Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1. Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør

Transkript

1 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1 Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør April 2013

2 Forord Dette oplæg belyser udfordringer og aktuelle tendenser på arbejdsmarkedet i Beskæftigelsesregionens jobcenternetværk 1. Netværket omfatter 7 jobcentre og 8 kommuner: Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk og Tårnby/Dragør. Oplægget beskriver de overordnede rammer på arbejdsmarkedet i de 8 kommuner samt kommunernes særlige udfordringer ift. de fire ministermål for Det er derfor tænkt som et input til kommunernes arbejde med beskæftigelsesplanen for Samtidig kan det danne ramme for drøftelse af eventuelle samarbejdsmuligheder på tværs af de 8 kommuner. Oplægget ses i sammenhæng med Det Regionale Beskæftigelsesråd/Beskæftigelsesregionens analyserapport for 2014, som beskriver de generelle tendenser og udfordringer på arbejdsmarkedet i Østdanmark. Rådet/Beskæftigelsesregionen har besluttet at supplere analyserapporten med en nærmere belysning af tendenser og udfordringer i 6 geografisk afgrænsede områder i Østdanmark, svarende til 6 netværk af kommuner, jf. oversigt i bilag 1. Generelt er hovedparten af kommunerne i netværk 1 kendetegnet ved mere gunstige rammevilkår end Østdanmark generelt. Det kommer bl.a. til udtryk ved flere borgere med mellemlange og lange videregående uddannelse, flere i beskæftigelse, lavere ledighedsprocenter (bort set fra København) og generelt lavere andele af befolkningen på offentlig forsørgelse end i Østdanmark. Størstedelen af kommunerne i netværket, har oplevet stigende beskæftigelse i løbet af 2012 og netværket er generelt kendetegnet ved den mest positive beskæftigelsesudvikling af de 6 jobcenternetværk. Samtidig har ledigheden dog været stigende i de fleste kommuner i netværket. Oplægget udpeger særlige udfordringer for kommunerne ift. ministerens fire mål for beskæftigelsesindsatsen og generelle mønstre og udviklingstræk belyses nærmere. Det Regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen håber, at oplægget kan medvirke til at understøtte og sætte retning for den lokale tilrettelæggelse af og dialog om beskæftigelsesindsatsen i 2014.

3 Indholdsfortegnelse 1. UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKED I KOMMUNERNE BESKÆFTIGELSEN HAR UDVIKLET SIG BEDRE I NETVÆRKSKOMMUNERNE LEDIGHEDEN ER STEGET, MEN MANGE FINDER FORTSAT JOB HURTIGT SAMMENFATNING FLERE UNGE I UDDANNELSE FLERE UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE UNGE UDEN UDDANNELSE SKAL I UDDANNELSE MANGE UNGE FALDER FRA DERES UDDANNELSER SAMMENFATNING DER SKAL FÆRRE PÅ FØRTIDSPENSION FÆRRE MODTAGER FØRTIDSPENSION HVAD KENDETEGNER TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION FORTSAT FOKUS PÅ DEN TIDLIGE, FOREBYGGENDE INDSATS SAMMENFATNING LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES LANGTIDSLEDIGHEDEN ER STEGET KRAFTIGT LANGTIDSLEDIGHEDEN UDVIKLER SIG FORSKELLIGT INDSATSEN FOR DE LANGTIDSLEDIGE SAMMENFATNING STYRKELSE AF VIRKSOMHEDSINDSATSEN SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDERNE SYNLIGGØRELSE AF JOBÅBNINGER FOR DE LEDIGE DIALOG MED ARBEJDSGIVERNE SAMMENFATNING... 25

4 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet Dette oplæg retter sig mod jobcenternetværk 1. I netværket indgår 7 jobcentre svarende til 8 kommuner i Hovedstadsområdet, jf. figur 1.1. Figur 1.1: Rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen Jobcentrene er kendetegnet ved at have relativt gode rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen. Det kommer til udtryk ved, at 6 af jobcentrene i netværket er placeret blandt de 30 jobcentre i landet, der har de bedste rammevilkår, jf. figur 1.1. Kun Københavns kommune har mindre gunstige rammevilkår, og er placeret som nr. 63 i rangordenen over de 94 jobcentres rammevilkår. Kilde: SFI, AKF og egen præsentation Anm. Kommunerne er rangordnet efter deres rammevilkår, baseret på beregninger af SFI og AKF. Placering i rangordningen er skrevet som numre for jobcentrene i netværket og skal læses på følgende måde: Jo lavere placering i rangordenen, jo bedre rammevilkår. Lyse farver angiver gode rammevilkår. Placeringen blev lavet ifm. fastlæggelse af klyngerne Befolkning og arbejdsmarked i kommunerne Der er generelt tale om, at færre borgere i netværkskommunerne modtager offentlig forsørgelse, hvad enten det drejer sig om dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge eller førtidspension, jf. tabel 1.1 og bilag 2. En undtagelse er Herlev, hvor andelen af borgere på offentlig forsørgelse ligger over niveauet for Østdanmark. Derudover er København kendetegnet ved at have en større andel borgere på dagpenge og kontanthjælp end i Østdanmark, samtidig med at andelen af borgere på førtidspension og i fleksjob er lavere. Tabel 1.1: Befolkning, arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed blandt årige Befolkning Arbejdsstyrke Beskæftigelse Ledighed Off. forsørgede Erhvervsfrekvens Beskæftigelses- Ledigheds- Andel af Antal Antal Antal frekvens Antal procent Antal årige Gentofte % % ,0% ,6% Lyngby-Taarbæk % % ,2% ,3% Tårnby/Dragør % % ,4% ,2% Tårnby % % ,9% ,3% Dragør % % 240 3,8% ,8% Gladsaxe % % ,9% ,1% Frederiksberg % % ,4% ,4% Herlev % % 850 6,8% ,6% København % % ,3% ,9% Østdanmark % % ,5% ,2% Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og indenrigsministeriet, jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Erhvervsfrekvensen er udtryk for andelen af årige borgere, der indgår i arbejdsstyrken. Beskæftigelsesfrekvensen opgør andelen af årige borgere, der er i beskæftigelse. Beskæftigelse og arbejdsstyrke er opgjort for 2011, ledighed er opregnede sæsonkorrigerede tal for december De offentligt forsørgede er modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, forrevalidering, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Opgørelserne af offentligt forsørgede er fra december 2012, dog er sygedagpenge opgjort for november 2012 pga. efterregistreringer i nyeste data. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. 1

5 I alt udgør de 8 kommuner 42 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder i Østdanmark. De gode rammevilkår kommer til udtryk ved, at borgernes deltagelse på arbejdsmarkedet (erhvervsfrekvensen) er over eller lig niveauet i Østdanmark som helhed (74 pct.). Kun Frederiksberg og især København har en lavere erhvervsfrekvens end Østdanmark. Det samme gør sig gældende for beskæftigelsesfrekvensen. I størstedelen af kommunerne i netværket ligger andelen af beskæftigede borgere på niveau eller over gennemsnittet i Østdanmark (71 pct.) med København som primær undtagelse (66 pct.). De gode rammevilkår kommer ligeledes til udtryk ved, at borgernes uddannelsesniveau er lig eller over gennemsnittet for Østdanmark. København er dog kendetegnet ved at have en høj andel ufaglærte. Samtidig har København få faglærte og mange med videregående uddannelser, hvilket blandt andet afspejler de mange uddannelsesinstitutioner i København. I Tårnby, Gladsaxe og Herlev er det nogenlunde samme andel af borgerne, som har en uddannelse som gennemsnittet for Østdanmark (58 pct.), jf. tabel 1.2. Sammensætningen af uddannelsesniveauet i kommunerne i netværket er forskellig, jf. tabel 1.2. I Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg, Dragør og Købehavn udgør andelen af borgere med mellemlange og lange videregående uddannelser pct. af befolkningen, hvor det i Østdanmark gælder 25 pct. Derimod har Tårnby og Herlev en højere andel af faglærte borgere (32-38 pct.) end hele Østdanmark (28 pct.). Tabel 1.2: Sammensætningen af borgernes uddannelsesniveau Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Gentofte % % % % % Lyngby-Taarbæk % % % % % Tårnby/Dragør % % % % % Tårnby % % % % % Dragør % % 500 6% % % Gladsaxe % % % % % Frederiksberg % % % % % Herlev % % 700 4% % % København % % % % % Østdanmark % % % % % Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Uddannelse blandt årige. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Borgernes branchetilknytning i kommunerne i netværket er forskellig. Der er især forskel på hvor mange borgere, der arbejder inden for videnservice. I Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Dragør, Frederiksberg og København arbejder pct. af borgerne inden for videnservice (finans, rådgivning mv.). I de øvrige kommuner er andelen nogenlunde på niveau med gennemsnittet i Østdanmark 16 pct., jf. tabel 1.3. I Gentofte, Frederiksberg og København arbejder 7-9 pct. af borgerne inden for industri og byggeri, hvor det i Østdanmark gælder 14 pct. af borgerne, jf. tabel 1.3. Denne andel udgør pct. i de øvrige kommuner i netværket. Kommunerne i netværket er kendetegnet ved, at mange borgere pendler til arbejde andre steder, jf. tabel 1.3. I Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Tårnby, Dragør, Gladsaxe, Frederiksberg og Herlev pendler pct. af borgerne dagligt ud af deres kommune til arbejde i nabokommunerne og i København. Det er over gennemsnittet i Østdanmark (53 pct.). 2

6 Tabel 1.3: Borgernes branchetilknytning og pendling Borgernes job efter branche Pendling Medicoog kemisk Øvrig Handel og Videnservice Øvrig privat Offentlig Ud- Udpend.- Ind- Indpend.- Netto- Landbrug industri industri Byggeri transport service service pendling grad pendling grad pendling Gentofte 0% 3% 3% 2% 17% 27% 12% 35% % % Lyngby-Taarbæk 0% 5% 3% 3% 16% 25% 10% 37% % % Tårnby/Dragør 0% 1% 5% 6% 28% 15% 14% 31% % % 100 Tårnby 0% 2% 5% 6% 28% 14% 15% 31% % % Dragør 0% 2% 5% 5% 28% 20% 11% 31% % % Gladsaxe 0% 5% 4% 5% 19% 17% 12% 38% % % Frederiksberg 0% 2% 2% 2% 15% 26% 13% 39% % % Herlev 0% 4% 6% 5% 21% 15% 13% 37% % % København 0% 2% 3% 3% 17% 20% 16% 39% % % Østdanmark 1% 3% 6% 5% 20% 16% 13% 36% % % Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Pendling er for alle aldersgrupper, borgernes job er opgjort blandt årige. Videnservice indeholder beskæftigede inden for IT og medier, finansiering og forsikring, rådgivning, forskning mv. samt reklame og øvrige erhvervsservice. Øvrig privat service udgøres af ejendomshandel og udlejning, hoteller og restauranter, rejsebureauer, rengøring og anden operationel service. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. København adskiller sig fra de øvrige kommuner i netværket, idet en væsentligt mindre andel af borgerne (38 pct.) pendler ud af kommunen til job. Det afspejler blandt andet, de mange arbejdspladser i København, som udgør et omdrejningspunkt for hele det omkringliggende arbejdsmarked. Den lave pendlingsgrad er dog en udfordring, hvis den udtrykker lav mobilitet blandt grupper med høj ledighed (eks. LVU ere, jf. afsnit 1.3 nedenfor) 1.2. Beskæftigelsen har udviklet sig bedre i netværkskommunerne Krisen på arbejdsmarkedet medførte et fald i beskæftigelsen i netværkskommunerne fra slutningen af 2007 til slutningen af 2009, jf. tabel 1.4. Fra 2010 begyndte udviklingen at vende i de fleste kommuner i netværket i modsætning til udviklingen i hele Østdanmark, hvor beskæftigelsen fortsatte med at falde. Ligeledes har den seneste udvikling været mere gunstig i kommunerne i netværket end i Østdanmark som helhed: I de fleste kommuner i netværket er udviklingen i beskæftigelsen fra 2007 til 2012 mere gunstig end i Østdanmark som helhed. I Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Dragør, Gladsaxe, Frederiksberg, Herlev og København steg beskæftigelse fra 2009 til 2012, mens den faldt i Østdanmark som helhed. I Gladsaxe, Frederiksberg og København er beskæftigelsen samlet set steget fra 2007 til 2012, mens det omvendte er tilfældet for de øvrige kommuner i netværket. Tabel 1.4: Den aktuelle og forventede udvikling i beskæftigelsen, ultimo 2007-ultimo 2014 Antal beskæftigde Procentvis udvikling Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ult Ult Ult Ult ult ult ult ult Gentofte ,8% 0,3% 0,5% 0,7% Lyngby-Taarbæk ,7% 0,3% 1,4% 1,1% Tårnby/Dragør ,3% 0,5% -0,1% 0,4% Tårnby ,5% 1,1% -0,3% 0,3% Dragør ,6% -1,2% 0,6% 0,8% Gladsaxe ,7% 0,3% 0,8% 0,9% Frederiksberg ,1% 1,8% 1,2% 1,0% Herlev ,9% -2,0% 0,3% 0,6% København ,4% 2,4% 1,5% 1,2% Østdanmark ,3% -1,0% -0,4% 0,3% Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og indenrigsministeriet og egne beregninger Anm.: Beskæftigede årige efter bopæl. Opgørelsen er korrigeret iht. databrud mellem ultimo 2007 og ultimo Ultimo 2012 og ultimo 2014 er på baggrund af Beskæftigelsesregionens fremskrivning. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. 3

7 Udv. beskæftigede ult Set over hele lavkonjunkturen har alle kommunerne i netværket haft en mere gunstig udvikling end Østdanmark, jf. figur 1.2. Kun Herlev (-5 pct.) har haft en mindre gunstig udvikling i beskæftigelsen end Østdanmark generelt (-4 pct.). Krisen har også ført til, at nogle af kommunerne i netværket i dag har færre arbejdspladser inden for kommunegrænsen end tidligere, jf. figur 1.2. Sammenlignet med Østdanmark er udviklingen dog mere gunstig i netværket, idet kun Tårnby (-6 pct.) har oplevet et større fald i antallet af lokale arbejdspladser end Østdanmark (-4 pct.). I København er antallet af arbejdspladser faldet meget begrænset under krisen. Der er således fortsat både mange arbejdspladser og høj jobomsætning i København. Figur 1.2: Udviklingen i antallet af arbejdspladser i området og udviklingen i antallet af beskæftigede bosat i området fra ult til ult Lyngby- Taarbæk Tårnby/Dragør København Kilde: Danmarks Statistik(RAS) og egne beregninger Anm.: Beskæftigede er antallet af borgere i beskæftigelse bosat i området. Arbejdspladser er antallet af personer, som har deres primære arbejdssted i området. Opgørelserne er for alle aldersgrupper. I Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe er antallet af lokale arbejdspladser ligeledes faldet begrænset med ca. 1-3 pct. under krisen, mens antallet stort set er uændret i Gentofte og Dragør. I Frederiksberg og Herlev er antallet af lokale arbejdspladser steget med 2-4 pct. under krisen. Kommunerne er således generelt kendetegnet ved at have haft succes med at fastholde eller udbygge både antallet af lokale arbejdspladser og antallet af beskæftigede borgere. Fremadrettet forventes beskæftigelsen at stige svagt i Østdanmark, og denne udvikling forventes også at komme kommunerne i netværket til gode, jf. tabel Ledigheden er steget, men mange finder fortsat job hurtigt Gladsaxe Dragør Frederiksberg Gentofte Ledigheden er under krisen steget i langt de fleste østdanske kommuner. Det gælder også inden for netværket. Alle kommunerne i netværket har dog haft en gradvis stabilisering af situationen, idet de store stigninger i ledigheden fra er blevet afløst af mere moderate stigninger i de seneste år, jf. tabel 1.5. I enkelte kommuner er ledigheden endda begyndt at falde. Økonomi- og Indenrigsministeriet forventer, at antallet af ledige vil falde i hele landet frem mod udgangen af For Østdanmark forventes et fald på ca. 9 pct. Den faldende udvikling forventes også at komme de fleste af kommunerne i netværket til gode. Der er dog fortsat udsigt til, at ledigheden i de kommende år vil være på et højere niveau end før krisen, jf. tabel 1.5 nedenfor. 6% 4% 2% 0% -2% -4% -6% -8% -10% -12% Gns. Østdk Tårnby Østdanmark Herlev -14% Gns. Østdk -16% -16% -14% -12% -10% -8% -6% -4% -2% 0% 2% 4% 6% Udv. arbejdspladser ult

8 Ufaglært Faglært KVU MVU LVU I alt Antal Ledige Procent Tabel 1.5: Den aktuelle og forventede udvikling i ledigheden, ultimo 2007-ultimo 2014 Antal fuldtidsledige Procentvis udvikling Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ult Ult Ult ult ult ult Gentofte % 20% 3% Lyngby-Taarbæk % 24% 2% Tårnby/Dragør % 6% -1% Tårnby % 6% -1% Dragør % 8% -2% Gladsaxe % 13% 6% Frederiksberg % 22% 4% Herlev % 11% 7% København % 8% 5% Østdanmark % 10% 4% Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og indenrigsministeriet og egne beregninger Anm.: Kommunens andel af Østdanmarks ledighed er fastholdt på samme niveau som i En opdateret fremskrivning for 2014 udarbejdes i maj 2013, når ØIM s maj-prognose foreligger. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Selv om ledigheden er højere end tidligere, har kommunerne i netværket (bortset fra Herlev og især København) fortsat lavere ledighedsprocenter end Østdanmark som helhed, jf. tabel 1.6. Stigningerne i ledigheden har ramt uddannelsesgrupperne på arbejdsmarkedet forskelligt. Generelt er der tale om, at de ufaglærte og faglærte har de højeste ledighedsprocenter, da krisen især har ramt industrien, byggebranchen og handels- og transportområdet. København har dog den højeste ledighed blandt personer med lang videregående uddannelse jf. tabel 1.6. Ledigheden blandt de forskellige grupper af personer med videregående uddannelse i København er dog ujævnt fordelt. Ledigheden er således klart højest blandt humanistiske uddannede, hvor ledigheden udgør 15 pct. Ledigheden er ligeledes høj blandt naturvidenskabeligt uddannede (11 pct.), mens ledigheden er lavere blandt samfundsvidenskabeligt og sundhedsvidenskabeligt uddannede (hhv. 6 og 4 pct.) 1. Den højere ledighed i København skyldes blandt andet, at der bor knap nyuddannede ledige i København, hvilket er næsten halvdelen af Tabel 1.6: Ledighedsprocenten fordelt efter uddannelse Alle ledige Nyuddannede Gentofte 4,4 5,2 4,6 3,7 3,3 4, Lyngby-Taarbæk 5,2 4,1 3,9 3,0 3,4 4, Tårnby/Dragør 6,5 5,1 3,7 3,5 4,1 5, Tårnby 6,9 5,5 3,9 4,0 5,1 5, Dragør 4,8 3,4 3,1 2,4 2,8 3, Gladsaxe 6,9 5,9 5,1 4,0 4,1 5, Frederiksberg 6,1 7,2 6,2 5,3 6,0 6, Herlev 8,8 6,2 4,3 3,5 4,8 6, København 7,8 8,8 8,2 6,5 9,1 8, Østdanmark 7,2 6,2 5,3 4,5 5,8 6, Kilde: DST s forskningsservice, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Nyuddannede i 2012 er defineret som personer, der har afsluttet en uddannelse i perioden 4. kvartal 2010 til 3. kvartal 2011 samt personer der er i gang med en uddannelse i oktober 2011, og som er på dagpenge i oktober Den samlede ledighedsprocent er opregnede sæsonkorrigerede tal for december 2012 fra DST, mens de øvrige tal er faktiske opgørelser er pba. DREAM. alle nyuddannede ledige i Østdanmark, jf. tabel 1.6. Mere end halvdelen (56 pct.) af de nyuddannede ledige i København er LVU ere, mens 21 pct. er MVU ere, 5 pct. er en KVU ere og 18 pct. er faglærte. 1 Humanistiske uddannelser udgøres i denne sammenhæng af: Pædagogiske, Kunstneriske, Humanistiske og teologiske uddannelser. Samfundsvidenskabelige uddannelser inkluderer uddannelser inden for forsvaret. Naturvidenskabelige uddannelser udgøres af: Naturvidenskabelige og tekniske uddannelser samt uddannelser inden for jordbrug, levnedsmiddel og husholdning. I alle tilfælde er der både tale om LVU og forskeruddannelser. 5

9 I Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Frederiksberg er der ligeledes en høj andel LVU eren blandt de nyuddannede (47-58 pct.), mens andelen i de øvrige kommuner er væsentligt lavere (15-34 pct.). Ledigheden blandt nyuddannede udgør pct. og afspejler således, at de nyuddannede har det svært i den aktuelle krise på arbejdsmarkedet, da de har vanskeligt med at konkurrere om de ledige job med mere erfarne lønmodtagere. Mange nyuddannede har derfor en længere periode med ledighed, før det lykkes at få det første job. Ledighedsprocenten for de nyuddannede udgør pct. i kommunerne i netværket og 27 pct. i hele Østdanmark, jf. tabel 1.6. Beskæftigelsesindsatsen skal derfor have fokus på en tidlig indsats, der kan hjælpe de ledige ind på arbejdsmarkedet, og fokus på de lediges geografiske og faglige mobilitet. Det gælder især i København, hvor der jf. ovenstående er særlige udfordringer i forhold til et højt antal nyuddannede LVU ere, der blandt andet kan have behov for i udgangspunktet at sænke forventningerne til deres første job. På trods af krisen og en stigende ledighed skabes der løbende jobåbninger på arbejdsmarkedet, fordi mange job i virksomheder løbende udskiftes eller genbesættes. Det er baggrunden for, at det selv i krisetider lykkes for mange ledige at finde ny beskæftigelse inden for kort tid. For kommunerne i netværket er der i 2012 tale om, at pct. af de ledige finder beskæftigelse inden for 3 måneder. Andelen i Østdanmark er på 31 pct. Borgerne i kommunerne i netværket har adgang til et stort og mangfoldigt arbejdsmarked inden for kort geografisk afstand, jf. figur 1.3. Alene i de østsjællandske kommuner opstår der ca nye jobåbninger om året. Det svarer til, at der er ca. 2,1 jobåbninger pr. ledighedsberørt i kommunerne i netværket. Figur 1.3: Antallet af jobåbninger årligt Derudover er der for de fleste borgere i kommunerne adgang til ca jobåbninger om året på Vestegnen og ca i Nordsjælland. Den høje jobomsætning giver muligheder for beskæftigelsesindsatsen, da den øger chancerne for at skabe plads til de ledige på arbejdsmarkedet. Derfor har beskæftigelsesindsatsen en vigtig opgave med at gøre jobåbningerne synlige for de ledige og at målrette de lediges jobsøgning og kompetencer mod gode jobområder. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen pba. IDA-databasen og egen fremstilling Anm.: Antallet af jobåbninger er opgjort for

10 1.4. Sammenfatning Nedenfor sammenfattes de væsentligste pointer om udviklingen på arbejdsmarkedet. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i de 8 kommuner i netværket: Hovedparten af kommunerne i netværket har generelt bedre rammevilkår end Østdanmark generelt: Flere med mellemlange eller lange videregående uddannelser Flere borgere i beskæftigelse Lavere ledighedsprocenter dog høj Ledighed blandt LVU ere i København Lavere andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Der er dog visse variationer inden for netværket, hvor især København og Herlev i visse tilfælde adskiller sigt fra de øvrige kommuner i netværket Høj (ud)pendling fra de fleste kommuner i netværket dog er der forholdsvist få, som pendler ud af Københavns Kommune. Det afspejler blandt andet de mange arbejdspladser i København. Mange er beskæftiget inden for privat og offentlig service, herunder især videnservice. Den seneste udvikling i beskæftigelsen har været mere gunstig i kommunerne i netværket end i Østdanmark som helhed. Således er beskæftigelsen steget fra 2011 til 2012 i Gentofte, Lyngby- Taarbæk, Gladsaxe, Frederiksberg, Herlev og København, mens den er faldet svagt i Tårnby. Positive forventninger til udviklingen i de kommende år med svagt stigende beskæftigelse og faldende ledighed i Østdanmark, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det forventes også at komme de 8 kommuner til gode. 7

11 Unge på kontanthælp eller dagpenge Uddannede unge år Uddannelsesegnede unge under 25 år Ikke-uddannelsesegnede unge under 25 år Unge forsørgere år Ufaglærte over 25 år Frederiksberg Lyngby-Taarbæk Gentofte København Dragør Tårnby/Dragør Tårnby Gladsaxe Herlev Østdanmark 2. Flere unge i uddannelse Beskæftigelsesministerens første mål for 2013 er at få flere unge i uddannelse: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse 2.1. Flere unge på offentlig forsørgelse Antallet af offentligt forsørgede unge er steget kraftigt under krisen i alle kommuner. Der er især kommet flere unge på kontanthjælp. Inden for netværket er der dog forskelle på omfanget af ungeudfordringerne, jf. figur 2.1. I Tårnby og Gladsaxe er andelen af unge der er offentligt forsørget på niveau med Østdanmark (11,4 pct.), mens andelen er højere i Herlev end i Østdanmark. Figur 2.1: Andelen af unge, der modtager offentlig forsørgelse i december 2012 Procent Procent 16 14, ,1 11,6 11,8 2,6 11,4 12 2,2 2,4 2,2 10 2,5 10 7,0 7,3 7,9 8,2 8 1,1 1,3 8 5,9 8,9 6 1,9 2,5 6,5 6,7 7,1 1,0 6, ,2 5,4 2,7 4 3,3 3, ,1 1,7 2,6 1,2 1,6 2,4 2,6 2,5 2,6 2,7 0 0 Omvendt er tilfældet i Gentofte, Lyngby- Taarbæk, Dragør, Frederiksberg og København, hvor andelen af unge på offentlig forsørgelse udgør 6-8 pct. i de enkelte kommuner. Forskellene er primært udtryk for, at andelen af unge på kontanthjælp varierer. I Tårnby, Gladsaxe og Herlev udgør andelen 7-9 pct. I de øvrige kommuner udgør andelen 3-5 pct. Øvrige ydelser Kontanthjælp Dagpenge Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: årige. Øvrige ydelser er sygedagpenge, førtidspension, forrevalidering, revalidering, ledighedsydelse og fleksjob Tabel 2.1: Sammensætningen af unge på dagpenge og kontanthjælp Ufaglærte unge De fleste kommuner i netværket har få unge på dagpenge og ligger alle under gennemsnittet i Østdanmark på 2,7 pct. Ser man alene på unge på kontanthjælp eller dagpenge kan disse opdeles i 5 undergrupper, jf. tabel 2.1, og den konkrete indsats skal derfor favne de forskellige grupper af unge. Der er dog betydelig variation i størrelsen på undergrupperne i netværket. I Lyngby- Taarbæk, Frederiksberg og København er der mange uddannede unge (33-42 pct.) i forhold til gennemsnittet i Østdanmark (28 Gentofte % 17% 25% 9% 23% Lyngby-Taarbæk % 16% 16% 10% 25% Tårnby/Dragør % 27% 19% 11% 18% Tårnby % 27% 18% 11% 18% Dragør 80 21% 31% 24% 8% 16% Gladsaxe % 20% 23% 12% 19% Frederiksberg % 14% 16% 9% 19% Herlev % 22% 23% 15% 15% København % 15% 17% 10% 22% Østdanmark % 18% 21% 14% 18% Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger Anm.: Antal unge, der har været på kontanthjælp eller dagpenge i minimum 1 uge fra medio maj til medio juni For de uddannelsesegnede og ikke-egnede unge under 25 år er anvendt matchkategori som proxy for egnethed. Uddannelsesegnede er i matchgruppe 1, mens ikkeegnede er i matchgruppe 2 og 3. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. 8

12 pct.), mens andelen af både uddannelsesegnede og ikke-uddannelsesegnede unge under 25 år er lav, jf. tabel 2.1. En stor andel af de uddannede unge i Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg og København er samtidig kendetegnet ved at have en videregående uddannelse. Det har 75 pct. af de uddannede unge på Frederiksberg, 66 pct. af de uddannede unge i København og 59 pct. af de uddannede unge i Lyngby-Taarbæk. I de øvrige kommuner, bortset fra Gentofte (54 pct.), er der en mindre andel blandt de uddannede unge, som har en videregående uddannelse (18-39 pct.) end gennemsnittet i Østdanmark (42 pct.) Den store andel uddannede unge i Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg og København afspejler blandt andet, at de nyuddannede unge ofte bliver boende samme sted, indtil de finder et arbejde. I Gentofte, Dragør, Gladsaxe og Herlev er der relativt flere ikke-uddannelsesegende unge under 25 år (23-25 pct.) i forhold til de øvrige kommuner i netværket. Ligeledes er der en relativt stor andel ufaglærte unge over 25 år i Gentofte, Lyngby-Taarbæk og København (22-25 pct.) sammenlignet med de øvrige kommuner og hele Østdanmark (18 pct.). Generelt fylder de unge forsørgere mindre i kommunerne i netværket end i Østdanmark Unge uden uddannelse skal i uddannelse Krisen på arbejdsmarkedet har ført til, at flere unge end tidligere starter på en ordinær uddannelse. Jobmulighederne for de unge på det ufaglærte arbejdsmarked er generelt mindre, og de unge under 25 år mødes tidligt med et pålæg fra jobcentrene om at gå i uddannelse. Den stigende tilgang til uddannelse er stort set udelukkende sket blandt de unge under 25 år, som oftere går direkte fra en forberedende til kompetencegivende uddannelse end tidligere. Derimod er tilgangen til uddannelse stort set uændret blandt de årige. 2 Pålæg om uddannelse Siden august 2009 har jobcentrene haft til opgave at pålægge de uddannelsesegnede unge under 25 år at gå i gang med en ordinær uddannelse. Ved udgangen af 2011 er dog kun en mindre del af målgruppen kommet i uddannelse, jf. tabel 2.2 nedenfor. 3 I de enkelte kommuner er der tale om, at pct. af de uddannelsesegnede unge går i uddannelse. Samlet kommer pct. af alle ufaglærte unge under 30 år på offentlig forsørgelse i gang med en ordinær uddannelse. Det hænger bl.a. sammen med, at kun få af de unge forsørgere 2 Stigningen i tilgangen til uddannelse er beskrevet nærmere i Beskæftigelsesregionens analyserapport for I Tabel 2.2 opgøres hvor stor en andel af de unge på dagpenge og kontanthjælp, der kommer i gang med en ordinær uddannelse. 9

13 Dragør Tårnby/Dragør Tårnby Gladsaxe København Herlev Lyngby-Taarbæk Gentofte Frederiksberg Østdanmark Uddannelsesegnede unge under 25 år Ikke-uddannelsesegnede unge u. 25 år Unge forsørgere år Ufaglærte over 25 år Gennemsnit (bortset fra Lyngby) og de ufaglærte over 25 år kommer i gang med en uddannelse (bortset fra Frederiksberg), jf. tabel 2.2. Tabel 2.2: Andelen af ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp, der er påbegyndt uddannelse i 2011, fordelt på ungegrupper Resultaterne viser, at der efter alt at dømme er et potentiale for at styrke indsatsen for at få kanaliseret flere unge fra offentlig forsørgelse til ordinær uddannelse. Det vil bl.a. kræve, at flere unge under 25 år og flere unge over 25 år motiveres til at påbegynde en uddannelse. Hvis potentialet i ungeindsatsen skal indfries, vil der være brug for, at flere aktører i ungeindsatsen samarbejder om at motivere og understøtte de unges uddannelsesvalg. Ny måling af ministermålet For at følge op på ministerens mål om at få flere unge i uddannelse er der udviklet en måling af uddannelsesgraden for unge på offentlig forsørgelse. 4 Målingen viser, at de unge på dagpenge og kontanthjælp i kommunerne er i uddannelse i pct. af tiden i løbet af et år. I flertallet af kommunerne er uddannelsesgraden højere end i Østdanmark (20 pct.). Gentofte 31% 18% 9% 11% 18% Lyngby-Taarbæk 30% 15% 21% 12% 22% Tårnby/Dragør 31% 12% 12% 10% 17% Tårnby 30% 11% 13% 10% 17% Dragør 36% 22% 9% 12% 17% Gladsaxe 31% 16% 11% 11% 18% Frederiksberg 34% 13% 17% 19% 22% Herlev 30% 14% 9% 12% 17% København 30% 14% 14% 11% 18% Østdanmark 31% 15% 14% 10% 18% Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger Anm.: Andel af ufaglærte unge, der har været dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere i minimum 1 uge i september 2010, som inden for et år er påbegyndt en forberedende eller kompetencegivende uddannelse. Figur 2.2: Uddannelsesgraden blandt unge under 30 år på dagpenge og kontanthjælp i 2011 Procent ,9 18,3 18,8 20,2 20,4 21,3 24,2 24,8 25,5 20,0 Procent Uddannelsesgraden i netværket er størst i Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Frederiksberg. Omvendt har især Dragør lavere uddannelsesgrad (15 pct.). Kilde: Jobindsats.dk Anm. Opgørelsen viser hvor stor en andel af tiden, som ikke-uddannede unge på dagpenge og kontanthjælp er i uddannelse i løbet af et år Mange unge falder fra deres uddannelser Mange unge gennemfører ikke deres uddannelse. Det gælder både unge, der kommer fra offentlig forsørgelse, og unge der kommer fra selvforsørgelse, men frafaldsandelen er størst blandt unge, der kommer fra offentlig forsørgelse. 5 Frafaldet er større på de forberedende uddannelser end på de kompetencegivende uddannelser. Op mod halvdelen af de unge, der starter uddannelse på en forberedende uddannelse fra offentlig forsørgelse, falder fra uddannelsen inden for de første 12 måneder. Det er især ud- 4 Uddannelsesgraden viser hvor stor en andel af tiden i løbet af et år, som unge under 30 år har været i uddannelse siden påbegyndt a-dagpenge- eller kontanthjælpsforløb. 5 Frafaldet fra uddannelse er beskrevet nærmere i Beskæftigelsesregionens Analyserapport for

14 Dragør Lyngby-Taarbæk Frederiksberg Gentofte København Tårnby/Dragør Herlev Gladsaxe Tårnby Østdanmark tryk for, at mange falder fra grundforløb på erhvervsuddannelserne, fordi de ikke kan finde en praktikplads at færdiggøre uddannelsen i. I hele Østdanmark omfatter frafaldet ca. hver tredje af de unge ufaglærte dagpengeog kontanthjælpsmodtagere, der starter i uddannelse, figur 2.3. I de enkelte kommuner i netværket er frafaldet fra uddannelse imidlertid meget forskelligt. Frafaldet varierer fra 0 pct. til 41 pct. Frafaldet er størst i Gladsaxe og Tårnby, hvor pct. af de påbegyndte uddannelser afbrydes inden for et år. I Gentofte, København og Herlev svarer frafaldet til gennemsnittet i Østdanmark. Figur 2.3: Andelen af unge ufaglærte kontanthjælps- og dagpengemodtagere, der frafalder deres uddannelse inden for et år Procent Procent Derimod har Lyngby-Taarbæk, Dragør og Frederiksberg et lavere frafald fra uddannelse end de fleste andre kommuner i Østdanmark. Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Andelen af ufaglærte unge der frafalder deres uddannelse inden for et år. Opgjort for unge der har været på kontanthjælp eller dagpenge i september 2009, og som inden for et år er påbegyndt en uddannelse. Et uddannelsesforløb regnes for afbrudt, når personen er afmeldt uddannelsen. Bemærk at opgørelsen i nogle tilfælde baserer sig på få observationer eksempelvis måles der i Dragør på blot 7 unge. De store frafald i de fleste af kommunerne viser, at der er behov for, at indsatsen med fordel kan sætte mere fokus på at mindske de unges uddannelsesfrafald. Der er potentialer i at styrke indsatsen for at fastholde de unge i uddannelse i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, UU og eventuelt ved hjælp af mentorstøtte. I den forbindelse er det en udfordring for uddannelsesindsatsen, at en række unge har svært ved at tage den uddannelse de ønsker, fordi de ikke kan finde en praktikplads. I Østdanmark mangler i december 2012 ca unge en praktikplads. Udfordringen gælder også i kommunerne i netværket, hvor ca unge mangler en praktikplads Sammenfatning Nedenfor sammenfattes de væsentligste pointer om udviklingen i og indsatsen over for de unge på offentlige forsørgelse. 11

15 Rammerne for og resultaterne af ungeindsatsen i de 8 kommuner i netværket: De fleste af kommunerne i netværket har en væsentlig lavere andel unge på offentlig forsørgelse - især en mindre andel på kontanthjælp. Kun i Herlev modtager en væsentligt højere andel af de unge offentlig forsørgelse end i Østdanmark. Der er betydelig variation i sammensætningen af ungegrupperne i netværket. I Lyngby- Taarbæk, Frederiksberg og København er der relativt mange uddannede unge blandt de ledige, mens der er få uddannelsesegnede og ikke-egnede under 25 år. Det omvendte er tilfældet for Tårnby, Dragør, Gladsaxe og Herlev. Generelt er der en relativt lille andel unge forsørgere i netværket. Relativt få af de unge på kontanthjælp og dagpenge kommer i gang med en uddannelse (17-22 pct.) De unge på dagpenge og kontanthjælp er kun i uddannelse i pct. af tiden. Alle kommunerne har et yderligere uddannelsespotentiale blandt de unge forsørgere (bortset fra Lyngby) og de ufaglærte unge over 25 år (bortset fra Frederiksberg). På tværs af kommunerne kommer kun 9-21 pct. af de to grupper i gang med en uddannelse. Uddannede unge fylder meget i ungegrupperne i Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg og København, og en stor andel af disse unge har en videregående uddannelse. Mange af de ledige unge frafalder deres påbegyndte uddannelse. I Gentofte, Tårnby, Gladsaxe, Herlev og København gælder det ca. en tredjedel eller flere af de unge. Både kommuner med høje og lave uddannelsesrater har problemer med frafald Perspektiver for indsatsen i kommunerne i netværket: Mange af kommunerne i netværket har relativt få unge på kontanthjælp. Disse unge mangler dog ofte kvalifikationer til at klare sig på arbejdsmarkedet og får derfor lange perioder på offentlig forsørgelse. Det lave antal unge på kontanthjælp øger mulighederne for at lykkes med indsatsen for at få de unge kontanthjælpsmodtagere i gang med en forberedende eller kompetencegivende uddannelse, der kan sikre en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. En del af kommunerne i netværket har en forholdsvis høj andel uddannede unge blandt de ledige. Det øger nødvendigheden af en målrettet indsats, som hjælper disse unge ind på virksomhederne, herunder igennem brug af virksomhedspraktik og løntilskud, men også ved at rådgive de unge om, hvor jobbene kan findes på hele det storkøbenhavnske arbejdsmarked. De korte afstande imellem kommunerne i netværket giver gode muligheder for øget samarbejde eksempelvis om indsatsen for nyuddannede. Alle jobcentrene i netværket har en udfordring ift. at udnytte uddannelsespotentialet i hele ungegruppen og ikke mindst hos de unge forsørgere og de ufaglærte unge over 25 år, som i dag kun går i uddannelse i begrænset omfang. I en række af kommunerne har de unge ledige et højt frafald fra de påbegyndte uddannelser. Det peger på, at der er behov for en styrket fastholdelsesindsats og evt. tilknytning af mentorer i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og UU. I indsatsen for ikke-uddannelsesegnede er der behov for at fokusere på andre former for uddannelse, eksempelvis EGU, produktionsskole, FVU for derigennem at klargøre de unge til en ordinær uddannelse. 12

16 Andel nye førtidspensionister i 2012 Andel førtidspensionister i dec Der skal færre på førtidspension Ministerens andet mål for 2013 er at reducere tilgangen af borgere til førtidspension: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension "Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres." 3.1. Færre modtager førtidspension I de senere år er antallet af personer på førtidspension faldet i de fleste østdanske kommuner. I Østdanmark er antallet af førtidspensionister samlet faldet med ca. 5 pct. fra 2008 til 2012, jf. figur 3.1. Figur 3.1: Førtidspensionister i pct. af årige i december 2012 og udviklingen i antallet af førtidspensionister fra ultimo 2008 til ultimo % 14% Antallet af borgere på førtidspension er også faldet i kommunerne i netværket. Der er især tale om store fald i København og Dragør. Der er to årsager til, at der i disse år bliver færre personer på førtidspension. For det første er tilgangen til førtidspension mindsket i de fleste kommuner, og for det andet overgår mange førtidspensionister til folkepension. Stort set alle kommunerne i netværket har en relativt lille bestand af borgere på førtidspension, jf. figur 3.1. Kun i Herlev Kommune modtager en lidt større andel af borgerene førtidspension end i Østdanmark. Inden for det seneste år har ca. halvdelen af kommunerne i netværket reduceret tilgangen til førtidspension, jf. figur 3.2. Det drejer sig om Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Frederiksberg og København. Tilgangen til førtidspension er aktuelt lavere end gennemsnittet i Østdanmark (0,3 pct.) i Gentofte, Lyngby og København, mens den er højere i Tårnby/Dragør og Herlev. I Gladsaxe og Frederiksberg er tilgangen på samme niveau som i Østdanmark. jf. figur % 10% 8% Herlev 6% Østdanmark Gns. Østdk Gladsaxe København Tårnby 4% Tårnby/Dragør Frederiksberg Dragør Gentofte 2% Lyngby- Taarbæk 0% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10% Udviklingen i antal på førtidspension dec-08 til dec-12 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Figur 3.2: Nytilgang til førtidspension i 2012 i procent af årige og udviklingen i antallet af tilkendelser fra 2011 til ,0% 0,9% 0,8% 0,7% 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% Lyngby- Taarbæk Gladsaxe Frederiksberg Østdanmark København Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Herlev Tårnby Tårnby/Dragør Gns. Østdk Dragør Gentofte 0,0% -60% -40% -20% 0% 20% 40% 60% Udviklingen i antal nye førtidspensionister fra 2011 til

17 Dragør Tårnby/Dragør Tårnby Herlev Lyngby-Taarbæk København Gladsaxe Frederiksberg Gentofte Østdanmark Dragør Lyngby-Taarbæk Tårnby/Dragør Tårnby Gladsaxe København Frederiksberg Herlev Gentofte Østdanmark 3.2. Hvad kendetegner tilgangen til førtidspension Mellem 32 pct. og 58 pct. af tilkendelserne til førtidspension i kommunerne i netværket i 2012 skyldes psykiske diagnoser, jf. figur 3.3. Det er især de yngre aldersgrupper, som tilkendes førtidspension på baggrund af psykiske lidelser. Det er en udfordring, da psykiske lidelser i mange tilfælde kan behandles og ikke bør medføre, at de berørte forlader arbejdsmarkedet permanent. Desuden viser erfaringer, at tilbud for psykisk syge ude på arbejdspladserne medvirker til at forbedre helbredssituationen. De ældre aldersgrupper får i langt højere grad tilkendt førtidspension på grund af fysiske lidelser, jf. figur 3.4. Det er udtryk for, at mange af disse sygdomme generelt er aldersbetingede eller skyldes nedslidning efter mange år på arbejdsmarkedet. Figur 3.3: Nytilgangen til førtidspension fordelt efter diagnosekategorier Procent Psykiske lidelser Bevægeapparatsygdomme Anden sygdom Figur 3.4: Andel nytilkendelser pba. psykiske lidelser blandt hhv årige og årige Procent Procent Øvrige diagnoser Kilde: Tal fra ankestyrelsen og egne beregninger Anm.: Opgjort i perioden 4. kvartal 2011 til 3. kvartal Øvrige diagnoser dækker over kategorierne medfødte misdannelser, ulykkestilfælde vold mv., social indikation og øvrige diagnoser år år Kilde: Tal fra ankestyrelsen og egne beregninger Anm.: Opgjort i perioden 4. kvartal 2011 til 3. kvartal Ankestyrelsen har ikke registeret tilgang til førtidspension blandt årige i Hørsholm i perioden. Det er tankevækkende, at diagnosetyperne udgør meget forskellige andele på tværs af kommunerne i netværket, jf. figur 3.3. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at andelen af psykiske lidelser fylder meget blandt diagnoserne i Gladsaxe, Frederiksberg og Gentofte, mens andelen af bevægeapparatslidelser fylder meget blandt diagnoserne i Lyngby-Taarbæk og Herlev. Disse forskelle i diagnoserne kan et stykke ad vejen afspejle, at befolkningssammensætningen er forskellig, herunder at borgerne har en forskellig alderssammensætning og arbejder i forskellige brancher og jobfunktioner i de enkelte kommuner. De store forskelle tyder imidlertid også på, at der er forskelle i kommunernes praksis i tilkendelsen af førtidspension. Det kan tyde på, at der er potentiale for at begrænse tilgangen til førtidspension yderligere. Fremadrettet bliver det vigtigt, at ressourceforløbene indeholder elementer, der kan være med til at afhjælpe forskellige former for psykiske problemer, og at der sikres en tilstrækkelig kapacitet af tilbud på området. Det gælder særligt for de unge under 40 år. 14

18 Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse/ Fleksjob Anden off. forsørgelse Selvforsørgende/ under 18 år Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse/ Fleksjob Anden off. forsørgelse Selvforsørgende/ under 18 år 3.3. Fortsat fokus på den tidlige, forebyggende indsats For på længere sigt at begrænse tilgangen til førtidspension vil der være behov for at tilrettelægge en tidlig og forebyggende indsats, der sigter på at fastholde borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Den forebyggende indsats kan med fordel sigte på de dominerende fødekilder til førtidspension, herunder de langvarige kontanthjælps- og sygedagpengeforløb. Det handler om, at der sættes ind på et langt tidligere tidspunkt med en tværgående indsats, der kan kombinere beskæftigelsesrettede og social- og sundhedsfremmende indsatser. Det er vigtigt, at den forebyggende indsats har fokus på at sætte tidligere ind overfor de borgere, der har særlig risiko for at ende på førtidspension. 6 Indsatsen skal fokusere på at bringe ressourcerne hos de udsatte borgere i spil, og der er for en stor del af risikogrupperne i de enkelte kommuner ressourcer i målgruppen at bygge indsatsen på. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at pct. af de nye førtidspensionister i kommunerne i netværket har været selvforsørgende fire år før tilkendelsen af førtidspension, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1: Forsørgelsessituation umiddelbart før og fire år før tilgang til førtidspension Status før tilgang til førtidspension Status 4 år før tilgang tilførtidspension Gentofte 40% 30% 9% 1% 20% 21% 7% 6% 11% 55% Lyngby-Taarbæk 47% 21% 21% 5% 7% 26% 14% 12% 9% 40% Tårnby/Dragør 28% 47% 18% 0% 8% 19% 17% 13% 2% 49% Tårnby 27% 47% 18% 0% 8% 19% 17% 14% 2% 49% Dragør 33% 44% 17% 0% 6% 22% 17% 11% 0% 50% Gladsaxe 32% 32% 24% 3% 9% 21% 16% 12% 4% 48% Frederiksberg 49% 34% 8% 0% 9% 27% 16% 6% 6% 45% Herlev 41% 36% 16% 0% 7% 28% 14% 14% 0% 45% København 54% 24% 7% 1% 14% 31% 16% 10% 6% 37% Østdanmark 43% 33% 13% 1% 11% 24% 13% 9% 6% 49% Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Udtræk for personer tilgået førtidspension i perioden december 2011-november 2012 (begge inkl.). I opgørelsen af status før tilgang til førtidspension er der set op til 8 uger tilbage for at se om vedkommende har modtaget offentlig forsørgelse i perioden før tilgang til førtidspension. De hidtidige tilkendelsesmønstre viser, at de største fødekilder til førtidspension er kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere, som tilsammen bærer mellem 64 og 83 pct. af tilkendelserne i kommunerne, når der kigges på forsørgelse umiddelbart før tilkendelse af førtidspension, jf. tabel 3.1. Dertil kommer en mindre gruppe af personer på ledighedsydelse og fleksjob. Fødekilderne til førtidspension er imidlertid forskellige i de enkelte kommuner i netværket. I København, Frederiksberg og Lyngby-Taarbæk kommer pct. til ordningen fra kontanthjælp, jf. tabel 3.1. I Østdanmark er andelen på 43 pct. I Tårnby og Dragør kommer pct. til ordningen fra sygedagpenge. I Østdanmark udgør andelen 33 pct. Samtidig kommer relativt få af de nye førtidspensionister fra kontanthjælp i Tårnby og Dragør. 6 Der er mere information om risikogrupperne i Beskæftigelsesregionens Analyserapport for

19 I enkelte kommuner er der en relativt stor tilgang fra ledighedsydelse og fleksjob til førtidspension. Det drejer sig om Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe, hvor pct. af de nytilkendte førtidspensionister tidligere modtog ledighedsydelse eller fleksjobydelse. I Østdanmark er andelen på 13 pct. Det er kendetegnende, at vejen til førtidspension stort set altid går via forløb på andre offentlige forsørgelsesydelser, hvilket giver kommunerne mulighed for at iværksætte en forbyggende indsats. Derfor er det vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen indrettes efter, at personer på kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse tilbydes en tidlig og målrettet indsats for at hindre, at de kommer i målgruppen for ressourceforløb Sammenfatning Nedenfor sammenfattes de væsentligste pointer om udviklingen i og indsatsen i forhold til at forebygge førtidspension. Rammerne for og resultater af indsatsen i kommunerne i netværket: Antallet af førtidspensionister falder i alle kommunerne i netværket. Det skyldes bl.a., at det er lykkedes ca. halvdelen af kommunerne at reducere tilgangen til ordningen. Det gælder Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg, Gladsaxe og København. Nytilgangen til førtidspension er generelt mindre end i Østdanmark. Kun Tårnby/Dragør og Herlev har en større nytilgang til førtidspension. Der er særligt få nytilkendelser til førtidspension i København. Blandt kommunerne i netværket er der store forskelle i tilkendelserne til førtidspension: Sammensætningen af diagnoser er forskellig f.eks. varierer andelen med psykiske lidelser fra 32 pct. til 58 pct. i kommunerne Fødekilderne til førtidspensionen er forskellige f.eks. varierer andelen af kontanthjælpsmodtagere blandt de nytilkendte fra 28 pct. til 54 pct. i kommunerne. Tilsvarende varierer andelen fra sygedagpenge fra 21 pct. til 47 pct. Der er ofte ressourcer at bygge på, når førtidspensionen skal forebygges. I kommunerne i netværket har pct. af de nytilkendte været selvforsørgende fire år før tilkendelsen. Udfordringer for indsatsen: De store forskelle i diagnosemønstre og fødekilder til førtidspension kan tyde på, at der er forskellig tilkendelsespraksis i kommunerne og dermed et potentiale for at begrænse tilgangen til førtidspension yderligere. Vejen til førtidspension går oftest via langvarige forløb på offentlig forsørgelse, og det giver kommunerne mulighed for at iværksætte en forebyggende indsats, der kan hindre at personerne på kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse kommer i ressourceforløb og evt. ender på førtidspension. Kommunernes geografiske tæthed giver gode muligheder for at dele specialiserede forløb, viden om andre aktører, der skaber gode resultater mv. For personer i ressourceforløb er det vigtigt at sikre målretning for at undgå, at forløbet blot bliver en mellemstation før førtidspension 16

20 4. Langtidsledigheden skal bekæmpes Ministerens tredje mål for 2013 er at bekæmpe langtidsledigheden: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt 4.1. Langtidsledigheden er steget kraftigt Langtidsledigheden er steget kraftigt i alle kommunerne i netværket, hvilket dog bl.a. skal ses i lyset af et lavt udgangspunkt umiddelbart før krisen i de fleste af netværkskommunerne. I Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og Herlev er den procentvise stigning i langtidsledigheden kraftigere end i Østdanmark som helhed. Tabel 4.1: Udviklingen i antallet af langtidsledige Antal langtidsledige Procentvis udvikling I alt Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ult Ult Ult Ult Ult ult ult ult ult ult Gentofte % 90% 6% 5% 290% Lyngby-Taarbæk % 100% 4% 5% 440% Tårnby/Dragør % 80% -3% -3% 200% Tårnby % 80% -6% 1% 190% Dragør % 80% 14% -25% 230% Gladsaxe % 70% -6% 8% 330% Frederiksberg % 80% 5% -5% 200% Herlev % 80% 1% 3% 350% København % 50% 2% 2% 140% Østdanmark % 70% 0% -1% 220% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. På trods af den kraftige stigning i langtidsledigheden i er langtidsledigheden i de fleste af kommunerne fortsat lavere eller på niveau med Østdanmark som helhed (2,2 pct.), jf. figur 4.1. Figur 4.1: Langtidsledighedsprocenten, dec-2012 Blandt kommunerne i netværket har Gentofte og Lyngby-Taarbæk den laveste langtidsledighed (1,3-1,4 pct.), mens en række af de øvrige kommuner i netværket har en langtidsledighed på 2-2,3 pct. Det drejer sig om Tårnby/Dragør, Gladsaxe, Frederiksberg og Herlev. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Langtidsledighedsprocenten er andelen af langtidsledige i pct. af arbejdsstyrken. Mørkere farver angiver højere langtidsledighed I København er langtidsledigheden højere (2,9 pct.) end i de øvrige kommuner i netværket og i Østdanmark (2,2 pct.). Det kan blandt andet hænge sammen med kommunens generelle overledighed. 17