Indhold. 0.1 Resumé Indledning Elsparefondens strategi Vision

Transkript

1

2 Indhold 0.1 Resumé Indledning Vision Mål for Elsparefondens indsats Elsparefondens strategi Husholdninger Den offentlige sektor og storforbrugere af electricitet Særlige indsatsområder og udviklingsprojekter Generelle aktiviteter og sekretariat...48 Udarbejdet af: Public Communication as for Elsparefonden 5.0 Bilag A-C...50 Ansvarshavende redaktør: Christian Jarby Bilag A...50 Udgivet: Februar 2008 Oplag: Bilag B...55 Bilag C

3 01. Resumé 3

4 01. Resumé Vision Elsparefondens handlingsplan fra 2007 skitserede en samlet vision for, at væksten i husholdningerne og den offentlige sektors elforbrug bringes til ophør senest i Elforbrugskurven skal populært sagt knække, hvorefter forbruget skal falde. Visionen ligger i direkte forlængelse af de politiske målsætninger om, at energiforbruget skal ned på et lavere niveau, hvor brændselsforbrug og miljøbelastning reduceres markant og forsyningssikkerheden forbedres. Handlingsplanen for 2008 fokuserer på, hvordan Elsparefonden, vil føre visionen at elforbrugskurven skal knække ud i livet. Der er flere aktører, der er sat til at fremme en mere effektiv energianvendelse. Handlingsplanen fastlægger, at Elsparefondens bidrag hertil vil være elbesparelser på 150 GWh/år, svarende til godt én procent af husholdningernes og det offentliges samlede elforbrug. Udfordringen Udfordringen for Elsparefondens indsats kan kort beskrives i to punkter. For det første har fonden ingen myndighedsmæssige styringsmidler, der kan tvinge husholdningerne og det offentlige til at agere energimæssigt og økonomisk rationelt, når de køber ind eller bruger el-udstyr. Fonden kan kun appellere til markedets aktører og forbrugerne. Der er følgelig ikke nogen given eller entydig kobling mellem fondens indsats og de opnåede elbesparelser. For det andet er fondens årlige bevilling beskeden set i forhold til omsætningen i det marked, som den er sat til at påvirke. Husholdningerne og det offentlige køber årligt energiudstyr for i størrelsesordenen 50 mia. kr. Hertil kommer en elregning på knap 20 mia. kr. pr. år. Til sammenligning er fondens bevilling på knap 0,1 mia. kr. eller godt én promille af markedets omsætning. 4

5 Indsatsområder Handlingsplanen er opbygget omkring to dele, for det første en stående informationsog markedsføringsindsats, der skal sikre husholdningerne og det offentlige et godt kendskab til elsparemuligheder, uanset om det drejer sig om bedre udnyttelse af eksisterende udstyr eller nyindkøb. Ambitionen er, at disse aktiviteter vil sikre opfyldelse af de satte sparemål. Der er afsat i alt 80 mio. kr. til disse aktiviteter. Som et vigtigt supplement hertil har fonden for det andet udpeget fem særlige indsatsområder. Det drejer sig om områder og projekter, der på sigt kan udvikles til helt centrale virkemidler for fonden i løbet af nogle år. Der er således tale om udviklingsprojekter, der skal sikre, at fonden til stadighed kan tilbyde forbrugerne relevante råd og tilbud. De fem særlige indsatsområder er: Kvantesprings -teknologierne Forandringsmarkederne Nybyggeri Energispareudstyr og behovsstyring Nye forretningskoncepter for energibesparelser I 2008 råder fonden over en ekstraordinært stor samlet bevilling på 110 mio. kr., som følge af overførte midler fra Dette giver økonomisk grundlag for, at fonden kan bruge 17 mio. kr. på de fem særlige indsatsområder. Elsparefondens strategi og indsatsområder beskrives nærmere i handlingsplanen. 5

6 Elbesparelser og klimamål Elektricitet er den energiform i Danmark, der er forbundet med den højeste specifikke CO 2 -emission, og elsektoren svarer for hele ca. 40 % af landets samlede CO 2 -udslip. Den danske elsektor har et - i international sammenligning - højt specifik CO 2 -udslip pr. produceret kwh el. Dette på trods af, at vindmøller bidrager med knap 20 % af elproduktionen, og at danske kraftværker er energieffektive. Forklaringen på det store CO 2 -udslip er, at halvdelen af den danske el produceres på kul. Her adskiller Danmark sig markant fra de øvrige nordiske lande. Elbesparelser er følgelig et centralt middel til at reducere det danske udslip af klimagasser og samtidig begrænse andre miljøgener, der knytter sig til elproduktion på fossile brændsler. Det er en kendsgerning, at et lavere elforbrug er lig med en reduceret elproduktion på fossile brændsler og derved et reduceret CO 2 -udslip. Spørgsmålet er blot, hvordan denne miljøgevinst bliver forvaltet. EU s kraftværker er styret af CO 2 -kvoter, der giver ret til at udlede CO 2. Ved et reduceret behov for el, kan en elproducent vælge en af tre følgende muligheder: Annullere kvoter, således at udledningen af klimagasser på EU-niveau falder udover de 8 %, som EU har forpligtet sig til i Kyotoprotokollen i perioden Udnytte kvoten til at øge andelen af kul på bekostning af den dyrere naturgas, eller Sælge udledningstilladelsen til en udenlandsk producent eller undlade at købe en udledningstilladelse på kvotemarkedet, som man ellers ville have behov for Kun den første handling vil sikre en ekstra klimagevinst på kort sigt. Rent praktisk udstedes CO 2 -kvoter ud fra en forudsætning om, at der bliver gennemført tiltag, der begrænser det samlede elforbrug. Alternativt ville kvoterne være større. Dette betyder, at miljøgevinsten af elbesparelser allerede er indkalkuleret i det samlede klimaregnskab. Hvis EU og Danmark skal nå sine klimamål på længere sigt er det imidlertid bindende nødvendigt, at elektriciteten udnyttes langt mere effektivt, og at elforbruget falder absolut. En tydeliggørelse af koblingen mellem forventet elforbrug og udledningstilladelser vil understrege elbesparelsernes centrale rolle i den samlede klimaindsats. Samtidig vil det bane vej for mekanismer, der kan belønne ikke-indkalkulerede initiativer ved, at kvoterne efterfølgende justeres i overensstemmelse med de realiserede elbesparelser. 6

7 02. Indledning 7

8 02. Indledning Handlingsplanen skitserer den overordnede prioritering af Elsparefondens indsats i 2008 og de følgende år. Handlingsplanen er grundlæggende opbygget omkring dels stående informations- og markedsaktiviteter rettet mod husholdningerne og det offentlige, og dels nogle særlige indsatsområder. Til handlingsplanen er der knyttet disse bilag: Bilag A Elsparefondens arbejdsmetode barrierer og virkemidler Bilag B Miljømæssige og samfundsøkonomiske begrundelser for elbesparelser Bilag C Handlingsplanens forslag til overordnet budget for 2008 Elsparefonden er en uafhængig institution med egen bestyrelse under Klima- og Energiminsteriet. Elsparefonden blev etableret i 1997 og har som opgave at fremme elbesparelser i husholdningssektoren og den offentlige sektor. Lov om Elsparefonden fastsætter, at fondens aktiviteter skal rettes mod husholdningerne og den offentlige sektor. Erhvervslivet bidrager ikke økonomisk til fonden. Den politiske aftale om naturgasforsyning og energibesparelser af 29. maj 2001 slår imidlertid fast, at fondens virkemidler kan tilbydes erhvervslivet, hvis der er tale om spin-off effekter af initiativer, der retter sig mod den offentlige sektor eller boliger. Fonden må dog ikke yde direkte tilskud til erhvervslivet. Bevillingsmæssige forhold Elsparefonden finansieres af provenuet af det særlige elsparebidrag på 0,6 øre/kwh, der opkræves hos husholdningerne og det offentlige. I henhold til Finansloven for 2008 kan Elsparefonden i 2008 disponere over 97,0 mio. kr., svarende til provenuet fra elsparebidraget. I 2008 råder fonden over en forventet samlet bevilling på i alt 110 mio. kr. Dette skyldes overførsel af 13 mio. kr. fra 2007, hvor fonden havde en ekstraordinær stor bevilling grundet nedlukning af tre tilskudsordninger. Prioritering af elspareprojekter Elsparefonden skal ifølge Lov om Elsparefonden fremme besparelser i elforbruget i boliger og i offentlige institutioner i overensstemmelse med miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn. I Bilag B er de miljømæssige og samfundsøkonomiske begrundelser for elbesparelser beskrevet. Ved etableringen af Elsparefonden i 1997 var Elsparefondens hovedopgave at fremme skift fra elvarme til fjernvarme eller naturgas. I den mellemliggende periode har fonden, i overensstemmelse med lovens formål, udviklet og prioriteret nye virkemidler, der giver bedre samfundsøkonomi og en større elbesparelse pr. tilskudskrone (jf. Evaluering af Elsparefonden ). Elsparefonden fordeler således bevillingen på følgende måde: 1. Stående informations- og markedsaktiviteter rettet mod husholdningerne i alt ca. 50 mio. kr. 2. Stående informations- og markedsføringsaktiviteter rettet mod det offentlige i alt 30 mio. kr. 3. Særlige indsatsområder og udviklingsprojekter i alt 17 mio. kr. 4. Generelle aktiviteter 3 mio. kr. 5. Sekretariatets drift 7 mio. kr. 6. Buffer 3 mio.kr. 8

9 03. Vision

10 03. Vision 2009 Elforbruget har i en 10-årig periode ( ) været nogenlunde konstant for husholdningerne, medens det offentliges elforbrug er steget jævnt med mere end 10 %. Det seneste år er forbruget dog steget for husholdningerne med en stigning på godt 1 % og det offentliges forbrug med ca. 2 %. Disse elforbrugsstigninger skyldes, som nævnt nedenfor, et øget forbrug af el-apparater og -systemer mm. Den overordnede vision for den samlede elspareindsats udført af Elsparefonden, andre myndigheder samt energiselskaberne kan formuleres som det ses i boksen til højre. Den nævnte udvikling i elforbruget dækker over to modsatrettede tendenser. Vision elforbrugskurven skal knække Visionen er, at det danske marked for el-udstyr i 2009 er karakteriseret ved, at de fleste el-forbrugere 1 kender deres elforbrug og de mest oplagte besparelsesmuligheder, at Danmark har en mere intelligent el-anvendelse, hvor elspareudstyr og bedre brugsvaner begrænser unødvendigt elforbrug, at de mest effektive el-apparater finder vej til det danske marked, samt 1 at forbrugerne konsekvent vælger energieffektive apparater og udstyr ved indkøb. Denne udvikling skal føre til, at elforbrugets nuværende stigning stopper, og at elforbrugskurven knækker senest i På den ene side køber vi el-apparater, der i gennemsnit bliver mere og mere energieffektive. Vi vælger i stigende omfang fladskærme og bærbare PC ere, A-pærer, A-pumper og hårde hvidevarer med energimærke A++ og A+. Disse apparater bruger markant mindre el end det udstyr, de erstatter. Samtidig er udstyret i brug i flere timer, og nogle apparater bliver aldrig slukket. Computere og mobiltelefoner er eksempler på elektriske hjælpemidler, der er på hele tiden. Derudover kommer der nye typer elforbrugende apparater, som må betegnes som luksusapparater, eksempelvis terrassevarmere, fadølsanlæg, Quookers mm. På den anden side vokser antallet af el-apparater og -systemer i vore hjem og på arbejdspladserne. Forbrugerelektronik, computer, kontorudstyr og klimaanlæg sælges som aldrig før. Teknologisk set er der intet til hinder for, at den igangværende energieffektivisering kan opveje den voksende apparatpark Forbruger er her anvendt som en fællesbetegnelse for såvel alle de private forbrugere i husholdningerne som den offentlige sektor.

11 Hvis vi i morgen skifter hjemmenes samlede udstyr med de bedste produkter på markedet, vil husholdningernes elforbrug blive halveret! Hertil kommer store muligheder for at spare strøm ved en mere intelligent styring. Tilsvarende vil det offentlige kunne standse væksten i elforbruget, hvis de konsekvent købte energieffektive PC ere og kontormaskiner samt drev og vedligeholdt de tekniske anlæg bedre. Hvis visionen om et knæk med efterfølgende fald i elforbruget skal blive en realitet, er der behov for en styrket og effektiv indsats fra flere aktører. Målgruppen er dem, der i sidste ende bestemmer elforbruget, og som har den økonomiske eller markedsmæssige magt; producenter, forhandlere og forbrugerne samt myndigheder og opinionsdannere. Elsparefondens formål Elsparefondens formål er at sikre elbesparelser i husholdningerne og i det offentlige. I handlingsplanen er anvendt begrebet energieffektiv i en række sammenhænge, idet det er et almindeligt anvendt begreb. Hertil kommer, at der i en række tilfælde er en direkte kobling mellem varme- og elbesparelser fx i ventilationsanlæg, fyrings- og centralvarmeanlæg samt i anlæg, hvor varmen er helt eller delvist baseret på el. 11

12 04. Mål for Elsparefondens indsats 12

13 04. Mål for Elsparefondens indsats 150 GWh/år eller én procent pr. år i perioden Elsparefonden er som nævnt én blandt flere spillere, der skal sikre, at visionen bliver til en realitet. Elsparefonden har fastsat en målsætning om, at fondens egne aktiviteter skal føre til en elbesparelse på 150 GWh/år i perioden Dette svarer til godt 1 % af elforbruget i husholdningerne og det offentlige. Summen af nye varige besparelser i perioden er således 450 GWh, der forventes fordelt med 300 GWh i husholdningerne og 150 GWh i den offentlige sektor og de nye særlige indsatsområder. Det nye mål er en fordobling i forhold til Elsparefondens oprindelige målsætning (jfr. lov om Elsparefonden) om, at den samlede effekt af fondens virke skulle være en elbesparelse på 75 GWh/år. Den skærpede målsætning er tæt forbundet med en ændret strategi, hvor fonden bevæger sig fra enkeltstående indsatsområder og tilskud til en bred og massiv markeds- og kommunikationsindsats rettet mod husholdningerne og det offentlige. Mål for indsatsen rettet mod husholdningerne En bred informationsindsats med kontinuerlig kampagneaktivitet i forhold til husholdningerne forventes at give en årlig elbesparelse på 100 GWh/år i 2008 og årene fremover. Bevillingen på 50 mio. kr. anvendes bl.a. til kampagneaktiviter, frivillige aftaler, indsats til at højne forbrugernes viden om elforbrug, markedsføring og udbredelse af anbefalingsmærket og løbende udbygning af information og vejledning på Mål for indsatsen rettet mod det offentlige Med en markant styrkelse af indsatsen over for den offentlige sektor i og i årene frem forventes en årlig elbesparelse på 25 GWh/år i det første år, stigende til 50 GWh/år i I 2008 forventes en besparelse på ca. 40 GWh/år. Bevillingen på 30 mio. kr. anvendes til en række markeds- og kampagneaktiviteter samt til udbygning og videreudvikling af Kunderådgivningen. Særlige indsatsområder Som et vigtigt supplement til de generelle aktiviteter nævnt ovenfor har fonden udpeget fem særlige indsatsområder svarende til udviklingsprojekter, hvor der i 2008 anvendes i alt 17 mio. kr. Det er områder, der byder på store potentialer, og som kan udvikle sig til vigtige initiativer i forhold til de ovennævnte målgrupper i de kommende år. I sagens natur er der her tale om betydeligt større risici, hvad angår effekten på kort og lang sigt. Det drejer sig om områder, hvor fonden har mulighed for i særlig grad at påvirke markedsudviklingen ved at bane vej for helt nye besparelsesmuligheder eller det modsatte; at begrænse og advare mod nye og ineffektive produkter, der er ved at komme ind på markedet. De særlige indsatsområder forventes at kunne medføre besparelser på 25 GWh/år. De fem særlige indsatsområder er: Kvantesprings -teknologierne Forandringsmarkederne Nybyggeri Energispareudstyr og behovsstyring Nye forretningskoncepter for energibesparelser 13

14 05. Elsparefondens strategi

15 05. Elsparefondens strategi Elsparefonden har i 2007 valgt en ny strategi, hvor fondens primære aktivitet, som tidligere nævnt, er at gennemføre markeds- og kommunikationsaktiviteter rettet mod husholdningerne og det offentlige. Denne form for grundlæggende aktiviteter skal sikre: Forbrugernes og det offentliges viden om elforbrug og besparelsesmuligheder Bedre elvaner, dvs. energieffektiv adfærd i omgangen med el-apparater og anlæg Indkøb og anbefaling af produkter ud fra enkelt, sikkert, billigt -konceptet Som en udløber af denne strategi har Elsparefonden formuleret et kommunikationsmål: Elsparefondens kommunikationsmål Elsparefonden vil i 2009 være kendt hos forbrugerne 2 som eksperten i og garanten for energirigtig forbrugeradfærd. Samtidig skal Elsparefonden være en naturlig og respekteret samarbejdspartner for detailhandlen samt for producenter og leverandører af elforbrugende apparater og systemer. Dette kommunikationsmål er en vigtig forudsæning for, at fonden kan leve op til de satte mål for elbesparelser på kort og længere sigt. Elsparefondens håndtering af markedet tager udgangspunkt i en pull/push-tilgang. Hovedprincipperne heri er at inddrage og bearbejde såvel udbudssiden som forbrugersiden. Elsparefondens indsats har til formål at fremme udviklingen og udbredelsen af energieffektive produkter og systemer. Der stiles efter såkaldte win-win-løsninger, hvor udbydere kan se en økonomisk fordel i at underkaste sig krav til fx kvalitet, pris og uafhængig information mod at kunne nyde godt af fondens informations- og kampagneaktiviteter, tilskud og blåstempling af energieffektive produkter. Elsparefonden arbejder med 3 målgrupper: De private husholdninger De private husholdninger (husholdningerne) omfatter alle private forbrugere Den offentlige sektor Den offentlige sektor omfatter politikere, offentlige beslutningstagere (embedsværk) og praktikerne på statsligt, regionalt og kommunalt niveau Andre nøgleaktører Nøgleaktører omfatter producenter, importører, grossister, detailhandlen, serviceleverandører (installatører, elektrikere mv.) inden for elforbrugende apparater og systemer. Derudover omfatter målgruppen andre aktører, som er meningsdannende eller på anden måde påvirker slutbrugerne. Det kan fx være energiselskaberne, arkitekter, rådgivere, trendsettere, vidensformidlere osv. Nøgleaktørerne opererer som enkeltpersoner, enkeltstående virksomhed og på brancheniveau 2 Forbruger er her anvendt som en fællesbetegnelse for såvel alle de private forbrugere i husholdningerne som den offentlige sektor. 15

16 Rammerne for Elsparefondens arbejde Rammerne for Elsparefondens arbejde fastlægges såvel nationalt som internationalt. På det nationale niveau vil dansk lovgivning og politiske aftaler skabe et vigtigt fundament for fondens virke. Men Elsparefonden er også en vigtig aktør, som både kan understøtte sådanne lovgivningsmæssige eller aftalemæssige initiativer og i en række tilfælde skabe muligheden for sådanne initiativer. Eksempelvis er der netop indgået en aftale mellem Transport- og Energiministeren og KL om energieffektivisering i kommunerne. Aftalen indeholder bl.a., at kommunerne skal købe energieffektive produkter, og der henvises i denne forbindelse konkret til Elsparefondens Indkøbsvejledning. Elsparefondens Indkøbsvejledning har således vist, at det er fornuftigt at stille krav til det offentlige om energieffektive indkøb. Aftalen bliver i øvrigt et vigtigt afsæt for Elsparefondens aktiviteter rettet mod kommunerne i I aftalen mellem regeringen og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie fra august 2006 indgår konkrete og ambitiøse sparemål, som energiselskaberne skal nå. Energiselskaberne er derfor blevet endnu mere aktive for at få del i besparelserne hos kunderne. Elsparefonden har løbende kontakt til energiselskaberne og deres brancheforeninger med henblik på at koordinere og samarbejde om de konkrete elsparekampagner mm. Rammerne for Elsparefondens arbejde fastlægges desuden af den internationale udvikling, herunder specielt EU-initiativer. Elsparefonden har derfor stort fokus på at drage nytte af internationale ordninger om energieffektivitet og på at medvirke til at præge den internationale indsats til reduktion af elforbruget. Elsparefonden anvender eksempelvis anerkendte internationale benchmarks i indsatsen for at fremme energieffektive produkter. Elsparefonden anvender f.eks. energieffektivitetskriterier fra EU s Code of Conduct og Energy Star. Men Elsparefonden er ikke alene bruger af internationale ordninger. Elsparefonden lægger også stor vægt på at være med til at udvikle internationale retningslinier for energieffektivitet og via sit eksempel at bidrage til at skabe en mere effektiv og innovativ besparelsesindsats på internationalt niveau. Elsparefonden bidrager bl.a. sammen med Energistyrelsen til udvikling af en ny EU Code of Conduct for serverrum og har på områder som IT-aftalen og Indkøbsvejledningen været med til at vise nye veje i besparelsesindsatsen også internationalt. På europæisk plan er der i disse år meget fokus på at fjerne de mindst energieffektive produkter fra markedet gennem implementering af energieffektivitetskrav inden for rammerne af eco-design-direktivet. For at skabe et dynamisk marked for energieffektive produkter er det nødvendigt både at fjerne de dårligste produkter fra markedet og fremme de bedste. Elsparefondens indsats, der især har fokus på at fremme de mest energieffektive produkter, udgør således et særdeles væsentligt supplement til kommende eco-design krav. Elsparefonden vil fra 2008 og frem styrke det internationale samarbejde ved at deltage i den nye IEA Implementing Agreement om energieffektive el-apparater, særligt med fokus på samarbejde om benchmarks og udvalgte teknologier med store besparelsespotentialer, herunder set-topbokse og tv-apparater. Endvidere vil fonden følge op på eco-design-arbejdet og igangsætte initiativer på områder, hvor der er særlige behov for en supplerende indsats, enten fordi der i første omgang ikke indføres krav på området, eller fordi kravene ikke vurderes at være tilstrækkeligt ambitiøse. Indsatsområder kan være networked standby og belysningsregulering, der efter alt at dømme ikke omfattes af det horisontale standby-krav. 16

17 Målepunkter/nøgleindikatorer Omdrejningspunktet for Elsparefondens indsats i 2008 er at nå de opstillede elbesparelsesmål. Som beskrevet ovenfor, opnås de opstillede elbesparelser for det offentlige og husholdningerne via en massiv informations- og markedsføringsindsats. Elsparefonden kan imidlertid ikke selv styre eller diktere forbrugernes elforbrug. Succesen afhænger helt af, om fonden evner at påvirke dem, der reelt bestemmer elforbruget: Udbudssiden, der producerer og markedsfører elforbrugende udstyr, og forbrugerne, der køber og bruger disse produkter. Om informations- og markedsindsats fører til reelle elbesparelser afhænger derfor af, om en række delaktiviteter hver især lykkes, nemlig: at fonden har relevante råd, anbefalinger og værktøjer til husholdningerne og den offentlige sektor at fondens kommunikation når ud til forbrugerne og opfattes som både dækkende, aktuel, indsigtsfuld og konkret, samt at udbudssiden indgår frivillige aftaler med fon- den og aktivt understøtter fondens vidensformidling som led i bl.a. markedsføringen af energieffektive produkter og brug af det nye anbefalelsesmærke Elsparefondens fremtidige aktiviteter vil i høj grad afhænge af, om Elsparefondens kommunikationsmål lykkes. I 2007 er der derfor etableret et monitoreringssystem, der fortløbende skal sikre, at fondens vidensformidling bidrager til en øget kendskabsgrad til Elsparefonden, Kunderådgivningen, anbefalingsmærket og pejlemærker, hjemmesiden, faglig dækning og relevans for Elsparefondens information mv. i forhold til husholdningerne og den offentlige sektor. I forhold til husholdningerne blev der i august 2007 foretaget en kvantitativ, repræsentativ online-undersøgelse blandt personer over 18 år, hvor der blev stillet spørgsmål til disse målepunkter. Denne undersøgelse udgør nulpunktet for målepunkterne for Elsparefondens kommunikative aktiviteter. Tilsvarende er der udviklet en række målepunkter for effekten af Elsparefondens indsats over for den offentlige sektor. Fremover skal der minimum én gang om året foretages en undersøgelse, så udviklingen i målopfyldelse kan følges for de to målgrupper. 17

18 Elsparefondens målepunkter Følgende målepunkter gælder for 2008 og skal være opfyldt ved udgangen af Undersøgelse af målopfyldelsen foretages primo Der opstilles både fælles målepunkter for de to målgrupper og specifikke målepunkter for henholdsvis husholdningerne og den offentlige sektor. Mål for husholdningerne 30 % kendskabsgrad til pejlemærket for husholdningernes elforbrug på 1000 kwh pr. person pr. år 60 % af de adspurgte kender eget elforbrug i husstanden Mål for den offentlige sektor Har indgået Kurveknækkeraftaler, dækkende et elforbrug på min. 500 GWh/år, herunder er der indgået aftaler med yderligere 10 kommuner i % kendskabsgrad til Indkøbsvejledningen 50 % kendskabsgrad til Indretningsvejledningen Kendskabsgrad til Elsparemærket Husholdninger: 50 % Offentlig sektor: 50 % Kendskabsgrad til Elsparefonden Husholdningerne: 50 % Offentlig sektor: 70 % Enighed i, at Elsparefondens kommunikationsmål om at være forbrugernes foretrukne rådgiver i forhold til elbesparelser er lykkedes (i høj eller i nogen grad)/tillægger Elsparefonden og værktøjer afgørende betydning for realisering af besparelsesmål: Husholdningerne: 50 % Offentlig sektor: 30 % Elsparefondens hjemmeside: besøgende/md. på Husholdningerne: 70 % af brugerne er tilfredse eller meget tilfredse med indholdet på Den offentlige sektor: 70 % af brugerne er tilfredse eller meget tilfredse med indholdet på Dette monitoreringssystem videreføres og udbygges i Målingerne lægges til grund for, at der vedtages delmål/nøgleindikatorer for de forskellige dele af den samlede informations- og markedsindsats. I relation til de større kampagneaktiviteter er det helt centralt, at fonden fortløbende kan vurdere, om kommunikationen lykkes eller ej. Dette kan give klare indikationer af, hvilke aktiviteter fonden skal igangsætte for at nå de opstillede mål. De ændrede bevillingsprocedurer for fondens to stående opgaver for det offentlige og husholdninger har netop til formål at kunne sikre en fortløbende tilpasning og justering af den samlede kommunikation. Elsparefondens strategi og indsatsområder over for de nævnte målgrupper beskrives nærmere i de følgende kapitler i handlingsplanen. 18

19 19

20 10. Husholdninger 20

21 Husholdninger 10. Husholdninger Aktiviteter: 2,48 mio. boliger (parcelhuse, lejligheder og landhusholdninger) og fritidshuse mio. personer: børn, pensionister og en arbejdsstyrke på ca personer (2005). Indledning I dette afsnit gives en karakteristik af markedet for elforbrug i forhold til husholdningerne og forbrugernes adfærd, tal for hvordan elforbruget fordeler sig i forhold til slutanvendelsen samt potentialet for elbesparelser. Husholdningernes elforbrug fremgår af tabellen til højre. Elforbruget har i de seneste 10 år ( ) været nogenlunde konstant for husholdningerne samtidig med, at antallet af apparater er steget. Det seneste år er elforbruget dog steget med 1,3 % fra 2004 til 2005 og med 1,1 % fra 2005 til Udviklingen i elforbruget er karakteriseret ved, at elforbruget har været stigende for elforbrugende apparater inden for TV, PC og elektronik, mens det har været faldende for husholdningens øvrige apparater, såsom hårde hvidevarer. Således bliver apparaterne stadig mere effektive inden for de produktkategorier, som har været længe i husholdningerne, herunder hårde hvidevarer, mens der ikke altid er blevet tænkt på elforbrug, både i drift og standby, for nye produkter Elforbrug: Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Elforsyning statistik 2006 og ELMODEL-bolig * elforbrug i olie/gaskedler, elvandvarmere og cirkulationspumper inden for IT- og underholdningsudstyr. Den første type produkter har også en længere levetid på mellem år, mens IT-og underholdningsudstyr typisk bliver udskiftet efter 2-5 år. Som forbrugere betragter danskerne ikke sig selv som indkøbere af elforbrugende udstyr, men deri- 8,9 TWh/år ekskl. elvarme, fordelt på 8,6 TWh/år i boliger og 0,3 TWh/år i fritidshuse 9,9 TWh/år inkl. elvarme, heraf udgør elvarme 0,6 TWh/år i boliger og ca. 0,4 TWh/år i fritidshuse. Forbruget har været nogenlunde konstant i en tiårsperiode ( ). Forbruget er steget med 1,3 % fra 2004 til 2005 og med 1,1 % fra 2005 til Fordeling på slutanvendelser (ekskl. elvarme): 28 pct. IT/elektronik 18 pct. køle/fryseapparater 18 pct. vask 13 pct. belysning 9 pct. brugsvand mv.* 9 pct. madlavning 5 pct. diverse Standbyforbrug på ca GWh/år. Årlig elregning: 17,5 mia. kr. ved pris på 1,75 kr./kwh (inkl. moms). mod som indkøbere af apparater med en afledt effekt nemlig et elforbrug. I nogle tilfælde bliver vi efter længerevarende informationsaktiviteter klar over elforbrugets størrelse og lader dette påvirke vores valg. Dette gælder typisk, når det lavere elforbrug ikke går ud over apparaternes primære funktion, fx hårde hvidevarer. 21

22 Modsat er elforbruget tilsyneladende underordnet, når det drejer sig om indkøb af fjernsyn, video-, DVD-maskiner og andet underholdningsudstyr. Typisk er forbrugernes holdning til elforbruget er præget af, at det ikke spiller den store rolle ved anskaffelsen af elapparater, med hårde hvidevarer som undtagelse. Ikke desto mindre giver mange danskerne udtryk for, at de i nogen eller i høj grad tænker over husstandens strømforbrug, og at de mener, at de i nogen grad ville kunne reducere strømforbruget. En barriere for, at forbrugernes adfærd afspejler deres holdning, er, at forbrugerne generelt ikke ved, om de har en lav eller en høj elregning. Uden viden om forbrugsmønster og besparelsesmuligheder er det selvsagt svært at agere økonomisk rationelt. Elsparefonden fik udarbejdet en undersøgelse af forbrugernes viden om deres elforbrug i september Denne undersøgelse viste, at ca. 30 % af forbrugerne vidste, hvor høj deres elregning var, men at kun 3 % kendte Elsparefondens vejledende pejlemærke på 1000 kwh pr. person om året. I august 2007 viste en tilsvarende under- søgelse en vis forbedring, hvor 46 % af forbrugerne kendte husstandens elforbrug, og 8 % kendte Elsparefondens vejledende pejlemærke på 1000 kwh pr. person om året. En anden barriere er, at udbuddet af elforbrugende udstyr er uoverskueligt, og forbrugerne har som regel ikke tid og kræfter til at kortlægge og sammenligne produkter eller finde de bedste pristilbud på markedet. Disse forskellige forhold skal afspejle sig i Elsparefondens strategi i forhold til aktiviteterne for elbesparelser i de danske husholdninger, således at det bliver nemt og overskueligt at handle energirigtigt. Potentiale Elbesparelsespotentialet for husholdninger vurderes som angivet i tabellen på side Her og nu -elbesparelsespotentialer defineres som potentialer, der allerede i dag eksisterer, men af forskellige årsager ikke realiseres. Der er tale om potentialer, der kan indfries med tilbagebetalingstider på mellem 0 og 4 år. Elbesparelsespotentialer på lang sigt defineres som de potentialer, der ved en forceret forskning og udviklingsindsats kan realiseres på længere sigt frem mod år Elbesparelsesprocenterne på lang sigt er opgjort uden de kortsigtede potentialer, der i dag anses for økonomisk rentable, og vil således kunne adderes med de kortsigtede her og nu -potentialer for at få et samlet billede. Af tabellen og figuren på side 23 ses det, at de områder, der har langt de største samlede elbesparelsespotentialer, er IT/elektronik, vask og belysning Jf. Potentialevurdering, Energibesparelser i husholdninger, erhverv og offentlig sektor, Birch & Krogboe A/S, november 2004.

23 Husholdninger Elbesparelsespotentiale GWh/år 4 og i % 3 Elbesparelsespotentialerne på kort og lang sigt samt summen heraf fremgår af nedenstående figur. Slutanvendelse Samlet her og nu -potentiale Langsigtet potentiale IT/elektronik 748 (30 %) 1246 (50 %) Køle- og fryseapparater 80 (5 %) 401 (25 %) Vask 240 (15 %) 961 (60 %) Belysning 405 (35 %) 463 (40 %) Brugsvand (ekskl. elvarme) 200 (25 %) 401 (50 %) Madlavning 80 (10 %) 280 (35 %) Diverse 134 (30 %) 223 (50 %) I alt 1887 (21,2 %) 3974 (44,6 %) Som det fremgår af tabellen, er der et betydeligt her og nu -elbesparelsespotentiale på i alt ca. 1,89 TWh/år (21,2 % af de i alt 8,9 TWh/år), og et langsigtet potentiale på ca. 3,97 TWh/år (44,6 % af de i alt 8,9 TWh/år). Elbesparelsespotentiale gwh/år Kort sigt Lang sigt Total 0 IT/ elektronik Køl/frys Vask Belysning Brugsvand (ekskl. varme) Madlavning Diverse Slutanvendelse 3 Jf. Potentialevurdering, Energibesparelser i husholdninger, erhverv og offentlig sektor, Birch & Krogboe A/S, november Baseret på elforbrugets fordeling på slutanvendelser for husholdninger. 23

24 Elsparefondens strategi og aktiviteter i relation til husholdningerne Jf. Elsparefondens vision og strategi for er målet, at Elsparefondens aktiviteter rettet mod husholdningerne skal give en elbesparelse på 100 GWh/år i ovennævnte periode. Aktiviteterne skal generelt gøre markedet for energieffektive produkter gennemsigtigt ved bl.a. at anbefale el-effektive produkter, fremme priskonkurrence, forøge produktudbuddet og informationen herom samt sikre kvaliteten af produkterne. Kommunikationsmålet for segmentet for husholdninger er således, at Elsparefonden bliver forbrugernes foretrukne rådgiver, der formidler indsigt om elbesparelser og giver gode råd og vejledning i forbindelse med indkøb og drift af elforbrugende udstyr. Tværgående aktiviteter Pull-push/nøglespillere Elsparefonden arbejder med markedet ud fra en pull-push-strategi. På den ene side søger Elsparefonden at påvirke producenter og forhandlere til at fremme udbuddet af energieffektive produkter. På den anden side søger Elsparefonden at fremme en efterspørgsel via informationsaktiviteter over for forbrugerne i forhold til at påvirke forbrugernes indkøbsvaner. Kommunikationsmålet om at være forbrugernes foretrukne rådgiver betyder, at Elsparefondens aktiviteter skal være synlige over for forbrugerne hele året, og at der skal satses på en bred informationsindsats inden for alle relevante områder. Elsparefondens muligheder for at påvirke forbrugernes handlinger er tæt knyttet til, at de kender Elsparefondens budskaber og værktøjer, herunder anbefalingsmærke og produktlister. Samtidig styrker den brede informationsindsats Elsparefondens position som ikke-kommerciel rådgiver og øger mulighederne for at indgå frivillige aftaler med producenter og forhandlere. Frivillige aftaler inddrager aftalepartnerne som aktive medspillere i kampagnerne, hvor aftalepartnerne bruger Elsparefondens budskaber i deres egen kommunikation. Elsparefonden fortsætter således det kampagneorienterede samarbejde med detailhandelen og producenter, som skal understøttes af et generelt kontinuert og tæt samarbejde for introduktion og markedsføring af energieffektivt udstyr og produkter. Samarbejdet med udbudssiden vil i 2008 blive udvidet til også at omfatte andre nøglespillere, der har indflydelse på forbrugernes indkøbs- og adfærdsvaner. Disse nøglespillere omfatter også grupper, der ikke har en kommerciel interesse i forbrugernes indkøb, fx forskere, journalister og andre meningsdannere. Elsparefonden ønsker bl.a. at samarbejde med boligselskaber, hvor mange forbrugeres indkøbs- og adfærdsvaner kan påvirkes på én gang, samt påvirke enkeltpersoner, som optræder som frontløbere og inspiration for andre. Information tilpasset den enkelte forbruger Elsparefonden ønsker ikke kun at anvende massekommunikation, men også individuel information rettet mod forbrugerne. Elsparefonden introducerede derfor en dialogbaseret markedsføring til forbrugerne i 2007, som skulle motivere forbrugerne til at handle mere i forhold til deres elforbrug, bl.a. ved at deltage i en on-line-klub 24

25 for elforbrugere, Klub1000. På baggrund af de gode resultater arbejdes der videre med at gøre Klub1000 til en blivende del af Elsparefondens kommunikation og indsats over for husholdningerne. Der skal introduceres nye aktiviteter og markedsføring af Klub1000 for at fastholde de eksisterende medlemmer og tiltrække nye medlemmer. Elsparefondens informationsindsats skal tilpasses ved løbende indsamling af data og analyse af forbrugernes motiver og behov i forhold til elbesparende adfærd. Et tættere samarbejde og erfaringsudveksling med andre informatører på markedet, så som elsektoren, forbrugerorganisationer mv., skal også bidrage til denne indsamling. Ud fra denne vidensindsamling kan der fokuseres på de rette budskaber inden for de enkelte forbrugersegmenter. fonden i efteråret 2006 et pejlemærke på 1000 kwh/år pr. person for et sundt elforbrug. Det vil være nødvendigt at oplyse massivt om dette pejlemærke i næste par år for at skabe kendskab til pejlemærket, og der skal således være opfølgende aktiviteter i Elsparemærket Elsparefonden introducerede et anbefalingsmærke, Elsparemærket, i Det er hensigten, at Elsparemærket skal anvendes på tværs af alle produktgrupper. Mærket er i løbet af 2006 og 2007 introduceret for A-pærer, kolde hårde hvidevarer, vaskemaskiner, cirkulationspumper, IT-udstyr (skærme og computere) og elspareskinner og skal løbende udvides til andre produktgrupper inden for hvidevarer, forbrugerelektronik, elspareudstyr og elforbrugende udstyr til varme og køling. Handelen og detailbutikker har taget Elsparemærket til sig og bruger mærket. Etablering af et sekretariat til administration af Elsparemærket skal fremover sikre en kontinuerlig og korrekt brug af Elsparemærket. Pejlemærke 1000 kwh/år pr. person En økonomisk og energimæssig rational adfærd forudsætter, at forbrugerne bliver i stand til at udpege oplagte besparelsesmuligheder. Da forbrugerne generelt ikke ved nok om deres elforbrug, er det Elsparefondens mål at højne forbrugernes viden om elforbrug. Derfor lancerede Elsparewww.elsparefonden.dk Den bredere informationsindsats betyder, at elsparefondens hjemmeside vil blive placeret endnu mere centralt i informationsaktiviteterne. Hjemmesiden skal opleves som den naturlige og fyldestgørende platform for forbrugere, der ønsker at få råd og vejledning om elforbrug og elbesparelser. Det strategiske arbejde med at få udbredt viden om elbesparelser på andre centrale hjemmesider vil blive prioriteret via samarbejde med udvalgte aktører og myndigheder, bl.a. i relation til børn og unge. Informationsindholdet på Elsparefondens hjemmeside skal understøttes af produkt- og prisoversigter med anbefalede produkter og brugervenlige selvhjælpssystemer. Det centrale selv-hjælpsværktøj udgøres af Min bolig, som løbende vil blive udviklet. 25

26 Nye produkter og koncepter IT- og underholdningsapparater står for en stor del af husstandens elforbrug, og salget af disse apparater er stærkt stigende. Elsparefonden fokuserer derfor særligt på dette område. TV-apparater udgør en stor andel af det samlede elforbrug inden for IT- og underholdning. Derfor har Elsparefonden indledt et samarbejde med Brancheforeningen for Forbrugerelektronik for at introducere en produktliste for TV-apparater med information om elforbrug og øvrige relevante produktoplysninger. Et andet vigtigt område er at være på forkant med udviklingen af elforbrugende produkter i forhold til den kommende digitalisering på TV-markedet og den stigende mængde af integrerede produkter, hvor det er vanskeligt at gennemskue det faktiske elforbrug. Elsparefonden vil fokusere på nye produkter, markeder og teknologier og vil følge med i markedets udvikling for derved at kunne påvirke produktudvikling i forhold til minimering af elforbruget i standby og drift. Test af nye, markedsmodne produkter skal også være med til at vejlede forbrugerne og sætte elforbruget på dagsordenen hos både producenter og detailhandel. Undersøgelser viser, at børn og unge har stor indflydelse på husstandens valg af apparater, herunder især IT- og forbrugerelektronik. Derfor vil Elsparefonden i højere grad fokusere på denne målgruppe, bl.a. via strategisk samarbejde med aktører, som beskæftiger sig med og henvender sig til disse målgrupper, fx fora for børn og unge eller forskellige medier, der henvender sig til målgruppen. Mange af husstandens elforbrugende produkter kræver professionel installation og levering. Her kan det være svært at gennemskue kompleksiteten, hvilket vanskeliggør et bevidst valg af energirigtige løsninger. Derfor vil Elsparefonden videreføre de gode erfaringer med faste prisaftaler med VVS-firmaer på installation af centralvarmeanlæg til andre typer af service- og tjenesteydelser og bygge bro mellem indkøb og installation. Dette kan ske i form af fastprisaftaler for installation og levering, leverandørlister mv. Frivillige aftaler og produktkampagner Elsparefondens igangværende aktiviteter skal løbende følges op i forhold til at fastholde samarbejdet med branchen, hvilket bl.a. gælder for Elsparefondens større kampagnesatsninger og frivillige aftaler inden for kolde hårde hvidevarer, A-pærer, IT-udstyr og cirkulationspumper. Det gælder for alle frivillige aftaler og kampagner, at de skal bane vej for en ny generation energieffektive produkter og indeholde aktiviteter for at fastholde effekten i forhold til tidligere kampagneindsatser. Effekten af aftalerne skal overvåges i forhold til markedsandele for de el-effektive produkter, ændret forbrugeradfærd, produktudbud hos producenter og forhandlere, fastholdelse af branchernes fokus på el-effektive produkter samt arbejde for, at prisspændet mellem de el-effektive og de el-ineffektive produkter reduceres. Samtidig skal Elsparefondens rådgivning ikke blot omfatte elforbrug, men beskrive alle de forhold, som forbrugerne lægger vægt på: kvalitet og enkelthed i indkøb og pris. Det skal være enkelt, sikkert og billigt for forbrugeren at vælge de mest energieffektive produkter, og forbrugeren skal samtidig have information om andre købsparametre. 26

27 Aktiviteter 2008 sammenfatning Tværgående aktiviteter Udvidelse af pull-push-strategien til at omfatte ikke-kommercielle nøglespillere, der har indflydelse på forbrugernes indkøbs- og adfærdsvaner Elsparemærket skal markedsføres og anvendes bredt på tværs af flere produktgrupper. Brugen af Elsparemærket udvides løbende til produktgrupper inden for hvidevarer, forbrugerelektronik, elspareudstyr og elforbrugende udstyr til varme og køling Etablering af sekretariatet til administration af Elsparemærket i forhold til servicering af mærkebrugerne mv. Forbrugertilpasset information, herunder Klub1000 og Min bolig Øget kendskab til pejlemærket 1000 kwh/år pr. person som et sundt elforbrug for de danske husholdninger Øget fokus på effektmålinger som følge af en bredere informationsindsats og kontinuerlig markedsføringsindsats, hvor kommunikationskampagner vil få en fremtrædende plads Generelt, kontinuert og tæt samarbejde med detailhandelen og producenter for introduktion og markedsføring af energieffektivt udstyr og produkter Forbrugeranalyser til kortlægning af informationsbehov i forhold til elbesparende adfærd ved køb og anvendelse Videreførelse af indsatsen i forhold til fritidshuse, hvor der målrettes information og kampagner i forhold til de behov, som gør sig specielt gældende for sommerhusområderne, bl.a. i forhold til hurtigberegnere for fritidshusejere og en selvdeklaration, som udlejere kan udfylde, printe og benytte som deklaration for eget sommerhus Løbende udbygning af i forhold til information, produktlister og selvhjælpsystemer til analyse af eget elforbrug Strategisk samarbejde med andre vidensformidlere 27

28 Nye produkter og koncepter Projekter/kampagner for at skabe markedsgennemsigtighed for nye produkter og teknologier, hvor det er særlig vanskeligt for forbrugerne at gennemskue elforbrug, herunder IT- og underholdningsudstyr i forhold til den kommende digitalisering på TV-markedet og integrerede produkter Introduktion af produktliste for TV-apparater Test af markedsmodne produkter I forbindelse med elvarmekonverteringsordningen har Elsparefonden haft god erfaring med faste prisaftaler med VVS-firmaer på installation af komplette centralvarmeanlæg. Elsparefonden vil modernisere prisaftalerne for at kunne rådgive forbrugerne om vejledende VVS-priser på konverteringsudgifter på centralvarmeanlæg, fjernvarmekonvertering, gaskedler, oliekedler, biomassekedler, varmepumper, mv. Tilbyde koncepter for service- og tjenesteydelser i forhold til fx fastprisaftaler for installation og levering, leverandørlister, mv. Frivillige aftaler og produktkampagner Opfølgende aktiviteter for den frivillige aftale med fabrikanter og grossister vedrørende A-mærkede cirkulationspumper Frivillige aftaler med fabrikanter og grossister vedrørende markedsføring af energieffektive varmepumper og videreudvikling af en produktliste til synliggørelse af de energieffektive varmepumpesystemer på markedet Opfølgende aktiviteter i forhold til aftalerne for de anbefalede A-pærer for at fastholde og udbygge samarbejde med detailhandlen og producenterne med hensyn til øget udbredelse og større markedsandel for de anbefalede A-pærer Opfølgende aktiviteter for at fastholde udbredel- sen af A++-mærkede kolde hårde hvidevarer og arbejde for en reduktion af prisspændet mellem A, A+ og A++-skabe Fastholde samarbejdet med IT-branchen vedr. el-effektive computere og skærme Aktiviteter for yderligere introduktion af elspareskinnen til reduktion af standbyforbrug i forhold til PC- og TV-udstyr 28

29 29

30 20. Den offentlige sektor og storforbrugere af elektricitet 30

31 Den offentlige sektor Aktiviteter: Administration, undervisning, hospitaler, dag- og døgninstitutioner, forsyningsvirksomheder mm. 20. Den offentlige sektor og storforbrugere af elektricitet Indledning Den offentlige sektor er storforbruger og indkøber af en række elforbrugende standardapparater til kontorarbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, døgn- og daginstitutioner mm. Herudover benytter den offentlige sektor sig af systemer med et betydeligt elforbrug: IT- og kontorudstyr, belysning, ventilation og pumpning, som vist på næste opslag. Netop på brugen af standardudstyr og -systemer adskiller sektoren sig markant fra produktionserhvervene, hvor en betydelig del af elforbruget knytter sig til specialudstyr, der ofte er tilpasset de enkelte produktionsprocesser. Elforbruget i den offentlige sektor er steget med godt 1 % om året i de seneste 10 år. Denne stigning skyldes formentlig, at der er kommet mere IT- og kontorudstyr i kontorerne. De offentlige institutioner har typisk et basisforbrug (dvs. uafhængig af, om der arbejdes i kontorerne) på ca. 60 % af det samlede elforbrug. Dette peger på, at der er en del udstyr, som unødvendigt kører om natten, og at der er store Elforbrug: 4,45 TWh/år ekskl. elvarme elforbruget er stigende (godt 1 % pr år i de seneste 10 år) hvilket bl.a. skyldes udbredelsen af IT- og kontorudstyr. Elforbruget anvendes på ca. 50 mio. m 2. Fordeling på slutanvendelser 25 pct. belysning 25 pct. IT/elektronik 18 pct. ventilation og specialblæsere 13 pct. pumpning 5 pct. motorer 3 pct. elvarme 2 pct. køling/frys 2 pct. procesvarme 2 pct. trykluft 5 pct. diverse Årlig elregning: ca. 6 mia. kr. ved pris på 1,4 kr./kwh (ekskl. moms). Kilde: Potentialevurdering, Energibesparelser i husholdninger, erhverv og offentlig sektor, Birch & Krogboe A/S, november 2004 samt Dansk Elforsyning Statistik 2005, mfl. energibesparelsesmuligheder ved at slukke eller nedregulere udstyr og anlæg om natten og i weekends. Elforbruget i den offentlige sektor fremgår af tabellen på side 31. Den kendsgerning, at det offentlige bl.a. benytter standardiserede apparater og udstyr, giver muligheder for på lang sigt at opnå ikke ubetydelige elbesparelser - måske helt op til 50 % for visse slutanvendelser. 31

32 Potentiale Elbesparelsespotentialet i den offentlige sektor her og nu samt på lang sigt vurderes som angivet i kolonnerne i tabellen 5. De angivne potentialer under her og nu -potentiale forventes alle at kunne gennemføres med tilbagebetalingstider på 0 til 4 år, dvs. med god økonomi. Elbesparelsespotentialer på lang sigt defineres som de potentialer, der ved en forceret forskning og udviklingsindsats kan realiseres på længere sigt frem mod år Energibesparelsesprocenterne på lang sigt er opgjort uden de potentialer, der i dag anses for økonomisk rentable, og vil således kunne adderes med her og nu -potentialerne for at få et samlet billede. Offentlige Elbesparelsespotentiale GWh/år 6 og i % 5 Slutanvendelse Samlet her og nu -potentiale Langsigtet potentiale Belysning 389 (35 %) 556 (50 %) IT/elektronik 334 (30 %) 556 (50 %) Ventilation/blæsere 280 (35 %) 200 (25 %) Pumpning 58 (10 %) 145 (25 %) Motorer 45 (20 %) 45 (20 %) Kølning, køl/frys 22 (25 %) 22 (25 %) Procesvarme/elvarme 22 (10 %) 33 (15 %) Trykluft 31 (35 %) 18 (20 %) Diverse 78 (35 %) 89 (40 %) I alt 1259 (28 %) 1664 (37 %) Som det fremgår af tabellen, er der et betydeligt her og nu -elbesparelsespotentiale på i alt ca. 1,26 TWh/år (28 % af de i alt 4,45 TWh/år), og et langsigtet potentiale på 1,66 TWh/år (37 % af de i alt 4,45 TWh/år). 5 Jf. Potentialevurdering, Energibesparelser i husholdninger, erhverv og offentlig sektor, Birch & Krogboe A/S, november Baseret på elforbrugets fordeling på slutanvendelser for den offentlige sektor.

33 Elbesparelsespotentialerne på kort og lang sigt samt summen heraf fremgår af nedenstående figur. Af tabellen og figuren ses det, at de områder, der har langt de største samlede potentialer (ca. 80 % af det samlede her og nu -potentiale i GWh/år), er belysning, ventilation og IT/elektronik (herunder PC ere, serverrum, kopimaskiner, fax mm.). gwh/år Elbesparelsespotentiale Belysning IT/ underholdning Ventilation og blæsere Pumpning Motorer Køl/frys Procesvarme/ elvarme Kort sigt Lang sigt Total Trykuft Diverse Slutanvendelse En række undersøgelser og sammenligninger viser imidlertid, at det er vanskeligt at realisere elbesparelserne, bl.a. fordi de offentlige institutioner ikke altid agerer økonomisk rationelt. Uklar arbejds- og kompetencefordeling, mange involverede parter og det offentliges særlige bevillingsstruktur er nogle af forklaringerne på dette. Hertil kommer, at elforbrug og udgifter forbundet hermed ikke altid bliver højt prioriteret. Den kendsgerning, at der er en række barrierer for gennemførelsen af elbesparelser i det offentlige, betyder, at indsatsen over for det offentlige skal intensiveres betydeligt, hvis visionen om, at elforbrugskurven skal knække, skal nås. Det er en omfattende opgave at få det offentlige til at gennemføre elbesparelser, og der skal bl.a. bruges en række kommunikative virkemidler som kampagner, PR og direkte kundekontakt over en længere periode. 33