S E D E N H U S E Et bosted for yngre handicappede M I L J Ø R E D E G Ø R E L S E

Transkript

1 S E D E N H U S E Et bosted for yngre handicappede M I L J Ø R E D E G Ø R E L S E Oktober 2009

2 MiljøForum Fyn - Byggeri MiljøForum Fyn - Byggeri tildeler diplomer til byggerier, der udarbejder en miljøredegørelse i henhold til Manual til miljøhensyn og miljøredegørelser for byggeri. Dette diplom tildeles Odense Kommune, Ældre- og Handicapforvaltningen for byggeriet: SEDEN HUSE Der er bl.a. opnået miljøgevinster ved genbrugte mursten tungt byggeri papirisolering på loft kemikaliestyring af byggematerialer linoleumsgulve med svanemærke rå-jordsoptimering uden bortkørsel solvarmeanlæg Følgende medlemmer har bidraget til miljøredegørelsen, der bl.a. indeholder klimaberegninger for udvalgte byggematerialer: Odense Kommune, Ældre- og Handicapforvaltningen Arkitektfirmaet TKT A/S, bygherrerådgiver Dansk Boligbyg A/S, totalentreprenør (GreenNetwork) Hotpaper.dk, underentreprenør Bestyrelsen den 20. oktober Jonas Rendtorff Formand for MiljøForum Fyn - Byggeri MiljøForum Fyn - Byggeri har til formål at styrke inddragelsen af miljøaspekter i fynske bygge- og anlægsvirksomheder. Miljøklubben er en del af miljønetværket MiljøForum Fyn.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING PROJEKTFORLØB Udarbejdelse af byggeprogram Projektering Dokumentation MILJØMÅL Valg og fravalg Mulige virkemidler Miljøstyregruppens arbejde i forbindelse med bedømmelse Fra- og tilvalgte virkemidler Fravalg Tilvalg CO 2 -beregninger Drift og vedligehold af bygningen SAGBEHANDLING Retningslinier for byggeriet Myndighedsbehandling Bygherrens retningslinjer NEDRIVNING OPSUMMERING Anbefalinger Udbudsfasen Projektforløbet Miljøstyregruppens arbejde Totalentreprenørens arbejde med miljøredegørelsen KONKLUSION...31

4 1. INDLEDNING Med udgangspunkt i underskrivelsen af den internationale Agenda 21-aftale i 1992 har man i Danmark forpligtet sig til at skabe miljøforbedringer og bæredygtig udvikling. Denne udvikling har Odense Kommune derfor forpligtet sig til at implementere. Som et led i opretholdelsen af disse forpligtelser, udarbejdede Odense Kommune i 2001 en miljøplan- og strategi for perioden Denne er blevet fulgt op af Kommune- og Miljøplan som herefter er fundament for udarbejdelser af lokalplaner og andre planer der har indflydelse på Odense-borgerne og den by de færdes i. Odense Kommune vil fortsat sætte fokus på miljøindsatsen i egen virksomhed, herunder bl.a. indførelse af kvalitetsstyring i miljøsagsbehandlingen, sundhed som element i kommunale beslutninger og inddragelse af miljøhensyn i kommunalt byggeri. 1 Byrådet besluttede i 2005, at der for alle kommunale byggerier og renoveringsopgaver større end 10 mill. kr. skal inddrages miljøhensyn og i kraft af deres medlemskab i Miljøklub Fyn tilsluttet sig dennes fremgangsmåde i kvalitetssikring. Fremgangsmåden er beskrevet i Manual til miljøhensyn og miljøredegørelser i byggeri, en håndbog der specificerer en procedure, hvorved kvalitetssikringen af miljøhensyn bliver varetaget. Som det fremgår af proceduren skal miljøredegørelsen involvere alle byggeriets parter: Bygherre, rådgiver, entreprenører og leverandører. Der skal som minimum kunne redegøre for miljøpåvirkninger af disse områder: 1. Energieffektivisering 2. Arbejdsmiljø (under og efter byggeriet) 3. Minimering af uønskede stoffer 4. Grønne udearealer Odense Byråd bevilgede i budgettet for 2007 midler til etablering af et botilbud for yngre handicappede. Bostedet skulle opføres i udkanten af Seden Syd, seks kilometer nordøst for Odense centrum. Grunden var på forhånd bestemt. Bebyggelsen skulle stå færdig ultimo september 2009 med byggeopstart november Arkitektfirmaet TKT A/S blev valgt som bygherrerådgiver og stod for udfærdigelse af projektforslaget, som herefter blev udbudt i begrænset totalentreprise i EU-licitation. 1 Kommune- og Miljøplan , side 8; Odense Kommune,

5 Nærværende miljøredegørelse er en dokumentation og specificering af fremgangsmåden, resultaterne og de erfaringer der er fremkommet ved planlægningen, projekteringen og udførelsen af projektet. Den er udformet af Arkitektfirmaet TKT A/S og er en opsamling af miljøstyregruppens indsats. Miljøredegørelsen er opdelt i 2 dele. Et ekstrakt, hvor planlægningen, beslutningerne og konklusionerne er sammenskrevet. Ekstraktet vil, hvor nødvendigt, henvise til redegørelsens anden del, et appendiks, hvor skemaer, bilag og anden dokumentation er samlet. Byggesagen: Målgruppen for bostedet Sedenhuse, er unge udviklingshæmmede med forskellige psykiske handicaps, dog hovedsageligt unge med downs-syndrom. Bostedet er opdelt i individuelle lejligheder der fungerer som brugernes private bolig. Stedet er normeret til at kunne rumme 40 beboere. Situationsplan 3

6 Facadeudsnit mod nord Stueetage 1. sal Arkitektillustration af fælleslokale ved aktivitetssal 4

7 2. PROJEKTFORLØB Den samlede indsats i udarbejdelsen af nærværende redegørelse er opdelt i 3 faser: 1. Udarbejdelse af byggeprogram (planlægning) 2. Projektering 3. Dokumentation 2.1 Udarbejdelse af byggeprogram Byggeudvalget nedsatte ét år før byggestart en miljøstyregruppe bestående af bygherre, bygherrerådgiver, en repræsentant fra kommunens energi- og miljøafdeling (check titel med Martin) og en repræsentant fra MiljøForum Fyn- Byggeri, der skulle vejlede i brug af miljøklubbens manual og udformningen af nærværende miljøredegørelse. MiljøForum Fyn er det fynske miljønetværk for kommunerne, virksomheder og institutioner. Miljøstyregruppens første opgave var at udarbejde et miljøprogram der skulle danne basis for de miljømæssige tiltag. Det færdige miljøprogram indgik i projektmaterialet der blev udbudt i en EUlicitation den 20. februar Efter licitationen indtrådte den udvalgte totalentreprenør Dansk Bolig Byg suppleret med tilhørende rådgiver-team (Moe & Brødsgaard og Hune & Elkjær). Miljøstyregruppens placering i organisation er vist på nedenstående diagram. Bygherre: - Ældre- og Handicapforvaltningen (ÆHF) - Udvalg - Rådmand / direktør Byggeudvalg: - Formand, ÆHF Alice Holm - Byggekonsulent, ÆHF Henrik Max Rasmussen - Repræsentant. BKF Lars Bo Johansen - Bygherrerådgiver Arkitektfirmaet TKT A/S Miljøstyregruppe: - Byggekonsulent, ÆHF Henrik Max Rasmussen - Bygherrerådgiver, TKT A/S Franz Leitner, - MiljøForum Fyn - Byggeri Lars Holm - Odense Kommune Industrimiljø - Totalentreprenør Dansk Bolig Byg: Martin Thomsen Anton Nørgaard/ Andre Sørensen Totalentreprenør gruppe: - Firma: Dansk Boligbyg A/S - Arkitekt: Hune & Elkjær - Ingeniør: Moe & Brødsgaard A/S 5

8 I miljøprogrammet var projektets organisation, hensigten med miljøindsatsen og diverse forslag til, hvordan fremtidige virkemidler ville kunne gennemføres, specificeret. I udbudsmaterialet blev der givet totalentreprenøren mulighed for at tilbyde ydelser ud fra en prioriteret liste. Den samlede vægtning af miljømæssige tiltag i udbuddet talte 20 % i det samlede udbud. Der blev forud for udbuddet afholdt 6 miljøstyregruppemøder. Møderækken blev indledt med at formulere de forskellige realistiske muligheder der var ift. miljørigtige tiltag. Ud fra disse muligheder blev en minimumsmodel udarbejdet som på efterfølgende møder blev gransket ud fra parametre såsom totaløkonomi og miljømæssig effekt. De foreslåede tiltag blev vedlagt miljøprogrammet, og blev en del af udbudsmaterialet. Samtlige foreslåede tiltag samt de der blev valgt og fravalgt, blev ført til referat. 2.2 Projektering Efter at have gransket det vindende projekt samledes miljøstyregruppen for at gennemgå de tiltag der var tilkommet projektet i tilbuddet. På det første møde efter udbud var udvalgte underentreprenører med for at anskueliggøre de forskellige miljømæssige tiltag der var indeholdt i tilbuddet. På de efterfølgende otte møder var totalentreprenøren repræsenteret for hurtigt at kunne levere vejledende priser på evt. tilkøb i forhold til det udbudte. Diverse forslag blev, ligesom de oprindeligt udbudte tiltag, indskrevet i miljøplanen, hvor miljøpåvirkningen blev anskueliggjort og på baggrund heraf, tilkøbt eller fravalgt. I denne fase blev muligheden for sponsorater diskuteret, grundet projektets status som pilotprojekt. Flere leverandører blev kontaktet, men villigheden fra leverandørerne og miljøpåvirkningen sammenstillet med den økonomiske gevinst konkluderede, at det i dette tilfælde ikke kunne lade 6

9 sig gøre. De i referaterne anførte tilvalg og fravalg af miljømæssige tiltag blev indskrevet i et skema for at anskueliggøre og bedre at kunne sammenligne økonomi, arbejdsmiljø og miljømæssig sund fornuft. 2.3 Dokumentation I den afsluttende fase, er der afholdt møder hvor de miljømæssige dispositioner, valgte og fravalgte, er blevet evalueret og deres indflydelse på de udførendes arbejdsrutiner er blevet anskueliggjort. Fasen er benyttet til at indhente dokumentation fra de implicerede parter i projektet, ud fra deres respektive ansvar. Informationerne fra disse parter sammenfattes og en konklusion på den samlede miljømæssige indsats findes. I denne fase samles ligeledes de enkelte tilvalg og fravalg for at kunne anskueliggøre, hvad der kan gøres for lettere, billigere og mere effektivt at indarbejde yderligere miljørigtige tiltag i fremtidige byggerier. 7

10 3. MILJØMÅL Valg og fravalg Følgende afsnit redegør for de valgte virkemidler ud fra kommunens overordnede miljøhensyn: - Energieffektivisering - Arbejdsmiljø - Minimering af uønskede kemiske stoffer og - Grønne arealer Udover de af Odense Kommunes opstillede miljøhensyn, var det miljøstyregruppens overordnede miljømæssige mål, at skabe et enkelt og funktionelt hus, hvor de miljømæssige tiltag skulle indgå som en naturlig del af arkitekturen. De skulle bidrage til sanseoplevelser, steder/pladser og derigennem synliggøre, at huset har en aktiv grøn profil. 3.1 Mulige virkemidler Skemaet mulige virkemidler er en opsummering af de tiltag, som løbende er blevet diskuteret på styregruppemøder lige fra udarbejdelse af projektforslag. Skemaet der viser de samlede miljømæssige dispositioner er vedlagt i det tilhørende apendiks. De tilvalgte virkemidler fremgår af miljøplanen, som er et gennemgående redskab for styring af vurderingsresultaterne fra projektforslag og frem til afleveringen. Opgaven blev udbudt i totalentreprise. Udbudsmaterialet var opbygget således, at der skulle bydes på de funktionelle og tekniske bygherrekrav ud fra en idealmodel, hvilket var illustreret i tilhørende beskrivelse og tegningsmateriale. Totalentreprenøren havde derudover mulighed for at tilbyde ydelser ud fra liste med bygherreønsker. Disse ydelser var: 35 % Funktion & Indretning 15 % Materialer & Konstruktioner 20 % Miljø 10 % Udearealer 5 % Installationer 5 % Organisation 8

11 Hvilke ydelser under miljø samt prioritering blev gennemført på et styregruppemøde. Der foreligger ikke en formel vægtning af disse virkemidler. MILJØ 20 % vægtning Organisering Organisering af opgaven herunder kvalitetsstyring og miljøledelse 1 Energieffektivisering Lavenergibygninger klasse 1 50 kwh/m² pr. år 2 (BR08 afsnit stk. 1) Energieffektivisering Lavenergibygninger klasse 2 70 kwh/m² pr. år (BR08 afsnit stk. 2) 3 Arbejdsmiljø Optimering af indeklimaet 4 Uønskede stoffer Energieffektivisering Grønt Miljø Særlige tiltag for minimering af uønskede stoffer Optimering af energiforbrug i form af alternativ energi Etablering af grønt tag Det vindende projekt havde i sit tilbud de med fed markeret tilvalg indeholdt. Der var i tilbudsfasen fem bydende totalentreprenører. Ud af de fem, var den vindende totalentreprenør stort set den eneste, der kunne tilbyde miljøhensyn og den eneste der tilbød lavenergiklasse (markeret med fed ovenfor). Dermed var der ikke tale om det store engagement fra det samlede antal bydende totalentreprenører. Og dette til trods for, at miljøtiltag blev vægtet med 20 %. Forlag til, hvorledes man evt. kan engagere entreprenører behandles under opsummering/konklusion. Efter kontraktskrivelse blev totalentreprenøren sammen med underrådgivere indbudt til afklaringsmøde i miljøstyregruppen, hvor hver faggruppe fremlage deres bidrag til virkemidler samt oplæg til yderlige mulige tiltag/tilkøb. 9

12 3.2 Miljøstyregruppens arbejde i forbindelse med bedømmelse. Der er i hele projekterings- og udførelsesfasen blevet afholdt mange miljøstyregruppemøder, hvor der er diskuteret mange mulige virkemidler. Når der i miljøstyregruppen blev foreslået et virkemiddel, og der var indhentet den fornødne information, var det fra bygherrens side vigtigt hurtigst at få tilføjet økonomi, da der ligger et totalentreprisebudget som ikke må overskrides. Totalentreprenøren blev derefter bedt om at undersøge økonomien for virkemidlet, for at det på det efterfølgende miljøsyregruppemøde kunne drøftes og diskuteres ud fra en totaløkonomisk betragtning. Valgte virkemiddel blev derefter overført til Miljøplanen. Det viste sig hurtigt, at miljøstyregruppen havde mere karakter af en egentlig arbejdsgruppe frem for en styregruppe, idet meget granskning og vurdering foregik på møderne. Ved en efterrationalisering har det vist sig, at det ville have været mere hensigtsmæssigt, at der til hvert miljøstyregruppemøde udover miljøplanen forelå et vurderingsskema på de aktuelle nye virkemidler som skulle bedømmes. Miljøstyregruppen valgte dog at udfylde skemaerne på et efterfølgende møde udfra de noterede punkter fra mødereferaterne. De vigtigste overvejelser fremgår af denne miljøredegørelse. Men der blev også drøftet andre. Disse fremgår at miljøstyregruppes referat (bilag i appendiks). 3.3 Fra- og tilvalgte virkemidler Miljøstyregruppen har under vurderingen og udvælgelsen skullet bedømme, om der ved et valg ligger en gevinst i forhold energi- og ressourceforbrug, arbejds- og indeklima. Det har i visse tilfælde vist sig, at et umiddelbart indlysende valg ved en nærmere granskning har vist sig ikke at have den ønskede gevinst. Det viste sig bl.a. ved genbrug af regnvand. Havde man i den 10

13 forbindelse tilkøbt et rensningsanlæg, ville man opnå en gevinst i forhold til ressourceforbrug, men den skulle vurderes i forhold til en ekstra anlægsudgift for et renseanlæg, så totaløkonomisk kunne det ikke svare sig. Nogle virkemidler blev på møderne vurderet gennem diskussion, uden en egentlig beregning. Det skyldes, at der har været begrænsede tidsmæssige ressourcer til rådighed. Det kan være ressourcekrævende at evaluere en investering set i en totaløkonomisk betragtning. Nedenstående er et uddrag af fravalgte virkemidler, hvortil der er knyttet en kort overordnet kommentar - nærmere beskrivelse findes i henviste Miljøstyregruppe-referater samt i vurderingsskemaerne (appendiks til miljøredegørelse) Fravalg 1. Genbrug af regnvand Genbrug af regnvand er umiddelbart en god idé, da man udnytter en stort set gratis ressource, og dermed begrænser brugen af oppumpet drikkevand. Tiltaget blev fravalgt pga. de forholdsvis store anlægsudgifter på min. kr Der er en forholdsvis lille driftmæssig gevinst ved et sådant et anlæg (ref.10 s. 3). Odense Vandselskab kræver desuden opsætning af yderligere vandmålere, da der opkræves samme afgift for bortledning og rensning af spildevand. Det kunne have været en fordel at supplere med evt. et rodzoneanlæg, og derved spare afgiften for rensning. Men for at kunne vurdere konkret, bør der udføres en totaløkonomisk betragtning. 2. LED-belysning LED-belysning er en forholdsvis ny belysningsform, der blot kræver en brøkdel energi i forhold andre kendte belysningskilder. Da denne belysningsform under projekteringen var meget ny, og forbundet med en del medfølgende teknologi, er den også meget dyr i anskaffelsessum. I indkøb var LED-armaturer ca kr. dyrere end de tilbudte armaturer. LED armaturer indeholder ikke bly som traditionelle armaturer. LED har en 11

14 forventet levetid på ca. det dobbelte af hvad et traditionelt T5-lysstofrør har. Sammenholdt med, at der ved svigt skal ske en udskiftning af hele armaturet, vurderede miljøstyregruppen, at det ikke ville have den fornødne miljømæssige gevinst. Besparelsen lå i gennemsnit på ca. 9 Watt pr/armatur. Projektet indeholdt i forvejen T5-rør samt HFforkobling, så ud fra en totaløkonomisk betragtning virkede det ikke rentabel. (ref.7 s.4 og 2 s.3) 3. Solceller Udnyttelse af solens ressourcer til at generere elektricitet, er på sigt et miljørigtigt tiltag der vil vinde mere og mere indpas. Udnyttelsesgraden af solceller er dog stadig meget lav pr. m² og prisen pr. KW er meget høj i forhold til konventionelle forsyningsformer. 10 m² yder 900 k/w til en pris på ca kr. Dette giver i forhold til en konventionel el-tilslutning en tilbagebetalingstid af merudgiften på 30 år (ref.8, s3 ). Derfor fravælges solceller. Miljøstyregruppen vurderede ligeledes, at det som kommunalt byggeri vil være problematisk at den bliver energiproducerende, men dette er ikke undersøgt i detalje. Også valg af solceller til belysning af udvendige adgangsarealer er fravalgt, da denne løsning ikke genererer nok lys at kunne belyse arealerne forsvarligt. 4. Papiruldsisolering i hulmure Generelt er genbrug af materialer en god miljømæssig indsats, og brugen af isolering med genbrugspapir er ikke en udtagelse. I denne byggesag, hvor ydervæggene har en skal af teglsten, er der en risiko for, at bagsiden af denne tegl vil blive opfugtet. Da papirisolering er baseret på et organisk materiale, vil der være en risiko for at denne isolering vil blive nedbrudt og/eller danne skimmelsvamp. Det har ikke været muligt at få dokumentation fra producenten af isoleringsmaterialet, som kunne modsige denne påstand, hvorfor dette tiltag er blevet fravalgt. (ref.11 s2). Muligheden for at anvende isolering med batts af papiruld, træuld el. andet blev ikke undersøgt. 5. Jordvarme Anlægsprisen for et jordvarmeanlæg af den nødvendige størrelse ville beløbe sig til ca

15 2 mill., hvorfor dette tiltag blev fravalgt. (ref.9, s3). Dertil kommer, at fjernvarme i Odense er billig og den hidtidige kul nu gradvist bliver erstattet af mere miljøvenlige brændsler, pt. affald og halm. Jordvarme er et godt alternativ, og absolut meget anvendeligt i forhold til konventionelle opvarmningsformer i andre kommuner. 6. Blyfri armaturer Begrænsningen af skadelige stoffer er generelt et tiltag der bør indarbejdes med selvfølgelighed. Når det gælder armaturer, er dette ikke en udtagelse, og man har i armaturer en vis mængde bly for at lette formgivningen. Der findes grænseværdier for mængden af bly, men man kommer ikke udenom, at bly er et skadeligt stof, hvor anvendelsen bør begrænses i videst muligt omfang. I denne byggesag blev en producent af blyfri armaturer fundet, men da disse ikke var VAgodkendte, blev tiltaget fravalgt. Producenten af armaturerne var desuden et forholdsvist nystartet firma, og der kan være risiko for at man ikke kan skaffe reservedele. Producenten oplyser, at der i Californien pr. 1. januar 2010 maksimalt må være 0,25 % blyindhold i armaturer. At der i Danmark er tilladt 3,5 % blyindhold i armaturer er tankevækkende. 7. Grønt tag Et grønt tag er tag med vegetation som belægning, typisk ovenpå et paptag. Fordelen ved grønne tage er, at denne opbygning holder på ca. 50 % af den nedbør der falder på det. Denne egenskab aflaster den offentlige vandafledning, hvilket specielt er en fordel i forbindelse med skybrud. Den resterende andel optages af de planter der findes i belægningen, hvilket bidrager positivt til biofaktoren. Anlæg af denne form for tag er dog forbundet med store udgifter. Der blev indhentet tilbud fra totalentreprenøren på at etablere grønt tag på skurbygningen som er ca. 216 m 2. Merpris ville beløbe sig op i kr Der ville også blive større driftmæssige udgifter til den løbende vedligeholdelse. Sammenlagt var det årsag til, at grønt tag blev fravalgt. Det vurderes, at såfremt der inden projekteringen blev valgt at udføre grønt tag, ville omkostninger blive mindre. Københavns Kommune har vedtaget en klimaplan, som kræver kvadratmeter grønne tage i hovedstaden i løbet af de næste seks år. Det er første gang i Danmark, at der 13

16 skabes en så ambitiøs og hurtig udrulningsplan for grønne tage. De grønne tage skal fra nu af være en integreret del af byudviklingen i København, og flere kommuner forventes at følge efter. Planen forpligter Københavns bystyre til at anlægge kvadratmeter taggræsplæne allerede i 2011 stigende til kvadratmeter i I udlandet, eks. i Tyskland og Sverige, gives tilskud til beplantning af grundene for at begrænse mængden af regnvand der skal afledes. Her tæller beplantning af tage med, hvorfor denne tagbelægning har vundet mere indpas. 8. Nedsivningsanlæg Bortledes regnvand fra grunden fjernes den tilsvarende mængde regnvand fra nedsivning til grundvandet. Et nedsivningsanlæg sørger dels for, at dette regnvand siver ned til grundvandet, men også for, at den offentlige vandafledning aflastes. Et sådant anlæg kan enten udføres underjordisk, eller ved etablering af et åbent bassin. Denne løsning er dog forbundet med en større anlægsudgift, hvorfor den er fravalgt. 9. Affaldssug Et anlæg der samler affaldsposer i et centralt underjordisk lager, hvorefter de suges op i en lastvogn er et dyrt tiltag, men har også væsentlige fordele. Et sådant anlæg fjerner nødvendigheden for afsætning af plads til affaldscontainere, og de lugtgener der er forbundet med at have disse stående fremme. Desuden spares anlægningen af belagte arealer til containere og renovationsvogne og dermed afledningen af regnvand fra disse. Udgiften ved anlægning af affaldssug er meget stor. Desuden skal der afsættes store beløb i drift- og vedligeholdelsesbudgettet, da der i tilfælde af fejlanvendelse er risiko for meget store omkostninger til reparation af anlægget. 14

17 3.3.2 Tilvalg 1. Jordbalance Al jord der fjernes forbliver på matriklen, og indarbejdes i det omkringliggende miljø. Der er i det færdige projekt etableret et varieret terræn af jordvolde og terrænniveauer, hvilket er med til at danne rum på grunden. De miljøbelastende aktiviteter der ellers ville være til stede, såsom energiforbruget ved bortkørsel er sparet og dermed en miljømæssig gevinst. 2. Byggeri i to etager Ved at bygge kompakt i to etager reduceres overflademængden på bygningen i forhold til at bygge i ét plan. Dette afstedkommer en reducering af energiforbruget til opvarmning i bygningen og dermed en optimering af husets energiramme. Reducering af overflademængde betyder også mindre forbrug af byggematerialer, da eks. tagkonstruktionens areal halveres i forhold til en bygning i ét plan. 3. Optimering for materiale-anvendelse For at kunne minimere ressourcespild på pladsen, er det hvor det har været muligt, tilstræbt at vælge præfabrikerede materialer. Dette har endvidere den gevinst at der bygges med en høj grad af ensartethed og kvalitet. Der er i projektet indbygget følgende præfabrikeret byggekomponenter: Væg- og dækelementer - Badekabiner i alt 40 stk. - Spær. Ved isolering at loftrummet er der isoleret med granulat. Ved isolering på traditionel vis med pladebatts, er der et forholdsvist stort spild i form af tilskæringer. Der er stort set ingen spild ved granulat. En anden gevinst er, at der i større omfang undgås kuldebroer i forhold til at isolere på traditionelt vis med pladebatts som stødes sammen. Idet der er skabt jordbalance, er der ikke er kørt overskudsjord væk fra grunden og dermed er dette blevet genbrugt. 15

18 4. Miljømærkede produkter Der er, hvor det er muligt, valgt produkter der enten er mærket med det nordiske svanemærke eller den fælleseuropæiske blomstermærkning. Bl.a. er der blevet brugt svanemærket linoleum i store dele af gulvoverfladerne. Ud over nogle få tilslagsstoffer såsom kalk, er størstedelen af materialerne brugt i linoleum udvundet af fornybare ressourcer. Farvestofferne er ikke toksiske og bagklædningen, der typisk består af hør, kan nedbrydes biologisk uden negative konsekvenser for naturen. 5. Genbrugsmursten Der er i størstedelen af bygningens facade valgt genbrugsmursten i stedet for nyproducerede mursten. Genbrugsmurstenene stammer dels fra en nedrevet gård ved Middelfart, og fra det tidligere Odense Kamgarnsspinderi, også kaldet Hjertegarn. Stenene er blevet afrenset mekanisk, og herefter lagt på lager. Gevinsten ved brug af genbrugsmursten ligger i mængden af forbrugt energi. Der kræves en mængde energi til den mekaniske afrensning af de gamle mursten, men det er blot en brøkdel i forhold til det energiforbrug, der er forbundet med at producere nye mursten. Murværket er opmuret i en traditionel KC-mørtel, hvilket desværre gør det besværligt at genanvende murstenen, når denne bygning engang skal nedrives, mere her om under afsnit nedrivning. 6. Papirisolering på loftet 16

19 Isoleringen brugt i loftet består af papirgranulat, der er udvundet af gamle aviser. For at brandimprægnere denne isoleringsform, og for at gøre den mere resistent overfor fugt, er der tilsat diverse bor-salte. Bor-salte er i sig selv giftige, men med de mængder brugt i isoleringen, er der ikke fare for en forringelse af hverken arbejdsklimaet for isolatøren, eller for indeklimaet for brugeren. Som ved genbrugsmursten ligger der en meget stor miljømæssig gevinst ved brug af papirgranulat, da meget af energien ved produktion af eks. mineraluld kan spares. 7. Screening af kemiske stoffer (minimering af brug af uønskede stoffer) Der er i løbet af projektet foretaget screening af materialer, der kunne tænkes at indeholde kemi af særlig sundhedsfarlig grad. Hvor der er fundet kemi af særlig farlig karakter, er en substitution fundet sted. Dvs. at produkter af tvivlsom sundhedsmæssig karakter, er blevet fravalgt og et sundere alternativ er valgt i stedet. Dog er nogle få materialer der i kemiscreeningen fremstod som tvivlsomme blevet valgt. Her kan nævnes en gummifuge, der er blevet anvendt i alle indvendige hjørner i baderummene pga. indholdet af algedræbende midler, også kaldet fungicider. 8. Superwood Det blev tidligt i fasen besluttet at begrænse brugen af trykimprægneret træ, hvilket har afstedkommet brugen af produktet Superwood som beklædning af et stort redskabsskur. Superwood er grantræ der er blevet gennemimprægneret uden brug af tungmetaller, der ellers forekommer i trykimprægneret træ. Superwood vandt i 2002 EU s miljøpris og er i øvrigt PECF-mærket, hvilket dokumenterer at træet er leveret fra bæredygtigt skovbrug. 9. Solvarmeanlæg Der er som et supplement til den konventionelle fjernvarmeinstallation på taget placeret 16 stk. solpaneler med effektiv absorberareal 2,23 m2 / fanger. Et samlet areal på knapt 36 m². Beregninger viser, at der kan opnås en ca. besparelse på kwh pr. år. Hvor mange procent dette svarer til i forhold til husets samlede forbrug af varmt vand, vil dog først kunne beregnes når husets samlede forbrug over ét år foreligger. 17

20 10. Varmegenvinding Husets luftskifte varetages af et ventilationsanlæg, der suger den brugte indeluft ud, og blæser ny ren luft ind i bygningen. Varmen fra den gamle luft passerer gennem et varmegenvindingsanlæg, hvor den kolde friske luft udefra herved bliver tempereret. Virkningsgraden for dette varmegenvindingsanlæg er på ca. 75 %, hvilket vil sige 75 % af varmen udnyttes til opvarmning af den nye indblæsningsluften. De resterende 25 % suppleres af husets varmeanlæg. 11. Lavenergibygning Bygningen er klassificeret som en lavenergiklasse 2 bygning. Dette vil sige, at bygningen højst skal bruge tre fjerdedel af den energi, som almindelige huse bruger. Dette mål er nået ved bedre isolering af bygningen, og generelt ved at bruge energibesparende foranstaltninger. 12. Alt det andet Udover de nævnte punker er der indarbejdet andre energibesparende og miljørigtige løsninger i bygningen: PVC-fri kabler i elinstallationen PVC-fri kloak- og regnvandsledninger. Vandbesparende løsninger, såsom toiletter med lille og stort skyl (2/4L) og armaturer. Indretning af belægninger og udvendig beplantning, så brug af sprøjtemidler kan undgås. 3.4 CO 2 -beregninger Mængden af CO 2 der udledes i atmosfæren er stigende, og et stadigt større problem for klimaet på jorden. I forbindelse med valget af de miljørigtige tiltag, blev det i miljøstyregruppen besluttet også at få nogle af tiltagene afprøvet/dokumenteret i forhold til udledningen af CO 2. 18

21 De beregnede CO 2 besparelser ses nedenfor: Genbrugssten frem for nye mursten: 38,0 tons CO 2. Papiruld frem for mineraluld: 22,6 tons CO 2. Linoleum frem for vinyl: 3,8 tons CO 2. I alt sparet: 64,4 tons CO 2. Som det fremgår af beregningen, er der meget CO 2 at spare ved brugen af miljørigtige materialer. For at anskueliggøre den sparede mængde CO 2, og for at have et sammenligningsgrundlag er tallene anskueliggjort i mængden af kørsel i bil og i opvarmning af boliger. Kørsel En moderne brændstoføkonomisk bil udleder mindre end 120 g CO 2 /km, og som eksempel kan nævnes de meget solgte søskendebilmodeller Citroën C1, Peugeot 107 og Toyota Aygo, der kun udleder 106 CO 2 /km. En sådan bil vil have kørt km før end den har udledt 64 tons CO 2. Hvis en dansker køre ca km årligt, så svarer tallet altså til totaludledningen fra 60 biler samlede kørsel på 1 år. Boligopvarmning Ifølge nyeste energiramme er kravet til nybyggeri at det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal højst må være 70 kwh/m² pr. år, tillagt 2200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal, ( /A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. Det svarer til, at et hus på 100 m² maksimalt må bruge kwh pr år. 19

22 64 tons CO2 svarer til kwh elektricitet leveret fra et dansk gennemsnits elkraftsværk. Omregningsfaktoren er 0,5 kg CO 2 pr kwh. Den sparede udledning svarer dermed til behovet for opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand i 1 år for 14 danske boliger på 100 m Drift og vedligehold af bygningen Materialevalg Valg af udendørs materialer er sket under hensynstagen til et minimum af vedligeholdelse. Det giver sig udtrykt i alu-facade parti, som kun kræver indvendig vedligeholdelse. Valg af facademur som blankt murværk. Sinusplader på aktivitetssalen. Udearealer Arealet er udover fastbelægning hovedsagligt besået med græs, som vil kræve slåning. På skråninger som er besværlige at slå er der sået blomsterfrø, som kun skal slås to gange om året. Ellers er der lagt vægt på, at undgå prydhaver, som kræver forholdsvis meget vedligeholdelse. I stedt er plantet en del forskellige frugttræer. Hele grunden er omkransede af bøgehæk. Bygningsdrift I forbindelse med byggeriets aflevering, vil der blive udleveret en omfattende drift- og vedligeholdelsesdokumentation til Bygherre og byggeriets bruger. Dokumentationen er i overensstemmelse med Odense Kommunes manual om energieffektivisering i Odense kommunes ejendomme, del 2. Dokumentationen vil omfatte beskrivelse af styring, indregulering og kontrol af de installerede anlæg. Derudover vil brugerne få en udførlig instruktion i anlægs styring og drift således, at anlægget kører med et så minimalt ressourceforbrug som muligt. Rengøring I forbindelse med den daglige rengøring er det muligt med de valgte overflade at det kan forestås eksempelvis svanemærket prudukter. I dag findes der produkter, der dækker de fleste områder af såvel daglig som ekstra rengøring - og Svanemærket er brugerens garanti for et miljøvenligt valg, som med hensyn til kvalitet og effektivitet er fuldt på højde med andre, mere miljøbelastende produkter på markedet. 20

23 4. SAGBEHANDLING Retningslinier for byggeriet 4.1 Myndighedsbehandling De indarbejdede virkemidler som havde betydning for myndighedsbehandlingen var henholdsvis jordbalance og isolering med papirgranulat. Jordbalance: Der blev tidligt i fasen, inden udsendelse af udbudsmaterialet, taget kontakt til byggesagskontoret for at forhåndsgodkende den planlagte terrænregulering. Det var projekteret at bygge den eksisterende jordvold sammen med nabo-grunden, og derved skabe en jordvold, som går over skel. Dette kræver jf. Byggeloven en accept fra myndighederne. Normalt ville en sådan sammenbygning skulle tinglyses, men da begge grunde ejes af Odense Kommune bortfaldt kravet. Papiruld Det viste sig, at i forbindelse med isolering med granulat loftrummet, påkræves et ekstra lag gips for at opnå REI 30, dette var fordyrende i forhold til udlægning med traditionelle batts isolering. Det er dog ikke specielt for papirgranulat. Kravet til konstruktionen er det samme også ved brug af f.eks. granulat af rockwool. 4.2 Bygherrens retningslinjer Odense Kommunes energipolitik vedr. Solvarme vs. Fjernvarme Tekniske installationer i Odense kommunes ejendomme skal udføres iht. vejledning om Energieffektivisering i Odense Kommunes ejendomme del 2, som omhandler anlægsudformning, driftsoptimering og forbrugsregistrering. Totalentreprenøren havde umiddelbart nogle forhindringer i forbindelse med opfyldelse af kommunens retningslinjer, da der i vejledningen ikke tages højde for tilskud fra alternativ energikilde. 21

24 5. NEDRIVNING Som et led i et byggemateriales livscyklus, hvilket omfatter materialets vej fra udvindelse af råmateriale, produktion, anvendelse i en bygning, genbrug eller genanvendelse og til slut forbrænding, deponering eller kompostering, skal materialet udtages af den samlede bygningsmasse. Nedrivningen medfører en større eller mindre grad af miljøpåvirkning, alt afhængigt af hvilket materiale man har med at gøre. I nærværende byggesag er der ved registreringen af de foreslåede materialevalg foretaget en vurdering af deres påvirkning på miljøet i form af affald. Dels under selve opførelsen, men også ved nedbrydningen af bygningen, når denne har tjent sit formål. Nedenfor er beskrevet enkelte materialers miljøpåvirkning ved bygningens nedrivning efter endt levetid. Isolering: Der er i ydervæggenes hulmure valgt at isolere med mineraluld pga. dennes gode modstandsevne overfor fugtpåvirkning. Derimod har mineraluld en stor miljøpåvirkning i dennes dårlige egenskaber ift. enten genanvendelse eller biologisk nedbrydning. Aftjent mineraluld klassificeres som farligt affald og skal deponeres. Danske mineraluldsproducenter planlægger i samarbejder med Miljøministeriet at udvikle en returordning for evt. at genanvende gammelt mineraluld i produktionen af nyt mineraluld som det sker flere steder i udlandet. Der er i tagkonstruktionen anvendt papiruldsgranulat, der ved trykluft er blevet indblæst i det uudnyttede tagrum. Papirulds miljøpåvirkning ved nedafskaffelse er lille i forhold til mineraluld, da denne ikke nødvendigvis behøves at blive deponeret. Papiruld kan enten forbrændes eller nedbrydes biologisk ved kompostering i almindelig jord. Dog anbefales afbrænding af gammelt aftjent papiruldsisolering frem for deponering, da tilsætningsstoffer i isoleringen, såsom bor-salte og aluminiumhydroxyd, vil kunne oplagres i jorden, hvor denne lægges til formuldning. 22

25 Mursten: Murstenene brugt i denne byggesag har allerede været igennem én livscyklus og er ved denne bebyggelse startet på sin anden. Miljøpåvirkningen ved denne genanvendelse har været minimal i forhold til brugen af nye mursten. Miljøpåvirkningen ved disse genbrugsmursten har været reduceret til transport, og til den mekaniske afrensning af den oprindelige kalkmørtel, hvilket man brugte i byggeri af ældre dato. Netop valget af mørtel i denne byggesag er medvirkende til, at de valgte mursten kun vanskeligt vil kunne genbruges igen. Grundet ydervæggenes opbygning i vinterperioden er der blevet anvendt cementmørtel frem for kalkmørtel. Kalkmørtel kan ikke bruges til opmuring i perioder med fare for frost, hvilket har bevirket at cementmørtel er brugt i stedet. Cementmørtel er ikke muligt af fjerne fra nedbrudte mursten, hvorfor murstenene vil ende som deponi. Gulvbelægning: Der er i forbindelse med valget af gulvoverflader gjort overvejelser om forskellige materialers miljømæssige egenskaber, hvilke er indskrevet i vurderingsskemaet. Valgene er faldet på træ, linoleum og klinker. Vinyl er pga. dets oprindelse af råolie og indhold af kemi fravalgt, hvilket også er en fordel set i forhold til bortskaffelse af produktet, da denne kemi udvaskes i naturen over tid. Træ, der er valgt som gulvbelægning i lejlighederne og i aktivitetshallen, er et naturprodukt der set i forhold til bortskaffelse er helt neutralt. Dog kan træets overfladebehandling og fastgørelse vise sig at have en negativ effekt på miljøet. Overfladebehandlinger såsom lak og/eller olier kan indeholde kemi, der har en negativ effekt på hvorledes disse bør håndteres ved endt levetid. Ligeledes kan lim anvendt til fastgørelse og sammenlimning af trægulve udgøre en miljømæssig belastning i forbindelse med bortskaffelse. Generelt er tykkelsen af lak på gulvenes overflade en så lille mængde af det samlede materiale, at gulvene enten vil kunne brændes eller kunne indgå som et genbrugsprodukt i prodiktionen af træfiber plader. 23

26 Der er i gangarealer valgt svanemærket linoleum. Dette produkt består primært af linolie, hvilket bl.a. er udvundet af fornybare hørfrø. Produktet er dernæst tilsat tilsætningsstoffer som harpiks, træmel og korkmel, som også er fornybare stoffer i naturen. Af ikke fornybare stoffer i linoleum findes kalkstensmel, der er udvundet af undergrunden og organisk farvepigment uden tungmetaller. Overfladen er fastgjort på et net af jutefibre, der ligeledes er et fornybart stof i naturen. Som ved trægulvene, er det overfladebehandlingen i forbindelse med den driftmæssige vedligeholdelse og limningen i forbindelse med montagen, der er udslagsgivende i materialets miljøbelastning ved bortskaffelse. Den typiske bortskaffelsesmetode ved linoleum er forbrænding. I bygningens våde rum anvendes klinker. Klinker er udvundet af ler og kan være tilsat tungmetaller i forbindelse med farvesætning og glasering. Ved bortskaffelse kan klinkerne bruges som tilslagsmateriale i beton, som vejfyld. Er klinkerne tilsat tungmetaller, skal disse deponeres på kontrollerede lossepladser. De valgte klinker er i denne byggesag ikke blevet screenet for tungmetaller. Tagpap: Hvor det førhen var problematisk med de forholdsvise store mænger tagpap som blev sendt til deponi på genbrugsstationer eller forbrændingsanlæg, er der i dag udviklet en metode til at genanvende tagpap til asfalt. Behandlingsmetoden er udviklet og konstrueret således, at tagpap neddeles til småt granulat, og anvendes i genbrugs-asfalten til produktion af ny asfalt. Tagpap må ikke blive opvarmet, fordi det herefter øger sin klæbeevne betydeligt. Derfor bliver tagpappet hurtigt skåret i stykker ved hjælp af mere end snit pr. minut i anlægget. Samtidig bliver der tilsat sten materiale i produktionen, som fungerer som tørstof, og trækker tagpappet med igennem anlægget. Metoden betyder, at det nu er muligt at aflevere sit tagpap til genanvendelse. En gevinst for affaldsleverandøren og miljøet. 24

27 Træ/alu - facadepartider: Der er valgt træ/alu facadepartier. Det har ikke været muligt fra producenten konkret at få oplyst i en hvor stor grad der er anvendt genbrugsaluminium til produktion at facadeelementerne. Nogle aluminiumsværker er selvforsynende med energi i form af vandturbiner ol. Ved genbrug bruges kun 5 % af den energi, der oprindeligt blev brugt til at producere metallet. Bl.a. derfor, er en stor del (for tiden ca. 50 %) af den aluminium, der bliver produceret i Europa, lavet af genbrugsaluminium. Betonelementer: Byggeriet er hovedsagelig opført i letbeton vægge og dæk. I Danmark genbruges omkring 95 procent af betonen til vejfyld mv. Det betyder, at meget lidt beton ender på fyldpladser. Nedknust beton anvendes primært til vejbygning, hvor det er et eftertragtet materiale. Restprodukter fra anden industri anvendes også i produktionen af beton i stedet for cement, hvilket sparer råstoffer og energi. Det giver en meget positiv effekt på betons miljøegenskaber. 25

28 6. OPSUMMERING 6.1 Anbefalinger Alt i alt har planlægningen, projekteringen og udførelsen af inddragelsen af bygherrens miljømålsætninger i denne byggesag været en udfordring for de implicerede parter. Ikke pga. modvilje, men fordi man har skullet forholde sig til noget relativt nyt. Det anbefales derfor, at vælge virksomheder, der har kendskab til brugen af manualen til inddragelse af miljøhensyn. I udarbejdelsen af miljøprogrammet, der grundlæggende var fundamentet for arbejdet med miljø i byggesagen, var udfordringen for bygherren og dennes vejleder at fastsætte nogle innovative, men også realistiske krav Udbudsfasen Udover at gøre klart overfor de bydende, hvilken organisation og struktur den videre miljørigtige indsats skulle indordne sig under, var diverse miljørigtige tiltag angivet som udtryk for konkrete tiltag, der var ønsket fra bygherren. At der ud af fem tilbud kun var én totalentreprenør som tilbød miljømæssige tiltag er tankevækkende, da den miljømæssige indsats i tildelingskriterierne blev vægtet med 20 %. Dette på trods for, at der i udbudsmaterialet var udfærdiget et miljøprogram, som lagde stor vægt på at byggeriet skulle have en grøn profil. Et bud på, hvordan man måske kunne have opnået større fokus på miljøet ville være, at der var mulighed for at indregne en totaløkonomisk betragtning med en tilbagebetalings tid på eks år. I stedet for at der i udbudsmaterialet var forudbestemt et antal ydelser som totalentreprenøren kunne byde på, kunne der oprettes et frit miljøpunkt, hvor totalentreprenøren selv kunne komme med konkrete bud, som tager udgangspunkt i netop hans byggeri. Ved denne løsning kunne der måske skabes et større incitament for at være mere innovativ. Det anbefales at man inddrager miljø/klima-hensyn i designet af nye bygninger og i renoveringssager, da f.eks. CO2 beregninger af forskellige løsninger vil kunne anskueliggøre den mest optimale løsning, ligesom det anbefales at inddrage af rådgivere, entreprenører og i visse tilfælde materiale-leverandører, som det er sket i denne byggesag. 26

29 6.1.2 Projektforløbet Det har efterfølgende vist sig, at ikke alle miljømæssige tiltag nødvendigvis er forbundet med ekstra økonomi når de indarbejdes fra begyndelsen af byggeprojektet. For mange totalentreprenører er indarbejdelse af miljømæssige tiltag et nyt og uudforsket territorium og denne usikkerhed gør, at totalentreprenøren tilfører ekstra økonomisk sikkerhed. Det anbefales derfor at prækvalificere virksomheder, der kan dokumentere erfaring indenfor inddragelse af miljøhensyn i tidligere byggerier. F.eks. har totalentreprenøren efterfølgende oplyst, at det arbejdsgangsmæssigt og tidsmæssige har været en stor gevinst for byggeriet at isolere loftrummet med papirgranulat, i og med at hans ventilation og vvs arbejde har kunnet gøres helt færdig, og isoleringen så efterfølgende er blevet blæst ind. Denne fremgangsmåde planlægger de at gøre brug af på fremtidige byggesager. For totalentreprenøren ligger der en stor arbejdsindsats, som også stiller store krav til hans underrådgivere, såsom arkitekt og ingeniør. Det vil muligvis være mere gavnligt for processen, hvis arbejdet havde været udbudt i hovedentreprise. Derved ville der blive skabt større ejerskab og det vil være et tættere bånd mellem rådgiver og styregruppen. 6.2 Miljøstyregruppens arbejde Et vigtigt redskab for miljøstyregruppen har været skemaet mulige virkemidler (se appendiks) Skemaet er kategoriseret iht. SFB nummereringssystem, og har været et idékatalog som gennem sin systemetik har gjort, at man kommer hele huset igennem. Når styregruppen er blevet præsenteret for et muligt virkemiddel, er dette blevet diskuteret i gruppen. Her viste det sig efterfølgende, at det havde været hensigtsmæssigt at kunne udfylde et vurderingsskema, som nævnt under afsnit: 3.2 Miljøstyregruppens arbejde i forbindelse med bedømmelse. Dette har styregruppen efterfølgende taget til efterretning. Processen i forbindelse med arbejdet i miljøstyregruppen har været et lærerigt og givtigt forløb, som har betydet, at miljøhensynene i byggeprojektet er blevet synliggjort. Alle involverede parter har taget ejerskab og ansvar for miljøhensynene i byggeriet, og alle har bidraget positivt igennem hele forløbet. Det vil på baggrund af erfaringerne fra Sedenhuse byggeriet derfor være oplagt at nedsætte lignende miljøstyregrupper i fremtidige kommunale byggerier. 27

30 Martin Thomsen, Mijøsagsbehandler Odense Kommune: Målet for min deltagelse i processen, har været at indarbejde kommunens miljø og klimapolitik i praksis. Processen har vist, at der er mange valg og vurderinger af miljø- og klimamæssig, samt økonomisk karakter. Dette har krævet en helheds betragtning på byggeriet, hvor man vurderer brugernes behov, materialer, opførselsfasen, nedrivning og genanvendelse, resurseforbrug under drift m.v. Her har styregruppe formen været god til at vurdere og træffe beslutninger. Resultatet af disse beslutninger vil vise sig, men tingene har været vendt og vi har fået et godt fundament for det fremtidige arbejde på dette område. Alt i alt har det været en positiv proces, der har vist at selv om dette er nyt for mange af de implicerede i sådan en byggesag, så mangler der ikke vilje og lyst til at arbejde på at opnå et så godt klima og miljømæssigt resultat som muligt. Både set i forhold til alle byggefaserne, fra før opførsel til nedrivning og i forhold til brugerne. 6.3 Totalentreprenørens arbejde med miljøredegørelsen For at kunne skabe en så bred en erfaringsudveksling er totalentreprenøren blevet interviewet og har udtalt sig således vedr. processen i byggesagen: Dansk Boligbyg, Totalentreprenør: Udbudet: 1. Hvordan var jeres reaktion da I i udbudet læste hvorledes indarbejdelsen af miljø skulle forgå? Vores reaktion var positiv, men var nok lidt usikker på hvordan forløbet ville blive, da det er første gang vi har stået overfor dette setup. 2. Var der punkter i miljøprogrammet der gav anledning til forvirring? Der var punkter i progammet som var meget præcis beskrevet, men det har vist sig løbende at visse virkemidler skulle revurderes, i forbindelse med den endelige projekteringen af byggeriet. 3. Var miljøprogrammet nemt og entydigt at arbejde ud fra? Grundformen virker overskuelig, men der har været brug for special viden vedr. brug af kemiguiden. 4. Var de nævnte indsatsområder opstillet i programmet en hjælp eller følte I jer for bundet? Det har været et godt udgangspunkt med nogle overordnede indsatsområder. Det kan dog i nogle sitationer bevirke at nogle nye ideér ikke vil komme i spil. 28

31 5. Hvad ville I synes om et punkt i udbuddet, hvor I selv kunne komme med forslag til energirigtige løsninger? Det vil vi ikke have noget imod. Det vil naturligvis være bedst hvis bygherren giver tilkende hvad der prioteres. Udbudet vægtede fastholdelse af targetpris, funktioner og m² meget hårdt, hvorfor miljødelen kommer længere nede i prioriteringen i udarbejdelse af tilbudet. Projektering/Udførelse: 6. Var det en fordel at være med til miljøstyregruppemøderne? Hvorfor? Vi mener det har været en fordel, da vi på den måde, har kunne bistå i bygherrens beslutningsproces. 7. Var der ting der irriterede jer undervejs i denne fase? Det har på nogle punkter været svært for os, at fremskaffe oplysninger/priser på nogle miljøtiltag, da overordnede forhold har været uafklaret. Eksempler:(tilslutningsbidrag, energiramme, VA godkendelser, tilbagebetalingstid). Den meget stramme tidsplan og omvendte licitationsform har i denne sag givet meget store bindinger for både beslutninger og implementering. 8. Hvordan var stemningen på pladsen når der blev sat krav til miljørigtige materialer? Stemningen har været positiv Generelt: 9. Set i bakspejlet, hvordan har processen vedr. miljø i denne byggesag været for Jer? Der er ingen tvivl om at,vi og vores rådgiver fra starten har været lidt i tvivl om, hvordan forløbet ville blive. Vi har dog gennem hele processen følt, at vi har fået hjælp til besvarelse af vores spørgsmål. Gennemførelsen af miljøindsatsen kræver dog, at den bedre vil kunne sikres, såfremt der afsættes den fornødne tid under både projektering og udførelse. Baggrunden herfor er at der er mange muligheder at undersøge og prissætte samt regne drift på. Herved kunne en del omprojektering undgås. Jeg tror også at bygherren mere specifikt i sit udbud bør fastsætte ønskerne til den samlede miljøindsats og prioritering heraf samt ikke mindst afsætte den fornødne økonomi til byggefasen. I den henseende bør det være rimeligt at indregne driftfordelene, altså at det er totaløkonomien der tæller, ligesom bygherren bør tilgodeses på tilslutningsafgifter såfremt der indbygges eksempelvis solceller, solfangere, jordvarme osv. hvilket ikke sker idag. 29

32 10. Har I i dette forløb kunnet drage nytte af denne måde at arbejde med miljø på? Vi har fået kenskab til nye miljørigtige produkter på markedet 11. Hvad synes I om den øgede fokus på at tænke mere miljørigtigt i byggeriet? Det er noget vi ser positiv på 12. Nu, hvor DBB har været involveret i dette byggeri og dets miljøtiltag, er der da punkter I vil tage op i andre byggesager på eget initiativ? Der er flere produkter, som vi vil fremføre for andre bygherre. Helt specifikt er vi blevet meget glad for isolering med papiruld især i tagkonstruktioner som giver nogle gode udførelsesmuligheder til glæde for alle fag. 13. Har DBB gjort sig nogen tanker over, hvor man kunne havde gjort yderligere tiltag for at fremme miljøinsatsen i bygningen? Det skulle i så fald være tidligere i processen, inden bygnings geometri og kunstruktionsform fastlægges. Vi synes projektet har fået en rigtig flot miljøprofil med de valgte tiltag. 30

33 7. KONKLUSION I forbindelse med indarbejdelsen af miljørigtige tiltag har opførelsen af Sedenhuse har været forbundet med nye typer af udfordringer, men disse er, gennem et tæt samarbejde i miljøstyregruppen, blevet løst på en god og effektiv måde. Erfaringer draget fra denne byggesag viser at arbejdet i og resultatet af en miljøstyregruppe er god, effektiv og absolut anbefalelsesværdig i forbindelse med fremtidige byggesager i Odense Kommune. Gennem planlægning og konkret specificering af Odense Kommunes ønsker er byggeriet miljømæssigt blevet optimeret så alle har fået gavn heraf. Målsætningerne er blevet mødt og på visse punkter overgået. Dette viser sig tydeligt ved de positive miljømæssige resultater der er opnået ved dette byggeri: Stor CO 2 -besparelse gennem valg af genbrugsmateraler som mursten og papirisolering. Grundlag for et sundt indeklima ved brug af svanemærkede og andre indeklimacertificerede produkter. Optimering af drift og vedligeholdelsesbudgettet ved brug af solpaneler og optimeret miljømæssig planlægning af udearealer. Lavt energiforbrug i bygningen ved isolering iht. lavenergiklasse 2 og ved varmegenvinding. Optimeret arbejds- og indeklima gennem screening for potentielt farlig kemi i materialer. Minimering af kritisk affald efter bygningens levetid gennem granskning af materialers livscyklus. Disse punkter understreger blot at denne bygning fuldt ud lever op til Odense Kommunes ambitiøse miljøpolitik vedr. offentligt byggeri og samlet set lever op til Danmarks forpligtigelser overfor Agenda 21, for at skabe miljøforbedringer og en bæredygtig udvikling. 31

34