VELFÆRDSTEKNOLOGI DER SKAL SATSES PÅ VELFÆRDSTEKNOLOGI. Velfærdsdanmark står foran et langt, sejt træk. Heldigvis er der digitale genveje.

Transkript

1 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET VELFÆRDSTEKNOLOGI FOKUS PÅ UDFORDRINGER OG LØSNINGER Plejesektoren Taleteknologi øger effektivitet og selvtillid hos medarbejderne Nytænkning er nødvendig, og den skal ske i tæt samarbejde mellem offentlige og private aktører, mener formand for Højteknologifonden og direktør for Danfoss Jørgen Mads Clausen. Brugbar teknologi Der skal tages udgangspunkt i danskernes hverdag F OTO: MARTIN DAM KRISTENSEN/SCANPIX Fremtidens pleje Supersygehuse kan blive udstillingsvinduer for ny teknologi METTE ROSE SKAKSEN Branchedirektør i DI Service DER SKAL SATSES PÅ VELFÆRDSTEKNOLOGI Velfærdsdanmark står foran et langt, sejt træk. Heldigvis er der digitale genveje.

2 2 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET UDFORDRINGER Regeringen har sat turbo på udviklingen af velfærdsteknologi. Med etableringen af ABT-fonden (Anvendt Borgernær Teknologi) er der afsat 3 mia. kr. til velfærdsteknologi overalt i den offentlige sektor. Vi skal fremtidssikre kerneydelserne ABT-fonden gør det muligt for det offentlige og virksomhederne at afprøve nye gode idéer til gavn for både borgere, medarbejdere, de offentlige kasser og virksomhederne. Ny teknologi kan betyde, at den enkelte borger bliver mere selvhjulpen og får styrket sin selvbestemmelsesret - det giver mere livskvalitet. For medarbejderen i plejesektoren kan nye teknologi styrke og forbedre arbejdsmiljøet med fx færre tunge løft. Og den nye teknologi kan også frigøre tid til den nære og personlige kontakt, der jo aldrig kan erstattes af teknologi. Kommunekassen får også gavn af den nye teknologi for eksempel ved at teknologien får frigjort ressourcer, som gør det muligt fortsat at kunne levere service af høj kvalitet. Og derudover er der virksomhederne, som høster værdifulde erfaringer med selve brugen af velfærdsteknologi. Det er med til at sikre udvikling af nye produkter ligesom det styrker og udvikler forretningsgrundlaget i Danmark, men også i resten af verden. Hermed skaber vi i fællesskab grundlaget for, at danske virksomheder får en førerposition på markedet for sund vækst. Vi skal fremtidssikre kerneydelserne. Vi vil gerne fortsat kunne levere service af en høj kvalitet til borgerne. Men både Danmark og resten af den vestlige verden kommer til at mangle arbejdskraft de kommende år. Hvor der i dag for hver ældre er 4 personer i arbejdsstyrken, vil der om 30 år kun være 2. Vi skal tage teknologien til os og tage de innovative briller på, når vi ser på opgaveløsningen i den offentlige sektor. Kun dermed sikrer vi kernevelfærden i fremtiden. Som socialminister repræsenterer jeg et af de helt store serviceområder. Alene på ældre- og handicapområderne bruger kommunerne over 60 mia. kr. årligt, og på disse to områder er der over medarbejdere. Og heldigvis er vi godt i gang med teknologien. Et eksempel på de gode erfaringer vi allerede har gjort os, er et ABT-projekt, som Servicestyrelsen har gennemført i samarbejde med en række kommuner. Et projekt som viser, at der er store fordele ved at anvende personløftere og bade/toiletstole, når ældre, der ikke selv kan bevæge sig, skal op, i bad eller på toilettet. Faktisk viser det sig, at man kan frigøre ressourcer, der svarer til 859 fuldtidsstillinger. Det innovative i projektet er et stærkt fokus på at tænke allerede eksisterende teknologier sammen og undervise medarbejderne i at anvende teknologien alene. Trods der Benedikte Kiær Socialminister. Vi skal tage teknologien til os og tage de innovative briller på, når vi ser på opgaveløsningen i den offentlige sektor. er færre medarbejdere, der foretager løft af en enkelt borger, så får borgeren stadig den samme hjælp. Og samtidig oplever medarbejderne en forbedring i arbejdsmiljøet, da de ikke længere skal udøve de hårde fysiske opgaver. Andre eksempler er spiserobotter til handicappede, smartphones til børn med ADHD, touch-skærme i ældreplejen, støvsugerrobotter og vasketoiletter. Det er initiativer som disse, vi skal have mange flere af. Og gerne flere, der går på tværs af sektorerne, f.eks. mellem det sociale område og sundhedsområdet Vi er klar Danmark er førende inden for velfærdsteknologi. Og den udvikling skal fortsætte. Den offentlige sektor efterspørger innovative løsninger og nye måder at bruge teknologien på. Og borgere og brugere tager hurtigt teknologien til sig og efterspørger flere løsninger. Det er et rigtigt godt udgangspunkt. For dermed kan borgere og det offentlige fungere som en katalysator for udviklingen og anvendelsen af velfærdsteknologi i samarbejde med de gode og dygtige danske velfærdsteknologiske virksomheder. Det skaber viden og vækst til gavn for alle i det danske samfund. Vi er klar på det sociale område. VI ANBEFALER SIDE 6 Susie A. Ruff Centerleder, Center for Sundhedsinnovation. Der bliver udviklet så meget ny teknologi, men det er meget vigtigt, at man tager hensyn til det reelle behov. Ideerne skal forbedre livskvaliteten og give tilfredshed for de, der bruger teknologien. Vi skaber succes for vores læsere! VELFÆRDSTEKNOLOGI 1. UDGAVE, JUNI 2011 Direktør: Jakob Roos Redaktionschef: Anja Christensen Projektleder: Brian Knakkegaard Tlf.: brian.knakkegaard@mediaplanet.com Forretningsudvikler: Max Fjellström Layout & repro: Lii Treimann Tekster: Benedikte Kiær, Jens Kisker og Katrine Barslev Distribueret med: Børsen Mediaplanet kontaktinformation: Telefon: info.dk@mediaplanet.com Web: Mediaplanet arbejder for at skabe nye kunder til vores annoncører ved at tilbyde vores læsere et redaktionelt indhold af høj kvalitet, der motiverer dem til at handle.

3 Velfærdsdanmark står foran et langt, sejt træk. Heldigvis er der digitale genveje. Velfærdsdanmark står foran store økonomiske udfordringer. Der er derfor brug for en kvalificeret debat om, hvordan vi sikrer fremtidens velfærd. Og så er der brug for handling. Hos KMD udvikler vi velfærdsteknologi og digitale genveje til bedre udnyttelse af vores fælles ressourcer. Vi tager afsæt i den indsigt og erfaring, vi har opbygget gennem fire årtier i rollen som Velfærdsdanmarks driftsrum. Særligt har vi valgt at sætte fokus på de store velfærdsområder, for eksempel folkeskolen og ældreplejen, da de udgør 80-85% af de samlede offentlige udgifter. Vi har blandt andet igangsat pilotprojektet Online Omsorg sammen med en række foregangskommuner på langt sigt forventer vi, at 10% af alle hjemmebesøg kan erstattes med digital kontakt via en trykfølsom skærm. Det vil årligt frigive ressourcer, der svarer til ca. 1 milliard kroner. Læs om KMD s arbejde med digitale genveje og velfærdsteknologi på

4 4 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET NYHEDER FREMTIDENS MULIGHEDER LIGGER I TEKNOLOGI 1TIP TÆNK I NY TEKNOLOGI Spørgsmål: Hvordan kan vi fastholde det samme høje niveau i velfærdssamfundet? Svar: Samfundet kan kun overleve i samme form, hvis der satses mere på velfærdsteknologi. Arbejdspladser bliver flyttet til udlandet, gamle danske virksomheder nedlægges, og høje lønninger presser Danmark. Velfærdssamfundet er en tung udgiftspost, men en af dansk erhvervslivs kæmper, Jørgen Mads Clausen, er positiv over for fremtiden. Som formand for Højteknologifonden og direktør for Danfoss mener han, at Danmark kan profilere sig på velfærdsteknologi. Danmark har en klar fordel En af fordelene er, at Danmark gennem mange år har registreret persondata og empiri fra tidligere undersøgelser i datasystemer, som nutidens forskere kan bygge videre på. Der har Danmark en fordel frem for lande som USA og Kina, som ikke har de samme udbyggede registre. Fordelene skal udnyttes nu, mener Jørgen Mads Clausen, for ellers formår Danmark ikke at følge med globaliseringen. Vi vil alle gerne have et velfungerende velfærdssamfund, men det forudsætter, at vi har en blomstrende industri, der skaber baggrunden for velstanden. Vores produkter skal have større vidensindhold, og derfor har vi brug for personer, som har lyst, viden og kreativitet til at udvikle ny teknologi. Vi kan jo ikke leve uden højteknologi, vores samfund er baseret på, at vi hele tiden optimerer, siger han. Samarbejde mellem private og offentlige aktører Nytænkning er nødvendig, og Jørgen Mads Clausen ser gerne, at den nytænkning sker i et tæt samarbejde mellem offentlige og private aktører. Derfor investerer Højteknologifonden hvert år 600 millioner kroner i ny højteknologisk udvikling. Pengene bliver givet til projekter, hvor virksomheder og universiteter arbejder sammen om at udvikle og forfine teknologi, så det kan bidrage til velfærdssamfundet. Indtil videre har fonden i sin femårige levetid støttet mere end 100 ideer. Projekterne stikker i alle retninger, men fonden vil især gerne støtte ideer, som kan bruges i en velfærdssammenhæng. Desværre får fonden få af den slags forslag, og Jørgen Mads Clausen efterlyser mere fokus på for eksempel udvikling af teknologi til sygehuse og ældrepleje. Vi mangler plejepersonale, og alle ideer, der kan lette trykket på bemandingen, er meget velkomne og nødvendige nu og i fremtiden. Stor tilfredshed Når Højteknologifonden evaluerer de støttede projekter, oplever de, at både virksomheder og universiteter er meget tilfredse med samarbejdet. Mange fortsætter med at arbejde sammen ud over de to år, som fonden giver midler til. Jørgen Mads Clausen mener, at der skal større fokus på de mange fordele ved det offentlige og private samspil. Virksomheder kan få adgang til universiteternes kompetencer og viden, og universiteter kan lære af virksomhedernes fokus på bundlinjen. Der findes få danske firmaer, som satser på velfærdsteknologi, så der er gode muligheder for succes. KATRINE BARSLEV Omsorgstelefonen Omsorgsopkald Psykiske lidelser Hjemmeplejen Pa entkufferten KOL Hjertesvigt Diabetes Genoptræning Tjek SKI for nye priser Odense Ballerup:

5 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET 5 JØRGE GEN MADS CLA LAUSE N: -Vores prod rodukt ukter ska lh have st ørre vid ensind nd hol d, og derfo for har vi brug for perso son er, somh ar lyst, viden og kreat ativi tet ti l a t udvi dvikle ny teknologi. Vi ik kan jo ikk el eve ud en højteknologiogi gi, vore s s amfund er baseret på, at vi hele tiden optime rer. FOTO: MARTIN DAM KRI STENSEN SE /SCANPIX Privat firma og sygehus bag udviklingen af intelligente senge På Sygehus Sønderjylland, Sønderborg står man lige over for at skulle afprøve nye senge, som man selv er kommet med gode ideer til. INTELLIGENTE SENGE Alarmsignal hvis sengen er våd eller ved behov for væsketilførsel til patienten. Det kan blive fremtiden på landets sygehuse, men foreløbig er det en realitet for et mindre antal senge på Sygehus Sønderjylland, Sønderborg. Her har en gruppe sygeplejersker været med til at udtænke ideer til, hvad fremtidens seng bør kunne for at give patienterne bedre behandling, større tryghed og spare personalet noget tid. I en fremtid med krav om et øget serviceniveau og færre hænder til at levere det, bliver det nødvendigt. Det begyndte egentligt for flere år siden, hvor et lokalt firma, der laver udstyr til senge, spurgte os, hvad en seng skal kunne. Vi var en gruppe sygeplejersker, der var med til at kaste en masse vilde ideer på bordet. Siden da har firmaet arbejdet stille og roligt på det, og nu står vi over for at skulle prøve de nye senge, der har en række af de funktioner, der bliver nødvendige i forsøget på at løse fremtidens udfordringer, fortæller Tove Filtenborg Afdelingssygeplejerske på Kardiologisk Afdeling og akutmodtagelsen på Sygehus Sønderjylland, Sønderborg. Tove Filtenborg, afdelingssygeplejerske på Kardiologisk Afdeling og akutmodtagelsen på Sygehus Sønderjylland, Sønderborg. Undgår rød hud Mange af funktionerne drejer sig også om sikkerhed for både patienter og personale. Det gælder eksempelvis lys under sengen, der gør, at både patienter og sygeplejersker kan orientere sig på stuen om natten uden at skulle tænde alt lyset. En del af løsningerne relaterer sig til de mange tjek af patienterne, der skal foretages hele døgnet, som personalet både skal huske og bruger meget tid på, forklarer Tove Filtenborg: Nogen patienter skal have tjekket deres urin hver time og eventuelt have tilført væske. Her kan et alarmsignal til sygeplejerskerne, når det er nødvendigt at regulere væsken, spare de mange tilsyn, ligesom et signal ved en våd seng kan betyde, at patienten hurtigt bliver skiftet og dermed undgår at få rød hud. Vejning direkte i sengen er også en stor fordel for svage patienter. Flere ideer på vej Plejepersonalet har, ifølge Tove Filtenborg, flere ideer til, hvad sengene skal kunne i fremtiden, og på sigt er det for eksempel også tanken, at informationer fra den superintelligente seng skal overføres direkte til de elektroniske patientjournaler, hvilket vil spare meget tid og minimere risikoen for fejl. JENS KISKER Brugerdreven innovation kan bruges Teknik for teknikkens skyld er langt fra altid den lige vej til brugeren og dermed kommerciel succes. Kombinerer man derimod teknologisk udvikling med at se på brugerens behov, er man tættere på at ramme markedet, fortæller Thomas Alslev Christensen, kontorchef i Forsknings- og Innovationsstyrelsen: Det er også en mulighed for at spare ressourcer i udviklingen af nye produkter, når man ser på, om den nye teknologi opfylder det behov, der er blandt brugerne. Brugerdreven innovation er et tværfagligt felt, som inddrager kompetencer og metoder fra flere faggrupper - for eksempel psykologer, designere og ingeniører. Det er virksomheder i dag, ifølge Thomas Alslev Christensen, også meget opmærksomme på i deres innovationsproces: Virksomhederne må åbne deres innovationsproces over for omverdenen og inddrage eksterne partnere, herunder brugere, for at tilpasse deres teknologi. Dermed kommer den også til gavn, som den rent faktisk er tænkt. Ny teknologi kan medføre store spring fremad, hvilket mobiltelefoner er godt eksempel på. Fra at være mest til telefoni og senere sms, er det i dag grundlaget for blandt andet forbedring af hospitalsbehandling i form af mange telemedicin-løsninger. JENS KISKER

6 6 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET NYHEDER 2TIP BRUGBAR BAR TEKNOLOGI Susan Dalum Projektleder Laboratorium for offentlig-privat innovation og velfærdsteknologi, OPI Lab. REGIONALT SAMARBEJDE Hele Danmark sammen om ny teknologi Tag udgangspunkt i danskernes hverdag Spørgsmål: Hvordan udvikler vi den bedst mulige og mest brugbare velfærdsteknologi? Svar: Ved at tage hensyn til, hvad brugerne på sygehuse, plejehjem og institutioner har brug for, sikrer vi, at teknologien bliver brugt i praksis. NYE LØSNINGER Ædrebølgen har skabt en dobbelt demografisk udfordring, for samtidig med at der bliver flere ældre borgere, synker tilgangen til arbejdskraft. Dette har ført til, at der kommer større fokus på brugbar velfærdsteknologi. I fremtiden skal et reduceret personale tilbyde den samme ydelse, og ved hjælp af den rette teknologi kan borgeren selv udføre en række ting. Hjælp med teknologi Specielt for ældre kan teknologiske hjælpemidler gøre en stor forskel og hjælpe borgeren til at blive længere i sit eget hjem. Tryghedsalarmer kan sende alarm til et vagtcenter, hvis der opstår et akut problem, robotter til støvsugning, strygning og gulvvask kan lette borgernes hverdag og spare tid for personalet, og medicinpåmindere hjælper ældre borgere med at huske den livsvigtige medicin, uden at der behøver at være plejepersonale til stede. Mange teknologiske løsninger kan samtidig overføres eller direkte tilpasses borgerne med handikap. Der udvikles bl.a. specielle systemer til kørestoltsbrugere, spiserobotter, Susie A. Ruff Leder på Center for Sundhedsinnovation. smartphone tiltag til folk med AD- HD og tv-løsninger i hjemmet, som forbindes direkte med specialplejeren. Fælles for alle de teknologiske landvindinger er, at det løser et akut problem med personalemangel og giver brugerne større selvstændighed og et bedre liv. TIPS Start simpelt Se på, hvordan andre kommuner, virksomheder og institutioner har indført teknologi, og lån af deres successer. Det tager lang tid at nå målet, så start gerne med simple ting som f.eks robotstøvsugere eller mekaniske sæler. Lav derefter en langsigtet strategi over, hvordan målet nås, så der kommer sammenhæng i ideerne. Inddrag medarbejderne Vær opmærksom på, at strukturelle forandringer tager tid, og sørg for at informere om tiltagene i god Kjeld Lisby Leder på Ideklinikken. Nyt design og optimering Center for Sundhedsinnovation er et af de steder i Danmark, hvor velfærdsteknologi er en vigtig del af arbejdet. Fremtidens sygehuse, plejehjem og institutioner skal designes og optimeres, så de skaber de bedst mulige rammer for brugere og personale. Centerleder Susie A. Ruff fremhæver, at udgangspunktet skal komme fra de mennesker, der skal bruge teknologien og ideerne skal udvikles i tæt dialog med borgere, ansatte og pårørende. Der bliver udviklet så meget ny teknologi, men det er meget vigtigt, at man tager hensyn til de reelle behov. Ideerne skal forbedre livskvaliteten og give tilfredshed for de, der bruger teknologien, siger hun. tid. Det kræver fokus og vilje fra ledelsens side, og sørg for at inddrage mellemledere ved at uddelegere ansvar. Tænk kreativt Alle kommuner får flere ældre borgere og færre omsorgsmedarbejdere, så nye og anderledes løsninger er alfa og omega. Det handler om, hvordan vi betjener borgerne bedst muligt, og omsorg er ikke nødvendigvis at gøre alt for borgeren. Det kan også være, at borgeren selv får evnen til at gøre noget ved hjælp af ny teknologi. NYE LØSNINGER KRÆVES Alle kommuner vil mangle hænder på pleje- og omsorgsområdet i fremtiden. Ny teknologi skal afhjælpe og gøre ældre og handicappede mere selvhjulpne. PÅ BILLEDET SES EN SPISEROBOT FOTO: FOTO: ARD JONGSMA/STILL WORDS Det er samme princip, som Ideklinikken i Aalborg arbejder ud fra. Centret er tilknyttet Aalborg sygehus og er blandt andet kendt for at have udviklet en transportabel hjerte-lungemaskine, som kan bruges til genoplivning uden for sygehuset. For tiden arbejder de med at udvikle brugen af telemedicin, som betyder, at for eksempel sukkersyges insulinbehov kan måles via en computer, og hvis der er udsving eller for lavt niveau, kan sygehuset sende en sms eller ringe til den sukkersyge og guide personen til selvmedicinering. Det betyder, at læger ikke behøver bruge tid på at undersøge folk fysisk, og det sparer kostbar tid. De har også fokus på gangproblemer hos ældre, og spillekonsollen Wii bliver brugt til at genoptræne svage led og knogler og forhåbentligt forebygge fremtidige skader. Leder på Ideklinikken, Kjeld Lisby, mener, at ved at se kreativt og nytænkende på udfordringer, kan man finde nye løsninger. Når vi er i gang med et projekt, sammensætter vi et team af sygeplejersker, ingeniører, fysioterapeuter og jurister, og det er en stor fordel med så mange forskellige kompetencer. De har viden om, hvad der skal til for at lave de bedste løsninger, som gør en forskel i brugernes hverdag. Det er altid vores udgangspunkt og mål at gøre livet lettere for de personer, der i sidste ende skal bruge den nye teknologi, siger han. KATRINE BARSLEV Samtlige regioner samarbejder om at udvikle konkret velfærdsteknologi, der skal forbedre den offentlige service. Projektet bliver styrket af, at private partnere indgår, siger projektlederen. Offentlig-privat innovation og velfærdsteknologi er et dynamisk felt, hvor der sker stor udvikling. Danmarks fem regioner er gået sammen om at udnytte de mange nye tiltag inden for velfærdsteknologi bedst muligt. Et nyt tværregionalt center for videndeling så den 1. januar i år dagens lys, og ideen med centret er, at videndeling og samarbejde mellem landsdelene skal udbygges. Projektet inkluderer udover de fem regioner også adskillige kommuner og offentlige instanser og en række private virksomheder. Fordelene ved det brede samarbejde er ifølge projektleder Susan Dalum fra Laboratorium for offentlig-privat innovation og velfærdsteknologi, OPI Lab, at resultaterne kan komme bredt ud. Det er helt unikt, at vi har etableret et samarbejde, som løber på tværs af regioner og virksomheder, og vi får en enestående mulighed for at sprede og samle viden, siger hun. Løsninger til hele Danmark Susan Dalum peger på, at der er mange kommuner og regioner, som har fundet holdbare løsninger på nogle velfærdsudfordringer, og det er tanken, at samarbejdet i OPI Lab skal få egnsløsningerne ud til hele landet, så alle kan bruge dem. Helt konkret arbejder OPI Lab med fem forskellige projekter. Alle er tværgående og inddrager flere samarbejdspartnere fra både privat og offentligt regi. Eksempelvis arbejdes der på at udvikle et botilbud til svært hjerneskadede borgere i Frederikshavn kommune. Det er vigtigt at inkorporere den bedst mulige teknologi, og det gøres via et tæt samarbejde med private udbydere. Tidligere er de private virksomheder blevet koblet på sådanne projekter, efter at det offentlige har specificeret, hvordan byggeriet skal foregå, men her udnytter vi de ressourcer og den viden, de private virksomheder har, siger Susan Dalum. KATRINE BARSLEV

7 HEALTH GAMES er spil til sundhedssektoren. HEALTH GAMES er forretningsudvikling med bund i klinisk evidens. HEALTH GAMES er et laboratorium for spiludvikling. HEALTH GAMES er et internationalt samarbejde mellem 2 store sygehuse, 2 videninstitutioner og 30 it- og spilvirksomheder. HEALTH GAMES er en stående invitation til 3 seminarer i efteråret 2011 og 3 masterclasses i foråret Handikappede - herunder borgere med psykiatriske lidelser og ADHD - har stor glæde af CareTV. (Foto: Horsens Kommune/Per Algreen) Nye veje til velfærd Horsens kommune er i front, hvad angår teknologiske hjælpemidler til handikappede borgere - det gælder blandt andet psykisk udviklingshæmmede, sindslidende og borgere med ADHD. For eksempel: CareTV sikrer handikappede direkte kommunikation i eget hjem med specialvejledere i Horsens Kommune Udvikling af teknologiske løsninger på de konkrete ud fordringer psykisk udviklingshæmmede oplever i dagligdagen. Det sker i samarbejde med VIA University En smartphone-løsning til unge med sindslidelser og ADHD. Løsningen skal hjælpe de unge med at strukturere og styre deres aftaler i hverdagen. Dette er blot nogle af de mange teknologiske initiativer, som Horsens Kommune arbejder på.

8 8 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET INSPIRATION Spørgsmål: Hvordan får danske virksomheder gavn af de store investeringer i de nye supersygehuse? Svar: Ved at tænke nye løsninger ind fra start og indgå offentlige-private samarbejder kan branchen udvikle nye løsninger. Supersygehuse kan blive udstillingsvinduer for ny velfærdsteknologi INNOVATION Danmark står over for investeringer på et tocifret milliardbeløb i de nye supersygehuse rundt om i landet, og det giver en unik mulighed for at udnytte nye velfærdsteknologiske løsninger i et hidtil uset omfang. Det kan komme både patienterne, samfundet og firmaerne til gavn. Det gælder dog om at tænke de nye teknologier ind allerede i planlægningen, understreger Mette Rose Skaksen, branchedirektør og ansvarlig for sundhedspolitik hos DI: De her projekter er ikke helt startet op endnu. Det er afgørende, at mulighederne for brug af nye velfærdsteknologiske løsninger tænkes ind allerede i planlægningsfasen, så man ikke får bygget hospitaler, der allerede om få år vil være forældede. Vi er naturligvis glade for, at man fra politisk side udtrykker ønske om at prioritere velfærdsteknologi. Tænk teknologi ind tidligt En af grundene til at tænke teknologien ind tidligt er, ifølge Mette Rose Skaksen, at hele indretningen af de fremtidige hospitaler afhænger af de valg, man gør sig på det teknologiske område. Det gælder for eksempel på telemedicinområdet, der betyder, at der ikke vil blive behov for ligeså mange sengepladser, men det stiller til gengæld krav til indretningen af eksempelvis overvågningscentraler på hospitalerne, hvilket kræver tilpasning af byggeriet. Det kan også dreje sig om materialevalget, hvor det er vigtigt, at stuerne er nemme at rengøre og bruge også i forhold til nye teknologiske løsninger på det område. Hospitalerne skal stå i årtier, og det er vigtig, at man tænker over indretningen, så man udnytter automatiseringsmuligheder bedst muligt inden for serviceområder, så der kan frigøres ressourcer til mere patientnære områder, siger Mette Rose Skaksen. Demonstrationsprojekter Virksomhederne får en oplagt mulighed for at byde ind med deres eksisterende løsninger eller deltage i udvikling af nye løsninger. Det er vigtigt for virksomhederne, både på hjemmemarkedet og for eksportmulighederne, forklarer Mette Rose Skaksen: Det er en mulighed for at vise teknologien frem, hvilket er meget vigtigt på Hvordan skal din nye arbejdsplads indrettes? Effektive arbejdsgange Fejlsikker Simpel Medarbejder inddragelse PROFIL Support ved optimering og nybygning - ny teknologi Beslutnings-, produktionsog brugerfokus Mette Rose Skaksen Alder: 36 år Arbejde: Branchedirektør i DI Service og ansvarlig for sundhedspolitik samt offentlig-privat samarbejde i DI. Uddannelse: Cand.oecon og ph.d. i nationaløkonomi. Tidligere økonom i DI. eksportmarkederne. Her er det en fordel at have et hjemmemarked, hvor man kan fremvise, at løsninger også fungerer godt i brug. Supersygehusene kan blive en slags demonstrationsprojekter for mange firmaer. Mette Rose Skaksen tilføjer, at løsningerne naturligvis først og fremmest skal være til fordel for patienterne, men at når man nu bruger så mange milliarder, er det oplagt ligeledes at indtænke mulighederne ind for øget eksport og arbejdspladser hos de danske virksomheder, som producerer velfærdsteknologiske løsninger. Behov for samarbejde På trods af de mange milliarder og sundhedssektorens oplagte behov for nye velfærdsteknologiske løsninger, så er der ikke altid en snorlige vej til samarbejde eller salg for virksomhederne. Der er, ifølge Mette Rose Skaksen, flere barrierer, der kan besværliggøre vejen: Vi hører, at en af barriererne for det her er at få de rigtige mennesker sat sammen. Det kan være svært at finde de rigtige udviklingsfolk i det offentlige og sætte dem sammen med virksomhederne. Der skal bruges mange veldokumenterede løsninger, men der skal også sættes i gang, for den nye teknologi giver helt nye behandlingsmuligheder. Der er mange ideer, der skal afprøves. Langsigtet planlægning I branchen er der mange virksomheder, der har store forventninger til mulighederne i de kommende projekter, men Mette Rose Skaksen er også spændt på, hvor meget nytænkning der bliver plads til. Ofte betyder de nye teknologiske løsninger, at de umiddelbare investeringer er lidt større, men opvejes af lavere driftsomkostninger. Derfor vil vi også gerne have at vide, hvad der reelt skal ske. Hvordan kommer de her projekter til at se ud, og hvad er ambitionerne, spørger Mette Rose Skaksen og tilføjer, at selvom vi er dygtige til velfærdsteknologi i Danmark, så er der andre steder, hvor udviklingen også er i fuld gang og længere fremme end i Danmark. IMAGINE JENS KISKER anm achine.dk

9 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET 9 Gang i udviklingen af velfærdsteknologi i udlandet Det danske marked for velfærdsteknologi er ikke så stort, men måske kunne vi hente inspiration fra udlandet, når det gælder udviklingen af nye løsninger. METTE ROSE SKAKSEN: - Danmark står over for investeringer på et tocifret milliardbeløb i de nye supersygehuse rundt om i landet, og det giver en unik mulighed for at udnytte nye velfærdsteknologiske løsninger i et hidtil uset omfang. FOTO:PRESSEFOTO De teknologiske muligheder findes, men udfordringen ligger i at få det offentlige og private til at samarbejde om at udvikle løsninger, der er tilpasset brugernes behov, mener Jørgen Rosted, tidligere udviklingschef hos FO- RA (Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse): Markedet er ikke stort, så hvis virksomhederne skal investere i udviklingen, kræver det politisk vilje til at skabe rammer for udviklingen. I dag er initiativet overladt til kommunerne, som er for små, så de må gå sammen om projekterne og være parate til at bruge de nye løsninger. En af forudsætningerne for det er desuden, at medarbejderne er involveret i dialogen med virksomheden om udviklingen, ellers kommer det ikke til at virke. Jørgen Rosted har netop været i England og se på udviklingen. Her har man længe været i gang med at eksperimentere med nye metoder, blandt andet på hospitalsområdet. I England har man også problemet med, at mange patienter får infektioner under indlæggelsen. Der bliver jo gjort rent, men problemet har været, at man ikke har kunnet gøre rent. Gennem et samarbejde med rengøringspersonalet har man udviklet nyt inventar, der kan gøres ordentligt rent, fortæller Jørgen Rosted. JENS KISKER Hvorfor skal det være besværligt at være handicappet? Hos A/S Aabentoft, ser vi ikke begrænsninger, men muligheder. Hverdagens problematiske kampe, som eksempelvis regulering af lys, åbning af vinduer og døre, er nu KUN et tryk væk! Hvorfor se på andre have det sjovt i PlayStationens verden, når du kan være racerbil i din egen firehjulet? Hvorfor skal computere være et forbudt land, når du kan styre musen, fra din kørestol? A/S Aabentoft, vi gør en forskel... Tlf

10 10 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET INSPIRATION 3TIP TALE- TEKNOLOGI Lars Nøhr Områdechef, Fremtidens plejehjem. Teknologi er en vigtig del af fremtidens plejehjem I fremtiden vil et plejehjem i langt højere grad give mulighed for at fortsætte sin livsførelse. Taleteknologi øger effektivitet og selvtillid hos medarbejderne Spørgsmål: Hvilken effekt har indførelsen af taleteknologi haft i ældreplejen i Esbjerg? Svar: Mange ansatte har fået større selvtillid, og det bliver nemmere at tiltrække nye medarbejdere i fremtiden. NY TEKNOLOGI TALETEKNOLOGI ØGER SELVTILLID Øget selvtillid og mere ligeværdighed mellem de ansatte. Det er sjældent de gevinster, der nævnes først i forbindelse med nye velfærdsteknologiske løsninger. Det er dog en del af resultatet af forsøget med og implementeringen af taleteknologi til brug ved dokumentation i en del af ældreplejen i Esbjerg. FOTO: PRESSEFOTO Øget selvtillid og mere ligeværdighed mellem de ansatte. Det er sjældent de gevinster, der nævnes først i forbindelse med nye velfærdsteknologiske løsninger. Det er dog en del af resultatet af forsøget med og implementeringen af taleteknologi til brug ved dokumentation i en del af ældreplejen i Esbjerg. Ved hjælp af et par høretelefoner og en computer, der kan genkende den enkelte medarbejders stemme, tales al dokumentation ind via systemet. Dermed er det ikke længere et problem, at nogle ansatte ikke er så gode til at skrive og læse, fortæller teamleder i ældreplejen i Esbjerg, Carina Pedersen: Før skulle de tage fat i en kollega og få dem til at skrive dokumentationen ind, hvilket tog tid fra den anden medarbejder og medførte et uligeværdigt forhold mellem medarbejderne. I dag er der sket et løft blandt medarbejderne, der har fået mere selvtillid, når de nu selv kan sørge for dokumentationen. Desuden kan anvendelsen af talegenkendelse fremadrettet have betydning for rekruttering af medarbejdere, der ikke har søgt uddannelse inden for dette fag på grund af læse- og skrivevanskeligheder, fordi dokumentationen er en meget stor del af hverdagen. Blandt andet folk med anden etnisk baggrund. Implementeringen er afgørende Projektet med taleteknologi er et eksempel på et projekt, der har givet en TIPS Skab gode rammer Få afsat tid i hverdagen til at medarbejderne kan få lært den nye teknologi og nye rutiner at kende. Det er vigtigt, at ledelsen er synlig og bakker op om implementeringen af ny teknologi på arbejdspladsen. Uden gode rammer i implementeringsfasen er der større risiko for, at ny velfærdsteknologi ikke bliver brugt som tiltænkt, og personalet vender tilbage til velkendte rutiner. Brug gode eksempler På de fleste arbejdspladser er der ildsjæle, der kan gå forrest og vise, hvordan de nye velfærdsteknologiske løsninger virker, og hvor 20 % er teknologi og 80 % er implementering. Desuden er det vigtigt, at rammerne er til stede, således at der skabes tid til at sætte sig ind i det nye system i en travl hverdag. Charlotte Færch Lotz Projektleder på Center for Arbejdsliv på Teknologisk Institut. nemt det er. Det gælder om at få fat i dem først, så de kan inspirere andre til at bruge den nye velfærdsteknologi på arbejdspladsen. Gør det til et fælles projekt Mange nye velfærdsteknologiske løsninger har en lang implementeringsfase, hvor systemerne eller teknologien skal tilpasses, og det kan kræve tålmodighed af medarbejderne. Ved at gøre det til et fælles projekt og skabe kampånd blandt alle medarbejdere, er der større chance for at komme igennem de problemer, der måtte opstå undervejs. klar gevinst og bliver brugt i hverdagen. Det er nemlig ikke givet. Mange nye teknologiske løsninger bliver ofte ikke brugt, selvom de er forsøgt implementeret i virksomheden, fortæller Charlotte Færch Lotz, projektleder ved Center for Arbejdsliv på Teknologisk Institut: 20 procent er teknologi, og 80 procent er implementering. Teknologien kan være nok så god, men for eksempel skal medarbejderne i det her tilfælde kunne bruge en computer på minimumsniveau, ligesom de også skal have lyst til det nogen kan være bekymret for det nye. Desuden er det vigtigt, at rammerne er til stede, således at der skabes tid til at sætte sig ind i det nye system i en travl hverdag. Det kræver, at ledelsen bakker op og er synlige i processen. Ledelsesopbakning En stor del af implementeringen af et nyt system som taleteknologien i ældreplejen i Esbjerg handler om at ændre vaner og rutiner, og det er i sig selv en udfordring, siger Charlotte Færch Lotz og peger på, at der som regel er nogle ildsjæle på en arbejdsplads, der kan gå forrest. I ældreplejen i Esbjerg genkender Carina Pedersen flere af de nævnte udfordringer: Det er vigtigt med opbakning fra ledelsen og god planlægning, når man rulle sådan et system ud til omkring 60 medarbejdere. Men nu når det fungerer, er det godt for både den enkelte og for hele arbejdsmiljøet. Nu venter vi bare på den fulde gevinst, når systemet også bliver mobilt, og medarbejderne kan afslutte dokumentationen ude hos borgerne via deres håndholdte computere (PDA). JENS KISKER Golfture, senior-zumba, strikkeklubber og udflugter vil være en del af hverdagen, og husene er inddelt i separate enheder, hvor hver beboer har sin egen lejlighed, men også med fællesarealer, som tilbyder forskellige aktiviteter. Den slags plejehjem er ikke en løs idé langt ude i fremtiden, for i Aalborg kommune er de i gang med at bygge et stort, moderne plejehjem med udsigt over Nørresundby fjord. Plejehjemmet skal stå klar i foråret 2013, og det er en spændende opgave, men der er også meget at tage hensyn til, siger områdechef Lars Nøhr. Der skal være plads til og respekt for, at folk er forskellige. Nogle vil helst være i fred, mens andre har lyst til en masse aktiviteter. Den generation, som er på vej til at blive ældre, har nogle andre ønsker til et plejehjem, og vi henter i større grad inspiration fra hotelverdenen, siger han. Det svære ligger i de demografiske udfordringer, Danmark står med. Vi har i fremtiden færre hænder til at tage sig af de ældre i takt med, at ældrebefolkningen stiger. For at løse problemet, har Lars Nøhr og hans kolleger taget velfærdsteknologien til hjælp og inkorporeret det som en naturlig del af byggeriet af fremtidens plejehjem. De er i gang med at udvikle sensorer til gulvet, så personalet kan se, hvis en beboer er faldet. Der er fokus på systemer, som kan trække gardiner fra, støvsuge og åbne døre, og gruppen bruger især tid på at se på badeværelsesindretning, hvor svingbare håndvaske, selvrensende toiletter og vaskerobotter kan hjælpe til en mere selvhjulpen hverdag. Det er hele målet med fremtidens plejehjem. Vi tror på, at det giver større livskvalitet, hvis man kan fortsætte sit liv så lang tid som muligt. Det giver uafhængighed, at man selv kan trykke på en knap og få gardinerne trukket fra, og det giver stolthed over, at man stadig kan klare sig selv. Og personalet vil jo stadig være der, de skal bare i stedet bruge tiden på at tale med beboerne, mens teknologien ordner det praktiske, siger Lars Nøhr. KATRINE BARSLEV

11 Et sammenhængende sundhedsog velfærdsvæsen gennem IKT Længere tid i eget hjem, kortere indlæggelsestid og bedre livskvalitet er blandt de mange mål, som sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger skal indfri. Og der bliver udviklet mange gode løsninger baseret på lokalt initiativ. Men løsningerne hænger som regel ikke sammen. Caretech Innovation arbejder derfor med at skabe bedre teknologisk og organisatorisk infrastruktur samtidig med, at vi fjerner barrierer for virksomheder, der udvikler nye løsninger. Vi skaber innovation gennem offentligt/privat samarbejde mellem erhverv, forskning og brugere. Og resultaterne viser, at tværfaglige partnerskaber kan nedbryde nutidens teknologiske og organisatoriske barrierer, så fremtidige sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger spiller sammen på tværs af organisationer og sektorer. Ønsker du at bidrage til, at Danmark får et borgernært, allestedsnærværende sundheds- og velfærdsvæsen? Og har du ideer til, hvordan vi i fremtiden indfrier borgernes forventninger om effektive ydelser af høj kvalitet, der leveres, når og hvor borgeren ønsker det? Så kontakt direktør Morten Kyng morten.kyng@alexandra.dk eller besøg Caretech Innovation arbejder med erhvervsudvikling og forskning inden for sundheds-it og bidrager ad den vej til sundhedsinnovation og vækst i Danmark. Caretech Innovation er skabt af Region Midtjylland som en del af Vækstforums megasatsning Erhverv og Sundhed og er forankret i Alexandra Instituttet. Caretech er finansieret af Region Midtjylland og EU VI ER SPECIALISTER I FORSKNINGSBASERET INNOVATION Alexandra Instituttet er en almennyttig virksomhed, der gennem forskningsbaseret it-innovation aktiverer udviklingspotentialet hos vores kunder og partnere. Vi tilføjer værdi i form af den nyeste forskning og teknologi til nye innovative it-baserede produkter, processer og services. Vi har stor erfaring med at gennemføre forsknings- og innovationsprojekter i et samarbejde mellem private og offentlige virksomheder, forskningsinstitutioner og slutbrugere. Og vi ser en stor værdi i dette samarbejde. Et af vore fokusområder er udvikling af allestedsnærværende sundhedsydelser (pervasive healthcare) baseret på it. Arbejdet startede som et samarbejde med Datalogisk Institut, Aarhus Universitet, men omfatter i dag en lang række danske universiteter. Vi arbejder aktivt med at udvikle velfærdsteknologier, der styrker egenomsorg og forebyggelse samt optimerer kontakten mellem patient, pårørende og sundhedspersonale. Brugerdreven innovation og antropologiske metoder står centralt i vores tilgang for at sikre, at de teknologier, vi udvikler, er skræddersyet til brugernes behov. Vores tekniske kompetencer dækker hele pervasive computing-spektret fra interaktionsdesign og visualisering til it-sikkerhed, software systemer og positioneringsteknologi. Brug os som rådgiver, udviklingsorganisation, strategisk partner eller leverandør af viden og løsninger. Vi er et Godkendt Teknologisk Serviceinstitut (gts-net.dk) og har derfor en forpligtelse til at udføre anvendelsesorienteret forskning med henblik på at opbygge ny viden og teknologi, der kan formidles til dansk erhvervsliv på kommercielle vilkår. Læs mere om os på og kontakt gerne direktør Ole Lehrmann Madsen (olm@alexandra.dk) for drøftelse af samarbejdsmuligheder

12 centrum for ligger midt i