Det Rene Videnregnskab

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Rene Videnregnskab"

Transkript

1 Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt, delt og anvendt i virksomheder, hvilket samlet giver et billede af hvordan en virksomhed arbejder med sin viden. I dag bliver viden anset for at være den vigtigste ressource for virksomheder, og det at kunne forny sin viden og være innovativ er et vigtigt konkurrenceparameter. Af denne grund mener vi, at det er et behov for at kunne måle i hvilket omfang virksomheder skaber, deler og anvender sin viden både for virksomheder selv, men også for eksterne interessenter. Vores model består af tre steps Identificering af virksomhedens vigtigste viden Måling af i hvilket omfang denne viden bliver skabt, delt og anvendt Afrapportering og analyse Modellen blev udviklet af Charlotte Søgaard, Nicolaj N. Petersen og Thomas Røhme i efteråret 2002, i forbindelse med et speciale på IT-højskolen. I det følgende vil vi kort præsentere modellen. For en mere dybdegående forklaring henvises til specialet Det Rene Videnregnskab, der kan downloades på knowwhere.dk. Vores model er primært baseret på teori af Max Boisot. Hvad er viden? Vores model tager direkte udgangspunkt i den viden medarbejderne besidder, og som skaber værdi for virksomheden. For at forstå hvad begrebet viden indeholder, er det nødvendigt at introducere to andre begreber; data og information. Som individ udsættes man konstant for mange forskellige typer data. Disse data opfanger vi såvel bevidst som ubevidst - gennem vores sanser, dvs. når vi hører, ser, lugter osv. Mængden af data, vi omgives af, er enorm. Tænk bare på, alle de enkelte tal man hører og læser som ansat i en virksomhed. Alene giver de ikke den store mening. Det er nødvendigt at sortere dem, forklare dem og skabe sammenhænge i dem hvis de skal give mening. Når vi har sorteret og struktureret data i et omfang, der gør, at vi kan kommunikere

2 at de relevante tal (data) er samlet og forklaret i et dokument. I modsætning til den rå data, er denne information forståelig og anvendelig for andre, såfremt de kender til den relevante virksomhed og de produkter den sælger. Hvis denne information omsættes til konkret handling, er der tale om viden. Hvis en medarbejder bliver i stand til at tage beslutninger og handle, på baggrund af informationen om hvor meget virksomheden sælger, er denne information blevet omsat til viden. Videnaktiver - virksomhedens vigtigste viden Ikke al viden er lige central for virksomheden. At redegøre for viden bør tage udgangspunkt i den viden der er specielt vigtig for at få virksomhedens forretningsprocesser til at skabe værdi. Dette kaldes virksomhedens videnaktiver. Dette kan være specifik viden om en central teknologi eller mere generel viden om f.eks. kunder. En virksomheds videnaktiver er viden om produkter, teknologier, organisation og eksterne forhold, som en virksomhed skal bruge for at få sine forretningsprocesser til at skabe værdi. At redegøre for viden Hvordan redegør man for viden? At beskrive den viden, der eksempelvis gør os i stand til at tage i svømmehallen er let nok. Vi kan beskrive, hvor svømmehallen ligger, hvad det koster at komme ind og at man skal tage badebukser på. Problemet opstår, hvis man skal beskrive, hvordan man svømmer. Beskrivelsen bliver noget i retning af, at lave specielle bevægelser med arme og ben, så man holder sig oven vande. Selv om det er svært at beskrive, hvordan man svømmer, har de fleste alligevel en viden om, hvordan man gør. Dette eksempel kan overføres til, når en tekniker er ude og løse et specifikt problem hos en kunde. Med sig i bagagen har han en række værktøjer, hvis funktion kan beskrives i manualer, samt information om den løsning, kunden har, der skal supporteres. Spørgsmålet er, hvad det er for en viden, der gør ham i stand til at løse den konkrete opgave? Teknikeren bruger selvfølgelig sin viden om de forskellige værktøjer og om kundens løsning. Men hvad er det præcist, der gør, at en specifik løsning bliver valgt frem for en anden? Dette afhænger af andre faktorer, så som et fif han fik af en kollega i kaffepausen, noget han lige har læst om i et fagblad, eller ren og skær intuition, der baserer sig på hans tidligere erfaring. Kort sagt, faktorer, Nicolaj N. Petersen, Thomas Røhme og Charlotte Søgaard 2

3 at spørge direkte til, hvad den førnævnte tekniker ved, vil man kun delvist opnå et fyldestgørende billede af teknikerens samlede viden. Derfor giver det heller ingen mening at søge at måle viden med henblik på at kunne sige, at en virksomhed har så og så meget viden om f.eks. kunderne. Der er med andre ord behov for et alternativt udgangspunkt, når man vil søge at redegøre for viden, eftersom viden ikke kan måles, tælles eller vejes. Viden kan derimod være kodificeret, abstrakt og diffuseret. Kodificering Som det tidligere eksempel med svømmehallen viste, kan viden enten være let at udtrykke, dvs. man kan fortælle, hvad man mener, og endda skrive det ned, eller viden kan være svær at udtrykke. Når man kodificerer sorterer man irrelevant data fra, dvs. støj, så de resterende data fremstår mere præcist og lettere at udtrykke. Kodificering gør det således muligt at udtrykke sin viden - såvel mundtligt som skriftligt. Herved skabes information, der er mulig at dele med andre. Kodificering betyder, med andre ord, at sortere og ordne den data, som ens viden baserer sig på. Modsat det at sortere og ordne, opnår man en vis uorden, når man modtager og forstår ny information. Læser man eksempelvis avisen, modtager man ny information, som man automatisk kobler med, hvad man i forvejen ved. Herved bliver informationen omsat til mere personligt fortolket viden, der ikke altid er lige til at udtrykke over for andre. At viden er lavt kodificeret, betyder, at det er svært at udtrykke og derfor vanskeligt at dele med andre. Dette kaldes også for tavs viden. Hvis viden er stærkt kodificeret er det muligt at nedskrive, og derfor også lettere at dele med andre. Dette kaldes også for eksplicit viden. Abstraktion Viden kan være specifik anvendelig på et konkret område eller generelt tilpasset, så den er bred anvendelig og kan bruges i flere sammenhænge. Når man gør viden abstrakt, tilpasser man sin viden til at kunne anvendes på et mere generelt plan. Herved skaber man viden, der i højere grad er brugbar for andre, end hvis man tilpasser sin viden til mere konkrete opgaver. Igen kan man bruge teknikeren som eksempel. Hvis han, efter at have løst problemet ude hos kunden, ønsker at nedskrive sine erfaringer hermed, kan han vælge at gøre dette på to måder: Enten kan han nedskrive det på en måde, så det kun kan bruges i forbindelse med et tilsvarende problem. Derved bliver den viden, han nedskriver meget konkret og kun anvendelig på en specifik problemstilling. Hvis han derimod vælger at tilpasse sin viden, så den bliver mere abstrakt, dvs. generel og bredere anvendelig for forskellige problemstillinger, er der flere, der kan have Nicolaj N. Petersen, Thomas Røhme og Charlotte Søgaard 3

4 almindelig avis, hvor indholdet er gjort abstrakt, dvs. tilpasset en bred læserskare. For at indholdet skal blive konkret anvendeligt for en selv, vil man søge at tilpasse det, så det kan relateres til ens hverdag, problemstillinger m.m. Derved bliver den generelle information man læser til mere konkret anvendelig viden. Diffusion Diffusion handler kort og godt om at dele sin viden. Det vil sige, at gøre den tilgængelig for en given population. Når viden er lavt diffuseret er den kun tilgængelig for en enkelt eller få individer, og når viden er meget diffuseret, er den tilgængelig for en større population. For at viden skal kunne deles med mange, kræver det, at den både er kodificeret og abstrakt, dvs. nedskrevet og tilpasset en bred målgruppe. Hvis ikke viden udtrykkes - enten mundtligt eller skriftligt - kan den selvsagt ikke deles. Det er derimod ikke en forudsætning, at viden også er tilpasset en bred målgruppe. At den er generelt tilpasset, gør den dog mere anvendelig for en bredere population, og derfor også relevant at diffusere bredt. Efter at have redegjort for de egenskaber, som viden kan have, vil vi nu præsentere en model, der gør det muligt at illustrere sammenhængen mellem disse tre egenskaber. I-Space Information Space eller I-Space er vores teoretiske udgangspunkt for at kunne redegøre for den viden, der er i virksomheder. I-Space er et tredimensionelt koordinatsystem bestående af akserne kodificering, abstraktion og diffusion. I-Space kan opfattes som en virksomhed, og er derfor velegnet til at illustrere de videnstrømme, der opstår i virksomheden, når medarbejderne udtrykker, tilpasser, deler, forstår og anvender viden. En sådan videnstrøm betegnes i teorien som en Social Learning Cycle (SLC) SLC En SLC viser, hvordan ny viden skabes. Som eksempel kan man tage teknikeren igen, der vælger at nedskrive sine erfaringer med problemet ude hos kunden. Denne viden vælger han at dele via et lokalt intranet. I en anden afdeling sidder en anden tekniker med et tilsvarende problem. Han finder derfor dette dokument særdeles Nicolaj N. Petersen, Thomas Røhme og Charlotte Søgaard 4

5 interessant og vælger at læse det. Samtidig med han læser det, søger han hele tiden at relatere og tilpasse det til sin egen specifikke problemstilling. Næste dag prøver han sin nye viden af i praksis. Han finder efter noget tid ud af, at problemet kan løses langt simplere end den første tekniker har beskrevet det. Derfor vælger han at lægge et nyt dokument ud på intranettet med sine rettelser i. Dette dokument ser en tredje tekniker, som osv. På denne måde kunne man blive ved. Sådan skabes ny viden og det er præcis, hvad en SLC illustrerer. En SLC er med andre ord en læringskurve. SLC ere kan tage mange forskellige former alt efter hvilken type læring og virksomhed der er tale om. I nogle virksomheder er man bedre til at nedskrive, dvs. kodificere sine erfaringer end i andre, hvorfor SLC en ligger højere placeret i ISpace. Man kan også forestille sig virksomheder, hvor medarbejderne deler meget viden med hinanden. Her vil SLC en gå længere ud til højre i rummet (ad diffusionsaksen), end i en virksomhed, hvor 85 Det rene videnregnskab viden kun deles med sidemanden. Kort sagt, viser en SLC, hvordan viden bevæger sig rundt i eksempelvis en virksomhed. En SLC består grundlæggende af en værdiskabende og en værdiudnyttende proces. Den værdiskabende proces består af punkterne 1, 2 og 3 Den værdiudnyttende proces består af punkterne 4, 5 og 6 Den værdiskabende proces Denne proces består af en opadgående bevægelse i I-Space, hvor mønstre og sammenhænge i data identificeres (1). Denne første identificeringsproces har ikke været muligt at måle kvantitativt, hvorfor der i det følgende kun vil være tale om fem videnprocesser i forbindelse med SLC en. Vi starter således med at sortere og finde sammenhænge i data ved at udtrykke (2) og tilpasses (3) dem, jf. figuren. Sammenholder vi denne proces med teknikeren igen, svarer det til at vedkommende ser en ny måde at løse et problem på, nedskriver det og tilpasser det, så andre kan bruge informationen. At denne proces er værdiskabende skyldes, at først når teknikeren har udtrykt sin viden enten mundtlig eller skriftligt og tilpasset den en bredere sammenhæng, bliver den brugbar - også for andre. Ønsker man at viden skal deles internt i organisationen, er den værdiskabende proces derfor af afgørende betydning, da disse faser samlet bevirker, at viden bliver mulig at dele samt forståelig og anvendelig for andre i organisationen. Nicolaj N. Petersen, Thomas Røhme og Charlotte Søgaard 5

6 Den værdiudnyttende proces Den værdiudnyttende proces starter med at viden deles med en eller flere individer. Først når den er blevet delt (4), er der grundlag for at den kan forstås af individet, dvs. gøres mindre kodificeret (5), og herefter konkretiseres, dvs. indlejres i praksis som konkret viden (6), jf. figuren. Den viden, som teknikeren fra PRS har nedskrevet lægger han ud på Intranettet. Her finder en anden tekniker den, og prøver at forstå den ud fra, hvad han i forvejen ved. Ved at konkretisere den pågældende viden, kan han således gøre den specifik anvendelig i forhold til sin egen problemstilling. Dette kaldes også for learning by doing. Den værdiudnyttende proces kan betragtes som selve gevinsten ved at dele viden, da det først er her, den pågældende viden reelt bruges. Hvor godt den pågældende viden forstås af modtageren og indlejres i praksis afhænger af, hvor godt afsenderen har kodificeret og tilpasset sin viden til målgruppen. Læring Hele processen fra at individet opfanger information til individet selv producerer ny viden kan karakteriseres som en læringsproces. Resultatet af at bevæge sig rundt i I- Space er, at ny viden opstår. Ny viden består nødvendigvis ikke kun i form af store innovationer, lige så vigtig er den daglige tilpasning af rutiner, nye måder at gøre ting på osv. Ønsker man at opbygge ny viden, er det væsentligt, at SLC en når ud i alle hjørner af I-Space. At det er væsentligt, at SLC en når langt ud af diffusionsaksen skyldes, at medarbejderne herved får mulighed for at lade sig påvirke af, hvordan andre medarbejdere i SBS løser forskellige problemer, hvilke ydelser de øvrige sektorer sælger osv. Derved opstår der et bredere grundlag for den enkelte medarbejder at se nye sammenhænge og skabe ny viden ud fra. En anden væsentlig faktor er, at SLC en når langt ned i I-Space, dvs. at viden også gøres ukodificeret og konkret. Dette skyldes, at det er her, den viden, medarbejderne har opfanget, virkelig bliver skilt ad og sat sammen med, hvad medarbejderen allerede ved. Dette giver, ifølge teorien, den optimale mulighed for se nye sammenhænge og derved skabe ny viden. Den optimale SLC Vi har netop beskrevet, hvad man kan kalde en idealmodel for en SLC. Dvs. en virksomhed, hvor medarbejdere dokumenterer det de ved, deler det, aktivt søger ny viden og anvender den optimalt. Dette er teoretisk set optimalt både i forhold til medarbejdernes læring, og det at skabe ny viden. Dette er dog også, hvad man kan kalde et teoretisk glansbillede. Virkelighedens medarbejdere følger ikke nødvendigvis dette mønster, hvilket kan have konsekvenser for henholdsvis den værdiskabende og den Nicolaj N. Petersen, Thomas Røhme og Charlotte Søgaard 6

7 Hvis vi endnu engang tager fat i teknikeren, kan det meget vel tænkes, at han vælger at fortælle andre om sine erfaringer med problemet ude hos kunden, frem for at dokumentere det skriftligt. Det kan også tænkes, at han aldrig når at dele sin nyopnåede viden med andre, før han skynder sig videre til den næste kunde. Det samme gælder abstraktion. Eftersom det tager tid at tilpasse sin viden til en bredere målgruppe, kan det meget vel tænkes, at han vælger at bruge denne tid ude hos næste kunde i stedet. Det kan også være, at teknikeren simpelthen ikke mener, at den pågældende viden er relevant for andre, og derfor vælger at holde den for sig selv. Uanset hvad, er resultatet, at den pågældende viden, hverken nedskrives, dvs. kodificeres eller tilpasses. Dette hænger sammen med graden af diffusion. Hvis teknikeren typisk deler sin viden mundtligt med kolleger på gangen eller i kantinen, er der ikke behov for, at han nedskriver og tilpasser den en bred målgruppe. Dette har dog konsekvenser for diffusionen af den pågældende viden, da den således ikke er egnet til at dele med en større målgruppe - eksempelvis via et Intranet. Den værdiudnyttende proces Hvad angår udnyttelsen af viden, er der flere forhold, der gør sig gældende. Hvis teknikeren søger efter ny viden, er det ikke nødvendigvis nedskrevet viden, han leder efter. Det kan være, han i stedet vælger at ringe til en kollega, som han ved kan hjælpe med den pågældende problemstilling. Hvis han alligevel vælger at søge efter nedskrevet viden, er det langt fra sikkert, at den viden han finder vil blive forstået eller anvendt. Det kan være, at personen, der har dokumenteret den pågældende viden ikke har været specielt god til at udtrykke sig klart. Et andet problem kan være, at den pågældende viden er tilpasset en meget konkret arbejdsopgave, der falder helt ved siden af det, som teknikeren skal bruge den til. Med andre ord, er der flere forhold, der gør, at den SLC, man kan tegne for, hvordan en virksomhed skaber, deler og anvender sine videnaktiver, adskiller sig væsentligt fra den ideelle SLC. En strategisk SLC Der er således stor sandsynlighed for, at en virksomheds SLC ere vil placere sig anderledes end den ideelle SLC. Dette behøver dog ikke at være negativt, så længe de afspejler virksomhedens videnstrategi. Lad os se nærmere på to eksempler fra en fiktiv virksomhed med to vidt forskellige afdelinger. Afdeling A Afdeling A består af mange medarbejdere med stort set de samme arbejdsfunktioner. Ledelsen er derfor ikke videre interesseret i, at alle medarbejderne løbende dokumenterer deres arbejdsprocesser, da det dels er omkostningsfuldt, dels vil resultere i alt for meget enslydende information. Derfor har ledelsen udpeget nogle nøglemedarbejdere, som skal dokumentere relevant viden med henblik på at resten af virksomheden kan få glæde af den. Derved må man formode, at de fl este medarbejdere i afdelingen ikke dokumenterer deres viden, men blot deler den mundtligt med de nærmeste kolleger, hvis de har behov for det. Nicolaj N. Petersen, Thomas Røhme og Charlotte Søgaard 7

8 medarbejdere ikke nedskriver deres viden. SLC erne vil derfor ikke gå særlig højt op I-Space, da man overordnet set ikke dokumenterer særlig meget viden i afdelingen. Dette er ikke godt sammenlignet med den ideelle SLC, men så længe de få nøglemedarbejdere, der har til opgave at dokumentere viden i afdelingen opfylder denne forpligtelse, er SLC ernes placering acceptabel i forhold til ledelsens videnstrategi. Afdeling B Afdeling B er en udviklingsafdeling med små selvstændige teams, der fokuserer på udvikling af forskellige løsninger. Ledelsen lægger vægt på, at disse teams er så selvstændige som muligt, hvorfor de fungerer som små virksomheder i virksomheden. Da det er vigtigt løbende at dokumentere udviklingen i de enkelte teams, bliver megen af den viden, man opbygger nedskrevet. Problemet er dog, at den bliver holdt indenfor og derfor kun tilpasset de enkelte teams. Dette vil resultere i SLC ere, der godt nok går højt op i I-Space, men som ikke når særligt langt ud af hverken abstraktions- eller diffusionsskalaen. Dette ser umiddelbart heller ikke godt ud i forhold til den ideelle SLC, men hvis ledelsen ønsker, at de små teams skal fungere som små lukkede enheder, passer SLC ernes placering meget godt til virksomhedens overordnede videnstrategi. Efter at have beskrevet vores teoretiske framework samt redegjort for den strategiske placering af en virksomheds videnaktiver, vil vi nu se nærmere på analysen af SBS videnaktivers placering i I-Space. Den rene videnregnskab Modellen består af tre steps Step 1 - Identificering af virksomheden videnaktiver Gennem paneldiskusioner med medarbejdere identificeres de kompetencer, som medarbejderne mener er vigtigst for at kunne levere deres ydelser. Dernæst spørges der indtil den viden der er nødvendig for at have disse kompetencer. Step 2 - Redegørelse af virksomhedens videnaktiver Vores model tager udgangspunkt i en operationalisering af I-space og SLC. Gennem en kvantitativ spørgeundersøgelse undersøges det hvordan medarbejderne kodificerer, deler og gør viden abstrakt. Step 3 - Afrapportering Resultaterne indsættes som SLC'er i I-space, og beskrives samt analyseres. Nicolaj N. Petersen, Thomas Røhme og Charlotte Søgaard 8

9 Nicolaj N. Petersen, Thomas Røhme og Charlotte Søgaard 9

Den automatiske sanseforventningsproces

Den automatiske sanseforventningsproces Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

Forstærk virksomhedens innovation og styring

Forstærk virksomhedens innovation og styring KOMPETENCE- OG VIRKSOMHEDSUDVIKLING Forstærk virksomhedens innovation og styring Bliv bedre til at effektivisere og forny forretningsprocesser internt i virksomheden og eksternt med leverandører 2 Det

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Innovationsledelse i hverdagen

Innovationsledelse i hverdagen Innovationsledelse i hverdagen Af Erik Staunstrup, Nyt Perspektiv, medlem af IFLI Artiklen rejser spørgsmålet hvorvidt innovationsledelse kan læres og hvis det kan, hvordan det så kan implementeres i hverdagen?

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Anamorphic Widescreen

Anamorphic Widescreen Anamorphic Widescreen Fuldskærm og widescreen For at kunne forklare hvad anamorphic widescreen egentlig er, vælger jeg at starte helt fra begyndelsen af filmhistorien. Som alle nok ved så er billedformatet

Læs mere

... afholdes kundebesøget

... afholdes kundebesøget II!... afholdes kundebesøget Kære læser... Vi håber at du har fået så god inspiration og succes efter at have læst SÅDAN!... booker du dine møder, at du nu er klar til få succes med dine kundebesøg. Vi

Læs mere

Forord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig:

Forord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig: INNOVATIONSSTRATEGI Forord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig: - Vækst & udvikling - Flere vil bo her - Alle får uddannelse. For at nå dertil skal

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Websitet handler om websitet i sin helhed, dvs. hvor mange besøgende du har i alt osv.

Websitet handler om websitet i sin helhed, dvs. hvor mange besøgende du har i alt osv. Statistikmodulet. Statistikmodulet er et grundlæggende værktøj til at forstå og analysere trafikken på dit website, og det kan du benytte til mange ting, lige fra at se hvor mange besøgende du har, til

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2012/2013 Arbejdsmarkedscenter SYD

VIRKSOMHEDSPLAN 2012/2013 Arbejdsmarkedscenter SYD VIRKSOMHEDSPLAN 2012/2013 Arbejdsmarkedscenter SYD Arbejdsmarkedscenter Syd Gunnar Clausens Vej 90 8260 Viby J Tlf. 8713 6600 E-mail: amcsyd@aarhus.dk www.amcsyd.dk Juni 2012 2 VIRKSOMHEDSPLAN 2012/13

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

VORES LEDIGE MEDLEMMER BESKREVET I OTTE PERSONAER

VORES LEDIGE MEDLEMMER BESKREVET I OTTE PERSONAER VORES LEDIGE MEDLEMMER BESKREVET I OTTE PERSONAER Vores ledige medlemmer beskrevet i otte personaer For at samle de vigtigste indsigter om vores medlemmers baggrund, behov og ønsker har vi udviklet otte

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Regnskab på deltid Værdiskabende skatteregnskab for landmænd

Regnskab på deltid Værdiskabende skatteregnskab for landmænd 2008 Regnskab på deltid Værdiskabende skatteregnskab for landmænd Projekt regnskab til deltidslandmænd har til formål at undersøge, hvordan man i Dansk Landbrugsrådgivnings regi kan tilbyde rådgivningscentrene

Læs mere

100% Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu?

100% Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu? Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu? 100% ATTRAKTIV Om mulighederne for et udviklende studiejob, en praktikplads eller fast ansættelse - fra en kommune der gerne vil kende sin besøgelsestid...

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Iværksætter noget for dig? Elevopgaver langt forløb

Iværksætter noget for dig? Elevopgaver langt forløb Indledning Hvis du har et job i din fritid, er du sikkert lønmodtager. Du kommer på en arbejdsplads et antal gange om ugen og får løn for arbejdet. Hvis du derimod starter din egen virksomhed, er du iværksætter.

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Sælgerens rolleproblemer en udfordring for salgsledere i Danmark

Sælgerens rolleproblemer en udfordring for salgsledere i Danmark Sælgerens rolleproblemer en udfordring for salgsledere i Danmark Sælgerens rolleproblemer også en udfordring for din organisation! Et par af tidens store temaer er arbejdsgiverens evne til fastholde medarbejdere

Læs mere

Styrk den sociale kapital

Styrk den sociale kapital Introduktion til social kapital 2.0 Styrk den sociale kapital + Retfærdighed + Samarbejdsevne + Tillid + Produktivitet + Kvalitet + Trivsel HR Personaleudvikling Styrk den sociale kapital Introduktion

Læs mere

TRIZ Companion. En håndbog i systematisk innovation. Læseprøve

TRIZ Companion. En håndbog i systematisk innovation. Læseprøve TRIZ Companion En håndbog i systematisk innovation Danskforord 7 Forord 8 Indholdsfortegnelse Del 1 Essensen i TRIZ 9 HvaderTRIZ? 9 TRIZindeholderfemgrundlæggendefilosofier 10 HvorforTRIZ? 13 TRIZforhvem?

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden.

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden. Sådan skriver du et whitepaper Et whitepaper er et almindeligt brugt værktøj til at introducere tekniske innovationer og nye produkter. Men der er meget at tage stilling til, når man skal skrive et whitepaper.

Læs mere

4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer

4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer 4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer Formål: Varighed: Deltagere: Materialer: Konsulent: Dialogværktøjet om 4R-modellen (Rammer, Retning, Råderum og Relationer) er rigtig nyttigt, når der er sket

Læs mere

At lave dit eget spørgeskema

At lave dit eget spørgeskema At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-

Læs mere

Beskæftigelse, Social og Økonomi Voksen og Handicap Generelt tilsyn den 27. maj 2014 Køkkenet og Udeholdet St. Valbyvej 150

Beskæftigelse, Social og Økonomi Voksen og Handicap Generelt tilsyn den 27. maj 2014 Køkkenet og Udeholdet St. Valbyvej 150 Beskæftigelse, Social og Økonomi Voksen og Handicap Generelt tilsyn den 27. maj 2014 Køkkenet og Udeholdet St. Valbyvej 150 SL 103 Side2/13 Denne rapport er udarbejdet af tilsynsførende risikomanager Mette

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Succeskriterier og mål for projektet

Succeskriterier og mål for projektet Page 1 of 5 Succeskriterier og mål for projektet Individuelle Lasse Bager: Min personlige målsætning med det her projekt er først og fremmest at lave et projekt at jeg og hele gruppen i sidste ende vil

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Løbetræning for begyndere 1

Løbetræning for begyndere 1 Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Lederforeningens forhandlingslogbog. - dit redskab til resultater ved den årlige lønforhandling

Lederforeningens forhandlingslogbog. - dit redskab til resultater ved den årlige lønforhandling Lederforeningens forhandlingslogbog - dit redskab til resultater ved den årlige lønforhandling Årlig lønforhandling en mulighed for dig, men bruger du den? Lederforeningen i DSR ønsker, at ledende sygeplejersker

Læs mere

INNOVATØR. Vejle. London. Fyn. Lokalt. Roskilde UDDANNELSEN II. 16. november. 1. - 3. december. 11. januar. 2. februar. 3. marts

INNOVATØR. Vejle. London. Fyn. Lokalt. Roskilde UDDANNELSEN II. 16. november. 1. - 3. december. 11. januar. 2. februar. 3. marts INNOVATØR UDDANNELSEN II Vejle 16. november London 1. - 3. december Fyn 11. januar Lokalt 2. februar Roskilde 3. marts 1. MODUL - VEJLE Tirsdag den 16. november 2010. Kl. 10.00-17.00. Deltagerne præsenteres

Læs mere

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN 5 trin i en god specialeproces: Den rigtige indstilling Tidlig start på forberedelsesfasen Planlægning af processen Gode arbejdsvaner Passende start på jobsøgningen Der er ingen universel løsning på, hvordan

Læs mere

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål:

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål: Resumé 1.1 Formål og metode Kan vi lære af de andre? Udenlandske erfaringer med e- læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere er en afrapportering af et

Læs mere

Navision i undervisningen

Navision i undervisningen Navision i undervisningen Side 1 af 8 Indhold Indledning...3 Eleverne...3 Skolemæssige forudsætninger...3 Elevernes alder...3 Arbejdserfaring...3 IT forudsætninger...3 IT på grundforløbet...4 Hvornår vi

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Organisationerne har derfor et konstant behov for at arbejde for en:

Organisationerne har derfor et konstant behov for at arbejde for en: Notat A.1 NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail akr@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 LEAN I FORENINGSLIVET Uddannelsesforløb

Læs mere

imo-learn MOVED BY LEARNING

imo-learn MOVED BY LEARNING imo-learn MOVED BY LEARNING Lær inkorporeret læring at kende, lær imo-learn at kende imo-learn MOVED BY LEARNING imo-learn omdefinerer den måde, vi lærer på, og sikrer en revolutionerende ny læringsoplevelse.

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring

Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 I tabeller

Læs mere

24-03-2014. Til direktionen KFF. Sagsnr. 2014-0059806. Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr.

24-03-2014. Til direktionen KFF. Sagsnr. 2014-0059806. Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Frontoffice NOTAT Til direktionen KFF Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation Borgerne, brugerne, tilflytterne og turisterne Hver dag har vores

Læs mere

Service-, viden- og oplevelsessamfundet

Service-, viden- og oplevelsessamfundet KAPITEL 1 Service-, viden- og oplevelsessamfundet Den berømte danske forfatter Hans Christian Andersen sagde: At rejse er at leve. Hvad var egentlig meningen med dette? Han mente, at hvis man rejser ud

Læs mere

Drejebog LO - overenskomstmøder

Drejebog LO - overenskomstmøder Drejebog LO - overenskomstmøder Denne drejebog handler kun om den del af møderne, der involverer dugene og samarbejdet omkring bordene. Dvs. den tager ikke højde for Lizettes forudgående præsentation eller

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE

INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE 2 Overordnet formål med den interne kommunikation I Holbæk Kommune skal vi alle være stærke medspillere for og med borgere og virksomheder. For at vi kan

Læs mere

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food

Læs mere

Børn, unge og sundhed

Børn, unge og sundhed Børn, unge og sundhed Automatisering Komm/IT Benjamin Andreas Olander Christiansen, Jens Werner Nielsen og Niclas Larsen Klasse 1.4 Roskilde Tekniske Gymnasium 30.4.2010 Indledning Som vores kommunikations-/informationsteknologis

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

DOF GUIDE TIL STRATEGISK FUNDRAISING. Udarbejdet af TILSKUDSBASEN.DK

DOF GUIDE TIL STRATEGISK FUNDRAISING. Udarbejdet af TILSKUDSBASEN.DK DOF GUIDE TIL STRATEGISK FUNDRAISING Udarbejdet af TILSKUDSBASEN.DK 2014 STRATEGISK FUNDRAISING Strategisk fundraising bør være en integreret del af foreningens daglige kultur. Den strategiske fundraising

Læs mere

INFORMATION OM. den merkantile afsluttende prøve på trin 1 uddannelserne på International Business College

INFORMATION OM. den merkantile afsluttende prøve på trin 1 uddannelserne på International Business College INFORMATION OM den merkantile afsluttende prøve på trin 1 uddannelserne på International Business College 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelt informationshæftet og om den afsluttende prøve på trin 1... 3

Læs mere

Eftermiddagens program

Eftermiddagens program Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Hvordan måler vi vores indsats?

Hvordan måler vi vores indsats? Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt

Læs mere

Besøgsprogram. Opgaver

Besøgsprogram. Opgaver Fra Affald til Energi, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, ressourcer, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem handson oplevelser at give dem en forståelse

Læs mere

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE KAPITEL 8 STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE En af de største vanskeligheder for ledere af selvledende medarbejdere er, hvordan de skal kunne hjælpe medarbejderne med at prioritere og afgrænse

Læs mere

Skolerne skal formulere projektbeskrivelser på ovenstående i marts måned 2015, og laver afrapportering fra nuværende projekter i juni 2015.

Skolerne skal formulere projektbeskrivelser på ovenstående i marts måned 2015, og laver afrapportering fra nuværende projekter i juni 2015. 1 - Ansøgning om puljemidler til Skibstedskolen (lego) Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-2-13 Center Børn og Unge Journalnr: 17.00.00-A00-1-12 Dato: 3-4-2014 Ansøgning til puljer under folkeskolereform

Læs mere

DI s Guide til Leanledelse 13-04-04

DI s Guide til Leanledelse 13-04-04 Kom godt i gang med DI s Guide til Leanledelse DI har samlet en værktøjskasse til dig, der vil have produktivitetsforbedringer med lean. DI s Guide til Leanledelse bygger på modellen Leanrejsen, der er

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

HK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13

HK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13 HK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13 Forord: I 2008 er DTU s strategi blevet revideret og gælder nu for årene 2008-2013. HK-klubberne for kontor/laborant på DTU ønsker også denne gang at forholde

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 CIOViewpoint 2010 KRISENS SPOR Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 Den verserende krises nøjagtige omfang og betydning for danske virksomheder kendes formentlig først, når krisen engang er veloverstået.

Læs mere

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave God Løsladelse Infopakke september 2011 3. udgave www.kriminalforsorgen.dk Læs i infopakken: Velkommen til infopakke og nyheder om God Løsladelse Samarbejdsaftaler mellem Kriminalforsorgen og kommunerne

Læs mere

Formativt evalueringsskema

Formativt evalueringsskema Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for

Vejledning om retningslinjer for Inspirationsnotat nr. 9a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 9. november 2009 Vejledning om retningslinjer for APV-handlingsplaner Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver tredje

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015 Hvor der er mennesker - er der konflikter Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt Tirsdag den 28. april 2015 Forventninger er med til at styre vores hverdag og har indflydelse på de historier vi fortæller.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...

Læs mere

Innovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk

Innovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring - vores fælles projekt til udforskning! Hvordan skaber vi læring

Læs mere

Matematik, maskiner og metadata

Matematik, maskiner og metadata MATEMATIK, MASKINER OG METADATA VEJE TIL VIDEN Matematik, maskiner og metadata af CHRISTIAN BOESGAARD DATALOG IT Development / DBC 1 Konkrete projekter med machine learning, hvor computersystemer lærer

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere

Formidling der brænder igennem

Formidling der brænder igennem Formidling der brænder igennem 3. møde, hvordan brænder man igennem med sit budskab? Gentofte Hovedbibliotek Den 7. juni 2012 Fokus for dagen Formidling af et budskab til en specifik målgruppe, varetagelse

Læs mere

Selvtillidsøvelser. SELVTILLIDSØVELSER. Stille elever klar til forandring? www.turbineforlaget.dk

Selvtillidsøvelser. SELVTILLIDSØVELSER. Stille elever klar til forandring? www.turbineforlaget.dk Selvtillidsøvelser Du kan her finde selvtillidsøvelser, som kan hjælpe eleverne med at overvinde de udfordringer, de står overfor. Øvelserne kan hjælpe eleverne med at mestre svære opgaver. Øvelserne har

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015 Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Erhvervscase Fur Bryghus

Erhvervscase Fur Bryghus 2010 Erhvervscase Fur Bryghus Køge Handelsskole Indhold Virksomheden... 3 Problemstilling:... 3 Problem 1... 4 Problem 2... 4 Problem 3... 5 Bilag... 6 2 Virksomheden Fur bryghus blev åbnet den 30. september

Læs mere

09.50 Anerkendende tilgang til organisationsudvikling Teori og et par eksempler v/ Lotte Lüscher. 11.30 Metoder: Involverende udviklingsprocesser

09.50 Anerkendende tilgang til organisationsudvikling Teori og et par eksempler v/ Lotte Lüscher. 11.30 Metoder: Involverende udviklingsprocesser Anerkendende udviklingsprocesser Temadag den 18. maj, 2010 9.30 Ankomst, kaffe. v/ Lotte Lüscher 09.50 Anerkendende tilgang til organisationsudvikling Teori og et par eksempler v/ Lotte Lüscher 11.30 Metoder:

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3

Brugertilfredshedsundersøgelse Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 DECEMBER 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 Svendborg Brugertilfredshedsundersøgelse 2 Brugerundersøgelse Denne rapport indeholder resultatet af den brugerundersøgelse

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen 5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen På Ellemarkskolen har 7. klasse normalt skolebod en gang om året. Her tjener de penge til deres kommende lejrskole. I dette skoleår har skoleboden

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Indhold Indledning... 3 Budskab... 3 Målgruppe... 4 Medie... 4 Kommunikationsmodel... 5 Produkt... 6

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- ADMINISTRATION I DANSKE VIRKSOMHEDER

LØN- OG PERSONALE- ADMINISTRATION I DANSKE VIRKSOMHEDER LØN- OG PERSONALE- ADMINISTRATION I DANSKE VIRKSOMHEDER 2015 EXECUTIVE SUMMARY I marts og december 2015 gennemførte Bluegarden en undersøgelse med fokus på de største udfordringer inden for løn- og personaleadministration

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere