De danske byers udvikling under afindustrialiseringen Befolknings- og erhvervsmæssige aspekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De danske byers udvikling under afindustrialiseringen 1960-2001 - Befolknings- og erhvervsmæssige aspekter"

Transkript

1 De danske byers udvikling under afindustrialiseringen Befolknings- og erhvervsmæssige aspekter Speciale af Sebastian Fogh Nordentoft Studienr Antal enheder: Vejleder: Søren Bitsch Christensen Institut for Historie og Områdestudier Aarhus Universitet Juli

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING s INDLEDENDE DEL s Byen og bysystemet s Byen s Bysystemet s Det nationale bysystem s Klyngeteori og Den kreative klasse s Dansk forskningsoversigt s Metode og kilder s Metode s Kilderne/statistikken s Det danske bysystems udvikling før 1960 s BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I DE DANSKE BYER s Befolkningsudviklingen s Overordnet befolkningsudvikling s Bysystemets rank-size udvikling s Befolkningsudviklingen i byklasser s Regional befolkningsudvikling s Befolknigsudviklingen s Overordnet befolkningsudvikling s Bysystemets rank-size udvikling s Befolkningsudviklingen i byklasser s Regional befolkningsudvikling s Opsamling på befolkningsudviklingen s ERHVERVSUDVIKLINGEN I DE DANSKE BYER s Erhvervsudviklingen s Overordnet erhvervsudvikling s Købstædernes industri- og serviceudvikling s Erhvervsudviklingen fordelt på byklasser s Erhvervsudviklingens regionale fordeling s Erhvervsudviklingen s Overordnet erhvervsudvikling s Købstædernes industri- og serviceudvikling s Erhvervsudviklingen fordelt på byklasser s Erhvervsudviklingens regionale fordeling s Opsamling på erhvervsudviklingen s BAGGRUNDE FOR UDVIKLINGEN s Økonomisk og erhvervsmæssig baggrund s World City Hypothesis s Offentlig vækst og regulering s Mobilitet og stedbundethedens opløsning s KONKLUSION s. 97 1

3 ENGLISH ABSTRACT s. 100 LITTERATUR s. 102 BILAG s. 106 Bilag 1: Overordnet erhvervsfordeling foretaget på baggrund af Danmarks Statistiks definitionsændringer s. 106 Bilag 2: Erhvervsinddeling for industri- og servicesektoren på baggrund af Danmarks Statistiks definitionsændringer s. 107 Bilag 3: Erhvervsudviklingens absolutte og relative fordeling på byklasser s. 109 Bilag 4: Erhvervsudviklingens absolutte og relative regionale fordeling s. 113 Bilag 5: Kort over amtsstrukturen s

4 1. INDLEDNING Danmark kan i dag betragtes som et urbant samfund. Et urbant samfund, der overvejende er udviklet over de sidste 150 til 200 år, i hvilken periode man overordnet har set to grundlæggende urbaniseringstendenser. Først en industrialisering, der forvandlede Danmark fra et agrart samfund til et overvejende urbant og industrielt samfund. Denne proces startede i begyndelsen af 1800-tallet og varede ved op til midten af 1900-tallet. Herefter begyndte en modsatrettet tendens at tage form en afindustrialisering af det danske bysystem. Denne afindustrialisering betød, at industrien i byerne svandt ind, mens servicesektoren voksede, og man så således udviklingen af det, der kaldes den postindustrialiserede by. Det er denne urbane udvikling og dens baggrund, som dette speciale nærmere vil belyse igennem en empirisk undersøgelse af befolknings- og erhvervsudviklingen i det danske bysystem fra cirka 1960 til cirka Specialet tager således udgangspunkt i en undersøgelse af to meget centrale faktorer i forhold til bysystemer: befolknings- og erhvervsudviklingen i systemets byer. Hvad erhvervsudviklingen angår, vil der især blive lagt vægt på udviklingen inden for industrien og servicesektoren, da disse sektorer har været centrale for byernes udvikling i perioden. Kildematerialet betinger endvidere, at hele bysystemet ikke kan inddrages, når der er tale om en undersøgelse af erhvervsudviklingen. Specialet er inddelt i fire dele foruden indledning og konklusion. For det første en indledende del, der indeholder en diskussion og definition af begreberne by og bysystem samt en diskussion af lødigheden i at behandle byer som indgående i nationale bysystemer i en verden, der i den undersøgte periode er blevet mere og mere globalt orienteret. Samtidig vil den teoretiske baggrund for specialet også blive introduceret i den første del, hvor især Saskia Sassens World City Hypothesis vil være central. Desuden vil førstedelen indeholde en forskningsoversigt for området, der vil lede over i metodiske overvejelser om, hvordan selve undersøgelsen skal foretages. Der er desuden flere problematikker tilknyttet undersøgelsens empiriske grundlag, som også vil blive behandlet, og sidst i første del vil den urbane udvikling op til 1960 danne baggrund for udviklingen efter I anden og tredje del vil henholdsvis undersøgelsen af befolkningsudviklingen og erhvervsudviklingen i de danske byer fra 1960 til 2001 blive udført. Konklusionerne fra denne del vil blive ført videre til sidste del, som vil beskæftige sig med baggrunden for den 3

5 belyste udvikling. Her vil der igen blive trukket på de teorier, der blev introduceret i første del af specialet. Specialets problemstilling er hovedsagligt motiveret ud fra et ønske om at belyse en central proces i moderne dansk (by)historie, som tidligere kun i ringe omfang har været behandlet af historikere. Meget af den anvendte litteratur vil således ikke kun være skrevet af historikere, men også i vid udstrækning af økonomer og geografer, som er de faggrupper, der indtil nu har beskæftiget sig mest indgående med udviklingen af de danske byer under afindustrialiseringen. 2. INDLEDENDE DEL 2.1. BYEN OG BYSYSTEMET Som beskrevet ovenfor vil dette speciale omhandle det danske bysystem. Dette udtryk det danske bysystem rejser tre grundlæggende spørgsmål, som vil blive behandlet i de følgende afsnit. For det første: hvad er en by? For det andet: hvad er et bysystem? Og for det tredje: giver det mening at tale om et dansk bysystem i en verden, der i løbet af den undersøgte periode er blevet mere og mere globaliseret? Jeg vil derfor starte med at finde frem til en brugbar definition af en by og et bysystem, som derefter vil lede over i en teoretisk diskussion af lødigheden i at behandle bysystemer ud fra et nationalt perspektiv. Således skal denne del også ses som en introduktion til de væsentligste teoridannelser, som vil blive diskuteret i den sidste del af specialet Byen Inden for urban forskning er byen blevet defineret af mange og på mange forskellige måder. En af de mest udbredte og diskuterede definitioner er sociologen Louis Wirths, som han fremkom med i 1938 i artiklen Urbanism as a Way of Life, hvor han gav følgende definition: For social purposes a city may be defined as a relatively large, dense, and permanent settlement of socially heterogeneous individuals. 1 Som Wirth selv pointerer, er dette en sociologisk definition af byen. Da dette speciale ikke så meget tager udgangspunkt i de sociologiske aspekter af 1 Wirth (1938) s. 8 4

6 byen som de økonomiske, vil jeg tage udgangspunkt i en anden definition af byen: den fysisk statistiske. Denne definition af byen er en fællesnordisk statistisk måde at anskue byen på, som blev taget i brug i Danmark i 1960 og som stadig er gældende inden for Danmarks Statistik. Den siger, at en by består af et sammenhængende bebygget areal med mindst 200 indbyggere. Sammenhængende betyder her, at der ikke må være mere end 200 meter mellem bygningerne, og at disse ikke må være offentlige eller industrielle anlæg. 2 Denne definition ser ikke byen som en lokalitet, der indeholder bestemte former for funktioner, og byen er således ikke funktionelt afgrænset i forhold til det omgivende land. Her adskiller den fysiske definition sig kraftigt fra bl.a. den definition af byen, som Paul Hohenberg og Lynn Hollen Lees argumenterer for i deres værk Making of Urban Europe Deres definition er funktionel, idet de går ud fra, at byer er sizeable settlements of people most of whom do not grow food. 3 Byen defineres altså i modsætning til landet, hvor man fremavler et overskud af mad, som bybefolkningen kan ernæres af, idet de ikke selv producerer mad. Grunden til, at denne definition af byen ikke er valgt i denne sammenhæng, er, at det funktionelle skel mellem land og by i den behandlede periode blev meget sløret. Dette er især sket, fordi megen industri er flyttet ud i landdistrikterne, og fordi den store udvikling i pendling har medført, at mange, der bedriver byerhverv, nu sagtens kan bo på landet. Før 1960 benyttede man sig rent statistisk af det administrative bybegreb, hvor alt hvad der ikke var købstæder, handelspladser eller ladepladser ikke var by. Der var altså klare administrative grænser for byerne. Dette begreb blev benyttet op til 1901, men allerede fra næringsfriheden i 1857 var begrebet blevet noget forældet, da der begyndte at skyde bymæssige bebyggelser op i landdistrikterne (de såkaldte stationsbyer eller rurale byer). Definitionen blev derfor udvidet til også at omfatte disse bymæssige bebyggelser i 1901, og i 1911 blev også begrebet forstæder indlemmet. 4 Fra 1960 gik man væk fra den administrative definition af byen, fordi det simpelthen var forældet, da der var skudt en masse byer op uden for de gamle administrative grænser. Den væsentligste grund til at tage udgangspunkt i den fysiske statistiske definition af byen er således, at det er denne definition, der er blevet benyttet i den statistik, der ligger til grund for specialet, da den benyttede statistik stammer fra Danmarks Statistik. Rent praktisk er denne definition dog 2 Matthiessen (1985B) s. 18f. 3 Hohenberg & Lees (1985) s Christensen (2006) s. 14 5

7 gennemgående ikke mulig at benytte, da Danmarks Statistik efter 1976 ikke har udgivet erhvervsdata fordelt på bymæssige bebyggelser. Derfor er en mere pragmatisk tilgang nødvendig i selve arbejdet med at udlede erhvervsfordelinger for de forskellige byer. Dette vil jeg komme tilbage til i afsnittet om kilderne til undersøgelsen Bysystemet At byer er i kontakt med hinanden og ikke kun med deres respektive oplande, er en åbenlys sandhed. Det er disse gensidige forbindelser og indbyrdes interaktioner mellem et vist antal byer, der skaber et system af byer. Således definerer Christian Wichmann Matthiessen i sin afhandling Danske byers vækst et bysystem som omfattende et antal gensidigt afhængige enheder. Det består af byer, der har forskellige karakteristika, og som er rumligt fordelt i et bymønster 5. Samme brede definition går igen i den definition af bysystemer, man brugte i projektet Urban Systems and Urban Networking in the Baltic Sea Region 6. Her anvendte man definitionen: The Urban System is a set of interdependent urban places comprising a region or nation. 7 Den eneste forskel fra Matthiessen er, at man her inddrager nationalstaten som en faktor, hvilket vil blive belyst neden for. Definitionerne er som sagt meget brede, da praktisk talt alle urbane steder i et økonomisk udviklet og industrialiseret land som Danmark kan lægges ind under denne definition. Det vil sige, at byer ned til 200 indbyggere, der som sagt er Danmarks Statistiks nederste grænse for bybebyggelse, hører med i denne definition. At lave en detaljeret undersøgelse af samtlige danske byers erhvervs- og befolkningsudvikling ligger uden for dette speciales rækkevidde, da kildegrundlaget ville blive alt for stort. Det betyder ikke, at alle byerne ikke vil blive inddraget i en overordnet sammenhæng, men hvad de mere detaljerede undersøgelser angår, må der ske en indsnævring. Kildemæssigt er det oplagt at udvælge de byer, der før kommunalreformen af 1970 havde status som købstæder, da disse rent statistisk er blevet behandlet på nogenlunde samme måde i hele perioden. At udvælge disse gamle købstæder betyder endvidere, at man får fat i den ældste og mest centrale del af det danske bysystem, hvilket vil blive uddybet senere (i afsnittet om det danske bysystem op til 1960). 5 Matthiessen (1985B) s. 2 6 Urban Systems and Urban Networking in the Baltic Sea Region var et urbant forskningssamarbejde mellem landene ved Østersøen med henblik på at fremme samarbejde og integration i regionen. 7 Nielsen (2000) s. 53 6

8 To teorier, der har været centrale for forståelsen og udforskningen af bysystemer, er centralstedsteorien og netværksteorien. Den ældste af de to teorier, centralstedsteorien, blev udviklet af geografen Walter Christaller, som fremlagde den i sit hovedværk Die Zentralen Orte in Süddeutschland i Med denne teori har Christaller forsøgt at finde og definere nogle principper, der kan forklare byers lokalisering og størrelse. Det vigtigste punkt i denne teori er, at byer fungerer som centre (centralsteder) for deres opland, da deres eksistens er betinget af, at de er tilgængelige steder for oplandets produktion. Men dertil kommer, at større og økonomisk mere differentierede byer også er centralsteder for mindre byer. Hvis et centralsted kan sælge en vare eller service, som de omkringliggende byer ikke kan sælge, vil dette sted stige i byhierarkiet, fordi det vil opnå at være centralsted for et større opland og flere andre byer. Et højere rangerende centralsted vil således altid udbyde flere serviceydelser og varer og have flere funktioner end et lavere rangerende centralsted. Christaller mente, at byerne derfor lå spredt efter faste geografiske regler med én større by i midten af et vist antal mindre byer. 8 Netværksteorien er udformet af historikerne Paul M. Hohenberg og Lynn Hollen Lees i deres værk The Making of Urban Europe fra De tager udgangspunkt i centralstedsteorien, men ved at fremføre og diskutere deres kritik af en del punkter i Christallers teori udformer de to forskere deres egen teori. Et centralt kritikpunkt er, at Christaller bygger sin teori på antagelser, som ikke kan findes i den virkelige verden. Centralstedsteorien kan ikke bruges til at sige noget om byers geografiske spredning og konstruerer derfor kun en idealiseret version af bybebyggelse. I virkeligheden vil man kunne se, hvorledes geografiske forhold (bjergkæder, floder osv.), forskellig befolkningstæthed og ulige lønninger har indflydelse på bebyggelsesmønstre. Endvidere ser man mange store byer, som ikke er geografiske centre for deres opland; tværtimod kan man konstatere, at mange store handelsbyer ligger placeret ved kysten og/eller op langs store floder. 9 I stedet for at se byernes forhold som et stramt hierarki af byer ser Hohenberg og Lees snarere et fleksibelt netværk, hvor byer og bysystemer har forbindelser på kryds og tværs. Byerne er altså punkter i et netværk, som er inddelt i kerne- og periferiområder. Hvor udviklingen ifølge centralstedsteorien kommer nede fra en basis, kommer udviklingen ifølge netværksteorien fra en kerne. I disse netværk fungerer byerne 8 Nordentoft (2006) s Hohenberg & Lees (1985) s. 50 og 60 7

9 bl.a. som centre, knudepunkter, udposter og skiftesteder. Større byer fungerer endvidere som åbninger til det større netværk for mindre byer, der ligger i de større byers regionale bagland. 10 Hohenberg og Lees affærdiger dog ikke helt Christallers teori, idet de mener, at de to modeller er komplementære. Således kan man ifølge netværksteorien godt genfinde funktionshierarkier imellem byer samtidig med, at der foregår en netværkshandel og - forbindelser på kryds og tværs af disse hierarkier. Dette er hvad de kalder dual model, hvor en by kan indgå i begge systemer, men også ændre dens tilknytning over tid. 11 Da jeg i et tidligere arbejde har konkluderet, at Centralstedsteorien ikke kan stå alene i beskrivelsen af et bysystem i det postindustrialiserede Danmark. 12, er det nærmere den netværksteoretiske blanding af hierarki og netværk, der vil blive benyttet i dette speciale den såkaldte dual model. Denne tilgang anser Peter J. Taylor i sit værk World City Network fra 2004 imidlertid som problematisk, idet han netop kritiserer den forudgående litteratur for at konstruere en hierarkisk tilgang til bysystemer. Problemet er ifølge Taylor, at byer ikke kan kontrollere eller kontrolleres af andre byer, og at der derfor slet ikke findes byhierarkier. Min brug af størrelseshierarkier i undersøgelsen skal dog heller ikke ses som et udtryk for kontrol i systemet, men nærmere som en praktisk måde til at beskrive det danske bysystem. En tredje udbredt måde til at beskrive bysystemer har i mange år været ranksize teorien, hvis lovmæssigheder blev udviklet af George Kingsley Zipf i Denne metode kan benyttes sammen med netværks- og centralstedsteorien til at beskrive et givent bysystem. Et rank-size diagram produceres ved at afgrænse et system af byer (normalt et nationalt system), for derefter at ordne byerne efter størrelse, og til sidst sætte dem ind i et dobbelt logaritmisk diagram efter rang og størrelse. Ifølge Zipf skulle et ideelt bysystem i dette diagram have en ret linje med en 45 hældning. 13 Det betyder, at den by, der rangerer som nummer to i systemet, ideelt set skulle være halvt så stor som den by, der rangerer som nummer ét, og så videre ned efter. Hvis et bysystems rank-size kurve ikke lever op til denne teori, men i stedet er konkav eller konveks anses bysystemet som et primat-system med én eller få dominerende byer. Dette skulle være et tegn på mindre økonomisk og politisk integrerede bysystemer. 14 Som Matthiessen (1985) pointerer, er forudsætningen for ranksize teorien imidlertid ubegrundet, da der ikke er nogen, der endnu har kunnet vise, at 10 Hohenberg & Lees (1985) s. 62f. 11 Ibid. s. 5f. 12 Nordentoft (2006) s Matthiessen (1985B) s Nilsson (2008) s. 1 8

10 bysystemer udvikler sig mod en ideel størrelsessammensætning. På den anden side bliver rank-size teorien brugt af mange 15 til at beskrive et bysystems sammensætning og udvikling, hvilket den også vil blive i dette speciale Det nationale bysystem I 1980 erne opstod der en ny retning inden for urbane studier, som hurtigt blev meget udbredt. Denne retning brød med den tidligere opfattelse af byer som indgående i nationale systemer og indførte i stedet for ideen om et mere overordnet globalt bysystem/-netværk. Især John Friedmanns The World City Hypothesis 16 fra 1986 og Saskia Sassens The Global City 17 fra 1991, blev centrale værker. Det centrale i disse teser er, at nogle bestemte økonomiske funktioner, som er nødvendige for den globale økonomi, er koncentrerede i visse store byer, som er blevet centrale og strategiske steder for kontrollen af det nye globale økonomiske system. I stedet for at fokusere på nationale bysystemer som den centrale problemstilling flyttede forskningen sit fokus et niveau op, og man begyndte at koncentrere sig om globale og transnationale systemer eller netværk af byer. Inden for denne retning ser man også en vis inspiration fra netværksteorien, hvorfra mange begreber såsom, knudepunkter, hinterland og udvekslingssteder går igen. Af de to centrale teoretikere er det især Saskia Sassen, der har videreudviklet verdensbyteorien. I sit værk Cities in a World Economy fra 2006 har hun senest behandlet tesen om byers placering og betydning i og for den globale økonomi. Hun påpeger, at man ser to tendenser i udviklingen af de urbane steder. På den ene side, ser man industri og kontorer, der flytter væk fra byen i stor stil, for at placere sig i lavtlønsområder uden for byerne. Dette er muligt pga. den telekommunikations- og informationsmæssige revolution, der har fundet sted de sidste to-tre årtier. Det er således blevet muligt for firmaer at have kontakt med medarbejderne lige meget, hvor i verden de befinder sig. Dette er dog kun den ene side af udviklingen. På den anden side ser man en voksende koncentration af en lang række specialiserede servicefunktioner i de store byers centre og en vækst i lavtlønsarbejde og i lav-profit-sektorerne selvsamme steder, da de ansatte i de specialiserede servicefirmaer har brug for aktiviteter som transport, børnepasning, rengøring etc.. Storbyerne er altså blevet mere og mere centrale for den globale økonomi samtidig med, at man ser en 15 Bl.a. bruges den af selvsamme Matthiessen (1985B), Sassen (2006) og Nilsson (2008) 16 Friedmann (1986) 17 Sassen (1991) 9

11 stigende tendens til afindustrialisering af bykernerne. Det Sassen vil anskueliggøre med sit værk, er at forklare, hvordan og hvorfor disse to modsatrettede udviklinger foregår på samme tid. Inden for denne relativt nye gren af urban forskning er der et centralt punkt, der ikke er enighed om: nationalstatens betydning for bysystemer og -netværk. Da dette speciale, som beskrevet i indledningen, har et nationalt bysystem som ramme og definerer et bysystem ud fra dets nationale tilhørsforhold, er det derfor grundlæggende, at inddrage dette i den teoretiske diskussion. De to teoretikere, der i sammenhæng med dette speciale er centrale, er således uenige om nationalstatens rolle i forhold til bysystemer. Den første er Saskia Sassen, som anses for den egentlige udvikler af World City Hypothesis. Hun mener ikke, at alle byer er en del af de nye transnationale bysystemer, der er udviklet siden begyndelsen af 1980 erne. De fleste byer er nærmere en del af et nationalt bysystem og eksisterer inden for denne nationale ramme. Således skelner Sassen også mellem primate og balancerede nationale bysystemer (jf. rank-size teorien ovenfor). 18 Den anden er Peter J. Taylor, som argumenterer for, at der ikke er nogen byer, der ikke er globale på en eller anden måde, og at opfattelsen af nationale bysystemer er en myte, da der til alle tider har eksisteret en verdensøkonomi, der er bygget op om internationale og transnationale økonomiske processer. 19 Derfor er der ikke nogle byer (primatbyer eller deres bagland), der er helt nationale i deres relation til et givent bysystem, da byers interne relationer aldrig respekterer landegrænser. En by vil altid have en eller anden form for international eller transnational forbindelse, om det så er igennem flere mellemled. Taylor mener dog, at nationalstaterne har en vis betydning for netværket af byer han udpeger dem som den ene af de fire aktører, der har skabt netværket - men de er ikke de centrale aktører. Det er derimod byer og byregioner eller nærmere de store servicefirmaer, der opererer i disse byer/regioner. I de afsluttende kapitler af sit værk argumenterer Taylor således for, at byer har muligheden for at blive den nye måde, hvorpå vi opfatter verden geografisk. Mens vi nu har et klart mentalt billede af verden som bestående af nationalstater, vil vi i fremtiden se verden som bestående af en række byer, der er forbundet i et globalt netværk (globaliseringen er således ifølge Taylor en metageografisk transition) Sassen (2006) s. 45f. 19 Taylor (2004) s. 190f. 20 Ibid s

12 En af grundene til, at Taylor ser alle byer som indlejret i det globale netværk, er den empiriske ramme, han opstiller om sin undersøgelse. Her undersøger han forbindelserne mellem de globale byer ved at se på store globale servicefirmaers kontornetværk, da han som sagt ser disse servicefirmaer som de centrale aktører i byernes økonomi og derfor også i verdensøkonomien (her er han meget inspireret af Sassen). 21 Således er der mange sider af byernes erhvervsliv og eksterne forbindelser, som han ikke får med, bl.a. den store offentlige sektor, som ikke mindst i en europæisk og dansk sammenhæng er vigtig. I antologien Cities of Europe: Changing Contexts, Local Arrangements, and the Challenge to Urban Cohersion finder Yuri Kazepov 22 netop frem til, at det specielle ved de europæiske byer er the regulatory heritage and current policy apparatus within which these cities function. 23 Den politiske baggrund såvel som den politiske ramme, som de europæiske byer eksisterer i, er altså ifølge Kazepov meget centraliseret og det, der adskiller de europæiske byer fra byer i andre dele af verden (især byer i USA, som der hovedsagligt sammenlignes med). Her kommer vi ind på et punkt, hvor teorien om globale byer, som den kommer til udtryk igennem Taylor og til dels Sassen, er blevet kritiseret fra flere sider. Teorien skelner ikke mellem byerne og deres nationale og lokale variationer og kulturelle og politiske forskelle men behandler byerne på den samme universelle baggrund. 24 Kazepov mener, at dette er en mangel og bringer begrebet the nested city ind i diskussionen, hvilket skal forstås på den måde, at alle byer er indlejret i sociale, institutionelle og økonomiske kontekster: The Nation-state and regions are contexts for the city, just as the past is a context for the present. 25 En lignende kritik kommer fra Camilla Elmhorn, der i sin doktorafhandling Brussels A Reflexive World City 26 inddrager Michael Storpers teori om refleksive byer (reflexive cities) 27, da hun ikke mener, at tesen om de globale byer i sig selv er tilstrækkelig til at forstå og forklare Bruxelles udvikling de sidste årtier, hvilket er målet med hendes disputats. Hun inddrager netop Storpers teori for at få et mere lokalt perspektiv med ind i undersøgelsen af byens udvikling, fordi et centralt element i Storpers teori om refleksive økonomier netop er, at globale firmaer lokaliserer sig i en given by på grund af dens 21 Taylor (2004) s. 24f. 22 Kazepov (2005) 23 Ibid. s. xviii 24 Häussermann & Haila (2005) s Kazepov (2005) s Se Elmhorn (2001) 27 Storper (1997) s

13 territorially specific assets, som disse firmaer kan tappe af. Disse assets kan bl.a. være en bestemt form for uddannet arbejdskraft, teknologi eller information. 28 Ligesom Kazepov er det således centralt for Storper, at man også ser en by i forhold til dens lokalitet i en regional og national sammenhæng. Både Storper og Kazepov læner sig således op ad af både klyngeteorien og teorien om den kreative klasse, som vil blive behandlet længere fremme. Mange forskere er således enige om, at det i den globaliserede verden stadig ikke er muligt at komme uden om nationalstaten og dens institutioner, når man undersøger byer og deres relationer til omverdenen. På den anden side må det siges, at bysystemer ikke eksisterer (og aldrig har eksisteret) fuldstændig isoleret fra den omgivende verden men selvfølgelig har forbindelse uden for dets nationale grænser. Som Matthiessen også pointerer, påvirkes et bysystem ikke kun af forbindelsen mellem systemets byer men også af hændelser uden for systemet. 29 Dette har især været gældende for den her behandlede periode, hvilket man også har fået øjnene op for rent politisk fra nationalstatens side. Det ser man i form af Landsplanredegørelserne, der angiver den overordnede planpolitik i Danmark. En sådan udkom første gang i 1975 og efterfølgende i 1980, 1984, 1989, 1992, 1997 og Op til slutningen af 1980 erne var det centrale i disse redegørelser, at man fra regeringernes side ønskede en ligevægt i hele landet i forhold til adgangen til arbejdsmarked og service. Således blev provinsen overordnet prioriteret over Hovedstaden. 30 Fra redegørelsen i 1989 og frem flyttede man imidlertid fokus fra rent nationale spørgsmål til en mere international diskurs. Man gik således over til at anskue den urbane og regionale udvikling i Danmark i et mere internationalt perspektiv, hvor den internationale konkurrenceevne mellem byerne var i centrum. Lighedstanken kom således i baggrunden, og med landsplanredegørelsen fra 1992 begyndte man i stedet at fokusere på, at den nationale og lokale udviklingspolitik skulle have forskelligt indhold, som var tilpasset til den enkelte byregion, så byerne bedre kunne konkurrere på europæisk og globalt plan. De største byer skulle således udnytte deres muligheder i konkurrencen med andre byer, mens de mellemstore og mindre byer skulle udvikle deres specialer enten inden for industri eller turisme. 31 Et godt eksempel på dette er satsningen på Ørestaden ved København, hvilket også er et transnationalt urbant projekt, idet udviklingen sker i tæt samarbejde med Malmø, 28 Elmhorn (2001) s Matthiessen (1985B) s Andersen (2006) s Ibid. s

14 og således også viser bysystemets grænseoverskridende karakter. Denne politik blev videreført op til landsplanredegørelsen fra 2000 og viser, at den planlægning, der forekom fra offentlig side også sigtede mod et mere internationalt bysystem. Som det fremgår ovenfor, er det relevant og nødvendigt at inddrage nationalstaten som faktor, når man undersøger byer og deres udvikling og relationer til omverdenen, da nationalstaten har betydning for byernes udvikling. Når man på den anden side vil lave en analyse af et bysystems overordnede udvikling, giver det i (i hvert fald en del af) den behandlede periode ikke meget mening at tale om et nationalt bysystem, da byerne i højere og højere grad bliver del af et globalt bysystem, som det Peter J. Taylor plæderer for. Når jeg i dette speciale alligevel har valgt en national tilgang til det danske bysystem, bunder det i en blanding af emneafgrænsning og kildesituation. Afgrænsningsmæssigt er spørgsmålet, hvor man i dette globale netværk af byer skal sætte grænsen for en undersøgelse. Som eksemplet med Ørestaden viser, ville det være relevant at inddrage Malmøs udvikling, når man undersøger udviklingen i Danmark, og for andre dele af landet ville også Hamborg og London være relevante, og sådan kunne man fortsætte. Når jeg således har valgt at holde min undersøgelse indenfor den danske stats grænser, bunder det i kildesituationen. Igennem Danmarks Statistik har man et let tilgængeligt og nogenlunde ensartet materiale for hele perioden, mens det ville blive kildemæssigt uoverskueligt og meget svært sammenligneligt, hvis man skulle inddrage materiale fra mange forskellige lande. Dette betyder dog ikke, at den danske udvikling ikke vil blive sat ind i en større global sammenhæng, og til dette formål inddrages netop Saskia Sassens verdensbyteori. At det er Sassens opfattelse af verdensbynetværket, der benyttes, og ikke Peter Taylors, bunder i, at jeg med baggrund i kildematerialet har en national tilgang til undersøgelsen, og med baggrund i netværksteoriens dual model benytter mig af en mere hierarkisk tilgang til bysystemer end Peter Taylor Klyngeteorier og den kreative klasse I dette afsnit vil yderligere to teorier om bysystemers sammensætning og udvikling blive introduceret, idet de vil blive inddraget i den sidste del af specialet. Jeg har allerede nævnt dem kort, idet flere forskere læner sig op ad disse to teorier i deres arbejde. Den ene af disse teorier omhandler klynger, der i sin traditionelle form er grupper af virksomheder inden for den samme industri, der er kraftigt repræsenteret i et bestemt område. Begrebet klynge blev først brugt af økonomen Michael Porter i 1990, hvor han lagde vægt på, at 13

15 virksomheder, der producerer de samme produkter og er koncentreret på et mindre område, igennem konkurrence og samarbejde forøger deres konkurrenceevne. 32 Et eksempel på dette findes omkring Herning, hvor der traditionelt har været en meget stor tekstilindustri. Den tætte geografiske beliggenhed er en fordel på fire måder: For det første fordi det øger samhandel og samarbejde mellem beslægtede virksomheder. For det andet fordi vidensudveksling bliver lettere og mere udbredt. For det tredje fordi det fælles arbejdsmarked, som virksomhederne benytter, samler et større udbud af personer med specialiseret viden inden for et bestemt felt, og for det fjerde fordi den infrastrukturelle og servicemæssige forsyning bliver lettet ved geografisk koncentration. 33 En femte fordel, som Michael Storper bl.a. henviser til med sin teori er de kulturhistoriske traditioner, der ligger i et område, som fx iværksætterkultur, innovation, åbenhed og samarbejdsevne. Denne sidste fordel finder Sven Illeris desuden har været meget central for udviklingen af tekstilklyngen omkring Herning. 34 Teorien om den kreative klasse blev udviklet af Richard Florida i værket The Rise of the Creative Class fra Den kreative klasse er ifølge Florida den del af arbejdsstyrken, der udvikler og tænker nyt, hvad enten det er kunstnerisk, teknisk eller socialt, dvs. bl.a. designere, musikere, ingeniører, forskere, ledere og iværksættere, der alle er innovative inden for deres felter og bliver betalt for netop at tænke nyt. Denne innovative klasse har stor betydning, fordi den skaber den konkurrenceevne, erhvervslivet har brug for, og derfor har den en afgørende rolle for økonomisk vækst og især for lokaliseringen af denne vækst. At have en så stor og kreativ klasse som muligt, er således centralt for en bys eller regions udvikling. 35 Florida beskriver en sådan kreativ by/region ud fra tre T er: Talent (er så vigtigt for virksomheder, at de flytter derhen, hvor talentmassen den kreative klasse - ønsker at være), Tolerance (den kreative klasse tiltrækkes af et åbent, tolerant og kulturelt miljø) og Teknologisk udvikling (den kreative klasses dynamik er især gældende for virksomheder med et højt teknologisk niveau, og den har derfor stor betydning for den teknologiske udvikling). Det er således de byer og regioner, der kan tiltrække den kreative klasse, der vil vinde i den globale konkurrence om arbejdskraft og vækst. 36 Således omhandler både klyngeteorien og teorien om den kreative klasse 32 Illeris (2007) s Ibid. s Ibid. s Andersen (2007) s Andersen (2007) s. 6 14

16 spørgsmålet om, hvorfor visse geografiske områder (såsom byer) skaber større økonomisk vækst end andre DANSK FORSKNINGSOVERSIGT Dette afsnit vil først historiografisk undersøge, hvordan det danske bysystem og urbaniseringsprocessen i Danmark er blevet behandlet i den byhistoriske forskning, for derefter at se nærmere på de værker, der har behandlet det danske bysystem inden for den samme kronologiske ramme som dette speciale. Da Ole Degn i 1978 skrev bogen Urbanisering og industrialisering En forskningsoversigt, var et af de centrale punkter i gennemgangen af den danske byhistoriske forskning, at Større samlede fremstillinger af byudviklingen og byernes forhold, som de kendes fra udlandet, savnes helt i den danske byforskning. 37 Det der var blevet produceret var i høj grad monografier over de forskellige byer, og især med fokus på de gamle købstæder. I en artikel fra 2002 gentog Degn disse kritikpunkter, da han stadig ikke mente, at der var kommet nok fokus på den overordnede byudvikling og urbanisering. 38 Senest er kritikken af den byhistoriske forskning blev taget op af Peter Henningsen i artiklen Plads til dem alle fra Han argumenterer i sin artikel for, at der i Danmark faktisk mangler en tradition for komparativ byhistorie, men at man er kommet et stort skridt videre med oprettelsen af Dansk Center for Byhistorie i Mette Ladegaard Thøgersen kommer i sin Ph.d. Landdistrikternes Urbanisering fra 2007 frem til samme konklusion, idet hun skriver: Produktionen af dansk byhistorie har således primært været monografisk indrettet med fokus på købstaden, mens komparative og tværfaglige studier af byer og bysystemer har været få. 40 Dette er også til dels tilfældet, når man ser på den historiske forskning, der er blevet produceret om den danske urbaniseringsproces i anden halvdel af det 20. århundrede. Kendetegnende for denne litteratur er, at den ikke er produceret af historikere, men i højere grad af geografer og økonomer. Fra offentlig side er der også udkommet flere rapporter om bysystemet igennem årene, som grundlag for at 37 Degn (1978) s Degn (2002) s Henningsen (2007) s. 83ff. 40 Thøgersen (2007) s

17 kunne sige noget om by- og regionsudvikling. Disse vil også blive omtalt i det nedenstående. Helt centralt for dette speciale står geografen Christian Wichmann Matthiessens undersøgelse af de danske byers udvikling fra i afhandlingen Danske byers vækst fra 1985, der er suppleret med udgivelsen Danske byers folketal, som indeholder det statistiske materiale, der ligger til grund for hans undersøgelse. Det lange tidsrum, som Matthiessen behandler, inddeler han i tre underperioder ud fra det statistiske materiales sammensætning: , og I henholdsvis 1901 og 1960 ændrede den statistiske definition af byen sig, og derfor er sammenligninger på tværs af disse årstal svær. Perioden fra , som i denne sammenhæng er mest interessant, betegner Matthiessen med overskriften Suburbanisering. Det centrale i perioden er således, at der kommer et nyt niveau til i det danske bysystem, idet forstæder vokser frem omkring langt de fleste større byer. Disse forstæders vækst sker på bekostning af de større byers, hvis folketal er enten stagnerende eller faldende på trods af, at den generelle byvækst aldrig tidligere har været større. 41 Til at beskrive bysystemets udvikling og urbaniseringsprocessen benytter Matthiessen sig af flere metoder. Selvom om han undsiger sig rank-size lovens teoretiske grundlag, mener han ikke, at der er noget problem i at bruge den til at beskrive bysystemet på et givent tidspunkt, hvilket han gør i hver af sine tre perioder. 42 Udover rank-size diagrammer benytter han et væld af vækstprofiler og ikke mindst kort over byernes størrelse, vækst og erhvervsstruktur til at beskrive byvækstens udbredelsesmønstre. Inspireret af Matthiessen, vil flere af disse metoder blive benyttet i undersøgelsen af befolknings- og erhvervsudviklingen neden for, hvilket jeg vil komme tilbage til i metodeafsnittet. Et problem ved Matthiessens afhandling pointeres af Thøgersen (2007), som påpeger, at Matthiessen ikke holder sig til den bydefinition, han selv opstiller. Han benytter sig af den statistisk fysiske, men holder sig ikke til den i sin undersøgelse før 1960, idet han bruger den officielle statistik, der indtil 1960 benyttede en anden bydefinition (jf. s. 2 ovenfor). 43 Denne problematik er dog ikke relevant for dette speciale, idet jeg her 41 Matthiessen (1985B) s. 77ff. 42 Ibid. s Thøgersen (2007) s. 13f. 16

18 hovedsageligt vil inddrage de dele af Matthiessens afhandling, der omhandler tiden efter I forbindelse med det nævnte projekt om Urban Systems and Urban Networking in the Baltic Sea Region, blev der udfærdiget en rapport om det danske bysystem The Danish Urban System af geografen Bue Nielsen i I denne rapport bliver det danske bysystem beskrevet, som det fremstod i slutningen af 1990erne ud fra den definition af et bysystem, som er beskrevet ovenfor. Rapporten er opdelt i to: dels en generel analyse af det danske bysystem og dets udvikling op til slutningen af 1990erne, og dels en gennemgang af de store og betydningsfulde byer, som behandles for sig, idet disse byer anses for at have flest forbindelser til resten af Østersøregionen, som er det overordnede projekts geografiske ramme. Til undersøgelsen af bysystemet inddrager Bue Nielsen flere forskellige faktorer; geografisk fordeling af byerne, rank-size, klasser af byer, funktionshierarkier, offentlig byplanlægning samt transport og infrastruktur. Han trækker således på både netværksteorien og centralstedsteorien på flere punkter. Selvom et af formålene med det overordnede projekt er at skabe samarbejde og integration i Østersøområdet, er der dog ikke meget i rapporten, der omhandler det danske bysystems forbindelser til Østersøområdet eller den øvrige omverden. Rapporten er således hovedsagligt en beskrivelse af det danske bysystem i slutningen af 1990erne. Denne rapport om det danske bysystem ligger desuden til grund for Bue Nielsens artikel Det danske bysystem i antologien Den moderne by fra I artiklen er fokus dog noget mere på udvikling end på en beskrivelse af bysystemet på et givet tidspunkt. Gennemgående benytter Nielsen sig imidlertid af de samme metoder, som i rapporten fra 2000, så begge værker vil blive inddraget senere. Den moderne by er som sagt en antologi og indeholder artikler med forskellige tematiske tilgange til begrebet den moderne by. I denne sammenhæng er det (udover Bue Nielsens artikel) især en af artiklerne, der har interesse for dette speciale - Søren Bitsch Christensen og Mette Ladegaard Thøgersens oversigtsartikel Bysystem og urbanisme ca historie og historiografi, som tager flere af de problemstillinger op, der bliver diskuteret i dette speciale, bl.a. spørgsmålet om en definition af byen og bysystemer. I artiklen skelner forfatterne overordnet mellem to begreber: bysystem og urbanisme. Hvor bysystemet 44 Nielsen (2006) 17

19 henviser til byernes udvikling, deres størrelse og funktion, henviser urbanisme til livet i byerne hvad man også kan kalde byernes sociale udvikling. 45 Med henvisning til denne skelnen er det således bysystemet der vil blive undersøgt i dette speciale, mens urbanismebegrebet vil blive inddraget i meget begrænset omfang. Forfatterne går videre med en oversigtspræget beskrivelse af de danske byers udvikling fra cirka 1840 til 1960 med udgangspunkt i årene 1840, 1901 og Perioden efter 1960 behandles også i oversigtsform og tager udgangspunkt i de samme faktorer som Søren Bitsch Christensens artikel Bykonkurrence og byidentitet: Danmark fra Her starter Christensen med at udpege tre lokaliseringsfaktorer, der udgør et bysystem lokaliseringen af befolkningen, arbejdspladserne samt den offentlige og private service. Disse faktorer identificerer han som gældende for både den merkantile, industrielle og postindustrialiserede by. Artiklens udgangspunkt er således, om forskningen udover disse tre faktorer har kunnet identificere andre og/eller nye sammensætninger af disse lokaliseringsfaktorer i det post-industrialiserede danske bysystem. For at undersøge dette inddrager Christensen den nyere forskning på området (blandt andre Matthiessen (1985), Bue (2000) og Christoffersen (2003)). Således inddeles perioden fra 1960 til 2000 i to perioder. En fra ca til 1980, der, inspireret af Matthiessen (1985), karakteriseres som decentraliserende og med forstædernes udvikling som det nye element i bysystemet. Den anden periode fra ca til 2000 beskrives som kendetegnet ved fortsat urbanisering og en øget tendens til koncentration mod de store byer. Christensen konkluderer desuden, at man i forskningen har fundet frem til, at der er sket forandringer i betydningen af de tre lokaliseringsfaktorer i perioden. Den historiske stedbundethed er til dels blevet opløst, idet der i perioden er sket et opbrud i sammenhængen mellem arbejdsplads, hjemmet og indkøb. Samtidig har man fra offentlig side arbejdet hen mod at harmonisere den offentlige service, så den ideelt skulle være lige tilgængelig for alle. Disse nye udviklingstræk, som Christensen identificerer, vil blive inddraget i diskussionen i sidste del af specialet. Her skal også nævnes Mette Ladegaard Thøgersens Ph.d. afhandling fra 2007 Landdistrikternes urbanisering - En analyse af de rurale byers opståen, udvikling og karakteristika ca Selvom Thøgersens undersøgelse ikke ligger inden for den samme kronologiske ramme som dette speciale, er den dog på flere måder relevant i denne sammenhæng, da hun undersøger udviklingen i store dele af det danske bysystem i 45 Christensen (2006) s

20 perioden Centralt for hendes undersøgelse er ligesom i dette speciale netværksteoriens dobbelt model, og hun benytter sig også af rank-size teorien i sin beskrivelse af udviklingen af de rurale byer i det danske bysystem. Da specialet her især er interesseret i den afindustrialiseringsproces, der er foregået i den behandlede periode, er undersøgelsen af den erhvervsmæssige side af bysystemets udvikling central. Et værk der har beskæftiget sig med denne side af udviklingen er geografen Sven Illeris Hernings Erhvervshistorie fra Som det tydeligt fremgår af titlen, behandler Illeris ikke udviklingen på samme niveau som dette speciale, idet hans undersøgelse er koncentreret om en enkelt by - Herning. Alligevel er Illeris værk brugbart i denne sammenhæng, da han sammenligner Hernings udvikling med resten af landets og 24 andre mellemstore byers udvikling i perioden, så der kommer en komparativ vinkel ind i undersøgelsen. 47 Desuden arbejder Illeris med flere generelle årsagssammenhænge, der også er relevante i forbindelse med denne undersøgelse, blandt andet vil Illeris afsnit om industriklynger blive inddraget. Udover Herning-historien har Sven Illeris i mange år beskæftiget sig med at forske i udviklingen inden for servicesektoren i Danmark og Europa og især i de danske byer. Dette arbejde, som strækker sig tilbage til 1960 erne, er samlet i værket Byer og service fra 1988, hvor de vigtigste konklusioner er samlet. Centralt for Illeris arbejde står Christallers centralstedsteori, hvilket især kommer til udtryk i Illeris metode, hvor han grundigt undersøger byernes erhvervssammensætning i forhold til deres størrelse. 48 Desuden pointerer Illeris også flere af de kildemæssige problemer, som jeg også kommer ind på i afsnittet om kilderne. Det konkluderende kapitel i værket er meget interessant i denne sammenhæng, idet det omhandler forholdet mellem service og byer. Illeris centrale pointe er her, at byernes hovedaktivitet er blevet service, og han skelner videre mellem to former for service: den offentlige, som i stor udstrækning kræver en nærhed til aftageren og derfor befinder sig i de fleste byer, og for det andet informationsservice (informationstjenester, der hovedsagligt er rettet mod erhvervsvirksomheder), som ikke er afhængig af denne nærhed til aftageren og derfor i stor grad er at finde i storbyerne Thøgersen undersøger udviklingen i de tre gamle amter Vejle, Ringkøbing og Frederiksborg, som de tog sig ud frem til Thøgersen (2007) s Illeris (2007) s Illeris (1988) s. 43ff. 49 Illeris (1988) s. 78ff. 19

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Byer uden grænser Randers, 19-20. juni 2007 Introduktion Fra nationalt hierarki til globalt netværkssamfund Territorial konkurrence Globalisering Det

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

og verden Foto: Vibeke Meyling

og verden Foto: Vibeke Meyling Kommuner 4 og regioner i den verden Foto: Vibeke Meyling udfordringer, muligheder og indsatsområder? Hvordan kan kommuner, byer og lokalområder i fremtiden klare sig bedre i et globaliseret samfund, hvor

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Provinsbyernes udfordringer Erhverv og talent

Provinsbyernes udfordringer Erhverv og talent Provinsbyernes udfordringer Erhverv og talent Lars Winther Lektor, ph.d. lw@geo.ku.dk www.geo.ku.dk www.byforskning.dk Institut for Geografi og Geologi De store udfordringer! Mange sammenfaldende udfordringer

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 16. maj 2013 Femern. Nye muligheder Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Når geografien er udfordringen

Når geografien er udfordringen Når geografien er udfordringen Sophie Dige Iversen Studerende på landinspektøruddannelsens 9. semester, Land Management, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. I erkendelse af, at der er områder

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Kina vinder frem i kapløbet om robotter

Kina vinder frem i kapløbet om robotter Industrielle robotter Kina vinder frem i kapløbet om robotter Ny analyse foretaget af Teknologisk Institut viser at særligt Kina vinder frem på forskning i robotter Med 984 patenter i 2013, en stigning

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Masterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet

Masterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet Masterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet Disposition: 0. Kort sagt! 1. Indledning 1.1 Virksomheder og bykvalitet 1.2 Byplanlægning der fremmer erhvervsudvikling 1.3 Kommunens rolle

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Den kreative klasse i Danmark og Norden

Den kreative klasse i Danmark og Norden Den kreative klasse i Danmark og Norden Kristina Vaarst Andersen & Mark Lorenzen Imagine.. Copenhagen Business School Projekt talent, teknologi og tolerance Europæisk/nordamerikansk projekt Komparativt

Læs mere

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Byudvikling befolkningsudvikling

Byudvikling befolkningsudvikling Byudvikling befolkningsudvikling Albertslund i et københavnsk perspektiv Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef Byudvikling befolkningsudvikling Fra lokalsamfund til storby Urbanism as way of life

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 18 af 19 kommuner har svaret på KKRs henvendelse efter mødet den 12. juni 2014. Spørgsmålene

Læs mere

Resumé af 3 analyserapporter om Østjylland

Resumé af 3 analyserapporter om Østjylland Resumé af 3 analyserapporter om Østjylland Resumé af analysen "Erhverv og befolkning i Østjylland " 1. Forfatter: Anette Nissen og Lars Winther, KU Der har været og er en høj vækst i antallet af arbejdspladser

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så?

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så? Agenda Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så? Hvorfor byregioner? Byregioner på vej. Fremtidens vækst vil efter al

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Maj 2012 Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Indhold: 1. Baggrund 2. Oversigt over trafikudviklingen 2.1. Trafiktællinger 2.2. Trafikindeks

Læs mere

Landdistrikternes urbanisering

Landdistrikternes urbanisering Landdistrikternes urbanisering En analyse af de rurale byers opståen, udvikling og karakteristika ca. 1840-1960 Urbanization of the Rural Districts An Analysis of the Origin, Development, and Characteristics

Læs mere

MANDELAND Unge kvinder forlader provinsen, mænd bliver tilbage Af Ivan Mynster Onsdag den 27. januar 2016, 05:00

MANDELAND Unge kvinder forlader provinsen, mænd bliver tilbage Af Ivan Mynster Onsdag den 27. januar 2016, 05:00 MANDELAND Unge kvinder forlader provinsen, mænd bliver tilbage Af Ivan Mynster Onsdag den 27. januar 2016, 05:00 Del: Unge kvinder søger mod store byer i jagt på uddannelse og job, mens unge mænd ofte

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere