8 Erhverv. Fakta Lolland Kommune vil, jf. Erhvervsstrategi 2009:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "8 Erhverv. Fakta Lolland Kommune vil, jf. Erhvervsstrategi 2009:"

Transkript

1 8 Erhverv Kapitlet beskriver kommunens planer for erhvervsudviklingen i hovedbyer, centerbyer, landsbyer og landzonen. En hensigtsmæssig placering af erhvervsområder er med til at sikre funktionelle byer, og skaber grundlag for et godt serviceniveau i og omkring byerne. Et attraktivt og spændende bymiljø, med en effektiv infrastruktur, har samtidigt stor betydning for de erhvervsmæssige potentialer og muligheder for at tiltrække den kvalifi cerede arbejdskraft. Som yderområde uden for det normale pendlingsområde til København, skal Lolland Kommune have mulighed for at tiltrække virksomheder til attraktive erhvervsområder. Lolland Kommune vil derfor skabe fi re stærke erhvervscentre i Nakskov, Maribo, Holeby og Rødbyhavn støttet op af lokale erhvervsområder i hele kommunen. Med Femern Bælt forbindelsen får Lolland Kommune bedre nationale og internationale trafi kforbindelser, som kan skabe nye muligheder for bosætning, erhvervsudvikling og turisme i kommunen. Målsætninger Lolland Kommune skal udvikle sig til et centrum i den nye Femern Bælt Region, og skal have et stærkt brand nationalt og internationalt, som et visionært og dynamisk erhvervsudviklingsområde med optimale rammebetingelser for vækst og udvikling. Kommunen vil være kendt nationalt og internationalt som førende demonstrations- og udviklingsområde for energiteknologi og produktion af energi, baseret på vedvarende og fornybare ressourcer. Lolland skal opleves som et attraktivt sted for placering af nuværende og kommende virksomheder. Kommunen skal være et godt sted at drive økologisk og højteknologisk landbrug, og skal kunne tilbyde tilstrækkelig og kvalifi ceret arbejdskraft. Kommunen skal opleves som en solid sparringspartner med høj service og rettidig omhu, og som rammeskaber for stadig vækst og udvikling. Kommunen skal kunne tilbyde større sammenhængende attraktive og bæredygtige erhvervsområder med god adgang til byfunktioner, motorvej og havne. Kommunen skal sikre eksisterende erhvervsvirksomheder i byzone gode udviklingsmuligheder. Fakta Lolland Kommune vil, jf. Erhvervsstrategi 2009: Tiltrække nye virksomheder. Yde god service og indgå i dialog med virksomhederne. Udlægge arealer til demonstrations- og testområder for vedvarende energi Community Test Facilities (CTF). I samarbejde med danske og udenlandske vidensinstitutioner skabe grundlag for, at den viden der udvikles, kan komme til gavn i offentlige og private virksomheder. Arbejde på, at tiltrække vidensvirksomheder og forøge uddannelsesmulighederne. Understøtte klyngedannelse, innovation og udvikling. Gøre en særlig indsats for, at skabe gode relationer mellem eksisterende virksomheder og de mange forskellige selskaber, der opnår kontrakter i forbindelse med Femern Bælt forbindelsen. Satse på langsigtet udvikling. Retningslinjer Hovedbyer og centerbyer 8.1 Nye erhvervsområder skal i overensstemmelse med kommuneplanens rammer primært placeres i hovedbyerne Nakskov og Maribo, samt i erhvervsudviklingsområderne ved Holeby og øst for Rødbyhavn, som vist på kort , samt hovedstrukturkortet. Lollandsk landbrug. 8.2 For særligt vandforbrugende virksomheder skal der så vidt muligt anvendes sekundavand og/eller etableres recirkulering af vand. 102 ERHVERV

2 8.3 Ved lokalisering af nye erhvervsvirksomheder og i lokalplanlægningen af erhvervsområder, skal der tages udgangspunkt i Lolland Kommunes 6 lokaliseringskategorier for virksomheder (ABCDEF - modellen), se tabel 8.1 og kort Mulighederne for at etablere erhverv på gamle erhvervs- og havnearealer i byerne bør undersøges, før der inddrages nye arealer. Især nye service- og vidensvirksomheder kan med fordel indpasses centralt i byerne - og ofte i blandede bolig- og erhvervsområder. 8.5 I området mellem Rødbyhavn og Holeby kan der etableres et godstransportcenter i forbindelse med motorvejsnet, jernbanenet og havn. Formålet med centret er at tilbyde serviceydelser i forbindelse med godsbehandling, at give plads til virksomheder, hvor godsbehandling udgør en betydelig del af omsætningen, samt at tilbyde forskellige serviceydelser for den privat- og erhvervstrafi k der i øvrigt passerer centret. Den endelige placering af centret skal koordineres med planerne om en fremtidig fast forbindelse over Femer Bælt. 8.6 Erhvervsområderne ved Holeby udbygges etapevis efter nummereringen på kort 8.3. Etape 2 er forbeholdt transporttungt erhverv, og kan tages i brug før etape 1, til store transporttunge erhvervsvirksomheder, der ikke kan rummes i etape Ved udlæg af nye erhvervsområder ud mod det åbne land og motorvejen skal det sikres at områdernes helhedsudtryk, f.eks. facader og beplantning, er indpasset i landskabet, og at bygningernes udtryk samt skiltning ikke virker dominerende. 8.8 Erhvervsområder, der udlægges i forbindelse med naturområder og økologiske forbindelser, skal indrettes med rigelige friarealer med offentlig adgang, som skal etableres så de fremmer biodiversiteten og dermed på sigt sikrer et godt naturindhold. Ligeledes skal hensynet til natur og biodiversitet indgå i løsningerne for afl edning af overfl adevand. 8.9 Der udlægges 29 ha nye erhvervsområder i Holeby, som vist på kort 8i Der udtages eksisterende udlagte erhvervsområder på i alt 197,4 ha, som vist på kort 8c, 8d, 8e, 8f, 8h, 8i, 8j, 8k, 8l, 8m, 8n, 8o. Landzonen 8.11 I agro industriområderne kan der etableres jordbrugsrelaterede virksomheder, som vist på kort Erhverv der etableres i overfl ødiggjorte bygninger i landzonen, kan kun foregå i det omfang det kan rummes inden for en landzonetilladelse. Hvis virksomheden ønsker at udvide eller ændre karakter i et omfang, der kræver lokalplan, henvises virksomheden til erhvervsområderne, med mindre særlige forhold taler for andet Der kan i landzone i særlige tilfælde gives tilladelse til etablering og udvidelse af virksomheder, der er tilknyttet landbrug, fi skeri eller råstofudnyttelse og som på grund af deres karakter ikke kan indpasses i erhvervsarealerne i byerne. Sådanne virksomheder kan bl.a. opstå i forbindelse med satsning på agro industri ved Nakskov. Se kort 8.1 og Større eksisterende enkeltvirksomheder, som ikke er placeret på hertil egnede erhvervsarealer, kan udvides eller omlægges, hvis det kan godtgøres og sikres, at udvidelsen ikke strider imod de planlægningsmæssige hensyn i kommuneplanen og ikke vil medføre større miljømæssige eller andre gener i forhold til omgivelserne. Sukkerfabrikken i Nakskov. ERHVERV 103

3 Redegørelse Erhvervsudvikling Lolland Kommune vil udnytte etableringen af den faste forbindelse over Femer Bælt til, at skabe nye erhvervsmuligheder. For at tage denne udfordring op har kommunen blandt andet i samarbejde med Guldborgsund Kommune udarbejdet en erhvervsanalyse, som peger på en række styrker og muligheder i forbindelse med erhvervsudviklingen. Erhvervslivet på Lolland er engageret i den fælles udvikling af landsdelen, og der er opbygget et godt samarbejde, som udgør et solidt fundament for den videre udvikling. På trods af en række udfordringer som skal imødegås, vurderer Lolland Kommune, at Lollands udgangspunkt for en fremtidig positiv erhvervsudvikling er god. Lolland er endvidere kendetegnet ved et stærkt lokalt netværk og foreningsliv, og kendt både nationalt og internationalt for en innovativ energipolitik. Kendte virksomheder inden for denne branche er placeret i kommunen. Gennem de seneste 5 år er der sket mere end en fi redobling af nye virksomhedsetableringer på Lolland jf. Danmarks Statistik. Heriblandt fi ndes mange mikro- og enkeltmandsvirksomheder, som gør Lolland mindre sårbar overfor virksomhedslukninger end tidligere. En oversigt over solgte erhvervsarealer i kommunen ses i, tabel 8.2. Miljø- og energiteknologisk satsning Lolland Kommune satser på at tiltrække nye miljø- og energiteknologiske virksomheder, samt virksomheder inden for transporttungt erhverv. Med miljø- og energiteknologiske virksomheder menes virksomheder som producerer og udvikler alternative energi- og miljøløsninger, f.eks. BSG Biogasanlæg og solcellefabrikken i Holeby. Men det kan også være el-bilproducenter, brintfabrikker og konsulenter inden for alternativ energi og miljøløsninger mv. Lolland Kommune planlægger derfor for erhvervsområder som primært er målrettet til den type virksomheder, så der kan opnås en synergieffekt mellem virksomhederne. Det kræver en god planlægning i ordentlig tid, der kan være med til at samle og støtte op om erhvervene. Erhvervsstrukturen Erhvervsstrukturen tager afsæt i Lolland Kommunes bystruktur vist på kort i kapitel 6, Byudvikling og bymønster, og understøtter den igangværende og ønskede erhvervsudvikling i hovedbyerne Nakskov og Maribo, og i centerbyerne Holeby og Rødbyhavn, som vist på kort Kommuneplanen udlægger 29 ha nye erhvervsområder i Holeby. I Nakskov omdannes 52 ha agroindustiområde til erhvervsområde, og i Rødbyhavn udlægges 20 ha som i regionplanen var udlagt til byvækstområde, til erhvervsområde. Erhvervsområderne kategoriseres efter Lolland Kommunes ABCDEF-model som vist på kort 8.4. Kort 8.1 Nuværende og fremtidige erhvervsområder i Nakskov. k 104 ERHVERV

4 Kort 8.2 Nuværende og fremtidige erhvervsarealer i Maribo. I erhvervsstrukturen er der desuden peget på perspektivarealer for en fremtidig erhvervsudvikling i Nakskov, Maribo, Holeby og Rødbyhavn på i alt ha jf. kort Erhvervsstrukturen understøtter også transportstrukturen i kommunen, da den placerer de nye erhvervsområder tæt på motorvej, havne og jernbaner. Kommunen oplever allerede et øget pres på erhvervsgrunde ved motorvejen, som følge af den kommende Femern Bælt forbindelse. De nye erhvervsområder langs motorvejen skal være med til at tiltrække virksomheder inden for transporttungt erhverv, som f.eks. et nyt transportcenter. Ligesom den netop overståede uddybning af sejlrenden i Nakskov Havn giver nye muligheder for transporttunge erhverv omkring Nakskov. Lolland Kommune arbejder for, at få placeret miljø- og energiteknologiske virksomheder i Nakskov vest, i Rødbyhavn, og i området vest for Holeby. De nye områder i Holeby vest, kaldet Energy Cluster, understøttes endvidere af den gode tilgang af miljørigtig energi fra vindmøllerne, Rødsand II og af en eventuel mulighed for at indvinde sekundavand fra de drænede arealer i Rødby Fjord. Der er pt. forhandlinger med fl ere store energivirksomheder om udviklingen af Energy Cluster i Holeby. Erhvervsområde i Holeby. ERHVERV 105

5 Kort 8.3 Nuværende og fremtidige erhvervsområder i Holeby, Rødby og Rødbyhavn. Lolland Kommune vil arbejde for at udvikle løsninger, der sikrer at der kan indvindes sekundavand fra kommunens drænede områder som f.eks. Rødby Fjord, eller at der kan indvindes havvand til brug i industrien. Dels til den eksisterende industri men på sigt også til mere vandforbrugende virksomheder under hensyntagen til retningslinjerne i kapitel 15, Vand. Kategorisering af erhvervsområderne efter ABCDEF-modellen Erhvervsområderne kategoriseres efter Lolland Kommunes ABCDEF-model, der er udviklet som en del af PLAN09 projektet Erhverv ud til motorvejen. ABCDEF-modellen kategoriserer erhvervsområderne efter en erhvervs-, miljø- og transportplanlægningsmetode der arbejder med 6 kategorier af erhvervsområder jf. tabel ERHVERV

6 Tilgængelighed Miljøklasse jf. faktaboks, side 110 Godstransportens vejafhængighed Indpasning og æstetik Potientale for udvikling Beskrivelse Områdekategori A B C D E F Bymidteområde - Blandet byområde med detailhandel, kontor og service Erhvervsområde i byen - Lettere industri, kontor og service Erhvervsområde på kanten af byen - Tungere industri Transporttungt erhvervsområde - Havneområder og jernbane- og motorvejsnære arealer Lokalt erhvervsområde - Områder i landsbyer og det åbne land Agro industriområde - Områder til jordbrugsrelaterede produktionsvirksomheder Mellem Byområde Lav 1-2 Mellem Byområde Mellem 1-3 Høj Høj Lav Høj Indpasses i byen og landskabet ud fra en nutidig fortolkning Indpasses i byen og landskabet ud fra en nutidig fortolkning Indpasses i landsbyen og landskabet ud fra en nutidig fortolkning Indpasses i byen og landskabet ud fra en nutidig fortolkning Mellem/ Høj 3-7 Høj 2-6 Lav 2-4 Mellem/ Høj 3-7 Cykel: Høj Gang: Høj Kollektiv transport: Høj Kollektiv transport: Høj Gang: Høj Cykel: Høj Kollektiv transport: Høj Bil: Mellem/Lav Gang: Lav Cykel: Høj Kollektiv transport: Mellem Bil: Mellem/Lav Gang: Lav Cykel: Høj Kollektiv transport: Mellem Bil: Høj/Mellem Gang: Lav Cykel: Lav Kollektiv transport: Lav Bil: Høj Gang: Lav Cykel: Lav Kollektiv transport: Lav Bil: Høj Tabel 8.1 Oversigt over kategorier af erhvervsområder i ABCDEF-modellen. Alle nye virksomheder skal kategoriseres efter en analyse af behov for godstransport, miljøklassifi cering og tilgængelighed for medarbejdere. Ud fra kategoriseringen tilbydes virksomheden en placering inden for lokaliteter med en områdekategori der matcher virksomhedens behov. Der stilles krav til virksomhedens indpasning og æstetik efter den givende områdekategori. I Lolland Kommune er erhvervsområderne kategoriseret som vist på kort 8.4. Områdekategorierne i ABCDEF-modellen er beskrevet yderligere i faktaboksen, på næste side. Med ABCDEF-kategoriseringen sættes mål for udviklingen af erhvervsområderne i kommunen, som danner grundlag for lokalplanlægningen og den erhvervsservice der ydes til virksomheder der ønsker at lokalisere sig i området. Ud over kategorisering og lokalisering efter ABCDEF-modellen, så er der i Nakskov, Holeby og Rødbyhavn udlagt områder der primært er forbeholdt miljø- og energiteknologiske virksomheder, hvilket der skal tages hensyn til i forbindelse med kategorisering og lokalisering af virksomheder. Dagligvarebutikker og udvalgsbutikker, samt forretninger med særligt pladskrævende varegrupper som biler, både, byggematerialer, møbler mv. må kun placeres i overensstemmelse med detailhandelsstrukturen, beskrevet i kapitel 9, Detailhandel. Større anlæg der antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, kan kun etableres efter udarbejdelse af tillæg til kommuneplanen. Tilsvarende gælder beliggenheden og udformningen af større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, og hvor der i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplantillægget skal laves en VVM-redegørelse. Retningslinjer for denne type virksomheder er beskrevet i afsnit 16.2, Virksomheder med særlige beliggenhedskrav, VVM-pligtige anlæg og risikovirksomheder. ERHVERV 107

7 Fakta Områdekategorierne i ABCDEF-modellen er beskrevet nedenfor: A. Bymidteområde - Her placeres erhverv der kun i ringe grad påvirker omgivelserne, og som har et lille behov for godstransport, og som regel også et lille behov for adgang i bil. Til gengæld har virksomheder i denne kategori et stort behov for at medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere har god adgang til fods, på cykel, og med kollektiv transport. De primære erhverv i denne kategori er liberale erhverv, forretninger, mindre kontorer, værksteder, bogbinderier og visse typer af laboratorier. B. Erhvervsområde i byen - Erhverv der i mindre grad påvirker omgivelserne og som i nogen grad har behov for godstransport og ofte i mindre varebiler, placeres her. Virksomhederne i denne kategori har brug for god adgang for medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere til fods, på cykel, og med kollektiv transport. De primære erhverv i denne kategori er som i kategori A værksteder, bogbinderier og visse typer af laboratorier. Men også håndværksprægede virksomheder, servicevirksomheder og større kontorer. Kategorien bruges ofte på mindre erhvervsområder inde i byerne tæt på offentlig transport. C. Erhvervsområde på kanten af byen - De traditionelle erhvervsområder hvor der i et vist omfang er adgang til kollektiv transport, og hvor de fl este medarbejdere bruger cyklen eller bilen. Virksomhederne i denne kategori har et moderat transportbehov. Erhverv i denne kategori spænder i princippet fra større kontorer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, så her er det primært behovet for godstransport der sætter grænsen for hvilke typer virksomheder der kan placeres i kategorien. Områder i denne kategori vil ofte skulle zoneopdeles efter miljøklasser i en lokalplan, for at sikre placeringen af en virksomhed ikke, forhindrer placeringen af andre virksomheder i en lavere miljøklasse. Endvidere vil det være sjældent, at områder i denne kategori giver mulighed for virksomheder i miljøklasse 7, se iøvrigt faktaboks om miljøklasser. Da virksomheder i denne kategori ligger på grænsen mellem det åbne land og byen vil der her blive stillet særlig krav til deres indpasning i landskabet og byen. Det kan være krav til f.eks. arkitektur, plantebælter mv. der sikrer at virksomhederne passer ind i landskabet. virksomheder der både har kontorer og lagerkapacitet, eller en betonelementvirksomhed. Områder i denne kategori vil ofte skulle zoneopdeles efter miljøklasser i en lokalplan, for at sikre placeringen af en virksomhed ikke, forhindrer placeringen af andre virksomheder i en lavere miljøklasse. Da virksomheder i denne kategori ligger på grænsen mellem det åbne land, vand og byen vil der her blive stillet særlige krav til deres indpasning i landskabet og byen. Det kan være krav til f.eks. arkitektur, plantebælter mv. der sikrer at virksomhederne passer ind i landskabet. E. Lokalt erhvervsområde - Erhverv i denne kategori er lokaliseret uden for den overordnede erhvervsstruktur i udviklingsområderne. Virksomheder her har et ringe behov for, at deres medarbejdere kan gå, cykle og bruge den kollektive transport på vej til arbejde, og er i ringe grad afhængige af godstransport. Der er primært tale om små og mindre virksomheder inden for overfl adebehandlende -, håndværks-, service- og levnedsmiddelvirksomheder. Mange af virksomhederne i denne kategori vil ofte skulle fl ytte ind i de større erhvervsområder hvis de ønsker at udvide. Da virksomheder i denne kategori ofte ligger på grænsen mellem det åbne land og byen vil der her blive stillet særlige krav til deres indpasning i landskabet og byen. Det kan være krav til f.eks. arkitektur, plantebælter mv. der sikrer at virksomhederne passer ind i landskabet. F. Agro industriområde - Særligt erhvervsområde for jordbrugsrelaterede produktionsvirksomheder. Virksomheder her har et ringe behov for, at deres medarbejdere kan gå, cykle og bruge den kollektive transport på vej til arbejde, men kan have et stort godstransportbehov. Virksomhederne skal bruge produkterne fra de primære agro erhverv, og evt. producere dem selv. Erhverv i denne kategori er f.eks. algeproduktion, biogasanlæg, gartnerier, svineproduktionsanlæg, producenter af biobrændsel mv. Da virksomheder i denne kategori ligger i landzonen vil der her blive stillet særlige krav til deres indpasning i landskabet. Det kan være krav til f.eks. arkitektur, plantebælter mv. der sikrer at virksomhederne passer ind i landskabet. D. Transporttungt erhvervsområde - Erhverv i denne kategori har et særligt transportbehov, eller er virksomheder som servicerer transporterhvervene. Medarbejderne har her god adgang med bil og cykel, og moderat mulighed for at benytte offentlig transport. Erhverv i denne kategori er transporttunge virksomheder eller havnerelaterede virksomheder, og spænder i princippet fra kontorer til asfaltfabrikker. Men det skal kunne godtgøres, at virksomheden har et særligt transportbehov, f.eks. shipping 108 ERHVERV

8 Kort 8.4 Kategoriseringen af erhvervsområderne i kommunen efter ABCDEF-modellen. ERHVERV 109

9 Fakta Miljøklasser svarende til en bestemt anbefalet mindste afstand mellem virksomheden og boliger, er defi neret i Håndbog om Miljø og Planlægning på Klassifi ceringen er baseret på Miljøstyrelsens erfaringer om miljøforholdene for nyere virksomheder. Miljøklasserne angiver hvilken afstand der skønnes at være nødvendig mellem den pågældende virksomhed og boliger i et område for åben og lav boligbebyggelse. Udgangspunktet er, at afstanden skal give en rimelig sikkerhed for, at boligerne ikke udsættes for miljøgener, og at virksomheden ikke efterfølgende mødes med skærpede miljøkrav. Afstandsklasser Der opereres med 7 klasser og disse klassers anbefalede afstand til boligområder: Klasse 1 0 meter Forretninger, liberale erhverv, kontorer og småværksteder med butik. Klasse 2 20 meter Bogbinderier, elektronik værksteder og f.eks. laboratorier. Klasse 3 50 meter Håndværksprægede virksomheder og visse servicevirksomheder. Klasse meter Levnedsmiddelfabrikker og mindre, overfl adebehandlende virksomheder, herunder autolakkerier. Klasse meter Maskinfabrikker, betonfabrikker og farve- og lakindustrivirksomheder. Klasse meter Asfaltfabrikker, slagterier, større maskin- og betonfabrikker, samt jernstøberier. Klasse meter Medicinal- og pesticidproduktion og kraft- og stålvalseværker. Erhvervsrummelighed Solgte erhvervsarealer Sammenlægningen af de 7 gamle kommuner til en samlet Lolland Kommune, har sammen med en progressiv erhvervspolitik betydet, at Lolland Kommune nu er i stand til at tiltrække en lang række virksomheder fra forskellige brancher. Etableringen af nye virksomheder kan også ses på det stigende salg af erhvervsgrunde i kommunen, gennem de sidste 3 år. I tabel 8.2 ses en oversigt over de erhvervsarealer som kommunen har solgt i perioden Man Diesel i Holeby. 110 ERHVERV

10 Nakskov Maribo Holeby Rødby Højreby Ravnsborg Rudbjerg Solgte erhvervsarealer ,0 ha 2,4 ha 4,4 ha 11,9 ha 0 ha 0 ha 0 ha Solgte erhvervsarealer 2007 Solgte erhvervsarealer 2008 Solgte erhvervsarealer 2009 Lolland 20,3 ha 23,4 ha 21,2 ha I alt 31,7 ha 20,3 ha 23,4 ha 21,2 ha I alt de sidste 8 år 96,6 ha Tabel 8.2 Oversigt over solgte erhvervsarealer i Lolland Kommune i perioden Kommunens behov for erhvervsarealer På baggrund af salget af erhvervsgrunde de sidste 8 år, viser en simpel fremskrivning, at Lolland Kommune har behov for 144,9 ha erhvervsarealer de næste 12 år. Lolland Kommune vurderer på baggrund af det stigende salg af erhvervsgrunde i år , at efterspørgslen på erhvervsgrunde fortsat er stigende på trods af den globale lavkonjunktur. Desuden forventer Lolland Kommune en øget efterspørgsel på erhvervsarealer pga. Lollands status som fuldskala testområde for vedvarende energi, og ikke mindst pga. Femern Bælt forbindelsen, hvor Lolland Kommune får mange henvendelser, fra virksomheder og investorer der ønsker at bidrage til udviklingen af området, både i byggefasen og efter forbindelsens etablering i år Lolland Kommune vurderer derfor, at der minimum er brug for ha om året, svarende til et forventet behov for erhvervsarealer på ha i den kommende 12 årige planperiode. Herudover er der reserveret 100 ha til agro industri syd for Nakskov, der dels understøtter Lolland Kommunes erhvervs- og klimastrategi, og samtidig understøtter regeringens Grøn vækst plan fra år 2009, hvor kommunerne bl.a. skal planlægge for biogasanlæg. De agro industrielle arealer ved Nakskov er oprindeligt udlagt i Regionplanen for Storstrøms Amt, men der har ikke været den store efterspørgsel indtil nu. Men kommunen forventer, at der i løbet af planperioden vil komme en efterspørgsel, dels til jordløse svinebrug og biogasanlæg, men også til bioetanol fabrikker og fuldskala algebassiner, som en videreudvikling af Onsevig Klimapark, se kapitel 4, Klima. Men også rapsolie raffi naderier, og andre virksomheder med tilknytning til primærproduktionen i jordbruget vil kunne placeres her. Mange af de virksomheder der kan placeres i agro industrielle erhvervsområder støjer og lugter meget, og er derfor ikke forenelige med boligområder, hvilket er grunden til at de agro industrielle erhvervsarealer i Nakskov er placeret syd for erhvervsområdet 360-E6, frem for i området hvor den tidligere fl yveplads var placeret. Det relativt store arealbehov som nævnt ovenfor kan begrundes i, at det erfaringsmæssigt er meget pladskrævende virksomheder med et stort areal- og transportbehov, som ønsker at etablere sig eller udvide en igangværende produktion i Lolland Kommune. Eksempelvis kan nævnes udvidelse af morgenmadsproducenten Mill Foods A/S i Nakskov, et biogasanlæg i Nakskov med et arealbehov på 16 ha, og en solcellefabrik med tilhørende solcellemarker på 18 ha i Holeby. Erhverv i Holeby. Lolland Kommune har ud fra ovennævnte betragtninger udlagt store sammenhængende erhvervsområder i Nakskov, Holeby og Rødbyhavn, for at kunne imødegå kravene til energi- og miljøteknologiske produktions- og transporttunge virksomheder. Udlagte erhvervsområder De ledige uudnyttede erhvervsområder i plangrundlaget i forhold til Regionplan , samt ændringer i Kommuneplan er gjort op og gennemgået i tabel 8.3. Samlet set er der i det gamle plangrundlag 449 ha udlagte uudnyttede erhvervsområder i kommunen. 197,4 ha udlagte uudnyttede erhvervsområder tages ud og 81 ha tages ind med denne kommuneplan, hvoraf de 52 ha er omdannet agro industriarealer. ERHVERV 111

11 Uudnyttede udlæg i gammelt plangrundlag Udtages/ omdannes med Kommuneplan 10 Med denne kommuneplans gennemførelse vil der herefter være udlagt 332,9 ha uudnyttede erhvervsområder i kommunen. De udlagte erhvervsområder strider ikke imod øvrige beskyttelsesinteresser og arealudlæg, jf. kapitel 17, Miljøvurderingen i kapitel 17. Ledige erhvervsområder kan ses på kommunens hjemmeside Nyudlæg/ omdannet Uudnyttet udlæg i Kommuneplan 10 Bemærkninger Nakskov vest 119 ha 95,6 ha 52 ha 75,7 ha De 52 ha er omdannet agroindustriarealer Nakskov øst 88,7 ha 38,3 ha 50,4 ha Maribo vest 25,8 ha 11,4 ha 14,4 ha Maribo øst 33,3 ha 33,3 ha Dannemare 9,5 ha 9,5 ha 0 ha Holeby nord 6,8 6,8 ha Holeby syd 16,4 ha 5,0 ha 11,4 ha Holeby vest 34,2 ha 21 ha 29 ha 42,2 ha Horslunde 4,9 ha 2,7 ha 2,2 ha Rødby 1,0 ha 1,0 ha Rødbyhavn 86,3 ha 86,3 ha Ledige arealer inden for Femern Bælt reservationsområdet er ikke medregnet Søllested 6,5 ha 4,2 ha 2,3 ha Bandholm 1,8 ha 1,8 ha Birket 3,7 ha 3,7 ha 0 ha Errindlev 0,8 ha 0,8 ha Sandby 3,6 ha 3,6 ha 0 ha Skovbølle 2,6 ha 2,6 ha Eksisterende stor virksomhed Stokkemarke 1,7 ha 1,7 ha Tårs 2,4 ha 2,4 ha 0 ha I alt 449 ha 197,4 ha 81 ha 332,9 ha Agroindustrielle arealer 152 ha 52 ha 100 ha De 52 ha er omdannet til almindelige erhvervsarealer Tabel 8.3 Opgørelse over uudnyttede udlæg (inklusiv byvækstarealer). De 86,3 ha ledige erhvervsområder i Rødbyhavn, samt de 52 ha omdannede erhvervsområder i Nakskov Vest, jf. tabel 8.3, forventer Lolland Kommune skal bruges til Femern Bælt relaterede aktiviteter, se kapitel 10.2, og områderne er derfor reelt set ikke ledige til andre erhverv, før forbindelsen er etableret. Det reelle erhvervsudlæg for den kommende planperiode er derfor på 194,6 ha. Arealer som tages ud Mange erhvervsområder ligger uhensigtsmæssigt i forhold til både den fremtidige erhvervsstruktur, og i forhold til infrastrukturen. Derfor udtages der uudnyttede erhvervsområder i Nakskov, Maribo, Holeby, Tårs, Sandby, Birket, Søllested, Dannemare, og Horslunde. Desuden tages en del af erhvervsområdet omkring Nakskov ud, som følge af udlægget til skov- og naturarealer omkring Nakskov. I alt udtages der 197,4 ha uudnyttede erhvervsområder jf. tabel 8.3 og kort 8c, 8d, 8e, 8f, 8h, 8i, 8j, 8k, 8l, 8m, 8n, 8o. Stort landbrug. Ud over de erhvervsområder der tages ud med denne kommuneplan, så vil Lolland Kommune i den kommende planperiode kigge på uudnyttede lokalplanlagte erhvervs- 112 ERHVERV

12 Kort 8.5 Helhedsplanen for Holeby s udvikling. områder som ikke længere er relevante i forhold til erhvervsudviklingen og ikke ligger hensigtsmæssigt i forhold til erhvervsstrukturen. Områder der lægges ud I Nakskov udlægges der ikke nye erhvervsområder, men i Nakskov vest omdannes 52 ha agroindustrielt areal til almindeligt erhvervsområder. Omdannelsen af erhvervsområderne i Nakskov, er en opfølgning på uddybningen af sejlrenden i Nakskov Fjord som skal være med, til at sikre Nakskov Havn som en aktiv erhvervshavn. Derfor ønsker Lolland Kommune større arealer til havnerelateret erhverv, og desuden vil man sikre, at der er mulighed for større produktionssteder til Femern Bælt forbindelsen. I Rødbyhavn udlægges et i Regionplan udlagt byvækstareal på 20 ha til erhvervsområde. Arealerne i både Nakskov vest og Rødbyhavn er primært forbeholdt miljø- og energiteknologiske virksomheder, se kort 8a og 8g. ERHVERV 113

13 Figur 8.1 Indretning af erhvervsområderne ud til motorvejen ved Holeby, jf. fakta om PLAN 09. Nye erhvervsområder i Holeby Energy Cluster Holeby Lolland Kommune har i dag store ledige erhvervsområder til rådighed. Alligevel planlægger Lolland Kommune nye erhvervsområder langs motorvejen ved Holeby, da Lolland Kommune opruster sig til den udvikling som Femern Bælt forbindelsen forventes at afføde. Holeby er godt placeret nær motorvej, og den kommende Femern Bælt forbindelse, og forventes fremover at blive et trafi kalt knudepunkt for bil, tog og kollektiv transport på Lolland. Der udlægges i alt 29 ha, da miljø- og energiteknologiske, samt transporttunge virksomheder, som der blandt andet satses på i Holeby, er pladskrævende, se kort 8i. De nye erhvervsudlæg i Holeby udlægges i overensstemmelse med erhvervsstrukturen og Helhedsplanen for Holeby kort 8.5 og tabel 8.3. Der lægges arealer ud langs motorvejen, som skal binde erhvervsområderne nord for Holeby sammen med byen og motorvejen. Visionen er, at Holeby vil vokse til et større og sammenhængende bysamfund med bedre infrastruktur, rekreative arealer, og bolig- og erhvervsområder. Visionen er også, at de nye byområder skal binde de videnstunge og agroindustrielle virksomheder sammen, som i dag er placeret i og omkring Holeby by. De nye erhvervsområder langs motorvejen udlægges etapevis, så det sikres at byen vokser indefra og ud, se kort 8.5. I første omgang udlægges etape 1 og 2. Etape 2 kan undtagelsesvis tages i brug før etape 1, til store transporttunge erhvervsvirksomheder der ikke kan rummes i etape 1. Erhvervsområderne indrettes og indpasses i landskabet i overensstemmelse med principperne fra PLAN09 projektet Erhverv ud til motorvejen jf. fi gur Mellem de nye erhvervsområder langs motorvejen og det eksisterende Holeby, vil der på et senere tidspunkt blive udlagt, som vist på kort 8.5, grønne områder som buffer mellem erhvervsarealer og boligområder. De grønne områder vil komme til at tjene som rekreative arealer for både beboere og medarbejdere i de nye erhvervsområder. Fakta Plan09 - er et partnerskabsprojekt mellem Realdania og Miljøministeriet, der dels skal være med til at udvikle og forny plankulturen i kommunerne, og dels bidrage til kvalifi cering af det fremtidige plangrundlag i landets 98 kommuner. Sigtet er at skabe optimale rammer for udviklingen af livskvalitet gennem det bebyggede miljø til gavn for alle borgere i Danmark. Visionen med PLAN09 er at fremme en kommunal planlægning, der fokuserer på værdifulde bymiljøer og bebyggelser samt attraktive landskaber, som ramme om det gode liv, bygger på politisk ejerskab og engagement, og er præget af fagligt professionelle og innovative planlægningsmiljøer. PLAN09 projektet Erhverv ud til motorvejen tager afsæt i kommunernes store interesse, i at lokalisere erhvervsområder langs motorvejen. Projektet analyserer de deltagende kommuners erhvervsmæssige styrkepositioner set i forhold til globale og nationale udviklingstendenser i virksomhedernes lokaliseringsbehov. Projektet diskuterer fordele og ulemper ved lokalisering af erhvervsområder langs motorvejene, samt afprøver metoder til miljørigtig lokalisering af virksomheder (ABCDEF-modellen). 114 ERHVERV

14 På denne baggrund er udarbejdet konkrete forslag til nytænkning af arealudlæg til erhverv ved motorvejene, hvor der tages hensyn til landskab, miljø og lokale prioriteringer. Endelig er der arbejdet med erhvervsområdernes arkitektoniske og landskabelige kvalitet. Indpasning af motorvejsnære erhvervsområder i landskabet Lolland Kommune har sammen med Guldborgsund og Sønderborg Kommuner deltaget i PLAN09 projektet Erhverv ud til motorvejen, der skal sikre at nye erhvervsområder langs motorvejen er indpasset i landskabet, og ikke virker dominerende. Holeby som projektområde I Lolland Kommune har projektet taget afsæt i et område udspændt mellem motorvej E47 og Holeby. Området er præget af traditionelt landbrugslandskab, samt større og mindre skovområder og gennemskæres i sydøst af et åforløb. Landskabet er fl adt og let overskueligt, derfor fremstår bevoksningen som tydelige afgrænsede volumener placeret på en åben fl ade. I PLAN09 projektet er det rumlige hovedtema for området: De afgrænsede volumener. De nye erhvervsområder i Holeby udlægges som fl ere tydeligt adskilte områder. Hvert område er udformet som fritliggende afrundede fi gurer. Områderne kommer derved til at fremstå som let opfattelige og klart defi nerede volumener på fl aden. Hvert område er afgrænset af høje ensartede trærækker. Det giver områderne en tydelighed, som er med til at tilføre det eksisterende landskab en egen identitet. Der er bevidst friholdt to frisigtezoner mellem de udlagte erhvervsområder. Dette er gjort for at sikre, at områderne kan opleves som selvstændige fi gurer. Projektets principper for indretningen af erhvervsområder i Holeby er skitseret på fi gur 8.1 og erhvervsområderne set fra motorvejen er visualiseret på fi gur 8.2 og 8.3. Principperne i Plan09 projektet indarbejdes, når der lokalplanlægges for motorvejsnære erhvervsområder. Indretning af erhvervsområder Kommunens erhvervsområder skal indrettes med rigelige friarealer, der skal fremme biodiversiteten og på sigt et godt naturindhold, og samtidig skal de indrettes så der er plads til afl edning af overfl adevand. Friarealerne skal være offentligt tilgængelige så de kan fungere som rekreative arealer for ansatte og beboere i området. Udlægningen af friarealer vil ikke betyde, at de nye erhvervsområder optager mere plads end de eksisterende erhvervsområder, men der vil ske en fortætning af bygningsmassen, i kraft af højere bebyggelsesprocent inden for udlagte byggefelter, med det resultat at der er større sammenhængende friarealer tilbage, se fi gur 8.1. Femern Bælt forbindelsen Udover de konkrete nyudlæg af erhvervsområder ved Holeby skal der, i den kommende planperiode, tages stilling til placering af mulige produktionssteder, herunder til elementfabrikker, arbejdshavne, kontor- og servicefaciliteter, og indkvarteringsfaciliteter både i Rødbyhavn og i Nakskov i forbindelse med anlægsarbejdet til Femern Bælt forbindelsen, se afsnit 10.2 om Femern Bælt forbindelsen. Erhverv i landzonen Landbruget er et dominerende erhverv i kommunen og er kendetegnet ved store moderne veldrevne gårde. Landbruget understøtter og understøttes af en lang række virksomheder, hvor Nordic Sugar i Nakskov (sukkerfabrik) og Maribo Seed i Holeby er nogen af de største. Lolland Kommune vil gerne understøtte erhverv der er relaterede til landbruget, og derfor fastholdes en stor del af det agroindustrielle areal syd for Nakskov, og det eksisterende erhvervsareal omkring Maribo Seed i Holeby, udlægges desuden til agroindustrielle formål. Flere og fl ere nichefødevareproducenter har set dagens lys på Lolland. F.eks. Knuthenlund, et af Skandinaviens største økologiske jordbrug, hvor man arbejder med princippet fra jord til bord. På Knuthenlund har man etableret eget mejeri, hvor der produceres kvalitetsoste, og der arbejdes på, at der i fremtiden kan produceres en lang række forskellige kvalitetsprodukter. Det er vurderingen, at denne udvikling indenfor kvalitetsfødevarer har en betydning for Lollands image i forhold til turisme, bosætning og erhvervsudvikling. Dette giver en speciel mulighed for at etablere nye samarbejdsformer mellem det offentlige, landbruget og øvrige erhverv. I Lolland Kommune er der mange tomme landbrugsbygninger, der med fordel kan indrettes mindre erhverv i. y Figur 8.2 Erhvervsområdet set fra motorvejen mod nord. Figur 8.3 Kig fra motorvejen ind mod erhvervsområdet. ERHVERV 115

15 Ved udvidelse af mindre virksomheder gælder det generelt at der gives tilladelse, med mindre udvidelsen er i konfl ikt med landskabelige værdifulde områder, miljøhensyn, vejadgang eller andre hensyn, som planloven skal varetage. Det forudsættes at virksomheden også efter udvidelsen er en mindre virksomhed med op til 5 ansatte, og på maksimum 500 m². Ligger ejendommen inden for den i planloven fastlagte kystnærhedszone, må tilladelsen kun gives, hvis projektet har helt underordnet betydning for de nationale planlægningsinteresser i kystzonen. Udvidelse er ikke muligt indenfor strandbeskyttelseslinjen. Ved etablering af større virksomheder eller større udvidelser og ændringer af eksisterende virksomheder i landzonen, henvises virksomhederne til erhvervsområderne eller de agro industrielle områder, med mindre der er særlige forhold der taler for andet, som f.eks. at det er en eksisterende stor virksomhed der laver en mindre udvidelse i forhold til den eksisterende virksomhed. Rammekort På rammekortene nedenfor ses de erhvervsområder der tages ud af det eksisterende plangrundlag, og de nye erhvervsområder der udlægges i kommuneplanen. Kort 8b - Nakskov Vest Resten af det i regionplanen udlagte areal til agroindusti på 100 ha fastlægges til rammeområde 360-E2 til agroindustri. Området forbliver i landzone. Kort 8a - Nakskov Vest En del af det i regionplanen udlagte areal til agroindustri på 52 ha fastlægges til rammeområde 360-E6 til erhvervsområde. Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til byzone. Kort 8c - Nakskov Vest Størstedelen af rammeområde 367-H6 på 25,7 ha udtages - svarende til selve vandarealet. Den sydlige del, rammeområdet, overføres til rammerne for erhvervsområderne syd for. Det i regionplanen udlagte byvækstområde på 3,7 ha udlægges til rammeområde 360-E8 til nyt erhvervsområde. Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til byzone. 116 ERHVERV

16 Kort 8d - Nakskov Vest Det uudnyttede rammeområde 367-D19 (tidligere fl yveplads) på 51 ha udtages sammen med det i regionplanen udlagte byvækstområde på 44,64 ha. Områderne ligger i landzone. Kort 8f - Maribo Vest Del af det uudnyttede rammeområde H.1 på 1,4 ha der ligger tæt på motorvejen og inden for sø- og åbeskyttelseslinjen udtages. Det i regionplanen udlagte byvækstområde vest for Maribo på 10 ha udtages. Områderne ligger i landzone. Kort 8e - Nakskov Øst De uudnyttede dele af rammeområde 367-E11 på 27 ha udtages og føres tilbage til landzone.på grund af skovrejsning udtages dele af rammeområderne 367-E1 på 1,3 ha og 367-E2 på 10 ha. Samtidig afl yses lokalplan og for de områder der udtages og områderne føres tilbage til landzone. Kort 8g - Rødbyhavn Rammeområde 360-E5 på 20,3 ha, der i regionplanen var udpeget som byvækstareal, udlægges som erhvervsområde. Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til byzone. ERHVERV 117

17 Kort 8h - Holeby Syd Rammeområde 360-E9 på 14,6 ha udlægges til Agroindustri område. Området forbliver i landzone. En del af det uudnyttede rammeområde 355-E3 på 5 ha udtages og føres tilbage til landzone. Kort 8j - Søllested Det uudnyttede rammeområde EN.1 på 4,2 ha udtages. Området ligger i landzone. Kort 8i - Holeby Vest Rammeområderne 360-E4 på 21 ha, og 360-E7 på 8 ha udlægges til nye erhvervsarealer. Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til byzone. Dele af de uudnyttede rammeområder 355-E7 på 7 ha og 355-E12 på 14 ha udtages. Byplanvedtægt 3 afl yses for de udtagne områder og områderne føres tilbage til landzone. Kort 8k - Horslunde Det uudnyttede rammeområde 379-E1 på 2,7 ha udtages. En del af området ligger i byzone, som føres tilbage til landzone. 118 ERHVERV

18 Kort 8l - Sandby Del af det uudnyttede rammeområde 379-E4 på 3,6 ha udtages. Området ligger i landzone. Kort 8n - Birket-Torrig Det uudnyttede rammeområde 379-E3 på 3,7 ha udtages. Området ligger i landzone. Kort 8m - Dannemare/Gloslunde De uudnyttede rammeområder 381-E1.2 på 5,9 ha og E1.1 på 3,6 ha udtages. Områderne ligger i landzone. Kort 8o - Tårs Det uudnyttede rammeområde 379-E5 på 2,4 ha inden for strandbeskyttelseslinjen udtages. Området ligger i landzone. ERHVERV 119

ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune

ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune Lolland Kommune indgik i Plan09 projektet Erhverv ud til motorvejen for at få bedre redskaber til planlægning af erhvervsarealer og dialog med virksomhederne i den

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Opsamling på arbejdet med Brammings Erhvervsområder

Opsamling på arbejdet med Brammings Erhvervsområder Opsamling på arbejdet med Brammings Erhvervsområder april 2013 Indhold Baggrund side 3 Problemstilling side 4 Kort over boliger og erhverv i erhvervsområder side 5 Forklaring af miljøklasser side 6 Gruppens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 Indholdsfortegnelse Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 2 Erhvervsområde ved Katkjærvej Forside > Tillæg > Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Den gode Kommunale proces for planlægning af erhvervsområder ved by, havn og motorvej

Den gode Kommunale proces for planlægning af erhvervsområder ved by, havn og motorvej Den gode Kommunale proces for planlægning af erhvervsområder ved by, havn og motorvej Refleksion: Hvordan ville vi i Sønderborg-, Lolland- og Guldborgsund Kommune lave en Kommuneplan for en ny erhvervsstruktur

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

26 Kommuneplanrammer. Redegørelse

26 Kommuneplanrammer. Redegørelse 26 Kommuneplanrammer Redegørelse Med Kommuneplan 2001 overgik arealerne vest og sydvest for Lisbjerg fra perspektivarealer til blandede bolig og erhvervsformål, mens arealerne sydøst for Lisbjerg og omkring

Læs mere

Kommuneplan 2010-2022. Rammer for lokalplanlægning

Kommuneplan 2010-2022. Rammer for lokalplanlægning Kommuneplan 2010-2022 Rammer for lokalplanlægning Lolland Kommuneplan 2010-2022 Rapport 2 - Rammer for lokalplanlægning 2. udgave, 1. oplag 150 stk. Redaktion, layout & kort: Tryk: Foto: Kort: Planteam,

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Ophævelse af lokalplan. Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG

Ophævelse af lokalplan. Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG Ophævelse af lokalplan Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 18.december 2014 til 5. februar 2015 Indholdsfortegnelse Formål 1 Redegørelse

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Kommuneplan

Tillæg nr. 4 til Kommuneplan Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsområde ved Jordemodervej, Ringsted Nord April 2016 KOMMUNEPLANTTILÆG NR. 4 3 TILLÆG NR. 4 TIL RINGSTED KOMMUNES KOMMUNEPLAN 2013-2025 Baggrund og intentioner

Læs mere

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Forslag Dato for offentliggørelse af forslag 10. april 2013 Høringen starter 10. april 2013 Høringen slutter 5. juni 2013 Redegørelse Med dette kommuneplantillæg

Læs mere

7 Boliger. Målsætninger At skabe inspirerende boligmiljøer, der gør det attraktivt

7 Boliger. Målsætninger At skabe inspirerende boligmiljøer, der gør det attraktivt 7 Boliger Kapitlet beskriver kommunens planer for den forventede fremtidige boligudvikling i hovedbyer, centerbyer, landsbyer og i det åbne land. På boligområdet står Lolland Kommune over for to udfordringer.

Læs mere

Kommuneplan 2010-2022. Rammer for lokalplanlægning

Kommuneplan 2010-2022. Rammer for lokalplanlægning Kommuneplan 2010-2022 Rammer for lokalplanlægning Lolland Kommuneplan 2010-2022 Rapport 2 - Rammer for lokalplanlægning 2. udgave, 1. oplag 150 stk. Redaktion, layout & kort: Tryk: Foto: Kort: Planteam,

Læs mere

13 Kystnærhedszonen. Målsætninger Kysterne skal bevares, således at de vedbliver at være et aktiv for oplevelse, fritid, friluftsliv og turisme.

13 Kystnærhedszonen. Målsætninger Kysterne skal bevares, således at de vedbliver at være et aktiv for oplevelse, fritid, friluftsliv og turisme. 13 Kystnærhedszonen Dette kapitel handler om planlægningen i kystnærhedszonen og retningslinjer for, hvordan kystområderne må udvikle sig. Lolland Kommune er omgivet af kyster og kystområder, som udgør

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY TEKNISK FORVALTNING XXX 200X Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Gedved Kommune. Områdets beliggenhed og status Området,

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R.21 TIL PLAN PLAN2012 V E J L E K O M M U N E PLAN PLAN2012 Endelig godkendt d. 10.10.2007 Offentliggjort d. 20.10.2007 BAGGRUND PLAN 2012-TILLÆG NR.21 I LOKALPLAN

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-03 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-03 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-03 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 26. MARTS 2014 KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE: Ændring af: - etablering af et nyt rammeområde 12.E.03 omfattende erhvervsejendomme

Læs mere

7 Distrikt Rudbjerg 230 DISTRIKT RUDBJERG

7 Distrikt Rudbjerg 230 DISTRIKT RUDBJERG 7 Distrikt Rudbjerg 230 DISTRIKT RUDBJERG 7.1 Centerby - Dannemare DISTRIKT RUDBJERG 231 Rammenr.: 381-C1.1 Rammenavn: Lokalcenter i Dannemare Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde,

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 2 for erhverv og boliger ved Mejeribakken

Kommuneplantillæg nr. 2 for erhverv og boliger ved Mejeribakken Kommuneplantillæg nr. 2 for erhverv og boliger ved Mejeribakken Status Forslag Høringen starter 15. marts 2011 Høringen slutter 10. maj 2011 Baggrund Formål Kommuneplantillægget udarbejdes på baggrund

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern Forslag til Tillæg nr. 74 til, for et område til centerformål, Nygade, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 28. september 2016 1 Forord Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

10 Ændringer i forhold til tidligere kommuneplaner

10 Ændringer i forhold til tidligere kommuneplaner 10 Ændringer i forhold til tidligere er I dette afsnit beskrives hvilke ændringer i rammerne der er foretaget i forhold til de 7 tidligere er. De nye rammer til nyudlæg og rammer der er vedtaget, er der

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 11. oktober 2010 Offentliggjort den 20. oktober 2010 2 Luftfoto forside - Copyright

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

6 Distrikt Ravnsborg 194 DISTRIKT RAVNSBORG

6 Distrikt Ravnsborg 194 DISTRIKT RAVNSBORG 6 Distrikt Ravnsborg 194 DISTRIKT RAVNSBORG 6.1 Centerby - Horslunde DISTRIKT RAVNSBORG 195 Rammenr.: 379-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Horslunde Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde,

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast- Kommune ønsker ophævet Regionplan Regionplan Regionplan - Tekst Ny plan Ny retningslinje Planlov 11a 1knr Bymønster.1 Byområdernes nye roller

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 26. februar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 10. Vedtagelsen er offentliggjort på kommunens

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Høringsperiode: 30. juni til 8. september 2010 2 Luftfoto forside - Copyright Aiolos Luftfoto

Læs mere

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen,

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Et oplæg om lovforslaget Politisk aftale Status for proces Hovedindhold i lovforslaget formålsbestemmelse

Læs mere

TIL TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN FORSLAG TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN

TIL TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN FORSLAG TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R.2 5 TIL TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN 1996-2004 V E J L E K O M M U N E FORSLAG TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN 1996-2004 Forslag godkendt i Byrådet d. 20.08.2008 Offentligt

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 018

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 018 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 018 Tillæg til Kommuneplan 2009 2021 for Frederikssund Kommune For rammeområde E 3.6 Offentligt fremlagt i perioden den xxx til og med den xxxx Rammeområde E 3.6 Redegørelse

Læs mere

Forslag til ABCDE-screeningsskema - Til kommunens interne arbejde med lokalisering af rette virksomhed på rette sted iht. ABCDE-modellen.

Forslag til ABCDE-screeningsskema - Til kommunens interne arbejde med lokalisering af rette virksomhed på rette sted iht. ABCDE-modellen. 1 Virksomheden Virksomhedens navn Virksomhedens branche gerne kode Kort beskrivelse af virksomheden (fx nuværende beliggenhed, alder, primære arbejdsområde, kendskab til kommunen) Virksomhedens egne ønsker

Læs mere

Hjørring Kommune FOROFFENTLIGHED. Kommuneplan Forslag til nye arealudlæg og arealændringer til byudviklingsformål

Hjørring Kommune FOROFFENTLIGHED. Kommuneplan Forslag til nye arealudlæg og arealændringer til byudviklingsformål Hjørring Kommune FOROFFENTLIGHED Kommuneplan 2013 Forslag til nye arealudlæg og arealændringer til byudviklingsformål Maj 2012 Indledning Forud for udarbejdelse af forslag til Kommuneplan 2013 skal der

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby. Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Energivej - erhverv Ændring af kommuneplanområde 5 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose 7 6 Bellinge 2 Dalum

Læs mere

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af et erhvervsområde i Ikast-Brande Kommune

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af et erhvervsområde i Ikast-Brande Kommune Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf.: 7254 1000 Fax: 7254 1001 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 19. maj 2009 J.nr. NKN-261-00104 MHE Afgørelse i sagen om miljøvurdering af et erhvervsområde

Læs mere

Lokalplan nr. 399 og kommuneplantillæg nr. 21 Lokalplanområdet omfatter et areal på ca m2 ved Molsvej/Grenåvej

Lokalplan nr. 399 og kommuneplantillæg nr. 21 Lokalplanområdet omfatter et areal på ca m2 ved Molsvej/Grenåvej Offentlig bekendtgørelse den 8. november 2016 af endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 399 Etageboliger ved Molsvej i Rønde med tilhørende kommuneplantillæg nr. 21 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i

Læs mere

2.1 Strategiske udviklingsmål

2.1 Strategiske udviklingsmål 2. Erhverv 33 2.1 trategiske udviklingsmål Vision Greve er og skal i fremtiden fortsat være et godt sted at arbejde og drive virksomhed. Byrådet vil i de kommende år fortsat have fokus på at skabe de bedste

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011

Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Disposition De statslige udmeldinger Status Kommuneplanrevision 2009 Erhvervsarealer generelt Erhvervsudvikling

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Danmark i balance. Ved kontorchef Sanne Kjær

Danmark i balance. Ved kontorchef Sanne Kjær Danmark i balance Ved kontorchef Sanne Kjær Baggrund for lovændringen Kort gennemgang af L424 Nye muligheder for yderområderne Revision af detailhandelsbestemmelserne Fjernelse af tilslutningspligt til

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 32. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 32. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 32 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Plan- Miljø- og Klimaudvalget 13. juni 2016 Offentliggjort 15. juni 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 32 Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

Kommuneplantillæg. Kommuneplantillæg nr 5 til Sønderborg Kommuneplan

Kommuneplantillæg. Kommuneplantillæg nr 5 til Sønderborg Kommuneplan Kommuneplantillæg nr 5 til Sønderborg Kommuneplan 01305 Dette kommuneplantillæg er udarbejdet for at muliggøre en ændring af de bestående rammer, 4.1.00E, 4.1.003E, 4.1.004E i Plandistrikt 4.1 Ragebøl.

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Erhvervsarealer planproces for overførsel mellem zoner

Erhvervsarealer planproces for overførsel mellem zoner Erhvervsarealer planproces for overførsel mellem zoner I det følgende beskrives kortfattet planprocessen ved ændring af et givet område til fremtidig anvendelse til erhvervsformål. Erhvervs-anvendelse

Læs mere

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning.

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til de fremtidige klimaforandringer og medvirke til

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2013

Forslag til Kommuneplan 2013 Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015 Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Maj 2015 Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 19-02-2015 Forslag til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Planteavlskongres 2012

Planteavlskongres 2012 Planteavlskongres 2012 Plads til landbruget i planlægningen Indhold Fakta om Ringkøbing Skjern Kommune Planstrategi 2011 Revision af kommuneplanen iht. landbrug og biogasanlæg Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Kommuneplantillægget omfatter samme område som lokalplanen.

Kommuneplantillægget omfatter samme område som lokalplanen. Tillæg nr 6 - Område til lettere erhverv ved Frederikshavnsvej, Hjørring Kommuneplantillægget er udarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan nr. 110.3160-L07 for Erhvervsformål ved Frederikshavnsvej,

Læs mere

Havndal - lokalplanrammer

Havndal - lokalplanrammer Havndal - lokalplanrammer Industriområde Sommerhusområde Teknisk anlæg Byudviklingsområde I.1 O.1 E.3 R.1 E.1 B.1 B.4 O.2 E.2 B.2 C.1 B.3 B.5 O.3 R.2 90 H.C.1 Centerområde Fra Jydestien til Vellinggårdsvej

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele

Læs mere

Målsætninger Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og varieret detailhandel i kommunen.

Målsætninger Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og varieret detailhandel i kommunen. 9 Detailhandel I dette kapitel beskrives detailhandelsstrukturen i kommunen, hvor der bl.a. på baggrund af en analyse af detailhandelen, er udpeget bymidter, bydelscentre og lokalcentre i byerne og givet

Læs mere

Afgørelse i sagen om ekspropriation til byudvikling i Vind i Trehøje Kommune

Afgørelse i sagen om ekspropriation til byudvikling i Vind i Trehøje Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 18. september 2003 J.nr.: 03-32/650-0001 SNI Afgørelse i sagen

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

LOKALPLAN For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer

LOKALPLAN For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer LOKALPLAN 14.31 For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer GREVE KOMMUNE Rådhusholmen 10 2670 GREVE TLF 43 97 97 97 Lokalplanen er udarbejdet af Teknisk Forvaltning

Læs mere

Arealudlæg og restrummelighed for erhvervsområder Kommuneplan 2013

Arealudlæg og restrummelighed for erhvervsområder Kommuneplan 2013 Arealudlæg og restrummelighed for erhvervsområder Kommuneplan 2013 Målsætninger Den overordnede målsætning for udvikling på erhvervsområdet i Holbæk Kommune er at skabe bedre rammer for erhvervslivet,

Læs mere

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Offentlig fremlagt fra den 3. februar 2017 forslag til den 4. april 2017 Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Vejledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 11. City Syd, syd for Vægten, Erhverv og Butikker. Kommuneplantillæg 3.012, Lokalplan 3-6-107 samt delvis ophævelse af lokalplan 05-028, Aalborg City Syd, sydvestlige del (2. forelæggelse). 2010-30893.

Læs mere

Regionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune

Regionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune Regionplan 2001-2012 TILLÆG 8 Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune August 2003 1 Regionplan 2001-2012 TILLÆG LÆG 8 Anlægsområde øst

Læs mere

Tillæg 43 til Kommuneplan

Tillæg 43 til Kommuneplan Tillæg 43 til Kommuneplan 2010-2022 Kommuneplantillæg 43 omhandlende ny ramme for erhvervsområde ved Rødbyvej til realisering af Lokalplan 360-82. 1. Redegørelse for ny kommuneplanramme ved Rødbyvej, Maribo

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG. Kommuneplantillæg nr. 11 for Kommuneplan Vedtaget Morsø Kommune -

KOMMUNEPLANTILLÆG. Kommuneplantillæg nr. 11 for Kommuneplan Vedtaget Morsø Kommune - KOMMUNEPLANTILLÆG Kommuneplantillæg nr. 11 for Kommuneplan 2009-2021 Vedtaget 29.10.2012 Morsø Kommune - www.morsoe.dk ? Hvad er et kommuneplantillæg? Behov for at ændre kommuneplanen kan have baggrund

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

FORSLAG. Kommuneplantillæg 22. Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo

FORSLAG. Kommuneplantillæg 22. Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo FORSLAG Kommuneplantillæg 22 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Juni 2013 Annoncering på hjemmesiden www.lolland.dk tirsdag den 2. juli 2013 Offentlig høring fra den 2. juli 2013 til den 27. august 2013

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillæg Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, som Planloven foreskriver. Ændring af kommuneplanens

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 134 For et område til erhvervsformål ved Højvangsvej i Hadbjerg August 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040 E-mail: hadstenkommune@hadsten.dk

Læs mere

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af 7.1.40 Taarbæk Havn Plannummer 7.1.40 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Taarbæk Havn Rekreativt område Lystbådehavn Taarbæk bydel Bebyggelsesprocent

Læs mere