der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]"

Transkript

1 GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL Tekst HVERDAG Lærervejledning Ny gratis hjemmeside til grundskolens ældste klasser: Globaliseringen er over os, og mange elever kender nu til lande fjernt fra vore breddegrader. Danmark hjælper nogle af u-landene via organisationer som FN, EU og Verdensbanken, og på hjemmesiden følges pengene fra Danmark via organisationerne til projekter i Rwanda og Kiribati. multilateral bistand er velegnet til undervisning i samfundsfag og geografi, emnearbejder og faglig læsning. Hjemmesiden spiller sammen med Udsigt til U-lande se bagside! RWANDA ARBEJDSHÆFTE ØVELSER OG UN- DERSØGELSER KIR IBATI

2 Global hverdag multilateral bistand Lærervejledning Peter Bejder & Kaare Øster Fotos: Peter Bejder & Kaare Øster Layout: Søren Kirkemann Danmark 2012 I n d h o l d 3 Introduktion 4 Den internationale dimension 5 Det består materialet af 6 Fattige lande som en del af vores hverdag 7 Sådan kan der arbejdes 8 Målene udstikker rammerne 11 Faglig literacy fagtekster 13 Om serien Udsigt til U-lande Udsigt til U-lande

3 Introduktion Her får du som underviser nogle korte metodiske og didaktiske anvisninger, der kan gøre det meget nemmere at plan- og tilrettelægge et samlet undervisningsforløb om multilateral bistand. Stoffet kan lægges ind i årsplanen som et samlet forløb eller i kortere eller længerevarende forløb spredt i perioder hen over skoleåret på de ældste klassetrin. Dette materiale Global hverdag multilateral bistand (www.globalhverdag.dk) findes udelukkende som i-bog. Global hverdag multilateral bistand dækker undervisning om globalisering, u-lande og multilateral udviklingsbistand på de ældste klassetrin ( skoleår). Materialet kan anvendes i klasseundervisning i geograf og samfundsfag samt i flerfaglige sammenhænge. Desuden kan det anvendes til emnearbejder og faglig læsning, men naturligvis kan det også stå alene og bruges af lyst. I denne korte lærervejledning er der en række generelle betragtninger om materialets brug, herunder metodiske og didaktiske overvejelser i forbindelse med den konkrete undervisning. Hjemmesiden indeholder: elevstof, der især tager udgangspunkt i henholdsvis Rwanda og Kiribati. Generel information om multilateral bistand, om organisationer samt links, billedarkiver og andet supplerende indhold til andre dele af debatten om udviklingsbistand og aktører i den multilaterale bistand denne lærervejledning til fri kopiering elevøvelser og -aktiviteter til fri kopi Materialet er produceret og udgivet med økonomisk støtte fra Danidas Oplysningsbevilling, og det er derfor gratis at anvende for alle til brug i undervisningen. 3

4 Den internationale dimension Den internationale dimension er en tværfaglig dimension i folkeskolen. Det betyder, at den skal indgå i alle fag og inddrages i undervisningen, når det er relevant ( ) Sådan skriver Undervisningsministeriet om kravet om at inddrage internationalisering i Grundskolens undervisning. Ofte forbinder man blot begrebet den internationale dimension med nordiske eller europæiske initiativer, men det dækker i lige så høj grad aktiviteter i forhold til den øvrige del af verden. I en globaliseret verden bliver det endnu mere nødvendigt at forholde sig til også resten af verden. Den internationale dimension indgår som en tværgående dimension i undervisningen på linje med de tre andre eksisterende tværgående dimensioner, nemlig it- og mediekompetencer, det praktiske/musiske og en bæredygtig udvikling. Fælles for de tværfaglige dimensioner er, at de skal medtænkes i alle skolens fag og inddrages i undervisningen, når det falder naturligt. Global hverdag multilateral bistand kan anvendes som et solidt udgangspunkt for at få medtænkt den multilaterale bistand som en del af u-landsformidlingen i skolen og samtidig som en væsentlig del af den internationale dimension i slutningen af skoleforløbet i grundskolen. 4

5 Det består materialet af Hjemmesiden udgør den centrale del af materialet, og indholdet om Rwanda og Kiribati skal gerne være den motiverende faktor, der kan fastholde eleverne i en kontinuerlig og fremadskridende proces med at behandle problematikken omkring multilateral bistand som en opfølgning på deres viden om den bilaterale bistand. Indholdet arbejder videre med det stof, der blev behandlet i bogsystemet Udsigt til U-lande og på sitet Men naturligvis kan hjemmesiden også anvendes uafhængigt af dette materiale. FN s otte 2015-mål er inddraget, og det er gjort ved at anvende cases fra Rwanda og Kiribati samtidig med, at der også lægges op til at inddrage yderligere projekter støttet af henholdsvis EU, Verdensbankgruppen og UNDP de helt store spillere på det multilaterale område i udviklingsbistanden. På hjemmesidens forside kan eleverne se nogle få eksempler på andre projekter i form af korte videofilm fra rundt om i verden - støttet af henholdsvis EU, Verdensbanken og UNDP. Arbejdshæftet er til fri kopiering fra hjemmesiden. Det indeholder en række øvelser og oplæg til elevaktiviteter tilpasset hvert af indholdets temaer. Det er tænkt som inspiration og ikke nødvendigvis som noget, der skal gennemarbejdes i sin fulde længde af samtlige elever eller elevgrupper. Elevøvelserne kan naturligvis også anvendes fra den elektroniske version på nettet, så de aktive links kan bruges direkte på skærmen. Men eleverne kan ikke skrive svar direkte ind i øvelserne og må finde en anden løsning hertil. Fx kan øvelserne kopieres over på elevernes egne computere og viderebearbejdes herfra i forskellige præsentationer og lignende. Lærervejledning er til fri kopi fra hjemmesiden. Herudover kan øvrige stofmuligheder og læremidler oplagt inddrages alt efter tid til rådighed og behov for at supplere og uddybe de enkelte undervisningsforløb. Det kan være skolens eller elevernes egne oplevelser eller erfaringer, andre relationer til den fattige del af verden, stof øvrige steder på nettet eller i andre medier, de forskellige u-landsorganisationers mange og ofte gratis tilbud, EMU ens tilbud til både undervisere og elever og naturligvis materialer fra dit skolebibliotek, supplerende læremidler fra Centre for Undervisningsmidler og fra Pædagogisk Mediecenter. 5

6 Fattige lande som en del af vores hverdag Kiribati og Rwanda er næppe lande, eleverne på forhånd kender meget til. Men gennem hjemmesidens korte introduktioner til de to stater og ved brug af fx Google Earth kan eleverne hurtigt få forudsætninger for at arbejde videre med de behandlede cases og problemstillinger i materialet. Det skal betragtes som eksemplariske eksempler, der vil kunne anvendes som udgangspunkt for at arbejde videre med andre lande, regioner og projekter. Kiribati og Rwanda er typiske u-lande, og eleverne kan med deres tidligere viden drage sammenligninger og perspektivere. Væsentligt er det, at aktualitet og omverdensforståelse i forhold til verdens fattige lande og globaliseringsdebatten benyttes som indgange til at arbejde med stoffet, fx den globale opvarmnings betydning for folks nuværende og fremtidige levevilkår, politiske styreformer og internationale organisationers aktiviteter og opgaver. Overalt i elevernes både nære og fjernere omverden støder eleverne på begrebet globalisering og spørgsmål om den fattige del af verden. En positiv indgang er forsøgt overalt, hvor det er muligt. Det nytter noget at arbejde på opfyldelsen af FN s 2015-mål, men der er også fortsat behov for, at den rige del af verden støtter udviklingen på globalt plan gennem bl.a. multilateral bistand. Ligesom u-landene selv skal tage hånd om indbyggerne og udviklingen. Aktualiteten kan være en pludselig opstået begivenhed som en voldsom oversvømmelse i Kiribati, politisk uro i Rwanda, jordskælv i Himalaya og efterfølgende behov for katastrofebistand, tørke på Afrikas Horn eller I undervisningen skal der være plads til at trække aktuelle begivenheder ind i forløbet, så eleverne selv som led i et aktivt og undersøgende arbejde kan være med til at definere og beskrive deres arbejde med den fattige del af verden. På 8., 9. og 10. klassetrin kan der arbejdes med materialet i kortere eller længere perioder, så undervisningen fordeles hen over hvert skoleår i fag som geografi og samfundsfag. Eller der kan arbejdes med oplagte temaer i flerfaglige sammenhænge. 6

7 Sådan kan der arbejdes Den elektroniske bog/hjemmeside om multilateral bistand kan naturligvis anvendes isoleret og af lyst men i et undervisningsforløb er det oplagt at udnytte den i en større sammenhæng, hvor der inddrages yderligere stof alt efter elevernes muligheder og behov for at udforske og bearbejde temaet yderligere. Selve hjemmesiden skal give den grundlæggende indføring i temaet om multilateral bistand og være med til at holde fokus og den røde tråd i forløbet. Elevbogen Global hverdag fattige og rige lande og tilhørende gratis hjemmeside i serien Udsigt til U-lande kan også inddrages for at behandle den bilaterale bistandsdebat og dermed skabe større sammenhæng i undervisningen, hvis dette ikke allerede er sket. Der bliver på den måde helhed i formidlingen om globalisering og fattige lande som et led i kravet om at inddrage den internationale dimension i primært geografi og samfundsfag eller i flerfaglige sammenhænge. Brug også elevernes egne oplevelser eller erfaringer, fx fra rejser, fra familie eller venner og mange andre aktiviteter. 7

8 Målene udstikker rammerne Som nævnt er den internationale dimension et anliggende og et ubetinget krav for samtlige fag i skolen, og i den forbindelse kan Global hverdag multilateral bistand indgå i mange forskellige fagsamarbejder. Dog vil det på 8.- 9/10. klassetrin ofte være geografi og samfundsfag, der naturligt arbejder med problematikken om globale forhold, globaliseringen, fattige lande og u-landsbistand og den multilaterale bistand. Men der kan også være muligheder i et fagsamarbejde med andre fag som fx historie og dansk for at trække andre dimensioner ind i bistandsdebatten som baggrund for vores kultur og den globale udvikling. I det følgende beskrives ganske kort målbeskrivelser for fagene samfundsfag og geografi. Samfundsfag I formålet for faget samfundsfag står, at eleverne skal opnå viden om samfundet og dets historiske forandring, og at de skal forberedes til at være borgere i et demokratisk samfund. Eleverne skal opøves i kvalificeret og kritisk at tage del i udviklingen af samfundet samtidig med, at de kender til og respekterer samfundets spilleregler. Demokrati er et nøgleord. Problematikken om u-land og globalisering kan opfylde mange af de Fælles Mål 2009, der kræves i faget samfundsfag. Det kan være isoleret i netop dette fag. Men i forskellige undervisningssammenhænge kan trækkes andre fag ind i et fagsamarbejde og dermed i tværgående emner. Det kan være direkte i forhold til den obligatoriske projektopgave, eller det kan være i et flerfagligt samarbejde med fx geografi og historie, hvor relevante samfundsfaglige emner eller problemstillinger inddrages i arbejdet. I et flerfagligt samarbejde er der mulighed for, at eleverne kan inddrages i at vælge emner og problemstillinger, der siger dem mere, er mere motiverende og direkte berører deres erfaringsverden. De får på den måde ikke blot én faglig indsigt, men et bredere syn på globaliseringsproblematikken, så overblik samt helheds- og sammenhængsforståelse styrkes. I de øvrige Fælles Mål 2009 og tilhørende Undervisningsvejledninger kan der hentes yderligere ideer til andre fag som fx geografi (se herunder), dansk, matematik og historie i forbindelse med fagsamarbejder. Her skal blot opridses nogle af de oplagte trin- og slutmål, der i faget samfundsfag kan være med til at begrunde arbejdet med verdens fattige lande som en del af årsplanen. 8

9 Fra samfundsfag kan nævnes trinmål som: Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på demokratiske og ikke-demokratiske styreformer og aktionsformer gøre rede for forskellige former for magt og ressourcer og give eksempler på, hvordan de har betydning for borgernes mulighed for politisk deltagelse, og hvordan de kan have indflydelse på politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt gøre rede for ideen om retsstaten og borgerens retssikkerhed og diskutere betydningen af borgerens retssikkerhed i et demokrati gøre rede for de centrale politiske institutioner i EU og diskutere samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i Danmark og EU give eksempler på internationale organisationer og aftaler, som Danmark deltager i, og diskutere FN s og NATO s betydning for konflikt og samarbejde på globalt plan give eksempler på politiske partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser og anvende tilgængelige informationsbaser til at belyse sådanne organisationers synspunkter og interesser Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug redegøre for den økonomiske globalisering forklare sammenhængen mellem aktørers økonomisk position og aktørens interesser og ideologier i det danske og globale samfund redegøre for hovedprincipper i bæredygtig udvikling forklare betydningen af forbruger- og producentadfærd for belastningen af miljø og naturgrundlag Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet give eksempler på forhold, der medvirker til dannelsen af forskellige roller i samfundet anvende viden om sociale og kulturelle forhold som baggrund for at diskutere sociale problemer og konflikter reflektere over, hvad egne og andres opfattelser af mennesker med anderledes levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger betyder for gensidig accept og samspil i hverdagslivet fremskaffe empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i befolkningens levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger give eksempler på sociale konflikter i det moderne samfund 9

10 Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Forholdet mellem den rige og fattige del af verden er uomgængeligt at beskæftige sig med i faget. Som det ses i de udvalgte trinmål herunder, vil mange af dem kunne opfyldes i et tema om fattige lande samtidig med, at der sideløbende relateres til eleverne egen geografiske omverden og en mængde af de faglige begreber, der behandles i faget. Fra geografi kan nævnes trinmål som: kende til den globale befolknings tilvækst og fordeling kende til fordeling af rige og fattige regioner i verden beskrive industrilokalisering i forhold til råstoffer, arbejdskraft, transport og markeder i både i- og ulande kende til naturlige klimasvingninger og menneskets påvirkning af Jordens klima herunder hvorledes CO 2 -udledes og indgår i naturen kende navne på væsentlige danske og udenlandske lokaliteter og deres placering kende til befolkningsudvikling i lande med forskellige udviklingstrin den demografiske transitionsmodel sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande, kende til begrebet bruttonationalprodukt (BNP) samt en typisk erhvervsudvikling i henholdsvis rige og fattige lande sammenholde regioners erhvervsmæssige og økonomiske udvikling med levevilkårene kende til egen kultur set i forhold til fremmede kulturer kende til udnyttelse af naturlige råstoffer kende til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre kende til regional og global handel, infrastrukturer og kommunikationsformer samt udveksling af tjenesteydelser og arbejdskraft beskrive levevilkår i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler som oplevelser, fortællinger, billeder, film, kort, tekster, elektroniske medier og statistikker læse og forstå informationer i faglige tekster anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling (fælles med biologi og fysik/kemi) kende til de vigtigste signaturforklaringer og begreber til forståelse af fysiske og tematiske kort til brug ved formidling 10

11 Faglig literacy fagtekster At kunne læse og skrive fagtekster (literacy) er en helt nødvendig forudsætning i vidensamfundet, og de fleste elever har da også stor appetit på de faglige tekster. Men det skal læres også i de enkelte skolefag. Det er ikke længere kun dansklærerens opgave at lære elever at læse! De elektroniske medier giver helt andre udfordringer end den traditionelle bog, når eleverne selv skal arbejde med tekster fra fx denne hjemmeside eller andre steder fra nettet. I denne proces skal man som underviser også være opmærksom på den faglige læsnings betydning for forståelsen af indholdet. Vær opmærksom på, at afkodning af begreber/ord og den funktionelle læsekompetence ikke er det samme. I den funktionelle læsning engagerer, forstår, anvender og reflekterer eleverne over fagteksterne. De skal kunne finde informationer, fortolke, vurdere og få mening og sammenhæng i det, de læser eller skriver. Når eleverne arbejder med tekster i Global hverdag multilateral bistand for fx at finde ud af sammenhængen mellem Danmark og u-landsbistand, skal de finde og tolke informationer, fx om forskellen mellem bilateral- og multilateral bistand. De skal få oplysninger til at hænge sammen om fx Danida, EU og udviklingsprojekter i Kiribati og Rwanda. Og de skal forstå og reflektere over og vurdere, hvilken rolle bistanden betyder for de to landes fremtidsmuligheder. Alt dette er noget, de fleste elever skal øves i, og det er vigtigt, at man som underviser er opmærksom på de strategier, der kan være med til at befordre både det mundtlige og skriftlige fagsprog. Det kræver indsigt i fagenes tankegang, sprogbrug og de faglige begreber. Teksterne på sitet er læsepædagogisk bearbejdede og spiller sammen med det øvrige indhold i Arbejdshæftet. Sådan at også de svagere læsere vil kunne få udbytte af forløbet. Illustrationerne og mulighederne for at trække videoklip, fotos, links og meget andet eksternt stof ind i elevernes skriftlige og mundtlige arbejde bør udnyttes i så høj grad som muligt. I fotoarkivet ligger der fotos til download og fri afbenyttelse i forbindelse med undervisning fx til opgave- og rapportskrivning eller til opbygning af elektroniske præsentationer. I Arbejdshæftet er der et par steder forslag til brug af tankekort og ordkort, der kan være med til at få bedre styr på fagord og begreber og dermed lette arbejdet med teksterne for især de svagere læsere. Disse kort kan udbygges alt efter behov i den enkelte elevgruppe. 11

12 I Fælles Mål 2009 prioriteres fagsproget, faglig læsning, skrivning og formidling da også højt og for at nå frem mod ministeriets mål er det nødvendigt, at du som underviser også arbejder med dette område af elevernes læring. Det er som nævnt ikke længere kun et anliggende for dansklæreren. Eleverne møder fagsproget i utallige sammenhænge også uden for skolen. Det kan være i egne hverdagsoplevelser, i medierne, i fritidsaktiviteter, ferieoplevelser, uformelle læringsmiljøer og mange andre steder i deres både nære og fjerne omverden. Og ud over skolens læremidler og formelle læring har de samtidig deres egne, elektroniske redskaber som blogs, Twitter, Facebook, Ning, wikier, blogs, games, tags, RSS-feed og mange andre til social interaktion. Lad eleverne bruge deres kvalifikationer og ikke mindst deres elektroniske værktøjer, også når de fx arbejder med hjemmesidens muligheder. Læs mere om faglig literacy hos Nationalt Videncenter for Læsning, herunder både faglig læsning og skrivning: 12

13 Om serien Udsigt til U-lande Udsigt til U-lande er et system om verdens fattige lande, der er tænkt som skolens røde tråd og elevernes guide i en u-landsformidling op gennem skoleforløbet. Ved at anvende dette materiale sikres et minimum af indsigt i denne væsentlige del af den internationale dimension i undervisningen. Det består af i alt tre bøger: for hhv klasse, klasse og klasse. Til seriens tre bøger hører og denne hjemmeside om multilateral bistand. Udsigt til U-lande tager udgangspunkt i FN s 2015-mål og har blandt andet fokus på fattigdom og sult skole og uddannelse sundhed og sygdomme natur og miljø arbejde og handel samarbejde mellem i-lande og u-lande internationale bistandorganisationer bilateral og multilateral bistand Materialet er oplagt at bruge til klasseundervisning, emnearbejder og faglig læsning, ligesom det selvfølgelig også kan bruges af lyst. Tilsammen danner titlerne et undervisningssystem til arbejdet med u-landsformidling fra skoleår. Global hverdag fattige og rige lande er den tredje og sidste titel i serien og henvender sig til elever på klassetrin. Klik ind på og 13

I n d h o l d. 3 Introduktion. 6 Den internationale dimension. 7 Lykke i fattige lande. 8 Sådan kan der arbejdes. 9 Målene udstikker rammerne

I n d h o l d. 3 Introduktion. 6 Den internationale dimension. 7 Lykke i fattige lande. 8 Sådan kan der arbejdes. 9 Målene udstikker rammerne LÆRERVEJLEDNING Global lykke om rigdom i fattige lande Peter Bejder & Kaare Øster I n d h o l d Layout: Søren Kirkemann På www.globallykke.dk er der supplerende materiale samt gratis elevaktiviteter og

Læs mere

Indhold. Udsigt til U-lande. 3 Introduktion. 4 Den internationale dimension. 5 Det består materialet af. 7 Fattige lande som en del af vores hverdag

Indhold. Udsigt til U-lande. 3 Introduktion. 4 Den internationale dimension. 5 Det består materialet af. 7 Fattige lande som en del af vores hverdag LÆRERVEJLEDNING Mød verden livet i fattige lande Lærervejledning Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til U-lande Forfattere: Peter Bejder & Kaare Øster Redaktør: Thomas Meloni Rønn Layout:

Læs mere

I n d h o l d. Introduktion...3. Globaliseringen er over os...5. Turisme i fattige lande...7. Sådan kan der arbejdes...9

I n d h o l d. Introduktion...3. Globaliseringen er over os...5. Turisme i fattige lande...7. Sådan kan der arbejdes...9 Bæredygtig turisme i en global verden Peter Bejder, Erika Brenner & Kaare Øster I n d h o l d Layout: Søren Kirkemann Her på www.renturisme.dk er der supplerende materiale samt gratis elevaktiviteter og

Læs mere

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand www.globalhverdag.dk, så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

ARBEJDSHÆFTE. øvelser og undersøgelser

ARBEJDSHÆFTE. øvelser og undersøgelser ARBEJDSHÆFTE øvelser og undersøgelser Global lykke om rigdom i fattige lande Peter Bejder & Kaare Øster I n d h o l d Layout: Søren Kirkemann På www.globallykke.dk er der supplerende materiale samt gratis

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14

Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14 Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14 Planen for samfundsfag i 9. klasse på Øse Efterskole i skoleåret 2013/14 er udarbejdet med udgangspunkt i skolens værdier, samt trinmål og slutmål for faget.

Læs mere

Lærervejledning og elevøvelser

Lærervejledning og elevøvelser Lærervejledning og elevøvelser Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter Om Geografiske Brændpunkter Serien Geografiske brændpunkter er velegnet til undervisning i grundskolens ældste klasser især i

Læs mere

I n d h o l d. 3 Introduktion. 5 Den internationale dimension. 6 Elevbogens opbygning. 7 Om etisk handel. 9 Sådan kan der arbejdes

I n d h o l d. 3 Introduktion. 5 Den internationale dimension. 6 Elevbogens opbygning. 7 Om etisk handel. 9 Sådan kan der arbejdes LÆRERVEJLEDNING Verden handler etisk og fair? COOP Skolekontakten samt Peter Bejder & Kaare Øster Layout: Søren Kirkemann Fotos: Forside: Peter Bejder, istockphoto, Stutterstock, Carsten Villadsen & Kaare

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2015 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i samfundsfag. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Årsplan for samfundsfag

Årsplan for samfundsfag Årsplan for samfundsfag Skoleåret 2014/15 Planen for samfundsfag i 9. klasse på Øse Efterskole i skoleåret 2014/15 er udarbejdet med udgangspunkt i skolens værdier, samt trinmål og slutmål for faget. Derudover

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Fælles mål for Geografi. Demografi og erhverv: Jorden og dens klima: Globalisering: Emneideer

Fælles mål for Geografi. Demografi og erhverv: Jorden og dens klima: Globalisering: Emneideer -undervisning VERSION 1.0.2014 Inspirationen til dette undervisningsmateriale fra er udarbejdet ud fra Undervisningsministeriets nye forenklede fælles mål for faget. Undervisningsmaterialet er rettet mod

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi B Heidi Høyer STU-InternationaløknBhh1114-F16-MAR

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Dagsorden: Præsentation af de 5 valgfag Overvejelser ved udvikling af "Verden, sprog og globalisering" Forløb fra sprogdelen

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 9 klasse De humanistiske fag:dansk, Engelsk, Tysk, Historie, Kristendom, Samfundsfag Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse:

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse: Odense Tekniske Skole Afdeling Smede- & Industriteknik Uddannelsesindgang Håndværk og teknik Uddannelsesfamilie Uddannelse, hovedforløb Industritekniker Speciale HF1 og HF2 Læringsaktivitet Samfundsfag

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2011/2012 Institution Voksen Uddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

BANKE, BANKE PÅ - HVEM SKAL MED I EU? LÆRERVEJLEDNING

BANKE, BANKE PÅ - HVEM SKAL MED I EU? LÆRERVEJLEDNING BANKE, BANKE PÅ - HVEM SKAL MED I EU? LÆRERVEJLEDNING INDHOLD Introduktion 4 Hvorfor arbejde med EU og EU s grænser? 5 Fælles Mål især om samfundsfag, historie og geografi 6 Faglig læsning 9 Sådan kan

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer.

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer. Hvordan nu med it? Hanne Wacher Kjærgaard, lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM VIAs videncenter for e-læring og medier I forbindelse med de ventede Fælles Mål for

Læs mere

Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb

Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb Kommunikation Skat IT Samfundsøkonomi Arbejdskulturforståelse Projektarbejde Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb Vejen tilbage til arbejdsmarkedet Deltag i Jobbankens undervisning Forløbet

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m HF Elev 2011 S o l r ø d G y m n a s i u m Velkommen til HF PÅ Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse.

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Fag og Tema Beskrivelse Læsestof og opgaver Øvrige oplysninger 33 Introduktion

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Samfundsfag

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Præsentation af Liv i Lungerne

Præsentation af Liv i Lungerne Præsentation af Liv i Lungerne Skriv meget gerne til mig på mm@lunge.dk, hvis I ønsker præsentationen elektronisk. Danmarks Lungeforening Strandboulevarden 49, B-8 :: DK-2100 København Ø :: T+45 38 74

Læs mere

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Formålet med undervisningen i faget dansk er, at eleverne skal fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution IBC Fredericia Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING Gå op i Røg er Kræftens Bekæmpelses undervisningstilbud om tobak og rygning

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Inden I rejser til London

Inden I rejser til London Elevaktivite ter 1 Elevaktiviteter til Hi London med klassen på tur Peter Bejder & Turbine 2013 Fotos: Peter Bejder Inden I rejser til London Her er en række aktiviteter til bogen Hi London med klassen

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere