DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV"

Transkript

1 DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SEPTEMBER 2008

2 Udgivet af: Kontoret for Sundhedsstatistik, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstatistik 1216 København K. Telefon: Fax: E-post: Hjemmeside: Kontakt: Mette Ide Davidsen / ) Jakob W. Langer / ) ISBN-nr (elektronisk publikation):

3 Indhold 1. Indledning og sammenfatning Hvad indeholder sammenligningen? Hovedkonklusioner Sundhedsudgifter Samlede sundhedsudgifter pr. indbygger Gennemsnitlig årlig vækst i sundhedsudgifter Sundhedsudgifternes andel af BNP Sundhedsudgifternes andel af BNP Offentlig/privat andel af sundhedsudgifter Sundhedsfagligt personale Lægetæthed Lægetæthed Antal nyuddannede læger Nyuddannede læger Læger uddannet i udlandet Vækst i læger uddannet i udlandet Sygeplejersketæthed Sygeplejersketæthed Aktivitet i sundhedssektoren Samlet antal operationer Samlet antal operationer Ambulante operationers andel af samlede operationer Samlet antal udskrivninger Samlet antal udskrivninger Liggetid 2006/ Liggetid / Middellevetid Middellevetid Middellevetid Middellevetid for kvinder Middellevetid for kvinder Middellevetid for mænd Middellevetid for mænd Dødelighed Dødelighedsrate for iskæmisk hjertesygdom... 35

4 6.2 Udvikling i dødelighedsrate for iskæmisk hjertesygdom Dødelighedsrate for blodprop i hjertet Udvikling i dødelighedsrate for blodprop i hjertet Dødelighedsrate for kræft Udvikling i dødelighedsrate for kræft Antallet af nye kræfttilfælde Dødelighedsrate for selvmord Udvikling i dødelighedsrate for selvmord Dødelighedsrate for børnedødelighed Dødelighedsrate for børnedødelighed Befolkningens selvopfattede sundhedstilstand Udvikling i befolkningens selvopfattede sundhedstilstand Kvalitet i behandlingen Kvalitet i behandlingen af kræft Overlevelsesrater for brystkræft Overlevelsesrater for livmoderhalskræft Screeningsrater for livmoderhalskræft Kvalitet i behandlingen af akutte sygdomme dages dødelighed for iskæmisk hjertesygdom dages dødelighed for blodprop i hjertet Kvalitet i behandlingen af kroniske sygdomme Astmaindlæggelser Astmadødelighed Kvalitet i behandlingen af smitsomme sygdomme Influenzavaccination af ældre Kighostevaccination Mæslingevaccination Livsstil: Rygning, alkohol og svær overvægt Andel daglige rygere Udvikling i andel daglige rygere Alkoholforbrug Udvikling i alkoholforbruget Andelen af svært overvægtige fordelt på køn Udvikling i andelen af svært overvægtige English Summary Issues covered by the analysis Main conclusions

5 1. Indledning og sammenfatning 1.1 Hvad indeholder sammenligningen? Med denne publikation ønsker Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse at give et billede af, hvordan det danske sundhedsvæsen placerer sig internationalt på en række centrale områder. Publikationen indeholder internationale sammenligninger inden for følgende områder: sundhedsudgifter sundhedsfagligt personale aktivitet i sundhedsvæsenet middellevetid dødelighed kvalitet i behandlingen livsstil Den internationale sammenligning er baseret på oplysninger, som indsamles regelmæssigt af. Disse -oplysninger dækker store dele af sundhedsområdet og anvendes ofte i internationale sammenligninger af sundhedssystemer. De enkelte indikatorer til denne publikation er udvalgt, så de bredt dækker sundhedsvæsenet. Samtidig har kriterierne for udvælgelse af indikatorerne været, at de tilgængelige data skulle være sammenlignelige, så opdaterede som muligt og af en rimelig kvalitet. og medlemslandene arbejder løbende på at sikre datakvaliteten og forbedre sammenligneligheden af oplysningerne om sundhedsområdet. På en lang række områder er det vanskeligt at sammenligne landenes sundhedssystemer på grund af forskelle i dataopgørelses- og indberetningsmetoder. Internationale sammenligninger må derfor altid foretages med forbehold for de forskelle, der er i de enkelte landes måder at opgøre, registrere og indberette data. I publikationen sammenlignes med de lande, vi normalt sammenligner os med på sundhedsområdet blandt de nordiske og nordeuropæiske lande:,,,, og. Disse lande er udvalgt, fordi såvel landenes sundhedssystemer som befolkningens livsstil gør en sammenligning med det danske sundhedsvæsen og den danske befolknings livsstil og sundhedstilstand relevant. I sammenligningen indgår også gennemsnittet for EU-15-landene, som var medlemmer af EU før udvidelsen den 1. maj EU-15-landene er Belgien,,, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg,, Portugal, Spanien,,, og Østrig. Endelig indgår gennemsnittet for -landene. -landene er Australien, Belgien, Canada,,, Frankrig, Grækenland, Irland, Island, Italien, Japan, Korea, Luxembourg, Mexico,,, New Zealand, Polen, Portugal, Slovakiet, Schweiz, Spanien,,, Tjekkiet, Tyrkiet,, Ungarn, USA og Østrig. Hvor data ikke har været tilgængelig for samtlige -lande, er dette angivet. I det følgende præsenteres en mere detaljeret gennemgang af publikationens hovedkonklusioner struktureret omkring publikationens kapiteloverskrifter.

6 1.2 Hovedkonklusioner Sundhedsudgifter (kapitel 2) De danske sundhedsudgifter ligger relativt højt. Med kr. i sundhedsudgifter pr. indbygger i 2006 ligger over gennemsnittet for EU-15 og, jf. figur 1.1. Kun ligger på et udgiftsniveau markant over det danske. Ligeledes ligger de danske sundhedsudgifters andel af BNP med 9,5 pct. i 2006 over -gennemsnittet og en række af de lande, vi normalt sammenligner os med på sundhedsområdet. Figur 1.1 Samlede sundhedsudgifter pr. indbygger 2006, kr. (PPP) EU Anm.: PPP = korrigeret for forskelle i købekraft. har i perioden oplevet en vækst i sundhedsudgifterne på 3,8 pct. årligt, hvilket er markant mere end i foregående perioder. Væksten har i denne periode ligget på niveau med, er højere end væksten i og, men lavere end både, og. Endelig ligger i top i forhold til den offentlige andel af sundhedsudgifterne, som udgør ca. 84 pct. af de samlede sundhedsudgifter. Kun og har en højere offentlig andel af de samlede sundhedsudgifter end blandt de analyserede lande. 6

7 Sundhedsfagligt personale (kapitel 3) har en højere lægetæthed end og EU-15. havde 3,6 læger pr indbyggere i 2004 og har sammen med det højeste antal læger pr indbyggere i ligger samtidig over både gennemsnittet for og EU-15, jf. figur 1.2. Figur 1.2 Lægetæthed 2006, pr indbyggere 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 EU-15 Anm.: : 2004, : 2005 Lægetætheden er i steget med 9 pct. siden 2001, hvilket er mere end gennemsnittet for og EU-15. Der uddannes relativt mange læger i. I 2006 havde med 15,6 læger det højeste antal nyuddannede læger pr indbyggere blandt landene i analysen. Siden år 2001 er der sket en stigning i kandidatproduktionen af læger i på mere end 52 pct.. Dette er den største relative stigning blandt samtlige -lande. har i perioden haft en relativt høj vækst i antallet af autorisationer til læger uddannet i udlandet. Med en stigning på 31 pct. årligt i denne periode er dette blot overgået af. I 2005 var antallet af udenlandske læger, der opnåede autorisation, dog kun 330 læger, hvilket er det laveste antal blandt de lande, som indgår i analysen. Internationale sammenligninger på sygeplejerskeområdet vanskeliggøres af store forskelle i landenes definition af en sygeplejerske. I 2005 var der 7,8 sygeplejersker pr indbyggere i. Dette er lavere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Sygeplejersketætheden i ligger under gennemsnittet for og EU-15 og har været nogenlunde konstant siden 2001.

8 Aktivitet i sundhedssektoren operationer, udskrivning og liggetider (kapitel 4) I 2006 blev der i udført godt 150 operationer pr indbyggere. Dette er et højere aktivitetsniveau end i de lande, vi normalt sammenligner os med, jf. figur 1.3. Figur 1.3 Samlet antal operationer (stationære og ambulante) 2006, pr indbyggere Anm.: Der er ikke beregnet gennemsnit for og EU-15, da der kun foreligger data for et fåtal af landene. og : og ikke medtaget pga. manglende data. Antallet af udførte operationer i er siden 2001 steget med 13,3 pct., ligesom størstedelen af landene generelt også har oplevet aktivitetsstigninger. ligger med godt udskrivninger pr indbyggere i 2006 på niveau med gennemsnittet i EU-15 og. Antallet af udskrivninger i har ligesom i vores nabolande ligget stabilt siden Den gennemsnitlige liggetid for somatiske og psykiatriske hospitalspatienter i er blandt den laveste i. Liggetiden er siden 2001 faldet fra 6,1 dage til 5,2 dage i Samme faldende tendens ses i de øvrige lande i analysen - dog i noget mindre omfang. 8

9 Middellevetid (kapitel 5) har siden 1996 oplevet en fremgang på 2,7 år i den forventede middellevetid for hele befolkningen, jf. figur 1.4. På trods af en større fremgang end i vores nabolande, dog med undtagelse af, ligger den danske middellevetid med 78,4 år stadig relativt lavt og et halvt år lavere end gennemsnittet for landene. Figur 1.4 Absolut ændring i middellevetid for samlet befolkning , antal år EU-15 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 Anm.: : De danske kvinders middellevetid lå i 2006 på 80,7 år og ligger under gennemsnittet for og EU-15. ligger dog i front, når det gælder forbedringer i kvindernes middellevetid. De seneste 10 år er der således sket en fremgang i middellevetiden for kvinder i på 2,4 år, hvilket er den største absolutte fremgang blandt de lande, vi normalt sammenligner os med. Væksten i mændenes middellevetid har været endnu højere end kvindernes. De sidste ti år er denne steget med tre år, hvilket er på niveau med gennemsnittet for EU-15 og. Danske mænds middellevetid lå i 2006 på niveau med gennemsnittet for og over, men under de resterende lande i analysen.

10 Dødelighed (kapitel 6) Den danske dødelighedsrate for iskæmisk hjertesygdom (forsnævring af kranspulsåren) lå i 2006 med 67,8 dødsfald pr indbyggere under -gennemsnittet. har fra oplevet det største fald i dødeligheden for iskæmisk hjertesygdom blandt de lande, vi normalt sammenligner os med, jf. figur 1.5. Figur 1.5 Dødelighedsrate for iskæmisk hjertesygdom , pr indbyggere EU-15 Anm.: Data for efter 2001: SST beregning samt egne beregninger har også den laveste dødelighedsrate som følge af blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt) blandt de analyserede lande. I 2006 var der 33,9 dødsfald pr indbyggere i. Dødelighedsrater som følge af blodprop i hjertet har været faldende i hele siden 2001 med i spidsen. I er antallet faldet med 9,3 pct. om året siden Kræftdødeligheden er faldet fra 2001 til 2002, hvorefter den har været nogenlunde uændret. har en relativt høj dødelighed, når der måles på alle kræftformer samlet set. I 2006 var dødelighedsraten ca. 200 dødsfald pr indbyggere. Dette skal dog ses i forhold til, at også relativt mange danskere får kræft. Antallet af selvmord er relativt lavt i og har samtidig været faldende fra , men udvist en mindre stigning i I 2006 var der 9,9 selvmord pr indbyggere. Børnedødeligheden i i 2006 ligger med 3,8 dødsfald for børn under et år angivet pr levendefødte børn under -gennemsnittet, men højere end gennemsnittet for EU-15 landene. Danskerne opfatter sig selv som værende relativt sunde. Den danske befolknings selvopfattede helbred har været stort set uændret de sidste 15 år. 10

11 Kvalitet i behandlingen (kapitel 7) På de indikatorer, som har opstillet for at sammenligne kvaliteten i behandling af kræft, og hvor der foreligger data fra, ligger bedre end -gennemsnittet og på niveau med de lande, vi normalt sammenligner os med: o Overlevelsesraten for brystkræftramte kvinder ligger lige over gennemsnittet for. o har en relativ høj overlevelsesrate for livmoderhalskræft. o Screeningsraten for livmoderhalskræft i ligger på niveau med vores nabolande. I forhold til de indikatorer, som er opstillet for at sammenligne kvaliteten i behandling af akutte sygdomme, hvor behandlingen af hjertesygdomme er udvalgt af, ligger ligeledes bedre end gennemsnittet for og på niveau med de lande, der indgår i analysen: o ligger i gruppen af lande med lavest 30-dages dødelighed for iskæmisk hjertesygdom (forsnævring af kranspulsåren). o har s næstlaveste 30-dages dødelighed for blodprop i hjertet. Som et mål for kvaliteten af behandling af kroniske lidelser har valgt at sammenligne landene i forhold til antal indlæggelser som følge af astma og astmadødeligheden: o har lidt færre indlæggelser som følge af astma end gennemsnitligt i. o Dødeligheden er på niveau med både gennemsnittet for og EU-15 samt de lande, vi normalt sammenligner os med. Som udtryk for kvaliteten i behandlingen af smitsomme sygdomme har udvalgt udbredelsen af influenzavaccination blandt ældre samt børnevaccinationsprogrammer: o I modtog 55,3 pct. af ældre over 65 år influenzavaccine i 2005 svarende til -gennemsnit. o 95 pct. af danske 2-årige børn var vaccineret mod kighoste og 96 pct. mod mæslinger i Dette er lidt højere end gennemsnittet for.

12 Livsstil rygning, alkohol og svær overvægt (kapitel 8) har haft et fald i antallet af daglige rygere siden 2001 på niveau med de analyserede lande. I 2004 lå andelen på 26,0 pct.. har dog stadig relativt mange rygere set i forhold til vores nabolande, og kun har flere daglige rygere end blandt de analyserede lande, jf. figur 1.6. Figur 1.6 Andel daglige rygere af samlet befolkning 2006, pct. EU Anm.: : 2004, og : 2005 har ligeledes et relativt højt alkoholforbrug pr. indbygger. Forbruget har ligget stort set konstant omkring 11 liter pr. indbygger siden Andelen af svært overvægtige er steget de sidste år i fra 7,6 pct. i 1994 til 11,4 pct. i Samme tendens ses i vores nabolande og det øvrige. har stadig en lavere andel overvægtige end gennemsnittet for - og EU-15-landene for både mænd og kvinder. 12

13 2. Sundhedsudgifter har med kr. pr. indbygger i 2006 relativt høje sundhedsudgifter. De danske sundhedsudgifters andel af BNP ligger med 9,5 pct. i 2006 også relativt højt og over gennemsnittet for -landene. ligger helt i top i forhold til den offentlige andel af sundhedsudgifterne. Til opgørelse og indberetning af de danske sundhedsudgifter til internationale organisationer (, WHO og EU) følges s standarder for sundhedsregnskaber, A System of Health Accounts (SHA). Denne internationale afgrænsning af sundhedsudgifter afviger på en række områder fra den nationale afgrænsning. Implementeringen af denne indberetningsform har derfor medført et databrud i 2003, da her for første gang indberettede efter de angivne retningslinjer i SHA. 2.1 Samlede sundhedsudgifter pr. indbygger 2006 har relativt høje sundhedsudgifter pr. indbygger. De samlede sundhedsudgifter (summen af de offentlige og private sundhedsudgifter) pr. indbygger udgjorde i kr., hvilket er højere end gennemsnittet for og EU-15, jf. figur 2.1. Kun ligger på et markant højere udgiftsniveau, mens udgiftsniveauet for og var på niveau med i Figur 2.1 Samlede sundhedsudgifter pr. indbygger 2006, kr. (PPP) EU Anm.: PPP = korrigeret for forskelle i købekraft.

14 2.2 Gennemsnitlig årlig vækst i sundhedsudgifter har oplevet en stigende vækst i sundhedsudgifterne i perioden sammenlignet med tidligere perioder. Væksten i de danske sundhedsudgifter har svinget de seneste fire årtier, jf. tabel 2.1. Særligt i 1980 erne oplevede en begrænset vækst i sundhedsudgifterne. Siden da er væksten steget, og i perioden har den gennemsnitlige årlige vækst ligget på 3,8 pct. pr. år. Væksten har i denne periode således ligget på niveau med, højere end væksten i og, men lavere end både, og. Det bør dog bemærkes, at disse lande, med undtagelse af, endnu ikke har nået et udgiftsniveau tilsvarende det danske, jf. figur 2.1. Tabel 2.1 Gennemsnitlig årlig vækst i sundhedsudgifter pr. indbygger, pct. p.a ,7 4,7 0,6 5,3 4,1 3,1 4,1 4,6 4,4 1,1 1,6 4,3 3,2 1,3 2,1 3,8 3,2 2,6 2,4 3,7 9,0 3,1 4,1 2,1 6,3 1,9 2,5 1,3 EU ,3 4, ,6 4,5 Anm.: Der er ikke beregnet gennemsnit for og EU-15 for samtlige perioder grundet manglende datakvalitet. 14

15 2.3 Sundhedsudgifternes andel af BNP 2006 De danske sundhedsudgifters andel af BNP ligger med 9,5 pct. i 2006 over gennemsnittet for og EU-15. Sundhedsudgifternes andel af BNP viser, hvorledes sundhed prioriteres i forhold til øvrige områder. Blandt vores nabolande bruger med 10,6 pct. af BNP relativt flest ressourcer på sundhed. Dernæst kommer med den næsthøjeste udgiftsandel af BNP i 2006, jf. figur 2.2. Figur 2.2 Samlede sundhedsudgifters andel af BNP 2006, pct. 11,0 10,5 10,0 9,5 9,0 8,5 8,0 EU Sundhedsudgifternes andel af BNP Stigende udgiftsandel anvendes på sundhedsområdet både i og blandt de øvrige EU-15 og -landene generelt. s placering har været støt stigende i perioden , jf. tabel 2.2. har som det eneste land konsekvent ligget højere end. Der har generelt været en stigende tendens i udgiftsandelen for samtlige analyserede lande i denne periode. Udviklingen i og EU-15 svarer nogenlunde til s, dog har disse andele konsekvent ligget under den danske gennem hele perioden. Tabel 2.2 Sundhedsudgifters andel af BNP , pct ,4 10,6 10,8 10,6 10,7 10,6 8,6 8,8 9,3 9,4 9,4 9,5 8,3 8,9 9,4 9,5 9,2 9,3 9,0 9,3 9,4 9,2 9,2 9,2 8,8 9,8 10,0 9,7 9,1 8,7 7,5 7,6 7,7 8,0 8,2 8,4 7,2 7,6 8,0 8,1 8,3 8,2 EU-15 8,4 8,6 9,0 9,2 9,3 9,2 8,1 8,4 8,8 8,9 8,9 9,1

16 2.5 Offentlig/privat andel af sundhedsudgifter 2005 ligger i top i forhold til den offentlige andel af sundhedsudgifterne. Blandt vores nabolande er en relativt stor del af sundhedssektoren offentligt finansieret. s offentlige sundhedsudgifter udgjorde 84,1 pct. af de samlede sundhedsudgifter i Kun og har en højere offentlig andel af sundhedsudgifterne end, jf. figur 2.3. Fordelingen af offentlige/private sundhedsudgifter har været forholdsvis uændret de seneste år, dog med en mindre stigning i den offentlige andel siden 2001 fra de daværende 82,7 pct. til 84,1 pct. af de samlede sundhedsudgifter. De private sundhedsudgifter omfatter bl.a. udgifter til medicin og tandpleje samt briller, høreapparater og anskaffelsen af private sundhedsforsikringer. Figur 2.3 Andelen af hhv. offentlige og private udgifter af samlede sundhedsudgifter 2005, pct. EU Offentlig Privat Kilde: Health Database 2007 Anm.: Grundet manglende opdatering af andelen af offentlige/private udgifter for i seneste version af Health Database, er 2007-versionen anvendt. 16

17 3. Sundhedsfagligt personale Med 3,6 læger pr indbyggere i 2004 er sammen med det land med den højeste lægetæthed blandt landene i analysen. ligger samtidig over gennemsnittet for både og EU- 15. Lægetætheden i er stigende og steg fra 3,3 til 3,6 læger pr indbyggere i perioden Dette svarer til en vækst på godt 9 pct., hvilket er mere end gennemsnittet for og EU-15. Der uddannes relativt mange læger i. Blandt de lande, vi normalt sammenligner os med, havde med 15,6 læger pr indbyggere det højeste antal nyuddannede læger i Siden 2001 er der sket en stigning i antallet af nyuddannede læger på mere end 52 pct. i. Dette er den største relative stigning blandt samtlige -lande i denne periode. Et relativt få antal læger uddannet i udlandet opnåede autorisation i i perioden I samme periode har derimod haft en relativ høj vækst i antallet af autorisationer til læger uddannet i udlandet. I 2005 var antallet af udenlandske læger, der opnåede autorisation, dog kun 330 læger, hvilket er det laveste antal blandt de lande, der indgår i analysen. I 2005 var der 7,8 sygeplejersker pr indbyggere i. Dette er færre end i de øvrige lande i analysen. Sygeplejersketætheden i har været nogenlunde konstant siden Internationale sammenligninger af antallet af læger og sygeplejersker vanskeliggøres af store forskelle i landenes definition af henholdsvis en læge og en sygeplejerske. Der er særligt problemer forbundet med at sammenligne antallet af sygeplejersker, da kun tæller personer med, som er uddannede og autoriserede som sygeplejersker, og som arbejder direkte med sygepleje af patienter. De øvrige lande i analysen har alle en bredere definition af en sygeplejerske end. I indeholder opgørelsen bl.a. også sygeplejersker, som til dagligt arbejder med administrative opgaver, forskning m.m., eller som er arbejdsløse. Alle vores nabolande inkluderer i modsætning til også selvstændige sygeplejersker 1. 1 Se link for nærmere uddybning af forskelle i opgørelsesmetode og definitioner.

18 3.1 Lægetæthed 2004 har en højere lægetæthed end og EU-15. havde 3,6 læger pr indbyggere i 2004 og ligger sammen med med det højeste antal læger pr indbyggere i 2004, jf. figur 3.1. ligger samtidig over både gennemsnittet for og EU-15. Figur 3.1 Lægetæthed 2004, pr indbyggere 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 EU Lægetæthed Lægetætheden i er stigende. Lægetætheden steg i fra 3,3 til 3,6 læger pr indbyggere fra 2001 til 2004, jf. tabel 3.1. Det svarer til en vækst på godt 9 pct. i løbet af denne periode. Stigningen ligger over gennemsnittet for og EU-15. Størstedelen af -landene har oplevet stigninger i lægetætheden i perioden. Tabel 3.1 Lægetæthed , pr indbyggere ,3 3,4 3,4 3,6 2,8 2,6 2,6 2,7 3,3 3,3 3,4 3,4 3,3 3,4 3,5 3,6 3,0 3,4 3,4 3,5 3,2 3,3 3,4 3,4 2,0 2,1 2,2 2,3 EU-15 3,2 3,2 3,3 3,4 2,9 2,9 3,0 3,0 18

19 3.3 Antal nyuddannede læger 2006 Der uddannes relativt mange læger i. Blandt de lande, vi normalt sammenligner os med, havde med 15,6 læger pr indbyggere det højeste antal nyuddannede læger i Blandt samtlige -lande har kun Østrig og Belgien en højere kandidatproduktion end. I 2006 uddannede markant flere nye læger end vores nabolande, jf. figur 3.2 Figur 3.2 Antal nyuddannede læger 2006, pr indbyggere EU-15 Anm.: og : Ingen data for.

20 3.4 Nyuddannede læger Siden 2001 er der sket en stigning i kandidatproduktionen af læger i på mere end 52 pct. Dette er den største relative stigning for samtlige -lande i denne periode. Udviklingen i har været unik sammenlignet med vores nabolande, jf. figur 3.3. I og ses fald i kandidatproduktionen, mens de øvrige lande har oplevet mindre stigninger i antallet af nyuddannede læger gennem perioden. Figur 3.3 Nyuddannede læger , pr indbyggere EU-15 Anm.: Gennemsnit for og EU-15 ikke beregnet for 2006 pga. manglende data for dette år. Ingen data for. 3.5 Læger uddannet i udlandet Et relativt få antal læger uddannet i udlandet opnåede autorisation i i perioden I 2005 opnåede 330 læger uddannet i udlandet en autorisation i. Dette er et forholdsvis lille antal sammenlignet med vores nabolande, jf. tabel 3.2. Tabel 3.2 Antal læger uddannet i udlandet Kilde: International Migration Outlook, s ,

21 3.6 Vækst i læger uddannet i udlandet har haft en høj vækst i antallet af læger uddannet i udlandet, der har fået autorisation, siden Fra har der været en gennemsnitlig stigning på 31 pct. pr. år i antallet af læger med en udenlandsk uddannelse, som har opnået autorisation i. Kun har oplevet en højere vækst, jf. figur 3.4. Figur 3.4 Vækst i antal læger uddannet i udlandet , pct. p.a Kilde: International Migration Outlook, s , 2007

22 3.7 Sygeplejersketæthed 2005 I 2005 var der 7,8 sygeplejersker pr indbyggere i. Blandt de lande, vi normalt sammenligner os med, er dette færre end i de øvrige lande. Pga. store forskelle i definitionen af en sygeplejerske -landene imellem må man være varsom med internationale sammenligninger af sygeplejersketætheden. Det er derfor vigtigt at se nedenstående figur 3.5 i lyset af, at både, og anvender en bredere definition af sygeplejersker end gør. EU-15-gennemsnittet lå i 2005 på 9,3 sygeplejersker pr indbyggere, mens det for hele var 9,8 sygeplejersker det samme år. Figur 3.5 Sygeplejersketæthed 2005, pr indbyggere EU-15 Anm.: Data for er fremkommet ved egne beregninger pba. sygeplejerskedata fra SST, da de indrapporterede tal til er behæftet med fejl. Se link for nærmere uddybning af forskelle i opgørelsesmetode og definitioner Sygeplejersketæthed Sygeplejersketætheden i har været nogenlunde konstant siden Igennem hele perioden har generelt haft en lavere sygeplejersketæthed end de lande, vi normalt sammenligner os med, jf. tabel 3.3. Generelt har samtlige af de analyserede lande oplevet mindre stigninger i sygeplejersketætheden i denne periode. Tabel 3.3 Sygeplejersketæthed , pr indbyggere ,0 31,6 11,5 11,7 12,1 12,3 12,3 11,9 10,1 10,3 10,4 10,6 10,7-9,6 9,6 9,7 9,7 9,7 9, ,4 8,9 8,6 6,6 6,9 7,3 7,8 8,0 8,3 7,5 7,6 7,5 7,7 7,8 - EU-15 8,4 8,7 8,9 9,2 9,8 10,4 8,0 8,1 8,2 8,5 10,0 9,8 Anm.: Data for er fremkommet ved egne beregninger pba. sygeplejerskedata fra SST, da de indrapporterede tal til er behæftet med fejl. Store forskelle i opgørelsesmetode, se link for nærmere uddybning. 22

23 4. Aktivitet i sundhedssektoren I 2006 blev der i udført godt 150 operationer pr indbyggere. Dette er et højere aktivitetsniveau end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Antallet af udførte operationer i er siden 2001 steget med 13,3 pct., ligesom størstedelen af -landene generelt har oplevet aktivitetsstigninger. Der er variationer i opgørelsesmetoder blandt de analyserede lande, hvorfor data for antal udførte operationer skal tages med forbehold. havde med udskrivninger pr indbyggere i 2006 lidt flere udskrivninger end gennemsnitligt i og EU-15, dog overgået af, og. Antallet af udskrivninger i har ligesom i vores nabolande ligget nogenlunde stabilt siden Der er også her forskelle i opgørelsesmetoder. Data for omfatter kun udskrivninger ved offentlige sygehuse for indlæggelser med varighed på mindst 1 døgn. Liggetiden for somatiske og psykiatriske hospitalspatienter i er blandt de laveste i. I perioden er den gennemsnitlige danske liggetid faldet og denne har igennem hele perioden ligget blandt de laveste i. 4.1 Samlet antal operationer 2006 I 2006 blev der i udført godt 150 operationer pr indbyggere. Dette er et højere aktivitetsniveau end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Aktivitetsmålet omfatter såvel stationære som ambulante operationer. ligger sammen med på et langt højere niveau end de øvrige lande i analysen, jf. figur 4.1. F.eks. var operationsaktiviteten i godt halvt så stor som den danske i Af samtlige -lande havde kun Ungarn, Luxembourg og en højere aktivitet end i Figur 4.1 Samlet antal operationer (stationære og ambulante) 2006, pr indbyggere Anm.: Der er ikke beregnet gennemsnit for og EU-15, da der kun foreligger data for et fåtal af landene. og : og ikke medtaget pga. manglende data. Forskelle i opgørelsesmetode, se link for uddybning.

24 4.2 Samlet antal operationer Antallet af udførte operationer i er siden 2001 steget med 13,3 pct., ligesom størstedelen af -landene generelt har oplevet aktivitetsstigninger. Især i perioden skete der et markant aktivitetsløft i, hvorefter der har været mindre årlige stigninger, jf. figur 4.2. Figur 4.2 Samlet antal operationer (stationære og ambulante) , pr indbyggere Anm.: Der er ikke beregnet gennemsnit for og EU-15, da der kun foreligger data for et fåtal af landene. og ikke medtaget pga. manglende data. Forskelle i opgørelsesmetode, se link for uddybning. 24

25 4.3 Ambulante operationers andel af samlede operationer Der er sket en markant stigning i andelen af ambulante operationer de sidste fem år. Ambulante operationer udgør en relativt stor andel af det samlede antal operationer i, jf. figur 4.3. Fra er der sket en stigning på godt 10 pct. i andelen af ambulante operationer i. Dette er en større relativ stigning i andelen end samtlige af de andre analyserede lande. Figur 4.3 Ambulante operationers andel af samlet antal operationer , pct Anm.: Der er ikke beregnet gennemsnit for og EU-15, da der kun foreligger data for et fåtal af landene i perioden., og indgår ikke pga. manglende data. Forskelle i opgørelsesmetode, se link for uddybning.

26 4.4 Samlet antal udskrivninger 2006 havde i 2006 lidt flere udskrivninger end gennemsnitligt i både EU-15 og. Det samlede antal udskrivninger fra landets sygehuse opgjort for samtlige diagnoser var i 2006 på godt pr indbyggere, jf. figur 4.3. Dette placerer os lige over EU-15- og -gennemsnittet, men under lande som, og. Figur 4.4 Samlet antal udskrivninger for samtlige diagnoser 2006, pr indbyggere EU-15 Anm.: : Da ikke alle lande har data for 2006, er gns. for og EU-15 beregnet pba. tal for 2005 og Forskelle i opgørelsesmetode, se link for uddybning Samlet antal udskrivninger Antallet af udskrivninger i har ligget stabilt siden Antallet af udskrivninger har ligget relativt stabilt i og vores nabolande, jf. tabel 4.1. har igennem hele perioden stort set befundet sig på niveau med, og gennemsnittet for og EU-15. Tabel 4.1 Samlet antal udskrivninger for samtlige diagnoser , pr indbyggere EU Anm.: Der er ikke beregnet gennemsnit for og EU-15 for 2006, da der kun foreligger data for et fåtal af landene dette år. Forskelle i opgørelsesmetode, se link for uddybning. 26

27 4.6 Liggetid 2006/07 Den gennemsnitlige liggetid for indlagte hospitalspatienter (somatiske og psykiatriske) i er den laveste i EU-15. Denne lå med 5,2 dage i 2007 markant under vores nabolande, jf. figur 4.6. Der er stor variation i liggetiderne blandt -landene, hvor især Japan (34,7 dage), Australien (17,2), Korea (13,5), Frankrig (13,2) og (12,5) har lange liggetider. Figur 4.5 Gennemsnitlig liggetid for hospitalspatienter (somatiske og psykiatriske) 2006/07, antal dage EU-15 Anm.: : 2007, : 2005, : 2001 De anvendte data er angivet som in-patient care bed-days i databasen og inkluderer ikke plejehjem og privathospitaler for. Der er væsentlige forskelle i opgørelsesmetoder og definitioner. For uddybning, se link Liggetid /07 Liggetiden for somatiske og psykiatriske hospitalspatienter har generelt udvist faldende tendens for -landene. De danske liggetider har været stødt faldende fra 6,1 dage i 2001 til 5,2 dage i 2007, hvilket er et fald på næsten 15 pct., jf. figur 4.7. Kun i ses et større fald over denne periode. Figur 4.6 Liggetid for somatiske og psykiatriske hospitalspatienter /07, indeks 2001= EU-15 Anm.: ikke medtaget, da seneste data er fra Gennemsnit for og EU-15 indgår ikke for 2006 og 2007 pga. manglende data.

28 5. Middellevetid har siden 1996 oplevet en fremgang på 2,7 år i den forventede middellevetid for hele befolkningen. På trods af at fremgangen er større end i de fleste af vores nabolande, ligger den danske middellevetid med 78,4 år stadig relativt lavt og ½ år lavere end gennemsnittet for -landene. De danske kvinders middellevetid lå i 2006 på 80,7 år, men ligger stadig et år under gennemsnittet for. ligger dog i front, når det gælder forbedringer i kvindernes middellevetid. De seneste ti år er der således sket en fremgang i middellevetiden for kvinder i på 2,4 år. Væksten i mændenes middellevetid har været endnu højere end kvindernes. De sidste ti år er denne vokset med tre år, hvilket er på niveau med udviklingen i EU-15 og. Danske mænds middellevetid lå i 2006 på niveau med gennemsnittet for, men var stadig lavere end i vores nabolande. Middellevetiden bestemmes bl.a. af danskernes sygelighed, dødelighed og livsstil. Som det ses af de følgende kapitler, er der sket markante forbedringer i dødeligheden for hjertekarsygdommene akut myokardieinfarkt (blodprop i hjertet) og iskæmisk hjertesygdom. På trods af et fald i antallet af rygere i på mere end 40 pct. siden 1990, ligger dårligere end vores nabolande i forhold til livsstilsfaktorerne. Særligt det danske alkoholforbrug er højere end alkoholforbruget i de lande, vi normalt sammenligner os med. Andelen af svært overvægtige i ligger dog under gennemsnittet for både og EU

29 5.1 Middellevetid 2006 Middellevetiden i er blandt de laveste i. I 2006 lå middellevetiden i på 78,4 år for den samlede befolkning, jf. figur 5.1. Dette er et halvt år lavere end -gennemsnittet. Det er også lavere end samtlige af de lande, vi normalt sammenligner os med, hvor især og har højere middellevetid på hhv. 80,8 og 80,6 år. Figur 5.1 Middellevetid for samlet befolkning 2006, antal år EU-15 Anm.: : 2005

30 5.2 Middellevetid har oplevet en større fremgang i middellevetiden siden 1996 end størstedelen af vores nabolande. Fra er der sket en forbedring på 2,7 år i den forventede middellevetid i, jf. figur 5.2. Fremgangen i vores nabolande som bl.a. og har været mindre end dette. I -landene er der i gennemsnit sket en fremgang på 2,3 år, mens gennemsnittet for EU-15-landene er en stigning på 2,2 år siden Figur 5.2 Absolut ændring i middellevetid for samlet befolkning , antal år EU-15 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 Anm.: :

31 5.3 Middellevetid for kvinder 2006 De danske kvinders middellevetid er over 80 år, men ligger under gennemsnittet for. I 2006 lå kvindernes middellevetid på 80,7 år og var blandt de laveste i hele. Gennemsnittet for EU-15 og var dette år hhv. 82,5 og 81,7 år. Disse høje gennemsnit trækkes hovedsageligt op af Japan (85,8 år), Spanien (84,4), Frankrig (84,4) og Schweiz (84,2). Blandt de lande, vi normalt sammenligner os med, ligger, og med den højeste middellevetid for kvinder, jf. figur 5.3. Figur 5.3 Middellevetid for kvinder 2006, antal år EU-15 Anm.: : 2005

32 5.4 Middellevetid for kvinder ligger i front, når det gælder forbedringer i kvindernes middellevetid de seneste 10 år. I er der sket en større absolut stigning end i de andre lande i analysen, jf. figur 5.4. De sidste 10 år har fremgangen i middellevetiden for kvinder i været på 2,4 år. Figur 5.4 Absolut ændring i middellevetid for kvinder , antal år EU-15 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 Anm.: : Middellevetid for mænd 2006 Danske mænds middellevetid ligger på niveau med gennemsnittet for, men er kortere end i vores nabolande. I 2006 levede danske mænd i gennemsnit 76,1 år, hvilket også var gennemsnittet for samtlige -lande samme år. Blandt de lande, vi normalt sammenligner os med, har kun en lavere middellevetid for mænd end i 2006, jf. figur 5.5. Figur 5.5 Middellevetid for mænd 2006, antal år EU-15 Anm.: :

33 5.6 Middellevetid for mænd Væksten i mændenes middellevetid har været endnu højere end kvindernes. De sidste 10 år er danske mænds middellevetid steget med tre år, hvilket er på niveau med gennemsnittet for EU-15 og marginalt over udviklingen i, jf. figur 5.6. Der har generelt været betydelige stigninger i den forventede middellevetid blandt de lande, vi normalt sammenligner os med. Figur 5.6 Absolut ændring i middellevetid for mænd , antal år EU-15 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Anm.: :

34 6. Dødelighed I dette afsnit gives et indblik i udviklingen i dødelighed på baggrund af dødelighedsrater for de hyppigst forekommende dødsårsager i, som er hjertekarsygdomme og kræft. Endvidere er selvmordsrater og børnedødelighed taget med, da disse ofte anvendes i internationale sammenligninger for at give et mere fuldkomment billede af dødeligheden blandt befolkningsgrupper med psykiske lidelser samt børn. Endelig sammenlignes befolkningernes selvopfattede sundhedstilstand. har fra oplevet det største fald i dødeligheden for iskæmisk hjertesygdom (forsnævring af kranspulsåren) blandt de lande, vi normalt sammenligner os med. Den danske dødelighedsrate for iskæmisk hjertesygdom lå i 2006 betydeligt under -gennemsnittet. har også den laveste dødelighedsrate som følge af blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt) blandt de lande, vi normalt sammenligner os med. Dødelighedsrater som følge af blodprop i hjertet har været faldende i hele siden 2001 med i spidsen. Kræftdødeligheden er faldet fra 2001 til 2002, hvorefter den har været nogenlunde uændret. Trods dette har en relativt høj dødelighed målt på samtlige kræftformer. Dette skyldes bl.a., at relativt mange danskere får kræft. En tendens som dog er faldende. Antallet af selvmord er relativt lavt i og har samtidig været faldende fra , men udvist en mindre stigning i Børnedødeligheden i ligger under -gennemsnittet, men højere end gennemsnittet for EU-15-landene. Danskerne opfatter sig selv som værende relativt sunde. Den danske befolknings selvopfattede helbred har været stort set uændret de sidste femten år. 34

35 6.1 Dødelighedsrate for iskæmisk hjertesygdom Den danske dødelighedsrate for iskæmisk hjertesygdom ligger betydeligt under -gennemsnittet. I 2006 lå denne rate på 67,8 dødsfald pr indbyggere i, hvilket kun overgås af blandt de lande, vi normalt sammenligner os med, jf. figur 6.1. Dødelighedsraterne blandt -landene spænder vidt fra Slovakiet med 255,6 til Japan med bare 29 dødsfald pr indbyggere. Figur 6.1 Dødelighedsrate for iskæmisk hjertesygdom 2006, pr indbyggere EU-15 Anm.: Data for : SST beregning, og : 2005, : 2004

36 6.2 Udvikling i dødelighedsrate for iskæmisk hjertesygdom har fra oplevet det største fald i dødeligheden for iskæmisk hjertesygdom blandt de lande, vi normalt sammenligner os med. I denne periode har der været et fald i dødeligheden i på 8,6 pct. om året, mens dette fald for og EU-15 har været på hhv. 2,2 og 3,7 pct. årligt. Figur 6.2 Dødelighedsrate for iskæmisk hjertesygdom , pr indbyggere EU-15 Anm.: Data for efter 2001: SST beregning samt egne beregninger 6.3 Dødelighedsrate for blodprop i hjertet har den laveste dødelighedsrate som følge af blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt) blandt de lande, vi normalt sammenligner os med. I 2006 var der 33,9 dødsfald pr indbyggere i, hvilket er under gennemsnittet for og EU-15 og markant under størstedelen af landene i analysen jf. figur 6.3. Figur 6.3 Dødelighedsrate for blodprop i hjertet 2006, pr indbyggere EU-15 Anm.: Data for : SST beregning, og : 2005, :

37 6.4 Udvikling i dødelighedsrate for blodprop i hjertet Dødelighedsraterne for blodprop i hjertet har været faldende i hele de sidste fem år med i spidsen. Siden 2001 er antallet af dødsfald pr indbyggere som følge af blodprop i hjertet faldet med 9,3 pct. om året i. Dette er det største årlige fald i denne periode blandt de lande, vi normalt sammenligner os med. Figur 6.4 Dødelighedsrate for blodprop i hjertet , pr indbyggere EU-15 Anm.: Data for efter 2001: SST beregning samt egne beregninger

38 6.5 Dødelighedsrate for kræft har en relativt høj dødelighed som følge af kræft samlet set. I 2006 lå den aldersstandardiserede dødelighedsrate for alle kræftformer samlet set på godt 200 tilfælde pr indbyggere, hvilket er det højeste antal blandt de lande, som er med i analysen, jf. figur 6.5. Figur 6.5 Dødelighedsrate for kræft 2006, pr indbyggere EU-15 Anm.: Data for : SST beregning, og : 2005, : Udvikling i dødelighedsrate for kræft Kræftdødeligheden er nogenlunde uændret de senere år. Dødelighedsraten i er faldet fra 2001 til 2002 hvorefter den har været nogenlunde uændret. har således realiseret et større relativt fald i kræftdødeligheden end gennemsnittet for og EU-15 over perioden, jf. figur 6.6. Den danske nedgang i dødelighedsraten for kræft har ligeledes været større end udviklingen i, og i denne periode. Figur 6.6 Dødelighedsrate for kræft , indeks 2001= EU-15 Anm.: Data for : SST beregning samt egne beregninger 38

39 6.7 Antallet af nye kræfttilfælde Relativt mange danskere får kræft, men tendensen er faldende. I 2002 var der i 281 nye tilfælde af kræft pr indbyggere (incidensraten). Dette er et fald på godt 2 pct. i forhold til Antallet af nye kræfttilfælde i ligger over både gennemsnittet for EU-15 og i 2002 på hhv. 267 og 266 tilfælde pr indbyggere. Fra i 1998 og 2000 at have ligget højest blandt de lande, som indgår i analysen, er incidensraten for i 2002 faldet til at ligge under og, jf. figur 6.7. Figur 6.7 Incidensrater for kræft samlet set , pr indbyggere Anm.: Udviklingen i EU-15 og ikke medtaget, da der mangler data for en stor del af landene for 1998 og Raterne er standardiseret ift. World Standard Population 1960 og bygger på tal fra IARC

40 6.8 Dødelighedsrate for selvmord Antallet af selvmord er relativt lavt i. I 2006 var der 9,9 selvmord pr indbyggere i. Dette er blandt de laveste dødelighedsrater i. Blandt de lande, vi normalt sammenligner os med, har, og færre selvmord end, og vi ligger under gennemsnittet for, jf. figur 6.8. skiller sig markant ud med 18,0 selvmord pr indbyggere i Figur 6.8 Dødelighedsrate for selvmord 2006, pr indbyggere EU-15 Anm.: Data for : SST beregning, og : 2005, :

41 6.9 Udvikling i dødelighedsrate for selvmord Antallet af selvmord i er faldende. Fra er antallet af selvmord faldet fra 11,3 til 9,9 pr indbyggere, hvilket er et fald på 2,6 pct. om året. De øvrige lande i analysen, med undtagelse af, har ligeledes oplevet faldende dødelighed i denne periode, dog har kun og oplevet større årlig nedgang i dødeligheden end i denne periode. Figur 6.9 Dødelighedsrate for selvmord , pr indbyggere EU-15 Anm.: Data for efter 2001: SST beregning, samt egne beregninger

42 6.10 Dødelighedsrate for børnedødelighed 2006 Børnedødeligheden i ligger under -gennemsnittet. I 2006 lå børnedødeligheden i på 3,8 dødsfald for børn under ét år angivet pr levendefødte børn. -gennemsnittet ligger relativt højt i forhold til de øvrige lande, som er med i analysen, jf. figur Dette skyldes den ekstraordinært høje børnedødelighed i Tyrkiet og Mexico på hhv. 22,6 og 18,8 dødsfald pr levendefødte børn. Undlades disse to lande, ligger gennemsnittet for på 4,1 dødsfald. Den danske børnedødelighed ligger højere end i de øvrige nordiske lande og lidt højere end gennemsnittet for EU-15 landene. Figur 6.10 Dødelighedsrate for børnedødelighed 2006, i alderen < 1 år pr levendefødte EU-15 42

43 6.11 Dødelighedsrate for børnedødelighed Børnedødeligheden i er faldet siden I perioden er børnedødeligheden faldet fra 4,9 til 3,8 dødsfald pr levendefødte i, jf. figur Dette er et fald på hele 22,4 pct.. Blandt de lande, vi normalt sammenligner os med, er der generelt også sket et fald i børnedødeligheden siden Kun har oplevet et større relativt fald i børnedødeligheden fra med et fald på 24,3 pct.. Figur 6.11 Dødelighedsrate for børnedødelighed , i alderen < 1 år pr levendefødte EU-15

44 6.12 Befolkningens selvopfattede sundhedstilstand 2005 Det er endnu ikke lykkedes at skabe et standardiseret -mål for opgørelsen af den selvopfattede sundhedstilstand, hvorved der kan være betydelige afvigelser i data som følge af forskelle i opgørelsesmetoder. Danskerne opfatter sig selv som værende relativt sunde. I 2005 anså 79,4 pct. af den danske befolkning deres eget helbred som værende godt. Denne andel overgås kun af blandt de analyserede lande, jf. figur Ydermere ligger også placeret væsentligt over gennemsnittet for EU-15 og på hhv. 71,7 og 69,1 pct.. Figur 6.12 Andel af befolkningen som opfatter deres helbred som værende godt 2005, pct EU-15 Anm.:, og : 2006, : Udvikling i befolkningens selvopfattede sundhedstilstand Den danske befolknings selvopfattede helbred har været stort set uændret de sidste 15 år. Efter en nedgang siden 1991 er der fra 2000 dog sket en lille fremgang i andelen af den danske befolkning, som opfatter deres egen sundhedstilstand som værende god, jf. tabel 6.1. Samtlige af de angivne lande har oplevet et fald i andelen set over hele perioden. De selvopfattede sundhedstilstande varierer markant på tværs af -landene. Helt i top ligger USA med en andel på 88,7 pct. af befolkningen, mens det bare er 38,7 pct. af japanerne, som selv opfatter deres helbred som godt. Tabel 6.1 Befolkningens selvopfattede sundhedstilstand , pct ,4 79,1 77,9 79,4 78,4 78,0 77,6 76,6 76,3 76,1 74,3 75,0 76,2 76,5 75,5 74,4 67,2 74,6 67,1 66,4 Anm.: De angivne år er udvalgt pba. de år, hvor der foreligger data for. 44

45 7. Kvalitet i behandlingen Kvalitet i behandlingen af kræft I s sammenligning af kvalitet i behandlingen af kræft indgår der danske tal i sammenligningerne af overlevelsesraterne for brystkræft og livmoderhalskræft samt screeningsraten for livmoderhalskræft. 7.1 Overlevelsesrater for brystkræft Overlevelsesraten for brystkræftramte kvinder i ligger lige over gennemsnittet for. I perioden lå den 5-årige overlevelsesrate for brystkræft på 85 pct. for danske kvinder mod et gennemsnit på 83,6 pct.. Dette placerer i den bedre halvdel af de -lande, der foreligger data for. Kun og har højere overlevelsesrater blandt de lande, vi normalt sammenligner os med, jf. figur 7.1. Sammenligneligheden af data for disse 5-års relative overlevelsesrater bør dog tages med forbehold, da tidspunktet for seneste indberetning varierer meget, hvilket også fremgår af figuren. Figur års relative overlevelsesrater for brystkræft for senest tilgængelige periode, pct ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Kilde: Health at a Glance 2007, HCQI-projekt

46 7.2 Overlevelsesrater for livmoderhalskræft har en relativ høj 5-års overlevelsesrate for livmoderhalskræft. Overlevelsesraten for livmoderhalskræft i i perioden lå på 73 pct.. Det er højere end gennemsnittet for de 19 lande, der indgår i analysen, som ligger på 71,6 pct.. Blandt vores nabolande er det kun, som har en højere 5-års overlevelsesrate for livmoderhalskræftramte end, jf. figur 7.2. Sammenligneligheden af data bør tages med forbehold, da tidspunktet for seneste indberetning varierer meget, hvilket også fremgår af figuren. Figur års relative overlevelsesrater for livmoderhalskræft for senest tilgængelige periode, pct. ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Kilde: Health at a Glance 2007, HCQI-projekt 46

47 7.3 Screeningsrater for livmoderhalskræft 2005 Screeningsraten for livmoderhalskræft i ligger på niveau med vores nabolande. Screeningsraten lå i 2005 på 69,4 pct., hvilket er på niveau med screeningsraterne for både og og marginalt under raterne i, og. ligger noget højere end gennemsnittet for de -lande, der indgår i analysen, samt for, jf. figur 7.3. Blandt de analyserede -lande, der er data for, ses der ikke den store variation i screeningsraterne med undtagelse af. Der er dog enkelte ekstreme tilfælde, herunder USA med 82,6 pct. og Japan med 23,7 pct.. Figur 7.3 Andelen af kvinder i alderen år screenet for livmoderhalskræft 2005, pct Kilde: Health at a Glance 2007, HCQI-projekt Anm.: : 2006, : 2004, : 2003, og : 2002

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV Juni 2010 Udgivet af: Sundhedsøkonomi, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Fax: 72 26 90 01

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv. Sundhedsstyrelsen, 2010. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv. Sundhedsstyrelsen, 2010. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: international, sammenligning, sundhed,

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Nøgletal for kræft januar 2013

Nøgletal for kræft januar 2013 Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

0 20 40 60 80 100 Procent

0 20 40 60 80 100 Procent It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Tilgængelighed af xdsl. Medio 2005 Holland* Luxembourg Korea* Belgien Schweiz* * Japan* New Zealand* Island Tyskland* 99,8 98,0 98,0 96,0 95,7 94,1 93,0

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Analyse 7. januar 2016

Analyse 7. januar 2016 Analyse 7. januar 2016 Udgifter til ungdomsuddannelser international sammenligning Af Nicolai Kaarsen og Andreas Mølgaard I forbindelse med Finanslovsaftalen 2016 skal der fra 2016-2019 spares 2 pct. årligt

Læs mere

Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition. Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition. Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition Summary in Danish Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave Sammendrag på dansk Resumé Sundhedssektorerne i OECD-landene vokser i både størrelse

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Kraftig stigning i befolkningens levealder

Kraftig stigning i befolkningens levealder Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 41 Offentligt Sundhedsudvalget og Det Politisk-Økonomiske Udvalg Økonomigruppen, 3. Udvalgssekretariat 18. Oktober 2006 Kraftig stigning i befolkningens levealder

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende

Læs mere

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE)

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) (DANSK OVERSÆTTELSE AF S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) : Stigende sundhedsudgifter lægger pres på de offentlige budgetter Sundhedsudgifterne fortsætter med at stige i -landene, og nye -tal indikerer, at landene

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet

Læs mere

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater

Læs mere

8 It, produktivitet og udvikling

8 It, produktivitet og udvikling It, produktivitet og udvikling 47 8 It, produktivitet og udvikling Figur 8.1 Andel it-fou af landenes BNP. 2002 1,27 Korea 0,97 1,02 0,71 Irland 0,51 0,51 0,40 0,39 0,35 0,34 0,33 Tyskalnd 0,25 0,24 0,19

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 1. april 213 Kvinder i Syddanmark bruger oftest antidepressiv medicin Forbruget af antidepressiv medicin er mere end firedoblet i perioden fra 1996 til 212. Alene i perioden

Læs mere

Vejledning til læseren

Vejledning til læseren OECD Regions at a Glance Summary in Danish OECD Regions at a Glance Sammendrag på dansk Hvorfor OECD Regions at A Glance? Vejledning til læseren I de seneste år er regionale udviklingsspørgsmål kommet

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 KKR HOVEDSTADEN Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 Sygdomsområders andel af kommunal medfinansiering 2010 OG andel af væksten fra 2009 til 2010 (i prisniveau

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006*

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Society at a Glance: OECD Social Indicators 2006 Edition. Society at a Glance: OECD sociale indikatorer 2006 udgaven.

Society at a Glance: OECD Social Indicators 2006 Edition. Society at a Glance: OECD sociale indikatorer 2006 udgaven. Society at a Glance: OECD Social Indicators 2006 Edition Summary in Danish Society at a Glance: OECD sociale indikatorer 2006 udgaven. Sammendrag på dansk Det halvårlige sammendrag af sociale indikatorer,

Læs mere

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- 9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen

Læs mere

Health at a Glance: Europe 2010

Health at a Glance: Europe 2010 Health at a Glance: Europe 2010 Summary in Danish Sammendrag på dansk HEALTH AT GLANCE: EUROPE 2010 ISBN 978-92-64-090309 OECD 2010 1 Sammendrag De europæiske lande har i de seneste årtier opnået betydelige

Læs mere

INTERNATIONAL BENCHMARKING AF DET DANSKE SYGEHUSVÆSEN

INTERNATIONAL BENCHMARKING AF DET DANSKE SYGEHUSVÆSEN INTERNATIONAL BENCHMARKING AF DET DANSKE SYGEHUSVÆSEN Februar 2010 1 International benchmarking af det danske sygehusvæsen Februar 2010 Henvendelse om udgivelsen kan ske til: Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2016 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: marts 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar 2016

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil August 13 Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-december 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: februar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: december

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014 STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014 I denne status viser vi, hvordan besvarelserne i Rute 42 udvikler sig. Perioden er fra sommeren 2013, hvor målingen første gang blev foretaget, og løbende

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere