der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

Transkript

1 GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL Tekst HVERDAG Lærervejledning Ny gratis hjemmeside til grundskolens ældste klasser: Globaliseringen er over os, og mange elever kender nu til lande fjernt fra vore breddegrader. Danmark hjælper nogle af u-landene via organisationer som FN, EU og Verdensbanken, og på hjemmesiden følges pengene fra Danmark via organisationerne til projekter i Rwanda og Kiribati. multilateral bistand er velegnet til undervisning i samfundsfag og geografi, emnearbejder og faglig læsning. Hjemmesiden spiller sammen med Udsigt til U-lande se bagside! RWANDA ARBEJDSHÆFTE ØVELSER OG UN- DERSØGELSER KIR IBATI

2 Global hverdag multilateral bistand Lærervejledning Peter Bejder & Kaare Øster Fotos: Peter Bejder & Kaare Øster Layout: Søren Kirkemann Danmark 2012 I n d h o l d 3 Introduktion 4 Den internationale dimension 5 Det består materialet af 6 Fattige lande som en del af vores hverdag 7 Sådan kan der arbejdes 8 Målene udstikker rammerne 11 Faglig literacy fagtekster 13 Om serien Udsigt til U-lande Udsigt til U-lande

3 Introduktion Her får du som underviser nogle korte metodiske og didaktiske anvisninger, der kan gøre det meget nemmere at plan- og tilrettelægge et samlet undervisningsforløb om multilateral bistand. Stoffet kan lægges ind i årsplanen som et samlet forløb eller i kortere eller længerevarende forløb spredt i perioder hen over skoleåret på de ældste klassetrin. Dette materiale Global hverdag multilateral bistand ( findes udelukkende som i-bog. Global hverdag multilateral bistand dækker undervisning om globalisering, u-lande og multilateral udviklingsbistand på de ældste klassetrin ( skoleår). Materialet kan anvendes i klasseundervisning i geograf og samfundsfag samt i flerfaglige sammenhænge. Desuden kan det anvendes til emnearbejder og faglig læsning, men naturligvis kan det også stå alene og bruges af lyst. I denne korte lærervejledning er der en række generelle betragtninger om materialets brug, herunder metodiske og didaktiske overvejelser i forbindelse med den konkrete undervisning. Hjemmesiden indeholder: elevstof, der især tager udgangspunkt i henholdsvis Rwanda og Kiribati. Generel information om multilateral bistand, om organisationer samt links, billedarkiver og andet supplerende indhold til andre dele af debatten om udviklingsbistand og aktører i den multilaterale bistand denne lærervejledning til fri kopiering elevøvelser og -aktiviteter til fri kopi Materialet er produceret og udgivet med økonomisk støtte fra Danidas Oplysningsbevilling, og det er derfor gratis at anvende for alle til brug i undervisningen. 3

4 Den internationale dimension Den internationale dimension er en tværfaglig dimension i folkeskolen. Det betyder, at den skal indgå i alle fag og inddrages i undervisningen, når det er relevant ( ) Sådan skriver Undervisningsministeriet om kravet om at inddrage internationalisering i Grundskolens undervisning. Ofte forbinder man blot begrebet den internationale dimension med nordiske eller europæiske initiativer, men det dækker i lige så høj grad aktiviteter i forhold til den øvrige del af verden. I en globaliseret verden bliver det endnu mere nødvendigt at forholde sig til også resten af verden. Den internationale dimension indgår som en tværgående dimension i undervisningen på linje med de tre andre eksisterende tværgående dimensioner, nemlig it- og mediekompetencer, det praktiske/musiske og en bæredygtig udvikling. Fælles for de tværfaglige dimensioner er, at de skal medtænkes i alle skolens fag og inddrages i undervisningen, når det falder naturligt. Global hverdag multilateral bistand kan anvendes som et solidt udgangspunkt for at få medtænkt den multilaterale bistand som en del af u-landsformidlingen i skolen og samtidig som en væsentlig del af den internationale dimension i slutningen af skoleforløbet i grundskolen. 4

5 Det består materialet af Hjemmesiden udgør den centrale del af materialet, og indholdet om Rwanda og Kiribati skal gerne være den motiverende faktor, der kan fastholde eleverne i en kontinuerlig og fremadskridende proces med at behandle problematikken omkring multilateral bistand som en opfølgning på deres viden om den bilaterale bistand. Indholdet arbejder videre med det stof, der blev behandlet i bogsystemet Udsigt til U-lande og på sitet Men naturligvis kan hjemmesiden også anvendes uafhængigt af dette materiale. FN s otte 2015-mål er inddraget, og det er gjort ved at anvende cases fra Rwanda og Kiribati samtidig med, at der også lægges op til at inddrage yderligere projekter støttet af henholdsvis EU, Verdensbankgruppen og UNDP de helt store spillere på det multilaterale område i udviklingsbistanden. På hjemmesidens forside kan eleverne se nogle få eksempler på andre projekter i form af korte videofilm fra rundt om i verden - støttet af henholdsvis EU, Verdensbanken og UNDP. Arbejdshæftet er til fri kopiering fra hjemmesiden. Det indeholder en række øvelser og oplæg til elevaktiviteter tilpasset hvert af indholdets temaer. Det er tænkt som inspiration og ikke nødvendigvis som noget, der skal gennemarbejdes i sin fulde længde af samtlige elever eller elevgrupper. Elevøvelserne kan naturligvis også anvendes fra den elektroniske version på nettet, så de aktive links kan bruges direkte på skærmen. Men eleverne kan ikke skrive svar direkte ind i øvelserne og må finde en anden løsning hertil. Fx kan øvelserne kopieres over på elevernes egne computere og viderebearbejdes herfra i forskellige præsentationer og lignende. Lærervejledning er til fri kopi fra hjemmesiden. Herudover kan øvrige stofmuligheder og læremidler oplagt inddrages alt efter tid til rådighed og behov for at supplere og uddybe de enkelte undervisningsforløb. Det kan være skolens eller elevernes egne oplevelser eller erfaringer, andre relationer til den fattige del af verden, stof øvrige steder på nettet eller i andre medier, de forskellige u-landsorganisationers mange og ofte gratis tilbud, EMU ens tilbud til både undervisere og elever og naturligvis materialer fra dit skolebibliotek, supplerende læremidler fra Centre for Undervisningsmidler og fra Pædagogisk Mediecenter. 5

6 Fattige lande som en del af vores hverdag Kiribati og Rwanda er næppe lande, eleverne på forhånd kender meget til. Men gennem hjemmesidens korte introduktioner til de to stater og ved brug af fx Google Earth kan eleverne hurtigt få forudsætninger for at arbejde videre med de behandlede cases og problemstillinger i materialet. Det skal betragtes som eksemplariske eksempler, der vil kunne anvendes som udgangspunkt for at arbejde videre med andre lande, regioner og projekter. Kiribati og Rwanda er typiske u-lande, og eleverne kan med deres tidligere viden drage sammenligninger og perspektivere. Væsentligt er det, at aktualitet og omverdensforståelse i forhold til verdens fattige lande og globaliseringsdebatten benyttes som indgange til at arbejde med stoffet, fx den globale opvarmnings betydning for folks nuværende og fremtidige levevilkår, politiske styreformer og internationale organisationers aktiviteter og opgaver. Overalt i elevernes både nære og fjernere omverden støder eleverne på begrebet globalisering og spørgsmål om den fattige del af verden. En positiv indgang er forsøgt overalt, hvor det er muligt. Det nytter noget at arbejde på opfyldelsen af FN s 2015-mål, men der er også fortsat behov for, at den rige del af verden støtter udviklingen på globalt plan gennem bl.a. multilateral bistand. Ligesom u-landene selv skal tage hånd om indbyggerne og udviklingen. Aktualiteten kan være en pludselig opstået begivenhed som en voldsom oversvømmelse i Kiribati, politisk uro i Rwanda, jordskælv i Himalaya og efterfølgende behov for katastrofebistand, tørke på Afrikas Horn eller I undervisningen skal der være plads til at trække aktuelle begivenheder ind i forløbet, så eleverne selv som led i et aktivt og undersøgende arbejde kan være med til at definere og beskrive deres arbejde med den fattige del af verden. På 8., 9. og 10. klassetrin kan der arbejdes med materialet i kortere eller længere perioder, så undervisningen fordeles hen over hvert skoleår i fag som geografi og samfundsfag. Eller der kan arbejdes med oplagte temaer i flerfaglige sammenhænge. 6

7 Sådan kan der arbejdes Den elektroniske bog/hjemmeside om multilateral bistand kan naturligvis anvendes isoleret og af lyst men i et undervisningsforløb er det oplagt at udnytte den i en større sammenhæng, hvor der inddrages yderligere stof alt efter elevernes muligheder og behov for at udforske og bearbejde temaet yderligere. Selve hjemmesiden skal give den grundlæggende indføring i temaet om multilateral bistand og være med til at holde fokus og den røde tråd i forløbet. Elevbogen Global hverdag fattige og rige lande og tilhørende gratis hjemmeside i serien Udsigt til U-lande kan også inddrages for at behandle den bilaterale bistandsdebat og dermed skabe større sammenhæng i undervisningen, hvis dette ikke allerede er sket. Der bliver på den måde helhed i formidlingen om globalisering og fattige lande som et led i kravet om at inddrage den internationale dimension i primært geografi og samfundsfag eller i flerfaglige sammenhænge. Brug også elevernes egne oplevelser eller erfaringer, fx fra rejser, fra familie eller venner og mange andre aktiviteter. 7

8 Målene udstikker rammerne Som nævnt er den internationale dimension et anliggende og et ubetinget krav for samtlige fag i skolen, og i den forbindelse kan Global hverdag multilateral bistand indgå i mange forskellige fagsamarbejder. Dog vil det på 8.- 9/10. klassetrin ofte være geografi og samfundsfag, der naturligt arbejder med problematikken om globale forhold, globaliseringen, fattige lande og u-landsbistand og den multilaterale bistand. Men der kan også være muligheder i et fagsamarbejde med andre fag som fx historie og dansk for at trække andre dimensioner ind i bistandsdebatten som baggrund for vores kultur og den globale udvikling. I det følgende beskrives ganske kort målbeskrivelser for fagene samfundsfag og geografi. Samfundsfag I formålet for faget samfundsfag står, at eleverne skal opnå viden om samfundet og dets historiske forandring, og at de skal forberedes til at være borgere i et demokratisk samfund. Eleverne skal opøves i kvalificeret og kritisk at tage del i udviklingen af samfundet samtidig med, at de kender til og respekterer samfundets spilleregler. Demokrati er et nøgleord. Problematikken om u-land og globalisering kan opfylde mange af de Fælles Mål 2009, der kræves i faget samfundsfag. Det kan være isoleret i netop dette fag. Men i forskellige undervisningssammenhænge kan trækkes andre fag ind i et fagsamarbejde og dermed i tværgående emner. Det kan være direkte i forhold til den obligatoriske projektopgave, eller det kan være i et flerfagligt samarbejde med fx geografi og historie, hvor relevante samfundsfaglige emner eller problemstillinger inddrages i arbejdet. I et flerfagligt samarbejde er der mulighed for, at eleverne kan inddrages i at vælge emner og problemstillinger, der siger dem mere, er mere motiverende og direkte berører deres erfaringsverden. De får på den måde ikke blot én faglig indsigt, men et bredere syn på globaliseringsproblematikken, så overblik samt helheds- og sammenhængsforståelse styrkes. I de øvrige Fælles Mål 2009 og tilhørende Undervisningsvejledninger kan der hentes yderligere ideer til andre fag som fx geografi (se herunder), dansk, matematik og historie i forbindelse med fagsamarbejder. Her skal blot opridses nogle af de oplagte trin- og slutmål, der i faget samfundsfag kan være med til at begrunde arbejdet med verdens fattige lande som en del af årsplanen. 8

9 Fra samfundsfag kan nævnes trinmål som: Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på demokratiske og ikke-demokratiske styreformer og aktionsformer gøre rede for forskellige former for magt og ressourcer og give eksempler på, hvordan de har betydning for borgernes mulighed for politisk deltagelse, og hvordan de kan have indflydelse på politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt gøre rede for ideen om retsstaten og borgerens retssikkerhed og diskutere betydningen af borgerens retssikkerhed i et demokrati gøre rede for de centrale politiske institutioner i EU og diskutere samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i Danmark og EU give eksempler på internationale organisationer og aftaler, som Danmark deltager i, og diskutere FN s og NATO s betydning for konflikt og samarbejde på globalt plan give eksempler på politiske partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser og anvende tilgængelige informationsbaser til at belyse sådanne organisationers synspunkter og interesser Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug redegøre for den økonomiske globalisering forklare sammenhængen mellem aktørers økonomisk position og aktørens interesser og ideologier i det danske og globale samfund redegøre for hovedprincipper i bæredygtig udvikling forklare betydningen af forbruger- og producentadfærd for belastningen af miljø og naturgrundlag Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet give eksempler på forhold, der medvirker til dannelsen af forskellige roller i samfundet anvende viden om sociale og kulturelle forhold som baggrund for at diskutere sociale problemer og konflikter reflektere over, hvad egne og andres opfattelser af mennesker med anderledes levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger betyder for gensidig accept og samspil i hverdagslivet fremskaffe empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i befolkningens levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger give eksempler på sociale konflikter i det moderne samfund 9

10 Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Forholdet mellem den rige og fattige del af verden er uomgængeligt at beskæftige sig med i faget. Som det ses i de udvalgte trinmål herunder, vil mange af dem kunne opfyldes i et tema om fattige lande samtidig med, at der sideløbende relateres til eleverne egen geografiske omverden og en mængde af de faglige begreber, der behandles i faget. Fra geografi kan nævnes trinmål som: kende til den globale befolknings tilvækst og fordeling kende til fordeling af rige og fattige regioner i verden beskrive industrilokalisering i forhold til råstoffer, arbejdskraft, transport og markeder i både i- og ulande kende til naturlige klimasvingninger og menneskets påvirkning af Jordens klima herunder hvorledes CO 2 -udledes og indgår i naturen kende navne på væsentlige danske og udenlandske lokaliteter og deres placering kende til befolkningsudvikling i lande med forskellige udviklingstrin den demografiske transitionsmodel sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande, kende til begrebet bruttonationalprodukt (BNP) samt en typisk erhvervsudvikling i henholdsvis rige og fattige lande sammenholde regioners erhvervsmæssige og økonomiske udvikling med levevilkårene kende til egen kultur set i forhold til fremmede kulturer kende til udnyttelse af naturlige råstoffer kende til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre kende til regional og global handel, infrastrukturer og kommunikationsformer samt udveksling af tjenesteydelser og arbejdskraft beskrive levevilkår i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler som oplevelser, fortællinger, billeder, film, kort, tekster, elektroniske medier og statistikker læse og forstå informationer i faglige tekster anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling (fælles med biologi og fysik/kemi) kende til de vigtigste signaturforklaringer og begreber til forståelse af fysiske og tematiske kort til brug ved formidling 10

11 Faglig literacy fagtekster At kunne læse og skrive fagtekster (literacy) er en helt nødvendig forudsætning i vidensamfundet, og de fleste elever har da også stor appetit på de faglige tekster. Men det skal læres også i de enkelte skolefag. Det er ikke længere kun dansklærerens opgave at lære elever at læse! De elektroniske medier giver helt andre udfordringer end den traditionelle bog, når eleverne selv skal arbejde med tekster fra fx denne hjemmeside eller andre steder fra nettet. I denne proces skal man som underviser også være opmærksom på den faglige læsnings betydning for forståelsen af indholdet. Vær opmærksom på, at afkodning af begreber/ord og den funktionelle læsekompetence ikke er det samme. I den funktionelle læsning engagerer, forstår, anvender og reflekterer eleverne over fagteksterne. De skal kunne finde informationer, fortolke, vurdere og få mening og sammenhæng i det, de læser eller skriver. Når eleverne arbejder med tekster i Global hverdag multilateral bistand for fx at finde ud af sammenhængen mellem Danmark og u-landsbistand, skal de finde og tolke informationer, fx om forskellen mellem bilateral- og multilateral bistand. De skal få oplysninger til at hænge sammen om fx Danida, EU og udviklingsprojekter i Kiribati og Rwanda. Og de skal forstå og reflektere over og vurdere, hvilken rolle bistanden betyder for de to landes fremtidsmuligheder. Alt dette er noget, de fleste elever skal øves i, og det er vigtigt, at man som underviser er opmærksom på de strategier, der kan være med til at befordre både det mundtlige og skriftlige fagsprog. Det kræver indsigt i fagenes tankegang, sprogbrug og de faglige begreber. Teksterne på sitet er læsepædagogisk bearbejdede og spiller sammen med det øvrige indhold i Arbejdshæftet. Sådan at også de svagere læsere vil kunne få udbytte af forløbet. Illustrationerne og mulighederne for at trække videoklip, fotos, links og meget andet eksternt stof ind i elevernes skriftlige og mundtlige arbejde bør udnyttes i så høj grad som muligt. I fotoarkivet ligger der fotos til download og fri afbenyttelse i forbindelse med undervisning fx til opgave- og rapportskrivning eller til opbygning af elektroniske præsentationer. I Arbejdshæftet er der et par steder forslag til brug af tankekort og ordkort, der kan være med til at få bedre styr på fagord og begreber og dermed lette arbejdet med teksterne for især de svagere læsere. Disse kort kan udbygges alt efter behov i den enkelte elevgruppe. 11

12 I Fælles Mål 2009 prioriteres fagsproget, faglig læsning, skrivning og formidling da også højt og for at nå frem mod ministeriets mål er det nødvendigt, at du som underviser også arbejder med dette område af elevernes læring. Det er som nævnt ikke længere kun et anliggende for dansklæreren. Eleverne møder fagsproget i utallige sammenhænge også uden for skolen. Det kan være i egne hverdagsoplevelser, i medierne, i fritidsaktiviteter, ferieoplevelser, uformelle læringsmiljøer og mange andre steder i deres både nære og fjerne omverden. Og ud over skolens læremidler og formelle læring har de samtidig deres egne, elektroniske redskaber som blogs, Twitter, Facebook, Ning, wikier, blogs, games, tags, RSS-feed og mange andre til social interaktion. Lad eleverne bruge deres kvalifikationer og ikke mindst deres elektroniske værktøjer, også når de fx arbejder med hjemmesidens muligheder. Læs mere om faglig literacy hos Nationalt Videncenter for Læsning, herunder både faglig læsning og skrivning: 12

13 Om serien Udsigt til U-lande Udsigt til U-lande er et system om verdens fattige lande, der er tænkt som skolens røde tråd og elevernes guide i en u-landsformidling op gennem skoleforløbet. Ved at anvende dette materiale sikres et minimum af indsigt i denne væsentlige del af den internationale dimension i undervisningen. Det består af i alt tre bøger: for hhv klasse, klasse og klasse. Til seriens tre bøger hører og denne hjemmeside om multilateral bistand. Udsigt til U-lande tager udgangspunkt i FN s 2015-mål og har blandt andet fokus på fattigdom og sult skole og uddannelse sundhed og sygdomme natur og miljø arbejde og handel samarbejde mellem i-lande og u-lande internationale bistandorganisationer bilateral og multilateral bistand Materialet er oplagt at bruge til klasseundervisning, emnearbejder og faglig læsning, ligesom det selvfølgelig også kan bruges af lyst. Tilsammen danner titlerne et undervisningssystem til arbejdet med u-landsformidling fra skoleår. Global hverdag fattige og rige lande er den tredje og sidste titel i serien og henvender sig til elever på klassetrin. Klik ind på og 13