PÅ SPORET AF PLANSTRATEGI

Transkript

1 PÅ SPORET AF PLANSTRATEGI

2 INDHOLD 3 INTRO 4 PLANSTRATEGIPROCESSEN 7 BOSÆTNING 8 ERHVERVSUDVIKLING 10 BYROLLER OG TILPASNING 12 BYMIDTEUDVIKLING OG DETAILHANDEL 14 TRAFIKSTRATEGI OG CYKLISME 17 DET ÅBNE LAND 18 MARKEDSFORHOLD 20 ØKONOMISK KONSEKVENSVURDERING 22 PLANSTRATEGI 360

3 2013 PLANSTRATEGI 3 INTRO I 2014 og 15 skal kommunerne for fjerde gang lave planstrategier. Det sker i en ny virkelighed, hvor finanskrisen, nye bosætnings- og erhvervslokaliseringsmønstre, ny teknologi, behov for økonomisk optimering, nye organisations- og samarbejdsmodeller mv. skaber nye udfordringer, behov og muligheder. Nogle steder er udfordringen at håndtere trængsel og dynamisk erhvervsudvikling. Andre steder skal der tænkes over strukturel tilpasning til lavere indbyggertal og faldende skatteindtægter. Planstrategien er chancen for at se grundlæggende på kommunens fysiske og strategiske udvikling, identificere styrkerne og få det meste ud af mulighederne, og den er en mulighed for at skabe et bredt ejerskab til kommunens udvikling blandt politikere, planlæggere, borgere, erhvervsliv og andre lokale interessenter. Det kræver både en god proces, og at de rette kompetencer kommer i spil på rette tidspunkt. Og det kræver, at der stilles de rigtige spørgsmål som f.eks.: Hvordan udvikler vi smarte planløsninger og samarbejdsformer, som betyder, at vi kan få ressourcerne til at strække længere? Hvordan tiltrækkes og fastholdes borgere og hvilke familietyper er interesserede i at bo hvor? Hvordan kan den fysiske planlægning understøtte udviklingen og tage præcist afsæt i markedssituationen? Hvilke erhvervsmæssige styrker har kommunen og hvordan kan de udvikles yderligere og understøttes af den fysiske planlægning? Hvordan kan trafikken bruges som strategisk redskab til at styrke sundhed og reducere trængsel? Hvordan kan der skabes liv i bymidten under nye vilkår, hvor detailhandlen er presset? Hvordan fokuserer vi næste genereration af klimatilpasningsplan mod at forebygge mod oversvømmelser samtidig med, at der skabes bedre byrum og natur og rekreative muligheder får et løft? MICHAEL KNØRR SKOV Afdelingschef, Plan og Trafik, Lyngby Mobil: Telefon: mks@cowi.dk Hvis der ikke kan være vækst alle steder i kommunen, hvor skal udviklingen så fokuseres, og hvad er det gode alternativ til vækst de andre steder? Hvordan kan det åbne lands muligheder udnyttes bedst muligt? I COWI står vi klar til at hjælpe med både indhold og proces. Vi har stærke kompetencer og kan hjælpe jer hele vejen rundt. I hæftet sætter vi fokus på en række af de emner, der er relevante i planstrategiprocessen. God læselyst og god fornøjelse med planstrategiprocessen. Vi glæder os til samarbejdet med jer i de kommende år! KRISTIAN BRANSAGER Projektchef, Plan, Udvikilng og Trafik, Aalborg Mobil: Telefon: krbr@cowi.dk

4 PLANSTRATEGIPROCESSEN At tage hul på en ny planstrategi er på samme tid en velkendt proces og hver gang en helt ny opgave. Det er fjerde gang kommunerne skal udarbejde en planstrategi, og mange kommuner har med planstrategien fra sidst et solidt grundlag at bygge på. Det gør på den ene side opgaven velkendt men kommunerne står også overfor en række nye udfordringer. MERE END 1000 NYE KOMMUNALPOLITIKERE To forhold gør, at det ikke er business as usual : 1. Ved kommunalvalget kom mere end nye politikere ind i landets 98 byråd. Det svarer til, at 43 % af politikerne for første gang skal tage hul på byrådsarbejdet. For mange af de nye politikere er både tankegangen og det konkrete indhold i planstrategien et helt nyt område. Nye politikere har nye tanker om, hvad kommunen skal satse på og hvordan kommunen skal være i dialog med borgere, erhvervsliv, ildsjæle, investorer osv. SVEND ERIK ROLANDSEN Projektchef, Plan og Trafik, Lyngby Telefon: Mobil: sero@cowi.dk 2. Danmarkskortet ændrer sig markant i disse år. Danmark kæmper med at skabe vækst og nedbringe arbejdsløsheden. Udviklingen begynder at sætte sine spor i ikke blot yderområderne, men også i eksempelvis bymidter og erhvervsområder i både store og mellemstore byer, hvor detailhandlen er under pres og hvor lukkede industrivirksomheder ikke erstattes af boliger, kontorbyggeri mv. i samme tempo som tidligere.

5 2013 PLANSTRATEGI IDENTIFICÉR DE NYE POLITIKERES INTERESSEOMRÅDER Første skridt vil derfor naturligt være at vurdere den gældende planstrategis udløbsdato : Fanger planstrategien de tendenser og udfordringer, som kendetegner kommunen i 2014, og de emner, som optager politikerne i et byråd, hvor mange er nye ansigter? Kan den nye planstrategi bygge på den gamle, eller skal tavlen viskes ren? Blev eksterne parter i tilstrækkelig grad inddraget sidst? Blev de eksterne aktører, der kan gøre en virkelig forskel, involveret på det rigtige tidspunkt? En god start på planstrategiprocessen kan eksempelvis være en interviewrunde med politikerne i det nye byråd og/eller et temamøde, hvor nye tendenser og udfordringer i kommunens udvikling præsenteres og drøftes. Drøftelserne kan baseres på et kort overblik over den gældende planstrategi og kommuneplan. En proces der eksempelvis kan sættes i gang, når de nye byråd i løbet af vinteren og det tidligere forår er kommet godt hen over introduktionsperioden og har taget fat på de nye opgaver. EN HURTIG OG KOMPRIMERET PROCES COWI oplevede i sidste runde med planstrategier, at flere kommuner ønskede at speede planstrategiprocessen op. Både i den måde arbejdet blev gennemført på og i forhold til hvor hurtigt planstrategien blev færdiggjort. Intense arbejdsmetoder som eksempelvis skriveworkshops, hvor en råskitse til planstrategi blev produceret på få dage, var én af metoderne til at komme hurtigt i gang. Vi oplevede også, at nogle kommuner er blevet opmærksomme på, at en hurtig planstrategiproces giver mulighed for at komme hurtigt i gang med revision af kommuneplanen, så den kan afsluttes og vedtages tidligt nok til, at politikerne også føler de er med til at realisere kommuneplanen. I stedet for blot at vedtage kommuneplanen få måneder inden kommunalvalget. Det sikrer ejerskab og forankring hos politikerne, og planstrategiens proces bliver meningsfuld for dem, der skal udføre strategien. Men det er også en stor udfordring ifht. det arbejde, der ligger i planstrategi- og kommuneplanprocesserne. Set i lyset af, at mange politikere denne gang med god grund kan forventes at have et meget stort fokus på at skabe vækst og jobs vil det være oplagt at invitere erhvervsliv og lokale interesseorganisationer med i processen. Hvad er deres syn på, hvilke strategier de mener kommunen har brug for at satse på? Og hvilken rolle spiller den fysiske planlægning i den sammenhæng? COWIS VÆRKTØJER OG ERFARINGER COWI har hjulpet kommuner over hele landet med at tilrettelægge en god planstrategiproces f.eks. Ringkøbing, Fredericia og Frederiksberg. Som led i processen kan vi f.eks. interviewe politikere og andre interessenter om deres ønsker til kommunens udvikling, bidrage til at tilrettelægge en temadag for byrådet, supplere med kortlægninger og analyser undervejs og også hjælpe med at skrive selve planstrategien. 5

6 Det øverste kort viser befolkningsudviklingen fra 2006 til Der er befolkningstilvækst over det meste af landet. Det nederste viser befolkningsudviklingen fra 2011 til Nu er væksten koncentreret omkring Hovedstadsregionen, i Øst- og Midtjylland samt omkring Odense. Det betyder, at flertallet af Danmarks kommuner nu oplever fald i befolkningstallet. Det kræver nye svar og mange steder en fokusering og prioritering af ressourcerne i de kommende år COWI 2013

7 2013 PLANSTRATEGI 7 BOSÆTNING DE FLESTE KOMMUNER OPLEVER FALDENDE BEFOLKNINGSTAL HVAD KAN MAN GØRE? Der er store forskelle på de danske kommuners situation. Nogle oplever vækst, men flere oplever faldende befolkningstal. Fra at være en problematik, der har ramt en håndfuld, er det nu så tydelig en strukturændring for mange, at der skal findes nye veje også når det planstrategiske arbejde skal i gang i de danske kommuner. For alle kommuner gælder, at beboersammensætningen spiller en stor rolle, både for kommunens udviklingsmuligheder og dens økonomi. Det er nyttigt at blive klogere på, hvorfor folk flytter til og fra og hvad der kan gøres for at holde på/tiltrække bestemte befolkningsgrupper. Hvordan kan pendlerne, der hver dag kører på arbejde i kommunen, også få lyst til at bosætte sig her? Hvilke ønsker har de? I yderområderne er det i stigende grad nødvendigt at prioritere, hvor i kommunen bosætningen skal koncentreres på længere sigt. Samtidig skal økonomien tænkes med: Hvilke krav stiller det til kommunens servicetilbud, hvis der f.eks. tiltrækkes mange børnefamilier? Og hvordan påvirker den kommunale udligningsordning regnestykket, hvis kommunen satser på en bestemt befolkningsgruppe? COWIS VÆRKTØJER I COWI har vi arbejdet med bosætning i mange år. Vi laver f.eks. pendleranalyser, bosætningsanalyser- og strategier, tilflytteranalyser. I arbejdet anvender vi både kvantitative metoder og kvalitative metoder som interviews. Tilsammen giver metoderne det nuancerede billede, der er brug for i den konkrete situation. Suppleret med f.eks. økonomiske konsekvensvurderinger giver det et solidt beslutningsgrundlag, når planstrategiens målsætninger om bosætning og tiltrækning af arbejdskraft skal formuleres. THOMAS JENSEN Senior projektleder, Plan, Udvikling og Trafik, Aalborg Telefon: Mobil: toje@cowi.dk EKSEMPLER PÅ COWIS ERFARING Som oplæg til et temamøde for byrådet lavede COWI for Lejre Kommune en tilflytteranalyse. Analysen kortlagde til- og fraflytningsmønstrene baseret på BBR- og CPR-registret, og den blev suppleret af en interviewundersøgelse med tilflyttere, der har valgt at bosætte sig i Lejre Kommune. Hvorfor valgte de at bosætte sig i kommunen, og er deres ønsker blevet indfriet? Analysen belyste også den interne flytning i kommunen, herunder hvilke boliger der er efterspørgsel efter, og hvilke boligtyper der kan forventes at blive ledige. Faaborg-Midtfyn Kommune har bedt COWI udarbejde en bosætningsstrategi. Den handler om at skabe match mellem de eksisterende og kommende boliger i kommunen og potentielle tilflyttere. Bosætning ses som en markedsorienteret udviklingsproces, der handler om udbud og efterspørgsel. Efterspørgerne er de potentielle tilflyttere, og kommunens byer, boliger, natur, service, kultur mv. udgør udbuddet. Hovedvægten ligger på at fremme bosætning i de byer i kommunen, der har de største muligheder for vækst, men strategien vil også rumme eksempler på, hvordan udfordringerne i områder med et svagere boligmarked kan håndteres. ANNETTE WALTER Projektchef, Økonomi og Management, Lyngby Mobil: Telefon: anw@cowi.dk

8 ERHVERVSUDVIKLING De vigtigste brikker, for at sikre et godt erhvervsklima, er en klar og visionær kommunal erhvervspolitik, et målrettet samarbejde mellem kommunen og erhvervsaktører - og en åben dialog der går hånd i hånd med konkret handling. I COWI har vi erfaring for hvad der virker! ERHVERVSUDVIKLING MED SUCCES AFHÆNGER AF... ERHVERVSUDVIKLINGSINDSATS, DER GØR EN FORSKEL COWIs konsulenter har gennem årene løst opgaver på erhvervs- og arbejdsmarkedsområdet for en række kommuner. Derfor har vi erfaring for hvad der virker i den kommunale indsats, hvordan arbejdet kan organiseres, og hvilke metoder der er effektive til at inddrage relevante aktører. Vi har opnået en dyb indsigt i konkrete lokale udfordringer og det politiske landskab. Vi har erfaring med, hvornår og hvordan det er optimalt at spille ind for at understøtte beslutningsprocesserne i kommunen, og opnå gode og varige resultater. COWIs ydelser spænder over hele spektret fra kortlægning og analyse til facilitering af proces og dialog omkring erhvervsudviklingen. EKSEMPLER PÅ COWIS ERFARING Rudersdal kommune har bedt COWI gennemføre en analyse af kommunens erhvervsområder, som skal indgå i grundlaget for den kommende planstrategi. Analysen skal beskrive erhvervsprofiler, afdække virksomheders behov og ønsker, kortlægge eksisterende erhvervsområder, perspektivere mulighederne for erhvervsområderne set i lyset af den regionale erhvervsudvikling og pege på forslag til fornyelse og forbedringer. COWI og Mandag Morgen løser sammen opgaven Vækstkulturens dna for REG LAB. COWI og Mandag Morgen beskriver udvalgte eksempler på god praksis for at skabe vækst i syv byer i forskellige dele af landet. Analysen ser desuden på tværs af de syv cases og kommer med bud på, hvilke værktøjer eller aktiviteter som offentlige aktører kan gøre brug af i bestræbelsen på at skabe vækst. JAKOB DYBDAL CHRISTENSEN Sektionsleder, Management, Lyngby Telefon: Mobil: jdcr@cowi.dk

9 2013 PLANSTRATEGI 9

10 BYROLLER OG TILPASNING Mange kommuner er udfordrede af faldende befolkningstal, stigende gennemsnitsalder, nedgang i antallet af arbejds-pladser samt landsbyer med tomme og faldefærdige huse. Den nødvendige diskussion om tilpasning af kommunens bymønster og servicestruktur presser sig på. Her kan planstrategiprocessen bruges. TILPASNING BLIVER EN NØDVENDIGHED Tilpasning på kommunalt niveau bliver en nødvendighed for mange kommuner. Der skal tages stilling til, hvordan det fremtidige bymønster skal være, herunder hvor kommunens udviklingsmidler skal fokuseres. Diskussionen er svær, men nødvendig, og planstrategiprocessen er den rigtige anledning. Det er her, der skal skabes et ejerskab hos politikere, byplanlæggere og lokalbefolkning til fremtidens udvikling. COWI arbejder med kommunale udviklingsstrategier der tager udgangspunkt i hvordan udfordringerne med dalende befolkningstal og ændret skattegrundlag kan håndteres. Sammen med jer ser vi bl.a. på: Hvilke lokale ressourcer er der i de enkelte landsbysamfund? Hvordan kan samspillet mellem yderområderne, landsbyerne og kommunens større byer bedst udvikles? ANN-GERD RASMUSSEN Projektleder, Plan og Trafik, Lyngby Telefon: Mobil: adrn@cowi.dk Hvordan tænkes befolkningsudvikling, erhvervsudvikling, infrastrukturinvesteringer og servicestruktur ind i en samlet kommunal udviklingsstrategi, der udnytter de lokale muligheder bedst muligt?

11 2013 PLANSTRATEGI 11 Og endelig: Hvordan kan kommunen få gavn af de store infrastrukturinvesteringer, der foretages i de kommende år og af den statslige pulje til nedrivning og istandsættelse af faldefærdige huse i det åbne land eller i byer med mindre end indbyggere? Alene for 2014 udgør puljen 200 mio. kr. COWIS VÆRKTØJER Som led i arbejdet med den kommunale tilpasningsstrategi kan f.eks. indgå analyser af flyttemønstre og demografiske forhold, analyser af erhvervs-struktur, analyser af boligudbud/-efterspørgsel i kommunen, kortlægning af kommunens landsbyer og deres potentialer mv. Typisk kombinerer vi kvantitative og kvalitative metoder, og prioriterer interessentinddragelse og dialog højt. Analyserne kan også udføres enkeltvis og underbygges med økonomiske konsekvensberegninger, der viser, hvordan planlagte investeringer og tiltrækning/fastholdelse af f.eks. børnefamilier vil påvirke økonomien i kommunen. EKSEMPLER PÅ COWIS ERFARING I COWI har vi gode erfaringer med koncentrerede og lokalt forankrede processer: Planværksteder hvor der arbejdes med at komme ind under prognoserne og finde det enkelte steds udviklingspotentialer. Processerne er gennemført i en lang række danske kommuner eksempelvis Herning Kommune. COWIs rejsehold arbejder tre intensive dage i et åbent planværksted sammen med borgerne i det konkrete bysamfund. Planværkstedet forberedes med analyser af de konkrete strukturelle udfordringer, så rammen for planerne er på plads. Målet med planværkstederne er at sikre en social, økonomisk og miljømæssig tilpasning af det konkrete bysamfund som også kan være med til at prioritere hvordan støttemidler til kommunen kan fordeles på de enkelte by- og bosætningsområder. ANE DØSSING KOK Projektkoordinator, Plan og Trafik, Lyngby Telefon: Mobil: adkk@cowi.dk

12 BYMIDTEUDVIKLING OG DETAILHANDEL KRISTIAN BRANSAGER Projektchef, Plan, Udvikling og Trafik, Aalborg Mobil: Telefon: Bymidterne er byernes hjerte. Her handler vi, mødes vi, oplever kulturtilbud og nyder at opholde os på en varm sommerdag. Men bymidterne er under pres, og tomme butikslokaler, lettere forfald og manglende investeringer er en realitet mange steder. Hvordan kan kommunerne reagere på problemerne? Hvilken rolle skal bymidterne spille, og hvordan skal det ske? BYMIDTERNE ER UNDER PRES GOD PLANLÆGNING ER VEJEN FREM! Bymidterne er afgørende for hele kommunens udvikling, og derfor skal de tænkes med i planstrategiprocessen. Særligt i tider med faldende investeringer er det afgørende, at politikerne er på forkant og laver planer for bymidtens udvikling. Men hvordan skabes den gode bymidte, hvor byliv, butikker, rekreative kvaliteter og trafik/parkering er tænkt med? Og hvordan sikres, at de smukke planer også kan realiseres? COWIS VÆRKTØJER I COWI har vi mange års erfaring med en helhedsorienteret tilgang til bymidteudvikling. Byplanlæggere, sociologer, trafikeksperter og økonomer er typisk med, når vi hjælper bymidter med at genvinde livskraften og finde de rigtige strategier for fremtiden. POUL RASMUSSEN Projektleder, Plan, Udvikling og Trafik, Aarhus Telefon: Mobil: pora@cowi.dk Vores ydelser omfatter bl.a. bymidteplaner, detailhandelsanalyser, udviklingsstrategier for handelslivet, byrumsplaner, inspirationsoplæg for politikere og aktører i bymidten. Vi har stor erfaring med, hvordan trafik og parkering indrettes på den bedste måde så der skabes en tilgængelig bymidte. Økonomi og markedsforhold tænker vi også med, ligesom vi tager dialogen med de investorer, der skal virkeliggøre bymidtens udvikling. TORSTEN BO JØRGENSEN Projektleder, Plan og Trafik, Lyngby Telefon: Mobil: tbjn@cowi.dk EKSEMPLER PÅ COWIS ERFARING Siden kommunalreformen har COWI gennemført detailhandelsanalyser i mere end 25 kommuner. I analyserne besigtiger vi alle butikkerne i kommunen, og vi indhenter vigtige oplysninger som omsætning, areal, brancher mv. Vi ser også nærmere på forbrugsgrundlag, hvilke butikstyper, der kan tiltrækkes og hvordan kommunens handelsliv har udviklet sig. Med en gennemtestet og velafprøvet model har vi også mulighed for at vurdere effekterne på den eksisterende detailhandel, hvis der planlægges for et nyt butikscenter, eller hvis der planlægges for større udviklingsområder. Vores analyser giver et godt billede af tilstanden i byens handelsliv, og er et solidt grundlag for at vurdere udviklingsmulighederne. I vores anbefalinger ser vi altid resultaterne i en bymæssig sammenhæng, hvor

13 2013 PLANSTRATEGI Business improvement districts (BID) er et offentligt-privat samarbejde om udvikling af et afgrænset område i bymidten. Samarbejdet er typisk styret af en non-profit bestyrelse, og der er gode erfaringer med modellen over næsten hele den vestlige verden. I USA bruges den i mere end 1000 byer, og i New York alene er der 67 BIDs, der er 267 BIDs i England, og man er også begyndt at anvende modellen i Tyskland, Holland og Spanien. Modellen adskiller sig fra de danske cityforeninger eller erhvervsorganisationer ved at den kan pålægge alle virksomheder indenfor et område at deltage, og bidrage økonomisk, til det samlede områdeløft. COWI har solid viden om konceptet, ligesom vi kender til succesrige danske og udenlandske eksempler på frivillige samarbejder mellem de handlende og andre aktører i bymidterne. butiksstruktur, kundestrømme, trafik og parkering ses under ét, fordi det er helhedsblikket, der giver de rigtige anbefalinger. COWI hjalp Faaborg-Midtfyn Kommune med at lave en ny masterplan for Ringe (5.600 indbyggere). Planen er baseret på syv principper og definerer en række projekter, der kan virkeliggøres i bymidten. Borgerne deltog aktivt i arbejdet, hvor borgermøder, byvandringer og temagrupper blev suppleret med sociale medier. Det gav forslag om tilgængelighed, udvikling af strøget, områder til byudvikling, byggemodning af erhvervsarealer og flere andre gode forslag til byens udvikling. Efterfølgende blev konkrete projektideer trykprøvet i dialog med to projektudviklere, hvor finansiering og realisering blev diskuteret. Ikast ( indbyggere) skal også fremover være en attraktiv handelsby. For at sikre det, bad Ikast-Brande Kommune og handelslivet i Ikast COWI om at facilitere en udviklingsproces, der ledte frem til en vision, strategi og handlingsplan for handelslivet i kommunen. Over tre fokuserede møder blev der defineret fælles målsætninger og konkrete handlinger om bl.a. samarbejde, parkering, events og fysisk udvikling af gågaden, der kan styrke handelslivet i bymidten. I Lejre Kommune hjalp COWI med input til udviklingsplan for Kirke Hyllinge (2.000 indbyggere). Vi tilrettelagde to workshops, hvor byråd, forvaltning og borgere lavede SWOT-analyser og kom med forslag til konkrete indsatser. Som start på processen holdt vi oplæg med eksempler på vellykket udvikling af byer i tilsvarende størrelse, ligesom tilflytteranalyse og detailhandelsanalyse blev præsenteret. Efterfølgende er processen fortsat med stort lokalt engagement. 13

14 TRAFIKSTRATEGI OG CYKLISME Trafikken er et vigtigt omdrejningspunkt i danskernes hverdag. Tilgængelighed, service og mobilitet betyder meget for erhvervsudviklingen og for den enkelte danskers mulighed for at skabe sammenhæng i deres hverdag. Der investeres i de kommende år mere end 100 mia. kr. i store og små infrastrukturanlæg i hele landet. Der investeres i veje og broer, jernbaner, metro og letbaner samt intensive investeringer i forbedringer for cyklisterne. Ikke alle byer og alle kommuner får umiddelbart fordel af de store infrastrukturinvesteringer, men alle kan med fordel indtænke trafikken, når planstrategien formes. En overordnet plan for trafikken kan medvirke til at reducere trængsel og transporttid, styrke sundheden og ikke mindst fokusere de kommunale investeringer, så de giver størst mulig nytte. MOBILITETSSTRATEGI MED 360 GRADERS PERSPEKTIV Vejene bliver oversvømmet, danskerne bevæger sig for lidt, trængslen stiger og erhvervslivet efterspørger bedre trafikal tilgængelighed. Alt sammen forhold, der har berøring med trafikken. Udfordringerne er mange, interesserne er forskellige og strategierne for at nå målene kræver en indsats på mange fronter. Planstrategien er en afgørende mulighed for at tænke trafikken ind i udviklingen af kommunen. Det er her der er mulighed for at sætte mobilitet på dagsordenen, således at kommunens infrastruktur kan udvikles og udnyttes så mobilitet, sundhed og fleksibilitet får bedst mulige vilkår. Planstrategien fastlægger således rammerne for de strategiske valg og prioriteringer, der er nødvendige på transportområdet. Hvordan vil kommunen understøtte mobilitet for kommunens borgere, uanset alder og bopæl? Hvordan vil kommunen understøtte en høj fremkommelighed og tilgængelighed for erhvervslivet? ERIK BASSE KRISTENSEN Seniorprojektleder, Plan og Trafik, Lyngby ebkn@cowi.dk Mobil: Telefon: Hvordan skal kommunens trafikplanlægning understøtte de sundhedspolitiske og klimapolitiske målsætninger? Hvordan vil kommunen prioritere indsatser for trængsel, erhvervsliv, sundhed og trafiksikkerhed m.m. I planstrategien er det således oplagt, at vante normer og prioriteringer mellem forskellige typer trafikanter kommer i spil. GRETHE HELLEDI Sektionsleder, Plan, Udvikling og Trafik, Aalborg Mobil: Telefon: grh@cowi.dk COWIS VÆRKTØJER COWIs faglige miljø med over 100 trafik- og mobilitetsplanlæggere er Danmarks største. Vi arbejder for byer og kommuner over hele landet på både strategisk niveau og på detailniveau. Vores ydelser omfatter f.eks. trafikstrategier, trafikledelsesplaner, cykelhandlingsplaner, fodgængerstrategier og parkeringsanalyser samt trafikmodeller. Vi har direkte adgang til en lang række trafikale data f.eks. via kørselsregistreringer i 3x34 og via det nyudviklede Bluetooth/Wifi-værktøj City Sense. Med City Sense har vi nem mulighed for at registrere bil- og fodgængerstrømme i en by og på vejnettet, og vi kan således hurtigt samle data på den trafikale adfærd, som kan bruges i forbindelse med en trafikal analyse.

15 2013 PLANSTRATEGI 15 EKSEMPLER PÅ COWIS ERFARINGER De strategiske valg, som de danske kommuner står overfor, er mange og svære! I COWI har vi høstet konkrete erfaringer med blandt andet cykelhandlingsplanen i Randers Cykelbys projekt. Kommunen vedtog i 2011 en ambitiøs cykel- og stipolitik og har samtidig gennemført en række tiltag for at få flere op på jernhesten. Anstrengelserne har båret frugt. I 2013 blev Randers Kommune kåret til Årets Cykelkommune, og flere springer på cyklen i Randers de nyeste tal om transportvanerne viser, at andelen af cykelture er steget med 45 procent. Odense Kommune har valgt at installere City Sense på Ringvejen i Odense. Baggrunden er at Odense står overfor enorme ændringer i den trafikale struktur, hvor Thomas B. Thriges Gade forventes lukket for biltrafik, og der etableres letbane. Disse ændringer får betydning for trafikkens afvikling i hele byen. COWI har bistået kommunen med planlægningen og analyser af de trafikale konsekvenser. I løbet af efteråret 2013 opsættes i alt 28 Bluetooth -målere hele vejen rundt om Odense, og målerne skal foreløbigt i et år levere data til at kortlægge rejsetiderne for biltrafikken, således at der kan skabes et meget detaljeret overblik over trafiksituationen før og efter ændringerne.

16 PLANLÆGNINGEN FOR DET ÅBNE LAND SKAL BÅDE BEVARE OG UDVIKLE VORES NATUR- OG LANDOMRÅDER

17 2013 PLANSTRATEGI 17 DET ÅBNE LAND Planstrategien kan konkretisere, hvordan kommunerne vil varetage de mange modsatrettede interesser og hensyn i det åbne land. Allerede i planstrategien skal indledende overvejelser og prioriteringer være på plads. HVILKE UDFORDRINGER TEGNER SIG FOR DET ÅBNE LAND? Som følge af ændringer i planloven er der i landets kommuner ved den seneste Kommuneplanrevision 2013 taget fat på bl.a. planlægning for fælles biogasanlæg og store husdyrbrug. En del af processen vil være overvejelser om hvor og hvordan disse anlæg kan placeres mest hensigtsmæssigt - og hvordan det kan understøtte en udvikling, der i øvrigt er ønskelig i den enkelte kommune! Kommunerne har i forvejen fokus på afvikling/udvikling, klimatilpasning, infrastruktur og kulturmiljøer i det åbne land. Udfordringerne er med andre ord ikke blevet mindre, når der skal laves en planstrategi for det åbne land, der varetager både benyttelses- og beskyttelseshensyn samt planlovens nye muligheder. Men udfordringerne stopper ikke her. Hvordan kan planstrategierne tage afsæt i og sætte rammerne for handleplaner for vand og natur? Hvor har kommunerne indflydelse og hvilke strategiske valg kan politikerne tage, når blikket rettes mod det åbne land? Det ser vi i COWI som en meget konkret udfordring - hvilke kvaliteter skal bevares og udvikles - og hvilke lever deres eget liv, uafhængigt af den kommunale planlægning og indsatsområder. I den kommende planstrategiproces har politikerne en unik chance for at tage hul på både udviklingen og beskyttelseshensyn i det åbne land - og forholde sig til, hvordan en god plan for en eventuel afvikling kan se ud. HVILKE VÆRKTØJER KAN BRUGES? I COWI har vi lang erfaring med kortlægning af kulturmiljøer, landskabskaraktermetoden og udpegning af lokaliteter for biogasanlæg og store husdyrbrug. Vores analyser udpeger udfordringer og muligheder - og de særlige hensyn der skal tages i de strategiske overvejelser i det åbne land. Vi kan lave interessentanalyser og borgerinddragelsesprocesser som kortlægger, hvor borgerne gerne vil hen - inden de politiske beslutninger tages i planstrategien. Derudover har COWI stor erfaring med planlægning, miljøvurdering og VVM for anlæg i det åbne land energi- og infrastrukturanlæg, vindmøller osv. EKSEMPLER PÅ COWIS ERFARING COWI har i samarbejde med bl.a. forskere fra Københavns Universitet, Videncentret for Landbrug, arkitektfirmaer m.fl. gennemført udviklingsprojekter for Naturstyrelsen og Realdania om Landbruget og landskabet i kommuneplanen og Biogasanlæg arkitektur og landskab, der fremkommer med forslag til kommunernes planlægning for de jordbrugsmæssige interesser, samt udpegning og retningslinjer for lokalisering af store husdyrbrug og fælles biogasanlæg. I forbindelse med den seneste kommuneplanrevision har COWI bl.a. rådgivet Syddjurs, Ringsted, Allerød og Odense kommuner om åben landplanlægningen, herunder særligt jordbrugs- og biogasplanlægningen. KARSTEN L WILLEBERG- NIELSEN Seniorprojektleder, Plan og Trafik, Lyngby Telefon: Mobile: klw@cowi.dk

18 MARKEDSFORHOLD En lang række kommuner, også i hovedstadsregionen, oplever, at store byudviklingsprojekter går i stå eller må gentænkes. Hvordan kan planerne justeres, så de bliver mere realistiske? Og hvordan kan fremtidens byudvikling bygge på de forandringer, Danmark oplever i dag? Her er markedskendskab, investordialog og evnen til at forstå developerens bundlinje gode instrumenter. UDFORDRINGER OG PLANSTRATEGIPROCESSEN Byrådet skal med planstrategien formulere visioner og ønsker for byens fysiske udvikling. Det skal være ambitiøst, men også ske på et realistisk grundlag. I det nuværende marked kræver det kendskab til hvordan markedet ser ud, inden byudviklingsprojekterne udvælges. De interesser der ligger hos ejere, lejere, projektudviklere mv. ser tit helt anderledes ud end de ønsker og forventninger, der ligger hos byråd og den offentlige forvaltning. GODE PROJEKTER BLIVER BEDRE AF ET GRUNDIGT ØKO- NOMISK FORARBEJDE MARKEDSKENDSKAB, DER GØR EN FORSKEL COWIs specialister inden for økonomi i byudviklingen har indgående erfaring med at skabe det rette match mellem byudviklingsprojekter og markedsinteresser. Vores værktøjer spænder over f.eks. markedstjek, investordialog og udarbejdelse af investeringsbudgetter. Når projekter bliver svære at realisere, på grund af manglende interesse fra investorer, er et investeringsbudget et nyttigt værktøj. Her kan byråd og forvaltning få et indblik i hvilke omkostninger og gevinster der ligger hos en bygherre, når der investeres i et offentligt udbudt projekt. Dermed kan man finde den rigtige pris, når grunden skal udbydes hverken for høj, så den ikke kan sælges, eller for lav, så kommunen sætter penge til. Et markedstjek undersøger en konkret investeringscase og kortlægger interessen hos ejere, lejere, boligselskaber og projektudviklere. Det giver føling med, hvilke projekter der kan realiseres på markedsvilkår. Investordialog skaber kontakt mellem både kommunen og investorerne - og muliggør en fælles retning også internt mellem investorerne. Det kan f.eks. være i form af fælles dialogmøder og interviews.

19 2013 PLANSTRATEGI EKSEMPLER PÅ COWIS ERFARING I Svendborg Kommune har COWI hjulpet byudviklingsprojektet Tankefuld på vej. Efter finanskrisen oplevede kommunen en stilstand i projektet, hvorfor kommunen overvejede, om der skulle der investeres yderligere eller på en anden måde i projektet? COWI udarbejdede investeringsbudgetter, der viste, hvilke anvendelser der kunne realiseres på nuværende markedsvilkår. Sammen med lokale aktører i Svendborg udarbejdede kommunen og COWI i samarbejde et katalog af tiltag, som borgmesteren og styregruppen bag Tankefuld har arbejdet videre med. I processen indgik dialogmøder med aktørerne, hvilket skabte energi og virkelyst både blandt de eksterne private aktører og internt i kommunen. COWI faciliterede dialogen mellem kommunen og de lokale aktører. I Helsingør Kommune viste COWI med et investeringsbudget, hvorfor de udefrakommende investorer lod vente på sig i et af byens ældre nedslidte erhvervsområder. De gevinster, der var opstillet for eksterne investorer, var ikke store nok til at opveje tyngden af omkostningerne. Helsingør Kommune har nu en økonomisk vurdering, som supplerende beslutningsgrundlag for at sikre gode rammer for det eksisterende erhvervslivs muligheder i området. Nu handler det om at beholde de eksisterende erhvervsvirksomheder, og justere den fysiske planlægning og service/drift af området til deres behov. JANN AUNE Seniorprojektleder, Byggeri, Lyngby Telefon: Mobil: jaau@cowi.dk 19

20 ØKONOMISK KONSEKVENSVURDERING De fleste tror, at det er en god forretning at tiltrække børnefamilier, fordi de er gode skatteydere. Det er også rigtigt i nogle kommuner, men i andre er det faktisk dyrt at tiltrække flere børnefamilier. Den kommunale udligning gør, at det er vigtigt at regne strategierne igennem, inden de vedtages. DET KAN VÆRE DYRT AT TILTRÆKKE BØRNEFAMILIER COWI har fra 2009 til 2013 analyseret den kommunaløkonomiske effekt før og efter udligning for forskellige bolig- og familietyper for en række kommuner. Resultaterne overrasker ofte embedsmænd og politikerne. Udligningsordningen er struktureret, så kommunerne udlignes i forhold til den gennemsnitlige omkostning pr. borger. Det kan derfor f.eks. udmærket vise sig at være omkostningsneutralt for en kommune at få flere plejekrævende ældre eller kontanthjælpsmodtagere. Samtidig kan det vise sig, at børnefamilier med to voksne i arbejde giver underskud, hvis kommunen har en ineffektiv skolestruktur, der gør, at omkostningerne pr. skolebarn ligger over gennemsnittet. Man kan således ikke generelt pege på, at nogen boligtyper eller familietyper er mere fordelagtige end andre. Det afhænger af den enkelte kommunes specifikke kommunale økonomi og servicestruktur. Når der arbejdes med planstrategien er det derfor væsentligt at kigge på samspillet mellem hvilke borgere der er i kommunen, hvilke nye borgere kommunen ønsker at tiltrække og strukturen på de kommunale serviceudgifter. COWI kan også hjælpe med samfunds- og projektøkonomiske beregninger.