Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007

2 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i historie ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Historie og Områdestudier, Studienævnet for Historie 2. Formålet med bacheloruddannelsen er at indføre den studerende i historiefagets videnskabelige discipliner, herunder fagets teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen, give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets/fagområdernes relevante bestanddele, og give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse. 3. Historiefaget beskæftiger sig med den udvikling, mennesket og samfundet har gennemgået. I faget indgår sociale, økonomiske, ideologiske, politiske og kulturelle forhold, deres indbyrdes sammenhænge og de forandringer, de undergår. Bacheloruddannelsen er sammensat således, at den både giver et bredt kendskab til verdens og Danmarks historie og sætter den studerende i stand til på et teoretisk bevidst og metodisk forsvarligt grundlag at behandle historiske problemer i dybden. Endelig giver uddannelsen en forståelse for, at historie er fortiden, som den eksisterer for eftertiden. Historie er en vedvarende proces en dialog mellem nutid og fortid. Selvstændige arbejdsformer står centralt i Bacheloruddannelsen i historie. Uddannelsen skal sætte de studerende i stand til selvstændigt at definere problemstillinger, indsamle og vurdere informationer, vælge løsningsmodeller og drage konklusioner. En bacheloruddannelse med centralt fag i historie giver derfor den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kendskab til verdens og Danmarks historie i bredden Kendskab til dele af verdens og Danmarks historie i dybden Færdigheder i at overskue og analysere historiske og samfundsmæssige sammenhænge Færdigheder i at opstille en historisk problemstilling og analysere den vha. relevante metoder og kilder Færdigheder i at vurdere og tolke kilder Færdigheder i at forholde sig metodisk og kritisk til eksempler på brug af fortiden Et overblik over historiefagets udvikling og aktuelle teoretiske problemstillinger Evnen til at sætte specifikke forhold ind i deres historiske og kulturelle sammenhæng Evnen til selvstændigt at definere, strukturere og gennemføre et projekt Evnen til systematisk at søge, indsamle, vurdere og sortere i store informationsmængder Evnen til at analysere komplekse forhold i dybden Evnen til bevidst og systematisk at anvende teori i konkrete undersøgelser Evnen til at præcist og systematisk at uddrage relevante oplysninger i et materiale Evnen til at argumentere konsistent og velunderbygget Evnen til at strukturere viden med henblik på skriftlig og mundtlig formidling Evnen til at arbejde sammen med andre 2

3 Kapitel 2: Adgangskrav 4. Adgang til bacheloruddannelsen i historie forudsætter en gymnasial adgangsgivende eksamen. Stk. 2. Studiet forudsætter, at de studerende har eller tilegner sig læsefærdighed i sprogene engelsk og tysk. De studerende skal være opmærksomme på, at allerede prøven efter første semester kræver kendskab til disse sprog. Kapitel 3: Uddannelsens lovgrundlag 5. Uddannelsen er tilrettelagt med hjemmel i følgende love og bekendtgørelser: Universitetsloven Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser Bekendtgørelse nr. 886 af 21. august 2006 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser Adgangs- og indskrivningsbekendtgørelsen Stk. 2. Med hjemmel i Universitetsloven samt bekendtgørelserne i stk. 1 har universitetet fastsat uddybende bestemmelser herunder regler og vejledning om eksamen, regler om disciplinære foranstaltninger for studerende samt regler om administrativ udmeldelse ved studieinaktivitet. Gældende universitære regler og vejledninger kan sammen med den til enhver tid gældende studieordning læses på fakultetets hjemmeside. Studerende er forpligtigede til selv at holde sig orienteret om gældende regler for uddannelsen. Kapitel 4: Uddannelsestruktur 6. En bacheloruddannelse med historie som centralt fag består af 2 års studier i historie kombineret med 1 års studier indenfor et andet fagligt område eller 2 ¼ års studier i historie kombineret med ¾ års studier indenfor et andet fagligt område. Stk. 2. Uddannelsen er samlet normeret til 180 ECTS-point, jf Bacheloruddannelsen er opbygget af moduler. Et modul er et sammenhængende studieforløb relateret til et fagligt emneområde/fagelement inden for et fag. Et modul kan bestå af en eller flere discipliner og har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer. 8. En bacheloruddannelse med hovedvægt i historie giver ret til betegnelsen BA i historie. Den engelsksprogede betegnelse: Bachelor of Arts in history. Kapitel 5: Almene eksamensbestemmelser 9. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 10. En studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet for Historie kan ved dispensation tillade et fjerde og femte eksamensforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige 3

4 forhold. Stk. 2. Ved tredje, fjerde og femte eksamensforsøg i en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Stk. 3. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Tredje, fjerde og femte gang kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve. 11. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 12. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 13. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 14. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 15. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 3 studerende. 16. For prøver hvor bedømmelsen ikke meddeles den studerende umiddelbart efter afholdelsen, fastsætter studienævnet en dato for hvornår bedømmelsen bliver offentliggjort. Datoen bliver meddelt den studerende ved opslag eller på anden måde. Stk. 2. Datoen efter Stk. 1 skal ligge senest seks uger efter prøvens afholdelse, for bachelorprojektets vedkommende dog senest 2 måneder efter, at projektet er indleveret til bedømmelse. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Stk. 3. For prøver der indgår i førsteårsprøven, jf 28 skal resultatet af første forsøg være meddelt den studerende inden 1. august. Stk. 4. Studienævnet kan fravige de i Stk. 1 og 2 fastsatte frister, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres til den fastsatte dato, skal studienævnet hurtigst muligt underrette den studerende herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår bedømmelsen vil blive offentliggjort. Stk. 5. Bedømmelsen af samtlige prøver bliver offentliggjort på universitetets hjemmeside på studerendes selvbetjening, hvor hver enkelt studerende kan få personlig adgang. 17. Studienævnet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af nævnet, godkende, at beståede uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne 4

5 bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen (merit). Studienævnet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen. Stk. 2. Gennemførte/beståede/godkendte fagelementer m.v. fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres som Bestået/Godkendt. Hvis det pågældende fagelement m.v. bedømmes efter 7-trinsskalaen ved begge uddannelsesinstitutioner, skal bedømmelsen overføres med karakterer. 18. ECTS-point markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 60 ECTS point svarer til 1 års heltidsstudier. 19. Universitetet udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse. Beviset skal være den færdiguddannede i hænde senest to måneder efter, at den sidste prøve er afsluttet og resultatet offentliggjort. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Stk. 2. Beviset udfærdiges på dansk og engelsk. Stk. 3. Som bilag til eksamensbeviset udsteder universitetet et engelsksproget Diploma Supplement der beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om universitetet og om dettes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Stk. 3. Forlader den studerende uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder universitetet på foranledning af den studerende dokumentation for beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point. 20. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: 400 ord. Ikke-skriftlige kilder omregnes efter følgende retningslinier: billeder: 2-5 normalsider film: normalsider pr. halve time andre typer af ikke-skriftlige kilder omregnes efter studienævnets nærmere anvisninger 21. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 350 ord. I beregningen indgår noter, men ikke indholdsfortegnelse, litteraturliste og titelblad. Stk. 2. Skriftlige opgaver, der ikke overholder det angivne omfang i den enkelte disciplins eksamensbestemmelser, kan ikke bestå, da de ikke overholder studieordningens formkrav. Stk. 3. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver, uanset hvilket sprog der er skrevet på, indgår den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold vægter tungest, mens stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen. 22. Studienævnet for historie kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens moduler og prøver 23. Bacheloruddannelsen med centralt fag i historie kan afvikles på tre måder: 2 ¼ års grundfag kombineret med ¾ års sidefag 2 års grundfag kombineret med et etårigt suppleringsfag 2 ¼ års grundfag kombineret med ¾ års individuelt tilrettelagt tilvalg 5

6 24. Bacheloruddannelsen med centralt fag i Historie består af følgende ni moduler: Litteratur- og Informationssøgning. Modulet vægter 10 ECTS point.. Verdenshistorie/Danmarkshistorie. Modulet vægter 15 ECT point. Historisk Metode. Modulet vægter 20 ECTS point. Studium Generale. Modulet vægter 10 ECTS point. Historisk Emne 1. Modulet vægter 20 ECTS point. Historisk Emne 2. Modulet vægter 25 ECTS point Historisk Emne 3. Modulet vægter 10 ECTS point. Valgfrit Emne. Modulet vægter 10 ECTS point. Bachelorprojekt. Modulet vægter 15 ECTS point. Stk. 2. Modulet i Litteratur- og Informationssøgning består af disciplinen Litteratur- og Informationssøgning Stk. 3. Modulet i Verdenshistorie/Danmarkshistorie består af disciplinerne Verdenshistorie Danmarkshistorie Stk. 4. Modulet i metode består af disciplinerne Historisk Metode 1 Historisk Metode 2 Stk. 5. Modulet i Studium Generale består af disciplinen Studium Generale Stk. 6. Modulet Emne 1 består af disciplinen Bredt Emne Stk. 7. Modulet Emne 2 består af disciplinen Kildenært Emne Stk. 8. Modulet Emne 3 består af disciplinen Historiebrug Stk 9. Modulet Valgfrit Emne består af disciplinen Valgfrit Historisk Emne Stk. 10. Modulet Bachelorprojekt består af disciplinen Bachelorprojekt Stk. 11. Kombinerer den studerende sit centrale fag med et suppleringsfag aflægges bachelorprojektet som en del af dette. 25. Følgende moduler og discipliner fra det centrale fag indgår i uddannelsen: Moduler og discipliner Censur Vægtning Bedømmelse Prøveplacering Litteratur- og informationssøgning: - Litteratur- og Informationssøgning Intern 10 Best./ikke best. 1. semester Historisk Emne 1: 6

7 - Bredt Emne Intern 20 7-trinsskala 1. semester Verdenshistorie/ Danmarkshistorie - Verdenshistorie - Danmarkshistorie Historisk Metode: - Historisk Metode 1 - Historisk Metode 2 Intern Intern Intern Ekstern trinsskala Best. /ikke best. Best./ikke best. 7-trinsskala 2. semester 3. semester 2. semester 2. semester Historisk Emne 2: - Kildenært Emne Ekstern 25 7-trinsskala 3. semester Studium Generale: - Studium Generale Intern 10 Best./ikke best. 4. semester Historisk Emne 3: - Historiebrug Intern 10 7-trinsskala 4. semester Valgfrit Emne - Valgfrit Historisk Emne eller Samfundsvidenskabeligt Emne Intern 10 7-trinsskala 4. semester Bachelorprojekt - Bachelorprojekt Ekstern 15 7-trinsskala 5. semester Kapitel 7: Studieforløb og progression 26. Ethvert af modulerne historisk emne 1, historisk emne 2, historisk emne 3 og valgfrit emne skal føje et kvalitativt nyt aspekt til studiet. Der må således ikke være både tematisk og kronologisk sammenfald mellem nogle af disse studerede emner. Stk. 2. Historisk emne 1 og historisk emne 2 skal desuden placeres således, at det ene lægger hovedvægten før, og det andet lægger hovedvægten efter Det ene emne skal lægge hovedvægten på europæisk historie og/eller verdens historie, det andet skal lægge hovedvægten på dansk og/eller nordisk historie. 27. Den studerende kan først indstille sig til prøverne i historisk emne 2 og 3 når prøverne i litteratur- og informationssøgning og historisk emne 1 er beståede. Stk. 2. Den studerende kan først indstille sig til prøven studium generale, når prøverne i historisk metode 1 og 2 er beståede. Stk. 3. Den studerende kan først indstille sig til prøven i bachelorprojektet, når samtlige andre prøver på de to første år af bacheloruddannelsen er bestået. 28. For at kunne fortsætte uddannelsen skal den studerende deltage i prøverne i følgende discipliner, som indgår i førsteårsprøven: historisk emne 1 inden udgangen af 1. semester og Verdenshistorie inden udgangen af 2. semester. Stk. 2. Prøverne i henhold til Stk. 1 skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Stk. 3. Har den studerende ikke bestået prøverne i overensstemmelse med Stk. 2, bortfalder adgangen til et nyt eksamensforsøg. 7

8 29. Hvis prøverne i henhold til 28 ikke er beståede inden de tidsfrister, der er angivet i stk.1, kan den studerende tilmelde sig ny prøve i emne 1 i februar og ny prøve i Verdenshistorie i august. Resultatet heraf skal være meddelt den studerende inden udgangen af marts hhv. inden udgangen af september. 30. For uddannelsens øvrige prøver gælder, at studienævnet efter ansøgning fra den studerende kan give tilladelse til omprøve og sygeeksamen i samme eksamenstermin. Stk. 2 Ved ansøgning om sygeeksamen kræves vedlagt lægeerklæring. En lægeerklæring er det nødvendige, men ikke altid tilstrækkelige grundlag for at få adgang til sygeeksamen Kapitel 8: Eksamensbestemmelser for uddannelsens enkelte moduler og discipliner 31. Modulet Litteratur- og Informationssøgning (Module: Documentation) Modulet i litteratur- og informationssøgning består af følgende disciplin: litteratur- og informationssøgning Stk.2. Modulet giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kendskab til håndbøger og internetbaserede hjælpemidler, relevante for historiefaget Kendskab til fakultetets konferencesystem Evnen til systematisk at søge, sortere og vurdere informationer 32. Disciplinen Litteratur- og Informationssøgning (Documentation) Disciplinbeskrivelse Disciplinen har til formål at give deltagerne kendskab til et bredt udvalg af fagets centrale håndbøger og internetbaserede hjælpemidler. Målsætningen er, at deltagerne bliver i stand til på egen hånd at foretage en systematisk litteratursøgning om danske og verdenshistoriske emner. Undervisningen foregår i samarbejde med instituttets bibliotek og består i høj grad af praktiske øvelser, som løses i grupper. I undervisningen indgår desuden en grundig indføring i fakultetets konferencesystem. Stk. 2. Faglige mål Det kræves, at den studerende viser kendskab til fagets almindelige håndbøger og internetbaserede hjælpemidler samt færdighed i at anvende dem til systematisk litteratur- og kildesøgning. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: a: Den studerende kan bestå prøven ved aktivt og tilfredsstillende at have fulgt kurset i Litteratur- og Informationssøgning og herunder med tilfredsstillende resultat løst de hjemmeopgaver, der indgår i undervisningen. b: Bunden skriftlig prøve under tilsyn prøveform: individuel prøve varighed: 3 timer 8

9 Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået Vægtning: 10 point 33. Modulet Historisk Emne 1 (Module: Historical Subject 1) Modulet Emne 1 består af følgende disciplin Bredt Emne Stk.2. Modulet giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer Kendskab til et længere historisk forløb Færdigheder i at analysere overordnede historiske sammenhænge i en længere tidsperiode. Færdigheder i at vurdere argumenter fremsat på baggrund af historisk materiale Forståelse for at historiske fremstillinger er fortolkninger og ikke autoritative sandheder. Evnen til at skabe overblik og finde sammenhænge Evnen til at analysere og vurdere argumenter og fortolkninger Evnen til at strukturere viden med henblik på skriftlig formidling inden for en given tidsfrist 34. Disciplinen Bredt Emne (Comprehensive Subject) Disciplinbeskrivelse Disciplinen omfatter studiet af et længere historisk forløb. Oversigts- eller synteseprægede fremstillinger indtager en central plads i undervisningen, og der lægges vægt på at inddrage flere fremstillinger med forskellige fortolkninger. Et væsentligt formål er at demonstrere, at historisk viden bygger på fortolkninger. I forlængelse heraf lægges der i undervisningen vægt på at analysere og vurdere de argumenter, som fortolkningerne bygger på. Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende. Stk. 2. Faglige mål Det kræves, at den studerende har et sådant kendskab til pensum, at den studerende kan beskrive og analysere aspekter af længere historiske forløb og diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet hertil, herunder forholde sig til fortolkninger. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en bunden skriftlig hjemmeopgave; opgaven skal omfatte sider. Der opgives et pensum på 1500 sider. Den studerende skal deltage i prøven efter 1. semester og bestå prøven senest med udgangen af 4. semester for at kunne fortsætte studierne, jf. 28, stk. 2. prøveform: individuel prøve varighed: 7 dage Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala Vægtning: 20 point 35. Modulet Verdenshistorie/Danmarkshistorie (Module: World History/Danish History) Modulet i Verdenshistorie/Danmarkshistorie består af følgende discipliner Verdenshistorie Danmarkshistorie 9

10 Stk. 2. Modulet giver følgende kvalifikationer og kompetencer: Kendskab til væsentlige udviklingslinier og centrale forhold i verdens og Danmarks historie Evnen til at fremdrage og strukturere de relevante oplysninger i en stor mængde tekst Stk. 3. Disciplinbeskrivelse Målet med disciplinerne er, at den studerende erhverver et bredt kendskab til verdens og Danmarks historie fra de tidligste tider til i dag. Pensum er oversigtsværker over henholdsvis verdens og Danmarks historie, og undervisningen har form af forelæsninger. 36. Disciplinen Verdenshistorie (World History) Faglige mål Der kræves et kendskab til verdens historie i brede træk. Verdens historie omfatter alle væsentlige civilisationer. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøven er en bunden mundtlig prøve. Der opgives et pensum på sider af oversigtsmæssig karakter. Den studerende skal deltage i prøven efter 2. semester og bestå prøven senest med udgangen af 4. semester for at kunne fortsætte studierne, jf. 28, stk. 2. Prøveform: Individuel prøve. Hjælpemidler: Den studerende må medbringe egne notater foruden pensum og eventuelt ordbøger. Varighed: 30 minutters forberedelsestid og 30 minutters eksamination, inklusive votering. Censur og Bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala Vægtning: 10 point 37. Disciplinen Danmarkshistorie (Danish History) Faglige mål Der kræves et kendskab til Danmarks historie i brede træk. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøven er en bunden skriftlig prøve. Der opgives et pensum på 500 sider af oversigtsmæssig karakter. Prøveform: Individuel prøve. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt Varighed: 2 timer. Censur og Bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået Vægtning: 5 point 38. Modulet Historisk Metode (Module: Historical Methodology) Modulet i historisk metode består af følgende discipliner Historisk Metode 1 Historisk Metode 2 10

11 Stk. 2. Modulet giver følgende kvalifikationer og kompetencer: Færdigheder i at besvare historiske problemstillinger ud fra et kildemateriale Færdigheder i at vurdere og tolke kilder Kendskab til forskellige former for historisk-empirisk arbejde Evnen til at præcist og systematisk at uddrage relevante oplysninger i et materiale Evnen til at argumentere konsistent og velunderbygget Evnen til at overskue et komplekst materiale og løse en stillet opgave på kort tid. Stk. 3 Disciplinbeskrivelse Disciplinerne omhandler de principielle og praktiske problemer, historikeren møder i arbejdet med litteraturen og kilderne. Det væsentligste mål med undervisningen er at opøve færdigheder i at vurdere og tolke det foreliggende materiale i forhold til en given historisk problemstilling. Undervisningen består væsentligst i gennemgang og diskussion af forskellige tekstsamlinger og kildetyper, men der inddrages også eksempler på konkrete kildebaserede undersøgelser. Undervisningen skal afspejle mangfoldigheden af historisk-empiriske tilgange til kilderne. 39. Disciplinen Historisk Metode 1 (Historical Methodology 1) Faglige mål Der kræves færdighed i at arbejde med og besvare spørgsmål af kulturhistorisk, socialhistorisk eller anden strukturhistorisk art på grundlag af en kildekritisk analyse af et givet kildemateriale. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøven er en bunden skriftlig hjemmeopgave, der kan udarbejdes af den studerende alene eller i samarbejde med andre studerende. Der beregnes 4-6 normalsider pr. studerende, også hvis opgaven udarbejdes alene. Alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, skal kunne gøres til genstand for individuel bedømmelse. Der opgives ikke pensum. Prøveform: Individuel prøve med individuel bedømmelse Varighed: 5 dage Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået Vægtning: 5 point 40. Disciplinen Historisk Metode 2 (Historical Methodology 2) Faglige mål Der kræves færdighed i at besvare et eller flere begivenhedshistoriske spørgsmål på grundlag af en kildekritisk analyse af et givet kildemateriale. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøven er en bunden skriftlig hjemmeopgave. Der opgives ikke pensum. Prøveform: Individuel prøve Varighed: 32 timer Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala Vægtning: 15 point 11

12 41. Modulet Emne 2 (Module: Historical Subject 2) Modulet Emne 2 består af følgende discipliner Kildenært emne Stk.2. Modulet giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer : Et indgående kendskab til et historisk emneområde Færdigheder i at arbejde selvstændigt med kilder Færdigheder at opstille en historisk problemstilling og analysere den vha. relevante metoder og kilder : Evnen til selvstændigt at finde og vurdere relevant materiale Evnen til at analysere komplekse forhold i dybden Evnen til at definere, strukturere og gennemføre et projekt sammen med andre 42. Disciplinen Kildenært Emne (Specialized Subject) Disciplinbeskrivelse Disciplinen omfatter en dybtgående behandling af et afgrænset historisk emne. Undervisningen skal i særlig grad belyse arbejdet med historisk kildemateriale og vil typisk være koncentreret om specialiserede fremstillinger, hvor henvisninger til kildemateriale indgår, samt om selve det primære kildemateriale. Der indgår i undervisningen en orientering om, hvordan man finder frem til relevant kildemateriale i arkiver eller gennem kildepublikationer. Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende og kan i perioder bestå af vejledning i forbindelse med udarbejdelse af eksamensopgaven. Stk. 2. Faglige mål Det kræves, at den studerende har et sådant kendskab til fælles pensum og egne opgivelser, at den studerende kan beskrive og analysere historiske problemstillinger i dybden gennem anvendelse af relevant historisk kildemateriale og ved hjælp af relevant historisk metode. Der kræves endvidere et sådant kendskab til og en sådan forståelse af opgivelserne, at den studerende på grundlag heraf kan beskrive og forklare historiske fænomener og diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet hertil. Der opgives et fælles pensum på 1250 sider samt det materiale, der er benyttet i udarbejdelse af eksamensopgaven. Der opgives altid historisk kildemateriale (af skriftlig og/eller ikke-skriftlig art) til denne disciplin. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en fri skriftlig hjemmeopgave på normalsider med efterfølgende mundtlig eksamination. Opgaven skal indeholde et særskilt afsnit med metodiske overvejelser om det benyttede kildemateriale. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle opgavens dele, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Der beregnes sider pr. deltager. Den mundtlige eksamination omfatter såvel opgaven som det fælles pensum. Eksaminationen har karakter af en diskussion mellem eksaminanden, eksaminator og censor, ledet af eksaminator. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Hvis den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Prøveform: skriftlig opgave samt mundtlig eksamen med individuel bedømmelse. Varighed: 30 minutter, inklusive votering. 12

13 Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Karakteren gives som en samlet vurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige præstation. Ved karaktergivningen vægtes opgaven med 50%, den mundtlige eksamination i denne med 25% og den mundtlige eksamination i det fælles pensum med 25%. Vægtning: 25 point. 43. Modulet Studium Generale (Module: Studium Generale) Modulet i Studium Generale består af følgende discipliner Studium Generale Stk.2. Modulet giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer En forståelse for, hvad videnskabelighed er og hvordan den praktiseres Et overblik over historiefagets udvikling og aktuelle teoretiske problemstillinger Evnen til at analysere de teoretisk-metodiske præmisser i videnskabelige arbejder inden for historiefaget og beslægtede traditioner Evnen til at vurdere anvendeligheden af forskellige teoretiske og metodiske tilgange i forhold til konkrete problemstillinger 44. Disciplinen Studium Generale (Studium Generale) Disciplinbeskrivelse Disciplinen omhandler centrale problemstillinger vedrørende anvendelse af videnskabelige teorier i almindelighed, inden for humaniora og inden for historiefaget. I undervisningen gennemgås centrale aspekter af historiefagets udvikling, dets samspil med andre faglige traditioner og aktuelle teoretiske diskussioner inden for faget. Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende Stk. 2. Faglige mål Det kræves, at den studerende har et sådant kendskab til almen videnskabsteori, historieteori og historiografi, at den studerende opnår et overblik over og en forståelse for historiefagets udvikling og samspil med beslægtede fag og dets aktuelle teoretiske problemstillinger. Ved prøveform a opgives ikke pensum. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: a: Den studerende kan bestå prøven ved aktivt og tilfredsstillende at have fulgt kurset i Studium Generale. I løbet af kurset skal den studerende aflevere to skriftlige hjemmeopgaver på hver 4-6 sider samt holde et mundtligt oplæg. Opgaver og oplæg defineres af underviseren og skal godkendes hver for sig. b: Bunden skriftlig hjemmeopgave; opgaven skal omfatte sider. Der opgives et pensum på 1000 sider. Prøveform: Individuel prøve Varighed: 7 dage Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået. 13

14 Vægtning: 10 point. 45. Modulet Emne 3 (Historical Subject 3) Modulet emne 3 består af følgende discipliner: Historiebrug Stk. 2. Modulet giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer Færdigheder i at forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af fortiden Fortrolighed i at omgås ikke-skriftligt kildemateriale Evnen til at vurdere og reflektere over egen og andres brug af fortiden Evnen til at præsentere et emne mundtligt Evnen til at løse en opgave sammen med andre 46. Disciplinen Historiebrug (Uses of History) Disciplinbeskrivelse Disciplinen omfatter studiet af, hvordan historiske forløb har betydning i eftertiden. Et væsentligt formål med undervisningen er at sætte den studerende i stand kritisk at analysere, hvordan fortiden er blevet fortolket og bearbejdet af eftertiden til at fremme en række formål. Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende, og ikke-skriftlige kilder skal indgå i undervisningen. Stk. 2. Faglige mål. Det kræves, at den studerende kan dokumentere og analysere eksempler på brug af fortiden. Herunder kræves det, at den studerende har et sådant kendskab til pensum, at den studerende kan relatere eksempler på brug af fortiden til såvel den fortid, der henvises til, som til den eftertid, hvor brugen finder sted. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en bunden mundtlig prøve. Der opgives et pensum på 1000 sider, hvori der skal indgå ikkeskriftlige kilder. Eksaminationen har karakter af en fremlæggelse fra eksaminandens side, efterfulgt af en diskussion mellem eksaminand, eksaminator og censor, ledet af eksaminator Prøveform: individuel prøve med individuel bedømmelse. Varighed: forberedelsestid 48 timer; eksamination 30 min. inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 10 point. 47. Modulet Valgfrit Emne (Module: Historical Subject 4) Modulet Valgfrit emne består af én af følgende discipliner: Valgfrit Historisk Emne Samfundsvidenskabeligt Emne 14

15 Stk. 2. Vælges disciplinen valgfrit historisk emne, giver modulet den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer Kendskab til et selvvalgt emne indenfor det historiske fagområde Evnen til at opstille og analysere en problemstilling Stk. 3. Vælges disciplinen samfundsvidenskabeligt emne, giver modulet den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer. Kendskab til samfundsvidenskabelig teori og metode. Forståelse for forholdet mellem historie og samfundsvidenskab. Evnen til anvende samfundsvidenskabelig teori og metode. 48. Disciplinen valgfrit Historisk Emne (Optional Subject) Disciplinbeskrivelse Disciplinen omfatter et studium af et af fagets systematiske og kronologiske felter, og har til formål at give den studerende mulighed for at beskæftige sig med et selvvalgt emne. Undervisningen foregår normalt på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende. Stk. 2 Faglige mål Det kræves, at den studerende kan beskrive og forklare historiske fænomener og diskutere de forskningsmæssige problemer der er knyttet dertil. Prøveform a (jf. stk 3 nedenfor) forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i et undervisningforløb, jf. 13. Videre kræves det ved prøveform a, at et forarbejde til opgaven på 2-5 sider har været forelagt til drøftelse på et undervisningshold eller over for eksaminator. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: a: Fri skriftlig hjemmeopgave; opgaven skal omfatte sider. Der opgives ikke pensum. Prøveform: individuel prøve b: Bunden skriftlig hjemmeopgave; opgaven skal omfatte sider. Der opgives et pensum på 1000 sider. Prøveform: Individuel prøve Varighed: 7 dage Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 10 point. 49. Disciplinen Samfundsvidenskabeligt Emne (Subject in Social Science) Disciplinbeskrivelse Disciplinen omfatter et studium af et af fagets systematiske og kronologiske felter, som studeres med hovedvægten lagt på anvendelsen af samfundsvidenskabelig metode. Formålet med undervisningen er at sætte den studerende i stand til at beherske centrale begreber inden for et eller flere af de centrale samfundsvidenskabelige områder økonomi, politologi og sociologi. Desuden skal den studerende 15

16 opnå forståelse for forholdet mellem historie og samfundsvidenskab. Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende. Stk. 2 Faglige mål Det kræves, at den studerende har et sådant kendskab til pensum, at den studerende kan beskrive og analysere historiske problemstillinger ved hjælp af samfundsvidenskabelig metode og diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet hertil. Prøveform a (jf. stk. 3 nedenfor) forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i et undervisningforløb, jf. 13. Videre kræves det ved prøveform a, at et forarbejde til opgaven på 2-5 sider har været forelagt til drøftelse på et undervisningshold eller over for eksaminator. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: a: Fri skriftlig hjemmeopgave; opgaven skal omfatte sider. Der opgives ikke pensum. Prøveform: Individuel prøve b: Bunden skriftlig hjemmeopgave; opgaven skal omfatte sider. Der opgives et pensum på 1000 sider. Prøveform: Individuel prøve Varighed: 7 dage Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 10 point. 50. Modulet Bachelorprojekt (Module: Bachelor s Project) Modulet Bachelorprojekt består af følgende discipliner: Bachelorprojekt Stk. 2. Modulet giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Indgående kendskab til et selvvalgt historisk emne Færdigheder i selvstændigt at analysere en historisk problemstilling Færdigheder i selvstændigt at udvælge og vurdere et relevant materiale Færdigheder i at foretage bevidste metodiske og teoretiske valg Evnen til selvstændigt at opstille og analysere en problemstilling Evnen til at arbejde selvstændigt og projektorienteret Evnen til skriftligt at fremstille og formidle et emne 51. Disciplinen Bachelorprojekt (Bachelor s Project) Disciplinbeskrivelse Disciplinen omfatter et studium af et af fagets systematiske og kronologiske felter, og har til formål at give den studerende mulighed for at beskæftige sig indgående og selvstændigt med et historisk emne, herunder at anvende de kvalifikationer, der er opnået tidligere i studiet. Undervisningen foregår på hold og har seminarpræg. En væsentlig del af undervisningen har karakter af diskussion af de studerendes egne projekter. 16

17 Stk. 2. Faglige mål Det kræves at den studerende er i stand til selvstændigt at formulere, analysere og bearbejde en problemstilling. Der kræves et sådant kendskab til det studerede emne, at den studerende kan diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet hertil. Aflæggelse af prøve forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i et undervisningforløb, jf. 13. Videre kræves det, at et forarbejde til opgaven på 2-5 sider har været forelagt til drøftelse på et undervisningshold eller over for eksaminator. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en fri skriftlig hjemmeopgave på sider, der kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Der beregnes sider pr. studerende. I opgaven skal indgå et resumé på engelsk, tysk eller fransk. Hvis bachelorprojektet er affattet på et fremmedsprog skrives resuméet på dansk. Resuméet indgår modificerende i bedømmelsen, og må i omfang ikke overskride 2 sider uanset antallet af deltagere. Der opgives ikke pensum. Prøveform: individuel prøve med individuel bedømmelse. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 15 point. Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 52. Ordningen træder i kraft 1. september Studerende, der er begyndt på bacheloruddannelsen i historie inden dette tidspunkt, kan overføres til denne studieordning i henhold til nedenstående: Discipliner i 1999-studieordningen Discipliner i 2005-studieordningen Litteratur- og Informationssøgning Litteratur- og Informationssøgning Emne A Bredt Emne Verdenshistorie/Danmarkshistorie Verdenshistorie og Danmarkshistorie Historisk metode m. forskningsteknik Metode 2 Emne B Kildenært Emne Videnskabsteori Videnskabsteori og Metode 1 Samfundsvidenskabeligt emneområde Samfundsvidenskabeligt emne eller Valgfrit Historisk Emne 54. Ingen discipliner i tidligere studieordninger ækvivalerer disciplinen Historiebrug Godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ændring af 39, 39 stk. 2, 40 og 40 stk. 2 godkendt af Dekanen november Ikrafttræden 1. december Ændring af 5 stk. 1, 12, 15, 17 stk. 2, 25, 32 stk. 2, 34 stk.2 og 3, 36 stk. 1 og 2, 37 stk. 1, 39 stk. 1, 40 stk. 1 og 2, 42 stk. 1 og 2, 44 stk. 2, 46 stk. 2 og 3, 48 stk. 2 og 3, 49 stk. 2 og 51 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen april Ikrafttræden 1. september Redaktionel rettelse af 49 stk. 3. foretaget august

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Nordisk mytologi

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget indenfor japanstudier ved Aarhus Universitet

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015 Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Rettet 2013, 2014 og 2015 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget inden for europastudier

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D. AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D September 2003 Senest revideret juli

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i middelalderarkæologi

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E November 2002 Senest revideret november 2002 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse Faglig supplering

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget indenfor Film og Tv ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007 Bacheloruddannelse i japansk Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Historie ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE September 1999 Senest revideret august 2007 1. Suppleringsuddannelsen i informatik

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 2001 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B September 2000 Senest revideret juli 2007 2 Sidefagsuddannelsen i oldtidskundskab

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget museologiske studier

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

ENKELTFAG HISTORIE efter- og Videreuddannelse 2012/2013

ENKELTFAG HISTORIE efter- og Videreuddannelse 2012/2013 ENKELTFAG HISTORIE Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 2 Målgruppe... 2 Tilrettelæggelse... 2 Adgangskrav... 3 Fagligt indhold... 3 Tid og

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOGNITIV SEMIOTIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOGNITIV SEMIOTIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOGNITIV SEMIOTIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget inden for Kognitiv Semiotik

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009, 2010 1af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2006 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Antropologi

Læs mere

efter-& nelse videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Tilvalg i historie Enkeltfag

efter-& nelse videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Tilvalg i historie Enkeltfag uddan- efter-& nelse videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Tilvalg i historie Enkeltfag September 2011/Februar 2012 Aarhus Universitet, februar 2011 Udgivet af Efter- og Videreuddannelse Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for faget matematik

Studieordning for faget matematik Roskilde Universitetscenter Studienævnet for matematik Juni 2002 Studieordning for faget matematik Denne studieordning udstedes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. august 1995

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Skabelon for Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Curriculum for the Elective Bachelor s Studies in Intercultural Business Competence

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret september 2004 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen Rettet 2014 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2 Russisk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Russisk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1.

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Moderne Indien og Sydasienstudier,

Moderne Indien og Sydasienstudier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Moderne Indien og Sydasienstudier, 2012-ordningen Justeret 2014 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K August 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013 Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Nordiske sprog II (Færøsk og islandsk) 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL 1. Bacheloruddannelsen i medievidenskab

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Justeret 2014 og 2015

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Justeret 2014 og 2015 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Justeret 2014 og 2015 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Idéhistorie

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I Februar 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål Studieordning

Læs mere

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005.

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Uddannelsens eksamensformer, interne og eksterne prøver Seminariets uddannelse og prøvebestemmelser

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i biologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FORHISTORISK ARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FORHISTORISK ARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FORHISTORISK ARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2006 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i forhistorisk

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2016 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 01-08-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M U L T I M E D I E R. September 2002

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M U L T I M E D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M U L T I M E D I E R September 2002 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen i Multimedier

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I GLOBALISERING OG UDVIKLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I GLOBALISERING OG UDVIKLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I GLOBALISERING OG UDVIKLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2006 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R September 1997 Senest revideret september 1997 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

STUDIEORDNING. for. TILVALGSSTUDIET i HISTORIE

STUDIEORDNING. for. TILVALGSSTUDIET i HISTORIE STUDIEORDNING for TILVALGSSTUDIET i HISTORIE 1999-ordningen Ikrafttræden september 1999 INSTITUT FOR HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 1. Indledning: 1.1. Uddannelsesdel, fag og

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 24. juni 2014. Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen)

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 24. juni 2014. Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) Lovtidende A 2014 Udgivet den 24. juni 2014 19. juni 2014. Nr. 670. Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) I medfør af 8, stk. 1, 2 og 4, og 34, stk.

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret december 2006 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Retorik

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Eksamenskatalog Teori undervisning 6. Semester 8.maj 2013 Inholdsfortegnelse Obligatoriske forhold,

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I N O R D I S K S P R O G O G L I T T E R A T U R September 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 2 1. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense (grundfag - 135 ECTS), 2005, senest revideret i 2009. For studerende påbegyndt senest 2009 gælder følgende til faget 14 Informationssøgning og dokumentation:

Læs mere

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Gymnasierelateret Faglig Supplering i Japansk. 2004-ordningen

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Gymnasierelateret Faglig Supplering i Japansk. 2004-ordningen Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Gymnasierelateret Faglig Supplering i Japansk 2004-ordningen Asiatisk Studienævn Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier - Sprog, Religion

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 1-faglig Kandidat 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for den 1-faglige kandidatuddannelse

Læs mere

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) BEK nr 670 af 19/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Odense 2005, 2006, 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K. Februar 2001

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K. Februar 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K Februar 2001 Senest revideret marts 2007 Studieordning for kandidatuddannelsen i Kognitiv

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S September 2001 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K. September 1999

Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen i Nordisk Sprog

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Odense 2005, 2006, 1 af 24 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Bachelor i sygepleje Studieordning 2009 1. semester Hold 2011 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer 3 Indstilling

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid) 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2008 KAPITEL 1: FORMÅL 1. Bacheloruddannelsen i Informationsvidenskab

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I September 2002 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere