Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010

Transkript

1 Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010 Generelt: Så er det atter blevet tid til at mødes til generalforsamling og bl.a. gøre status over det året som nu er gået er et lidt specielt år for Dronningavlerforeningen af 1921, idet vi jo i starten af året kunne fejre vore 90 årsdag, som navnet siger, blev vor forening grundlagt i starten af Vi drøftede i bestyrelsen, om vi skulle fejre det og blev enige om, at vores økonomi ikke rakte til at holde den helt store fest, og vi besluttede derfor at gøre noget andet, som vi vender tilbage til senere. Sæsonen: Ser vi tilbage på sæsonen, så lod foråret vente på sig, og vi var nok nogle som havde frygtet at det ville blive en dårlig sæson; men pludselig kom varmen og vore bifamilier udviklede sig nærmest med eksplosionsagtig hast. Det betød da også, for de fleste, at forårstrække gav et rimeligt udbytte. Personligt må jeg sige at jeg i de efterhånden 27 år som biavler aldrig har oplevet, at en bifamilie kunne udvikle sig så hurtigt og at der kunnne hentes så megen rapshonning på den tid rapsen blomstrede. Resten af sæsonen må vel siges at være meget som en gennemsnitlig sommer, hvor vore bier udvikler sig normalt, hvilket også betyder at dronningavlen har været ret gennemsnitlig. Avlsarbejdet: For avlsarbejdet betød sommerens udvikling at nogle kom lidt senere i gang med at lave dronninger, hvilket også betød at det var færre tilmeldt dronninger til vore øer, på de første ture end normalt. På de næste ture var tilmeldingerne mere normale i antal, desværre ligger det samlede antal dronninger ca. 24% under forrige år og under halvdelen af det antal vi havde i de gode år ( ) hvor vi da også var oppe på over 1200 dronninger. Årsagen til dette fald i parringer, skal formentlig ses i lyset af de faldende honningpriser, som betyder at folk sparer på avlsarbejdet og i stedet friparrer, eller måske helt undlader at lave avlsarbejde. Det er naturligvis ærgerligt og noget af det vi må drøfte i bestyrelsen, hvorledes vi kan forsøge at påvirke, så vi igen får gang i avlsarbejdet og i brugen af vore renparringsstationer. 1

2 Medlemsarrangementer: Vi må desværre konstatere at kræfterne, i den forløbne periode, ikke rakte til at få lavet vore tidligere så velbesøgte medlemsarrangementer i efteråret, Det er ikke tilfredsstillende, og jeg må som formand naturligvis påtage mig min del af ansvaret for dette. Jeg vil også senere i beretningen gøre rede for vore planer for at ændre på dette i den kommende sæson. Kurser: Vi har tidligere afholdt nogle velbesøgte dronningavlskurser rundt omkring i landet, desværre blev det ikke til noget kursus i den forløbne periode. Vi har i bestyrelsen drøftet vigtigheden af disse kurser og er enige om, at vi bør tilstræbe at afholde kurser for nye dronningavlere løbende og vi må derfor se hvordan vi kan få det til at lykkes i fremtiden. Vi har desuden drøftet flere forskellige modeller for hvordan det kunne gennemføres, nogle drøftelser vi vil fortsætte i den kommende periode. At vi ikke fik afholdt begynderkurser, betød imidlertid ikke at der ikke var kursusaktivitet omkring avlsarbejdet, vi sluttede jo kursusrækken for erfarne dronningeavlere i juni på Flakkebjerg, Kurset blev afholdt af DJF og den sidste og 3. del var nogle meget interessante indlæg af nogle af de forskere som deltager i COLOSS samarbejdet. Der var indlæg om avl af varroatolerante bier af Yves le Conte og et spændende indlæg om certificerein ag dronninger af Maria Bouga fra Grækenland, et indlæg som inspirerede til an snak om en evt. certificering af dronningeavlere i Danmark. Alt i alt har det været et kursus som nok har givet inspiration og som i hvert fald for undertegnede har inspireret til nogle tanker om vort avlsarbejde i Danmark. Hjemmesiden: Hjemmeside er et vigtigt kommunikationsmiddel for vores forening og det ville være dejligt hvis vi kunne bruge den mere aktivt i kommunikationen med vore medlemmer og også i forbindelse med branding af vore forening. Desværre kræver det jo at nogen, skriver de artikler som skal lægges op på siden og her kniber det med ressourcer til også at nå dette sammen med de øvrige opgaver i bestyrelsesarbejdet, og i de opgaver som det enkelte bestyrelsesmedlem har i hverdagen. Jeg vil derfor gerne opfordre til at vore medlemmer også skriver om ting som kan være med til at give vores hjemmeside en endnu større værdi for vore medlemmer og som også kan være med til at gøre vor forening mere synlig i verdensbilledet. Parrringsstationerne: Parringsstationerne er vore vigtigste aktiv og jeg vil igen gerne udtrykke min store tak til de medlemmer som driver disse parringsstationer. Det er et stort arbejde og uden disse ildsjæle kunne det ganske enkelt ikke lade sig gøre, at drive disse åbne parringsstationer. Jeg fornemmer, at der er et godt samarbejde imellem de forskellig avlsgrupper, man deler villigt ud af råd og vejledning om dette og hint i forbindelse med driften. 2

3 Der udveksles også avlsmateriel, som testes og inddrages i avlen. Det er rigtig godt og bestemt et arbejde som vi i bestyrelse vil forsøge at bakke op om, i fremtiden. Vi fik i den forløbne sæson sat en ny parringsstation i drift, nemlig Helnæs, hvor vi jo startede en puljeparringsstation, som vi jo har talt om i nogle år. Helnæs fik en fornuftig start, idet der blev tilført 32 dronninger og heraf blev de 23 parret, i alt blev der tilført 148 dronninger til øen incl de dronninger som indgår i det avlsarbejde der er lavet i 1010 på Helnæs. Jeg tror personligt at der vil komme flere dronninger til Helnæs, når vi ser effekten af puljeparringen, som tegner meget positiv. Binævnet: Vores reelle indflydelse på lovgivning og forordninger er afhængig af enigheden blandt de 5 biavlerforeninger. Der er generelt god vilje til at koordinere synspunkterne blandt de 5 men ind imellem kan det være vanskeligt og problematisk. Bl.a. har følgende emner været behandlet i 2010 og de fleste er ikke afsluttet: Brun Læsø bi, Hvad der gøres for bevaring. Kontrol med vokssmelterier. Kontrollen med udenlandske bifamilier opstillet i Danmark. Udviklingen i Europæisk bipest. GMO afgrøder. Evt. godkendelser og betydning for bierne. Ændringer i bekendtgørelsen om skadegørere. Vilkårene for produktion af økologisk honning. Implementering af biavlsstrategien, herunder: registrering og elektroniske flytteattester, analyse af bestøvningsforhold og behov, samt som noget nyt uddannelse af biavlere? (der er ikke redegjort herfor endnu). Antallet af møder i binævnet er reduceret til 2 om året, med mindre der opstår særlige behov for ekstra møder. Det betyder dog ikke at antallet af møder hvor, formanden deltager, er faldet væsentligt, således mødes de 5 formænd for de landsdækkende biavlsorganisationer imellem møderne i Binævnet.og desuden har der i den forløbne sæson været afholdt en særlig workshop om bestøvning og biavl. Formålet var at samle information om den viden som findes rundt i verden om biavl, bestøvning og effekten af de manglende bestøvning. Derfor var alle repræsentanter for de organisationer som sidder i Binævnet, samt fra vore forskningsinstitutioner inviteret til workshoppen. 3

4 Arbejdet skal munde ud i en Hvidbog om bestøvningsforholdene i Danmark, samt om behovet for bestøvere til vore kulturplanter og til den vilde fauna. Et enkelt af de emner vi har behandlet i det forløbne sæson i Binævnet, synes jeg kræver en særlig bemærkning, nemlig Læsø bien. Desværre ser det ud som om den er ved at dø for os, og jeg finder at det er temmelig uheldigt. Der er opstået indavlsproblemer, som medfører at bierne er begyndt at få kalkyngel og desuden viser de genetiske analyser at antallet af kønsalleler er reduceret gennem de sidste år. Et forsøg på at tilføre nyt blod udefra slog fejl, idet de dronnninger som blev importere fra Norge alle gik tabt i forbindelse med tilsætningen til bifamilierne på Læsø. Da det jo er dokumenteret, at Læsøbien er unik mener jeg at det er uheldigt at tilføre bier fra andre grene af den brune bistamme, skal der endelig tilføre bier udefra, så bør det i det mindste være fra de grene af stammen, som formentlig stadig findes på nogle af de Svenske øer, som rent genetisk ligger tættest på Læsøbien. Spørgsmålet er naturligvis om det er arbejdet værd at forsøge at bevare Læsøbien. Rent genetisk mister vi en genreserve hvis den forsvinder, problemet er blot at vi jo ikke, i hvert fald ikke i ret udbredt grad, har brugt den i vore avlsarbejde. Der er nok mere et moralske problem er jo netop, idet vi uden tøven kritiserer andre lande når de ikke sikre at bevare de dyrearter som er truet i deres lande. Økonomi: Jeg skal ikke her gøre rede for vort regnskab, som jo senere vil blive gennemgået af vores kasserer, men jeg vil blot konstatere, at vi også i år har et ret beskedent overskud, som primært skyldes et fald i antallet af tilførte dronninger på vore parringsstationer. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende og vi vil derfor i bestyrelsen forsøge at lave nogle tiltag, som kan forbedre vort økonomiske resultat, således at der kan blive råd til at lave nogle af de aktiviteter som vi finder relevante for vores forening. Et af tiltagen kommer vi til at behandle senere nemlig en beskeden kontingentforhøjelse. Fremtiden: Hvad skal vi arbejde med i fremtiden, ja det er naturligvis op til vore medlemmer, men det ville nok være naivt at tro, at vi helt alene kan bestemme hvad der kommer på dagsordenen i fremtiden. Vi skal naturligvis arbejde på at sikre vores indflydelse på biavlen i Danmark, primært via vort medlemskab af Binævnet; men også alle andre steder hvor vi kan gøre vor indflydelse gældende. I binævnet er det implementeringen af Strategi for Biavl, somi første omgang kommer til at kræve vore ressourcer, bl.a. arbejdet med at teste registreringssystemet til bigårdsregistreringen og de elektroniske flytteattester, som nok vil få fokus i det kommende år. Der vil også blive andre områder som f.eks.sikring af at vi fortsat kan sikre vore renavlsområder nogle fornuftige driftsbetingelser. Vi har gentagne gange nævnt problematikker med hensyn til godkendelse af renavlsområder, som i nogle få tilfælde har givet vanskeligheder, vi skal fortsat arbejde for at fornyelsesproceduren bliver så smidig at vi ikke risikerer at et langt avlsarbejde går tabt pga. en langsommelig godkendelsesprocedure.. Det ser heldigvis ud til, at der nu er en opblødning på vej, idet Plantedirektoratet accepterer, at man ansøger om fornyelse i god tid inden en eksisterende godkendelse udløber. 4

5 Et andet vigtigt område i fremtiden, bliver vore avlsgrupper (Avlerringe), som vi i bestyrelsen har besluttet, at sætte i fokus på i det kommende år. Vi vil indkalde repræsentanter fra de tre avlsgrupper til et fælles møde, hvor formålet skal være at lytte til de problemer som de støder på undervejs, vi gerne høre om der er nogle områder hvor vi kan være til hjælp. Vi vil desuden gerne være med til, at der laves erfaringsudveksling mellem grupperne, således at vi kan være med til at optimere og fremtidssikre avlsarbejdet på det høje niveau vi har i Danmark. Jeg er sikker på, at vi allerede i eftermiddag kommer til at drøfte nogle af de ønsker som avlsgrupperne har både til Dronningavlerforeningen og til vore forskningsinstitutioner i fremtiden. Et tredie vigtigt område som vi i bestyrelsen, har talt om skal styrkes i fremtiden, er begynderkurser i dronningavl, jeg fornemmer at der er et stort behov i Danmarks Biavlerforenings lokalforeninger for at få iværksat nogle dronningavlskurser, og her tror vi at nogle af vore dygtige dronningavlere kunne være en stor hjælp. Jeg har selv prøvet i et par år at tage ud til en lokalforening i nabolaget og afholdt et praktisk dronningavlskursus på begynderniveau, og det har nu medført at foreningen selv har taget dronningavlen på programmet hvert år. Jeg tror, at vi ud over at holde nogle regionale begynderkurser i Dronningavl også kunne have rigtig god gavn af, at der rund omkring i landet var nogle af vore medlemmer som ville stille sin viden til rådighed for disse lokalforeninger som en slags fødselshjælpere. Jeg er samtidig overbevist om at det ville medføre at vi fik flere dronninger på vore renavlsstationer til gavn for foreningens økonomi. En fjerde opgave som kommer til at tage vore ressourcer, bliver arbejdet med at lave at fælles oplæg til en uddannelsesstrategi for hele biavlen i Danmark. En opgave som de 5 biavlsorganisationer påtog sig ved det sidste Binævnsmøde, og som jeg personligt ser frem til med store forventninger; men nok også med en smule skepsis, idet jeg fornemmer at det kan blive en problematisk at blive enige om indholdet med de øvrige biavlsorganisationer. Til sidst ser jeg en opgave i informationen af vore medlemmer. Som tidligere nævnt så jeg gerne at vores hjemmeside blev fyldt med spændende indlæg om avlsarbejdet i Danmark samt med andre spændende historier om biavl som vor medlemmer havde bidraget med. Endelig kunne jeg tænke mig at vi begyndte at tage fat på en certificeringsordning for vore dronningavlere. Vi har jo med Test af brugsdronninger allerede et fantastisk grundlag for at udarbejde et regelsæt for en kommende certificeringsordning. Som nævnt drøftede vi muligheden på avlskurset sidste sommer og jeg fornemmede en vis interesse for emnet. Som det er fremgået af beretningen, så er der også i den kommende periode nok at tage fat på. Jeg mener dog at der er basis for en vis optimisme, idet det er min fornemmelse at vi arbejder i den rigtige retning 5