Aarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober 2011. Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S"

Transkript

1

2 Aarhus Kommune Nedsivningsbrønde Oktober 2011 Ref.: Nedsivningsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

3 Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE Opbygning og funktion Krav fra myndigheder Renseeffekt Landskab og beplantning Begrænsninger for anvendelsen 5 3. ANLÆGSDELE 6 4. DIMENSIONERING Nedsivningstest Nedsivningsbrøndens størrelse DRIFT OG VEDLIGEHOLD ØKONOMI REFERENCER 19 Ref. Nedsivningsbrønde I

4

5 1. DATABLAD Infiltrationsbrønde er nedgravede brønde med huller i sider og bund, hvor regnvandet kan sive ud i den omgivende jord og ned til grundvandet. Brøndene er tomme og har derfor et stort volumen til at magasinere og forsinke regnvandet og en stor overflade, hvor vandet kan sive ud fra. Nedsivningsbrønde er meget velegnede ved enfamiliehuse og mindre ejendomme til at magasinere og nedsive regnvand. Der må ledes vand fra hustage og befæstede arealer uden motortrafik og andre ikke forurenende aktiviteter til en nedsivningsbrønd. Figur 1.1 Eksempel på en nedsivningsbrønd. Ref. Nedsivningsbrønde / ver. 01 af

6 Væsentligste egenskaber Reduktion af vandvolumen Høj Reduktion af intens regn Høj Drift og vedligehold Fordele Ulemper Økonomi Tabel 1.1 Metodeoversigt. Fjernelse af suspenderet stof Fjernelse af kvælstof Fjernelse af tungmetaller Fjernelse af oliestoffer Fjernelse af pesticider Landskabelig værdi Lav - Middel Lav Middel Middel Middel Ingen Rense tagrender Feje og renholde befæstede arealer, der har afløb til nedsivningsbrønden Oprense nedløbsbrønde og sandfang foran nedsivningsbrønden Inspektion af nedsivningsbrønd og tjek af geotekstil Udskifte geotekstil, hvis den er stoppet til Meget lidt pladskrævende Forsinker og reducerer vandet Nem og billig at anlægge og vedligeholde Meget anvendelig til parcelhuse og mindre ejendomme Gode muligheder for at kontrollere drift og tilstand Begrænset rensning af vandet Lave til middel omkostninger til anlæg og drift Selvforvaltning Teknologi Driftsøkonomi Driftsbehov Anlægsøkonomi Arealkrav Renseeffekt Forsinkelse Lokalt klima Rekreativ værdi Grundvandsmængde Grundvandskvalitet Vandhygiejne Figur 1.2 Samlet vurdering af egenskaber. Samlet vurdering af nedsivningsbrøndes egenskaber i forhold til afledning af regnvand direkte til regnvandssystem eller recipient ses af figur 1.2. Hvor der ikke er angivet nogen værdi, vurderes metoden ikke at have nogen væsentlige fordele eller ulemper i forhold til at lede regnvandet direkte til regnvandssystem/recipient. 2 Ref. Nedsivningsbrønde / ver. 01 af

7 2. GENEREL BESKRIVELSE 2.1 Opbygning og funktion Nedsivningsbrønde er oftest betonbrønde med huller i sider og bund eller en bund bestående af sten. Ofte er brøndene omgivet af sten/grus og geotekstil. Brøndene er tomme og har således et stort volumen til at forsinke vandet og en stor overflade, hvor vandet kan sive ud fra. Større partikler som sand, blade mv. skal fjernes i en sandfangsbrønd, inden vandet ledes til nedsivningsbrønden. Ellers vil nedsivningsbrønden og geotekstilen hurtigt stoppe til, så vandet er længere tid om at sive ud af nedsivningsbrønden. Nedsivningsbrønden kan også opbygges med fast bund og sandfang, så der kun sker udsivning gennem siderne. Vand fra befæstede arealer kan løbe direkte til nedsivningsbrønden fra overfladen, hvis nedsivningsbrønden er forsynet med en rist. For at undgå, at nedsivningsbrønden stopper hurtigt til, skal de befæstede arealer fejes og rengøres ofte. Overløb fra nedsivningsbrønde kan ledes til andre LAR-metoder som render og grøfter, regnbede, bassiner eller til Aarhus Vands kloaksystem. Der skal lægges en fiberdug (geotekstil) mellem nedsivningslaget af sand/grus og jorden på stedet, hvor nedsivningsbrønden graves ned. Fiberdugen skal forhindre fine partikler i at tilstoppe nedsivningslaget. Nedsivningsbrønde kan bygges af standard betonbrønde uden bund. I bunden lægges filterdugen, så den nemt kan udskiftes. Nedsivningsbrønde kan også opbygges af betonbrøndringe med huller i siderne eller af plastbrønde. Jorden omkring brønden og opbygningen med grus uden for brønden er afgørende for, hvor hurtigt vandet siver ud fra brønden, og dermed hvor lang tid brønden er om at blive tømt. Der skal derfor altid udføres en test af jordens nedsivningsevne på det sted, hvor nedsivningsbrønden skal anlægges. Der kan etableres nødoverløb fra brønden. Nødoverløbet kan placeres i en selvstændig brønd. Nedsivningsbrønde er særligt velegnede til enfamiliehuse og mindre arealer og kan nemt anlægges på allerede udstykkede og bebyggede arealer, da de ikke bruger meget plads og er nedgravede. Nedsivningsbrønde kan også modtage overløbsvand fra regnvandsbeholdere, se metoden om Opsamling og anvendelse. Det højeste niveau for grundvandet i løbet af året (som regel om vinteren) bør ligge mindst 1 m under bunden af nedsivningsbrønden for at sikre en optimal nedsivning og rensning af vandet. Ref. Nedsivningsbrønde / ver. 01 af

8 2.2 Krav fra myndigheder Med hensyn til tilladelser der er nødvendige efter miljøbeskyttelsesloven og byggeloven ved etablering af LAR-løsninger henvises til notatet: Generelle krav fra myndigheder ved etablering af LAR. Hvad skal der ansøges om? Og hvad må jeg selv udføre? Specifikt for nedsivningsbrønde kan nævnes, at der som udgangspunkt kun må ledes regnvand fra tage og fra arealer uden væsentlig motortrafik eller andre ikke forurenede aktiviteter til en nedsivningsbrønd. Aarhus Kommune kan stille vilkår om rensning af overfladevandet forinden nedsivning. Hvis man selv etablerer en nedsivningsbrønd for tagvand, skal nedenstående afstandskrav overholdes: - Nedsivningsbrønde skal etableres mindst 5 meter fra huse med beboelse eller huse med kælder og mindst 2 meter fra huse uden beboelse og kælder. Desuden skal nedsivningsbrønde etableres mindst 2 meter fra skel. - Afstanden til vandløb, søer og havet og til vandindvindingsanlæg, hvortil der er krav om drikkevandskvalitet, skal være mindst 25 m. Nedsivningsbrøndens afstand til træer bør som minimum svare til halvdelen af den forventede maksimale diameter af trækronen for at forhindre rødder i at søge ind i nedsivningsbrønden. Afkobling og tilslutning til kloaksystemet må kun udføres af en autoriseret kloakmester. 2.3 Renseeffekt I nedsivningsbrønde sker der en rensning af regnvandet ved at stofferne binder sig til sand og andre partikler i vandet og bliver fjernet enten i sandfangsbrønden eller bliver filtreret fra i nedsivningsbrønden. Endvidere kan mikroorganismer nedbryde stofferne, når vandet siver gennem jordlagene. Vandet siver dog ikke igennem de øverste jordlag, hvor der er en høj biologisk aktivitet i rodzonen. I tabel 2.1 er der givet en vurdering af, hvordan nedsivningsbrønde renser vandet for forskellige stoffer. Vurderingen er inddelt i tre klasser: høj, middel og lav. Suspenderet stof Tungmetaller Oliestoffer Pesticider Nedsivningsbrønde Lav - Middel Middel Middel Middel Tabel 2.1 Oversigt over rensning af regnvandet i nedsivningsbrønde. 2.4 Landskab og beplantning Nedsivningsbrønde er gravet ned i jorden. Der er derfor ingen tilpasning til omgivelserne eller mulighed for at skabe rekreativ værdi. 4 Ref. Nedsivningsbrønde / ver. 01 af

9 Nedsivningsbrønde tiltrækker rødder fra planter, der gror i nærheden. Rødderne skaber hulrum i jorden, som kan øge nedsivningen, samt optage noget af vandet. Rødder fra kraftige buske og træer skal imidlertid undgås, da de kan skade nedsivningsbrønden og stoppe hullerne til, så vandet har sværere ved at sive ud. 2.5 Begrænsninger for anvendelsen I tabel 2.2 er nedsivningsbrønde vurderet i forhold til en række lokale faktorer, som kan begrænse, ændre eller påvirke anlæggets udførelse og drift. Faktor Grundvand Jordbundsforhold Pladsforhold/arealkrav Forurening i jorden Påvirkning af anvendelse Grundvandet skal ligge minimum 1 m under nedsivningsbrøndens bund for at nedsivningen fungerer. Hvis jorden indeholder for meget ler, er vandet meget lang tid om at sive ned. Nedsivningsbrønden skal derfor være større for at kunne magasinere mere vand. Kræver ikke meget plads Der må ikke anlægges nedsivningsbrønde i forurenet jord. Der er risiko for, at forureningen siver med ned i grundvandet. En stor del af Aarhus by er områdeklassificeret, dvs. jorden vurderes at være lettere forurenet. Forureningen ligger typisk i de øvre jordlag og består af komponenter, som er bundet hårdt til jorden. Nedsivning kan afhængig af den konkrete forurening være en mulighed f.eks. hvis nedsivning først sker under de forurenede jordlag. Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Regnvand kan indeholde forurenende stoffer, som kan afsættes i jorden, når regnvandet nedsives. Der kan dermed ske en ophobning af forurenende stoffer i jorden, hvilket kan betyde, at der skal tages særlige forholdsregler ved efterfølgende håndtering af jorden. Tabel 2.2 Oversigt over forhold, der kan påvirke eller begrænse anvendelsen af nedsivningsbrønde. Ref. Nedsivningsbrønde / ver. 01 af

10 3. ANLÆGSDELE Nedsivningsbrønde består af: Tagnedløbsbrønd eller andet sandfang Brønd med huller i sider og bund enten af beton eller plast. Fiberdug indvendig i brønde Grus- og stenlag rundt om hele nedsivningsbrønden Fundering af nedsivningsbrønden på grus/sten og med fiberdug. Betonringene skal evt. funderes på en betonfod. Terræn Nedsivningsbrønde skal placeres, så nedsivningen ikke skader bygninger, og så jorden omkring nedsivningsbrønden ikke belastes med regn fra andre flader. Jordoverfladen bør falde væk fra bygninger, og nedsivningsbrønden bør ikke placeres i lavninger. Nedsivningsbrønde skal placeres, så afstande til bygningers fundamenter mv. overholdes, jf. afsnittet om Krav fra myndigheder. Nedsivningsbrønden skal være udført af materialer, der kan klare belastningen fra aktiviteter på jordoverfladen. Dette er især vigtigt, hvis nedsivningsbrøndene ligger i et område med trafik. Sandfang Der skal etableres en sandfangsbrønd inden regnvandet løber ind i nedsivningsbrønden. Sandfangsbrønden skal fjerne bundfældeligt materiale fra regnvandet. Det er en god idé at afslutte tagnedløbsrøret lidt over terræn og anbringe et grovfilter i afløbsrørets muffe, som vandet passerer inden det løber ned i nedløbsbrønden med sandfang, jf. figur 3.1. Flere oplysninger om sandfangsbrønde kan ses i metodebeskrivelsen om Sandfangsbrønde. 6 Ref. Nedsivningsbrønde / ver. 01 af

11 Figur 3.1 Grovfilter på tagnedløb. (Foto: Kaj Vestergaard) Tilløbsrør Tilløbet til nedløbsbrønden/sandfanget skal ligge 0,75 cm under jorden for at være sikret mod frost og med et fald på 10. Diameteren af røret skal være mindst 110 mm. Nedsivningsbrønde Nedsivningsbrønde kan være betonbrønde opbygget af betonringe med huller i siderne f.eks. med en diameter på 1 2,5 m og en højde på 2 4 m. Der findes også nedsivningsbrønde udført af plast med en diameter på 60 cm. Nedsivningsbrønden opbygges af moduler op til en højde på ca. 1,8 m og er især anvendelige ved nedsivning fra mindre bygninger og parcelhuse. Som tommelfingerregel bør nedsivningsbrønden dimensioneres, så den bliver halvt tømt i løbet af 24 timer efter et regnvejr, så der er plads til vand fra nye regnskyl. Nedsivningsbrøndene skal afsluttes med et dæksel, så det er nemt at komme til at kontrollere og rense bunden og indløbet. Dækslet skal være aflåst eller sikret, så det ikke kan åbnes uden nøgle eller specialværktøj. Nedsivningsbrønde skal graves ned i et hul med en diameter, der er ca. dobbelt så stor som brøndens diameter. Mellem brøndens sider og udgravningen fyldes med grus, der kan lede vandet væk. Ref. Nedsivningsbrønde / ver. 01 af

12 Fiberdug For at forhindre fine partikler i at trænge ud i den omgivende jord og stoppe den til, kan nedsivningsbrønden fores med en fiberdug i bunden. Fiberdugen skal lægges indvendigt i nedsivningsbrønden så den nemt kan rengøres og udskiftes, hvis den stopper helt til. Der lægges også fiberdug uden for brønden mellem gruslaget og jorden på stedet. Overløb Der kan etableres et overløb fra nedsivningsbrønden gennem et rør eller ved at vandet løber ud i toppen af nedsivningsbrønden og ud over f.eks. en ru overflade til regnbede, render mv. Hvis der etableres overløb til kloak, anbefales der etableret en kontraklap, så der ikke kan stuve regnvand tilbage i nedsivningsbrønden. 8 Ref. Nedsivningsbrønde / ver. 01 af

13 4. DIMENSIONERING 4.1 Nedsivningstest Udsivning fra en nedsivningsbrønd afhænger i høj grad af jordbunden. Der skal derfor udføres en nedsivningstest på det sted, hvor nedsivningsbrønden skal etableres. Ved nedsivningstesten bestemmes jordens nedsivningsevne, dvs. hvor hurtigt vandet kan sive væk i den pågældende jord. I tabel 4.1 er vist eksempler på nedsivningsevne i forskellige jordtyper. Nedsivningsevnen bør ideelt ligge mellem 5 x 10-3 og 5 x 10-6 m/s. Hvis nedsivningsevnen er større end 10-2 m/s løber vandet for hurtigt gennem jordlagene uden at blive renset. Hvis nedsivningsevnen er mindre end 10-6 m/s, kan vandet ikke løbe hurtigt nok væk fra nedsivningsbrønden. Jordtype Kornstørrelse Nedsivningsevne K Værdi ved beregning K µm m/s m/s Grus Sand Silt Blåler (uden sprækker) 0-2 < Moræneler Tabel 4.1 Nedsivningsevne i forskellige jordtyper. Nedsivningsevnen er også afhængig af, om jorden har et højt eller lavt antal sprækker eller rod/ormegange. Dvs. at en leret jord godt kan have en forholdsvis høj nedsivningsevne, hvis der er mange sprækker eller gange efter rødder eller orme. Nedsivningstesten udføres på følgende måde: Prøvehul Der udgraves mindst 2 prøvehuller i området, hvor faskinen skal etableres. Hullerne skal være mindst 0,25 m x 0,25 m og mindst 0,3 m dybe. Hullerne skal ligge mindst 5 m fra hinanden. Ref. Nedsivningsbrønde / ver. 01 af

14 Figur 4.1 Skitse af prøvehul til bestemmelse af jordens nedsivningsevne Vandmætning af jorden Før nedsivningstesten kan gennemføres, skal jorden være vandmættet. I bunden af hullet lægges ca. 5 cm grus. Derefter fyldes der vand i hullet, så der står mindst 0,2 m over gruslaget. Hullet holdes derefter fyldt i ca. 30 min. Vandtilførslen afbrydes, og vandets synkehastighed måles. Hvis vandspejlet synker mindre end 0,2 m på 15 min., kan vandmætningen afsluttes, og nedsivningsprøven kan gennemføres. Hvis vandspejlet synker mere end 0,2 m på 15 min., skal vandmætningen fortsætte, indtil synkehastigheden er næsten konstant. Måling af nedsivningsevnen Vandniveauet i hullet justeres, så det står 0,15 m over gruset i bunden. Der lægges en retskinne over hullet, og herfra måles nedstik til vandoverfladen. Nu bestemmes, hvor langt vandet synker på f.eks. 10 min. Derefter omregnes synkehastigheden til m/s. Synkehastigheden i m/s er jordens nedsivningsevne, K. Den mindste værdi af de målte nedsivningsevner skal anvendes ved dimensionering af nedsivningsbrønden. Eksempel Nedsivningstesten har vist, at vandet synker 50 mm på 10 min. Nedsivningsevnen K i m/s bliver derfor: 50 mm /(10 min x 60 sek/min) = 0,0833 mm/s = 8,3 x10-5 m/s. 10 Ref. Nedsivningsbrønde / ver. 01 af

15 Som supplement til eller til underbygning af resultaterne fra nedsivningstesten kan jordtypen vurderes ved at føle på jorden. Jord opdeles efter kornstørrelser i ler, sand og en mellemting silt. Jordarternes indhold af ler, sand og silt inddeler jorden i jordbundsklasser, som vist i tabel 4.2. Jordtype Jordbundsnummer (JB) Ler < 2μm Silt 2-20 μm Finsand μm Sand i alt μm Grovsandet jord Finsandet jord Grov lerbl. sandjord Fin lerbl. sandjord Grov sandbl. lerjord Fin sandbl. lerjord Lerjord Svær lerjord Meget svær lerjord Siltjord Tabel Kornstørrelse og procentvise forekomst i de respektive jordbundsklasser Nedenstående feltmetoder kan bruges til at indkredse jordbundsnummeret. Figur 4.2 viser, hvordan test A og B udføres. Figur 4.2 Udførelse af Test A og B til at bestemme jordtyper. A Udrulningstest En test som er god til at bestemme indholdet af ler. Man ruller den fugtige jord til en pølse mellem håndfladerne. Herefter ruller man ud mellem fingrene til den længst mulige pølse, før den brækker af. Ref. Nedsivningsbrønde / ver. 01 af

16 JB-nummer Udrulningstest 1-2 Prøven kan ikke udrulles, brækker ved forsøg herpå 3-4 Prøven kan ikke udrulles til ½ blyantstykkelse (3 mm), prøven revner og brækker 5-6 Prøven kan med besvær udrulles til ½ blyantstykkelse, men har stor tendens til at revne og brække 7 Prøven kan uden større besvær udrulles til ½ blyantstykkelse, da den kun udviser svag tendens til at revne eller brække 8-9 Prøven udrulles let til ½ blyantstykkelse, og vil ofte kunne formes til en tyk fingerring Tabel 4.3 Udrulningstest. B Test af jordens evne til at bevare former Indikation af lerindholdet: Man tager en håndfuld jord op i hænderne og presser jorden sammen i hånden. Hvis jorden holder sammen og forbliver i den form, som man har presset den ind i, kaster man den fra hånd til hånd for at teste styrken af den dannede form. Jo bedre formen forbliver som den er, desto højere lerindhold. Indikation af sandindholdet: Jo højere sandindholdet er, desto dårligere er jordens evne til at bevare sin form. En sandjord med JB-nummer 1-2 har svært ved at bevare nogen form. C Test af hvordan jorden føles Indikation af siltindhold: Hvis jorden er en siltjord uden sand, føles prøven som fløjl eller silke (hvis våd) eller talkum (hvis tør). Indikation af sandindhold: Hvor indholdet af ler, silt og sand er næsten ens vil en lufttør jord, der er presset sammen til en klump i hånden kunne tåle at blive holdt forsigtigt mellem to fingre. Hvor indholdet af sand er over 95 % kan der ikke dannes en sammenhængende klump af fugtig jord. Hvor sandindholdet er omkring 50 % vil man høre en knasende lyd ved at gnide lidt af jorden mellem fingrene nær øret. Et lavt sandindhold (under %) kan erfares ved at gnide lidt jord ud med vand i håndfladen. Det er da muligt at mærke selv små mængder sand. 4.2 Nedsivningsbrøndens størrelse I en nedsivningsbrønd siver vandet ud både gennem sider og bund, da det er nemt at komme til at rense brønden i bunden. I figur 4.3 er vist beregningsformler for dimensionering af en nedsivningsbrønd og i figur er vist det nødvendige forsinkelsesvolumen, når brønden dimensioneres for overløb hvert andet hhv. hvert femte år. 12 Ref. Nedsivningsbrønde / ver. 01 af

17 Figur 4.3 Beregningsformler for dimensionering af nedsivningsbrønde. D (m) = diameteren af nedsivningsbrønden h (m) = højden af nedsivningsbrønden, hvor der sker udsivning K (m/s) = jordens nedsivningsevne A r (m 2 ) = areal, som afvander til nedsivningsbrønden V (m 3 ) = volumen af nedsivningsbrønd v F (m) = specifikt magasinvolumen i nedsivningsbrønd (v f = V/A) a F (m/s) = afløbstal fra nedsivningsbrønden Φ = hulrumsprocenten. For infiltrationsbrønde er den 1 t t = tømmetiden for nedsivningsbrønden Ref. Nedsivningsbrønde / ver. 01 af

18 Forsinkelsesvolumen [m3 pr. befæstet ha] 1200 Overløb hvert andet år med sikkerhedsfaktor Afløbskapacitet Q [l/s pr. befæstet ha] Figur 4.4 Nødvendigt volumen af nedsivningsbrønd, beregnet ud fra afløbskapaciteten og med forventet overløb hvert andet år. Figur 4.5 Nødvendigt volumen af nedsivningsbrønd, beregnet ud fra afløbskapaciteten og med forventet overløb hvert femte år. 14 Ref. Nedsivningsbrønde / ver. 01 af

19 Metode Højden og diameteren af nedsivningsbrønden besluttes. Afløbskapaciteten beregnes som Q a = a F x m 2 /ha x l/m 3 Det nødvendige forsinkelsesvolumen aflæses af grafen og omregnes til aktuelt volumen: V = v F x A r Det kontrolleres, om det aflæste forsinkelsesvolumen svarer til nedsivningsbrøndens volumen. Hvis det ikke er tilfældet vurderes en ny højde og diameter af nedsivningsbrønden, indtil det aflæste forsinkelsesvolumen svarer til nedsivningsbrøndens volumen. Eksempel Der skal dimensioneres en nedsivningsbrønd til et parcelhus. Tagareal: A = 140 m 2 Jordens nedsivningsevne: K = 1 x10-5 m/s Der gættes på følgende diameter og højde af nedsivningsbrønden Diameter af brønd: D = 2,0 m Højde af brønd, hvor der sker udsivning gennem siderne = 2,5 m Volumen = ( x D 2 x h) / 4 = (3,14 x 2,0 2 x 2,5) / 4 = 7,9 m 3 Først beregnes afløbskapaciteten: Q a = ( x K x D x (D/4 + h/2) x m 2 /ha x l/m 3 ) / A r = (3,14 x 10-5 m/s x 2m x (2m/4 + 2,5m/2) x m 2 /ha x l/m 3 )/140 m 2 = 7,85 l/s pr. befæstet ha. På figur 4.4 aflæses det specifikke forsinkelsesvolumen til: 430 m 3 pr. befæstet ha. Forsinkelsesvolumenet beregnes derefter til: (430 m 3 /ha x 140 m 2 )/ m 2 /ha = 6,0 m 3. Da det beregnede forsinkelsesvolumen er mindre end nedsivningsbrøndens volumen er dimensioneringen færdig. Tømmetid: 1 / (10-5 x(1/2,5 + 2/2)) = 20 timer Nedsivningsbrøndens samlede højde med kegle mv. er ca. 1 m højere end den højde, hvor der sker udsivning fra. Ref. Nedsivningsbrønde / ver. 01 af

20 Hvis der skal nedsives vand fra større arealer, placeres der flere nedsivningsbrønde f.eks. ved hvert tagnedløb. I tabel 4.4 er vist størrelsen og antallet af nedsivningsbrønde til nedsivning af tagvand fra henholdsvis et parcelhus med et tagareal på 140 m 2, en boligejendom med et tagareal på m 2 og en kontorbygning med et tagareal på m 2. Antallet af nedsivningsbrønde er beregnet for en sand/silt jord med nedsivningsevne K = 1 x 10-5 m/s. Tagareal m 2 Tabel 4.4 Q a l/s pr. ha Volumen m 3 Diameter m Højde m Antal brønde 140 7,9 7,9 2,0 2, ,9 74 2,5 2, , ,5 2,5 14 Nedsivningsbrønde til nedsivning af tagvand fra forskellige tagarealer. Nedsivningsevne 10-5 m/s. 16 Ref. Nedsivningsbrønde / ver. 01 af

21 5. DRIFT OG VEDLIGEHOLD Aktiviteter for drift og vedligehold af nedsivningsbrønde er vist nedenfor. Aktivitet Hyppighed Jævnligt Rense tagrender Årligt Feje og renholde befæstede arealer, der har afløb til nedsivningsbrønden Oprense nedløbsbrønde og sandfangsbrønd foran nedsivningsbrønden Inspektion af nedsivningsbrønd og tjek af fiberdug 6-12 gange årligt Årligt Årligt Efter behov Udskifte fiberdug, hvis den er stoppet til Når nødvendigt Tabel 5.1 Tjek og evt. beskær rødder, der tilstopper nedsivningsbrønden Drift og vedligehold af nedsivningsbrønde. Når nødvendigt Vedligeholdelsen af nedsivningsbrønde afhænger meget af, om sand/ler, blade mv. bliver fjernet, inden vandet løber til nedsivningsbrønden. Regelmæssig rensning af tagrender, fejning af befæstede arealer og tømning af sandfang vil forbedre driften og forlænge levetiden af nedsivningsbrønden. Ref. Nedsivningsbrønde / ver. 01 af

22 6. ØKONOMI Tabel 6.1 viser overslag over anlægsudgifter, udgifter til drift og vedligehold samt en samlet årlig udgift set over hele anlæggets levetid. Alle priser er angivet i prisniveau 2011 og er ekskl. moms. Udgifterne er beregnet for nedsivningsbrønde fra 3 forskellige arealer: Parcelhus med tagareal på 140 m 2 Boligejendom med tagareal på m 2 Kontorbygning med tagareal på m 2 Til drift og vedligehold er der regnet med en timepris på 325 kr., og der er i alle priser regnet med, at montering, drift og vedligehold foretages af eksterne folk. Vedligehold kan også foretages af ejeren eller af viceværter, så driftsudgifterne minimeres. For især de mindre anlæg til parcelhuse kan ejeren i de fleste tilfælde selv nedgrave nedsivningsbrønden, så driftsudgifterne bliver minimale. En autoriseret kloakmester skal dog stadig udføre af- og tilkobling til et eksisterende kloaksystem. Parcelhus Boligejendom Kontorbygning Anlægsudgifter i alt kr Heraf materialer kr. Heraf montering kr Driftsudgifter kr. pr. år Årlig udgift kr. pr. år - levetid 25 år Tabel 6.1 Overslag over anlægs- og driftsudgifter til nedsivningsbrønde (prisniveau 2011). 18 Ref. Nedsivningsbrønde / ver. 01 af

23 7. REFERENCER /1/ Nedsivning af regnvand i Faskiner. Vejledning i projektering, dimensionering, udførelse og drift af faskiner. Rørcenteranvisning 009. Juni /2/ Nedsivning af regnvand dimensionering. Skrift 25. IDA Spildevandskomiteen /3/ The SUDS Manual. CIRIA /4/ Green & Blue Products. Ref. Nedsivningsbrønde / ver. 01 af

Københavns Kommune. Nedsivningsbrønde

Københavns Kommune. Nedsivningsbrønde Københavns Kommune Nedsivningsbrønde December 2011 Københavns Kommune Nedsivningsbrønde December 2011 Ref.: Nedsivningsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Vejledning Sådan laver du en faskine

Vejledning Sådan laver du en faskine Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand

Læs mere

Vejledning i at lave en faskine.

Vejledning i at lave en faskine. Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Teknik og Miljø Vejledning 8 Retningslinjer for udførelse af faskiner Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask Design: Teknik og Miljø/NFN

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

Københavns Kommune. Olieudskillere

Københavns Kommune. Olieudskillere Københavns Kommune Olieudskillere December 2011 Københavns Kommune Olieudskillere December 2011 Ref.: Olieudskillere Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede

Læs mere

Københavns Kommunes LAR-håndbog

Københavns Kommunes LAR-håndbog Københavns Kommunes LAR-håndbog Jan Burgdorf Nielsen Dag- och dräneringsvatten, 19-20 oktober 2011 konferens på SLU Alnarp Københavns Kommunes LAR-håndbog Historie Skybrud og LAR Hvor kan LAR anvendes?

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Københavns Kommune. Faskiner

Københavns Kommune. Faskiner Københavns Kommune Faskiner Juni 2009 Københavns Kommune Faskiner Juni 2009 Ref.: Faskiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus Kommune. Faskiner. Oktober 2011. Ref.: Faskiner. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Faskiner. Oktober 2011. Ref.: Faskiner. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Faskiner Oktober 2011 Ref.: Faskiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra myndigheder 5

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Københavns Kommune. Faskiner

Københavns Kommune. Faskiner Københavns Kommune Faskiner December 2011 Københavns Kommune Faskiner December 2011 Ref.: Faskiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf.

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf. Rudersdal Kommune Retningslinjer for udførelse af faskiner April 2011 Rudersdal Kommune Natur og Miljø Øverødvej 2 2840 Holte Tlf.: 4611 0000 Tekstudkast og fotos Teknologisk institut Tegninger Claus Riis

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Vejledning 3 Vejledning 8

Vejledning 3 Vejledning 8 Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner

Læs mere

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2014 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Københavns Kommune. Drosling af afløb

Københavns Kommune. Drosling af afløb Københavns Kommune Drosling af afløb December 2011 Københavns Kommune Drosling af afløb December 2011 Ref.: Drosling af afløb Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand

Læs mere

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 2 Danmark har de seneste år været udsat for flere og flere kraftige regnskyl. Ved store skybrud kan kloaksystemet ikke

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Faskiner. LAR-metodekatalog

Faskiner. LAR-metodekatalog Faskiner LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 6 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 6 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 7 2.3 RENSEEFFEKT... 8 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...

Læs mere

Lukkede bassiner. LAR-metodekatalog

Lukkede bassiner. LAR-metodekatalog Lukkede bassiner LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPB YGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 5 2.3 RENSEEFFEKT... 5 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive

Læs mere

Nedsivning på græsarealer

Nedsivning på græsarealer Aarhus Kommune Nedsivning på græsarealer Oktober 2011 Ref Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning og funktion

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive

Læs mere

Aarhus Kommune. Regnbede. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Regnbede. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Regnbede Oktober 2011 Ref. Regnbede Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning og funktion 4 2.2 Krav fra myndigheder 6 2.3

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks.

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. faskine) Center for Teknik & Miljø September 2016 Indhold Introduktion... 2

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

DDER. spildevand LAR I MIN HAVE TRIN FOR TRIN GUIDE TIL FORSKELLIGE MINDRE LAR-ANLÆG I PRIVATE HAVER

DDER. spildevand LAR I MIN HAVE TRIN FOR TRIN GUIDE TIL FORSKELLIGE MINDRE LAR-ANLÆG I PRIVATE HAVER DDER spildevand DDER spildevand LAR I MIN HAVE TRIN FOR TRIN GUIDE TIL FORSKELLIGE MINDRE LAR-ANLÆG I PRIVATE HAVER LAR I MIN HAVE - trin for trin guide til forskellige mindre LAR-anlæg i private haver

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi

Læs mere

Nedsivning på græs-arealer

Nedsivning på græs-arealer -- Københavns Kommune Nedsivning på græs-arealer December 2011 Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer December 2011 Ref.: Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm

Læs mere

Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner

Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner EXPO-NET Danmark A/S Phone: +45 98 92 21 22 Georg Jensens Vej 5 Fax: +45 98 92 41 89 DK-9800 Hjørring E-mail: plast@expo-net.dk Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner Kære Greenkeeper! Alle kan sikkert

Læs mere

Aarhus Kommune. Olieudskillere. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Olieudskillere. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Olieudskillere Oktober 2011 Ref. Olieudskillere Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra myndigheder

Læs mere

Vejledning i test af nedsivningsevne

Vejledning i test af nedsivningsevne Vejledning i test af nedsivningsevne Etablering af nedsivningsanlæg i haver Hvis du ønsker at nedsive dit regnvand i din have, kan du selv beregne, hvor stort dit nedsivningsanlæg skal være, og hvordan

Læs mere

Københavns Kommune. Tørre bassiner

Københavns Kommune. Tørre bassiner Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Ref.: Tørre bassiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner Udarbejdet direkte fra Teknologisk Instituts Retningslinier for udførelse af faskiner Forsideillustration

Læs mere

Københavns Kommune. Sandfang

Københavns Kommune. Sandfang Københavns Kommune Sandfang December 2011 Københavns Kommune Sandfang December 2011 Ref.: Sandfang Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU-Life, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Separatkloakering i Arrild Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Velkomst og præsentation Tønder Forsyning A/S: Jacob Riis Bols (projektleder) Bo Ludvigsen (direktør) evt. spørgsmål som ikke vedrører separatkloakeringen

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. Ansøgningsskema:

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. Ansøgningsskema: RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER Ansøgningsskema: Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg til tag og overfladevand Center for Teknik & Miljø maj 2017 Indhold

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør vi bl.a.

Læs mere

Nedsivning på græsarealer

Nedsivning på græsarealer -- Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer Juni 2009 Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer Juni 2009 Ref Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Vandafstrømning på vejen Formål: Hvordan forsinker man vandet der hvor det rammer? Her skal I styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

udenomsarealer afledning af regnvand

udenomsarealer afledning af regnvand LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan

Læs mere

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner Teknik- og Miljøafdeling Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner August 2007 Side 1 Indhold: 1. Indledning. Nedsivning af regnvand er en god idé. Hvad er en faskine? 2. Gældende lovgivning og

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Aarhus Kommune. Opstuvning på terræn. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Opstuvning på terræn. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Opstuvning på terræn Oktober 2011 Ref Opstuvning på terræn Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning og funktion 4 2.2 Krav

Læs mere

Aarhus Kommune. Lukkede bassiner. Oktober 2011. Ref.: Lukkede bassiner. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Lukkede bassiner. Oktober 2011. Ref.: Lukkede bassiner. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Lukkede bassiner Oktober 2011 Ref.: Lukkede bassiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra

Læs mere

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Baggrund: De to boldbaner ved Multihuset i Rødvig har alvorlige problemer med afvandingen. Da Multihuset på Vemmetoftevej 5 blev bygget, blev al overskudsjord med

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del

Læs mere

Nedsivning på græsarealer LAR-metodekatalog

Nedsivning på græsarealer LAR-metodekatalog Nedsivning på græsarealer LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 5 2.3 RENSEEFFEKT... 6 2.4 LANDSKAB

Læs mere

Aarhus Kommune. Filtre. Oktober 2011. Ref.: Filtre. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Filtre. Oktober 2011. Ref.: Filtre. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Filtre Oktober 2011 Ref.: Filtre Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning og funktion 4 2.2 Krav fra myndigheder 7 2.3

Læs mere

Aarhus Kommune. Sandfangsbrønde. Oktober Ref.: Sandfangsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Sandfangsbrønde. Oktober Ref.: Sandfangsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Sandfangsbrønde Oktober 2011 Ref.: Sandfangsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra

Læs mere

Københavns Kommune. Opstuvning på terræn

Københavns Kommune. Opstuvning på terræn Københavns Kommune Opstuvning på terræn Juni 2009 Københavns Kommune Opstuvning på terræn Juni 2009 Ref Opstuvning på terræn Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU

Læs mere

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR Lokal Afledning af Regnvand, eller Lokal

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af overfladevand i Frederiksberg Kommune

Retningslinjer for nedsivning af overfladevand i Frederiksberg Kommune Retningslinjer for nedsivning af overfladevand i Frederiksberg Kommune Formålet med udarbejde retningslinjer for nedsivning af overfladevand er, at sikre ensartede ansøgninger, hvor sagen er fuldt belyst,

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Drift Lokal og vedligeholdelse

Drift Lokal og vedligeholdelse Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering

Læs mere

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling LAR i en ny bydel Dahlsvej i Odense Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling Bæredygtig byggemodning på bar mark 18 ha ~ Ca. 78 parceller og 4 storparceller. Lokalplan Dahlsvej Regnvand håndteres

Læs mere

Sandfangsbrønde. LAR-metodekatalog

Sandfangsbrønde. LAR-metodekatalog Sandfangsbrønde LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 6 2.3 RENSEEFFEKT... 6 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...

Læs mere

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD NOTAT Projekt : AAB afdeling 50 Helhedsplan Kundenavn : Arbejdernes Andels Boligforening Emne : NOTAT VEDR. IMPLEMENTERING AF LAR I PROJEKT AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD Til : Lisbeth Dam Larsen Fra :

Læs mere

Regnvandstunnel. Installations- og driftsvejledning

Regnvandstunnel. Installations- og driftsvejledning Installations- og driftsvejledning Sortiment Varenummer Produkt 230010 Oldebjerg regnvandstunnel 300 l. 231004 Endeplade 2 stk. 19181280 Samlepinde til regnvandstunnel 6 stk. Udluftning ø110mm Inspektionslåg

Læs mere

Leca faskiner er fuldstændig sikre over for rotter, mus og andre skadedyr. Dyrene kan hverken leve eller lave gange i løse Leca letklinker.

Leca faskiner er fuldstændig sikre over for rotter, mus og andre skadedyr. Dyrene kan hverken leve eller lave gange i løse Leca letklinker. 15/12/2017 FASKINER Håndtering af regnvand er en stigende udfordring i Danmark, hvor store mængder af nedbør har overbelastet kloaksystemerne de seneste par år. En faskine baseret på Leca letklinker, kan

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI - AFVANDING GRØFTER OG RABATTER BILAG 7.6 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Anvendelse og afledning af

Anvendelse og afledning af Anvendelse og afledning af Undervisningsministeriet. 14-01-2014. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær. Materialet kan frit kopieres

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Københavns Kommune. Filtre

Københavns Kommune. Filtre Københavns Kommune Filtre December2011 Københavns Kommune Filtre December2011 Ref.: Filtre Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Metoder til at slippe af med eller bruge regnvandet

Metoder til at slippe af med eller bruge regnvandet Metoder til at slippe af med eller bruge regnvandet Niels LützenLandskabsarkitekter MDL PLR Vimmelskaftet 42 A 1162 Kbh. KT: 33 11 66 73 M: 21 69 12 73 Lokal Afledning af Regnvand, forkortet LAR består

Læs mere

Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11

Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11 HOFOR Hovedstadsområdets Forsyningsselskab Ørestads Boulevard 35 DK-2300 København S. Vedr.: Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11 Revideret iht. aftale

Læs mere

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015 Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Københavns Kommune. Tørre bassiner

Københavns Kommune. Tørre bassiner Københavns Kommune Tørre bassiner December 2011 Københavns Kommune Tørre bassiner December 2011 Ref.: Tørre bassiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon

Læs mere

Regnvandsanlæg Krav til afløbsinstallationerne

Regnvandsanlæg Krav til afløbsinstallationerne Regnvandsanlæg Krav til afløbsinstallationerne Inge Faldager,, 1 Afløbsinstallationerne Filtre i jord Tanke i jord Ledninger i jord Overløb Sikring mod tilbagestrømning 2 Filtre 3 Filtre Der skal anvendes

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3.

Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3. Indholdsfortegnelse Tillæg nr. 2 3 Lovgrundlag 4 Plangrundlag 5 Fordebat 7 Spildevandsanlæg 8 Miljømæssige konsekvenser 12 Økonomi 17 Miljø- og servicemål 18 Tidsplan 20 Berørte matrikler og arealbehov

Læs mere

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog Fravalg af LAR-metoden nedsivning LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. FORHOLD HVOR REGNVAND IKKE KAN NEDSIVES LOKALT... 3 2.1 GRUNDVANDSSPEJLET STÅR HØJT... 3 2.2 ØVERSTE LAG ER LER...

Læs mere

A/B VILHELM THOMSENS ALLÉ VALBY RENOVERING AF GÅRDANLÆG MED LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR

A/B VILHELM THOMSENS ALLÉ VALBY RENOVERING AF GÅRDANLÆG MED LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR Rundgården Foto: Lars Thorsen A/B VILHELM THOMSENS ALLÉ VALBY RENOVERING AF GÅRDANLÆG MED LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR PROJEKTBESKRIVELSE Kinnekullerender fører vandet fra tagnedløb til de permeable

Læs mere

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5 Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING

REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING LAR - en berigelse udearealerne! Marie Thing landskabsarkitekt Partner i Thing & brandt landskab aps for udfordiring for ro for leg frodighed OSLO - fornebu Vand byder

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Vandgennemtrængelige belægninger

Vandgennemtrængelige belægninger Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større

Læs mere

Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby

Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til udledning af overfladevand (tagvand, vejvand og vand fra øvrige befæstede arealer), jf. 28 i lovbekendtgørelse

Læs mere

Golfbaner, dræning og afvanding

Golfbaner, dræning og afvanding Golfbaner, dræning og afvanding Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg 1 Copyright december 2014 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Københavns Kommune. Opstuvning på terræn

Københavns Kommune. Opstuvning på terræn Københavns Kommune Opstuvning på terræn December 2011 Københavns Kommune Opstuvning på terræn December 2011 Ref.: Opstuvning på terræn Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab

Læs mere