Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Danmark 2005

Transkript

1

2

3 Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Danmark 2005 Kvalitetsafdelingen i Århus Amt på vegne af: Amtsrådsforeningen Amterne Hovedstadens Sygehusfællesskab Bornholms Regionskommune Februar 2006

4 Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Danmark 2005 Undersøgelsen er iværksat af Amtsrådsforeningen. Udover denne landsdækkende rapport er der til hvert amt, H:S og Bornholms Regionskommune udarbejdet to rapporter med de lokale resultater fra henholdsvis patient- og pårørendeundersøgelsen på sengeafsnittene. Undersøgelseskonceptet og rapporten er udarbejdet af Kvalitetsafdelingen i Århus Amt. Henvendelse vedrørende undersøgelsen: Projektleder Ane Feldskov (af@ag.aaa.dk, tlf.nr ) Konsulent Bernhard Hansen Konsulent Hans Jacob Rud Christensen Administrativ sagsbehandler Gitte Abild Jensen Rapporten kan læses på og på Kvalitetsafdelingens hjemmeside på adressen: Rapporten kan rekvireres hos Amtsrådsforeningen på publ@arf.dk Pris: 35 kr. (ekskl. moms og porto) ISBN-nr Omslagsillustration: Annette Windfeld, Gigraf Tryk: Amtsrådsforeningen Kvalitetsafdelingen Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Februar 2006

5 Forord Psykiatrien skal som alle andre ydelser i sundhedsvæsnet til stadighed udvikle sig og have højest mulig kvalitet. Det har patienter med sindslidelser samme krav på som andre patienter. Nærværende undersøgelse er den anden i en række, hvor både distriktspsykiatrien, hospitalspsykiatrien, socialpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien undersøges. Disse undersøgelser gentages desuden over tid. Det er således et omfattende projekt, vi har sat i søen, og hvor vi nu sidder med det andet delresultat. Vi har valgt at spørge patienterne selv samt deres pårørende. Ordet er dermed givet til de sindslidende, som møder systemet og de mennesker, som følger dem på deres vej. Vi mener hermed at præsentere et godt værktøj til at udvikle og forbedre indsatsen overfor sindslidende og deres pårørende. Det er målet, at dette værktøj bruges af de enkelte psykiatriske sengeafsnit lokalt, ligesom det er ønskeligt, at denne viden indgår som en del af beslutningsgrundlaget politisk - lokalt og centralt. Jeg håber, at fagpersoner, patient- og pårørendeorganisationer og politikere vil have glæde af den viden og dokumentation nærværende undersøgelse byder på, og jeg ser frem til kommende undersøgelser. Orla Hav Formand for Amtsrådsforeningens Social- og Psykiatriudvalg

6

7 Indhold Indledning Del 1: Hovedresultater 1. Hovedresultater fra patientundersøgelsen side Hovedresultater fra pårørendeundersøgelsen side 15 Del 2: Organisering og metode 3. Organisering side Oversigt over de deltagende sengeafsnit side Undersøgelsesmetode side 25 Del 3: Patientundersøgelsen 6. Patientundersøgelsens datagrundlag side Resultater fra patientundersøgelsen Læsevejledning til kapitel 7 side Indlæggelsen på sengeafsnittet Modtagelsen side Kontakten med personalet side Informationer om sygdommen og behandlingen side Aktiviteterne side Atmosfæren på afsnittet side Medpatienterne side De fysiske rammer side Brugerindflydelse side Patienternes oplevelse af pårørendeinddragelse side Fremtidsplaner side Bedring, håb og livsmod side Samlet indtryk og størst betydning side Psykiatrien som helhed Samarbejde i psykiatrien side Psykoedukation side Yderligere behandlingstilbud side 64

8 Del 4: Pårørendeundersøgelsen 8. Pårørendeundersøgelsens datagrundlag side Resultater fra pårørendeundersøgelsen Læsevejledning til kapitel 9 side Kontakten med sengeafsnittet Uforstyrret kontakt med patienten side Personalets tilgængelighed og imødekommenhed side Medinddragelse af pårørende side Støtte og opbakning til pårørende side Samlet indtryk og størst betydning side Psykiatrien som helhed Informationer om patientens sygdom og behandling side Psykoedukation side Information om pårørenderådgivninger side Yderligere tilbud til pårørende side Den pårørendes vurdering af patientens behandling side 92 Bilag Bilag til patientundersøgelsen 1. Signalement af svarpersonerne (patienterne) opdelt lokalt 2. Svarene opdelt lokalt og på undergrupper af patienter 3. Variation i patienternes besvarelser på afsnitsniveau 4. Multivariate analyser af patientundersøgelsens data 5. Et lille udpluk af patienternes skriftlige kommentarer 6. Spørgeskema til patienter på sengeafsnittene Bilag til pårørendeundersøgelsen 7. Signalement af svarpersonerne (de pårørende) opdelt lokalt 8. Svarene opdelt lokalt og på undergrupper af pårørende 9. Variation i de pårørendes besvarelser på afsnitsniveau 10. Multivariate analyser af pårørendeundersøgelsens data 11. Et lille udpluk af de pårørendes skriftlige kommentarer 12. Følgebrev og spørgeskema til pårørende på sengeafsnittene

9 Indledning Baggrund Amtsrådsforeningen nedsatte i november 2003 en arbejdsgruppe med henblik på udarbejdelse af et koncept for landsdækkende psykiatriundersøgelser med afsæt i de erfaringer, der hidtil var gjort i Århus, Ribe og Nordjyllands amter. Opgaven var initieret af flere forhold. Dels indgik spørgeskemaundersøgelser i psykiatrien som ét af punkterne i Sundhedsstyrelsens forslag til handleplan (2002). Dels blev dette fulgt op politisk som en del af den seneste psykiatriaftale for Dels var der som nævnt amter, der allerede var i gang med undersøgelser af nævnte karakter. De første bruger- og pårørendeundersøgelser blev igangsat i sensommeren 2004 i alle amter, H:S og Bornholms Regionskommune. Psykiatriske sengeafsnit Rapporter De fleste amter vest for Storebælt samt Bornholms Regionskommune benytter betegnelsen sygehuspsykiatri, mens hovedparten af amterne øst for Storebælt, herunder H:S, bruger betegnelsen hospitalspsykiatri. I de landsdækkende patient- og pårørendeundersøgelser benyttes begrebet psykiatriske sengeafsnit. Denne rapport omhandler hovedresultaterne fra patient- og pårørendeundersøgelserne på de psykiatriske sengeafsnit. Rapporten præsenterer landsresultater samt resultaterne opdelt på amtsniveau. Der er desuden udarbejdet to lokale rapporter til hvert amt, H:S og Bornholms Regionskommune med resultaterne af henholdsvis patient- og pårørendeundersøgelsen. I disse præsenteres resultaterne opdelt på afsnitsniveau i det omfang, de enkelte sengeafsnit har tilstrækkelig mange svarpersoner til selvstændig rapportering. Formål Der spørges til de vigtigste områder Politikker Formålet med undersøgelserne er, at give viden om patienters og pårørendes oplevelser og vurdering af psykiatrien, give mulighed for at afdække, hvor der er behov for kvalitetsforbedringer, give mulighed for sammenligninger inden for det enkelte amt, H:S, Bornholms Regionskommune og på tværs af disse, og at give mulighed for systematisk at kunne følge patient- og pårørendetilfredshedens udvikling over tid gennem tilbagevendende undersøgelser med faste intervaller. Der stilles et begrænset antal spørgsmål, som er rettet mod områder, som tidligere undersøgelser har vist, at både patienter/pårørende, ledelse og personale finder grundlæggende for en god bruger-/pårørendeoplevelse. Undersøgelsernes temaer er: Den faglige indsats, kommunikation, information, de fysiske rammer, patient- og pårørendeindflydelse og -inddragelse samt koordination og kontinuitet. Hovedparten af temaerne i de bruger- og pårørendepolitikker, som en del amter, H:S og Bornholms Regionskommune har udarbejdet, er indeholdt i undersøgelserne. Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Danmark, 2005 Side 7

10 De mellemmenneskelige relationer Fælles værdigrundlag i psykiatrien Et øjebliksbillede Flere slags kvalitet Rapportens opbygning Ved udarbejdelsen af spørgeskemaerne er anbefalingerne fra pjecen De mellemmenneskelige relationer indarbejdet i relevant omfang. Anbefalingerne er i 2003 udarbejdet i et samarbejde mellem Amtsrådsforeningen, H:S og en række centrale aktører i det danske sundhedsvæsen. Under udarbejdelsen af konceptet har Kvalitetsafdelingen samarbejdet med klinikchef Anne Lindhardt og familiechef Leif Gjørtz Christensen, der har været faglige tovholdere i udarbejdelsen af Fælles værdier i indsatsen for mennesker med en sindslidelse (Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2005). Undersøgelsen tager temperaturen på patienternes og de pårørendes her-ognu-oplevelse. Svarene er således ikke evigt gyldige, men afhængige af den aktuelle situation og periode, hvori de er afgivet. Undersøgelsesresultaterne kan benyttes som dokumentation for patienters og pårørendes oplevelser - den brugeroplevede kvalitet. Resultaterne kan indgå i de psykiatriske sengeafsnits arbejde med at forbedre kvaliteten, men undersøgelserne kan ikke stå alene som kvalitetsmål. De skal ses i sammenhæng med den faglige og organisatoriske kvalitet. Del 1 indeholder hovedresultaterne fra patient- og pårørendeundersøgelserne på sengeafsnittene. I Del 2 oplistes navne på medlemmer af styregruppen, arbejdsgruppen og de lokale koordinatorer. Desuden gives et overblik over de sengeafsnit, der indgår i undersøgelserne. I Del 2 beskrives også undersøgelsesmetoden. Del 3 og Del 4 omhandler resultaterne fra henholdsvis patient- og pårørendeundersøgelsen. Her fremstilles undersøgelsernes datagrundlag, herunder svarprocenter, resultater af bortfaldsanalyser, repræsentativitet m.m. Resultaterne fra de enkelte spørgsmål fremstilles i søjlediagrammer, der gør det muligt at sammenligne på amtsniveau. Endvidere angives tilfredshedsniveauet på de tre sengeafsnit i landet, der har henholdsvis flest og færrest tilfredse patienter og pårørende. Der suppleres med hovedresultater af multivariate analyser, som i øvrigt kan ses i deres helhed i bilag 4 og 10. Af det øvrige bilagsmateriale fremgår signalement af svarpersonerne opdelt amtsvis (bilag 1 og 7) samt svarene opdelt på undergrupper af svarpersoner (bilag 2 og 8). Et lille udpluk af patienternes og de pårørendes skriftlige begrundelser for deres stjernetildelinger er indsat i bilag 5 og 11. Til sidst, som bilag 6 og 12, er indsat spørgeskemaerne til patienter og pårørende på sengeafsnittene. Kvalitetsafdelingen i Århus Amt Side 8 Februar 2006

11 DEL 1 HOVEDRESULTATER Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Danmark, 2005 Side 9

12 Kvalitetsafdelingen i Århus Amt Side 10 Februar 2006

13 Patientundersøgelsen 1. Hovedresultater fra patientundersøgelsen 145 almenpsykiatriske afsnit og 30 specialafsnit 145 af de 175 psykiatriske sengeafsnit, der deltager i patientundersøgelsen, har overvejende almenpsykiatriske patienter, jf. kapitel 4. Svarene fra patienter fra disse afsnit fremstilles i dette kapitel. Hovedresultaterne fra de 30 specialafsnit bliver ganske kortfattet beskrevet i forlængelse af resultaterne fra almenpsykiatrien. Da specialafsnittene adskiller sig på væsentlige områder fra de almenpsykiatriske afsnit, særligt hvad angår patientgrupperne, fremstilles resultaterne separat. Endvidere er der amter, der har valgt ikke at have specialafsnit med i undersøgelsen. Undersøgelsens datagrundlag Fra den 15. februar til den 14. juni 2005 fik patienter fra 175 psykiatriske sengeafsnit i Danmark udleveret et spørgeskema patienter besvarede skemaet. På landsplan er undersøgelsens svarprocent dermed på 65. Det er tilfredsstillende for en undersøgelse af denne karakter. Svarprocenten fordeler sig således på de almenpsykiatriske afsnit og specialafsnittene: Område (antal afsnit) Antal udleverede spørgeskemaer Antal besvarede skemaer Svarprocent Almenpsykiatriske afsnit (145) % Specialafsnit (30) % Alle (175) *) 65 % *) Derudover er der indkommet 62 spørgeskemaer, der ikke indgår i beregningen af svarprocenten, da sengeafsnittene, hvorfra skemaerne kommer, ikke har registreret antallet af udleverede skemaer korrekt. Repræsentativitet Patienternes samlede vurdering En bortfaldsanalyse blandt patienter fra de almenpsykiatriske sengeafsnit viser, at svarpersonerne er repræsentative for alle almenpsykiatriske patienter, der fik et spørgeskema, hvad angår modersmål og indlæggelsesvarighed. Mænd er svagt underrepræsenterede blandt svarpersonerne. Personalet har ikke påført diagnosekode på næsten en femtedel af de besvarede spørgeskemaer. Derfor kan repræsentativiteten med hensyn til diagnose ikke fastslås. Patienterne bliver bedt om at give deres samlede indtryk af indlæggelsen gennem tildeling af 1-5 stjerner. Patienternes skriftlige begrundelser for deres stjernetildeling viser, at 4 og 5 stjerner udtrykker høj grad af tilfredshed. Afgives der 3 stjerner, er der typisk tale om klar utilfredshed med dele af indlæggelsen, mens 2 eller 1 stjerne er udtryk for en generel og markant utilfredshed. Af figur 1 fremgår resultaterne fra de almenpsykiatriske sengeafsnit. 5 og 4 stjerner er slået sammen til én kategori, 3 stjerner udgør en anden kategori, og 2 og 1 stjerne udgør en tredje kategori. I øverste søjle vises svarene fra patienter i almenpsykiatrien i hele landet. 65 % af patienterne har givet 5 eller 4 stjerner. Herefter følger resultaterne fra de enkelte amter, H:S og Bornholms Regionskommune. Tal i parentes viser, hvor mange patienter, der besvarede spørgsmålet. Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Danmark, 2005 Side 11

14 Patientundersøgelsen Figur 1. Hvad er dit samlede indtryk af din indlæggelse på dette sengeafsnit? Patienter, almenpsykiatrien: Landsresultat og lokale resultater, 2005 Hele landet (3.988) 65% 29% 6% Vejle (282) 75% 23% 2% Ringkjøbing (170) 74% 22% 5% Sønderjylland (193) 72% 22% 6% Roskilde (128) 70% 27% 3% Viborg (278) 68% 26% 6% Ribe (205) 67% 26% 7% Storstrøm (138) 67% 28% 5% Århus (389) 67% 26% 7% Frederiksborg (298) 66% 30% 4% Fyn (444) 65% 30% 5% Bornholm (22) 64% 32% 5% H:S (506) 60% 32% 7% København (344) 60% 31% 8% Vestsjælland (274) 60% 34% 6% Nordjylland (317) 59% 34% 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 5 stjerner (enestående) og 4 stjerner (godt) 3 stjerner (både godt og dårligt) 2 stjerner (dårligt) og 1 stjerne (uacceptabelt) Der er forholdsvis store variationer i patienttilfredsheden på de enkelte sengeafsnit, jf. bilag 3. På de tre almenpsykiatriske afsnit i landet, hvor der er relativt flest tilfredse patienter, giver 90 % af patienterne 5 eller 4 stjerner. På de tre afsnit i landet, der har den laveste tilfredshed, giver 36 % af patienterne 5 eller 4 stjerner. Fra de 30 specialafsnit giver 72 % af patienterne 5 eller 4 stjerner. Nogle almenpsykiatriske patientgrupper giver flere stjerner end andre Patienternes begrundelser for stjernetildelingen Blandt besvarelserne fra almenpsykiatrien er det analyseret, hvordan patienternes alder, køn, modersmål, diagnose, indlæggelsesvarighed og oplevelse af tvang påvirker svarpersonernes samlede vurdering af indlæggelsen. Baggrundsforholdene er taget i betragtning samtidigt i én samlet analyse. Det, der blandt disse forhold i særlig grad påvirker besvarelserne, er patienternes alder, hvor grupperne af 18-29, og årige alle er signifikant mindre tilfredse end patienter over 49 år. Ligeledes er patienter, der har oplevet tvang i forbindelse med indlæggelsen, signifikant mindre tilfredse end patienter, der ikke har været tvangsindlagt/-tilbageholdt. Patienter, der ikke har dansk som modersmål, er signifikant mere tilfredse end patienter, der har dansk som modersmål. Endelig er kvinder signifikant mindre tilfredse end mænd. Patienterne bliver bedt om med egne ord at begrunde deres tildeling af antal stjerner. Det har 51 % af svarpersonerne fra de almenpsykiatriske sengeafsnit gjort og 53 % af patienterne fra de specialpsykiatriske afsnit. Besvarelserne er samlet i de lokale rapporter, og et lille udpluk heraf kan læses i nærværende rapports bilag 5. Kvalitetsafdelingen i Århus Amt Side 12 Februar 2006

15 Patientundersøgelsen Størst betydning De øvrige spørgsmål om patientens indlæggelse Patienterne bliver også bedt om at beskrive, hvad der har haft størst betydning for dem under indlæggelsen. Det har 67 % af svarpersonerne fra de almenpsykiatriske sengeafsnit gjort og 72 % af patienterne fra specialafsnittene. Besvarelserne er samlet i de lokale rapporter. I figur 2 vises landsresultatet for 15 af de øvrige spørgsmål, der vedrører patientens indlæggelse. Forkortelserne er nødvendige af hensyn til den grafiske fremstilling. Spørgsmålenes fulde ordlyd kan læses i spørgeskemaet i bilag 6, hvor nummereringen af spørgsmål svarer til nummereringen i figur 2. I figuren er henholdsvis de to ja-kategorier og de to nej-kategorier slået sammen. Spørgsmål med størst tilfredshed står øverst. Jo længere nede spørgsmålet befinder sig, des mindre er andelen af tilfredse patienter. Figur tilfredshedsspørgsmål vedrørende patientens indlæggelse Patienter, almenpsykiatrien: Landsresultat, Uforstyrrede samtaler 1. Modtagelsen i afsnittet 3. Kontakt med kontaktpers. 2. Pl. personalets tilgængelighed 6. Hensyn og respekt 12. Kontakt med medpatienter 11. Atmosfæren i afsnittet 10. Relevant behandling 14. Fået det bedre af indlæg. 13. De fysiske rammer 4. Kontakt med lægerne 9. Egen indflydelse 15. Øget håb og livsmod 8. Aktiviteter 7. Info. om sygdom og behandl. 93% 91% 91% 91% 89% 87% 85% 83% 83% 82% 82% 78% 78% 74% 71% 7% 9% 9% 9% 11% 13% 15% 17% 17% 18% 18% 22% 22% 26% 29% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% "Ja, i høj grad" og "Ja, i nogen grad" "Nej, kun i mindre grad" og "Nej, slet ikke" Fra de specialpsykiatriske afsnit svarer flest patienter positivt på spørgsmålene om: modtagelsen på afsnittet, personalets hensyn og respekt og plejepersonalets tilgængelighed. Andelen af positive svar er mindst spørgsmålene om: Informationer om sygdommen og behandlingen, egen indflydelse på behandlingen og om de fysiske rammer. Sengeafsnittets kontakt med patientens pårørende 57 % af patienterne på de almenpsykiatriske afsnit oplyser, at personalet havde kontakt med deres pårørende. 82 % af disse patienter er i høj grad eller i nogen grad tilfredse med den kontakt, der var. 32 % af patienterne oplyser, at personalet ikke havde kontakt med de pårørende, 49 % af disse patienter ville gerne have haft, at der havde været kontakt. 11 % af patienterne ved ikke, om personalet havde pårørendekontakt. 61 % af patienterne fra de specialpsykiatriske afsnit oplyser, at der var kontakt mellem deres pårørende og persona- Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Danmark, 2005 Side 13

16 Patientundersøgelsen let. 89 % af disse patienter var i høj grad eller i nogen grad tilfredse med kontakten. 28 % af patienterne oplyser, at personalet ikke havde pårørendekontakt, og 42 % af disse patienter ville gerne have haft, at der var kontakt. Fremtidsplaner Samarbejde i psykiatrien Psykoedukation Andre eller flere behandlingstilbud i psykiatrien 76 % af patienterne på de almenpsykiatriske afsnit oplyser, at der er truffet aftaler om tiden efter udskrivningen, og 91 % af disse patienter er i høj grad eller i nogen grad tilfredse med de aftaler, der er truffet. 13 % af patienterne oplyser, at der ikke er truffet nogen aftaler, og 71 % af disse patienter ville gerne have haft, at der var truffet aftaler. 11 % af patienterne svarer Ved ikke/ej relevant (patienter, der skulle overflyttes til andet afsnit, blev opfordret til at afkrydse i denne kategori). 66 % af patienterne fra de specialpsykiatriske afsnit oplyser, at der er truffet aftaler om tiden efter udskrivningen. 88 % af disse patienter er i høj grad eller i nogen grad tilfredse med aftalerne. 15 % af patienterne fra specialafsnittene oplyser, at der ikke er truffet nogen aftaler, hvilket 76 % af disse patienter gerne ville have haft. 76 % af patienterne på de almenpsykiatriske afsnit oplyser, at de har kontakt med andre instanser om deres sygdom. Det kan bl.a. være praktiserende læge, distriktspsykiatri, bostøtte, bosted, dagtilbud, privatpraktiserende psykiater/psykolog og kommunens sagsbehandler. 72 % af disse patienter svarer bekræftende på, at der er samarbejde mellem de forskellige instanser/behandlere, og af disse patienter er 88 % i høj grad eller i nogen grad tilfredse med samarbejdet. 19 % af de patienter, der har kontakt med flere instanser, oplyser, at der ikke er noget samarbejde, og 81 % vil gerne have, at der skal være et samarbejde. 5 % af patienterne ved ikke, om der er et samarbejde. Af de patienter fra de specialpsykiatriske afsnit, der oplyser, at der er samarbejde mellem forskellige instanser/behandlere om deres sygdom, er 93 % i høj grad eller i nogen grad tilfredse med samarbejdet. Af de patienter, der oplyser, at der ikke er noget samarbejde, vil lidt over fire femtedele gerne have, at der skal være det. Patienterne bliver spurgt, om psykiatrien har tilbudt dem undervisning om deres sygdom og behandling. 23 % af patienterne på de almenpsykiatriske sengeafsnit svarer bekræftende. Der skal gøres opmærksom på, at psykoedukation/- undervisning nogle steder gives som en del af behandlingen, og at nogle patienter derfor kan have svært ved at svare på, om de er blevet tilbudt undervisning. De 66 % af patienterne, der ikke mener, at de har modtaget undervisning, bliver spurgt, om de har haft brug for det. Det svarer lidt over halvdelen bekræftende på. Fra de specialpsykiatriske afsnit udtrykker to tredjedele af de patienter, der ikke er blevet tilbudt undervisning, behov for dette. Patienterne bliver spurgt, om de savner behandlingstilbud i psykiatrien, f.eks. samtaleterapi, psykologhjælp, fysioterapi, ergoterapi, bevægelse, forskellige aktivitetstilbud eller noget andet. 39 % af patienterne fra både de almenpsykiatriske og de specialpsykiatriske sengeafsnit svarer bekræftende. 88 % af samtlige patienter, der savner behandlingstilbud, har uddybet deres svar kvalitativt. Svarene kan læses i de lokale rapporters bilagsdel. Kvalitetsafdelingen i Århus Amt Side 14 Februar 2006

17 Pårørendeundersøgelsen 2. Hovedresultater fra pårørendeundersøgelsen 145 almenpsykiatriske sengeafsnit og 31 specialafsnit 145 af de 176 sengeafsnit, der deltager i pårørendeundersøgelsen, har overvejende almenpsykiatriske patienter, jf. kapitel 4. Svarene fra de pårørende herfra fremstilles i dette kapitel. Hovedresultaterne fra de 31 specialafsnit bliver ganske kortfattet beskrevet i forlængelse af resultaterne fra almenpsykiatrien. Da specialafsnittene adskiller sig på væsentlige områder fra de almenpsykiatriske afsnit, særligt hvad angår patientgrupperne, fremstilles resultaterne separat. Endvidere er der amter, der har valgt ikke at have specialafsnit med i undersøgelsen. Fra Bornholms Regionskommune er der for få besvarede spørgeskemaer til, at det giver mening at vise resultaterne i figurer med procentfordelinger. Derfor udgår data fra Bornholms Regionskommune. Undersøgelsens datagrundlag I første halvår af 2005 fik pårørende til patienter fra 176 psykiatriske sengeafsnit i Danmark tilsendt et spørgeskema pårørende besvarede skemaet. På landsplan er undersøgelsens svarprocent dermed på 48. Det er betænkeligt lavt for en undersøgelse af denne type. Resultaterne bør derfor bruges med nogen forsigtighed. Svarprocenten fordeler sig således på de almenpsykiatriske afsnit og specialafsnittene: Område (antal afsnit) Antal udleverede spørgeskemaer Antal besvarede skemaer Svarprocent Almenpsykiatriske afsnit (145) % Specialafsnit (31) % Alle sengeafsnit (176) % Repræsentativitet De pårørendes samlede vurdering En bortfaldsanalyse blandt pårørende til patienter fra de almenpsykiatriske sengeafsnit viser høj grad af repræsentativitet mellem svarpersonerne og hele gruppen af pårørende, der fik tilsendt et spørgeskema, hvad angår modersmål og den pårørendes forbindelse til patienten. Hvad angår køn, er der en tendens til, at kvinder er lidt overrepræsenteret. De pårørende bliver bedt om at give deres samlede indtryk af afsnittets kontakt med dem gennem tildeling af 1-5 stjerner. De pårørendes skriftlige begrundelser for deres stjernetildeling viser, at 4 og 5 stjerner udtrykker høj grad af tilfredshed. Afgives der 3 stjerner, er der typisk tale om klar utilfredshed med dele af kontakten, mens 2 eller 1 stjerne er udtryk for en generel og markant utilfredshed. Af figur 3 fremgår resultaterne fra de almenpsykiatriske sengeafsnit. 5 og 4 stjerner er slået sammen til én kategori, 3 stjerner udgør en anden kategori, og 2 og 1 stjerne udgør en tredje kategori. I øverste søjle vises svarene fra pårørende i almenpsykiatrien i hele landet. 34 % af de pårørende har givet 5 eller 4 stjerner. Herefter følger resultaterne fra de enkelte amter og H:S. Tal i parentes viser, hvor mange pårørende, der besvarede spørgsmålet. Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Danmark, 2005 Side 15

18 Pårørendeundersøgelsen Figur 3. Hvad er dit samlede indtryk af sengeafsnittets kontakt med dig? Pårørende, almenpsykiatrien: Landsresultat og lokale resultater, 2005 Hele landet (851) 34% 31% 34% Roskilde (30) 50% 30% 20% Sønderjylland (42) 43% 31% 26% Viborg (60) 42% 37% 22% Frederiksborg (55) 40% 24% 36% Ringkjøbing (38) 37% 50% 13 % Vejle (66) 36% 27% 36% Århus (102) 36% 28% 35% H:S (64) 34% 14 % 52 % Vestsjælland (44) 34% 48% 18 % Nordjylland (79) 32% 37% 32% Fyn (131) 30% 36% 34% København (57) 28% 32% 40% Ribe (52) 25% 25% 50 % Storstrøm (31) 19 % 26% 55% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 5 stjerner (enestående) og 4 stjerner (godt) 3 stjerner (både godt og dårligt) 2 stjerner (dårligt) og 1 stjerne (uacceptabelt) Der er forholdsvis store variationer i pårørendetilfredsheden inden for de enkelte sengeafsnit, jf. bilag 9. Fra de tre almenpsykiatriske sengeafsnit i landet, hvor der er relativt flest tilfredse pårørende, giver 57 % af de pårørende 5 eller 4 stjerner. Fra de tre afsnit i landet, der har den laveste tilfredshed, giver 11 % af de pårørende 5 eller 4 stjerner. 51 % af de pårørende fra de 31 specialafsnit giver 4 eller 5 stjerner. Nogle grupper af pårørende giver flere stjerner end andre Blandt besvarelserne fra pårørende til patienter i almenpsykiatrien er det analyseret, hvordan de pårørendes alder, køn, følelse af belastning i forhold til patientens sygdom, varighed af kontakt med det psykiatriske system og antal af samtaler med personalet på sengeafsnittene påvirker svarpersonernes samlede vurdering af deres kontakt med afsnittet. Baggrundsforholdene er taget i betragtning samtidigt i én samlet analyse. Det, der blandt disse forhold i særlig grad påvirker besvarelserne, er antallet af de pårørendes samtaler med personalet. Der er en markant tendens til, at pårørende, der ikke har haft samtaler med personalet under patientens indlæggelse, giver færre stjerner end pårørende, der har haft samtaler. Pårørende, der ikke føler sig (ret) belastet af patientens sygdom giver signifikant flere stjerner end pårørende, der føler sig en del eller meget belastet af patientens sygdom. Pårørende over 49 år er signifikant mere tilfredse end pårørende under 50 år, og endelig giver kvinder signifikant færre stjerner end mænd. Kvalitetsafdelingen i Århus Amt Side 16 Februar 2006

19 Pårørendeundersøgelsen De pårørendes begrundelser for stjernetildelingen Størst betydning Seks faktuelle spørgsmål De pårørende bliver bedt om med egne ord at begrunde deres tildeling af antal stjerner. Det har 70 % af svarpersonerne fra almenpsykiatrien gjort og 72 % fra de specialpsykiatriske afsnit. Besvarelserne kan læses i de lokale rapporter, og et lille udpluk kan læses i bilag 11. De pårørende bliver også bedt om at beskrive, hvad der har størst betydning for dem i kontakten med sengeafsnittet. Det har 69 % fra de almenpsykiatriske afsnit gjort og 75 % fra specialpsykiatrien. Besvarelserne kan læses i de lokale rapporter. I figur 4 vises landsresultatet for de seks faktuelle spørgsmål, som den pårørende kan besvare med Ja, Nej eller Ved ikke/ej relevant. Som i figur 3 fremstilles resultaterne kun for de almenpsykiatriske sengeafsnit. Spørgsmål med størst andel ja-svar står øverst. Spørgsmålenes fulde ordlyd kan læses i spørgeskemaet, bilag 12, hvor spørgsmålsnummereringen svarer til numrene i figur 4. Figur 4. Seks faktuelle spørgsmål 1) Pårørende, almenpsykiatrien: Landsresultat, Uforstyrret samtale med patienten 94% 3% 3% 2. Ved hvem patientens kontaktpersoner er 66% 32% 2% 5. Talt om forventninger til kontakten 52% 31% 17% 3. Blev inviteret til møde i begyndelsen 36% 61% 3% 4. Personalet tog initiativ til kontakt 31% 66% 3% 16. Informeret om pårørenderådgivninger 22% 74% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Ved ikke 1) Spm.16 stilles i forhold til psykiatrien som helhed, mens de øvrige fem spørgsmål specifikt vedrører sengeafsnittene. Fra de specialpsykiatriske sengeafsnit ses samme tendens som i almenpsykiatrien. Flest pårørende svarer Ja på spørgsmålet om muligheden for at tale uforstyrret med patienten (94 %), og færrest svarer Ja, hvad angår spørgsmålet om information om pårørenderådgivninger (16 %). Syv spørgsmål vedrørende kvaliteten af information og kontakt I figur 5 på næste side vises almenpsykiatriens landsresultat for de syv holdningsspørgsmål, der vedrører den pårørendes vurdering af information, kontakt og samarbejde. På disse syv spørgsmål har den pårørende mulighed for at svare Ja, i høj grad, Ja, i nogen grad, Nej, kun i mindre grad, Nej, slet ikke eller Ved ikke/ej relevant. I figuren er henholdsvis de to ja-kategorier og de to nej-kategorier slået sammen. Ved ikke/ej relevant er ikke medtaget. Spørgsmålenes fulde ordlyd kan læses i spørgeskemaet i bilag 12, hvor nummereringen af spørgsmålene svarer til numrene i figur 5. Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Danmark, 2005 Side 17

20 Pårørendeundersøgelsen Figur 5. Syv spørgsmål vedr. kvaliteten af information og kontakt 1) Pårørende, almenpsykiatrien: Landsresultat, Samme oplysn. fra forsk. instanser 2) 12. Information om sygdommen 6. Interesse for pårørendes viden 3) 13. Information om behandlingen 9. Støtte til pårørende 8. Pårørende som samarbejdspartner 7. M edinddragelse af pårørende 62% 52% 49% 44% 43% 40% 33% 38% 48% 51% 56 % 57% 60% 67% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% "Ja, i høj grad" og "Ja, i nogen grad" "Nej, kun i mindre grad" og "Nej, slet ikke" 1) Spørgsmål 6-9 drejer sig om sengeafsnittene, mens spørgsmål vedrører psykiatrien som helhed. 2) Pårørende, der kun har haft kontakt med et enkelt sted, bliver opfordret til at svare Ved ikke/ej relevant. 3) Pårørende, der ikke mener, at de har nogen erfaring eller viden, som personalet bør kende, bliver opfordret til at svare Ved ikke/ej relevant. Fra de specialpsykiatriske afsnit ses samme tendens som i de almenpsykiatriske afsnit. Flest pårørende er tilfredse hvad angår spørgsmålet om den pårørende har fået samme oplysninger fra forskellige instanser (75 % tilfredse) og færrest, hvad angår spørgsmålet om medinddragelse af pårørende (43 % tilfredse). Den pårørendes vurdering af psykiatriens behandling af patienten I figur 6 fremstilles svarene på de to holdningsspørgsmål, der vedrører den pårørendes oplevelse af behandlingen af patienten i psykiatrien som helhed. Spørgsmålenes fulde ordlyd kan læses i spørgeskemaet i bilag 12. Figur 6. To spørgsmål vedr. psykiatriens behandling af patienten Pårørende, almenpsykiatrien: Landsresultat, Pt. støttes i pårørendekontakt 18. Rette psyk. behandling af patienten 74 % 69% 26% 31% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% "Ja, i høj grad" og "Ja, i nogen grad" "Nej, kun i mindre grad" og "Nej, slet ikke" Fra de specialpsykiatriske afsnit er 81 % af de pårørende i høj grad eller i nogen grad tilfredse i forhold til spørgsmål 18, mens det drejer sig om 85 % i forhold til spørgsmål % af samtlige svarpersoner har uddybet deres svar kvalitativt. Psykoedukation Yderligere tilbud til pårørende De pårørende bliver spurgt, om psykiatrien har tilbudt dem undervisning om psykiske sygdomme og behandling. 18 % af de pårørende fra almenpsykiatrien svarer bekræftende, 3 % svarer Ved ikke og 79 % svarer benægtende. Sidstnævnte gruppe bliver spurgt, om de har haft brug for undervisning, hvilket 69 % svarer bekræftende på. Fra specialafsnittene er det tilsvarende tal 56 %. 53 % af de pårørende fra de almenpsykiatriske afsnit og 39 % fra specialafsnittene tilkendegiver, at de savner tilbud i psykiatrien til dem som pårørende. 91 % af alle de, der savner tilbud, uddyber deres svar kvalitativt. Svarene kan læses i de lokale rapporters bilagsdel. Kvalitetsafdelingen i Århus Amt Side 18 Februar 2006

21 DEL 2 ORGANISERING OG METODE Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Danmark, 2005 Side 19

22 Kvalitetsafdelingen i Århus Amt Side 20 Februar 2006

23 Organisering og metode 3. Organisering Styregruppe Frem til december 2004 udgjorde Amtspsykiatrichefkredsen styregruppen for undersøgelserne. Siden da har kredsen været rådgivende i forhold til undersøgelserne. I forbindelse med Den Danske Kvalitetsmodel har de landsdækkende psykiatriundersøgelser siden december 2004 været organiseret sammen med de øvrige nationale kvalitetsprojekter i sundhedssektoren. Styregruppen for de Nationale Kvalitetsprojekter havde pr. 1. juni 2005 følgende sammensætning: Amtssundhedsdirektør Martin Gregersen, Frederiksborg Amt (formand) Amtssundhedsdirektør Karsten Hundborg, Sønderjyllands Amt Amtssundhedsdirektør Jesper Christensen, Nordjyllands Amt Sundhedsfaglig direktør Lone de Neergaard, H:S Direktør for Amtsrådsfor. s Sundheds- og Socialafdeling Lone Christiansen Amtspsykiatridirektør Kirsten Nielsen, Vejle Amt Afdelingschef Vagn Nielsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Overlæge Michael von Magnus, Sundhedsstyrelsen Formand for Den Almindelige Danske Lægeforening Jesper Poulsen Formand for Sundhedskartellet Connie Kruckow Arbejdsgruppe Psykiatrichefkredsen nedsatte ultimo 2003 en arbejdsgruppe, der har haft til opgave at drøfte den praktiske gennemførelse af undersøgelserne, spørgeskemaer, målgruppeafgrænsning, organiseringen af dataindsamling, databearbejdning, rapportering samt offentliggørelse. Amtsrådsforeningen er sekretariat for arbejdsgruppen, som pr. 1. juni 2005 bestod af: Psykiatrichef Gert Pilgaard Christensen, Ringkjøbing Amt (formand) Sundhedsfaglig vicedirektør Annette Gjerris, Københavns Amt Ledende oversygeplejerske Vibeke Juhl, H:S (Hvidovre Hospital) Fuldmægtig Anne Marie Lysgaard, Københavns Kommune Social- og psykiatrikonsulent Lena Kongsrud, Frederiksberg Kommune Souschef Ole Ryttov, Storstrøms Amt Oversygeplejerske Lisbeth Harder, Fyns Amt Leder Inger Marie Andersen, Kærvang, Viborg Amt Ledende overlæge Jens Buchhave, Århus Amt Lægelig direktør Søren Bredkær, Dansk Psykiatrisk Selskab Chefsygepl. Helle Jørgensen, Faglige sammenslutn. af psykiatriske sygepl. Fuldmægtig Lene Christensen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Fuldmægtig Jakob Tjalve, Styrelsen for Social Service Erik Olsen, Landsforeningen af tidligere psykiatribrugere Formand Frede Budolfsen, Landsforeningen SIND Psykolog Annie Winther, Landsforeningen Bedre Psykiatri Fuldmægtig Sandy Brinck, Amtsrådsforeningen Kontorchef Tommy Kjelsgaard, Amtsrådsforeningen Afdelingschef Peter Rhode, Kvalitetsafdelingen, Århus Amt Projektleder Ane Feldskov, Kvalitetsafdelingen, Århus Amt Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Danmark, 2005 Side 21

24 Organisering og metode Lokale koordinatorer Alle amter, H:S og Bornholms Regionskommune har udpeget én eller flere koordinatorer, der har det overordnede ansvar for den lokale afvikling af undersøgelserne, herunder afholdelse af informationsmøder for personalet, støtte til de lokale tovholdere på de enkelte sengeafsnit, udtræk af elektroniske patientoplysninger og tilbagemeldinger om svarprocenter m.v. til sengeafsnittene. Koordinatorerne samarbejder tæt med Kvalitetsafdelingens konsulenter. Af skemaet nedenfor fremgår navnene på koordinatorer i amterne, H:S og Bornholms Regionskommune pr. 1. juni Koordinatorer pr. 1. juni 2005 Bornholms Regionskommune Frederiksborg Amt Fyns Amt Hovedstadens Sygehusfællesskab Københavns Amt Nordjyllands Amt Ribe Amt Ringkjøbing Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Århus Amt Kvalitets- og datakonsulent Jeppe Ottosen Udviklingssygeplejerske Jim Bille Svendborg: Middelfart: Odense: Oversygeplejerske Lisbeth Harder Oversygeplejerske Isabel Gindeberg Oversygeplejerske Erik Jensen Frederiksberg Hosp.: Afd. sygeplejerske Kirsten Lindegaard Amager Hospital: Oversygeplejerske Elisabeth Juhl Bispebjerg Hospital: Klinisk oversygeplej. Kristina Schwartz Hvidovre Hospital: Klinisk oversygepl. Mia Juel Jensen Rigshospitalet: Led. centersygeplej. Stine Kamp Nielsen og overlæge Peter W. Jepsen Sct. Hans Hospital: Risikomanager Kirsten Haahr Konsulent Ida Marianne Sørensen Chefsygeplejerske Helle Jørgensen og kvalitetskoordinator Birte Kloch Frederiksen Ekspeditionssekretær Mona Hansen Fuldmægtig Bjørn Christensen Udviklingskonsulent Lone Pedersen og udviklingskonsulent Werna Bang Jessen Udviklingskonsulent Anette Terkildsen og fuldmægtig Nils Hagstrøm Planlægger Thomas Thorsen og afdelingssygeplejerske Jytte Johannsen Planlægger Finn Sørensen Vicecenterchef Tove Kjærbo og udviklingssygeplejerske Tove Niljendahl Fagkonsulent Elisabeth Westergaard Konsulent Mette Bo Christensen Kvalitetsafdelingen Kvalitetsafdelingen i Århus Amt er sekretariat for undersøgelserne og har ansvar for planlægning og koordinering, udvikling af koncepter og spørgeskemaer, databearbejdning og rapportering. Følgende medarbejdere i Kvalitetsafdelingen har været involveret i undersøgelserne: Afdelingschef Peter Rhode Projektleder Ane Feldskov Konsulent Bernhard Hansen Konsulent Hans Jacob Rud Christensen Administrativ sagsbehandler Gitte Abild Jensen Kvalitetsafdelingen i Århus Amt Side 22 Februar 2006

25 Organisering og metode 4. Oversigt over de deltagende sengeafsnit Kortlægning af lokal organisering Hvilke typer sengeafsnit deltager i undersøgelserne I foråret 2004 holdt Kvalitetsafdelingen møder med de lokale koordinatorer i amterne, H:S og Bornholms Regionskommune for at få skabt overblik over de lokale organiseringer af indlæggelser på psykiatriske sengeafsnit. Stort set alle almenpsykiatriske sengeafsnit i Danmark deltager i undersøgelserne. Fra de store psykiatriske sygehuse/hospitaler deltager også nogle specialafsnit. Specialafsnit med særlige målgrupper har mulighed for at undlade at deltage i undersøgelsen, hvis den lokale ledelse vurderer, at spørgsmålene i spørgeskemaet ikke er relevante for patienterne/de pårørende. På nogle gerontopsykiatriske afsnit er ingen eller kun ganske få patienter i stand til at forholde sig til undersøgelserne. Disse afsnit kan vælge kun at deltage i pårørendeundersøgelsen. Da antallet af udskrevne/overflyttede patienter er forholdsvis lille på de retspsykiatriske sengeafsnit, har psykiatrichefkredsen besluttet, at undersøgelsesperioden på disse afsnit skal strække sig over et år, fra den 15. februar 2005 til den 14. februar Resultaterne vil blive rapporteret medio Psykiatriske skadestuer deltager ikke i undersøgelsen, da det primære formål med patienternes ophold på disse er observation og udredning før stillingtagen til indlæggelse eller videre visitation. Spørgsmålene i spørgeskemaet er ikke målrettet denne type ophold/kontakt, og patienterne vil derfor kunne opfatte flere af spørgsmålene som irrelevante. Af skemaet på næste side fremgår, hvilke sengeafsnit der deltager i patient- og/- eller pårørendeundersøgelsen. Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Danmark, 2005 Side 23

26 Organisering og metode Sted i landet Bornholms Regionskommune *) Oversigt over de 176 psykiatriske sengeafsnit, der deltager i undersøgelserne Almenpsykiatriske afsnit Rønne: Åbent afsnit, lukket afsnit Frederiksborg Amt Frederikssund: 5441, 5541 Hillerød: Afsnit: 2121, 2221, 2222, 2321, 2322, 2421, 2621 *) Fyns Amt Middelfart: P1, P2 *) Odense: P1, P2*), P3*), P4, P5, P6, P8*) Svendborg: P1, P2, P4 Hovedstadens Sygehusfællesskab Københavns Amt Amager: A1, A2, B1, B2, C2 Bispebjerg: E4, E5, E7, E8, E9, E15 *), E16 *), E17, E18 Frederiksberg: D2 Vest, D2 Øst, D3 Vest, D3 Øst Hvidovre: 801, tidligere 802 (nuværende 805), 803, tidligere 805, 808, 809 *), 811 deltager fra *), 812 (tidligere 910) *) Rigshospitalet: 6112, 6201*), 6221, 6402 Amager: D1, D2 Ballerup: A1, A7, A8, A9 Glostrup: P6869, P7273, P7475, P7677, P7879*) Gentofte: A1510, A3202, A3212, A3222, A3232 Nordjyllands Amt Brønderslev: N16 *), N15 (tidligere N22 ) Frederikshavn: N26 Hjørring: N22 (tidligere N23/Y) Aalborg: S1, S3, S4 (indtil ), S5, S6, S7, S8 Ribe Amt Esbjerg: E1, E2, E3 Ribe: R1, R2 Ringkjøbing Amt Herning: E1, E2, E3, E4 *) Holstebro: P1 Roskilde Amt Køge: 1, 3 Roskilde: 43, 31 *), 50, 21/22, 23/24 Storstrøms Amt Oringe: Modtagelsen, M1 *), M2, N1, N2, S1 Sakskøbing: Lokalpsyk. døgnpladser Saxenhøj Sønderjyllands Amt Augustenborg: 41 *), 42 (indtil ), 43 Haderslev: P1, P2 Vejle Amt Vejle: E31, E32 Horsens: O1, O2 *), O3 Kolding: H12, H3, H4 *) Vestsjællands Amt Dianalund: A, B, E *) Holbæk: O Nykøbing Sj.: Birkehus Slagelse: Almenpsykiatrisk afd. Viborg Amt Århus Amt I alt Kjellerup: Døgnhus syd Skive: Døgnhus midt Thisted: Døgnhus nord Viborg: Døgnhus Viborg, Psykiatrisk Sygehus: 2. etage, 3. etage *), 4. etage Randers: E1, E2 Risskov: N1, N2, N3 *), N6, N7, N8, S1, S2, S3, S4, S5 Silkeborg: SID1, SID2 (indtil ) 145 almenpsykiatriske sengeafsnit Gerontopsykiatriske afsnit Middelfart: P3 Odense: P7 Amager: E1 Hvidovre: 804 Ballerup: A5, A10 Gentofte: A8320 Brønderslev: G18 Herning: E6 Oringe: G Dianalund: D 1) Viborg: Gerontopsykiatrisk afdeling Risskov: D1 *), D2 *) 14 gerontopsykiatriske sengeafsnit Andre specialafsnit Bispebjerg: E14 Rigshosp.: 6211 Sct. Hans: L1, L2, L3, L4, L5, L6, L7, L8, L12, M2, M6, M20, M21, M22 Stolpegård 17 andre specialafsnit Disse afsnit deltog også i Det nationale kvalitetsprojekt om brug af tvang i psykiatrien, som kontinuerligt fra 1. november 2004 til 30. juni 2005 udleverede spørgeskemaet til patienter, der blev udskrevet eller overflyttet. 1) Afsnittet deltager kun i pårørendeundersøgelsen, jf. side 23. Kvalitetsafdelingen i Århus Amt Side 24 Februar 2006

27 Organisering og metode 5. Undersøgelsesmetode Kortfattet metodebeskrivelse Undersøgelsestidspunkt og udlevering af spørgeskemaer I dette kapitel gives en forholdsvis kortfattet metodisk orientering. Læsere, der er interesseret i en mere detaljeret beskrivelse af undersøgelsesmetoderne, henvises til Koncept for landsdækkende patient- og pårørendeundersøgelser på de psykiatriske sengeafsnit og de lokale rapporter. Undersøgelserne gennemføres som totalundersøgelser, hvor personalet på sengeafsnittene gennem fire måneder personligt udleverer spørgeskemaer og frankerede svarkuverter til patienter, der skal overflyttes eller udskrives, og samtidig spørger dem, om de er interesserede i, at en af deres nære pårørende skal deltage i pårørendeundersøgelsen. De første undersøgelser fandt sted fra 15. februar til 14. juni Der kan opstå situationer, hvor patienten ikke har fået udleveret et spørgeskema, f.eks. hvis patienten pludseligt og uplanlagt har forladt sengeafsnittet. I disse tilfælde skal spørgeskemaet sendes til patienten så hurtigt som muligt. Da erfaringen viser, at kun få patienter returnerer spørgeskemaet, hvis de får det tilsendt, bør eftersendelse kun forekomme i ganske særlige situationer. Patientmålgruppe Patientundersøgelsens målgruppe er døgnindlagte patienter, der står foran udskrivning eller overflytning. Patienter, der indlægges flere gange i løbet af undersøgelsesperioden, skal have udleveret spørgeskema ved hver udskrivning/overflytning. Undersøgelsen fokuserer på, hvordan hver enkelt indlæggelse opleves, og samme patient kan opleve to eller flere indlæggelser på det samme afsnit som meget forskellige. Ekskluderet er patienter, der overflyttes til et lukket intensivt afsnit, ambulante patienter, patienter der kortvarigt udskrives med planlagt genindlæggelse, patienter der overflyttes akut til somatisk hospital, patienter der er svært demente, og patienter, der ud over deres psykiske sygdom også lider af svær mental retardering (kriterierne er nærmere uddybet i koncepthæftet). Pårørendemålgruppe Personalets registreringer Pårørendeundersøgelsens målgruppe er nære pårørende, som patienten ønsker informeret og medinddraget i forhold, der angår patienten personligt. Det kan være en nær slægtning, ægtefælle/samlever, forældre, bedsteforældre, søskende, børn (over 18 år) - eller en nær ven, nabo eller andre, som patienten betragter som nære pårørende. Det er patienten, der afgør, hvem der som pårørende skal informeres og medinddrages i behandlingsforløbet. Derfor sendes skemaet kun til pårørende efter patienternes tilladelse (dog særlige retningslinjer for svært demente og svært mentalt retarderede patienter). Der kan kun deltage én pårørende pr. patient. Personalet udfylder et registreringsskema for alle patienter, som overflyttes eller udskrives. Oplysningerne bliver bl.a. brugt til at beregne svarprocenter, foretage bortfaldsanalyse, få kendskab til fordelingen af patienter, der ekskluderes eller udelukker sig selv fra at deltage og få overblik over, hvor mange patienter og/eller pårørende, der ikke selv ønsker et tæt pårørendesamarbejde. Via registreringsskemaet indhentes navne og adresser på pårørende, som skal have tilsendt spørgeskema. Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Danmark, 2005 Side 25

28 Organisering og metode Tilpasning til den lokale virkelighed Afprøvede skemaer Totalundersøgelse Hoveddiagnosekoder Lokale forskelle på organiseringen af sengeafsnittene betyder, at spørgeskemaerne tilpasses sprogligt og begrebsmæssigt således, at patienter og pårørende kan genkende den lokale virkelighed. Alle spørgeskemaer bliver desuden påtrykt navn på det afsnit, som de omhandler. Spørgeskemaerne er pilottestet (valideret) i flere omgange. I alt 83 brugere fra sengeafsnittene, distriktspsykiatrien og socialpsykiatrien har testet spørgeskemaerne. Inden de første undersøgelser blev gennemført i Århus Amt deltog 56 brugere i pilottesten. Da spørgeskemaerne til patienter på sengeafsnittene og i distriktspsykiatrien blev revideret i forbindelse med de landsdækkende undersøgelser, blev der foretaget yderligere 27 pilotinterviews med patienter forskellige steder i landet. Spørgeskemaerne til de pårørende er også blevet pilottestet både i forbindelse med de hidtidige undersøgelser i Århus Amt og senere i forbindelse med forberedelsen af de landsdækkende undersøgelser. I alt 42 pårørende har testet skemaerne. Undersøgelserne gennemføres som totalundersøgelser. Det er derfor ikke påkrævet at overveje, om svarfordelinger og sammenhænge er statistisk signifikante eller ej. Gruppen af patienter og pårørende, der har modtaget et spørgeskema, kan dog også betragtes som repræsentanter for en bredere gruppe af personer, der kunne få behov for kontakt med psykiatrien. Hvis patienter/- pårørende, der har modtaget et spørgeskema, opfattes som en stikprøve fra en sådan population, kan overvejelser om statistisk signifikans være relevante. Der kan naturligvis være sammenhænge og svarfordelinger, der ikke er/ville være statistisk signifikante, hvis der havde været foretaget en almindelig signifikanstest. Da der er tale om en totalundersøgelse, betyder det ikke, at disse sammenhænge nødvendigvis er uinteressante. Det er også værd at være opmærksom på, at svarene er afgivet i en bestemt tidsperiode. Det kan tænkes, at specielle forhold har gjort sig gældende i undersøgelsesperioden, hvilket kan have påvirket resultaterne. Inden spørgeskemaet udleveres til patienten, afkrydser personalet patientens sygdomskategori (der svarer til hoveddiagnosekoden): F0: Organiske (inkl. symptomatiske) psykiske lidelser. F1: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller andre psykoaktive stoffer. F2: Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser. F3: Affektive sindslidelser. F4: Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med nervøst betingede legemlige symptomer. F5: Adfærdsændringer forbundne med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer. F6: Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd. Andet: Benyttes f.eks. når diagnosen er uafklaret, ikke hører ind under ovenstående koder, eller fordi der er flere diagnoser. Valget af ovenstående diagnosekoder og den korte beskrivelse af hver enkelt tager udgangspunkt i WHO s Klassifikation og Diagnostiske kriterier og er afstemt med Dansk Psykiatrisk Selskab. Godkendelse fra Datatilsynet De landsdækkende bruger- og pårørendeundersøgelser er anmeldt til Datatilsynet. Anmeldelsen har ikke givet tilsynet anledning til bemærkninger. Kvalitetsafdelingen i Århus Amt Side 26 Februar 2006

29 DEL 3 PATIENTUNDERSØGELSEN Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Danmark, 2005 Side 27

30 Kvalitetsafdelingen i Århus Amt Side 28 Februar 2006

31 Patientundersøgelsen 6. Patientundersøgelsens datagrundlag Udlevering af spørgeskemaer Svarprocenten Som det fremgår af kapitel 5, opfordres personalet til at udlevere spørgeskemaet personligt til patienterne, da erfaringer viser, at det giver den højeste svarprocent. Der er dog mulighed for, at skemaet kan eftersendes, hvis særlige forhold har gjort det umuligt at udlevere det personligt. En høj svarprocent er altid ønskelig i kvantitative undersøgelser, da frafald kan være selektivt. Der kan opstilles følgende retningslinjer til vurdering af svarprocenten: Under 40 %: Ikke tilfredsstillende. Resultaterne kan tolkes med stor forsigtighed %: Betænkelig lav. Resultaterne kan bruges med forsigtighed %: Acceptabel %: Tilfredsstillende. Over 69 %: Meget tilfredsstillende. Af tabel 1 fremgår, at undersøgelsens samlede svarprocent er på 65, hvilket er tilfredsstillende i denne type af undersøgelser. Udover svarprocenterne viser tabellen fordelingen af henholdsvis personligt udleverede og udsendte skemaer. I de tre første kolonner med tal er det angivet i parentes, hvor mange procent hver af de tre udleveringskategorier udgør af det samlede antal udleverede/udsendte skemaer. Patienter, der nægtede at modtage et spørgeskema, er vist i fjerde kolonne med tal. Denne gruppe er medtaget ved udregning af svarprocenterne, som om de havde fået udleveret et spørgeskema. Hermed får man ikke kunstigt høje svarprocenter. Hvis undersøgelsen havde været postomdelt, kunne man ikke have udelukket disse patienter. Tabel 1. Svarprocenter i patientundersøgelsen Personligt udleverede spørgeskemaer Udsendte spørgeskemaer Patienter, der nægtede at modtage Antal returnerede spørgeskemaer Svarprocent Bornholm 30 (71 %) 6 (14 %) 6 (14 %) % Frederiksborg 390 (80 %) 36 (7 %) 63 (13 %) % Fyn 662 (75 %) 84 (10 %) 131 (15 %) % H:S 700 (76 %) 65 (7 %) 159 (17 %) 631 (+13)* 68 % København 506 (81 %) 44 (7 %) 78 (12 %) 423 (+42)* 67 % Nordjylland 417 (82 %) 47 (9 %) 47 (9 %) % Ribe 263 (61 %) 127 (30 %) 40 (9 %) % Ringkjøbing 230 (90 %) 9 (4 %) 16 (6 %) % Roskilde 144 (77 %) 9 (5 %) 35 (19 %) % Storstrøm 207 (74 %) 31 (11 %) 42 (15 %) % Sønderjylland 235 (88 %) 9 (3 %) 22 (8 %) % Vejle 386 (84 %) 21 (5 %) 54 (12 %) % Vestsjælland 351 (84 %) 20 (5 %) 46 (11 %) % Viborg 348 (75 %) 38 (8 %) 77 (17 %) 320 (+7)* 69 % Århus 570 (70 %) 94 (12 %) 152 (19 %) % Hele landet (77 %) 640 (9 %) 968 (14 %) (+62)* 65 % *Antallet af indkomne spørgeskemaer i parentes er udeladt ved beregning af svarprocenterne, da der mangler udfyldte registreringsskemaer fra de afsnit, hvorfra spørgeskemaerne kommer. Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Danmark, 2005 Side 29