Analyse af bæredygtighed som fremmer af regional grøn erhvervsudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af bæredygtighed som fremmer af regional grøn erhvervsudvikling"

Transkript

1 Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Region Hovedstaden BÆREDYGTIGT BYGGERI Telefon Fax CVR-nr Tilsluttet F.R.I Analyse af bæredygtighed som fremmer af regional grøn erhvervsudvikling 28. april 2010 Region Hovedstaden har ønsket en vurdering af, hvordan regionen som virksomhed og i særdeleshed de nye hospitalsplaner kan fremme green technology og dermed erhvervsudviklingen i regionen. Hvad vil det betyde, for den øvrige erhvervsudvikling, at regionen som virksomhed går foran i forhold til bæredygtighedstiltag? Hvilke påvirkninger vil det f.eks. give i forhold til anvendelse af renere teknologi og produkter? Notatet skal opfattes som et motiverende input til afklaring af, i hvilken grad Region Hovedstaden skal samtænke erhvervsudvikling og bæredygtighed. 1. Region Hovedstadens roller Region Hovedstaden er en stor offentlig virksomhed, der indtræder i forskellige roller i forskellige sammenhænge. Regionen kan være bygherre, myndighed, planlægger, indkøber af produkter og serviceydelser, arbejdsgiver/arbejdsplads m.m. Ikke mindst er regionen partner i forskellige samarbejdssammenhænge, f.eks. udviklingsarbejde. I alle disse sammenhænge er der kontaktflader ud over regionens geografiske udstrækning. Der er kontakt til producenter, leverandører og rådgivere i og udenfor regionen, kontakt til medarbejdere direkte i Regionen Hovedstaden eller indirekte via regionens andre arbejdspladser. Derudover er Region Hovedstaden medspiller i den regionale og lokale debat via politikerne. Der er ingen tvivl om, at regionen har stor indflydelse på erhvervsudviklingen, men hvor meget indflydelse kan Region Hovedstaden egentligt have i relation til en mere bæredygtig erhvervsudvikling?

2 2 2. Regional grøn erhvervsudvikling Grøn erhvervsudvikling er erhvervsudvikling, hvor erhvervslivet trives og udvikler sig samtidigt med og måske endda på grund af, at der tages miljø- og klimahensyn, såvel i metoder, produkter som i virksomheder. Ved grøn erhvervsudvikling fokuseres på produkterne såvel som virksomheder. Green Technology Begrebet Green Technology, dækker en løbende udvikling af metoder og materialer. Green dækker her alle sider af miljøforhold energi, arbejdsmiljø, emissioner til luft og vand m.m. Green Technology kan være alt fra udvikling af metoder til eller produktion af vedvarende energi til fremstilling af sundere levnedsmidler eller mindre skadelige rengøringsmidler. Grøn erhvervsudvikling skal understøtte og fremme Green Technology og omvendt, men grøn erhvervsudvikling har også et bredere sigte. Opfattes grøn i betydningen bæredygtig, betyder det, at udviklingen skal opfylde vores nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare det vil sige, uden at beskadige, opbruge eller ødelægge ressourcer. Det stiller f.eks. store krav til vores forbrug og genbrug af vores affald. På mange områder skal der udvikles andre metoder og andre produkter. F.eks. har vores energiproduktion og forbrug vist sig ikke at være bæredygtig, ligesom vores produktionsmetoder til animalske produkter og dyrkningsmetoder i landbruget heller ikke er det. 3. Regionen som trendsætter Hvad vil påvirke udviklingen i forhold til bæredygtighed? Region Hovedstaden er så stor en virksomhed, at generelle krav overfor samarbejdspartnere vil give genlyd og vil betyde, at mange vil bestræbe sig på at opfylde dem, for at opnå leverandørstatus i forhold til Regionen. Hvis der i forbindelse med en ny bolig stilles krav til f.eks. energiforbruget ved produktion af materialerne vil det ikke motivere mange leverandører til at ændre produktionsmetode, men stiller Region Hovedstaden krav f.eks. i forbindelse med regionens sygehusbyggeri, vil der straks være større volumen og dermed langt større motivation blandt leverandørerne for at opfylde kravene. Et eksempel dog i noget større målestok er den amerikanske supermarkedskæde Walmart.

3 3 En Walmart Walmart har besluttet at stille krav til deres leverandører om reduktion af CO 2 -udledningen i forbindelse med fremstilling af produkterne. Der er givet en overgangsperiode og Walmart tilbyder at hjælpe leverandørerne med at skaffe oplysningerne og rådgive om nedbringelse af udledningerne. Desuden er det et krav, at produkternes carbonfootprint er synlige på produkterne. I butikkerne fremgår varernes samlede CO 2 -udledningen desuden af kassebonnen for hvert indkøb. Lignende tiltag i andre virksomheder er efterfølgende blevet kaldt en Walmart. Walmart har mere end leverandører og omsætter for over 400 milliarder dollars om året. Denne enorme størrelse giver dem mulighed for at få indflydelse langt ud i leverandørleddet. Rigtig mange leverandører vil gå ind på kravene for fortsat at kunne levere til Walmart og andre vil frivilligt opfylde kravene for at få mulighed for at blive leverandør. I Walmart har man fokuseret på CO 2 -udledningen, som er relevant, og har været et kendt og omtalt problem i medierne. Det er derfor noget kunderne kan forholde sig til, og som kan påvirke den bevidste forbruger. Men der kunne også have været andre fokuspunkter mængden af affald i forbindelse med produkterne, andre forureningskomponenter, udledninger til vandmiljøet, anvendelse af knappe materiale og energiressourcer m.m. Selv om Region Hovedstaden ikke har så stort en leverandørkæde som Walmart, er regionen alligevel en ikke uvæsentlig spiller i forhold til leverandørerne. For regionen er det ikke privatpersoner, der er kunder og slutbrugere. Her er det f.eks. hospitalspatienter eller personale, der skal anvende produkterne eller serviceydelser. Det kan pege på, at emner som sundhed, arbejdsmiljøpåvirkninger eller indeklimapåvirkninger (f.eks. fra rengøringsmidler eller overfladebehandlinger) kan være lige så meget i fokus som CO 2 -udledninger. Der er ingen tvivl om, at det at stille krav til leverandørerne, hvad enten det er i forbindelse med hospitalsbyggeri eller driften af hospitaler og de funktioner, der skal være på hospitalerne vil påvirke leverandørerne. Regionen er en rigelig stor indkøber til, at der vil være en effekt. Beslutter Region Hovedstaden at stille miljø- og bæredygtighedskrav i forbindelse med projekter og indkøb, vil det booste en udvikling hos

4 4 leverandørerne. En del af leverandørerne ligger pt. i regionen - andre gør ikke. Udviklingen kan derfor ikke begrænses til regionen, hvilket vel heller ikke betyder noget. Muligheden for at tiltagene breder sig til de andre regionen foreligger og vil kun gøre tiltagene stærkere. Regionernes samlede indflydelse, hvis der kan skabes konsensus, er betydelig. Samtidigt vil kravstillelsen, og de resultater det vil medføre, bidrage til at markedsføre regionen. 4. Hvilke konsekvenser vil bæredygtighedskrav have? I forhold til bæredygtighed ser man på 3 typer. Den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bæredygtighed. Hvis ikke disse 3 fungerer i et samspil opnås ikke bæredygtighed. Krav vil tvinge regionens virksomheder til at opføre sig mere bæredygtigt. Det betyder, at nogle virksomheder, må ændre på procedurer, se deres leverandører dybt i øjnene og f.eks. substituere, udfase eller ændre produkter. Det kan i første omgang være en gene eller ligefrem en omkostning, men på længere sigt vil det give virksomhederne og deres leverandører store fordele. Fordelene kan være forskellige alt efter, hvad regionen vælger at fokusere på, men lavere energiforbrug, sundere og renere produkter samt mindre affald vil være oplagte. Det betyder på den lange bane, at virksomhederne bliver mere konkurrencedygtige, at det er dem, der vil overleve i kriser, at de er mere attraktive arbejdspladser og på sigt får en bedre driftsøkonomi. Hvis der fokuseres på klimapåvirkninger, vil lokale leverandører kunne have en lille fordel i forhold til ikke-lokale, idet reduktion af klimapåvirkningerne bl.a. vil fokusere på lokale produkter og arbejdskraft for herved at nedbringe påvirkningerne fra transport. Virksomheder, der kan levere renere teknologi og renere produkter vil få en fordel, hvis regionen går foran og stiller krav. Med bæredygtighed følger også økonomisk bæredygtighed. I forbindelse med tiltagene vil der altid være en afvejning af, hvilke tiltag der bedst kan betale sig på kort og på langt sigt. Det, der kan betale sig for regionen, er ikke i første omgang det samme, som kan betale sig for virksomhederne. F.eks. kan højt arbejdspres eller andet dårligt (men stadig lovligt) arbejdsmiljø være en fordel for en virksomhed. Der produceres mere på kort tid eller med lavere omkostninger så længe medarbejderne holder til det. Når medarbejderne bliver syge og nedslidte, vil virksomhe-

5 5 den måske miste en medarbejder, men evt. sygdomsforløbet belaster hospitalsvæsnet og vores sociale system. Virksomheden vil selvfølgelig på sigt klare sig bedre f.eks. i forhold til at rekruttere arbejdskraft og generel medarbejdertilfredshed og engagement, hvis arbejdsmiljøforholdene er bedre. En anden indikator af, at fokus på bæredygtighed giver bedre konkurrenceevne er, at Erhvervs- og Byggestyrelsen giver tilskud til fornyelsesprojekter. Projekterne skal fremme grønne produkter, serviceydelser og processer på tværs af brancher, som både: Tilbyder bedre løsninger end gængse teknologier Reducerer eller fjerner negative effekter på miljøet, naturen og klimaet mv. Det gør de nok for at hjælpe virksomheder og udviklere, men især for at sikre, at Danmark skal klare sig bedre i den internationale konkurrence. Hvis regionen går foran og stiller krav, vil det sætte skub i udviklingen. De bedre produkter eller services, der vil blive fremelsket, vil ikke kun kunne sælges til Region Hovedstaden men også til leverandørernes andre kunder. Samtidigt vil Region Hovedstaden kunne dokumentere den positive forandring og kan være et eksempel for andre offentlige virksomheder og private for den sags skyld. Konsekvenserne af at stille krav omkring bæredygtighed vil på sigt have en gavnlig effekt på: Konkurrenceevnen Beskæftigelsen Miljøpåvirkningerne også lokalt Energiforbruget Økonomi I sidste ende betyder det større evne til at overleve. 5. Hvilke konsekvenser vil bæredygtighedskrav have i forhold til hospitalsplaner og sygehusdrift? Hvordan kan Region Hovedstaden fremme grøn erhvervsudvikling f.eks. via de nye hospitalsplaner? Hvilke konsekvenser vil bæredygtighedskrav i forhold til sygehusene have? Af generalplanen for hospitalsområdet fremgår, at regionens økonomiske grundlag forudsætter fortsatte produktivitetsforbedringer, kortere liggetider, øget andel af ambulant behandling og dagbehandling og

6 6 stadig flere patienter. Når der skal bygges og renoveres, skal selve byggeriet bl.a. understøtte disse forudsætninger. De eksisterende hospitalsbygninger i regionen er meget forskellige. Alligevel skal patienternes oplevede kvalitet være den samme på alle hospitaler. I generalplanen er der udstukket rammer for byggeriet i forhold til en effektiv drift: Bygningerne skal være optimerede i forhold til anvendelsen, Bygningerne skal være fleksible, Byggeriet skal have en høj kvalitet og være konstrueret således, at drifts- og vedligeholdelsesudgifterne er så små som muligt, Bygningerne skal være optimerede i forhold til energi-, vandog elforbrug, Bygningerne skal ud- og indvendigt visuelt og fysisk understøtte formålet. Den største udgift til hospitaler er selve driften. Det er samtidigt i driften, der ligger den altovervejende del af miljøbelastningerne. Derfor er det væsentligt at kravene til miljø- og bæredygtighed også og måske især retter sig mod driften af bygningen. Generalplanen har desuden et afsnit om bæredygtighed: Regionsrådet vedtog i april 2008, at kvaliteten i Region Hovedstadens byggeprojekter skal sikres ved bl.a. at lægge vægt på bæredygtige og driftsøkonomisk optimale løsninger. Det betyder, at der skal udarbejdes driftsøkonomiske og miljøbelastningsmæssige analyser i forbindelse med udarbejdelse af projekterne. I februar 2009 vedtog regionsrådet en strategi for bæredygtig udvikling for virksomheden Region Hovedstaden (Agenda 21). Strategien sætter fokus på miljø- og energiarbejdet. Et hospital er en stor og kompleks institution og derfor en miljø- og energimæssig tung virksomhed. Det er vigtigt, at energiforbruget minimeres ved at der i projekteringsfasen foretages energibevidste beregninger og indkøb samt efterfølgende gives oplysning om energirigtig adfærd til personalet. Der skal anvendes energi- og miljørigtig projektering af opgaverne. Vandforbruget på hospitaler og institutioner søges fortsat begrænset

7 7 gennem systematiske kortlægninger af forbrug og besparelsesmuligheder. Ved nybyggeri og renoveringer sættes fokus på spildevand og dets kvalitet. Det sker bl.a. gennem vurderinger af mulighederne for og hensigtsmæssigheden i at begrænse miljøbelastningen ved separation af spildevandsstrømme samt forbehandling af spildevandet. Affald sorteres bedst muligt, og affaldsmængderne begrænses. Genanvendelsen af affald på hospitaler søges øget. Fokus vil især være på sortering og begrænsning af særligt risikobetonet affald såsom kemisk/medicinsk affald og klinisk risikoaffald (KRA). Generalplanen behandler alene den miljømæssige bæredygtighed. Formentligt vil der i hospitalssystemet være andre forhold indenfor social bæredygtighed, som f.eks. psykisk arbejdsmiljø, helbredende byggeri og værdien af faglige fællesskaber, der vil være mindst lige så relevante, ligesom den økonomiske bæredygtighed naturligvis er relevant. Fremme af grøn erhvervsudvikling går primært ud på at sætte en positiv udvikling i gang. Regionen har taget et skridt ved at formulere hvor man ønsker, at der skal være fokus (energiforbrug, vandforbrug, spildevand og affald). Samtidigt er der et konkret krav om, at der skal anvendes energi- og miljørigtig projektering af opgaverne. Såvel fokusområder som kravet bør erfaringsmæssigt følges op af konkrete mål, for at få en egentlig effekt. Samtidigt skal regionen have ressourcer og kompetencer til at følge op på kravene, for at sikre, at projekterne bliver efter hensigten. Hvis der er fokus på energi, og energi i klimaperspektivet, ved vi fra de generelle tal, at den store CO 2 -påvirkning for et hospital ligger i driften af hospitalsfunktionerne. Og i hospitalernes levetid er det netop her de store udgifter ligger. Hvis der er mulighed for ved at stille krav at få hospitalet til at miljø- og bæredygtigheds-performe bedre, vil man samtidigt hjælpe leverandørerne til bedre konkurrenceevne. I forbindelse med kravstillelse kan det (også) i forhold til erhvervsudvikling være en fordel at stille funktionskrav. Det åbner et innovationsrum, der er gavnligt for erhvervslivet. Det kræver mere end standardleverancer, og det munder ofte ud i, at der tilbydes en service og et produkt frem for bare et produkt. Et eksempel kunne være rengøring af et hospital. Der stilles krav om rengøring som en funktion at holde hospitalet på et vist renhedsniveau - og ikke et antal timers rengøring. Leverandøren bliver ikke målt på, om der er gjort rent et antal gange (og måske så hurtigt som

8 8 muligt for at få økonomi i det), men på at holde hospitalet rent til en vis defineret kvalitet. Det giver den pågældende leverandør flere frihedsgrader til at tilrettelægge arbejdet, processen og produkterne. Det fremmer i øvrigt innovation til gavn for både leverandør og modtager. Hele processen og produkterne nytænkes. I et konkret eksempel fik man ud over en bedre service den sidegevinst, at CO 2 -emissionen blev reduceret med 70 % i forhold til traditionel rengøring og kvaliteten blev forbedret. Et andet eksempel kunne være at købe muligheden for at tage røntgenbilleder frem for at indkøbe et røntgenapparat. Herved ville leverandøren stå for funktionen inkl. vedligeholdelse, service og reparationer. Dette betyder desuden en orientering mod lokal arbejdskraft til gavn for den regionale erhvervsudvikling. Et tredje eksempel kunne være bleer til plejehjem. Stilles det som funktionskrav (tørre numser) frem for indkøb af bleer, vil det f.eks. være svært for leverandører langvejs fra at byde ind. Det kan også betyde, at man økonomisk må tænke på tværs af flere organisationer. Det kan være, at man skal finde andre gulvbelægninger, der vil gøre renholdelsen bedre på den måde, at den f.eks. kan gøres hurtigere og med mindre skrappe rengøringsmidler eller metoder. Den gode løsning vil i mange tilfælde betyde, at man bliver nødt til at droppe den økonomiske kassetænkning. 6. Ringe i vandet Der er ingen tvivl om, at regionen er en stor nok spiller til at kunne præge erhvervsudviklingen i retning af en større bæredygtighed ved at stille krav. En Walmart vil have effekt uanset fokusområder. Kravene skal så vidt muligt stilles som funktionskrav. Herved fremmes nytænkning og innovation. Det fremmer bl.a. virksomhedernes konkurrenceevne, beskæftigelsen i regionen og medarbejdertilfredsheden. Alt efter fokusområder vil energiforbrug og øvrige miljøbelastninger også påvirkes positivt. Krav vil kunne udelukke leverandører, der ikke er indstillede på at udvikle sig. Det er dog en konsekvens, der vil ske før eller siden. Til gengæld vil leverandører, der forstår at levere varen, være langt bedre stillet i konkurrencen. Regionens krav vil betyde, at leverandøren vil kunne levere renere produkter til andre kunder også ligesom kunder vil begynde at efterspørge disse produkter hos andre leverandører. På den måde startes en positiv udvikling, der kan brede sig som ringe i vandet.

9 9 Regionen skal være indstillet på i nogle tilfælde at tænke på tværs af de traditionelle økonomiske kasser, men samlet set, vil fokus på bæredygtighed give en økonomisk fordel. Udarbejdet af Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 23. august 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 23. august 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 5. Mødet slut kl. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 23. august 2010 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 19:30 Medlemmer: Lars

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter

Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter Notat Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter 7. juli 2011 Udarbejdet af PHe Kontrolleret af Merete Schmidt Petersen, Ole Gerner Jacobsen og Anne Marie

Læs mere

Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET

Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET PROJEKT Udarbejdet af NKH Kontrolleret af LLK Godkendt af NKH NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 4810 4200 D: +45 4810 4637 Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: 4810 4300 M:

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Introduktion til fyrtårnsprojektet Vandeffektive hospitaler. Anne Marie Jakobsen Specialkonsulent Enheden for klima og ressourcer Region Hovedstaden

Introduktion til fyrtårnsprojektet Vandeffektive hospitaler. Anne Marie Jakobsen Specialkonsulent Enheden for klima og ressourcer Region Hovedstaden Introduktion til fyrtårnsprojektet Vandeffektive hospitaler Anne Marie Jakobsen Specialkonsulent Enheden for klima og ressourcer Region Hovedstaden Gode renseresultater nye muligheder vandeffektive løsninger

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Fortsat udvikling af det offentligtprivate

Fortsat udvikling af det offentligtprivate Danske Regioner 06. mar. 15 Fortsat udvikling af det offentligtprivate samarbejde Branchedirektør Mette Rose DI s mål DI arbejder for en mere effektiv offentlig sektor.. det gælder også i forhold til en

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer v/kirsten Jensen, Indkøbschef, Region Hovedstaden Seminar i Selskab for grøn teknologi den 7. december 2011 Region Hovedstaden som

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 Sag nr. 1 Emne: Handleplan Agenda 21 Bilag: 2 Implementering af strategien for bæredygtig udvikling Indlæg afholdt på

Læs mere

Bæredygtighed Viden til tiden

Bæredygtighed Viden til tiden Bæredygtighed Viden til tiden Det bæredygtige byggeri Uanset hvilket abstraktionsniveau man fokuserer på, så kommer vi ikke uden om bæredygtighed. Hensynet til Moder Jord, til menneskene omkring os, til

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 3. maj 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 3

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 3. maj 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 3 DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 3. maj 2010 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 3 Medlemmer: Lars Gaardhøj Lise Rask Ellen Thrane Abbas Razvi

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Et grønt skridt foran

Et grønt skridt foran DAB s grønne profil Et grønt skridt foran I DAB vægter vi hensyn til miljøet højt. Ikke blot i forhold til driften på hovedkontoret og lokalkontorerne, hvor vi i dag har et CO2 neutralt elforbrug, men

Læs mere

MØBELVIRKSOMHED ER BLEVET ENELEVERANDØR PÅ EN FÆLLESKOMMUNAL INDKØBSAFTALE

MØBELVIRKSOMHED ER BLEVET ENELEVERANDØR PÅ EN FÆLLESKOMMUNAL INDKØBSAFTALE BUSINESS 5 CASE MØBLER MØBELVIRKSOMHED ER BLEVET ENELEVERANDØR PÅ EN FÆLLESKOMMUNAL INDKØBSAFTALE GRØNNE INDKØB Et offentligt udbud med strenge miljø- og kvalitetskrav og ikke mindst dokumentationskrav

Læs mere

Indkøbspolitik. Udkast

Indkøbspolitik. Udkast Indkøbspolitik Udkast INDHOLD Forord Formål Omfang og afgrænsning Retningslinjer for indkøb Indkøbsaftaler Generelle principper Udbud Leverandører 3 4 Vi vil være en erhvervsvenlig kommune. Det kræver

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi KLIMAARBEJDET I REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK 17. NOVEMBER 2016 RAMMEN OM ARBEJDET: KLIMAREGION -AFTALEN Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Uden de store DRØMME mister vi evnen til at NYTÆNKE virkeligheden!

Uden de store DRØMME mister vi evnen til at NYTÆNKE virkeligheden! Uden de store DRØMME mister vi evnen til at NYTÆNKE virkeligheden! Om erfaringer med Cradle to Cradle på Glostrup Hospital Mie Rasmussen, Byggeteknisk chef, Glostrup Hospital Session om Cradle to Cradle

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Skanderborg Kommune foretager indkøb og udbud efter følgende grundprincipper, som skal inddrages hver gang:

Skanderborg Kommune foretager indkøb og udbud efter følgende grundprincipper, som skal inddrages hver gang: Formål Indkøbs- og udbudspolitikken fastlægger de overordnede rammer for indkøb og udbud i Skanderborg Kommune. Politikken skal skabe en ensartet adfærd for indkøb og udbud i hele organisationen og medvirke

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme Udviklingsplan for Specialområde Autisme 2016 1 Baggrund og fakta om Specialområde Autisme Specialområde Autisme er opstået som en fusion mellem de regionale autismetilbud, Hinnerup Kollegiet, Bækketoften

Læs mere

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Indhold Tryghed ved DONG 4 Mål 7 Sådan arbejder DONG med KSM 8 Opfølgning 10 Organisation 12 3 Tryghed ved DONG DONG arbejder med olie og naturgas under høje tryk. Det

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Vores tilgang til socialt ansvar Vores tilgang til social ansvarlighed er baseret på de principper, politikker og processer, der gør, at vi opfylder vores grundlæggers mål,

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Strategiplan 2017-2020

Strategiplan 2017-2020 Målsætninger for Strategiplan 2017-2020 Aalborg Renovation 1. Målsætninger De overordnede mål for Aalborg Renovation fremgår af de følgende sider. Målene kan sammendrages til, at Aalborg Renovation vil

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Fællesskab, sammenhæng og forenkling Strategi 2018 Fællesskab, sammenhæng og forenkling Region Nordjylland skal sikre borgerne bedre kvalitet, øget faglighed og driftsøkonomisk bæredygtighed inden for alle tre sektorer; Sundhed, Specialsektoren

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 Region Syddanmark Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 regionsyddanmark.dk Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi- og miljøredegørelse indtil videre har

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Building Green 2016 Kontorchef Camilla Bjerre Søndergaard Globalt Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur Mål 11: Bæredygtige byer og samfund

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009 Notat om krav til lavenergibebyggelse Udarbejdet med baggrund i Enhedslistens dagsordenforslag om generelt krav om lavenergi i nybyggeri i Svendborg Kommune Enhedslisten har til byrådets dagsorden til

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson:

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson: Indstillingsskema til vækstforum Bilag 20 Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 4.186.541,65 kr. 4.186.541,65 kr. Ansøger

Læs mere

Miljøledelse i Albertslund kommune

Miljøledelse i Albertslund kommune Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt

Læs mere

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI BUSINESS 6 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse Stenløse Syd Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse På kommunalt initiativ etableres Danmarks største bebyggelse af lavenergi boliger Oplæg

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING FORUM FOR BÆREDYGTIGE INDKØBS ARBEJDSGRUPPE FOR BÆREDYGTIG RENGØRING HAR SAMLET EN RÆKKE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN FÅ MERE BÆREDYGTIGHED I SIN RENGØRING. BESKÆFTIGER MAN

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

K- afdelingen lader IT i stikken

K- afdelingen lader IT i stikken K- afdelingen lader IT i stikken Kommunikationsfolk bør i langt højere grad rette blikket mod IT- afdelingen. Alt for ofte står den alene med opgaver, der bliver helt afgørende for virksomhedens konkurrenceevne

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016

FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016 FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016 Mission & vision Mission Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet arbejder for en effektiv, værdiskabende og fremtidssikret forvaltning af aktiver og videnkapital

Læs mere

Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S

Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S CSR handler om at dokumentere, synliggøre og markedsføre virksomhedens mange kvaliteter inden for de sociale, miljø- og arbejdsmiljømæssige områder. Hvorfor CSR-kodeks?

Læs mere

Netværket for bygge- og anlægsaffald

Netværket for bygge- og anlægsaffald Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Region Hovedstaden. Grønt regnskab 2008-09

Region Hovedstaden. Grønt regnskab 2008-09 Region Hovedstaden Grønt regnskab -09 Forord Region Hovedstaden arbejder for, at alle regionens borgere kan leve i et godt miljø og have et sundt liv. Derfor styrker regionen miljøindsatsen med et grønt

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech 28. oktober 2010 Hver femte virksomhed kan levere Cleantech Cleantech. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland leverer Cleantechprodukter og - løsninger i form af for eksempel energi fra vedvarende

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere