Planstrategi 2011 Hedensted Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planstrategi 2011 Hedensted Kommune"

Transkript

1 Planstrategi 2011 Hedensted Kommune

2 Indhold Forord... 3 Vurdering af planlægning... 4 Tema: Bosætning... 6 Tema: Erhvervsudvikling... 8 Tema: Klima & energi Tema: Lokalt engagement Agenda Proces for Kommuneplan Planstrategi Hedensted Kommune Oktober

3 Forord Hermed præsenteres Byrådets overordnede pejlemærker for Hedensted Kommunes udvikling i de kommende år. Planstrategiens centrale omdrejningspunkt er Byrådets vision for kommunen. Den understøtter en helhedsorienteret udvikling, der styrker Hedensted Kommune som et godt sted at bo, drive virksomhed og arbejde. Et godt sted at leve. Hedensted Kommune skal være en vækstorienteret landkommune, hvor udviklingen bygger på de særlige muligheder, der er i de enkelte lokalsamfund, og hvor borgerne er tæt på demokratiet, fritidslivet og kommunens service. Planstrategien er optakten til en revision af kommuneplanen, og den beskriver, hvad der skal fokuseres på i arbejdet med kommuneplanen. Det er derfor også planstrategiens formål at vurdere den hidtidige fysiske planlægning. På baggrund heraf skal der redegøres for en beslutning om, hvorvidt kommuneplanen skal revideres helt eller delvist - eller slet ikke. Med planstrategien besluttes det, hvilke temaer, vi skal fokusere på i årene fremover for at styrke vores udviklingspotentiale, og opnå den kommune vi ønsker. Hedensted Kommune er en landkommune, der drager fordel af en unik placering i det østjyske bybånd. Byrådet lægger vægt på vækst gennem en bæredygtig udvikling på basis af dialog og nærdemokrati, hvor det overordnede mål er at fremme borgernes livskvalitet. Kommunens mål, handlinger og overvejelser omkring bæredygtig udvikling præsenteres i afsnittet Agenda 21 sidst i planstrategien. 3

4 Vurdering af planlægning Kommuneplanens formål er at sammenfatte og konkretisere de overordnede politiske mål for kommunen. Heri bliver politikken for byerne og landområdernes udvikling fastlagt. De overordnede rammer for hvor, hvad og hvor meget der må bygges og hvilke arealer, der må bruges til hvad, lægges også fast. Udnyttelsen af de forskellige områder konkretiseres for eksempel i lokalplaner, som skal være i overensstemmelse med kommuneplanen og dermed den politik, som Byrådet har lagt for kommunens udvikling. Såfremt der imellem to kommuneplaner bliver behov for at ændre i eller tilføje nogle områder, kan Byrådet vedtage tillæg til kommuneplanen. Det er Byrådets vurdering, at Kommuneplan 2009 i sin helhed understøtter kommunens vision og det heraf afledte ønske om at have en decentral struktur. Dog har udviklingen siden 2009 stået relativt stille. Derfor er der behov for at skærpe indsatsen for at sikre en øget bosætning, en positiv erhvervsudvikling og det lokale engagement ligesom et fokus på klima & energi er nødvendigt for udviklingen af en sund kommune. Dette betyder, at nogle af kommuneplanens retningslinjer og rammer skal revideres, ligesom det bliver nødvendigt at ændre på nogle få arealudlæg. Endvidere agter Hedensted Kommune i den kommende planperiode at gøre brug af muligheden for at planlægge for en stor udvalgsvarebutik på over m² i Hedensted-Løsning. Ligeledes træffes der hermed beslutning om, at Hedensted Kommune agter at udnytte den i Planlovens 5 m stk. 6 omtalte mulighed for at placere udvalgsvarebutik uden for bymidten, såfremt der udstedes landsplandirektiv hertil. Med offentliggørelsen af planstrategien beslutter Hedensted Byråd, at der ved den kommende revision af kommuneplanen skal ske en delvis revision af kommuneplanen. 4

5 Siden vedtagelsen af Kommuneplan 2009 i december 2009 er følgende kommuneplantillæg og lokalplaner blevet vedtaget: Kommuneplantillæg: Kommuneplantillæg nr. 1: Temaplan for vindmøller Kommuneplantillæg nr. 2: Et institutionsområde ved Skærven i Løsning Kommuneplantillæg nr. 3: Et område til erhverv i Stouby Lokalplaner: Lokalplan 1037 For et boligområdet ved Tømrervej i Brund Lokalplan 1039 Boligområde mellem Hornsyld og Bråskov Lokalplan 1040 For udvidelse af Hedensted Renseanlæg i Daugård Lokalplan 1045 For Erhvervsparken i Ølholm og Ølholm vest Lokalplan 1049 For plejeboliger og tæt/lav boligbebyggelse i Rårup Lokalplan 1050 Boligområde i Glud Lokalplan 1051 For et museumsområde ved Glud Museum Lokalplan 1052 Boligområde ved Skovvej og Sønderbrogade i Tørring Lokalplan 1053 Boliger i Aale Lokalplan 1054 Bolig- og institutionsformål ved Dalbyvej i Hedensted Lokalplan 1055 Erhvervsområde ved Blæsbjergvej i Hedensted Lokalplan 1056 Erhvervsområde ved Stouby Kirkevej Lokalplan 1057 Institutionsområde ved Rævebjergvej i Løsning Lokalplan 1059 Offentligt område til skole- og institutionsformål i Rask Mølle Lokalplan 1060 Etageboliger ved Gl. Landevej 26 Vision Planstrategi og Agenda 21 Kommuneplan (Næste kommuneplan skal vedtages inden udgangen af 2013) Revision og nye temaer Lokalplaner Sektorplaner Zonetilladelser Zonetilladelser Figuren viser de forskellige planniveauers sammenhæng 5

6 Bosætning I 2011 er Hedensted Kommune kåret til at være blandt landets 10 bedste kommuner at bo i. Det skal vi udnytte endnu bedre, end vi gør i dag. Vi skal sikre os, at der er gode muligheder for at bo i vores kommune uanset, hvilken livsfase man er i. Tiltrækningen af nye borgere til kommunen, bosætningen, er stagnerende og følger ikke udviklingen i de omkringliggende kommuner. Vi har altså et større potentiale, end vi udnytter i dag. Vi skal i de kommende år gøre en ihærdig indsats for at tiltrække nye borgere, fordi en øget bosætning er en forudsætning for kommunens positive udvikling. Nye borgere understøtter den fortsatte drift af f.eks. skoler, dagtilbud, seniortilbud og foreninger i de enkelte lokalsamfund og styrker kommunens skattegrundlag. Hedensted Kommune skal være fremsynet og styrke de eksisterende lokalsamfund ved at målrette bosætningen. For blandt andet at tiltrække nye borgere arbejder Hedensted Kommune aktivt med at skabe nye attraktive by- og bomiljøer, når vi med lokalplanlægningen udformer nye byområder. Her fokuseres ikke kun på de fysiske aspekter som bygninger og veje, men i lige så høj grad på kvaliteten af rummene imellem husene. Ny bosætning skal understøtte de eksisterende kvaliteter og kommunens service, der hvor den er i dag. Dermed sikrer vi, at de særlige muligheder, som de enkelte lokalsamfund tilbyder i dag, styrkes og fortsat vil være tæt på den enkelte borger. Hedensted Kommune tager ansvaret på sig og vil i årene fremover understøtte indsatsen for en øget bosætning gennem samarbejder med aktørerne inden for bosætning. Der skal gøres en særlig indsats for at tiltrække og fastholde de unge og erhvervsaktive. Men indsatsen for at øge bosætningen må tage udgangspunkt i at sikre en bred og mangfoldig befolkningssammensætning, således at der skabes bæredygtighed og sammenhængskraft i kommunen. Det skal være en succesoplevelse at bosætte sig i vores byer og mindre lokalsamfund. For kun på den måde tiltrækker vi flere borgere og skaber en god livskvalitet for alle. 6

7 7

8 Erhvervsudvikling En positiv erhvervsudvikling er en forudsætning for kommunens fortsatte udvikling. Vi har med en placering som Danmarks 3. bedste erhvervskommune i 2011 et flot springbræt for en positiv erhvervsudvikling. Vi skal gøre det, vi er bedst til, og tage udgangspunkt i vores eksisterende styrker produktionserhvervene. Vores virksomheder operer i en global verden. Vi kan ikke konkurrere på pris, men på viden om og udvikling af nicheproduktion. Vi vil fokusere erhvervsindsatsen ved at understøtte udviklingen for produktionserhvervene, og vi vil arbejde for at skabe et attraktivt miljø for iværksætteri. Vi skal være fremsynede og tilvejebringe rammerne og mulighederne for at skabe et attraktivt produktionsunivers for højt specialiserede produktionsvirksomheder i Hedensted Kommune. De fysiske rammer skal afspejle denne indsats, og nogle af kommunens fysiske planer må derfor udarbejdes på ny. Det skal være nemt at etablere sig eller udvide produktionen som virksomhed i Hedensted Kommune. Derfor skal den fysiske planlægning skabe rum for denne type erhvervsliv, men på en måde så virksomhederne ikke er til gene for kommunens borgere. Derfor skal større erhverv som hovedregel placeres i de dertil indrettede erhvervsområder. Vores erhvervsområder er velplacerede. Kommunens placering i det østjyske bybånd med snart to motorvejsstrækninger og den østjyske jernbane er et stort potentiale, der skal udnyttes. Det giver mulighed for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft grundet den gode mulighed for indpendling, ligesom virksomhedernes placering i en international transportkorridor giver logistiske fordele i forbindelse med produktion og distribution. Ikke alle egne af kommunen er egnede til større erhvervsvirksomheder, men her er der rum for mindre iværksætteri. Med en satsning på øget erhvervspleje skal vi understøtte den virketrang og skaberglæde, som blomstrer rundt om i kommunen. Det er kommunens mål at blive anset og brugt som samarbejdspartner og medspiller i forbindelse med iværksætteri og erhverv generelt. Vi skal opleves som værende tæt på. Kort sagt skal erhvervslivet serviceres! Hedensted Kommune er en landkommune, og landbruget udgør en væsentlig del af vores erhvervsliv. Også her skal vi understøtte virketrangen og tage ansvar for, at der fortsat kan drives landbrug i kommunen. Landmændene skal i udvalgte områder have nogenlunde sikkerhed for deres investeringer i deres landbrug samtidig med, at vi værner om de landskabelige og naturmæssige værdier. Derfor skal vi, i forbindelse med revision af den kommende kommuneplan, udpege arealer, som reserveres særligt til større landbrugsmæssig drift. 8

9 9

10 Klima & energi Hedensted Kommune skal bidrage til at mindske miljøbelastningen og herigennem arbejde for at mindske klimaforandringerne. Udsigten til stigende vandmængder og dyrere energi i fremtiden kræver politisk fokus på forhold omkring udviklingen inden for klimaet og energi. Fra politisk hold er vi i Hedensted Kommune bevidste om dette ansvar, og der arbejdes for i øjeblikket med udarbejdelsen af en egentlig strategisk energiplan. Den tager afsæt i kommuneplanen og kommunens Miljø- og klimapolitik fra 2010, som opstillede en målsætning om, at Hedensted kommune skal blive tilnærmelsesvist CO 2 neutral. Men der er lang vej igen, og der er ingen nemme løsninger. Vi skal satse på vedvarende energi, lokale ressourcer og effektivisering af vores energiforbrug. Et af elementerne til at opnå højere grad af vedvarende energi kan være produktion af biogas. Med revisionen af kommuneplanen skal kommunerne som noget nyt planlægge for biogasanlæg. Det betyder, at vi skal finde de bedst mulige placeringer til dem på baggrund af det kortlagte potentiale for biogasanlæg i vores område. I spørgsmålet om tilpasning til de forventede klimaforandringer er den klimatilpassede kommuneplan fra 2009 et godt fundament at bygge videre på. I årene fremover skal vi gennem den fysiske planlægning også styrke indsatsen for at mindske risikoen for oversvømmelser rundt om i kommunen. I den forbindelse er Juelsminde et særligt indsatsområde, og vi skal udarbejde en risikostyringsplan for byen. Med udpegningen af klimahåndteringsområder i 2009 er vi et skridt foran. Vi ved stort set, hvor problemerne er i dag, og hvor de vil opstå i fremtiden, såfremt vi ikke er fremsynede og gør en aktiv indsats for at imødekomme udfordringerne med stigende regnmængder og højtstående grundvand. Kommunen går foran, men kan ikke vende udviklingen alene. Det er i høj grad op til den enkelte borger og virksomhed at gøre en forskel. Lavenergibyggeri og energirenoveringer af boliger og virksomheder gør en stor forskel, ligesom forsinkelse af regnvand på egen grund er et vigtigt bidrag til at mindske de store udfordringer med øgede regnvandsmængder. I fremtidens lokalplaner vil der ofte være god grund til at reservere forholdsvist store arealer til denne regnvandshåndtering i form af for eksempel naturlignende forsinkelsesbassiner. Det øger også det rekreative nærmiljø for borgerne. Mange løsninger er dermed tæt på borgerens egen hverdag. Hedensted Kommune vil arbejde for, at borgere og virksomheder gør en aktiv indsats for at imødekomme klimaforandringerne og mindske CO udslippet. 10

11 11 Ovenstående billeder NIRAS

12 Lokalt engagement I Hedensted Kommune ved vi, at det lokale engagement er og må være drivkraften for udviklingen. Et særligt karaktertræk ved Hedensted Kommune er ønsket om at drive kommunen på baggrund af en decentral struktur med udgangspunkt i lokalområdernes særlige muligheder. Med denne vision går vi mod strømmen i den kommunale verden. Derfor har vi behov for lokalt engagement. Der er også et stort behov for at yde en fælles lokal indsats for at skabe sammenhængskraft og merværdi, der rækker udover lokalsamfundene. Det er nemlig nødvendigt, at der også lokalt tages ansvar for de store ting såsom indsatsen for at mindske miljøbelastningen. Også når det kommer til at tænke globalt, må der handles lokalt. En positiv udvikling og god decentral struktur skabes ikke alene ved at fokusere på bosætning og erhverv. Det kræver engagement i lokalsamfundene, og Hedensted Kommune skal blive endnu bedre til at nære det lokale engagement i årene fremover. Borgere og erhvervsliv skal have lyst til at bidrage til en positiv udvikling i såvel lokalsamfundene som kommunen som helhed. Lokalt engagement og stolthed er medvirkende til at tiltrække nye borgere og nogle typer af erhvervsliv. Det skal være sjovt og attraktivt at være engageret. Vi ved, at det er de nære forhold, der engagerer mest. En vigtig del af dette er at føle, at man gør en forskel, og at indsatsen nytter - tæt på. I Hedensted Kommune har vi blandt andet 27 lokalråd, som gør en stor indsats rundt omkring i lokalsamfundene. Hedensted Kommune inddrager i høj grad lokalrådene, og vi ved, at lokalrådene føler, at de gør en forskel og bidrager til forskellige projekters lokale forankring. Det samme skal gøre sig gældende for kommunens mange frivillige, som skaber stor sammenhængskraft og merværdi i lokalsamfundene. Det er i høj grad de lokale borgere og ikke kommunen, der skaber det attraktive liv i lokalsamfundene - derfor skal det være nemt at tage ansvar og gøre en forskel. 12

13 13

14 Agenda 21 Lige siden FNs klima- og miljøkonference i Rio de Janeiro i 1992 har FNs medlemslande skullet arbejde for en bæredygtig udvikling. Dette blev vedtaget med aftalen Local Agenda 21, som skulle sætte dagsordnen for udviklingen i det 21. århundrede. Definitionen på en bæredygtig udvikling er ifølge Agenda 21 en udvikling, som opfylder det nuværende samfunds behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. I Danmark betyder dette blandt andet, at kommunerne mindst hvert 4. år skal redegøre for deres bidrag til at sikre denne bæredygtige udvikling. Denne redegørelse kaldes en Lokal Agenda 21. Hedensted Kommune lægger vægt på vækst gennem bæredygtig udvikling på basis af dialog og nærdemokrati, hvor det overordnede mål er at fremme borgernes livskvalitet. Vi vil forvalte vores globale forpligtelser ansvarligt, så vi bidrager til at løse nationale og internationale udfordringer, og vi fastsætter mål for, hvordan vi ønsker at beskytte natur og miljø i både byer og det åbne land. I de næste 4 år vil bæredygtighedsarbejdet i Hedensted Kommune fokusere på følgende områder: Klima Biologisk mangfoldighed Rent drikkevand til alle Virksomheden Hedensted Kommune Demokratisk deltagelse De største udfordringer er arbejdet med klimaforandringer, nedgangen i den biologiske mangfoldighed og rent drikkevand til alle. Uden en fokuseret indsats her sker der uoprettelige skader. Udviklingen af Hedensted Kommunes sociale ansvar og samfundsmæssige engagement er en stor udfordring, herunder også inddragelse af borgere og erhvervsliv. Dette kræver fortsat fokus på samarbejdsformer og er vigtigt, da løsning af bl.a. globale udfordringer kræver, at alle parter vedkender sig et personligt ansvar for at bidrage til en bæredygtig udvikling. Kommunen skal finde sin rolle i dette arbejde. Ikke kun i egen virksomhed, men også som kommune og offentlig aktør. Dette vil vi arbejde for på følgende måde: 14

15 Klima Arbejdet med klima har 2 principielle indgange: vi vil sikre os mod de uheldige påvirkninger fra ændrede klimatiske forhold, og vi vil tage lokalt ansvar for at omstille vores forbrug, så påvirkningen af atmosfæren med drivhusgasser nedbringes. Det er målet, at klimatilpasse vores byggeri og anlæg, så der ikke opstår behov for drastiske tiltag for at klimasikre bygninger og infrastruktur anlagt i det 21. århundrede. klimatilpasse den blå og grønne infrastruktur, så der i det 21. århundrede ikke opstår behov for yderligere drastiske tiltag for at klimasikre naturområder, der er omfattet af vand- og natur planer. beskytte væsentlige bymiljøer, bygningsværdier og infrastruktur mod oversvømmelser. udnytte udfordringerne fra klimaforandringerne til at skabe nye naturværdier og nye rekreative muligheder. andelen af fossile brændsler i energiforsyningen nedbringes, så Hedensted Kommune bliver tilnærmelsesvis CO neutral. lokale ressourcer udnyttes optimalt til energiformål. andelen af vedvarende energi i energiforsyningen øges. Biologisk mangfoldighed Den biologiske mangfoldighed er under pres. Arter er truede på deres eksistens, og arternes levesteder forringes. Det er målet, at ændrede klimatiske forhold ikke medfører forringede levevilkår for arter i vores natur. skabe et varieret mikroklima. kvaliteten af arternes levesteder forbedres. arternes reproduktionsmuligheder sikres ved at sikre populationer i tilstrækkelig mængde og kvalitet. arternes mulighed for genetisk udveksling med andre populationer sikres gennem gode og varierede naturforhold og økologiske forbindelseslinjer. Rent drikkevand til alle Vi vil sikre rent drikkevand til alle nu og i fremtiden ved at have fokus på råvaren: fra grundvand til drikkevand samt på forvaltningen af drikkevandet fra boring til forbruger. 15

16 Målet er en decentral drikkevandsforsyning, hvor lokalt engagement og ansvar er nøglen til godt og rigeligt drikkevand til alle. at alle husholdninger skal have mulighed for at blive forsynet med drikkevand fra et alment vandværk. at ingen vandværksboring må være i særlig risiko for forurening. at alle vandværksboringer placeres i områder, hvor grundvandet beskyttes særligt som drikkevandsressource. Virksomheden Hedensted Kommune Hedensted Kommune viser vejen til et bæredygtigt samfund. Kommunen går foran fejer for egen dør, og er parat til at stille samme krav til kommunens borgere og erhvervsliv, som kommunen som virksomhed selv honorerer. Det er målet, at kommunalt nybyggeri er energimæssigt bedre end lovens krav. alle kommunale naturområder udgør optimale levesteder for et varieret plante- og dyreliv. spild minimeres i det kommunale forbrug. Udvikling af den demokratiske deltagelse Kommunens udvikling bygger på de særlige muligheder, som de enkelte lokalsamfund har. Derfor er det en helt særlig udfordring at aktivere og engagere lokale kræfter i lokal udvikling i respekt for fællesskabet Det er målet, at gøre lokale interessenter til aktører. kommunale tilsyn og påbud så vidt muligt erstattes af tilsyn og dialog om lokale løsninger. understøtte lokale fællesskaber i lokale løsninger på kommunale, regionale og nationale udfordringer. Disse fem fokusområder og de underlagte mål er kommunens pejlemærker for en mere bæredygtig fremtid i Hedensted Kommune og ud over kommunens grænser. Men vi er allerede godt i gang, og vi skal bygge videre på de erfaringer og indsatser, der allerede er påbegyndt. Herunder følger en kort redegørelse for nogle tiltag og projekter, som er under udførelse eller udført siden sidste Agenda 21, samt hvorledes de videreudvikles i næste planperiode. 16

17 Mindske miljøbelastningen: Efter kommunesammenlægningen blev der indført ny dagrenovationsordning med individuel vejning af husstandenes affald. Prisen på afhentning af affald afhænger altså af, hvor meget man smider ud. Allerede efter 1. år var affaldsmængden faldet med 21 % og indlevering til genbrug øget med 12 %. Det er en meget positiv udvikling, hvor forbrugeren bliver bevidst om eget bidrag til miljøbelastingen. Det samme gør sig gældende i de offentlige bygninger, hvor bevidsthed om energi- og vandforbrug kommer i fokus ved månedlige rapporteringer om forbrug. I Hedensted Kommune er der energistyring af de offentlige bygninger for på den måde at sænke forbruget. Der foretages til stadighed energirenoveringer af kommunens bygningsmasse, ligesom alt nyt byggeri opføres som lavenergibyggeri. Fra 2007 til 2009 betød dette et 7 % lavere varmeforbrug i de kommunale bygninger. For at opnå et optimeret energiforbrug for kommunen som helhed er en strategisk energiplan under udarbejdelse. Men vi har allerede med vedtagelsen af Kommuneplantillæg 1: Vindmølleplan, skabt mulighed for en væsentlig forøgelse af andelen af vedvarende energi. Endvidere undersøger vi mulighederne for kommunal deltagelse i etableringen af havvindmølleprojekter. I drift og vedligehold af kommunale arealer anvendes udelukkende miljøvenlige midler. Det vil sige, at kommunen ikke anvender pesticider og sprøjtegifte i sin drift. Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse Med Kommuneplan 2009 blev det besluttet, at der i fremtiden ikke skal udlægges nye byområder i områder, der er truet af fremtidige klimapåvirkninger i form af øgede vandmængder. Det være sig regnvand, havvand og grundvand. Inddrages arealer i umiddelbar nærhed af klimahåndteringsområder, skal der i planlægningen og projekteringen tages højde for mindst mulig påvirkning af disse områder, så problematikken ikke øges. Her er forsinkelse af overfladevand et vigtigt element, og der skal sikres rum for disse løsninger. Med Kommuneplan 2009 tog vi ligeledes konsekvensen af vores mål om rent drikkevand til alle ved at sikre, at ingen af kommunens byudviklingsområder er i konflikt med drikkevandsinteresserne. Ligesom med klimahåndteringsområderne betød dette at store byudviklingsarealer blev taget ud af kommuneplanen. Inden udgangen af 2011 forventer vi tillige at have indgået aftaler med vandværkerne om flytning af samtlige særligt forureningstruede vandindvindinger. Kommunens bymønster er udformet på baggrund af ønsket om en bæredygtig byudvikling. Det er vigtigt, at ny bosætning og erhvervsudvik- 17

18 ling understøtter de eksisterende lokalsamfund og tilbud og samtidig sikrer grundvandsreserverne og biodiversiteten. Et vigtigt fokus i byudviklingen er endvidere at sikre adgangen til gode rekreative områder for på den måde at opfordre til et aktivt friluftsliv og fysisk aktivitet i det fri. Når vi arbejder med byudvikling, er det vigtigt ikke kun at tænke på de fysiske strukturer, men i endnu højere grad arbejde med at skabe mulighederne for det gode liv. Vi vil fokusere på det gode byrum. Fremme biologisk mangfoldighed Hedensted Kommune underskrev i 2008 Countdown deklarationen, hvis mål er at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed. Herved satte Hedensted Kommune streg under sit engagement i arbejdet for biodiversitet. For at konkretisere indsatsen blev der sat fokus på 5 initiativer: Kommuneplan 2009 skulle være klimatilpasset og også sikre det nødvendige grundlag og den nødvendige plads til, at den naturlige flora og fauna kan udvikle sig i og tilpasse sig fremtidige klimatiske forhold. Sikring af en bæredygtig skovdrift i skovene på nordsiden af Vejle Fjord i samarbejde med skovejerne. Dialogen er igangsat, men det videre arbejde afventer naturplanerne. Realisering af Skjold Å projektet med genslyngning af dele af åen til gavn for havørred og den øvrige vandløbsfauna. Samtidig etableredes den ny 18 ha store Bjerre Engsø, som skal opfange og tilbageholde kvælstof og fosfor fra ovenfor liggende landbrugsarealer. Søen er lavvandet og til gavn for ande- og vadefugle. Realisering af omfattende naturgenopretningsprojekt i Uldum Kær med oprensning af træbevoksning og etablering af søer og arealer til oversvømmelse, således at udvaskningen af kvælstof til Gudenåen mindskes. Sikring af græsning/høslæt på de 30 botanisk mest værdifulde enge og overdrev i kommunen. Dette er realiseret ved Torup Bæk og Gesager Å. I de kommende år vil kommunen bl. a. gennem realisering af de nationale vand- og naturplaner sætte fokus på naturindholdet i skovene og på de lysåbne arealer langs Vejle Fjord, bedre betingelser for plante- og dyrelivet i tilknytning til vandløbene, og vandløbenes omgivelser. Herudover bliver bekæmpelsen af ikke-hjemmehørende arter intensiveret. Også de helt særlige livsbetingelser og muligheder, som råstofgravene byder på for skabelse af nye naturområder med stor biologisk mangfoldighed under og efter råstofindvindingen, vil være i fokus i årene fremover. 18

19 Inddrage befolkning og erhvervsliv Hedensted Kommune er en landkommune, hvilket betyder, at hovedparten af kommunens borgere bor i landdistrikterne. Vi har ansat en landdistriktskoordinator for at styrke inddragelsen af borgerne. Der er 27 lokalråd i kommunen, og de har udtrykt, at de er kommet tættere på kommunen og beslutningerne, end det var tilfældet i de 3 gamle mindre kommuner. Det er vi glade for, men der er stadig lokalsamfund uden aktive lokalråd - blandt andet i vores bycentre. Her skal vi derfor gøre en ekstra indsats for at inddrage og aktivere borgerne. Vi skal også være bevidste om, at lokalrådene ikke nødvendigvis er repræsentative for de lokale holdninger, og derfor skal vi lægge op til åben debat i det offentlige rum. Ved i højere grad at inddrage lokale demokratiske strukturer som bestyrelser for grundejerforeninger, vandværker og fjernvarmeværker, kan vi inddrage og aktivere flere borgere. Ligeledes arbejdes der ihærdigt for at fremme samarbejdet med kommunens erhvervsliv for på den måde at skabe de mest gunstige kår for en bæredygtig udvikling af kommunen. Vi vil derfor inddrage erhvervslivet for blandt andet at finde løsninger for den stigende udfordring med regnvandsafledning fra de store erhvervsområder. Fremme samspil mellem beslutninger Der arbejdes med en helhedsorienteret planlægning, hvormed samspillet mellem beslutningerne på tværs i kommunen fremmes. Der er fokus på en tidlig inddragelse af så mange interessenter som muligt. Det er en grundlæggende forudsætning for, at projekter lykkes, og for at der opstår ejerskab på tværs i kommunen og i lokalsamfundene. Det kan for eksempel være i arbejdet med rekreative stier, hvor det er vigtigt at inddrage brugere, turismeerhvervet, driftsafdeling og sundhedsfagligt personale. Ved at inddrage borgere og andre interessenter sikrer vi en helhedstænkning, der ikke vil kunne opstå bag kommunens skriveborde. Men vi skal, og kan, sikre en bedre sammenhæng mellem beslutningerne, og derfor skal der arbejdes fokuseret med denne udfordring i den kommende planperiode. 19

20 Kommuneplan 2013 Arbejdet med Kommuneplan 2013 påbegyndes umiddelbart efter vedtagelsen af Planstrategi Kommuneplanen revideres på baggrund af de 4 temaer, som er beskrevet i planstrategien samt overvejelserne fra Agenda 21. Herudover skal revisionen sikre, at ny lovgivning indarbejdes i kommuneplanen. De statslige interesser i kommunernes planlægning fremgår af publikationen: Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013, som er udgivet af Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Den kan ses på følgende link: statslige_interesser_2013.htm I forbindelse med udarbejdelse af Planstrategi 2011 og Kommuneplan 2013 skal kommunen bl.a. inddrage borgere, erhvervsliv og andre intressenter ved at indkalde idéer og forslag til planlægningen. Hedensted Kommune har valgt at gøre dette efter planstrategiens vedtagelse for på den måde at få konkrete input til arbejdet med kommuneplanen. Undervejs i denne proces vil der blive direkte borgerinddragelse gennem f.eks. borgermøder. Den endelige proces er ikke fastlagt, men herunder ses en grov tidsplan for kommuneplanarbejdet. Grov tidsplan for kommuneplanproces Forår 2012 Indkaldelse af idéer og forslag til kommuneplanen + Borgerinddragelse Resten af 2012 Udarbejdelse af forslag til kommuneplan 1. halvår 2013 Forslag til Kommuneplan uger Offentlig høring af Kommuneplan 2013 Orientering om indkomne indsigelser for Byrådet Behandling af indsigelser Præsentation af indsigelsesnotat for Byrådet Senest December 2013 Endelig vedtagelse af Kommuneplan

21 21

22 Hedensted byråd vil med Kommuneplan 2013 sætte fokus på: Bosætning Tiltrækning af nye borgere At styrkede lokalsamfund gennem målrettet bosætning At samarbejde med aktører inden for bosætning At tiltrække og fastholde unge og erhvervsaktive En bred og mangfoldig befolkningssammensætning At det skal være en succesoplevelse at bosætte sig i kommunen Gode bomuligheder uanset livsfase Erhvervsudvikling Udgangspunkt i eksisterende styrker - produktionserhvervene At fokusere erhvervsindsatsen Attraktivt miljø for iværksætteri At finde løsninger og tilvejebringe muligheder Fysiske rammer, der afspejler indsats og giver muligheder At større erhverv placeres i erhvervsområder At udnytte geografien Øget erhvervspleje - servicering af erhvervslivet At være samarbejdspartner og medspiller - som er tæt på At understøtte virketrang og skaberglæde Reservation af arealer til landbrug Værne om landskab og natur Klima og energi Strategisk energiplanlægning At blive tilnærmelsesvis CO 2 neutral Vedvarende energi, lokale ressourcer og effektivt energiforbrug At planlægge for biogasanlægs placering At mindske risikoen for oversvømmelse Lokal håndtering af overfladevand At borgere og virksomheder også gør en aktiv indsats Lokalt engagement Decentral struktur med udgangspunkt i lokalområderne Nære det lokale engagement Inddrage og aktivere lokalråd og borgere At det er nemt, sjovt og attraktivt at være engageret At opfordre til globalt engagement - lokalt 22

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning.

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til de fremtidige klimaforandringer og medvirke til

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv Idefase Debatoplæg Kommuneplan for Holbæk Kommune 2013 2025 Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan 2013-2025 Gode byer at leve i Et sundt og aktivt liv????? Naturen og livet på landet

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Vision for Rebild Kommune

Vision for Rebild Kommune Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Byer. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet.

Byer. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til de fremtidige klimaforandringer og medvirke til

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen

Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen Lokalrådskonference 7. november 2015 v. Anne-Mette Lade Teknik- og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 PLANLOVEN Den

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune NATUR OG MILJØPOLITIK - Temamøde Miljø- og Planudvalget Den 28. januar 2015 på Foerlev Mølle NATUR OG MILJØPOLITIK - Opgaven er at skabe en samlet politik på natur- og miljøområdet Processen skal indeholde

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Dialogmøde med Vandrådet Den 3. marts 2015 Skanderborg Kommune Vandrådets emner Vandforsyningsplanen Fokusområder Proces Tidsplan Grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 14

Kommuneplantillæg nr. 14 Kommuneplantillæg nr. 14 Biogasanlæg på Rustedmøllevej ved Rybjerg By- og Landsbyudvikling - Vedtaget sept. 2011 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Klima i praksis. Udviklingsforum om fysisk planlægning

Klima i praksis. Udviklingsforum om fysisk planlægning Klima i praksis Udviklingsforum om fysisk planlægning Hvad er fysisk planlægning? Fysisk planlægning jf. planloven Planlovens formål Planloven skal sikre at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune v/lone Pedersen Teknik & Miljø Rådmand Mariann Nørgaard Ledelsessekretariat Udviklings- og adm. chef Frede Aagren Direktør Christian Bjerg

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

7. Miljøvurdering 171

7. Miljøvurdering 171 7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen

Læs mere

KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER

KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER KOMMUNEPLAN 2013 2025 FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER Titel: Kommuneplan 2013-2025 for Trekantområdet hovedstruktur og retningslinjer Udarbejdet af: Byrådene i Billund, Fredericia, Kolding,

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE FOR MILJØPÅVIRKNINGERNE AF ODSHERRED KOMMUNEPLAN 2013 INDHOLD. 1 Indledning 2

SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE FOR MILJØPÅVIRKNINGERNE AF ODSHERRED KOMMUNEPLAN 2013 INDHOLD. 1 Indledning 2 SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE FOR MILJØPÅVIRKNINGERNE AF ODSHERRED KOMMUNEPLAN 2013 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ODSHERRED KOMMUNE

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen.

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen. Version 29.08.2013 Forord Klima og bæredygtighed har stor betydning for vores hverdag nu, og får endnu større betydning i fremtiden. Klimatilpasning dækker her i Esbjerg især over håndtering af stigende

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Forslag Borgerinddragelsespolitik

Forslag Borgerinddragelsespolitik Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Kommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund

Kommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund Kommuneplan 2017 Projektnavn Kommuneplan 2017 Projektejer Peer M. Rexen Direktørområde Ole Slot Projektleder Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen Baggrund - Formål Baggrund Vejen Kommune skal jf. Planloven

Læs mere

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug,

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug, Mål landbruget skal sikres mulighed for en bæredygtig udvikling under hensyntagen til naturen, miljøet og omkringboende. Hvorfor skal vi planlægge for landbruget? Den kommunale planlægning skal være med

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Oplæg til Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Det videre arbejde med byrådets visioner for Syddjurs Kommune med udgangspunkt i Planstrategi 2012 Udviklingsafdelingen, maj 2012 Indledning Syddjurs Kommune

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet Fokusområder På politikområdet Plan, natur og miljø er der følgende fokus i budgetåret 2013: Naturpolitik Byrådets konstitueringsaftale har fastlagt, at der skal udarbejdes en naturpolitik. Politikken

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Snaptun vandværk. Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Snaptun vandværk. Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Præsentation Screening Scoping Miljørapport Sammenfattende redegørelse Overvågning ved Maria Christensen 1 Præsentation Maria Christensen, Biolog, NIRAS Ansat i Høje-Taastrup Kommune fra 1998 til september

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Kære medlem af Friluftsrådet Ineva og Alexandra Instituttet varetager

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle ATV, 21. Maj 2008 Kortlægning skaber ikke OSD er - det gør g r politik! Ved hjælp af geologisk

Læs mere