De danske byers udvikling under afindustrialiseringen Befolknings- og erhvervsmæssige aspekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De danske byers udvikling under afindustrialiseringen 1960-2001 - Befolknings- og erhvervsmæssige aspekter"

Transkript

1 De danske byers udvikling under afindustrialiseringen Befolknings- og erhvervsmæssige aspekter Speciale af Sebastian Fogh Nordentoft Studienr Antal enheder: Vejleder: Søren Bitsch Christensen Institut for Historie og Områdestudier Aarhus Universitet Juli

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING s INDLEDENDE DEL s Byen og bysystemet s Byen s Bysystemet s Det nationale bysystem s Klyngeteori og Den kreative klasse s Dansk forskningsoversigt s Metode og kilder s Metode s Kilderne/statistikken s Det danske bysystems udvikling før 1960 s BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I DE DANSKE BYER s Befolkningsudviklingen s Overordnet befolkningsudvikling s Bysystemets rank-size udvikling s Befolkningsudviklingen i byklasser s Regional befolkningsudvikling s Befolknigsudviklingen s Overordnet befolkningsudvikling s Bysystemets rank-size udvikling s Befolkningsudviklingen i byklasser s Regional befolkningsudvikling s Opsamling på befolkningsudviklingen s ERHVERVSUDVIKLINGEN I DE DANSKE BYER s Erhvervsudviklingen s Overordnet erhvervsudvikling s Købstædernes industri- og serviceudvikling s Erhvervsudviklingen fordelt på byklasser s Erhvervsudviklingens regionale fordeling s Erhvervsudviklingen s Overordnet erhvervsudvikling s Købstædernes industri- og serviceudvikling s Erhvervsudviklingen fordelt på byklasser s Erhvervsudviklingens regionale fordeling s Opsamling på erhvervsudviklingen s BAGGRUNDE FOR UDVIKLINGEN s Økonomisk og erhvervsmæssig baggrund s World City Hypothesis s Offentlig vækst og regulering s Mobilitet og stedbundethedens opløsning s KONKLUSION s. 97 1

3 ENGLISH ABSTRACT s. 100 LITTERATUR s. 102 BILAG s. 106 Bilag 1: Overordnet erhvervsfordeling foretaget på baggrund af Danmarks Statistiks definitionsændringer s. 106 Bilag 2: Erhvervsinddeling for industri- og servicesektoren på baggrund af Danmarks Statistiks definitionsændringer s. 107 Bilag 3: Erhvervsudviklingens absolutte og relative fordeling på byklasser s. 109 Bilag 4: Erhvervsudviklingens absolutte og relative regionale fordeling s. 113 Bilag 5: Kort over amtsstrukturen s

4 1. INDLEDNING Danmark kan i dag betragtes som et urbant samfund. Et urbant samfund, der overvejende er udviklet over de sidste 150 til 200 år, i hvilken periode man overordnet har set to grundlæggende urbaniseringstendenser. Først en industrialisering, der forvandlede Danmark fra et agrart samfund til et overvejende urbant og industrielt samfund. Denne proces startede i begyndelsen af 1800-tallet og varede ved op til midten af 1900-tallet. Herefter begyndte en modsatrettet tendens at tage form en afindustrialisering af det danske bysystem. Denne afindustrialisering betød, at industrien i byerne svandt ind, mens servicesektoren voksede, og man så således udviklingen af det, der kaldes den postindustrialiserede by. Det er denne urbane udvikling og dens baggrund, som dette speciale nærmere vil belyse igennem en empirisk undersøgelse af befolknings- og erhvervsudviklingen i det danske bysystem fra cirka 1960 til cirka Specialet tager således udgangspunkt i en undersøgelse af to meget centrale faktorer i forhold til bysystemer: befolknings- og erhvervsudviklingen i systemets byer. Hvad erhvervsudviklingen angår, vil der især blive lagt vægt på udviklingen inden for industrien og servicesektoren, da disse sektorer har været centrale for byernes udvikling i perioden. Kildematerialet betinger endvidere, at hele bysystemet ikke kan inddrages, når der er tale om en undersøgelse af erhvervsudviklingen. Specialet er inddelt i fire dele foruden indledning og konklusion. For det første en indledende del, der indeholder en diskussion og definition af begreberne by og bysystem samt en diskussion af lødigheden i at behandle byer som indgående i nationale bysystemer i en verden, der i den undersøgte periode er blevet mere og mere globalt orienteret. Samtidig vil den teoretiske baggrund for specialet også blive introduceret i den første del, hvor især Saskia Sassens World City Hypothesis vil være central. Desuden vil førstedelen indeholde en forskningsoversigt for området, der vil lede over i metodiske overvejelser om, hvordan selve undersøgelsen skal foretages. Der er desuden flere problematikker tilknyttet undersøgelsens empiriske grundlag, som også vil blive behandlet, og sidst i første del vil den urbane udvikling op til 1960 danne baggrund for udviklingen efter I anden og tredje del vil henholdsvis undersøgelsen af befolkningsudviklingen og erhvervsudviklingen i de danske byer fra 1960 til 2001 blive udført. Konklusionerne fra denne del vil blive ført videre til sidste del, som vil beskæftige sig med baggrunden for den 3

5 belyste udvikling. Her vil der igen blive trukket på de teorier, der blev introduceret i første del af specialet. Specialets problemstilling er hovedsagligt motiveret ud fra et ønske om at belyse en central proces i moderne dansk (by)historie, som tidligere kun i ringe omfang har været behandlet af historikere. Meget af den anvendte litteratur vil således ikke kun være skrevet af historikere, men også i vid udstrækning af økonomer og geografer, som er de faggrupper, der indtil nu har beskæftiget sig mest indgående med udviklingen af de danske byer under afindustrialiseringen. 2. INDLEDENDE DEL 2.1. BYEN OG BYSYSTEMET Som beskrevet ovenfor vil dette speciale omhandle det danske bysystem. Dette udtryk det danske bysystem rejser tre grundlæggende spørgsmål, som vil blive behandlet i de følgende afsnit. For det første: hvad er en by? For det andet: hvad er et bysystem? Og for det tredje: giver det mening at tale om et dansk bysystem i en verden, der i løbet af den undersøgte periode er blevet mere og mere globaliseret? Jeg vil derfor starte med at finde frem til en brugbar definition af en by og et bysystem, som derefter vil lede over i en teoretisk diskussion af lødigheden i at behandle bysystemer ud fra et nationalt perspektiv. Således skal denne del også ses som en introduktion til de væsentligste teoridannelser, som vil blive diskuteret i den sidste del af specialet Byen Inden for urban forskning er byen blevet defineret af mange og på mange forskellige måder. En af de mest udbredte og diskuterede definitioner er sociologen Louis Wirths, som han fremkom med i 1938 i artiklen Urbanism as a Way of Life, hvor han gav følgende definition: For social purposes a city may be defined as a relatively large, dense, and permanent settlement of socially heterogeneous individuals. 1 Som Wirth selv pointerer, er dette en sociologisk definition af byen. Da dette speciale ikke så meget tager udgangspunkt i de sociologiske aspekter af 1 Wirth (1938) s. 8 4

6 byen som de økonomiske, vil jeg tage udgangspunkt i en anden definition af byen: den fysisk statistiske. Denne definition af byen er en fællesnordisk statistisk måde at anskue byen på, som blev taget i brug i Danmark i 1960 og som stadig er gældende inden for Danmarks Statistik. Den siger, at en by består af et sammenhængende bebygget areal med mindst 200 indbyggere. Sammenhængende betyder her, at der ikke må være mere end 200 meter mellem bygningerne, og at disse ikke må være offentlige eller industrielle anlæg. 2 Denne definition ser ikke byen som en lokalitet, der indeholder bestemte former for funktioner, og byen er således ikke funktionelt afgrænset i forhold til det omgivende land. Her adskiller den fysiske definition sig kraftigt fra bl.a. den definition af byen, som Paul Hohenberg og Lynn Hollen Lees argumenterer for i deres værk Making of Urban Europe Deres definition er funktionel, idet de går ud fra, at byer er sizeable settlements of people most of whom do not grow food. 3 Byen defineres altså i modsætning til landet, hvor man fremavler et overskud af mad, som bybefolkningen kan ernæres af, idet de ikke selv producerer mad. Grunden til, at denne definition af byen ikke er valgt i denne sammenhæng, er, at det funktionelle skel mellem land og by i den behandlede periode blev meget sløret. Dette er især sket, fordi megen industri er flyttet ud i landdistrikterne, og fordi den store udvikling i pendling har medført, at mange, der bedriver byerhverv, nu sagtens kan bo på landet. Før 1960 benyttede man sig rent statistisk af det administrative bybegreb, hvor alt hvad der ikke var købstæder, handelspladser eller ladepladser ikke var by. Der var altså klare administrative grænser for byerne. Dette begreb blev benyttet op til 1901, men allerede fra næringsfriheden i 1857 var begrebet blevet noget forældet, da der begyndte at skyde bymæssige bebyggelser op i landdistrikterne (de såkaldte stationsbyer eller rurale byer). Definitionen blev derfor udvidet til også at omfatte disse bymæssige bebyggelser i 1901, og i 1911 blev også begrebet forstæder indlemmet. 4 Fra 1960 gik man væk fra den administrative definition af byen, fordi det simpelthen var forældet, da der var skudt en masse byer op uden for de gamle administrative grænser. Den væsentligste grund til at tage udgangspunkt i den fysiske statistiske definition af byen er således, at det er denne definition, der er blevet benyttet i den statistik, der ligger til grund for specialet, da den benyttede statistik stammer fra Danmarks Statistik. Rent praktisk er denne definition dog 2 Matthiessen (1985B) s. 18f. 3 Hohenberg & Lees (1985) s Christensen (2006) s. 14 5

7 gennemgående ikke mulig at benytte, da Danmarks Statistik efter 1976 ikke har udgivet erhvervsdata fordelt på bymæssige bebyggelser. Derfor er en mere pragmatisk tilgang nødvendig i selve arbejdet med at udlede erhvervsfordelinger for de forskellige byer. Dette vil jeg komme tilbage til i afsnittet om kilderne til undersøgelsen Bysystemet At byer er i kontakt med hinanden og ikke kun med deres respektive oplande, er en åbenlys sandhed. Det er disse gensidige forbindelser og indbyrdes interaktioner mellem et vist antal byer, der skaber et system af byer. Således definerer Christian Wichmann Matthiessen i sin afhandling Danske byers vækst et bysystem som omfattende et antal gensidigt afhængige enheder. Det består af byer, der har forskellige karakteristika, og som er rumligt fordelt i et bymønster 5. Samme brede definition går igen i den definition af bysystemer, man brugte i projektet Urban Systems and Urban Networking in the Baltic Sea Region 6. Her anvendte man definitionen: The Urban System is a set of interdependent urban places comprising a region or nation. 7 Den eneste forskel fra Matthiessen er, at man her inddrager nationalstaten som en faktor, hvilket vil blive belyst neden for. Definitionerne er som sagt meget brede, da praktisk talt alle urbane steder i et økonomisk udviklet og industrialiseret land som Danmark kan lægges ind under denne definition. Det vil sige, at byer ned til 200 indbyggere, der som sagt er Danmarks Statistiks nederste grænse for bybebyggelse, hører med i denne definition. At lave en detaljeret undersøgelse af samtlige danske byers erhvervs- og befolkningsudvikling ligger uden for dette speciales rækkevidde, da kildegrundlaget ville blive alt for stort. Det betyder ikke, at alle byerne ikke vil blive inddraget i en overordnet sammenhæng, men hvad de mere detaljerede undersøgelser angår, må der ske en indsnævring. Kildemæssigt er det oplagt at udvælge de byer, der før kommunalreformen af 1970 havde status som købstæder, da disse rent statistisk er blevet behandlet på nogenlunde samme måde i hele perioden. At udvælge disse gamle købstæder betyder endvidere, at man får fat i den ældste og mest centrale del af det danske bysystem, hvilket vil blive uddybet senere (i afsnittet om det danske bysystem op til 1960). 5 Matthiessen (1985B) s. 2 6 Urban Systems and Urban Networking in the Baltic Sea Region var et urbant forskningssamarbejde mellem landene ved Østersøen med henblik på at fremme samarbejde og integration i regionen. 7 Nielsen (2000) s. 53 6

8 To teorier, der har været centrale for forståelsen og udforskningen af bysystemer, er centralstedsteorien og netværksteorien. Den ældste af de to teorier, centralstedsteorien, blev udviklet af geografen Walter Christaller, som fremlagde den i sit hovedværk Die Zentralen Orte in Süddeutschland i Med denne teori har Christaller forsøgt at finde og definere nogle principper, der kan forklare byers lokalisering og størrelse. Det vigtigste punkt i denne teori er, at byer fungerer som centre (centralsteder) for deres opland, da deres eksistens er betinget af, at de er tilgængelige steder for oplandets produktion. Men dertil kommer, at større og økonomisk mere differentierede byer også er centralsteder for mindre byer. Hvis et centralsted kan sælge en vare eller service, som de omkringliggende byer ikke kan sælge, vil dette sted stige i byhierarkiet, fordi det vil opnå at være centralsted for et større opland og flere andre byer. Et højere rangerende centralsted vil således altid udbyde flere serviceydelser og varer og have flere funktioner end et lavere rangerende centralsted. Christaller mente, at byerne derfor lå spredt efter faste geografiske regler med én større by i midten af et vist antal mindre byer. 8 Netværksteorien er udformet af historikerne Paul M. Hohenberg og Lynn Hollen Lees i deres værk The Making of Urban Europe fra De tager udgangspunkt i centralstedsteorien, men ved at fremføre og diskutere deres kritik af en del punkter i Christallers teori udformer de to forskere deres egen teori. Et centralt kritikpunkt er, at Christaller bygger sin teori på antagelser, som ikke kan findes i den virkelige verden. Centralstedsteorien kan ikke bruges til at sige noget om byers geografiske spredning og konstruerer derfor kun en idealiseret version af bybebyggelse. I virkeligheden vil man kunne se, hvorledes geografiske forhold (bjergkæder, floder osv.), forskellig befolkningstæthed og ulige lønninger har indflydelse på bebyggelsesmønstre. Endvidere ser man mange store byer, som ikke er geografiske centre for deres opland; tværtimod kan man konstatere, at mange store handelsbyer ligger placeret ved kysten og/eller op langs store floder. 9 I stedet for at se byernes forhold som et stramt hierarki af byer ser Hohenberg og Lees snarere et fleksibelt netværk, hvor byer og bysystemer har forbindelser på kryds og tværs. Byerne er altså punkter i et netværk, som er inddelt i kerne- og periferiområder. Hvor udviklingen ifølge centralstedsteorien kommer nede fra en basis, kommer udviklingen ifølge netværksteorien fra en kerne. I disse netværk fungerer byerne 8 Nordentoft (2006) s Hohenberg & Lees (1985) s. 50 og 60 7

9 bl.a. som centre, knudepunkter, udposter og skiftesteder. Større byer fungerer endvidere som åbninger til det større netværk for mindre byer, der ligger i de større byers regionale bagland. 10 Hohenberg og Lees affærdiger dog ikke helt Christallers teori, idet de mener, at de to modeller er komplementære. Således kan man ifølge netværksteorien godt genfinde funktionshierarkier imellem byer samtidig med, at der foregår en netværkshandel og - forbindelser på kryds og tværs af disse hierarkier. Dette er hvad de kalder dual model, hvor en by kan indgå i begge systemer, men også ændre dens tilknytning over tid. 11 Da jeg i et tidligere arbejde har konkluderet, at Centralstedsteorien ikke kan stå alene i beskrivelsen af et bysystem i det postindustrialiserede Danmark. 12, er det nærmere den netværksteoretiske blanding af hierarki og netværk, der vil blive benyttet i dette speciale den såkaldte dual model. Denne tilgang anser Peter J. Taylor i sit værk World City Network fra 2004 imidlertid som problematisk, idet han netop kritiserer den forudgående litteratur for at konstruere en hierarkisk tilgang til bysystemer. Problemet er ifølge Taylor, at byer ikke kan kontrollere eller kontrolleres af andre byer, og at der derfor slet ikke findes byhierarkier. Min brug af størrelseshierarkier i undersøgelsen skal dog heller ikke ses som et udtryk for kontrol i systemet, men nærmere som en praktisk måde til at beskrive det danske bysystem. En tredje udbredt måde til at beskrive bysystemer har i mange år været ranksize teorien, hvis lovmæssigheder blev udviklet af George Kingsley Zipf i Denne metode kan benyttes sammen med netværks- og centralstedsteorien til at beskrive et givent bysystem. Et rank-size diagram produceres ved at afgrænse et system af byer (normalt et nationalt system), for derefter at ordne byerne efter størrelse, og til sidst sætte dem ind i et dobbelt logaritmisk diagram efter rang og størrelse. Ifølge Zipf skulle et ideelt bysystem i dette diagram have en ret linje med en 45 hældning. 13 Det betyder, at den by, der rangerer som nummer to i systemet, ideelt set skulle være halvt så stor som den by, der rangerer som nummer ét, og så videre ned efter. Hvis et bysystems rank-size kurve ikke lever op til denne teori, men i stedet er konkav eller konveks anses bysystemet som et primat-system med én eller få dominerende byer. Dette skulle være et tegn på mindre økonomisk og politisk integrerede bysystemer. 14 Som Matthiessen (1985) pointerer, er forudsætningen for ranksize teorien imidlertid ubegrundet, da der ikke er nogen, der endnu har kunnet vise, at 10 Hohenberg & Lees (1985) s. 62f. 11 Ibid. s. 5f. 12 Nordentoft (2006) s Matthiessen (1985B) s Nilsson (2008) s. 1 8

10 bysystemer udvikler sig mod en ideel størrelsessammensætning. På den anden side bliver rank-size teorien brugt af mange 15 til at beskrive et bysystems sammensætning og udvikling, hvilket den også vil blive i dette speciale Det nationale bysystem I 1980 erne opstod der en ny retning inden for urbane studier, som hurtigt blev meget udbredt. Denne retning brød med den tidligere opfattelse af byer som indgående i nationale systemer og indførte i stedet for ideen om et mere overordnet globalt bysystem/-netværk. Især John Friedmanns The World City Hypothesis 16 fra 1986 og Saskia Sassens The Global City 17 fra 1991, blev centrale værker. Det centrale i disse teser er, at nogle bestemte økonomiske funktioner, som er nødvendige for den globale økonomi, er koncentrerede i visse store byer, som er blevet centrale og strategiske steder for kontrollen af det nye globale økonomiske system. I stedet for at fokusere på nationale bysystemer som den centrale problemstilling flyttede forskningen sit fokus et niveau op, og man begyndte at koncentrere sig om globale og transnationale systemer eller netværk af byer. Inden for denne retning ser man også en vis inspiration fra netværksteorien, hvorfra mange begreber såsom, knudepunkter, hinterland og udvekslingssteder går igen. Af de to centrale teoretikere er det især Saskia Sassen, der har videreudviklet verdensbyteorien. I sit værk Cities in a World Economy fra 2006 har hun senest behandlet tesen om byers placering og betydning i og for den globale økonomi. Hun påpeger, at man ser to tendenser i udviklingen af de urbane steder. På den ene side, ser man industri og kontorer, der flytter væk fra byen i stor stil, for at placere sig i lavtlønsområder uden for byerne. Dette er muligt pga. den telekommunikations- og informationsmæssige revolution, der har fundet sted de sidste to-tre årtier. Det er således blevet muligt for firmaer at have kontakt med medarbejderne lige meget, hvor i verden de befinder sig. Dette er dog kun den ene side af udviklingen. På den anden side ser man en voksende koncentration af en lang række specialiserede servicefunktioner i de store byers centre og en vækst i lavtlønsarbejde og i lav-profit-sektorerne selvsamme steder, da de ansatte i de specialiserede servicefirmaer har brug for aktiviteter som transport, børnepasning, rengøring etc.. Storbyerne er altså blevet mere og mere centrale for den globale økonomi samtidig med, at man ser en 15 Bl.a. bruges den af selvsamme Matthiessen (1985B), Sassen (2006) og Nilsson (2008) 16 Friedmann (1986) 17 Sassen (1991) 9

11 stigende tendens til afindustrialisering af bykernerne. Det Sassen vil anskueliggøre med sit værk, er at forklare, hvordan og hvorfor disse to modsatrettede udviklinger foregår på samme tid. Inden for denne relativt nye gren af urban forskning er der et centralt punkt, der ikke er enighed om: nationalstatens betydning for bysystemer og -netværk. Da dette speciale, som beskrevet i indledningen, har et nationalt bysystem som ramme og definerer et bysystem ud fra dets nationale tilhørsforhold, er det derfor grundlæggende, at inddrage dette i den teoretiske diskussion. De to teoretikere, der i sammenhæng med dette speciale er centrale, er således uenige om nationalstatens rolle i forhold til bysystemer. Den første er Saskia Sassen, som anses for den egentlige udvikler af World City Hypothesis. Hun mener ikke, at alle byer er en del af de nye transnationale bysystemer, der er udviklet siden begyndelsen af 1980 erne. De fleste byer er nærmere en del af et nationalt bysystem og eksisterer inden for denne nationale ramme. Således skelner Sassen også mellem primate og balancerede nationale bysystemer (jf. rank-size teorien ovenfor). 18 Den anden er Peter J. Taylor, som argumenterer for, at der ikke er nogen byer, der ikke er globale på en eller anden måde, og at opfattelsen af nationale bysystemer er en myte, da der til alle tider har eksisteret en verdensøkonomi, der er bygget op om internationale og transnationale økonomiske processer. 19 Derfor er der ikke nogle byer (primatbyer eller deres bagland), der er helt nationale i deres relation til et givent bysystem, da byers interne relationer aldrig respekterer landegrænser. En by vil altid have en eller anden form for international eller transnational forbindelse, om det så er igennem flere mellemled. Taylor mener dog, at nationalstaterne har en vis betydning for netværket af byer han udpeger dem som den ene af de fire aktører, der har skabt netværket - men de er ikke de centrale aktører. Det er derimod byer og byregioner eller nærmere de store servicefirmaer, der opererer i disse byer/regioner. I de afsluttende kapitler af sit værk argumenterer Taylor således for, at byer har muligheden for at blive den nye måde, hvorpå vi opfatter verden geografisk. Mens vi nu har et klart mentalt billede af verden som bestående af nationalstater, vil vi i fremtiden se verden som bestående af en række byer, der er forbundet i et globalt netværk (globaliseringen er således ifølge Taylor en metageografisk transition) Sassen (2006) s. 45f. 19 Taylor (2004) s. 190f. 20 Ibid s

12 En af grundene til, at Taylor ser alle byer som indlejret i det globale netværk, er den empiriske ramme, han opstiller om sin undersøgelse. Her undersøger han forbindelserne mellem de globale byer ved at se på store globale servicefirmaers kontornetværk, da han som sagt ser disse servicefirmaer som de centrale aktører i byernes økonomi og derfor også i verdensøkonomien (her er han meget inspireret af Sassen). 21 Således er der mange sider af byernes erhvervsliv og eksterne forbindelser, som han ikke får med, bl.a. den store offentlige sektor, som ikke mindst i en europæisk og dansk sammenhæng er vigtig. I antologien Cities of Europe: Changing Contexts, Local Arrangements, and the Challenge to Urban Cohersion finder Yuri Kazepov 22 netop frem til, at det specielle ved de europæiske byer er the regulatory heritage and current policy apparatus within which these cities function. 23 Den politiske baggrund såvel som den politiske ramme, som de europæiske byer eksisterer i, er altså ifølge Kazepov meget centraliseret og det, der adskiller de europæiske byer fra byer i andre dele af verden (især byer i USA, som der hovedsagligt sammenlignes med). Her kommer vi ind på et punkt, hvor teorien om globale byer, som den kommer til udtryk igennem Taylor og til dels Sassen, er blevet kritiseret fra flere sider. Teorien skelner ikke mellem byerne og deres nationale og lokale variationer og kulturelle og politiske forskelle men behandler byerne på den samme universelle baggrund. 24 Kazepov mener, at dette er en mangel og bringer begrebet the nested city ind i diskussionen, hvilket skal forstås på den måde, at alle byer er indlejret i sociale, institutionelle og økonomiske kontekster: The Nation-state and regions are contexts for the city, just as the past is a context for the present. 25 En lignende kritik kommer fra Camilla Elmhorn, der i sin doktorafhandling Brussels A Reflexive World City 26 inddrager Michael Storpers teori om refleksive byer (reflexive cities) 27, da hun ikke mener, at tesen om de globale byer i sig selv er tilstrækkelig til at forstå og forklare Bruxelles udvikling de sidste årtier, hvilket er målet med hendes disputats. Hun inddrager netop Storpers teori for at få et mere lokalt perspektiv med ind i undersøgelsen af byens udvikling, fordi et centralt element i Storpers teori om refleksive økonomier netop er, at globale firmaer lokaliserer sig i en given by på grund af dens 21 Taylor (2004) s. 24f. 22 Kazepov (2005) 23 Ibid. s. xviii 24 Häussermann & Haila (2005) s Kazepov (2005) s Se Elmhorn (2001) 27 Storper (1997) s

13 territorially specific assets, som disse firmaer kan tappe af. Disse assets kan bl.a. være en bestemt form for uddannet arbejdskraft, teknologi eller information. 28 Ligesom Kazepov er det således centralt for Storper, at man også ser en by i forhold til dens lokalitet i en regional og national sammenhæng. Både Storper og Kazepov læner sig således op ad af både klyngeteorien og teorien om den kreative klasse, som vil blive behandlet længere fremme. Mange forskere er således enige om, at det i den globaliserede verden stadig ikke er muligt at komme uden om nationalstaten og dens institutioner, når man undersøger byer og deres relationer til omverdenen. På den anden side må det siges, at bysystemer ikke eksisterer (og aldrig har eksisteret) fuldstændig isoleret fra den omgivende verden men selvfølgelig har forbindelse uden for dets nationale grænser. Som Matthiessen også pointerer, påvirkes et bysystem ikke kun af forbindelsen mellem systemets byer men også af hændelser uden for systemet. 29 Dette har især været gældende for den her behandlede periode, hvilket man også har fået øjnene op for rent politisk fra nationalstatens side. Det ser man i form af Landsplanredegørelserne, der angiver den overordnede planpolitik i Danmark. En sådan udkom første gang i 1975 og efterfølgende i 1980, 1984, 1989, 1992, 1997 og Op til slutningen af 1980 erne var det centrale i disse redegørelser, at man fra regeringernes side ønskede en ligevægt i hele landet i forhold til adgangen til arbejdsmarked og service. Således blev provinsen overordnet prioriteret over Hovedstaden. 30 Fra redegørelsen i 1989 og frem flyttede man imidlertid fokus fra rent nationale spørgsmål til en mere international diskurs. Man gik således over til at anskue den urbane og regionale udvikling i Danmark i et mere internationalt perspektiv, hvor den internationale konkurrenceevne mellem byerne var i centrum. Lighedstanken kom således i baggrunden, og med landsplanredegørelsen fra 1992 begyndte man i stedet at fokusere på, at den nationale og lokale udviklingspolitik skulle have forskelligt indhold, som var tilpasset til den enkelte byregion, så byerne bedre kunne konkurrere på europæisk og globalt plan. De største byer skulle således udnytte deres muligheder i konkurrencen med andre byer, mens de mellemstore og mindre byer skulle udvikle deres specialer enten inden for industri eller turisme. 31 Et godt eksempel på dette er satsningen på Ørestaden ved København, hvilket også er et transnationalt urbant projekt, idet udviklingen sker i tæt samarbejde med Malmø, 28 Elmhorn (2001) s Matthiessen (1985B) s Andersen (2006) s Ibid. s

14 og således også viser bysystemets grænseoverskridende karakter. Denne politik blev videreført op til landsplanredegørelsen fra 2000 og viser, at den planlægning, der forekom fra offentlig side også sigtede mod et mere internationalt bysystem. Som det fremgår ovenfor, er det relevant og nødvendigt at inddrage nationalstaten som faktor, når man undersøger byer og deres udvikling og relationer til omverdenen, da nationalstaten har betydning for byernes udvikling. Når man på den anden side vil lave en analyse af et bysystems overordnede udvikling, giver det i (i hvert fald en del af) den behandlede periode ikke meget mening at tale om et nationalt bysystem, da byerne i højere og højere grad bliver del af et globalt bysystem, som det Peter J. Taylor plæderer for. Når jeg i dette speciale alligevel har valgt en national tilgang til det danske bysystem, bunder det i en blanding af emneafgrænsning og kildesituation. Afgrænsningsmæssigt er spørgsmålet, hvor man i dette globale netværk af byer skal sætte grænsen for en undersøgelse. Som eksemplet med Ørestaden viser, ville det være relevant at inddrage Malmøs udvikling, når man undersøger udviklingen i Danmark, og for andre dele af landet ville også Hamborg og London være relevante, og sådan kunne man fortsætte. Når jeg således har valgt at holde min undersøgelse indenfor den danske stats grænser, bunder det i kildesituationen. Igennem Danmarks Statistik har man et let tilgængeligt og nogenlunde ensartet materiale for hele perioden, mens det ville blive kildemæssigt uoverskueligt og meget svært sammenligneligt, hvis man skulle inddrage materiale fra mange forskellige lande. Dette betyder dog ikke, at den danske udvikling ikke vil blive sat ind i en større global sammenhæng, og til dette formål inddrages netop Saskia Sassens verdensbyteori. At det er Sassens opfattelse af verdensbynetværket, der benyttes, og ikke Peter Taylors, bunder i, at jeg med baggrund i kildematerialet har en national tilgang til undersøgelsen, og med baggrund i netværksteoriens dual model benytter mig af en mere hierarkisk tilgang til bysystemer end Peter Taylor Klyngeteorier og den kreative klasse I dette afsnit vil yderligere to teorier om bysystemers sammensætning og udvikling blive introduceret, idet de vil blive inddraget i den sidste del af specialet. Jeg har allerede nævnt dem kort, idet flere forskere læner sig op ad disse to teorier i deres arbejde. Den ene af disse teorier omhandler klynger, der i sin traditionelle form er grupper af virksomheder inden for den samme industri, der er kraftigt repræsenteret i et bestemt område. Begrebet klynge blev først brugt af økonomen Michael Porter i 1990, hvor han lagde vægt på, at 13

15 virksomheder, der producerer de samme produkter og er koncentreret på et mindre område, igennem konkurrence og samarbejde forøger deres konkurrenceevne. 32 Et eksempel på dette findes omkring Herning, hvor der traditionelt har været en meget stor tekstilindustri. Den tætte geografiske beliggenhed er en fordel på fire måder: For det første fordi det øger samhandel og samarbejde mellem beslægtede virksomheder. For det andet fordi vidensudveksling bliver lettere og mere udbredt. For det tredje fordi det fælles arbejdsmarked, som virksomhederne benytter, samler et større udbud af personer med specialiseret viden inden for et bestemt felt, og for det fjerde fordi den infrastrukturelle og servicemæssige forsyning bliver lettet ved geografisk koncentration. 33 En femte fordel, som Michael Storper bl.a. henviser til med sin teori er de kulturhistoriske traditioner, der ligger i et område, som fx iværksætterkultur, innovation, åbenhed og samarbejdsevne. Denne sidste fordel finder Sven Illeris desuden har været meget central for udviklingen af tekstilklyngen omkring Herning. 34 Teorien om den kreative klasse blev udviklet af Richard Florida i værket The Rise of the Creative Class fra Den kreative klasse er ifølge Florida den del af arbejdsstyrken, der udvikler og tænker nyt, hvad enten det er kunstnerisk, teknisk eller socialt, dvs. bl.a. designere, musikere, ingeniører, forskere, ledere og iværksættere, der alle er innovative inden for deres felter og bliver betalt for netop at tænke nyt. Denne innovative klasse har stor betydning, fordi den skaber den konkurrenceevne, erhvervslivet har brug for, og derfor har den en afgørende rolle for økonomisk vækst og især for lokaliseringen af denne vækst. At have en så stor og kreativ klasse som muligt, er således centralt for en bys eller regions udvikling. 35 Florida beskriver en sådan kreativ by/region ud fra tre T er: Talent (er så vigtigt for virksomheder, at de flytter derhen, hvor talentmassen den kreative klasse - ønsker at være), Tolerance (den kreative klasse tiltrækkes af et åbent, tolerant og kulturelt miljø) og Teknologisk udvikling (den kreative klasses dynamik er især gældende for virksomheder med et højt teknologisk niveau, og den har derfor stor betydning for den teknologiske udvikling). Det er således de byer og regioner, der kan tiltrække den kreative klasse, der vil vinde i den globale konkurrence om arbejdskraft og vækst. 36 Således omhandler både klyngeteorien og teorien om den kreative klasse 32 Illeris (2007) s Ibid. s Ibid. s Andersen (2007) s Andersen (2007) s. 6 14

16 spørgsmålet om, hvorfor visse geografiske områder (såsom byer) skaber større økonomisk vækst end andre DANSK FORSKNINGSOVERSIGT Dette afsnit vil først historiografisk undersøge, hvordan det danske bysystem og urbaniseringsprocessen i Danmark er blevet behandlet i den byhistoriske forskning, for derefter at se nærmere på de værker, der har behandlet det danske bysystem inden for den samme kronologiske ramme som dette speciale. Da Ole Degn i 1978 skrev bogen Urbanisering og industrialisering En forskningsoversigt, var et af de centrale punkter i gennemgangen af den danske byhistoriske forskning, at Større samlede fremstillinger af byudviklingen og byernes forhold, som de kendes fra udlandet, savnes helt i den danske byforskning. 37 Det der var blevet produceret var i høj grad monografier over de forskellige byer, og især med fokus på de gamle købstæder. I en artikel fra 2002 gentog Degn disse kritikpunkter, da han stadig ikke mente, at der var kommet nok fokus på den overordnede byudvikling og urbanisering. 38 Senest er kritikken af den byhistoriske forskning blev taget op af Peter Henningsen i artiklen Plads til dem alle fra Han argumenterer i sin artikel for, at der i Danmark faktisk mangler en tradition for komparativ byhistorie, men at man er kommet et stort skridt videre med oprettelsen af Dansk Center for Byhistorie i Mette Ladegaard Thøgersen kommer i sin Ph.d. Landdistrikternes Urbanisering fra 2007 frem til samme konklusion, idet hun skriver: Produktionen af dansk byhistorie har således primært været monografisk indrettet med fokus på købstaden, mens komparative og tværfaglige studier af byer og bysystemer har været få. 40 Dette er også til dels tilfældet, når man ser på den historiske forskning, der er blevet produceret om den danske urbaniseringsproces i anden halvdel af det 20. århundrede. Kendetegnende for denne litteratur er, at den ikke er produceret af historikere, men i højere grad af geografer og økonomer. Fra offentlig side er der også udkommet flere rapporter om bysystemet igennem årene, som grundlag for at 37 Degn (1978) s Degn (2002) s Henningsen (2007) s. 83ff. 40 Thøgersen (2007) s

17 kunne sige noget om by- og regionsudvikling. Disse vil også blive omtalt i det nedenstående. Helt centralt for dette speciale står geografen Christian Wichmann Matthiessens undersøgelse af de danske byers udvikling fra i afhandlingen Danske byers vækst fra 1985, der er suppleret med udgivelsen Danske byers folketal, som indeholder det statistiske materiale, der ligger til grund for hans undersøgelse. Det lange tidsrum, som Matthiessen behandler, inddeler han i tre underperioder ud fra det statistiske materiales sammensætning: , og I henholdsvis 1901 og 1960 ændrede den statistiske definition af byen sig, og derfor er sammenligninger på tværs af disse årstal svær. Perioden fra , som i denne sammenhæng er mest interessant, betegner Matthiessen med overskriften Suburbanisering. Det centrale i perioden er således, at der kommer et nyt niveau til i det danske bysystem, idet forstæder vokser frem omkring langt de fleste større byer. Disse forstæders vækst sker på bekostning af de større byers, hvis folketal er enten stagnerende eller faldende på trods af, at den generelle byvækst aldrig tidligere har været større. 41 Til at beskrive bysystemets udvikling og urbaniseringsprocessen benytter Matthiessen sig af flere metoder. Selvom om han undsiger sig rank-size lovens teoretiske grundlag, mener han ikke, at der er noget problem i at bruge den til at beskrive bysystemet på et givent tidspunkt, hvilket han gør i hver af sine tre perioder. 42 Udover rank-size diagrammer benytter han et væld af vækstprofiler og ikke mindst kort over byernes størrelse, vækst og erhvervsstruktur til at beskrive byvækstens udbredelsesmønstre. Inspireret af Matthiessen, vil flere af disse metoder blive benyttet i undersøgelsen af befolknings- og erhvervsudviklingen neden for, hvilket jeg vil komme tilbage til i metodeafsnittet. Et problem ved Matthiessens afhandling pointeres af Thøgersen (2007), som påpeger, at Matthiessen ikke holder sig til den bydefinition, han selv opstiller. Han benytter sig af den statistisk fysiske, men holder sig ikke til den i sin undersøgelse før 1960, idet han bruger den officielle statistik, der indtil 1960 benyttede en anden bydefinition (jf. s. 2 ovenfor). 43 Denne problematik er dog ikke relevant for dette speciale, idet jeg her 41 Matthiessen (1985B) s. 77ff. 42 Ibid. s Thøgersen (2007) s. 13f. 16

18 hovedsageligt vil inddrage de dele af Matthiessens afhandling, der omhandler tiden efter I forbindelse med det nævnte projekt om Urban Systems and Urban Networking in the Baltic Sea Region, blev der udfærdiget en rapport om det danske bysystem The Danish Urban System af geografen Bue Nielsen i I denne rapport bliver det danske bysystem beskrevet, som det fremstod i slutningen af 1990erne ud fra den definition af et bysystem, som er beskrevet ovenfor. Rapporten er opdelt i to: dels en generel analyse af det danske bysystem og dets udvikling op til slutningen af 1990erne, og dels en gennemgang af de store og betydningsfulde byer, som behandles for sig, idet disse byer anses for at have flest forbindelser til resten af Østersøregionen, som er det overordnede projekts geografiske ramme. Til undersøgelsen af bysystemet inddrager Bue Nielsen flere forskellige faktorer; geografisk fordeling af byerne, rank-size, klasser af byer, funktionshierarkier, offentlig byplanlægning samt transport og infrastruktur. Han trækker således på både netværksteorien og centralstedsteorien på flere punkter. Selvom et af formålene med det overordnede projekt er at skabe samarbejde og integration i Østersøområdet, er der dog ikke meget i rapporten, der omhandler det danske bysystems forbindelser til Østersøområdet eller den øvrige omverden. Rapporten er således hovedsagligt en beskrivelse af det danske bysystem i slutningen af 1990erne. Denne rapport om det danske bysystem ligger desuden til grund for Bue Nielsens artikel Det danske bysystem i antologien Den moderne by fra I artiklen er fokus dog noget mere på udvikling end på en beskrivelse af bysystemet på et givet tidspunkt. Gennemgående benytter Nielsen sig imidlertid af de samme metoder, som i rapporten fra 2000, så begge værker vil blive inddraget senere. Den moderne by er som sagt en antologi og indeholder artikler med forskellige tematiske tilgange til begrebet den moderne by. I denne sammenhæng er det (udover Bue Nielsens artikel) især en af artiklerne, der har interesse for dette speciale - Søren Bitsch Christensen og Mette Ladegaard Thøgersens oversigtsartikel Bysystem og urbanisme ca historie og historiografi, som tager flere af de problemstillinger op, der bliver diskuteret i dette speciale, bl.a. spørgsmålet om en definition af byen og bysystemer. I artiklen skelner forfatterne overordnet mellem to begreber: bysystem og urbanisme. Hvor bysystemet 44 Nielsen (2006) 17

19 henviser til byernes udvikling, deres størrelse og funktion, henviser urbanisme til livet i byerne hvad man også kan kalde byernes sociale udvikling. 45 Med henvisning til denne skelnen er det således bysystemet der vil blive undersøgt i dette speciale, mens urbanismebegrebet vil blive inddraget i meget begrænset omfang. Forfatterne går videre med en oversigtspræget beskrivelse af de danske byers udvikling fra cirka 1840 til 1960 med udgangspunkt i årene 1840, 1901 og Perioden efter 1960 behandles også i oversigtsform og tager udgangspunkt i de samme faktorer som Søren Bitsch Christensens artikel Bykonkurrence og byidentitet: Danmark fra Her starter Christensen med at udpege tre lokaliseringsfaktorer, der udgør et bysystem lokaliseringen af befolkningen, arbejdspladserne samt den offentlige og private service. Disse faktorer identificerer han som gældende for både den merkantile, industrielle og postindustrialiserede by. Artiklens udgangspunkt er således, om forskningen udover disse tre faktorer har kunnet identificere andre og/eller nye sammensætninger af disse lokaliseringsfaktorer i det post-industrialiserede danske bysystem. For at undersøge dette inddrager Christensen den nyere forskning på området (blandt andre Matthiessen (1985), Bue (2000) og Christoffersen (2003)). Således inddeles perioden fra 1960 til 2000 i to perioder. En fra ca til 1980, der, inspireret af Matthiessen (1985), karakteriseres som decentraliserende og med forstædernes udvikling som det nye element i bysystemet. Den anden periode fra ca til 2000 beskrives som kendetegnet ved fortsat urbanisering og en øget tendens til koncentration mod de store byer. Christensen konkluderer desuden, at man i forskningen har fundet frem til, at der er sket forandringer i betydningen af de tre lokaliseringsfaktorer i perioden. Den historiske stedbundethed er til dels blevet opløst, idet der i perioden er sket et opbrud i sammenhængen mellem arbejdsplads, hjemmet og indkøb. Samtidig har man fra offentlig side arbejdet hen mod at harmonisere den offentlige service, så den ideelt skulle være lige tilgængelig for alle. Disse nye udviklingstræk, som Christensen identificerer, vil blive inddraget i diskussionen i sidste del af specialet. Her skal også nævnes Mette Ladegaard Thøgersens Ph.d. afhandling fra 2007 Landdistrikternes urbanisering - En analyse af de rurale byers opståen, udvikling og karakteristika ca Selvom Thøgersens undersøgelse ikke ligger inden for den samme kronologiske ramme som dette speciale, er den dog på flere måder relevant i denne sammenhæng, da hun undersøger udviklingen i store dele af det danske bysystem i 45 Christensen (2006) s

20 perioden Centralt for hendes undersøgelse er ligesom i dette speciale netværksteoriens dobbelt model, og hun benytter sig også af rank-size teorien i sin beskrivelse af udviklingen af de rurale byer i det danske bysystem. Da specialet her især er interesseret i den afindustrialiseringsproces, der er foregået i den behandlede periode, er undersøgelsen af den erhvervsmæssige side af bysystemets udvikling central. Et værk der har beskæftiget sig med denne side af udviklingen er geografen Sven Illeris Hernings Erhvervshistorie fra Som det tydeligt fremgår af titlen, behandler Illeris ikke udviklingen på samme niveau som dette speciale, idet hans undersøgelse er koncentreret om en enkelt by - Herning. Alligevel er Illeris værk brugbart i denne sammenhæng, da han sammenligner Hernings udvikling med resten af landets og 24 andre mellemstore byers udvikling i perioden, så der kommer en komparativ vinkel ind i undersøgelsen. 47 Desuden arbejder Illeris med flere generelle årsagssammenhænge, der også er relevante i forbindelse med denne undersøgelse, blandt andet vil Illeris afsnit om industriklynger blive inddraget. Udover Herning-historien har Sven Illeris i mange år beskæftiget sig med at forske i udviklingen inden for servicesektoren i Danmark og Europa og især i de danske byer. Dette arbejde, som strækker sig tilbage til 1960 erne, er samlet i værket Byer og service fra 1988, hvor de vigtigste konklusioner er samlet. Centralt for Illeris arbejde står Christallers centralstedsteori, hvilket især kommer til udtryk i Illeris metode, hvor han grundigt undersøger byernes erhvervssammensætning i forhold til deres størrelse. 48 Desuden pointerer Illeris også flere af de kildemæssige problemer, som jeg også kommer ind på i afsnittet om kilderne. Det konkluderende kapitel i værket er meget interessant i denne sammenhæng, idet det omhandler forholdet mellem service og byer. Illeris centrale pointe er her, at byernes hovedaktivitet er blevet service, og han skelner videre mellem to former for service: den offentlige, som i stor udstrækning kræver en nærhed til aftageren og derfor befinder sig i de fleste byer, og for det andet informationsservice (informationstjenester, der hovedsagligt er rettet mod erhvervsvirksomheder), som ikke er afhængig af denne nærhed til aftageren og derfor i stor grad er at finde i storbyerne Thøgersen undersøger udviklingen i de tre gamle amter Vejle, Ringkøbing og Frederiksborg, som de tog sig ud frem til Thøgersen (2007) s Illeris (2007) s Illeris (1988) s. 43ff. 49 Illeris (1988) s. 78ff. 19

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Landdistrikternes urbanisering

Landdistrikternes urbanisering Landdistrikternes urbanisering En analyse af de rurale byers opståen, udvikling og karakteristika ca. 1840-1960 Urbanization of the Rural Districts An Analysis of the Origin, Development, and Characteristics

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 16. maj 2013 Femern. Nye muligheder Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

586 Anmeldelser. en svævende henvisning til fasthed og helhedsopfattelse som goder i sig selv. Dorthe Gert Simonsen

586 Anmeldelser. en svævende henvisning til fasthed og helhedsopfattelse som goder i sig selv. Dorthe Gert Simonsen 586 Anmeldelser en svævende henvisning til fasthed og helhedsopfattelse som goder i sig selv. Dorthe Gert Simonsen SØREN BITSCH CHRISTENSEN (red.): Den Moderne By. Danske Bystudier 3. Århus 2006, Dansk

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Den kreative klasse i Danmark og Norden

Den kreative klasse i Danmark og Norden Den kreative klasse i Danmark og Norden Kristina Vaarst Andersen & Mark Lorenzen Imagine.. Copenhagen Business School Projekt talent, teknologi og tolerance Europæisk/nordamerikansk projekt Komparativt

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

VÆKST- STRATEGI 2020 1

VÆKST- STRATEGI 2020 1 VÆKST- STRATEGI 2020 1 ESBJERG KOMMUNE VÆKSTSTRATEGI 2020 FORORD Strategien er vedtaget af bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling og Esbjerg Byråd i hhv. september og oktober 2014. Esbjerg Erhvervsudvikling

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Administrative, sociologiske og økonomiske definitioner. bysystem 1800-1960 oversigt. teorier og paradigmer

Administrative, sociologiske og økonomiske definitioner. bysystem 1800-1960 oversigt. teorier og paradigmer Undervisningsplan foråret 2008- Dato Litteratur Tema Opgaver Ti. 5. Introduktion Gruppeinddeling Fr. 8. SBC s. 11-16 (6 s.) Hvad er en by? Wirth 1938 (24 s.) Administrative, sociologiske og økonomiske

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Hvordan vil vi kommunikere, mødes og innovere i fremtiden anno 2030?

Hvordan vil vi kommunikere, mødes og innovere i fremtiden anno 2030? Hvordan vil vi kommunikere, mødes og innovere i fremtiden anno 2030? TØIs jubileumsfeiring 19. juli 2014 Forskningschef Marianne Lev Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn 1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn Om foredragsholderen 2 (Peter Bjerg Olesen) Email: pbo@celog.dk

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere