Forord. For yderligere oplysninger omkring Fælles mål for dansk henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside på
|
|
- Frans Eriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 D a n e s u n d e r v i s n i n g Undervisningsvejledning Skoleåret
2 Forord Når DANES Undervisning har valgt at udsende denne undervisningsvejledning, er det fordi vi gen - nem årene har modtaget mange spørgsmål og kommentarer i forbindelse med skolens undervisning. Med vejledningen vil vi forsøge at belyse nogle væsentlige problemstillinger omkring fjernundervisningen. Fjernundervisningen er støttet af Undervisningsministeriet, og DANES Undervisning følger naturligvis de målsætninger, som Undervisningsministeriet har opridset i Fælles mål for dansk. Det betyder blandt andet, at der arbejdes med bindende trinmål, hvor undervisningen tager sit afsæt i den enkelte elevs danskkundskaber. Vores elever har meget forskellig baggrund, ligesom deres forudsætninger, ønsker og behov også spænder vidt. Undervisningen foregår under anderledes rammer end de vante, og eleverne modtager samtidig med danskundervisningen andre sproglige og kulturelle påvirkninger fra det lokale miljø. Forældrene spiller en særlig rolle for fjernundervisningen. Da undervisningen er ikke direkte lærerstyret, er samtalen i familien central, når eleverne skal løse deres opgaver. Forældre og elever må undervejs i skoleforløbet diskutere indholdet og målene for undervisningen. Det er vigtigt, at eleverne har kendskab til og accepterer målene - eller selv er med til at fastlægge dem, fordi de derved oplever et ansvar for og et engagement i deres egen læreproces. Undervisningens succes er således betinget af, at familien når til fælles forståelse omkring disse spørgsmål. Motivation er i det hele taget et nøgleord i undervisningen. Selvom fagligheden er i top, så skal det også være sjovt at arbejde med det danske. Det må ikke være surt arbejde oven i alle de andre lektier fra den lokale skole. Vi håber, at denne vejledning vil besvare nogle spørgsmål, så DANES Undervisning kan bidrage til en fortsat udvikling af elevernes kundskaber og færdigheder i dansk. For yderligere oplysninger omkring Fælles mål for dansk henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside på Med venlig hilsen Lærerne DANES Undervisning
3 Generelle synspunkter Der er mange forhold, der spiller ind i fjernundervisningen, og undervisningen adskiller sig på mange områder fra undervisningen i den almindelige skole. I forordet berørte vi elevernes forskellige baggrunde og forudsætninger. Det er vigtigt, at undervisningen rammer et passende niveau: i forhold til indhold, sværhedsgrad, interesser, ønsker og behov. Skolens fjernundervisning kan ikke erstatte en direkte lærerkontakt til eleven, men undervisningsmaterialerne er udvalgt, så de understøtter en selvstændig indlæring og tilegnelse af grundlæggende sproglige færdigheder. Skolens tilbud er koncentreret om færdigheder som at lytte, se, skrive, tale og læse. Dialogen i samtalen er vigtig for at opnå en bred sproglig kompetence, og i de udarbejdede undervisningsmaterialer lægger vi derfor op til en aktiv dialog gennem samtaleaktiviteter og øvelser. På nuværende tidspunkt ligger samtalen udenfor, hvad projektet kan dække, og det betyder, at gennemførelsen af disse aktiviteter må ske i hjemmet. Undervisningsmaterialer DANES Undervisnings undervisnings-materiale bygger på seks dvd er med tilhørende opgavesæt samt midtvejs og slutevaluering, bøger og supplerende materiale på vores portal på Dvd erne har fra projektets begyndelse haft en afgørende betydning. Gennem dvd erne etableres en kontakt mellem lærer og elev, hvor eleven hører det talte sprog, som understøttes af levende billeder. Eleven får mulighed for at opdage nye ord og vendinger, og sproget formes ofte ud fra indholdet, så eleven får en fornemmelse for sammenhænge og helheder. Dvd erne skal desuden skabe en interesse og være udgangspunkt for videre samtale på dansk i familien. I det følgende vil vi opholde os lidt ved to centrale områder i forhold til skolens undervisningsmaterialer - dvd er og bøger: At lytte og forstå Når man lytter, sorterer man. Hukommelsen kan simpelthen ikke rumme det hele. Naturlig lytning er derfor selektiv, idet man bruger det delvist forståede til at opnå helhedsforståelse. Der kan skelnes mellem tre former for lytning: Global lytning - betyder, at vi lytter til alle stemmer omkring os, uanset om vi forstår betydningen eller ej. Her læres prosodien - sprogets musikalske accent. Intensiv lytning - betyder, at vi bearbejder hver sætning grundigt, og at vi skal forsøge at opfatte hver lyd og forstå hvert ord. Målrettet lytning - betyder, at vi forstår det væsentlige i det, der bliver sagt. Ofte skal der gættes en del; vi lytter efter indholdet uden altid at forstå hvert eneste ord. Det afhænger af situationen, hvor meget af en samtale man behøver at forstå for at få fat i hovedindholdet. Det er meget vigtigt, at eleven arbejder med målrettet lytning. Det er denne situation, eleven oftest møder uden for skolesituationen og videre i uddannelsessystemet. Vi skal m.a.o. lære vores elever at blive "kvalificerede gættere". Det er især øvelse i målrettet lytning, som dvd - erne kan tilbyde. Man hører den naturlige redundans og syntaks - sproget som det tales i dag. Autentisk tale er fyldt med gentagelser, tøven, fyldord m.m., og taletempoet er naturligt, og herved gøres eleven fortrolig med talesprogets forskellige nuancer. Lytteøvelsen er kun et delelement i undervisningen, hvor det fortsatte arbejde ligger i den efterfølgende samtale, eventuelt med skriftlig fremstilling og/eller små rollespil. Det at lytte med forståelse er i sig selv en krævende proces for mange. Hvis interessen skal fastholdes, er det afgørende, at fordybelsen i stoffet bæres af motivation. Generelt går samtalen i familien forud for det videre arbejde, og det er vigtigt, at forældrene via samtale og spørgsmål viser engagement og interesse for undervisningen. At forstå er at sanse Hvordan skal vores elever forstå sproget, hvis det ikke er umiddelbart tilgængeligt for dem? Eleven benytter sig af forskellige niveauer i den gætteproces, som udgør såvel læsning som forståelse generelt. Undersøgelser om børns sprogtilegnelse peger på, at den mest effektive sprogbruger inddrager informationer på så mange niveauer som muligt.
4 Generel viden om verden forståelse af billeder forståelse af tekster og sproglige sammenhænge semantik (betydning) leksis (ordforråd) syntaks (sætningsbygning) morfologi (ords bøjning) ontografi (retstavning) Indholdsniveau Sprogligt niveau DANES Undervisnings undervisnings-materiale er fortrinsvis opbygget, så vores elever har forkundskaber på indholdsniveauerne fx forhåndskendskab under en eller anden form i forhold til viden om emnet, tematiske- og betydningssammenhænge. Dette tilstræbes især på dvd erne, men også det øvrige undervisningsmateriale er sammensat efter denne strategi. Tilsammen gør disse træk, at eleven spores ind på en mere aktiv lytning og indholdslæsning. Idealet er, hvad man kan kalde for "indholdsstyret forståelse", hvilket vil sige, at eleverne søger efter overblik og mening, så de gradvist udvikler sproget. Vejledning DANES Undervisning rummer hele spektret lige fra elever med en beherskelse af dansk, der svarer til jævnaldrende danske skolebørns og til elever med et meget begrænset kendskab til dansk sprog og kultur. Det er klart, at det stiller omfattende krav til fjernundervisningen, når alle elever skal møde udfordringer, der giver dem mulighed for at udvikle sig. For at få indtryk af udviklingen gennem ti skoleår vil vi anbefale, at man orienterer sig i vejledningen for samtlige klassetrin. Vejledningen kan give nye idéer til arbejdet med fjernundervisningen. Bøger Bøgerne skal helst svare til elevens forudsætninger og behov. Niveauet finder vi frem til på grundlag af en test, som udsendes i forbindelse med tilmelding til skolens undervisning. Det er vigtigt, at vi samtidig får nogle supplerende informationer om undervisningsbehov, ønsker, mål og den dansksproglige baggrund. Det gør det betydeligt lettere for os at sammensætte et årsprogram for eleven Det er især faktorer som alder, fagligt niveau, ønsker, forventet 'træningsmængde' og engagement, der er væsentlige aspekter for at finde et passende niveau. Erfaringsmæssigt og generelt forudsætter arbejdet med bøgerne en højere grad af motivation i forhold til dvd en. Det er vigtigt at huske, at motivationen for arbejdet med dansk skal fastholdes. Det må således handle om at finde et niveau, hvor der stilles overkommelige krav til eleverne - både fagligt og i forhold til den tid, der anvendes i arbejdet med bøgerne og i forhold til elevernes øvrige arbejdsbelastning i den daglige skolegang. Dvd erne De enkelte programmer på dvd erne er i reglen bygget op omkring et tema og giver i sig selv mulighed for tematisk arbejde. Sproget kan her tilegnes i en meningsfuld helhed, og dvd erne kan udfordre på mange planer. Det essentielle er, at de indeholder programmer, der kan danne basis for såvel samtale på dansk som det videre arbejde. En støtteeffekt er, at de levende billeder fra Danmark fungerer som kulturformidlere og medvirker til at give eleven idé om eget ståsted i forhold til dansk kultur.
5 Børnehaveklasse, 1. og 2. Klasse Hovedvægten i arbejdet med bøgerne lægges for vores yngste elever omkring de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Bøgerne for 0., 1. og 2. klasse tager afsæt i alfabetet og graduerer til relativt krævende opgaver og tekststykker. For at træne de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder er hjælp og vejledning nødvendig. Arbejdet med bøgerne og de tilhørende opgaver til dvd en stiller krav til forældrene svarende til 'almindelig' forældredeltagelse i lektielæsningen. En større forældreindsats er nødvendig, hvis børnene dansksprogligt er meget usikre, eller hvis de er i færd med en parallel begynderindlæring i den lokale skole. Tekst og opgaver bør i begyndelsen af forløbet læses op af én af forældrene - lette tekststykker kan evt. genlæses af barnet. Herfra kan der spørges ind til temaer, genfortælling og mulige svar. Det kan være en stor fordel i arbejdet med en tekst, hvis én af forældrene fortæller og taler med barnet om temaet. Det er nemmere at tilpasse sværhedsgraden ved at omskrive, forklare osv. Samtidig har fortælleren mulighed for med betoninger, ansigtsudtryk og kropssprog at "forklare" vigtige elementer. skrivearbejdet for at opnå en fortrolighed med de sproglige udtryk. På dvd erne kan der bl.a. forekomme ord og sætninger, som de yngste ikke kender, dele af indholdet kan forekomme vanskeligt, og der kan være kulturbegreber, som opleves som fremmede. Er forældrene fysisk til stede under gennemsynet af de enkelte programmer, har børnene mulighed for direkte at spørge til vanskelige passager og kan således hele tiden hjælpes til at forstå hovedindholdet. I reglen er der ikke store forståelsesproblemer, da programmerne fortrinsvis bæres af tekst- og billedesammenhænge. Som nævnt i forrige afsnit kan der arbejdes med opgaverne til dvd erne. Tilegnelsen af det talte sprog danner udgangspunkt for skriftsprogstilegnelsen, og derfor ligger målrettet lytning, tale og samtale forud for skriveprocessen. De skriftlige krav må altid bygge på det talte sprog, som barnet kender. Skriveprocessen kan trænes ved, at én af forældrene skriver efter barnets diktat. Barnet kan derefter skrive indholdet selv eller skrive med hjælp fra forældre. Forholdet mellem det talte og det skrevne sprog er udpræget vanskeligt i dansk. Derfor forekommer der gentagelser af ord og vendinger i bøgerne, så børnene derigennem kan genkende en del af ordene som ordbilleder. Man kan med fordel træne de gentagne ord og vendinger i Klasse For niveauet handler det om at konsolidere og automatisere de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Bøgerne indeholder allerede i begyndelsen af forløbet krævende tekster, som kan forekomme svære, og hvor hjælp og vejledning er nødvendig. Det er almindeligt, at flersprogede elever i høj grad trækker på deres erfaringer fra talesproget, når de skriver. Derfor lægger bøgerne op til, at elevernes bevidsthed om forskelle mellem talesprog og skriftsprog øges. Forældre må være opmærksomme på dette i arbejdet med bøger og opgaver og vejlede, hvis skrive- og stavefærdighederne skal videreudvikles.
6 Et opfølgningsarbejde, hvor barnet læser det skrevne igen (evt. højt for sig selv eller sammen med forældrene) kan udrydde de værste sproglige fejl. Stavefærdighederne kan trænes i forlængelse af skrivearbejdet fx ved, at det fortælles, at der er et vist antal fejl i det skrevne, og at barnet skal forsøge at finde fejlene. Der kan også udarbejdes en ordliste over de mest benyttede ord i sammenhængen, og en ordbog skal naturligvis forefindes i hjemmet, hvis stavefærdighederne skal udvikles. Læsning er en god vej til at opnå øget bevidsthed om sproget. Det er i læseprocessen, at sproget for alvor tager form. Mere eller mindre alt af interesse for eleven kan bruges på niveauet, idet der foregår en funktionel sprogindlæring ved læsningen. Det er vigtigt at vide, at spørgsmålene til de enkelte programmer på dvd erne har fokus på indholdet, og det skriftlige arbejde er i denne forbindelse koncentreret om såvel kontrol-spørgsmål til forståelsen som friere opgaver. I arbejdet med spørgsmålene til dvd erne er det primært forståelsen af indholdet, som forældre kan yde hjælp til. Først når denne fase er vel gennemløbet, indtræder anden fase: fokus på de sproglige elementer. Det skriftlige arbejde i bøgerne har fokus på enten indhold eller sprog, og det er godt, for indlæringen finder bedst sted dér, hvor børnene har deres fokus. 6. og 7. Klasse Der stilles på disse klassetrin i stigende grad krav til den faglige kunnen og en mere analytisk bearbejdelse af oplevelser og erfaringer. Som tidligere nævnt er undervisning en fortløbende proces, og i praksis vil eleverne ikke opleve de udvidede krav som tyngende, men snarere som en naturlig udvikling i læreprocessen. at bevare mundtlighedens flydende og ubesværede karakter i det skriftlige. Opfølgningsarbejdet, genlæsningen og bearbejdelsen af udkastet (renskrivning) er vigtige elementer i en naturlig modning i skriveprocessen. Bøgerne beskæftiger sig konkret med faglige områder som sprog og tekster, sproglære, litteratur, sproglig formning, at vurdere, argumentere, begrunde og konkludere, sammenhængene mellem mundtlige og skriftlige udtryk og læsning o.a. Spørgsmålene til programmerne på dvd erne ændrer karakter i forhold til de andre klassetrin. Der spørges nu mere ind til temaer og problemstillinger, og opgaverne lægger i højere grad op til, at eleverne selvstændigt argumenterer for deres holdning- er. Der er en tæt vekselvirkning mellem eksisterende tekster og elevernes egen tekstproduktion. Eleverne udnytter deres erfaringer fra tekstarbejdet, når de skriver eller taler, og det er ofte af stor værdi, når eleverne gør deres hensigt med teksten og budskabet klart. En vigtig del af både mundtlig og skriftlig fremstilling er at overveje og analysere kommunikationssituationen. Grundlæggende i forbindelse med skriftlig fremstilling på disse klassetrin er arbejdet med at omskrive det talesprog, som de ofte umiddelbart skriver, til et mere koncentreret og præcist skriftsprog. Det kræver bl.a. arbejde med ordvalget, sletning af fyld og gentagelser samt ændringer af sætningsstrukturen til mere veldefinerede og overskuelige sætninger. Kunsten er Forældrene kan tage del i børnenes undervisning. Samtale om programmerne og hjælp til spørgsmål og opgaver, især omkring de sproglige problemer, er af stor betydning for eleverne. Der er sjældent problemer omkring forståelsen af teksterne.
7 8. og 9. Klasse Hovedvægten i undervisningen ligger på samspillet mellem analyse, vurdering og valg af sproglige handlemuligheder. Der arbejdes nu med bredere sammenhænge og mere komplicerede strukturer i forbindelse med sprog, tekster og andre udtryksformer. For eleven handler det om at anvende de erhvervede faglige redskaber mere selvstændigt i forhold til sprog og tekster. I det hele taget er danskarbejdet på dette niveau mere selvstændigt på de unges præmisser, og forældrenes rolle er mere tilbagetrukket. Forældrenes funktion på de ældste klassetrin er ofte koncentreret om støtte og opmuntring til arbejdet, for der er nemlig en del at tage fat på. Vi er nu nået til den afsluttende fase af skoleforløbet, hvor sproget spiller en central rolle. Den sproglige kompetence skal demonstreres, og fremstillingen skal have fylde og vægt. Den skal gøres almen eller konkret efter behov, og det tilstræbes, at fremstillingen bringes i overensstemmelse med de formelle sprogregler. Problemerne omkring elevernes skriftlige arbejde på de ældste klassetrin er generelt, at det ikke bearbejdes tilstrækkeligt. Det er kvaliteten i arbejdet, der skal prioriteres. Det giver på sigt eleven nogle anvendelige arbejdsmetoder, og det gør det muligt for læreren at give en konkret vejledning. Undervisningsmaterialerne vægter forskellige faglige dimensioner, og som tidligere nævnt har materialerne den fordel, at det faglige fokus er klart. Det fremgår tydeligt, hvilke faglige redskaber eleven skal anvende. Spørgsmålene til dvd erne lægger op til mere fabulerende og selvstændige tekstproduktioner, og kontrolspørgsmål til forståelsen er næsten helt udeladt. De almindelige opgaver til dvd erne suppleres på disse klassetrin med såvel to romananalyser som to danske stile, som skal afleveres, hvis eleverne ønsker at indstille sig til Folkeskolens Afgangsprøve. På 9. klassetrin er det, i forbindelse med den årlige sommerskole, muligt at tage Folkeskolens Afgangsprøve i dansk med en censor beskikket af Undervisningsministeriet.
8 Har De spørgsmål tøv da ikke med at kontakte os: Lærere og projektledere Solveig Engberg (Barsel til marts 2012) Carina Kjær Busk Emil Rolsted Dagligt mellem kl. 9 og 16 Sekretær for Fjernundervisningen og Sommerskolen Tina Andersen Dagligt mellem kl. 9 og 16 (undtagen torsdag) Generalsekretær Anne Marie Dalgaard Dagligt mellem kl. 9 og 16 Danes Worldwide Købmagergade 67 2 DK 1150 København K Danmark Tlf.: Fax: danes@danes.dk
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereÅrsplan for dansk i 2. klasse
Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kinesisk. - sprog og kultur
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kinesisk - sprog og kultur November 2014 Fælles mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i kinesisk er, at eleverne stifter bekendtskab
Læs mereRingsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.
Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen
Læs mereSelam Friskole. Tyrkisk. Målsætning og læseplan
Selam Friskole Tyrkisk Målsætning og læseplan September 2009 Målsætning: Stk. 1. Formålet med undervisning i tyrkisk er, at eleverne videreudvikler deres sproglige og kulturelle kompetence og deres erfaringer
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereSpansk A hhx, juni 2013
Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale
Læs mereTandslet Friskole. Slutmål for dansk
Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,
Læs mereNIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK
NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner
Læs mereAt lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.
At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece
Læs mereÅrsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.
Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,
Læs mereSprogsynet bag de nye opgaver
Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann
Læs mereB-prøven - En lærerhåndbog
B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal
Læs mereFransk skriftlig fremstilling med adgang til internettet
Fransk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Vejledende materiale Indhold 1. Rammer for prøven 2. Beskrivelse af prøven 3. Vejledning i prøven 4. Vejledende karakterbeskrivelse 5. Uddybning
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereLæsepolitik for Snedsted Skole
September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs merePædagogiske læreplaner for sammenslutningen.
Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sprog: I de første 7 år af barnets liv, grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikerer ved hjælp af sproget. Barnet øver sig på at sætte ord på deres
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs mereLæreplan for 3. fremmedsprog
Læreplan for 3. fremmedsprog *********** A: Formål og Introduktion A2 3. fremmedsprog - december 2004 Formålet for undervisningen i 3. fremmedsprog (Jf. 16 i Hjemmestyrets bekendtgørelse om trinformål
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereFælles Mål. Faghæfte 19. Dansk som andetsprog
Fælles Mål Faghæfte 19 Dansk som andetsprog Fælles Mål Faghæfte 19 Dansk som andetsprog Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 4-2005 Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Schwander
Læs mereDANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:
DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereLæsning og skrivning i 7. til10. klasse
Læsning og skrivning i 7. til10. klasse Undervisningen i 7. til 10. klasse skal hjælpe eleverne med at blive bevidste om læsformål, læseteknik, læringsstrategier og læsehastighede, så de er klar til at
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs mereFagplan for faget Engelsk
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for faget Engelsk Formål for faget engelsk (J.f. Fælles Mål, UVM) ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formålet med
Læs mereFælles Mål. Faghæfte 2. Engelsk
Fælles Mål Faghæfte 2 Engelsk Fælles Mål Faghæfte 2 Engelsk Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 1-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1. oplag,
Læs mereBekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)
BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereFarverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.
Farvekodesystemet Farvekodesystemet i dokumentationen af praksis på baggrund af de seks temaer For at gøre arbejdet med de seks temaer overskueligt både for personalet, forældre og børn bruger vi et farvekodesystem.
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven
Læs mereLæsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010
Læsepolitik for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Indhold Forord.. 3 Formål for læseundervisningen. 4 Læsevejledere.. 4 Dansklærerens ansvar i forbindelse med læsning... 5 Faglærerens ansvar i forbindelse
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereDANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE
DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus
Læs mereBILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Læs mereFælles Mål 2009. Tysk. Faghæfte 17
Fælles Mål 2009 Tysk Faghæfte 17 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 19 2009 Fælles Mål 2009 Tysk Faghæfte 17 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 19 2009 Indhold Formål for faget tysk 3
Læs mereLæsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
Læs mereVejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9)
Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereSpørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning
Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet
Læs mereDet handler bl.a. om:
Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.
Læs mereInformation. Stammeundervisning for skolebørn
Information Stammeundervisning for skolebørn Hvad er stammen? Stammen er brud i den almindelige tale, f.eks. i form af gentagelser af ord, stavelser eller lyd ud over, hvad de fleste af os oplever. Man
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereLæringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15
Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation
Læs mereINSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM
INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen
Læs mereTrinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
Læs mereLæreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling
Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen
Bestyrelsen/Forældrekredsen Davidskolen Østergade 13 3720 Aakirkeby Att: Skoleleder Lene Due Madsen Skolekode: 400034 Rønne d. 28.2.2016 Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Tilsynet
Læs mereUndervisningsplan for engelsk
Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereMål for børnehaveklassen
Mål for børnehaveklassen At lægge et fundament for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst til at
Læs mereVejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015
Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Indhold Indhold... 2 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...
Læs mereVejledning om Prøve i Dansk 3 Danskuddannelse for voksne udlændinge Oktober 2014
Vejledning om Prøve i Dansk 3 Danskuddannelse for voksne udlændinge Oktober 2014 1 Udgiver: Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Copyright: Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
Læs mereVejledning om Studieprøven
Vejledning om Studieprøven Danskuddannelse til voksne udlændinge Marts 2016 1 Udgiver Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Styrelsen for International Rekruttering og Integration Copyright Udlændinge-,
Læs mereKarakterer på 7-trinsskalaen
Om 7-trins-skalaen I det danske uddannelsessystem anvender vi 7-trins-skalaen. Den består af syv karakterer. Hvis der er et beståkrav, er eleven/den studerende bestået, når hun/han får karakteren 02, 4,
Læs mereLæseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole
Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)
Læs mereOm at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende
Om at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende Hans Hüttel 14. juni 2005 Folk ytrer tit en meget forståelig utryghed ved det at gå til mundtlig eksamen. Eksamen er en unormal situation og som eksaminand
Læs mereFagplan for billedkunst
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereDANSK SOM ANDETSPROG PÅ US10 - TÅRNBY
DANSK SOM ANDETSPROG PÅ US10 - TÅRNBY Formål med faget dansk som andetsprog s. 1 Slutmål for faget dansk som andetsprog efter 10. klassetrin s. 1 Læseplan for faget dansk som andetsprog s. 3 Dansk som
Læs mereFællesmål for faget dansk på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner
Fællesmål for faget dansk på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 3 TRINMÅL FOR DE FORSKELLIGE
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mereEin Kuscheltier. Om forløbet. Niveau 5. klasse. Varighed 3-4 lektioner
Ein Kuscheltier Niveau 5. klasse Varighed 3-4 lektioner Om forløbet Forløbet Ein Kuscheltier har fokus på læsning. Eleverne læser en bog om Laura, der ønsker sig et kæledyr. Hun overtaler sine forældre
Læs mereÅrsplan for dansk i 6. kl. 2014-15
Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15 Forenklede mål for 5.-6. klasse: http://ffm.emu.dk/maal-struktur/humanistiske-fag/dansk Uge Emne Beskrivelse Trinmål Evaluering August/ September Tegneserier Der arbejdes
Læs mereVi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.
Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereAlle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.
Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.
Læs mereDansk A hhx, februar 2014
Bilag 1»Bilag 9 Dansk A hhx, februar 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget dansk er et humanistisk fag med berøringsflader til de samfundsvidenskabelige fag. Fagets kerne er tekstanalyse og
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mereDet første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne
Læs mereSKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo
SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereLidt om sprog i Malling Dagtilbud.
Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. I det følgende kan du læse noget om baggrunden for at der i løbet af de senere år er kommet mere og mere fokus på børns sproglige udvikling og om, hvilke tiltag der sat
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -
Læs mereIna Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet
Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................
Læs mereÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING 2014-15
Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger
Læs mereHøj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?
Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs merePrøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven
Prøve i Dansk 3 Maj-juni 2009 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen 5. Bedømmelsesskema
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereÅrsplan dansk 1. klasse 2015 2016
Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereFælles Mål. Faghæfte 18. Fransk
Fælles Mål Faghæfte 18 Fransk Fælles Mål Faghæfte 18 Fransk Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 15-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1. oplag,
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereSkoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning
1 Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning Center for Børn & Kultur 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Den røde tråd fra daginstitution
Læs mere