Høringsfrist 9. dec december Vedr. Høringsudtalelse til Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringsfrist 9. dec. 2011 8. december 2011. Vedr. Høringsudtalelse til Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer."

Transkript

1 NaturErhvervstyrelsen Koordinationskontoret for landdistrikter og erhvervsudvikling Nyropsgade København K Høringsfrist 9. dec december 2011 Vedr. Høringsudtalelse til Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Formål med ændringer (ifølge udkast): At implementere Natura 2000 og indsatsen i Grøn Vækst. At inddrage erfaringer indhentet ved ansøgningsrunden Overordnet står undertegnede helt uforstående over for hvordan man vil implementere de netop offentliggjorde naturplaner for Nature 2000 med dette regulativ. Vi vil desuden gerne opfordre til en gennemgående regel- og kontrolforenkling. BOKS I Natura2000 områder er ha. i landbrugsdrift i 2009, heraf udgør ca ha. af vedvarende græs og 3 areal. Dertil kommer ukendt ha 3 areal i Natura2000, som henligger uden drift (Kristensen og Horsted 2011). Der var i 2011 under Grøn Vækst afsat økonomi til pleje af ha 3 i Natura2000 områder og ha 3 udenfor Natura2000. I 2010 var i alt kun ha 3 areal støttet af denne ordning, heraf 84 % inkl. EB (vedlagt poster ud fra tidligere info på DFFE s hjemmeside). Naturarealer, der opfylder kravene til EB har lav naturkvalitet. Man kan derfor spørge om midlerne fra Pleje af græs- og naturarealer går for det mest til naturmæssigt ligegyldige græsarealer? Nedenfor er vores bemærkninger til følgende: Tilskud til græsarealer, som ikke er natur (ikke er 3 beskyttet natur) Plejen ( 17 og 18) overordnet Litra a. Option med tæt og lav plantedække 31. august Litra b. Option med kontinuerlig afgræsning med 1,5 storkreatur per ha i perioden 1. juni til 31. august Kapitel 5. Tilsagnsperioden. Registrering på Miljøportalen af 3 Godt at adskille EB og Plejetilskud, men tilskudssatsen til pleje med græsning er for lav Krydsoverensstemmelse, ikke længere sammenhæng mellem naturarealer og tilskud til mark i omdrift. Prioritering. Kriterier. Bilag 1. Storkreatur beregning. Bilag Tilskud til græsarealer, som ikke er natur (ikke er 3 beskyttet natur) Som vi har forstået det, kan der ydes tilskud til at pleje græsarealer, som kaldes permanente, men som ikke er 3-areal (jf. 15 stk. 2 & 3). Arealer, der stadig har noget natur (botanisk såvel som faunistisk) bør prioriteres, og derefter skulle man prioritere arealer med stort potentiale for natur. Dermed opnås, at arealerne kan komme ind i en større helhed med hertil knyttede naturmæssige fordele, og evt. kan de 1

2 samtidig drives mere rationelt. Hvis ejeren mener, der er så meget natur på et givet areal, at det kan blive 3, kan ejeren til enhver tid søge kommunen om at få arealet vurderet som 3-areal og registreret som sådan. Forslag: De få penge, der er til pleje af græs- og naturarealer, skal primært tilfalde 3-arealer og til en sats i 2012 på minimum 3600 kr. per ha ved græsning, evt. gradueret efter naturtype. Hvis der er yderligere midler til rådighed skal der efterfølgende prioriteres arealer, der ønskes drevet med henblik på senere 3 godkendelse, og som er med til at forbinde nuværende 3 arealer. Vi mener derfor, at ordningen bør omdøbes til: Tilskud til pleje af naturarealer. Plejen ( 17 og 18) overordnet Plantedækket må ikke slås i perioden 1. maj til og med 20. juni. ( 17). Plantedækket må ikke slås i perioden 1. maj til og med 14. juli. ( 18). Vi mener ikke, at der er fagligt belæg for at lave denne generelle bestemmelse. Det er dog helt OK med særlige restriktioner i områder, hvor der er særlige hensyn til ynglende fugle, jævnfør ordningen med særlig fuglevenlig græsning ved forpligtelse til afgræsing. En stor del af de danske arealer, som får tilskud efter pleje af græs og naturarealer, har givetvis en biomasse på 6 10 tons tørstof per ha. Her er der ingen organismegrupper, som tager skade af, at der fjernes biomasse og næringsstoffer på det optimale tidspunkt, nemlig når der er højtryk i begyndelsen midt juni. Hvis der er rådyr, vil landmanden bedst vide, hvor de er, og det er i landmandens interesse at styre uden om, for ikke at få døde rålam i høet/wrappen. For nogle fugle er det direkte problematisk, hvis alle arealer slås på samme tidspunkt, f.eks. hvid stork. Landmanden vil ikke slå tidligt, hvis der er lav produktion, og dette er ofte sammenfaldende med behov for naturhensyn. Vi har dokumenteret, at næringsrige naturområder fremmes mod større biodiversitet ved slåning i begyndelsen af juni (*). Engfugle findes heller ikke hvor biomassen er høj (**). Områder med en alsidig flora og produktion på fx tons tørstof per ha. har ofte gavn af at blive slået midt i juni, så der er blomster senere på sommeren til gavn for en anden generation sommerfugle. Desuden er der ofte nedbør efter Sct. Hans, så der må ventes længe til næste højtryk, inden der kan bjerges hø og det kan derfor blive for sent til remontering af blomstring til sommerfuglene. Fastsættelse af slåning efter d. 20. juni, er derfor ikke generelt forenelig med det naturmæssigt optimale tidspunkt. Ærgerligt for naturen, som skulle tilgodeses med tilskuddene. Forslag: At det på arealer uden særlige fuglehensyn (ynglende fugle) bliver helt frit, hvornår der må slås på disse arealer ligesom på arealer, der modtager EB Litra a. Option med tæt og lav plantedække 31. august Denne option er uhensigtsmæssig idet: 1) Tæt og lav vegetation er i modstrid med generelle naturhensyn. 2) Naturpleje med helårsgræsning tilgodeses ikke. Uddybning. Kravet om tæt lav plantedække kan være anvendeligt i nogle tilfælde, men dur slet ikke generelt, og da slet ikke per 31. august. Først når væksten ophører efter første nattefrost i september/oktober, får dyrene gnavet i bund på de fleste naturarealer. Alle dyr må også gå ude til 1. november, så hvorfor skal arealet være græsset færdigt to måneder før dette tidspunkt? Dertil kommer helårsgræsning, hvor dyrene har hele året til at vedligeholde arealet. Ved helårsgræsning er det ikke hensigtsmæssigt, at der er græsset i bund per 31. august. Desuden er der forskel på optimal struktur for overdrev, eng og mose (jf. DMU simple indikatorer). Konsekvensen har været at landmænd bruger unødig brændstofenergi på at pudse af (uhensigtsmæssigt også klimamæssigt). Afpudsning kan primært lade sig gøre, hvor naturkvaliteten er dårlig (ingen fysisk overfladevariation). Eller afpudsning er direkte skadeligt, hvor der er natur f.eks. strandenge med engmyrer. Og for de insekter, der overvintrer i plantestængler 2

3 med æg og pupper, er det en nedtur med den om sig gribende afpudsning for at landmanden skal leve op til tilskudsreglerne. Fuglevenlig drift bør desuden inkludere mulighed for at have områder med ringe eller ingen plantedække, dvs. hvor vandet tørrer langt som ud i forsommeren. Det kan f.eks. være godt i marskområder på Mandø og på fastlandet i Tøndermarsken mv. Altså også her for naturen uhensigtsmæssigt med tæt vegetation. (forslag se sammen med litra b). Vi er klar over, at kontroldatoen er sat af hensyn til, at der skal være gennemført kontrol, inden støtten kan udbetales til landmændene i december. Det er helt uacceptabelt at indføre en regel, der er decideret uhensigtsmæssig, af hensyn til kontrollen. Det kan måske være en mulighed at kontrollere efter andre terminer, hvor landmænd udfører den plejemæssigt meget attraktive vintergræsning Litra b. Option med kontinuerlig afgræsning med 1,5 storkreatur per ha i perioden 1. juni til 31. august. Denne option er uhensigtsmæssig af flere årsager: 1) Kontinuert tillader ikke foldskifte (parasitsanering og naturhensyn), boostgræsning (mange dyr i en kortere periode) og græsningspauser midtsommer (typisk juni, juli, august) til blomstring (et naturhensyn) (***) 2) Kravet om minimum 1.5 Storkreaturer (STKR) per ha tilgodeser kun de produktive arealer (nogle ferskeng områder samt kulturpræget enge), og det kan helt ødelægge arealer med lav produktion, der trampes i stykker når belægningsgraden er for høj. Desuden tager kravene heller ikke hensyn til vejrets påvirkning af produktionen, f.eks. en våd eller meget tør sommer. 3) Naturpleje med helårsgræsning tilgodeses ikke (se under a). Helårsafgræsning tilgodeses heller ikke i områder med fuglevenlig drift ( 18.2 Arealerne må ikke afgræsses i perioden fra 1. februar til og med 31. maj). Uddybning. Hvis der er tale om et vist antal Storkreaturer (STKR), bør der skelnes mellem typen af område, f.eks. kategoriseret ud fra områdets produktion af foder (næringsrig eng (ferskeng), næringsfattig eng (strandeng), overdrev på ler (næringsrig), sur overdrev (næringsfattig), hede (næringsfattig). Disse meget varierende produktionsforhold er netop beskrevet i rapporten Rationel naturpleje og drift af beskyttede, græs- og naturarealer i natura 2000 områder (****). Måske er der andre måder at gøre det på, og lokale naturmål er allerbedst. Også langt bedre vil det være at give fotoeksempler på, hvordan de forskellige arealer skal se ud, og hvordan de ikke skal se ud, når dyrene tages ind. En tæt og lav vegetation hører til det uønskede udseende, bortset fra steder, hvor der er mange fugle om foråret. Afgræsning med minimum 1.5 STKR per ha på hedeareal kan ikke lade sig gøre uden at komme i konflikt med dyrevelfærdsloven. En indhegning, som omfatter marken, må ikke omfatte arealer, der ikke er omfattet af nærværende litra b. Dette krav er problematisk under nogle forhold. Hvis foldområdet indeholder større arealer med f.eks. pilekrat, hvor der ikke er så meget foder, men som indgår i folden for at få åbnet disse pilekratområder, giver det et yderligere problem for tilstrækkelig fodermængde til dyrene i området, hvis kravet er min. 1.5 STKR per ha. Også af denne grund bør der gås efter naturmål, eller antal STKR skal tilpasses efter naturtypen. BOKS. Eksempel fra den virkelige verden. En naturplejer har haft 2 Galloway + evt. 2 kalve (<½ år) + 8 vædderlam (< 9 mdr.) til at passe et naturområde på 3 ha i flere år. Heraf er 1.76 ha berettiget til EB der er pilekrat mv. på resten af de 3 ha. Det giver kun 2 STKR (det betyder 0,66 STKR per ha ud fra de 3 ha; eller 1,14 STKR per ha ud fra de 1,76 ha). Den eksisterende græsning er helårsgræsning og er perfekt til at holde området som god natur. I fremtiden skal der ifølge reglerne i udkastet flere dyr på de 1.76 ha og krattet kan slet ikke være med i folden med mindre, der øges til 4-5 køer > 2år på området (de dør af sult). Dyrene har hidtil skiftet mellem 3 folde. Det kan så ikke lade sig gøre i fremtiden. 3

4 Forslag (Litra a og litra b): 1. At NaturErhverv snarest får udarbejdet et målsystem for landmanden i samarbejde med kommunen og for kontrollen, der bedre tilgodeser naturmål. Vi hjælper gerne, og foreslår at der nedsættes en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe med det formål at få bedre natureffekt ud af disse midler. Eftersom der gives tilskud til plejen, skal der også være en kontrolinstans. Kontrollen skal gå på om lokalt tilpassede plejestrategier følges og har effekt, og skal justeres med nogle års mellemrum. En del af midlerne til pleje og kontrol skal bruges til at udarbejde lokalt tilpassede plejeplaner og formidling om konkrete naturhensyn til lodsejeren. Dette faglige naturtilsyn udføres af konsulenter, der på samme måde som kontrollanterne er økonomisk uafhængig af lodsejeren. 2. At der i den nuværende opsætning justeres på antal storkreaturer til de forskellige arealtyper og at NaturErhverv revurderer hvor mange STKR, der kan overleve ved sommergræsning hhv. helårsgræsning. Endvidere at begrebet tæt og lavt plantedække bliver tilpasset naturhensyn ved fotoeksempler eller lignende. 3. At der i den nuværende opsætning justeres, således at der kun gives tilskud til områder, der har så meget dagslys på jordbunden (det kan der også være under træer) at der er græs- og urtedækket, men at områder, der ikke har græs- og urtedække kan indgå i folden (uden tilskud). Kapitel 5. Tilsagnsperioden. Registrering på Miljøportalen af 3 Det forekommer meget uheldigt, at arealet skal være registreret på Miljøportalen ved ansøgningsperiodens begyndelse, da kommunerne måske ikke har fået lagt arealerne ind på dette tidspunkt. Landmanden kan desuden få mulighed for at forhøre kommunen, om der ikke skal laves en registrering, hvis landmanden mener arealet bør være registreret som 3. Ingen kommuner vil holde evt. registrering tilbage med det formål, at landmanden ikke kan søge. Det konkrete tidspunkt er i øvrigt heller ikke anført. Forslag: At det er tilstrækkeligt, at arealet er registreret på Miljøportalen ved ansøgningsperiodens slutning, dvs. når NaturErhverv s sagsbehandlingen skal påbegyndes. Godt at adskille EB og Plejetilskud, men tilskudssatsen til pleje med græsning er for lav 12 stk. 5. Denne paragraf udelukker, at man både kan få EB og tilskud til pleje af græs- og naturareal samtidigt. Dette er i bekendtgørelsen uddybet i kapitel 7 (Beregning af tilskud). Det vil være en lise at få adskilt EB og tilskud til naturpleje, idet det er umuligt at opnå en god naturtilstand, hvis arealet skal leve op til EB regler, men det forudsætter et beløb på minimum 3600 kr. til græsningspleje af 3-arealer, evt. differentieret i forhold til naturtype. Så vidt vi har kunnet beregne ud fra tidligere data på NaturErhverv s hjemmeside er det sådan, i 2010 fik ca. 84 % af alle 3-arealer, der fik tilskud, både EB og plejetilskud, dvs /800 kr., dvs kr. per ha for græsning. Kun ca. 16 % er blevet plejet for de 1400/800 kr. alene. Tilskud er kun søgt til ha 3, hvilket viser hvor svære reglerne er. Der vedlægges poster. Vi formoder, at NaturErhverv ikke har givet afslag til ansøgninger på 3 areal, så de arealer, der ikke har kunnet opnå tilskud (og som man med nærværende udkast vil give tilskud til) må være permanente græsarealer, som ikke har status som 3. Ud fra de tilgængelige data er det vanskeligt at se hvilken viden og erfaring der fortæller NaturErhverv, at landbruget nu kan afgræsse til en pris på 2.000kr. og kr. til slæt? Vi har ikke kunnet genfinde datagrundlaget på NaturErhverv s hjemmeside, og vi vil derfor opfordre til at NaturErhverv lægger tallene ud på en tilgængelig måde fremover. Det er relevant at offentliggøre, hvorledes alle disse skattekroner benyttes. Forslag: Kun 3-arealer bør have tilskud, men med et højere tilskud minimum kr. til græsning, evt. differentieret i forhold til naturtype. Alle data om tilskud og arealtyper lægges på Ministeriets hjemmeside. 4

5 Krydsoverensstemmelse, ikke længere sammenhæng mellem naturarealer og tilskud til mark i omdrift 28. Vi opfatter det således, at overtrædelser i forbindelse med pleje af naturarealer kan give straf på andre naturarealer (samme tilskudsordning), men ikke straf i forbindelse med omddriftsarealer, og det anser vi som en stor fordel, der kan gøre det lettere at få plejet mere natur. Forslag: At gøre det mere tydeligt i bekendtgørelsen at krydsoverensstemmelse for naturarealer (naturarealer, der får tilskud til pleje) er i én gruppe og krydsoverensstemmelse for marker i omdrift med EB er i en anden gruppe. Ad. Kriterier. Bilag 1. Vedr. C. Prioritering inden for en undergruppe. Hvis det er natur, der skal tilgodeses med tilskud i nærværende bekendtgørelse, så er det uhensigtsmæssigt at prioritere en større mark fremfor en mindre mark. Forslag: Prioriteringen bør gå på, hvor 3 arealet er størst, således, at en mark, der har et større areal 3 går forud for en mark med mindre 3-areal. Dette forhold kan være relevant i det omfang at nogle arealer kun indeholder en vis andel, der er udpeget som 3. Storkreatur beregning. Bilag 2. Anvendelse af betegnelsen Storkreaturer (STKR) kan være OK, men det bør omregnes til græsningsformåen. Lam fra 6 til 9 mdr. kan sagtens konsumere en del græs. De fleste vædderlam, der slagtes er mellem 6 og 9 mdr. Det er enkelt men uhensigtsmæssigt at kvæg fra 6 mdr. til 2 år slås under én hat. Kvæg, f.eks. stude, der er 1-2 år kan sagtens tage fra og stude, der slagtes er < 2 år. Forslag: Hvis NaturErhverv holder fast i anvendelsen af STKR foreslår vi, at der differentieres mere, f.eks. flere aldersgrupper, således, at de yngre dyr tæller mere, herunder bl.a. kvæg mellem 1 og 2 år. Her kan henvises til Kristensen & Horsted, 2011 (****). Desuden byder de forskellige naturområder på forskellige mængder foderenheder (FE), hvilket der også bør tages hensyn til. Endelig bør der regnes med andre forhold ved helårsgræsning. Referencer. *) Hald, A.B Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling. Teknik & Miljø. Stadsog Havneingeniøren 11:38-41 samt på %20slåningstidspunkt%20og%20botanisk%20udvikling_Anna%20Bodil%20Haldpdf.pdf Hald, A.B. & Reddersen, J Det dyrkede land. I: P. Vestergaard (ed.) Naturen i Danmark. Det åbne land. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S. København. pp Holgersen, S. & Hald, A.B Slå rabatten når kørvelen blomstrer. Grønt Miljø 10: Hald, A.B Grøftekanters forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling. Abstract. Vejforum 6. december. Nyborg Strand. Nielsen, L. & Hald, A. B Shortcut strategies to improve plant species richness after years of intensive management in moist grassland. Grassland Science in Europe, 15, **) Hald, A.B En økologisk botaniker-vinkel på forvaltning for engfugle. URT 28(2): Hald, A.B. & Laursen, K To choose or not to choose a breeding site that s the question for breeding waders. 2nd European Congress of Conservation Biology, Conservation biology and beyond: from science to practice. Prague 1-5 September Poster og abstract. Abstract nr. 680 (p ) 5

6 ***) Midlertidig frahegnet tv. Kontinuert afgræsset th. Foto 29. juli ****) Troels Kristensen & Klaus Horsted, Rationel naturpleje og drift af beskyttede, græs- og naturarealer i natura 2000 områder, 50 p. Nielsen, A.L., Hald, A.B. & Buttenschøn, R Management of semi-natural grassland in Denmark political instruments and possible improvements. NJF Seminar 436. Biodiversity in agriculture - lessons learned and future directions. Ulvik, Hardanger, Norway, May NJF Report 7(1): Venlig hilsen Anna Bodil Hald På vegne af følgende personer og organisationer Natur & Landbrug ApS ved Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Biologisk Forening for Nordjylland, BFN s Naturplejenetværk ved Hamish Stewart Biolog, ph.d., forfatter og debattør Michael Stoltze Naturbeskyttelse.dk ved Peder Størup Dansk Botanisk Forening ved Michael Landt Dansk Ornitologisk Forening ved Anja Eberhardt 6

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Tilskud til Naturpleje

Tilskud til Naturpleje Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået

Læs mere

Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper

Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Plejekrævende areal: Ca. 244.313 ha (excl. heder) Antal plejekrævende lokaliteter: Ca. 122.500 85 % af de plejekrævende arealer er < 5 ha Næsten 50 % af

Læs mere

Bilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet.

Bilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet. Bilag 2 Kravspecifikation Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet 1 af 7 Indhold 1. Introduktion... 3 2. Beskrivelse af opgaven...

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2014 1 En målrettet indsats for den lysåbne natur i Natura 2000-områderne Denne pjece giver overblik over mulighederne for at søge tilskud til naturvenlig drift

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Notat om høringssvar fra ekstern høring. Udkast til vejledning om pleje af græs- og naturarealer

Notat om høringssvar fra ekstern høring. Udkast til vejledning om pleje af græs- og naturarealer 1 Institution: NaturErhvervstyrelsen Center/Enhed/initialer: Miljø og Biodiversitet Sagsnr.: 15-810-000026 Dato: 21. december 2015 Notat om høringssvar fra ekstern høring Udkast til vejledning om pleje

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Vejledende oversigt over sanktionspraksis Pleje af græs- og naturarealer

Vejledende oversigt over sanktionspraksis Pleje af græs- og naturarealer Bilag 1 Vejledende oversigt over sanktionspraksis Pleje af græs- og naturarealer Vejledende vurdering af en række overtrædelsers alvor og omfang bedømt i forhold til formålet med tilskudsordningen. Inddelingen

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-810-000054 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Muligheder i naturpleje

Muligheder i naturpleje Muligheder i naturpleje Forum for okse- og kalveproducenter, 22. april, Koldkærgaard Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Samfundets ønske: At sikre den biologiske

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Notat om høringssvar fra ekstern høring. Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer

Notat om høringssvar fra ekstern høring. Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/Initialer: Miljø og Biodiversitet Sagsnr.: 14-810-000047 Dato: 29. januar 2015 Notat om høringssvar fra ekstern høring. Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30

Læs mere

Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering. I alt 730 330 330 330

Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering. I alt 730 330 330 330 Navn på tema: Afgræsning af kommunale arealer Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering I alt 730 330 330 330 Alternativ 2 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Frivillige Græsserlaug i Naturpleje

Frivillige Græsserlaug i Naturpleje Frivillige Græsserlaug i Naturpleje Hvor er jeg glad! Anna Bodil Hald Natur & Landbrug ApS Naturhistorisk Forening for Nordsjælland 31. oktober 2016 Lidt om mig Biolog. Botanisk økolog. Seniorforsker på

Læs mere

Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier

Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser Opsummering og konklusioner Der er stor forskel

Læs mere

Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse?

Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse? Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse? 13/02/17 Anette Rosengaard Holmenlund Sheep and Goat Consult www.hyrdetimer.dk, 24 85 99 17 1 Skrev Hyrdetimer håndbog i fårehold og

Læs mere

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol v. Anders Vestergaard, LMO Disposition Hvilke tilskudsmuligheder er der, og for hvilke typer bedrifter vil det være

Læs mere

Notat om afgræsning af kommunale arealer

Notat om afgræsning af kommunale arealer Notat om afgræsning af kommunale arealer Center for Ejendomme og Teknisk Service Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Status Svendborg Kommune har i dag afgræsning med dyr som en del af naturplejen på

Læs mere

Naturplejeforeninger for alle

Naturplejeforeninger for alle Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive

Læs mere

Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES

Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES PUNKTER Konsekvenser for landbruget af en naturpark? Hvilke muligheder kan en naturpark

Læs mere

Kan støtteordningerne bruges til at opnå gunstig bevaringsstatus?

Kan støtteordningerne bruges til at opnå gunstig bevaringsstatus? Kan støtteordningerne bruges til at opnå gunstig bevaringsstatus? Natur & Miljø konference den 23. maj 2012 Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Indsatsen skal primært ske via frivillige

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Center for Erhverv EU & Erhvervsudvikling Nyropsgade 30 DK-1780 København V

NaturErhvervstyrelsen Center for Erhverv EU & Erhvervsudvikling Nyropsgade 30 DK-1780 København V Dato 20. august 2016 Side 1 af 5 NaturErhvervstyrelsen Center for Erhverv EU & Erhvervsudvikling Nyropsgade 30 DK-1780 København V erhvervsudvikling@naturerhverv.dk Høringssvar fra Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Borgermøde 29. oktober Plejeplan for Storebjergfredningen

Borgermøde 29. oktober Plejeplan for Storebjergfredningen Borgermøde 29. oktober 2009 19.30 21.30 Plejeplan for Storebjergfredningen 1 Dagsorden 1. Velkommen + introduktion til aftenens indhold 2. Fredningsbestemmelserne 3. Vidensindsamling 4. Områdeinddeling

Læs mere

NATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI

NATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI NATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI Natur & Miljø d. 8. juni 2016 Heidi Buur Holbeck 1... DE GODE NYHEDER FØRST. - KONKLUSIONER FRA 12 BEDRIFTSBESØG HOS NATURPLEJERE Naturplejere tror på fremtiden

Læs mere

Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer

Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen LandboMidtØst den 27. oktober 2011 www.natlan.dk 1 Hvorfor naturpleje? Vild natur? Grå pil Stor nælde

Læs mere

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Natura 2000 implementering i Danmark Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Målsætning Vil gerne bidrage til opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2016 1 En målrettet indsats for den lysåbne natur i Natura 2000-områderne Denne pjece giver overblik over mulighederne for at søge tilskud til naturvenlig drift

Læs mere

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

Bekendtgørelse om randzonekompensation til landbrugere

Bekendtgørelse om randzonekompensation til landbrugere Udkast af 9. august 2012 Bekendtgørelse om randzonekompensation til landbrugere I medfør af 3, jf. 2, nr. 4, litra b, 5, stk. 1, 7, stk. 4, og 11, stk. 4, i lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af

Læs mere

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk

Læs mere

Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt

Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Et demo-projekt. Finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv. Gennemføres af Natur & Landbrug Høj naturkvalitet på ugødsket eng med mange

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning

Høring over udkast til bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning Til høringsparterne på vedlagt liste Sagsnr.: 16-8156-000001 Dato: 13. april 2016 BENTHO/TIJU Høring over udkast til bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer

Læs mere

Bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1)

Bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1) BEK nr 106 af 29/01/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 13-8025-000337 Senere ændringer

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø. Odder Kommune Miljø Rådhusgade Odder. Mail:

Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø. Odder Kommune Miljø Rådhusgade Odder. Mail: Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Odder Kommune Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Mail: miljoe@odder.dk Odense, den 4. juli 2012 Bemærkninger til forslag til Natura 2000-handleplan

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer

Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer BEK nr 83 af 30/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 3670-11-142 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Erstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen.

Erstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen. Erstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen Kort om Silkeborgmotorvejen Ca. 24 km i Silkeborg Kommune Ca. 22 beskyttede naturområder ( 3) berøres Ca. 20 ha. erstatningsnatur

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

Bilag 5 - Faktaark artikel 68

Bilag 5 - Faktaark artikel 68 Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark

Læs mere

ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter

ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter side 1 Godkendt af Miljø- og Teknikudvalget 24-6- 2014 Dokument nr. : 2014-71464 Indhold Indledning... 3 Fokus på grøftekanter... 3 Planens indhold...

Læs mere

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:

Læs mere

Teknisk notat. Bilag 5. Naturlig hydrologi ved Karup Å og Resen Bæk Ejendomsmæssig forundersøgelse. Vedlagt : Kopi til : 1 BAGGRUND

Teknisk notat. Bilag 5. Naturlig hydrologi ved Karup Å og Resen Bæk Ejendomsmæssig forundersøgelse. Vedlagt : Kopi til : 1 BAGGRUND Bilag 5 Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Naturlig hydrologi ved Karup Å og Resen Bæk Ejendomsmæssig forundersøgelse 23. juli 2015 Vores

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N58 Nordby Bakker

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N58 Nordby Bakker NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01170 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N58 Nordby Bakker Forslag til Natura 2000-plan for

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Guideline til Natura 2000 planerne

Guideline til Natura 2000 planerne Guideline til Natura 2000 planerne Gennemgang af guideline Hvorfor interessere sig for Natura 2000 planerne? Gennemgang af centrale elementer i guideline Målsætninger Indsatsprogram Vejen ind til de rigtige

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer

Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer UDKAST af 10. januar 2011 Fed = Ændringer i forhold til bekendtgørelse nr. 92 af 28. januar 2010 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer 1)

Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer 1) (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-810-000047 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse

Høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse Til høringsparterne på vedlagte liste Sagsnummer: 15-8025-000305 Dato: 30. oktober 2015 Høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse NaturErhvervstyrelsen sender følgende udkast i høring:

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift.

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift. Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts 2016. Naturhistorisk Museum, Aarhus Eksempler fra landbrugsdrift. Anna Bodil Hald 1 Landbrugsdriften har skabt Landbrugs-/skovdriften har taget igen

Læs mere

NATURMÆSSIGE UDFORDRINGER I NATURA 2000-FORVALTNINGEN

NATURMÆSSIGE UDFORDRINGER I NATURA 2000-FORVALTNINGEN 12. NOVEMBER 2014 NATURMÆSSIGE UDFORDRINGER I NATURA 2000-FORVALTNINGEN RASMUS EJRNÆS Typer af udfordringer Rumlig prioritering Målsætninger og virkemidler Fysisk-kemiske rammebetingelser Biotiske tilbygninger

Læs mere

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Vedr: Afregistrering af beskyttet natur på matrikel Barde By, Vorgod 3c samt matrikel Barde

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Har du udnyttet dine tilskudsmuligheder? Hvordan ser reformen ud??? Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser! Bliv inspireret til at søge! Betalingsrettigheder

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:

Læs mere

3 beskyttede naturarealer. Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug

3 beskyttede naturarealer. Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug 3 beskyttede naturarealer Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Meget fokus på 3 arealer hvorfor nu det? Visse 3 arealer

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening

Læs mere

Natura 2000 og 3 beskyttet natur

Natura 2000 og 3 beskyttet natur Natura 2000 og 3 beskyttet natur - Og måske lidt om randzoner? Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud

Læs mere

Plantekongres i Herning den 21. januar 2016

Plantekongres i Herning den 21. januar 2016 Plantekongres i Herning den 21. januar 2016 Effekter af afgræsning med naturtypen rigkær som eksempel v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Rigkær Lysåbne mosearealer kær Påvirkes af grundvand

Læs mere

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F67 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Ballum

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram 21. januar 2015 Per Faurholt Ahle 1 Miljø- og økologi ordninger fra 2015 Nyt eller fortsætter Økologisk arealtilskud (5-årig) Pleje af græs- og naturarealer

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om etablering af naturlige vandstandsforhold

Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om etablering af naturlige vandstandsforhold (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-8160-000001 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning 1

Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning 1 Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning 1 I medfør af 2, stk. 1 og 2, 4, stk. 2, 6, stk. 1 og 2, 9, stk. 4, og 11, stk. 1,

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

5. Indhold og aktiviteter

5. Indhold og aktiviteter I forbindelse med realiseringen af delprojekterne kontaktes kulturarvstyrelsen således plejen ikke skader de mange kulturspor i området. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune,

Læs mere

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling

Læs mere

Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene?

Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene? Oplæg på Økologi på tværs i kommunen,9 november 2016. Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene? Bo Levesen, Vejle Kommune Historien om engene Ingen bonde har nogensinde afgræsset enge og

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due 19b-lovgivningen 19b: Aktiviteter nævnt på bilag 2 i NBL i Natura 2000 skal anmeldes Kommunen

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5 Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv

Læs mere

Forslag til. Møde i Det Grønne Råd den 11. april 2012 /dof

Forslag til. Møde i Det Grønne Råd den 11. april 2012 /dof Forslag til Natura 2000-handleplaner Møde i Det Grønne Råd den 11. april 2012 /dof Seks Natura 2000-områder i Svendborg Kommune N116: Det centrale Storebælt og Vresen* N118: Søer ved Tårup og Klintholm*

Læs mere