Analyse af bæredygtighed som fremmer af regional grøn erhvervsudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af bæredygtighed som fremmer af regional grøn erhvervsudvikling"

Transkript

1 Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Region Hovedstaden BÆREDYGTIGT BYGGERI Telefon Fax CVR-nr Tilsluttet F.R.I Analyse af bæredygtighed som fremmer af regional grøn erhvervsudvikling 28. april 2010 Region Hovedstaden har ønsket en vurdering af, hvordan regionen som virksomhed og i særdeleshed de nye hospitalsplaner kan fremme green technology og dermed erhvervsudviklingen i regionen. Hvad vil det betyde, for den øvrige erhvervsudvikling, at regionen som virksomhed går foran i forhold til bæredygtighedstiltag? Hvilke påvirkninger vil det f.eks. give i forhold til anvendelse af renere teknologi og produkter? Notatet skal opfattes som et motiverende input til afklaring af, i hvilken grad Region Hovedstaden skal samtænke erhvervsudvikling og bæredygtighed. 1. Region Hovedstadens roller Region Hovedstaden er en stor offentlig virksomhed, der indtræder i forskellige roller i forskellige sammenhænge. Regionen kan være bygherre, myndighed, planlægger, indkøber af produkter og serviceydelser, arbejdsgiver/arbejdsplads m.m. Ikke mindst er regionen partner i forskellige samarbejdssammenhænge, f.eks. udviklingsarbejde. I alle disse sammenhænge er der kontaktflader ud over regionens geografiske udstrækning. Der er kontakt til producenter, leverandører og rådgivere i og udenfor regionen, kontakt til medarbejdere direkte i Regionen Hovedstaden eller indirekte via regionens andre arbejdspladser. Derudover er Region Hovedstaden medspiller i den regionale og lokale debat via politikerne. Der er ingen tvivl om, at regionen har stor indflydelse på erhvervsudviklingen, men hvor meget indflydelse kan Region Hovedstaden egentligt have i relation til en mere bæredygtig erhvervsudvikling?

2 2 2. Regional grøn erhvervsudvikling Grøn erhvervsudvikling er erhvervsudvikling, hvor erhvervslivet trives og udvikler sig samtidigt med og måske endda på grund af, at der tages miljø- og klimahensyn, såvel i metoder, produkter som i virksomheder. Ved grøn erhvervsudvikling fokuseres på produkterne såvel som virksomheder. Green Technology Begrebet Green Technology, dækker en løbende udvikling af metoder og materialer. Green dækker her alle sider af miljøforhold energi, arbejdsmiljø, emissioner til luft og vand m.m. Green Technology kan være alt fra udvikling af metoder til eller produktion af vedvarende energi til fremstilling af sundere levnedsmidler eller mindre skadelige rengøringsmidler. Grøn erhvervsudvikling skal understøtte og fremme Green Technology og omvendt, men grøn erhvervsudvikling har også et bredere sigte. Opfattes grøn i betydningen bæredygtig, betyder det, at udviklingen skal opfylde vores nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare det vil sige, uden at beskadige, opbruge eller ødelægge ressourcer. Det stiller f.eks. store krav til vores forbrug og genbrug af vores affald. På mange områder skal der udvikles andre metoder og andre produkter. F.eks. har vores energiproduktion og forbrug vist sig ikke at være bæredygtig, ligesom vores produktionsmetoder til animalske produkter og dyrkningsmetoder i landbruget heller ikke er det. 3. Regionen som trendsætter Hvad vil påvirke udviklingen i forhold til bæredygtighed? Region Hovedstaden er så stor en virksomhed, at generelle krav overfor samarbejdspartnere vil give genlyd og vil betyde, at mange vil bestræbe sig på at opfylde dem, for at opnå leverandørstatus i forhold til Regionen. Hvis der i forbindelse med en ny bolig stilles krav til f.eks. energiforbruget ved produktion af materialerne vil det ikke motivere mange leverandører til at ændre produktionsmetode, men stiller Region Hovedstaden krav f.eks. i forbindelse med regionens sygehusbyggeri, vil der straks være større volumen og dermed langt større motivation blandt leverandørerne for at opfylde kravene. Et eksempel dog i noget større målestok er den amerikanske supermarkedskæde Walmart.

3 3 En Walmart Walmart har besluttet at stille krav til deres leverandører om reduktion af CO 2 -udledningen i forbindelse med fremstilling af produkterne. Der er givet en overgangsperiode og Walmart tilbyder at hjælpe leverandørerne med at skaffe oplysningerne og rådgive om nedbringelse af udledningerne. Desuden er det et krav, at produkternes carbonfootprint er synlige på produkterne. I butikkerne fremgår varernes samlede CO 2 -udledningen desuden af kassebonnen for hvert indkøb. Lignende tiltag i andre virksomheder er efterfølgende blevet kaldt en Walmart. Walmart har mere end leverandører og omsætter for over 400 milliarder dollars om året. Denne enorme størrelse giver dem mulighed for at få indflydelse langt ud i leverandørleddet. Rigtig mange leverandører vil gå ind på kravene for fortsat at kunne levere til Walmart og andre vil frivilligt opfylde kravene for at få mulighed for at blive leverandør. I Walmart har man fokuseret på CO 2 -udledningen, som er relevant, og har været et kendt og omtalt problem i medierne. Det er derfor noget kunderne kan forholde sig til, og som kan påvirke den bevidste forbruger. Men der kunne også have været andre fokuspunkter mængden af affald i forbindelse med produkterne, andre forureningskomponenter, udledninger til vandmiljøet, anvendelse af knappe materiale og energiressourcer m.m. Selv om Region Hovedstaden ikke har så stort en leverandørkæde som Walmart, er regionen alligevel en ikke uvæsentlig spiller i forhold til leverandørerne. For regionen er det ikke privatpersoner, der er kunder og slutbrugere. Her er det f.eks. hospitalspatienter eller personale, der skal anvende produkterne eller serviceydelser. Det kan pege på, at emner som sundhed, arbejdsmiljøpåvirkninger eller indeklimapåvirkninger (f.eks. fra rengøringsmidler eller overfladebehandlinger) kan være lige så meget i fokus som CO 2 -udledninger. Der er ingen tvivl om, at det at stille krav til leverandørerne, hvad enten det er i forbindelse med hospitalsbyggeri eller driften af hospitaler og de funktioner, der skal være på hospitalerne vil påvirke leverandørerne. Regionen er en rigelig stor indkøber til, at der vil være en effekt. Beslutter Region Hovedstaden at stille miljø- og bæredygtighedskrav i forbindelse med projekter og indkøb, vil det booste en udvikling hos

4 4 leverandørerne. En del af leverandørerne ligger pt. i regionen - andre gør ikke. Udviklingen kan derfor ikke begrænses til regionen, hvilket vel heller ikke betyder noget. Muligheden for at tiltagene breder sig til de andre regionen foreligger og vil kun gøre tiltagene stærkere. Regionernes samlede indflydelse, hvis der kan skabes konsensus, er betydelig. Samtidigt vil kravstillelsen, og de resultater det vil medføre, bidrage til at markedsføre regionen. 4. Hvilke konsekvenser vil bæredygtighedskrav have? I forhold til bæredygtighed ser man på 3 typer. Den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bæredygtighed. Hvis ikke disse 3 fungerer i et samspil opnås ikke bæredygtighed. Krav vil tvinge regionens virksomheder til at opføre sig mere bæredygtigt. Det betyder, at nogle virksomheder, må ændre på procedurer, se deres leverandører dybt i øjnene og f.eks. substituere, udfase eller ændre produkter. Det kan i første omgang være en gene eller ligefrem en omkostning, men på længere sigt vil det give virksomhederne og deres leverandører store fordele. Fordelene kan være forskellige alt efter, hvad regionen vælger at fokusere på, men lavere energiforbrug, sundere og renere produkter samt mindre affald vil være oplagte. Det betyder på den lange bane, at virksomhederne bliver mere konkurrencedygtige, at det er dem, der vil overleve i kriser, at de er mere attraktive arbejdspladser og på sigt får en bedre driftsøkonomi. Hvis der fokuseres på klimapåvirkninger, vil lokale leverandører kunne have en lille fordel i forhold til ikke-lokale, idet reduktion af klimapåvirkningerne bl.a. vil fokusere på lokale produkter og arbejdskraft for herved at nedbringe påvirkningerne fra transport. Virksomheder, der kan levere renere teknologi og renere produkter vil få en fordel, hvis regionen går foran og stiller krav. Med bæredygtighed følger også økonomisk bæredygtighed. I forbindelse med tiltagene vil der altid være en afvejning af, hvilke tiltag der bedst kan betale sig på kort og på langt sigt. Det, der kan betale sig for regionen, er ikke i første omgang det samme, som kan betale sig for virksomhederne. F.eks. kan højt arbejdspres eller andet dårligt (men stadig lovligt) arbejdsmiljø være en fordel for en virksomhed. Der produceres mere på kort tid eller med lavere omkostninger så længe medarbejderne holder til det. Når medarbejderne bliver syge og nedslidte, vil virksomhe-

5 5 den måske miste en medarbejder, men evt. sygdomsforløbet belaster hospitalsvæsnet og vores sociale system. Virksomheden vil selvfølgelig på sigt klare sig bedre f.eks. i forhold til at rekruttere arbejdskraft og generel medarbejdertilfredshed og engagement, hvis arbejdsmiljøforholdene er bedre. En anden indikator af, at fokus på bæredygtighed giver bedre konkurrenceevne er, at Erhvervs- og Byggestyrelsen giver tilskud til fornyelsesprojekter. Projekterne skal fremme grønne produkter, serviceydelser og processer på tværs af brancher, som både: Tilbyder bedre løsninger end gængse teknologier Reducerer eller fjerner negative effekter på miljøet, naturen og klimaet mv. Det gør de nok for at hjælpe virksomheder og udviklere, men især for at sikre, at Danmark skal klare sig bedre i den internationale konkurrence. Hvis regionen går foran og stiller krav, vil det sætte skub i udviklingen. De bedre produkter eller services, der vil blive fremelsket, vil ikke kun kunne sælges til Region Hovedstaden men også til leverandørernes andre kunder. Samtidigt vil Region Hovedstaden kunne dokumentere den positive forandring og kan være et eksempel for andre offentlige virksomheder og private for den sags skyld. Konsekvenserne af at stille krav omkring bæredygtighed vil på sigt have en gavnlig effekt på: Konkurrenceevnen Beskæftigelsen Miljøpåvirkningerne også lokalt Energiforbruget Økonomi I sidste ende betyder det større evne til at overleve. 5. Hvilke konsekvenser vil bæredygtighedskrav have i forhold til hospitalsplaner og sygehusdrift? Hvordan kan Region Hovedstaden fremme grøn erhvervsudvikling f.eks. via de nye hospitalsplaner? Hvilke konsekvenser vil bæredygtighedskrav i forhold til sygehusene have? Af generalplanen for hospitalsområdet fremgår, at regionens økonomiske grundlag forudsætter fortsatte produktivitetsforbedringer, kortere liggetider, øget andel af ambulant behandling og dagbehandling og

6 6 stadig flere patienter. Når der skal bygges og renoveres, skal selve byggeriet bl.a. understøtte disse forudsætninger. De eksisterende hospitalsbygninger i regionen er meget forskellige. Alligevel skal patienternes oplevede kvalitet være den samme på alle hospitaler. I generalplanen er der udstukket rammer for byggeriet i forhold til en effektiv drift: Bygningerne skal være optimerede i forhold til anvendelsen, Bygningerne skal være fleksible, Byggeriet skal have en høj kvalitet og være konstrueret således, at drifts- og vedligeholdelsesudgifterne er så små som muligt, Bygningerne skal være optimerede i forhold til energi-, vandog elforbrug, Bygningerne skal ud- og indvendigt visuelt og fysisk understøtte formålet. Den største udgift til hospitaler er selve driften. Det er samtidigt i driften, der ligger den altovervejende del af miljøbelastningerne. Derfor er det væsentligt at kravene til miljø- og bæredygtighed også og måske især retter sig mod driften af bygningen. Generalplanen har desuden et afsnit om bæredygtighed: Regionsrådet vedtog i april 2008, at kvaliteten i Region Hovedstadens byggeprojekter skal sikres ved bl.a. at lægge vægt på bæredygtige og driftsøkonomisk optimale løsninger. Det betyder, at der skal udarbejdes driftsøkonomiske og miljøbelastningsmæssige analyser i forbindelse med udarbejdelse af projekterne. I februar 2009 vedtog regionsrådet en strategi for bæredygtig udvikling for virksomheden Region Hovedstaden (Agenda 21). Strategien sætter fokus på miljø- og energiarbejdet. Et hospital er en stor og kompleks institution og derfor en miljø- og energimæssig tung virksomhed. Det er vigtigt, at energiforbruget minimeres ved at der i projekteringsfasen foretages energibevidste beregninger og indkøb samt efterfølgende gives oplysning om energirigtig adfærd til personalet. Der skal anvendes energi- og miljørigtig projektering af opgaverne. Vandforbruget på hospitaler og institutioner søges fortsat begrænset

7 7 gennem systematiske kortlægninger af forbrug og besparelsesmuligheder. Ved nybyggeri og renoveringer sættes fokus på spildevand og dets kvalitet. Det sker bl.a. gennem vurderinger af mulighederne for og hensigtsmæssigheden i at begrænse miljøbelastningen ved separation af spildevandsstrømme samt forbehandling af spildevandet. Affald sorteres bedst muligt, og affaldsmængderne begrænses. Genanvendelsen af affald på hospitaler søges øget. Fokus vil især være på sortering og begrænsning af særligt risikobetonet affald såsom kemisk/medicinsk affald og klinisk risikoaffald (KRA). Generalplanen behandler alene den miljømæssige bæredygtighed. Formentligt vil der i hospitalssystemet være andre forhold indenfor social bæredygtighed, som f.eks. psykisk arbejdsmiljø, helbredende byggeri og værdien af faglige fællesskaber, der vil være mindst lige så relevante, ligesom den økonomiske bæredygtighed naturligvis er relevant. Fremme af grøn erhvervsudvikling går primært ud på at sætte en positiv udvikling i gang. Regionen har taget et skridt ved at formulere hvor man ønsker, at der skal være fokus (energiforbrug, vandforbrug, spildevand og affald). Samtidigt er der et konkret krav om, at der skal anvendes energi- og miljørigtig projektering af opgaverne. Såvel fokusområder som kravet bør erfaringsmæssigt følges op af konkrete mål, for at få en egentlig effekt. Samtidigt skal regionen have ressourcer og kompetencer til at følge op på kravene, for at sikre, at projekterne bliver efter hensigten. Hvis der er fokus på energi, og energi i klimaperspektivet, ved vi fra de generelle tal, at den store CO 2 -påvirkning for et hospital ligger i driften af hospitalsfunktionerne. Og i hospitalernes levetid er det netop her de store udgifter ligger. Hvis der er mulighed for ved at stille krav at få hospitalet til at miljø- og bæredygtigheds-performe bedre, vil man samtidigt hjælpe leverandørerne til bedre konkurrenceevne. I forbindelse med kravstillelse kan det (også) i forhold til erhvervsudvikling være en fordel at stille funktionskrav. Det åbner et innovationsrum, der er gavnligt for erhvervslivet. Det kræver mere end standardleverancer, og det munder ofte ud i, at der tilbydes en service og et produkt frem for bare et produkt. Et eksempel kunne være rengøring af et hospital. Der stilles krav om rengøring som en funktion at holde hospitalet på et vist renhedsniveau - og ikke et antal timers rengøring. Leverandøren bliver ikke målt på, om der er gjort rent et antal gange (og måske så hurtigt som

8 8 muligt for at få økonomi i det), men på at holde hospitalet rent til en vis defineret kvalitet. Det giver den pågældende leverandør flere frihedsgrader til at tilrettelægge arbejdet, processen og produkterne. Det fremmer i øvrigt innovation til gavn for både leverandør og modtager. Hele processen og produkterne nytænkes. I et konkret eksempel fik man ud over en bedre service den sidegevinst, at CO 2 -emissionen blev reduceret med 70 % i forhold til traditionel rengøring og kvaliteten blev forbedret. Et andet eksempel kunne være at købe muligheden for at tage røntgenbilleder frem for at indkøbe et røntgenapparat. Herved ville leverandøren stå for funktionen inkl. vedligeholdelse, service og reparationer. Dette betyder desuden en orientering mod lokal arbejdskraft til gavn for den regionale erhvervsudvikling. Et tredje eksempel kunne være bleer til plejehjem. Stilles det som funktionskrav (tørre numser) frem for indkøb af bleer, vil det f.eks. være svært for leverandører langvejs fra at byde ind. Det kan også betyde, at man økonomisk må tænke på tværs af flere organisationer. Det kan være, at man skal finde andre gulvbelægninger, der vil gøre renholdelsen bedre på den måde, at den f.eks. kan gøres hurtigere og med mindre skrappe rengøringsmidler eller metoder. Den gode løsning vil i mange tilfælde betyde, at man bliver nødt til at droppe den økonomiske kassetænkning. 6. Ringe i vandet Der er ingen tvivl om, at regionen er en stor nok spiller til at kunne præge erhvervsudviklingen i retning af en større bæredygtighed ved at stille krav. En Walmart vil have effekt uanset fokusområder. Kravene skal så vidt muligt stilles som funktionskrav. Herved fremmes nytænkning og innovation. Det fremmer bl.a. virksomhedernes konkurrenceevne, beskæftigelsen i regionen og medarbejdertilfredsheden. Alt efter fokusområder vil energiforbrug og øvrige miljøbelastninger også påvirkes positivt. Krav vil kunne udelukke leverandører, der ikke er indstillede på at udvikle sig. Det er dog en konsekvens, der vil ske før eller siden. Til gengæld vil leverandører, der forstår at levere varen, være langt bedre stillet i konkurrencen. Regionens krav vil betyde, at leverandøren vil kunne levere renere produkter til andre kunder også ligesom kunder vil begynde at efterspørge disse produkter hos andre leverandører. På den måde startes en positiv udvikling, der kan brede sig som ringe i vandet.

9 9 Regionen skal være indstillet på i nogle tilfælde at tænke på tværs af de traditionelle økonomiske kasser, men samlet set, vil fokus på bæredygtighed give en økonomisk fordel. Udarbejdet af Pernille Hedehus

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 23. august 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 23. august 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 5. Mødet slut kl. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 23. august 2010 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 19:30 Medlemmer: Lars

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer v/kirsten Jensen, Indkøbschef, Region Hovedstaden Seminar i Selskab for grøn teknologi den 7. december 2011 Region Hovedstaden som

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger.

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af de førende nordiske virksomheder inden for byggeri og ejendomsudvikling. Med Norden som hjemmemarked arbejder NCC i hele værdikæden udvikler og opfører boliger, kommercielle ejendomme, industriejendomme

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING FORUM FOR BÆREDYGTIGE INDKØBS ARBEJDSGRUPPE FOR BÆREDYGTIG RENGØRING HAR SAMLET EN RÆKKE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN FÅ MERE BÆREDYGTIGHED I SIN RENGØRING. BESKÆFTIGER MAN

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Cleaner water Greener environment GRUNDFOS BIOBOOSTER

Cleaner water Greener environment GRUNDFOS BIOBOOSTER Cleaner water Greener environment GRUNDFOS Offentlig Privat samarbejde om lokal rensning af spildevand på Herlev Hospital Jakob Søholm, Director, Municipal Segment, Grundfos BioBoosterA/S Click to edit

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning www.pwc.dk/årsrapport CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a Ansvarlighed gennem vores forretning PwC Danmark

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Indhold Tryghed ved DONG 4 Mål 7 Sådan arbejder DONG med KSM 8 Opfølgning 10 Organisation 12 3 Tryghed ved DONG DONG arbejder med olie og naturgas under høje tryk. Det

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Emne: Grønt regnskab 2008-2009 for Region Hovedstaden

Emne: Grønt regnskab 2008-2009 for Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 18. maj 2010 Sag nr. 2 Emne: Grønt regnskab 2008-2009 for Region Hovedstaden 1 bilag Region Hovedstaden Grønt regnskab 2008-09 Grønt regnskab 2008-2009

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi 2015 Indledning I denne årlige bæredygtighedsstrategi klarlægges mål og retning for vores miljøarbejde på. Her præsenterer vi visioner, havnens roller, indsatsområder og konkrete mål for miljøindsatsen.

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

MØBELVIRKSOMHED ER BLEVET ENELEVERANDØR PÅ EN FÆLLESKOMMUNAL INDKØBSAFTALE

MØBELVIRKSOMHED ER BLEVET ENELEVERANDØR PÅ EN FÆLLESKOMMUNAL INDKØBSAFTALE BUSINESS 5 CASE MØBLER MØBELVIRKSOMHED ER BLEVET ENELEVERANDØR PÅ EN FÆLLESKOMMUNAL INDKØBSAFTALE GRØNNE INDKØB Et offentligt udbud med strenge miljø- og kvalitetskrav og ikke mindst dokumentationskrav

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Green Ci(es - Klima og adfærd

Green Ci(es - Klima og adfærd Workshoprapport Green Ci(es - Klima og adfærd Idéudvikling om nye ini7a7ver, 31. oktober 2012 Idéudviklings workshop D. 31. oktober 2012 a/oldt Green Ci6es i Osramhuset i København en heldagsworkshop om

Læs mere

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI BUSINESS 6 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR Miljø Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR MEA 2015 I 2010 blev AffaldVarme Aarhus ledelsessystem for miljø, energi og arbejdsmiljø (MEA) certificeret. I 2013 blev AffaldVarme Aarhus re-certificeret.

Læs mere

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

Udfordringer, behov og visioner for tiden efter. regionalpolitisk perspektiv. Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden

Udfordringer, behov og visioner for tiden efter. regionalpolitisk perspektiv. Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden Udfordringer, behov og visioner for tiden efter kvalitetsfondsbyggerier et regionalpolitisk perspektiv Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden Præsentation hvem er jeg - Socialdemokrat - Valgt

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune Assens Kommune Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Baggrund for

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

CSR-rapport 2013/14. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a

CSR-rapport 2013/14. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a CSR-rapport 2013/14 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a 2 PwC s årsrapport 2013/14: CSR-rapport En ansvarlig forretning Et væsentligt led i at drive en ansvarlig forretning

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

GRØN SALON. Grøn Salon Drift med miljøhensyn

GRØN SALON. Grøn Salon Drift med miljøhensyn En Grøn Salon skal opfylde 8 obligatoriske krav, for at blive godkendt. Disse krav vedrører især kemi og miljø. Når de obligatoriske krav er opfyldt kan salonen blive certificeret som Grøn Salon. Det betyder

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Bæredygtighed i CAS. Innobyg Den bæredygtige byggeplads hvordan? Lisbet Michaelsen Januar 2014

Bæredygtighed i CAS. Innobyg Den bæredygtige byggeplads hvordan? Lisbet Michaelsen Januar 2014 Bæredygtighed i CAS Innobyg Den bæredygtige byggeplads hvordan? Lisbet Michaelsen Januar 2014 Ganske kort om min baggrund Akademiingeniør-Byg i 1991, Lyngby Underviste 1 år på Teknisk skole i Gladsaxe

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD Pia Clausen Seniorprojektleder Reg. Energisynskonsulent Tlf. 31 75 17 05 Nr. Farimagsgade 37-1364 København K Danmark Storegade 1-8382 Hinnerup Danmark

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

KLIMASTRATEGI. regionsyddanmark.dk

KLIMASTRATEGI. regionsyddanmark.dk KLIMASTRATEGI regionsyddanmark.dk Den regionale strategi for bæredygtig udvikling 2012-2015 Indledning Klimaforandringer udgør en af de mest markante miljøudfordringer i nyere tid. Klimaudfordringerne

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Dansk Miljørengøring

Dansk Miljørengøring Dansk Miljørengøring I over 30 år har vi leveret miljø- og kvalitetsbevidst rengøring til alle typer erhvervsvirksomheder, indenfor både den offentlige og private sektor. Alt hvad vi foretager os, både

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-2015

Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-2015 Strategi og handlingsplan 2011 Region Hovedstaden Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-2015 Bæredygtighed på regionens hospitaler, virksomheder og koncernstabe Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri AMU kurserne vil blive afholdt vinter 2012/2013 Ingeniør- og akademikurserne vil blive afholdt i foråret 2013 Projekt Opkvalificering af region Sjælland til

Læs mere

Bæredygtighed vs. forbrug?

Bæredygtighed vs. forbrug? Bæredygtighed vs. forbrug? Eller bæredygtigt forbrug? INDHOLD: Indledning/motivation... Problemformulering... Afgrænsning... Tekst: Energi... Vand... Produktion (Vugge til vugge)... Transport... Lokaldyrkning...

Læs mere

BÆREDYGTIGE RENGØRINGSPRODUKTER

BÆREDYGTIGE RENGØRINGSPRODUKTER BÆREDY RENGØ BÆREDYGTIGE RENGØRINGSPRODUKTER med certifikat En SPT-Certifi ceret leverandør forholder sig til kvalitet, miljø og økonomi. FAGLIG SPARRINGFAG PLIGTEN TIL AT HANDLE I FÆLLESSKAB Voksende

Læs mere

Region Hovedstaden. Grønt regnskab 2011. Grønt regnskab. Regionens hospitaler, virksomheder og koncernstabe. Region Hovedstaden

Region Hovedstaden. Grønt regnskab 2011. Grønt regnskab. Regionens hospitaler, virksomheder og koncernstabe. Region Hovedstaden Grønt regnskab 2011 Region Hovedstaden Grønt regnskab 2011 Regionens hospitaler, virksomheder og koncernstabe Region Hovedstaden Side 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Sammenfatning...4 3 Basisoplysninger...8

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

KMA-redegørelse 2013. Udarbejdet: 10. maj 2014 Udarbejdet af: KM Kontrolleret af: MS

KMA-redegørelse 2013. Udarbejdet: 10. maj 2014 Udarbejdet af: KM Kontrolleret af: MS KMA-redegørelse 2013 Udarbejdet: 10. maj 2014 Udarbejdet af: KM Kontrolleret af: MS KMA redegørelse 2013 Beskrivelse af virksomheden Søndergaard Nedrivning A/S er en familievirksomhed grundlagt i 1958

Læs mere