Serviceniveau for redningsberedskabet. efteråret i Randers Kommune

Transkript

1 Serviceniveau for redningsberedskabet i Randers Kommune Risikobaseret dimensionering, Gyldig fra

2 Indholdsfortegnelse 0. Resume Indledning Generelt Beredskabsloven Risikobaseret dimensionering Høring over udkast til ny bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering Risikoprofil i Randers Kommune Beskrivelse om kommunen Infrastruktur Veje Jernbane Havne Fjorden og søer, åer Flyveplads Bysamfundet Byen Randers Større bysamfund Assentoft Langå Spentrup Stevnstrup Øster Bjerregrav Fårup Harridslev Øster Tørslev Havndal Udviklingen i by, land, erhverv Campingpladser Særlige risici Udrykningsdata Statistik på udrykninger Antal udrykninger 2007 sep 2011 fordelt på brandstation Antal samtidige udrykninger Antal udrykninger reel, blind, falsk Risikoidentifikation Risikoanalyse Repræsentative scenarier, scenarieanalyse Scenarie- og kapacitetsanalyse Redningsberedskabets opgaver Skal / kan opgaver Teknisk forebyggelse Brandsyn Brandteknisk byggesagsbehandling Risikovirksomheder Lejlighedstilladelser

3 4.2.5 Skorstensfejerområdet Betondækningsgrave, beskyttelsesrum, sikringsrum Samarbejde med andre myndigheder Brandsikringsanlæg Taktisk forebyggelse Afholdelse af kurser Evakueringsøvelser Brandforebyggelsesugen uge Juniorbrandkorps Andre forebyggende tiltag Serviceniveauet for redningsberedskabet Beskrivelse af organisationen Oplæg til forebyggelseskapacitet Ressourcer til forebyggelse Serviceniveauet på det afhjælpende område Det daglige udrykningsberedskab Placering af brandstationer i oplæg til serviceniveau Stationernes dækningsområde i oplæg til serviceniveau Indsatskapacitet Afgangstider Krav til ankomsttid (responstider) Oversigt over udrykningssammensætningen efter picklisten Samtidig udrykning Assistancemuligheder Vandforsyning til brandslukning Krav til materiel og personel Risikovirksomheder Hav, fjord, søer og vandløb Motorveje Klima og vejrlig Vedrørende CRBN-hændelser Terror Højderedning Den tekniske ledelse af indsatsen på et stadested Indkvartering og forplejning Frivillige Køretøjer, benævnelse og synliggørelse, herunder sikkerhed Uddannelse på de afhjælpende og forebyggende områder Indsatsledere Holdleder/teknisk leder Holdledere Brandmandskab Frivillige Øvelsesaktiviteter Krisestyring Kort oversigt over beredskabet

4 0. Resume Formålet med denne rapport er at lave en revision af den tidligere plan for risikobaseret dimensionering og dermed en rapport, der lægger op til det politiske serviceniveau der gives på beredskabsområdet i Randers Kommune. Der er nedskæringer i beredskabet i forhold til det tidligere beskrevne serviceniveau både på det forebyggende område som det afhjælpende område. Randers Kommune er beskrevet i ord ud fra befolkning, infrastruktur og bysamfund for, at danne et billede af risikoprofilen i kommunen. Der er anført statistisk materiale for udrykningsdata i perioden , som ses repræsentativt. Dernæst er der foretaget scenarie og kapacitetsanalyse for 35 repræsentative scenarier. For det afhjælpende beredskab skal udrykningen til skadestedet afgå senest inden for 5 minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarmen. Hvis 5 minutters kravet bortfalder som forventet er afgangstiden for den øjeblikkelige udrykning (I tidsrummet indenfor 60 sekunder og i tidsrummet indenfor 90 sekunder) efter alarmeringen er modtaget. Deltidsberedskabet skal afgå indenfor 360 sekunder efter alarmeringen er modtaget. Responstiden for brandvæsenet (ankomsttiden) er, at for 95 % af alle hændelser skal der fra alarmens modtagelse fra alarmcentralen kunne påbegyndes en indsats inden for: 10 minutter i byområderne ved Randers, Langå og Ø. Tørslev 15 minutter for 90 % af kommunens by- og landområder, og 25 minutter for de resterende 10 % af kommunens by- og landområder. For de resterende 5 % af det totale udrykningsantal må det forventes, at disse falder ud over disse tidsangivelser inden for de respektive grupper. Responstiden bliver målt på såvel minimumsenhed/grundenheden (automobilsprøjte eller tanksprøjte) som på det enkelte køretøj. Måling af afgangstid og ankomsttid starter fra alarmmodtagelse på vagtcentralen. Hovedbrandstationen ligger på Hadsundvej i Randers. Brand- og redningsmateriellet bemandes med en holdleder og enten 1 eller 3 brandmænd i døgnvagt alt efter 4

5 udrykningsmeldingen på 112 picklisten. Det øvrige brandmandskab er primært værkstedsfolk (i dag timerne) og deltidsbrandmænd. For udvalgte udrykninger fra station Randers foretages der udrykninger med holdleder/teknisk leder og med en minimumsenhed på (For læseforståelsen i rapporten benævnes udrykningerne eksempelvis 1+1+3, hvilket beskriver 1 indsatsleder + 1 holderleder + 3 brandmænd) De 2 hjælpeberedskabsstationer i Ø. Tørslev og Langå, der begge er placeret i en afstand af ca. 15 km. fra hovedbrandstationen på Hadsundvej, er vigtige for at opretholde en tilfredsstillende responstid i Langå og Ø. Tørslev, men også i oplandet omkring de 2 byer herunder til det store landområde ved og omkring Havndal. På begge hjælpeberedskabsstationer er der placeret en tanksprøjte og brand- og redningsmateriel, der betjenes af en holdleder og et brandmandskab på 3 brandmænd. Der er ligeledes et samarbejde med Norddjurs Kommune om, at der fra brandstationen i Allingåbro rykkes ud med en A-sprøjte, holdleder og et brandmandskab på 3 brandmænd til brandslukning mv. til et område ved Uggelhuse og øst for Ebeltoftvej. Indsatslederen er kommunalt ansat, der samtidig foretager den lovpligtige forebyggende virke ved brand- og byggetekniske byggesagsbehandling, brandsyn m.v. På det forebyggende område skal brandvæsenet aktivt deltage i forhåndsdialog med bygherre og de projekterende, for at afklare rammerne for projekteringen ved nybyggeri, samt ved om- og tilbygninger. Brandvæsenet planlægger og gennemfører brandsyn på de risikoobjekter, hvor der især er mange mennesker forsamlet (daginstitutioner, skoler, hoteller, restaurationer ol.), samt på de brandfarlige virksomheder i henhold til den gældende lovgivning og tidfrister. Brandvæsenet vil fokusere på det forebyggende arbejde med en øget indsats på uddannelse og information. Der skal arbejdes for, at antallet af blinde alarmer reduceres og der kan videreudvikles inden for området af det forebyggende virke. 5

6 På det frivillige område drives Beredskabsgården i et samarbejde med Falck, hvor opgaven med uddannelse, øvelsesaktivitet og aktivering m.v. af de ca. 60 frivillige er udliciteret til Falck, som samtidig har etableret et uddannelsescenter på Langvang. De frivillige indgår som et supplement til det daglige udrykningsberedskab. Der skal stadig ske udvikling af det frivillige beredskab ved overgang fra et tidligere krigsmæssigt til et mere moderne frivilligt beredskab i dets udtryk og materiel. Der er indgået aftale med Beredskabsstyrelsen Midtjylland om placering af køretøj og materiel fra Den Frivillige Indsatsstyrke i Randers, hvor en del af vores frivillige udgør cirka 25 % af de i alt 100 DFI frivillige i Jylland 6

7 1. Indledning 1.1. Generelt Formålet med denne rapport er at lave en revision af den tidligere plan for risikobaseret dimensionering og dermed en rapport, der lægger op til det politiske serviceniveau der gives på beredskabsområdet i Randers Kommune. Rapporten er samtidig en udvikling af den tidligere rapport. Den søger at identificere disse risici og øvrige forhold med indflydelse på beredskabet i Randers Kommune. Beredskabet er her i nutiden inde i en omstillings- og udviklingsfase. Der ses flere grunder til dette. De nye dimensioneringsprincipper har medført, at beredskabet i dag er et udtryk for serviceniveau. Samfundet som helhed er i en anden økonomisk situation end tidligere. Der er nedskæringer i beredskabet i forhold til det tidligere beskrevne serviceniveau både på det forebyggende område som det afhjælpende område. Budgetforliget fra 2010 medførte besparelser på beredskabsområdet for cirka 1,435 mio. årligt. Derfor er det nødvendigt, at finde de områder hvor det ud fra en helhedsbetragtning rammer mindst muligt. Eftervirkningen af kommunalreformen kan også ses som et ønske om et ensartet serviceniveau i kommunen. Der er i dag en langt større selvstændigt kompetence end hidtil, og der i større grad søges, at skabes overensstemmelse mellem mål og midler i udtrykket af serviceniveau. Princippet er, at beredskabsområdet er omfattet af fastlæggelse af et politisk serviceniveau over for borgeren, hvilket har den fordel, at både det politiske som det borgermæssige kendskab og ejerskab må formodes, at være langt større end ved de tidligere præskriptive regler. 7

8 Dispositionen for analysen er bygget op over en model fra Håndbog i risikobaseret dimensionering 1 sammenholdt med nogle senere anbefalinger og vejledninger fra Center for Samfundssikkerhed og Beredskab, Beredskabsstyrelsen: Procesmodellen ser således ud: Figur 1 Procesmodellen for risikobaseret dimensionering 1 Fra Håndbog i risikobaseret dimensionering, Beredskabsstyrelsen, december

9 Herunder ses en uddybende forklaring til hvad de enkelte aktiviteter under procesmodellen omfatter. 1. Risikoidentifikation: Indsamling af information Beskrivelse af kommunen Strukturering af risici 2. Scenarieanalyse: Analyse af hyppighed og konsekvens Udvælgelse af risici, der afspejler risikogrupper Fastlæggelse af scenarier for udvalgte risici Beskrivelse af scenarier 3. Kapacitetsanalyse: Fastlæggelse af forebyggelses- og indsatskapacitet for hvert scenario Fastlæggelse af forebyggende og afhjælpende niveauer for redningsberedskabets kapacitet 4. Oplæg til serviceniveau: Beskrivelse af kommunens risikoprofil Oplæg til forebyggelseskapacitet Oplæg til niveauer for indsatskapacitet herunder: Oplæg til udrykningstider Oplæg til placering af ressourcer 5. Politisk fastlæggelse af serviceniveau: Oplæg til serviceniveau fremlægges for beredskabskommissionen Udkast til plan fremsendes til høring i Beredskabsstyrelsen Udkast behandles i beredskabskommission, økonomiudvalg og kommunalbestyrelse Evt. høringsfase Planen vedtages i kommunalbestyrelsen 6. Implementering af serviceniveau: Styring og opfølgning, herunder udmøntning af serviceniveau i målsætninger og målparametre Etablering af procedure for opfølgning på realisering af serviceniveau. 9

10 1.1.2 Beredskabsloven Det er beredskabsloven, LBK nr 660 af 10/06/2009, der sætter rammen for de opgaver beredskabet som udgangspunkt skal kunne håndtere. Her et uddrag: 1. Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende fare herfor. Stk. 2. Redningsberedskabet omfatter det statslige redningsberedskab, herunder det statslige regionale redningsberedskab, og det kommunale redningsberedskab. 12. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Stk. 2. Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet i visse kommuner skal kunne yde en udvidet assistance til andre kommuners redningsberedskab, hvis det skønnes påkrævet på grund af karakteren eller omfanget af en ulykke eller katastrofe, herunder krigshandlinger. Forsvarsministeren fastsætter regler om udgiftsfordelingen mellem staten og de pågældende kommuner. Stk. 3. Forsvarsministeren kan indgå aftale med en eller flere kommunalbestyrelser eller med et privat redningsvæsen om etablering af et stående beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs. Stk. 4. Forsvarsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal varetage andre beredskabsopgaver end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2. 10

11 1.1.3 Risikobaseret dimensionering Det er i Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, BEK nr 765 af 03/08/2005, der beskriver hvorledes denne risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet og med beskrivelse af serviceniveauet skal udføres. Her et uddrag: 1. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sørge for varetagelsen af den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. 2. Det kommunale redningsberedskab skal identificere og analysere lokale risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af beredskabet (risikoprofil). Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af risikoprofilen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastlægger redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel på grundlag af risikoprofilen og serviceniveauet, jf. dog kapitel Førsteudrykningen til et skadested skal afgå snarest, dog senest inden for 5 minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarmen. 11

12 Høring over udkast til ny bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering Den risikobaserede dimensionering af det kommunale redningsberedskab bygger på den politiske aftale om redningsberedskabet efter Hensigten var at opnå en bedre og mere fleksibel tilrettelæggelse af det kommunale redningsberedskab under hensyntagen til lokale forhold. Der er i april 2011 udsendt en ny bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering i høring. Den væsentligste ændring i forhold til den nugældende bekendtgørelse er, at kravet til en 5-minutters afgangstid erstattes af en bestemmelse om, at udrykningen skal afgå hurtigst muligt efter redningsberedskabets modtagelse af alarmen. Bestemmelsen foreslås suppleret med en ny bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen fastsætter kravene til udrykningskøretøjernes afgangstid samt responstiden (udrykningstiden) til kommunens forskellige geografiske områder som led i fastlæggelsen af serviceniveauet for kommunens redningsberedskab. Denne bekendtgørelse er endnu ikke trådt i kraft, men ultimo august 2011 blev det af forsvarsministeren fortalt, at denne kom meget snart og 5-minutters kravet dermed bortfalder. Bekendtgørelsen skulle debatteres i forligskredsen af beredskabsforliget, men der var enighed om denne fleksibilitet. Formentlig på baggrund af folketingsvalget i september 2011 er dette arbejde endnu ikke tilendebragt. Da 5-minutters kravet vil bortfalde, er der derfor i denne plan fastlagt både afgangstider og responstider, som en del af serviceniveauet. 12

13 2. Risikoprofil i Randers Kommune 2.1 Beskrivelse om kommunen Randers Kommune er dannet af Purhus, Nørhald og Randers kommuner, den vestlige del af Sønderhald kommune, største parten af Langå samt Havndal fra den østlige del af Mariager kommune. Altså en gammel købstadskommune - og lokalt handelscentrum - og flere typiske landkommuner. Randers Kommune ligger lunt placeret i det østjyske smørhul og grænser på flere sider ud til vand med en samlet kystlinie på godt 70 km mod Mariager Fjord, Kattegat og Randers Fjord. Kommunen er begunstiget af en smuk og varieret natur. Små, snoede veje fører én gennem skove og plantager, fjord- og engområder, forbi bølgende marker og græssende køer, ned ad bakke og op på et højdedrag med betagende udsigter over landskabet og fjorden. Her er stille søer og rislende bække, og Gudenåen, som er Danmarks eneste flod, løber sine sidste kilometer gennem kommunen inden udmundingen i Randers Fjord. Randers by ligger centralt placeret i Randers Kommune som kommunens hovedby. Den opstod, hvor Gudenåen flyder sammen med Randers Fjord, og hvor det var lettest at passere åen i nord-sydlig retning. Der kendes ikke et præcist årstal for byens grundlæggelse, men omkring 1080 var der møntsted i Randers, hvorfor byen allerede på det tidspunkt har været en kendt handelsplads. Bybilledet ændredes voldsomt i det 19. århundrede med nye, store fabriksanlæg, bl.a. togfabrikken Scandia fra Med en placering ved den jyske længdebane, et par lokalbaner med udgangspunkt i byen samt en velfungerende havn, havde Randers en god beliggenhed. Med en voldsom vækst, især efter 1945 kom til med anlæggelsen af nye kvarterer. Erhvervslivet i Randers har været igennem en stor forandringsproces fra traditionel til moderne industri. Der er i dag lige så mange jobs som for år siden, men typen af jobs er ændret meget. Randers er blandt landets vækstkommuner og ikke længere kun industriby. Kommunens vigtigste erhvervsområde er Sdr. Borup. Nye erhvervsarealer er udlagt. Området har en optimal placering i forhold til den overordnede infrastruktur og nærheden til E45. Samtidig undgås tung trafik gennem boligområder og eksisterende byer. 13

14 Randers Havn skal fortsat være en betydende trafikhavn. Byrådet og Randers Havn har i fællesskab iværksat en undersøgelse af mulighederne for havnens udvikling. 1. juni 2009 vedtog byrådet, at havnen skal placeres på sydsiden af fjorden i forlængelse af Tronholmen. Randers Kommune har nabokommunerne: Mariagerfjord, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Viborg. 14

15 Befolkningen: Pr. 1. januar 2011 var indbyggertallet i Randers Kommune ifølge Danmarks Statistik. Befolkningsandel i bymæssig bebyggelse er for 2011 på 87,6%. Det vil sige, at antal indbyggere i byer med 200 indbyggere eller mere er cirka pr. 1. januar Der forventes en befolkningstilvækst på knap 700 personer pr. år indtil 2024 og det betyder, at det politiske mål, om at Randers Kommune skal runde indbyggere, vil blive nået i løbet af Nedenstående tabel viser den forventede udvikling fra 2010 til 2024 på relevante aldersgrupper. Figur 2 Det samlede folketal pr. 1/1 (prognose fra 2012), Økonomiafdelingen, april 2011 Randers er den største by. De tre større byer Langå, Assentoft og Spentrup har alle over 2000 indbyggere. De seks mellemstore byer Havndal, Øster Tørslev, Harridslev, Stevnstrup, Øster Bjerregrav og Fårup har mellem 750 og indbyggere og der er 22 landsbyer under 750 indbyggere og 38 mindre landsbyer med under 200 indbyggere. jf. oversigtskortet. 15

16 Figur 3 Kort over bystørrelser fra kommuneplanen 16

17 Randers Kommune kort fortalt: Randers Kommune er med sine 744 km2 og lidt over indbyggere Danmarks 8. største kommune. Selve Randers by med over indbyggere ligger placeret rimeligt centralt i kommunen. Det giver en infrastruktur med gode mulighed for, at få trafik ind til Randers by og ud til resten af kommunen. Randers Kommune i tal: Der er over indbyggere Den er landets 8. største kommune indbyggermæssigt Den er landets 20. største kommune arealmæssigt Befolkningsandel i bymæssig bebyggelse med over 200 indbyggere er for 2011 på 87,6 % Samlet set er der i byer med 200 indbyggere eller mere er cirka pr. 1. januar 2011 Der er 12,4 %, hvilket cirka er indbyggere, der bor på oplandet med under 200 indbyggere Med indbyggere bor 63,6 % i centerbyen Randers Randers byer landets 6. største by Samlet set bor 72,6 % af borgerne i en af kommunens 4 største byer Der er pr. 1. januar husstande Der er pr 1. januar boliger Der er 25 kommunale folkeskoler samt 3 specialskoler. Der er registreret 816 brandsynsobjekter efter driftsmæssige forskrifter pr. 31/ Der er registreret 283 brandsynsobjekter efter tekniske forskrifter pr. 31/ Der er registreret to kolonne 3-virksomheder som olieberedskabslagre (FDO) 17

18 2.2 Infrastruktur Veje Statsveje: Randers Kommune har gennemløb af den Nordjyske motorvej E45. Vejen fra Viborg, rundt om ringboulevarden og ud af Hadsundvej er statsvej. Desuden er vejen fra Djursland, Grenåvej, ud af Ebeltoftvej, ind af Grenåvej og sammenløbet med Hammelvej ud til motorvejsbroen på Hammelvej. Der er i alt 86,4 km statsveje i Randers Kommune. I 2009 passerede der pr. døgn motorkøretøjer på den Nordjyske motorvej E45 ved Randers. Figur 4 Oversigt for statsveje omkring Randers 18

19 Kommuneveje: Der er omkring 1200 km kommuneveje og 300 km private fællesveje i Randers Kommune. Placeringen af Randers by giver en infrastruktur med et godt udgangspunkt for ind- /udfaldsveje til resten af kommunen. Figur 5 Indfaldsveje til Randers, fra kommuneplanen Særlige trafikale forhold: Med en trafik på mere end biler i døgnet kan kapaciteten omkring Randers bro allerede i dag være presset og derfor med kødannelser i myldretiden omkring broen. Kommunen planlæggeren en ny forbindelse cirka 400 m øst for Randers bro, kaldet Bolværkslinjen. Forbindelsen skal aflaste Randers bro og skabe grundlaget for, at udvikle bymidten ned til fjorden. 19

20 2.2.2 Jernbane Randers Kommune har gennemløb af den jyske lændebane, samt af en mindre banestrækning mod Langå siden og videre. Der er togstation både i Randers og i Langå Figure 6 kortudsnit fra Havne Der er to primære havne i Randers Kommune. Randers Havn og Udbyhøj Havn. Randers Havn er en større industrihavn. Trafikhavnenes skibsanløb, passagerer og godsomsætning efter enhed, havn og tid 2010 Skibsanløb, antal Randers Havn 480 Trafikhavnenes skibsanløb, passagerer og godsomsætning efter enhed, havn og tid 2010 GODSOMSÆTNING I ALT, 1000 ton Randers Havn

21 I Randers Kommune er der to færgeruter over fjorden. Den ene fra Mellerup til Voer og den anden fra Udbyhøj nord til Udbyhøj syd. Begge med overfartstid på få minutter. Figur 7 Kort over placering af færgeforbindelserne Kapaciteten ved færgen Mellerup Voer for M/F Ragna er 3-4 personbiler afhængig af størrelse og med maksimalt 30 passagerer. Kapaciteten ved færgen Udbyhøj for Udbyhøj Kabelfærge er plads til 2 lastbiler u/hænger og 6 personbiler eller 12 personbiler samt 98 passagerer ad gangen Fjorden og søer, åer Randers Fjord er Gudenåens udløb i Kattegat. Nogle regner den for at starte ved Randersbro dvs. inde i selve Randers, men den stærke strøm og det smalle løb gør, at det først er efter Uggelhuse, hvor den breder ud i Grund Fjord, at der er så meget saltindhold, at man kan regne det for en fjord. Den inderste del kaldtes i tidligere tider for Gudenfjord. Fjorden er ca. 30 km lang fra Randers til udløbet ved Udbyhøj. Fjorden har haft stor betydning som transportforbindelse for varer til det indre af Jylland, som før landevejene blev bygget i stort omfang blev forsynet via pramfarten på Gudenåen. 21

22 2.2.5 Flyveplads Randers Flyveplads er beliggende i hjertet af Østjylland, og er den næststørste flyveplads, i det østjyske område. Flyvepladsen ligger 4.6 km fra Randers Centrum, har en 900 m. lang og 23 m bred asfaltbane, og er på grund af sin beliggenhed brugbar til mindre og mellemstore erhvervstransporter og taxi flyvninger. Kommunen har dog fået en miljøgodkendelse til en fremtidig udvidelse til 1200 m, hvilket betyder, at der også kan modtages mindre jetfly. 2.3 Bysamfundet Randers by er med sine indbyggere kommunens attraktive og dynamiske center for handel, service, uddannelse og arbejdspladser. Byen er et socialt og kulturelt mødested og et kraftcenter for hele Randers Kommune. Romalt, Hornbæk, Paderup, Haslund og Dronningborg fungerer som forstæder til Randers by og er mere eller mindre vokset sammen med byen. De tre større byer Langå, Assentoft og Spentrup, der har over 2000 indbyggere, fungerer som centerbyer. De seks mellemstore byer Havndal, Øster Tørslev, Harridslev, Stevnstrup, Øster Bjerregrav og Fårup har mellem 750 og indbyggere og fungerer som lokalcentre, der servicerer landsbyerne og landdistrikterne. Randers Kommune har 22 landsbyer under 750 indbyggere og 38 mindre landsbyer under 200 indbyggere. Antal indbyggere i de 11 største byer Folketal pr. 1. januar 2011 efter byer og tid Randers Kommune Harridslev Havndal Assentoft Øster Tørslev Spentrup Randers Stevnstrup Langå Fårup Øster Bjerregrav

23 2.3.1 Byen Randers Den ligger knapt 40 km nord for Aarhus ved udmundingen af Gudenåens nordøstlige ende, i bunden af Randers Fjord og med stejle bakker på nordsiden. Området kaldes i folkemunde for Kronjylland. Randers stammer fra omkring 1000-tallet. Byen har i det meste af middelalderen været befæstet, men i dag er der ingen spor af volden. Et stort og frodigt opland sammen med de gode transportmuligheder til lands og vands gjorde tidligere Randers til et dynamisk handelscentrum. Der er stadig en ældre bydel med toppede brosten, gamle bindingsværkshuse, snævre stræder og gader, asymmetriske torve er atmosfærefyldte rammer for det moderne byliv. De korte afstande går det let, at komme rundt i bybilledet på gåben eller cykel. Især forstadsbyerne har en nyere boligmasse og de områder binder byen samlet set sammen i dag. Randers har tidligere har en stor del af tungere metalindustri, men tiderne har ændret dette billede. Der er både industrihavn, jernbanestation og busstation nær byens center. Den ligner en typisk større provinsby med gamle torve med handelscentrum, kontorfaciliteter, restaurationer og overnatningsmuligheder på hoteller. Byen har idrætsfaciliteter ved især en stor idrætshal, Skyline Arena Randers, der skal udbygges til et multiarena koncept og der er et fodboldstadion, hvor der gerne igen skulle komme superligafodbold. Der er ligeledes projektering af et større svømmebad under vejs. Byen har også et godt kulturelt liv med teater, underholdning, museer, gallerier og kunsthåndværkere. Til byen er der en række kommunale og regionale institutioner som kan være daginstitutioner, skoler, gymnasielle uddannelser, regionshospital, plejecentre m.v. 23

24 2.3.2 Større bysamfund Assentoft Assentoft er i dag kommunens største bysamfund udenfor Randers med 3262 indbyggere pr. 1/ Assentoft som vi kender den i dag, med de store boligområder, er et produkt af de sidste 50 års udvikling. De første parcelhusvænger blev anlagt i byens vestlige ende efter Assentoft ligger i et af de mest karakteristiske landskaber i kommunen, nemlig på toppen af skrænten syd for Randers Fjord. Skrænten udgør en skarp grænse mellem fjorden og det brede marineforland langs med denne og det bølgede morænelandskab ovenfor skrænten. Fjordlandskabet er i dag afvandet via et ekstensivt grøftenet og er opdyrket. I dag er der to dagligvarebutikker, samt en håndfuld mindre detailhandelsforretninger, hvoraf mange af disse er beliggende i tidligere beboelsesejendomme. I tilknytning til Assentoft, syd for Storegade, ligger der erhvervsområder. Derfra er der let adgang til Grenåvej og dermed motorvejen. Skole- og fritidsaktiviteter er samlet mellem Assentoft og Drastrup. Assentoft Skole er en af Randers Kommunes største skoler med elever Langå Langå var indtil strukturreformen i 2007 kommunecenter og er Randers Kommunes tredjestørste by med 2871 indbyggere pr. 1/ Efter at de to bydele, landsbyen og stationsbyen, er vokset sammen, er der etableret parcelhusområder nord for den gamle landsby. Udviklingen fortsætter vest for denne, hvor der er udpeget store områder til fremtidig byvækst. Landskabet omkring Langå er meget kuperet. Langå ligger på moræneplateauet mellem Nørreådalen og Gudenådalen. Langå har fire overordnede bebyggelsestyper, der alle hænger sammen med den historiske udvikling af Langå: Landsbyen, stationsbyen, parcelhusene, industrien. 24

25 Gudenåen og i særdeleshed jernbanen har været medvirkende til Langås eksplosive udvikling gennem det sidste århundrede. I Langå står stationen og remisen, da også som to historiske elementer, der markerer Langås udvikling fra landsby til stationsby. Langås betydelige størrelse gør, at byen har et rigt udbud af service- og erhvervsvirksomheder. Her er både skole, bibliotek, kulturhus, banker, butikker samt et større industriområde i den nordlige del af byen. Der ligger en hjælpeberedskabsstation i Langå Spentrup Spentrup er fjerdestørste by med 2458 indbyggere pr. 1/ Landskabet er meget fladt omkring landsbyen, og der er kun få steder med større terrænformationer. Spentrup er vokset betragtelig gennem de sidste 150 år, og der er i dag et stort udbud af forskellige institutioner, service- og erhvervsvirksomheder og har i dag både skole, ældrecenter, en del butikker og diverse andre erhverv. Det hele er med til at gøre Spentrup til en attraktiv og velfungerende landsby. Spentrup er centerby i Randers Kommune. Aller nordligst i Spentrup ligger byens erhvervs- og industrikvarter. Her er der bl.a. montagevirksomheder, flyttefirma, byggefirma og bilcenter. Spentrup er stærkt præget af at have været en stationsby. Jernbanen mellem Randers og Hadsund løb sydøst for Spentrup landsby, da den blev etableret, og den har spillet en vigtig rolle i Spentrups kraftige udvikling. Jernbanen blev nedlagt i

26 Stevnstrup Stevnstrup er femtestørste by med 1861 indbyggere pr. 1/ Landskabet ved Stevnstrup er ganske kuperet med et væld af slugter, bakker og udløbere. Til tre sider er byen omgivet af brede, dybe dalstrøg. Kun stationsbydelen har ikke taget højde for landskabet på samme måde, da man her har udstykket uafhængigt af topografien. Stevnstrup har gennemgået en voldsom udvikling. Først fra landsby til stationsby med banens anlæggelse, som var aktiv til 1972 som stationsby, og siden til boligby med de store parcelhusområder. Der er fortsat en lokal købmand, en tankstation, samt en række erhvervsvirksomheder. Der er en skole, Munkholmskolen, og umiddelbart ved siden af skolen ligger Munkdruphallen. Erhverv er samlet i et område øst for jernbanen. Her ligger flere små virksomheder langs Engvej, samt to meget store haller Øster Bjerregrav Øster Bjerregrav er sjettestørste by med 1082 indbyggere pr. 1/ Øster Bjerregrav ligger på toppen af et storbakket morænelandskab, beliggende midt mellem Fussing Sø og Skals Ådal. Mod nord er den også omkranset af Kousted Å. Øster Bjerregravs bycentrum ligger omkring krydset Frederiksbergvej/Bøgevej og Østervang/Bredgade. Her er byens købmand samt en benzintank. Udover købmand findes der også pizzeria og autoværksted i byen. Generelt er der mange erhvervs- og industrivirksomheder i Øster Bjerregrav, flere beliggende i Erhvervsparken. Der er både skole, børnehave og ældrecenter, der alle ligger i nærheden af byens idrætsanlæg. 26

27 Fårup Fårup er syvendestørste by med 1029 indbyggere pr. 1/ Størstedelen af Fårup ligger på den vestvendte skrænt mod Skals Ådal. Stationsbydelen har dog af praktiske grunde i forhold til togdrift lagt sig fladt i bunden af dalen. Byen er, udover Skals Ådal, omsluttet af Fårbækdalen mod nord og Kåtbækdalen mod syd. Fårup har gennemgået en kraftig udvikling fra at være en lille landsby til at blive stationsby og i dag en attraktiv boligby. Især en kraftig udvikling af parcelhusområderne nordøst for banen op gennem 1960erne og 70erne har medvirket hertil. Her findes også stort set alle de serviceinstitutioner, som en landsby har brug for med skole, ældrecenter, indkøbsmuligheder osv. Erhverv er her også med Fårup Betonindustri som den absolut mest dominerende i bybilledet Harridslev Harridslev er ottendestørste by med 996 indbyggere pr. 1/ I dag udgør Harridslev ét af kommunens seks lokalcentre, og den er udpeget som et primært vækstområde - særligt for beboelse. Harridslevs nære beliggenhed i forhold til Randers, men også landskabet mod syd og øst, ned til Randers Fjord, gør den til en attraktiv boligby. Harridslev ligger i et forskelligartet landskab, der på den ene side består af bløde, storbakkede moræner, og på den anden side består af helt fladt land i relation til Randers Fjord. Harridslev ligger relativ plant, midt mellem to store bakkerformationer. Den oprindelige landsby fungerer i dag som byens centrum, selv om den fysisk ligger i Harridslevs nordlige ende. Her ligger den lokale brugsforening sammen med en tankstation, byens kro, forsamlingshus, grill, børneinstitution, pizzeria, et ældrecenter samt byens kirke og præstegården. Udover ovenstående er der også frisør, andelskasse, forsamlingshus og et autoværksted. I Harridslev ligger også Korshøjskolen, der samler 27

28 elever fra et stort opland. Situationen i dag er, at parcelhusbyen som nærmest eksploderede i 1960erne udgør 70-80% af Harridslevs samlede areal Øster Tørslev Øster Tørslev er niendestørste by med 926 indbyggere pr. 1/ Inden for bygrænsen er Øster Tørslev en blanding af spredte byhuse langs landsbygaderne og større parcelhuskvarterer - primært i den nordlige del af byen. Enkelte større halbyggerier ligger omsluttet i den nordlige del af byen som er Øster Tørslev Tømmerhandel, Verikon Furniture og Ommersysselhallen. Øster Tørslev ligger på en jævnt bølget moræneflade, der gennemskæres øst-vest af Øster Tørslev Ådal, hvor Øster Tørslev Å løber. Ådalen danner flere steder nogle skarpe stigninger i landskabet omkring byen Der er flere virksomheder/funktioner inden for handel og service: Købmand,pizzeria, Sparekassen Kronjylland, byggemarked, maskinhandel, ældrecenter, Møbelfabrik, profilfabrik, skole, idrætshal. Der ligger en hjælpeberedskabsstation i Øster Tørslev Havndal Havndal er den tiendestørste by med 884 indbyggere pr. 1/ Jernbanens nedlæggelse i 1969 betød, at byen blev frataget den livsnerve, der hidtil havde betydet meget for Havndal. Havndal har dog på grund af sin størrelse kunnet fastholde sin status som lokalcenter, og der er fortsat et højt serviceniveau i byen. Havndal ligger på en nordvendt moræneskrænt ned mod dalen, hvor Fuglsø Bæk løber. Denne dal har forbindelse med Kastbjerg Ådal. Havndals beliggenhed bevirker, at byen er kuperet i 28

29 den nord-sydgående retning, men næsten plan i den øst-vestlige retning. Det hænger sammen med Mariager Fjord, som ligger godt 3 km nord for landsbyen. Der er der stadig både købmand, pengeinstitut, bager, autoværksted m.fl. i byen. De fleste af disse servicefunktioner ligger på byens hovedgade Østerbro. Herudover er der også læge i Havndal, plejehjem samt en skole med tilhørende sportsplads og hal, som også anvendes af klubber og foreninger uden for skoletiden. Der er ved Overgaard Gods en ældre vandtankvogn, som ved udkald fra vagtcentralen kan bringe vand, typisk ved større markbrande i området. Der er dog inden garanti for, at der kan gives fremmøde på grund af godsets egen drift. 2.4 Udviklingen i by, land, erhverv Erhvervslivet i Randers har været igennem en stor forandringsproces fra traditionel tungere metalindustri til mere nutidigt moderne erhverv. Der er derfor lige så mange jobs som for år siden, men typen af jobs bærer ikke så meget præg af industriby. Kommunens vigtigste erhvervsområde ligger i Sønder Borup med let adgang til motorvej E45 via tilkørsel 43. Der er i dag udlagt et større område, hvor en del af det allerede er byggemodnet. Der er i den sydlige del inden for de seneste år kommet flere store virksomheder. Blandt andet Prodan (metal/plast forarbejdning), Confac(betonelementer), Bauhaus (Byggemarked) og der ligger allerede Bdr. Dahl og Vestas i området. Ud fra kommuneplanen så vil sydbyen være det største udviklingsområde inden for såvel industri som boligområde for de kommende år. Der er også udlagt et mindre industriområde lige nord for byen ude af Viborgvej tæt ved motorvej E45. For erhvervslivet i landområderne er et fællestræk ved mange små og mellemstore virksomheder. Det er både iværksættere og mere etablerede virksomheder der ligger der. For landbruget er der sket og stadig sker en markant udvikling. Landbrugene bliver stadig færre, men samtidigt større, mere teknologiske og med tilpasning til miljøkrav. Landbruget er blevet en industri i dag. 29

30 2.5 Campingpladser Der er tre campingpladser I Randers Kommune. Randers Fjord Camping ligger på nordsiden af Randers Fjord ved det lille, uberørte fiskerleje i Udbyhøj i nærheden af Havndal. Campingpladsen ligger ned til vandet, hvor der er bådebro og mulighed for at medbringe egen båd. Randers Fjord Camping har 115 enheder samt 3 hytter. Randers City Camp (tidl. Fladbro Camping) er en dejlig familieplads beliggende i Fladbro Skov med storslået udsigt over Nørreådalen og 5 km til Randers City. Der er 158 enheder samt 24 hytter af tre forskellige typer. Langå Camping er en familieplads, beliggende i fredet skov midt i et attraktivt naturområde med 300 m til dejligt fiskevand "Gudenå". Der er teltplads direkte ned til åen. Der er 102 enheder samt 9 hytter af forskellig størrelse. 2.6 Særlige risici I Randers Kommune udgør blandet andet følgende en liste med særlige risici, så som: Regionshospitalet Randers med 353 pladser, indlæggelser, årligt på skadestuen og årligt ambulant besøgende Større fodboldstadion i Randers by Større idrætshaller, Skyline Arena Randers, der vil blive ombygget til en mulitarena. Risikovirksomheder i form af to olieberedskabslagre Motorvej E45 Jernbane og togstationer Industrihavnen i Randers Flere virksomheder omfattet af beredskabslovgivningen Biobrændselsoplag ved kraftvarmeværket Randers Ugen og andre festivaler Mange større landbrug Store vandindvindingsområder 30

31 2.7 Udrykningsdata Data til grundlag for udrykningsdata er der primært hentet statistisk materiale fra Beredskabsstyrelsens statistikbank ( hvor der indsamles udrykningsdata for redningsberedskaberne i Danmark. Desuden er der anvendt Beredskabsstyrelsens database ODIN (Online Dataregistrerings- og Indberetningssystem) som blandt andet har nogle GIS muligheder for, at vise udrykningsaktiviteter på kortmateriale. ODIN bruges af beredskaberne til, at registrering og indberetning oplysninger om redningsberedskabets udrykningsaktivitet. Det er også data fra ODIN, der anvendes i statistikbanken. Der er til statistikken udelukkende anvendt data, hvor Randers Kommune er valgt som skadested. Dette er for, at få sammen grundlag for det statistiske materiale. Der er enkelte udrykninger til andre kommuner i form af assistance eller typisk ved samarbejdsaftale mellem Mariagerfjord og Favrskov om dækning på motorvejen E45 ind i nabokommunen. Figur 8 Skærmbillede fra statistikbanken over valg af data fra Randers Kommune 31

32 Placering af brandstationer Kort over brandstationernes placering i dag (i 2011) ved Hovedbrandstation Hjælpestation Supplerende beredskab Virksomhedsbrandvæsen, Overgaard Gods 32

33 2.7.1 Statistik på udrykninger Antal udrykninger total pr. år i overordnede kategorier Opgavetype (Antal) Andet Brand Miljø Redning Total Andet Brand Miljø Redning Figur 9 Antal udrykninger total pr. år i overordnede kategorier Konklusion: Antallet af udrykninger i perioden ligger forholdsvist stabilt. 33

34 Andel af udrykningerne til brandsikringsanlæg ABA-anlæg Andet Total % 32% ABA-anlæg Andet ABA-anlæg Andet 69% 68% % 38% 60% ABA-anlæg Andet 62% ABA-anlæg Andet Det kan ses, at mellem % af udrykningerne i perioden var til udrykninger, hvor der er brandsikringsanlæg. Fremgangen af udrykningerne til brandsikringsanlæg for 2009 og 2010 forventes, at kunne tilskrives en ændring i bygningsreglementet. Her medførte en ændring i bygningsreglementet for 2008 medførte, at bygninger i anvendelseskategori 6 (Ældreboliger, behandlings- og sengeafsnit på hospitaler, plejehjem, fængsler, boliger og institutioner til fysisk eller psykisk handicappede, vuggestuer og børnehaver) for de fleste vedkommende skal have brandsikringsanlæg ved nybygning eller væsentlig ombygning. Desuden bruges brandsikringsanlæg ved funktionsbaseret byggeri til sikkerhedsniveau. 34

35 Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe totalt pr. år Første melding gruppe (Antal) ABA-anlæg Bygningsbrand Bygningsbrand - Røg 1 Container/affald (brand) EL-installationer (brand) Gas (Lugt/udsivning/brand) Naturbrand Skorstensbrand Transportmidler (brand) Brand Andet 2 forurening Større forurening Forurening 4 Indsatsleder Færdselsuheld Personredning Redn.-Drukneulykke Redning Andet 2 Togulykke 1 Andet Total

36 Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe totalt år 2007: ABA-anlæg Bygningsbrand Bygningsbrand - Røg Container/affald (brand) EL-installationer (brand) Gas (Lugt/udsivning/brand) Naturbrand Skorstensbrand Transportmidler (brand) Brand Andet forurening Større forurening Forurening Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe totalt år 2008: ABA-anlæg Bygningsbrand Bygningsbrand - Røg Container/affald (brand) 2008 Indsatsleder Færdselsuheld Personredning Redn.-Drukneulykke Redning Andet Togulykke Andet EL-installationer (brand) Gas (Lugt/udsivning/brand) Naturbrand Skorstensbrand Transportmidler (brand) Brand Andet forurening Større forurening Forurening Indsatsleder Færdselsuheld Personredning Redn.-Drukneulykke Redning Andet Togulykke Andet

37 Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe totalt år 2009: ABA-anlæg Bygningsbrand Bygningsbrand - Røg Container/affald (brand) 2009 EL-installationer (brand) Gas (Lugt/udsivning/brand) Naturbrand Skorstensbrand Transportmidler (brand) Brand Andet forurening Større forurening Forurening Indsatsleder Færdselsuheld Personredning Redn.-Drukneulykke Redning Andet Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe totalt år 2010: Togulykke Andet ABA-anlæg Bygningsbrand Bygningsbrand - Røg Container/affald (brand) 2010 EL-installationer (brand) Gas (Lugt/udsivning/brand) Naturbrand Skorstensbrand Transportmidler (brand) Brand Andet forurening Større forurening Forurening Indsatsleder Færdselsuheld Personredning Redn.-Drukneulykke Redning Andet Togulykke Andet

38 Antal udrykninger fordelt på måned: Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe pr. måned for 2007: Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe pr. måned for 2008: 38

39 Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe pr. måned for 2009: Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe pr. måned for 2010: Konklusion: Der kan ikke gives en egentlig konklusion på, at enkelte måneder udgør en større risiko, men december ses dog med tendens til en måned med risiko, hvilket må tilskrives juledekorationer og mørke periode samt nytåret. 39

40 Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe pr. ugedag for 2007: Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe pr. ugedag for 2008: 40

41 Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe pr. ugedag for 2009: Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe pr. ugedag for 2010: Konklusion: Der ses en tendens til, at især fredag er en ugedag der udgør en forhøjet risiko. 41

42 Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe pr. døgnet for 2007: Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe pr. døgnet for 2008: Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe pr. døgnet for 2009: 42

43 Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe pr. døgnet for 2010: Konklusion: Der ses en tendens til, at der er størst hyppighed i timerne efter man er kommet hjem fra arbejde. Dette må tilskrives almindelig aktivitet, arbejde, madlavning etc. i hjemmet. 43

44 Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe for alle udrykningstyper for : 44

45 2.7.2 Antal udrykninger 2007 sep 2011 fordelt på brandstation Bemærk at for de følgende udrykningsdata er ind til september 2011 inklusiv. Station Øster Tørslev, fordelt på året Station Øster Tørslev, fordelt på ugedage 45

46 Station Øster Tørslev, fordelt på timer på døgnet Konklusion: Der er en tendens til større hyppighed midt på dagen og omkring midnat samt flere udrykninger i året 2011 med bygningsbrande. 46

47 Station Langå, fordelt på året Station Langå, fordelt på ugedage 47

48 Station Langå, fordelt på timer på døgnet Konklusion: Der er en lidt større hyppighed i tidsrummet kl

49 Station Allingåbro, fordelt på året Station Allingåbro, fordelt på ugedage Station Allingåbro, fordelt på timer på døgnet Konklusion: De er tendens til større hyppighed sidst på ugen selvom materialet til statistik er svagt. 49

50 Station Kristrup, fordelt på året Station Kristrup, fordelt på ugedage 50

51 Station Kristrup, fordelt på timer på døgnet Konklusion: Der ses ikke her en klar tendens til en større hyppighed. Der er ikke statistisk materiale der kan dække uden for tidsrummet for denne daghjælpeberedskabsstation. 51

52 Station Randers, fordelt på året 52

53 Station Randers, fordelt på ugedage Konklusion: Der er en tendens til, at afslutningen på ugen kan udgøre større hyppighed og igen de sene timer efter arbejdsdagen i tidsrummet kl , samt flere udrykninger i året 2011 med bygningsbrande. 53

54 Station Randers, fordelt på timer på døgnet 54

55 Station Langvang, fordelt på året Station Langvang, fordelt på ugedage Station Langvang, fordelt på timer på døgnet Konklusion: Det er ikke alle indsatserne fra de frivillige på Langvang der er medregnet. Der er ikke væsentlig udsving i hyppigheden. 55

56 2.7.3 Antal samtidige udrykninger Der er lavet statistik over samtidige udrykninger for perioden Definitionen for en samtidig udrykning, der her bruges er, at minimum et enkelt brandkøretøj ikke er i status hjemme. Der er altså stadig minimum et brandkøretøj, der er optaget fra en tidligere hændelse. Brandkøretøjet vil måske kunne blive indsat, men det står altså ikke umiddelbart som disponibelt i statusmeldingen. Statistik over samtidig udrykning for perioden : Antal /år Samtidig udrykning samtidig udrykning i % 6,6% 5,4% 8,5% 4,6% Da der er flere udrykninger for året 2011 vil der dermed også være flere samtidige udrykninger for dette år. 56

57 2.7.4 Antal udrykninger reel, blind, falsk Ud fra statistikken er der følgende fordeling mellem reelle, blinde og falske alarmer Reel alarm Blind alarm Falsk alarm Total Falsk alarm Blind alarm Reel alarm Figur 10 Antal udrykninger reel, blind, falsk Antal reel, blind, falsk, blinde alarmer til brandsikringsanlæg Første melding (Antal) ABA-anlæg reel ABA-anlæg blind ABA-anlæg falsk Total Hvis antallet af reelle, blinde og falske alarmer til brandsikringsanlæg bliver korrigeret for formodet fejloplysning for falske udrykninger, der skulle være registreret som 57

58 blinde alarmer er billedet lidt andet. Der er intet statistisk materiale, der berigtiger antallet af falske alarmer. Korrigerede tal for antal reel, blind, falsk, blinde alarmer til brandsikringsanlæg Første melding (Antal) ABA-anlæg reel ABA-anlæg blind ABA-anlæg falsk Total Antal udrykninger reel, blind, falsk korrigeret for formodet fejloplysning vedrørende ABA-anlæg. Dermed ser fordelingen således ud: Reel alarm Blind alarm Falsk alarm Total Falsk alarm Blind alarm Reel alarm Figur 11 Korrigeret antal udrykninger reel, blind, falsk

59 Statistik over mest kørte udrykninger pr. år samlet i gennemsnit for årene Hændelse antal 1 ABA-anlæg Brand-Bil i det fri 40 3 Bygn.brand-Etageejendom 28 4 Min. forurening- spild 27 5 ISL-Eftersyn 21 6 Bygn.brand-Villa/Rækkehus 20 7 Bygn.brand-Institution 18 8 Skorst.brand-Hårdt tag 18 9 Bygn.brand-Industribygning FUH-Fastklemte BIL 16 Bygn.brand- Industribygning ; 17 FUH-Fastklemte BIL ; 16 Skorst.brand-Hårdt tag ; 18 Bygn.brand-Institution ; 18 Bygn.brand- Villa/Rækkehus ; 20 ISL-Eftersyn ; 21 ABA-anlæg ; 207 Min. forurening- spild ; 27 Bygn.brand- Etageejendom ; 28 Brand-Bil i det fri ; 40 Figur 12 Mest kørte udrykninger pr. år samlet i gennemsnit for årene

60 Kort over dækningsevnen (responstiden) fra ODIN, GIS Kort med deltidsstation Langå, Øster Tørslev, Allingåbro, daghjælpestation Kristrup og station Randers med øjeblikkelig udrykning. Afgangstiden er indsat for, at få responstid vist på kortet, som er ankomsttid ved borgeren. Konklusion: Der er væsentlig god dækning, da den øjeblikkelige udrykning på station Randers dækker godt ind. 60