Input fra borgere og interessenter til de tre forslag til udviklingsplaner

Transkript

1 NOTAT MAR/ Input fra borgere og interessenter til de tre forslag til udviklingsplaner I perioden 16. juni-11. juli har borgere og interessenter kunnet se de tre forslag til udviklingsplaner på NærHedens hjemmeside, til fernisering i Hedehuset, på en bemandet udstilling i Stationsbygningen ved Hedehusene station ( juni) samt på en ubemandet udstilling på Høje Taastrup Bibliotek (27. juni-11. juli). Borgere og interessenter har kunnet kommentere forslagene på postkort, som blev afleveret i en boks på udstillingerne, på Dialogforum på NærHedens hjemmeside samt direkte pr. mail til NærHeden. Herunder følger en tematisk sammenskrivning af kommentarerne, og derefter følger samtlige skriftlige kommentarer. Sammenfatning af kommentarer fra borgere og interessenter Generelt er borgere og interessenter positive, og der gives en del gode råd med på vejen. Men der er også nogle løftede pegefingre, og enkelte tager helt afstand fra projektet. Natur og grønne områder Flere borgere er optagede af, at der også i fremtiden vil være grønne åndehuller i Nærheden, og der appelleres derfor til, at der ikke bygges over det hele. Flere er konkret bekymrede over, at der i holdenes forslag bygges så tæt på Sejlbjerg Mose (kaldet Gammelsø af flere). Flere nævner Wadierne og enkelte nævner det kuperede landskab som positivt. Infrastruktur og mobilitet Nogle argumenterer for parkering tæt på boligen og nem adgang ind/ud af byen med bil, mens andre ønsker en by, der ikke fungerer på bilisternes præmisser en enkelt foreslår en helt bilfri bydel. Der peges på broen over banen som en god løsning. En enkelt peger på ny busrute gennem NærHeden. Bebyggelser, tæthed og skala Flere er optagede af, at der skal bygges lavt og også gerne tæt. Der er generelt afstandstagen til højt byggeri, karrébebyggelser og lign. Konkret bliver der nævnt, at NærHeden ikke må få et ghettoagtigt udtryk. I stedet foreslås tæt-lave bebyggelser, rækkehuse og ét-plans ældrevenlige 1/7

2 boliger. Der peges på Arkitemas boligklynger som interessante og varierede. Desuden peges på blandede ejerformer, så ghettoisering undgås. Funktioner Flere er optagede af, at det eksisterende Hedehusene ikke bliver funktionstømt. Derfor foreslås det, at Hedehusene og NærHeden deler funktionerne mellem sig. Én foreslår integreret bibliotek/skole/sundhedshus og en anden foreslår en svømmehal. Det nævnes, at detailhandelen i det eksisterende Hedehusene skal styrkes. Flere nævner brugen af hallen som noget positivt, fx som udstillingssted for gamle jernbanekøretøjer Industrikulturarv En enkelt forslår, at man bibeholder stationsforstanderens have og en anden gør opmærksom på, at man skal bygge videre på industrikulturarven for at skabe identitet. Det foreslås konkret, at man genbruger de eksisterende skinner i området fx som sti eller til dræsine eller skinnecykel. En anden ønsker, at der igen produceres beton på Spæncom. Bæredygtighed Konkret nævnes solcellelaug, hvor man kan få del i solceller på hallens tag. Herudover peges der på affaldssortering og LAR (herunder brug af regnvand til toiletskyl og tøjvask). Øvrigt Enkelte ønsker slet ikke, at der skal bygges i NærHeden Kommentarer på postkort White: det vigtigste er, at Sejlbjerg Mose forbliver et naturrum det er et super sted for både børn, voksne og dyr (som det er nu) Lad være med at ødelægge det skønne naturområde omkring Gammelsø (Sejlbjerg Mose, red.) med boliger tæt på COBES ønske om at etablere et interessant landskab med en sammenhængende naturstruktur (Wadien) er spændende. Men deres model går meget tæt på de eksisterende naturarealer. I Trekroner har øst/vestgående hegn givet god natur med opdelende funktioner mellem boligklyngerne Vil gerne arbejde med skolehaver. Vi har tilmeldt os på skolen (lærer Charlotteskolen) Arbejd videre med Wadi-tanken 2/7

3 Vand er levende og i bevægelse som mennesket selv. Vand som meditativt NærHed. Ja til kuperet bylandskab og organisk grønt landskab ind i boligerne. Nej til firkantede kvarterer og bydele. Bevar Hartmanns have ved stationen (Stationsforstanderens have, red.) Arkitemas diversitet i beboelsesklynger er interessant. Man kan skele til den økologiske landsby Torup for at se visionen om et hyggeligt diverst bomiljø. Dette kan kombineres med Arkitemas klynger som et kodeks for miljøet. Tankerne hos Arkitema om skolen er gode. Pas på ikke at bebygge et område med karréagtige huse, så det bliver ghetto-agtigt. Friholde området ved Gammelsø, så det ikke bliver et parkanlæg Når man siger Wadi tænker jeg også Medina som er en organisk boligstruktur. Måske er det Cobe og Arkitema i kombination med hinanden Byg ikke for højt og tæt Unge familier flytter til forstaden, fordi man kan få et stort hus med egen carport og have til rimelige penge ikke fordi man vil bo i lejlighed. Husk det, når I skal bygge ny by. Ja til rækkehuse og lave etager ude i området. Nej til parceller i NærHeden vi har nok i resten af Hedehusene Arbejd videre med tæt-lav byggeri! Hedehusene skal ikke plastres til med højhuse bæredygtigt eller ej. Vi er mange der er flyttet til forstaden for at slippe for etagebyggeri lav ikke et Charlotteager II Vigtigt med ældrevenlige boliger i ét plan Del aktiviteterne i Hedehusene og NærHeden op. Der er bibliotek i Hedehusene og så kunne der jo være biograf i Nærheden osv. Så man tiltrækkes af noget hvert sted Bygge skole tæt på den store hal, så den kan bruges til idræt aula musik mv. Bibliotek/skole/sundhedscenter integreres Bibliotek skal placeres der hvor folk i forvejen kommer/har ærinde/henter børn/handler ind Ridestiforbindelse til Hedelands Ridestisystem + svømmehal Brug den gamle betonfabrik til at opføre nye betonelementer lokal bæredygtig produktion, så er der også arbejdspladser Vigtigt med styrkelse af hovedgadens handelsliv Ikke for mange forretninger i NærHeden, så det ødelægger Hovedgaden yderligere. Hellere god adgang imellem. 3/7

4 Der skal fokus på trafikløsningerne. Fint at kunne komme til Hedeland, men i forstaden arbejder vi alle andre steder og derfor skal der laves gode vejforbindelser især ud mod Kbh. Tænk også på støj fra tog det bliver slemt at bo tæt på stationen. Parkering: må ikke være for langt fra boligen (der er meget, som skal bæres hjem mad, drikke, børn, udstyr) Gratis parkering tæt på hjemmet Adgang til området via bro/over jernbanen Biler i området? Mange/nogle husstande har 2-3 biler. Parkering. Kælderparkering under rækkehuse ol. Bilfri NærHed: De ønsker og drømmer i stor stil om at få bilfri områder i Kbh. Vi har muligheden for at tænke tankerne ind fra start ved at etablere en infrastruktur der styrker andre løsninger. Herlighedsværdi fri for bil Byg adgang fra Sydvej tidligt. Hovedgaden er helt proppet i dag Ja til Hovedgade Ring og biler ned under jorden. Nej til biler på tage og i gadebilledet Mange ældre er bange for at gå under tunneller en bro over er bedre med udsyn og overblik (og mange elsker at se togene passere under). Vandkunsten: detailhandel i Hovedgaden (ellers dør den). Et kuperet landskab (ellers bliver det for kedeligt). Wadierne anderledes, spændende måde at bevæge sig på. Bruge hallen som kraftcenter. Tætte forbindelser til det eksisterende Hedehusene. Tag udgangspunkt i industrihistorie for ikke at blive identitetsløs Arbejd videre med HOVEDSTRØG og WADI Arbejd videre med MEDINA VED STATION Byer må ikke bygges for hurtigt, så bliver de for ens derfor er det godt med en 20 års horisont Arbejd ikke videre med nogen af de tre forslag. Udvikl selve Hedehusene centrum og Spæncom grunden. Hold fingrene fra de få uberørte områder vi har!! Klip ukrudt på Spæncom nu! Kommentarer på Dialogforum Bent Pedersen skrev: :40:46 Har med interesse læst de 3 forslag. Hvis målgruppe også er ældre menesker, som kunne tænke sig at 4/7

5 flytte for parcelhus til et mindre hus/lejlighed, bør fokus være på at indrette planen, så der vil være mulighed for få adgang til beboelse i ét plan (nedereste hus/lejlighed) og ikke være tvunget til at have flere etager med beboelse. Katrin Ottarsdóttir skrev: :59:33 Alle tre forslag virker voldsomme og invaderende. Hvorfor skal det hele plastres til med så mange bygninger? Det er virker helt uhyggeligt, at så stort et område vil blive inddraget og lagt under menneskeskabte byggesten. Hvorfor må der ikke ligge uopdagede grønne pletter rundt omkring, som fx naturområdet med den lille skov og søen? Hvorfor skal der bygges så højt og tæt og aggressivt? Hvorfor ikke bare holde sig til det gamle Spæncom område og bygge ny by dér? Det eneste jeg trøster mig med, er at det ikke bliver i morgen, at det står færdigt, så vi har lidt tid endnu til at nyde solopgange og solnedgange osv uden at øjet forstyrres af andet end fugle og trætoppe, og som var en af grundene til at vi flyttede her til området for ca 19 år siden. Morten & Holger Sørensen skrev: :55:29 Læser med interesse at alle tre forslag, i mere eller mindre grad, lægger op til at kunne bruge den store hal som et stort multifunktionshus. Spændende tanker! Vandkunsten/Cobe bevarer endda jernbanesporet fra hallen og hele vejen op til Hedehusene Station. Hallen i skikkelse som multifunktionshus og sporet til stationen får os lyst til at komme med følgende input: Der er i de sidste år tænkt meget på synliggørelsen af Hedehusenes industrikulturarv (og byens identitet). Her kunne hallen og sporet hjælpe til - de er godt nok ikke mere end år gamle og føles måske ikke som den ægte vare - men repræsenterer alt andet lige det sidste industri-udviklingstrin på det store teglværksområde. Man kunne f.eks. helt eller delvis bevare jernbanesporet som 5/7

6 kultursti (gang og cykelsti) - se hvordan man har gjort i Limhamn syd for Malmö med gangfliser mellem skinnerne: Og samme set fra luften med Google Maps: 3m1!1e3 Og/eller man kunne udstille et eller flere jernbanekøretøjer i hallen - se f.eks hvordan Scandlines for nylig har indrettet sig i Gedser i den gamle perronhal - scroll ned til billede fem: p58284 I Hedehusene kunne det være køretøjer med relevans til byens industri/jernbanehistorie, hvor f.eks. Rockwool og byens grusgrave har sendt vældige mængder gods ud i landet. Sådanne denkmals findes lidt rundt omkring i landet - mange kender nok til den opstillede godsvogn på Islands Brygge i København. Fordelen med Gedser - og som det kunne blive i Hedehusene - er at det er indendørs (fri for hærværk og beskyttet mod vind og vejr) og dermed med mulighed for at gøre lidt mere ud af udstillingen. Og til sidst i kombination med ovenstående: Hvorfor ikke beholde sporet funktionsdueligt så byens borgere til byfester mm. kunne få sig en tur på en dræsine eller skinnecykel udgående fra hallen og ud i det fremvoksende NærHeden? Modtaget pr. mail fra Miljø- og EnergiCentret Først stor ros for de tre visionære forslag der er præsenteret som udviklingsplan for Nærheden. Samlet er der gode takter som, når man henter de bedste bud fra de enkelte forslag, samlet kan blive til en rigtig god og spændende by. Det følgende skal således ses som enkelte supplerende punkter som muligvis ville kunne styrke projektet: Hallen: Skab sikkerhed for at hallen forbliver en permanent del af projektet således at der åbnes op for at kommende beboere/borgere i Hedehusene 6/7

7 kan melde sig som andelshavere i et solcellelaug baseret på solceller placeret på hallens tag. Større sammenhæng til eksisterende Hedehusene by: Det vil styrke sammenhængen hvis der - tidligt i forløbet - lægges fast en rute som en bus vil kunne følge rundt i bebyggelsen med direkte kontakt til Hedehusene by. Ikke ghetto: Det er vitalt for en bys sociale bæredygtighed at det beboermæssigt ikke bliver en ghetto (hverken socialt udstødte eller velhavere). Det sikres bedst i planlægningsfasen ved at blande de forskellige ejerformer - private ejerboliger, andelsboliger og almene boliger. Lokal ressourcehåndtering: Nærheden bør også hvad angår ressourcehåndteringen være på forkant. Dette er i udviklingsplanerne kun beskrevet meget begrænset. Går ud fra at det vil blive beskrevet mere udførligt i en senere fase. Det er dog centralt at der i det fælles rum indtænkes løsninger der tager højde for de mængder af affald en husstand må forventes at levere. Mest afgørende er at der tages højde for at det våde/organiske affald kan separeres og indgå som så lokal gødning/biogas som muligt. Forberedelse til korrekt affaldsseparering bør afspejles i såvel bolig/køkkenindretningen som i indretningen af fællesarealerne. Lokal regnvandshåndtering. Det er - specielt i et af projektforslagene - fint beskrevet hvordan Lokal Afledning af Regnvand (LAR) bør indregnes i planlægningen. I en sådan planlægning bør også indregnes den vandhåndtering der - i de enkelte boliger - kan begrænse afledningen af regnvand. Det gælder f.eks. i at man sikrer at regnvand kan benyttes til tøjvask og toiletskyl. Bæredygtige boliger. Bydelen skal være C02-neutral og miljømæssig bæredygtig. Det er klogt og visionært. Jeg går ud fra at det på et senere tidspunkt bliver præciseret hvordan det skal foregå (eks. lavtemperatur fjernvarme, høj isolereringsgrad, LED-belysning, varmegenvinding, krav til installationerne m.v.). Med venlig hilsen Knud Anker Iversen Daglig leder Miljø- og EnergiCentret Høje Taastrup Boulevard 54 7/7