Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret juli 2007

2 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen indenfor fransk ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Sprog, Litteratur og Kultur, Studienævnet for Fransk. 2. Formålet med bacheloruddannelsen er at indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder fagområdets/fagområdernes teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodologiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets/fagområdernes relevante bestanddele, og give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse. 3. En bacheloruddannelse med centralt fag i fransk giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer Den studerende skal opnå følgende kvalifikationer: Metodisk indsigt i franskfagets tre hovedområder: Sprog, litteratur og historie/samfundsforhold. Sprogfærdighed på fransk i forskellige kommunikationssituationer med baggrund i viden om tekstlingvistik, pragmatik, retorik og argumentationsformer. Færdigheder i skriftlig og mundtlig formidling, herunder argumentation og retorisk bevidsthed. Lingvistisk teori og fonetisk og grammatisk viden: Indsigt i grundlæggende lingvistiske paradigmer og teorier, samt viden om sprogtilegnelse og sprogpædagogik. Viden om fransk litteraturhistorie og litteraturlæsning, samt litteraturteori og -analyse set i relation til kulturhistoriske faktorer. Viden om Frankrigs nyere historie og aktuelle franske samfundsforhold. Færdighed i at indkredse, analysere og formidle historiske og samfundsmæssige problemstillinger. Kendskab til de faglige hovedområders videnskabshistorie og erkendelsesteoretiske historie. Færdighed i søgning, selektion og kildekritisk bearbejdning af fagrelevante problemstillinger. Kritisk anvendelse af fagrelevante, videnskabeligt baserede analysemetoder med bevidsthed om forskellige teoretiske tilgange. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: Kunne arbejde tværfagligt og gøre brug af sprogfags faglige områder samt tilegne sig relevant viden inden for nye vidensområder. Kunne arbejde tværkulturelt, herunder foretage komparative analyser af fænomener i franskog dansktalende kulturområder. Kunne identificere, analysere og tage stilling til komplekse problemstillinger inden for sproglige og kulturelle emneområder. Kunne reflektere over og evaluere en given teoris og metodes anvendelighed i en aktuel situation og kunne tilegne sig og inddrage nye relevante teorier og metoder. Kunne problematisere og reflektere over faglige problemstillinger og situationer. Kunne samarbejde med f.eks. repræsentanter fra andre fagområder med henblik på opnåelse af tværfaglige projektmål. 2

3 Kunne formidle et kompliceret stof på en i forhold til målgruppen adækvat og målrettet måde, såvel skriftligt som mundtligt. Kunne formidle og anskueliggøre konkret stof med bevidsthed om målgruppens læring og progression i formidlingen. Kapitel 2: Adgangskrav 4. Adgang til bacheloruddannelsen i fransk forudsætter en gymnasial adgangsgivende eksamen med mindst C-niveau i fransk. Kapitel 3: Uddannelsens lovgrundlag 5. Uddannelsen er tilrettelagt med hjemmel i følgende love og bekendtgørelser: Universitetsloven Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser Bekendtgørelse nr. 886 af 21. august 2006 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser Adgangs- og indskrivningsbekendtgørelsen Stk. 2. Med hjemmel i Universitetsloven samt bekendtgørelserne i stk. 1 har universitetet fastsat uddybende bestemmelser herunder regler og vejledning om eksamen, regler om disciplinære foranstaltninger for studerende samt regler om administrativ udmeldelse ved studieinaktivitet. Gældende universitære regler og vejledninger kan sammen med den til enhver tid gældende studieordning læses på fakultetets hjemmeside. Studerende er forpligtigede til selv at holde sig orienteret om gældende regler for uddannelsen. Kapitel 4: Uddannelsestruktur 6. En bacheloruddannelse med fransk som centralt fag består af 2 års studier i fransk kombineret med 1 års studier indenfor et andet fagligt område eller 2 ¼ års studier i fransk kombineret med ¾ års studier indenfor et andet fagligt område. Stk. 2. Uddannelsen er samlet normeret til 180 ECTS-point, jf Bacheloruddannelsen er opbygget af moduler. Et modul er et sammenhængende studieforløb relateret til et fagligt emneområde/fagelement inden for et fag. Et modul kan bestå af en eller flere discipliner og har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer. 8. En bacheloruddannelse med hovedvægt inden for det humanistiske område giver ret til betegnelsen BA med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. Den engelsksprogede betegnelse: Bachelor of Arts (BA) efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. Kapitel 5: Almene eksamensbestemmelser 9. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 10. En studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet for Fransk kan ved dispensation tillade et fjerde og femte eksamensforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 3

4 Stk. 2. Ved tredje, fjerde og femte eksamensforsøg i en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Stk. 3. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Tredje, fjerde og femte gang kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve. 11. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 12. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 13. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 14. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 15. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 4 studerende. 16. For prøver, hvor bedømmelsen ikke meddeles den studerende umiddelbart efter afholdelsen, fastsætter studienævnet en dato for, hvornår bedømmelsen bliver offentliggjort. Datoen bliver meddelt den studerende ved opslag eller på anden måde. Stk. 2. Datoen efter Stk. 1 skal ligge senest seks uger efter prøvens afholdelse, for bachelorprojektets vedkommende dog senest 2 måneder efter, at projektet er indleveret til bedømmelse. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Stk. 3. For prøver der indgår i førsteårsprøven, jf. 28, skal resultatet af første forsøg være meddelt den studerende inden 1. august. Stk. 4. Studienævnet kan fravige de i Stk. 1 og 2 fastsatte frister, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres til den fastsatte dato, skal studienævnet hurtigst muligt underrette den studerende herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår bedømmelsen vil blive offentliggjort. Stk. 5. Bedømmelsen af samtlige prøver bliver offentliggjort på universitetets hjemmeside på studerendes selvbetjening, hvor hver enkelt studerende kan få personlig adgang. 17. Studienævnet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af nævnet, godkende, at beståede uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen (merit). Studienævnet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen. 4

5 Stk. 2. Gennemførte/beståede/godkendte fagelementer m.v. fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres som Bestået/Godkendt. Hvis det pågældende fagelement m.v. bedømmes efter 7-trinsskalaen ved begge uddannelsesinstitutioner, skal bedømmelsen overføres med karakterer. 18. ECTS-point markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier. 19. Universitetet udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse. Beviset skal være den færdiguddannede i hænde senest to måneder efter, at den sidste prøve er afsluttet og resultatet offentliggjort. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Stk. 2. Beviset udfærdiges på dansk og engelsk. Stk. 3. Som bilag til eksamensbeviset udsteder universitetet et engelsksproget Diploma Supplement der beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om universitetet og om dettes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Stk. 4. Forlader den studerende uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder universitetet på foranledning af den studerende dokumentation for beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTSpoint. 20. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: Prosa: 1400 typeenheder (tegn + mellemrum), drama/episk poesi: 30 vers, lyrisk poesi: 350 typeenheder. En tekst fra før 1700 tæller 3-dobbelt. 21. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). Stk. 2. Skriftlige opgaver, der ikke overholder det angivne sideantal i den enkelte disciplins eksamensbestemmelser, kan ikke bestå, da de ikke overholder studieordningens formkrav. Stk. 3. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver, uanset hvilket sprog der er skrevet på, indgår den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold vægter tungest, mens stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen. 22. Studienævnet for Fransk kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens moduler og prøver 23. Bacheloruddannelsen med centralt fag i fransk kan afvikles på tre måder: 2 ¼ års grundfag kombineret med ¾ års sidefag. 2 års grundfag kombineret med et et-årigt suppleringsfag. 2 ¼ års grundfag kombineret med ¾ års individuelt tilrettelagt tilvalg. 24. Bacheloruddannelsen med centralt fag i fransk består af følgende fem moduler: - Sprog og Sprogforståelse. Modulet vægter 40 ECTS i uddannelsen. - Historie, Samfund og Kultur. Modulet vægter 30 ECTS i uddannelsen. - Litteratur og Tekstforståelse. Modulet vægter 20 ECTS i uddannelsen. - Studium Generale. Modulet vægter 10 ECTS point i uddannelsen. - Frie opgaver. Modulet vægter 35 ECTS point i uddannelsen. 5

6 Stk. 2. Modulet Sprog og Sprogforståelse består af følgende discipliner: - Fonetik - Sprog og kommunikation - Grammatik og sprogforståelse - Skriftlig sprogproduktion og formidling - Oversættelse og version - Mundtlig sprogproduktion og -færdighed Stk. 3. Modulet Historie, Samfund og Kultur består af følgende discipliner: - Introduktionsprojekt: Det aktuelle Frankrig. - Aktuelle franske og frankofone samfundsforhold - Historie Stk. 4. Modulet Litteratur og Tekstforståelse består af følgende discipliner: - Litterær metode og analyse - Værklæsning og litterær formidling Stk. 5. Modulet Studium Generale består af følgende discipliner: - Studium Generale Stk. 6. Modulet Frie opgaver består af følgende discipliner: - Valgfag 1 og 2 - Bachelorprojekt Stk.7. Kombinerer den studerende sit centrale fag med et suppleringsfag aflægges bachelorprojektet som en del af dette. 25. Følgende moduler og prøver fra det centrale fag indgår i uddannelsen: Moduler og prøver Censur Vægtning Bedømmelse Prøveplacering Sprog og Sprogforståelse Fonetik Intern 5 7-trinsskala 1. semester Sprog og kommunikation Intern 10 7-trinsskala 2. semester Grammatik og sprogforståelse Ekstern 10 7-trinsskala 3. semester Skriftlig sprogproduktion og formidling Intern 5 Best./Ikke bestået 2. semester Oversættelse og version Ekstern 5 7-trinsskala 4. semester Mundtlig sprogproduktion og -færdighed Intern 5 7-trinsskala 4. semester 6

7 Historie, Samfund og Kultur Introduktionsprojekt: Det aktuelle Frankrig Intern 5 Best./Ikke bestået 1. semester Aktuelle franske og frankofone samfundsforhold Intern 15 Best./Ikke bestået 1. semester Historie Litteratur og Tekstforståelse Ekstern 10 7-trinsskala 2. semester Litterær metode og analyse Intern 10 Best./Ikke bestået 2. semester Værklæsning og litterær formidling Studium Generale: Ekstern 10 7-trinsskala 3. semester Studium Generale Intern 10 Best./Ikke bestået 3. semester Frie opgaver: Valgfag 1 Intern 10 7-trinsskala 4. semester Valgfag 2 Intern 10 7-trinsskala 4. semester Bachelorprojekt Ekstern 15 7-trinsskala 5. semester Kapitel 7: Studieforløb og progression 26. Den studerende kan først indstille sig til prøven i Oversættelse og version, når prøven i Skriftlig sprogproduktion og formidling er bestået. Stk. 2. Den studerende kan først indstille sig til prøven i Værklæsning og litterær formidling, når prøven i Litterær metode og analyse er bestået. Stk. 3. Den studerende kan først indstille sig til prøven i bachelorprojekt, når samtlige andre prøver på de to første år af bacheloruddannelsen er bestået. 27. Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, indstille sig til prøverne Fonetik, Introduktionsprojekt: Det aktuelle Frankrig, Aktuelle franske og frankofone samfundsforhold, Skriftlig sprogproduktion og formidling, Sprog og kommunikation og Historie, som indgår i førsteårsprøven. Stk. 2. Prøverne i henhold til Stk. 1 skal være bestået senest ved udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Stk. 3. Har den studerende ikke bestået prøverne i overensstemmelse med Stk. 2, bortfalder adgangen til et nyt eksamensforsøg. 7

8 28. Hvis prøverne i henhold til 27 ikke er beståede inden udgangen af første studieår, kan den studerende tilmelde sig ny prøve i august, og resultatet heraf skal være meddelt den studerende inden udgangen af september. 29. For uddannelsens øvrige prøver gælder, at studienævnet efter ansøgning fra den studerende kan give tilladelse til omprøve og sygeeksamen i samme eksamenstermin. Stk. 2. Ved ansøgning om sygeeksamen kræves vedlagt lægeerklæring. En lægeerklæring er det nødvendige, men ikke altid tilstrækkelige grundlag for at få adgang til sygeeksamen. Kapitel 8: Eksamensbestemmelser for uddannelsens enkelte moduler og discipliner 30. Modulet Sprog og Sprogforståelse består af følgende discipliner: Fonetik Sprog og Kommunikation Grammatik og Sprogforståelse Skriftlig Sprogproduktion og formidling Oversættelse og version Mundtlig Sprogproduktion og -færdighed Stk. 2 Modulet Sprog og Sprogforståelse giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer Den studerende skal opnå følgende kvalifikationer: Teoretisk og praktisk læsefærdighed af fransksprogede tekster. Praktisk og teoretisk korrekt, situationstilpasset og adækvat skriftlig udtryksfærdighed på fransk, både bundne tekster og fri formulering, med bevidsthed og viden om stilniveau, genrer og diskurser, samt kendskab til og viden om argumentation, kommunikation og fremstilling. Praktisk og teoretisk korrekt, situationstilpasset og adækvat mundtlig udtryksfærdighed på fransk, med baggrund i bevidsthed om forskellige stilniveauer og genrekonventioner og kommunikationssituationer i talt fransk. Fonetisk viden, både teoretisk og praksisorienteret, med bevidsthed om forskellige sproglige registre. Grammatisk teoretisk viden og metode samt analysefærdighed. Grammatisk kunnen med henblik på egen sproglig bevidsthed og produktion samt formidling. Indsigt i grundlæggende lingvistiske paradigmer og teorier samt viden om sprogtilegnelse og sprogpædagogik. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: Kunne kommunikere situationstilpasset og varieret i en given fransksproget situation, mundtligt såvel som skriftligt. Kunne identificere, beskrive, analysere og tage stilling til komplekse problemstillinger inden for det sproglige område, herunder arbejde metodisk. Kunne analysere og fortolke sproglige udtryk på fransk i forhold til den sociale og kulturelle kontekst hvori de indgår samt forholde sig interkulturelt og kritisk hertil. Kunne demonstrere indsigt i sproglige discipliner og teorier samt formidle sproglige problemstillinger adækvat i forhold til målgruppen. Kunne arbejde selvstændigt med at løse komplekse sproglige problemstillinger. 8

9 Kunne afgrænse og formidle et kompliceret stof målrettet og adækvat i forhold til en given målgruppe, mundtligt såvel som skriftligt. Kunne overholde deadlines samt selvstændigt træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger. 31. Fonetik (Phonetics) Formålet med disciplinen er at give en introduktion til teoretisk og anvendt fonetik, herunder omsættelse af tekst til lydskrift, opstilling af enkle regler for de franske enkeltlyd og lydstrukturer samt sammenligning mellem disse og de tilsvarende danske strukturer. Undervisningen foregår som forelæsninger og øvelser, og der gives et antal øvelsesopgaver. Eksaminanden skal beherske fransk udtale uden væsentlige meningsforstyrrende fejl, have kendskab til de væsentligste forskelle mellem fransk og dansk udtale og til grundlæggende fonetisk og fonologisk terminologi, kunne transskribere en standardfransk tekst til lydskrift, formulere ortoepiske og fonologiske regler samt beskrive væsentlige fonetiske forskelle mellem franske og danske ord. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er mundtlig og omfatter oplæsning af en udleveret nufransk tekst på max typeenheder, diskussion ud fra en kort transskription (ca. 300 typeenheder), der er udarbejdet i forberedelsestiden samt besvarelse på dansk af et udleveret fonetisk spørgsmål. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Hjælpemidler: Ingen. Forberedelsestid: 40 minutter til forberedelse af oplæsning, udarbejdelse af transskription og besvarelse af fonetisk spørgsmål. Varighed: 20 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 5 ECTS. 32. Sprog og kommunikation (Language and Communication) Formålet med disciplinen er at give en indføring i moderne sprogteorier. Der behandles centrale emner inden for almen og anvendt sprogvidenskab, herunder sproglige kommunikationsteorier, argumentation og retorik, tekstlingvistik, sprogtypologi, sociolingvistik samt sprogtilegnelse og sprogpædagogik. Undervisningen foregår som forelæsninger og øvelser samt studenteroplæg. Eksaminanden skal dokumentere et generelt kendskab til moderne teorier inden for områdets discipliner og metoder og være i stand til at formulere, redegøre for og formidle en problemstilling i tilknytning til et af de gennemgåede områder eller emner. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Den studerende udfærdiger på baggrund af et selvvalgt emne inden for området en synopsis på dansk med en litteraturliste, der danner baggrund for en mundtlig fremlæggelse på dansk. Der stilles uddybende spørgsmål af eksaminator. Prøveform: Individuelt udarbejdet synopsis med mundtlig fremlæggelse. Forberedelsestid: Ingen. Varighed: 30 minutter inkl. censur (heraf ca. 10 minutter til fremlæggelse). 9

10 Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 10 ECTS. 33. Grammatik og sprogforståelse (Grammar and Linguistics) Disciplinen omfatter moderne teoretisk og anvendt fransk grammatik med vægt på syntaks og sprogproduktion. Der gives en systematisk gennemgang af centrale grammatiske områder med henblik på at opøve den studerendes indsigt og færdigheder i det franske sprog. Der arbejdes kontrastivt inden for områder, der traditionelt frembyder problemer for dansksprogede fransktalende. Undervisningen foregår som forelæsninger og øvelser. Eksaminanden skal dokumentere et solidt kendskab til det franske sprogs morfologi og syntaks, herunder sætningsanalyse. Eksaminanden skal kunne redegøre for og formidle de væsentligste områder inden for grammatikken i en pædagogisk hensigtsmæssig form, samt kunne henføre konkrete teksteksempler til relevante grammatiske regler. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en bunden, skriftlig prøve på dansk, der aflægges under tilsyn. Den finder sted på grundlag af en moderne fransk tekst på ikke over 3000 typeenheder. Der stilles et overordnet, bredt spørgsmål, som skal besvares og formidles under hensyntagen til en hensigtsmæssig pædagogisk fremstilling. Desuden stilles et antal punktspørgsmål. Prøveform: Individuel skriftlig prøve. Hjælpemidler: Ordbøger efter eksaminandens valg. Varighed: 6 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 10 ECTS. 34. Skriftlig sprogproduktion og formidling (Written Proficiency) Formålet med disciplinen er at opøve den studerendes færdigheder i produktion af forskellige teksttyper under iagttagelse af disses særlige diskursive, grammatiske og leksikalske træk samt bevidstgøre den studerendes kendskab til interkulturelle aspekter ved skriftlig sprogproduktion. Disciplinen omfatter arbejde med dagligdags kommunikation og mere formel formidling og argumentation samt produktion af varierede teksttyper med overholdelse af de konventionelle, pragmatiske, tekstuelle, grammatiske og leksikalske normer. Undervisningen har form af praktiske øvelser, som består i fremstilling af forskellige teksttyper, f.eks. præsentationer, beskrivelser, holdningstilkendegivelser, referater o.l. Undervisningen tilrettelægges med passende progression i løbet af semestret og med inddragelse af tekstlingvistiske/tekstuelle kriterier som f.eks. argumentation, retorik, kommunikations- og formidlingsteorier. Den studerende skal kunne dokumentere beherskelse af et ortografisk, grammatisk og stilistisk korrekt standardfransk samt sikker brug af skriftsprogets centrale ordforråd, dets fundamentale former og konstruktioner samt være i stand til at producere varierede og forskelligartede teksttyper med overholdelse af den givne genres konventioner og under iagttagelse af modtagerrelationer. 10

11 Stk. 3. Eksamensbestemmelser I løbet af semestret udarbejder den studerende en portfolio, der som minimum skal indeholde 2/3 af de stillede opgaver i godkendt stand. Prøveform: Portfolio. Hjælpemidler: Alle. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. Vægtning: 5 ECTS. 35. Oversættelse og version (Translation Studies) Formålet med undervisningen er at træne den studerende i at oversætte tekster fra dansk til fransk og fra fransk til dansk. Desuden introduceres til elementære oversættelses- og kommunikationsteorier. Vægten lægges på oversættelsesteoretiske overvejelser med henblik på valg af hensigtsmæssige oversættelsesstrategier samt overvejelser over sprogtypologiske forskelle mellem dansk og fransk. Der arbejdes med forskellige teksttyper, typisk moderne litterær fiktion, essays og sagprosa. Der lægges i undervisningen vægt på den praktiske tilpasning til de sproglige konventioner, der er gældende for teksttypen på målsproget. Gennem praktiske oversættelser til dansk opøves bl.a. korrekt dansk sprogbrug herunder grammatik og tegnsætning samt sikkerhed i genre- og stilvalg og gennem oversættelser til fransk trænes i beherskelse af morfologi og syntaks samt indføring i idiomatiske udtryk. I undervisningen veksles mellem opgavegennemgang, diskussion og argumentation for valg af oversættelsesstrategi. Den studerende skal kunne demonstrere evne til at producere en ortografisk, grammatisk og idiomatisk korrekt og kommunikativt adækvat oversættelse af en moderne ikke-fagsproglig tekst. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en bunden skriftlig prøve, der aflægges under tilsyn. Den studerende stilles en opgave der indeholder to tekster på henholdsvis dansk og fransk på tilsammen ca typeenheder. Ingen af de to tekster kan udgøre mindre end 800 typeenheder. Opgaveteksterne kan eventuelt være ledsaget af omgivende kontekst. Prøven består i en oversættelse henholdsvis versionering af begge tekster. Der gives en karakter for hver af de to oversatte tekster. Prøveform: Individuel skriftlig prøve. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler. Varighed: 6 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 5 ECTS. 36. Mundtlig sprogproduktion og færdighed (Oral Proficiency) Disciplinen omfatter arbejde med dagligdags kommunikation og mere formel formidling og argumentation. Sprognormen er standardfransk, idet der dog tillades konsekvent brug af mindre regionale særtræk. Der arbejdes med en række temaer. Undervisningen har form af forelæsninger, dialog og diskussioner samt praktiske øvelser, f.eks. lytteøvelser, rollespil o.l. Den studerende skal dokumentere forståelse af talt fransk, beherske korrekt udtale, både i detaljer og i sammenhæng, demonstrere sikkerhed i brug af talesprogets fundamentale former og konstruktioner samt i det centrale ordforråd. 11

12 Stk. 3. Eksamensbestemmelser Der opgives et eller to temaer af underviseren til eksamen. Ved forberedelsestidens begyndelse får eksaminanden udleveret en ulæst, ikke specialiseret fransk tekst fra efter 1970 på ca typeenheder. Teksten skal have relation til de(t) opgivne tema(er). Prøven former sig som en kort oplæsning (ca typeenheder), en præsentation og en analyse af teksten og dens tematik (ca. 10 minutter) samt en diskussion med eksaminator med udgangspunkt i teksten. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Hjælpemidler: Ordbøger og grammatikker efter eksaminandens valg. Forberedelsestid: 60 minutter Varighed: 30 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 5 ECTS. 37. Modulet Historie, Samfund og Kultur består af følgende discipliner: Introduktionsprojekt: Det aktuelle Frankrig Aktuelle franske og frankofone samfundsforhold Mundtlig og skriftlig sprogproduktion Historie Stk. 2. Modulet Historie, Samfund og Kultur giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer Den studerende skal opnå følgende kvalifikationer: Viden om Frankrigs historie med hovedvægt på perioden efter Viden om væsentlige sider af det aktuelle Frankrigs økonomiske, sociale og politiske liv. Elementært kendskab til frankofone områder, deres historiske udvikling og aktuelle samfundsforhold. Forståelse af ideologiske, politiske og kulturelle udtryk i Frankrig set i deres historiske og samfundsmæssige kontekst. Kendskab til og færdighed i at anvende historisk metode og kildekritik. Færdighed i at udvælge, analysere og formidle historiske og samfundsfaglige problemstillinger. Færdighed i informationssøgning, herunder i brug af IKT. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: Kunne indkredse og fortolke samfundsmæssige og kulturelle udtryk i deres historiske egenart, samt kunne forholde sig kritisk og interkulturelt hertil. Kunne foretage komparative analyser af franske og danske historiske og samfundsmæssige fænomener. Kunne anvende videnskabelige analysemetoder på et komplekst historisk eller samfundsfagligt stofområde. Kunne arbejde tværfagligt med samfundshistoriske, kulturelle og litterære problemstillinger. Kunne samarbejde om at løse komplekse problemstillinger. Kunne arbejde selvstændigt med at løse komplekse problemstillinger. Kunne søge og anvende relevant sekundærlitteratur til behandling af en historisk/samfundsfaglig problemstilling. Kunne formidle et kompliceret stof målrettet og adækvat i forhold til en given målgruppe, mundtligt såvel som skriftlig 12

13 38. Introduktionsprojekt: Det aktuelle Frankrig (Introduction to French Society of Today) Formålet med disciplinen er at give den studerende kendskab til og færdigheder i informations- og dokumentationssøgning vedrørende moderne franske og frankofone samfundsforhold. De studerende udarbejder (i grupper på 3-4 studerende) 1 fransksproget dossier af et omfang på sider omfattende mindst 3 dokumenter af forskellig type, f.eks. avisartikler, nyhedsbreve, pressemeddelelser, rapporter, meningsmålinger, internetsider eller uddrag fra opslagsværker og monografier vedrørende franske og/eller frankofone samfundsforhold. Den studerende skal kunne dokumentere kendskab til og færdigheder i informationssøgning og dokumentation vedrørende moderne franske og frankofone samfundsforhold. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Den studerende udarbejder på baggrund af det udarbejdede dossier en skriftlig opgave på fransk på 3-5 sider. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende (højst 4 studerende pr. opgave), dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Der beregnes 3-5 sider pr. studerende. Opgaven skal være vurderet til bestået, inden den studerende kan indstille sig til prøven i Aktuelle franske og frankofone samfundsforhold. Prøveform: Individuel skriftlig opgave på fransk med individuel bedømmelse. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. Vægtning: 5 ECTS. 39. Aktuelle franske og frankofone samfundsforhold (Social Studies, France and French Speaking Countries) Disciplinen skal give den studerende en indføring i væsentlige sider af det aktuelle Frankrigs sociale, økonomiske og politiske liv og omfatter bl.a. følgende områder: de politiske institutioner og det aktuelle politiske liv, sociale og økonomiske forhold, uddannelse og kultur. Hovedvægten lægges på franske forhold, men omkring 10 % af indholdet omhandler andre frankofone lande. Undervisningen foregår som mundtlige oplæg og diskussioner. Desuden udarbejdes 2 fransksprogede dossiers. På basis af de behandlede temaer trænes og opøves desuden mundtlig og skriftlig sprogfærdighed og - produktion samt læsefærdighed af forskellige genrer og teksttyper med samfundsfagligt indhold. I forløbet udarbejder den studerende 2 fransksprogede dossiers af et omfang på sider, der hvert omfatter mindst 3 dokumenter af forskellig type, f.eks. avisartikler, nyhedsbreve, pressemeddelelser, rapporter, meningsmålinger, internetsider eller uddrag fra opslagsværker og monografier vedrørende franske og/eller frankofone samfundsforhold. En forudsætning for kurset er introduktionsprojektet Det aktuelle Frankrig. Faglige mål Eksaminanden skal dokumentere grundlæggende kendskab til moderne franske og frankofone samfundsforhold, kendskab til og færdighed i dokumentations- og informationssøgning, samt fransk mundtlig og skriftlig sprogfærdighed. Eksamensbestemmelser Prøven består dels af en skriftlig dels af en mundtlig prøve. Ved bedømmelsen lægges der lige vægt på indholdet og den franske fremstillingsevne. 13

14 a) Skriftlig del. Den studerende opgiver det ene af de to sidst udarbejdede dossiers og udarbejder på baggrund heraf en skriftlig hjemmeopgave på fransk på 8-12 sider, hvis titel og problemformulering er aftalt med underviseren. b) Mundtlig del. Den mundtlige del udformer sig som en dialog på fransk med eksaminator med udgangspunkt i den skriftlige hjemmeopgave. Prøveform: Individuel skriftlig hjemmeopgave og mundtlig prøve. Forberedelsestid: Ingen Varighed: Den mundtlige prøve: 30 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. Vægtning: 15 ECTS. 40. Historie (History) Formålet med disciplinen er at give den studerende en indføring i væsentlige sider af den nyere franske historie. Den omfatter en kronologisk læsning af Frankrigs historie fra 1789 til i dag, idet der udvælges enkelte perioder og problemstillinger til uddybende behandling. Endvidere indgår der perspektiveringer til frankofone forhold, og der gives en indføring i opgaveskrivning og historisk kildekritik. Undervisningen har form af forelæsninger og diskussioner, evt. på baggrund af studenteroplæg. Eksaminanden skal kunne dokumentere et godt kendskab til Frankrigs historie og mere præcist kunne behandle én eller flere historiske problemstillinger med inddragelse af tekster, der er læst i forbindelse med undervisningen. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges som en bunden hjemmeopgave. Eksaminanden vælger at besvare ét af tre stillede spørgsmål, der tager udgangspunkt i ca. 600 af de læste sider, udvalgt af underviseren. Opgaven skrives på dansk; omfang 10 normalsider. Prøveform: Individuel skriftlig hjemmeopgave. Varighed: 14 dage. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 10 ECTS. 41. Modulet Litteratur og Tekstforståelse omfatter følgende discipliner: Litterær metode og analyse Værklæsning og litterær formidling Stk. 2. Modulet Litteratur og tekstforståelse giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer Den studerende skal opnå følgende kvalifikationer: Kendskab til centrale dele af Frankrigs litteratur fra det 17. århundrede og frem på baggrund af læste tekster. Elementært kendskab til frankofone landes litteratur fra det 20. og 21. århundrede Kendskab til forskellige perioders opfattelse af litteraturen. Kendskab til kulturens betydning for formsproget. 14

15 Elementært kendskab til det 20. århundredes litteraturteoretiske opfattelser. Elementært kendskab til litteraturanalytiske teorier og metoder og deres anvendelse. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: Kunne analysere litterære udtryk på fransk under iagttagelse af formsproget. Kunne reflektere over og forholde sig kritisk til litterære teksters egenart. Kunne formidle litteraturhistorisk viden målrettet og adækvat til en given målgruppe, mundtligt såvel som skriftligt. Kunne fortolke litterære og kulturelle udtryk på fransk som historiske dokumenter samt kunne forholde sig kritisk hertil. Kunne anvende videnskabelige analysemetoder på et komplekst stofområde. Kunne arbejde tværfagligt med litterære og kulturelle problemstillinger. Kunne løse komplekse problemstillinger i samarbejde eller alene. Kunne formidle et kompliceret stof målrettet og adækvat i forhold til en given målgruppe. 42. Litterær metode og analyse (Literature, Methods and Analysis) Formålet med disciplinen er at introducere bredt til den franske litteraturs historie fra middelalderen til nutiden samt til frankofon litteratur. Der gennemgås centrale værker og temaer. Disse belyses i forhold til litterære perioder, strømninger og genrer, og der reflekteres over litterære teksters poetik. Desuden gives en generel indføring i tekstteori og -metode med henblik på en specifik gennemgang af litterær tekstanalyse. 1. semester består dels af en introduktion til arbejdet med litteratur dels af værkbaseret litteraturhistorisk gennemgang med hovedvægt på perioden fra det 17. årh. til i dag (fra Klassicisme til Modernitet). I den introducerende del læses korte, nyere tekster (fra det 20. årh. og frem), herunder frankofone tekster. Den litteraturhistoriske gennemgang baseres på læsning af 2-3 prosaværker fra forskellige perioder, idet udgangspunktet i værkernes tematik perspektiveres til andre perioders litteraturopfattelse og behandling af samme tema. Værklæsningen ledsages af kortere skriveøvelser. I 2. semester gives en indføring i analyse af litterære tekster, idet 1. semesters introduktion og litteraturhistoriske gennemgang udbygges med metodeovervejelser og en problematiserende tilgang til præcise tekster af forskellige genrer. Gennem en præsentation af væsentlige tendenser i det 20. århundredes teoretisering af litteraturen, åbnes der for en kritisk-reflekteret tilgang til det praktiske tekstanalytiske arbejde. Med henblik på udarbejdelse af synopser suppleres teorigennemgangen med arbejde i workshops. Den studerende skal dokumentere kendskab til litterær tekstanalyse og godtgøre beherskelsen heraf i praksis. Den studerende skal endvidere være i stand til at karakterisere teksten i dens litteraturhistoriske og kulturelle sammenhæng og kommentere den valgte teksttilgang. Stk. 3. Eksamensbestemmelser a) Prøven bestås ved undervisningsdeltagelse i form af 2 skriftlige bundne synopser med individuel bedømmelse, der afleveres i løbet af 2. semester. Hver synopsis udarbejdes i grupper (3-4 studerende) og har et omfang af ca. 2 sider per studerende. Hver synopsis ledsages af en litteraturliste. Den enkelte studerendes bidrag skal kunne konstateres. Prøveform: Undervisningsdeltagelse. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/ Ikke bestået. Vægtning: 10 ECTS. 15

16 Stk. 4. Eksamensbestemmelser b) Alternativt aflægges prøven som en bunden skriftlig hjemmeopgave. Den omfatter en analyse af en litterær tekst, der indsættes i et litteraturhistorisk perspektiv. Opgaven besvares på dansk; omfang 8-10 normalsider. Prøveform: Individuel skriftlig hjemmeopgave. Varighed: 1 uge. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. Vægtning: 10 ECTS. 43. Værklæsning og litterær formidling (Literature) I 3. semester læses værker primært fra det 20. og 21. århundrede. Med udgangspunkt i læsning af konkrete værker vægtes anvendelsen af teoretisk viden og analytiske færdigheder. Gennem workshops og mundtlige præsentationer fra grupperne opøves evne til at præsentere og formidle litterære problemstillinger, mundtligt såvel som skriftligt. Der udarbejdes én synopsis i grupper på 3-4 studerende. Synopsen afleveres i slutningen af semestret. Den studerende skal dokumentere et indgående kendskab til litterær tekstanalyse og godtgøre beherskelsen heraf i praksis. Den studerende skal endvidere være i stand til at karakterisere teksten i dens litteraturhistoriske og kulturelle sammenhæng og kommentere den valgte teksttilgang. Der lægges vægt på, at den studerende kan fremhæve tekstens og formsprogets karakteristika samt perspektivere læsningen i relation til idéhistoriske og kulturelle særtræk. Stk. 3. Eksamensbestemmelser a) Prøven aflægges som en bunden skriftlig hjemmeopgave, der udarbejdes i grupper på 3-4 studerende. Omfanget er på 5-8 sider pr. studerende. Alle opgavens dele, undtagen problemformulering og konklusion, skal kunne gøres til genstand for individuel bedømmelse. Opgavens emne vælges af underviseren med afsæt i de tre synopser, som er afleveret og udarbejdet i løbet af modulets tre semestre. Den skriftlige opgave udarbejdes herefter og kan evt. præsenteres med brug af IKT. Opgaven lægges til grund for et individuelt, mundtligt forsvar med fremlæggelse og diskussion. Den skriftlige opgaves medforfattere må ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv skal eksamineres eller er blevet eksamineret. I den skriftlige prøve indgår det i bedømmelsen, at gruppeopgaven fremtræder som en sammenhængende helhed. Ved bedømmelsen vægtes indholdet af den skriftlige og den mundtlige del lige. Prøveform: Bunden skriftlig gruppeopgave og mundtlig individuel prøve på dansk. Forberedelsestid: Ingen. Varighed: 60 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 10 ECTS. Stk. 4. Eksamensbestemmelser b) Alternativt aflægges prøven som en bunden skriftlig prøve under opsyn. En gennemgået litterær tekst lægges til grund for en tekstanalytisk redegørelse og indsættes i et litteraturhistorisk og/eller litteraturteoretisk perspektiv. Opgaven besvares på dansk. Prøveform: Individuel skriftlig prøve. Hjælpemidler: Der må benyttes hjælpemidler efter eksaminandens valg. Varighed: 5 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 10 ECTS. 16

17 44. Modulet Studium Generale består af følgende discipliner: Studium Generale Stk. 2. Modulet Studium Generale giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer: Den studerende skal opnå følgende kvalifikationer: - Kendskab til humanistiske teoridannelser og arbejdsmetoder med relevans for fagenes centrale discipliner indenfor sprog, litteratur, kultur og historie. - Kendskab til diskussionen om humanistiske videnskabelighed samt forholdet mellem humanvidenskab og naturvidenskab - Færdigheder i at analysere teoretiske tekster og perspektivere disse i forhold til de humanvidenskabelige problemstillinger, som præger den faglige tilgang til studiet af sproglige, litterære, kulturelle og historiske emner. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: - Kunne analysere og diskutere grundlæggende teoretiske forskelle i tilgangen til centrale humanvidenskabelige problemstillinger. - Kunne diskutere nutidens begreber om videnskab i relation til disse teoretiske positioner. - Kunne indgå i tværfagligt samarbejde med andre humanister. 45. Studium Generale (Theory of the Humanities) Formålet med disciplinen er at give den studerende et elementært kendskab til de væsentlige teorier og metoder, der har præget fagets centrale discipliner, samt til disses epistemologiske baggrund. Undervisningen finder sted som øvelser hvor grundlæggende videnskabsteoretiske problemstillinger først fremlægges i oversigtsform for så efterfølgende i forbindelse med analyse og diskussion af eksemplariske tekstuddrag at blive konkretiseret. Stk 2. Faglige mål. Den studerende skal kunne redegøre for centrale forskelle i forskellige humanvidenskabelige traditioner med hensyn til videns- og videnskabsopfattelse. Der lægges vægt på at den studerende kan modstille forskellige positioner og eksemplificere disses anvendelse inden for fagets discipliner. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Den studerende prøves i videnskabsteoretisk analyse og bestemmelse af forelagt, læst tekst. Eksamen består af en bunden, skriftlig hjemmeopgave på dansk på 6-8 sider. Den studerende gives valget mellem to forskellige opgaver. Hver opgave består af et tekstuddrag og et eller flere medfølgende spørgsmål. På denne baggrund skal den studerende give en karakteristik af teksten og perspektivere denne i relation til andre teoretiske positioner. Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave. Varighed: 3 dage. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/ikke bestået. Vægtning: 10 ECTS. 46. Modulet Frie opgaver omfatter følgende discipliner: Valgfag 1 og 2 Bachelorprojekt 17

18 Stk. 2. Modulet Frie opgaver giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer Den studerende skal opnå følgende kvalifikationer: Kunne afgrænse et emne og formulere et problem egnet til undersøgelse. Kunne demonstrere indsigt i centrale discipliner, begreber, teorier og metoder inden for fagområdet samt fremdrage sammenhængen mellem disse. Kunne strukturere et stofområde, belyse det fra forskellige vinkler samt konkludere på den foretagne undersøgelse. Kunne anvende IKT og relevante søgemuligheder med henblik på fremskaffelse af relevant materiale. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: Kunne beskrive, formulere og formidle problemstillinger og resultater i en videnskabelig sammenhæng. Kunne beskrive, analysere og perspektivere et fagligt problem med inddragelse af relevant litteratur. Kunne foretage analyser ved brug af videnskabelig metode. Kunne vurdere, anvende og forholde sig kritisk til metoder inden for fagområdet. Kunne strukturere egen læring. Kunne overholde deadlines samt selvstændigt træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger. 47. Valgfag 1 og 2 (Elective Courses 1 and 2) Formålet med disciplinen er at supplere eller uddybe aspekter af de obligatoriske discipliner i uddannelsen. Valgfagene kan aflægges uden for faget eller kan tages som en emneprøve inden for faget, hvor den studerende får mulighed for at fordybe sig inden for et nærmere afgrænset område i relation til et af fagets hovedområder. Tages valgfaget som en prøve inden for fagets egen studieordning, skal dette ske i relation til undervisning udbudt på franskfaget eller på Institut for Sprog, Litteratur og Kultur. Der afvikles to valgfag i 4. semester. Den studerende skal kunne afgrænse et emne inden for det valgte overordnede område og på baggrund heraf formulere et problem egnet til undersøgelse. Den studerende skal være i stand til selvstændigt at søge sekundærlitteratur, at strukturere sin undersøgelse, at kunne argumentere for samt formidle sine konklusioner på en hensigtsmæssig, klar og forståelig måde. Stk. 3. Eksamensbestemmelser De to valgfag kan aflægges på to måder a) som individuel skriftlig hjemmeopgave eller b) som mundtlig prøve. Tages valgfaget inden for franskfaget kan prøven aflægges på dansk eller fransk efter eget valg. Stk. 4. Eksamensbestemmelser a) Prøven aflægges som en fri skriftlig hjemmeopgave af et omfang på 10 normalsider. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Der beregnes 10 normalsider pr. studerende. Emnet skal ligge inden for rammerne af det valgte emneområde og skal knyttes til den anvendte faglitteratur. Emnet skal være godkendt af vejleder. Prøveform: Individuel skriftlig prøve med individuel bedømmelse. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 10 ECTS. 18

19 Stk. 5. Eksamensbestemmelser b) Prøven aflægges som en mundtlig prøve på basis af et af vejlederen godkendt tekstkorpus på ca. 600 sider. Emnet skal ligge inden for rammerne af det valgte emneområde og skal knyttes til den anvendte faglitteratur. Emnet skal være godkendt af vejleder. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Hjælpemidler: Der må benyttes hjælpemidler efter eksaminandens valg. Forberedelsestid: 1 time. Varighed: 30 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 10 ECTS. 48. Bachelorprojekt (BA Project) Projektet tilrettelægges enten på grundlag af et selvstændigt indkredset emneområde eller i tilknytning til et af fagområdets moduler eller discipliner. Den studerende skal dokumentere færdighed i at formulere, analysere og formidle problemstillinger og resultater i en videnskabelig sammenhæng, kunne demonstrere indsigt i centrale discipliner, teorier og begreber inden for fagområdet samt sammenhængen mellem disse. Den studerende skal have bestået samtlige BA-grundfagets øvrige moduler for at kunne indstille sig til eksamen i bachelorprojektet. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Projektet er en fri hjemmeopgave, der skrives på dansk eller fransk efter eget valg. Projektets omfang er på max. 15 sider, hvortil kommer bibliografi. Projektet følges af et resumé på 1-2 sider på fransk, hvis opgaven er affattet på dansk, eller på dansk, hvis projektet er affattet på fransk. Resuméet indgår modificerende i bedømmelsen ligesom stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse. Før projekttitlen aftales endeligt, godkender vejlederen en problemformulering, en foreløbig disposition samt et tekstkorpus med primært og sekundært materiale, hvoraf mindst 75% skal være på fransk. Prøveform: Individuel skriftlig hjemmeopgave. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 15 ECTS. Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 49. Ordningen træder i kraft 1. september Studerende, der har påbegyndt studiet inden dette tidspunkt, kan overføres til denne studieordning i henhold til nedenstående: 2002-ordningen Basisfransk Fonetik 2005-ordningen Det aktuelle Frankrig Aktuelle franske og frankofone forhold Fonetik 19

20 Sprog og kommunikation Historie Grammatik Litteratur og tekstanalyse Skriftlig sprogfærdighed Mundtlig sprogfærdighed Videnskabsteori Bachelorprojekt Sprog og kommunikation Historie og samfund Grammatik og sprogforståelse Litterær metode og analyse Værklæsning og litterær formidling Skriftlig sprogproduktion og formidling Mundtlig sprogproduktion og -færdighed Videnskabsteori Bachelorprojekt 51. Ingen discipliner i tidligere studieordninger ækvivalerer Oversættelse og version, Valgfag 1 og Valgfag 2. Godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Redaktionel rettelse af 38 stk. 4 til stk. 3 foretaget juli Fjernelse af 47 stk. 5 godkendt af Dekanen juli Dette medfører en redaktionel rettelse af 47 stk. 6 til stk. 5. Ikrafttræden 1. september Ændring af 5 stk. 1, 12, 15, 17 stk. 2, 25, 31 stk. 2 og 3, 32 stk. 2 og 3, 33 stk. 2 og 3, 34 stk. 2, 35 stk. 2 og 3, 36 stk. 2 og 3, 38 stk. 2 og 3, 39, 40 stk. 2 og 3, 42 stk. 2 og 3, 43 stk. 2, 3 og 4, 45 stk. 2, 47 stk. 2, 3, 4 og 5 og 48 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen juli Ikrafttræden 1. september

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget indenfor japanstudier ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i historie ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D. AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D September 2003 Senest revideret juli

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Nordisk mytologi

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007 Bacheloruddannelse i japansk Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret juni 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i fransk ved Aarhus Universitet

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K S P R O G O G K U L T U R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K S P R O G O G K U L T U R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K S P R O G O G K U L T U R September 2002 Senest revideret juli 2007 Kapitel 1 Formål og faglig

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B September 2000 Senest revideret juli 2007 2 Sidefagsuddannelsen i oldtidskundskab

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget indenfor Film og Tv ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015 Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Rettet 2013, 2014 og 2015 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013 Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Nordiske sprog II (Færøsk og islandsk) 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities

Læs mere

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts

Læs mere

Spansk sprog og kultur,

Spansk sprog og kultur, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det gymnasierettede bachelortilvalg i Spansk sprog og kultur, 2012-ordningen Revideret 2013 Institut

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 2001 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget inden for europastudier

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i middelalderarkæologi

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen Rettet 2014 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret september 2004 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Skabelon for Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Curriculum for the Elective Bachelor s Studies in Intercultural Business Competence

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret december 2006 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Retorik

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 Studieordning kandidatuddannelse i fransk Indhold Kapitel 1: Formål

Læs mere

Studieordning for faget matematik

Studieordning for faget matematik Roskilde Universitetscenter Studienævnet for matematik Juni 2002 Studieordning for faget matematik Denne studieordning udstedes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. august 1995

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOGNITIV SEMIOTIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOGNITIV SEMIOTIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOGNITIV SEMIOTIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget inden for Kognitiv Semiotik

Læs mere

Moderne Indien og Sydasienstudier,

Moderne Indien og Sydasienstudier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Moderne Indien og Sydasienstudier, 2012-ordningen Justeret 2014 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2 Russisk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Russisk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1.

Læs mere

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Gymnasierelateret Faglig Supplering i Japansk. 2004-ordningen

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Gymnasierelateret Faglig Supplering i Japansk. 2004-ordningen Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Gymnasierelateret Faglig Supplering i Japansk 2004-ordningen Asiatisk Studienævn Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier - Sprog, Religion

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- TILVALGENE I ENGELSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- TILVALGENE I ENGELSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- TILVALGENE I ENGELSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget museologiske studier

Læs mere

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg

Læs mere

STUDIEORDNING 2009 Arabisk, Polsk, Russisk eller Tyrkisk med Interkulturel ODENSE WWW.SDU.DK TILRETTELAGT SOM DELTIDSUDDANNELSE

STUDIEORDNING 2009 Arabisk, Polsk, Russisk eller Tyrkisk med Interkulturel ODENSE WWW.SDU.DK TILRETTELAGT SOM DELTIDSUDDANNELSE STUDIEORDNING 2009 Arabisk, Polsk, Russisk eller Tyrkisk med Interkulturel Kommunikation TILRETTELAGT SOM DELTIDSUDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR International VIRKSOmhedskommunikation,

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E November 2002 Senest revideret november 2002 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse Faglig supplering

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE September 1999 Senest revideret august 2007 1. Suppleringsuddannelsen i informatik

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2006 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Antropologi

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere Ændringerne er understreget: 20. Version oversættelse fra tysk til dansk

Læs mere

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere Rettelsesblad til Studieordning for BA i Tysk - Odense Centralt fag og Tilvalg 2010 Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen med centralt fag

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K September 1998 Senest revideret juli 2007 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I OMRÅDESTUDIER SPANIEN DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I OMRÅDESTUDIER SPANIEN DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I OMRÅDESTUDIER SPANIEN DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Områdestudier

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K September 2001 Senest revideret maj 2007 2 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I NORDISK SPROG OG LITTERATUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I NORDISK SPROG OG LITTERATUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I NORDISK SPROG OG LITTERATUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget inden for Nordisk Sprog og

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013.

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013. Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013. Rettelser vedr. bacheloruddannelsen i dansk: Rettelserne er understreget. 22.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K August 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K. September 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K September 1998 Senest revideret juni 2007 Studieordning for Magisterkonferens i romanistik ved Aarhus

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I U N G A R S K Februar 2001 Senest revideret maj 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Ungarsk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FORHISTORISK ARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FORHISTORISK ARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FORHISTORISK ARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2006 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i forhistorisk

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009, 2010 1af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I F R A N S K. September 2002

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I F R A N S K. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I F R A N S K September 2002 Senest revideret juni 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE BACHELORUDDANNELSE I FRANSK 1 Bacheloruddannelsens

Læs mere

Godkendt 18. juni 2007 Justeret 13. maj 2008 og 2012 Rettet 2011

Godkendt 18. juni 2007 Justeret 13. maj 2008 og 2012 Rettet 2011 Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Østeuropastudier 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum

Læs mere

Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Tysk 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004

Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Tysk 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Tysk 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in German Studies The 2007 Curriculum Justeret 2010 Studienævnet

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier

Studieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier Studieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik Institut for Kultur, Sprog

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Eksamenskatalog Teori undervisning 6. Semester 8.maj 2013 Inholdsfortegnelse Obligatoriske forhold,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I N O R D I S K S P R O G O G L I T T E R A T U R September 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 2 1. Kandidatuddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ENGELSK OG INTERNATIONALE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ENGELSK OG INTERNATIONALE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ENGELSK OG INTERNATIONALE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL 1. Bacheloruddannelsen i medievidenskab

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I Februar 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål Studieordning

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S September 2001 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

The study Committee for Nordic Studies and Linguistics Faculty of Humanities University of Copenhagen

The study Committee for Nordic Studies and Linguistics Faculty of Humanities University of Copenhagen Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Sprogpsykologi 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies In the Psychology of Language

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R D I S K. September 2000

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R D I S K. September 2000 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R D I S K September 2000 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION i ENGELSK, SPANSK, TYSK SAMT TILVALGSFAGENE ENGELSK, SPANSK, TYSK, IT OG KOMMUNIKATION, ORGANISATION OG LEDELSE SAMT KINESISKE

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Idéhistorie

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere