Bispebjerg Hospital SIKS-projektet Amager Hospital Frederiksberg Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Sundhedscenter Østerbro

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bispebjerg Hospital SIKS-projektet Amager Hospital Frederiksberg Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Sundhedscenter Østerbro"

Transkript

1 KOL-rehabilitering Februar 2008 Bispebjerg Hospital SIKS-projektet Amager Hospital Frederiksberg Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Sundhedscenter Østerbro KOL-rehabilitering

2 KOL-rehabilitering Redaktion Helle Schnor, Klinisk oversygeplejerske, SIKS projektet, Bispebjerg Hospital Maia Jørgensen, Akademisk medarbejder, SIKS projektet, Bispebjerg Hospital Tine Karbo, Afdelingssygeplejerske, Bispebjerg Hospital Arbejdsgruppe Rikke Høgsbro Holm, Sygeplejerske, Sundhedscenter Østerbro Hanne Morthorst, Fysioterapeut, Sundhedscenter Østerbro Birgitte M. Hansen, Klinisk diætist, Sundhedscenter Østerbro Lisbeth Jul Olsen, Sygeplejerske, Sundhedscenter Nørrebro Finn Søsted, Sygeplejerske, Frederiksberg Hospital Lisbeth Østergaard, Sygeplejerske, Bispebjerg Hospital Lone Hørdum Larsen, Fysioterapeut, Bispebjerg Hospital Pia Caspersen, Sygeplejerske, Hvidovre Hospital Gerd Martinez, Fysioterapeut, Hvidovre Hospital Lise Mortensen, Sygeplejerske, Amager Hospital Marie Lavesen, Sygeplejerske, Hillerød Hospital Grafisk tilrettelægning og opsætning: Bjørn Rasmussen Grafik

3 Indholdsfortegnelse Forord 2 Fakta om KOL Åndenød Behandling Dagligdagen med KOL Hvad er KOL? 3 Lungernes funktion 4 Hvordan påvirker KOL dine luftveje 5 Hvordan konstateres KOL? 6 Akut forværring af KOL 7 Hvad kan forværre dine symptomer? 8 Åndenød 9 Angst og åndenød 10 Vejtrækningsteknikker 11 Rygeophør 12 Behandling og medicin 13 Ilt-behandling i hjemmet 16 Dit møde med sundhedsvæsenet 17 Hvordan bruger du kræfterne bedst? 19 Hvordan kan andre hjælpe dig? 21 Fysisk aktivitet og træning 22 Hosteteknikker 23 Afslapningsteknik 24 Seksualitet 25 Ernæring og KOL 27 At rejse når man har KOL 30 Pårørende Muligheder efter rehabilitering Handlingsplan Ordliste Mere information Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Om at være pårørende til et menneske med KOL Medicinvirkning og bivirkninger 38 Hvis du skal tage på i vægt 40 Proteinbehov ved KOL 41 Bilag 4 Åndenødsskaler 42

4 Forord FORORD Dette hæfte er til dig, der går eller har gået til KOL-rehabilitering. Du vil her kunne genopfriske de emner, som er blevet gennemgået i undervisningen eller i forbindelse med træningen. Det vigtigste mål med rehabiliteringen og dette materiale er, at du og dine nærmeste får noget viden og nogle redskaber. Dette kan bidrage til at I kan leve et så godt et liv som muligt med KOL. I rehabiliteringsforløbet er du måske blevet præsenteret for muligheden af at lave en personlig handlingsplan. Med handlingsplanen kan du tilstræbe den bedst mulige udnyttelse af de kræfter og ressourcer, du har. Sidst i hæftet er der et par sider, som du kan bruge til at lave din egen handlingsplan. De enkelte emner er kort beskrevet og slutter ofte af med nogle enkle instruktioner eller gode råd. Brug de enkelte afsnit til at repetere de ting, du har lært eller brug dem til at udforme din handlingsplan. Hæftet rummer ikke alt, der kan være relevant om KOL. Der vil derfor være henvisninger til pjecer og hjemmesider med uddybende information til sidst i hæftet. 2

5 Hvad er KOL? FAKTA OM KOL KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. At sygdommen er kronisk betyder, at den ikke forsvinder igen. Obstruktiv betyder, at luftvejene er forsnævrede, så det kræver mere energi at trække vejret end normalt. Det typiske tegn på KOL er åndenød. Åndenøden skyldes dels en forsnævring af luftrørene, dels at lungevævet er beskadiget samt en kronisk inflamation i bronkierne. Symptomer på KOL Åndenød du bliver forpustet ved fysisk anstrengelse. Som tiden går kan åndenøden optræde ved mindre og mindre anstrengelse. Hoste og slim mange oplever hoste og slim når de har KOL. De fleste mennesker oplever dog, at dette mindskes, når de stopper med at ryge. Ømhed i brystet skyldes at du bruger ekstra mange kræfter på vejrtrækning eller hoste. Ømheden kommer fra vejrtrækningsmusklerne. Kort om KOL Det vigtigste symptom på KOL er åndenød ved anstrengelse. Ved KOL er lungefunktionen altid nedsat. Sygdommen er snigende og mange har KOL uden at vide det. Det hurtige tab af lungefunktion kan bremses ved rygeophør. Har man KOL kan man ofte også have kronisk bronkitis og emfysem i varierende grad. Se ordlisten. Kurve over tab af lungefunktion Lungefunktion i % af værdien ved 25 års alderen Rygere disponeret over for lungelidelser Aldrig røget eller ikke disponeret for lungesygdom Ryger disponeret for lungesygdom, rygestop som 45-årig (mild KOL) Invaliditet 25 Ryger disponeret for lungesygdom, rygestop som 65-årig (svær KOL) Død Alder (år) Sådan går det med Lungefunktionen (FEV 1) hos raske og hos de rygere, der udvikler KOL. Kurven viser, at rygere, som er følsomme for tobakkens skadelige effekt, mister deres lungefunktion hurtigere end ikkerygere. Kurven viser også, at det nytter at holde op med at ryge på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet. 3

6 Lungernes funktion FAKTA OM KOL For at forstå, hvad KOL er for en sygdom og hvorfor den påvirker din krop, som den gør, er det godt at vide, hvordan lungerne fungerer. Lungerne er en del af vores vejrtrækningssystem, der udover lungerne består af næse, svælg, strube, luftrør og bronkier (de yderste grene af luftvejene). Ilt er livsvigtigt for alle kroppens organer og celler. Lungernes vigtigste opgave er at ilte blodet og udskille affaldsstoffet kuldioxid. Dette sker i det yderste af lungerne, hvor lungeblærerne (alveolerne) sidder. Når blodet er blevet iltet, løber det tilbage til hjertet, som pumper det iltede blod ud til alle kroppens organer, muskler og celler. Luftrøret deler sig i bronkier som går ud til hver lunge. Bronkierne deler sig i flere og flere grene som bliver finere og finere. Mest af alt minder bronkierne om et træ med stamme og grene. Luftrør og bronkier er indvendig beklædt med en slimhinde, hvorpå der sidder små fimrehår, som er dækket af et tyndt lag slim. Slim og fimrehår fanger bakterier og støv og andre partikler, der kommer ned i lungerne. Fimrehårene fungerer som en slags transportbånd, der sørger for at bakterier og partikler bliver skubbet op igen, hvorefter man synker det eller spytter det ud. Gode råd Træk vejret gennem næsen. Når man trækker vejret gennem næsen bliver luften fugtet, opvarmet og filtreret inden den kommer ned i lungerne. Det letter vejrtrækningen. Derfor er det en god ide at vænne sig til at trække vejret ind gennem næsen. Det er især vigtigt i meget koldt vejr, så du undgår, at den kolde luft kommer direkte ned i lungerne. 4

7 Hvordan påvirker KOL dine luftveje? FAKTA OM KOL KOL påvirker luftvejene på flere måder, som beskrevet nedenfor, og gør at det bliver mere besværligt at trække vejret: I de store luftveje bliver slimhinden irriteret og fortykket (inflammation). Der dannes mere slim end normalt og da de små fimrehår ødelægges, kan slimet ikke længere skubbes op mod svælget. Den ekstra slim giver anledning til hoste og kan medføre lungebetændelse, fordi den giver grobund for bakterier. Bronkierne forsnævres og under hurtig vejrtrækning kan de næsten klappe sammen. De små bronkier holdes normalt åbne af et netværk af elastiske tråde. Men når de elastiske tråde bliver ødelagt falder bronkierne sammen, som et telt uden barduner. Man bruger mange kræfter på vejrtrækningen og det bliver sværere at trække vejret. De små lungeblærer yderst i lungerne (alveolerne) ødelægges. Det betyder, at det samlede areal hvor ilten og kuldioxiden skal udveksles bliver mindre og dermed fungerer lungerne dårligere. Når iltindholdet i blodet falder, kan man have brug for ilt-tilskud. Åndenød er dog ikke nødvendigvis tegn på iltmangel. Følelsen af åndenød skyldes i de fleste tilfælde det ekstra arbejde musklerne skal yde pga. den øgede modstand i luftvejene. Læs mere om iltmangel i afsnittet om ilt-behandling i hjemmet. Vejrtrækning hos mennesker med KOL sammenlignet med raske Når vi trækker vejret bruger vi musklerne mellem ribbenene og den store mellemgulvs-muskel (diagfragma). Nogle gange bruger vi også muskler på halsen og i skulderpartiet. Mennesker med KOL bruger mere energi og muskelkraft til at trække vejret ind og specielt til at puste ud, end dem som ikke har KOL. Hos mennesker med KOL kan lungerne sammenlignes med en papirpose. Hvis man puster luft i en papirpose og derefter slipper for åbningen, vil posen blive stående med luft i og det kræver energi at få luften ud. Hos raske mennesker kan lungerne sammenlignes med en ballon, der pustes op, når vi trækker vejret ind. Ballonens elasticitet gør, at luften kommer ud af sig selv. Derfor bruges der ikke så meget energi på udåndingen. 5

8 Hvordan konstateres KOL? FAKTA OM KOL Diagnosen KOL stilles ved lungefunktionsmåling kaldet en spirometri. Her måles, hvor meget luft, du kan puste ud i løbet af det første sekund (FEV 1). Denne værdi siger noget om, hvor meget din lungefunktion er nedsat i forhold til forventet og ud fra din alder, højde og køn. Andre undersøgelser, du typisk kan komme ud for, er hjertekardiogram (EKG), røntgen af lungerne og blodprøver. Undersøgelserne bruges hovedsagelig til at udelukke, at du fejler andre ting, da hoste og åndenød også kan være symptomer på andre lunge- og hjertesygdomme Sværhedsgrader KOL findes i fire sværhedsgrader. Fra mild KOL til meget svær KOL. Inddelingen baseres på graden af symptomerne og den lungefunktionsnedsættelse, der måles ved en spirometri. Ved hjælp af inddelingen fastlægges hvilken behandling der er relevant for dig. Grader Mild KOL (Grad 1) Moderat KOL (Grad 2) Svær KOL (Grad 3) Meget svær KOL (Grad 4) Lungefunktion Over 80% af den forventede lungefunktion. Mellem 50 og 80% af den forventede lungefunktion. Mellem 30 og 50% af den forventede lungefunktion. Under 30% af den forventede lungefunktion. Ovenstående opdeling i grader af KOL er fra GOLD GUIDELINES Se Der er forskel på KOL og astma KOL og astma er ikke det samme, selv om symptomerne kan minde om hinanden. Ved astma kan en korrekt medicinering fjerne symptomerne og normalisere lungefunktionen. Ved KOL normaliseres lungefunktionen ikke, men man forsøger ved medicinering at mindske symptomerne. 6

9 Akut forværring af KOL (exacerbation) FAKTA OM KOL De fleste mennesker med KOL vil opleve perioder, hvor de får det værre. Hvis dette varer ved i flere dage kaldes det en forværring af KOL (exacerbation). En forværring er en opblussen af sygdommen og skyldes ofte en infektion i luftvejene. Andre faktorer, der kan føre til forværringer er: Vejret: Stærk kulde og varme Blæst og høj luftfugtighed Luftforurening, specielt hvis du bor i en storby Rygning. Både din egen og andres røg er en risikofaktor OBS Det kan tage langt tid, at komme sig efter en forværring. Derfor er det vigtigt, at du kender symptomerne, så du ved hvad du kan gøre for at begrænse forværringen mest muligt. Tegn på forværring Oplever du flere af nedenstående symptomer kan det være tegn på, at du har en begyndende forværring. Kontakt derfor din læge. Ændring i slimets farve til gulligt/grønligt Slimet tiltager i mængde Feber Øget åndenød med pibende og hivende vejrtrækning Hyppigere anfald af åndenød Øget hoste Øget træthed Trang til at sidde op og sove pga. åndenød Dårligere nattesøvn pga. hoste og åndenød Behandlingsplan Nogle mennesker med KOL har sammen med deres læge eller speciallæge lavet en behandlingsplan. Dette kan være en god ide, da behandlingsplanen giver dig overblik over, hvad du skal gøre og hvilken medicin du skal tage, hvis du oplever en begyndende forværring. 7

10 Hvad kan forværre dine symptomer? FAKTA OM KOL Mange mennesker med KOL oplever, at følelser eller udefrakommende faktorer kan gøre deres symptomer værre. Det er typisk stressede situationer, forurening, vejrforandringer og stærke lugte, der kan føre til at dine symptomer forværres. Gode råd i dagligdagen Undgå så vidt muligt situationer, der stresser dig. Forsøg at undgå stærke lugte og røg, som f.eks. cigaretrøg, stegeos, stearinlys, parfume. Vær f.eks. opmærksom på parfume i vaskepulver og rengøringsmidler med duft. Fortæl dine venner og familie, hvad der kan forværre din åndenød. Det kan være vigtigt at give udtryk for, hvilken hjælp andre kan give dig. Det er ikke sikkert, at de tænker på, at visse ting kan være et problem for dig. De fleste vil gerne vise hensyn, hvis de forstår baggrunden. Det er vigtigt at komme ud og holde sig i gang. Det kan være en ide at planlægge din dag i forhold til vind og vejr se vejrudsigten. 8

11 Åndenød ÅNDENØD Åndenød er tæt forbundet med det at have KOL. Det er derfor vigtigt at vide, hvorfor åndenøden opstår og hvordan du kan håndtere den. Når man har KOL opstår åndenøden især ved: Fysisk aktivitet. Angst, indre uro, ensomhed eller vrede Lugte, røg fra omgivelserne eller stramt tøj Begyndende infektion OBS Det er ikke farligt at blive forpustet i forbindelse med fysisk aktivitet, men åndenøden skal ikke blive ubehagelig, hvis den bliver det, skal du holde en pause. Åndenød kan også være symptom på hjerteproblemer. Det kan også skyldes lav blodprocent, idet der så er færre røde blodlegemer til at transportere ilten rundt i kroppen. Det er vigtigt at reagere, hvis åndenøden ændrer karakter eller ikke bedres ved sædvanlige tiltag. Åndenød er ikke nødvendigvis et tegn på iltmangel. Følgevirkninger af åndenøden Åndenød kan have betydning for både det fysiske, sociale og psykiske liv. Fysisk kan åndenøden give øget puls, øget træthed, indskrænket bevægelighed og smerter i musklerne. Socialt set kan åndenøden føre til, at man ikke kan komme med på besøg eller modtage gæster. Nogle får så meget åndenød, at det giver problemer med at føre en samtale. Begge dele kan lede til social isolation. Psykisk kan åndenøden føre til angst, bekymring over ens situation og frygt for at blive kvalt. Gode råd Sørg for at være aktiv, men i dit eget tempo Lær at genkende situationer, der kan give åndenød Brug vejrtrækningsteknikker og afspænding 9

12 Angst og åndenød ÅNDENØD Angst og åndenød hænger tæt sammen. Vejrtrækning og det at kunne få vejret er tæt forbundet med selve det at leve. Det betyder, at man nemt gribes af angst i forsøget på at få mere luft. I angst-åndenødscirklen gør angst og åndenød gensidigt hinanden værre og værre. Det vigtigste er, at du forsøger at kontrollere din vejrtrækning ved at sætte hastigheden ned og bruge tid på udåndingen. Angst-åndenødscirklen Når angsten eller åndenøden indtræder trækkes vejret mere overfladisk og med en hurtigere hastighed. Den hurtige vejrtrækning giver ikke mere ilt ned i lungerne, da den giver mindre tid til udåndingen. I stedet forbliver en masse død luft i lungerne dvs. gammel luft, hvor ilten er opbrugt ligesom der ikke gives plads til ny ilt. Vejrtrækningsmusklerne skal arbejde hårdere for, at luftskiftet i lungerne kan finde sted. Både vejrtrækningsmuskler og hjælpemuskler bruges uhensigtsmæssigt. Dette giver igen øget åndenød og træthed i musklerne. Sådan kan den onde cirkel fortsætte Angst-åndenødscirklen Angst Nedsat evne til at udføre daglige gøremål Åndenød Træthed Overfladisk vejrtrækning Forværring af åndenød Muskelspændinger 10

13 Vejrtrækningsteknikker ÅNDENØD Åndenød er det altoverskyggende problem ved KOL. Åndenød er ubehageligt, men ikke skadeligt i sig selv. Nedenfor beskrives nogle teknikker, der er gode til at få kontrol over din vejrtrækning og derved mindske din åndenød. Teknikkerne hjælper dig til: At bruge færre kræfter på at trække vejret. At få mere luft ned i lungerne At øge din mulighed for at være fysisk aktiv. Fløjte-mund vejrtrækning Træk vejret langsomt ind gennem næsen. Spids munden som hvis du skal fløjte eller kysse ( fløjte-mund ) Pust langsomt ud mens du bibeholder fløjte-mund. Prøv at bruge dobbelt så lang tid på at ånde ud, som du bruger på indåndingen. Vejrtrækning med mellemgulvet Mellemgulvet er en flad hvælvet muskel, som adskiller brystkassen og bughulen/maven. Når mellemgulvet trækker sig sammen, bliver der mere plads til lungerne, som fyldes med luft. Slap af i skuldrene/ sænk dem. Læg en hånd på maven. Træk vejret gennem næsen og mærk samtidig, hvordan din mave skubbes frem. Spænd mavemusklerne. Pust ud gennem fløjte-mund og mærk hvordan maven igen bliver mindre. Gentages 3 gange, hvil herefter. Gentag flere gange dagligt. OBS! Brug ikke for stor kraft på at puste ud. Hvis du bliver svimmel, så træk vejret normalt et par gange! Vejrtrækning med brystkassens muskler Slap af i skuldrene/sænk dem. Placer dine hænder på brystkassen i hver side Mærk hvordan din brystkasse bliver større og mindre under vejrtrækning ind gennem næsen, og ud gennem fløjte-mund. 11

14 Rygeophør BEHANDLING Rygning og KOL KOL skyldes i de fleste tilfælde rygning. Ca % af dem, der får konstateret KOL, er eller har været, rygere. Du kan dog også få KOL, selvom du aldrig har været ryger, men det er sjældent. Man ikke kan forudsige, hvilke rygere der udvikler KOL, og hvem der kan ryge hele livet uden at blive syg. OBS De skader der er sket i lungerne pga. rygning kan ikke genoprettes, men yderligere skade kan reduceres væsentligt. Den hurtige nedbrydning af lungevæv og yderligere forringelse af lungefunktionen bremses ved rygeophør. Rygestop hvorfor er det så svært? Når du er blevet afhængig af cigaretter, er der flere årsager til, at du ikke bare kan holde op. Nikotin, som er et af de stoffer der er i tobak, er et stærkt afhængigheds-skabende stof og har både en stimulerende og en dulmende effekt. Som ryger lærer du hurtigt at bruge cigaretterne til at regulere de følelser som opstår i hverdagen. De kan give en kortvarig dulmende effekt og de stimulerer og klarer hjernen. Gennem flere år med cigaretter har hjernen og kroppen glemt, hvordan man takler den slags udfordringer uden dulmende midler, som cigaretter. Mange ex-rygere har fundet alternative måder at takle hverdagens udfordringer på. Det kan altså lade sig gøre. Nogle oplever det som en meget svær proces, men der er også dem der oplever, at det ikke er helt så svært, som de havde frygtet. Lykkes det første gang er det rigtig godt. Men lykkes det ikke, har du fået en masse erfaringer med dig, der giver nyttig viden ved næste forsøg. Rygestop hvad er vigtigt at tænke på? Du skal finde nye måder til at komme igennem daglige udfordringer på uden røg. Du skal mobilisere vilje og motivation til at komme igennem et rygestop. Beslutningen skal være helt og alene din egen, men brug din familie, venner og naboer til at bakke dig op. Brug af nikotin erstatninger eller medicinsk behandling øger dine chancer for at blive røgfri. Det kan være en rigtig god ide at søge hjælp hos f. eks. Stop-linien, dit nærmeste apotek eller din kommune (adresseliste sidst i dette hæfte). 12

15 Behandling og medicin BEHANDLING KOL inddeles i 4 stadier efter sværhedsgrad. Den medicin og behandling du skal have, afhænger af sværhedsgraden (se side 6). Rygestop er en meget vigtig del af behandlingen. Dernæst inhalationsmedicin og rehabilitering. Grad 1 Mild KOL Anbefalet medicinsk behandling Korttidsvirkende luftvejsudvidende inhalationsmedicin efter behov. Også kaldet akut medicin ( den blå ). F.eks. Bricanyl og Ventoline. Anbefalet anden behandling Rygestop Influenza-vaccination Øget fysisk aktivitet Grad 2 Moderat KOL Anbefalet medicinsk behandling Korttidsvirkende luftvejsudvidende inhalationsmedicin efter behov. Også kaldet akut medicin ( den blå ). F.eks. Bricanyl og Ventoline. Langtidsvirkende luftvejsudvidende inhalationsmedicin som fast behandling. F.eks Serevent (grøn), Oxis (grøn/turkis), Spiriva (grå). Anbefalet anden behandling Rygestop Influenza-vaccination Øget fysisk aktivitet Evt. rehabilitering i sundhedscenter (afhænger af tilbuddet i din kommune) 13

16 Grad 3 Svær KOL Anbefalet medicinsk behandling Korttidsvirkende luftvejsudvidende inhalationsmedicin efter behov. Også kaldet akut medicin ( den blå ). F.eks. Bricanyl og Ventoline. Langtidsvirkende luftvejsudvidende inhalationsmedicin som fast behandling. F.eks Serevent (grøn), Oxis (grøn/turkis), Spiriva (grå). Inhalationssteroid (Binyrebarkhormon) som fast behandling. F.eks. Spirocort (brun), Flixotide (orange) eller som kombination af inhalationssteroid plus langtidsvirkende luftvejsudvidende inhalationsmedicin (Flixotide + Serevent = Seretide [lilla]) (Sperocort + Oxis = Symbicort [rød]) BEHANDLING Anbefalet anden behandling Rygestop Influenza-vaccination Rehabilitering Øget fysisk aktivitet Grad 4 Meget svær KOL Anbefalet medicinsk behandling Korttidsvirkende luftvejsudvidende inhalationsmedicin efter behov. Også kaldet akut medicin ( den blå ). F.eks. Bricanyl og Ventoline. Langtidsvirkende luftvejsudvidende inhalationsmedicin som fast behandling. F.eks Serevent (grøn), Oxis (grøn/turkis), Spiriva (grå). Inhalationssteroid (Binyrebarkhormon) som fast behandling. F.eks. Spirocort (brun), Flixotide (orange) eller som kombination af inhalationssteroid plus langtidsvirkende luftvejsudvidende inhalationsmedicin (Flixotide + Serevent = Seretide [lilla]) (Sperocort + Oxis = Symbicort [rød]) Anbefalet anden behandling Rygestop Influenza-vaccination Rehabilitering. Evt. Ilt-behandling. Øget fysisk aktivitet Ovenstående inddeling i grader af KOL er fra GOLD GUIDELINES Se 14

17 Behandling ved en forværring Korttidsvirkende inhalationsmedicin Dosis af kortidsvirkende behovsmedicin (eksempelvis bricanyl, ventoline, berodual) øges. BEHANDLING Prednisolon Behandling med tablet prednisolon, som er et binyrebarkhormon. Denne behandling er med til at mindske den inflammation, der kan forekomme i slimhinden. Prednisolon gives som en kur af 10 dages varighed. Antibiotika En forværring kan også behandles med bredspektret antibiotika. Det vil ofte være tilfældet hvis der er feber på over 38 grader, opspyttet har skiftet farve til mere gul/grønt og en påvirket almen tilstand. Sker der ikke bedring i løbet af nogle dage, kan det være en god idé at kontakte egen læge med henblik på ændring i behandling. Almene gode råd i forhold til inhalationsteknik Pust helt ud, inden du suger på din pulverinhalator f.eks. turbohaler, discos eller Handihaler Sæt mundstykket mellem tænderne og slut læberne tæt om det Stå op eller sid med rank ryg og næsen i sky, når du suger på din inhalator Hold vejret i 10 sekunder efter inhalationen Det kan være en god ide at bruge en spacer, når du tager inhalationsmedicin som spray Få tjekket du tager din inhalationsmedicin korrekt ellers virker medicinen ikke. Apoteket, din læge eller lungeambulatoriet kan vejlede dig Sørg altid for at have ekstra inhalationsmedicin hjemme Skyl altid munden grundigt eller børst tænder efter du har taget din forebyggende medicin(inhalationssteroid) Hvis du har svært ved at tage din inhalationsmedicin, kan du få hjælp af hjemmeplejen Øvrige anbefalinger Tal med din læge eller evt. lungeambulatoriet om: Influenza- og evt. pneumokokvaccination Undersøgelse for knogleskørhed og om du evt. skal have et kalktilskud med D-vitamin. Behandlingsplan (se side 7) Se bilag 1 om medicinens virkning og mulige bivirkninger side

18 Ilt-behandling i hjemmet BEHANDLING Hos nogle mennesker med meget svær KOL fungerer lungerne så dårligt, at der opstår iltmangel i kroppen. Iltmangel kan behandles ved permanent ilt-behandling i hjemmet. Hvis ilten bliver brugt efter forskriften forbedrer den overlevelsen. Symptomer på iltmangel Ved iltmangel belastes alle kroppens organer, herunder hjerne, hjerte, nyrer samt muskler svækkes. De mest almindelige gener er: Åndenød Afkræftethed Tungt hoved Svækket hukommelse Koncentrationsbesvær Tunge ben med væskeophobning Fakta om ilt-behandling Når du får iltbehandling, kræves det, at du ikke ryger, da ilt er brandfarligt og ikke optages optimalt i kroppen når man er ryger. Du skal være indstillet på at bruge ilten mindst 16 timer i døgnet, da det kun i disse tilfælde har vist sig at være gavnligt. Jo flere timer jo bedre. Der tages en blodprøve på hospitalet, fra pulsåren i håndleddet, også kaldet A-punktur (arteriepunktur) for at måle iltmængden i blodet. Ud fra iltmængden ordinerer lægen hvor meget ilt (liter) du skal have og maskinen leveres hjemme hos dig. Ilten kommer fra en koncentrator (en maskine), som opkoncentrerer ilt fra den almindelige luft. Dette er et såkaldt stationært system. Du får ilten via en slange i næsen (iltbrille). Du kan få transportabel ilt i form af en flaske eller en lille maskine med flydende ilt, som du kan tage med dig, når du skal ud af hjemmet Mange patienter får forbedret livskvalitet og færre hospitalsindlæggelser som følge af behandlingen. Gener ved ilt-behandling: Ilt-behandlingen kan i enkelte tilfælde sløve vejrtrækningen og dermed føre til ophobning af kuldioxid i kroppen. Symptomer på øget ophobning af kuldioxid i blodet er bla. hovedpine og sløvhed. 16

19 Dit møde med sundhedsvæsenet BEHANDLING Som patient eller pårørende er det vigtigt, at få svar på de spørgsmål man har. Dette afsnit indeholder nogle gode råd i forhold til mødet med de sundhedsprofessionelle og hvordan du får mest ud af de forskellige samtaler. Forberedelse til lægebesøg og lignende Skriv en liste over de bekymringer eller problemer, du gerne vil tale med lægen eller sygeplejersken om. Når du skriver dem ned, kan du bedre huske dem. Beslut dig til, hvilke bekymringer eller problemer, der er vigtigst og start med dem, da det ikke altid er realistisk at nå det hele igennem. Tag en person med, som både kan støtte og supplere med oplysninger om dig, samt være med til at høre og huske hvad lægen eller sygeplejersken siger. Tag al din medicin med, så du kan vise lægen eller sygeplejersken, hvad du tager, samt hvordan og hvor ofte du tager den. Samarbejdet mellem patient og sundhedspersonale Patient og sundhedspersonale arbejder mod det samme mål. Nemlig at sørge for den bedst mulige behandling for den enkelte patient. Din rolle i samarbejdet er at udtrykke dig klart så lægen eller sygeplejersken ved hvordan du har det, hvad der bekymrer dig og hvordan du håndterer din sygdom i dagligdagen. Sundhedspersonalets opgave er at lytte til dig og dine bekymringer samt at yde en faglig professionel indsats og støtte. Kommunikation og spørgsmål Vær åben med, hvordan du har det. Sundhedspersonalet har den faglige viden, men kender ikke lige præcis dit behov og din historie. Vær ærlig hvis du ikke har fulgt anvisningerne fra sidst og forklar hvorfor. Lægen eller andre sundhedsprofessionelle kan dernæst foretage justeringer af behandlingen og komme med alternative forslag til, hvad du kan gøre. Spørg om det du ikke forstår. Der findes ingen dumme spørgsmål. Gentag vigtige oplysninger for at sikre, at du har forstået dem rigtigt. Giv din læge og sygeplejerske tilbagemelding, hvis du ikke bryder dig om den måde der bliver talt til dig på. Giv også positive tilbagemeldinger, hvis du er tilfreds. 17

20 Det kan du forvente af lægen og de øvrige sundhedsprofessionelle At de lytter til, hvordan du har det og til hvordan og hvor hyppigt dine symptomer viser sig. At lægen vil lægge en plan for din medicinske behandling. At de spørger til din åndenød og hvordan du håndterer din sygdom i dagligdagen sammen med din familie. At de spørger dig om du fortsat ryger, motionerer og om du kommer ud fra hjemmet. At lægen sørger for at du får fortaget relevante undersøgelser. At lægen og sygeplejersken spørger til, hvad du tager af medicin. Ligesom sygeplejersken spørger til, hvordan du tager medicinen og øver det med dig, hvis du har behov for det. At lægen og sygeplejersken informerer dig om mulighederne for rehabilitering, vaccination, rygestop og andet At sygeplejersken vil tale med dig om, hvad du spiser. Hvis du har tabt i vægt før eller under indlæggelse, vil hun eller en diætist lægge en plan sammen med dig for, hvordan du kan tage på igen.. At du får tjekket din inhalationsteknik. BEHANDLING Indlæggelse på hospital Mange patienter med KOL bliver på et tidspunkt i deres forløb indlagt på hospitalet og nogle har også gentagne indlæggelser. Det er ikke ualmindeligt at skulle bruge tid til at komme ovenpå igen efter udskrivelsen. Det er derfor vigtigt, at du får ordentlig information om, hvad du skal gøre når du kommer hjem. Når du skal udskrives skal du sikre dig at have fået information om: Hvor du skal henvende dig, hvis du får det dårligt. Om din sædvanlige medicin er lavet om. Sørg for at få en opdateret medicinliste og recept på relevant medicin med hjem Om der er bestilt hjemmehjælp og hjemmesygeplejerske og om der er lavet aftale om, hvornår de kommer. Hvor du skal henvende dig, hvis aftalen med hjemmeplejen ikke holder. Hvornår du skal til ambulant kontrol, hvis dette er relevant. Hvorvidt din egen læge har fået besked om din indlæggelse, om den behandling der er iværksat og om hvordan den skal følges op. 18

21 Hvordan bruger du kræfterne bedst? Når man har KOL, er det vigtigt at lære at bruge kræfterne rigtigt. Det kan nemlig være svært at overskue hverdagsaktiviteter som personlig hygiejne, oprydning, madlavning, indkøb, sociale aktiviteter m.m. Det er nyttigt at indarbejde principper, som kan reducere udmattelse og vejrtrækningsproblemer. Målet med alle de gode råd, du får her er, at du også får overskud til aktiviteter, der betyder noget for dig. Husk også, at dine symptomer kan variere i løbet af døgnet og fra dag til dag. DAGLIGDAGEN MED KOL Nedenfor findes en liste med forslag til energisparende teknikker, som er ment som en inspiration. Det kan være, at du har din egen måde at bruge kræfterne bedst muligt. Generelle råd God fysisk form gør det lettere at få hverdagen til at fungere. Daglig træning er vigtig for at opretholde og forhåbentlig forbedre dit aktuelle funktionsniveau. Tag din inhalationsmedicin minutter før du skal lave noget, der giver mere åndenød. Brug vejrtrækningsteknikkerne under aktivitet. (Se mere i afsnittet om vejtrækningsøvelser). Hold pauser i arbejdet og brug vejrtrækningsteknikker. Brug tekniske hjælpemidler som f.eks. et bord med hjul til at flytte ting, en gribetang til at samle ting op med fra gulvet, et skohorn, en strømpepåtrækker m.m. Brug rigtig løfteteknik, hvor der løftes med lårmusklerne. Undgå at bøje, vride og strække dig, da det giver lungerne mindre plads og belaster ryggen. Minimer dine armbevægelser. Undgå lave stole og senge. Få en elevationsbund i sengen. Undgå at udsætte dig for ting, som giver dig åndenød f.eks. røg eller parfume. Forsøg at minimere indbo, der samler støv som f.eks. tæpper og boghylder. Personlig hygiejne Luft ud på badeværelset før og efter bad. Overvej at få badetaburet, gribehåndtag og toiletforhøjer Tør dig med små håndklæder eller tag badekåbe på efter badet 19

22 I løbet af dagen Planlæg din dag. Fordel aktiviteterne over dagen. Sæt tid af til træning. Arbejd i dit eget tempo. Sid ned til køkkenarbejdet. Få en stol, der kan justeres i højden. Indlæg pauser i løbet af dagen. Anskaf en god hvilestol eller hvil dig i seng eller på sofa Fysisk hårdt arbejde, som f.eks. at støvsuge eller slå græs, kan overlades til andre DAGLIGDAGEN MED KOL At komme på gaden En rollator kan give støtte ved gang, kan bruges som stol ved behov for pause under gåturen og er god til at transportere varer i. En el-scooter kan give frihed til at komme længere omkring. En kørestol kan være anvendelig f.eks. ved ture med familien 20

23 Hvordan kan andre hjælpe dig? Når man har KOL, er det vigtigt at fortælle familie og venner, hvilke konsekvenser sygdommen har for netop dig. De kan have svært ved at forstå, at du den ene dag kan gøre ting, som du måske ikke kan den næste. Og at dette ikke er udtryk for dovenskab eller manglende vilje. Det er en naturlig del af sygdommen, at der findes gode og mindre gode dage. Ofte kan tingene stadig gøres, hvis bare det forgår i dit tempo og med de pauser, du nu engang behøver. DAGLIGDAGEN MED KOL OBS Det er vigtigt at tale åbent om de følelser, tanker og bekymringer, der opstår, når en familie rammes af en kronisk sygdom. Både misforståede hensyn og manglende hensyn kan måske afhjælpes, hvis også dine pårørende har viden om sygdommen. Fortæl dine pårørende, hvordan du gerne vil hjælpes, hvis du får åndenød. Nogle mennesker med KOL vil helst være alene, når de har det skidt, andre vil gerne have nogen tæt på. Tal med dine pårørende om dine behov mens du har det godt. Hjælp ved åndenødsanfald Forslag til, hvordan dine pårørende konkret kan hjælpe dig, hvis du får et åndenødsanfald: Hjælpe dig til at koncentrere dig om din vejrtrækning, så den bliver mere rolig. Hjælpe dig til at ændre kropsstilling, så vejrtrækningen lettes og åndenøden mindskes. Forsøge at aflede dig (musik, tv, samtale mm.) Tale roligt og langsomt være støttende, evt. berolige ved berøring. Kende din behovsmedicin, vide hvor den er og hvordan den bruges. Vejrtrækning ved åndenødsanfald Det er en god ide at træne de forskellige vejrtrækningsteknikker dagligt, således at du ved anfald er helt fortrolig med teknikkerne. På den måde ved du, hvilken teknik og hvilken siddestilling eller stående stilling, der fungerer bedst for dig. Ligeledes er det en god ide at få familie eller venner til at træne vejrtrækningsteknikkerne med dig, således at de bedre kan støtte dig ved anfald. 21

24 Fysisk aktivitet og træning Jo bedre fysisk form du er i, des bedre kan du klare hverdagen med KOL. Dit kredsløb bliver bedre, og dine muskler bliver stærkere. Du bliver mindre forpustet, når du anstrenger dig. Derfor er det vigtigt for dig, at du motionerer hver dag. DAGLIGDAGEN MED KOL Hvad kan du gøre i din hverdag? Gå en tur i rask tempo Cykle Danse Gå på trapper eller du kan være fysisk aktiv på andre måder i et tempo, som gør dig meget forpustet, men ikke skal være ubehagelig hårdt. At blive forpustet Det er sundt og ikke farligt at blive forpustet, når du anstrenger dig. Du har presset dig selv tilstrækkeligt, når du vurderer din åndenød til 4 7 på Borgs skala for åndenød (se bilag 4). Har du anstrengt dig så meget, at åndenøden bliver ubehagelig, kan du holde en pause og benytte dig af vejrtrækningsteknik. Træning på hold Udover den almindelige daglige motion, er det en god ide, at du træner mere målrettet et par gange om ugen. Mange får meget ud af at deltage på et hold med andre lungepatienter, hvor man kan tilgodese netop deres behov. Træningen skal indeholde aktiviteter, som gør dig forpustet. På den måde forbedrer du din udholdenhed, så du f. eks. kan gå i længere tid. Træningsprogrammet skal også indeholde øvelser, der forbedrer din muskelstyrke i både ben og overkrop. Træningen skal være så hård, at det er nødvendigt at holde en lille pause efter ca. 12 gentagelser af en øvelse. Gode råd til dårlige dage Det er en god ide, at lave en plan for, hvordan du bedst muligt kan fungere på dage, hvor du ikke har det så godt. Det gælder om at udnytte de kræfter du har og kun gøre de ting, der er vigtigst for dig. Hold hyppige pauser og benyt dig af vejrtrækningsteknikker, hvilestillinger og afspænding. Læs mere i afsnittet Hvordan bruger du kræfterne bedst? 22

25 Hosteteknikker Slimet i lungerne kan genere din vejrtrækning. Når slimet er hostet op, bliver det lettere at trække vejret. Det er vigtigt at drikke rigeligt for at undgå, at slimet bliver så sejt, at det ikke kan hostes op. Drik evt. noget varmt før du bruger hosteteknikkerne. Undgå at hoste i små stød, det er spild af kræfter og giver åndenød. Hvis der kun er lidt slim i dine lunger, skal du ikke fortsætte med at hoste. DAGLIGDAGEN MED KOL Det er en god ide at træne nedenstående teknikker dagligt. Teknikkerne er med til at holde lungerne fri for slim, spare på kræfterne og forebygge lungebetændelse, som kan opstå pga. ophobning af slim i lungerne. Du kan få udleveret en PEP-fløjte af en lungefysioterapeut, hvis du har meget sekret, du har svært ved at hoste op. Den styrede hosteteknik Sæt dig på en stol med begge fødder i gulvet. Læn dit hoved lidt frem. Lav en dyb indånding og træk vejret med mellemgulvet. Hold vejret i 3 sek. Host to gange med lidt åben mund. Det første host vil kunne løsne slimet. Andet host vil kunne transportere slimet op mod svælget. Slimet synkes eller spyttes ud. Kommer slimet ikke op første gang, så hold en pause og gentag. Den kraftige udåndingsteknik Sæt dig på en stol med begge fødder i gulvet Læn dit hoved lidt fremad Lav en dyb indånding med mellemgulvet Lav en kraftig udånding, mens du holder munden åben som hvis du skulle dugge på et spejl Gentag teknikken 1 eller 2 gange. 23

26 Afslapningsteknik Det er vigtigt at kunne slappe af og give slip. Nedenfor beskrives en afslapningsteknik, der måske kan hjælpe dig fordi: DAGLIGDAGEN MED KOL Afslapning hjælper dig til at trække vejret langsommere. Nedsætter din krops behov for ilt. Forbedrer blodomløbet i hænder og fødder. Hjælper dig til bedre at kunne falde i søvn, når det er det du vil. Afslapningsøvelse Sæt dig i en god stol med armlæn og gerne med fødderne oppe. Du kan også lægge dig ned. Gør dig det behageligt evt. med en pude i nakken og et tæppe omkring kroppen. Luk øjnene. Lav nogle dybe vejrtrækninger. Træk vejret langsomt ind gennem næsen og pust ud gennem fløjte-mund. Brug dobbelt så lang tid på at ånde ud, som du bruger på indåndingen. Lyt evt. til noget rolig musik. Tænk på noget rart. Du kan også købe CD er med afslapningsøvelser. 24

27 Seksualitet KOL påvirker mange aspekter af dagliglivet. Dette indebærer for nogle patienter også at seksuallivet påvirkes. Det at gennemføre et samleje kan f.eks. være vældig problematisk pga. åndenød og hoste. Det er ikke ualmindeligt, at man som patient med KOL føler sig utiltrækkende. Det er heller ikke ualmindeligt, at man ikke har den samme lyst til sex som sin partner. En eventuel ændret rollefordeling, som følge af sygdom, kan også påvirke det seksuelle forhold. Men seksualitet kan også være andet end samleje. Det er vigtigt også at tænke på nærhed og kærtegn. DAGLIGDAGEN MED KOL Medicinbivirkninger kan også være af betydning. Man ved at binyrebarkhormoner, blodtryksnedsættende medicin og antidepressive lægemidler kan give rejsningsproblemer, og at det hæmmer kvindens seksuelle funktion. OBS Det er vigtigt at få talt med din partner om de seksuelle problemer, da der nemt kan opstå misforståelser og skuffelser over manglende indfriede forventninger. Det vil være rigtig ærgerligt, særligt set i lyset af, at både du der har KOL og din partner har et særligt stort behov for kærlighed og omsorg. Fakta om KOL og sex Den fysiske ydeevne, der er nødvendig for at gennemføre et almindeligt samleje, svarer til at gå i et roligt tempo én til to etager op eller vandre rask gennem et fladt terræn Fysisk træning øger den fysiske udholdenhed og bedrer evnen til at gennemføre et samleje Kontrol over vejrtrækningen giver en større tryghed for at gennemføre samleje uden angstanfald Hvis samleje ikke er en mulighed er det for de fleste med KOL og deres partnere vigtig at der stadig er plads til at vise ømhed og at udveksle kærtegn 25

28 Gode råd Find energibesparende samlejestillinger Brug vejrtrækningsteknikker Vælg at have samleje på tidspunkter af dagen, hvor du har det bedst. F.eks. midt på formiddagen Tal med lægen om eventuelle problemer og om hvorvidt det kan skyldes din medicin, der måske kan ændres Tag noget behovsmedicin inden du skal have samleje DAGLIGDAGEN MED KOL Energibesparende samlejestillinger Kvinden er lungesyg Manden er lungesyg 26

29 Ernæring og KOL Når man har KOL er det vigtigt at være i god ernæringstilstand, så der er noget at stå imod med ved forværring, indlæggelse m.m. God ernæringstilstand betyder, at man ikke er under- eller overvægtig. Ved at udregne dit BMI (Body Mass Index) kan du vurdere, om du er i god ernæringstilstand. Vurder din ernæringstilstand ud fra dit BMI. DAGLIGDAGEN MED KOL Ernæringstilstand udregn dit BMI Hvis du udregner dit BMI, får du et fingerpeg om, du vejer for lidt, for meget eller din vægt er passende. For en person, der vejer 60 kilo og er 160 cm høj, vil regnestykket se sådan ud: Vægt i kilo (60) højde x højde i meter (1,6 x 1,6) = BMI (23,4) Dit BMI bør ligge på: Raske: KOL-patienter under 65 år: KOL-patienter over 65 år: 18, Er dit BMI over 30, er du overvægtig og skal tabe dig. Er det under 21/24, er du undervægtig, og du skal forøge vægten. Ældre skal altså være særlig opmærksomme på, at vægten ikke falder. Har du KOL, er det dårligt for dig, både hvis du vejer for meget og for lidt. Forebyg vægttab De fleste mennesker med KOL vil på et tidspunkt opleve et utilsigtet vægttab. Dvs. et vægttab som de ikke har planlagt. Undersøgelser viser, at de fleste mennesker med KOL har vanskeligt ved at tage de tabte kilo på igen. Derfor er forebyggelse samt bremsning af vægttab vigtig. Oftest taber man sig under sygdom. Her kommer vægttabet i høj grad fra musklerne, også hvis du er overvægtig. Når du taber muskelmasse, taber du også de muskler, som du bruger til at trække vejret med, og din vejrtrækning kan derfor blive mere besværet. Forebyggelse af vægttab Forebyg vægttab ved sygdom ved at: Veje dig 1 x ugen ved sygdom, så du kender din vægtudvikling Spise mad med meget energi. Dvs. mad med et højt fedt- og sukkerindhold. Drikke væske med mange kalorier og protein. Spise mad med mange proteiner. Ved indlæggelse: Vær selv opmærksom på, at du får mad og drikke nok, og gør også sundhedspersonalet opmærksom på det 27

30 Proteinbehov ved KOL Kroppen bruger protein til at opbygge muskelmasse. Når man har KOL har kroppen brug for ekstra meget protein, ca. 1,5 g. protein pr. kilo kropsvægt. (1,5g x din vægt). Vær ekstra opmærksom på at få tilstrækkeligt med protein, når du er i Prednisolon behandling, idet behandling med Prednisolon øger proteinbehovet. Hvis du skal tage på i vægt eller din appetit er lille Hvis din vægt er lav, dvs. BMI under 21 og din appetit er lille eller du har tabt dig i vægt under sygdom, anbefales det, at du spiser mad med et højt indhold af energi. Dvs. mad med meget fedt og/eller sukker. Desuden skal din mad have mange proteiner. Du skal spise mad med meget energi og protein indtil du er nået målet for din vægt. Tal evt. med din læge eller diætist. DAGLIGDAGEN MED KOL Gode råd til måltider, hvis du skal tage på i vægt Fordel din mad på 6 små måltider, da en overfyldt mavesæk hæmmer vejrtrækningen yderligere. Brug tynde skiver brød og meget pålæg for at få mange proteiner. Anret små portioner, som ser indbydende ud. Vælg blød mad f.eks. kartoffelmos, farsretter, supper, omelet, grød, m.m. Når maden er blød bruges færre kræfter på at tykke, hvilket kan afhjælpe åndenød ved spisning. Spis langsomt, så du sparer på kræfterne. Brug rigeligt med fedtstof f.eks. til sovs og på brødet. Se flere ideer i bilag 2. Spar på grønsager og frugt, da de indeholder meget få kalorier. Når du spiser grønsager og frugt, så tilsæt kalorier i form af sovs, smør, olie, dressing, creme, flødeskum mm. Når man begrænser indtaget af frugt og grønt, er det vigtigt at spise multivitaminpiller. Det er ofte nemmere at drikke sig til kalorier. Se forslag til drikke i bilag 2 og 3. 28

31 Hvis du skal tabe dig Hvis du er overvægtig, dvs. dit BMI er over 30 og du lider af meget åndenød, kan et vægttab være medvirkende til at reducere din åndenød. Vægttab skal altid ske i kombination med fysisk træning for at undgå, at du taber muskler frem for fedt. Sørg for at få proteiner nok. Det anbefales, at du følger de 8 kostråd fra Forbrugerrådet. DAGLIGDAGEN MED KOL De 8 kostråd 1 Spis mere frugt og grønt 6 om dagen 2 Spis mere fisk og fiskepålæg flere gange om ugen 3 Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag 4 Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager 5 Spis mindre fedt især fra mejeriprodukter og kød 6 Spis varieret og bevar normalvægten 7 Sluk tørsten i vand 8 Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen 29

32 At rejse når man har KOL Når man har en kronisk sygdom er det særlig vigtigt at forberede sin rejse. Hvis du skal udenlands, er det centralt at være opmærksom på de særlige regler, der gælder i forhold til rejseforsikring, når man har en kronisk sygdom. Selvom du ikke har haft nævneværdige problemer i den seneste tid, er det altid en god ide, at forhøre dig hos dit forsikringsselskab. I visse tilfælde skal din læge udfylde et forhåndstilsagn, som rejseforsikringsselskabet skal godkende, som betingelse for at selskabet vil forsikre dig i tilfælde af forværring under rejsen. Et forhåndstilsagn koster ca kroner. DAGLIGDAGEN MED KOL Planlægning af rejser Når du planlægger din rejse, kan følgende spørgsmål måske være til hjælp, når du forbereder rejsen: Hvordan er dine styrker og svagheder i forhold til det sted, du vil hen? Er der meget varmt? Er der koldt? Skal du gå langt for at komme omkring og se noget? Er der gode forbindelser med transportmidler? Hvordan er terrænet? Er du tryg ved at bo og være der, hvor du skal hen? Kan rejsen planlægges, så du kan rejse i ro og mag uden stress? Hvordan er det med røg og dufte på rejsestedet og under selve rejsen? Skal du have ekstra medicin med i tilfælde af forværring? Skal der laves særlige aftaler med egen læge? Skal du have et blåt sygesikringsbevis? Yderligere information Du kan finde mere information i bogen Rejs alt hvad lunger & hjerte kan bære. Anbefalinger vedrørende kroniske lunge- og hjerte/kredsløbssyges udlandsrejse Buhl, Mads R. et al. Travel Medicine Publishers, Rejsemedicinsk Forlag. Du kan også rekvirere pjecen Rejsesygesikringen hos Danske Regioner på telefon eller læse den på hjemmesiden: og læse mere om at rejse med en kronisk sygdom. 30

33 Om at være pårørende til et menneske med KOL PÅRØRENDE Når et medlem af familien bliver kronisk syg, påvirker det hele familien og dens balance. Som pårørende er det ikke ualmindeligt, at man giver afkald på at gøre ting man gerne vil. Måske oplever du også at få skyldfølelse over fortsat at kunne lave aktiviteter, som den syge ikke længere kan. Måske kan du ikke lide at forlade hjemmet hvis der nu skulle ske noget. Det kan også være svært at finde grænsen for, hvor meget du skal tage over i forhold til den syge. Det er samtidig vigtigt, på trods af de ændrede roller og bekymringer for den syge, at du en gang i mellem holder fri fra din rolle som den der skal hjælpe. Det giver dig mulighed for at samle overskud til igen at være den givende i forholdet til den syge. Gode råd til dig som pårørende Pas på, ikke at pacificere den syge og overtage ansvaret. Du skal selvfølgelig hjælpe og støtte, men den syge må også tage ansvar for sit eget liv. Lær om vejrtrækningsteknikkerne og medicinen, så du kan hjælpe den syge når denne får et åndenødsanfald. Tal med den syge om, hvordan han eller hun helst vil have du støtter og hjælper i hverdagen og når der kommer en forværring. Og gør det, mens den syge har det godt. Forsøg at holde fri en gang imellem, så du kan få samlet energi til at være den støttende, når der er behov for det. 31

34 Muligheder efter rehabilitering Efter dit rehabiliteringsforløb, er det vigtigt at forsætte med at bruge nogle af de ting, du har lært. Man ved det er svært at holde fast i nye rutiner, når man ikke længere er tilknyttet et fast tilbud. Gode ideer til aktiviteter efter rehabilitering Overvej at danne grupper sammen med andre deltagere fra rehabiliteringskurset, hvor du sammen med andre kan prøve nye aktiviteter. Kontakt din kommune for at høre hvilke tilbud, der er i dit lokalmiljø. I København findes f. eks nærgymnastik, hensyntagende gymnastik og særlige tilbud til pensionister En del kommuner har også indført kurset Lær at leve med kronisk sygdom, der omhandler de mange komplekse problemstillinger, der følger med en kronisk sygdom. Du kan kontakte Komiteen for Sundhedsoplysning og få oplyst, hvor det nærmeste kursus udbydes. Komiteen for Sundhedsoplysning, Classensgade 71, 5. sal, 2100 København Ø Tlf MULIGHEDER EFTER REHABILITERING 32

35 Handlingsplan Handlingsplanen er din personlige opskrift på, hvordan du bedst kan leve i hverdagen på de dage, hvor du har det godt og på de dage hvor du af forskellige årsager har det dårligt. Der kan også være perioder hvor din KOL er i en egentlig forværring over flere dage. Her råder vi dig til at tale med din læge om evt. at få lavet en medicinsk behandlingsplan, som du kan inddrage i din handlingsplan. HANDLINGSPLAN Det kan være en god ide at skrive handlingsplanen ned, så du altid har handlemulighederne lige ved hånden. Bagerst i dette hæfte findes et par sider til formålet. I tilknytning til handlingsplanen, kan det være en fordel at lave en liste med telefonnumre på de personer, du kan få brug for at kontakte på dage, hvor du har det dårligt. Handlingsplanen kan inddeles i tre afsnit: 1 Dage hvor du har det godt 2 Dage hvor du har det dårligt med flere og kraftigere symptomer 3 Perioder hvor du har det dårligt over flere dage. Du kan også lave et fjerde punkt, som indeholder det du skal huske ved særlige lejligheder. Et eksempel på en handlingsplan kan være følgende: 33

36 Eksempel på en handlingsplan Dage hvor jeg har det godt: Husk daglig medicin. Gå en daglig tur til jeg bliver godt forpustet Træne vejrtrækningsøvelser Lege med mine børnebørn Være sammen med andre mennesker Handle større ting ind Lave store portioner varm mad, og frys det ned i mindre portioner. HANDLINGSPLAN Dage hvor jeg har det dårligt: Jeg har haft det dårligt flere dage: Undgå at gå ud i bilosen i myldretiden Køb kun de allermest nødvendige varer. Husk aftale med Kim om at hjælpe mig med tunge opgaver. Spar på kræfterne. ved f.eks. at sidde ned når jeg skræller kartofler eller skyller grøntsager. Bed apoteket om at bringe medicin jeg mangler. Læg mærke til symptomer, f.eks. om der er mere slim og om det ændrer farve. Brug hosteteknikker. Check for feber. Kontakt praktiserende læge. Tlf.nr.: XX XX XX XX Spis færdigretter fra fryseren. Husk at få energi og proteiner. Vend kostpyramiden på hovedet. Husk at tage ordineret medicin og noter dit brug af behov medicin Særlige lejligheder: Rejser i udlandet: Husk forinden at kontakte rejseforsikringen og få lavet eventuelle forhåndstilsagn Køb ekstra medicin til rejsen I oktober måned: Husk influenzavaccine Ved julebesøg: Husk at tale med værten om brug af stearinlys Ved konsultation Husk medicinliste og liste med spørgsmål til lægen. hos speciallæger: Hvis min læge har lukket: Brug lægevagten. Ved akut brug for lægehjælp: Ring efter ambulance Ring

KOL-rehabilitering. KOL-rehabilitering September 2008

KOL-rehabilitering. KOL-rehabilitering September 2008 KOL-rehabilitering September 2008 Bispebjerg Hospital SIKS-projektet Amager Hospital Frederiksberg Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Sundhedscenter Østerbro Sundhedscenter Nørrebro KOL-rehabilitering

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har

Læs mere

Astmapjece. Til unge og forældre

Astmapjece. Til unge og forældre Astmapjece Til unge og forældre Kvalitet døgnet rundt Børne- og ungeklinikken Hvad er astma? Astma er det græske ord for åndedrætsbesvær. Astma er en kronisk betændelsestilstand (uden bakterier eller virus)

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. HVAD ER ASTMA?

Læs mere

At leve med åndenød LUNGER OG KRÆFTSYGDOM NATURLIGE REAKTIONER PÅ ÅNDENØD

At leve med åndenød LUNGER OG KRÆFTSYGDOM NATURLIGE REAKTIONER PÅ ÅNDENØD LUNGER OG KRÆFTSYGDOM Lungerne er det organ, der bringer ilten ind i din krop. Ilten er i indåndingsluften, og din krop behøver ilt for at kunne fungere. Al muskelarbejde kræver ilt. Du har to lunger,

Læs mere

Har du astma? Og er du gravid?

Har du astma? Og er du gravid? Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus) Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,

Læs mere

Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken

Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken Du er blevet opereret i mavesækken gennem et snit i din mave og brystkasse. Operationen er foregået tæt på dit mellemgulv, og det betyder,

Læs mere

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer.

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Astma hos voksne I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Målet er, at du kan leve frit, og gøre det du har lyst til. Astma-Allergi Danmark Universitetsparken

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

At leve med åndenød. Patientvejledning Denne pjece handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når man har fået åndenød

At leve med åndenød. Patientvejledning Denne pjece handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når man har fået åndenød Patientvejledning Denne pjece handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når man har fået åndenød At leve med åndenød Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende have glæde af denne patientvejledning

Læs mere

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Flixotide inhalationspulver i Diskos 50, 100, 250 og 500 mikrogram/dosis Fluticasonpropionat

Indlægsseddel: Information til brugeren. Flixotide inhalationspulver i Diskos 50, 100, 250 og 500 mikrogram/dosis Fluticasonpropionat Indlægsseddel: Information til brugeren Flixotide inhalationspulver i Diskos 50, 100, 250 og 500 mikrogram/dosis Fluticasonpropionat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen.

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Træningsdagbog Hjerteinsufficiens/HIK Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Indhold Hjerteinsufficiens Træning Gode råd i forbindelse med træningen Hjemmeøvelser Andre

Læs mere

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter Stockflethsvej 4, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 21 54 75 FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER Udarbejdet af

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år [Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Rygning og hjerte-kar-lidelser Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Bedre fordøjelse, sundere ryg, mindre stress, bedre søvn listen over fordele er lang og du skal blot forbedre noget, du alligevel gør 20.000 gange hver eneste dag:

Læs mere

Spis proteiner til alle måltider; æg, fisk, kylling, kalkun, svinekød, oksekød osv.

Spis proteiner til alle måltider; æg, fisk, kylling, kalkun, svinekød, oksekød osv. Flad mave how to get there. Uge 1 Spis proteiner til alle måltider; æg, fisk, kylling, kalkun, svinekød, oksekød osv. Mænd: 150-225 gram kød eller fisk - eller 2-3 store æg pr. hovedmåltid, 100-125 gram

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

Genoptræning efter graviditiet

Genoptræning efter graviditiet Terapiafdelingen Genoptræning efter graviditiet Patientinformation www.koldingsygehus.dk 2 INDHOLD Bækkenbunden side 4 Venepumpeøvelserne side 6 Træning af bækkenbunden side 8 Knibeøvelser side 10 Hvilestilling

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Patientinformation. Iltbehandling

Patientinformation. Iltbehandling Patientinformation Iltbehandling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Iltkoncentrator Hvorfor iltbehandling Når lungefunktionen er så dårlig, at iltindholdet i blodet er vedvarende nedsat, kan det blive

Læs mere

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre? Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. På den sidste side skal du

Læs mere

Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at:

Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at: Smerter i ryggen Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Lig på siden med en pude mellem benene. Puden vil få dig til at slappe bedre af. Løfteteknik Når du løfter, skal du

Læs mere

Til børn og unge, som skal opereres for rygskævhed skoliose og kyfose.

Til børn og unge, som skal opereres for rygskævhed skoliose og kyfose. Til børn og unge, som skal opereres for rygskævhed skoliose og kyfose. Formål med operation Du har en skoliose, som er den medicinske betegnelse for en rygskævhed. Din skoliose har en sværhedsgrad, der

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Ventoline 0,1 mg/dosis inhalationsspray, suspension Salbutamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Information og træningsprogram. Smerter i ryggen. Fysioterapien

Information og træningsprogram. Smerter i ryggen. Fysioterapien Information og træningsprogram Smerter i ryggen Fysioterapien Indholdsfortegnelse Hvilestillinger og løfteteknik side 2 Fra liggende til siddende stilling side 3 Siddestillinger side 4 Øvelser for ryggens

Læs mere

KOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse

KOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse KOL -Undervisning Velkommen og god fornøjelse Lungefysiologi Hvad er sygdommen Emfysemer beskadigelse af lungevævets elastiske fibre, hvilket sænker lungekapaciteten KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet,

Læs mere

En sund og aktiv hverdag

En sund og aktiv hverdag Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Vejledning i hvordan man som pårørende til en person med demens kan støtte Produceret af: Køge Kommunes Demensteam juni 2014 Layout og opsætning:

Læs mere

Eksamensopgave modul 4. Februar 2011. Hold Erg 110

Eksamensopgave modul 4. Februar 2011. Hold Erg 110 Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Eksamensopgave modul 4 Februar 2011 Hold Erg 110 1 Case 1, Borger med somatiske problemstillinger Britta Jensen er en kvinde på 62 år, hun er tidligere

Læs mere

Blære- og bækkenbundstræning

Blære- og bækkenbundstræning BET-07- Blære- og bækkenbundstræning For kvinder Blæren.dk ASTELLAS PHARMA, Kajakvej, 770 Kastrup Telefon 0, Fax, E-mail: kontakt.dk@astellas.com, www.astellas.dk Facts om inkontinens Du skal ikke have

Læs mere

At leve med åndenød. Vejle Sygehus. Patientinformation. - en del af sygehus Lillebælt

At leve med åndenød. Vejle Sygehus. Patientinformation. - en del af sygehus Lillebælt Patientinformation At leve med åndenød - om de spørgsmål og problemer der ofte melder sig, når man har fået åndenød Velkommen til Vejle Sygehus Onkologisk Afdeling 1 Vejle Sygehus - en del af sygehus Lillebælt

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Information Tinnitus

Information Tinnitus Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.

Læs mere

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige

Læs mere

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække!

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Konferencen Er hygiejnen hjemme? Rådet for bedre hygiejne, Christiansborg 10.sep. 2015 Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Sundhedsfaglig

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

Region Hovedstaden. Livet med KOL Region Hovedstaden, 2013. Livet med KOL. Viden og gode råd til dig og dine pårørende

Region Hovedstaden. Livet med KOL Region Hovedstaden, 2013. Livet med KOL. Viden og gode råd til dig og dine pårørende Livet med KOL Region Hovedstaden, 2013 Region Hovedstaden Livet med KOL Viden og gode råd til dig og dine pårørende Kolofon Foto Jesper Glyrskov, fotograf / Vibeke Sode, diætist / Gitte Stage, diætist

Læs mere

Undervisningsmateriale til undervisning af patienter med KOL

Undervisningsmateriale til undervisning af patienter med KOL Undervisningsmateriale til undervisning af patienter med KOL Indhold 1. Sygdomslære og sygdomsudvikling (s. 3) 2. KOL og rygning (s. 17) 3. Hverdagen med KOL (s. 22) 4. KOL og vægt (s. 40) 5. KOL og mad

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

4 x 15. er nok. om ugen. minutter. Skyhøj forbrænding. sundhed. program til dig

4 x 15. er nok. om ugen. minutter. Skyhøj forbrænding. sundhed. program til dig NEM + TRÆNINGS- GUIDE program til dig Skyhøj forbrænding 4 x 15 minutter om ugen er nok De ekstra kilo, som mange kvinder bokser med, er et tegn på, at vi træner dumt, mener træner Anna Bogdanova. Den

Læs mere

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du

Læs mere

FYS. efter operation i lænderyggen

FYS. efter operation i lænderyggen Information fra fysioterapeuterne I det følgende kan du (i hovedtræk) læse gode råd og vejledninger i forhold til arbejde, fysiske aktiviteter og træning efter en operation i lænderyggen. Dagen efter operationen

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din

Læs mere

Smerter i underlivet. Patientinformation. Vælg farve. Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram. Familiecentret Gynækologisk klinik

Smerter i underlivet. Patientinformation. Vælg farve. Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram. Familiecentret Gynækologisk klinik Patientinformation Smerter i underlivet Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Indtast overskrift Smerter og spændinger

Læs mere

ASTMA POWER INHALATOR UNGE FORSKERE 2016 PETER BJØRN REISBY & VILLADS LECANDA TRAUTNER. 7. klasse Skt Josef Skole, Roskilde

ASTMA POWER INHALATOR UNGE FORSKERE 2016 PETER BJØRN REISBY & VILLADS LECANDA TRAUTNER. 7. klasse Skt Josef Skole, Roskilde UNGE FORSKERE 2016 7. klasse Skt Josef Skole, Roskilde Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Formål SIDE 3 Problemformulering SIDE 3 Fakta og teori bag astma SIDE 3 Hypotese SIDE 5 Resultater SIDE 6 Databehandling

Læs mere

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

SEXLIVET KAN BLIVE GODT IGEN

SEXLIVET KAN BLIVE GODT IGEN Min erfaring er, at langt de fleste kan genoptage sexlivet i en eller anden form, og det øger livskvaliteten. For begge parter i forholdet. Martin Døssing, overlæge, Nordsjællands Hospital, Frederikssund

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger

Læs mere

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser

Læs mere

Gode råd. - til dig med sparsom appetit

Gode råd. - til dig med sparsom appetit Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt

Læs mere

Rygestop. råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest. Denne brochure er ikke bare en række velmenende

Rygestop. råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest. Denne brochure er ikke bare en række velmenende Rygestop Denne brochure er ikke bare en række velmenende råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest kan holde op med at ryge. Og den indeholder viden, som kan hjælpe mere, end du tror. Du har

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren OBS: der ligger to indlægssedler i forlængelse af hinanden med to forskellige fremstillere. Indlægsseddel: Information til brugeren Flixotide inhalationsspray, suspension 50, 125 og 250 mikrogram/dosis

Læs mere

Nedsynkning. Vejledning til dig, der skal opereres for. nedsynkning. Nedsynkning Januar 2012 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling

Nedsynkning. Vejledning til dig, der skal opereres for. nedsynkning. Nedsynkning Januar 2012 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Nedsynkning Vejledning til dig, der skal opereres for nedsynkning Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Vejledning til dig, der skal opereres

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.

Læs mere

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle

Læs mere

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Når hukommelsen svigter Information om Demens Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION?

HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION? HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION? Kontinensstimulation med EMS (Elektrisk Muskel Stimulation) er en terapeutisk, sikker og meget effektiv behandling for inkontinens. Metoden er anbefalet

Læs mere

Behandling med bendamustin

Behandling med bendamustin Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af

Læs mere

Forebyggelse af influenza

Forebyggelse af influenza Forebyggelse af influenza Tilføjet af Ulla Kvintel søndag 19. juli 2009 Sidst opdateret onsdag 12. august 2009 Influenzaen kommer - til efteråret - siger de kloge. Og hvem har så lyst til at tænke på influenza

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier

Læs mere

PEP-fløjte / PEP-maske behandling til børn Forældrevejledning

PEP-fløjte / PEP-maske behandling til børn Forældrevejledning Patientinformation PEP-fløjte / PEP-maske behandling til børn Forældrevejledning Kvalitet døgnet rundt Terapiafdelingen PEP-fløjte / PEP-maske Udleveret til: Dato: Udleveret af: Tlf.: Formålet med behandlingen:

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

Øvelser til kvinder med smerter i underlivet

Øvelser til kvinder med smerter i underlivet Underlivssmerter opleves af et stort antal kvinder. Der kan være flere årsager, men ofte vil musklerne være involverede. Muskelspændinger kan opstå i såvel underlivet som i nakke- og skulderregionen. De

Læs mere

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,

Læs mere