Kompetencecenter for Interaktive rum, Sundheds-it og Software. ÅRSRAPPORT for perioden

Transkript

1 Kompetencecenter for Interaktive rum, Sundheds-it og Software ÅRSRAPPORT for perioden

2 1 Executive Summary ISIS Katrinebjerg Baggrund, formål og indhold Organisering Styregruppe Projektledelse Status Opsummering Etablering af ISIS projektkoncept Krav til samarbejdsprojekter Aktiv matchmaking Igangsatte samarbejdsprojekter Andre samarbejdsformer offentligt/privat Forskere som konsulenter Inddragelse af studerende Vært for samarbejdsprojekter Alexandras Instituttets Projekthotel Forskeruddannelse Formidlingsaktiviteter Hjemmesider Brochure-materiale Præsentationer Besøg Udstillinger Profilering i fag- og dagblade SummIT Faglige netværk Faglige workshops Publikationer Overordnet regnskab/økonomi Budget for igangsatte initiativer Budget fordelt på parter Budget fordelt på finansår Budget fordelt på bevillingsgivere Regnskabsoversigt Planer for Center for Interaktive Rum Om Center for Interaktive Rum Formål Ledelse Rådgivningspanel Medarbejdere Formidling og samarbejde med eksterne parter Initiativ omkring digitalt byggeri Projektoversigt ISIS-projekter Relaterede projekter

3 6.3 #112: ibib - Fremtidens Hybride Bibliotek Aktiviteter og progression: Resultater samt mulig udnyttelse: #110: iskole Interaktive Skolerum Software og konceptudvikling Workshopafholdelse Prototypeudarbejdelse Forskningsstudier af projektarbejde i skolen og skolens rum Evaluering af iskole-projektet ultimo Planer for #111: ihome Aesthetic interaction Aktiviteter Resultater Forventede aktiviteter og resultater #111: ihome Connected interactive surfaces for home- and community use, and context aware computing for the home Aktiviteter Resultater Forventede aktiviteter og resultater Evaluering af 1. års delmål Nye områder Forventninger til 2. års delmål #120: Vurdering af visualiseringsmetoder Status for etablering af nye projekter #122: Mobil leg og læring #124: Det interaktive børnebibliotek Præsentationer Publikationer Tidsskriftsartikler Peer-review konference-artikler Workshop-artikler Arbejdspapirer Center for Pervasive Healthcare Om Center for Pervasive Healthcare Formål Ledelse Rådgivningspanel Medarbejdere Resultater Ændrede planer Projektoversigt ISIS-projekter Relaterede projekter #103: Behandling af diabetiske fodsår i hjemmet Status Resultater Planer Ændringer #107: Det Interaktive Hospital Status Resultater

4 7.4.3 Planer Ændringer #108: Klinisk Ræsonnement Status Resultater Planer #117: Design af brugergrænseflader for små håndholdte, mobile enheder Status og Planer Resultater #118: Forståelig it i sundhedsvæsnet Status og resultater Planer Ændringer Relaterede projekter Context Awareness på et Hospital Studie af udvikling samt implementering af EPJ i Århus Amt Activity Based Computing (ABC) Framework TMBP Telemedicinsk blodtryksmåling Status for etablering af nye projekter i Center for Pervasive Healthcare Publikationer Peer-reviewed konference-artikler Peer-reviewed Workshop-artikler Arbejdspapirer Software Om SW-området Formål Ledelse Medarbejdere Projektoversigt ISIS-projekter Relaterede projekter #101: Varians i Java Beskrivelse Status #102: EPJ-softwarearkitekturer Beskrivelse Status #104: OO SW i hjemmets digitale infrastruktur Beskrivelse Status #105: Enabling Pervasive Computing in Reality (EPCiR) Beskrivelse Status #106: Arkitekturer for kommunikation mellem mobile og stationære enheder (LIWAS) Beskrivelse Status #113: Using OOVM in B&O Speakers Beskrivelse

5 8.8.2 Status #114: GoalRef Forprojekt Beskrivelse Status #115: Object-Oriented Software Safety (OOSafety) Beskrivelse Status Relaterede projekter Gbeta Integration af BETA med Eclipse Interoperabilitet mellem objekt-orienterede sprog JEPES Knight Octopus Pervasive Object Model Project (POMP) Status for etablering af nye projekter inden for SW-området Publikationer Bilag 1: Bilag 2: ISIS Katrinebjerg økonomioversigter (fortrolig - kun til bevillingsgivere) Regnskabsudskrifter fra parterne i ISIS Katrinebjerg (fortrolig - kun til bevillingsgivere) 5

6 1 Executive Summary ISIS Katrinebjerg, der er et kompetencecenter etableret i regi af den jysk-fynske itsatsning, blev formelt åbnet af Helge Sander, Minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 28. oktober ISIS Katrinebjerg har til formål at skabe ny viden og nye løsninger inden for tre områder: interaktive rum, sundheds-it og software byggende på et tæt offentligt/privat forskningssamarbejde. Allerede nu kun godt et år inde i den 4-årige periode må ISIS Katrinebjerg siges at være en succes. Der er etableret i alt 17 samarbejdsprojekter med et samlet budget på over 56 mio. kr. hvoraf de offentlige midler fra stat, amt og kommune udgør 24 mio. kr. og virksomheders andel godt 26 mio. kr. Hertil kommer bidrag fra forskningsinstitutioner og andre offentlig institutioner f.eks. hospitaler på over 6 mio. kr. Budgettet for virksomhedernes bidrag overstiger således allerede på nuværende tidspunkt langt kravet på 15 mio. kr. i medfinansiering fra erhvervslivet. Dette er et synligt bevis på erhvervslivets store interesse og engagement i ISIS Katrinebjerg. Det overordnede tema for aktiviteterne i ISIS Katrinebjerg er Pervasive Computing, og projekterne spænder bredt fra fremtidens hospitaler, skoler og biblioteker til udvikling af sikkerhedskritisk software. Ud over etableringen af samarbejdsprojekter har ISIS Katrinebjerg i den forløbne periode været særdeles aktiv i forhold til formidling af centeret og de aktiviteter, der foregår i centeret. Formidlingstiltagene har spændt bredt fra hjemmesider og brochurer over en lang række besøg i centeret med projektpræsentationer samt deltagelse i faglige konferencer til et stort antal artikler i fag- og dagblade. I løbet af første halvår af 2004 forventer ISIS Katrinebjerg at igangsætte yderligere 5-8 samarbejdsprojekter for de resterende offentlige ISIS-midler, hvorved det samlede budget for ISIS Katrinebjerg forventes at komme til langt at overstige de budgetterede 65 mio. kr. 6

7 2 ISIS Katrinebjerg 2.1 Baggrund, formål og indhold ISIS Katrinebjerg blev formelt etableret i september 2002 som det største af de fire jysk-fynske kompetencecentre. Det overordnede formål med centrene er at skabe innovation på it-området i et tæt samspil mellem offentlig forskning og privat erhvervsliv. ISIS Katrinebjerg blev den 28. oktober 2002 åbnet af Helge Sander, Minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling. ISIS bidrager til kompetencecentrenes overordnede mål ved over en fireårig periode frem til udgangen af 2006, ved at skabe ny viden og nye løsninger på tre indsatsområder: interaktive rum, sundheds-it og software. Indsatsområderne er valgt ud fra to perspektiver. Dels bygger de på erhvervsmæssige styrker i Århusregionen, dels tager de udgangspunkt i en række forskningsmæssige kompetencer på internationalt niveau ved forskningsinstitutioner i Århus. Århusregionens IT-råd har en afgørende andel i udformningen af ISIS Katrinebjerg. IT-rådet, der har til opgave at skabe de bedst tænkelige vilkår for regionens udnyttelse af informationsteknologiens muligheder, har stået for det omfattende udredningsarbejde forud for valget af de tre ISIS-indsatsområder. IT-rådet nedsatte to tænketanke, der definerede rammerne for indsatsområderne interaktive rum og sundheds-it. Samtidig var det indlysende at pege på softwareudvikling som det sidste indsatsområde. Software er en af de væsentligste styrker i Århusregionen, både erhvervs- og forskningsmæssigt. Derfor er det naturligt at fokusere på softwareudvikling som et tværgående indsatsområde, der udvikler bagvedliggende teknologier blandt andet til interaktive rum og sundheds-it. Fysisk hører ISIS Katrinebjerg hjemme i IT-byen Katrinebjerg, der er Århus nye itbydel. Her har Aarhus Universitet placeret alle sine it-uddannelser og al sin it-forskning. Samtidig har en række avancerede it-virksomheder lokaliseret sig i bydelen, og desuden er man i færd med at etablere Danmarks første egentlige it-forskerpark. Itforskerparken, der i første fase bliver på over m 2, står klar til indflytning i Formelt hører ISIS Katrinebjerg under Alexandra Instituttet A/S. Instituttet er et forskningsaktieselskab, der fungerer som brobygger mellem it-forskning og erhvervsliv. Instituttets medlemsskare består af en lang række danske og udenlandske it- og industrivirksomheder, samt offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner. 7

8 Alexandra Instituttet råder over en unik kompetence, når det drejer sig om at etablere samarbejdsprojekter mellem forskning og erhvervsliv. Med en stor kontaktflade begge steder er Alexandra Instituttet mester i matchmaking og har siden etableringen i 1999 haft stor succes med tværgående innovationsprojekter, der både har forskningsmæssig tyngde og kommerciel relevans. 2.2 Organisering Som fastlagt i kontrakten med VTU fungerer Alexandra Instituttet som operatør/projektledelse for ISIS Katrinebjerg. Som illustreret på følgende figur er ISIS indlejret i Alexandra Instituttet som en enhed på linie med de øvrige indsatsområder i Alexandra: Alexandra Øvrige indsatsområder ISIS Katrinebjerg Styregruppe Projektledelse Interaktive bygninger, rum, og byrum Pervasive Healthcare Software Styregruppe Styregruppen har det overordnede ansvar for ISIS Katrinebjerg og de tre underliggende indsatsområder. Styregruppen definerer de overordnede rammer for de 3 faglige områder, herunder godkendelse af budgetter og projektforslag, samt overordnet styring af centret. Styregruppen er sammensat på følgende måde: - 3 repræsentanter fra Alexandra Instituttets bestyrelse; 2 repræsentanter for erhvervslivet og 1 repræsentant for uddannelsesinstitutionerne, - 1 repræsentant for Århus Kommune, - 1 repræsentant for Århus Amt, - 1 repræsentant udpeget af Videnskabsministeriet og - 3 repræsentanter fra interessenter udpeget af Århus Kommune, Århus Amt og Alexandra i fællesskab. 8

9 ISIS styregruppe består af: - Preben Mejer, TDC A/S (formand), - Johnny Thøgersen, CCI Europe A/S, - Erik Meineche Schmidt, Aarhus Universitet, - Elinor Bæk Thomsen, Erhvervsafdelingen, Århus Amt, - Peter Rasmussen, Erhvervsafdelingen, Århus Kommune, - Anders Heick, Novo Nordisk IT A/S, - Morten Kyng, Aarhus Universitet, - Erik Reeh, Danfoss A/S og - Lars Qvortrup, Syddansk Universitet. På grund af jobskifte udtræder Anders Heick af styregruppen ved udgangen af Der er endnu ikke udpeget en afløser Projektledelse Alexandra Instituttet er udpeget til at være operatør/projektledelse for ISIS Katrinebjerg. Projektledelsen eller ISIS-ledelsen udgøres af direktør Ole Lehrmann Madsen og vicedirektør Niels Damgaard Hansen, Alexandra Instituttet. Ud over at have ansvaret for selve administrationen af ISIS Katrinebjerg er projektledelsen ansvarlig for etableringen af forskningssamarbejdsprojekterne fra håndteringen af den initielle kontakt, over matchmaking, projektdefinition og kontraktudformning til projektstyring (via deltagelse i projekternes styregruppe) og formidling af resultater. For hvert af de faglige områder: Interaktive Rum, Pervasive Healthcare og Software er der etableret en faglig baseret projektledelse, hvis sammensætning fremgår af de efterfølgende afsnit om hvert af områderne. 9

10 3 Status Dette afsnit indeholder en overordnet status for ISIS Katrinebjerg herunder en beskrivelse af etablerede arbejdsprocesser til håndtering af forskningssamarbejdet i ISIS-regi. Status for hvert af indsatsområderne og hvert af projekterne findes i de efterfølgende afsnit. 3.1 Opsummering Det har været 16 travle måneder for ISIS Katrinebjerg. Der er i ISIS første leveår etableret 17 samarbejdsprojekter langt flere end planlagt. Der er etableret projekter med et samlet budget på over 56 mio. kr. hvoraf de offentlige midler fra stat, amt og kommune udgør 24 mio. kr. og virksomheders andel godt 26 mio. kr. Hertil kommer bidrag fra forskningsinstitutioner og andre offentlig institutioner f.eks. hospitaler på knap 7 mio. kr. Allerede på dette første år er der således etableret projekter hvor bidragene fra erhvervslivet langt overstiger det samlede krav til ISIS Katrinebjerg på godt 16 mio. kr. Dette må tages som en klar indikation af erhvervslivets store interesse og engagement i ISIS Katrinebjerg. Herudover er der i de 16 måneder anvendt ca. 2,6 mio. på projektledelse, formidling og administration af centeret. Med et par undtagelser forløber projekterne yderst tilfredsstillende. Som det fremgår af de detaljerede budgetter og regnskaber (bilag 1) har flere projekter dog lidt af den sædvanlige optimisme i forhold til hvor hurtigt projektet kunne komme op på fuld skrue. Dette betyder dog blot at projekterne enten i senere perioder har et større omfang eller en mindre udskydelse af afslutningstidspunktet. To projekter var igangsat af ISIS på baggrund af enighed mellem de involverede parter og den danske ledelse fra virksomhedspartneren. Projekterne blev efterfølgende helt overraskende underkendt af virksomhedens skandinaviske ledelse. Ved periodens udløb er der positive udsigter i forhold til enten at sikre forskernes videre deltagelse i ISIS (herunder 2 ph.d.-studerende) enten ved at videreføre projekterne med nye erhvervsdeltagere eller ved etablering af nye ISIS-projekter hvor forskerne deltager. ISIS har været særdeles synlig gennem en række formidlingstiltag spændende fra web-sites, brochurer over besøg i centreret med projektpræsentationer og deltagelse i konferencer til en lang rækker artikler i fag- og dagblade. Formidlingsaktiviteterne er opsummeret i afsnit

11 3.2 Etablering af ISIS projektkoncept Hjørnestenen i ISIS indsats er etableringen af forskningssamarbejde mellem private virksomheder og offentlig forskning ofte i form af fælles forsknings- og udviklingsprojekter. For at sikre en effektiv etablering og gennemførelse af forskningsprojekter med deltagelse af både offentlig forskning og erhvervsliv er det nødvendigt med en effektiv håndtering af samarbejdsprojekterne. Derfor har ISIS Katrinebjerg, med afsæt i erfaringer fra tidligere initiativer i regi af Center for IT-forskning, CIT, og Alexandra Instituttet, videreudviklet konceptet for samarbejdsprojekter Krav til samarbejdsprojekter Der er to afgørende betingelser for, at et fælles projekt lykkes: projektet skal have en klar erhvervsmæssig interesse, dvs. det skal producere konkrete resultater, som kan udnyttes af de deltagende virksomheder, og projektet skal indeholde it-forskning på et højt internationalt niveau, så projektet også er attraktivt at deltage i for forskere. Samtidig viser erfaringen at det også er vigtigt at det er et ligeværdigt samarbejde også ressourcemæssigt for at begge parter får optimalt udbytte af samarbejdet. Hvis langt de fleste ressourcer/midler lægges fra erhvervssiden er der en stor risiko for at forskernes indsats i projektet for karakter af en konsulentrolle altså nogen der fra tid til anden spørges til råds, hvorved projektet kun i ringe omfang bidrager til den offentlige it-forskning. Omvendt vil en overvægt af offentlige ressourcer ofte resultere i at virksomhedens rolle reduceres til test-site for forskernes idéer og prototyper, hvorved kompetenceopbygningen i virksomheden bliver minimal. For at samarbejdet også på sigt skal fungere optimalt er det endvidere vigtigt at sikre at det foregår inden for nøje aftalte rammer altså at parterne up front indgår en kontrakt om samarbejdet. Det er to forskellige verdener man bringer sammen, og der er især tre områder hvor der kan være interessemodsætninger, der skal afklares i en kontrakt før samarbejdet starter: organisering. Hvordan skal projektet organiseres, så det sikres fleksibilitet og ligeværdighed. rettigheder. Ofte har forskerne eller forskningsinstitutionen som udgangspunkt retten til de resultater der fremkommer i projektet. Af gode grunde vil en virksomhed ikke deltage i projektet, hvis man ikke på én eller anden måde får mulighed for kommerciel udnyttelse. hemmeligholdelse. Forskere lever af at publicere deres forskningsresultater, mens virksomheder ofte ønsker at holde kortene tæt indtil kroppen. Hvordan sikrer man at begge interesser tilgodeses? 11

12 3.2.2 Aktiv matchmaking For at sikre en effektiv etablering af forskningsprojekter med deltagelse af både offentlig forskning og erhvervsliv er det således nødvendigt med en aktiv matchmaking. Alexandra har gennem sit tidligere virke (og byggende på kompetencerne fra Center for IT-forskning) udviklet en effektiv form for matchmaking, som nu er videreudvikle i regi af ISIS Katrinebjerg. Matchmaking fungerer således, at et firma eller en forsker præsenterer en idé til et projekt. Den første kontakt foregår ganske uformelt via eller telefonsamtale. Er der potentiale i ideen bliver den videreudviklet gennem en række møder. Hvis ideen kommer fra et firma, vil én eller flere forskere blive inviteret til at deltage i møderne for at være med til at afgøre om projektet enten allerede rummer eller kan bringes til at rumme forskningsmæssige problemstillinger. Hvis en forsker er ophavsmand til idéen vil Alexandra bruge sit netværk af firmaer til at finde mulige partnere, ligesom andre forskere kan blive inviteret til at deltage. For at sikre mindst muligt spild af ressourcer er det afgørende at man så tidligt som muligt identificerer de projektforslag, der ikke kan bringes til at opfylde kriterierne for et ISIS-projekt f.eks. fordi it-forskningsindholdet er for ringe eller de kommercielle perspektiver for små/uklare. Herefter udarbejder projektet i tæt dialog med ISIS-ledelsen en projektbeskrivelse. En ofte anvendt model for et projekt er at identificere én eller flere praktiske cases, som er af interesse for virksomheden. Det kan være udvikling af en prototype på et muligt nyt produkt eller en analyse af en arbejdsproces i firmaet. Herudover identificeres et eller flere forskningstemaer, som er af interesse for forskerne. Dette kan være afprøvning af en ide, metode, teknik eller teori eller et forskningsområde, hvor de valgte cases forventes at give inspiration til ny forskning. Idéen er at firmaerne og forskerne så arbejder sammen om de praktiske cases og forskningsemnerne. Til slut laves en aftale, som regulerer projektorganiseringen, intellektuelle rettigheder, hemmeligholdelse, osv. Som uvildig part i samarbejdet er det typisk ISIS-ledelsen, der er ansvarlig for dette arbejde. 3.3 Igangsatte samarbejdsprojekter Siden etableringen af ISIS Katrinebjerg i efteråret 2002 er der etableret 15 forskningssamarbejdsprojekter til et samlet budget på 57 mio. kr., hvoraf ISIS bidrager med 24 mio. kr. og de deltagende virksomheder med 26 mio. kr. Der er endvidere etableret 2 projekter, hvor forskerne er tilknyttet som konsulenter finansieret af de deltagende virksomheder (se afsnit 3.4.1). Budgetfordelingen på parter (erhvervsliv, ISIS, forskningsinstitutioner mm.) fordelt på projekter fremgår af afsnit

13 Projektnr. Projekttitel Område Budget #101 Varians i Java Software #103 Behandling af diabetiske fodsår i hjemmet Pervasive Healthcare #104 OO SW i hjemmets digitale infrastruktur #105 Enabling Pervasive Computing in Reality (EPCiR) #106 Arkitekturer for kommunikation mellem mobile og stationære enheder (LIWAS) Software Software Software #107 Det interaktive hospital Pervasive Healthcare #108 Klinisk Ræsonnement #110 iskole Interaktive Skolerum Interaktive rum #111 ihome Aesthetic Interaction and Context-Aware Computing for the home #112 ibib - Fremtidens Hybride Bibliotek Interaktive rum Interaktive rum #113 Using OOVM in B&O Speakers Software #114 GoalRef Forprojekt Software #115 Object-Oriented Software Safety (OOSafety) Software #117 Design af brugergrænseflader for små håndholdte, mobile enheder #118 Forståelig it i sundhedsvæsnet Pervasive Healthcare Pervasive Healthcare Projekterne spænder bredt ikke blot hvad angår de faglige områder, størrelse og løbetid, men også hvad angår de deltagende virksomheders størrelser og brancher fra startup-virksomheder (3 projekter) over softwarehuse (f.eks. Systematic) til store industri-koncerner (som B&O og Danfoss) og store multinationale virksomheder som IBM og Sun Microsystems. 13

14 To af indsatsområderne: Software og Pervasive Healthcare bygger på allerede etablerede kompetencer i regionen, hvorimod både forskningen og samarbejdet omkring Interaktive rum i større omfang skal opbygges. Dette afspejles også i hvor hurtigt det var muligt at etablere projekter inden for indsatsområderne. Som det til dels også fremgår af nummereringen af projekterne blev der hurtigt etableret en række samarbejder inden for Software-området fulgt af Pervasive Healthcare i første halvår af Først medio 2003 kom der projekter på plads inden for Interaktive rum, og hvis man kigger på de samlede budgetter ved årsskiftet 2003/2004 (afsnit 4.1) halter dette område stadigt lidt efter med et samlet budget på omkring 15 mio. kr. mod to andre områders budgetter på omkring 20 mio. kr. Som det også fremgår af den efterfølgende beskrivelse af Center for Interaktive rum, ligger der ved årsskiftet projekter klar til igangsættelse i starten af 2004, så det forventes at denne skævhed udjævnes i første halvår af Bemærk: En beskrivelse af de enkelte projekter, samt status af og planer for disse findes under beskrivelsen af projekter under hvert af indsatsområderne. 3.4 Andre samarbejdsformer offentligt/privat Som det fremgår af ISIS-ansøgningen/kontrakten har ISIS endvidere som mål at eksperimentere med alternative former for offentligt/privat samarbejde Forskere som konsulenter Der er ofte et stort gråt område mellem den viden som forskerne besidder og den viden som virksomheder kan rekvirere fra eksisterende konsulentfirmaer og/eller GTSinstitutter. Det oplagte er at sikre at denne viden formidles gennem fælles forskningsprojekter som beskrevet ovenfor. Men i visse situationer er dette ikke interessant for forskerne f.eks. fordi man allerede har lavet en række projekter inden for området og at et nyt projekt derfor ikke vil bibringe forskerne yderligere empiri til brug i forskningen. I den situation er det ofte muligt at lave en aftale med forskerne og forskningsinstitutionen om at de sælges som konsulenter mod at indtægterne går tilbage til forskningsmiljøet. I ISIS har vi opbygget en model hvor dette tilbydes interesserede virksomheder og ISIS er med til at sikre at formalia er i orden både i forhold til forskningsinstitution og virksomhed. Modellen har hidtil kun i ISIS-regi været anvendt i to projekter, men der forventes en øget interesse fra virksomheder i de kommende år: Projektnr. Projekttitel Område Indtægt #102 EPJ-softwarearkitekturer Software #120 Vurdering af visualiseringsmetode Interaktive rum Projekterne er yderligere beskrevet i de respektive afsnit. 14

15 3.4.2 Inddragelse af studerende Erfaringer viser at nogle af de bedste studieforløb opnås ved at de studerende inddrages i forsknings- og udviklingsprojekter med eksterne deltagere. Ved deltagelse i sådanne projekter får de studerende rig lejlighed til at afprøve deres kundskaber i praksis og de motiveres til nye problemstillinger. Samtidig er det meget motiverende at få lov til at arbejde med realistiske problemstillinger og ikke bare problemer udtænkt af underviseren. Studerende kan deltage i sådanne projekter enten med studieprojekter eller som ansættelse som studenterprogrammører eller en kombination heraf. Vi har gode erfaringer med en kombination af f.eks. et specialeprojekt og programmørarbejde inden for samme emne, idet de studerende så effektivt kan kombinere specialestudiet med levering af arbejde til projektet. Der er p.t. omkring 30 studerende tilknyttet ISIS-projekter. Antallet vil sikkert variere over tid, idet et studenterprojekt typisk har kortere varighed end det relaterede ISISprojekt Vært for samarbejdsprojekter Alexandras Instituttets Projekthotel Der er ingen tvivl om at det bedste/tætteste samarbejde opnås når samarbejdspartnerne fysisk sidder sammen. Derfor har Alexandra Instituttet i efteråret 2003 åbnet Alexandras Projekthotel i centrum af IT-byen Katrinebjerg, hvor virksomheder kan lokalisere sig fysisk tæt de forskere de samarbejder med. Projekthotellet, der råder over ca m 2, stiller en række faciliteter til rådighed, der giver optimale forhold for forskningssamarbejde. I øjeblikket har erhvervspartnerne i 4 ISIS-projekter valgt at flytte ind i Alexandra Instituttets projekthotel. 3.5 Forskeruddannelse Højtuddannet arbejdskraft er en afgørende ressource i en højteknologisk udvikling og en flaskehals for fremtidig vækst. ISIS gør derfor en speciel indsats for at fremme forskeruddannelsen inden for anvendelsesinspireret forskning. Der er tilknyttet i alt 12 ph.d.-studerende til ISIS Katrinebjerg. Heraf er 7 stipendier helt eller delvist finansieret af ISIS-midler, med medfinansiering fra erhvervslivet, Aarhus Universitet og Arkitektskolen i Aarhus. Det har desværre ikke været muligt at igangsætte erhvervsforskere, hvilket skyldes at det generelt er svært at skaffe medfinansiering fra it-erhvervet til forskeruddannelse. For 4 af stipendierne er det lykkes at komme igennem med en model hvor fordelingen på finansiering er 1/3 ISIS, 1/3 virksomhed og 1/3 AU. Denne model er en god måde at få sat gang i erhvervslivets medfinansiering og interesse for forskeruddannelse. I de oprindelige planer var det også tanken at deltage i oprettelsen af en it-forskerskole dette er endnu ikke realiseret. Det skyldes at ISIS ikke kan løfte opgaven alene, men kræver et samspil med forskningsinstitutionerne i regionen. Da der er et stort behov for en it-forskerskole, håber vi på sigt at det lykkes at etablere en sådan. 15

16 3.6 Formidlingsaktiviteter Der er foregået en omfattende formidling af centeret på mange forskellige fronter: i form af talrige besøg på Katrinebjerg, deltagelse i en lang række nationale og internationale konferencer, såvel videnskabelige som rettet mod en bredere offentlighed. De forskellige formidlingsaktiviteter er beskrevet nedenfor Hjemmesider ISIS Katrinebjergs hjemmeside, blev sat i drift umiddelbart efter ISIS blev igangsat 1. september 2002 og siden er de løbende blevet udvidet med projektbeskrivelser, beskrivelse af organiseringen af ISIS, nyhedsservice samt mulighed for download af ISIS-materialer såsom kontraktskabeloner, brochurer og lign. Hver af de 3 indsatsområder har endvidere hver deres hjemmeside, der i større detalje beskriver det faglige indhold: Interaktive rum: Sundheds-it: Software: Af hensyn til forskergruppernes internationale samarbejde er de faglige hjemmesider alle på engelsk Brochure-materiale I forbindelse med SummIT03-konferencen blev der udarbejdet en ISIS-brochure på 24 sider. Brochuren kan enten rekvireres hos ISIS Katrinebjerg eller hentes fra centerets hjemmeside. Brochurematerialet er løbende blevet suppleret med opdaterede projektbeskrivelser o.lign. ISIS Katrinebjerg og ISIS-projekterne er endvidere stærkt repræsenteret i Katrinebjergmagasinet: Billeder af fremtiden et magasin på omkring 50 sider, der beskriver den forskning og udvikling, der foregår i IT-byen Katrinebjerg. Magasinet blev udgivet i starten af 2003 og findes også i en engelsksproget version: Images of the Future Præsentationer ISIS Katrinebjerg og forskningen, der foregår i regi af ISIS Katrinebjerg er blevet præsenteret ved en lang række nationale og internationale konferencer, såvel videnskabelige som rettet mod en bredere offentlighed. Præsentationer ved faglige konferencer fremgår af afsnittene, der beskriver de enkelte områders publikationer og præsentationer. Det kan nævnes at ISIS Katrinebjerg var medarrangør af IT-forum Østjyllands Event2003, hvor ISIS blev præsenteret for en bred skare af deltagere primært fra regionen, ligesom ISIS sammen med de øvrige kompetencecentre og VTU var arrangør af SummIT03. 16

17 Endvidere blev ISIS præsenteret på 5th Annual Baltic Development Forum Summit i Riga med deltagelse af en række nationale og internationale toppolitikere Besøg Der er foregået en omfattende formidling af centeret i form af talrige besøg på Katrinebjerg. IT-byen Katrinebjerg besøges i snit 1-2 gange ugentligt af potentielle samarbejdsparter, regionale og nationale politikere samt organisationer og institutioner med interesse for udviklingen af området. Som et fast punkt på dagsordenen for disse besøg orienteres om aktiviteterne i ISIS Katrinebjerg, der er centrale for udviklingen af IT-byen Katrinebjerg. Detaljeringsgraden af præsentationen afhænger i vid udstrækning af de besøgende spændende fra en overordnet præsentation til en detaljeret gennemgang af indsatsområder og projekter for potentielle samarbejdsparter Udstillinger Ud over mindre udstillinger af ISIS i forbindelse med konferencer og andre arrangementer var ISIS i 2003 involveret i et par større udstillinger i Danmark. I hele april måned var Kastrup Lufthavns udenrigsterminal rammen om en ny type udstilling med titlen Future and Technology. Udstillingen præsenterer it-forskningsprojekter fra hele landet, dog med IT-byen Katrinebjerg og dermed ISIS som den absolut største aktør. Udstillingen i udenrigsterminalen gav nogle fremragende muligheder for at præsentere IT-byen Katrinebjerg for både danske og udenlandske rejsende, der for en stor dels vedkommende er beslutningstagere fra erhvervslivet. Kastrup har en gennemstrømning på mellem og personer dagligt. Og lufthavnsgæsterne har i gennemsnit 80 ledige minutter inden deres fly afgår. I forbindelse med udstillingen blev der udarbejdet en engelsksproget udgave at Katrinebjergmagasinet: Images of the Future, der blev uddelt i et stort antal i Kastrup. I december 2003 var ISIS Katrinebjerg ligeledes involveret i Nordic Exceptional Trendshop, Next, i Industriens Hus i København, hvor projekter fra IT-byen Katrinebjerg og omegn fyldte en hel del på den fællesnordiske udstilling. På Next kunne de ca. 500 gæster ud over at høre på en række forskelligartede oplæg - få et kig på en lang række andre interessante projekter fra Danmark og det øvrige Norden Profilering i fag- og dagblade I den forløbne periode har der været omkring 50 artikler om ISIS Katrinebjerg og/eller ISIS-projekter i danske fag- og dagblade. Artiklerne spænder vidt fra tekniske beskrivelser af et konkret ISIS-projekt i f.eks. Ingeniøren eller ComputerWorld til mere forskningspolitiske indlæg som f.eks. kro- 17

18 nikken i Børsen den 2. december 2003: Privat/offentlig forskningsalliance kræver ligeværd ISIS Katrinebjerg har fundet en god formel for matchmaking SummIT03 SummIT03 konferencen i september 2003 var arrangeret i fællesskab af VTU og de 4 kompetencecentre. Konferencen bestod af to dele: første del, hvor markante it-personligheder fra hele landet formulerede ti bud til en tættere dialog mellem forskning og erhvervsliv og anden del, hvor de fire centre præsenterede sig selv for hinanden og for indbudte gæster. ISIS Katrinebjerg havde stort udbytte af dialogen med eksisterende og potentielle samarbejdsparter. På eftermiddagens workshop, hvor de forskellige kompetencecentre havde mulighed for en tæt dialog med samarbejdsparterne, var der en lang diskussion, der var med til at aflive en række myter om forskningssamarbejde mellem offentlig forskning og privat erhvervsliv. Resultaterne heraf vil være med til at forme det fremtidige samarbejde og formidlingsaktiviteter Faglige netværk Alexandra Instituttet har siden etableringen af instituttet i 1999 været initiativtager til og tovholder for en række faglige netværk primært udsprunget af instituttets faglige indsatsområder. Faglige netværk er en effektiv måde at holde en bred kontakt til virksomheder og et velegnet forum til at diskutere mulige nye projekter og andre samarbejdstiltag. Som det fremgår af afsnittene om de enkelte ISIS indsatsområder er der etableret faglige netværk inden for disse ligesom der til stadighed overvejes hvilke nye netværk, der kan være interesse for Faglige workshops Som det fremgår af beskrivelsen af de enkelte ISIS indsatsområder har der været afholdt en lang række faglige workshops både før igangsættelsen af et projekt til afklaring af samarbejdspotentialet og undervejs i projekterne til afklaring af projekternes kort og langsigtede potentiale/mål både på forsknings- og erhvervssiden Publikationer De faglige publikationer, der er resultatet af ISIS Katrinebjerg, er listet i slutningen af beskrivelsen af hvert indsatsområde. 18

19 4 Overordnet regnskab/økonomi Dette afsnit indeholder en opsummering af ISIS økonomi herunder regnskab for Bilag 1, der kun er tilgængelig for bevillingsgiverne, beskriver ISIS Katrinebjergs økonomi i større detalje. 4.1 Budget for igangsatte initiativer Budget fordelt på parter Tabellen viser budgettet for de i gangsatte aktiviteter fordelt på parter: den offentlige ISIS finansiering, virksomhedernes og forskningsinstitutionernes finansiering samt andre offentlige midler (f.eks. hospitaler). Område ISIS Virksomh. Inst. A. offentlig I alt Software Pervasive Healthcare Interaktive bygninger, rum og byum Projektledelse, formidling og adm ISIS i alt Budget fordelt på finansår Tabellen viser den offentlige del af ISIS-budgettet fordelt på finansår. Bemærk at budgettet for de 4 måneder af 2002 er inkluderet i 2003-søjlen. Område ISIS i alt Software Pervasive Healthcare Interaktive bygninger, rum og byrum Projektledelse, formidling og adm ISIS i alt Budget fordelt på bevillingsgivere Tabellen viser hvorledes den offentlige del af ISIS-budgettet er fordelt på bevillingsgivere: stat, amt og kommune. Dette er interessant da amt og kommune har forskellige kerneområder. Amtet har i sit virke fokus på sundhedssektoren og deltager således primært i finansieringen af projekter inden for pervasive healthcare området. Tilsva- 19

20 rende har kommunen fokus på skoler og biblioteker og deltager derfor primært i finansieringen af projekter og aktiviteter inden for området Interaktive rum. Endvidere deltager alle 3 bevillingsgivere i finansieringen af de tværgående aktiviteter: Projektledelse, formidling og administration. Navn ISIS i alt Stat Amt Kommune Software Pervasive Healthcare Interaktive bygninger, rum og byrum Projektledelse, formidling og adm ISIS i alt Regnskabsoversigt De involverede parters regnskab for den forløbne 16 måneders periode siden starten af ISIS Katrinebjerg fremgår af følgende tabel: Indsatsområde ISIS Virk. Instit. A. offent. I alt Software Pervasive Healthcare Interaktive bygninger, rum og byrum Tværfaglige initiativer Projektledelse, formidling og adm I alt

21 5 Planer for 2004 Ifølge den oprindelige plan for ISIS Katrinebjerg skulle man det kommende år fokusere på følgende aktiviteter: 1. Igangsætning af projekter 2. Forskeruddannelse 3. Indflytning af yderligere virksomheder i projekthotellet 4. Projektaktiviteter og milepæle 5. Styrkelse af det regionale samarbejde 6. Formidling Som det fremgår at statusafsnittet er ISIS Katrinebjerg kommet betydeligt hurtigere fra start end oprindeligt planlagt. Dette betyder dog ikke at man i det kommende år vil fokusere på andre aktiviteter end oprindeligt planlagt, men at vægtningen af indsatsen mellem aktiviteterne vil blive anderledes end planlagt i ansøgningen. Fokus vil f.eks. blive flyttet fra at sætte nye projekter i gang til projektgennemførelse og konsolidering. Ad. 1: Igangsætning af projekter Som det fremgår af planerne for de enkelte områder har man allerede ved årsskiftet en række projektforslag i støbeskeen projekter der forventes at kunne igangsættes i første halvår af Det betyder at vi planlægger med allerede i løbet af første halvår af 2004 at have disponeret alle ISIS Katrinebjergs projektmidler ved at igangsætte af yderligere 4-7 nye projekter. Herefter falder denne aktivitet bort i ISIS-regi på grund af manglende offentlige midler. På grund af den store virksomhedsinteresse for deltagelse i ISIS forventes det at virksomhedernes bidrag næsten fordobles i forhold til de budgetterede 16 mio. kr. og dermed at det samlede budget for ISIS Katrinebjerg bliver væsentligt større end de planlagte 65 mio. kr. sandsynligvis i nærheden af 80 mio. kr. Ad. 2: Forskeruddannelse I forbindelse med igangsættelsen af yderligere samarbejdsprojekter er det planen øge antallet af ph.d.-studerende. Vi vil i den sammenhæng søge etableret en ramme for erhvervsorienteret forskeruddannelse der kombinerer den klassiske erhvervsforskeruddannelse med FUR s (erhvervsrettede) forskerskoler og Det Naturvidenskabelige Fakultets generelle ramme for forskeruddannelse. 21

22 Ad. 3: Indflytning af yderligere virksomheder i projekthotellet Ved årsskiftet 2003/2004 var virksomhedspartneren i 4 ISIS-projekter lokaliseret i Alexandra Instituttets Projekthotel. Det forventes at yderligere 1-3 virksomheder involveret i ISIS vil lokalisere sig i projekthotellet i løbet af Dette falder godt i tråd med at Alexandra Instituttet generelt intensiverer arbejdet med at få virksomheder til at placere medarbejdere i projekthotellet for kortere og længere perioder, da det er en effektiv måde at igangsætte mere privat it-forskning. Vi forventer at projekthotellet vil være fuldt booket i løbet af Ad. 4: Projektaktiviteter og milepæle I takt med at flere og flere projekter er sat i gang, vil projektledelsens fokusskifte fra projektetablering til effektiv projektgennemførelse og konsolidering. De konkrete planer og milepæle fremgår af beskrivelsen af de enkelte projekter. Ad. 5: Styrkelse af det regionale samarbejde I den forløbne periode har de 4 kompetencecentre hovedsageligt haft fokus på etableringen af hver sit center og aktiviteterne heri. I takt med at centrene er etableret har man dog tydeligvis fået større interesse i et samarbejde mellem centrene. Vi vil i den kommende periode arbejde på fortsat at styrke samarbejdet med de øvrige kompetencecentre, og andre spillere i regionerne. Dette omfatter også Østdanmark, hvor ISIS Katrinebjerg/Alexandra Instituttet vil arbejde på at styrke samarbejdet mellem Øst- og Vestdanmark. Vi overvejer at udarbejde et forslag til en model for regionalt samarbejde i Danmark baseret på tankerne fra Software-korridoren. Ad. 6: Formidling Vi vil forsat lægge stor vægt på formidling af resultaterne i form af deltagelse i konferencer, offentlige præsentationer, samt artikler i nyhedsmedierne. Vi vil endvidere arbejde på publicering af populærvidenskabelige artikler om emner i relation til ISIS Katrinebjerg. 22

23 6 Center for Interaktive Rum 6.1 Om Center for Interaktive Rum Formål Centerets formål er at forske i nye former for integration af it i fysiske omgivelser. De fysiske omgivelser omfatter alt fra det tøj med videre vi bærer, over de rum og bygninger vi lever og arbejder til de landskaber og byrum vi færdes i. Forskningsmæssigt arbejdes der med teknologier og begreber inden for en række pervasive computing områder som f.eks. augmented reality, ubiquitous hypermedia, mobile computing og context-awareness. De it-forskningsmæssige udfordringer i centeret kommer dels fra de teknologiske områder vi arbejder med og dels fra de anvendelsesområder, der fokuseres på i de etablerede projekter. Disse anvendelsesområder omfatter primært skoler, biblioteker, og det private hjem. Anvendelsesområderne inddrages gennem såkaldt participatory design, hvor potentielle fremtidige brugere inddrages aktivt i design processen. Forskningen foregår i et tværfagligt samarbejde mellem dataloger, arkitekter og ingeniører, samt brugere og udviklere fra offentlige institutioner og en række virksomheder arbejder sammen om at skabe nye koncepter for interaktive omgivelser. Forskning og projektudvikling på området varetages af Center for Interaktive Rum, ved Aarhus Universitet. Centerets ambition er at gøre området interaktive rum og bygninger til en dansk styrkeposition forskningsmæssigt og kommercielt. Idet centeret har internationale ambitioner benyttes til dagligt Center for Interactive Spaces som navn for centeret, og centerets Web-adresse er: Hjemmesiden for centeret vedligeholdes på engelsk, og her kan man læse overordnet om projekterne og aktiviteterne, ligesom der er materiale fra workshops mv. tilgængelig for interesserede Ledelse Centeret blev etableret med en tværfaglig ledelse bestående af: - Centerchef: professor Kaj Grønbæk, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet - Souschef: professor, prorektor Hans Peter Svendler Nielsen, Arkitektskolen i Aarhus. Souschef Hans Peter Svendler Nielsen, skiftede imidlertid allerede i foråret 2003 arbejde, og blev fondsdirektør i Realdania. Centeret udnævnte kort efter professor Uffe Lentz, Arkitektskolen i Aarhus til souschef. 23

24 6.1.3 Rådgivningspanel Til støtte for den daglige ledelse af området har styregruppen for ISIS nedsat et forretningsudvalg/rådgivningspanel for området med følgende medlemmer: - Direktør, Ole Bech Jensen, formand, Rambøll A/S - Arkitekt MAA Helge Tindal, Arkitektgruppen i Aarhus A/S - Direktør Hans Møller, Udviklingsparken i Aarhus - Stadsbibliotekar Rolf Hapel, Århus Kommune - M.Sc., ph.d. Jan Karlshøj, CAD Manager, Rambøll A/S - Udviklingskonsulent, Håkon Grunnet, Amtscentralen, Århus Amt - Skoledirektør Jens Nygaard. Skoleforvaltningen, Århus Kommune Rådgivningspanelet er endvidere i færd med at blive suppleret med 1-2 repræsentanter fra it-firmaer Medarbejdere Professorer Kaj Grønbæk, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Uffe Lentz, Arkitektskolen i Aarhus Lektor Peter Krogh, Arkitektskolen i Aarhus, Adjunkter Christina Nielsen, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Marianne Graves Petersen, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Niels Olof Bouvin, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Ole Sejer Iversen, Institut for Informations og Medie Videnskab, Aarhus Universitet Ph.d.-studerende Anders Brodersen, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Andreas Lykke-Olesen, Arkitektskolen i Aarhus Frank Allan Hansen, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Martin Ludvigsen, Arkitektskolen i Aarhus Michael Bang Nielsen, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Forskningsassistent Bent G. Christensen, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Programmører BalaSuthas Sundararajah, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Jesper Nielsen, Ingeniørhøjskolen i Aarhus Kaspar Rosengreen Nielsen, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 24

25 Specialestuderende Anne Rohde, Multimedia, Aarhus Universitet Sidsel Bech-Petersen, Multimedia, Aarhus Universitet Mads Remvig, Multimedia, Aarhus Universitet Helle Folden Jensen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Afgangselever Henrik Nørby, Arkitektskolen i Aarhus Peter Hofman, Arkitektskolen i Aarhus Praktikanter Anders Thomsen, Institut for Informations og Medie Videnskab, Aarhus Universitet Christian Dindler, Institut for Informations og Medie Videnskab, Aarhus Universitet Formidling og samarbejde med eksterne parter Centeret har etableret en selvstændig hjemmeside for centeret med adressen. Den mest synlige del at dette site vedligeholdes på engelsk, men der vil også blive indlagt materiale på dansk som dokumentation for aktiviteter i projekterne. Ligeledes er der etableret et intranet under brug af BSCW til ikke-offentligt materiale Initiativ omkring digitalt byggeri Centeret har deltaget i en møderække omkring etablering af et netværk omkring digitalt byggeri. Digitalt byggeri handler om at udvikle standardiserede produkt og process-modeller, der kan understøttes med it: Aktiviteterne har resulteret i forprojekter under IT-korridoren, samt ansøgninger om finansiering af større projekter indenfor området Sonderinger hos potentielle samarbejdspartnere Ud over de projekter, der er igangsat har centeret været kontakt med et større antal virksomheder, der har vist interesse for aktiviteterne i centeret. Nogle af disse kontakter har været fulgt op af workshops, hvor der har været arbejdet med identificering af mulige forskningsproblemstillinger Præsentationer Endelig har vi holdt et stort antal præsentationer af centerets aktiviteter. Disse præsentationer er beskrevet i afsnit Projektoversigt Centerets forskning fokuserer på en række tværgående temaer, der belyses gennem aktiviteterne i de enkelte projekt, som illustreret i nedenstående matrice. De nævnte forskningstemaer er nærmere beskrevet på engelsk på vores website. De enkelte te- 25

26 maer repræsenterer typisk primær fokus for en Ph.D.-studerende eller en Post Doc. Forskerne i centeret arbejder således typisk på tværs af flere projekter for at have flere forskellige cases til belysning af forskningstemaerne. Space as interface Tangibility and palpability Context-awareness Augmenting reality Aesthetic interaction Playfulness Social Computing ihome ischool Hybrid Library... Figur 1: Tema-projekt matrice ISIS-projekter Projekttitel Beskrivelse Deltagere Samlet budget #112 ibib - Fremtidens Hybride Bibliotek Udvikling af it til biblioteksrum, hvor der formidles en blanding af fysiske og digitale materialer. Der er fokus på at støtte opmærksomhed omkring digitale ressourcer og social interaktion mellem biblioteksbrugere. Claus Bjarrum Arkitekter A/S, Aarhus Universitet og Arkitektskolen i Aarhus #110 iskole Interaktive Skolerum Udvikling af it der integreres i skolerum. Der er fokus på at støtte en mere projektorienteret undervisning med ny it i basislokaler, kompetencecentre og udendørs projektarbejde. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører A/S, TDC, Innovation Lab, Arkitema, Tool-Tribe Connector ApS, Dansk Data Display, Aarhus Universitet og Arkitektskolen i Aarhus

27 #111 ihome Aesthetic Interaction and Context-Aware Computing for the home Udvikling af it til håndtering af materialer og medier i hjem, med fokus på kontekstsensitivitet og æstetisk interaktion. Bang og Olufsen a/s, Aarhus Universitet og Arkitektskolen i Aarhus #120 Vurdering af visualiseringsmetoder Konsulent opgave omkring vurdering og anbefaling af metoder til visualiseringer af planlagte byggerier i deres fremtidige fysiske omgivelser. NCC Property Development A/S, Aarhus Universitet og Arkitektskolen i Aarhus , Relaterede projekter Projekttitel Beskrivelse Deltagere ContextIT (afsluttet og føres videre i et kørende Ph.D.-forløb) Level Set Graphics Udvikling af kontekst-baserede mobile services. Her er fokus på basale arkitekturer og interfaces. Resultaterne bliver udnyttet og tilpasset til brug iskole projektets udendørs scenarier. To Ph.D.-studerende, der arbejder med nye teknikker til kompakt repræsentation og effektiv rendering af ikke-polygonbaseret 3D grafik. Resultaterne kan på sigt udnyttes i augmented reality. Euman A/S, TDC/Innovation Lab, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet Aarhus Universitet 6.3 #112: ibib - Fremtidens Hybride Bibliotek Projektet er det første initiativ inden for centerets satsning på biblioteksområdet. Projektet har igennem workshops mellem de deltagende parter udviklet en fælles forståelse for de mulige resultater indenfor projektets løbetid. Projektet afsluttes i juni Projektperiode: 1/3/2003 1/6/ Aktiviteter og progression: Den første del af projektet har været karakteriseret ved indsamling af materiale, litteratur sondring, samt inddragelse af brugere fra Hovedbiblioteket i Århus. Disse har deltaget i fælles designworkshops med alle projektets parter: Claus Bjarrum Arkitekter A/S, Arkitektskolen i Aarhus samt Aarhus Universitet. Projektet følger den lagte aktivitetsplan således at der nu er identificeret to primære designkoncepter, der vil blive gennemført som eksperimentelle prototyper. Det primære sigte i aktiviteterne har været at sikre relevans og nyskabelse i designkoncepterne. 27