og naturarealer i natura 2000 områder (****). Måske er der andre måder at gøre det på, og lokale naturmål er allerbedst. Også langt bedre vil det være at give fotoeksempler på, hvordan de forskellige arealer skal se ud, og hvordan de ikke skal se ud, når dyrene tages ind. En tæt og lav vegetation hører til det uønskede udseende, bortset fra steder, hvor der er mange fugle om foråret. Afgræsning med minimum 1.5 STKR per ha på hedeareal kan ikke lade sig gøre uden at komme i konflikt med dyrevelfærdsloven. En indhegning, som omfatter marken, må ikke omfatte arealer, der ikke er omfattet af nærværende litra b. Dette krav er problematisk under nogle forhold. Hvis foldområdet indeholder større arealer med f.eks. pilekrat, hvor der ikke er så meget foder, men som indgår i folden for at få åbnet disse pilekratområder, giver det et yderligere problem for tilstrækkelig fodermængde til dyrene i området, hvis kravet er min. 1.5 STKR per ha. Også af denne grund bør der gås efter naturmål, eller antal STKR skal tilpasses efter naturtypen. BOKS. Eksempel fra den virkelige verden. En naturplejer har haft 2 Galloway + evt. 2 kalve (<½ år) + 8 vædderlam (< 9 mdr.) til at passe et naturområde på 3 ha i flere år. Heraf er 1.76 ha berettiget til EB der er pilekrat mv. på resten af de 3 ha. Det giver kun 2 STKR (det betyder 0,66 STKR per ha ud fra de 3 ha; eller 1,14 STKR per ha ud fra de 1,76 ha). Den eksisterende græsning er helårsgræsning og er perfekt til at holde området som god natur. I fremtiden skal der ifølge reglerne i udkastet flere dyr på de 1.76 ha og krattet kan slet ikke være med i folden med mindre, der øges til 4-5 køer > 2år på området (de dør af sult). Dyrene har hidtil skiftet mellem 3 folde. Det kan så ikke lade sig gøre i fremtiden. 3
4 Forslag (Litra a og litra b): 1. At NaturErhverv snarest får udarbejdet et målsystem for landmanden i samarbejde med kommunen og for kontrollen, der bedre tilgodeser naturmål. Vi hjælper gerne, og foreslår at der nedsættes en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe med det formål at få bedre natureffekt ud af disse midler. Eftersom der gives tilskud til plejen, skal der også være en kontrolinstans. Kontrollen skal gå på om lokalt tilpassede plejestrategier følges og har effekt, og skal justeres med nogle års mellemrum. En del af midlerne til pleje og kontrol skal bruges til at udarbejde lokalt tilpassede plejeplaner og formidling om konkrete naturhensyn til lodsejeren. Dette faglige naturtilsyn udføres af konsulenter, der på samme måde som kontrollanterne er økonomisk uafhængig af lodsejeren. 2. At der i den nuværende opsætning justeres på antal storkreaturer til de forskellige arealtyper og at NaturErhverv revurderer hvor mange STKR, der kan overleve ved sommergræsning hhv. helårsgræsning. Endvidere at begrebet tæt og lavt plantedække bliver tilpasset naturhensyn ved fotoeksempler eller lignende. 3. At der i den nuværende opsætning justeres, således at der kun gives tilskud til områder, der har så meget dagslys på jordbunden (det kan der også være under træer) at der er græs- og urtedækket, men at områder, der ikke har græs- og urtedække kan indgå i folden (uden tilskud). Kapitel 5. Tilsagnsperioden. Registrering på Miljøportalen af 3 Det forekommer meget uheldigt, at arealet skal være registreret på Miljøportalen ved ansøgningsperiodens begyndelse, da kommunerne måske ikke har fået lagt arealerne ind på dette tidspunkt. Landmanden kan desuden få mulighed for at forhøre kommunen, om der ikke skal laves en registrering, hvis landmanden mener arealet bør være registreret som 3. Ingen kommuner vil holde evt. registrering tilbage med det formål, at landmanden ikke kan søge. Det konkrete tidspunkt er i øvrigt heller ikke anført. Forslag: At det er tilstrækkeligt, at arealet er registreret på Miljøportalen ved ansøgningsperiodens slutning, dvs. når NaturErhverv s sagsbehandlingen skal påbegyndes. Godt at adskille EB og Plejetilskud, men tilskudssatsen til pleje med græsning er for lav 12 stk. 5. Denne paragraf udelukker, at man både kan få EB og tilskud til pleje af græs- og naturareal samtidigt. Dette er i bekendtgørelsen uddybet i kapitel 7 (Beregning af tilskud). Det vil være en lise at få adskilt EB og tilskud til naturpleje, idet det er umuligt at opnå en god naturtilstand, hvis arealet skal leve op til EB regler, men det forudsætter et beløb på minimum 3600 kr. til græsningspleje af 3-arealer, evt. differentieret i forhold til naturtype. Så vidt vi har kunnet beregne ud fra tidligere data på NaturErhverv s hjemmeside er det sådan, i 2010 fik ca. 84 % af alle 3-arealer, der fik tilskud, både EB og plejetilskud, dvs /800 kr., dvs kr. per ha for græsning. Kun ca. 16 % er blevet plejet for de 1400/800 kr. alene. Tilskud er kun søgt til ha 3, hvilket viser hvor svære reglerne er. Der vedlægges poster. Vi formoder, at NaturErhverv ikke har givet afslag til ansøgninger på 3 areal, så de arealer, der ikke har kunnet opnå tilskud (og som man med nærværende udkast vil give tilskud til) må være permanente græsarealer, som ikke har status som 3. Ud fra de tilgængelige data er det vanskeligt at se hvilken viden og erfaring der fortæller NaturErhverv, at landbruget nu kan afgræsse til en pris på 2.000kr. og kr. til slæt? Vi har ikke kunnet genfinde datagrundlaget på NaturErhverv s hjemmeside, og vi vil derfor opfordre til at NaturErhverv lægger tallene ud på en tilgængelig måde fremover. Det er relevant at offentliggøre, hvorledes alle disse skattekroner benyttes. Forslag: Kun 3-arealer bør have tilskud, men med et højere tilskud minimum kr. til græsning, evt. differentieret i forhold til naturtype. Alle data om tilskud og arealtyper lægges på Ministeriets hjemmeside. 4
5 Krydsoverensstemmelse, ikke længere sammenhæng mellem naturarealer og tilskud til mark i omdrift 28. Vi opfatter det således, at overtrædelser i forbindelse med pleje af naturarealer kan give straf på andre naturarealer (samme tilskudsordning), men ikke straf i forbindelse med omddriftsarealer, og det anser vi som en stor fordel, der kan gøre det lettere at få plejet mere natur. Forslag: At gøre det mere tydeligt i bekendtgørelsen at krydsoverensstemmelse for naturarealer (naturarealer, der får tilskud til pleje) er i én gruppe og krydsoverensstemmelse for marker i omdrift med EB er i en anden gruppe. Ad. Kriterier. Bilag 1. Vedr. C. Prioritering inden for en undergruppe. Hvis det er natur, der skal tilgodeses med tilskud i nærværende bekendtgørelse, så er det uhensigtsmæssigt at prioritere en større mark fremfor en mindre mark. Forslag: Prioriteringen bør gå på, hvor 3 arealet er størst, således, at en mark, der har et større areal 3 går forud for en mark med mindre 3-areal. Dette forhold kan være relevant i det omfang at nogle arealer kun indeholder en vis andel, der er udpeget som 3. Storkreatur beregning. Bilag 2. Anvendelse af betegnelsen Storkreaturer (STKR) kan være OK, men det bør omregnes til græsningsformåen. Lam fra 6 til 9 mdr. kan sagtens konsumere en del græs. De fleste vædderlam, der slagtes er mellem 6 og 9 mdr. Det er enkelt men uhensigtsmæssigt at kvæg fra 6 mdr. til 2 år slås under én hat. Kvæg, f.eks. stude, der er 1-2 år kan sagtens tage fra og stude, der slagtes er < 2 år. Forslag: Hvis NaturErhverv holder fast i anvendelsen af STKR foreslår vi, at der differentieres mere, f.eks. flere aldersgrupper, således, at de yngre dyr tæller mere, herunder bl.a. kvæg mellem 1 og 2 år. Her kan henvises til Kristensen & Horsted, 2011 (****). Desuden byder de forskellige naturområder på forskellige mængder foderenheder (FE), hvilket der også bør tages hensyn til. Endelig bør der regnes med andre forhold ved helårsgræsning. Referencer. *) Hald, A.B Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling. Teknik & Miljø. Stadsog Havneingeniøren 11:38-41 samt på %20slåningstidspunkt%20og%20botanisk%20udvikling_Anna%20Bodil%20Haldpdf.pdf Hald, A.B. & Reddersen, J Det dyrkede land. I: P. Vestergaard (ed.) Naturen i Danmark. Det åbne land. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S. København. pp Holgersen, S. & Hald, A.B Slå rabatten når kørvelen blomstrer. Grønt Miljø 10: Hald, A.B Grøftekanters forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling. Abstract. Vejforum 6. december. Nyborg Strand. Nielsen, L. & Hald, A. B Shortcut strategies to improve plant species richness after years of intensive management in moist grassland. Grassland Science in Europe, 15, **) Hald, A.B En økologisk botaniker-vinkel på forvaltning for engfugle. URT 28(2): Hald, A.B. & Laursen, K To choose or not to choose a breeding site that s the question for breeding waders. 2nd European Congress of Conservation Biology, Conservation biology and beyond: from science to practice. Prague 1-5 September Poster og abstract. Abstract nr. 680 (p ) 5
6 ***) Midlertidig frahegnet tv. Kontinuert afgræsset th. Foto 29. juli ****) Troels Kristensen & Klaus Horsted, Rationel naturpleje og drift af beskyttede, græs- og naturarealer i natura 2000 områder, 50 p. Nielsen, A.L., Hald, A.B. & Buttenschøn, R Management of semi-natural grassland in Denmark political instruments and possible improvements. NJF Seminar 436. Biodiversity in agriculture - lessons learned and future directions. Ulvik, Hardanger, Norway, May NJF Report 7(1): Venlig hilsen Anna Bodil Hald På vegne af følgende personer og organisationer Natur & Landbrug ApS ved Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Biologisk Forening for Nordjylland, BFN s Naturplejenetværk ved Hamish Stewart Biolog, ph.d., forfatter og debattør Michael Stoltze Naturbeskyttelse.dk ved Peder Størup Dansk Botanisk Forening ved Michael Landt Dansk Ornitologisk Forening ved Anja Eberhardt 6
Vedr. det udsendte høringsmateriale, så har vi følgende kommentarer:
Høring Pleje af græs- og naturarealer. Frist 24.10.2018. Dato 24. okt. 2018 Vores svar på: Hvad synes du om de nye regler for tilskud til pleje af græs- og naturarealer 2019? https://lbst.dk/nyheder/nyhed/nyhed/hoering-hvad-synes-du-om-de-nye-regler-for-tilskud-til-pleje-afgraes-og-naturarealer-2019/?utm_campaign=hring-hvad-synes-du-om-de-nye-regler-for-tilskud-til-plejeaf-grs--og-naturarealer-2019&utm_medium=email&utm_source=naer_nyhedsmail
Læs mereDen økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen
Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.
Læs mereTilskud til Naturpleje
Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning
Læs mereNOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
Læs mereNaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Bæredygtighed Nyropsgade København V Sendt via
Re f Dato 19. december 2014 Side 1 af 5 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Bæredygtighed Nyropsgade 30 1780 København V Sendt via e-mail baeredygtighed@naturerhverv.dk Høring over udkast til bekendtgørelse
Læs mereEffektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter
PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået
Læs mereSikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper
Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Plejekrævende areal: Ca. 244.313 ha (excl. heder) Antal plejekrævende lokaliteter: Ca. 122.500 85 % af de plejekrævende arealer er < 5 ha Næsten 50 % af
Læs mereForside, hvor du selv indsætter foto
Viden til virkning - Målrettet naturpleje Forside, hvor du selv indsætter foto Heidi Buur Holbeck, SEGES Foto: Anne Eskildsen Projektets formål At give lodsejere og dyreholdere, der plejer værdifuld natur,
Læs mereAktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje
Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter
Læs mereBilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet.
Bilag 2 Kravspecifikation Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet 1 af 7 Indhold 1. Introduktion... 3 2. Beskrivelse af opgaven...
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereDe nye natur- og miljøordninger - mål og indhold
De nye natur- og miljøordninger - mål og indhold DIAPLAN møde Koldkærgård den 11. juni 2012 Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Hvorfor interessere sig for støtteordningerne? Vigtigste
Læs mereJordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab
Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.
Læs mereMålretning og forenkling på vej Pleje af græs- og naturarealer. Plantekongres 15. Januar 2015
Målretning og forenkling på vej Pleje af græs- og naturarealer Plantekongres 15. Januar 2015 Frivillig naturpleje med tilskud, Flere af de gode arealer skal med Overordnet ramme = Politiske beslutninger
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2014 1 En målrettet indsats for den lysåbne natur i Natura 2000-områderne Denne pjece giver overblik over mulighederne for at søge tilskud til naturvenlig drift
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade
Læs mereNotat om høringssvar fra ekstern høring. Udkast til vejledning om pleje af græs- og naturarealer
1 Institution: NaturErhvervstyrelsen Center/Enhed/initialer: Miljø og Biodiversitet Sagsnr.: 15-810-000026 Dato: 21. december 2015 Notat om høringssvar fra ekstern høring Udkast til vejledning om pleje
Læs mereNaturtjek Mere og bedre viden om samspil mellem natur, kvæg og økonomi
Naturtjek Mere og bedre viden om samspil mellem natur, kvæg og økonomi Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, natur Hvad har vi lært af projektet? - Mange komplekse problemstillinger og mange hensyn Der kan
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereMuligheder i naturpleje
Muligheder i naturpleje Forum for okse- og kalveproducenter, 22. april, Koldkærgaard Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Samfundets ønske: At sikre den biologiske
Læs merePlantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn
Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/
Læs mereAfgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg
Afgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for landbrug Kvægkongres 28. februar 2011 Indhold Fremtidsmuligheder som naturplejer Naturpleje som driftsgren
Læs mereKombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker
Læs mereVejledende oversigt over sanktionspraksis Pleje af græs- og naturarealer
Bilag 1 Vejledende oversigt over sanktionspraksis Pleje af græs- og naturarealer Vejledende vurdering af en række overtrædelsers alvor og omfang bedømt i forhold til formålet med tilskudsordningen. Inddelingen
Læs mereNaturpleje i Terkelsbøl Mose
Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne
Læs mereNotat om høringssvar fra ekstern høring. Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer
Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/Initialer: Miljø og Biodiversitet Sagsnr.: 14-810-000047 Dato: 29. januar 2015 Notat om høringssvar fra ekstern høring. Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder
(Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-810-000054 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereOplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,
Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000
Læs mereFrivillige Græsserlaug i Naturpleje
Frivillige Græsserlaug i Naturpleje Hvor er jeg glad! Anna Bodil Hald Natur & Landbrug ApS Naturhistorisk Forening for Nordsjælland 31. oktober 2016 Lidt om mig Biolog. Botanisk økolog. Seniorforsker på
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30
Læs mereNATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI
NATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI Natur & Miljø d. 8. juni 2016 Heidi Buur Holbeck 1... DE GODE NYHEDER FØRST. - KONKLUSIONER FRA 12 BEDRIFTSBESØG HOS NATURPLEJERE Naturplejere tror på fremtiden
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereNatrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.
Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med
Læs mereAlternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering. I alt 730 330 330 330
Navn på tema: Afgræsning af kommunale arealer Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering I alt 730 330 330 330 Alternativ 2 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift
Læs mereNaturplejeforeninger for alle
Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive
Læs mereBekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1)
Bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1) I medfør af 1, stk. 1, 2 og 4 og 4, stk. 1, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles
Læs mereKan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse?
Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse? 13/02/17 Anette Rosengaard Holmenlund Sheep and Goat Consult www.hyrdetimer.dk, 24 85 99 17 1 Skrev Hyrdetimer håndbog i fårehold og
Læs mereNaturErhvervstyrelsen Center for Erhverv EU & Erhvervsudvikling Nyropsgade 30 DK-1780 København V
Dato 20. august 2016 Side 1 af 5 NaturErhvervstyrelsen Center for Erhverv EU & Erhvervsudvikling Nyropsgade 30 DK-1780 København V erhvervsudvikling@naturerhverv.dk Høringssvar fra Landbrug & Fødevarer
Læs mereHjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014
Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening
Læs mereUdfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO
Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol v. Anders Vestergaard, LMO Disposition Hvilke tilskudsmuligheder er der, og for hvilke typer bedrifter vil det være
Læs mereLanddistriktsstøtte m.m. til understøttelse af biodiversitet i det åbne land
Landdistriktsstøtte m.m. til understøttelse af biodiversitet i det åbne land DCE/DJF-konference Økologisk rum og biodiversitet i det åbne land - 30. november 2016 Chefkonsulent Kim Holm Boesen Miljø &
Læs mereI 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. april 2018 Sagsid 16/5376 Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte 76 16 51 25 E-mail mesej@esbjergkommune.dk Notat Plan for naturplejen på Fanø for 2018
Læs mereNæringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier
Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser Opsummering og konklusioner Der er stor forskel
Læs mereHvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES
Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES PUNKTER Konsekvenser for landbruget af en naturpark? Hvilke muligheder kan en naturpark
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereBorgermøde 29. oktober Plejeplan for Storebjergfredningen
Borgermøde 29. oktober 2009 19.30 21.30 Plejeplan for Storebjergfredningen 1 Dagsorden 1. Velkommen + introduktion til aftenens indhold 2. Fredningsbestemmelserne 3. Vidensindsamling 4. Områdeinddeling
Læs mereNotat om afgræsning af kommunale arealer
Notat om afgræsning af kommunale arealer Center for Ejendomme og Teknisk Service Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Status Svendborg Kommune har i dag afgræsning med dyr som en del af naturplejen på
Læs mereNatura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura
Læs mereKan støtteordningerne bruges til at opnå gunstig bevaringsstatus?
Kan støtteordningerne bruges til at opnå gunstig bevaringsstatus? Natur & Miljø konference den 23. maj 2012 Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Indsatsen skal primært ske via frivillige
Læs merePlejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer
Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen LandboMidtØst den 27. oktober 2011 www.natlan.dk 1 Hvorfor naturpleje? Vild natur? Grå pil Stor nælde
Læs mereMål og ønsker til naturplejen
Mål og ønsker til naturplejen -og nogle konkrete initiativer fra Naturstyrelsen Oplæg til Videncentret for Landbrugs temadag om naturpleje 26. november 2013 Søren Hald, Naturstyrelsen Ringkøbing. Rammer
Læs mereDansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland
Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet
Læs mereRingkøbing-Skjern kommune opretter pulje til naturpleje på Natura 2000-arealer - Tilskud til forberedelse til afgræsning
Ringkøbing-Skjern kommune opretter pulje til naturpleje på Natura 2000-arealer - Tilskud til forberedelse til afgræsning Naturens Rige rummer en række særlige naturarealer, og kommunen ønsker at give en
Læs mereErstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen.
Erstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen Kort om Silkeborgmotorvejen Ca. 24 km i Silkeborg Kommune Ca. 22 beskyttede naturområder ( 3) berøres Ca. 20 ha. erstatningsnatur
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger
Til høringsparterne på vedlagt liste Sagsnr.:15-8157-000027 Dato: 20. januar 2015 BENTHO/KRL Høring over udkast til bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Hermed sender
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2016 1 En målrettet indsats for den lysåbne natur i Natura 2000-områderne Denne pjece giver overblik over mulighederne for at søge tilskud til naturvenlig drift
Læs mereSmag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet
Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet
Læs mereMålretning af Natura indsatsen
Målretning af Natura 2000- indsatsen Natura 2000 debatmøde 12. november 2014 Chefkonsulent Karen Post, Landbrug & Fødevarer & Landskonsulent Heidi Buur Holbeck, Videncentret for Landbrug Hvorfor er der
Læs mereErstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne
Læs mere4. december 2009 Til Signe Skibstrup Blach / Naturklagenævnet Som annonceret i Dansk Ornitologisk Forenings klage vedr. Tøndermarsken fra 16. oktober
4. december 2009 Til Signe Skibstrup Blach / Naturklagenævnet Som annonceret i Dansk Ornitologisk Forenings klage vedr. Tøndermarsken fra 16. oktober 2009, sender vi jer hermed yderligere bemærkninger
Læs mereNatura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H31
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereVil du gerne pleje natur?
Vil du gerne pleje natur? Og samtidig sikre at dine bøffer har haft et godt liv i naturen? - Ja, så er det måske noget for dig at blive medlem af en naturplejeforening! Græsningsselskaber - naturplejenetværk
Læs merePleje af tørre naturtyper
Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis
Læs mereVenø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs mereErstatningsnatur hvor fører det os hen?
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved KTC s Natur og Miljøkonference den 7. juni 2017 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan
Læs mereServiceeftersyn. Forvaltningen af græsningsarealer i Naturstyrelsen Vadehavet. Af Stine Nüchel Tuxen
Serviceeftersyn Forvaltningen af græsningsarealer i Naturstyrelsen Vadehavet Af Stine Nüchel Tuxen 25.09.19. Indholdsfortegnelse Indledning...3 Helårsgræsning...4 Ingen tilskudsfodring...6 Dyreart...7
Læs mereNatura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer
Natura 2000 implementering i Danmark Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Målsætning Vil gerne bidrage til opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura
Læs mereLandbrugsstyrelsen har sendt udkast til ændring af følgende bekendtgørelser i høring med høringsfrist torsdag den 9.
NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr. 17-12232- 000007 Ref. KBK Den 18. oktober 2017 Orientering om udkast til ændring af bekendtgørelse om økologisk arealtilskud og om udkast til ændring af bekendtgørelse
Læs mereBekendtgørelse om randzonekompensation til landbrugere
Udkast af 9. august 2012 Bekendtgørelse om randzonekompensation til landbrugere I medfør af 3, jf. 2, nr. 4, litra b, 5, stk. 1, 7, stk. 4, og 11, stk. 4, i lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af
Læs mereAfter-Life pleje plan for. Store Vrøj. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs
After-Life pleje plan for Store Vrøj Periode: 2012-2022 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk 1 1. Lokalitetsbeskrivelse Store Vrøj er projektområde nr. 10 i LIFE BaltCoast projektet og
Læs mereBekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1)
BEK nr 106 af 29/01/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 13-8025-000337 Senere ændringer
Læs mereMiljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø. Odder Kommune Miljø Rådhusgade Odder. Mail:
Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Odder Kommune Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Mail: miljoe@odder.dk Odense, den 4. juli 2012 Bemærkninger til forslag til Natura 2000-handleplan
Læs mereGræsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier
Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:
Læs mereØllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner
Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Et demo-projekt. Finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv. Gennemføres af Natur & Landbrug Høj naturkvalitet på ugødsket eng med mange
Læs mereØget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt
Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af hede
Erik Juul Rasmussen Rosmarksvej 3 4900 Nakskov Sendt til e-mail: juuljuul@mail.dk Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 79946800 vardekommune@varde.dk Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning
Læs mereTil Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012
Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Vedr: Afregistrering af beskyttet natur på matrikel Barde By, Vorgod 3c samt matrikel Barde
Læs mereAnsøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020
Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox
Læs mereHvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?
Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk
Læs mere2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.
1 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Udkast til høring Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 2 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer
BEK nr 83 af 30/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 3670-11-142 Senere ændringer til forskriften BEK
Læs mereTeknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4
Læs mereGrøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling
Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig
Læs merePåbud om drift af beskyttet eng
Carl Erik Jeppesen Vejrhøjvej 6 Vindblæs 9670 Løgstør Påbud om drift af beskyttet eng Dato: 25. januar 2018 Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX s Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2013-51466 Dokumentnr.:
Læs mereGuideline til Natura 2000 planerne
Guideline til Natura 2000 planerne Gennemgang af guideline Hvorfor interessere sig for Natura 2000 planerne? Gennemgang af centrale elementer i guideline Målsætninger Indsatsprogram Vejen ind til de rigtige
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N58 Nordby Bakker
NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01170 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N58 Nordby Bakker Forslag til Natura 2000-plan for
Læs mereBESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
Læs mereNatura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest
Læs mereBeskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Læs mere2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221
2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr.
Læs mereNatura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest
Læs mereBesvarelser fra lodsejere
Besvarelser fra lodsejere Landmand 1 - fuldtidslandmand Inddæmmet areal på 10 hektar indgår nu i etablering af naturlige vandstandsforhold, rydning, hegning og afgræsningsprojekt i Natura 2000. Arealerne
Læs mere3 beskyttede naturarealer. Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug
3 beskyttede naturarealer Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Meget fokus på 3 arealer hvorfor nu det? Visse 3 arealer
Læs mereODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter
ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter side 1 Godkendt af Miljø- og Teknikudvalget 24-6- 2014 Dokument nr. : 2014-71464 Indhold Indledning... 3 Fokus på grøftekanter... 3 Planens indhold...
Læs mereTeknisk notat. Bilag 5. Naturlig hydrologi ved Karup Å og Resen Bæk Ejendomsmæssig forundersøgelse. Vedlagt : Kopi til : 1 BAGGRUND
Bilag 5 Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Naturlig hydrologi ved Karup Å og Resen Bæk Ejendomsmæssig forundersøgelse 23. juli 2015 Vores
Læs mereNOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017
NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i
Læs mereArealer til bortforpagtning:
Arealer til bortforpagtning: Delområde Areal Driftsform Markbloknr. Brutto areal (ha) Store Vildmose Ørnefenne 57 Afgræsning /Slæt Økologisk status 547343-86 9,36 Ja 1/1-2019 31/12 Store Vildmose Damfenne
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse
Til høringsparterne på vedlagte liste Sagsnummer: 15-8025-000305 Dato: 30. oktober 2015 Høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse NaturErhvervstyrelsen sender følgende udkast i høring:
Læs mere