Masterplan for Korsør by

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Masterplan for Korsør by"

Transkript

1 Plan og Erhvervsudvikling Februar Masterplan for Korsør by

2 Indhold 2 Indhold Indledning... 3 Masterplanens principper... 4 Bolig... 5 Erhverv... 6 Detailhandel... 8 Offentlig service... 9 Kultur og fritid Trafik Fokusområder - et overblik Kortbilag, fokusområder Slagelse Kommune Plan og Erhvervsudvikling Caspar Brands Plads Korsør

3 Indledning 3 Masterplan for Korsør by Masterplanen for Korsør by er en plan for, hvordan byen kan udvikles og omdannes rent fysisk. Masterplanen indeholder de overordnede principper for byens udvikling og en række projektforslag til visse fokusområder. De overordnede principper skal sikre, at helheden i Korsør by bliver attraktiv og velfungerende f.eks. ved at sikre, at nye funktioner placeres de bedst egnede steder i byen og samtidig giver bedst muligt samspil med byens eksisterende handelsliv, kulturtilbud mv. De mere konkrete projektmuligheder er både en indikation på, hvor kommunen vil prioritere sine investeringer, og hvor private investorer og bygherrer har mulighed for at udvikle projekter - eventuelt i samspil med de offentlige investeringer. Masterplanens overordnede hovedtræk for udviklingen af Korsør er grundlaget for at udarbejde helhedsplaner og lokalplaner for de enkelte fokusområder. Masterplanen har således samme bindinger som bestemmelserne for rammeområderne på kort og i tabeloversigt.

4 Masterplanens principper 4 Korsør - havnebyen med den robuste charme Korsør er begavet med vand masser af vand. Det har præget byens udvikling og de mennesker, der bor her, gennem alle tider. Med visionens tre hjørnestene, erhverv, bosætning og oplevelser som fundament, skal masterplanen for kommunens næststørste købstad, Korsør, handle om at bygge videre på byens identitet som en levende havneby med en robust charme. Byen og dens karakter skal ikke revolutioneres. I den kommende planperiode skal man i stedet fokusere på, hvordan vi på pragmatisk vis kan håndtere de sidste løse forbindelser, som den faste forbindelse førte med sig. De rationelle fordele ved at ligge tæt på tog- og motorvejsforbindelsen kombineret med de herlighedsværdier, naturen tilbyder, er åbenlyse kvaliteter, der skal fremhæves i forhold til både bolig- og erhvervsudvikling. Der skal planlægges for, at vandet og havnen også fremover præger byens udvikling og de mennesker, der bor her.

5 Bolig 5 Bolig Bosætningsstrategien I 2012 boede der ca mennesker i Korsør. Det forventes, at befolkningstallet vil falde yderligere med ca. 750 frem til Her skal det bemærkes, at både andelen af de unge (17-25-årige) og de ældre (65-79-årige) vil stige. En del af de unge uddanner sig i Slagelse og vælger at blive boende i Korsør. I forhold til de målgrupper, der er defineret i Slagelse Kommunes bosætningsstrategi, er det overvejende Børnefamilierne (26-42 år) og De etablerede (43-59 år), der vælger at bosætte sig i Korsør. Det er primært byens lidt beskedne størrelse, bosætningsmulighederne i byens udkant samt transportmulighederne i forhold til både motorvej og station, der tiltaler målgrupperne. Målet for den kommende planperiode er at skabe eller sikre de forhold, der kan tiltrække og fastholde borgere, især i de to segmenter. Rummelighed I forhold til rummelighedsanalysen må man konkludere, at Korsør er velforsynet med boliger af alle slags både eksisterende og planlagte. Derfor er det afgørende, at byen ikke udvides yderligere i den kommende planperiode. Nye boliger skal altså fortrinsvist etableres i den eksisterende boligmasse som fortætning eller som nybyggeri i de allerede planlagte boligområder. Rummeligheden for nye boliger er i denne kommuneplan opgjort til ca. 990 boliger, fordelt på etageboliger, åben/lav, tæt/lav, handicapboliger og husbåde. Der er et stort antal ledige almennyttige boliger i Korsør. Hvad skal Korsør tilbyde? For Korsør er der som nævnt særlig fokus på Børnefamilierne og De etablerede. Begge befolkningsgrupper vil gerne kunne kombinere by og natur, og de vil gerne bo i enten parcelhuse (åben/lav), rækkehuse (tæt/ lav) eller moderne etageboliger med særlig attraktiv beliggenhed. For mange spiller sundhed og bæredygtighed også en rolle, lige som gode transportmuligheder for byens mange pendlere har betydning. For børnefamilierne spiller også udbuddet af skoler og daginstitutioner en væsentlig rolle. De yngre borgere lægger vægt på gode fysiske rammer for udfoldelse af kreative interesser, god offentlig transport, gode cykelstier, grønne områder samt kulturelle tilbud. De ældre vil gerne have et godt og varieret udvalg af boligtyper, et bymiljø med detailhandel, caféer og kulturtilbud. Objektivt set kan Korsør tilbyde en god del af alt dette i dag og den kommende planperiode skal især bruges til at styrke tiltag, der kan understøtte fritid og byliv, der betragtes som særligt væsentlige parametre for tiltrækning af de nævnte målgrupper. I muligt omfang skal tilknytningen til vandet både historisk og fysisk indarbejdes i planlægningen, så Korsørs identitet som en robust havneby fastholdes og styrkes. Udviklingen af boliger for ældre afventer samlet strategi. Byfornyelse For så vidt angår den eksisterende boligmasse må det forventes, at der skal gennemføres forskellige typer af by- og områdefornyelsesprojekter, så de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer kan gøres tidssvarende. Der har tidligere især været gennemført byfornyelse i den ældste del af Korsør. I den kommende planperiode skal dette arbejde fortsættes, men der skal også søges afsat midler til by- og områdefornyelse i andre dele af byen, f.eks. på Halsskov. By- og områdefornyelse skal sikre, at byens oprindelige karakter bevares. For at skabe et solidt grundlag for prioriteringen af byfornyelsesindsatsen, er der i 2012 foretaget en omfattende såkaldt SAVE-registrering af dele af byen.

6 Erhverv 6 Erhverv Erhvervsliv i forandring Erhvervssammensætningen i Korsør har ændret sig gennem de senere år. Det tungere erhverv, produktionsvirksomhederne, er praktisk taget ikke længere til stede i Korsør, lige som detailhandelen har oplevet en markant nedgang (se særskilt afsnit om detailhandel). Derimod domineres billedet af mindre service- og underleverandørvirksomheder, suppleret af de større offentlige virksomheder, Flådestationen, SKAT, A/S Storebælt og Slagelse Kommune. I den kommende planperiode skal Slagelse Kommune arbejde for et sundt og balanceret erhvervsklima for både detailhandel, service- og produktionserhverv, ligesom der fortsat skal gøres en indsats for at fastholde og tiltrække regionale og statslige arbejdspladser. Det er væsentligt, at grundlaget for maritime virksomheder fastholdes og gerne styrkes. Havnen og vandet giver Korsør nogle ganske særlige muligheder i forhold til de fleste nabobyer, hvilket også i erhvervsmæssig sammenhæng bør udnyttes til at underbygge Korsørs identitet som en levende og aktiv havneby. Erhvervsområder Korsørs tre større erhvervsområder, Storebælts Erhvervspark (2.4E2), Korsør Erhvervspark (2.4E3) og Tårnborg Erhvervspark (2.3E2) ligger overvejende samlet omkring motorvejen. Restrummeligheden udgør i alt ca m 2 til nyt erhvervsbyggeri inden for en bred vifte af erhvervstyper. Det anslås, at der således er mulighed for omkring m 2 nybygget etageareal. Dertil kommer et antal erhvervsområder, der indeholder mindre restarealer, lige som der står mange ledige erhvervsbygninger tomme. Det er rimeligt at konkludere, at Korsør i den kommende planperiode, selv efter et eventuelt opsving, har tilstrækkeligt areal til rådighed for erhvervsudvikling. Der vil derfor ikke blive planlagt for yderligere arealudlæg, og eventuel tilvækst skal ske i de allerede planlagte områder eller ved omdannelse af allerede udbyggede områder. Det skal afdækkes, om der er grundlag for midlertidige løsninger eller alternative anvendelsesmuligheder for at revitalisere erhvervsområderne. Det er vigtigt, at områderne ikke fremstår som forfaldne, når man gerne vil tiltrække nyt erhvervsliv. Korsør Havn Korsør Havns erhvervsarealer er blevet reduceret gennem årene. Men havnen har fortsat tilstrækkelig kapacitet til at fungere som kommunens erhvervshavn. Godsomsætningen er stabil (gennemsnitligt ca tons pr. år), og det må forudsættes, at havnen er i drift i den kommende planperiode. Dog må det forudses, at der på længere sigt kan frigives havnearealer til andre bymæssige formål. Det er vigtigt, at planlægningen respekterer muligheden for en fortsat havnedrift, samtidig med at der skabes tættere fysiske forbindelser mellem byen og havnen. Masterplanen for Korsør fastlægger, at den sydlige del af havnekajen, fra Fiskerihavnen, omkring Fæstningen og hen til Halsskovbroen betragtes som den rekreative havnefront. De øvrige havnearealer fastholdes til havneformål og forventes ikke planlagt yderligere inden for den kommende planperiode. Turisterhverv Korsør har sin egen charme, der især bygger på købstadsmiljøet, de gamle huse og gader, Fæstningen og ikke mindst nærheden til havnefronten. Det kan tiltrække gæster i et vist omfang, men man må konstatere, at Korsør by ikke har større, landskendte attraktioner, der kan fungere som magnet. Der har gennem nogle år været idéer fremme om etablering af Tropebyen nord for motorvejen. Hvis den realiseres, vil den være det største turismetiltag i byen, og den må forventes at få en positivt afsmittende effekt på Korsørs turisme. Udfordringen er dog, at trække besøgende videre ind til byen og byens øvrige attraktioner. Ud fra et planlægningsmæssigt synspunkt vil det kræve optimale forbindel-

7 Erhverv 7 ser mellem det nordlige byområde og bymidten. Overnatning i Korsør Korsør er velforsynet med overnatningsmuligheder i alle prisklasser, fra campingpladser og vandrerhjem til Bed & Breakfast og hoteller. Dertil kommer de handicapegnede faciliteter på Muskelsvindfondens feriecenter. Der skal dog udpeges områder til autocampere, hvor der er flere steder i spil, både i forbindelse med de eksisterende campingpladser, ved Ceresengen, ved Lystbådehavnen og centralt på havnefronten. Der vil herudover ikke blive disponeret for nye arealer til overnatningsformål i den kommende planperiode. Erhvervsturisme Byens beliggenhed og hotellernes faciliteter og store overnatningskapacitet betyder, at Korsør er kommunens faktisk hele regionens stærkeste spiller i forhold til erhvervsturisme. Planlægningen skal sikre de bedst mulige forbindelser mellem konferencestederne og resten af byen. Sport- og eventturisme Korsør har gode faciliteter for idræt og kultur, hvor især Korsør Golfklub men også flere af de øvrige sportsanlæg, trækker gæster til byen. Større events i byparken er ligeledes solide trækplastre. I planperioden skal disse aktiviteter understøttes i videst mulig omfang for at opnå en stærkere identitet og bidrage til et bedre image til gavn for både turisterhvervene, handelslivet og på sigt måske endda for at styrke tilflytningen. Maritim turisme Korsør Lystbådehavn indgår i projektet, Maritimt Knudepunkt. Derved lægges der op til en fortsat udvikling af lystbådehavnen, så dens position for både turister og lokale styrkes. Der skal i planperioden desuden arbejdes for en optimeret forbindelse mellem lystbådehavnen og bymidten. Korsør Havn har siden 2006 været destination for krydstogtskibe. Der har for Korsørs vedkommende dog ikke været anløb i Ud over disse større projekter skal der i planperioden generelt arbejdes for, at vandet omkring Korsør og Korsør Havn i særdeleshed styrkes som et aktiv for turismen i byen. Eksempler kan være turskibe i Storebælt, sejlskibstræf, bådfart i havnen og i Noret, kano- og kajaksejlads, forbedrede opholdsarealer på havnefronten, havnebad og events, der er relateret til vandet og havnen.

8 Detailhandel 8 Detailhandel Vejen frem Det er et faktum, at der er et begrænset grundlag for udvikling af Korsørs detailhandel. Derfor er det vigtigt, at den resterende detailhandel koncentreres mest muligt for dermed at blive tilstrækkelig synlig og kan nås inden for kort afstand. I den sammenhæng er Korsør bymidte tidligere udpeget som det overordnede bycenter. Det er vigtigt for fremtidens indkøbsoplevelser i Korsør, at der er noget at komme efter ud over varerne i den enkelte butik. Kommunen og erhvervssammenslutningerne har en opgave i at gøre bymidten attraktiv og skabe oplevelser, der kan understøtte detailhandelen. Det skal være rart at tage på indkøbstur i Korsør, og det er ønskeligt, at der er mere liv i byen i forbindelse med indkøbene. Det kan f.eks. gøres ved at arbejde for etablering af flere spisesteder, kulturoplevelser, og ved at give de lukkede butikker nyt liv i form af midlertidige forretninger, gallerier, kunst m.v. Samtidig vil helhedsplanen for Korsør bymidte indeholde forslag til en opgradering af bymiljøet på havnefronten og bedre sammenhænge mellem vandet og indkøbsgaderne. Halsskov betragtes ikke længere som et handelscenter. I stedet skal der i planperioden arbejdes målrettet med at skabe en ny identitet for den gamle og nedslidte Halsskov bymidte. Dagligvarer Der er senest skabt grundlag for etablering af to nye dagligvarebutikker på Teilmanns Allé, tæt på Korsør bymidte. Det er vigtigt, at der i den kommende planperiode arbejdes aktivt for at binde både de to nye butikker og Havnearkaderne sammen med den egentlige bymidte. En både visuel og funktionel tættere forbindelse vil kunne styrke især udvalgsvarehandelen i bymidten. Dette tema vil indgå i helhedsplanen for Korsør bymidte. Halsskov må forventes at stå med fraflyttede dagligvarebutikker. Det er vigtigt, at der i planperioden arbejdes aktivt for en genanvendelse af disse ejendomme. Der udlægges ikke areal til nye dagligvarebutikker i Korsør by; det betyder, at nye skal placeres, hvor de tidligere og/eller nuværende dagligvarebutikker findes. Udvalgsvarer Tæt på motorvejen, ved Motalavej, er der etableret et område med storbutikker, der indeholder hhv. dagligvarebutik og butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer. Området er udbygget, men der er fortsat ledigt butiksareal. Detailhandelsanalysen anbefaler, at man ikke spreder udvalgsvaredetailhandelen i Korsør yderligere, men i den kommende planperiode arbejder for at få nye butikker lokaliseret enten i Korsør bymidte eller udnytter de eksisterende muligheder ved Motalavej. På den måde vil det være muligt at understøtte bymidten bedst muligt, og især specialiserede udvalgsvarebutikker, som f.eks. tøjforretninger, bør ikke placeres uden for Korsør bymidte.

9 Offentlig service 9 Offentlig service Offentlig administration Traditionelt har Korsør altid haft mange offentlige, administrative arbejdspladser både statslige og kommunale. Det er vigtigt, at der fortsat arbejdes aktivt for at fastholde og tiltrække offentlige arbejdspladser til byen. Børn og unge I henhold til den vedtagne skolestruktur vil Korsør i planperioden tilbyde skolegang på tre folkeskoler, hvor der også tilbydes SFO. Dertil kommer en og en specialskole. Produktionsskolen ligger også i Korsør. Der er ikke planer om en udbygning af skoler og dagtilbud til børn og unge i den kommende planperiode, da børnetallet jf. befolkningsprognosen er let faldende. Ældre I Korsør findes der to større aktivitetscentre. Dertil kommer tre plejecentre samt pleje- og ældreboliger fordelt på fem lokaliteter. Da der bliver flere ældre i kommunen, er det relevant, at der i den kommende planperiode sikres en fortsat udvikling på området. Mere konkrete planer for udviklingen af boliger for ældre afventer samlet strategi. Anden offentlig service Korsør tilbyder en række kultur- og fritidsbaserede services i form af idrætsanlæg, haller, svømmehal og tilsvarende. En stor del af tilbuddene ligger i dag på Halsskov, bl.a. Korsør Bibliotek og Korsør Kultur- og Medborgerhus. Fremtidig udvikling af især stiforbindelser skal sikre trygge forbindelser mellem de større kulturtilbud. Kystsikring Korsør er af Kystdirektoratet og Naturstyrelsen udpeget som særligt udsat, i forhold til oversvømmelse som følge af vandstandsstigning. Derfor har Slagelse Kommune taget initiativ til at udarbejde et skitseprojekt, der skal afdække problemets omfang og samtidig anvise løsningsforslag til en kystsikring, hvor det måtte være relevant.

10 10 Kultur og fritid Kultur og fritid Aktiv fritid i Korsør Korsør tilbyder gode faciliteter til en aktiv fritid både for lokale og for gæster udefra, og både for bredden og eliten. Det nye atletikstadion, go-cart banen samt golfbanerne i Tårnborgparken og på Høneklint tiltrækker besøgende fra både ind- og udland. Der skal også i denne planperiode sikres gode faciliteter til både bredde- og eliteidræt. Det skal afklares, om der er grundlag for at etablere et søsportscenter i Korsør, og det aktuelle ønske om en udvidelse af go-cart banen på Ørnumvej skal belyses yderligere. Det kan overvejes, om der er grundlag for at omdanne nogle af de tomme erhvervsbygninger til idrætsrelaterede formål. Slagelse Kommune skal i planperioden være parat til at overveje ændrede anvendelsesbestemmelser, hvis det kan aktivere et ellers forladt område så længe det kan forenes med trafikale forhold og i øvrigt ikke hindrer erhvervsudviklingen i området. delvist anvendt til kulturelle, måske multietniske, formål, eller til aktiviteter der stiller større krav til pladsforholdene. Dette areal ligger især godt i forhold til de store boligområder i den nordlige del af Halsskov. Kulturliv Korsør rummer en række kulturinstitutioner, som tilsammen tilbyder en bred vifte af kulturelle oplevelser, fra udstillinger og foredrag til seminarer og koncerter. Umiddelbart vurderes udbuddet at matche byens behov og retter sig med få undtagelser, f.eks. Kongegården og Isbådsmuseet, mod byens egne borgere. Tilsammen kan de ses som hyggelige, små attraktioner, der passer til Korsørs lille skala. Der er planer om etablering af Tropebyen nord for motorvejen. Hvis den etableres, må det forventes, at byens mindre attraktioner vil kunne opleve en afsmittende effekt om end det vil kræve en væsentlig markedsføringsindsats, optimeret skiltning etc. Halsskov skal have nyt liv I et forsøg på at give Halsskov sin egen positive identitet skal der i planperioden gøres en indsats for især de centrale dele af Halsskov. Afhængig af fremtidsperspektiverne for det privatejede område ved det gamle Pakko-tryk er det realistisk at forestille sig bygningerne helt eller

11 11 Trafik Trafik Trafikal hovedstruktur Byens afgrænsning med vand på flere sider betyder, at der reelt kun er to hovedindgange til Korsør, nemlig ved Skovvej i syd og motorvejen mod nord. Skovvej og Tårnborgvej fungerer som hovedtrafikårer, hvor især Tårnborgvej på strækningen mellem motorvejstilslutningen og havnen og bymidten er stærkt belastet. Der er i seneste planperiode gennemført trafikforbedrende foranstaltninger på dele af Tårnborgvej for at sænke farten og skabe mere trygge forbindelser for cyklister. Som rygrad i byens hovedstruktur er det væsentligt, at trafikforholdene på Tårnborgvej også i denne planperiode bliver evalueret løbende. Eventuelle ændringer må naturligvis respektere det faktum, at Tårnborgvej fortsat skal kunne håndtere den ganske tunge trafik mellem motorvejen og især Korsør Havn og Flådestationen. Indfaldsvejene til byen skal i henhold til kommunens Park- og Naturpolitik forskønnes. Det er vigtigt, at ankomsten til Korsør præsenterer byen bedst muligt. Det er relevant at se på mulighederne for huludfyldninger og bygningsrenovering. Samtidig vil byportenes udformning blive taget op til overvejelse i den kommende planperiode. Også skiltningen i byen vil blive revurderet. Overgangene til de centrale dele af hhv. Korsør og Halsskov ønskes tydeliggjort og vil derfor indgå i fremtidige helhedsplaner for fokusområderne. Trafiksikkerhed I Slagelse Kommunes trafiksikkerhedsplan udpeges i utryghedsanalysen en række steder, der vurderes som særligt utrygge primært på grund af manglende cykelstier, høj hastighed og høj intensitet på én gang. Inden for bygrænsen er det overvejende en række kryds samt Halsskovvej, der er udpeget i analysen. Krydset Havnegade/Nygade indgår i helhedsplanen. I planperioden vil Slagelse Kommune fortsat arbejde for at forbedre forholdene for de lette trafikanter. Det er kommunens mål, at gang og cykling skal være den primære transportform for elever til og fra skole og fritidsinteresser. Parkering Parkeringskapaciteten i Korsør synes at være tilstrækkelig. Der findes et ganske stort antal P-pladser i eller rundt om de centrale dele af både Korsør og Halsskov, og det gør det muligt altid at finde et sted at parkere og stadig være i gangafstand fra butikkerne. Parkeringspladserne er enten i god eller middelgod stand, hvad angår belægning og byinventar. I forbindelse med helhedsplanen udpeges enkelte P-pladser, der trænger til forbedringer, lige som forbindelserne til og fra P-pladserne behandles. Det kan ikke udelukkes, at det samlede antal af P-pladser reduceres i den kommende planperiode for at gøre en generel forskønnelse af bymidten i Korsør mulig. Dette vil ske på baggrund af en nærmere analyse. Offentlig transport Korsørs placering på jernbanenettet og status som Intercity-station gør byen egnet som pendlerby. Dertil kommer et udbygget busrutenet, ikke mindst til Slagelse. Korsørs store udfordring er, at stationen ligger i byens udkant og ikke fremstår som en del af byen. Derfor er det afgørende, at tilslutningsforbindelserne fra både Halsskov, Korsør og oplandet er tilstrækkelige. Der skal i planperioden arbejdes for en yderligere udbygning af busforbindelserne både for at leve op til behovet for en reduktion af biltrafikken og for at understøtte tilvæksten af både virksomheder og borgere. En fremtidig udbygning af området lige syd for stationen vil skabe en bedre sammenhæng mellem byen og stationen. Dette vil formodentlig bidrage positivt til, at Korsør kan fastholde sin status som Intercity-station. Der er udarbejdet en dispositionsplan for området, og den forventes at blive revideret i forbindelse med en ny helhedsplan for området.

12 12 Trafik Stier Generelt er Korsør godt forsynet med hovedstier, men visse steder er forbindelserne fra boligområderne til hovedstierne ikke eksisterende eller dårligt sammenhængende. Der skal i den kommende planperiode arbejdes for en bedre og tydeligere sammenhæng mellem stierne, lige som forhold omkring belægning, belysning og trafiksikkerhed skal vurderes og forbedres løbende. Det er muligt at komme rundt om Korsør Nor på en natursti, kombineret med det eksisterende vejforløb. Der skal fortsat arbejdes på at få hele stiforløbet til at hænge bedst muligt sammen og tættest muligt på vandet. Der er behov for en tydelig og tryg stiforbindelse igennem golfbanen i Tårnborgparken, både som motionssti og for at skabe en attraktiv og sammenhængende forbindelse mellem hotellet og den sydlige del af Halsskov.

13 13 Fokusområder Fokusområder - et overblik (Se kortbilag bagest) Ud over igangværende og allerede planlagte byudviklingsprojekter, vil Slagelse Kommune med baggrund i masterplanens intentioner stille skarpt på tre fokusområder i Korsør i den kommende planperiode. For hvert fokusområde udarbejdes en helhedsplan: Bymidten og havnen Det er vigtigt, at Korsør bymidte tilbyder gode oplevelser, der kan understøtte den samlede oplevelse af at handle eller bare besøge byen. Det er slået fast i bl.a. den seneste detailhandelsanalyse. Derfor skal der tages fat i en oprydning og generel forskønnelse af bymidten som helhed. Overgangene til bymidten skal tydeliggøres, og de små forbindelser skal markeres ikke mindst fra bymidten til havnen. I den sammenhæng arbejdes der for, at dele af havnefronten gøres til et mere synligt, rekreativt indslag i bybilledet, og at nye tiltag udformes med inspiration i Korsørs maritime identitet. Også forbindelserne mellem bymidten og de to nye dagligvarebutikker skal styrkes. Et af de særlige indsatsområder forventes at blive Havnepladsen, der skal bidrage til at skabe et nyt byrum, der i sig selv kan danne overgang mellem havn og by. Halsskov Det er vigtigt, at den stærke selvfølelse på Halsskov bruges positivt til at lade tingene og idéerne spire uden for snævre rammer og med en høj grad af borgerinddragelse. Det er vigtigt, at området fastholdes til blandede byformål, der vil kunne sikre den alsidighed, der er grundlaget for udvikling af et så centralt byområde. Torvet ved siden af biblioteket vil eventuelt kunne omdannes, så det kan bruges både som lokalt samlingssted og som udendørs scene til større events for hele Korsør. Samtidig er det relevant at overveje, hvordan Halsskov kan bindes bedre sammen med området ved den gamle station, hen over Byparken og gerne videre over til Korsør bymidte. Her kan både stationsbygningen og den lille godsbygning ved siden af være vigtige elementer, lige som muligheden for en ny broforbindelse for fodgængere og cyklister hen over havnen skal afdækkes.

14 14 Fokusområder Stationsbyen Stationsbyen er betegnelsen for området mellem motorvejen og Korsør Station. I midten af 90 erne blev der udarbejdet en ambitiøs dispositionsplan for områdets udvikling. Planen er aldrig blevet realiseret, og imens er tiden vokset fra nogle af de idéer, som planen indeholdt. Når konjunkturerne vender, er det vigtigt, at Slagelse Kommune er klar med en ny helhedsplan for området. Det er et attraktivt areal, der er let at byggemodne, og det har en god beliggenhed tæt på både station og motorvej, der må antages at trække pendlere til. Samtidig lider byens hovedstruktur under den brudte forbindelse mellem byen og stationen. En udvikling i dette område vil kunne bidrage til oplevelsen af, at by og station hænger bedre sammen. Det vil også være relevant at overveje muligheden for at introducere bæredygtig byudvikling som begreb i Korsør og så vil Stationsbyen være et godt sted at starte. Området er i kommuneplanen udlagt til blandet bolig- og erhvervsformål.

15 15 Fokusområder Masterplan, Korsør by Station STATIONSBYEN Go-cart Stadion Udstilling Campingplads Boliger Hotel Golfpark Strandpark Ældrecenter Skole Kirke Kulturhus HALSSKOV Atletik Hal Boliger Bibliotek Stadion Boliger Fæstningen KORSØR BYMIDTE Kirke Skole Lystbådehavn Kunst Ældrecenter Hal Borgerservice Svømmehal Vigtig kobling Strandpark Fokusområde Vigtigt projektområde - er planlagt Vigtigt rekreativt område Større, samlet erhvervsområde Motorvej - national/regional forbindelse Jernbane - national/regional forbindelse Vigtig vejforbindelse Vigtig stiforbindelse Sekundær stiforbindelse Udvalgt destination Primær offentlig badestrand

Masterplan for Korsør by

Masterplan for Korsør by Masterplan for Korsør by 1 Masterplan for Korsør by Masterplanen indeholder de overordnede principper for Korsørs udvikling. Principperne skal sikre, at den fysiske udvikling af byen sker ud fra en helhedstankegang.

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Temamøde 19. september 2012

Temamøde 19. september 2012 Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

Masterplan for Skælskør by

Masterplan for Skælskør by Plan og Erhvervsudvikling August 2013 1 Masterplan for Skælskør by Indhold 2 Indhold Indledning... 3 Masterplanens principper... 4 Bolig... 5 Erhverv... 6 Detailhandel... 8 Offentlig service... 9 Kultur

Læs mere

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Uvelse-Lystrup Lokalråd December 2011 1 Hillerød Kommune Indhold Baggrund. 3 Trafik 4 Bolig. 5 Erhverv. 5 Natur 6 Børn og Ungdom 7 Ældre 7 Foreninger fritid indkøb 8 2

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

December Udviklingsplan for Korsør FORSLAG. 17. stk. 4-udvalget. Byen møder vandet. // Korsørudvalget

December Udviklingsplan for Korsør FORSLAG. 17. stk. 4-udvalget. Byen møder vandet. // Korsørudvalget December 2016 Udviklingsplan for Korsør FORSLAG 17. stk. 4-udvalget Byen møder vandet // Korsørudvalget Korsør - Den Blå By Eller kunsten at udnytte et potentiale Indhold Forord... 3 Baggrund... 4 Forudsætninger...

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

idéoplæg Holbæk Have - en ny bydel midt i Holbæk 3. april 2012 Høringsfrist: 17. april 2012 Debatoplæg til idéfase før den videre planlægning for

idéoplæg Holbæk Have - en ny bydel midt i Holbæk 3. april 2012 Høringsfrist: 17. april 2012 Debatoplæg til idéfase før den videre planlægning for 3. april 2012 idéoplæg Høringsfrist: 17. april 2012 Debatoplæg til idéfase før den videre planlægning for Holbæk Have - en ny bydel midt i Holbæk Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til den videre

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Boligprogram 2013. Planlægning

Boligprogram 2013. Planlægning Boligprogram 2013 Planlægning Februar 2013 Boligprogram 2013 Planlægning Lone Wind lwnie@slagelse.dk 7. februar 2013 Der er udarbejdet boligprogram for 2013 for Slagelse Kommune. Der er taget udgangspunkt

Læs mere

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer 12. Nordenskov 12.01 Nordenskov By 12.10 Åbent land Nordenskov Rammer 12.01 Nordenskov By Status Nordenskov er en lokalby med udviklingspotentiale inden for bosætning. Byen er placeret ca. 13 km øst/nordøst

Læs mere

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet). Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af 7.1.40 Taarbæk Havn Plannummer 7.1.40 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Taarbæk Havn Rekreativt område Lystbådehavn Taarbæk bydel Bebyggelsesprocent

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Skriv en overskrift til indledningen Skriv en indledning Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01

Læs mere

Høje Taastrups gode erhvervsklima og funktionelle og moderne boliger er det grundlag, der skal videreudvikles. Udfordringer: Muligheder:

Høje Taastrups gode erhvervsklima og funktionelle og moderne boliger er det grundlag, der skal videreudvikles. Udfordringer: Muligheder: NOTAT Byrådscentret 06-02-2013 Bystrategier for Høje Taastrup, Taastrup og Hedehusene til Byrådet. Høje Taastrup Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. Leaba 34483/13 11/30531 Et regionalt mødested for handel, erhverv

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I

Læs mere

Bymiljø og detailhandel

Bymiljø og detailhandel Bymiljø og detailhandel Detailhandelen er afgørende for den måde bymiljøet fungerer på. Vore byer trues af konkurrencen fra regionens store handelscentre. Konkurrencen har Byrådet ingen indflydelse på,

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Indhold Intro side 2 Vision side 4 Området i dag side 6 Hovedidé side 8 Trafik side 14 Den videre proces side 15 Helhedsplanen er udarbejdet af

Læs mere

Nyt butikscenter i Frederikssund

Nyt butikscenter i Frederikssund Nyt butikscenter i Frederikssund Det ny shoppingscenter i Frederikssund Der findes næppe en bedre mulighed for at placere et nyt center langs Frederikssund-banen, end her i Frederikssund, lige ved S-tognettes

Læs mere

Ø-politik i Lolland Kommune

Ø-politik i Lolland Kommune Forside: Forslag til: Ø-politik i Lolland Kommune Askø/Lilleø, Fejø/Skalø og Femø i udvikling Lolland Kommune 2015 Hele dokumentet tænkes opsat i henhold til Lolland Kommunes grafiske profil. Side 2. Øerne

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Befolkningsudviklingens geografi under finanskrisen Befolkningsudvikling pr. år 2008 til 2012 Kilde: Danmarks Statistik De unges flyttemønster under finanskrisen

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Baggrundsmaterialet. Hidtidige planer og processer Status og udfordringer Synergi til andre tiltag

Baggrundsmaterialet. Hidtidige planer og processer Status og udfordringer Synergi til andre tiltag Baggrundsmaterialet Hidtidige planer og processer Status og udfordringer Synergi til andre tiltag 1 Fremtidens Skanderborg 2001 Vision: Skanderborg by attraktiv for nuværende og kommende borgere virksomheder

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Baggrundsmaterialet. Hidtidige planer og processer Status og udfordringer Synergi til andre tiltag

Baggrundsmaterialet. Hidtidige planer og processer Status og udfordringer Synergi til andre tiltag Baggrundsmaterialet Hidtidige planer og processer Status og udfordringer Synergi til andre tiltag 1 Lokalplan nr. 003, 009 og 018 Butikker i facaderne, ingen nye boliger Banker og liberale erhverv max.

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj

Læs mere

Detailhandel. 2 byer 2 strategier

Detailhandel. 2 byer 2 strategier Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som

Læs mere

Del 6 Investeringsredegørelse - Udviklingsområder. Program -Områdefornyelse for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes 6.

Del 6 Investeringsredegørelse - Udviklingsområder. Program -Områdefornyelse for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes 6. Del 6 Investeringsredegørelse - Udviklingsområder Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes 6.1 Kolofon Juni 2015 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 Postboks

Læs mere

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling

Læs mere

Strategi for Amager - Et debatoplæg fra Københavns Amt En langsigtet helhedsplanlægning af Amager på tværs af amts- og kommunegrænser bliver stadig mere påtrængende. Hvilke elementer skal indgå i planlægningen,

Læs mere

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015 ØKONOMIUDVALGET Plan og Udvikling Sagsnr. 246187 Brevid. 2229089 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Almene boligprojekter i Roskilde 3. december 2015 Indledning: Der er behov for flere

Læs mere

#1 Fritidsområde. #4 Roklub Silo. #7 Byporte. Forbindelse mellem by og havn. Grusplads. Fritidshavn. Sti langs vandet. Vestergade

#1 Fritidsområde. #4 Roklub Silo. #7 Byporte. Forbindelse mellem by og havn. Grusplads. Fritidshavn. Sti langs vandet. Vestergade F O R S L A G T I L I N D S AT S O M R Å D E R #2 Forbindelse mellem by og havn #3 Grusplads #1 Fritidsområde Strand #4 Byporte Havnega de Museum #8 Fritidshavn #5 Sti langs vandet Kirke Vestergade Skole

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor

Læs mere

DEBATOPLÆG. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og VVM-redegørelse for Herlev Bymidte. Høringsperiode fra 25. april til 23.

DEBATOPLÆG. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og VVM-redegørelse for Herlev Bymidte. Høringsperiode fra 25. april til 23. DEBATOPLÆG Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og VVM-redegørelse for Herlev Bymidte Høringsperiode fra 25. april til 23. maj 2016 Baggrund NPV A/S ønsker at udvikle centret Herlev Bymidte

Læs mere

BILAG C. Planstrategi 2011-2023

BILAG C. Planstrategi 2011-2023 BILAG C. Planstrategi 2011-2023 af byrådets afstemning om forelagte ændringsforslag til forslag til Planstrategi 2011-2023. Nedenstående oversigt over afstemningspunkter er kronologisk bygget op i forhold

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere