8 Erhverv. Fakta Lolland Kommune vil, jf. Erhvervsstrategi 2009:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "8 Erhverv. Fakta Lolland Kommune vil, jf. Erhvervsstrategi 2009:"

Transkript

1 8 Erhverv Kapitlet beskriver kommunens planer for erhvervsudviklingen i hovedbyer, centerbyer, landsbyer og landzonen. En hensigtsmæssig placering af erhvervsområder er med til at sikre funktionelle byer, og skaber grundlag for et godt serviceniveau i og omkring byerne. Et attraktivt og spændende bymiljø, med en effektiv infrastruktur, har samtidigt stor betydning for de erhvervsmæssige potentialer og muligheder for at tiltrække den kvalifi cerede arbejdskraft. Som yderområde uden for det normale pendlingsområde til København, skal Lolland Kommune have mulighed for at tiltrække virksomheder til attraktive erhvervsområder. Lolland Kommune vil derfor skabe fi re stærke erhvervscentre i Nakskov, Maribo, Holeby og Rødbyhavn støttet op af lokale erhvervsområder i hele kommunen. Med Femern Bælt forbindelsen får Lolland Kommune bedre nationale og internationale trafi kforbindelser, som kan skabe nye muligheder for bosætning, erhvervsudvikling og turisme i kommunen. Målsætninger Lolland Kommune skal udvikle sig til et centrum i den nye Femern Bælt Region, og skal have et stærkt brand nationalt og internationalt, som et visionært og dynamisk erhvervsudviklingsområde med optimale rammebetingelser for vækst og udvikling. Kommunen vil være kendt nationalt og internationalt som førende demonstrations- og udviklingsområde for energiteknologi og produktion af energi, baseret på vedvarende og fornybare ressourcer. Lolland skal opleves som et attraktivt sted for placering af nuværende og kommende virksomheder. Kommunen skal være et godt sted at drive økologisk og højteknologisk landbrug, og skal kunne tilbyde tilstrækkelig og kvalifi ceret arbejdskraft. Kommunen skal opleves som en solid sparringspartner med høj service og rettidig omhu, og som rammeskaber for stadig vækst og udvikling. Kommunen skal kunne tilbyde større sammenhængende attraktive og bæredygtige erhvervsområder med god adgang til byfunktioner, motorvej og havne. Kommunen skal sikre eksisterende erhvervsvirksomheder i byzone gode udviklingsmuligheder. Fakta Lolland Kommune vil, jf. Erhvervsstrategi 2009: Tiltrække nye virksomheder. Yde god service og indgå i dialog med virksomhederne. Udlægge arealer til demonstrations- og testområder for vedvarende energi Community Test Facilities (CTF). I samarbejde med danske og udenlandske vidensinstitutioner skabe grundlag for, at den viden der udvikles, kan komme til gavn i offentlige og private virksomheder. Arbejde på, at tiltrække vidensvirksomheder og forøge uddannelsesmulighederne. Understøtte klyngedannelse, innovation og udvikling. Gøre en særlig indsats for, at skabe gode relationer mellem eksisterende virksomheder og de mange forskellige selskaber, der opnår kontrakter i forbindelse med Femern Bælt forbindelsen. Satse på langsigtet udvikling. Retningslinjer Hovedbyer og centerbyer 8.1 Nye erhvervsområder skal i overensstemmelse med kommuneplanens rammer primært placeres i hovedbyerne Nakskov og Maribo, samt i erhvervsudviklingsområderne ved Holeby og øst for Rødbyhavn, som vist på kort , samt hovedstrukturkortet. Lollandsk landbrug. 8.2 For særligt vandforbrugende virksomheder skal der så vidt muligt anvendes sekundavand og/eller etableres recirkulering af vand. 102 ERHVERV

2 8.3 Ved lokalisering af nye erhvervsvirksomheder og i lokalplanlægningen af erhvervsområder, skal der tages udgangspunkt i Lolland Kommunes 6 lokaliseringskategorier for virksomheder (ABCDEF - modellen), se tabel 8.1 og kort Mulighederne for at etablere erhverv på gamle erhvervs- og havnearealer i byerne bør undersøges, før der inddrages nye arealer. Især nye service- og vidensvirksomheder kan med fordel indpasses centralt i byerne - og ofte i blandede bolig- og erhvervsområder. 8.5 I området mellem Rødbyhavn og Holeby kan der etableres et godstransportcenter i forbindelse med motorvejsnet, jernbanenet og havn. Formålet med centret er at tilbyde serviceydelser i forbindelse med godsbehandling, at give plads til virksomheder, hvor godsbehandling udgør en betydelig del af omsætningen, samt at tilbyde forskellige serviceydelser for den privat- og erhvervstrafi k der i øvrigt passerer centret. Den endelige placering af centret skal koordineres med planerne om en fremtidig fast forbindelse over Femer Bælt. 8.6 Erhvervsområderne ved Holeby udbygges etapevis efter nummereringen på kort 8.3. Etape 2 er forbeholdt transporttungt erhverv, og kan tages i brug før etape 1, til store transporttunge erhvervsvirksomheder, der ikke kan rummes i etape Ved udlæg af nye erhvervsområder ud mod det åbne land og motorvejen skal det sikres at områdernes helhedsudtryk, f.eks. facader og beplantning, er indpasset i landskabet, og at bygningernes udtryk samt skiltning ikke virker dominerende. 8.8 Erhvervsområder, der udlægges i forbindelse med naturområder og økologiske forbindelser, skal indrettes med rigelige friarealer med offentlig adgang, som skal etableres så de fremmer biodiversiteten og dermed på sigt sikrer et godt naturindhold. Ligeledes skal hensynet til natur og biodiversitet indgå i løsningerne for afl edning af overfl adevand. 8.9 Der udlægges 29 ha nye erhvervsområder i Holeby, som vist på kort 8i Der udtages eksisterende udlagte erhvervsområder på i alt 197,4 ha, som vist på kort 8c, 8d, 8e, 8f, 8h, 8i, 8j, 8k, 8l, 8m, 8n, 8o. Landzonen 8.11 I agro industriområderne kan der etableres jordbrugsrelaterede virksomheder, som vist på kort Erhverv der etableres i overfl ødiggjorte bygninger i landzonen, kan kun foregå i det omfang det kan rummes inden for en landzonetilladelse. Hvis virksomheden ønsker at udvide eller ændre karakter i et omfang, der kræver lokalplan, henvises virksomheden til erhvervsområderne, med mindre særlige forhold taler for andet Der kan i landzone i særlige tilfælde gives tilladelse til etablering og udvidelse af virksomheder, der er tilknyttet landbrug, fi skeri eller råstofudnyttelse og som på grund af deres karakter ikke kan indpasses i erhvervsarealerne i byerne. Sådanne virksomheder kan bl.a. opstå i forbindelse med satsning på agro industri ved Nakskov. Se kort 8.1 og Større eksisterende enkeltvirksomheder, som ikke er placeret på hertil egnede erhvervsarealer, kan udvides eller omlægges, hvis det kan godtgøres og sikres, at udvidelsen ikke strider imod de planlægningsmæssige hensyn i kommuneplanen og ikke vil medføre større miljømæssige eller andre gener i forhold til omgivelserne. Sukkerfabrikken i Nakskov. ERHVERV 103

3 Redegørelse Erhvervsudvikling Lolland Kommune vil udnytte etableringen af den faste forbindelse over Femer Bælt til, at skabe nye erhvervsmuligheder. For at tage denne udfordring op har kommunen blandt andet i samarbejde med Guldborgsund Kommune udarbejdet en erhvervsanalyse, som peger på en række styrker og muligheder i forbindelse med erhvervsudviklingen. Erhvervslivet på Lolland er engageret i den fælles udvikling af landsdelen, og der er opbygget et godt samarbejde, som udgør et solidt fundament for den videre udvikling. På trods af en række udfordringer som skal imødegås, vurderer Lolland Kommune, at Lollands udgangspunkt for en fremtidig positiv erhvervsudvikling er god. Lolland er endvidere kendetegnet ved et stærkt lokalt netværk og foreningsliv, og kendt både nationalt og internationalt for en innovativ energipolitik. Kendte virksomheder inden for denne branche er placeret i kommunen. Gennem de seneste 5 år er der sket mere end en fi redobling af nye virksomhedsetableringer på Lolland jf. Danmarks Statistik. Heriblandt fi ndes mange mikro- og enkeltmandsvirksomheder, som gør Lolland mindre sårbar overfor virksomhedslukninger end tidligere. En oversigt over solgte erhvervsarealer i kommunen ses i, tabel 8.2. Miljø- og energiteknologisk satsning Lolland Kommune satser på at tiltrække nye miljø- og energiteknologiske virksomheder, samt virksomheder inden for transporttungt erhverv. Med miljø- og energiteknologiske virksomheder menes virksomheder som producerer og udvikler alternative energi- og miljøløsninger, f.eks. BSG Biogasanlæg og solcellefabrikken i Holeby. Men det kan også være el-bilproducenter, brintfabrikker og konsulenter inden for alternativ energi og miljøløsninger mv. Lolland Kommune planlægger derfor for erhvervsområder som primært er målrettet til den type virksomheder, så der kan opnås en synergieffekt mellem virksomhederne. Det kræver en god planlægning i ordentlig tid, der kan være med til at samle og støtte op om erhvervene. Erhvervsstrukturen Erhvervsstrukturen tager afsæt i Lolland Kommunes bystruktur vist på kort i kapitel 6, Byudvikling og bymønster, og understøtter den igangværende og ønskede erhvervsudvikling i hovedbyerne Nakskov og Maribo, og i centerbyerne Holeby og Rødbyhavn, som vist på kort Kommuneplanen udlægger 29 ha nye erhvervsområder i Holeby. I Nakskov omdannes 52 ha agroindustiområde til erhvervsområde, og i Rødbyhavn udlægges 20 ha som i regionplanen var udlagt til byvækstområde, til erhvervsområde. Erhvervsområderne kategoriseres efter Lolland Kommunes ABCDEF-model som vist på kort 8.4. Kort 8.1 Nuværende og fremtidige erhvervsområder i Nakskov. k 104 ERHVERV

4 Kort 8.2 Nuværende og fremtidige erhvervsarealer i Maribo. I erhvervsstrukturen er der desuden peget på perspektivarealer for en fremtidig erhvervsudvikling i Nakskov, Maribo, Holeby og Rødbyhavn på i alt ha jf. kort Erhvervsstrukturen understøtter også transportstrukturen i kommunen, da den placerer de nye erhvervsområder tæt på motorvej, havne og jernbaner. Kommunen oplever allerede et øget pres på erhvervsgrunde ved motorvejen, som følge af den kommende Femern Bælt forbindelse. De nye erhvervsområder langs motorvejen skal være med til at tiltrække virksomheder inden for transporttungt erhverv, som f.eks. et nyt transportcenter. Ligesom den netop overståede uddybning af sejlrenden i Nakskov Havn giver nye muligheder for transporttunge erhverv omkring Nakskov. Lolland Kommune arbejder for, at få placeret miljø- og energiteknologiske virksomheder i Nakskov vest, i Rødbyhavn, og i området vest for Holeby. De nye områder i Holeby vest, kaldet Energy Cluster, understøttes endvidere af den gode tilgang af miljørigtig energi fra vindmøllerne, Rødsand II og af en eventuel mulighed for at indvinde sekundavand fra de drænede arealer i Rødby Fjord. Der er pt. forhandlinger med fl ere store energivirksomheder om udviklingen af Energy Cluster i Holeby. Erhvervsområde i Holeby. ERHVERV 105

5 Kort 8.3 Nuværende og fremtidige erhvervsområder i Holeby, Rødby og Rødbyhavn. Lolland Kommune vil arbejde for at udvikle løsninger, der sikrer at der kan indvindes sekundavand fra kommunens drænede områder som f.eks. Rødby Fjord, eller at der kan indvindes havvand til brug i industrien. Dels til den eksisterende industri men på sigt også til mere vandforbrugende virksomheder under hensyntagen til retningslinjerne i kapitel 15, Vand. Kategorisering af erhvervsområderne efter ABCDEF-modellen Erhvervsområderne kategoriseres efter Lolland Kommunes ABCDEF-model, der er udviklet som en del af PLAN09 projektet Erhverv ud til motorvejen. ABCDEF-modellen kategoriserer erhvervsområderne efter en erhvervs-, miljø- og transportplanlægningsmetode der arbejder med 6 kategorier af erhvervsområder jf. tabel ERHVERV

6 Tilgængelighed Miljøklasse jf. faktaboks, side 110 Godstransportens vejafhængighed Indpasning og æstetik Potientale for udvikling Beskrivelse Områdekategori A B C D E F Bymidteområde - Blandet byområde med detailhandel, kontor og service Erhvervsområde i byen - Lettere industri, kontor og service Erhvervsområde på kanten af byen - Tungere industri Transporttungt erhvervsområde - Havneområder og jernbane- og motorvejsnære arealer Lokalt erhvervsområde - Områder i landsbyer og det åbne land Agro industriområde - Områder til jordbrugsrelaterede produktionsvirksomheder Mellem Byområde Lav 1-2 Mellem Byområde Mellem 1-3 Høj Høj Lav Høj Indpasses i byen og landskabet ud fra en nutidig fortolkning Indpasses i byen og landskabet ud fra en nutidig fortolkning Indpasses i landsbyen og landskabet ud fra en nutidig fortolkning Indpasses i byen og landskabet ud fra en nutidig fortolkning Mellem/ Høj 3-7 Høj 2-6 Lav 2-4 Mellem/ Høj 3-7 Cykel: Høj Gang: Høj Kollektiv transport: Høj Kollektiv transport: Høj Gang: Høj Cykel: Høj Kollektiv transport: Høj Bil: Mellem/Lav Gang: Lav Cykel: Høj Kollektiv transport: Mellem Bil: Mellem/Lav Gang: Lav Cykel: Høj Kollektiv transport: Mellem Bil: Høj/Mellem Gang: Lav Cykel: Lav Kollektiv transport: Lav Bil: Høj Gang: Lav Cykel: Lav Kollektiv transport: Lav Bil: Høj Tabel 8.1 Oversigt over kategorier af erhvervsområder i ABCDEF-modellen. Alle nye virksomheder skal kategoriseres efter en analyse af behov for godstransport, miljøklassifi cering og tilgængelighed for medarbejdere. Ud fra kategoriseringen tilbydes virksomheden en placering inden for lokaliteter med en områdekategori der matcher virksomhedens behov. Der stilles krav til virksomhedens indpasning og æstetik efter den givende områdekategori. I Lolland Kommune er erhvervsområderne kategoriseret som vist på kort 8.4. Områdekategorierne i ABCDEF-modellen er beskrevet yderligere i faktaboksen, på næste side. Med ABCDEF-kategoriseringen sættes mål for udviklingen af erhvervsområderne i kommunen, som danner grundlag for lokalplanlægningen og den erhvervsservice der ydes til virksomheder der ønsker at lokalisere sig i området. Ud over kategorisering og lokalisering efter ABCDEF-modellen, så er der i Nakskov, Holeby og Rødbyhavn udlagt områder der primært er forbeholdt miljø- og energiteknologiske virksomheder, hvilket der skal tages hensyn til i forbindelse med kategorisering og lokalisering af virksomheder. Dagligvarebutikker og udvalgsbutikker, samt forretninger med særligt pladskrævende varegrupper som biler, både, byggematerialer, møbler mv. må kun placeres i overensstemmelse med detailhandelsstrukturen, beskrevet i kapitel 9, Detailhandel. Større anlæg der antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, kan kun etableres efter udarbejdelse af tillæg til kommuneplanen. Tilsvarende gælder beliggenheden og udformningen af større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, og hvor der i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplantillægget skal laves en VVM-redegørelse. Retningslinjer for denne type virksomheder er beskrevet i afsnit 16.2, Virksomheder med særlige beliggenhedskrav, VVM-pligtige anlæg og risikovirksomheder. ERHVERV 107

7 Fakta Områdekategorierne i ABCDEF-modellen er beskrevet nedenfor: A. Bymidteområde - Her placeres erhverv der kun i ringe grad påvirker omgivelserne, og som har et lille behov for godstransport, og som regel også et lille behov for adgang i bil. Til gengæld har virksomheder i denne kategori et stort behov for at medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere har god adgang til fods, på cykel, og med kollektiv transport. De primære erhverv i denne kategori er liberale erhverv, forretninger, mindre kontorer, værksteder, bogbinderier og visse typer af laboratorier. B. Erhvervsområde i byen - Erhverv der i mindre grad påvirker omgivelserne og som i nogen grad har behov for godstransport og ofte i mindre varebiler, placeres her. Virksomhederne i denne kategori har brug for god adgang for medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere til fods, på cykel, og med kollektiv transport. De primære erhverv i denne kategori er som i kategori A værksteder, bogbinderier og visse typer af laboratorier. Men også håndværksprægede virksomheder, servicevirksomheder og større kontorer. Kategorien bruges ofte på mindre erhvervsområder inde i byerne tæt på offentlig transport. C. Erhvervsområde på kanten af byen - De traditionelle erhvervsområder hvor der i et vist omfang er adgang til kollektiv transport, og hvor de fl este medarbejdere bruger cyklen eller bilen. Virksomhederne i denne kategori har et moderat transportbehov. Erhverv i denne kategori spænder i princippet fra større kontorer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, så her er det primært behovet for godstransport der sætter grænsen for hvilke typer virksomheder der kan placeres i kategorien. Områder i denne kategori vil ofte skulle zoneopdeles efter miljøklasser i en lokalplan, for at sikre placeringen af en virksomhed ikke, forhindrer placeringen af andre virksomheder i en lavere miljøklasse. Endvidere vil det være sjældent, at områder i denne kategori giver mulighed for virksomheder i miljøklasse 7, se iøvrigt faktaboks om miljøklasser. Da virksomheder i denne kategori ligger på grænsen mellem det åbne land og byen vil der her blive stillet særlig krav til deres indpasning i landskabet og byen. Det kan være krav til f.eks. arkitektur, plantebælter mv. der sikrer at virksomhederne passer ind i landskabet. virksomheder der både har kontorer og lagerkapacitet, eller en betonelementvirksomhed. Områder i denne kategori vil ofte skulle zoneopdeles efter miljøklasser i en lokalplan, for at sikre placeringen af en virksomhed ikke, forhindrer placeringen af andre virksomheder i en lavere miljøklasse. Da virksomheder i denne kategori ligger på grænsen mellem det åbne land, vand og byen vil der her blive stillet særlige krav til deres indpasning i landskabet og byen. Det kan være krav til f.eks. arkitektur, plantebælter mv. der sikrer at virksomhederne passer ind i landskabet. E. Lokalt erhvervsområde - Erhverv i denne kategori er lokaliseret uden for den overordnede erhvervsstruktur i udviklingsområderne. Virksomheder her har et ringe behov for, at deres medarbejdere kan gå, cykle og bruge den kollektive transport på vej til arbejde, og er i ringe grad afhængige af godstransport. Der er primært tale om små og mindre virksomheder inden for overfl adebehandlende -, håndværks-, service- og levnedsmiddelvirksomheder. Mange af virksomhederne i denne kategori vil ofte skulle fl ytte ind i de større erhvervsområder hvis de ønsker at udvide. Da virksomheder i denne kategori ofte ligger på grænsen mellem det åbne land og byen vil der her blive stillet særlige krav til deres indpasning i landskabet og byen. Det kan være krav til f.eks. arkitektur, plantebælter mv. der sikrer at virksomhederne passer ind i landskabet. F. Agro industriområde - Særligt erhvervsområde for jordbrugsrelaterede produktionsvirksomheder. Virksomheder her har et ringe behov for, at deres medarbejdere kan gå, cykle og bruge den kollektive transport på vej til arbejde, men kan have et stort godstransportbehov. Virksomhederne skal bruge produkterne fra de primære agro erhverv, og evt. producere dem selv. Erhverv i denne kategori er f.eks. algeproduktion, biogasanlæg, gartnerier, svineproduktionsanlæg, producenter af biobrændsel mv. Da virksomheder i denne kategori ligger i landzonen vil der her blive stillet særlige krav til deres indpasning i landskabet. Det kan være krav til f.eks. arkitektur, plantebælter mv. der sikrer at virksomhederne passer ind i landskabet. D. Transporttungt erhvervsområde - Erhverv i denne kategori har et særligt transportbehov, eller er virksomheder som servicerer transporterhvervene. Medarbejderne har her god adgang med bil og cykel, og moderat mulighed for at benytte offentlig transport. Erhverv i denne kategori er transporttunge virksomheder eller havnerelaterede virksomheder, og spænder i princippet fra kontorer til asfaltfabrikker. Men det skal kunne godtgøres, at virksomheden har et særligt transportbehov, f.eks. shipping 108 ERHVERV

8 Kort 8.4 Kategoriseringen af erhvervsområderne i kommunen efter ABCDEF-modellen. ERHVERV 109

9 Fakta Miljøklasser svarende til en bestemt anbefalet mindste afstand mellem virksomheden og boliger, er defi neret i Håndbog om Miljø og Planlægning på Klassifi ceringen er baseret på Miljøstyrelsens erfaringer om miljøforholdene for nyere virksomheder. Miljøklasserne angiver hvilken afstand der skønnes at være nødvendig mellem den pågældende virksomhed og boliger i et område for åben og lav boligbebyggelse. Udgangspunktet er, at afstanden skal give en rimelig sikkerhed for, at boligerne ikke udsættes for miljøgener, og at virksomheden ikke efterfølgende mødes med skærpede miljøkrav. Afstandsklasser Der opereres med 7 klasser og disse klassers anbefalede afstand til boligområder: Klasse 1 0 meter Forretninger, liberale erhverv, kontorer og småværksteder med butik. Klasse 2 20 meter Bogbinderier, elektronik værksteder og f.eks. laboratorier. Klasse 3 50 meter Håndværksprægede virksomheder og visse servicevirksomheder. Klasse meter Levnedsmiddelfabrikker og mindre, overfl adebehandlende virksomheder, herunder autolakkerier. Klasse meter Maskinfabrikker, betonfabrikker og farve- og lakindustrivirksomheder. Klasse meter Asfaltfabrikker, slagterier, større maskin- og betonfabrikker, samt jernstøberier. Klasse meter Medicinal- og pesticidproduktion og kraft- og stålvalseværker. Erhvervsrummelighed Solgte erhvervsarealer Sammenlægningen af de 7 gamle kommuner til en samlet Lolland Kommune, har sammen med en progressiv erhvervspolitik betydet, at Lolland Kommune nu er i stand til at tiltrække en lang række virksomheder fra forskellige brancher. Etableringen af nye virksomheder kan også ses på det stigende salg af erhvervsgrunde i kommunen, gennem de sidste 3 år. I tabel 8.2 ses en oversigt over de erhvervsarealer som kommunen har solgt i perioden Man Diesel i Holeby. 110 ERHVERV

10 Nakskov Maribo Holeby Rødby Højreby Ravnsborg Rudbjerg Solgte erhvervsarealer ,0 ha 2,4 ha 4,4 ha 11,9 ha 0 ha 0 ha 0 ha Solgte erhvervsarealer 2007 Solgte erhvervsarealer 2008 Solgte erhvervsarealer 2009 Lolland 20,3 ha 23,4 ha 21,2 ha I alt 31,7 ha 20,3 ha 23,4 ha 21,2 ha I alt de sidste 8 år 96,6 ha Tabel 8.2 Oversigt over solgte erhvervsarealer i Lolland Kommune i perioden Kommunens behov for erhvervsarealer På baggrund af salget af erhvervsgrunde de sidste 8 år, viser en simpel fremskrivning, at Lolland Kommune har behov for 144,9 ha erhvervsarealer de næste 12 år. Lolland Kommune vurderer på baggrund af det stigende salg af erhvervsgrunde i år , at efterspørgslen på erhvervsgrunde fortsat er stigende på trods af den globale lavkonjunktur. Desuden forventer Lolland Kommune en øget efterspørgsel på erhvervsarealer pga. Lollands status som fuldskala testområde for vedvarende energi, og ikke mindst pga. Femern Bælt forbindelsen, hvor Lolland Kommune får mange henvendelser, fra virksomheder og investorer der ønsker at bidrage til udviklingen af området, både i byggefasen og efter forbindelsens etablering i år Lolland Kommune vurderer derfor, at der minimum er brug for ha om året, svarende til et forventet behov for erhvervsarealer på ha i den kommende 12 årige planperiode. Herudover er der reserveret 100 ha til agro industri syd for Nakskov, der dels understøtter Lolland Kommunes erhvervs- og klimastrategi, og samtidig understøtter regeringens Grøn vækst plan fra år 2009, hvor kommunerne bl.a. skal planlægge for biogasanlæg. De agro industrielle arealer ved Nakskov er oprindeligt udlagt i Regionplanen for Storstrøms Amt, men der har ikke været den store efterspørgsel indtil nu. Men kommunen forventer, at der i løbet af planperioden vil komme en efterspørgsel, dels til jordløse svinebrug og biogasanlæg, men også til bioetanol fabrikker og fuldskala algebassiner, som en videreudvikling af Onsevig Klimapark, se kapitel 4, Klima. Men også rapsolie raffi naderier, og andre virksomheder med tilknytning til primærproduktionen i jordbruget vil kunne placeres her. Mange af de virksomheder der kan placeres i agro industrielle erhvervsområder støjer og lugter meget, og er derfor ikke forenelige med boligområder, hvilket er grunden til at de agro industrielle erhvervsarealer i Nakskov er placeret syd for erhvervsområdet 360-E6, frem for i området hvor den tidligere fl yveplads var placeret. Det relativt store arealbehov som nævnt ovenfor kan begrundes i, at det erfaringsmæssigt er meget pladskrævende virksomheder med et stort areal- og transportbehov, som ønsker at etablere sig eller udvide en igangværende produktion i Lolland Kommune. Eksempelvis kan nævnes udvidelse af morgenmadsproducenten Mill Foods A/S i Nakskov, et biogasanlæg i Nakskov med et arealbehov på 16 ha, og en solcellefabrik med tilhørende solcellemarker på 18 ha i Holeby. Erhverv i Holeby. Lolland Kommune har ud fra ovennævnte betragtninger udlagt store sammenhængende erhvervsområder i Nakskov, Holeby og Rødbyhavn, for at kunne imødegå kravene til energi- og miljøteknologiske produktions- og transporttunge virksomheder. Udlagte erhvervsområder De ledige uudnyttede erhvervsområder i plangrundlaget i forhold til Regionplan , samt ændringer i Kommuneplan er gjort op og gennemgået i tabel 8.3. Samlet set er der i det gamle plangrundlag 449 ha udlagte uudnyttede erhvervsområder i kommunen. 197,4 ha udlagte uudnyttede erhvervsområder tages ud og 81 ha tages ind med denne kommuneplan, hvoraf de 52 ha er omdannet agro industriarealer. ERHVERV 111

11 Uudnyttede udlæg i gammelt plangrundlag Udtages/ omdannes med Kommuneplan 10 Med denne kommuneplans gennemførelse vil der herefter være udlagt 332,9 ha uudnyttede erhvervsområder i kommunen. De udlagte erhvervsområder strider ikke imod øvrige beskyttelsesinteresser og arealudlæg, jf. kapitel 17, Miljøvurderingen i kapitel 17. Ledige erhvervsområder kan ses på kommunens hjemmeside Nyudlæg/ omdannet Uudnyttet udlæg i Kommuneplan 10 Bemærkninger Nakskov vest 119 ha 95,6 ha 52 ha 75,7 ha De 52 ha er omdannet agroindustriarealer Nakskov øst 88,7 ha 38,3 ha 50,4 ha Maribo vest 25,8 ha 11,4 ha 14,4 ha Maribo øst 33,3 ha 33,3 ha Dannemare 9,5 ha 9,5 ha 0 ha Holeby nord 6,8 6,8 ha Holeby syd 16,4 ha 5,0 ha 11,4 ha Holeby vest 34,2 ha 21 ha 29 ha 42,2 ha Horslunde 4,9 ha 2,7 ha 2,2 ha Rødby 1,0 ha 1,0 ha Rødbyhavn 86,3 ha 86,3 ha Ledige arealer inden for Femern Bælt reservationsområdet er ikke medregnet Søllested 6,5 ha 4,2 ha 2,3 ha Bandholm 1,8 ha 1,8 ha Birket 3,7 ha 3,7 ha 0 ha Errindlev 0,8 ha 0,8 ha Sandby 3,6 ha 3,6 ha 0 ha Skovbølle 2,6 ha 2,6 ha Eksisterende stor virksomhed Stokkemarke 1,7 ha 1,7 ha Tårs 2,4 ha 2,4 ha 0 ha I alt 449 ha 197,4 ha 81 ha 332,9 ha Agroindustrielle arealer 152 ha 52 ha 100 ha De 52 ha er omdannet til almindelige erhvervsarealer Tabel 8.3 Opgørelse over uudnyttede udlæg (inklusiv byvækstarealer). De 86,3 ha ledige erhvervsområder i Rødbyhavn, samt de 52 ha omdannede erhvervsområder i Nakskov Vest, jf. tabel 8.3, forventer Lolland Kommune skal bruges til Femern Bælt relaterede aktiviteter, se kapitel 10.2, og områderne er derfor reelt set ikke ledige til andre erhverv, før forbindelsen er etableret. Det reelle erhvervsudlæg for den kommende planperiode er derfor på 194,6 ha. Arealer som tages ud Mange erhvervsområder ligger uhensigtsmæssigt i forhold til både den fremtidige erhvervsstruktur, og i forhold til infrastrukturen. Derfor udtages der uudnyttede erhvervsområder i Nakskov, Maribo, Holeby, Tårs, Sandby, Birket, Søllested, Dannemare, og Horslunde. Desuden tages en del af erhvervsområdet omkring Nakskov ud, som følge af udlægget til skov- og naturarealer omkring Nakskov. I alt udtages der 197,4 ha uudnyttede erhvervsområder jf. tabel 8.3 og kort 8c, 8d, 8e, 8f, 8h, 8i, 8j, 8k, 8l, 8m, 8n, 8o. Stort landbrug. Ud over de erhvervsområder der tages ud med denne kommuneplan, så vil Lolland Kommune i den kommende planperiode kigge på uudnyttede lokalplanlagte erhvervs- 112 ERHVERV

12 Kort 8.5 Helhedsplanen for Holeby s udvikling. områder som ikke længere er relevante i forhold til erhvervsudviklingen og ikke ligger hensigtsmæssigt i forhold til erhvervsstrukturen. Områder der lægges ud I Nakskov udlægges der ikke nye erhvervsområder, men i Nakskov vest omdannes 52 ha agroindustrielt areal til almindeligt erhvervsområder. Omdannelsen af erhvervsområderne i Nakskov, er en opfølgning på uddybningen af sejlrenden i Nakskov Fjord som skal være med, til at sikre Nakskov Havn som en aktiv erhvervshavn. Derfor ønsker Lolland Kommune større arealer til havnerelateret erhverv, og desuden vil man sikre, at der er mulighed for større produktionssteder til Femern Bælt forbindelsen. I Rødbyhavn udlægges et i Regionplan udlagt byvækstareal på 20 ha til erhvervsområde. Arealerne i både Nakskov vest og Rødbyhavn er primært forbeholdt miljø- og energiteknologiske virksomheder, se kort 8a og 8g. ERHVERV 113

13 Figur 8.1 Indretning af erhvervsområderne ud til motorvejen ved Holeby, jf. fakta om PLAN 09. Nye erhvervsområder i Holeby Energy Cluster Holeby Lolland Kommune har i dag store ledige erhvervsområder til rådighed. Alligevel planlægger Lolland Kommune nye erhvervsområder langs motorvejen ved Holeby, da Lolland Kommune opruster sig til den udvikling som Femern Bælt forbindelsen forventes at afføde. Holeby er godt placeret nær motorvej, og den kommende Femern Bælt forbindelse, og forventes fremover at blive et trafi kalt knudepunkt for bil, tog og kollektiv transport på Lolland. Der udlægges i alt 29 ha, da miljø- og energiteknologiske, samt transporttunge virksomheder, som der blandt andet satses på i Holeby, er pladskrævende, se kort 8i. De nye erhvervsudlæg i Holeby udlægges i overensstemmelse med erhvervsstrukturen og Helhedsplanen for Holeby kort 8.5 og tabel 8.3. Der lægges arealer ud langs motorvejen, som skal binde erhvervsområderne nord for Holeby sammen med byen og motorvejen. Visionen er, at Holeby vil vokse til et større og sammenhængende bysamfund med bedre infrastruktur, rekreative arealer, og bolig- og erhvervsområder. Visionen er også, at de nye byområder skal binde de videnstunge og agroindustrielle virksomheder sammen, som i dag er placeret i og omkring Holeby by. De nye erhvervsområder langs motorvejen udlægges etapevis, så det sikres at byen vokser indefra og ud, se kort 8.5. I første omgang udlægges etape 1 og 2. Etape 2 kan undtagelsesvis tages i brug før etape 1, til store transporttunge erhvervsvirksomheder der ikke kan rummes i etape 1. Erhvervsområderne indrettes og indpasses i landskabet i overensstemmelse med principperne fra PLAN09 projektet Erhverv ud til motorvejen jf. fi gur Mellem de nye erhvervsområder langs motorvejen og det eksisterende Holeby, vil der på et senere tidspunkt blive udlagt, som vist på kort 8.5, grønne områder som buffer mellem erhvervsarealer og boligområder. De grønne områder vil komme til at tjene som rekreative arealer for både beboere og medarbejdere i de nye erhvervsområder. Fakta Plan09 - er et partnerskabsprojekt mellem Realdania og Miljøministeriet, der dels skal være med til at udvikle og forny plankulturen i kommunerne, og dels bidrage til kvalifi cering af det fremtidige plangrundlag i landets 98 kommuner. Sigtet er at skabe optimale rammer for udviklingen af livskvalitet gennem det bebyggede miljø til gavn for alle borgere i Danmark. Visionen med PLAN09 er at fremme en kommunal planlægning, der fokuserer på værdifulde bymiljøer og bebyggelser samt attraktive landskaber, som ramme om det gode liv, bygger på politisk ejerskab og engagement, og er præget af fagligt professionelle og innovative planlægningsmiljøer. PLAN09 projektet Erhverv ud til motorvejen tager afsæt i kommunernes store interesse, i at lokalisere erhvervsområder langs motorvejen. Projektet analyserer de deltagende kommuners erhvervsmæssige styrkepositioner set i forhold til globale og nationale udviklingstendenser i virksomhedernes lokaliseringsbehov. Projektet diskuterer fordele og ulemper ved lokalisering af erhvervsområder langs motorvejene, samt afprøver metoder til miljørigtig lokalisering af virksomheder (ABCDEF-modellen). 114 ERHVERV

14 På denne baggrund er udarbejdet konkrete forslag til nytænkning af arealudlæg til erhverv ved motorvejene, hvor der tages hensyn til landskab, miljø og lokale prioriteringer. Endelig er der arbejdet med erhvervsområdernes arkitektoniske og landskabelige kvalitet. Indpasning af motorvejsnære erhvervsområder i landskabet Lolland Kommune har sammen med Guldborgsund og Sønderborg Kommuner deltaget i PLAN09 projektet Erhverv ud til motorvejen, der skal sikre at nye erhvervsområder langs motorvejen er indpasset i landskabet, og ikke virker dominerende. Holeby som projektområde I Lolland Kommune har projektet taget afsæt i et område udspændt mellem motorvej E47 og Holeby. Området er præget af traditionelt landbrugslandskab, samt større og mindre skovområder og gennemskæres i sydøst af et åforløb. Landskabet er fl adt og let overskueligt, derfor fremstår bevoksningen som tydelige afgrænsede volumener placeret på en åben fl ade. I PLAN09 projektet er det rumlige hovedtema for området: De afgrænsede volumener. De nye erhvervsområder i Holeby udlægges som fl ere tydeligt adskilte områder. Hvert område er udformet som fritliggende afrundede fi gurer. Områderne kommer derved til at fremstå som let opfattelige og klart defi nerede volumener på fl aden. Hvert område er afgrænset af høje ensartede trærækker. Det giver områderne en tydelighed, som er med til at tilføre det eksisterende landskab en egen identitet. Der er bevidst friholdt to frisigtezoner mellem de udlagte erhvervsområder. Dette er gjort for at sikre, at områderne kan opleves som selvstændige fi gurer. Projektets principper for indretningen af erhvervsområder i Holeby er skitseret på fi gur 8.1 og erhvervsområderne set fra motorvejen er visualiseret på fi gur 8.2 og 8.3. Principperne i Plan09 projektet indarbejdes, når der lokalplanlægges for motorvejsnære erhvervsområder. Indretning af erhvervsområder Kommunens erhvervsområder skal indrettes med rigelige friarealer, der skal fremme biodiversiteten og på sigt et godt naturindhold, og samtidig skal de indrettes så der er plads til afl edning af overfl adevand. Friarealerne skal være offentligt tilgængelige så de kan fungere som rekreative arealer for ansatte og beboere i området. Udlægningen af friarealer vil ikke betyde, at de nye erhvervsområder optager mere plads end de eksisterende erhvervsområder, men der vil ske en fortætning af bygningsmassen, i kraft af højere bebyggelsesprocent inden for udlagte byggefelter, med det resultat at der er større sammenhængende friarealer tilbage, se fi gur 8.1. Femern Bælt forbindelsen Udover de konkrete nyudlæg af erhvervsområder ved Holeby skal der, i den kommende planperiode, tages stilling til placering af mulige produktionssteder, herunder til elementfabrikker, arbejdshavne, kontor- og servicefaciliteter, og indkvarteringsfaciliteter både i Rødbyhavn og i Nakskov i forbindelse med anlægsarbejdet til Femern Bælt forbindelsen, se afsnit 10.2 om Femern Bælt forbindelsen. Erhverv i landzonen Landbruget er et dominerende erhverv i kommunen og er kendetegnet ved store moderne veldrevne gårde. Landbruget understøtter og understøttes af en lang række virksomheder, hvor Nordic Sugar i Nakskov (sukkerfabrik) og Maribo Seed i Holeby er nogen af de største. Lolland Kommune vil gerne understøtte erhverv der er relaterede til landbruget, og derfor fastholdes en stor del af det agroindustrielle areal syd for Nakskov, og det eksisterende erhvervsareal omkring Maribo Seed i Holeby, udlægges desuden til agroindustrielle formål. Flere og fl ere nichefødevareproducenter har set dagens lys på Lolland. F.eks. Knuthenlund, et af Skandinaviens største økologiske jordbrug, hvor man arbejder med princippet fra jord til bord. På Knuthenlund har man etableret eget mejeri, hvor der produceres kvalitetsoste, og der arbejdes på, at der i fremtiden kan produceres en lang række forskellige kvalitetsprodukter. Det er vurderingen, at denne udvikling indenfor kvalitetsfødevarer har en betydning for Lollands image i forhold til turisme, bosætning og erhvervsudvikling. Dette giver en speciel mulighed for at etablere nye samarbejdsformer mellem det offentlige, landbruget og øvrige erhverv. I Lolland Kommune er der mange tomme landbrugsbygninger, der med fordel kan indrettes mindre erhverv i. y Figur 8.2 Erhvervsområdet set fra motorvejen mod nord. Figur 8.3 Kig fra motorvejen ind mod erhvervsområdet. ERHVERV 115

15 Ved udvidelse af mindre virksomheder gælder det generelt at der gives tilladelse, med mindre udvidelsen er i konfl ikt med landskabelige værdifulde områder, miljøhensyn, vejadgang eller andre hensyn, som planloven skal varetage. Det forudsættes at virksomheden også efter udvidelsen er en mindre virksomhed med op til 5 ansatte, og på maksimum 500 m². Ligger ejendommen inden for den i planloven fastlagte kystnærhedszone, må tilladelsen kun gives, hvis projektet har helt underordnet betydning for de nationale planlægningsinteresser i kystzonen. Udvidelse er ikke muligt indenfor strandbeskyttelseslinjen. Ved etablering af større virksomheder eller større udvidelser og ændringer af eksisterende virksomheder i landzonen, henvises virksomhederne til erhvervsområderne eller de agro industrielle områder, med mindre der er særlige forhold der taler for andet, som f.eks. at det er en eksisterende stor virksomhed der laver en mindre udvidelse i forhold til den eksisterende virksomhed. Rammekort På rammekortene nedenfor ses de erhvervsområder der tages ud af det eksisterende plangrundlag, og de nye erhvervsområder der udlægges i kommuneplanen. Kort 8b - Nakskov Vest Resten af det i regionplanen udlagte areal til agroindusti på 100 ha fastlægges til rammeområde 360-E2 til agroindustri. Området forbliver i landzone. Kort 8a - Nakskov Vest En del af det i regionplanen udlagte areal til agroindustri på 52 ha fastlægges til rammeområde 360-E6 til erhvervsområde. Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til byzone. Kort 8c - Nakskov Vest Størstedelen af rammeområde 367-H6 på 25,7 ha udtages - svarende til selve vandarealet. Den sydlige del, rammeområdet, overføres til rammerne for erhvervsområderne syd for. Det i regionplanen udlagte byvækstområde på 3,7 ha udlægges til rammeområde 360-E8 til nyt erhvervsområde. Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til byzone. 116 ERHVERV

16 Kort 8d - Nakskov Vest Det uudnyttede rammeområde 367-D19 (tidligere fl yveplads) på 51 ha udtages sammen med det i regionplanen udlagte byvækstområde på 44,64 ha. Områderne ligger i landzone. Kort 8f - Maribo Vest Del af det uudnyttede rammeområde H.1 på 1,4 ha der ligger tæt på motorvejen og inden for sø- og åbeskyttelseslinjen udtages. Det i regionplanen udlagte byvækstområde vest for Maribo på 10 ha udtages. Områderne ligger i landzone. Kort 8e - Nakskov Øst De uudnyttede dele af rammeområde 367-E11 på 27 ha udtages og føres tilbage til landzone.på grund af skovrejsning udtages dele af rammeområderne 367-E1 på 1,3 ha og 367-E2 på 10 ha. Samtidig afl yses lokalplan og for de områder der udtages og områderne føres tilbage til landzone. Kort 8g - Rødbyhavn Rammeområde 360-E5 på 20,3 ha, der i regionplanen var udpeget som byvækstareal, udlægges som erhvervsområde. Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til byzone. ERHVERV 117

17 Kort 8h - Holeby Syd Rammeområde 360-E9 på 14,6 ha udlægges til Agroindustri område. Området forbliver i landzone. En del af det uudnyttede rammeområde 355-E3 på 5 ha udtages og føres tilbage til landzone. Kort 8j - Søllested Det uudnyttede rammeområde EN.1 på 4,2 ha udtages. Området ligger i landzone. Kort 8i - Holeby Vest Rammeområderne 360-E4 på 21 ha, og 360-E7 på 8 ha udlægges til nye erhvervsarealer. Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til byzone. Dele af de uudnyttede rammeområder 355-E7 på 7 ha og 355-E12 på 14 ha udtages. Byplanvedtægt 3 afl yses for de udtagne områder og områderne føres tilbage til landzone. Kort 8k - Horslunde Det uudnyttede rammeområde 379-E1 på 2,7 ha udtages. En del af området ligger i byzone, som føres tilbage til landzone. 118 ERHVERV

18 Kort 8l - Sandby Del af det uudnyttede rammeområde 379-E4 på 3,6 ha udtages. Området ligger i landzone. Kort 8n - Birket-Torrig Det uudnyttede rammeområde 379-E3 på 3,7 ha udtages. Området ligger i landzone. Kort 8m - Dannemare/Gloslunde De uudnyttede rammeområder 381-E1.2 på 5,9 ha og E1.1 på 3,6 ha udtages. Områderne ligger i landzone. Kort 8o - Tårs Det uudnyttede rammeområde 379-E5 på 2,4 ha inden for strandbeskyttelseslinjen udtages. Området ligger i landzone. ERHVERV 119

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

7 Boliger. Målsætninger At skabe inspirerende boligmiljøer, der gør det attraktivt

7 Boliger. Målsætninger At skabe inspirerende boligmiljøer, der gør det attraktivt 7 Boliger Kapitlet beskriver kommunens planer for den forventede fremtidige boligudvikling i hovedbyer, centerbyer, landsbyer og i det åbne land. På boligområdet står Lolland Kommune over for to udfordringer.

Læs mere

Kommuneplan 2010-2022. Rammer for lokalplanlægning

Kommuneplan 2010-2022. Rammer for lokalplanlægning Kommuneplan 2010-2022 Rammer for lokalplanlægning Lolland Kommuneplan 2010-2022 Rapport 2 - Rammer for lokalplanlægning 2. udgave, 1. oplag 150 stk. Redaktion, layout & kort: Tryk: Foto: Kort: Planteam,

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

10 Ændringer i forhold til tidligere kommuneplaner

10 Ændringer i forhold til tidligere kommuneplaner 10 Ændringer i forhold til tidligere er I dette afsnit beskrives hvilke ændringer i rammerne der er foretaget i forhold til de 7 tidligere er. De nye rammer til nyudlæg og rammer der er vedtaget, er der

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune

Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune Et fremtidsbillede - En hovedstrukturmæssig skitse af hvordan kommunen kan se ud fuld udbygget med hensyn til erhverv, boliger, overordnede infraserukturelle

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

Forslag til ABCDE-screeningsskema - Til kommunens interne arbejde med lokalisering af rette virksomhed på rette sted iht. ABCDE-modellen.

Forslag til ABCDE-screeningsskema - Til kommunens interne arbejde med lokalisering af rette virksomhed på rette sted iht. ABCDE-modellen. 1 Virksomheden Virksomhedens navn Virksomhedens branche gerne kode Kort beskrivelse af virksomheden (fx nuværende beliggenhed, alder, primære arbejdsområde, kendskab til kommunen) Virksomhedens egne ønsker

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillæg Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, som Planloven foreskriver. Ændring af kommuneplanens

Læs mere

5 Femern Bælt. Skitse af Femern Bælt forbindelsen. 42 FEMERN BÆLT

5 Femern Bælt. Skitse af Femern Bælt forbindelsen. 42 FEMERN BÆLT 5 Femern Bælt Kapitlet beskriver beslutningen om en fast forbindelse over Femer Bælt mellem Danmark og Tyskland, og Lolland Kommunes visioner for den udvikling som den fremtidige centrale placering mellem

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011 Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 17. april 2012 Sagsnr.:

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren April 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 13. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Side Lynge Advice ApS, Lyngby Hovedgade 10, 2800 Kgs. Lyngby, T. +45 70 260 240, E. info@lyngeadvice.dk www.lyngeadvice.dk Kontaktperson

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-08 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-08 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-08 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 26. FEBRUAR 2014 KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.35.BE.01 - Tørring. REDEGØRELSE: Udarbejdelsen

Læs mere

Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred

Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred K D A C L J B G M I F H E Delområde 5 med angivelse af kortudsnit for byområder (A) og landområder (B-M) 360 Delområde 5 - Byområder 5 Dalby (kortudsnit

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden.

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 14. Rammer, set fra sydøst. set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 93 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde Butiksområde Erhvervsområde Landområde Rekreation /fritidsformål Sommerhusområde

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

17 Miljøvurdering. Kapitlet indeholder en miljøvurdering af kommuneplanen,

17 Miljøvurdering. Kapitlet indeholder en miljøvurdering af kommuneplanen, 17 Miljøvurdering Kapitlet indeholder en miljøvurdering af kommuneplanen, med speciel vægt på de nye kommuneplanrammer, der udlægges med kommuneplanen. Lov om miljøvurdering af planer og programmer fastlægger,

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 12 - Havnefaciliteter på Orø Havn

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 12 - Havnefaciliteter på Orø Havn By og Landskab, marts 2015 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 12 - Havnefaciliteter på Orø Havn BYBJERG UDBY HAGESTED HØRBY GISLINGE MÅRSØ SVINNINGE TUSE KUNDBY HOLBÆK SØSTRUP REGSTRUP/NR. JERNLØSE STIGS

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

4 Distrikt Maribo DISTRIKT MARIBO

4 Distrikt Maribo DISTRIKT MARIBO 4 Distrikt Maribo DISTRIKT MARIBO 77 4.1 Hovedby - Maribo Vest 78 DISTRIKT MARIBO 4.1 Hovedby - Maribo Øst DISTRIKT MARIBO 79 Rammenr.: 360-C2 Rammenavn: Bymidte Ved Åen i Maribo Generelle anvendelsesbestemmelser:

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup FORSLAG Fruerhøjvej Stationsvej Solbakkevej Rugårdsvej TILLÆG NR. 13 til Kommuneplan 2009-2021 Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup Oktober 2012 PRAKTISKE OPLYSNINGER... Forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11. VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Kommuneplan 2010-2022 Hovedstruktur

Kommuneplan 2010-2022 Hovedstruktur Kommuneplan 2010-2022 Hovedstruktur Lolland Kommuneplan 2010-2022 Rapport 1 Hovedstruktur 2. udgave, 1. oplag 600 stk. Redaktion, layout & kort: Tryk: Foto: Akvaral: Kort: Planteam, Lolland Kommune Grafi

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested Forslag Kommuneplantillæg 34 Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested September 2014 Offentlig høring fra den 13. september til den 8. november 2014. HØRING AF FORSLAG

Læs mere

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune Mastepolitik Thor Randers Kommune Indledning Baggrund for udarbejdelse af mastepolitik I de seneste år er der sket en stor udvikling i behovet for nye maste- og antennesystemer. Mobiltelefoner bliver

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 25. maj 2011 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.07.BE.01 - Brørup By, og - rammeområde LB.07.BE.02 - Brøruphus

Læs mere

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder,

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009 2021 for Lemvig Kommune. Solcelleanlæg syd for Kikkenborgvej. nu ændret til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009 2021 for Lemvig Kommune. Solcelleanlæg syd for Kikkenborgvej. nu ændret til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-2025 nu ændret til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-2025 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg syd

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr.

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr. 06-11-2013 13/41950 Landzonetilladelse til etablering af butik på ejendommen matr.nr. 376 Kær, Ulkebøl, der ligger på Kær Bygade 62c, Kær 6400 Sønderborg. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning A-Z Proces, Potentialer & Barrierer Køge Bugt 5. september 2011 Cand.Scient Joachim Holten Palvig Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning - resort Havvindmøller

Læs mere

Gældende regionplanretningslinjer fra Regionplan 2005 for Århus Amt.

Gældende regionplanretningslinjer fra Regionplan 2005 for Århus Amt. Gældende reionplanretninslinjer fra Reionplan 2005 for Århus Amt. Reionplanretninslinjerne er indarbejdet i Kommuneplanen hvor det har været relevant. Nedenfor listes Reionaplan 2005 retninslinjer o status

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi Afgørelse i

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.031 for området omkring Nørre Tranders Vej 69 Aalborg Byråd godkendte den 12.

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

Karréen Skolegade, Stormgade og Kongensgade, Esbjerg

Karréen Skolegade, Stormgade og Kongensgade, Esbjerg i Kommuneplan 2006-2018 Karréen Skolegade, Stormgade og Kongensgade, Esbjerg Marts 2009 Esbjerg Kommune side 2 Kommunelplan 2006-2018 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 29-10-2008 Forslag til Ændring

Læs mere

Indsigelser til Lokalplan 27-011

Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsiger Indhold i indsigelse Forvaltnings kommentar Helle Søndergaard Torngårdsvej 30 9440 Aabybro To indsigelser Cirkus Ønsker at der udlægges areal til cirkus og markedsplads

Læs mere

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus Ændring 2010.02 i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus December 2010 Esbjerg Kommune Ændring 2010.02 side 2 Kommunelplan 2010-2022 Ændring 2010.02 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

5 Distrikt Nakskov DISTRIKT NAKSKOV 131

5 Distrikt Nakskov DISTRIKT NAKSKOV 131 5 Distrikt Nakskov DISTRIKT NAKSKOV 131 5.1 Hovedby - Nakskov Vest 132 DISTRIKT NAKSKOV 5.1 Hovedby - Nakskov Øst DISTRIKT NAKSKOV 133 Rammenr.: 367-C1A Rammenavn: Bymidteområde i Nakskov vest Generelle

Læs mere

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 30 Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens bestemmelser er således

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Ørhage Hanstholm kommune, Bådsgårdsvaj 2, 7730 Hanstholm Tlf.: 97961600 - Fax: 97961432 Indholdsfortegnelse Redegørelse: Baggrund for lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere