Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering
|
|
- Lilian Christoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011
2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune Befolknings- og forbrugsforhold 17 Bilag 1: Branchefortegnelse
3 Konsekvenser af varehusetablering 3
4 Konsekvenser af varehusetablering Allerød Kommune har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at gennemføre en detailhandelsanalyse med henblik på at afdække og give en vurdering af de omsætningsmæssige konsekvenser - positive og/eller negative - ved en etablering af et varehus på m 2 på Posthus-grunden i Lillerød bymidte. Der vil blive fokuseret på at foretage en vurdering af konsekvenserne for antallet af butikker samt for bylivet i Lillerød bymidte, herunder en vurdering af, om specifikke butikstyper vil få særlige fordele eller ulemper af en varehusetablering. Konkurrencesituationen er blevet skærpet væsentligt i Storkøbenhavn i de seneste år. Især i Hillerød og Lyngby er der oprustet kraftigt på detailhandelssiden, ligesom der er aktuelle og potentielle planer i Birkerød, Hillerød, Farum, Kgs. Lyngby og Hørsholm, der vil påvirke detailhandelens vilkår. Analysen vil beskrive et 0-scenarie, hvor detailhandelen i Allerød påvirkes af ovenstående projekter samt af detailhandelsprojekter i øvrigt i Allerød kommune. Konsekvenserne vurderes og beskrives for Analyserne ICP har foretaget en rekognoscering af butikkerne i Lillerød bymidte og herunder indsamlet informationer om butikkernes omsætning i I kommunen i øvrigt er der på baggrund af oplysninger indsamlet i 2009, tilgængelige oplysninger om butikkerne, den pris- og mængdemæssige udvikling i perioden samt ICP s generelle viden om detailhandelsforhold, foretaget en vurdering af omsætningen i butikkerne i Endvidere er der foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Butikkerne Der var i august 2011 godt 70 butikker i Allerød kommune, heraf var mere end 60 % dagligvarebutikker. Mere en ¾ af udvalgsvarebutikkerne i kommunen ligger i Lillerød bymidte. Mere end 2/3 af butikkerne i Lillerød bymidte er udvalgsvarebutikker. Den samlede detailhandelsomsætning i Allerød kommune udgjorde knap 1 mia. kr. i 2010, heraf udgjorde omsætningen i Lillerød bymidte ca. 520 mio. kr mens den i kommunen i øvrigt udgjorde ca. 435 mio. kr. incl. moms. Kommunens samlede dagligvareomsætning udgjorde 635 mio. kr. mens udvalgsvareomsætningen udgjorde ca. 325 mio. kr. Ca. 75 % af udvalgsvareomsætningen i kommunen kan henføres til butikkerne i Lillerød bymidte. Forbrug Det samlede dagligvareforbrug i Allerød kommune i 2010 er beregnet til ca. 660 mio. kr., mens udvalgsvareforbruget er beregnet til ca. 720 mio. kr. Set i lyset af forventningen om et mindre fald i befolkningstallet frem mod 2015 for hele Allerød kommune betragtet under ét, forventes dagligvareforbruget ikke at stige frem til Udvalgsvareforbruget forventes at stige ca. 5 % til godt 750 mio. kr. i
5 Konsekvenser af varehusetablering Handelsbalance Handelsbalancen er forholdet mellem den realiserede omsætning og det samlede forbrug i kommunen. Handelsbalancen for dagligvarer i Allerød kommune er 96 %, mens den for udvalgsvarer er 45 %. Handelsbalancen i 2010 har ikke ændret sig siden Det vil sige, at dagligvareomsætningen i butikkerne i Allerød kommune er 4 % lavere end det samlede dagligvareforbrug i kommunen. Udvalgsvareomsætningen er ca. 56 % lavere end det samlede udvalgsvareforbrug i kommunen. Hermed må forbrugerne i Allerød kommune alt andet lige få dækket en mindre del af deres dagligvareforbrug ved køb i butikker udenfor kommunen, mens en meget væsentlig del af udvalgsvareforbruget dækkes ved køb udenfor kommunen. Det vurderes, at % af borgernes dagligvareforbrug dækkes ved køb i kommunens butikker. Resten vurderes at blive anvendt i dagligvarebutikker i især Hillerød, Birkerød og Farum Bytorv. Etableringen af et varehus i Lillerød må forventes at betyde, at handelsbalancen for dagligvarer øges med 3 %-point. Inden for udvalgsvarer får borgerne i Allerød dækket en stor del af deres forbrug ved køb uden for kommunen. Det vurderes, at den korte afstand til det store udbud i Hillerød og Kgs. Lyngby betyder, at ca. 40 % af det potentielle forbrug dækkes ved køb her, mens det vurderes, at % anvendes i Københavns City og i de større regionale shoppingcentre. Den resterende del anvendes på nettet, i udlandet og andre steder. Overordnede konkurrenceforhold Konkurrencesituationen er de seneste år blevet skærpet, både på dagligvareområdet, hvor der især er blevet etableret flere discountbutikker, men også på udvalgsvareområdet, hvor den generelle afmatning har betydet en skarpere konkurrence. Renoveringen og udvidelsen af Lyngby Storcenter, udvidelsen af Slotsarkaderne i Hillerød i 2007 og etableringen af større shoppingcentre som Field s og større udvalgsvarebutikker som f.eks. Elgiganten, har betydet, at forbrugerne er blevet mere troløse. Desuden har e-handel især indenfor vareområder som bøger, elektronik, musik og foto - taget en meget betragtelig del af markedet. Ser man på den fremtidige konkurrencesituation for butikkerne i Allerød kommune, vil man af nedenstående forudsætninger for beregningerne kunne se, at der er større detailhandelsprojekter på vej mange steder i markedsområdet, f.eks. i Hillerød, Birkerød og Kgs. Lyngby. Konsekvensanalyse af etablering af varehus på m 2 på Posthus-grunden ICP har foretaget en beregning og vurdering de omsætningsmæssige konsekvenser ved en etablering af et varehus med et samlet bruttoareal på m 2 på Posthusgrunden i Lillerød bymidte. Konsekvenserne er beregnet og vurderet for De estimerede omsætningsniveauer er udtryk for en indkørt butik i fuld drift. 5
6 Konsekvenser af varehusetablering Forudsætninger i øvrigt Konsekvenserne vurderes ud fra følgende forudsætninger: - Der etableres en discountbutik på m 2 på Lilledal. - Der etableres en discountbutik på m 2 i Blovstrød. - Der etableres en discountbutik på m 2 på hjørnet af Gl. Lyngevej og Rådhusvej i Ravnsholt. - Der etableres et Bilka hypermarked i Slotsarkaderne i Hillerød i Der etableres et Bilka hypermarked i Kgs. Lyngby. - Der etableres et storbutiksområde på ca m 2 i Hillerød. - Der etableres et Føtex varehus og en ny Netto i Birkerød. - Detailhandelen i markedsområdet i almindelighed tilpasses og udvikles løbende med hensyn til butikkernes størrelse og sortimentssammensætning. - For så vidt angår den fremtidige konkurrencesituation på dagligvareområdet i øvrigt, er det i denne analyse forudsat, at der ikke etableres andre større dagligvarebutikker frem til 2015 i markedsområdet. - Befolkningsudviklingen følger den gældende befolkningsprognose for Allerød kommune. - Der regnes i forbindelse med fremskrivningen af det potentielle forbrug med en begrænset mængdemæssig stigning i forbruget pr. person frem til Handel med dagligvarer via internettet vil ikke udvikle sig i et omfang, der betyder en væsentlig reduktion i den omsætning, der genereres i den traditionelle dagligvarehandel. Det forudsættes derfor, at 2 % af dagligvareforbruget dækkes ved nethandel i Handel via internettet - især for en række udvalgsvaregrupper - vil betyde en reduktion i den omsætning, der genereres i den traditionelle detailhandel. Det forudsættes, at 8-10 % af udvalgsvareforbruget dækkes ved nethandel i Metode Med udgangspunkt i omsætnings- og forbrugsforudsætningerne udarbejdes på grundlag af de foreliggende oplysninger samt vurderinger og erfaringer fra lignende analyser et indkøbsmønster for
7 Konsekvenser af varehusetablering I dette indkøbsmønster indsættes forbrugsforudsætningerne for 2015, og der fås en omsætning for Denne omsætning vil butikkerne teoretisk opnå, såfremt forbrugernes indkøbsmønster er uændret fra 2010 frem til Derefter vurderes ændringerne i detailhandelsstrukturen og konkurrenceforholdene og den generelle forventning til forbrugernes indkøbsorientering frem til På denne baggrund fremkommer omsætningen, såfremt varehuset ikke etableres. Med udgangspunkt i denne beregning foretages vurderinger af, i hvor høj grad etableringen vil påvirke dette indkøbsmønster og omsætningen i butikkerne i Allerød kommune samt hvorvidt det vil have konsekvenser for muligheden for at udvikle detailhandelen i Lillerød bymidte. Det skal bemærkes, at det er en forudsætning, at butikken har nået sit normale omsætningsniveau i 2015, selvom dette reelt formentlig ikke vil være tilfældet. Konsekvenser I nedenstående tabel vises konsekvenserne af en etablering af et varehus på Posthusgrunden for detailhandelen i Allerød kommune. De beregnede og vurderede omsætninger i 2015 er udtryk for et omsætningsniveau og skal ikke opfattes som præcise tal. Alle tal er i 2010 priser. Dagligvarer Tabel 1.1 vises dagligvareomsætningen i Allerød kommune i 2010 samt den vurderede dagligvareomsætning for 2015 for varehuset på Posthusgrunden. Omsætning 2010 Omsætning alternativ Omsætning 2015 Projektalternativ Konsekvens Varehuset på Posthusgrunden Lillerød bymidte i øvrigt Allerød kommune i øvrigt Allerød kommune i alt Tabel 1.1 Udviklingen i dagligvareomsætningen i Allerød kommune (mio. kr. inkl. moms i 2010-priser) ved etablering af varehus på Posthusgrunden. Dagligvareomsætningen i de eksisterende butikker i Lillerød bymidte var i mio. kr. Hvis varehuset ikke etableres (0-alternativet), forventes dagligvareomsætningen i at falde til 261 mio. kr. i Dette skal ses i lyset af, at der på den ene side er forudsat, at der etableres én discountbutik på m 2 i bymidten, men at der omvendt dels er forudsat, at der etableres 2 discountbutikker uden for bymidten, at der etableres et Bilka-varehus i Hillerød, at e-handel med dagligvarer øges samt at den generelle konkurrencesituation i området skærpes væsentligt. Etableres der et varehus på Posthusgrunden, vurderes det, at dagligvareomsætningen i Lillerød bymidte netto falder yderligere omkring 60 mio. kr. incl. moms, svarende til ca. 23 %. Denne omsætningsnedgang vurderes især at ramme Kvickly, men i en vis udstrækning også, den til den tid, nyetablerede discountbutik samt de eksisterende discountbutikker. Samlet set vurderes omsætningen i bymidtens dagligvarebutikker dog at stige fra 261 mio. kr. til 322 mio. kr. Dette betyder, at kundetrafikken i bymidten vil stige. Bl.a. på den baggrund vurderes det, at fødevarespecialbutikkerne og de øvrige dagligvarebutikker vil kunne opnå en mindre omsætningsfremgang, såfremt de 7
8 Konsekvenser af varehusetablering forstår at udnytte den øgede kundetrafik. Denne omsætningsfremgang er indregnet i ovenstående vurdering. Fødevarespecialbutikkerne og de øvrige mindre dagligvarebutikker har i mange år levet med konkurrence fra Kvickly-varehuset og discountbutikkerne. Derfor vurderes det, at de netto ikke mister yderligere til en ny operatør. I Allerød kommune i øvrigt ventes det, at etableringen af et varehus på Posthusgrunden vil betyde, at dagligvarebutikkerne mister 34 mio. kr. incl. moms i Dette svarer til en omsætningsnedgang i forhold til 0-alternativet på knap 10 %. Det vil dels være SuperBest i Vestcentret og i en vis udstrækning SuperBrugsen i Lynge der skal afgive omsætning, men også de nye og de eksisterende discountbutikker vil skulle afgive omsætning. Udvalgsvarer Tabel 1.2 vises udvalgsvareomsætningen i Allerød kommune i 2010 samt den vurderede udvalgsvareomsætning for 2015 for varehuset på Posthusgrunden. Omsætning 2010 Omsætning alternativ Omsætning 2015 Projektalternativ Konsekvens Varehuset på Posthusgrunden Lillerød bymidte i øvrigt Allerød kommune i øvrigt Allerød kommune i alt Tabel 1.2 Udviklingen i udvalgsvareomsætningen i Allerød kommune (mio. kr. inkl. moms i 2010-priser) ved etablering af varehus på Posthusgrunden. Det vurderes, at et varehus på Posthusgrunden vil kunne opnå en udvalgsvareomsætning på 57 mio. kr. således, at butikkens samlede omsætning vil ligge på ca.180 mio. kr. i Der var i 2010 en udvalgsvareomsætning på 240 mio. kr. i Lillerød bymidte. Hvis varehuset ikke etableres (0-alternativet), forventes udvalgsvareomsætningen i bymidten at falde til 200 mio. kr. i Dette fald på ca. 17 % skal især tilskrives en generel øget udbredelse af e-handel samt etableringen af en Bilka i Hillerød og i mindre udstrækning i Kgs. Lyngby samt den generelt skærpede konkurrence fra de større udbudspunkter i Hillerød, Lyngby og København. Etableres der et varehus på Posthusgrunden, vurderes det, at udvalgsvareomsætningen i Lillerød bymidte falder yderligere ca. 30 mio. kr. incl. moms. Denne omsætningsnedgang vurderes især at ramme udvalgsvareomsætningen i Kvickly og den omsætning af standardiserede udvalgsvarer, der er i discountbutikkerne. Endelig vurderes den i en vis udstrækning at kunne ramme omsætningen i de udvalgsvarebutikker, der især sælger elektronik og standardiseret køkkenudstyr og gaveartikler. Omsætningsnedgangen i disse butikker ventes dog at blive relativt afdæmpet, da de allerede i dag konkurrerer med Kvickly om de samme varetyper. Omsætningsnedgangen vil kunne afhjælpes ved at butikkerne satser på et sortiment, der pris- og profilmæssigt ligger højere end det varehusene tilbyder. Samlet set vurderes omsætningen indenfor udvalgsvarer i bymidtens udvalgsvarebutikker dog at stige fra 200 mio. kr. til 227 mio. kr. i Dette betyder, at kundetrafikken i bymidten vil stige i forhold til 0-alternativet. Som det fremgår, vurderes det, at udvalgsvareomsætningen i Lillerød bymidte målt i faste priser vil være faldende i bymidten både i 0-alternativet og projektalternativet. 8
9 Konsekvenser af varehusetablering Konsekvenser for antallet af butikker og bylivet i Lillerød bymidte Konsekvenser for de store dagligvarebutikker Det vurderes, at Kvickly vil få beskåret sin omsætning markant, såfremt der etableres et varehus på Posthusgrunden. Der er tale om to butikker af nogenlunde samme størrelse og med nogenlunde samme varesortiment, og dette vil betyde, at kunderne i mange henseender vil kunne vælge mellem butikker, der konceptmæssigt på mange måder ligner hinanden. Det vurderes desuden, at Kvickly vil blive ramt hårdt på indtjeningen, da etableringen af et varehus på Posthusgrunden i væsentligt omfang også vil ramme butikkens udvalgsvareomsætning, hvor der generelt er en relativt høj bruttoavance. I øvrigt vurderes det, at driftsforholdene for en række dagligvarebutikker bl.a. SuperBest i Vestcentret vil blive forringet. Samlet set vurderes det dog, at der ikke vil være dagligvarebutikker, der bliver lukningstruede. Beskrivelse af butiks- og bylivet i Lillerød Det overordnede indtryk af butikslivet inden for dagligvarer i Lillerød bymidte i dag er, at der foruden de større dagligvarebutikker er en række attraktive dagligvarespecialbutikker, eksempelvis vin, slagter, specialiteter, frugt og grønt samt blomster. Inden for udvalgsvarer ligger attraktionen generelt på et relativt højt niveau. De 31 butikker har en gennemsnitlig attraktion noget over middel. Især inden for damebeklædning er der tale om butikker uden kædetilknytning, men med et relativt højt attraktionsniveau og stil- og prisniveau. Ligeledes appellerer udbuddet overordnet i høj grad til et segment, der ligger i aldersgruppen Indenfor beklædning i øvrigt samt andre livsstilsprodukter som guld, sølv og accesssories gør det samme forhold sig gældende, om end udbuddet af skobutikker ikke ligger på så højt et niveau. Inden for udvalgsvarebutikker i øvrigt skal især nævnes flotte cykelbutikker og en stor og god boghandel. Desuden er der en række butikker inden for elektronik og køkkenudstyr. Endelig er der en række fastfood -restauranter, caféer og egentlige restauranter i bymidten. Konsekvenser for butiks- og bylivet Fødevarespecialbutikkerne og de øvrige mindre dagligvarebutikker har i mange år levet med konkurrence fra Kvickly-varehuset og discountbutikkerne. Derfor vurderes det, at de netto ikke mister yderligere til en ny operatør. Et nyt varehus vil, som det i dag er tilfældet i Kvickly, føre et sortiment af standardiserede produkter indenfor beklædning (især børnetøj, undertøj, sko etc.), boligudstyr (køkkenudstyr, gaveartikler, elektronik) samt andre udvalgsvarer som f.eks. cykler (ofte kun i sæsonen). Derfor vil det som nævnt i høj grad være udvalgsvareomsætningen i Kvickly, der vil blive udsat for konkurrence. For de mest specialiserede udvalgsvarebutikker - især beklædnings- og livsstilsbutikker - vil etableringen af et varehus og sikringen af kundestrømmen til bymidten betyde, at disse vil få bedre driftsvilkår. For enkelte, f.eks. skobutikkerne, kan det kræve, at sortimentet tilpasses mod det mere specialiserede. For de øvrige udvalgsvarebutikker vil den øgede kundetrafik i bymidten alt andet lige betyde et bedre omsætningspotentiale. For nogle butikker, især inden for køkkenudstyr og elektronik, kan det betyde, at man også må satse profil- og sortimentsmæssigt lidt højere, så man ikke konkurrerer direkte med varehusenes standardsortiment. 9
10 Konsekvenser af varehusetablering For bespisningsstederne vil en øget omsætning og kundetrafik alt andet lige betyde, at disse dels kan blive flere og at de eksisterende vil kunne opnå en højere omsætning. Samlet set vurderes det, at antallet af butikker og kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt i bymidten vil falde med en til to butikker frem til 2015, alene på grund af e-handel og generelt skærpet konkurrencesituation. Den øgede kundetrafik som følge af etableringen af varehuset vil kunne danne grobund for enkelte nyetableringer, mens det ikke kan afvises, at en eller to udvalgsvarebutikker må lukke. Det vurderes det, at antallet af udvalgsvarebutikker nogenlunde vil svare til antallet i dag. Etablering af et varehus vil i nogen udstrækning modvirke at flere kunder tager til de nye varehuse og hypermarkeder i markedsområdet. Således vurderes det, at etablering af et varehus på Posthusgrunden, i den fremtidige konkurrencesituation, vil være med til at sikre en stadig kundestrøm i Lillerød bymidte. Butikkerne og bylivet vil for langt de flestes vedkommende kunne drage nytte af denne trafik, om end det i nogle tilfælde kan kræve sortimentstilpasninger. Fysiske forhold Det er meget væsentligt for at opnå den bedste synergieffekt mellem det eksisterende udbud og det nye varehus, at dets hovedadgang i videst mulige omfang kobles direkte op på M.D. Madsensvej. På den måde, vil især den den østligste del af bymidten kunne styrkes. 10
11 Detailhandelen i Allerød Kommune Detailhandelen i Allerød Kommune 11
12 Detailhandelen i Allerød Kommune Detailhandelen i Allerød Kommune I nærværende afsnit vil detailhandelen i Allerød Kommune blive beskrevet. ICP har i august 2011 foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen, ligesom butikkernes kædetilhørsforhold er registreret. For så vidt angår butikkerne i Lillerød bymidte, har ICP kontaktet de enkelte butiksindehavere og indhentet oplysninger om den enkelte butiks 2010-omsætning. Omsætningen i butikkerne uden for bymidten er vurderet med udgangspunkt i seneste detailhandelsanalyse samt forbrugsudviklingen frem mod For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. Afrapportering af analyseresultater Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, indgår udelukkende omsætningsmæssigt i denne analyse. Bemærk, at ICP medtager omsætningen til private fra møbelforretninger, der alene sælger møbler, planteforhandlere, byggemarkeder, samt butikker med udstyr til camping og både, selvom planloven definerer disse grupper som særligt arealkrævende. Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i de senere forbrugsberegninger. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Geografisk opdeling af Allerød Kommune Geografisk er analyseresultaterne opdelt på 1) Lillerød bymidte, 2) Allerød by i øvrigt, 3) Lynge by og 4) Blovstrød by Figur 2.1 Afgrænsning af Lillerød bymidte. Afgrænsningen er sket ud fra ICP s vurdering af, hvad en forbruger opfatter som den funktionelle bymidte. 12
13 Detailhandelen i Allerød Kommune 45 butikker i Lillerød bymidte I Allerød Kommune betragtet under ét er der i august 2011 registreret godt 70 butikker, hvoraf ca. 55 % er udvalgsvarebutikker. 45 af de 72 butikker findes i Lillerød bymidte. Det er også i Lillerød bymidte, at de fleste af kommunens udvalgsvarebutikker findes f.eks. er stort set alle beklædningsbutikkerne placeret i Lillerød bymidte. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 1. Lillerød bymidte Allerød by i øvrigt Lynge by Blovstrød by Allerød Kommune i alt Tabel 2.1 Antal butikker august 2011 fordelt på brancher og områder Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet i kommunen har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion. I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, disponeringen af arealerne samt butikkens indretning og fremtoning herunder skilte og facader. Følgende skala er anvendt: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. Af tabel 2.2 fremgår den gennemsnitlige attraktion for butikkerne i de 4 hovedbranchegrupper. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 1. Lillerød bymidte 3,5 3,4 3,3 3,1 3,8 3,5 2. Allerød by i øvrigt 3,2 2,5-2,5-3,0 3. Lynge by 3,3 3,0 * * 3,0 3,2 4. Blovstrød by 3, ,3 Allerød Kommune i alt 3,3 3,3 3,3 3,0 3,6 3,3 Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion august 2011 fordelt på brancher og områder. Felter markeret med * angiver, at attraktionen ikke kan vises grundet diskretionshensyn (for få butikker). 13
14 Detailhandelen i Allerød Kommune Som det ses af tabellen, ligger den gennemsnitlige attraktion noget over middelniveauet, når kommunen betragtes under et. Det fremgår dog også af tabellen, at der er forskelle de enkelte områder og brancher imellem. Det relativt høje attraktionsniveau skyldes især et rigtig flot bundniveau kun få butikker besidder en lav attraktion, mens mange af butikkerne i kommunen har en attraktion over middel. Kædetilknytning Kædebutikkerne har fået en stadigt større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. En bymidtes styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. I figur 2.2 og 2.3 er illustreret, hvorledes kædefordelingen er i Lillerød bymidte og i Allerød Kommune betragtet under ét. Sammenholdes de 2 figurer, fremgår det, at fordelingen er nogenlunde ensartet i hvert fald i forhold til andelen af butikker, der ikke er en del af en kæde. I Lillerød bymidte er en mindre andel af kædebutikkerne en del af en kapitalkæde, end tilfældet er i kommunen betragtet under ét. Dette skyldes til dels, at en relativt større andel af butikkerne uden for Lillerød bymidte er større dagligvarebutikker, som typisk er en del af en kapitalkæde. Generelt er andelen af kædebutikker på et middelniveau, når der sammenlignes med lignende kommuner, hvor ICP har gennemført detailhandelsanalyser igennem de senere år. 44% 29% Frivillig Kapital Uafhængig 27% Figur 2.2 Andel af kædebutikker i % i Lillerød bymidte 47% 21% Frivillig Kapital Uafhængig 32% Figur 2.3 Andel af kædebutikker i % i Allerød Kommune 14
15 Detailhandelen i Allerød Kommune Omsætning Blandt butikkerne i Lillerød bymidte er tal for butikkernes omsætning i 2010 indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Af den samlede omsætning er ca. 10 % skønnet. For kommunens øvrige butikker er omsætningen estimeret med baggrund i ICP s tidligere analyse for Allerød Kommune, dog justeret for den pris- og mængdemæssige udvikling i perioden 2008 og Dertil kommer, at der er både forsvundet og åbnet nyt butikker siden sidste analyse. Af tabel 2.3 fremgår de indsamlede daglig- og udvalgsvareomsætninger i hhv. Lillerød bymidte og Allerød kommune i øvrigt. Af anonymitetshensyn er det for en række af områderne ikke muligt at vise omsætningstallene, hvorfor omsætningen kun vises på hovedbranchegrupperne Dagligvarer og Udvalgsvarer. Disse anonymitetshensyn træder i kraft, hvor der enten er for få butikker inden for de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen inden for branchegruppen. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Detailhandel i alt Lillerød bymidte Allerød kom. i øvrigt Allerød Kommune i alt Tabel 2.3 Omsætning 2010 fordelt på områder og brancher (mio. kr. inkl. moms). Samlet detailhandelsomsætning på knap 1 mia. kr. i Allerød Kommune Det fremgår af tabel 2.3, at den samlede butiksomsætning i 2010 er opgjort til 957 mio. kr. i Allerød Kommune betragtet under ét. Godt halvdelen af denne omsætning kan henføres til Lillerød bymidte, hvor den samlede omsætning er opgjort til 521 mio. kr. Bemærk, at en meget stor andel af udvalgsvareomsætningen i kommunen sker i Lillerød bymidte. Omsætningen fra forhandlere af særlig pladskrævende varer indgår Bemærk, at omsætningen til private i forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper (f.eks. tømmerhandlere/byggemarkeder) er indeholdt i omsætningstallene, selvom disse enheder ikke er medregnet i butiksopgørelsen (tabel 2.1). Endvidere er omsætningen fra varehuse og supermarkeder fordelt på dagligvarer og udvalgsvarer. Kundeorienterede servicefunktioner Ligesom butikkerne er de kundeorienterede servicefunktioner med til at skabe attraktion. Og ligesom det gør sig gældende med butikker, er det væsentligt, at der er et bredt og attraktivt udbud af kundeorienterede servicefunktioner. Disse funktioner er med til at understøtte personstrømmene i en by. Derfor har ICP registreret samtlige kundeorienterede servicefunktioner i gadeplan i Lillerød bymidte. Som det ses af tabel 2.4, er det især frisører, læger/klinikker og pengeinstitutter, som findes i Lillerød bymidte. En række spisesteder bidrager også til personstrømmene i bymidten. 15
16 Detailhandelen i Allerød Kommune Lillerød bymidte Restauranter, caféer m.v. 5 Pengeinstitutter, ejd. mgl. mv. 7 Frisører, læger, sol m.v. 9 Kultur, biograf og teater 2 Anden service 2 Funktioner i alt 25 Tabel 2.4 Kundeorienterede servicefunktioner i stueplan Bemærk, at der tillige ligger funktioner uden for den funktionelle bymidte, som dog ikke er medtaget her. Det er alene funktioner beliggende sammen med butikslivet i bymidten (afgrænset i figur 2-1), og dermed funktioner, der bidrager til kundestrømmene i bymidterne, der indgår. Ofte kan f.eks. lægehuse, take away og lignende være beliggende lidt uden for bymidten. 16
17 Forbrug i Allerød Kommune 17
18 Forbrug i Allerød Kommune Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Allerød Kommune belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte indeholder branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2010 samt horisontåret Befolknings og indkomstforhold Figur 3.1 viser udviklingen i befolkningstallet frem mod 2015 i Allerød Kommune. I alt bor der ca personer i Allerød Kommune. Folketallet ventes at være svagt faldende frem mod 2015, hvor den samlede befolkning i kommunen ventes at ligge ca. 1,5 % lavere på ca personer. Figur 3.1 Udvikling i folketal frem mod 2015 i Allerød Kommune Niveauer for husstandsindkomst og størrelse Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsindkomst i Allerød Kommune ligger på kr., hvilket er ca. 40 % over landsgennemsnittet (ca kr.). Niveauet for den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Allerød Kommune er 2,5 personer, hvilket ligeledes er en del over landsgennemsnittet på 2,05. 18
19 Forbrug i Allerød Kommune Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser, er forbruget for 2010 og 2015 beregnet. Dagligvareforbruget hos borgerne i Allerød Kommune ses i figur 3.2. Det samlede dagligvareforbrug for 2010 er beregnet til 659 mio. kr. i Allerød Kommune. Det forventes at ligge meget stabilt frem mod 2015 det let vigende folketal opvejes af en forventning om en lille stigning i den enkelte husstands dagligvareforbrug. Figur 3.2 Forbrug af dagligvarer (mio. kr. inkl. moms i 2010-priser) Figur 3.3 Forbrug af udvalgsvarer (mio. kr. inkl. moms i 2010-priser) 19
20 Forbrug i Allerød Kommune Af figur 3.3 fremgår forbruget af udvalgsvarer i Allerød Kommune. Forbruget af udvalgsvarer i 2010 er beregnet til knap 720 mio. kr. i Allerød Kommune. Det forventes at stige med ca. 5 % i perioden 2010 til 2015 til godt 750 mio. kr. i Den kraftigere vækst i forhold til dagligvareforbruget beror på en forventning om en lidt kraftigere årlig vækst i udvalgsvareforbruget. Afslutningsvis vises det samlede forbrug af detailhandelsvarer, dvs. daglig- og udvalgsvarer under ét, i figur 3.4. Figur 3.4 Forbrug af detailhandelsvarer i alt (mio. kr. inkl. moms i 2010-priser) 20
21 Bilag 1 Branchefortegnelse
22 1. DAGLIGVARER Fremstilling af friske bageriprodukter Servicestationer med kiosksalg Købmænd og døgnkiosker Supermarkeder Discountforretninger Varehuse. Selvbetjeningsbutikker med fuldt fødevaresortiment, hvor omsætningen af non-food-varer udgør mere end 20% af den samlede omsætning og hvor salgsarealet udgør mindst 1.500m Frugt- og grøntforretninger Slagter- og viktualieforretninger Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger Fiskeforretninger Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer Chokolade- og konfektureforretninger Vinforretninger Tobaksforretninger Osteforretninger Helsekostforretninger Detailhandel med føde- drikke- og tobaksvarer fra specialforretninger i øvrigt Apoteker Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler Parfumerier Materialister Blomsterforretninger Udlejning af videobånd Bilag 1 Side 2
23 2. BEKLÆDNING Stormagasiner Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv Dametøjsforretninger Herretøjsforretninger Herre- og dametøjsforretninger (blandet) Babyudstyrs- og børnetøjforretninger Skotøjsforretninger Forhandlere af brugt tøj Detailhandel fra postordreforretninger Bilag 1 Side 3
24 3. BOLIGUDSTYR El-installatører med butikshandel VVS-installatører og blikkenslagerforretninger Detailhandel med tæpper, vægbeklædning og gulvbelægning Glarmesterforretninger med butikshandel Møbelforretninger *) Boligtekstilforretninger Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager m.v Detailhandel med belysningsartikler samt husholdningsartikler i.a.n Detailhandel med elektriske husholdningsapparater Radio- og tv-forretninger Isenkramforretninger Byggemarkeder og værktøjsmagasiner Farve- og tapetforretninger Forhandlere af gaveartikler og brugskunst Kunsthandel og gallerivirksomhed Detailhandel med computere, ydre enheder og software Detailhandel med telekommunikationsudstyr Antikvitetsforretninger Detailhandel med brugte varer i forretninger Detailhandel fra postordreforretninger Detailhandel med køkken og badeværelseselementer Låsesmede hvis salgslokale Udlejning af edbmaskiner hvis salgslokale Udlejning af kontormaskiner hvis salgslokale *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler omsætningsmæssigt både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 4
25 4. ØVRIGE UDVALGSVARER Detailhandel med reservedele og tilbehør til biler mv. (autoudstyrsforretninger) Detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør Lædervareforretninger Pladeforretninger Forhandlere af musikinstrumenter Detailhandel med bøger Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer Optikere Fotoforretninger Frimærke- og møntforretninger Forhandlere af sports- og campingudstyr Detailhandel med spil og legetøj Cykel- og knallertforretninger Dyrehandel Pornobutikker Detailhandel med andre varer, barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, skibsproviantering med butikshandel Bogantikvariater Andre forhandlere af brugte varer Detailhandel fra postordreforretninger - hvis salgslokale Bilag 1 Side 5
26 5. BUTIKSTYPER DER FORHANDLER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPER Detailhandel med biler Detailhandel med campingvogne mv Planteforhandlere og havecentre Møbelforretninger *) Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil Tømmerhandler og butikker med større bygningsmaterialer *) *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler detailhandelsomsætningen i både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 6
Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet
Vordingborgvej 78-82 Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Juli 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 13 3. Befolknings- og
Læs mereKøge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park
Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.
Læs mereRema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereVVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17
VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP
Læs mereSorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker
Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereRudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse
Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance
Læs mereVirum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte
Virum Sorgenfri Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-
Læs mereSolrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik
Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød
Læs mereOdense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen
Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen August 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Odense 23 3. Befolknings-
Læs mereLYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
Udviklings- og Strategiudvalget den 05-03-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Protokol Tirsdag den 5. marts 2013 kl. 08:15 afholdt Udviklings- og Strategiudvalget møde i udvalgsværelse
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene
Høje-Taastrup Kommune Udviklingsmuligheder i Hedehusene Marts 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Detailhandelen i Hedehusene 5 3. Befolknings og forbrugsforhold i
Læs mereKonsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø
Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken
Læs mereFuresø Kommune. Analyse af detailhandelen
Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.
Læs mereCobra. Handelsbalancen 2009
Esbjerg kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 102,8, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra
Læs mereHøje-Taastrup kommune
Høje-Taastrup kommune Analyse af detailhandelen Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg i Høje-Taastrup 3 2. Detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune 7 3. Forbrug i Høje-Taastrup kommune 11 4. Handelsbalance
Læs mereELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen
ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen
Læs mereInnovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev
Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige
Læs mereREMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?
Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013
Læs mereAssens. Oplande og konsekvenser ved etablering af lokalcenter med en Netto på Faaborgvej i Assens
Assens Oplande og konsekvenser ved etablering af lokalcenter med en Netto på Faaborgvej 14-16 i Assens 18. april 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet
Læs mereDetailhandlen efter krisen
Detailhandlen efter krisen Af analysekonsulent Malthe Munkøe og chefkonsulent Mette Feifer Resume Detailhandlen blev hårdt ramt af krisen. I løbet af 2008 faldt omsætningen med omkring 9 pct. Detailomsætningen
Læs mereANALYSENOTAT Detailhandlens konjunkturanalyse: Udsigter for år 2016
ANALYSENOTAT Detailhandlens konjunkturanalyse: Udsigter for år 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG PRAKTIKANT SEBASTIAN V. CLEMENSEN Detailbranchen endelig på vej mod genopretning Efter en vedvarende
Læs mereVærløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen
Værløse Bymidte Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udvikling af detailhandelen i Værløse 3 2. Detailhandelen i Værløse 18 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation
Læs mereJulehandlens betydning for detailhandlen
18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.
Læs mereVirklund Konsekvenser ved etablering af dagligvarebutikker
Virklund Konsekvenser ved etablering af dagligvarebutikker November 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 12 3. Befolknings- og forbrugsforhold 15
Læs mereHvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune
Hvidovre Kommune Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune 19. december 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Hvidovre kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereAllerød kommune. Analyse af detailhandelen
Allerød kommune Analyse af detailhandelen Marts 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 9 3. Statistisk bymidteafgrænsning 18 4. Forbrug
Læs mereRema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
Rema 1000, Kvistgård Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12
Læs mereHørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019
Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten Februar 2019 Hørsholm bymidte Vurdering af konsekvenserne ved etablering af et urbant knudepunkt med butikker i krydset Usserød Kongevej
Læs mereVurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby
Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser
Læs mereUdviklingen i beskæftigelsen efter bopæl inden for handel i Nordjylland
Udviklingen i beskæftigelsen efter bopæl inden for handel i Nordjylland 45. 44. 43. 42. 41. 4. 39. 38. 37. 36. 35. 3 295 29 285 28 275 27 265 Handel Tendens Alle 34. 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212
Læs mereTaastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup
Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup
Læs mereAktuelle trends i butikslivet
ANALYSE Aktuelle trends i butikslivet Antallet af butikker i detailhandlen har ændret sig markant over en relativt kort årrække. Der er en række forskellige trends, som påvirker den samlede detailhandel
Læs mereAktuelle udviklinger i butikslivet
ANALYSE Aktuelle udviklinger i butikslivet Antallet af butikker i detailhandlen har ændret sig markant over en relativt kort årrække. Der er en række forskellige trends, som påvirker den samlede detailhandel
Læs mereANALYSENOTAT Den økonomiske udvikling i detailhandlen
ANALYSENOTAT Den økonomiske udvikling i detailhandlen AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Analysen belyser de aktuelle nøgletal og tendenser i detailhandlen, og præsenterer desuden resultatet af den seneste
Læs mereAnalyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Læs mereANALYSENOTAT Butiksdød eller butiksrevival?
ANALYSENOTAT Butiksdød eller butiksrevival? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Forskydninger i antal let af i detailhandlen har ændret sig markant over en relativt kort årrække. Dette analysenotat ser på udviklingen
Læs mereAmtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning
Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé
Læs mereLejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø
Lejre Kommune Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø 24. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og arealudlæg 3 2. Detailhandel i Hvalsø bymidte 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereDesign Outlet Center, Billund. Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2
Design Outlet Center, Billund Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2 Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Billund kommune 10 3. Nuværende
Læs mereÅrhus kommune. Analysegrundlag til planstrategi
Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.
Læs mereVordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse
Vordingborg Kommune Detailhandelsanalyse Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder 5 2. Detailhandelen i Vordingborg Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39 Bilag
Læs mereIshøj kommune. Analyse af detailhandelen
Ishøj kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ishøj kommune 13 3. Forbrug i Ishøj kommune 22 4. Handelsbalance
Læs mereDetailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej
rgade Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2001-2013 Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej Motorvejen FART Jyllandsvej Bogensevej STAURBY 2006 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg
Læs mereLandsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt
Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet
Læs mereJulehandelen i 2011 holder skansen
Julehandelen i 2011 holder skansen RESUME Dansk Erhverv har traditionen tro foretaget en måling af detailhandlens forventninger til julehandlen. 2011 er endnu et år, hvor økonomisk usikkerhed og genopblusset
Læs mereGladsaxe kommune. Analyse af detailhandelen
Gladsaxe kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe Kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold 19 4.
Læs mereLolland kommune. Analyse af detailhandelen
Lolland kommune Analyse af detailhandelen Oktober 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Lolland kommune 17 3. Statistisk bymidteafgrænsning 25 4. Befolknings-
Læs mereRoskildevej 340, Rødovre. Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik
Roskildevej 340, Rødovre Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik 23. januar 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 9 3. Befolknings-
Læs mereOdense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser Tarup Center
Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser Tarup Center Juli 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-
Læs mereHalsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008
Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Halsnæs kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance
Læs mereLandsplanafdelingen, Miljøministeriet
Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større
Læs mereJulehandlen holder stand i 2012
Julehandlen holder stand i 2012 Dansk Erhverv har, traditionen tro foretaget en måling af detailbutikkernes forventninger til julehandlen, der sammen med den generelle økonomiske udvikling, forventninger
Læs mere4. IT-serviceydelser og -handel
IT-serviceydelser og -handel 61 4. IT-serviceydelser og -handel 4.1 Indledning Dette kapitel omhandler en afgrænset del af IT-erhvervene, nemlig IT-konsulentvirksomhederne og detailhandel med IT-produkter.
Læs mereRedegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune
BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse
Læs mereANALYSENOTAT Julehandlen 2016: hvem vandt, og hvem trak nitten?
ANALYSENOTAT Julehandlen 2016: hvem vandt, og hvem trak nitten? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nogle brancher fik en god julehandel i 2016, andre knap så god Nogle brancher kom godt ud af julehandlen i
Læs mereAREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.
HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger
Læs mereBetydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune
Betydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune April 2014 ICP s forventninger til den fremtidige e-handel Dagligvarer Inden for dagligvarer er det vanskeligt at spå om udviklingen. På den ene side har
Læs mereSchaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted
Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger
Læs mereANALYSENOTAT November bliver julehandelsmåned
ANALYSENOTAT November bliver julehandelsmåned AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Detailomsætningsandel i november stiger De seneste år har en række amerikanske højtider vundet indpas i Danmark, og især Black
Læs mereLejre Kommune. Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune
Lejre Kommune Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune 29. januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konklusioner 3 2. Detailhandel i Lejre kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 25 4. Handelsbalance
Læs mereLyngby-Taarbæk kommune. Analyse og vurdering af Bilka-placeringer
Lyngby-Taarbæk kommune Analyse og vurdering af Bilka-placeringer April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende konkurrencesituation 21 3. Befolknings- og forbrug i markedsområdet
Læs mereDETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.
Notat DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE 6. juni 2012 Projekt nr. 206436 Version 4 Dokument nr. 123057003 Version 4 Udarbejdet af MST Kontrolleret af PFK Godkendt af RD NIRAS har i vinteren
Læs mereGladsaxe Kommune 4. september 2014
Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik
Læs mereBORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING
BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I
Læs mereBrøndby Kommune. Analyse af detailhandelen
Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009
Læs mereKøge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park
Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 13 3.
Læs mereTillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej
Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser
Læs mereNyborg kommune. Detailhandelsanalyse
Nyborg kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Nyborg kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 29 4. Indkøbsmønsteret
Læs mereHalsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested
Halsnæs Kommune Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Marts 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen i markedsområdet
Læs mereFrederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse
Frederikssund Kommune Detailhandelsanalyse November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Frederikssund Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24
Læs mereMarsk Centret. Etablering af en dagligvarebutik
Marsk Centret Etablering af en dagligvarebutik Januar 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12 Vurderinger og konsekvenser
Læs mereBallerup Kommune. Analyse af detailhandelen
Ballerup Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og udvikling af Skovlunde bymidte 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 2013 18 3. Detailhandelen i Ballerup kommune
Læs mereGladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse
Gladsaxe Kommune Detailhandelsanalyse 15. maj 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39
Læs mereSilkeborg Kommune. Analyse af detailhandelen
Silkeborg Kommune Analyse af detailhandelen Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 Hovedanbefalinger 9 Status på detailhandelen i Silkeborg kommune 10 Udviklingen i detailhandelen
Læs mereBallerup kommune. Analyse af detailhandelen
Ballerup kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance
Læs mereNovember 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel
November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur
Læs mereFrederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund
Frederikssund Kommune Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund Februar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Tendenser på detailhandelsområdet
Læs mereBILAG C. Udvidelse af aflastningsområde i Næstved Nord Næstved Kommune. Redegørelse <<<<<<<<<<<<<
Læs mere
Udsigter for julehandlen 2007
Udsigter for julehandlen 2007 Analysenotat 20. november 2007 Dansk Erhverv har igen i år målt julestemningen i dansk detailhandel og sat tal på det kommende juleindkøb. Til trods for at den seneste tid
Læs mereJulehandelsprognose 2013
Julehandelsprognose 2013 Dansk Erhverv har traditionen tro foretaget en måling af detailbutikkernes forventninger til julehandlen, der sammen med den generelle økonomiske udvikling, herunder navnlig forventninger
Læs mereVestegnssamarbejdet. Detailhandelsanalyse
Vestegnssamarbejdet Detailhandelsanalyse Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg og regionale vurderinger 3 2. Detailhandelen på Vestegnen 17 3. Forbrug på Vestegnen 22 4. Handelsbalance og opland
Læs mereDetailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5
Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af
Læs mereSorgenfri Torv. Konsekvenser ved en udvidelse
Sorgenfri Torv Konsekvenser ved en udvidelse November 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Lyngby-Taarbæk kommune 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 16 4. Den
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,
Læs mereDetailbarometer efterår 2018
ANALYSE Detailbarometer efterår 2018 De danske detailvirksomheder er generelt positive, når de skal vurdere fremtidsudsigterne for deres virksomheder. Mange detailvirksomheder forventer stigende omsætning,
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND
NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND
Læs mereVedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby
Rødovre, den 10. marts 2017 Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt
Læs mereKapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen
1 af 12 21-08-2013 12:52 Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen Indledning I det følgende dokumenteres gøres rede for statistiske metodeforudsætninger, og samtlige af
Læs mereGreve kommune. Detailhandelsanalyse
Greve kommune Detailhandelsanalyse Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Greve kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance
Læs mereNOTAT. Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal. Projektet. Bydelscenter. Befolkningsgrundlag
1 Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal Projektet I nærværende notat undersøges mulighederne for at etablere et bydelscenter til detailhandel på maskinfabrikken Nordens areal nord for Mølholmvej
Læs mereØKOLOGISK MARKEDSNOTAT
ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe
Læs mereNYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2
REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2
Læs mereDetailhandel i Brøndby
Detailhandel i Brøndby NB. Du kan klikke på tabellen og se den mere tydeligt. Status for detailhandlen i Brøndby Primo 2013 var der i Brøndby Kommune 77 butikker med et samlet bruttoareal på 40.600 m2.
Læs mereOdense 12. juni 2015
Louise Tarp Odense 12. juni 2015 Eksempler kommuner og ministerier Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Brøndby Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune Odense
Læs mereSilkeborg kommune. Analyse af detailhandelen
Silkeborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Silkeborg kommune 13 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24
Læs mereBegreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1:
Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Butiksbegrebet omfatter salgsog udleveringsteder, herunder selv-stændige boder og stadepladser Definition 2: En butik er et sted, hvorfra der
Læs mereSkive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden
Skive Kommune Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvensanalyse og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Skive by 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereIkast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen
Ikast-Brande kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ikast-Brande kommune 14 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereØkologisk Markedsnotat
Økologisk Markedsnotat Juni 2014 [Skriv her] Silkeborgvej 260-8230 Åbyhøj - www.okologi.dk - 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske marked... 3 Den økologiske markedsandel for 23
Læs mere