Planstrategi 2011 Hedensted Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planstrategi 2011 Hedensted Kommune"

Transkript

1 Planstrategi 2011 Hedensted Kommune

2 Indhold Forord... 3 Vurdering af planlægning... 4 Tema: Bosætning... 6 Tema: Erhvervsudvikling... 8 Tema: Klima & energi Tema: Lokalt engagement Agenda Proces for Kommuneplan Planstrategi Hedensted Kommune Oktober

3 Forord Hermed præsenteres Byrådets overordnede pejlemærker for Hedensted Kommunes udvikling i de kommende år. Planstrategiens centrale omdrejningspunkt er Byrådets vision for kommunen. Den understøtter en helhedsorienteret udvikling, der styrker Hedensted Kommune som et godt sted at bo, drive virksomhed og arbejde. Et godt sted at leve. Hedensted Kommune skal være en vækstorienteret landkommune, hvor udviklingen bygger på de særlige muligheder, der er i de enkelte lokalsamfund, og hvor borgerne er tæt på demokratiet, fritidslivet og kommunens service. Planstrategien er optakten til en revision af kommuneplanen, og den beskriver, hvad der skal fokuseres på i arbejdet med kommuneplanen. Det er derfor også planstrategiens formål at vurdere den hidtidige fysiske planlægning. På baggrund heraf skal der redegøres for en beslutning om, hvorvidt kommuneplanen skal revideres helt eller delvist - eller slet ikke. Med planstrategien besluttes det, hvilke temaer, vi skal fokusere på i årene fremover for at styrke vores udviklingspotentiale, og opnå den kommune vi ønsker. Hedensted Kommune er en landkommune, der drager fordel af en unik placering i det østjyske bybånd. Byrådet lægger vægt på vækst gennem en bæredygtig udvikling på basis af dialog og nærdemokrati, hvor det overordnede mål er at fremme borgernes livskvalitet. Kommunens mål, handlinger og overvejelser omkring bæredygtig udvikling præsenteres i afsnittet Agenda 21 sidst i planstrategien. 3

4 Vurdering af planlægning Kommuneplanens formål er at sammenfatte og konkretisere de overordnede politiske mål for kommunen. Heri bliver politikken for byerne og landområdernes udvikling fastlagt. De overordnede rammer for hvor, hvad og hvor meget der må bygges og hvilke arealer, der må bruges til hvad, lægges også fast. Udnyttelsen af de forskellige områder konkretiseres for eksempel i lokalplaner, som skal være i overensstemmelse med kommuneplanen og dermed den politik, som Byrådet har lagt for kommunens udvikling. Såfremt der imellem to kommuneplaner bliver behov for at ændre i eller tilføje nogle områder, kan Byrådet vedtage tillæg til kommuneplanen. Det er Byrådets vurdering, at Kommuneplan 2009 i sin helhed understøtter kommunens vision og det heraf afledte ønske om at have en decentral struktur. Dog har udviklingen siden 2009 stået relativt stille. Derfor er der behov for at skærpe indsatsen for at sikre en øget bosætning, en positiv erhvervsudvikling og det lokale engagement ligesom et fokus på klima & energi er nødvendigt for udviklingen af en sund kommune. Dette betyder, at nogle af kommuneplanens retningslinjer og rammer skal revideres, ligesom det bliver nødvendigt at ændre på nogle få arealudlæg. Endvidere agter Hedensted Kommune i den kommende planperiode at gøre brug af muligheden for at planlægge for en stor udvalgsvarebutik på over m² i Hedensted-Løsning. Ligeledes træffes der hermed beslutning om, at Hedensted Kommune agter at udnytte den i Planlovens 5 m stk. 6 omtalte mulighed for at placere udvalgsvarebutik uden for bymidten, såfremt der udstedes landsplandirektiv hertil. Med offentliggørelsen af planstrategien beslutter Hedensted Byråd, at der ved den kommende revision af kommuneplanen skal ske en delvis revision af kommuneplanen. 4

5 Siden vedtagelsen af Kommuneplan 2009 i december 2009 er følgende kommuneplantillæg og lokalplaner blevet vedtaget: Kommuneplantillæg: Kommuneplantillæg nr. 1: Temaplan for vindmøller Kommuneplantillæg nr. 2: Et institutionsområde ved Skærven i Løsning Kommuneplantillæg nr. 3: Et område til erhverv i Stouby Lokalplaner: Lokalplan 1037 For et boligområdet ved Tømrervej i Brund Lokalplan 1039 Boligområde mellem Hornsyld og Bråskov Lokalplan 1040 For udvidelse af Hedensted Renseanlæg i Daugård Lokalplan 1045 For Erhvervsparken i Ølholm og Ølholm vest Lokalplan 1049 For plejeboliger og tæt/lav boligbebyggelse i Rårup Lokalplan 1050 Boligområde i Glud Lokalplan 1051 For et museumsområde ved Glud Museum Lokalplan 1052 Boligområde ved Skovvej og Sønderbrogade i Tørring Lokalplan 1053 Boliger i Aale Lokalplan 1054 Bolig- og institutionsformål ved Dalbyvej i Hedensted Lokalplan 1055 Erhvervsområde ved Blæsbjergvej i Hedensted Lokalplan 1056 Erhvervsområde ved Stouby Kirkevej Lokalplan 1057 Institutionsområde ved Rævebjergvej i Løsning Lokalplan 1059 Offentligt område til skole- og institutionsformål i Rask Mølle Lokalplan 1060 Etageboliger ved Gl. Landevej 26 Vision Planstrategi og Agenda 21 Kommuneplan (Næste kommuneplan skal vedtages inden udgangen af 2013) Revision og nye temaer Lokalplaner Sektorplaner Zonetilladelser Zonetilladelser Figuren viser de forskellige planniveauers sammenhæng 5

6 Bosætning I 2011 er Hedensted Kommune kåret til at være blandt landets 10 bedste kommuner at bo i. Det skal vi udnytte endnu bedre, end vi gør i dag. Vi skal sikre os, at der er gode muligheder for at bo i vores kommune uanset, hvilken livsfase man er i. Tiltrækningen af nye borgere til kommunen, bosætningen, er stagnerende og følger ikke udviklingen i de omkringliggende kommuner. Vi har altså et større potentiale, end vi udnytter i dag. Vi skal i de kommende år gøre en ihærdig indsats for at tiltrække nye borgere, fordi en øget bosætning er en forudsætning for kommunens positive udvikling. Nye borgere understøtter den fortsatte drift af f.eks. skoler, dagtilbud, seniortilbud og foreninger i de enkelte lokalsamfund og styrker kommunens skattegrundlag. Hedensted Kommune skal være fremsynet og styrke de eksisterende lokalsamfund ved at målrette bosætningen. For blandt andet at tiltrække nye borgere arbejder Hedensted Kommune aktivt med at skabe nye attraktive by- og bomiljøer, når vi med lokalplanlægningen udformer nye byområder. Her fokuseres ikke kun på de fysiske aspekter som bygninger og veje, men i lige så høj grad på kvaliteten af rummene imellem husene. Ny bosætning skal understøtte de eksisterende kvaliteter og kommunens service, der hvor den er i dag. Dermed sikrer vi, at de særlige muligheder, som de enkelte lokalsamfund tilbyder i dag, styrkes og fortsat vil være tæt på den enkelte borger. Hedensted Kommune tager ansvaret på sig og vil i årene fremover understøtte indsatsen for en øget bosætning gennem samarbejder med aktørerne inden for bosætning. Der skal gøres en særlig indsats for at tiltrække og fastholde de unge og erhvervsaktive. Men indsatsen for at øge bosætningen må tage udgangspunkt i at sikre en bred og mangfoldig befolkningssammensætning, således at der skabes bæredygtighed og sammenhængskraft i kommunen. Det skal være en succesoplevelse at bosætte sig i vores byer og mindre lokalsamfund. For kun på den måde tiltrækker vi flere borgere og skaber en god livskvalitet for alle. 6

7 7

8 Erhvervsudvikling En positiv erhvervsudvikling er en forudsætning for kommunens fortsatte udvikling. Vi har med en placering som Danmarks 3. bedste erhvervskommune i 2011 et flot springbræt for en positiv erhvervsudvikling. Vi skal gøre det, vi er bedst til, og tage udgangspunkt i vores eksisterende styrker produktionserhvervene. Vores virksomheder operer i en global verden. Vi kan ikke konkurrere på pris, men på viden om og udvikling af nicheproduktion. Vi vil fokusere erhvervsindsatsen ved at understøtte udviklingen for produktionserhvervene, og vi vil arbejde for at skabe et attraktivt miljø for iværksætteri. Vi skal være fremsynede og tilvejebringe rammerne og mulighederne for at skabe et attraktivt produktionsunivers for højt specialiserede produktionsvirksomheder i Hedensted Kommune. De fysiske rammer skal afspejle denne indsats, og nogle af kommunens fysiske planer må derfor udarbejdes på ny. Det skal være nemt at etablere sig eller udvide produktionen som virksomhed i Hedensted Kommune. Derfor skal den fysiske planlægning skabe rum for denne type erhvervsliv, men på en måde så virksomhederne ikke er til gene for kommunens borgere. Derfor skal større erhverv som hovedregel placeres i de dertil indrettede erhvervsområder. Vores erhvervsområder er velplacerede. Kommunens placering i det østjyske bybånd med snart to motorvejsstrækninger og den østjyske jernbane er et stort potentiale, der skal udnyttes. Det giver mulighed for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft grundet den gode mulighed for indpendling, ligesom virksomhedernes placering i en international transportkorridor giver logistiske fordele i forbindelse med produktion og distribution. Ikke alle egne af kommunen er egnede til større erhvervsvirksomheder, men her er der rum for mindre iværksætteri. Med en satsning på øget erhvervspleje skal vi understøtte den virketrang og skaberglæde, som blomstrer rundt om i kommunen. Det er kommunens mål at blive anset og brugt som samarbejdspartner og medspiller i forbindelse med iværksætteri og erhverv generelt. Vi skal opleves som værende tæt på. Kort sagt skal erhvervslivet serviceres! Hedensted Kommune er en landkommune, og landbruget udgør en væsentlig del af vores erhvervsliv. Også her skal vi understøtte virketrangen og tage ansvar for, at der fortsat kan drives landbrug i kommunen. Landmændene skal i udvalgte områder have nogenlunde sikkerhed for deres investeringer i deres landbrug samtidig med, at vi værner om de landskabelige og naturmæssige værdier. Derfor skal vi, i forbindelse med revision af den kommende kommuneplan, udpege arealer, som reserveres særligt til større landbrugsmæssig drift. 8

9 9

10 Klima & energi Hedensted Kommune skal bidrage til at mindske miljøbelastningen og herigennem arbejde for at mindske klimaforandringerne. Udsigten til stigende vandmængder og dyrere energi i fremtiden kræver politisk fokus på forhold omkring udviklingen inden for klimaet og energi. Fra politisk hold er vi i Hedensted Kommune bevidste om dette ansvar, og der arbejdes for i øjeblikket med udarbejdelsen af en egentlig strategisk energiplan. Den tager afsæt i kommuneplanen og kommunens Miljø- og klimapolitik fra 2010, som opstillede en målsætning om, at Hedensted kommune skal blive tilnærmelsesvist CO 2 neutral. Men der er lang vej igen, og der er ingen nemme løsninger. Vi skal satse på vedvarende energi, lokale ressourcer og effektivisering af vores energiforbrug. Et af elementerne til at opnå højere grad af vedvarende energi kan være produktion af biogas. Med revisionen af kommuneplanen skal kommunerne som noget nyt planlægge for biogasanlæg. Det betyder, at vi skal finde de bedst mulige placeringer til dem på baggrund af det kortlagte potentiale for biogasanlæg i vores område. I spørgsmålet om tilpasning til de forventede klimaforandringer er den klimatilpassede kommuneplan fra 2009 et godt fundament at bygge videre på. I årene fremover skal vi gennem den fysiske planlægning også styrke indsatsen for at mindske risikoen for oversvømmelser rundt om i kommunen. I den forbindelse er Juelsminde et særligt indsatsområde, og vi skal udarbejde en risikostyringsplan for byen. Med udpegningen af klimahåndteringsområder i 2009 er vi et skridt foran. Vi ved stort set, hvor problemerne er i dag, og hvor de vil opstå i fremtiden, såfremt vi ikke er fremsynede og gør en aktiv indsats for at imødekomme udfordringerne med stigende regnmængder og højtstående grundvand. Kommunen går foran, men kan ikke vende udviklingen alene. Det er i høj grad op til den enkelte borger og virksomhed at gøre en forskel. Lavenergibyggeri og energirenoveringer af boliger og virksomheder gør en stor forskel, ligesom forsinkelse af regnvand på egen grund er et vigtigt bidrag til at mindske de store udfordringer med øgede regnvandsmængder. I fremtidens lokalplaner vil der ofte være god grund til at reservere forholdsvist store arealer til denne regnvandshåndtering i form af for eksempel naturlignende forsinkelsesbassiner. Det øger også det rekreative nærmiljø for borgerne. Mange løsninger er dermed tæt på borgerens egen hverdag. Hedensted Kommune vil arbejde for, at borgere og virksomheder gør en aktiv indsats for at imødekomme klimaforandringerne og mindske CO udslippet. 10

11 11 Ovenstående billeder NIRAS

12 Lokalt engagement I Hedensted Kommune ved vi, at det lokale engagement er og må være drivkraften for udviklingen. Et særligt karaktertræk ved Hedensted Kommune er ønsket om at drive kommunen på baggrund af en decentral struktur med udgangspunkt i lokalområdernes særlige muligheder. Med denne vision går vi mod strømmen i den kommunale verden. Derfor har vi behov for lokalt engagement. Der er også et stort behov for at yde en fælles lokal indsats for at skabe sammenhængskraft og merværdi, der rækker udover lokalsamfundene. Det er nemlig nødvendigt, at der også lokalt tages ansvar for de store ting såsom indsatsen for at mindske miljøbelastningen. Også når det kommer til at tænke globalt, må der handles lokalt. En positiv udvikling og god decentral struktur skabes ikke alene ved at fokusere på bosætning og erhverv. Det kræver engagement i lokalsamfundene, og Hedensted Kommune skal blive endnu bedre til at nære det lokale engagement i årene fremover. Borgere og erhvervsliv skal have lyst til at bidrage til en positiv udvikling i såvel lokalsamfundene som kommunen som helhed. Lokalt engagement og stolthed er medvirkende til at tiltrække nye borgere og nogle typer af erhvervsliv. Det skal være sjovt og attraktivt at være engageret. Vi ved, at det er de nære forhold, der engagerer mest. En vigtig del af dette er at føle, at man gør en forskel, og at indsatsen nytter - tæt på. I Hedensted Kommune har vi blandt andet 27 lokalråd, som gør en stor indsats rundt omkring i lokalsamfundene. Hedensted Kommune inddrager i høj grad lokalrådene, og vi ved, at lokalrådene føler, at de gør en forskel og bidrager til forskellige projekters lokale forankring. Det samme skal gøre sig gældende for kommunens mange frivillige, som skaber stor sammenhængskraft og merværdi i lokalsamfundene. Det er i høj grad de lokale borgere og ikke kommunen, der skaber det attraktive liv i lokalsamfundene - derfor skal det være nemt at tage ansvar og gøre en forskel. 12

13 13

14 Agenda 21 Lige siden FNs klima- og miljøkonference i Rio de Janeiro i 1992 har FNs medlemslande skullet arbejde for en bæredygtig udvikling. Dette blev vedtaget med aftalen Local Agenda 21, som skulle sætte dagsordnen for udviklingen i det 21. århundrede. Definitionen på en bæredygtig udvikling er ifølge Agenda 21 en udvikling, som opfylder det nuværende samfunds behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. I Danmark betyder dette blandt andet, at kommunerne mindst hvert 4. år skal redegøre for deres bidrag til at sikre denne bæredygtige udvikling. Denne redegørelse kaldes en Lokal Agenda 21. Hedensted Kommune lægger vægt på vækst gennem bæredygtig udvikling på basis af dialog og nærdemokrati, hvor det overordnede mål er at fremme borgernes livskvalitet. Vi vil forvalte vores globale forpligtelser ansvarligt, så vi bidrager til at løse nationale og internationale udfordringer, og vi fastsætter mål for, hvordan vi ønsker at beskytte natur og miljø i både byer og det åbne land. I de næste 4 år vil bæredygtighedsarbejdet i Hedensted Kommune fokusere på følgende områder: Klima Biologisk mangfoldighed Rent drikkevand til alle Virksomheden Hedensted Kommune Demokratisk deltagelse De største udfordringer er arbejdet med klimaforandringer, nedgangen i den biologiske mangfoldighed og rent drikkevand til alle. Uden en fokuseret indsats her sker der uoprettelige skader. Udviklingen af Hedensted Kommunes sociale ansvar og samfundsmæssige engagement er en stor udfordring, herunder også inddragelse af borgere og erhvervsliv. Dette kræver fortsat fokus på samarbejdsformer og er vigtigt, da løsning af bl.a. globale udfordringer kræver, at alle parter vedkender sig et personligt ansvar for at bidrage til en bæredygtig udvikling. Kommunen skal finde sin rolle i dette arbejde. Ikke kun i egen virksomhed, men også som kommune og offentlig aktør. Dette vil vi arbejde for på følgende måde: 14

15 Klima Arbejdet med klima har 2 principielle indgange: vi vil sikre os mod de uheldige påvirkninger fra ændrede klimatiske forhold, og vi vil tage lokalt ansvar for at omstille vores forbrug, så påvirkningen af atmosfæren med drivhusgasser nedbringes. Det er målet, at klimatilpasse vores byggeri og anlæg, så der ikke opstår behov for drastiske tiltag for at klimasikre bygninger og infrastruktur anlagt i det 21. århundrede. klimatilpasse den blå og grønne infrastruktur, så der i det 21. århundrede ikke opstår behov for yderligere drastiske tiltag for at klimasikre naturområder, der er omfattet af vand- og natur planer. beskytte væsentlige bymiljøer, bygningsværdier og infrastruktur mod oversvømmelser. udnytte udfordringerne fra klimaforandringerne til at skabe nye naturværdier og nye rekreative muligheder. andelen af fossile brændsler i energiforsyningen nedbringes, så Hedensted Kommune bliver tilnærmelsesvis CO neutral. lokale ressourcer udnyttes optimalt til energiformål. andelen af vedvarende energi i energiforsyningen øges. Biologisk mangfoldighed Den biologiske mangfoldighed er under pres. Arter er truede på deres eksistens, og arternes levesteder forringes. Det er målet, at ændrede klimatiske forhold ikke medfører forringede levevilkår for arter i vores natur. skabe et varieret mikroklima. kvaliteten af arternes levesteder forbedres. arternes reproduktionsmuligheder sikres ved at sikre populationer i tilstrækkelig mængde og kvalitet. arternes mulighed for genetisk udveksling med andre populationer sikres gennem gode og varierede naturforhold og økologiske forbindelseslinjer. Rent drikkevand til alle Vi vil sikre rent drikkevand til alle nu og i fremtiden ved at have fokus på råvaren: fra grundvand til drikkevand samt på forvaltningen af drikkevandet fra boring til forbruger. 15

16 Målet er en decentral drikkevandsforsyning, hvor lokalt engagement og ansvar er nøglen til godt og rigeligt drikkevand til alle. at alle husholdninger skal have mulighed for at blive forsynet med drikkevand fra et alment vandværk. at ingen vandværksboring må være i særlig risiko for forurening. at alle vandværksboringer placeres i områder, hvor grundvandet beskyttes særligt som drikkevandsressource. Virksomheden Hedensted Kommune Hedensted Kommune viser vejen til et bæredygtigt samfund. Kommunen går foran fejer for egen dør, og er parat til at stille samme krav til kommunens borgere og erhvervsliv, som kommunen som virksomhed selv honorerer. Det er målet, at kommunalt nybyggeri er energimæssigt bedre end lovens krav. alle kommunale naturområder udgør optimale levesteder for et varieret plante- og dyreliv. spild minimeres i det kommunale forbrug. Udvikling af den demokratiske deltagelse Kommunens udvikling bygger på de særlige muligheder, som de enkelte lokalsamfund har. Derfor er det en helt særlig udfordring at aktivere og engagere lokale kræfter i lokal udvikling i respekt for fællesskabet Det er målet, at gøre lokale interessenter til aktører. kommunale tilsyn og påbud så vidt muligt erstattes af tilsyn og dialog om lokale løsninger. understøtte lokale fællesskaber i lokale løsninger på kommunale, regionale og nationale udfordringer. Disse fem fokusområder og de underlagte mål er kommunens pejlemærker for en mere bæredygtig fremtid i Hedensted Kommune og ud over kommunens grænser. Men vi er allerede godt i gang, og vi skal bygge videre på de erfaringer og indsatser, der allerede er påbegyndt. Herunder følger en kort redegørelse for nogle tiltag og projekter, som er under udførelse eller udført siden sidste Agenda 21, samt hvorledes de videreudvikles i næste planperiode. 16

17 Mindske miljøbelastningen: Efter kommunesammenlægningen blev der indført ny dagrenovationsordning med individuel vejning af husstandenes affald. Prisen på afhentning af affald afhænger altså af, hvor meget man smider ud. Allerede efter 1. år var affaldsmængden faldet med 21 % og indlevering til genbrug øget med 12 %. Det er en meget positiv udvikling, hvor forbrugeren bliver bevidst om eget bidrag til miljøbelastingen. Det samme gør sig gældende i de offentlige bygninger, hvor bevidsthed om energi- og vandforbrug kommer i fokus ved månedlige rapporteringer om forbrug. I Hedensted Kommune er der energistyring af de offentlige bygninger for på den måde at sænke forbruget. Der foretages til stadighed energirenoveringer af kommunens bygningsmasse, ligesom alt nyt byggeri opføres som lavenergibyggeri. Fra 2007 til 2009 betød dette et 7 % lavere varmeforbrug i de kommunale bygninger. For at opnå et optimeret energiforbrug for kommunen som helhed er en strategisk energiplan under udarbejdelse. Men vi har allerede med vedtagelsen af Kommuneplantillæg 1: Vindmølleplan, skabt mulighed for en væsentlig forøgelse af andelen af vedvarende energi. Endvidere undersøger vi mulighederne for kommunal deltagelse i etableringen af havvindmølleprojekter. I drift og vedligehold af kommunale arealer anvendes udelukkende miljøvenlige midler. Det vil sige, at kommunen ikke anvender pesticider og sprøjtegifte i sin drift. Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse Med Kommuneplan 2009 blev det besluttet, at der i fremtiden ikke skal udlægges nye byområder i områder, der er truet af fremtidige klimapåvirkninger i form af øgede vandmængder. Det være sig regnvand, havvand og grundvand. Inddrages arealer i umiddelbar nærhed af klimahåndteringsområder, skal der i planlægningen og projekteringen tages højde for mindst mulig påvirkning af disse områder, så problematikken ikke øges. Her er forsinkelse af overfladevand et vigtigt element, og der skal sikres rum for disse løsninger. Med Kommuneplan 2009 tog vi ligeledes konsekvensen af vores mål om rent drikkevand til alle ved at sikre, at ingen af kommunens byudviklingsområder er i konflikt med drikkevandsinteresserne. Ligesom med klimahåndteringsområderne betød dette at store byudviklingsarealer blev taget ud af kommuneplanen. Inden udgangen af 2011 forventer vi tillige at have indgået aftaler med vandværkerne om flytning af samtlige særligt forureningstruede vandindvindinger. Kommunens bymønster er udformet på baggrund af ønsket om en bæredygtig byudvikling. Det er vigtigt, at ny bosætning og erhvervsudvik- 17

18 ling understøtter de eksisterende lokalsamfund og tilbud og samtidig sikrer grundvandsreserverne og biodiversiteten. Et vigtigt fokus i byudviklingen er endvidere at sikre adgangen til gode rekreative områder for på den måde at opfordre til et aktivt friluftsliv og fysisk aktivitet i det fri. Når vi arbejder med byudvikling, er det vigtigt ikke kun at tænke på de fysiske strukturer, men i endnu højere grad arbejde med at skabe mulighederne for det gode liv. Vi vil fokusere på det gode byrum. Fremme biologisk mangfoldighed Hedensted Kommune underskrev i 2008 Countdown deklarationen, hvis mål er at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed. Herved satte Hedensted Kommune streg under sit engagement i arbejdet for biodiversitet. For at konkretisere indsatsen blev der sat fokus på 5 initiativer: Kommuneplan 2009 skulle være klimatilpasset og også sikre det nødvendige grundlag og den nødvendige plads til, at den naturlige flora og fauna kan udvikle sig i og tilpasse sig fremtidige klimatiske forhold. Sikring af en bæredygtig skovdrift i skovene på nordsiden af Vejle Fjord i samarbejde med skovejerne. Dialogen er igangsat, men det videre arbejde afventer naturplanerne. Realisering af Skjold Å projektet med genslyngning af dele af åen til gavn for havørred og den øvrige vandløbsfauna. Samtidig etableredes den ny 18 ha store Bjerre Engsø, som skal opfange og tilbageholde kvælstof og fosfor fra ovenfor liggende landbrugsarealer. Søen er lavvandet og til gavn for ande- og vadefugle. Realisering af omfattende naturgenopretningsprojekt i Uldum Kær med oprensning af træbevoksning og etablering af søer og arealer til oversvømmelse, således at udvaskningen af kvælstof til Gudenåen mindskes. Sikring af græsning/høslæt på de 30 botanisk mest værdifulde enge og overdrev i kommunen. Dette er realiseret ved Torup Bæk og Gesager Å. I de kommende år vil kommunen bl. a. gennem realisering af de nationale vand- og naturplaner sætte fokus på naturindholdet i skovene og på de lysåbne arealer langs Vejle Fjord, bedre betingelser for plante- og dyrelivet i tilknytning til vandløbene, og vandløbenes omgivelser. Herudover bliver bekæmpelsen af ikke-hjemmehørende arter intensiveret. Også de helt særlige livsbetingelser og muligheder, som råstofgravene byder på for skabelse af nye naturområder med stor biologisk mangfoldighed under og efter råstofindvindingen, vil være i fokus i årene fremover. 18

19 Inddrage befolkning og erhvervsliv Hedensted Kommune er en landkommune, hvilket betyder, at hovedparten af kommunens borgere bor i landdistrikterne. Vi har ansat en landdistriktskoordinator for at styrke inddragelsen af borgerne. Der er 27 lokalråd i kommunen, og de har udtrykt, at de er kommet tættere på kommunen og beslutningerne, end det var tilfældet i de 3 gamle mindre kommuner. Det er vi glade for, men der er stadig lokalsamfund uden aktive lokalråd - blandt andet i vores bycentre. Her skal vi derfor gøre en ekstra indsats for at inddrage og aktivere borgerne. Vi skal også være bevidste om, at lokalrådene ikke nødvendigvis er repræsentative for de lokale holdninger, og derfor skal vi lægge op til åben debat i det offentlige rum. Ved i højere grad at inddrage lokale demokratiske strukturer som bestyrelser for grundejerforeninger, vandværker og fjernvarmeværker, kan vi inddrage og aktivere flere borgere. Ligeledes arbejdes der ihærdigt for at fremme samarbejdet med kommunens erhvervsliv for på den måde at skabe de mest gunstige kår for en bæredygtig udvikling af kommunen. Vi vil derfor inddrage erhvervslivet for blandt andet at finde løsninger for den stigende udfordring med regnvandsafledning fra de store erhvervsområder. Fremme samspil mellem beslutninger Der arbejdes med en helhedsorienteret planlægning, hvormed samspillet mellem beslutningerne på tværs i kommunen fremmes. Der er fokus på en tidlig inddragelse af så mange interessenter som muligt. Det er en grundlæggende forudsætning for, at projekter lykkes, og for at der opstår ejerskab på tværs i kommunen og i lokalsamfundene. Det kan for eksempel være i arbejdet med rekreative stier, hvor det er vigtigt at inddrage brugere, turismeerhvervet, driftsafdeling og sundhedsfagligt personale. Ved at inddrage borgere og andre interessenter sikrer vi en helhedstænkning, der ikke vil kunne opstå bag kommunens skriveborde. Men vi skal, og kan, sikre en bedre sammenhæng mellem beslutningerne, og derfor skal der arbejdes fokuseret med denne udfordring i den kommende planperiode. 19

20 Kommuneplan 2013 Arbejdet med Kommuneplan 2013 påbegyndes umiddelbart efter vedtagelsen af Planstrategi Kommuneplanen revideres på baggrund af de 4 temaer, som er beskrevet i planstrategien samt overvejelserne fra Agenda 21. Herudover skal revisionen sikre, at ny lovgivning indarbejdes i kommuneplanen. De statslige interesser i kommunernes planlægning fremgår af publikationen: Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013, som er udgivet af Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Den kan ses på følgende link: statslige_interesser_2013.htm I forbindelse med udarbejdelse af Planstrategi 2011 og Kommuneplan 2013 skal kommunen bl.a. inddrage borgere, erhvervsliv og andre intressenter ved at indkalde idéer og forslag til planlægningen. Hedensted Kommune har valgt at gøre dette efter planstrategiens vedtagelse for på den måde at få konkrete input til arbejdet med kommuneplanen. Undervejs i denne proces vil der blive direkte borgerinddragelse gennem f.eks. borgermøder. Den endelige proces er ikke fastlagt, men herunder ses en grov tidsplan for kommuneplanarbejdet. Grov tidsplan for kommuneplanproces Forår 2012 Indkaldelse af idéer og forslag til kommuneplanen + Borgerinddragelse Resten af 2012 Udarbejdelse af forslag til kommuneplan 1. halvår 2013 Forslag til Kommuneplan uger Offentlig høring af Kommuneplan 2013 Orientering om indkomne indsigelser for Byrådet Behandling af indsigelser Præsentation af indsigelsesnotat for Byrådet Senest December 2013 Endelig vedtagelse af Kommuneplan

21 21

22 Hedensted byråd vil med Kommuneplan 2013 sætte fokus på: Bosætning Tiltrækning af nye borgere At styrkede lokalsamfund gennem målrettet bosætning At samarbejde med aktører inden for bosætning At tiltrække og fastholde unge og erhvervsaktive En bred og mangfoldig befolkningssammensætning At det skal være en succesoplevelse at bosætte sig i kommunen Gode bomuligheder uanset livsfase Erhvervsudvikling Udgangspunkt i eksisterende styrker - produktionserhvervene At fokusere erhvervsindsatsen Attraktivt miljø for iværksætteri At finde løsninger og tilvejebringe muligheder Fysiske rammer, der afspejler indsats og giver muligheder At større erhverv placeres i erhvervsområder At udnytte geografien Øget erhvervspleje - servicering af erhvervslivet At være samarbejdspartner og medspiller - som er tæt på At understøtte virketrang og skaberglæde Reservation af arealer til landbrug Værne om landskab og natur Klima og energi Strategisk energiplanlægning At blive tilnærmelsesvis CO 2 neutral Vedvarende energi, lokale ressourcer og effektivt energiforbrug At planlægge for biogasanlægs placering At mindske risikoen for oversvømmelse Lokal håndtering af overfladevand At borgere og virksomheder også gør en aktiv indsats Lokalt engagement Decentral struktur med udgangspunkt i lokalområderne Nære det lokale engagement Inddrage og aktivere lokalråd og borgere At det er nemt, sjovt og attraktivt at være engageret At opfordre til globalt engagement - lokalt 22

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Kommuneplanlægning for Klima og Energi

Kommuneplanlægning for Klima og Energi Kommuneplanlægning for Klima og Energi Indkaldelse af ideer og forslag - Foroffentlighed til kommuneplanen 2013 Borgermøde tirsdag d. 26. februar kl. 17.00 Status Klima og energi dækker bredt. Det er alt

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Hvad betyder en kommuneplanrevision? i Byrådets største

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Ny praksis og proces Metode til udviklingsplan Dialog mellem landmand, kommune og lokalsamfund

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation??

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation?? Den nye planstrategi Middelfart 13. april 2010 Timing og Motivation?? Fakta Landkommune 90.637 ha. og 63.000 borgere i sommerperioden mange flere (årligt ca. 1 mio. turisme -overnatninger). Sammenlægningskommune

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI GRØNT 1. PLANLÆGNING OG BYGGERI... 3 1.1 Mål...3 2. OPGØRELSER... 5 2.1 Bæredygtighed i planlægningen...5 2.2 Borgerinddragelse...5 2.3 Planlægning for vindmøller...6 2.4 Husstandsvindmøller...6 2.5 Biogas...7

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune VEDTAGET 28. november 2012 Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune Indledning Der er en stigende bevidsthed om behovet for en bæredygtig udvikling med en fornuftig udnyttelse af

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Direktionens strategiplan 2014-2017

Direktionens strategiplan 2014-2017 Direktionens strategiplan 2014-2017 27. november 2014 1 Direktionens strategiplan 2014 2017 I følgende notat forelægger direktionen i Syddjurs Kommune sin strategiplan for den kommende 4-årige periode.

Læs mere