Referat Ældrerådet kl. 09:30 Mødelokale 83 i Aabybro Jammerbugt Kommune

Transkript

1 Referat Ældrerådet kl. 09:30 Mødelokale 83 i Aabybro Jammerbugt Kommune

2 Ældrerådet Punkter på åbent møde: 1. Bemærkninger til dagsorden 1 2. Godkendelse af referat fra forrige møde 2 3. Rapporter fra Embedslægen Revas tilsynsrapporter Ældrerådsvalg Valg til Danske Ældreråd 9 7. Orientering fra formanden Orientering fra forvaltningen Forbrugsoversigt over Ældrerådets økonomi Orientering fra medlemmerne Orientering fra bruger-pårørenderåd Kommende punkter til Ældrerådets dagsorden Eventuelt Næste møde 18 Medlemmer: Karlo Jensen, Jørn Kjær, Karlo Kjær, Mary Matthiasen, Edmund Jensen, Walther Lundis, Aase Billeskov Nielsen, Jens Dige, Herdis Gregersen, Jørgen Hellum (kom senere), Bodil Mejlholm, Lilly Nielsen, Gudrun Simonsen. Afbud:

3 Ældrerådet Bemærkninger til dagsorden / Helle Vallentin Møller Beslutningstema Bemærkninger til dagsorden. Ældrerådet, den Godkendt med bemærkning fra formanden, som orienterede om, at der efter dagsordenens udsendelse er modtaget tre rapporter mere fra Revas, som er blevet udsendt til Ældrerådets medlemmer inden dagens møde. Han vil gerne indstille til, at de tre rapporter behandles sammen med de øvrige rapporter fra Revas. Det blev godkendt. Fraværende: Jørgen Hellum. Tilbage til toppen

4 Ældrerådet Godkendelse af referat fra forrige møde / Helle Vallentin Møller Beslutningstema Godkendelse af referat fra ældrerådsmøde d. 6. december, Ældrerådet, den Godkendt. Fraværende: Jørgen Hellum. Tilbage til toppen

5 Ældrerådet Rapporter fra Embedslægen / Helle Vallentin Møller Beslutningstema Embedslægerapporter 2012, vedrørende tilsyn på plejecentrene i Vester Hjermitslev, Pandrup, Kaas, Aabybro og Birkelse samt plejecentrene Møllegården og Solgården Sagsbeskrivelse Temaet for plejehjemstilsynet i 2012 fokuserer på plejehjemmenes opgave med at sikre oplysninger om beboernes sygdomme og handicaps. Temaet skal udelukkende give Sundhedsstyrelsen mere viden om området og inspirere plejehjemmene til at reflektere over egen praksis. Det indgår ikke i hovedkonklusionen og i beskrivelsen af fejl og mangler i tilsynsrapporten. Retsgrundlag Sundhedsstyrelsens lovgrundlag for plejehjemstilsyn Indstilling Formanden indstiller, at gennemgangen af rapporterne vedrørende embedslægetilsyn på plejecentrene uddelegeres således, at de respektive ældrerådsmedlemmer, der ligeledes er repræsenteret i de enkelte brugerpårørenderåd, gennemgår rapporten samt tilhørende skema, giver deres mening til kende samt udarbejder et udkast til høringssvar. På baggrund heraf udarbejdes et samlet høringssvar for de syv plejecentre. Bilag: 1008-r-Plejecenter Solgården 1008-s- Plejecenter Solgården 1852-r Tilsynsrapport Birkelse Plejecenter s Skemaer - tilsyn v. Birkelse Plejecenter r Embedslægens tilsynsrapport Kaas Plejecenter s Embedslægens tilsynsrapport skemaer - Kaas Plejecenter rr-Embedslægens tilsynsrapport V. Hjermitslev Plejecenter s-Embedslægens tilsynsrapporter skemaer - V. Hjermitslev Plejecenter rrr-Embedslægens tilsynsrapport Aabybro Plejehjem 2024-s Aabybro Plejecenter - embedslægens tilsyn Skemaer 2330-rr-Embedslægens tilsynsrapport Pandrup Plejecenter s-Embedslægens tilsynsrapport skemaer Pandrup Plejecenter

6 Ældrerådet r- Møllegården 557-s- Møllegården Ældrerådet, den Ældrerådet drøftede indholdet i rapporterne, hvilket mundede i følgende høringssvar: Høringssvar: Ældrerådet finder rapporten fra Aabybro Plejehjem meget uheldig og indstiller til, at der bliver rettet op på forholdene nu. Et flertal i Ældrerådet mener, at hvis ikke forholdene bliver bedre, skal Kommunen overveje, om plejecentret skal overgå til kommunalt regi. Ældrerådet opfordrer forvaltningen til at melde tilbage til Ældrerådet med oplysninger om, hvad der sker af opfølgende tiltag. Ældrerådet tager de øvrige rapporter til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen

7 Ældrerådet Revas tilsynsrapporter / Helle Vallentin Møller Beslutningstema Tilsynsrapporter til høring i Ældrerådet. Sagsbeskrivelse Det lovpligtige tilsyn i 2012 er blevet gennemført på plejecentrene i Pandrup, Aabybro,Birkelse, Biersted og Kaas plejecentre samt plejecentret Møllegården og Solbakken, beliggende i Jammerbugt Kommune. På baggrund heraf er vedhæftede tilsynsrapporter sendt til høring i Ældrerådet. Rapporterne er udarbejdet af Revas, og omfatter uanmeldt tilsyn på hvert af de syv plejecentre. Indstilling Formanden indstiller, at gennemgangen af rapporterne vedrørende de uanmeldte tilsyn uddelegeres således, at de respektive ældrerådsmedlemmer, der ligeledes er repræsenteret i de enkelte brugerpårørenderåd, gennemgår rapporterne, giver deres mening til kende samt udarbejder et udkast til høringssvar. På baggrund heraf udarbejdes et samlet høringssvar. Bilag: Møllegården - uanmeldt tilsyn Solbakken - uanmeldt tilsyn Birkelse Plejecenter - uanmeldt tilsyn Kaas Plejecenter - uanmeldt tilsyn Pandrup Plejecenter - uanmeldt tilsyn Aabybro Plejecenter - uanmeldt tilsyn Biersted Plejecenter - uanmeldt tilsyn Tilsynsrapport Hune Plejecenter - endelig version Tilsynsrapport Plejecenter Solgården Tilsynsrapport V. Hjermitslev Ældrerådet, den Ældrerådet drøftede indholdet i de i alt 10 rapporter, inkl. rapporterne fra Solgården samt Hune og Vester Hjermitslev Plejecentre, jvf. dagsordenens punkt 1. Dette mundede ud i følgende høringssvar: Høringssvar: Ældrerådet finder rapporten fra Aabybro Plejehjem meget uheldig og indstiller

8 Ældrerådet til, at der bliver rettet op på forholdene nu. Et flertal i Ældrerådet mener, at hvis ikke forholdene bliver bedre, skal Kommunen overveje, om plejecentret skal overgå til kommunalt regi. Ældrerådet opfordrer forvaltningen til at melde tilbage til Ældrerådet med oplysninger om, hvad der sker af opfølgende tiltag. Ligeledes finder Ældrerådet bemærkningerne omkring aflastningspladserne på Solgården meget uheldige. Ældrerådet tager de øvrige rapporter til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen

9 Ældrerådet Ældrerådsvalg / Helle Vallentin Møller Beslutningstema Afholdelse af ældrerådsvalg Sagsbeskrivelse Der skal afholdes valg til Ældrerådet ultimo Ældrerådet skal på sit møde drøfte rådets holdning til form og retningslinjer for afholdelse af ældrerådsvalg På mødet skal der blandt andet drøftes rådets holdning til følgende: a. b. c. d. e. f. Antal medlemmer i det kommende ældreråd Antal valglister Ældrerådet har modtaget vedhæftede forslag fra Jørgen Hellum, vedrørende afholdelse af ældrerådsvalg 2013 Skal valget afholdes som brevvalg eller fremmødevalg? Gennemgang og eventuel revidering af vedtægter Nedsættelse af valgudvalg Indstilling Formanden indstiller, at Ældrerådet drøfter rådets holdning det kommende valg og forholder sig til ovenstående punkter. Bilag: Forslag fra Jørgen Hellum til ændring af vedtægter for Ældrerådet Revideret vedtægt for Ældrerådet i Jammerbugt Kommune Ældrerådet, den Formanden orienterede om, at der har været afholdt møde mellem ham og Borgmesteren omkring det kommende ældrerådsvalg, hvor også Socialchefen, chefen for Fællessekretariatet samt Ældrerådets sekretær deltog. Ældrerådet drøftede de opstillede punkter i dagsordenen, hvilket mundede ud en beslutning om, at Ældrerådet indstiller følgende til Økonomiudvalget: - At Ældrerådet fortsat skal bestå af 13 medlemmer. - Et flertal af medlemmerne (12 ud af 13) har besluttet at indstille til, at der opstilles én valgliste, inddelt i fire områder, Brovst, Fjerritslev, Pandrup og Aabybro, idet de tre opstillede kandidater med flest stemmer, fra hvert af de

10 Ældrerådet fire områder, er valgt. Det 13. medlem er den af de opstillede kandidater, der opnår det største personlige stemmetal, - efter at de 12 er valgt. - At der afholdes fremmødevalg, dog med mulighed for at brevstemme, ved fremmøde i Borgerservice. - At valgudvalget kommer til at bestå af fire medlemmer samt formanden, som født medlem. - At Ældrerådets vedtægter ( 5, linje 3-4) ligeledes bliver omskrevet, så formuleringen er i overensstemmelse med det besluttede omkring nedsættelse af valgudvalg. Til valgudvalget blev valgt: Lilly Nielsen, Walther Lundis, Jørgen Kjær, Jørgen Hellum og formanden, Karlo Jensen. Fraværende: Tilbage til toppen

11 Ældrerådet Valg til Danske Ældreråd / Helle Vallentin Møller Beslutningstema Valg til Danske Ældreråds bestyrelse. Sagsbeskrivelse Der afholdes valg til bestyrelsen i Danske Ældreråd i marts Valget foregår som decentrale valg i ti valgkredse. Valgperioden er to år. Bestyrelsen tiltræder umiddelbart efter repræsentantskabsmødet, som i 2013 ligger d. 15. maj. Danske Ældreråd har udsendt vedhæftede information om bestyrelsens hidtidige arbejde og arbejdsform, idet de har modtaget spørgsmål om dette, i forbindelse opstilling af kandidater til det kommende bestyrelsesvalg. Kandidater skal indstilles til valgstyrer for den enkelte valgkreds. Sidste frist for valgstyrers modtagelse af anmeldelse om kandidat til posten som bestyrelsesmedlem eller stedfortræder er 31. januar 2013 kl Danske Ældreråd har ligeledes udsendt orientering om, at bestyrelsesmedlem Yrsa Rold Sørensen udtræder pr. 31. december, 2012, fra Ålborg Ældreråd og dermed af bestyrelsen i Danske Ældreråd. Erik Stagsted indtræder som følge heraf i bestyrelsen. Nuværende medlem af Danske Ældreråd bestyrelse, Ingrid Andresen, træder til som valgstyrer i forhold til afvikling af valg til bestyrelsen i Valgkreds 1. Forslag til kandidater skal derfor sendes/genfremsendes til Ingrid Andresen, senest torsdag d. 31. januar, 2013, kl Indstilling Formanden indstiller, at Ældrerådet drøfter deres holdning til valget i Danske Ældreråd. Bilag: Information om arbejdet i Danske Ældreråds bestyrelse Ældrerådet, den Ældrerådet tog orienteringen om valget til efterretning. Fraværende:

12 Ældrerådet Tilbage til toppen

13 Ældrerådet Orientering fra formanden / Helle Vallentin Møller Sagsbeskrivelse Der orienteres om følgende: 1. Danske Ældreråd afholder i foråret temadage med emnet Kommunal visiteret kørsel og regional, kollektiv transport. Tirsdag d. 19. marts, 2013, vil der blive afholdt kursus i Aabybro. Tilmelding skal ske til Ældrerådets sekretær senest torsdag d. 14. februar, Se vedhæftede program. Temadagenes program er en smule forkortet, så de enkelte valgkredse har mulighed for at afholde valg til bestyrelsen i Danske Ældreråd i forlængelse af temadagen. 2. Danske Ældreråd afholder i år repræsentantskabsmøde d. 15. maj, 2013, i Nyborg, og ældrepolitisk konference afholdes torsdag d. 16. maj, 2013, i Nyborg. Indkaldelse og program udsendes i januar Temaet for konferencen bliver ældre og omsorg herunder hjemmehjælp. Bilag: Program til Danske Ældreråds temadage i foråret 2013 Ældrerådet, den Taget til efterretning. 2. Taget til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen

14 Ældrerådet Orientering fra forvaltningen / Helle Vallentin Møller Sagsbeskrivelse Der orienteres om følgende: Forvaltningen orienterer om fremtiden for Biersted Plejecenter, som opfølgning på spørgsmål modtaget fra Jørgen Hellum. Forvaltningen følger op på spørgsmålet fra sidste møde om, hvorfor centerrådene (frivillige ved aktivitetscentre) skal søge om tilskud hver gang. Af Kommunens hjemmeside fremgår kriterierne, som er senest godkendt 27. november 2011, på møde i Social- og Sundhedsudvalget. Heraf fremgår det, at alle tilskud skal søges og at der skal beskrives, hvad beløbene der søges om, ønskes anvendt til. Det er kriterier, der er gældende for alle tilskud via 18. Det forventes, at Social- og Sundhedsudvalget vedtager fremtidig dimensionering og specialisering af plejecentre fra 2013 på møde d. 15. januar Der orienteres om dette. Bilag: Bilag: Fordeling plejecenterpladser 2012 Ældrerådet, den Bjarne Kirkedal Jensen gav en orientering omkring fremtiden for Biersted Plejecenter. Orienteringen blev taget til efterretning. 2. Bjarne Kirkedal Jensen uddybede forvaltningens svar på dette spørgsmål, som blev taget til efterretning. Beslutningen fra Social- og Sundhedsudvalgets møde (punkt 5), tirsdag d. 15. januar, 2013, omkring dette punkt lyder således: "Når udvalget beslutter en "rammebevilling" til Centerrådene / frivillige ved aktivitetscentrene, vil der kunne ydes tilskud på kr. pr. center pr. år, når ansøgeren forinden kort har redegjort for den frivillige indsats. I vejledning til loven fremgår det blandt andet, at: "..støtten bør over en periode ikke fast begrænses til et fåtal af organisationer, da man derved går glip af den udviklingsdynamik, der kan ligge i en fornyelse i modtagerkredsen. Den enkelte frivillige organisation eller forening har ikke et krav på at få kommunal støtte, heller ikke selvom den har været støttet gennem en årrække." For at give udvalget et godt og tilstrækkeligt beslutningsgrundlag for tildeling

15 Ældrerådet af 18-støtten bør der være krav om, at ansøgerne kort kan redegøre for indholdet i deres indsats, og hvordan den gør en forskel for borgerne i aktivitetens målgruppe. 3. Bjarne Kirkedal Jensen orienterede om, hvad Social- og Sundhedsudvalget har besluttet på deres møde (punkt 10), tirsdag d. 15. januar, 2013, omkring den fremtidige dimensionering og specialisering af plejecentrene. Orienteringen blev taget til efterretning. Som bilag er vedhæftet en oversigt over fordelingen af plejecenterpladser 2012, dog med forbehold for Pandrup Plejecenter. Fraværende: Tilbage til toppen

16 Ældrerådet Forbrugsoversigt over Ældrerådets økonomi / Helle Vallentin Møller Sagsbeskrivelse Gennemgang af forbrugsoversigt over Ældrerådets økonomi for december, Bilag: Forbrugsoversigt over Ældrerådets økonomi december 2012 Ældrerådet, den Taget til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen

17 Ældrerådet Orientering fra medlemmerne / Helle Vallentin Møller Sagsbeskrivelse Der orienteres om følgende: Regionsældrerådet Karlo Jensen Trafiksikkerhedsrådet Karlo Jensen Ældrerådet, den Intet nyt. 2. Intet nyt. Fraværende: Tilbage til toppen

18 Ældrerådet Orientering fra bruger-pårørenderåd / Helle Vallentin Møller Sagsbeskrivelse Der orienteres fra: Møllegården Karlo Kjær Solgården Bodil Mejlholm Birkelse Plejecenter Herdis Gregersen Biersted Plejecenter Jens Dige Aabybro Plejehjem Karlo Jensen Kaas Plejecenter Edmund Jensen Hune og Pandrup Plejecenter Walther Lundis Saltum og Vester Hjermitslev Plejecenter Aase B. Nielsen Solbakken Mary Mathiasen Ældrerådet, den Orientering fra afholdt møde, som blev taget til efterretning. 2. Orientering fra afholdt møde, som blev taget til efterretning. 4. Orientering fra afholdt møde, som blev taget til efterretning. 5. Orientering fra afholdt møde, som blev taget til efterretning. 6. Orientering fra afholdt møde, som blev taget til efterretning. 7. Orientering fra afholdt møde, som blev taget til efterretning. 8. Orientering fra afholdt møde, som blev taget til efterretning. 9. Orientering fra afholdt møde, som blev taget til efterretning. Fraværende:

19 Ældrerådet Tilbage til toppen 12. Kommende punkter til Ældrerådets dagsorden / Helle Vallentin Møller Sagsbeskrivelse Emner til kommende møder: Ældrerådet, den Ingen nye punkter. Punkter til dagsordenen, fra Ældrerådets medlemmer, kan indgives til formand Karlo Jensen, på tlf , eller til Helle Vallentin Møller, på mail eller på tlf , senest mandag d. 4. februar, Fraværende: Tilbage til toppen

20 Ældrerådet Eventuelt / Helle Vallentin Møller Sagsbeskrivelse Eventuelt. Ældrerådet, den Jørgen Hellum vil gerne sige tak til Jammerbugt Kommune for den hjælp, som de modtager. - Walther Lundis synes, Kommunen har orienteret for lidt om de nye regler for udlevering af batterier til høreapparater, en opgave som nu er overgået til Regionen. Fraværende: Tilbage til toppen

21 Ældrerådet Næste møde / Helle Vallentin Møller Sagsbeskrivelse Næste ældrerådsmøde afholdes torsdag d. 14. februar, 2013, kl , mødelokale 83, Toftevej 43, 9440 Aabybro. Ældrerådet, den Taget til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen

22 Ældrerådet Underskrifter

23 Tilsynsrapport 2012 PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN 27. december 2012 J.nr. / /1 Embedslægerne Nordjylland Nytorv 7, 2 sal Aalborg Tlf Fax E-post info@sst.dk Dir. tlf E-post nord@sst.dk Adresse: Aggersundvej 31, 9690 Fjerritslev Kommune: Jammerbugt Leder: Tina Troelsen Telefon: E-post: tro@jammerbugt.dk Dato for tilsynet: 05. december 2012 SST-id: PHJSYN P-nr.: Tilsynet blev foretaget af: Karen Marie Dencker

24 Plejehjemstilsynet i 2012 I forbindelse med tilsynene i 2012 vil der blive taget stilling til, om plejehjemmet skal have tilsyn i Hvis plejehjemmet ikke skal have tilsyn i 2013, vil det fremgå af tilsynsrapporten. De plejehjem, der ikke får tilsyn i 2013, vil få tilsyn i Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Temaet for plejehjemstilsynet i 2012 fokuserer på plejehjemmenes opgave med at sikre oplysninger om beboernes sygdomme og handikap. Temaet skal udelukkende give Sundhedsstyrelsen mere viden om området og inspirere plejehjemmene til at reflektere over egen praksis. Det indgår ikke i hovedkonklusionen og i beskrivelsen af fejl og mangler i tilsynsrapporten. Konklusion Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ved tilsynet blev fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden. Der blev fundet enkelte fejl og mangler indenfor områderne instrukser, dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser medicinhåndtering, patientrettigheder og aktivitet og mobilisering. Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at ledelsen og personalet havde arbejdet konstruktivt og målrettet for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav ved tilsynet i Ved tilsynet kunne det konstateres, at næsten alle Sundhedsstyrelsens krav var opfyldt i alle tre stikprøver. Nedenfor er angivet de krav, som skal være opfyldt, for at plejehjemmet efterlever Sundhedsstyrelsens regler for de sundhedsmæssige forhold. Sundhedsstyrelsen skal anmode om inden 3 uger fra dags dato, at få en handleplan for, hvordan de nedenfor anførte krav vil blive imødekommet. Det skal heri oplyses: 1. Hvilke løsninger, der vil blive iværksat 2. Hvornår kravene vil være imødekommet 3. Hvordan effekten af de iværksatte løsninger vil blive vurderet Såfremt kravene er imødekommet eller Sundhedsstyrelsen kan godkende tidsfristen i redegørelsen, vil Sundhedsstyrelsen ikke foretage tilsyn før i 2014, såfremt følgende kriterier er opfyldt:

25 a. Der har ikke været klagesager på ældrecentret, eller disse har været af åbenlys grundløs karakter og/eller bagatelagtige, dvs. uden mistanke om patientsikkerhedsmæssige risici. b. Der har ikke været faglige tilsynssager eller andre sager af betydning for de sundhedsfaglige forhold. c. Kommunen har ikke meddelt Embedslægerne, at der er fundet alvorlige problemer, som efter Embedslægernes vurdering kan have betydning for de sundhedsfaglige forhold. d. Kommunen har ikke meddelt Embedslægerne, at der er sket væsentlige ændringer siden sidste tilsyn, dvs. fx ny daglig ledelse, større personaleudskiftning eller lignende. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Som driftsansvarlig myndighed er Jammerbugt kommune ansvarlig for at følge op på Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter for de enkelte plejehjem i kommunen. Sundhedsstyrelsen forventer således, at kommunen fører kontrol med, at plejehjemmet følger op på påviste fejl og mangler ved tilsynsbesøget. Afvigelser fra gældende regler på sundhedsområdet 2012 Sundhedsstyrelsen har ved tilsynet fundet afvigelser fra gældende regler inden for sundhedsområdet, som giver anledning til følgende krav: At personalet følger instrukserne i det daglige arbejde. At de problemområder, der er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning, er beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation. At det aktuelle handelsnavn fremgår af medicinlisten. At behandlingsindikationer fremgår af medicinlisten. At informeret samtykke til behandling bliver dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, ligesom beboernes og de pårørendes tilkendegivelser på baggrund af den givne information. At beboernes behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning er beskrevet. Grundlaget for konklusionen fremgår af beskrivelsen af plejehjemstilsynet nedenfor. Tilsynet PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN havde 63 beboere fordelt på fem afdelinger. Der var ni boliger til borgere med demens og 12 boliger til midlertidigt ophold.

26 I forbindelse med tilsynet blev der afholdt samtale med lederen af plejehjemmet, der orienterede om den sundhedsfaglige arbejdstilrettelæggelse og den sygeplejefaglige dokumentation. Efterfølgende blev plejehjemmet besigtiget. Der var samtale med enkelte ansatte og beboere. Den sygeplejefaglige dokumentation og medicinhåndteringen blev vurderet hos tre tilfældigt udvalgte beboere med komplekse plejebehov. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Det blev oplyst, at der var en del omorganisering undervejs. Opfølgning på tidligere tilsyn Kravene ved tilsynet i 2011 var fulgt, idet der var udarbejdet handleplaner indeholdende retningslinjer for samtlige krav. Lederen deltog dagligt i det praktiske arbejde og fulgte derved med i, hvordan reglerne for det sundhedsfaglige arbejde blev fulgt. Sundhedsadministrative forhold Instrukser Alle plejehjem skal have instrukser for de fem områder, der er nævnt nedenfor. Det fremgår af afsnittet Sundhedsfaglige instrukser i det vedlagte afrapporteringsskema. De fem områder er: 1. Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling 2. Personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 3. Personalets opgaver i forbindelse med smitsom sygdom 4. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser 5. Medicinhåndtering En instruks er en forskrift for, hvordan personalet skal forholde sig i en bestemt situation, herunder hvilke procedurer, de skal følge. En instruks skal indeholde en præcisering af, hvilken personalegruppe instruksen er skrevet for. Derudover skal det fremgå med dag, måned og år, hvornår instruksen trådte i kraft, og hvornår den er blevet ajourført og hvem, der er ansvarlig for instruksen. Lederen oplyste, at plejehjemmet havde skriftlige instrukser for alle de fem områder, som Sundhedsstyrelsen stiller krav om, at der skal være instrukser for. Instrukserne var tilgængelige for alle medarbejdere på hver afdeling. Der blev informeret om nye instrukser og ændringer. Nyansatte blev introduceret til instrukserne. En arbejdsgruppe i kommunen sikrede, at instrukserne blev gennemgået med henblik på revision en gang om året.

27 De personalemedlemmer, der blev interviewet, var orienteret om de skriftlige instrukser. Stikprøvekontrol viste, at instrukserne næsten blev fulgt i det daglige arbejde eftersom der blev fundet enkelte fejl og mangler ved tilsynet. De skriftlige instrukser var daterede, signerede og forsynet med dato for, hvornår de var trådt i kraft, og hvornår de var blevet ajourført, og de indeholdt en præcisering af den personalegruppe, de var skrevet for. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At personalet følger instrukserne i det daglige arbejde. Sundhedsfaglige forhold Sygeplejefaglige optegnelser De sundhedsfaglige forhold blev dokumenteret i elektronisk journal. Ved tilsynet blev tre beboeres sygeplejefaglige optegnelser gennemgået. Alle optegnelserne indeholdt en aktuel vurdering af beboerens sundhedstilstand, der omfattede næsten alle de sygeplejefaglige problemområder, som er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser og som tilsynet omfatter. Der var eksempler på beskrivelser, som ikke var helt fyldestgørende og konkret beskrev problemområdet for den pågældende beboer, eksempelvis vedrørende syn og kredsløb. Vurdering af problemområderne er nødvendig for at udføre den fornødne pleje og behandling. I alle tre stikprøver var der en aktuel oversigt over beboernes sygdomme og handikap. Hos beboere med kroniske sygdomme var det beskrevet, hvilke aftaler der var med den behandlende læge om kontrol mv. af de kroniske sygdomme. De sygeplejefaglige optegnelser hos de tre beboere indeholdt konsekvent en beskrivelse af pleje- og behandling af beboernes sundhedsproblemer. Indikationen for behandlingen fremgik af alle stikprøver. Opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling blev rutinemæssigt anført i de sygeplejefaglige optegnelser. Vedrørende opbevaringen af de sygeplejefaglige optegnelser og den måde, notaterne blev skrevet på (angivelse af beboerens navn og personnummer, dato for notaterne, signering af notaterne og rettelser), var alle relevante målepunkter opfyldt i de tre stikprøver. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At de problemområder, der er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning, er beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation.

28 Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Medicinhåndtering Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Plejehjemmet anvendte dosispakket medicin fra apoteket og medicin doseret i doseringsæsker af personalet og af hjemmesygeplejersker. Dokumentationen af medicinordinationerne var ikke helt korrekt i de tre stikprøver. Følgende var i enkelte tilfælde ikke dokumenteret: - Det aktuelle handelsnavn - Behandlingsindikation for et vitaminpræparat Der var i alle tre stikprøver overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinlisten anførte medicin. Antallet af tabletter angivet i medicinlisten var i overensstemmelse med antallet af tabletter i doseringsæskerne i alle stikprøver. Medicinen blev opbevaret forsvarlig. Den ordinerede medicin fandtes i beboerens medicinbeholdning i alle stikprøver. Aktuel medicin blev holdt adskilt fra ikke aktuel medicin. Doseringsæsker og beholdere med ophældt medicin var mærket korrekt i alle tre stikprøver. Det var ikke aktuelt at kontrollere anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. Der fandtes ikke medicin med overskredet holdbarhedsdato. I alle tre stikprøver fremgik det, hvornår den behandlende læge sidst havde gennemgået beboerens medicin. Plejehjemmet havde ikke fælles medicin eller depot af akut medicin med undtagelse af adrenalin. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At behandlingsindikationer fremgår af medicinlisten. At det aktuelle handelsnavn fremgår af medicinlisten. Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Adgang til sundhedsfaglige ydelser Samarbejdet med beboernes praktiserende læger fungerede tilfredsstillende. Der var ikke problemer vedrørende kontakt til lægerne, sygebesøg, indhentning af oplysninger eller revision af medicinlisterne. Samarbejdet med vagtlæger, speciallæger, omsorgstandplejen samt gerontopsykiatrisk team fungerede tilfredsstillende.

29 Der var et velfungerende samarbejde med de lokale sygehuse. Ved udskrivning af beboerne fra sygehus fik plejehjemmet relevante oplysninger om undersøgelse, behandling og pleje. Alle beboere var blevet orienteret om muligheden for influenzavaccination og om Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelsens anbefaling af D-vitamin og kalciumtilskud. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Patientrettigheder Plejehjemmet havde en fast rutine med henblik på at vurdere, om beboerne selv var i stand til at varetage deres helbredsmæssige interesser. Det fremgik af de sygeplejefaglige optegnelser, om det var beboeren selv eller en pårørende/værge, der gav informeret samtykke til behandling. Det blev oplyst, at der altid blev indhentet informeret samtykke til behandling. Informationen blev ikke rutinemæssigt dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, og beboernes og de pårørendes/værgens tilkendegivelse fremgik ikke systematisk. Det blev endvidere oplyst, at hvis en beboer ikke ønskede at blive behandlet, blev pårørende/værge og egen læge - efter aftale med beboeren - informeret og eventuelt inddraget i det videre forløb. Personalet oplyste, at de kun videregav helbredsoplysninger til de pårørende, hvis der var indhentet samtykke fra beboeren. Samtykket blev noteret i de sygeplejefaglige optegnelser. Efter det oplyste blev beboernes krav på sundhedspersonalets tavshed om helbredsforhold efterkommet. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At informeret samtykke til behandling bliver dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, ligesom beboernes og de pårørendes tilkendegivelser på baggrund af den givne information. Sundhedsstyrelsens vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Sundhedsrelaterede forhold Hygiejne Personalet oplyste, at de var instrueret i håndhygiejne. Sundhedsstyrelsen konstaterede ved tilsynet, at ingen af personalet havde smykker og ur på hænder eller underarme. Der var mulighed for at vaske

30 hænder og anvende håndsprit i beboernes bolig, hvor der også var engangshandsker og engangshåndklæder til rådighed. Alt personale anvendte arbejdsdragt som anvist i Sundhedsstyrelsens vejledning om brug af arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren (Vejledning nr af 7. juni 2011). Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Statens Serum Instituts e-learning program om håndhygiejne er tilgængeligt på deres hjemmeside: Programmet kan bruges til at lære, hvordan man opretholder en høj håndhygiejnekvalitet til forebyggelse af smittespredning. Ernæring Personalet oplyste, at beboerne altid fik tilbud om at blive vejet, når de flyttede ind på plejehjemmet og efterfølgende med jævne mellemrum. For beboere med særlige ernæringsmæssige behov blev der udarbejdet en kostplan/ernæringsplan. Planen blev vurderet med jævne mellemrum samtidig med, at beboeren fik kontrolleret vægten. Der var meget opmærksomhed på beboernes væske- og fødeindtagelse, og der blev ført væske- og ernæringsregnskab hos beboere, som havde problemer med at spise og drikke. I stikprøverne forelå relevant dokumentation. Beboerne tilkendegav ved tilsynet, at de fik nok at spise og drikke. Desuden oplyste beboerne og personalet, at beboerne fik den hjælp, de havde behov for i forbindelse med måltiderne. Personale, der gav sondemad, blev undervist og oplært i dette og førte regnskab med indgift af sondemad og væske. Aktivering og mobilisering Ved tilsynet blev det oplyst, at beboernes fysiske funktionsniveau og eventuelle behov for træning blev vurderet af plejepersonalet ved indflytningen, og at det blev beskrevet i de sygeplejefaglige optegnelser. Beboere med nedsat fysisk funktionsniveau fik tilbud om træning på plejehjemmet. Det blev oplyst, at resultatet af evt. træning blev vurderet og dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser. I to af stikprøverne forelå relevant dokumentation. I en stikprøve var beboerens behov for træning ikke vurderet og beskrevet. Ingen af beboerne i de tre stikprøver fik tilbud om træning udover træning i forbindelse med daglige aktiviteter. Denne træning var beskrevet i planer for den daglige pleje og behandling. Der var opmærksomhed på forebyggelse af fald. Faldepisoder blev registreret i de sygeplejefaglige optegnelser. Herudover registrerede plejehjemmet systematisk fald med henblik på forebyggelse. Personalet oplyste, at plejehjemmet ikke havde problemer med tryksår. Der var de nødvendige trykaflastende hjælpemidler til rådighed, og personalet

31 var opmærksom på at forebygge tryksår. Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår fremgik af de sygeplejefaglige optegnelser. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: Side december 2012 Sundhedsstyrelsen At beboernes behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning er beskrevet. Bygningsforhold og indeklima Det blev oplyst, at der på plejehjemmet ikke var indeklimaproblemer, som havde betydning for beboernes sundhed. Kvalitetssikring og egenkontrol Fra efteråret 2010 blev patientsikkerhedsordningen udvidet til også at omfatte den kommunale sundhedssektor og de sociale institutioner. Plejehjemmet havde taget indberetningssystemet i brug. Fejl og utilsigtede hændelser vedrørende medicinhåndtering blev indberettet. Der foregik internt på plejehjemmet en systematisk registrering og opfølgning af fejl og mangler vedrørende medicinhåndtering med henblik på forebyggelse. Tema 2012: Plejehjemmets sikring af oplysninger om beboernes sygdomme og handikap Lederen oplyste, at det ikke fremgik af plejehjemmets instrukser, hvem der skulle vurdere oplysninger om beboernes sygdomme og handikap i forbindelse med indflytningen, og hvordan en sådan vurdering skulle foretages. Instrukserne beskrev heller ikke fremgangsmåden ved indhentning af supplerende oplysninger, hvis oplysningerne ved indflytningen ikke var tilstrækkelige. I en af stikprøverne, hvor beboeren var flyttet ind for kort tid siden, fremgik det ikke af journalen, om der var foretaget en vurdering af, om oplysningerne om beboerens sygdomme og handikap var fyldestgørende og hvorfra oplysningerne var indhentet. Der var ikke indhentet supplerende oplysninger om beboerens sygdomme og handikap fra beboerens praktiserende læge. Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Lone Husted Oversygeplejerske Hvis der er spørgsmål eller noget, der er uafklaret, eller I har behov for yderligere at drøfte tilsynet med os, er I velkommen til at kontakte os.

32 Tilsynet er nærmere beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning om tilsyn med plejehjem, plejeboligbebyggelser og tilsvarende boligenheder. Denne vejledning kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Af vejledningen fremgår det, at tilsynet alene omfatter den sundhedsfaglige indsats. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Lovgrundlaget for plejehjemstilsynet er sundhedslovens 219, stk. 1 og 2, lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008, som ændret ved lov nr. 820 af 01. juli Regler vedrørende tilsynet kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

33 Jr. nr.: /1 P-nr.: SST-id: PHJSYN Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Henrik Bøggild Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato: 05. december 2012 Plejehjem: PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN Adresse: Aggersundvej Fjerritslev Region: Kommune: Nordjylland Jammerbugt kommune Antal beboere: 63 Leder: Tina Troelsen Tlf: E-post: 1

34 Overordnet konklusion på tilsynet Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger Tilsynet har fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden og som har givet anledning til alvorlig kritik Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej Delvist Ikke aktuelt 1010 Der er fulgt op på tidligere tilsyn Krav Ja Nej 1011 Instrukser 1012 Sygeplejefaglige optegnelser 1013 Medicinhåndtering 1014 Adgang til sundhedsfaglige ydelser 1015 Patientrettigheder 1016 Hygiejne 1017 Ernæring 1018 Fysisk aktivitet og mobilisering 1019 Bygningsforhold og indeklima 1020 Kvalitetssikring og egenkontrol A. Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling 414 Der er en skriftlig instruks for personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling 411 Den skriftlige instruks beskriver det faste personales kompetence, ansvars- og opgavefordeling 412 Den skriftlige instruks beskriver vikarers kompetence, ansvar og opgaver 413 Den skriftlige instruks beskriver regler for delegation af sundhedsfaglige opgaver 2

35 B. Personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 513 Der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 511 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med akut opstået sygdom eller ulykkestilfælde, herunder tilkald af læge 512 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med kronisk sygdom, herunder kontakt til læge 514 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med terminal behandling af beboerne, herunder tilkald af læge C. Personalets opgaver i forbindelse med smitsom sygdom Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 611 Der er en skriftlig instruks for, hvordan personalet skal forholde sig ved smitsomme sygdomme Ja Nej D. Hygiejne - Generelt Der er beskrevne arbejdsgange og hjælpemidler til opfyldelse af almindelig anerkendt hygiejnisk standard Ja 612 Der er procedurer for instruktion af personalet i håndhygiejne 613 Personalet undlader at bære smykker/ure på hænder/underarme 617 Der er mulighed for at vaske og afspritte hænderne 615 Der er engangshåndklæder til rådighed 616 Der er engangshandsker til rådighed Nej E. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser 244 Der er en skriftlig instruks for føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser 3

36 241 Den skriftlige instruks beskriver personalets opgaver og ansvar i forbindelse med dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser 242 Den skriftlige instruks beskriver krav til indhold og systematik i de sygeplejefaglige optegnelser 243 Den skriftlige instruks beskriver opbevaring af de sygeplejefaglige optegnelser F. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser Generelt 221 De sygeplejefaglige optegnelser føres ét sted (i én journal) 227 Personale, der deltager i observation, behandling og pleje, har adgang til at indføre notater i de sygeplejefaglige optegnelser Ja Nej G. Medicinhåndtering Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering 168 Der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering 161 Den skriftlige instruks beskriver personalets kompetence i forbindelse med medicinhåndtering 162 Den skriftlige instruks beskriver dokumentation af medicinordinationer, herunder telefonordinationer, ordinationsændringer, receptfornyelse og ophør med medicin 165 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan medicin dispenseres 163 Den skriftlige instruks beskriver medicinadministration, herunder instrukser for identifikation af beboeren og beboerens medicin 164 Den skriftlige instruks beskriver modtagelse af medicin, herunder kontrol og dokumentation af at medicinen er i overensstemmelse med ordinationen 166 Den skriftlige instruks beskriver håndtering af dosisdispenseret medicin 167 Den skriftlige instruks beskriver samarbejdet med de behandlende læger vedr. medicinordination 4

37 H. Medicinhåndtering Generelt 123 Reglen om, at der ikke må forefindes fælles medicin, bliver overholdt 141 Udlevering af medicin sker på grundlag af identifikation af beboeren enten ved navn og personnummer eller fødselsdato og år eller ved sikker genkendelse 143 Personalet sikrer, at beboerens identitet er i overensstemmelse med angivelse af navn og personnummer på doseringsæsken eller anden medicinbeholder Ja Nej I. Sundhedsfaglige instrukser Generelt Ja Nej 311 De skriftlige instrukser er let tilgængelige for alle medarbejdere 312 De skriftlige instrukser er kendte og følges af personalet 313 De skriftlige instrukser er daterede, signerede og forsynet med dato for ikrafttrædelse og seneste ajourføring, samt indeholder en præcisering af den personalegruppe, de er skrevet for Stikprøve Sygeplejefaglige optegnelser De sygeplejefaglige optegnelser indeholder som et minimum en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: Ja Nej 2111 Aktivitet (ADL) 2112 Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse 2113 Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion 2114 Smerter 2115 Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens 2116 Vejrtrækning og kredsløb 2117 Søvn og hvile 2118 Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion 2119 Hud og slimhinder Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation Ernæring 5

38 1.1.1 Sygdomme, pleje og behandling 216 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af beboernes sygdomme og handikap 217 Hos beboere med kroniske sygdomme er det beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om kontrol af de kroniske sygdomme 212 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en aktuel beskrivelse af pleje og behandling 213 Indikation for behandling fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser 214 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af resultatet af pleje og behandling Formelle krav til de sygeplejefaglige optegnelser 222 Beboerens navn og personnummer er anført på alle ark i de sygeplejefaglige optegnelser 223 Der er dato (dag, måned, år) på alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser 224 Alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser er signerede 225 Rettelser i de sygeplejefaglige optegnelser foretages således, at den oprindelige tekst fremgår, og rettelserne er signerede 226 De sygeplejefaglige optegnelser opbevares utilgængeligt for uvedkommende 1.2 Medicinhåndtering 1.2. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal følgende dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser: 1112 Dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering 1113 Den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin 1114 Præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke 1115 Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin 1116 Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin 1117 Behandlingsindikation Ledelsen sikrer, at medicinen opbevares forsvarligt. Personalet sikrer, at der forefindes medicin til beboeren i overensstemmelse med medicinordinationerne, og at medicinen ikke er for gammel 6

39 121 Medicinen opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122 Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin 124 Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, er mærket med beboerens navn og personnummer 125 Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin 126 Den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning 127 Ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning 128 Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin er i orden 129 Der er anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed Personalet sikrer, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den ophældte medicin 130 Der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin 131 Der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne 132 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin 1.3 Patientrettigheder De sygeplejefaglige optegnelser indeholder oplysninger om information til beboerne eller til de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelse herpå (informeret samtykke) 911 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, i hvilket omfang beboeren er i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse varetages af pårørende eller værge 914 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje 1.4 Ernæring Beboerne sikres tilstrækkelig ernæring 714 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser at beboerens ernæringsbehov er vurderet og beskrevet 712 Hvis beboeren har særlige ernæringsmæssige behov, 7

40 er der lagt en kost- eller ernæringsplan 713 Kost- eller ernæringsplanen bliver evalueret regelmæssigt, herunder kontrol af beboerens vægt 1.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Der forligger en vurdering af beboernes behov for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning, og der er tilbud om træning ved træningsbehov 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet 813 Hvis beboeren har behov for træning, foreligger der et dokumenteret tilbud herom 814 Effekten af træningen er dokumenteret 815 Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår er dokumenteret Stikprøve Sygeplejefaglige optegnelser De sygeplejefaglige optegnelser indeholder som et minimum en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: Ja Nej 2111 Aktivitet (ADL) 2112 Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse 2113 Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion 2114 Smerter 2115 Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens 2116 Vejrtrækning og kredsløb 2117 Søvn og hvile 2118 Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion 2119 Hud og slimhinder Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation Ernæring Sygdomme, pleje og behandling 216 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af beboernes sygdomme og handikap 217 Hos beboere med kroniske sygdomme er det beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om kontrol af de kroniske sygdomme 212 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en aktuel beskrivelse af pleje og behandling 8

41 213 Indikation for behandling fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser 214 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af resultatet af pleje og behandling Formelle krav til de sygeplejefaglige optegnelser 222 Beboerens navn og personnummer er anført på alle ark i de sygeplejefaglige optegnelser 223 Der er dato (dag, måned, år) på alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser 224 Alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser er signerede 225 Rettelser i de sygeplejefaglige optegnelser foretages således, at den oprindelige tekst fremgår, og rettelserne er signerede 226 De sygeplejefaglige optegnelser opbevares utilgængeligt for uvedkommende 2.2 Medicinhåndtering 1.2. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal følgende dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser: 1112 Dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering 1113 Den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin 1114 Præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke 1115 Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin 1116 Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin 1117 Behandlingsindikation Ledelsen sikrer, at medicinen opbevares forsvarligt. Personalet sikrer, at der forefindes medicin til beboeren i overensstemmelse med medicinordinationerne, og at medicinen ikke er for gammel 121 Medicinen opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122 Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin 124 Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, er mærket med beboerens navn og personnummer 125 Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin 126 Den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning 9

42 127 Ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning 128 Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin er i orden 129 Der er anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed Personalet sikrer, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den ophældte medicin 130 Der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin 131 Der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne 132 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin 2.3 Patientrettigheder De sygeplejefaglige optegnelser indeholder oplysninger om information til beboerne eller til de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelse herpå (informeret samtykke) 911 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, i hvilket omfang beboeren er i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse varetages af pårørende eller værge 914 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje 2.4 Ernæring Beboerne sikres tilstrækkelig ernæring 714 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser at beboerens ernæringsbehov er vurderet og beskrevet 712 Hvis beboeren har særlige ernæringsmæssige behov, er der lagt en kost- eller ernæringsplan 713 Kost- eller ernæringsplanen bliver evalueret regelmæssigt, herunder kontrol af beboerens vægt 2.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Der forligger en vurdering af beboernes behov for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning, og der er tilbud om træning ved træningsbehov 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet 813 Hvis beboeren har behov for træning, foreligger der et 10

43 dokumenteret tilbud herom 814 Effekten af træningen er dokumenteret 815 Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår er dokumenteret Stikprøve Sygeplejefaglige optegnelser De sygeplejefaglige optegnelser indeholder som et minimum en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: Ja Nej 2111 Aktivitet (ADL) 2112 Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse 2113 Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion 2114 Smerter 2115 Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens 2116 Vejrtrækning og kredsløb 2117 Søvn og hvile 2118 Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion 2119 Hud og slimhinder Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation Ernæring Sygdomme, pleje og behandling 216 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af beboernes sygdomme og handikap 217 Hos beboere med kroniske sygdomme er det beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om kontrol af de kroniske sygdomme 212 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en aktuel beskrivelse af pleje og behandling 213 Indikation for behandling fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser 214 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af resultatet af pleje og behandling Formelle krav til de sygeplejefaglige optegnelser 222 Beboerens navn og personnummer er anført på alle ark i de sygeplejefaglige optegnelser 223 Der er dato (dag, måned, år) på alle notater i de 11

44 sygeplejefaglige optegnelser 224 Alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser er signerede 225 Rettelser i de sygeplejefaglige optegnelser foretages således, at den oprindelige tekst fremgår, og rettelserne er signerede 226 De sygeplejefaglige optegnelser opbevares utilgængeligt for uvedkommende 3.2 Medicinhåndtering 3.2. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal følgende dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser: 1112 Dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering 1113 Den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin 1114 Præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke 1115 Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin 1116 Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin 1117 Behandlingsindikation Ledelsen sikrer, at medicinen opbevares forsvarligt. Personalet sikrer, at der forefindes medicin til beboeren i overensstemmelse med medicinordinationerne, og at medicinen ikke er for gammel 121 Medicinen opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122 Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin 124 Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, er mærket med beboerens navn og personnummer 125 Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin 126 Den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning 127 Ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning 128 Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin er i orden 129 Der er anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed Personalet sikrer, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den ophældte medicin 12

45 130 Der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin 131 Der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne 132 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin 3.3 Patientrettigheder De sygeplejefaglige optegnelser indeholder oplysninger om information til beboerne eller til de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelse herpå (informeret samtykke) 911 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, i hvilket omfang beboeren er i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse varetages af pårørende eller værge 914 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje 3.4 Ernæring Beboerne sikres tilstrækkelig ernæring 714 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser at beboerens ernæringsbehov er vurderet og beskrevet 712 Hvis beboeren har særlige ernæringsmæssige behov, er der lagt en kost- eller ernæringsplan 713 Kost- eller ernæringsplanen bliver evalueret regelmæssigt, herunder kontrol af beboerens vægt 3.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Der forligger en vurdering af beboernes behov for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning, og der er tilbud om træning ved træningsbehov 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet 813 Hvis beboeren har behov for træning, foreligger der et dokumenteret tilbud herom 814 Effekten af træningen er dokumenteret 815 Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår er dokumenteret 13

46 Tema 2012 Der ses i plejehjemmets instruks efter følgende: T1 T2 T3 Det fremgår af instruksen, hvem der skal vurdere oplysninger om beboernes sygdomme og handicap i forbindelse med indflytning Det fremgår af instruksen, hvordan oplysninger om beboernes sygdomme og handicap vurderes i forbindelse med indflytning Det fremgår af instruksen, hvordan der skal indhentes supplerende oplysninger om beboernes sygdomme og handicap, hvis disse oplysninger i forbindelse med indflytning ikke vurderes fuldstændige Ja Nej I en stikprøve blandt de sidst indflyttede beboere, gerne indflytning indenfor de sidste 6 måneder, undersøges om: T4 Der er ved indflytning foretaget en vurdering af, om oplysninger om beboerens sygdomme og handicap er fuldstændige T5 Det fremgår, hvorfra oplysninger om beboerens sygdomme og handicap er indhentet T6 Der er indhentet supplerende oplysninger hos læge i forbindelse med indflytning, hvis de foreliggende helbredsoplysninger ikke vurderes fuldstændige 14

47 Tilsynsrapport december 2012 J.nr. / /1 Embedslægerne Nordjylland Nytorv 7, 2 sal Aalborg BIRKELSE PLEJECENTER Tlf Fax E-post info@sst.dk Adresse: Birkevangen 2, 9440 Aabybro Dir. tlf. E-post nord@sst.dk Kommune: Jammerbugt Leder: Karin Nielsen Telefon: E-post: knn@diakon.dk Dato for tilsynet: 20. november 2012 SST-id: PHJSYN P-nr.: Tilsynet blev foretaget af: Ulla Birgit Paludan

48 Plejehjemstilsynet i 2012 I forbindelse med tilsynene i 2012 vil der blive taget stilling til, om plejehjemmet skal have tilsyn i Hvis plejehjemmet ikke skal have tilsyn i 2013, vil det fremgå af tilsynsrapporten. De plejehjem, der ikke får tilsyn i 2013, vil få tilsyn i Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Temaet for plejehjemstilsynet i 2012 fokuserer på plejehjemmenes opgave med at sikre oplysninger om beboernes sygdomme og handikap. Temaet skal udelukkende give Sundhedsstyrelsen mere viden om området og inspirere plejehjemmene til at reflektere over egen praksis. Det indgår ikke i hovedkonklusionen og i beskrivelsen af fejl og mangler i tilsynsrapporten. Konklusion Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ved tilsynet blev fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler Der blev fundet fejl og mangler indenfor områderne: Instrukser, sygeplejefaglige optegnelser, medicinhåndtering, patienters retsstilling, ernæring, aktivitet og mobilitet. Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at ledelsen og personalet gjort en stor indsats for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav ved tilsynet i Der var særlig fremgang på medicinhåndteringsområdet. Ved tilsynet kunne det konstateres, at indsatsen ikke helt havde haft den ønskede effekt, idet der stadig var en del krav, der ikke var opfyldt. Det er dog tilsynsførendes opfattelse, at ansættelsen af sygeplejerske vil styrke indsatsen fremover. Nedenfor er angivet de krav, som skal være opfyldt, for at plejehjemmet efterlever Sundhedsstyrelsens regler for de sundhedsmæssige forhold. Som driftsansvarlig myndighed er Jammerbugt kommune ansvarlig for at følge op på Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter for de enkelte plejehjem i kommunen. Sundhedsstyrelsen forventer således, at kommunen fører kontrol med, at plejehjemmet følger op på påviste fejl og mangler ved tilsynsbesøget. Næste tilsyn foretages i Afvigelser fra gældende regler på sundhedsområdet 2012 Sundhedsstyrelsen har ved tilsynet fundet afvigelser fra gældende regler inden for sundhedsområdet, som giver anledning til følgende krav:

49 at personalet følger instrukserne i det daglige arbejde at de problemområder, der er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning, er beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation Side december 2012 Sundhedsstyrelsen at pleje og behandling er beskrevet for alle beboernes sundhedsproblemer at der systematisk bliver fulgt op og evalueret på iværksat pleje og behandling at der er angivet enkeltdosis og maksimal døgndosis for p.n. medicin at dosisbokse mærkes med nummer at det fremgår af dokumentationen, hvem der varetager beboernes helbredsmæssige interesser at informeret samtykke til behandling bliver dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, ligesom beboernes og de pårørendes tilkendegivelser på baggrund af den givne information at der udarbejdes ernæringsplaner for de beboere, der har behov at beboernes behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning er beskrevet at der foreligger dokumenteret tilbud om træning for de beboere, der har behov at vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår konsekvent bliver dokumenteret Grundlaget for konklusionen fremgår af beskrivelsen af plejehjemstilsynet nedenfor.

50 Tilsynet BIRKELSE PLEJECENTER havde 22 beboere fordelt på to grupper i et plan. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen I forbindelse med tilsynet blev der afholdt samtale med sygeplejersken og lederen af plejehjemmet, der orienterede om den sundhedsfaglige arbejdstilrettelæggelse og den sygeplejefaglige dokumentation. Sygeplejersken var ansat 1. maj 2012 på 32 timer pr. uge. Der var ikke ansat terapeuter på plejecentret. Hvis der bliver behov for sygeplejerske i aften og nattimerne dækkes dette på konsulentbasis af hjemmeplejen. Efterfølgende blev plejehjemmet besigtiget. Der var samtale med enkelte/flere ansatte og beboere. Den sygeplejefaglige dokumentation og medicinhåndteringen blev vurderet hos tre tilfældigt udvalgte beboere med komplekse plejebehov. Opfølgning på tidligere tilsyn Kravene ved tilsynet i 2011 var fulgt, idet lederen havde ansat en sygeplejerske, som daglig tovholder i forhold til de sundhedsfaglige krav og i bestræbelserne for at højne det faglige niveau. Der var fulgt op på medicinhåndteringskrav ved at beskrive den systematik som medicinhåndtering kræver. Sundhedsadministrative forhold Instrukser Alle plejehjem skal have instrukser for de fem områder, der er nævnt nedenfor. Det fremgår af afsnittet Sundhedsfaglige instrukser i det vedlagte afrapporteringsskema. De fem områder er: 1. Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling 2. Personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 3. Personalets opgaver i forbindelse med smitsom sygdom 4. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser 5. Medicinhåndtering En instruks er en forskrift for, hvordan personalet skal forholde sig i en bestemt situation, herunder hvilke procedurer, de skal følge. En instruks skal indeholde en præcisering af, hvilken personalegruppe instruksen er skrevet for. Derudover skal det fremgå med dag, måned og år,

51 hvornår instruksen trådte i kraft, og hvornår den er blevet ajourført og hvem, der er ansvarlig for instruksen. Lederen oplyste, at Birkelse plejecenter havde skriftlige instrukser for de fem områder, som Sundhedsstyrelsen stiller krav om, at der skal være instrukser for. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Instrukserne var tilgængelige for alle medarbejdere på personale kontoret. Nye instrukser og ændringer blev introduceret via leder og sygeplejerske på personalemøder. Nyansatte blev introduceret til instrukserne. En arbejdsgruppe i kommunen sikrede, at instrukserne blev gennemgået med henblik på revision. Personale var orienteret om de skriftlige instrukser. Stikprøvekontrol viste, at instrukserne delvist blev fulgt i det daglige arbejde, idet der især var afvigelser fra instrukser vedrørende dokumentationen. De skriftlige instrukser var daterede, signerede og forsynet med dato for, hvornår de var trådt i kraft, og hvornår de var blevet ajourført, og de indeholdt en præcisering af den personalegruppe, de var skrevet for. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: at personalet følger instrukserne i det daglige arbejde Sundhedsfaglige forhold Sygeplejefaglige optegnelser De sundhedsfaglige forhold blev dokumenteret i elektronisk journal. Ved tilsynet blev tre beboeres sygeplejefaglige optegnelser gennemgået. 2 af optegnelserne indeholdt en aktuel vurdering af beboerens sundhedstilstand, der omfattede alle de sygeplejefaglige problemområder, som er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser og som tilsynet omfatter. Der manglede i 1 af stikprøverne en beskrivelse af 7 af de 11 områder. Vurdering af problemområderne er nødvendig for at udføre den fornødne pleje og behandling målrettet. I 3 af de tre stikprøver var der en aktuel oversigt over beboernes sygdomme og handikap. Hos beboere med kroniske sygdomme var det beskrevet, hvilke aftaler der var med den behandlende læge om kontrol mv. af de kroniske sygdomme. De sygeplejefaglige optegnelser hos de tre beboere indeholdt ikke konsekvent en beskrivelse af pleje- og behandling af beboernes sundhedsproble-

52 mer. Der var for eksempel ikke, i én stikprøve, en beskrivelse af hudlidelse og gigtlidelse. Indikationen for behandlingen fremgik af alle stikprøver. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling blev ikke rutinemæssigt anført i de sygeplejefaglige optegnelser. Eksempelvis fremgik det ikke, hvilken effekt der var af behandling med vanddrivende medicin. Vedrørende opbevaringen af de sygeplejefaglige optegnelser og den måde, notaterne blev skrevet på (angivelse af beboerens navn og personnummer, dato for notaterne, signering af notaterne og rettelser), var alle relevante målepunkter opfyldt i de tre stikprøver. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: at de problemområder, der er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning, er beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation at pleje og behandling er beskrevet for alle beboernes sundhedsproblemer at der systematisk bliver fulgt op og evalueret på iværksat pleje og behandling Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Medicinhåndtering Plejehjemmet anvendte dosispakket medicin fra apoteket og medicin doseret i doseringsæsker af personalet. Dokumentationen af medicinordinationerne var korrekt i 3 af tre stikprøver. Ved udskrivning af det elektroniske medicinskema, skal alle de aktuelle ark udskrives, når dette benyttes hos borgeren. Der var i 3 af stikprøverne overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin. Antallet af tabletter angivet i medicinskemaet var i overensstemmelse med antallet af tabletter i doseringsæskerne i 3 stikprøver. Medicinen blev opbevaret forsvarlig. Den ordinerede medicin fandtes i beboerens medicinbeholdning i 3 stikprøver. Aktuel medicin blev holdt adskilt fra ikke aktuel medicin. Doseringsæsker og beholdere med ophældt medicin var mærket korrekt i 1 af tre stikprøver. Der manglede nummerering på medicin ugeæskerne og dette er vigtigt, når borgere behandles med medicin i kur. Desuden mangle-

53 des i to tilfælde ophældningsdato og udløbsdato på ophældt pn-medicin. Der var anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. Der fandtes ikke medicin med overskredet holdbarhedsdato. I 3 af tre stikprøver fremgik det, hvornår den behandlende læge sidst havde gennemgået beboerens medicin. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Plejehjemmet havde ikke fælles medicin eller depot af akut medicin med undtagelse af adrenalin. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: at der er angivet enkeltdosis og maksimal døgndosis for p.n. medicin at dosisbokse mærkes med nummer Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Adgang til sundhedsfaglige ydelser Samarbejdet med beboernes praktiserende læger fungerede tilfredsstillende. Der var ikke problemer vedrørende kontakt til lægerne, sygebesøg, indhentning af oplysninger eller revision af medicinlisterne. Samarbejdet med vagtlæger, speciallæger, omsorgstandplejen samt gerontopsykiatrisk team fungerede tilfredsstillende. Der var et sjældent samarbejde med de lokale sygehuse og hospitaler. Ved udskrivning af beboerne fra sygehus eller hospital fik plejehjemmet relevante oplysninger om undersøgelse, behandling og pleje. Alle beboere var blevet orienteret om muligheden for influenzavaccination og om Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelsens anbefaling af D-vitamin og kalciumtilskud. Patientrettigheder Plejehjemmet havde ikke en fast rutine med henblik på at vurdere, om beboerne selv var i stand til at varetage deres helbredsmæssige interesser. Det fremgik ikke af de sygeplejefaglige optegnelser, om det var beboeren selv eller en pårørende/værge, der gav informeret samtykke til behandling. Det blev oplyst, at der altid blev indhentet informeret samtykke til behandling. Informationen blev ikke rutinemæssigt dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, og beboernes og de pårørendes/værgens tilkendegivelse fremgik ikke systematisk.

54 Det blev endvidere oplyst, at hvis en beboer ikke ønskede at blive behandlet, blev pårørende/værge og egen læge - efter aftale med beboeren - informeret og eventuelt inddraget i det videre forløb. Personalet oplyste, at de kun videregav helbredsoplysninger til de pårørende, hvis der var indhentet samtykke fra beboeren. Samtykket blev noteret i de sygeplejefaglige optegnelser. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Efter det oplyste blev beboernes krav på sundhedspersonalets tavshed om helbredsforhold efterkommet. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: at det fremgår af dokumentationen, hvem der varetager beboernes helbredsmæssige interesser at informeret samtykke til behandling bliver dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, ligesom beboernes og de pårørendes tilkendegivelser på baggrund af den givne information Sundhedsstyrelsens vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Sundhedsrelaterede forhold Hygiejne Personalet oplyste, at de var instrueret i håndhygiejne. Sundhedsstyrelsen konstaterede ved tilsynet, at ingen af personalet havde smykker og ur på hænder eller underarme. Der var mulighed for at vaske hænder og ledelsen oplyste, at det fremover blev muligt at anvende håndsprit i beboernes bolig, hvor der også var engangshandsker og engangshåndklæder til rådighed. Personalet anvendte arbejdsdragt som anvist i Sundhedsstyrelsens vejledning om brug af arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren (Vejledning nr af 7. juni 2011) Statens Serum Instituts e-learning program om håndhygiejne er tilgængeligt på deres hjemmeside: Programmet kan bruges til at lære, hvordan man opretholder en høj håndhygiejnekvalitet til forebyggelse af smittespredning. Ernæring Personalet oplyste, at beboerne altid fik tilbud om at blive vejet, når de flyttede ind på plejehjemmet og efterfølgende med jævne mellemrum. For bebo-

55 ere med særlige ernæringsmæssige behov blev der udarbejdet en kostplan/ernæringsplan. Planen blev vurderet med jævne mellemrum samtidig med, at beboeren fik kontrolleret vægten. Der var opmærksomhed på beboernes væske- og fødeindtagelse, og der blev ført væske- og ernæringsregnskab hos beboere, som havde problemer med at spise og drikke. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen I stikprøverne var beboerne ernæringsvurderet, men der var i et tilfælde ikke udarbejdet ernæringsplan/reflekteret over overvægten. Beboerne tilkendegav ved tilsynet, at de fik nok at spise og drikke. Desuden oplyste beboerne og personalet, at beboerne fik den hjælp, de havde behov for i forbindelse med måltiderne. Ingen af de tilsete beboere var ernæret via sonde. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: at der udarbejdes ernæringsplaner for de beboere, der har behov Aktivering og mobilisering Ved tilsynet blev det oplyst, at beboernes fysiske funktionsniveau og eventuelle behov for træning blev vurderet af plejepersonale ved indflytningen, og at det blev beskrevet i de sygeplejefaglige optegnelser. Beboere med nedsat fysisk funktionsniveau fik tilbud om træning. Resultatet af evt. træning blev vurderet. I stikprøverne var ingen af beboernes træningsbehov vurderet og der var ikke dokumenteret træningstilbud i mindst et tilfælde, hvor der var træningsbehov. Der var opmærksomhed på forebyggelse af fald. Faldepisoder blev registreret i de sygeplejefaglige optegnelser. Herudover registrerede plejehjemmet systematisk fald med henblik på forebyggelse. Sygeplejersken oplyste, at plejehjemmet ikke havde problemer med tryksår. Der var de nødvendige trykaflastende hjælpemidler til rådighed, og personalet var opmærksom på at forebygge tryksår. Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår fremgik ikke af de sygeplejefaglige optegnelser. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: at beboernes behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning er beskrevet at der foreligger dokumenteret tilbud om træning for de beboere, der har behov at vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår konsekvent bliver dokumenteret

56 Bygningsforhold og indeklima Det blev oplyst, at der på plejehjemmet ikke var indeklimaproblemer, som havde betydning for beboernes sundhed. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Kvalitetssikring og egenkontrol Fra efteråret 2010 blev patientsikkerhedsordningen udvidet til også at omfatte den kommunale sundhedssektor og de sociale institutioner. Plejehjemmet havde taget indberetningssystemet i brug. Fejl og utilsigtede hændelser blev indberettet. Der foregik på plejehjemmet en systematisk registrering og opfølgning af fejl og mangler vedrørende medicinhåndtering, fald og andre utilsigtede hændelser med henblik på forebyggelse. Tema 2012: Plejehjemmets sikring af oplysninger om beboernes sygdomme og handikap Lederen oplyste, at det ikke fremgik af plejehjemmets instrukser, hvem der skulle vurdere oplysninger om beboernes sygdomme og handikap i forbindelse med indflytningen, og hvordan en sådan vurdering skulle foretages. Instrukserne beskrev heller ikke fremgangsmåden ved indhentning af supplerende oplysninger, hvis oplysningerne ved indflytningen ikke var tilstrækkelige. I en af stikprøverne, hvor beboeren var flyttet ind for 1½ måned siden, fremgik det af journalen, at der var foretaget en vurdering af, om oplysningerne om beboerens sygdomme og handikap var fyldestgørende, men ikke hvorfra oplysningerne var indhentet. Der var ikke indhentet supplerende oplysninger om beboerens sygdomme og handikap fra beboerens praktiserende læge. Ulla Birgit Paludan Sundhedsfaglig konsulent Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Hvis der er spørgsmål eller noget, der er uafklaret, eller I har behov for yderligere at drøfte tilsynet med os, er I velkommen til at kontakte os.

57 Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Tilsynet er nærmere beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning om tilsyn med plejehjem, plejeboligbebyggelser og tilsvarende boligenheder. Denne vejledning kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Af vejledningen fremgår det, at tilsynet alene omfatter den sundhedsfaglige indsats. Lovgrundlaget for plejehjemstilsynet er sundhedslovens 219, stk. 1 og 2, lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008, som ændret ved lov nr. 820 af 01. juli 2011.

58 Regler vedrørende tilsynet kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Side december 2012 Sundhedsstyrelsen

59 Jr. nr.: /1 P-nr.: SST-id: PHJSYN Tilsynsførende: Ulla Birgit Paludan Ansvarlig embedslæge: Henrik Bøggild Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato: 20. november 2012 Plejehjem: BIRKELSE PLEJECENTER Adresse: Birkevangen Aabybro Region: Kommune: Nordjylland Jammerbugt kommune Antal beboere: 22 Leder: Karin Nielsen Tlf: E-post: knn@diakon.dk 1

60 Overordnet konklusion på tilsynet Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger Tilsynet har fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden og som har givet anledning til alvorlig kritik Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej Delvist Ikke aktuelt 1010 Der er fulgt op på tidligere tilsyn Krav Ja Nej 1011 Instrukser 1012 Sygeplejefaglige optegnelser 1013 Medicinhåndtering 1014 Adgang til sundhedsfaglige ydelser 1015 Patientrettigheder 1016 Hygiejne 1017 Ernæring 1018 Fysisk aktivitet og mobilisering 1019 Bygningsforhold og indeklima 1020 Kvalitetssikring og egenkontrol A. Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling 414 Der er en skriftlig instruks for personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling 411 Den skriftlige instruks beskriver det faste personales kompetence, ansvars- og opgavefordeling 412 Den skriftlige instruks beskriver vikarers kompetence, ansvar og opgaver 413 Den skriftlige instruks beskriver regler for delegation af sundhedsfaglige opgaver 2

61 B. Personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 513 Der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 511 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med akut opstået sygdom eller ulykkestilfælde, herunder tilkald af læge 512 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med kronisk sygdom, herunder kontakt til læge 514 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med terminal behandling af beboerne, herunder tilkald af læge C. Personalets opgaver i forbindelse med smitsom sygdom Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 611 Der er en skriftlig instruks for, hvordan personalet skal forholde sig ved smitsomme sygdomme Ja Nej D. Hygiejne - Generelt Der er beskrevne arbejdsgange og hjælpemidler til opfyldelse af almindelig anerkendt hygiejnisk standard Ja 612 Der er procedurer for instruktion af personalet i håndhygiejne 613 Personalet undlader at bære smykker/ure på hænder/underarme 617 Der er mulighed for at vaske og afspritte hænderne 615 Der er engangshåndklæder til rådighed 616 Der er engangshandsker til rådighed Nej E. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser 244 De er en skriftlig instruks for føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser 3

62 241 Den skriftlige instruks beskriver personalets opgaver og ansvar i forbindelse med dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser 242 Den skriftlige instrukser beskriver krav til indhold og systematik i de sygepleje-faglige optegnelser 243 Den skriftlige instruks beskriver opbevaring af de sygeplejefaglige optegnelser F. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser Generelt 221 De sygeplejefaglige optegnelser føres ét sted (i én journal) 227 Personale, der deltager i observation, behandling og pleje, har adgang til at indføre notater i de sygeplejefaglige optegnelser Ja Nej G. Medicinhåndtering Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering 168 Der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering 161 Den skriftlige instruks beskriver personalets kompetence i forbindelse med medicinhåndtering 162 Den skriftlige instruks beskriver dokumentation af medicinordinationer, herunder telefonordinationer, ordinationsændringer, receptfornyelse og ophør med medicin 165 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan medicin dispenseres 163 Den skriftlige instruks beskriver medicinadministration, herunder instrukser for identifikation af beboeren og beboerens medicin 164 Den skriftlige instruks beskriver modtagelse af medicin, herunder kontrol og dokumentation af at medicinen er i overensstemmelse med ordinationen 166 Den skriftlige instruks beskriver håndtering af dosisdispenseret medicin 167 Den skriftlige instruks beskriver samarbejdet med de behandlende læger vedr. medicinordination 4

63 H. Medicinhåndtering Generelt 123 Reglen om, at der ikke må forefindes fælles medicin, bliver overholdt 141 Udlevering af medicin sker på grundlag af identifikation af beboeren enten ved navn og personnummer eller fødselsdato og år eller ved sikker genkendelse 143 Personalet sikrer, at beboerens identitet er i overensstemmelse med angivelse af navn og personnummer på doseringsæsken eller anden medicinbeholder Ja Nej I. Sundhedsfaglige instrukser Generelt Ja Nej 311 De skriftlige instrukser er let tilgængelige for alle medarbejdere 312 De skriftlige instrukser er kendte og følges af personalet 313 De skriftlige instrukser er daterede, signerede og forsynet med dato for ikrafttrædelse og seneste ajourføring, samt indeholder en præcisering af den personalegruppe, de er skrevet for Stikprøve Sygeplejefaglige optegnelser De sygeplejefaglige optegnelser indeholder som et minimum en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: Ja Nej 2111 Aktivitet (ADL) 2112 Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse 2113 Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion 2114 Smerter 2115 Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens 2116 Vejrtrækning og kredsløb 2117 Søvn og hvile 2118 Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion 2119 Hud og slimhinder Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation Ernæring 5

64 1.1.1 Sygdomme, pleje og behandling 216 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af beboernes sygdomme og handikap 217 Hos beboere med kroniske sygdomme er det beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om kontrol af de kroniske sygdomme 212 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en aktuel beskrivelse af pleje og behandling 213 Indikation for behandling fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser 214 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af resultatet af pleje og behandling Formelle krav til de sygeplejefaglige optegnelser 222 Beboerens navn og personnummer er anført på alle ark i de sygeplejefaglige optegnelser 223 Der er dato (dag, måned, år) på alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser 224 Alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser er signerede 225 Rettelser i de sygeplejefaglige optegnelser foretages således, at den oprindelige tekst fremgår, og rettelserne er signerede 226 De sygeplejefaglige optegnelser opbevares utilgængeligt for uvedkommende 1.2 Medicinhåndtering 1.2. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal følgende dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser: 1112 Dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering 1113 Den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin 1114 Præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke 1115 Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin 1116 Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin 1117 Behandlingsindikation 6

65 Ledelsen sikrer, at medicinen opbevares forsvarligt. Personalet sikrer, at der forefindes medicin til beboeren i overensstemmelse med medicinordinationerne, og at medicinen ikke er for gammel 121 Medicinen opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122 Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin 124 Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, er mærket med beboerens navn og personnummer 125 Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin 126 Den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning 127 Ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning 128 Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin er i orden 129 Der er anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed Personalet sikrer, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den ophældte medicin 130 Der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin 131 Der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne 132 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin 1.3 Patientrettigheder De sygeplejefaglige optegnelser indeholder oplysninger om information til beboerne eller til de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelse herpå (informeret samtykke) 911 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, i hvilket omfang beboeren er i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse varetages af pårørende eller værge 914 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje 7

66 1.4 Ernæring Beboerne sikres tilstrækkelig ernæring 714 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser at beboerens ernæringsbehov er vurderet og beskrevet 712 Hvis beboeren har særlige ernæringsmæssige behov, er der lagt en kost- eller ernæringsplan 713 Kost- eller ernæringsplanen bliver evalueret regelmæssigt, herunder kontrol af beboerens vægt 1.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Der forligger en vurdering af beboernes behov for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning, og der er tilbud om træning ved træningsbehov 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet 813 Hvis beboeren har behov for træning, foreligger der et dokumenteret tilbud herom 814 Effekten af træningen er dokumenteret 815 Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår er dokumenteret Stikprøve Sygeplejefaglige optegnelser De sygeplejefaglige optegnelser indeholder som et minimum en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: Ja 2111 Aktivitet (ADL) 2112 Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse 2113 Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion 2114 Smerter 2115 Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens 2116 Vejrtrækning og kredsløb 2117 Søvn og hvile 2118 Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion 2119 Hud og slimhinder Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation Ernæring Nej 8

67 1.1.1 Sygdomme, pleje og behandling 216 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af beboernes sygdomme og handikap 217 Hos beboere med kroniske sygdomme er det beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om kontrol af de kroniske sygdomme 212 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en aktuel beskrivelse af pleje og behandling 213 Indikation for behandling fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser 214 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af resultatet af pleje og behandling Formelle krav til de sygeplejefaglige optegnelser 222 Beboerens navn og personnummer er anført på alle ark i de sygeplejefaglige optegnelser 223 Der er dato (dag, måned, år) på alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser 224 Alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser er signerede 225 Rettelser i de sygeplejefaglige optegnelser foretages således, at den oprindelige tekst fremgår, og rettelserne er signerede 226 De sygeplejefaglige optegnelser opbevares utilgængeligt for uvedkommende 1.2 Medicinhåndtering 1.2. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal følgende dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser: 1112 Dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering 1113 Den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin 1114 Præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke 1115 Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin 1116 Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin 1117 Behandlingsindikation 9

68 Ledelsen sikrer, at medicinen opbevares forsvarligt. Personalet sikrer, at der forefindes medicin til beboeren i overensstemmelse med medicinordinationerne, og at medicinen ikke er for gammel 121 Medicinen opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122 Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin 124 Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, er mærket med beboerens navn og personnummer 125 Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin 126 Den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning 127 Ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning 128 Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin er i orden 129 Der er anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed Personalet sikrer, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den ophældte medicin 130 Der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin 131 Der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne 132 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin 1.3 Patientrettigheder De sygeplejefaglige optegnelser indeholder oplysninger om information til beboerne eller til de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelse herpå (informeret samtykke) 911 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, i hvilket omfang beboeren er i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse varetages af pårørende eller værge 914 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje 10

69 1.4 Ernæring Beboerne sikres tilstrækkelig ernæring 714 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser at beboerens ernæringsbehov er vurderet og beskrevet 712 Hvis beboeren har særlige ernæringsmæssige behov, er der lagt en kost- eller ernæringsplan 713 Kost- eller ernæringsplanen bliver evalueret regelmæssigt, herunder kontrol af beboerens vægt 1.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Der forligger en vurdering af beboernes behov for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning, og der er tilbud om træning ved træningsbehov 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet 813 Hvis beboeren har behov for træning, foreligger der et dokumenteret tilbud herom 814 Effekten af træningen er dokumenteret 815 Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår er dokumenteret Stikprøve Sygeplejefaglige optegnelser De sygeplejefaglige optegnelser indeholder som et minimum en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: Ja 2111 Aktivitet (ADL) 2112 Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse 2113 Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion 2114 Smerter 2115 Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens 2116 Vejrtrækning og kredsløb 2117 Søvn og hvile 2118 Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion 2119 Hud og slimhinder Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation Ernæring Nej 11

70 1.1.1 Sygdomme, pleje og behandling 216 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af beboernes sygdomme og handikap 217 Hos beboere med kroniske sygdomme er det beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om kontrol af de kroniske sygdomme 212 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en aktuel beskrivelse af pleje og behandling 213 Indikation for behandling fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser 214 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af resultatet af pleje og behandling Formelle krav til de sygeplejefaglige optegnelser 222 Beboerens navn og personnummer er anført på alle ark i de sygeplejefaglige optegnelser 223 Der er dato (dag, måned, år) på alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser 224 Alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser er signerede 225 Rettelser i de sygeplejefaglige optegnelser foretages således, at den oprindelige tekst fremgår, og rettelserne er signerede 226 De sygeplejefaglige optegnelser opbevares utilgængeligt for uvedkommende 1.2 Medicinhåndtering 1.2. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal følgende dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser: 1112 Dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering 1113 Den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin 1114 Præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke 1115 Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin 1116 Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin 1117 Behandlingsindikation Ledelsen sikrer, at medicinen opbevares forsvarligt. Personalet sikrer, at der forefindes medicin til beboeren i overensstemmelse med medicinordinationerne, og at medicinen ikke er for gammel 121 Medicinen opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 12

71 122 Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin 124 Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, er mærket med beboerens navn og personnummer 125 Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin 126 Den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning 127 Ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning 128 Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin er i orden 129 Der er anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed Personalet sikrer, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den ophældte medicin 130 Der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin 131 Der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne 132 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin 1.3 Patientrettigheder De sygeplejefaglige optegnelser indeholder oplysninger om information til beboerne eller til de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelse herpå (informeret samtykke) 911 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, i hvilket omfang beboeren er i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse varetages af pårørende eller værge 914 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje 1.4 Ernæring Beboerne sikres tilstrækkelig ernæring 714 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser at beboerens ernæringsbehov er vurderet og beskrevet 712 Hvis beboeren har særlige ernæringsmæssige behov, er der lagt en kost- eller ernæringsplan 13

72 713 Kost- eller ernæringsplanen bliver evalueret regelmæssigt, herunder kontrol af beboerens vægt 1.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Der forligger en vurdering af beboernes behov for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning, og der er tilbud om træning ved træningsbehov 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet 813 Hvis beboeren har behov for træning, foreligger der et dokumenteret tilbud herom 814 Effekten af træningen er dokumenteret 815 Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår er dokumenteret Tema 2012 Der ses i plejehjemmets instruks efter følgende: T1 T2 T3 Det fremgår af instruksen, hvem der skal vurdere oplysninger om beboernes sygdomme og handicap i forbindelse med indflytning Det fremgår af instruksen, hvordan oplysninger om beboernes sygdomme og handicap vurderes i forbindelse med indflytning Det fremgår af instruksen, hvordan der skal indhentes supplerende oplysninger om beboernes sygdomme og handicap, hvis disse oplysninger i forbindelse med indflytning ikke vurderes fuldstændige Ja Nej I en stikprøve blandt de sidst indflyttede beboere, gerne indflytning indenfor de sidste 6 måneder, undersøges om: T4 Der er ved indflytning foretaget en vurdering af, om oplysninger om beboerens sygdomme og handicap er fuldstændige T5 Det fremgår, hvorfra oplysninger om beboerens sygdomme og handicap er indhentet T6 Der er indhentet supplerende oplysninger hos læge i forbindelse med indflytning, hvis de foreliggende helbredsoplysninger ikke vurderes fuldstændige 14

73 15

74 Tilsynsrapport december 2012 J.nr. / /1 Embedslægerne Nordjylland Nytorv 7, 2 sal Aalborg Kaas Plejecenter Tlf Fax E-post info@sst.dk Adresse: Gammelgaardsvej 44, 9490 Pandrup Dir. tlf E-post nord@sst.dk Kommune: Jammerbugt Leder: Marianne Sønderby Telefon: E-post: mac@jammerbugt.dk Dato for tilsynet: 22. november 2012 SST-id: PHJSYN P-nr.: Tilsynet blev foretaget af: Karen Marie Dencker

75 Plejehjemstilsynet i 2012 I forbindelse med tilsynene i 2012 vil der blive taget stilling til, om plejehjemmet skal have tilsyn i Hvis plejehjemmet ikke skal have tilsyn i 2013, vil det fremgå af tilsynsrapporten. De plejehjem, der ikke får tilsyn i 2013, vil få tilsyn i Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Temaet for plejehjemstilsynet i 2012 fokuserer på plejehjemmenes opgave med at sikre oplysninger om beboernes sygdomme og handikap. Temaet skal udelukkende give Sundhedsstyrelsen mere viden om området og inspirere plejehjemmene til at reflektere over egen praksis. Det indgår ikke i hovedkonklusionen og i beskrivelsen af fejl og mangler i tilsynsrapporten. Konklusion Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ved tilsynet blev fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden. Der blev fundet enkelte fejl og mangler indenfor medicinhåndtering, patientrettigheder og aktivitet og mobilisering som udtryk for, at instrukserne ikke helt blev fulgt i det daglige arbejde. Ved tilsynets afslutning blev det oplyst, at der umiddelbart ville blive fulgt op på afvigelser fra de gældende regler, hvilket, efter Sundhedsstyrelsens vurdering, gav indtryk af, at kravene straks efter tilsynet ville blive indfriet. Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at ledelsen og personalet havde arbejdet konstruktivt og målrettet for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav ved tilsynet i Ved tilsynet kunne det konstateres, at en del af Sundhedsstyrelsens krav var opfyldt. Der var fortsat behov for en indsats vedrørende de ovenfor nævnte områder og specielt alle gældende regler for medicinhåndtering. Nedenfor er angivet de krav, som skal være opfyldt, for at plejehjemmet efterlever Sundhedsstyrelsens regler for de sundhedsmæssige forhold. Sundhedsstyrelsen skal anmode om inden 3 uger fra dags dato, at få en handleplan for, hvordan de nedenfor anførte krav vil blive imødekommet. Det skal heri oplyses: 1. Hvilke løsninger, der vil blive iværksat 2. Hvornår kravene vil være imødekommet 3. Hvordan effekten af de iværksatte løsninger vil blive vurderet

76 Såfremt kravene er imødekommet eller Sundhedsstyrelsen kan godkende tidsfristen i redegørelsen, vil Sundhedsstyrelsen ikke foretage tilsyn før i 2014, såfremt følgende kriterier er opfyldt: a. Der har ikke været klagesager på ældrecentret, eller disse har været af åbenlys grundløs karakter og/eller bagatelagtige, dvs. uden mistanke om patientsikkerhedsmæssige risici. b. Der har ikke været faglige tilsynssager eller andre sager af betydning for de sundhedsfaglige forhold. c. Kommunen har ikke meddelt Embedslægerne, at der er fundet alvorlige problemer, som efter Embedslægernes vurdering kan have betydning for de sundhedsfaglige forhold. d. Kommunen har ikke meddelt Embedslægerne, at der er sket væsentlige ændringer siden sidste tilsyn, dvs. fx ny daglig ledelse, større personaleudskiftning eller lignende. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Som driftsansvarlig myndighed er Jammerbugt kommune ansvarlig for at følge op på Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter for de enkelte plejehjem i kommunen. Sundhedsstyrelsen forventer således, at kommunen fører kontrol med, at plejehjemmet følger op på påviste fejl og mangler ved tilsynsbesøget. Afvigelser fra gældende regler på sundhedsområdet 2012 Sundhedsstyrelsen har ved tilsynet fundet afvigelser fra gældende regler inden for sundhedsområdet, som giver anledning til følgende krav: At personalet følger instrukserne i det daglige arbejde. At behandlingsindikationer fremgår af medicinlisten. At der ikke opbevares medicin med udløbet holdbarhedsdato. At det aktuelle handelsnavn fremgår af medicinlisten. At det fremgår af dokumentationen, hvem der varetager beboernes helbredsmæssige interesser. At beboernes behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning er beskrevet. Grundlaget for konklusionen fremgår af beskrivelsen af plejehjemstilsynet nedenfor.

77 Tilsynet Kaas Plejecenter havde 22 beboere fordelt på tre familier/ grupper. Der var ingen ledige boliger. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen I forbindelse med tilsynet blev der afholdt samtale med lederen af plejehjemmet og de to social- og sundhedsassistenter, der medvirkede ved stikprøverne, der orienterede om den sundhedsfaglige arbejdstilrettelæggelse og den sygeplejefaglige dokumentation. Efterfølgende blev plejehjemmet besigtiget. Der var samtale med enkelte ansatte og beboere. Den sygeplejefaglige dokumentation og medicinhåndteringen blev vurderet hos tre tilfældigt udvalgte beboere med komplekse plejebehov. Det var planlagt, at Kås Plejecenter fremover skulle være forbeholdt borgere med demens. Opfølgning på tidligere tilsyn Kravene ved tilsynet i 2011 var fulgt, idet der generelt var arbejdet med at følge samtlige regler for det sundhedsfaglige område og specielt med de afvigelser, der var fundet ved tilsynet i Sundhedsadministrative forhold Instrukser Alle plejehjem skal have instrukser for de fem områder, der er nævnt nedenfor. Det fremgår af afsnittet Sundhedsfaglige instrukser i det vedlagte afrapporteringsskema. De fem områder er: 1. Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling 2. Personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 3. Personalets opgaver i forbindelse med smitsom sygdom 4. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser 5. Medicinhåndtering En instruks er en forskrift for, hvordan personalet skal forholde sig i en bestemt situation, herunder hvilke procedurer, de skal følge. En instruks skal indeholde en præcisering af, hvilken personalegruppe instruksen er skrevet for. Derudover skal det fremgå med dag, måned og år, hvornår instruksen trådte i kraft, og hvornår den er blevet ajourført og hvem, der er ansvarlig for instruksen. Det blev oplyst, at plejehjemmet havde skriftlige instrukser for alle de fem områder, som Sundhedsstyrelsen stiller krav om, at der skal være instrukser for.

78 Instrukserne var tilgængelige for alle medarbejdere på kontoret. Nye instrukser og ændringer blev introduceret på personalemøder samt ved skriftlig orientering. Nyansatte blev introduceret til instrukserne. En arbejdsgruppe sikrede, at instrukserne blev gennemgået med henblik på revision en gang årligt. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen De personalemedlemmer, der blev interviewet, var orienteret om de skriftlige instrukser. Stikprøvekontrol viste, at instrukserne næsten blev fulgt i det daglige arbejde, idet der blev fundet mangler i specielt medicinhåndteringen. De skriftlige instrukser var daterede, signerede og forsynet med dato for, hvornår de var trådt i kraft, og hvornår de var blevet ajourført, og de indeholdt en præcisering af den personalegruppe, de var skrevet for. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At personalet følger instrukserne i det daglige arbejde. Sundhedsfaglige forhold Sygeplejefaglige optegnelser De sundhedsfaglige forhold blev dokumenteret i elektronisk journal. Ved tilsynet blev tre beboeres sygeplejefaglige optegnelser gennemgået. alle tre optegnelser indeholdt en aktuel vurdering af beboerens sundhedstilstand, der omfattede alle de sygeplejefaglige problemområder, som er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser og som tilsynet omfatter. beskrivelserne var ajourførte, fyldestgørende og konkrete. Vurdering af problemområderne er nødvendig for at udføre den fornødne pleje og behandling. I alle tre stikprøver var der en aktuel oversigt over beboernes sygdomme og handikap. Hos beboere med kroniske sygdomme var det beskrevet, hvilke aftaler der var med den behandlende læge om kontrol mv. af de kroniske sygdomme. De sygeplejefaglige optegnelser hos de tre beboere indeholdt konsekvent en beskrivelse af pleje og behandling af beboernes sundhedsproblemer. Indikationen for behandlingen fremgik af alle stikprøver. Opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling blev rutinemæssigt anført i de sygeplejefaglige optegnelser. Vedrørende opbevaringen af de sygeplejefaglige optegnelser og den måde, notaterne blev skrevet på (angivelse af beboerens navn og personnummer,

79 dato for notaterne, signering af notaterne og rettelser), var alle relevante målepunkter opfyldt i de tre stikprøver. Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Medicinhåndtering Plejehjemmet anvendte ikke dosispakket medicin fra apoteket men alene medicin doseret i doseringsæsker af personalet. Dokumentationen af medicinordinationerne var ikke helt korrekt i de tre stikprøver. Følgende var i enkelte tilfælde ikke dokumenteret: - det aktuelle handelsnavn efter substitution - behandlingsindikation, som den var anført af den ordinerende læge og ikke den af systemet foreslået lignende indikation. Der var i alle tre stikprøver overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinlisten anførte medicin. Det blev oplyst, at der var særlig opmærksomhed på, at den på medicinemballagen anførte ordination var i overensstemmelse med den på medicinlisten anførte ordination samt at uoverensstemmelser blev verificeret. Antallet af tabletter angivet i medicinlisten var i overensstemmelse med antallet af tabletter i doseringsæskerne i alle stikprøver. Medicinen blev opbevaret forsvarlig. Den ordinerede medicin fandtes i beboerens medicinbeholdning i alle stikprøver. Ved tilsynet blev det pointeret, at der kun må dispenseres medicin i det antal doseringsæsker, hvor alle præparater kan dispenseres, idet evt. efterdispensering rummer en risiko for patientsikkerheden. Aktuel medicin blev holdt adskilt fra ikke aktuel medicin, hvor det var aktuelt. Doseringsæsker og beholdere med ophældt medicin var mærket korrekt i alle tre stikprøver. Det var ikke aktuelt at kontrollere anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. Der fandtes medicin med overskredet holdbarhedsdato i ikke aktuel medicin. I alle tre stikprøver fremgik det, hvornår den behandlende læge sidst havde gennemgået beboerens medicin. Plejehjemmet havde ikke fælles medicin eller depot af akut medicin med undtagelse af adrenalin. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At det aktuelle handelsnavn fremgår af medicinlisten.

80 At behandlingsindikationer fremgår af medicinlisten. At der ikke opbevares medicin med udløbet holdbarhedsdato. Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Adgang til sundhedsfaglige ydelser Samarbejdet med beboernes praktiserende læger fungerede generelt tilfredsstillende. Der var sædvanligvis ikke problemer vedrørende kontakt til lægerne, sygebesøg, indhentning af oplysninger eller revision af medicinlisterne. Det var mærkbart, at der i området var sket en nedgang i antal lægehuse og oprettet en regionsklinik. Personalet var derfor meget opmærksomme på planlægning af tidspunkter for nødvendig lægekontakt. Samarbejdet med vagtlæger, speciallæger, omsorgstandplejen samt gerontopsykiatrisk team fungerede tilfredsstillende. Der var et velfungerende samarbejde med de lokale sygehuse. Ved udskrivning af beboerne fra sygehus fik plejehjemmet relevante oplysninger om undersøgelse, behandling og pleje. Alle beboere var blevet orienteret om muligheden for influenzavaccination og om Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelsens anbefaling af D-vitamin og kalciumtilskud. Patientrettigheder Plejehjemmet havde en fast rutine med henblik på at vurdere, om beboerne selv var i stand til at varetage deres helbredsmæssige interesser. Det fremgik af de sygeplejefaglige optegnelser i to stikprøver, om det var beboeren selv eller en pårørende/værge, der gav informeret samtykke til behandling. Det blev oplyst, at der altid blev indhentet informeret samtykke til behandling. Informationen blev rutinemæssigt dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, og beboernes og de pårørendes/værgens tilkendegivelse fremgik nogenlunde systematisk. Det blev endvidere oplyst, at hvis en beboer ikke ønskede at blive behandlet, blev pårørende/værge og egen læge - efter aftale med beboeren - informeret og eventuelt inddraget i det videre forløb. Personalet oplyste, at de kun videregav helbredsoplysninger til de pårørende, hvis der var indhentet samtykke fra beboeren. Samtykket blev noteret i de sygeplejefaglige optegnelser. Efter det oplyste blev beboernes krav på sundhedspersonalets tavshed om helbredsforhold efterkommet. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav:

81 At det fremgår af dokumentationen, hvem der varetager beboernes helbredsmæssige interesser. Sundhedsstyrelsens vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Sundhedsrelaterede forhold Hygiejne Personalet oplyste, at de var instrueret i håndhygiejne. Sundhedsstyrelsen konstaterede ved tilsynet, at ingen af personalet havde smykker og ur på hænder eller underarme. Der var mulighed for at vaske hænder og anvende håndsprit i beboernes bolig, hvor der også var engangshandsker og engangshåndklæder til rådighed. Personalet anvendte ikke arbejdsdragt som anvist i Sundhedsstyrelsens vejledning om brug af arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren (Vejledning nr af 7. juni 2011). Statens Serum Instituts e-learning program om håndhygiejne er tilgængeligt på deres hjemmeside: Programmet kan bruges til at lære, hvordan man opretholder en høj håndhygiejnekvalitet til forebyggelse af smittespredning. Ernæring Personalet oplyste, at beboerne altid fik tilbud om at blive vejet, når de flyttede ind på plejehjemmet og efterfølgende med jævne mellemrum. For beboere med særlige ernæringsmæssige behov blev der udarbejdet en kostplan/ernæringsplan. Planen blev vurderet med jævne mellemrum samtidig med, at beboeren fik kontrolleret vægten. Der var opmærksomhed på beboernes væske- og fødeindtagelse, og der blev ført væske- og ernæringsregnskab hos beboere, som havde problemer med at spise og drikke. I stikprøverne forelå relevant dokumentation. Beboerne tilkendegav ved tilsynet, at de fik nok at spise og drikke. Desuden oplyste beboerne og personalet, at beboerne fik den hjælp, de havde behov for i forbindelse med måltiderne. Personale, der gav sondemad, var undervist og oplært i dette og førte regnskab med indgift af sondemad og væske. Aktivering og mobilisering Ved tilsynet blev det oplyst, at beboernes fysiske funktionsniveau og eventuelle behov for træning blev vurderet af plejepersonale ved indflytningen, og

82 at det blev beskrevet i de sygeplejefaglige optegnelser. Beboere med nedsat fysisk funktionsniveau fik tilbud om træning på plejehjemmet. Resultatet af evt. træning blev vurderet og dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen I de to stikprøver forelå relevant dokumentation. I en stikprøve manglede dokumentation for vurdering af behov for træning. Der var opmærksomhed på forebyggelse af fald. Faldepisoder blev registreret i de sygeplejefaglige optegnelser. Herudover registrerede plejehjemmet systematisk fald med henblik på forebyggelse. Personalet oplyste, at plejehjemmet ikke havde problemer med tryksår. Der var de nødvendige trykaflastende hjælpemidler til rådighed, og personalet var opmærksom på at forebygge tryksår. Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår fremgik af de sygeplejefaglige optegnelser. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At beboernes behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning er beskrevet. Bygningsforhold og indeklima Det blev oplyst, at der på plejehjemmet ikke var indeklimaproblemer, som havde betydning for beboernes sundhed. Kvalitetssikring og egenkontrol Fra efteråret 2010 blev patientsikkerhedsordningen udvidet til også at omfatte den kommunale sundhedssektor og de sociale institutioner. Plejehjemmet havde taget indberetningssystemet i brug. Fejl og utilsigtede hændelser vedrørende medicinhåndtering og fald blev indberettet. Der foregik internt på plejehjemmet en systematisk registrering og opfølgning af fejl og mangler vedrørende medicinhåndtering og fald med henblik på forebyggelse. Tema 2012: Plejehjemmets sikring af oplysninger om beboernes sygdomme og handikap Lederen oplyste, at det fremgik af plejehjemmets interne instruks, hvem der skulle vurdere oplysninger om beboernes sygdomme og handikap i forbindelse med indflytningen, og hvordan en sådan vurdering skulle foretages. Instrukserne beskrev fremgangsmåden ved indhentning af supplerende oplysninger, hvis oplysningerne ved indflytningen ikke var tilstrækkelige. I en af stikprøverne, hvor beboeren var flyttet ind for kort tid siden, fremgik det af journalen, at der var foretaget en vurdering af, om oplysningerne om

83 beboerens sygdomme og handikap var fyldestgørende og hvorfra oplysningerne var indhentet. Der var ikke indhentet supplerende oplysninger om beboerens sygdomme og handikap fra beboerens praktiserende læge, fordi det var vurderet, at oplysningerne var fyldestgørende. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Lone Husted Oversygeplejerske Hvis der er spørgsmål eller noget, der er uafklaret, eller I har behov for yderligere at drøfte tilsynet med os, er I velkommen til at kontakte os. Tilsynet er nærmere beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning om tilsyn med plejehjem, plejeboligbebyggelser og tilsvarende boligenheder. Denne vejledning kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Af vejledningen fremgår det, at tilsynet alene omfatter den sundhedsfaglige indsats. Lovgrundlaget for plejehjemstilsynet er sundhedslovens 219, stk. 1 og 2, lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008, som ændret ved lov nr. 820 af 01. juli Regler vedrørende tilsynet kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

84 P-nr.: SST-id: PHJSYN Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Henrik Bøggild Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato: 22. november 2012 Plejehjem: Kaas Plejecenter Adresse: Gammelgaardsvej Pandrup Region: Kommune: Nordjylland Jammerbugt kommune Antal beboere: 22 Leder: Marianne Sønderby Tlf: E-post: 1

85 Overordnet konklusion på tilsynet Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger Tilsynet har fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden og som har givet anledning til alvorlig kritik Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej Delvist Ikke aktuelt 1010 Der er fulgt op på tidligere tilsyn Krav Ja Nej 1011 Instrukser 1012 Sygeplejefaglige optegnelser 1013 Medicinhåndtering 1014 Adgang til sundhedsfaglige ydelser 1015 Patientrettigheder 1016 Hygiejne 1017 Ernæring 1018 Fysisk aktivitet og mobilisering 1019 Bygningsforhold og indeklima 1020 Kvalitetssikring og egenkontrol A. Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling 414 Der er en skriftlig instruks for personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling 411 Den skriftlige instruks beskriver det faste personales kompetence, ansvars- og opgavefordeling 412 Den skriftlige instruks beskriver vikarers kompetence, ansvar og opgaver 413 Den skriftlige instruks beskriver regler for delegation af sundhedsfaglige opgaver 2

86 B. Personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 513 Der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 511 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med akut opstået sygdom eller ulykkestilfælde, herunder tilkald af læge 512 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med kronisk sygdom, herunder kontakt til læge 514 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med terminal behandling af beboerne, herunder tilkald af læge C. Personalets opgaver i forbindelse med smitsom sygdom Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 611 Der er en skriftlig instruks for, hvordan personalet skal forholde sig ved smitsomme sygdomme Ja Nej D. Hygiejne - Generelt Der er beskrevne arbejdsgange og hjælpemidler til opfyldelse af almindelig anerkendt hygiejnisk standard Ja 612 Der er procedurer for instruktion af personalet i håndhygiejne 613 Personalet undlader at bære smykker/ure på hænder/underarme 617 Der er mulighed for at vaske og afspritte hænderne 615 Der er engangshåndklæder til rådighed 616 Der er engangshandsker til rådighed Nej E. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser 244 Der er en skriftlig instruks for føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser 3

87 241 Den skriftlige instruks beskriver personalets opgaver og ansvar i forbindelse med dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser 242 Den skriftlige instruks beskriver krav til indhold og systematik i de sygepleje-faglige optegnelser 243 Den skriftlige instruks beskriver opbevaring af de sygeplejefaglige optegnelser F. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser Generelt 221 De sygeplejefaglige optegnelser føres ét sted (i én journal) 227 Personale, der deltager i observation, behandling og pleje, har adgang til at indføre notater i de sygeplejefaglige optegnelser Ja Nej G. Medicinhåndtering Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering 168 Der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering 161 Den skriftlige instruks beskriver personalets kompetence i forbindelse med medicinhåndtering 162 Den skriftlige instruks beskriver dokumentation af medicinordinationer, herunder telefonordinationer, ordinationsændringer, receptfornyelse og ophør med medicin 165 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan medicin dispenseres 163 Den skriftlige instruks beskriver medicinadministration, herunder instrukser for identifikation af beboeren og beboerens medicin 164 Den skriftlige instruks beskriver modtagelse af medicin, herunder kontrol og dokumentation af at medicinen er i overensstemmelse med ordinationen 166 Den skriftlige instruks beskriver håndtering af dosisdispenseret medicin 167 Den skriftlige instruks beskriver samarbejdet med de behandlende læger vedr. medicinordination 4

88 H. Medicinhåndtering Generelt 123 Reglen om, at der ikke må forefindes fælles medicin, bliver overholdt 141 Udlevering af medicin sker på grundlag af identifikation af beboeren enten ved navn og personnummer eller fødselsdato og år eller ved sikker genkendelse 143 Personalet sikrer, at beboerens identitet er i overensstemmelse med angivelse af navn og personnummer på doseringsæsken eller anden medicinbeholder Ja Nej I. Sundhedsfaglige instrukser Generelt Ja Nej 311 De skriftlige instrukser er let tilgængelige for alle medarbejdere 312 De skriftlige instrukser er kendte og følges af personalet 313 De skriftlige instrukser er daterede, signerede og forsynet med dato for ikrafttrædelse og seneste ajourføring, samt indeholder en præcisering af den personalegruppe, de er skrevet for Stikprøve Sygeplejefaglige optegnelser De sygeplejefaglige optegnelser indeholder som et minimum en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: Ja 2111 Aktivitet (ADL) 2112 Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse 2113 Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion 2114 Smerter 2115 Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens 2116 Vejrtrækning og kredsløb 2117 Søvn og hvile 2118 Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion 2119 Hud og slimhinder Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation Ernæring Nej 5

89 1.1.1 Sygdomme, pleje og behandling 216 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af beboernes sygdomme og handikap 217 Hos beboere med kroniske sygdomme er det beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om kontrol af de kroniske sygdomme 212 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en aktuel beskrivelse af pleje og behandling 213 Indikation for behandling fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser 214 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af resultatet af pleje og behandling Formelle krav til de sygeplejefaglige optegnelser 222 Beboerens navn og personnummer er anført på alle ark i de sygeplejefaglige optegnelser 223 Der er dato (dag, måned, år) på alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser 224 Alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser er signerede 225 Rettelser i de sygeplejefaglige optegnelser foretages således, at den oprindelige tekst fremgår, og rettelserne er signerede 226 De sygeplejefaglige optegnelser opbevares utilgængeligt for uvedkommende 1.2 Medicinhåndtering 1.2. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal følgende dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser: 1112 Dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering 1113 Den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin 1114 Præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke 1115 Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin 1116 Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin 1117 Behandlingsindikation Ledelsen sikrer, at medicinen opbevares forsvarligt. Personalet sikrer, at der forefindes medicin til beboeren i overensstemmelse med medicinordinationerne, og at medicinen ikke er for gammel 6

90 121 Medicinen opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122 Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin 124 Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, er mærket med beboerens navn og personnummer 125 Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin 126 Den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning 127 Ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning 128 Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin er i orden 129 Der er anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed Personalet sikrer, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den ophældte medicin 130 Der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin 131 Der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne 132 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin 1.3 Patientrettigheder De sygeplejefaglige optegnelser indeholder oplysninger om information til beboerne eller til de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelse herpå (informeret samtykke) 911 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, i hvilket omfang beboeren er i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse varetages af pårørende eller værge 914 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje 1.4 Ernæring Beboerne sikres tilstrækkelig ernæring 714 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser at beboerens ernæringsbehov er vurderet og beskrevet 712 Hvis beboeren har særlige ernæringsmæssige behov, 7

91 er der lagt en kost- eller ernæringsplan 713 Kost- eller ernæringsplanen bliver evalueret regelmæssigt, herunder kontrol af beboerens vægt 1.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Der forligger en vurdering af beboernes behov for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning, og der er tilbud om træning ved træningsbehov 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet 813 Hvis beboeren har behov for træning, foreligger der et dokumenteret tilbud herom 814 Effekten af træningen er dokumenteret 815 Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår er dokumenteret Stikprøve Sygeplejefaglige optegnelser De sygeplejefaglige optegnelser indeholder som et minimum en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: Ja 2111 Aktivitet (ADL) 2112 Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse 2113 Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion 2114 Smerter 2115 Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens 2116 Vejrtrækning og kredsløb 2117 Søvn og hvile 2118 Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion 2119 Hud og slimhinder Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation Ernæring Nej Sygdomme, pleje og behandling 216 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af beboernes sygdomme og handikap 217 Hos beboere med kroniske sygdomme er det beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om kontrol af de kroniske sygdomme 212 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en aktuel beskrivelse af pleje og behandling 8

92 213 Indikation for behandling fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser 214 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af resultatet af pleje og behandling Formelle krav til de sygeplejefaglige optegnelser 222 Beboerens navn og personnummer er anført på alle ark i de sygeplejefaglige optegnelser 223 Der er dato (dag, måned, år) på alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser 224 Alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser er signerede 225 Rettelser i de sygeplejefaglige optegnelser foretages således, at den oprindelige tekst fremgår, og rettelserne er signerede 226 De sygeplejefaglige optegnelser opbevares utilgængeligt for uvedkommende 2.2 Medicinhåndtering 2.2. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal følgende dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser: 1112 Dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering 1113 Den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin 1114 Præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke 1115 Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin 1116 Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin 1117 Behandlingsindikation Ledelsen sikrer, at medicinen opbevares forsvarligt. Personalet sikrer, at der forefindes medicin til beboeren i overensstemmelse med medicinordinationerne, og at medicinen ikke er for gammel 121 Medicinen opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122 Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin 124 Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, er mærket med beboerens navn og personnummer 125 Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin 126 Den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning 9

93 127 Ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning 128 Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin er i orden 129 Der er anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed Personalet sikrer, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den ophældte medicin 130 Der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin 131 Der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne 132 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin 2.3 Patientrettigheder De sygeplejefaglige optegnelser indeholder oplysninger om information til beboerne eller til de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelse herpå (informeret samtykke) 911 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, i hvilket omfang beboeren er i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse varetages af pårørende eller værge 914 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje 2.4 Ernæring Beboerne sikres tilstrækkelig ernæring 714 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser at beboerens ernæringsbehov er vurderet og beskrevet 712 Hvis beboeren har særlige ernæringsmæssige behov, er der lagt en kost- eller ernæringsplan 713 Kost- eller ernæringsplanen bliver evalueret regelmæssigt, herunder kontrol af beboerens vægt 2.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Der forligger en vurdering af beboernes behov for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning, og der er tilbud om træning ved træningsbehov 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet 813 Hvis beboeren har behov for træning, foreligger der et 10

94 dokumenteret tilbud herom 814 Effekten af træningen er dokumenteret 815 Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår er dokumenteret Stikprøve Sygeplejefaglige optegnelser De sygeplejefaglige optegnelser indeholder som et minimum en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: Ja 2111 Aktivitet (ADL) 2112 Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse 2113 Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion 2114 Smerter 2115 Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens 2116 Vejrtrækning og kredsløb 2117 Søvn og hvile 2118 Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion 2119 Hud og slimhinder Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation Ernæring Nej Sygdomme, pleje og behandling 216 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af beboernes sygdomme og handikap 217 Hos beboere med kroniske sygdomme er det beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om kontrol af de kroniske sygdomme 212 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en aktuel beskrivelse af pleje og behandling 213 Indikation for behandling fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser 214 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af resultatet af pleje og behandling Formelle krav til de sygeplejefaglige optegnelser 222 Beboerens navn og personnummer er anført på alle ark i de sygeplejefaglige optegnelser 223 Der er dato (dag, måned, år) på alle notater i de 11

95 sygeplejefaglige optegnelser 224 Alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser er signerede 225 Rettelser i de sygeplejefaglige optegnelser foretages således, at den oprindelige tekst fremgår, og rettelserne er signerede 226 De sygeplejefaglige optegnelser opbevares utilgængeligt for uvedkommende 3.2 Medicinhåndtering 3.2. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal følgende dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser: 1112 Dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering 1113 Den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin 1114 Præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke 1115 Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin 1116 Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin 1117 Behandlingsindikation Ledelsen sikrer, at medicinen opbevares forsvarligt. Personalet sikrer, at der forefindes medicin til beboeren i overensstemmelse med medicinordinationerne, og at medicinen ikke er for gammel 121 Medicinen opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122 Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin 124 Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, er mærket med beboerens navn og personnummer 125 Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin 126 Den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning 127 Ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning 128 Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin er i orden 129 Der er anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed Personalet sikrer, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den ophældte medicin 12

96 130 Der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin 131 Der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne 132 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin 3.3 Patientrettigheder De sygeplejefaglige optegnelser indeholder oplysninger om information til beboerne eller til de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelse herpå (informeret samtykke) 911 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, i hvilket omfang beboeren er i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse varetages af pårørende eller værge 914 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje 3.4 Ernæring Beboerne sikres tilstrækkelig ernæring 714 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser at beboerens ernæringsbehov er vurderet og beskrevet 712 Hvis beboeren har særlige ernæringsmæssige behov, er der lagt en kost- eller ernæringsplan 713 Kost- eller ernæringsplanen bliver evalueret regelmæssigt, herunder kontrol af beboerens vægt 3.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Der forligger en vurdering af beboernes behov for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning, og der er tilbud om træning ved træningsbehov 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet 813 Hvis beboeren har behov for træning, foreligger der et dokumenteret tilbud herom 814 Effekten af træningen er dokumenteret 815 Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår er dokumenteret 13

97 Tema 2012 Der ses i plejehjemmets instruks efter følgende: T1 T2 T3 Det fremgår af instruksen, hvem der skal vurdere oplysninger om beboernes sygdomme og handicap i forbindelse med indflytning Det fremgår af instruksen, hvordan oplysninger om beboernes sygdomme og handicap vurderes i forbindelse med indflytning Det fremgår af instruksen, hvordan der skal indhentes supplerende oplysninger om beboernes sygdomme og handicap, hvis disse oplysninger i forbindelse med indflytning ikke vurderes fuldstændige Ja Nej I en stikprøve blandt de sidst indflyttede beboere, gerne indflytning indenfor de sidste 6 måneder, undersøges om: T4 Der er ved indflytning foretaget en vurdering af, om oplysninger om beboerens sygdomme og handicap er fuldstændige T5 Det fremgår, hvorfra oplysninger om beboerens sygdomme og handicap er indhentet T6 Der er indhentet supplerende oplysninger hos læge i forbindelse med indflytning, hvis de foreliggende helbredsoplysninger ikke vurderes fuldstændige 14

98 Tilsynsrapport 2012 V.Hjermitslev Plejecenter 20. december 2012 J.nr. / /1 Embedslægerne Nordjylland Nytorv Aalborg Tlf Fax E-post info@sst.dk Dir. tlf. E-post nord@sst.dk Adresse: Ingstrupvej 7, 9700 Brønderslev Kommune: Jammerbugt Leder: Lotte Krog Telefon: E-post: ver@jammerbugt.dk Dato for tilsynet: 22. november 2012 SST-id: PHJSYN P-nr.: Tilsynet blev foretaget af: Karen Marie Dencker

99 Plejehjemstilsynet i 2012 I forbindelse med tilsynene i 2012 vil der blive taget stilling til, om plejehjemmet skal have tilsyn i Hvis plejehjemmet ikke skal have tilsyn i 2013, vil det fremgå af tilsynsrapporten. De plejehjem, der ikke får tilsyn i 2013, vil få tilsyn i Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Temaet for plejehjemstilsynet i 2012 fokuserer på plejehjemmenes opgave med at sikre oplysninger om beboernes sygdomme og handikap. Temaet skal udelukkende give Sundhedsstyrelsen mere viden om området og inspirere plejehjemmene til at reflektere over egen praksis. Det indgår ikke i hovedkonklusionen og i beskrivelsen af fejl og mangler i tilsynsrapporten. Konklusion Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ved tilsynet blev fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler. Der blev fundet fejl og mangler indenfor især dokumentationen i de sygeplejefaglige optegnelser og enkelte fejl og mangler i medicinhåndteringen, patientrettigheder, ernæring, aktivitet og mobilisering. Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at ledelsen og personalet havde haft fokus på at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav ved tilsynet i V. Hjermitslev plejehjem var undtaget for tilsyn i Ved tilsynet kunne det konstateres, at indsatsen ikke havde haft den ønskede effekt, idet kun få af Sundhedsstyrelsens krav var opfyldt i alle tre stikprøver, hvilket afspejledes i omfanget af afvigelser fra de gældende regler ved dette års tilsyn. Der var derfor behov for at styrke og evt. revurdere indsatsen og kontrollere, om indsatsen har den ønskede effekt. Nedenfor er angivet de krav, som skal være opfyldt, for at plejehjemmet efterlever Sundhedsstyrelsens regler for de sundhedsmæssige forhold. Som driftsansvarlig myndighed er Jammerbugt kommune ansvarlig for at følge op på Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter for de enkelte plejehjem i kommunen. Sundhedsstyrelsen forventer således, at kommunen fører kontrol med, at plejehjemmet følger op på påviste fejl og mangler ved tilsynsbesøget. Næste tilsyn foretages i 1. kvartal i Afvigelser fra gældende regler på sundhedsområdet 2012

100 Sundhedsstyrelsen har ved tilsynet fundet afvigelser fra gældende regler inden for sundhedsområdet, som giver anledning til følgende krav: At personalet følger instrukserne i det daglige arbejde. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen At de sygeplejefaglige optegnelser kun føres ét sted. At de problemområder, der er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning, er beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation. At det fremgår hvilke aftaler, der er indgået med de behandlende læger om kontrol og behandling af beboerens kroniske sygdomme. At pleje og behandling er beskrevet for alle beboernes sundhedsproblemer. At der systematisk bliver fulgt op og evalueret på iværksat pleje og behandling. At indikation for behandling fremgår af journalen. At der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinlisten anførte medicin. At det aktuelle handelsnavn fremgår af medicinlisten. At behandlingsindikation fremgår som anført af den ordinerende læge. At det fremgår af journalen, hvornår egen læge har revideret medicinlisten. At det fremgår af dokumentationen, hvem der varetager beboernes helbredsmæssige interesser. At informeret samtykke til behandling bliver dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, ligesom beboernes og de pårørendes tilkendegivelser på baggrund af den givne information. At beboernes ernæringsbehov er vurderet. At ernæringsplaner systematisk bliver evalueret. At beboernes behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning er beskrevet. At der foreligger dokumenteret tilbud om træning for de beboere, der har behov. At vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår konsekvent bliver dokumenteret.

101 Grundlaget for konklusionen fremgår af beskrivelsen af plejehjemstilsynet nedenfor. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Tilsynet V.Hjermitslev Plejecenter havde 16 beboere fordelt på to etager. Der var en bolig til midlertidigt ophold. Der var aktuelt tre ledige boliger. I forbindelse med tilsynet blev der afholdt samtale med en social- og sundhedshjælper. Lederen af plejehjemmet havde orlov, og der var ingen socialog sundhedsassistenter på arbejde. Ved tilsynet og efterfølgende telefonisk kontakt til en social- og sundhedsassistent, der midlertidigt var ansvarlig for plejehjemmet, blev der orienteret om den sundhedsfaglige arbejdstilrettelæggelse og den sygeplejefaglige dokumentation. Efterfølgende blev plejehjemmet besigtiget. Der var samtale med enkelte ansatte og beboere. Den sygeplejefaglige dokumentation og medicinhåndteringen blev vurderet hos tre tilfældigt udvalgte beboere med komplekse plejebehov. Det blev oplyst, at der var samarbejde med hjemmesygeplejen ved behov og til løsning af specifikke opgaver. Der var ingen fast struktureret samarbejde. Opfølgning på tidligere tilsyn Kravene ved tilsynet i 2010 var fulgt, idet der var udarbejdet en handleplan, som var blevet fulgt og revideret undervejs. Det blev ligeledes oplyst, at lederen tog stikprøver og gav tilbagemeldinger om resultater heraf. Personalet drøftede gældende regler for det sundhedsfaglige område med hinanden. Sundhedsadministrative forhold Instrukser Alle plejehjem skal have instrukser for de fem områder, der er nævnt nedenfor. Det fremgår af afsnittet Sundhedsfaglige instrukser i det vedlagte afrapporteringsskema. De fem områder er: 1. Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling 2. Personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 3. Personalets opgaver i forbindelse med smitsom sygdom 4. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser 5. Medicinhåndtering En instruks er en forskrift for, hvordan personalet skal forholde sig i en bestemt situation, herunder hvilke procedurer, de skal følge.

102 En instruks skal indeholde en præcisering af, hvilken personalegruppe instruksen er skrevet for. Derudover skal det fremgå med dag, måned og år, hvornår instruksen trådte i kraft, og hvornår den er blevet ajourført og hvem, der er ansvarlig for instruksen. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Det blev oplyste, at plejehjemmet havde skriftlige instrukser for alle de fem områder, som Sundhedsstyrelsen stiller krav om, at der skal være instrukser for. Instrukserne var tilgængelige for alle medarbejdere i papirbaseret form. Nye instrukser og ændringer blev introduceret på relevante møder og gennemlæsning ved behov. Nyansatte blev introduceret til instrukserne. En arbejdsgruppe i kommunen sikrede, at instrukserne blev gennemgået med henblik på revision en gang årligt. Ikke alle personalemedlemmer, der blev interviewet, var orienteret om de skriftlige instrukser. Stikprøvekontrol viste, at instrukserne ikke blev fulgt i det daglige arbejde, eftersom der blev fundet fejl og mangler i bl.a. dokumentation og medicinhåndtering. De skriftlige instrukser var daterede, signerede og forsynet med dato for, hvornår de var trådt i kraft, og hvornår de var blevet ajourført, og de indeholdt en præcisering af den personalegruppe, de var skrevet for. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At personalet følger instrukserne i det daglige arbejde. Sundhedsfaglige forhold Sygeplejefaglige optegnelser De sundhedsfaglige forhold blev dokumenteret i elektronisk journal. Ved tilsynet blev tre beboeres sygeplejefaglige optegnelser gennemgået. Alle tre optegnelserne indeholdt en vurdering af beboerens sundhedstilstand, der omfattede beskrivelser alle af de sygeplejefaglige problemområder, som er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser og som tilsynet omfatter. Flere beskrivelser var ikke ajourførte og fyldestgørende om evt. aktuelle problemer med eksempelvis syn, hørelse, vejrtrækning, kredsløb, udskillelse af affaldsstoffer, psykosociale forhold. Vurdering af problemområderne er nødvendig for at udføre den fornødne pleje og behandling. I alle tre stikprøver var der en aktuel oversigt over beboernes sygdomme og handikap.

103 Hos beboere med kroniske sygdomme var det ikke rutinemæssigt beskrevet, hvilke aftaler der var med den behandlende læge om kontrol mv. af de kroniske sygdomme. De sygeplejefaglige optegnelser hos de tre beboere indeholdt konsekvent en beskrivelse af pleje- og behandling af de fleste af beboernes sundhedsproblemer. Flere beskrivelser kunne med fordel være mere systematiske og uddybende. Der var for eksempel ikke en tydelig beskrivelse af problemer med sukkersyge. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Indikationen for behandlingen fremgik i to af tre stikprøver. Opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling blev ikke rutinemæssigt anført i de sygeplejefaglige optegnelser. Eksempelvis fremgik det der ikke, hvilken effekt der var af sårpleje eller lungebetændelse. Vedrørende opbevaringen af de sygeplejefaglige optegnelser og den måde, notaterne blev skrevet på (angivelse af beboerens navn og personnummer, dato for notaterne, signering af notaterne og rettelser), var alle relevante målepunkter opfyldt i de tre stikprøver. Der var eksempler på oplysninger, som forelå i papirbaseret form og som ikke var indført i den elektroniske journal fx vægt, blodsukker, blodtryk m.v. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At de sygeplejefaglige optegnelser kun føres ét sted. At de problemområder, der er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning, er beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation. At det fremgår hvilke aftaler, der er indgået med de behandlende læger om kontrol og behandling af beboerens kroniske sygdomme. At pleje og behandling er beskrevet for alle beboernes sundhedsproblemer. At der systematisk bliver fulgt op og evalueret på iværksat pleje og behandling. At indikation for behandling fremgår af journalen. Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Medicinhåndtering Plejehjemmet anvendte ikke dosispakket medicin fra apoteket men alene medicin doseret i doseringsæsker af personalet. Dokumentationen af medicinordinationerne var ikke helt korrekt i alle tre stikprøver. Følgende var i enkelte tilfælde ikke dokumenteret:

104 - det aktuelle handelsnavn med korrekt firmanavn efter substitution - behandlingsindikation som anført af den ordinerende læge. Der var i en af stikprøverne overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinlisten anførte medicin. Der forelå ingen dokumentation for, at uoverensstemmelse mellem ordination på henholdsvis label på medicinemballage og medicinliste var afklaret. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Antallet af tabletter angivet i medicinlisten var i overensstemmelse med antallet af tabletter i doseringsæskerne i alle stikprøver. Medicinen blev opbevaret forsvarlig. Den ordinerede medicin fandtes i beboerens medicinbeholdning i alle stikprøver. Aktuel medicin blev holdt adskilt fra ikke aktuel medicin. Doseringsæsker og beholdere med ophældt medicin var mærket korrekt i alle tre stikprøver. Det var ikke aktuelt at kontrollere anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. Der fandtes ikke medicin med overskredet holdbarhedsdato. I en af tre stikprøver fremgik det, hvornår den behandlende læge sidst havde gennemgået beboerens medicin. Plejehjemmet havde ikke fælles medicin eller depot af akut medicin med undtagelse af adrenalin. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinlisten anførte medicin. At det aktuelle handelsnavn fremgår af medicinlisten. At behandlingsindiaktion fremgår som anført af den ordinerende læge. At det fremgår af journalen, hvornår egen læge har revideret medicinlisten. Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Adgang til sundhedsfaglige ydelser Samarbejdet med beboernes praktiserende læger fungerede generelt tilfredsstillende. Der var ikke problemer vedrørende kontakt til lægerne, sygebesøg, indhentning af oplysninger eller revision af medicinlisterne. Samarbejdet med vagtlæger, speciallæger, omsorgstandplejen samt gerontopsykiatrisk team fungerede tilfredsstillende.

105 Der var et velfungerende samarbejde med de lokale sygehuse. Ved udskrivning af beboerne fra sygehus fik plejehjemmet relevante oplysninger om undersøgelse, behandling og pleje. Alle beboere var blevet orienteret om muligheden for influenzavaccination og om Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelsens anbefaling af D-vitamin og kalciumtilskud. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Patientrettigheder Plejehjemmet havde ikke en fast rutine med henblik på at vurdere, om beboerne selv var i stand til at varetage deres helbredsmæssige interesser. Det fremgik af de sygeplejefaglige optegnelser i to stikprøver, om det var beboeren selv eller en pårørende/værge, der gav informeret samtykke til behandling. Det blev oplyst, at der altid blev indhentet informeret samtykke til behandling. Informationen blev ikke rutinemæssigt dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, og beboernes og de pårørendes/værgens tilkendegivelse fremgik ikke systematisk. Det blev endvidere oplyst, at hvis en beboer ikke ønskede at blive behandlet, blev pårørende/værge og egen læge - efter aftale med beboeren - informeret og eventuelt inddraget i det videre forløb. Personalet oplyste, at de kun videregav helbredsoplysninger til de pårørende, hvis der var indhentet samtykke fra beboeren. Samtykket blev noteret i de sygeplejefaglige optegnelser. Efter det oplyste blev beboernes krav på sundhedspersonalets tavshed om helbredsforhold efterkommet. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At det fremgår af dokumentationen, hvem der varetager beboernes helbredsmæssige interesser. At informeret samtykke til behandling bliver dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, ligesom beboernes og de pårørendes tilkendegivelser på baggrund af den givne information. Sundhedsstyrelsens vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

106 Sundhedsrelaterede forhold Hygiejne Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Personalet oplyste, at de var instrueret i håndhygiejne og at der havde netop været besøg af kommunens hygiejnesygeplejerske. Sundhedsstyrelsen konstaterede ved tilsynet, at ingen af personalet havde smykker og ur på hænder eller underarme. Der var mulighed for at vaske hænder og anvende håndsprit i beboernes bolig, hvor der også var engangshandsker og engangshåndklæder til rådighed. Det faste personale anvendte arbejdsdragt, som anvist i Sundhedsstyrelsens vejledning om brug af arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren (Vejledning nr af 7. juni 2011). Statens Serum Instituts e-learning program om håndhygiejne er tilgængeligt på deres hjemmeside: Programmet kan bruges til at lære, hvordan man opretholder en høj håndhygiejnekvalitet til forebyggelse af smittespredning. Ernæring Personalet oplyste, at beboerne ikke rutinemæssigt fik tilbud om at blive vejet, når de flyttede ind på plejehjemmet, men efterfølgende med jævne mellemrum, hvis der var ernæringsproblemer. For beboere med særlige ernæringsmæssige behov blev der udarbejdet en kostplan/ernæringsplan. Planen blev vurderet med jævne mellemrum samtidig med, at beboeren fik kontrolleret vægten. Der var opmærksomhed på beboernes væske- og fødeindtagelse, og der blev ført væske- og ernæringsregnskab hos beboere, som havde problemer med at spise og drikke. I en stikprøve forelå relevant dokumentation og i to stikprøver var dokumentationen mangelfuld idet der i den ene manglede vurdering af ernæringsbehov og i begge stikprøver manglede dokumentation for evalueringen. Beboerne tilkendegav ved tilsynet, at de fik nok at spise og drikke. Desuden oplyste beboerne og personalet, at beboerne fik den hjælp, de havde behov for i forbindelse med måltiderne. Personale, der gav sondemad, var undervist og oplært i dette og førte regnskab med indgift af sondemad og væske. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At beboernes ernæringsbehov er vurderet. At ernæringsplaner systematisk bliver evalueret.

107 Aktivering og mobilisering Ved tilsynet blev det oplyst, at beboernes fysiske funktionsniveau og eventuelle behov for træning blev vurderet af plejepersonale ved indflytningen, og at det blev beskrevet i de sygeplejefaglige optegnelser. Beboere med nedsat fysisk funktionsniveau fik tilbud om træning på plejehjemmet evt. efter henvisning til terapeut. Resultatet af evt. træning blev ikke vurderet og dokumenteret i journalen. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen I en stikprøve forelå relevant dokumentation. I de to øvrige stikprøver manglede dokumentation for vurdering af behov for træning og for aktuelt træningstilbud. Der var opmærksomhed på forebyggelse af fald. Faldepisoder blev registreret i de sygeplejefaglige optegnelser. Herudover registrerede plejehjemmet systematisk fald med henblik på forebyggelse. Personalet oplyste, at plejehjemmet af og til havde problemer med tryksår. Der var de nødvendige trykaflastende hjælpemidler til rådighed, og personalet var opmærksom på at forebygge tryksår. Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår fremgik ikke rutinemæssigt af de sygeplejefaglige optegnelser. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At beboernes behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning er beskrevet. At der foreligger dokumenteret tilbud om træning for de beboere, der har behov. At vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår konsekvent bliver dokumenteret. Bygningsforhold og indeklima Det blev oplyst, at der på plejehjemmet ikke var indeklimaproblemer, som havde betydning for beboernes sundhed. Kvalitetssikring og egenkontrol Fra efteråret 2010 blev patientsikkerhedsordningen udvidet til også at omfatte den kommunale sundhedssektor og de sociale institutioner. Plejehjemmet havde taget indberetningssystemet i brug. Fejl og utilsigtede hændelser vedrørende medicinhåndtering, fald, pleje og behandling blev indberettet. Der foregik internt på plejehjemmet en systematisk registrering og opfølgning af fejl og mangler vedrørende medicinhåndtering og fald med henblik på forebyggelse.

108 Tema 2012: Plejehjemmets sikring af oplysninger om beboernes sygdomme og handikap Det blev oplyst, at det ikke fremgik af plejehjemmets instrukser, hvem der skulle vurdere oplysninger om beboernes sygdomme og handikap i forbindelse med indflytningen, og hvordan en sådan vurdering skulle foretages. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Instrukserne beskrev heller ikke fremgangsmåden ved indhentning af supplerende oplysninger, hvis oplysningerne ved indflytningen ikke var tilstrækkelige. I en af stikprøverne, hvor beboeren var flyttet ind for kort tid siden, fremgik det ikke af journalen, om at der var foretaget en vurdering af, om oplysningerne om beboerens sygdomme og handikap var fyldestgørende og hvorfra oplysningerne var indhentet. Der var ikke indhentet supplerende oplysninger om beboerens sygdomme og handikap fra beboerens praktiserende læge. Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Lone Husted Oversygeplejerske Hvis der er spørgsmål eller noget, der er uafklaret, eller I har behov for yderligere at drøfte tilsynet med os, er I velkommen til at kontakte os. Tilsynet er nærmere beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning om tilsyn med plejehjem, plejeboligbebyggelser og tilsvarende boligenheder. Denne vejledning kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Af vejledningen fremgår det, at tilsynet alene omfatter den sundhedsfaglige indsats. Lovgrundlaget for plejehjemstilsynet er sundhedslovens 219, stk. 1 og 2, lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008, som ændret ved lov nr. 820 af 01. juli Regler vedrørende tilsynet kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

109 Jr. nr.: /1 P-nr.: SST-id: PHJSYN Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Henrik Bøggild Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato: 22. november 2012 Plejehjem: V.Hjermitslev Plejecenter Adresse: Ingstrupvej Brønderslev Region: Kommune: Nordjylland Jammerbugt kommune Antal beboere: 16 Leder: Lotte Krog Tlf: E-post: ver@jammerbugt.dk 1

110 Overordnet konklusion på tilsynet Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger Tilsynet har fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden og som har givet anledning til alvorlig kritik Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej Delvist Ikke aktuelt 1010 Der er fulgt op på tidligere tilsyn Krav Ja Nej 1011 Instrukser 1012 Sygeplejefaglige optegnelser 1013 Medicinhåndtering 1014 Adgang til sundhedsfaglige ydelser 1015 Patientrettigheder 1016 Hygiejne 1017 Ernæring 1018 Fysisk aktivitet og mobilisering 1019 Bygningsforhold og indeklima 1020 Kvalitetssikring og egenkontrol A. Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling 414 Der er en skriftlig instruks for personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling 411 Den skriftlige instruks beskriver det faste personales kompetence, ansvars- og opgavefordeling 412 Den skriftlige instruks beskriver vikarers kompetence, ansvar og opgaver 413 Den skriftlige instruks beskriver regler for delegation af sundhedsfaglige opgaver 2

111 B. Personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 513 Der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 511 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med akut opstået sygdom eller ulykkestilfælde, herunder tilkald af læge 512 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med kronisk sygdom, herunder kontakt til læge 514 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med terminal behandling af beboerne, herunder tilkald af læge C. Personalets opgaver i forbindelse med smitsom sygdom Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 611 Der er en skriftlig instruks for, hvordan personalet skal forholde sig ved smitsomme sygdomme Ja Nej D. Hygiejne - Generelt Der er beskrevne arbejdsgange og hjælpemidler til opfyldelse af almindelig anerkendt hygiejnisk standard Ja 612 Der er procedurer for instruktion af personalet i håndhygiejne 613 Personalet undlader at bære smykker/ure på hænder/underarme 617 Der er mulighed for at vaske og afspritte hænderne 615 Der er engangshåndklæder til rådighed 616 Der er engangshandsker til rådighed Nej E. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser 244 Der er en skriftlig instruks for føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser 3

112 241 Den skriftlige instruks beskriver personalets opgaver og ansvar i forbindelse med dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser 242 Den skriftlige instruks beskriver krav til indhold og systematik i de sygepleje-faglige optegnelser 243 Den skriftlige instruks beskriver opbevaring af de sygeplejefaglige optegnelser F. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser Generelt 221 De sygeplejefaglige optegnelser føres ét sted (i én journal) 227 Personale, der deltager i observation, behandling og pleje, har adgang til at indføre notater i de sygeplejefaglige optegnelser Ja Nej G. Medicinhåndtering Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering 168 Der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering 161 Den skriftlige instruks beskriver personalets kompetence i forbindelse med medicinhåndtering 162 Den skriftlige instruks beskriver dokumentation af medicinordinationer, herunder telefonordinationer, ordinationsændringer, receptfornyelse og ophør med medicin 165 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan medicin dispenseres 163 Den skriftlige instruks beskriver medicinadministration, herunder instrukser for identifikation af beboeren og beboerens medicin 164 Den skriftlige instruks beskriver modtagelse af medicin, herunder kontrol og dokumentation af at medicinen er i overensstemmelse med ordinationen 166 Den skriftlige instruks beskriver håndtering af dosisdispenseret medicin 167 Den skriftlige instruks beskriver samarbejdet med de behandlende læger vedr. medicinordination 4

113 H. Medicinhåndtering Generelt 123 Reglen om, at der ikke må forefindes fælles medicin, bliver overholdt 141 Udlevering af medicin sker på grundlag af identifikation af beboeren enten ved navn og personnummer eller fødselsdato og år eller ved sikker genkendelse 143 Personalet sikrer, at beboerens identitet er i overensstemmelse med angivelse af navn og personnummer på doseringsæsken eller anden medicinbeholder Ja Nej I. Sundhedsfaglige instrukser Generelt Ja Nej 311 De skriftlige instrukser er let tilgængelige for alle medarbejdere 312 De skriftlige instrukser er kendte og følges af personalet 313 De skriftlige instrukser er daterede, signerede og forsynet med dato for ikrafttrædelse og seneste ajourføring, samt indeholder en præcisering af den personalegruppe, de er skrevet for Stikprøve Sygeplejefaglige optegnelser De sygeplejefaglige optegnelser indeholder som et minimum en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: Ja Nej 2111 Aktivitet (ADL) 2112 Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse 2113 Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion 2114 Smerter 2115 Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens 2116 Vejrtrækning og kredsløb 2117 Søvn og hvile 2118 Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion 2119 Hud og slimhinder Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation Ernæring 5

114 1.1.1 Sygdomme, pleje og behandling 216 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af beboernes sygdomme og handikap 217 Hos beboere med kroniske sygdomme er det beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om kontrol af de kroniske sygdomme 212 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en aktuel beskrivelse af pleje og behandling 213 Indikation for behandling fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser 214 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af resultatet af pleje og behandling Formelle krav til de sygeplejefaglige optegnelser 222 Beboerens navn og personnummer er anført på alle ark i de sygeplejefaglige optegnelser 223 Der er dato (dag, måned, år) på alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser 224 Alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser er signerede 225 Rettelser i de sygeplejefaglige optegnelser foretages således, at den oprindelige tekst fremgår, og rettelserne er signerede 226 De sygeplejefaglige optegnelser opbevares utilgængeligt for uvedkommende 1.2 Medicinhåndtering 1.2. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal følgende dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser: 1112 Dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering 1113 Den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin 1114 Præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke 1115 Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin 1116 Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin 1117 Behandlingsindikation Ledelsen sikrer, at medicinen opbevares forsvarligt. Personalet sikrer, at der forefindes medicin til beboeren i overensstemmelse med medicinordinationerne, og at medicinen ikke er for gammel 6

115 121 Medicinen opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122 Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin 124 Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, er mærket med beboerens navn og personnummer 125 Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin 126 Den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning 127 Ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning 128 Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin er i orden 129 Der er anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed Personalet sikrer, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den ophældte medicin 130 Der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin 131 Der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne 132 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin 1.3 Patientrettigheder De sygeplejefaglige optegnelser indeholder oplysninger om information til beboerne eller til de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelse herpå (informeret samtykke) 911 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, i hvilket omfang beboeren er i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse varetages af pårørende eller værge 914 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje 1.4 Ernæring Beboerne sikres tilstrækkelig ernæring 714 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser at beboerens ernæringsbehov er vurderet og beskrevet 712 Hvis beboeren har særlige ernæringsmæssige behov, 7

116 er der lagt en kost- eller ernæringsplan 713 Kost- eller ernæringsplanen bliver evalueret regelmæssigt, herunder kontrol af beboerens vægt 1.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Der forligger en vurdering af beboernes behov for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning, og der er tilbud om træning ved træningsbehov 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet 813 Hvis beboeren har behov for træning, foreligger der et dokumenteret tilbud herom 814 Effekten af træningen er dokumenteret 815 Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår er dokumenteret Stikprøve Sygeplejefaglige optegnelser De sygeplejefaglige optegnelser indeholder som et minimum en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: Ja Nej 2111 Aktivitet (ADL) 2112 Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse 2113 Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion 2114 Smerter 2115 Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens 2116 Vejrtrækning og kredsløb 2117 Søvn og hvile 2118 Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion 2119 Hud og slimhinder Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation Ernæring Sygdomme, pleje og behandling 216 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af beboernes sygdomme og handikap 217 Hos beboere med kroniske sygdomme er det beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om kontrol af de kroniske sygdomme 212 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en aktuel beskrivelse af pleje og behandling 8

117 213 Indikation for behandling fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser 214 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af resultatet af pleje og behandling Formelle krav til de sygeplejefaglige optegnelser 222 Beboerens navn og personnummer er anført på alle ark i de sygeplejefaglige optegnelser 223 Der er dato (dag, måned, år) på alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser 224 Alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser er signerede 225 Rettelser i de sygeplejefaglige optegnelser foretages således, at den oprindelige tekst fremgår, og rettelserne er signerede 226 De sygeplejefaglige optegnelser opbevares utilgængeligt for uvedkommende 2.2 Medicinhåndtering 2.2. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal følgende dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser: 1112 Dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering 1113 Den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin 1114 Præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke 1115 Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin 1116 Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin 1117 Behandlingsindikation Ledelsen sikrer, at medicinen opbevares forsvarligt. Personalet sikrer, at der forefindes medicin til beboeren i overensstemmelse med medicinordinationerne, og at medicinen ikke er for gammel 121 Medicinen opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122 Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin 124 Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, er mærket med beboerens navn og personnummer 125 Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin 126 Den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning 9

118 127 Ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning 128 Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin er i orden 129 Der er anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed Personalet sikrer, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den ophældte medicin 130 Der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin 131 Der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne 132 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin 2.3 Patientrettigheder De sygeplejefaglige optegnelser indeholder oplysninger om information til beboerne eller til de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelse herpå (informeret samtykke) 911 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, i hvilket omfang beboeren er i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse varetages af pårørende eller værge 914 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje 2.4 Ernæring Beboerne sikres tilstrækkelig ernæring 714 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser at beboerens ernæringsbehov er vurderet og beskrevet 712 Hvis beboeren har særlige ernæringsmæssige behov, er der lagt en kost- eller ernæringsplan 713 Kost- eller ernæringsplanen bliver evalueret regelmæssigt, herunder kontrol af beboerens vægt 2.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Der forligger en vurdering af beboernes behov for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning, og der er tilbud om træning ved træningsbehov 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet 813 Hvis beboeren har behov for træning, foreligger der et 10

119 dokumenteret tilbud herom 814 Effekten af træningen er dokumenteret 815 Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår er dokumenteret Stikprøve Sygeplejefaglige optegnelser De sygeplejefaglige optegnelser indeholder som et minimum en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: Ja Nej 2111 Aktivitet (ADL) 2112 Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse 2113 Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion 2114 Smerter 2115 Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens 2116 Vejrtrækning og kredsløb 2117 Søvn og hvile 2118 Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion 2119 Hud og slimhinder Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation Ernæring Sygdomme, pleje og behandling 216 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af beboernes sygdomme og handikap 217 Hos beboere med kroniske sygdomme er det beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om kontrol af de kroniske sygdomme 212 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en aktuel beskrivelse af pleje og behandling 213 Indikation for behandling fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser 214 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af resultatet af pleje og behandling Formelle krav til de sygeplejefaglige optegnelser 222 Beboerens navn og personnummer er anført på alle ark i de sygeplejefaglige optegnelser 223 Der er dato (dag, måned, år) på alle notater i de 11

120 sygeplejefaglige optegnelser 224 Alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser er signerede 225 Rettelser i de sygeplejefaglige optegnelser foretages således, at den oprindelige tekst fremgår, og rettelserne er signerede 226 De sygeplejefaglige optegnelser opbevares utilgængeligt for uvedkommende 3.2 Medicinhåndtering 3.2. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal følgende dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser: 1112 Dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering 1113 Den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin 1114 Præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke 1115 Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin 1116 Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin 1117 Behandlingsindikation Ledelsen sikrer, at medicinen opbevares forsvarligt. Personalet sikrer, at der forefindes medicin til beboeren i overensstemmelse med medicinordinationerne, og at medicinen ikke er for gammel 121 Medicinen opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122 Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin 124 Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, er mærket med beboerens navn og personnummer 125 Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin 126 Den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning 127 Ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning 128 Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin er i orden 129 Der er anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed Personalet sikrer, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den ophældte medicin 12

121 130 Der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin 131 Der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne 132 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin 3.3 Patientrettigheder De sygeplejefaglige optegnelser indeholder oplysninger om information til beboerne eller til de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelse herpå (informeret samtykke) 911 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, i hvilket omfang beboeren er i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse varetages af pårørende eller værge 914 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje 3.4 Ernæring Beboerne sikres tilstrækkelig ernæring 714 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser at beboerens ernæringsbehov er vurderet og beskrevet 712 Hvis beboeren har særlige ernæringsmæssige behov, er der lagt en kost- eller ernæringsplan 713 Kost- eller ernæringsplanen bliver evalueret regelmæssigt, herunder kontrol af beboerens vægt 3.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Der forligger en vurdering af beboernes behov for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning, og der er tilbud om træning ved træningsbehov 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet 813 Hvis beboeren har behov for træning, foreligger der et dokumenteret tilbud herom 814 Effekten af træningen er dokumenteret 815 Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår er dokumenteret 13

122 Tema 2012 Der ses i plejehjemmets instruks efter følgende: T1 T2 T3 Det fremgår af instruksen, hvem der skal vurdere oplysninger om beboernes sygdomme og handicap i forbindelse med indflytning Det fremgår af instruksen, hvordan oplysninger om beboernes sygdomme og handicap vurderes i forbindelse med indflytning Det fremgår af instruksen, hvordan der skal indhentes supplerende oplysninger om beboernes sygdomme og handicap, hvis disse oplysninger i forbindelse med indflytning ikke vurderes fuldstændige Ja Nej I en stikprøve blandt de sidst indflyttede beboere, gerne indflytning indenfor de sidste 6 måneder, undersøges om: T4 Der er ved indflytning foretaget en vurdering af, om oplysninger om beboerens sygdomme og handicap er fuldstændige T5 Det fremgår, hvorfra oplysninger om beboerens sygdomme og handicap er indhentet T6 Der er indhentet supplerende oplysninger hos læge i forbindelse med indflytning, hvis de foreliggende helbredsoplysninger ikke vurderes fuldstændige 14

123 Tilsynsrapport januar 2013.nr /1 Embedslægerne Nordjylland Nytorv 7, 2 sal Aalborg AABYBRO PLEJEHJEM Tlf Fax E-post info@sst.dk Dir. tlf. E-post Adresse: Vestergade 30, 9440 Aabybro Kommune: Jammerbugt Leder: Vibeke Espensen og Grethe Kristensen Telefon: E-post: vde@diakon.dk Dato for tilsynet: 21. november 2012 SST-id: PHJSYN P-nr.: Tilsynet blev foretaget af: Karen Marie Dencker

124 Plejehjemstilsynet i 2012 I forbindelse med tilsynene i 2012 vil der blive taget stilling til, om plejehjemmet skal have tilsyn i Hvis plejehjemmet ikke skal have tilsyn i 2013, vil det fremgå af tilsynsrapporten. De plejehjem, der ikke får tilsyn i 2013, vil få tilsyn i Side januar 2013 Sundhedsstyrelsen Temaet for plejehjemstilsynet i 2012 fokuserer på plejehjemmenes opgave med at sikre oplysninger om beboernes sygdomme og handikap. Temaet skal udelukkende give Sundhedsstyrelsen mere viden om området og inspirere plejehjemmene til at reflektere over egen praksis. Det indgår ikke i hovedkonklusionen og i beskrivelsen af fejl og mangler i tilsynsrapporten. Konklusion Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ved tilsynet blev fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler. Der blev fundet fejl og mangler indenfor de fleste af tilsynets områder og en specielt inden for dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser vedrørende sundhedsfaglige forhold samt enkelte fejl og mangler i medicinhåndteringen. Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at ledelsen og personalet havde gjort en stor indsats for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav ved tilsynet i 2011, selvom det ved tilsynet kunne konstateres, at kun få af disse krav var opfyldt og flere nye krav kommet til ved dette års tilsyn. Dette kunne i nogen grad tilskrives, at elektronisk journal var indført for ca. ½ år siden og fortsat under implementering. Der var derfor behov for at styrke og evt. revurdere indsatsen vedrørende dokumentation af beboernes sundhedsfaglige forhold og kontrollere om indsatsen har den ønskede effekt. Nedenfor er angivet de krav, som skal være opfyldt, for at plejehjemmet efterlever Sundhedsstyrelsens regler for de sundhedsmæssige forhold. Som driftsansvarlig myndighed er Jammerbugt kommune ansvarlig for at følge op på Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter for de enkelte plejehjem i kommunen. Sundhedsstyrelsen forventer således, at kommunen fører kontrol med, at plejehjemmet følger op på påviste fejl og mangler ved tilsynsbesøget. Næste tilsyn foretages i 1. kvartal i 2013.

125 Afvigelser fra gældende regler på sundhedsområdet 2012 Sundhedsstyrelsen har ved tilsynet fundet afvigelser fra gældende regler inden for sundhedsområdet, som giver anledning til følgende krav: Side januar 2013 Sundhedsstyrelsen At personalet følger instrukserne i det daglige arbejde. At de sygeplejefaglige optegnelser kun føres ét sted. At de problemområder, der er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning, er beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation. At der foreligger en aktuel beskrivelse af beboerens sygdomme og handicap. At det fremgår hvilke aftaler, der er indgået med de behandlende læger om kontrol og behandling af beboerens kroniske sygdomme. At pleje og behandling er beskrevet for alle beboernes sundhedsproblemer. At der systematisk bliver fulgt op og evalueret på iværksat pleje og behandling. At det aktuelle handelsnavn konsekvent fremgår. At behandlingsindikationer fremgår af medicinlisten som anført af den ordinerende læge. At ophældt p.n. medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke, dosis, dato for ophældning og udløbsdato. At der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinlisten anførte medicin. At det fremgår af journalen, hvornår egen læge har revideret medicinlisten. At det fremgår af dokumentationen, hvem der varetager beboernes helbredsmæssige interesser. At informeret samtykke til behandling bliver dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, ligesom beboernes og de pårørendes tilkendegivelser på baggrund af den givne information. At der udarbejdes ernæringsplaner for de beboere, der har behov. At ernæringsplaner systematisk bliver evalueret. At beboernes behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning er beskrevet.

126 Grundlaget for konklusionen fremgår af beskrivelsen af plejehjemstilsynet nedenfor. Side januar 2013 Sundhedsstyrelsen Tilsynet AABYBRO PLEJEHJEM havde 45 beboere fordelt i to afdelinger med tilsammen fem grupper. Der var otte boliger til borgere med demens og en bolig til midlertidigt ophold. I forbindelse med tilsynet blev der afholdt samtale med de to afdelingsledere, som gennem de seneste par måneder havde varetaget ledelsesfunktionen. Der blev orienteret om den sundhedsfaglige arbejdstilrettelæggelse og den sygeplejefaglige dokumentation. Efterfølgende blev plejehjemmet besigtiget. Der var samtale med enkelte ansatte og beboere. Den sygeplejefaglige dokumentation og medicinhåndteringen blev vurderet hos tre tilfældigt udvalgte beboere med komplekse plejebehov. Åbybro Plejehjem er en selvejende institution under Danske diakonhjem med driftsoverenskomst med Jammerbugt Kommune. Opfølgning på tidligere tilsyn Kravene ved tilsynet i 2011 var fulgt, idet elektronisk journal var implementeret. Der havde været fokus på korrekt dokumentation af medicinordinationer. Regler vedrørende patientrettigheder havde været drøftet og der havde været fokus på beboernes fysiske funktionsevne. Flere medarbejdere havde været på tryksårskonference og der havde været undervisning ved sygeplejerske vedrørende sår.. De to afdelingsledere foretog jævnligt stikprøver og fulgte med i beboernes helbredssituation og superviserede medarbejdernes dokumentation og iværksatte støtte til udvikling af it-kompetencer. Ved behov blev taget kontakt til hjemmesygeplejersker med speciale i eksempelvis sår, inkontinens og kommunens egen hygiejnesygeplejerske. Sundhedsadministrative forhold Instrukser Alle plejehjem skal have instrukser for de fem områder, der er nævnt nedenfor. Det fremgår af afsnittet Sundhedsfaglige instrukser i det vedlagte afrapporteringsskema. De fem områder er: 1. Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling

127 2. Personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 3. Personalets opgaver i forbindelse med smitsom sygdom 4. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser 5. Medicinhåndtering Side januar 2013 Sundhedsstyrelsen En instruks er en forskrift for, hvordan personalet skal forholde sig i en bestemt situation, herunder hvilke procedurer, de skal følge. En instruks skal indeholde en præcisering af, hvilken personalegruppe instruksen er skrevet for. Derudover skal det fremgå med dag, måned og år, hvornår instruksen trådte i kraft, og hvornår den er blevet ajourført og hvem, der er ansvarlig for instruksen. Gruppelederne oplyste, at plejehjemmet havde skriftlige instrukser for alle de fem områder, som Sundhedsstyrelsen stiller krav om, at der skal være instrukser for. Instrukserne var tilgængelige for alle medarbejdere i papirbaseret form i hver gruppe samt på kontoret. Alle medarbejdere skulle gennemlæse de sundhedsfaglige instrukser hvert kvartal for repetition. Nye instrukser og ændringer blev introduceret på relevante møder og ved skriftlig information. Nyansatte blev introduceret til instrukserne. Der var fælles instrukser med Jammerbugt kommune og gruppelederne sikrede, at instrukserne var tilpasset forholdene på plejehjemmet, når der kom reviderede instrukser fra kommunen ca. en gang om året. De personalemedlemmer, der blev interviewet, var orienteret om de skriftlige instrukser. Stikprøvekontrol viste, at instrukserne delvist blev fulgt i det daglige arbejde, eftersom der blev fundet fejl og mangler i bl.a. dokumentation og medicinhåndtering. De skriftlige instrukser var daterede, signerede og forsynet med dato for, hvornår de var trådt i kraft, og hvornår de var blevet ajourført, og de indeholdt en præcisering af den personalegruppe, de var skrevet for. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At personalet følger instrukserne i det daglige arbejde. Sundhedsfaglige forhold Sygeplejefaglige optegnelser De sundhedsfaglige forhold blev siden maj 2012 dokumenteret i elektronisk journal. Der blev fortsat arbejdet med implementering og med at bringe dokumentationen af sundhedsfaglige forhold i overensstemmelse med gældende regler.

128 Ved tilsynet blev tre beboeres sygeplejefaglige optegnelser gennemgået. Alle tre optegnelser indeholdt en vurdering af beboerens sundhedstilstand, der omfattede beskrivelser af de sygeplejefaglige problemområder, som er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser og som tilsynet omfatter. Der var flere beskrivelser, der enten ikke var blevet ajourførte eller også manglende konkretisering og præcision af beboerens aktuelle problem, eksempelvis syn og hørelse, psykosociale forhold, blærefunktion og aktivitet. Vurdering af problemområderne er nødvendig for at udføre den fornødne pleje og behandling. Side januar 2013 Sundhedsstyrelsen Ingen af de tre stikprøver indeholdt en oversigt over alle beboernes væsentligste sygdomme og handikap. Der manglede eksempelvis en beskrivelse af hjertesygdom og depression. Hos beboere med kroniske sygdomme var det ikke rutinemæssigt og let tilgængeligt beskrevet, hvilke aftaler der var med den behandlende læge om kontrol mv. af de kroniske sygdomme. De sygeplejefaglige optegnelser hos de tre beboere indeholdt konsekvent en beskrivelse af pleje og behandling af de fleste beboernes sundhedsproblemer. Nogle beskrivelser kunne med fordel være mere konkrete eksempelvis initiativer vedrørende uro, demens. I en stikprøve manglede beskrivelser vedrørende afføringsproblemer. Indikationen for den beskrevne behandling fremgik af alle stikprøver. Opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling blev ikke rutinemæssigt anført i de sygeplejefaglige optegnelser. Der var eksempler på observation af problemer som der ikke blev fulgt op på og eksempelvis fremgik det ikke, hvilken effekt der var af behandling af urinvejsinfektion eller hudproblemer. Vedrørende opbevaringen af de sygeplejefaglige optegnelser og den måde, notaterne blev skrevet på (angivelse af beboerens navn og personnummer, dato for notaterne, signering af notaterne og rettelser), var alle relevante målepunkter opfyldt i de tre stikprøver. De sygeplejefaglige optegnelser blev ikke ført ét sted i én journal, hvad angik medicinordinationer (fx blodfortyndende medicin og et enkelt eksempel på afføringsmiddel). Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At de sygeplejefaglige optegnelser kun føres ét sted. At de problemområder, der er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning, er beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation. At der foreligger en aktuel beskrivelse af beboerens sygdomme og handicap.

129 At det fremgår hvilke aftaler, der er indgået med de behandlende læger om kontrol og behandling af beboerens kroniske sygdomme. At pleje og behandling er beskrevet for alle beboernes sundhedsproblemer. Side januar 2013 Sundhedsstyrelsen At der systematisk bliver fulgt op og evalueret på iværksat pleje og behandling. Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Medicinhåndtering Plejehjemmet anvendte ikke dosispakket medicin fra apoteket men alene medicin doseret i doseringsæsker af personalet. Dokumentationen af medicinordinationerne var næsten helt korrekt i de tre stikprøver. Følgende var i enkelte tilfælde ikke dokumenteret: - det korrekte aktuelle handelsnavn efter substitution - behandlingsindikation som anført af den ordinerende læge i stedet for en af systemet foreslået indikation. Ordination af pn-medicin kunne med fordel præciseres, så det blev entydigt vedrørende dels enkeltdosis og dels døgndosis (max. antal gange i døgnet). Håndtering af ordinationer vedrørende blodfortyndende medicin var ikke enstrenget. Disse blev overført fra fax til særskilt papirbaseret skema, hvilket indebærer en risiko for, at ordinationerne ikke bliver korrekt overført og dermed udgør en risiko for patientsikkerheden. Der var i stikprøverne overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinlisten anførte medicin bortset fra, at et aktuelt afføringsmiddel ikke var anført på medicinlisten, men anført et andet sted. Antallet af tabletter angivet i medicinlisten var i overensstemmelse med antallet af tabletter i doseringsæskerne i alle stikprøver. Medicinen blev opbevaret forsvarlig. Den ordinerede medicin fandtes i beboerens medicinbeholdning i alle stikprøver. Aktuel medicin blev holdt adskilt fra ikke aktuel medicin, hvor det var relevant. Doseringsæsker og beholdere med ophældt medicin var mærket korrekt i alle tre stikprøver. Der var anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. Der fandtes ikke medicin med overskredet holdbarhedsdato. I to af tre stikprøver fremgik det, hvornår den behandlende læge sidst havde gennemgået beboerens medicin.

130 Plejehjemmet havde ikke fælles medicin eller depot af akut medicin med undtagelse af adrenalin. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: Side januar 2013 Sundhedsstyrelsen At det aktuelle handelsnavn konsekvent fremgår. At behandlingsindikationer fremgår af medicinlisten som anført af den ordinerende læge. At ophældt p.n. medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke, dosis, dato for ophældning og udløbsdato. At der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinlisten anførte medicin. At det fremgår af journalen, hvornår egen læge har revideret medicinlisten. Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Adgang til sundhedsfaglige ydelser Samarbejdet med beboernes praktiserende læger fungerede tilfredsstillende. Der var generelt ikke problemer vedrørende kontakt til lægerne, sygebesøg, indhentning af oplysninger, men der kunne være problemer med revision af medicinlisterne. Samarbejdet med vagtlæger, speciallæger, omsorgstandplejen samt gerontopsykiatrisk team fungerede tilfredsstillende. Der var et velfungerende samarbejde med de lokale sygehuse. Ved udskrivning af beboerne fra sygehus fik plejehjemmet relevante oplysninger om undersøgelse, behandling og pleje. Alle beboere var blevet orienteret om muligheden for influenzavaccination og om Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelsens anbefaling af D-vitamin og kalciumtilskud. Patientrettigheder Plejehjemmet havde en fast rutine med henblik på at vurdere, om beboerne selv var i stand til at varetage deres helbredsmæssige interesser. Det fremgik af de sygeplejefaglige optegnelser i to af tre stikprøver, om det var beboeren selv eller en pårørende/værge, der gav informeret samtykke til behandling. Det blev oplyst, at der altid blev indhentet informeret samtykke til behandling. Informationen var dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser i to af tre stikprøver, men beboernes og de pårørendes/værgens tilkendegivelse fremgik ikke systematisk.

131 Det blev endvidere oplyst, at hvis en beboer ikke ønskede at blive behandlet, blev pårørende/værge og egen læge - efter aftale med beboeren - informeret og eventuelt inddraget i det videre forløb. Personalet oplyste, at de kun videregav helbredsoplysninger til de pårørende, hvis der var indhentet samtykke fra beboeren. Samtykket blev noteret i de sygeplejefaglige optegnelser. Side januar 2013 Sundhedsstyrelsen Efter det oplyste blev beboernes krav på sundhedspersonalets tavshed om helbredsforhold efterkommet. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At det fremgår af dokumentationen, hvem der varetager beboernes helbredsmæssige interesser. At informeret samtykke til behandling bliver dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, ligesom beboernes og de pårørendes tilkendegivelser på baggrund af den givne information. Sundhedsstyrelsens vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Sundhedsrelaterede forhold Hygiejne Personalet oplyste, at de var instrueret i håndhygiejne. Sundhedsstyrelsen konstaterede ved tilsynet, at ingen af personalet havde smykker og ur på hænder eller underarme. Der var mulighed for at vaske hænder og anvende håndsprit i beboernes bolig, hvor der også var engangshandsker og engangshåndklæder til rådighed. Personalet anvendte ikke arbejdsdragt som anvist i Sundhedsstyrelsens vejledning om brug af arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren (Vejledning nr af 7. juni 2011). Statens Serum Instituts e-learning program om håndhygiejne er tilgængeligt på deres hjemmeside: Programmet kan bruges til at lære, hvordan man opretholder en høj håndhygiejnekvalitet til forebyggelse af smittespredning. Ernæring Personalet oplyste, at beboerne altid fik tilbud om at blive vejet, når de flyttede ind på plejehjemmet og efterfølgende med jævne mellemrum. For beboere med særlige ernæringsmæssige behov blev der udarbejdet en kostplan/ernæringsplan. Planen blev vurderet med jævne mellemrum samtidig

132 med, at beboeren fik kontrolleret vægten. Der var opmærksomhed på beboernes væske- og fødeindtagelse, og der blev ført væske- og ernæringsregnskab hos beboere, som havde problemer med at spise og drikke. I stikprøverne var dokumentation vedrørende kostplan/ ernæringsplan og evaluering heraf mangelfuld. Ved vægtkontrol forelå ingen dokumentation for at der var foretaget en vurdering af vægttab/ vægtøgning. Side januar 2013 Sundhedsstyrelsen Beboerne tilkendegav ved tilsynet, at de fik nok at spise og drikke. Desuden oplyste beboerne og personalet, at beboerne fik den hjælp, de havde behov for i forbindelse med måltiderne. Personale, der gav sondemad, var undervist og oplært i dette og førte regnskab med indgift af sondemad og væske. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At der udarbejdes ernæringsplaner for de beboere, der har behov. At ernæringsplaner systematisk bliver evalueret. At beboernes behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning er beskrevet. Aktivering og mobilisering Ved tilsynet blev det oplyst, at beboernes fysiske funktionsniveau og eventuelle behov for træning blev vurderet af plejepersonale ved indflytningen, og at det blev beskrevet i de sygeplejefaglige optegnelser. Beboere med nedsat fysisk funktionsniveau fik tilbud om træning på plejehjemmet. Det blev oplyst, at resultatet af evt. træning blev vurderet og dokumenteret i en handleplan. Der var megen fokus på træning og beskrivelse af træning i forbindelse med daglige aktiviteter i planer for den daglige pleje og behandling. I en stikprøve forelå relevant dokumentation. I to stikprøver manglede dokumentation for vurdering af beboernes behov for træning. Der var opmærksomhed på forebyggelse af fald. Faldepisoder blev registreret i de sygeplejefaglige optegnelser. Herudover registrerede plejehjemmet systematisk fald med henblik på forebyggelse. Personalet oplyste, at plejehjemmet ikke havde problemer med tryksår. Der var de nødvendige trykaflastende hjælpemidler til rådighed, og personalet var opmærksom på at forebygge tryksår. Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår fremgik af de sygeplejefaglige optegnelser.

133 Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At beboernes behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning er beskrevet. Side januar 2013 Sundhedsstyrelsen Bygningsforhold og indeklima Det blev oplyst, at der på plejehjemmet ikke var indeklimaproblemer, som havde betydning for beboernes sundhed. Kvalitetssikring og egenkontrol Fra efteråret 2010 blev patientsikkerhedsordningen udvidet til også at omfatte den kommunale sundhedssektor og de sociale institutioner. Plejehjemmet havde taget indberetningssystemet i brug. Fejl og utilsigtede hændelser vedrørende fald, medicinhåndtering og infektioner blev indberettet. Der foregik internt på plejehjemmet en systematisk registrering og opfølgning af fejl og mangler vedrørende medicinhåndtering og fald med henblik på forebyggelse. Tema 2012: Plejehjemmets sikring af oplysninger om beboernes sygdomme og handikap Gruppelederne oplyste, at det ikke fremgik af plejehjemmets instrukser, hvem der skulle vurdere oplysninger om beboernes sygdomme og handikap i forbindelse med indflytningen, og hvordan en sådan vurdering skulle foretages. Instrukserne beskrev heller ikke fremgangsmåden ved indhentning af supplerende oplysninger, hvis oplysningerne ved indflytningen ikke var tilstrækkelige. I en af stikprøverne, hvor beboeren var flyttet ind for kort tid siden, fremgik det ikke af journalen, om der var foretaget en vurdering af, om oplysningerne om beboerens sygdomme og handikap var fyldestgørende og hvorfra oplysningerne var indhentet. Der var ikke indhentet supplerende oplysninger om beboerens sygdomme og handikap fra beboerens praktiserende læge. Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Lone Husted Oversygeplejerske Hvis der er spørgsmål eller noget, der er uafklaret, eller I har behov for yderligere at drøfte tilsynet med os, er I velkommen til at kontakte os.

134 Side januar 2013 Sundhedsstyrelsen Tilsynet er nærmere beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning om tilsyn med plejehjem, plejeboligbebyggelser og tilsvarende boligenheder. Denne vejledning kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Af vejledningen fremgår det, at tilsynet alene omfatter den sundhedsfaglige indsats. Lovgrundlaget for plejehjemstilsynet er sundhedslovens 219, stk. 1 og 2, lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008, som ændret ved lov nr. 820 af 01. juli Regler vedrørende tilsynet kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

135 Jr. nr.: /1 P-nr.: SST-id: PHJSYN Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Henrik Bøggild Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato: 21. november 2012 Plejehjem: AABYBRO PLEJEHJEM Adresse: Vestergade Aabybro Region: Kommune: Nordjylland Jammerbugt kommune Antal beboere: 45 Leder: Vibeke Espensen og Grethe Kristensen Tlf: E-post: 1

136 Overordnet konklusion på tilsynet Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger Tilsynet har fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden og som har givet anledning til alvorlig kritik Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej Delvist Ikke aktuelt 1010 Der er fulgt op på tidligere tilsyn Krav Ja Nej 1011 Instrukser 1012 Sygeplejefaglige optegnelser 1013 Medicinhåndtering 1014 Adgang til sundhedsfaglige ydelser 1015 Patientrettigheder 1016 Hygiejne 1017 Ernæring 1018 Fysisk aktivitet og mobilisering 1019 Bygningsforhold og indeklima 1020 Kvalitetssikring og egenkontrol A. Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling 414 Der er en skriftlig instruks for personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling 411 Den skriftlige instruks beskriver det faste personales kompetence, ansvars- og opgavefordeling 412 Den skriftlige instruks beskriver vikarers kompetence, ansvar og opgaver 413 Den skriftlige instruks beskriver regler for delegation af sundhedsfaglige opgaver 2

137 B. Personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 513 Der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 511 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med akut opstået sygdom eller ulykkestilfælde, herunder tilkald af læge 512 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med kronisk sygdom, herunder kontakt til læge 514 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med terminal behandling af beboerne, herunder tilkald af læge C. Personalets opgaver i forbindelse med smitsom sygdom Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 611 Der er en skriftlig instruks for, hvordan personalet skal forholde sig ved smitsomme sygdomme Ja Nej D. Hygiejne - Generelt Der er beskrevne arbejdsgange og hjælpemidler til opfyldelse af almindelig anerkendt hygiejnisk standard Ja 612 Der er procedurer for instruktion af personalet i håndhygiejne 613 Personalet undlader at bære smykker/ure på hænder/underarme 617 Der er mulighed for at vaske og afspritte hænderne 615 Der er engangshåndklæder til rådighed 616 Der er engangshandsker til rådighed Nej E. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser 244 Der er en skriftlig instruks for føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser 3

138 241 Den skriftlige instruks beskriver personalets opgaver og ansvar i forbindelse med dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser 242 Den skriftlige instruks beskriver krav til indhold og systematik i de sygepleje-faglige optegnelser 243 Den skriftlige instruks beskriver opbevaring af de sygeplejefaglige optegnelser F. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser Generelt 221 De sygeplejefaglige optegnelser føres ét sted (i én journal) 227 Personale, der deltager i observation, behandling og pleje, har adgang til at indføre notater i de sygeplejefaglige optegnelser Ja Nej G. Medicinhåndtering Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering 168 Der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering 161 Den skriftlige instruks beskriver personalets kompetence i forbindelse med medicinhåndtering 162 Den skriftlige instruks beskriver dokumentation af medicinordinationer, herunder telefonordinationer, ordinationsændringer, receptfornyelse og ophør med medicin 165 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan medicin dispenseres 163 Den skriftlige instruks beskriver medicinadministration, herunder instrukser for identifikation af beboeren og beboerens medicin 164 Den skriftlige instruks beskriver modtagelse af medicin, herunder kontrol og dokumentation af at medicinen er i overensstemmelse med ordinationen 166 Den skriftlige instruks beskriver håndtering af dosisdispenseret medicin 167 Den skriftlige instruks beskriver samarbejdet med de behandlende læger vedr. medicinordination 4

139 H. Medicinhåndtering Generelt 123 Reglen om, at der ikke må forefindes fælles medicin, bliver overholdt 141 Udlevering af medicin sker på grundlag af identifikation af beboeren enten ved navn og personnummer eller fødselsdato og år eller ved sikker genkendelse 143 Personalet sikrer, at beboerens identitet er i overensstemmelse med angivelse af navn og personnummer på doseringsæsken eller anden medicinbeholder Ja Nej I. Sundhedsfaglige instrukser Generelt Ja Nej 311 De skriftlige instrukser er let tilgængelige for alle medarbejdere 312 De skriftlige instrukser er kendte og følges af personalet 313 De skriftlige instrukser er daterede, signerede og forsynet med dato for ikrafttrædelse og seneste ajourføring, samt indeholder en præcisering af den personalegruppe, de er skrevet for Stikprøve Sygeplejefaglige optegnelser De sygeplejefaglige optegnelser indeholder som et minimum en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: Ja Nej 2111 Aktivitet (ADL) 2112 Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse 2113 Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion 2114 Smerter 2115 Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens 2116 Vejrtrækning og kredsløb 2117 Søvn og hvile 2118 Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion 2119 Hud og slimhinder Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation Ernæring 5

140 1.1.1 Sygdomme, pleje og behandling 216 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af beboernes sygdomme og handikap 217 Hos beboere med kroniske sygdomme er det beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om kontrol af de kroniske sygdomme 212 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en aktuel beskrivelse af pleje og behandling 213 Indikation for behandling fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser 214 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af resultatet af pleje og behandling Formelle krav til de sygeplejefaglige optegnelser 222 Beboerens navn og personnummer er anført på alle ark i de sygeplejefaglige optegnelser 223 Der er dato (dag, måned, år) på alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser 224 Alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser er signerede 225 Rettelser i de sygeplejefaglige optegnelser foretages således, at den oprindelige tekst fremgår, og rettelserne er signerede 226 De sygeplejefaglige optegnelser opbevares utilgængeligt for uvedkommende 1.2 Medicinhåndtering 1.2. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal følgende dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser: 1112 Dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering 1113 Den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin 1114 Præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke 1115 Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin 1116 Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin 1117 Behandlingsindikation Ledelsen sikrer, at medicinen opbevares forsvarligt. Personalet sikrer, at der forefindes medicin til beboeren i overensstemmelse med medicinordinationerne, og at medicinen ikke er for gammel 6

141 121 Medicinen opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122 Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin 124 Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, er mærket med beboerens navn og personnummer 125 Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin 126 Den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning 127 Ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning 128 Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin er i orden 129 Der er anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed Personalet sikrer, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den ophældte medicin 130 Der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin 131 Der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne 132 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin 1.3 Patientrettigheder De sygeplejefaglige optegnelser indeholder oplysninger om information til beboerne eller til de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelse herpå (informeret samtykke) 911 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, i hvilket omfang beboeren er i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse varetages af pårørende eller værge 914 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje 1.4 Ernæring Beboerne sikres tilstrækkelig ernæring 714 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser at beboerens ernæringsbehov er vurderet og beskrevet 712 Hvis beboeren har særlige ernæringsmæssige behov, 7

142 er der lagt en kost- eller ernæringsplan 713 Kost- eller ernæringsplanen bliver evalueret regelmæssigt, herunder kontrol af beboerens vægt 1.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Der forligger en vurdering af beboernes behov for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning, og der er tilbud om træning ved træningsbehov 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet 813 Hvis beboeren har behov for træning, foreligger der et dokumenteret tilbud herom 814 Effekten af træningen er dokumenteret 815 Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår er dokumenteret Stikprøve Sygeplejefaglige optegnelser De sygeplejefaglige optegnelser indeholder som et minimum en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: Ja Nej 2111 Aktivitet (ADL) 2112 Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse 2113 Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion 2114 Smerter 2115 Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens 2116 Vejrtrækning og kredsløb 2117 Søvn og hvile 2118 Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion 2119 Hud og slimhinder Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation Ernæring Sygdomme, pleje og behandling 216 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af beboernes sygdomme og handikap 217 Hos beboere med kroniske sygdomme er det beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om kontrol af de kroniske sygdomme 212 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en aktuel beskrivelse af pleje og behandling 8

143 213 Indikation for behandling fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser 214 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af resultatet af pleje og behandling Formelle krav til de sygeplejefaglige optegnelser 222 Beboerens navn og personnummer er anført på alle ark i de sygeplejefaglige optegnelser 223 Der er dato (dag, måned, år) på alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser 224 Alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser er signerede 225 Rettelser i de sygeplejefaglige optegnelser foretages således, at den oprindelige tekst fremgår, og rettelserne er signerede 226 De sygeplejefaglige optegnelser opbevares utilgængeligt for uvedkommende 2.2 Medicinhåndtering 2.2. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal følgende dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser: 1112 Dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering 1113 Den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin 1114 Præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke 1115 Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin 1116 Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin 1117 Behandlingsindikation Ledelsen sikrer, at medicinen opbevares forsvarligt. Personalet sikrer, at der forefindes medicin til beboeren i overensstemmelse med medicinordinationerne, og at medicinen ikke er for gammel 121 Medicinen opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122 Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin 124 Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, er mærket med beboerens navn og personnummer 125 Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin 126 Den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning 9

144 127 Ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning 128 Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin er i orden 129 Der er anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed Personalet sikrer, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den ophældte medicin 130 Der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin 131 Der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne 132 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin 2.3 Patientrettigheder De sygeplejefaglige optegnelser indeholder oplysninger om information til beboerne eller til de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelse herpå (informeret samtykke) 911 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, i hvilket omfang beboeren er i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse varetages af pårørende eller værge 914 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje 2.4 Ernæring Beboerne sikres tilstrækkelig ernæring 714 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser at beboerens ernæringsbehov er vurderet og beskrevet 712 Hvis beboeren har særlige ernæringsmæssige behov, er der lagt en kost- eller ernæringsplan 713 Kost- eller ernæringsplanen bliver evalueret regelmæssigt, herunder kontrol af beboerens vægt 2.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Der forligger en vurdering af beboernes behov for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning, og der er tilbud om træning ved træningsbehov 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet 813 Hvis beboeren har behov for træning, foreligger der et 10

145 dokumenteret tilbud herom 814 Effekten af træningen er dokumenteret 815 Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår er dokumenteret Stikprøve Sygeplejefaglige optegnelser De sygeplejefaglige optegnelser indeholder som et minimum en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: Ja Nej 2111 Aktivitet (ADL) 2112 Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse 2113 Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion 2114 Smerter 2115 Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens 2116 Vejrtrækning og kredsløb 2117 Søvn og hvile 2118 Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion 2119 Hud og slimhinder Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation Ernæring Sygdomme, pleje og behandling 216 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af beboernes sygdomme og handikap 217 Hos beboere med kroniske sygdomme er det beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om kontrol af de kroniske sygdomme 212 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en aktuel beskrivelse af pleje og behandling 213 Indikation for behandling fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser 214 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af resultatet af pleje og behandling Formelle krav til de sygeplejefaglige optegnelser 222 Beboerens navn og personnummer er anført på alle ark i de sygeplejefaglige optegnelser 223 Der er dato (dag, måned, år) på alle notater i de 11

146 sygeplejefaglige optegnelser 224 Alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser er signerede 225 Rettelser i de sygeplejefaglige optegnelser foretages således, at den oprindelige tekst fremgår, og rettelserne er signerede 226 De sygeplejefaglige optegnelser opbevares utilgængeligt for uvedkommende 3.2 Medicinhåndtering 3.2. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal følgende dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser: 1112 Dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering 1113 Den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin 1114 Præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke 1115 Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin 1116 Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin 1117 Behandlingsindikation Ledelsen sikrer, at medicinen opbevares forsvarligt. Personalet sikrer, at der forefindes medicin til beboeren i overensstemmelse med medicinordinationerne, og at medicinen ikke er for gammel 121 Medicinen opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122 Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin 124 Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, er mærket med beboerens navn og personnummer 125 Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin 126 Den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning 127 Ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning 128 Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin er i orden 129 Der er anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed Personalet sikrer, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den ophældte medicin 12

147 130 Der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin 131 Der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne 132 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin 3.3 Patientrettigheder De sygeplejefaglige optegnelser indeholder oplysninger om information til beboerne eller til de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelse herpå (informeret samtykke) 911 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, i hvilket omfang beboeren er i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse varetages af pårørende eller værge 914 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje 3.4 Ernæring Beboerne sikres tilstrækkelig ernæring 714 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser at beboerens ernæringsbehov er vurderet og beskrevet 712 Hvis beboeren har særlige ernæringsmæssige behov, er der lagt en kost- eller ernæringsplan 713 Kost- eller ernæringsplanen bliver evalueret regelmæssigt, herunder kontrol af beboerens vægt 3.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Der forligger en vurdering af beboernes behov for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning, og der er tilbud om træning ved træningsbehov 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet 813 Hvis beboeren har behov for træning, foreligger der et dokumenteret tilbud herom 814 Effekten af træningen er dokumenteret 815 Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår er dokumenteret 13

148 Tema 2012 Der ses i plejehjemmets instruks efter følgende: T1 T2 T3 Det fremgår af instruksen, hvem der skal vurdere oplysninger om beboernes sygdomme og handicap i forbindelse med indflytning Det fremgår af instruksen, hvordan oplysninger om beboernes sygdomme og handicap vurderes i forbindelse med indflytning Det fremgår af instruksen, hvordan der skal indhentes supplerende oplysninger om beboernes sygdomme og handicap, hvis disse oplysninger i forbindelse med indflytning ikke vurderes fuldstændige Ja Nej I en stikprøve blandt de sidst indflyttede beboere, gerne indflytning indenfor de sidste 6 måneder, undersøges om: T4 Der er ved indflytning foretaget en vurdering af, om oplysninger om beboerens sygdomme og handicap er fuldstændige T5 Det fremgår, hvorfra oplysninger om beboerens sygdomme og handicap er indhentet T6 Der er indhentet supplerende oplysninger hos læge i forbindelse med indflytning, hvis de foreliggende helbredsoplysninger ikke vurderes fuldstændige 14

149 Tilsynsrapport December 2012 J.nr. / /1 Embedslægerne Nordjylland Nytorv 7, 2 sal 9000 Aalborg Pandrup Plejecenter Tlf Fax E-post info@sst.dk Dir. tlf E-post nord@sst.dk Adresse: Bredgade 101, 9490 Pandrup Kommune: Jammerbugt Leder: Elin Gjerløv Telefon: E-post: egj@jammerbugt.dk Dato for tilsynet: 29. november 2012 SST-id: PHJSYN P-nr.: Tilsynet blev foretaget af: Karen Marie Dencker

150 Plejehjemstilsynet i 2012 I forbindelse med tilsynene i 2012 vil der blive taget stilling til, om plejehjemmet skal have tilsyn i Hvis plejehjemmet ikke skal have tilsyn i 2013, vil det fremgå af tilsynsrapporten. De plejehjem, der ikke får tilsyn i 2013, vil få tilsyn i Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Temaet for plejehjemstilsynet i 2012 fokuserer på plejehjemmenes opgave med at sikre oplysninger om beboernes sygdomme og handikap. Temaet skal udelukkende give Sundhedsstyrelsen mere viden om området og inspirere plejehjemmene til at reflektere over egen praksis. Det indgår ikke i hovedkonklusionen og i beskrivelsen af fejl og mangler i tilsynsrapporten. Konklusion Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ved tilsynet blev fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden. Der blev enkelte fundet fejl og mangler indenfor områderne instrukser, dokumentation, medicinhåndtering, patientrettigheder samt fysisk aktivitet og mobilisering. Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at ledelsen og personalet havde arbejdet konstruktivt og målrettet for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav ved tilsynet i Pandrup Plejecenter var undtaget for tilsyn i Ved tilsynet kunne det konstateres, at næsten alle Sundhedsstyrelsens krav var opfyldt. I forbindelse med tilsynet redegjorde lederen for, hvordan der konkret og straks efter tilsynet ville blive fulgt op på fejl og mangler ved dette års tilsyn, således at alle krav enten ville være tilgodeset inden for tre uger efter tilsynet eller reglerne og fremadrettet praksis ville være drøftet og aftalt. Sundhedsstyrelsen ikke foretage tilsyn før i 2014, såfremt følgende kriterier er opfyldt: a. Der har ikke været klagesager på ældrecentret, eller disse har været af åbenlys grundløs karakter og/eller bagatelagtige, dvs. uden mistanke om patientsikkerhedsmæssige risici. b. Der har ikke været faglige tilsynssager eller andre sager af betydning for de sundhedsfaglige forhold. c. Kommunen har ikke meddelt Embedslægerne, at der er fundet alvorlige problemer, som efter Embedslægernes vurdering kan have betydning for de sundhedsfaglige forhold.

151 d. Kommunen har ikke meddelt Embedslægerne, at der er sket væsentlige ændringer siden sidste tilsyn, dvs. fx ny daglig ledelse, større personaleudskiftning eller lignende. Nedenfor er angivet de krav, som skal være opfyldt, for at plejehjemmet efterlever Sundhedsstyrelsens regler for de sundhedsmæssige forhold. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Som driftsansvarlig myndighed er Jammerbugt kommune ansvarlig for at følge op på Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter for de enkelte plejehjem i kommunen. Sundhedsstyrelsen forventer således, at kommunen fører kontrol med, at plejehjemmet følger op på påviste fejl og mangler ved tilsynsbesøget. Afvigelser fra gældende regler på sundhedsområdet 2012 Sundhedsstyrelsen har ved tilsynet fundet afvigelser fra gældende regler inden for sundhedsområdet, som giver anledning til følgende krav: At personalet følger instrukserne i det daglige arbejde. At de problemområder, der er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning, er beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation. At der systematisk bliver fulgt op og evalueret på iværksat pleje og behandling. At der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter angivet i medicinlisten og antallet af tabletter i doseringsæskerne/doseringsposerne. At informeret samtykke til behandling bliver dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, ligesom beboernes og de pårørendes tilkendegivelser på baggrund af den givne information. At beboernes behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning er beskrevet. Grundlaget for konklusionen fremgår af beskrivelsen af plejehjemstilsynet nedenfor. Tilsynet Pandrup Plejecenter havde 18 beboere fordelt på to afdelinger og to etager. Der var 10 boliger forbeholdt borgere med demens. I forbindelse med tilsynet blev der afholdt samtale med lederen af plejehjemmet, der orienterede om den sundhedsfaglige arbejdstilrettelæggelse og

152 den sygeplejefaglige dokumentation. Efterfølgende blev plejehjemmet besigtiget. Der var samtale med enkelte ansatte og beboere. Den sygeplejefaglige dokumentation og medicinhåndteringen blev vurderet hos tre tilfældigt udvalgte beboere med komplekse plejebehov. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Plejehjemmet var under om-/tilbygning, således at der fremover ville være plads til 47 beboere og heraf 20 boliger beregnet til midlertidigt ophold. Indflytning var planlagt til primo 2013 og hele byggeriet ville være færdigt ultimo Opfølgning på tidligere tilsyn Kravene ved tilsynet i 2010 var fulgt, idet der konstant var fokus på dokumentationen i de sygeplejefaglige optegnelser og medicinhåndteringen. Regler for patientrettigheder havde været drøftet. Ledelsen foretog stikprøver og gav tilbagemeldinger til personalet. Sundhedsadministrative forhold Instrukser Alle plejehjem skal have instrukser for de fem områder, der er nævnt nedenfor. Det fremgår af afsnittet Sundhedsfaglige instrukser i det vedlagte afrapporteringsskema. De fem områder er: 1. Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling 2. Personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 3. Personalets opgaver i forbindelse med smitsom sygdom 4. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser 5. Medicinhåndtering En instruks er en forskrift for, hvordan personalet skal forholde sig i en bestemt situation, herunder hvilke procedurer, de skal følge. En instruks skal indeholde en præcisering af, hvilken personalegruppe instruksen er skrevet for. Derudover skal det fremgå med dag, måned og år, hvornår instruksen trådte i kraft, og hvornår den er blevet ajourført og hvem, der er ansvarlig for instruksen. Lederen oplyste, at plejehjemmet havde skriftlige instrukser for alle de fem områder, som Sundhedsstyrelsen stiller krav om, at der skal være instrukser for. Instrukserne var tilgængelige for alle medarbejdere i papirbaseret form. Nye instrukser og ændringer blev introduceret på relevante møder og der blev henvist til instrukserne i forbindelse med det daglige arbejde. Nyansatte blev introduceret til instrukserne.

153 En gruppe i kommunen de sikrede, at instrukserne blev gennemgået med henblik på revision en gang om året. De personalemedlemmer, der blev interviewet, var orienteret om de skriftlige instrukser. Stikprøvekontrol viste, at instrukserne næsten blev fulgt i det daglige arbejde. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen De skriftlige instrukser var daterede, signerede og forsynet med dato for, hvornår de var trådt i kraft, og hvornår de var blevet ajourført, og de indeholdt en præcisering af den personalegruppe, de var skrevet for. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At personalet følger instrukserne i det daglige arbejde. Sundhedsfaglige forhold Sygeplejefaglige optegnelser De sundhedsfaglige forhold blev dokumenteret i elektronisk journal. Ved tilsynet blev tre beboeres sygeplejefaglige optegnelser gennemgået. Alle tre optegnelser indeholdt en aktuel vurdering af beboerens sundhedstilstand, der omfattede næsten alle de sygeplejefaglige problemområder, som er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser og som tilsynet omfatter. Der var beskrivelser af alle områder, men nogle beskrivelser var ikke fyldestgørende i forhold til præcis beskrivelse af beboerens sundhedsproblem, eksempelvis syn, kredsløb, vejrtrækning, blærefunktion og psykosociale forhold. Vurdering af problemområderne er nødvendig for at udføre den fornødne pleje og behandling. I alle tre stikprøver var der en aktuel oversigt over beboernes sygdomme og handikap. Hos beboere med kroniske sygdomme var det beskrevet, hvilke aftaler der var med den behandlende læge om kontrol mv. af de kroniske sygdomme. De sygeplejefaglige optegnelser hos de tre beboere indeholdt konsekvent en beskrivelse af pleje og behandling af beboernes sundhedsproblemer. Indikationen for behandlingen fremgik af alle stikprøver. Opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling blev ikke rutinemæssigt anført i de sygeplejefaglige optegnelser. Eksempelvis fremgik det ikke, hvilken effekt der var af speciel hudpleje eller yderligere vedrørende observationer af afvigelser fra det normale. Vedrørende opbevaringen af de sygeplejefaglige optegnelser og den måde, notaterne blev skrevet på (angivelse af beboerens navn og personnummer, dato for notaterne, signering af notaterne og rettelser), var alle relevante målepunkter opfyldt i de tre stikprøver.

154 Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At de problemområder, der er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning, er beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen At der systematisk bliver fulgt op og evalueret på iværksat pleje og behandling. Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Medicinhåndtering Plejehjemmet anvendte ikke dosispakket medicin fra apoteket men alene medicin doseret i doseringsæsker af personalet inklusiv lederen. Dokumentationen af medicinordinationerne var korrekt i alle tre stikprøver. Der var i alle tre stikprøver overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinlisten anførte medicin. Antallet af tabletter angivet i medicinlisten var i overensstemmelse med antallet af tabletter i doseringsæskerne i to stikprøver. I en stikprøve manglende en enkelt tablet i alle doseringsæskerne. Medicinen blev opbevaret forsvarlig. Den ordinerede medicin fandtes i beboerens medicinbeholdning i alle stikprøver. Aktuel medicin blev holdt adskilt fra ikke aktuel medicin, hvis det var aktuelt. Doseringsæsker og beholdere med ophældt medicin var mærket korrekt i alle tre stikprøver. Det var ikke aktuelt at kontrollere anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. Der fandtes ikke medicin med overskredet holdbarhedsdato. I alle tre stikprøver fremgik det, hvornår den behandlende læge sidst havde gennemgået beboerens medicin. Plejehjemmet havde ikke fælles medicin eller depot af akut medicin med undtagelse af adrenalin. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter angivet i medicinlisten og antallet af tabletter i doseringsæskerne/doseringsposerne. Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

155 Adgang til sundhedsfaglige ydelser Samarbejdet med beboernes praktiserende læger fungerede tilfredsstillende. Der var ikke problemer vedrørende kontakt til lægerne, sygebesøg, indhentning af oplysninger eller revision af medicinlisterne. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Samarbejdet med vagtlæger, speciallæger, omsorgstandplejen samt gerontopsykiatrisk team fungerede tilfredsstillende. Der var et velfungerende samarbejde med de lokale sygehuse. Ved udskrivning af beboerne fra sygehus fik plejehjemmet relevante oplysninger om undersøgelse, behandling og pleje. Alle beboere var blevet orienteret om muligheden for influenzavaccination og om Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelsens anbefaling af D-vitamin og kalciumtilskud. Patientrettigheder Plejehjemmet havde en fast rutine med henblik på at vurdere, om beboerne selv var i stand til at varetage deres helbredsmæssige interesser. Det fremgik af de sygeplejefaglige optegnelser, om det var beboeren selv eller en pårørende/værge, der gav informeret samtykke til behandling. Det blev oplyst, at der altid blev indhentet informeret samtykke til behandling. Informationen blev ikke rutinemæssigt dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, og beboernes og de pårørendes/værgens tilkendegivelse fremgik ikke systematisk. Det blev endvidere oplyst, at hvis en beboer ikke ønskede at blive behandlet, blev pårørende/værge og egen læge - efter aftale med beboeren - informeret og eventuelt inddraget i det videre forløb. Personalet oplyste, at de kun videregav helbredsoplysninger til de pårørende, hvis der var indhentet samtykke fra beboeren. Samtykket blev noteret i de sygeplejefaglige optegnelser. Efter det oplyste blev beboernes krav på sundhedspersonalets tavshed om helbredsforhold efterkommet. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At informeret samtykke til behandling bliver dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, ligesom beboernes og de pårørendes tilkendegivelser på baggrund af den givne information. Sundhedsstyrelsens vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

156 Sundhedsrelaterede forhold Hygiejne Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Personalet oplyste, at de var instrueret i håndhygiejne. Sundhedsstyrelsen konstaterede ved tilsynet, at ingen af personalet havde smykker og ur på hænder eller underarme. Der var mulighed for at vaske hænder og anvende håndsprit i beboernes bolig, hvor der også var engangshandsker og engangshåndklæder til rådighed. Personalet anvendte ikke arbejdsdragt som anvist i Sundhedsstyrelsens vejledning om brug af arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren (Vejledning nr af 7. juni 2011). Statens Serum Instituts e-learning program om håndhygiejne er tilgængeligt på deres hjemmeside: Programmet kan bruges til at lære, hvordan man opretholder en høj håndhygiejnekvalitet til forebyggelse af smittespredning. Ernæring Personalet oplyste, at beboerne altid fik tilbud om at blive vejet, når de flyttede ind på plejehjemmet og efterfølgende med jævne mellemrum. For beboere med særlige ernæringsmæssige behov blev der udarbejdet en kostplan/ernæringsplan. Planen blev vurderet med jævne mellemrum samtidig med, at beboeren fik kontrolleret vægten. Der var megen opmærksomhed på beboernes væske- og fødeindtagelse, og der blev ført væske- og ernæringsregnskab hos beboere, som havde problemer med at spise og drikke. I stikprøverne forelå relevant dokumentation. Beboerne tilkendegav ved tilsynet, at de fik nok at spise og drikke. Desuden oplyste beboerne og personalet, at beboerne fik den hjælp, de havde behov for i forbindelse med måltiderne. Personale, der gav sondemad, var undervist og oplært i dette og førte regnskab med indgift af sondemad og væske. Aktivering og mobilisering Ved tilsynet blev det oplyst, at beboernes fysiske funktionsniveau og eventuelle behov for træning blev vurderet af personale ved indflytningen, og at det blev beskrevet i de sygeplejefaglige optegnelser. Beboere med nedsat fysisk funktionsniveau fik tilbud om træning på plejehjemmet. Fremadrettet ville det være muligt at benyttet træningscenter i kælderen. Det blev oplyst, at resultatet af evt. træning blev vurderet og dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser.

157 I stikprøverne var det ikke tydeligt beskrevet, at behov for træning var vurderet, selvom træning i forbindelse med daglige aktiviteter sporadisk var beskrevet i plan for den daglige pleje og behandling. Der var opmærksomhed på forebyggelse af fald. Faldepisoder blev registreret i de sygeplejefaglige optegnelser. Herudover registrerede plejehjemmet systematisk fald med henblik på forebyggelse. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Personalet oplyste, at plejehjemmet ikke havde problemer med tryksår. Der var de nødvendige trykaflastende hjælpemidler til rådighed, og personalet var opmærksom på at forebygge tryksår. Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår fremgik af de sygeplejefaglige optegnelser. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At beboernes behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning er beskrevet. Bygningsforhold og indeklima Det blev oplyst, at der på plejehjemmet ikke var indeklimaproblemer, som havde betydning for beboernes sundhed. Kvalitetssikring og egenkontrol Fra efteråret 2010 blev patientsikkerhedsordningen udvidet til også at omfatte den kommunale sundhedssektor og de sociale institutioner. Plejehjemmet havde taget indberetningssystemet i brug. Fejl og utilsigtede hændelser vedrørende medicin, fald og infektioner blev indberettet. Der foregik internt på plejehjemmet en systematisk registrering og opfølgning af fejl og mangler vedrørende medicinhåndtering og fald med henblik på forebyggelse. Tema 2012: Plejehjemmets sikring af oplysninger om beboernes sygdomme og handikap Lederen oplyste, at det fremgik af plejehjemmets instrukser, hvem der skulle vurdere oplysninger om beboernes sygdomme og handikap i forbindelse med indflytningen, og hvordan en sådan vurdering skulle foretages. Instrukserne beskrev fremgangsmåden ved indhentning af supplerende oplysninger, hvis oplysningerne ved indflytningen ikke var tilstrækkelige. I to af stikprøverne, hvor beboeren var flyttet ind for få måneder siden, fremgik det af journalen i den ene stikprøve, at der var foretaget en vurdering af, om oplysningerne om beboerens sygdomme og handikap var fyldestgørende og hvorfra oplysningerne var indhentet.

158 Der var indhentet supplerende oplysninger om beboerens sygdomme og handikap fra beboerens praktiserende læge. Side december 2012 Sundhedsstyrelsen Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Lone Husted Oversygeplejerske Hvis der er spørgsmål eller noget, der er uafklaret, eller I har behov for yderligere at drøfte tilsynet med os, er I velkommen til at kontakte os. Tilsynet er nærmere beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning om tilsyn med plejehjem, plejeboligbebyggelser og tilsvarende boligenheder. Denne vejledning kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Af vejledningen fremgår det, at tilsynet alene omfatter den sundhedsfaglige indsats. Lovgrundlaget for plejehjemstilsynet er sundhedslovens 219, stk. 1 og 2, lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008, som ændret ved lov nr. 820 af 01. juli Regler vedrørende tilsynet kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

159 Jr. nr.: /1 P-nr.: SST-id: PHJSYN Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Henrik Bøggild Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato: 29. november 2012 Plejehjem: Pandrup Plejecenter Adresse: Bredgade Pandrup Region: Kommune: Nordjylland Jammerbugt kommune Antal beboere: 18 Leder: Elin Gjerløv Tlf: E-post: 1

160 Overordnet konklusion på tilsynet Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger Tilsynet har fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden og som har givet anledning til alvorlig kritik Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej Delvist Ikke aktuelt 1010 Der er fulgt op på tidligere tilsyn Krav Ja Nej 1011 Instrukser 1012 Sygeplejefaglige optegnelser 1013 Medicinhåndtering 1014 Adgang til sundhedsfaglige ydelser 1015 Patientrettigheder 1016 Hygiejne 1017 Ernæring 1018 Fysisk aktivitet og mobilisering 1019 Bygningsforhold og indeklima 1020 Kvalitetssikring og egenkontrol A. Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling 414 Der er en skriftlig instruks for personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling 411 Den skriftlige instruks beskriver det faste personales kompetence, ansvars- og opgavefordeling 412 Den skriftlige instruks beskriver vikarers kompetence, ansvar og opgaver 413 Den skriftlige instruks beskriver regler for delegation af sundhedsfaglige opgaver 2

161 B. Personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 513 Der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 511 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med akut opstået sygdom eller ulykkestilfælde, herunder tilkald af læge 512 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med kronisk sygdom, herunder kontakt til læge 514 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med terminal behandling af beboerne, herunder tilkald af læge C. Personalets opgaver i forbindelse med smitsom sygdom Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 611 Der er en skriftlig instruks for, hvordan personalet skal forholde sig ved smitsomme sygdomme Ja Nej D. Hygiejne - Generelt Der er beskrevne arbejdsgange og hjælpemidler til opfyldelse af almindelig anerkendt hygiejnisk standard Ja 612 Der er procedurer for instruktion af personalet i håndhygiejne 613 Personalet undlader at bære smykker/ure på hænder/underarme 617 Der er mulighed for at vaske og afspritte hænderne 615 Der er engangshåndklæder til rådighed 616 Der er engangshandsker til rådighed Nej E. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser 244 Der er en skriftlig instruks for føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser 3

162 241 Den skriftlige instruks beskriver personalets opgaver og ansvar i forbindelse med dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser 242 Den skriftlige instruks beskriver krav til indhold og systematik i de sygepleje-faglige optegnelser 243 Den skriftlige instruks beskriver opbevaring af de sygeplejefaglige optegnelser F. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser Generelt 221 De sygeplejefaglige optegnelser føres ét sted (i én journal) 227 Personale, der deltager i observation, behandling og pleje, har adgang til at indføre notater i de sygeplejefaglige optegnelser Ja Nej G. Medicinhåndtering Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering 168 Der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering 161 Den skriftlige instruks beskriver personalets kompetence i forbindelse med medicinhåndtering 162 Den skriftlige instruks beskriver dokumentation af medicinordinationer, herunder telefonordinationer, ordinationsændringer, receptfornyelse og ophør med medicin 165 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan medicin dispenseres 163 Den skriftlige instruks beskriver medicinadministration, herunder instrukser for identifikation af beboeren og beboerens medicin 164 Den skriftlige instruks beskriver modtagelse af medicin, herunder kontrol og dokumentation af at medicinen er i overensstemmelse med ordinationen 166 Den skriftlige instruks beskriver håndtering af dosisdispenseret medicin 167 Den skriftlige instruks beskriver samarbejdet med de behandlende læger vedr. medicinordination 4

163 H. Medicinhåndtering Generelt 123 Reglen om, at der ikke må forefindes fælles medicin, bliver overholdt 141 Udlevering af medicin sker på grundlag af identifikation af beboeren enten ved navn og personnummer eller fødselsdato og år eller ved sikker genkendelse 143 Personalet sikrer, at beboerens identitet er i overensstemmelse med angivelse af navn og personnummer på doseringsæsken eller anden medicinbeholder Ja Nej I. Sundhedsfaglige instrukser Generelt Ja Nej 311 De skriftlige instrukser er let tilgængelige for alle medarbejdere 312 De skriftlige instrukser er kendte og følges af personalet 313 De skriftlige instrukser er daterede, signerede og forsynet med dato for ikrafttrædelse og seneste ajourføring, samt indeholder en præcisering af den personalegruppe, de er skrevet for Stikprøve Sygeplejefaglige optegnelser De sygeplejefaglige optegnelser indeholder som et minimum en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: Ja Nej 2111 Aktivitet (ADL) 2112 Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse 2113 Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion 2114 Smerter 2115 Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens 2116 Vejrtrækning og kredsløb 2117 Søvn og hvile 2118 Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion 2119 Hud og slimhinder Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation Ernæring 5

164 1.1.1 Sygdomme, pleje og behandling 216 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af beboernes sygdomme og handikap 217 Hos beboere med kroniske sygdomme er det beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om kontrol af de kroniske sygdomme 212 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en aktuel beskrivelse af pleje og behandling 213 Indikation for behandling fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser 214 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af resultatet af pleje og behandling Formelle krav til de sygeplejefaglige optegnelser 222 Beboerens navn og personnummer er anført på alle ark i de sygeplejefaglige optegnelser 223 Der er dato (dag, måned, år) på alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser 224 Alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser er signerede 225 Rettelser i de sygeplejefaglige optegnelser foretages således, at den oprindelige tekst fremgår, og rettelserne er signerede 226 De sygeplejefaglige optegnelser opbevares utilgængeligt for uvedkommende 1.2 Medicinhåndtering 1.2. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal følgende dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser: 1112 Dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering 1113 Den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin 1114 Præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke 1115 Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin 1116 Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin 1117 Behandlingsindikation Ledelsen sikrer, at medicinen opbevares forsvarligt. Personalet sikrer, at der forefindes medicin til beboeren i overensstemmelse med medicinordinationerne, og at medicinen ikke er for gammel 6

165 121 Medicinen opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122 Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin 124 Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, er mærket med beboerens navn og personnummer 125 Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin 126 Den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning 127 Ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning 128 Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin er i orden 129 Der er anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed Personalet sikrer, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den ophældte medicin 130 Der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin 131 Der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne 132 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin 1.3 Patientrettigheder De sygeplejefaglige optegnelser indeholder oplysninger om information til beboerne eller til de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelse herpå (informeret samtykke) 911 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, i hvilket omfang beboeren er i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse varetages af pårørende eller værge 914 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje 1.4 Ernæring Beboerne sikres tilstrækkelig ernæring 714 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser at beboerens ernæringsbehov er vurderet og beskrevet 712 Hvis beboeren har særlige ernæringsmæssige behov, 7

166 er der lagt en kost- eller ernæringsplan 713 Kost- eller ernæringsplanen bliver evalueret regelmæssigt, herunder kontrol af beboerens vægt 1.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Der forligger en vurdering af beboernes behov for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning, og der er tilbud om træning ved træningsbehov 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet 813 Hvis beboeren har behov for træning, foreligger der et dokumenteret tilbud herom 814 Effekten af træningen er dokumenteret 815 Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår er dokumenteret Stikprøve Sygeplejefaglige optegnelser De sygeplejefaglige optegnelser indeholder som et minimum en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: Ja Nej 2111 Aktivitet (ADL) 2112 Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse 2113 Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion 2114 Smerter 2115 Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens 2116 Vejrtrækning og kredsløb 2117 Søvn og hvile 2118 Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion 2119 Hud og slimhinder Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation Ernæring Sygdomme, pleje og behandling 216 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af beboernes sygdomme og handikap 217 Hos beboere med kroniske sygdomme er det beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om kontrol af de kroniske sygdomme 212 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en aktuel beskrivelse af pleje og behandling 8

167 213 Indikation for behandling fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser 214 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af resultatet af pleje og behandling Formelle krav til de sygeplejefaglige optegnelser 222 Beboerens navn og personnummer er anført på alle ark i de sygeplejefaglige optegnelser 223 Der er dato (dag, måned, år) på alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser 224 Alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser er signerede 225 Rettelser i de sygeplejefaglige optegnelser foretages således, at den oprindelige tekst fremgår, og rettelserne er signerede 226 De sygeplejefaglige optegnelser opbevares utilgængeligt for uvedkommende 2.2 Medicinhåndtering 2.2. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal følgende dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser: 1112 Dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering 1113 Den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin 1114 Præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke 1115 Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin 1116 Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin 1117 Behandlingsindikation Ledelsen sikrer, at medicinen opbevares forsvarligt. Personalet sikrer, at der forefindes medicin til beboeren i overensstemmelse med medicinordinationerne, og at medicinen ikke er for gammel 121 Medicinen opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122 Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin 124 Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, er mærket med beboerens navn og personnummer 125 Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin 126 Den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning 9

168 127 Ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning 128 Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin er i orden 129 Der er anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed Personalet sikrer, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den ophældte medicin 130 Der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin 131 Der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne 132 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin 2.3 Patientrettigheder De sygeplejefaglige optegnelser indeholder oplysninger om information til beboerne eller til de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelse herpå (informeret samtykke) 911 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, i hvilket omfang beboeren er i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse varetages af pårørende eller værge 914 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje 2.4 Ernæring Beboerne sikres tilstrækkelig ernæring 714 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser at beboerens ernæringsbehov er vurderet og beskrevet 712 Hvis beboeren har særlige ernæringsmæssige behov, er der lagt en kost- eller ernæringsplan 713 Kost- eller ernæringsplanen bliver evalueret regelmæssigt, herunder kontrol af beboerens vægt 2.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Der forligger en vurdering af beboernes behov for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning, og der er tilbud om træning ved træningsbehov 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet 813 Hvis beboeren har behov for træning, foreligger der et 10

169 dokumenteret tilbud herom 814 Effekten af træningen er dokumenteret 815 Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår er dokumenteret Stikprøve Sygeplejefaglige optegnelser De sygeplejefaglige optegnelser indeholder som et minimum en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: Ja Nej 2111 Aktivitet (ADL) 2112 Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse 2113 Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion 2114 Smerter 2115 Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens 2116 Vejrtrækning og kredsløb 2117 Søvn og hvile 2118 Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion 2119 Hud og slimhinder Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation Ernæring Sygdomme, pleje og behandling 216 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af beboernes sygdomme og handikap 217 Hos beboere med kroniske sygdomme er det beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om kontrol af de kroniske sygdomme 212 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en aktuel beskrivelse af pleje og behandling 213 Indikation for behandling fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser 214 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af resultatet af pleje og behandling Formelle krav til de sygeplejefaglige optegnelser 222 Beboerens navn og personnummer er anført på alle ark i de sygeplejefaglige optegnelser 223 Der er dato (dag, måned, år) på alle notater i de 11

170 sygeplejefaglige optegnelser 224 Alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser er signerede 225 Rettelser i de sygeplejefaglige optegnelser foretages således, at den oprindelige tekst fremgår, og rettelserne er signerede 226 De sygeplejefaglige optegnelser opbevares utilgængeligt for uvedkommende 3.2 Medicinhåndtering 3.2. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal følgende dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser: 1112 Dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering 1113 Den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin 1114 Præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke 1115 Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin 1116 Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin 1117 Behandlingsindikation Ledelsen sikrer, at medicinen opbevares forsvarligt. Personalet sikrer, at der forefindes medicin til beboeren i overensstemmelse med medicinordinationerne, og at medicinen ikke er for gammel 121 Medicinen opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122 Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin 124 Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, er mærket med beboerens navn og personnummer 125 Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin 126 Den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning 127 Ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning 128 Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin er i orden 129 Der er anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed Personalet sikrer, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den ophældte medicin 12

171 130 Der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin 131 Der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne 132 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin 3.3 Patientrettigheder De sygeplejefaglige optegnelser indeholder oplysninger om information til beboerne eller til de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelse herpå (informeret samtykke) 911 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, i hvilket omfang beboeren er i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse varetages af pårørende eller værge 914 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje 3.4 Ernæring Beboerne sikres tilstrækkelig ernæring 714 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser at beboerens ernæringsbehov er vurderet og beskrevet 712 Hvis beboeren har særlige ernæringsmæssige behov, er der lagt en kost- eller ernæringsplan 713 Kost- eller ernæringsplanen bliver evalueret regelmæssigt, herunder kontrol af beboerens vægt 3.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Der forligger en vurdering af beboernes behov for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning, og der er tilbud om træning ved træningsbehov 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet 813 Hvis beboeren har behov for træning, foreligger der et dokumenteret tilbud herom 814 Effekten af træningen er dokumenteret 815 Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår er dokumenteret 13

172 Tema 2012 Der ses i plejehjemmets instruks efter følgende: T1 T2 T3 Det fremgår af instruksen, hvem der skal vurdere oplysninger om beboernes sygdomme og handicap i forbindelse med indflytning Det fremgår af instruksen, hvordan oplysninger om beboernes sygdomme og handicap vurderes i forbindelse med indflytning Det fremgår af instruksen, hvordan der skal indhentes supplerende oplysninger om beboernes sygdomme og handicap, hvis disse oplysninger i forbindelse med indflytning ikke vurderes fuldstændige Ja Nej I en stikprøve blandt de sidst indflyttede beboere, gerne indflytning indenfor de sidste 6 måneder, undersøges om: T4 Der er ved indflytning foretaget en vurdering af, om oplysninger om beboerens sygdomme og handicap er fuldstændige T5 Det fremgår, hvorfra oplysninger om beboerens sygdomme og handicap er indhentet T6 Der er indhentet supplerende oplysninger hos læge i forbindelse med indflytning, hvis de foreliggende helbredsoplysninger ikke vurderes fuldstændige 14

173 Adresse: Vestergade 9, 9460 Brovst Kommune: Jammerbugt Leder: Svend Erik Hauerslev og Jette Norre Telefon: E-post: Dato for tilsynet: 05. december 2012 SST-id: PHJSYN P-nr.: Tilsynet blev foretaget af: Karen Marie Dencker

174 I forbindelse med tilsynene i 2012 vil der blive taget stilling til, om plejehjemmet skal have tilsyn i Hvis plejehjemmet ikke skal have tilsyn i 2013, vil det fremgå af tilsynsrapporten. De plejehjem, der ikke får tilsyn i 2013, vil få tilsyn i Temaet for plejehjemstilsynet i 2012 fokuserer på plejehjemmenes opgave med at sikre oplysninger om beboernes sygdomme og handikap. Temaet skal udelukkende give Sundhedsstyrelsen mere viden om området og inspirere plejehjemmene til at reflektere over egen praksis. Det indgår ikke i hovedkonklusionen og i beskrivelsen af fejl og mangler i tilsynsrapporten. Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ved tilsynet blev fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden. Der blev fundet meget få fejl og mangler fejl og mangler indenfor områderne instrukser, dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser og medicinhåndtering. Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at ledelsen og personalet havde arbejdet konstruktivt og målrettet for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav ved tilsynet i Ved tilsynet kunne det konstateres, at næsten alle Sundhedsstyrelsens krav var opfyldt. Nedenfor er angivet de krav, som skal være opfyldt, for at plejehjemmet efterlever Sundhedsstyrelsens regler for de sundhedsmæssige forhold. I forbindelse med tilsynet blev der redegjort for, hvordan ledelsen ville følge op på de påviste fejl og mangler. Sundhedsstyrelsen vil ikke foretage tilsyn før i 2014, såfremt følgende kriterier er opfyldt: a. Der har ikke været klagesager på ældrecentret, eller disse har været af åbenlys grundløs karakter og/eller bagatelagtige, dvs. uden mistanke om patientsikkerhedsmæssige risici. b. Der har ikke været faglige tilsynssager eller andre sager af betydning for de sundhedsfaglige forhold. c. Kommunen har ikke meddelt Embedslægerne, at der er fundet alvorlige problemer, som efter Embedslægernes vurdering kan have betydning for de sundhedsfaglige forhold.

175 d. Kommunen har ikke meddelt Embedslægerne, at der er sket væsentlige ændringer siden sidste tilsyn, dvs. fx ny daglig ledelse, større personaleudskiftning eller lignende. Som driftsansvarlig myndighed er Jammerbugt kommune ansvarlig for at følge op på Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter for de enkelte plejehjem i kommunen. Sundhedsstyrelsen forventer således, at kommunen fører kontrol med, at plejehjemmet følger op på påviste fejl og mangler ved tilsynsbesøget. Sundhedsstyrelsen har ved tilsynet fundet afvigelser fra gældende regler inden for sundhedsområdet, som giver anledning til følgende krav: At personalet følger instrukserne i det daglige arbejde. At der foreligger en aktuel beskrivelse af beboerens sygdomme og handicap. At de sygeplejefaglige optegnelser føres overskueligt og systematisk. At det aktuelle handelsnavn konsekvent fremgår af medicinlisten. At ikke aktuel medicin er adskilt fra aktuel medicin. At doseringsæsker mærkes med navn og personnummer. At det fremgår af journalen, hvornår egen læge har revideret medicinlisten. Grundlaget for konklusionen fremgår af beskrivelsen af plejehjemstilsynet nedenfor. MØLLEGÅRDEN PLEJEHJEM havde 26 beboere fordelt på tre etager med leve-bomiljø. Der var tre boliger til midlertidigt ophold. I forbindelse med tilsynet blev der afholdt samtale med den ene leder af plejehjemmet, der orienterede om den sundhedsfaglige arbejdstilrettelæggelse og den sygeplejefaglige dokumentation. Efterfølgende blev plejehjemmet besigtiget. Der var samtale med enkelte ansatte og beboere. Den sygeplejefaglige dokumentation og medicinhåndteringen blev vurderet hos tre tilfældigt udvalgte beboere med komplekse plejebehov.

176 Der var ansat stedfortræder, idet ledelsen for Møllegården og Solbakken tillige varetog ledelsen af et senhjerneskadecenter. Kravene ved tilsynet i 2011 var fulgt, idet samtlige krav var drøftet på møder med social- og sundhedsassistenterne. Der var holdt møde dagen efter sidste tilsyn vedrørende medicinhåndteringen og gældende regler var indskærpet. Regler for patientrettigheder var drøftet og der var kommunalt samarbejde vedrørende træning. Der blev udført stikprøvekontrol og social- og sundhedsassistenterne superviserede hinanden. Alle plejehjem skal have instrukser for de fem områder, der er nævnt nedenfor. Det fremgår af afsnittet Sundhedsfaglige instrukser i det vedlagte afrapporteringsskema. De fem områder er: 1. Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling 2. Personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 3. Personalets opgaver i forbindelse med smitsom sygdom 4. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser 5. Medicinhåndtering En instruks er en forskrift for, hvordan personalet skal forholde sig i en bestemt situation, herunder hvilke procedurer, de skal følge. En instruks skal indeholde en præcisering af, hvilken personalegruppe instruksen er skrevet for. Derudover skal det fremgå med dag, måned og år, hvornår instruksen trådte i kraft, og hvornår den er blevet ajourført og hvem, der er ansvarlig for instruksen. Instrukserne var tilgængelige for alle medarbejdere i grupperummet. Alt personale var informeret om pligten til at holde sig ajour med gældende instrukser. Der blev informeret om nye instrukser og ændringer. Nyansatte blev introduceret til instrukserne. En arbejdsgruppe centralt i kommunen sikrede, at instrukserne blev gennemgået med henblik på revision en gang om året. De personalemedlemmer, der blev interviewet, var orienteret om de skriftlige instrukser. Stikprøvekontrol viste, at instrukserne med få afvigelser blev fulgt i det daglige arbejde, idet der blev fundet enkelte fejl og mangler.

177 De skriftlige instrukser var daterede, signerede og forsynet med dato for, hvornår de var trådt i kraft, og hvornår de var blevet ajourført, og de indeholdt en præcisering af den personalegruppe, de var skrevet for. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At personalet konsekvent følger instrukserne i det daglige arbejde. De sundhedsfaglige forhold blev dokumenteret i elektronisk journal. Ved tilsynet blev tre beboeres sygeplejefaglige optegnelser gennemgået. Alle tre optegnelser indeholdt en aktuel vurdering af beboerens sundhedstilstand, der omfattede alle de sygeplejefaglige problemområder, som er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser og som tilsynet omfatter. Beskrivelserne var generelt fyldestgørende og ajourførte og beskrev beboerens sundhedsproblem præcist. Vurdering af problemområderne er nødvendig for at udføre den fornødne pleje og behandling. I to af de tre stikprøver var der en aktuel oversigt over beboernes sygdomme og handikap. Hos beboere med kroniske sygdomme var det beskrevet, hvilke aftaler der var med den behandlende læge om kontrol mv. af de kroniske sygdomme. De sygeplejefaglige optegnelser hos de tre beboere indeholdt konsekvent en beskrivelse af pleje og behandling af beboernes sundhedsproblemer. Indikationen for behandlingen fremgik af alle stikprøver. Opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling blev rutinemæssigt anført i de sygeplejefaglige optegnelser. Vedrørende opbevaringen af de sygeplejefaglige optegnelser og den måde, notaterne blev skrevet på (angivelse af beboerens navn og personnummer, dato for notaterne, signering af notaterne og rettelser), var alle relevante målepunkter opfyldt i de tre stikprøver. Måden de sygeplejefaglige optegnelser blev ført på, gjorde det i nogle tilfælde vanskeligt at få et hurtigt overblik over en beboers helbredssituation eller finde bestemte oplysninger, fordi journalføringen ikke blev ført helt systematisk og ensartet. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At der foreligger en aktuel beskrivelse af beboerens sygdomme og handicap.

178 At de sygeplejefaglige optegnelser føres overskueligt og systematisk. Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Plejehjemmet anvendte ikke dosispakket medicin fra apoteket men alene medicin doseret i doseringsæsker af personalet. Dokumentationen af medicinordinationerne var korrekt i to af tre stikprøver. Følgende var i enkelte tilfælde ikke dokumenteret: - Det aktuelle handelsnavn. Der var i alle stikprøverne overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinlisten anførte medicin. Antallet af tabletter angivet i medicinlisten var i overensstemmelse med antallet af tabletter i doseringsæskerne i alle stikprøver. Medicinen blev opbevaret forsvarlig. Den ordinerede medicin fandtes i beboerens medicinbeholdning i alle stikprøver. Aktuel medicin blev holdt adskilt fra ikke aktuel medicin i to stikprøver. Doseringsæsker og beholdere med ophældt medicin var mærket korrekt i to stikprøver. Der var ikke rutinemæssigt angivet nummerering/ datering på etui med ugeæsker, hvilket har betydning ved fx kurmedicin eller behandling med blodfortyndende medicin. Det var ikke aktuelt at kontrollere anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. Der fandtes ikke medicin med overskredet holdbarhedsdato. I to af tre stikprøver fremgik det, hvornår den behandlende læge sidst havde gennemgået beboerens medicin. Plejehjemmet havde ikke fælles medicin eller depot af akut medicin med undtagelse af adrenalin. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At det aktuelle handelsnavn fremgår af medicinlisten. At ikke aktuel medicin er adskilt fra aktuel medicin. At doseringsæsker mærkes med navn og personnummer. At det fremgår af journalen, hvornår egen læge har revideret medicinlisten.

179 Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Samarbejdet med beboernes praktiserende læger fungerede generelt tilfredsstillende. Der var ikke problemer vedrørende kontakt til lægerne, sygebesøg, indhentning af oplysninger eller revision af medicinlisterne. Samarbejdet med vagtlæger, speciallæger, omsorgstandplejen samt gerontopsykiatrisk team fungerede tilfredsstillende. Der var et velfungerende samarbejde med de lokale sygehuse. Ved udskrivning af beboerne fra sygehus fik plejehjemmet relevante oplysninger om undersøgelse, behandling og pleje. Alle beboere var blevet orienteret om muligheden for influenzavaccination og om Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelsens anbefaling af D-vitamin og kalciumtilskud. Plejehjemmet havde en fast rutine med henblik på at vurdere, om beboerne selv var i stand til at varetage deres helbredsmæssige interesser. Det fremgik af de sygeplejefaglige optegnelser, om det var beboeren selv eller en pårørende/værge, der gav informeret samtykke til behandling. Det blev oplyst, at der altid blev indhentet informeret samtykke til behandling. Informationen blev rutinemæssigt dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, og beboernes og de pårørendes/værgens tilkendegivelse fremgik systematisk. Det blev endvidere oplyst, at hvis en beboer ikke ønskede at blive behandlet, blev pårørende/værge og egen læge - efter aftale med beboeren - informeret og eventuelt inddraget i det videre forløb. Personalet oplyste, at de kun videregav helbredsoplysninger til de pårørende, hvis der var indhentet samtykke fra beboeren. Samtykket blev noteret i de sygeplejefaglige optegnelser. Efter det oplyste blev beboernes krav på sundhedspersonalets tavshed om helbredsforhold efterkommet. Sundhedsstyrelsens vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

180 Personalet oplyste, at de var instrueret i håndhygiejne. Sundhedsstyrelsen konstaterede ved tilsynet, at ingen af personalet havde smykker og ur på hænder eller underarme. Der var mulighed for at vaske hænder og anvende håndsprit i beboernes bolig, hvor der også var engangshandsker og engangshåndklæder til rådighed. Næsten alt personale anvendte arbejdsdragt som anvist i Sundhedsstyrelsens vejledning om brug af arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren (Vejledning nr af 7. juni 2011). Statens Serum Instituts e-learning program om håndhygiejne er tilgængeligt på deres hjemmeside: Programmet kan bruges til at lære, hvordan man opretholder en høj håndhygiejnekvalitet til forebyggelse af smittespredning. Personalet oplyste, at beboerne altid fik tilbud om at blive vejet, når de flyttede ind på plejehjemmet og efterfølgende med jævne mellemrum. For beboere med særlige ernæringsmæssige behov blev der udarbejdet en kostplan/ernæringsplan. Planen blev vurderet med jævne mellemrum samtidig med, at beboeren fik kontrolleret vægten. Der var opmærksomhed på beboernes væske- og fødeindtagelse, og der blev ført væske- og ernæringsregnskab hos beboere, som havde problemer med at spise og drikke. I stikprøverne forelå relevant dokumentation. Beboerne tilkendegav ved tilsynet, at de fik nok at spise og drikke. Desuden oplyste beboerne og personalet, at beboerne fik den hjælp, de havde behov for i forbindelse med måltiderne. Personale, der gav sondemad, blev undervist og oplært i dette og førte regnskab med indgift af sondemad og væske. Ved tilsynet blev det oplyst, at beboernes fysiske funktionsniveau og eventuelle behov for træning blev vurderet af plejepersonale ved indflytningen, og at det blev beskrevet i de sygeplejefaglige optegnelser. Beboere med nedsat fysisk funktionsniveau fik tilbud om træning på plejehjemmet. Det blev oplyst, at resultatet af evt. træning blev vurderet og dokumenteret i elektronisk journal. Det blev tillige oplyst, at der var specielt fokus på træning med beboere/ ældre på plejehjemmet og i kommunen.

181 I stikprøverne fik ingen beboere træning udover træning i forbindelse med daglige aktiviteter. Denne træning var beskrevet i plan for den daglige pleje og behandling. Der var opmærksomhed på forebyggelse af fald. Faldepisoder blev registreret i de sygeplejefaglige optegnelser. Herudover registrerede plejehjemmet systematisk fald med henblik på forebyggelse. Personalet oplyste, at plejehjemmet ikke havde problemer med tryksår. Der var de nødvendige trykaflastende hjælpemidler til rådighed, og personalet var opmærksom på at forebygge tryksår. Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår fremgik af de sygeplejefaglige optegnelser. Det blev oplyst, at der på plejehjemmet ikke var indeklimaproblemer, som havde betydning for beboernes sundhed. Fra efteråret 2010 blev patientsikkerhedsordningen udvidet til også at omfatte den kommunale sundhedssektor og de sociale institutioner. Plejehjemmet havde taget indberetningssystemet i brug. Fejl og utilsigtede hændelser vedrørende medicinhåndtering og fald blev indberettet. Der foregik internt på plejehjemmet en systematisk registrering og opfølgning af fejl og mangler vedrørende medicinhåndtering og fald med henblik på forebyggelse. Temaet indgik ikke i tilsynet. Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Lone Husted Oversygeplejerske Hvis der er spørgsmål eller noget, der er uafklaret, eller I har behov for yderligere at drøfte tilsynet med os, er I velkommen til at kontakte os. Tilsynet er nærmere beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning om tilsyn med plejehjem, plejeboligbebyggelser og tilsvarende boligenheder. Denne vejledning kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Af vejledningen fremgår det, at tilsynet alene omfatter den sundhedsfaglige indsats. Lovgrundlaget for plejehjemstilsynet er sundhedslovens 219, stk. 1 og 2, lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008, som ændret ved lov nr. 820 af 01. juli Regler vedrørende tilsynet kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

182 1

183 Overordnet konklusion på tilsynet Opfølgning på tidligere tilsyn Krav A. Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling Instruks 2

184 B. Personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling Instruks C. Personalets opgaver i forbindelse med smitsom sygdom Instruks D. Hygiejne - Generelt E. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser Instruks 3

185 F. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser Generelt G. Medicinhåndtering Instruks 4

186 H. Medicinhåndtering Generelt I. Sundhedsfaglige instrukser Generelt Stikprøve 1.1 Sygeplejefaglige optegnelser De sygeplejefaglige optegnelser indeholder som et minimum en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: 5

187 1.2 Medicinhåndtering 6

188 1.3 Patientrettigheder 1.4 Ernæring 7

189 1.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Stikprøve 2.1 Sygeplejefaglige optegnelser De sygeplejefaglige optegnelser indeholder som et minimum en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: 8

190 2.2 Medicinhåndtering 9

191 2.3 Patientrettigheder 2.4 Ernæring 2.5 Fysisk aktivitet og mobilisering 10

192 Stikprøve 3.1 Sygeplejefaglige optegnelser De sygeplejefaglige optegnelser indeholder som et minimum en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: 11

193 3.2 Medicinhåndtering 12

194 3.3 Patientrettigheder 3.4 Ernæring 3.5 Fysisk aktivitet og mobilisering 13

195 Tema 2012 indgik ikke i tilsynet 14

196 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Møllegården, Jammerbugt Kommune Onsdag den 7. november 2012 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Møllegården. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Efter aftale med Forvaltningen har vi haft særligt fokus på, hvordan den skriftlige dokumentation anvendes som et redskab til at beskrive den daglige indsats, samt de initiativer, der er taget med henblik på at forebygge behov for magtanvendelse. Vi har desuden fulgt op på forslag og anbefalinger fra tidligere tilsyn og vurderet stemning og atmosfære. Herudover har vi generelt og konkret vurdere forholdene, indsatsen og metoderne det enkelte sted og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og den enkelte beboer Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøget er blevet afviklet. Hovedkonklusioner Det er vores umiddelbare vurdering, at beboerne hører til målgruppen. Det vurderer vi ud fra samvær og samtale med beboere, samtale med pårørende, medarbejdere og ledelse samt gennemgang af den skriftlige dokumentation her bor beboere med mange forskellige behov, og det er vores indtryk, at der er stor opmærksomhed på en individuel tilgang til alle, der sikrer, at indsatsen tager sit udgangspunkt netop, hvor behovet er. Ligeledes inddrager man forskellige eksterne fagpersoner til sparring og læring, ligesom medarbejderne løbende er på forskellige kurser, der medvirker til at opkvalificere indsatsen de fysiske rammer er velindrettede og tilgodeser målgruppens behov for såvel socialt samvær som privatliv. Her er pæne og rene omgivelser beboerne giver udtryk for og indtryk af tilfredshed med den hjælp og støtte, de modtager. Der er også plads til hygge eller en lille snak, hvilket beboerne sætter stor pris på medarbejderne fremstår engagerede og kompetente i samarbejdet med beboerne. De har opmærksomhed på den enkelte beboers behov og ønsker samarbejdet mellem medarbejderne og deres samarbejde med ledelsen er velfungerende og præget af dialog og åbenhed Udført af Jesper Terkildsen og Elise Ledet Pedersen 1

197 som opfølgning kan vi konstatere, at den hjælp, som beboerne får, er beskrevet over hele døgnet. Vi har gennemgået den skriftlige dokumentation, herunder døgnrytmeplaner for af os udvalgte beboere. Vi kan konstatere, at materialet er opdateret, fyldestgørende og retningsgivende for indsatsen som opfølgning kan vi konstatere at magtanvendelser indberettes efter reglerne. Her er en god forståelse for at efterleve Kommunens retningslinjer for magtanvendelse. Relevante samarbejdspartnere inddrages i samarbejdet med og for beboerne, med opmærksomhed på fremadrettet forebyggelse samt læring. Det er fortsat vores vurdering, at her er brug for at sikre at alle medarbejdere kender til reglerne på området. Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg vil fremgå under punkterne Den skriftlige dokumentation og Magtanvendelse. Målgruppe Målgruppen er mennesker, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der primært udspringer af alder. Enkelte beboere er under 65 år, der bør have tilbud om udarbejdelse af en handleplan. Her er flere beboere med fx demenslidelser el. misbrug, hvilket afstedkommer øget opmærksomhed på ændringer i beboernes behov og adfærd. Her er løbende opmærksomhed på om tilbuddet er det rette for den enkelte beboer. Her er tre boenheder fordelt på tre etager, med plads til 26 beboere i alt. Tre af boligerne fungerer som aflastningspladser. Aktuelt er her en ledig plads. Boligforhold og fysiske rammer Rundt omkring er der indrettet hyggekroge møbleret med borde og stole, som indbyder til afslapning alene eller i selskab med andre. Fællesrummene tilgodeser beboernes behov for fælleskab og hygge med hverandre såvel som muligheden for at nyde en god bog eller dagens avis i vante og rolige omgivelser. Her er ryddeligt, pænt og rent overalt, og det er vores vurdering, at de fysiske rammer er velegnede til formålet. De omsorgsmæssige forhold Vi møder beboerne i fællesstuen, hvor der afholdes for-julefrokost. Her deltager hovedparten af beboerne. Enkelte nyder efter eget ønske måltidet i deres egen bolig. Andre beboere er på indkøbstur i Bilka. Her er en god tone omkring bordet, snakken går livligt og der skåles flere gange. Beboerne giver indtryk af og udtryk for tilfredshed med den hjælp og støtte, de modtager i dagligdagen. De oplever medarbejderne som omsorgsfulde og ordentlige i såvel adfærd som sprog. Her er det beboernes behov, der kommer i første række, hvilket vi ser flere gode eksempler på under tilsynet. Medarbejderne prioriterer det sociale samvær med beboerne i høj grad, hvilket både beboere medarbejdere nyder godt af. Udført af Jesper Terkildsen og Elise Ledet Pedersen 2

198 Her er mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter, så som syng-sammen, bankospil, gudstjeneste, højtlæsning og ture ud ad huset, efter lyst og formåen. Herudover er der også flere årstidsbestemte aktiviteter, fx syltning af rødbeder, kogning af sylte og julebagning. Aktiviteterne arrangeres og afholdes af en medarbejder fra Terapien samt Vennekredsen. Blandt beboerne gives der udtryk for tilfredshed med aktivitetsniveauet. De pårørende, vi møder under tilsynet, giver udtryk for tilfredshed med den hjælp beboerne modtager. De udtrykker sig positivt omkring den måde medarbejderne drager omsorg for beboerne på. Her er altid mulighed for at få en kop kaffe og en snak om løst og fast. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejderne fremstår fagligt kompetente og nærværende i deres samarbejde med og omkring beboerne. Her er opmærksomhed på, at bruge hinandens kompetencer såvel fagligt som personligt med beboernes trivsel for øje. De giver udtryk for, at her tager man hånd om hinanden, og der gøres brug af kollegial sparring. De giver udtryk for, at samarbejdet med ledelsen er velfungerende. Ledelsen beskrives som opmærksom, handlekraftig og engageret i sine medarbejdere. Der arbejdes sammen med sygeplejersken omkring aflastningspladserne. Medarbejderne giver udtryk for, at det er et velfungerende og lærerigt samarbejde med mulighed for faglig sparring. Her arbejdes sammen med den udekørende hjemmepleje, hvor medarbejderne hjælper hinanden ved fx sygdom eller afholdelse af kurser. Den skriftlige dokumentation Som opfølgning kan vi konstatere at hjælpen er beskrevet over hele døgnet. Det er med til at sikre en ensartet og sammenhængende indsats for beboerne. Vi har gennemgået den skriftlige dokumentation i form af udvalgte døgnrytmeplaner og journalnotater. Det er vores vurdering at den er ajourført, fyldestgørende og retningsgivende for indsatsen. Magtanvendelse Som opfølgning bliver vi oplyst om at magtanvendelser indberettes efter gældende regler. Medarbejderne er informeret om Kommunens retningslinjer for magtanvendelse og indberetning. Her gøres brug af eksterne og interne samarbejdspartnere i det omfang det findes nødvendigt, med henblik på at forebygge uhensigtsmæssige adfærd og magtanvendelse. Det er vores indtryk, at her er brug for at sikre at alle medarbejdere, inklusiv vikarer, er bekendte med reglerne for magtanvendelse og indberetning. Vi har drøftet dette med lederen, som er enig og vil følge op på dette, Medicinhåndtering Tilsynet omfatter ikke de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering, som er underlagt tilsyn fra embedslægeinstitutionen, jævnfør Lov om embedslægeinstitutioner m.v. 6a. Yderligere til opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Tilsynet giver ikke anledning til yderligere kommentarer, og her er ingen punkter til opfølgning. Udført af Jesper Terkildsen og Elise Ledet Pedersen 3

199 Formål og fremgangsmåde I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Der skal således aflægges ét årligt, uanmeldt tilsynsbesøg. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har fået en rundvisning og har efter individuel aftale talt med flere beboere og deres pårørende. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 19. november 2012 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Henning Jacobsen Udført af Jesper Terkildsen og Elise Ledet Pedersen 4

200 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Solbakken, Jammerbugt Kommune Onsdag den 7. november 2012 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Solbakken. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Efter aftale med Forvaltningen har vi haft særligt fokus på, hvordan den skriftlige dokumentation anvendes som et redskab til at beskrive den daglige indsats, samt de initiativer, der er taget med henblik på at forebygge behov for magtanvendelse. Vi har desuden fulgt op på forslag og anbefalinger fra tidligere tilsyn og vurderet stemning og atmosfære. Herudover har vi generelt og konkret vurdere forholdene, indsatsen og metoderne det enkelte sted og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og den enkelte beboer Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøget er blevet afviklet. Hovedkonklusioner Det er vores umiddelbare vurdering at beboerne hører til målgruppen. Det vurderer vi ud fra samvær og samtale med beboere, samtale med pårørende, medarbejdere og ledelse samt gennemgang af den skriftlige dokumentation omgivelserne fremstår indbydende og er indrettet således, at de tilgodeser beboernes behov for ophold i fællesskabet. Her er skabt hjemlige og hyggelige omgivelser beboerne giver indtryk af og udtryk for tilfredshed med den hjælp, de modtager fra og i samarbejde med medarbejderne. Medarbejderne opleves som venlige og imødekommende medarbejderne fremstår engagerede og kompetente i samarbejdet med beboerne. De har opmærksomhed på den enkelte beboers behov og ønsker samarbejdet mellem medarbejderne og deres samarbejde med ledelsen er velfungerende og præget af dialog og åbenhed vi har gennemgået den skriftlige dokumentation, herunder døgnrytmeplaner for af os udvalgte beboere. Vi kan konstatere, at materialet er opdateret, fyldestgørende og retningsgivende for indsatsen Udført af Jesper Terkildsen og Elise Ledet Pedersen 1

201 her er en god forståelse for at efterleve Kommunens retningslinjer for magtanvendelse. Relevante samarbejdspartnere inddrages i samarbejdet med og for beboerne, med opmærksomhed på fremadrettet forebyggelse samt læring. Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Her er intet til opfølgning fra forrige tilsynsbesøg. Målgruppe Målgruppen er mennesker, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der primært udspringer af alder. Enkelte beboere er under 65 år. Her er flere beboere med demenslidelser, hvilket afstedkommer øget opmærksomhed på ændringer i beboernes behov og adfærd. Her er fem boenheder med i alt plads til 51 beboere. Tre boenheder for beboere med somatiske lidelser og to boenheder for beboere med behov, der udspringer af demenslidelser. Aktuelt er alle pladser beboet. Boligforhold og fysiske rammer Her er pænt og rent. Tilbuddet er indrettet med ældre møbler, malerier og nips, som falder i målgruppens smag. På bordene er der friske blomster. Der er mulighed for såvel socialt samvær med andre beboere som for at trække sig fra fælleskabet. På den indvendige side af dørene til enhederne, hvor beboere med demenslidelser, bor, er malet på en måde, der kan være med til at forebygge, at beboerne ubevidst forlader enheden og ikke kan finde tilbage. Det er også vores erfaring, at sådanne tiltag har en forebyggende effekt. De omsorgsmæssige forhold Vi møder flere af beboerne i fælleskabet, hvor de strikker, nyder en kop kaffe, ser fjernsyn eller hygger sig med de øvrige beboere eller medarbejderne. Senere nyder de også deres aftensmad her. Andre opholder sig i egen bolig, hvor døren flere steder står åben, så de kan følge med i aktiviteten på gangene og i fællesrummet. Her er en god stemning i hele huset. Beboerne giver udtryk for og indtryk af tilfredshed med at bo her. Der er tilfredshed med den måde, hvorpå hjælpen og støtten i hverdagen udføres, og medarbejderne er opmærksomme på at styrke den enkelte beboers egenomsorgsevne. De oplever medarbejderne som venlige, hjælpsomme og imødekommende. Under måltidet står fjernsynet tændt i flere boenheder, mens der i en enkelt enhed spilles rolig musik mens aftensmaden nydes. Vi har diskuteret dette med ledelsen, som medgiver at det ikke altid er hensigtsmæssigt at have fjernsynet tændt under fx måltider og vil følge op på det. Det er vores erfaring, at man med fordel kan lave aftaler omkring brugen af fjernsyn, fx for at sikre beboerne ro til at nyde måltiderne. I den ene demensenhed er rummet ved siden af køkken/fællesrum indrette til lillestue. Her er møbleret med sofaer og borde, hvorpå der står stearinlys. Medarbejderne giver udtryk for, at det giver gode muligheder for at beboerne kan nyde socialt samvær og små aktiviteter i fred og ro. Her er opmærksomhed på at beboerne inddrages i dagligdagens opgaver efter lyst og formåen, fx hjælper de med at dække bord eller rydde af. Udført af Jesper Terkildsen og Elise Ledet Pedersen 2

202 Der er planer om at starte en ugentlig aktivitetsaften, hvor en medarbejder møder senere på dagen. Hermed vil der blive mulighed for at afholde aktiviteter sammen med beboerne sidst på eftermiddagen og om aftenen. Vi vil følge op på dette ved næstkommende tilsynsbesøg. Ifølge det oplyste er her et godt samarbejde med de pårørende, hvoraf flere kommer ofte i huset. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Under tilsynet er der vikarer på arbejde i de somatiske boenheder, da de faste medarbejdere er på kursus omkring indsatsen i et leve/bomiljø. Flere af vikarerne har været her flere gange. De giver udtryk for de er blevet introduceret grundigt til arbejdsgangen i huset, hvilet beboernes rolige adfærd også vidner om. Her er mulighed for at tilkalde en fast medarbejder fra en af demensenhederne, hvis det bliver nødvendigt. Medarbejderne giver udtryk for, at de er glade for at arbejde her. Her er et velfungerende samarbejde såvel kollegialt som med ledelsen, som opleves som lyttende, nærværende og ligeledes inddrager medarbejderne i relevante beslutninger. De føler sig rustet til at varetage de forskelligartede opgaver i hverdagen, og oplever at her er en god dialog omkring fx ændret adfærd hos beboerne. Her er opmærksomhed på at medarbejderne efteruddannes med beboernes trivsel for øje, fx indenfor demensområdet. Den skriftlige dokumentation Vi har gennemgået den skriftlige dokumentation i form af tilfældigt udvalgte beboeres døgnrytmeplaner og journalnotater. Her er flere gode eksempler på døgnrytmeplaner med en stor detaljeringsgrad og individuelle mål for hjælp og støtte. Det er vores vurdering at den er ajourført og retningsgivende for indsatsen. Her er en god sammenhæng mellem medarbejdernes tilgang til beboerne og den skriftlige dokumentation. Magtanvendelse Her forekommer i få tilfælde brug af magtanvendelse, der foreligger forhåndsgodkendelse og indberettes efter gældende regler på området. Medarbejderne er bekendt med Kommunens regler for området. Relevante samarbejdspartnere som fx demenskoordinator og sygeplejerske inddrages løbende i samarbejdet med og for beboerne når det findes hensigtsmæssigt. Medicinhåndtering Tilsynet omfatter ikke de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering, som er underlagt tilsyn fra embedslægeinstitutionen, jævnfør Lov om embedslægeinstitutioner m.v. 6a. Yderligere til opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Tilsynet giver ikke anledning til yderligere kommentarer, og her er ingen punkter til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Der skal således aflægges ét årligt, uanmeldt tilsynsbesøg. Udført af Jesper Terkildsen og Elise Ledet Pedersen 3

203 Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har fået en rundvisning og har efter individuel aftale talt med flere beboere og deres pårørende. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 14. november 2012 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Henning Jacobsen Udført af Jesper Terkildsen og Elise Ledet Pedersen 4

204 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Birkelse Plejecenter, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 9. oktober 2012 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Birkelse Plejecenter. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Efter aftale med Forvaltningen har vi haft særligt fokus på, hvordan den skriftlige dokumentation anvendes som redskab til at beskrive den daglige indsats, samt den indsats og de initiativer, der er sat i værk for at forebygge behovene for magtanvendelse. Vi har desuden fulgt op på forslag og anbefalinger fra tidligere tilsyn og vurderet stemning og atmosfære. Herudover har vi generelt og konkret vurdere forholdene, indsatsen og metoderne det enkelte sted og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og den enkelte beboer Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøget er blevet afviklet. Hovedkonklusioner det er vores vurdering, at beboerne hører til målgruppen. Det vurderer vi ud fra samvær og samtaler med dem, samtaler med flere medarbejdere samt gennemgang af den skriftlige dokumentation rammerne er indbydende og indrettet efter målgruppens smag og således også, at de imødekommer deres behov. Her er pænt og rent beboerne giver udtryk for og indtryk af, at de har det godt. Flere udtrykker spontant, at det er dejligt at bo her. De er tilfredse med den hjælp og støtte, de modtager. Her er en god stemning og beboerne omtales i det hele i en respektfuld og anerkendende tone. Det er dog et opmærksomhedspunkt dagstarten er velorganiseret, hvilket er en af forudsætningerne for, at beboerne kan få en god dag her er indført omsorgsvagter, som et led i at sikre, at beboerne får tilbudt og får mulighed for at deltage i aktiviteter, som modsvarer deres behov, formåen og lyst medarbejderne oplever ledelsen som anerkendende og lydhør. Man bør dag efter vores opfattelse forholde sig til om den samlede ledelses synlighed og nærvær er fuldt ud tilstrækkelig. Her er et velfungerende samarbejde mellem medarbejderne og med ledelsen og de eksterne sam- 1 Udført af Aase Møller og Elise Ledet Pedersen

205 arbejdspartnere, der inddrages i den samlede indsats. Her er også opmærksomhed på, at medarbejdernes samlede kompetencer skal modsvare beboernes behov. Som et led i at kvalificere indsatsen yderligere, er der ansat en sygeplejerske som opfølgning fra forrige tilsynsbesøg kan vi konstatere, at omsorgssystemet er implementeret. Medarbejderne giver udtryk for, at de føler sig fortrolige med systemet. Vi har gennemgået døgnrytmeplaner for af os udvalgte beboere i alle enhederne. Vores indtryk er, at de er ajourførte og retningsgivende for indsatsen. Det er med til at skabe tryghed. Her bør til stadighed være opmærksomhed på, at personfølsomme oplysninger opbevares forsvarligt medarbejderne er bekendt med Kommunens regler for indberetning af magtanvendelse. Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Opfølgning fra forrige tilsyn vil fremgå under punktet Den skriftlige dokumentation. Målgruppe Målgruppen er mennesker, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der primært udspringer af alder. Her er flere beboere med demenslidelser, hvilket afstedkommer opmærksomhed på ændringer i behov og adfærd. Alle boliger er aktuelt beboede, heraf flere ægtepar. Boligforhold og fysiske rammer Lokalerne er indrettet således, at de tilgodeser de forskelligartede behov, som beboerne har. Indretningen tager afsæt i målgruppens smag med møbler, malerier og nipsgenstande af ældre dato. Her gøres brug af visuelle hjælpemidler i form af billeder af beboerne ved deres boliger. Hermed hjælpes beboere med fx demenslidelser til at finde hjem ved egen hjælp. Bordene beboerne spiser ved i fællesskabet er dækket med duge, friske blomster og stearinlys. Her er pænt og rent. Vedsted lokalhistoriske billedarkiv har opsat billeder op i fællesrummet. Her er flere tidligere kendte ansigter fra lokalsamfundet fotograferet, og der er skrevet tekst dertil, der beretter om tidligere tiders bedrifter. Beboerne giver udtryk for, at de nyder at bruge sansehaven, når vejret tillader det. Den fremstår velholdt, og der er sat borde og stole frem, som beboerne kan benytte, som de lyster. Herfra er der blandt andet udsigt udover markerne. Der er ingen dør ind til medarbejdernes kontor, hvor der opbevares oplysninger om de enkelte beboere, ringes til læge etc. Det fordrer, at man hele tiden er opmærksom på, at opbevaring og omtale af personfølsomme data sker forsvarligt. De omsorgsmæssige forhold Da vi ankommer til tilsynet er medarbejderne i gang med at planlægge dagen. Herefter går de ud til beboerne og hjælper dem med det, de har brug for. Kort efter er flere beboere kommet op i fællesrummet, hvor de nyder deres morgenmad. Her bliver snakket livligt ved bordene, hvilket bærer præg af at beboerne kender hinanden godt. De hjælper også hinanden med at hente kaffe og brød med mere ved morgenmadsbuffeten. Andre ønsker at nyde dagens første måltid i fred og ro i eget selskab, hvilket foregår i lejlighederne. Flere af borgerne fra de omkringliggende plejeboliger nyder også deres morgenmad i fællesrummet, de sidder for sig selv for ikke at skabe unødig uro blandt beboerne. Udført af Aase Møller og Elise Ledet Pedersen 2

206 Beboerne giver udtryk for og indtryk af tilfredshed med den hjælp og støtte, de modtager. Her bliver taget hensyn til beboernes tidligere vaner og livsstil, på samme tid med medarbejderne søger at motivere beboerne til positive livsændringer. De oplever medarbejderne som omsorgsfulde og hjælpsomme. Her er en god tone og stemningen er god med plads til venskabelige drillerier. Ved fællesrummet findes en reminiscenskrog, indrettet med møbler, nips og brugsgenstande fra fordums tid. Det vækker minder hos beboerne og giver anledning til samtale om gamle dage, både med medbeboere, pårørende og medarbejdere. Siden vores sidste besøg er her indført omsorgsvagter (forskudte mødetider), hvor én medarbejder møder senere på dagen for at hjælpe til med aktiviteter om eftermiddagen samt med at skabe ro om aftenmåltidet. Medarbejderne giver udtryk for, at dette tiltag har været til gavn for beboerne og giver gode muligheder for socialt samvær og aktiviteter i de sene eftermiddagstimer. Birkelse Plejehjems Venner udgiver husbladet Den lille budbringer, som indeholder relevant informationer om aktiviteter og sammenkomster i huset, beboernes fødselsdage samt referater fra brugerpårørendemøder. Herudover arrangerer og afholder Vennerne også forskellige arrangementer og festligheder for beboerne. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejderne fremstår omsorgsfulde og engagerede i deres samvær og samarbejde med beboerne. De udviser respekt og forståelse for beboernes individuelle behov og ønsker samt stort kendskab til de enkelte beboere. Her er opmærksomhed på at imødekomme ændrede behov hos beboerne. Fornylig har man drøftet alle beboernes behov, hvormed der blev sat fokus på beboernes trivsel og behov i forhold til medarbejdernes kvalifikationer. Herefter blev der ved beboergennemgang ændret på tildelingen af de faste kontaktpersoner. Resultatet heraf blev, at beboernes behov nu i højere grad modsvares af medarbejdernes faglige kvalifikationer. Medarbejderne udtrykker sig positivt om denne proces. I medarbejdergruppen gives der udtryk for et godt samarbejde med kolleger og ledelse. Her er respekt for hinandens forskellige synspunkter og gøres brug af såvel individuelle faglige som personlige kompetencer. Her er nyligt ansat en sygeplejerske, som varetager mere specifikke plejeopgaver. Her således en opmærksomhed på kompetencer i de forskellige faggrupper, som kommer beboerne til gode ved kompetent og relevant hjælp ved behov. På baggrund af en konkret oplevelse har vi anbefalet at man forholder sig til, om den samlede ledelses synlighed og nærvær er fuldt ud tilstrækkelig. Som et led i at fastholde medarbejdere og sætte fokus på det positive, har man her valgt at sætte fokus på tilstedeværelse i stedet for fravær, hvilket signalerer en anerkendende tilgang. Det har også vist sig at give et positivt resultat med falden fravær. Der er en fast mødestruktur med teammøde én gang om måneden samt assistentmøde. Den skriftlige dokumentation Som opfølgning kan vi konstatere, at medarbejderne er fortrolige med at dokumentere elektronisk i ITomsorgssystemet. De giver udtryk for, at de er gode til at hjælpe hinanden ift. udfordringer i brugen Dokumentationen i form af døgnrytmeplaner fremstår opdaterede, fyldestgørende og retningsgivende for indsatsen. Hjælpen over hele døgnet kan med fordel detaljeres for at sikre en ensartet tilgang til beboerne uanset hvem, der hjælper dem. Udført af Aase Møller og Elise Ledet Pedersen 3

207 Praktiske ydelser som rengøring, tøjvask og indkøb kan med fordel fremgå af døgnrytmeplanerne, således at beboerne ved, hvad de er stillet i udsigt. Beboerne får udleveret en klagevejledning, når die flytter ind. Magtanvendelse Medarbejderne er bekendte med Kommunens regler for magtanvendelse og indberetning. Her er en god forståelse af balancen mellem omsorgssvigt og magtanvendelse. Det drøftes løbende i medarbejdergruppen med henblik på læring og fremadrettet at forebygge brug af magt. Medicinhåndtering Tilsynet omfatter ikke de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering, som er underlagt tilsyn fra embedslægeinstitutionen, jævnfør Lov om embedslægeinstitutioner m.v. 6a. Yderligere til opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Tilsynet giver ikke anledning til yderligere kommentarer, og her er ingen punkter til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Der skal således aflægges ét årligt, uanmeldt tilsynsbesøg. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har fået en rundvisning og har efter individuel aftale talt med flere beboere. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 9. november 2012 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Henning Jacobsen Udført af Aase Møller og Elise Ledet Pedersen 4

208 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Kaas Plejecenter, Jammerbugt Kommune Søndag den 11. november 2012 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Kaas Plejecenter. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Efter aftale med Forvaltningen har vi haft særligt fokus på, hvordan den skriftlige dokumentation anvendes som et redskab til at beskrive den daglige indsats, samt de initiativer, der er taget med henblik på at forebygge behov for magtanvendelse. Vi har desuden fulgt op på forslag og anbefalinger fra tidligere tilsyn og vurderet stemning og atmosfære. Herudover har vi generelt og konkret vurdere forholdene, indsatsen og metoderne det enkelte sted og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og den enkelte beboer Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøget er blevet afviklet. Hovedkonklusioner Det er vores umiddelbare vurdering at beboerne hører til målgruppen. Det vurderer vi ud fra samvær og samtale med beboerne, samtale med medarbejdere og ledelse samt gennemgang af den skriftlige dokumentation omgivelserne fremtræder rene og pæne. Der er en rolig og behagelig stemning i hjemlige omgivelser. Her er planer om, at boligerne fremadrettet skal danne rammen om et tilbud til beboere med demenslidelser efter vores vurdering tilbydes beboerne aktiviteter som samlet set er med til at give dem en indholdsrig hverdag, og som er med til at vedligeholde deres færdigheder. Der er et godt samarbejde med de frivillige, som inddrages i mange opgaver. Det gode samarbejde er til megen glæde for beboere det er vores vurdering, at medarbejderne er fagligt velfunderede og engagerede i deres samarbejde med beboerne vi har gennemgået den skriftlige dokumentation og finder den opdateret og retningsgivende for indsatsen medarbejderne er bekendt med reglerne for magtanvendelse og indberetning. Udført af Hanne Bidstrup og Elise Ledet Pedersen 1

209 Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Her er intet til opfølgning fra foregående tilsyn. Målgruppe Målgruppen er mennesker, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der primært udspringer af alder. Her er flere beboere med demenslidelser, hvilket afstedkommer opmærksomhed på ændringer i behov og adfærd. Her er i alt 22 pladser, fordelt på tre boenheder. Alle boliger er aktuelt beboede. Boligforhold og fysiske rammer I de enkelte bo enheder er der skabt en hyggelig stemning med friske blomster og stearinlys på bordene. Små klynger med borde og stole indbyder til socialt samvær, som beboerne benytter sig flittigt af det under vores besøg. Her hænger billeder af beboere og medarbejdere på væggene i alle boenhederne, fx fra hyggestunder på terrassen eller ture ud i det blå. Beboernes boliger er indrettet efter individuel smag og behov. Der er en terrasse til hver bolig. En beboer passer planterne i haven. Det er vores indtryk, at det bidrager til velvære og trivsel. Her er pænt og rent overalt. De omsorgsmæssige forhold Vi møder beboerne i de enkelte boenheder, hvor de slapper af i deres egen bolig eller i selskab med de andre beboere i en af de mange stole på fællesarealerne. Her er en god stemning i hele huset. Senere nyder de deres aftensmad i køkkenet. Medarbejderne er opmærksomme på at sidde sammen med beboerne under måltidet og oprydning foregår bagefter, hvilket vi oplever, er med til at skabe ro omkring og gode rammer for måltidet. Enkelte beboere spiser efter eget ønske hos sig selv. Beboerne giver udtryk for, at de får den hjælp og støtte, som de har brug for. Der er fokus på, at beboerne deltager i de dagligdags gøremål efter behov og formåen, med øje for hvad der er livskvalitet for den enkelte beboer. Beboerne har mulighed for at deltage i aktiviteter i det tilknyttede aktivitetscenter sammen med borgere fra byen. Her er der dagligt flere tilbud at vælge imellem, så som kortklub og kreative sysler. Medarbejderne har opmærksomhed på at arrangere aktiviteter i de enkelte boenheder med henblik på, at de kan foregå i trygge og nære rammer, for de, som har brug for det. Hermed vil de beboere, som tidligere har haft svært ved at overskue turen til aktivitetscentret få mulighed for at deltage i aktiviteter og socialt samvær i trygge omgivelser. Her arrangeres jævnligt ture ud af huset og hygges i boenhederne, hvilket de førnævnte billeder på væggene vidner om. Vi får desuden oplyst, at samarbejdet med de pårørende fungerer godt. Udført af Hanne Bidstrup og Elise Ledet Pedersen 2

210 Medarbejderforhold og faglige forudsætninger De medarbejdere, vi møder, fremstår engagerede og empatiske i deres tilgang til beboerne. De udviser forståelse og respekt for beboernes individuelle ønsker og behov. De giver udtryk for et godt samarbejde med såvel kolleger som ledelse. Blandt medarbejderne gives der udtryk for, at samarbejdet på tværs af boenhederne er velfungerende. De er gode til at hjælpe hinanden. Her er afholdt kurser i innovation og førstehjælp. MUS-samtaler er afholdt. Den skriftlige dokumentation Vi har gennemgået den skriftlige dokumentation i form af tilfældigt udvalgte beboeres døgnrytmeplaner og journalnotater. Det er vores vurdering, at den skriftlige dokumentation er fyldestgørende og opdateret. Magtanvendelse Medarbejderne er bekendt med reglerne for magtanvendelse og indberetning. Der arbejdes forebyggende med pædagogisk tilgang og gøres brug af eksterne samarbejdspartnere, i det omfang der er brug for det. Medicinhåndtering Tilsynet omfatter ikke de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering, som er underlagt tilsyn fra embedslægeinstitutionen, jævnfør Lov om embedslægeinstitutioner m.v. 6a. Yderligere til opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Tilsynet giver ikke anledning til yderligere kommentarer, og her er ingen punkter til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Der skal således aflægges ét årligt, uanmeldt tilsynsbesøg. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har fået en rundvisning og har efter individuel aftale talt med flere beboere. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Udført af Hanne Bidstrup og Elise Ledet Pedersen 3

211 Aalborg, den 23. november 2012 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Henning Jacobsen Udført af Hanne Bidstrup og Elise Ledet Pedersen 4

212 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Pandrup Plejecenter, Jammerbugt Kommune Søndag den 11. november 2012 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Pandrup Plejecenter. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Efter aftale med Forvaltningen har vi haft særligt fokus på, hvordan den skriftlige dokumentation anvendes som et redskab til at beskrive den daglige indsats, samt de initiativer, der er taget med henblik på at forebygge behov for magtanvendelse. Vi har desuden fulgt op på forslag og anbefalinger fra tidligere tilsyn og vurderet stemning og atmosfære. Herudover har vi generelt og konkret vurdere forholdene, indsatsen og metoderne det enkelte sted og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og den enkelte beboer Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøget er blevet afviklet. Hovedkonklusioner Det er vores umiddelbare vurdering at beboerne hører til målgruppen. Det vurderer vi ud fra samtale og samvær med beboere, samtaler med pårørende, medarbejdere og ledelse samt gennemgang af den skriftlige dokumentation den forestående flytning af beboerne til den nye bygning er fastsat til starten af januar Blandt de pårørende gives der udtryk for tilfredshed med informationsniveauet omkring den forestående flytning. De er sammen med beboerne igen inviteret til informationsmøde i slutningen af november det er vores indtryk, at medarbejderne formår at skabe trygge og hyggelige rammer den nuværende situation til trods. Her er rent og pænt overalt beboerne giver udtryk for og indtryk af, at de er glade for at bo her. De udtrykker tilfredshed med den hjælp og støtte, de modtager i hverdagen. Her er en god stemning i hele huset aktuelt er samarbejdet med Venneforeningen sat i bero. Her er planer om at starte igen, når beboerne er faldet til i de nye omgivelser medarbejder giver indtryk af engagement og stort kendskab til den enkelte beboer. De oplever ledelsen som nærværende og lydhør Udført af Hanne Bidstrup og Elise Ledet Pedersen

213 vi vurderer, at den skriftlige dokumentation er ajourført og handlingsanvisende. Der er behov for at sikre, at personfølsomme oplysninger opbevares forsvarligt. her er en god forståelse for at efterleve Kommunens regler for magtanvendelse. Relevante samarbejdspartnere inddrages i samarbejdet med og for beboerne med henblik på læring og forebyggelse. Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Her er intet til opfølgning fra forrige tilsynsbesøg. Målgruppe Målgruppen er mennesker, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der primært udspringer af alder. Her er flere beboere med demenslidelser, hvilket afstedkommer opmærksomhed på ændringer i behov og adfærd. Aktuelt er her i alt 20 pladser, alle er beboede. Pladserne er fordelt på to boenheder.. Boligforhold og fysiske rammer Beboere og pårørende er inviteret til informationsmøde i slutningen af november De skal flytte til den nye bygning i januar Her er fra ledelsens side af besluttet af beboerne ikke skal flytte i december, da de skal have mulighed for at nyde julemåneden og de mange traditioner, der hører til. Det er planen, at fem af beboerne skal blive boende i den nye bygning, efter renoveringen er endeligt afsluttet. Herudover kommer den bygning til at rumme en række aflastningspladser. De beboere vi har talt med ser frem til at det er overstået. Blandt de pårørende gives der udtryk for, at de glæder sig til at få afklaring på de endelige forhold omkring flytningen på førnævnte informationsmøde. De oplever, at lederen har været meget informativ gennem hele forløbet. Medarbejderne medgiver, at især beboerne i demensenheden har svært ved at klare de mange indtryk, som den igangværende ombygning giver. Her er skærmet af således, at håndværkerne forstyrrer beboerne mindst muligt. Vi følger op på dette ved kommende tilsynsbesøg. Boenhederne er indrettet med en blanding af ældre og funktionelle møbler, her hænger malerier og billeder på væggene og på bordene er der lagt duge. I stueetagen, der rummer den somatiske enhed, står lænestole og et bord tæt ved hovedindgangen. Her er der mulighed for at følge med i hvem der kommer og går. Der gøres flittigt brug af dem under besøget, hvor flere beboere og en pårørende nyder at se en optagelse af en koncert på fjernsynet mens der tales om vind og vejr over en kop kaffe. I demensenheden er der indretter en reminiscenskrog ved udgangen til altanen, hvilket kalder minderne frem og giver anledning til samtale om fx barndomshjemmet. Her er rent og pænt i hele huset. Det er vores indtryk, at man udnytter lokalerne på bedste vis. De omsorgsmæssige forhold Ved tilsynets start er beboerne ved at komme op efter middagssøvnen og de nyder senere eftermiddagskaffen i fællesrummet, hvor der hygges omkring bordet, hvor medarbejderne sidder med i det omfang det er muligt. Det er vores vurdering, at man på den måde skaber og prioriterer et hyggeligt samvær beboere og medarbejdere imellem. Her er en rar og rolig stemning i hele huset. Udført af Hanne Bidstrup og Elise Ledet Pedersen

214 Beboerne udtrykker tilfredshed med den personlige pleje og praktiske bistand, som de modtager. Beboerne er glade for at bo i huset og oplever et godt samarbejde med medarbejderne. Beboerne giver ligeledes udtryk for, at der er en god omgangstone. Det er i overensstemmelse med vores vurdering. Såvel beboere som pårørende giver udtryk for og indtryk af, at medarbejderne har opmærksomhed på beboernes behov for socialt samvær og her er til hver en tid mulighed for en snak. Det er vores indtryk, at medarbejderne formår at skabe trygge og gode rammer for beboerne i begge boenheder på trods af den igangværende ombygning og den uro en sådan begivenhed kan give. Her er fra ledelsens side af gjort mange overvejelser omkring den forstående flytning, og hvordan den afvikles med mindst mulige gener for beboerne. I øjeblikket er samarbejdet med Venneforeningen sat i bero, grundet den forstående flytning. Lederen vil kontakte dem snarligst omkring opstart af samarbejde. Medarbejderne arrangerer aktiviteter for beboerne i det omfang det er muligt. Her er opmærksomhed på at inddrage beboerne i dagligdags opgaver efter lyst og formåen samt at lave aktiviteter som giver mulighed for at inddrage flere beboere ad gangen. Det er med til at øge trivslen hos beboerne. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejderne giver udtryk for arbejdsglæde og trivsel. De udtrykker sig positivt om samarbejdet med både kollegaer, ledelse og eksterne samarbejdspartnere. De oplever lederen som positiv og nærværende. Dagligdagen er aktuelt præget af den forestående flytning. Den daglige leder prioriterer at gøre flere af medarbejderne ansvarlige for flytningen, så den klares med mindst mulige gener for beboerne. Det er vores indtryk, at de medarbejdere, vi møder, er veluddannede og fagligt kompetente til at varetage beboernes behov for hjælp og støtte. Vi oplever, at der en engageret og empatisk tilgang til beboerne. Den skriftlige dokumentation Grundet ombygning og den snart kommende flytning har medarbejdere og ledelsen kontor på trappeafsatsen ved trappen imellem etagerne, hvilket vidner om megen fleksibilitet. Medarbejderne oplyser os om, at telefonisk kontakt til fx læge foregår fra beboernes lejligheder. Det er vores vurdering, at her er behov for at sikre at personfølsomme oplysninger opbevares således, at uvedkommende ikke har adgang til dem, Vi har gennemgået den skriftlige dokumentation i form af tilfældigt udvalgte beboeres døgnrytmeplaner og journalnotater. Det er vores vurdering, at den er opdateret og retningsgivende for indsatsen. Magtanvendelse Medarbejderne er bekendt med Kommunens regler for magtanvendelse og indberetning. Her indberettes efter gældende regler. For at forebygge uhensigtsmæssig adfærd og magtanvendelse inddrages fx demenskoordinator og gerontopsykiatrien løbende i samarbejdet med og for den enkelte beboer. Medicinhåndtering Tilsynet omfatter ikke de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering, som er underlagt tilsyn fra embedslægeinstitutionen, jævnfør Lov om embedslægeinstitutioner m.v. 6a. Udført af Hanne Bidstrup og Elise Ledet Pedersen

215 Yderligere til opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Tilsynet giver ikke anledning til yderligere kommentarer, og her er ingen punkter til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Der skal således aflægges ét årligt, uanmeldt tilsynsbesøg. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har fået en rundvisning og har efter individuel aftale talt med flere beboere og deres pårørende. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 23. november 2012 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Henning Jacobsen Udført af Hanne Bidstrup og Elise Ledet Pedersen

216 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Åbybro Plejehjem Jammerbugt Kommune Onsdag den 14. november 2012 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Åbybro Plejecenter. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Efter aftale med Forvaltningen har vi haft særligt fokus på hvordan den skriftlige dokumentation anvendes i henhold til at beskrive den daglige indsats, samt den indsats og de initiativer, der er sat i værk for at forebygge behovene for magtanvendelse. Vi har desuden fulgt op på forslag og anbefalinger fra tidligere tilsyn og vurderet stemning og atmosfære. Herudover har vi generelt og konkret vurdere forholdene, indsatsen og metoderne det enkelte sted og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og den enkelte beboer Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøget er blevet afviklet. Hovedkonklusioner Vi har i umiddelbar forlængelse af tilsynet orienteret Forvaltningen om resultaterne af tilsynet og særligt de bekymringer, de umiddelbart giver os anledning til. Forstanderen stillingen er vakant. Vi har derfor og forud for afgivelsen af denne rapport fremlagt og drøftet resultaterne af tilsynsbesøget med de to afdelingsledere samt forstanderen på Birkelse Plejehjem, idet pågældende i forstanderens fravær giver afdelingslederne ledelsesmæssig støtte. Det er vores umiddelbare vurdering, at beboerne hører til målgruppen. Det vurderer vi ud fra samvær og samtaler med beboere, samtaler med flere af de medarbejdere, der var på arbejde samt gennemgang af den del af den skriftlige dokumentation, som beskriver indsatsen for flere beboere flere beboerne udtrykker, at de har det godt, og andre signalerer det samme. Der er dog behov for at arbejde med forståelsen for kommunikationens betydning. Med det mener vi, at man i langt højere grad, end det er tilfældet, kan anvende forskellige kommunikationsformer i bestræbelserne på at forstå beboernes behov hovedindtrykket er, at atmosfæren er stille og rolig, hvilket er befordrende for beboernes oplevelse af tryghed. Man bør i en af enhederne have fokus på, om der er tilstrækkelig ro, da enhe- Udført af Aase Møller og Elise Ledet Pedersen 1

217 dens fællesfaciliteter samtidig er gennemgang til en anden enhed. Endvidere er der en direkte forbindelse uden døre til forhallen der bør tages initiativ til at forebygge ubehagelige lugte i beboernes hjem og i fællesarealerne. Den slags indtryk kan sløre for en god indsats medarbejderne udviser omhyggelighed og engagement i deres arbejde og samarbejde med beboerne. At drøfte årsagerne til de beslutninger, der er truffet, fx omkring udførelsen af opgaverne kan være med til at øge fokus på beboernes behov og øge fagligheden. Omgangstonen er god og generelt respektfuld om end der også er brug for at drøfte etikken i tilgangen til beboerne i flere af fællesrummene har medarbejderne også kontorfaciliteter. Man bør have fokus på, at den plads, der anvendes til det formål, ikke bliver større end højst nødvendig i forlængelse af ovennævnte bør det sikres, at der ikke ligger personfølsomme oplysninger i fællesarealerne, og at andre fortrolige oplysninger opbevares forsvarligt her dokumenteres primært elektronisk, men også på papir i overgangsfasen under implementeringen. I den proces er det vigtigt, at der ikke dokumenteres mere end højst nødvendigt, så strukturen og overblikket fastholdes. Den tid, der bruges til at dokumentere det samme to gange, fragår beboerne vi har gennemgået dokumentationen for udvalgte beboere. Den er i det hele retningsgivende, om end et fokus på beboernes hverdagsliv og den vedligeholdende indsats er et udviklingspunkt, ligesom faglige overvejelser herom bør afspejles i det skriftlige. Det bør også sikres, at oplysninger vedrørende den enkelte beboer holdes adskilte fra andres der er behov for at sikre, at alle får en forståelse for reglerne om magtanvendelse og begrebets mange aspekter hjemmesiden er under udarbejdelse. Faktuelle oplysninger bør tilrettes de faktiske forhold. I den proces, der står for, er det vigtigt, at afdelingslederne og den kommende forstander får mest mulig og tydelig ledelsesmæssig støtte i bestræbelsen på at sikre beboernes velfærd. Iagttagelser og anbefalinger Målgruppe Målgruppen er mennesker, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der primært udspringer af alder og demenslidelser. En af enhederne er målrettet beboere med behov, der primært tilskrives demenslidelser. Her er fem boenheder med plads til 47 beboere i alt samt en aflastningsplads. Aktuelt er her én ledig bolig. Boligforhold og fysiske rammer I alle enhederne er der fælles faciliteter med køkken samt spise- og opholdsstue. Særligt i en af enhederne bør man være særlig opmærksom på at skabe rolige, hjemlige og varme omgivelser, fordi enheden har åben forbindelse til en stor forhal og et produktionskøkken. Udført af Aase Møller og Elise Ledet Pedersen 2

218 I flere af enhederne har medarbejderne også deres kontorfaciliteter, indrettet med skriveborde, ITarbejdspladser, mm. Det er her medarbejderne blandt andet dokumenterer og opbevarer diverse papirer, herunder de, som vedrører beboerens forhold. Flere steder er der i fællesarealerne en gennemtrængende lugt af urin. Det giver anledning til at foreslå en vurdering af, om skraldespande og vasketøjskurve er placeret hensigtsmæssigt, samt at sikre at døre til affaldsrum/ bryggers er lukkede, om rengøringen er tilstrækkelig, mm. De omsorgsmæssige forhold I 3 af enhederne spiser beboerne til aften kl og i de to andre spiser beboerne kl Den fordeling er valgt, fordi medarbejderne så har mulighed for at hjælpe hinanden på tværs af enhederne. Der spises brød og pålæg til aften, og maden er som oftest tilberedt, selv om flere beboere umiddelbart fortæller, at de er i stand til at smøre deres mad selv. Beboerne hjælper så til med andre gøremål, såsom at rydde op, feje op og andet. Under tilsynet står flere beboere i køkkenet og ser på, mens medarbejderne smører aftensmaden. Medarbejderne sidder med ved bordet, hvilket påvirker atmosfæren positivt. Enkelte beboere spiser efter eget ønske deres aftens mad i deres bolig. Da der er ryddet op efter aftensmaden, får mange af beboerne hjælp til at komme i seng eller går ind i deres lejlighed. Hovedparten af de beboere, der stadig er oppe sidder for sig selv eller sammen med andre beboere. Nogle går lidt frem og tilbage ved indgangen til deres lejligheder eller på gangen. Der er meget stille i de fleste boenheder. Her er flere opslagstavler, hvorpå der hænger informationer om aktiviteter og andre relevante oplysninger til beboerne. Man bør overveje om skriftstørrelse og typografi på de forskellige opslag er hensigtsmæssige. Vi har erfaring for fra lignende tilbud, at andre kommunikationsformer, herunder piktogrammer, øger beboernes muligheder for at forstå budskaberne, ligesom de kan bidrage til medarbejdernes forståelse af beboernes behov. Her er ligeledes behov for at sikre, at beboerne får ajourførte kvalitetsstandarder. Dette for at sikre beboerne, og evt. pårørende, er informeret om den hjælp og støtte, beboerne har krav på. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Under besøget er her seks medarbejdere på arbejde, fem social- og sundhedshjælpere og en socialog sundhedsassistent. Social- og sundhedsassistenten hjælper til i alle enheder. Ifølge det oplyste svarer fremmødet til det planlagte. Vi har overværet medarbejdernes samarbejde med beboerne, også omkring måltidet. Det er tydeligt, at de kender beboerne godt og er engagerede i deres arbejde. Blandt medarbejderne gives der udtryk for, at de har travlt om aftenen. Det har ved gennemgang af dokumentationen ikke været muligt for os at vurdere, om travlheden er reel. I det hele vil det være hensigtsmæssigt at vurdere, om de tages de rigtige prioriteringer, fx om det er nødvendigt at løse praktiske gøremål som fx oprydning efter aftensmaden på et tidspunkt, hvor beboernes behov for fx nærvær, samvær eller samtaler synes at være store. Den skriftlige dokumentation Vi har gennemgået den skriftlige dokumentation, herunder tilfældigt udvalgte beboeres døgnrytmeplaner, journalnotater og livshistorier. Døgnrytmeplanerne beskriver udelukkende den hjælp beboerne modtager til pleje og praktiske opgaver. Det er vores vurdering, at hovedparten er ajourført og ret- Udført af Aase Møller og Elise Ledet Pedersen 3

219 ningsgivende for indsatsen. Man bør øge detaljeringsgraden af døgnrytmeplanerne over hele døgnet, særligt for aften- og nattetimerne samt beskrive beboernes ønsker for aktiviteter og socialt samvær samt synliggøre deres ressourcer. Herudover vil vi anbefale, at der udarbejdes retningslinjer for hvad der skal dokumenteres i journalen og hvor ofte, det skal ske. Magtanvendelse Her inddrages VISO som sparringspartner i bestræbelserne på at forebygge magtanvendelse og med beboernes trivsel for øje. Det varierer dog om medarbejderne er bekendte med regelsættet for området og indberetningspligten. Samarbejdspartnere så som demenskoordinator, gerontopsykiatrien og sygeplejerske inddrages ifølge det oplyste i samarbejdet med og for beboerne. Medicinhåndtering Tilsynet omfatter ikke de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering, som er underlagt tilsyn fra embedslægeinstitutionen, jævnfør Lov om embedslægeinstitutioner m.v. 6a. Yderligere til opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Tilsynet giver ikke anledning til yderligere kommentarer, og her er ingen punkter til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Der skal således aflægges ét årligt, uanmeldt tilsynsbesøg. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har fået en rundvisning og har efter individuel aftale talt med flere beboere. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Aalborg, den 22. november 2012 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Henning Jacobsen Udført af Aase Møller og Elise Ledet Pedersen 4

220 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Biersted Plejecenter, Jammerbugt Kommune Onsdag den 17. oktober 2012 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Biersted Plejecenter. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Efter aftale med Forvaltningen har vi haft særligt fokus på hvordan den skriftlige dokumentation anvendes i henhold til at beskrive den daglige indsats, samt den indsats og de initiativer, der er sat i værk for at forebygge behovene for magtanvendelse. Vi har desuden fulgt op på forslag og anbefalinger fra tidligere tilsyn og vurderet stemning og atmosfære. Herudover har vi generelt og konkret vurdere forholdene, indsatsen og metoderne det enkelte sted og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og den enkelte beboer Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøget er blevet afviklet. Hovedkonklusioner Det er vores vurdering, at beboerne hører til målgruppen de fysiske rammer fremstår velegnede til formålet og indrettet på en måde, der imødekommer og tilgodeser beboernes ønsker og behov. Dette såvel ude som inde og ikke mindst indholdsmæssigt i form af det tilknyttede aktivitetscenter beboerne oplever medarbejderne som søde og imødekommende, og vi kan under tilsynet også konstatere nærværende og omsorgsfulde medarbejdere, en meget respektfuld omgangstone og omtale af beboerne her er en harmonisk og rolig formiddagsstemning, hvor nogle beboere nyder morgenkaffen i plejecentret, mens andre deltager i sang og gymnastik i aktivitetscentret samarbejdet omkring genoptræning på aflastningspladserne fungerer ikke optimalt, hvilket i praksis betyder, at en behandling ofte ikke iværksættes indenfor en uge. En målrettet og hurtig iværksat indsats har en positiv indflydelse på det videre forløb som opfølgning får vi oplyst, at man har været gennem en konstruktiv og lærerig proces omhandlende samarbejde og trivsel i medarbejdergruppen. Medarbejderne giver udtryk for, at det har givet dem en større indsigt i og forståelse for opgaverne og hinanden, hvilket understøtter det gode samarbejde og kommer i sidste ende beboerne til gavn Udført af Gitte Drescher Velling og Elise Ledet Pedersen 1

221 det er vores vurdering, at den samlede skriftlige dokumentation fremstår retningsgivende og fyldestgørende samt med passende detaljeringsgrad i beskrivelserne af indsatsen. Man har i medarbejdergruppen drøftet fælles retningslinjer for, hvad og i hvilket omfang, man dokumenterer. En fælles forståelse også på dette punkt er med at sikre tryghed i brugen af IT-systemet, og ikke mindst at der ikke bruges unødig tid til opgaven her arbejdes med forskellige forebyggende tiltag for at hindre behovet for at bruge magt, ligesom man inddrager eksterne fagpersoner med specifik viden til sparring og læring. Det er vores vurdering, at medarbejderne har en god forståelse for den hårfine grænse mellem omsorg og omsorgssvigt oplysningerne på Tilbudsportalen og Kommunens hjemmeside er opdaterede og i overensstemmelse med de faktiske forhold på Plejecentret. Her leves op til de gældende kvalitetsstandarder og lovgivningens krav for området. Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Vi har fulgt op på medarbejdernes trivsel og samarbejde, hvilket fremgår af afsnittet Medarbejderforhold og faglige forudsætninger. Målgruppe Målgruppen er mennesker, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der fortrinsvist udspringer af alder. Plejecentret har 17 pladser, hvoraf de fire fungerer som aflastningsstuer. Aktuelt er her to ledige boliger, henholdsvis én permanent og én aflastningsplads. Beboerne på de permanente pladser er i alderen fra 64 til 97 år, og lederen oplyser, at beboere under 65 år altid tilbydes udarbejdelse af en handleplan, jf. lovgivningens bestemmelser herom. Det er vores vurdering, at beboerne hører til målgruppen. Det vurderer vi ud fra samtale med flere beboere, medarbejdere, lederen og ved gennemgang af den skriftlige dokumentation. Boligforhold og fysiske rammer Biersted Plejecenter er beliggende i et etplans hus, hvor beboerne fra fællesstuen har udgang til en terrasse med anlagt gangsti omkring huset. Stien er lavet så beboerne til trods for nedsat gangfunktion selv kan bevæge sig rundt. Det understøtter deres frie valg med hensyn til selv at komme udendørs og gå en lille tur uden at være afhængig af medarbejdernes hjælp. Den mulighed er beboerne glad for. I tilknytning til Plejecentret ligger der et aktivitetscenter. Dette benyttes primært af borgere fra lokalområdet, og flere af beboerne på Plejecentret har inden indflytning også haft deres gang her. Lederen har derfor besluttet, at beboerne fortsat skal have mulighed for at komme i aktivitetscentret, hvor de kan bevare deres sociale relationer til andre borgere i byen. Beboerne giver udtryk for, at det medvirker til dels at skabe indhold i hverdagen, dels medvirker til at de kan holde sig orienteret om livets gang i byen. Herudover er der et både tæt og fleksibelt samarbejde mellem medarbejderne fra begge tilbud, hvilket gør det muligt at imødekomme beboernes ønske om at komme i aktivitetscentret. De af beboernes boliger, som de fremviser for os, er indrettet i en personlig stil, og beboerne giver udtryk for tilfredshed med faciliteterne. Lederen oplyser, at væggene i fællesarealerne snart vil blive malet, hvilket vi også finder relevant. De omsorgsmæssige forhold Udført af Gitte Drescher Velling og Elise Ledet Pedersen 2

222 Da vi kommer på tilsyn, er beboerne så småt ved at komme op og enkelte er samlet omkring morgenkaffen i fællesstuen, mens andre er til sang og gymnastik i aktivitetscentret. Her er en rolig formiddagsstemning, og beboerne giver udtryk for og indtryk af trivsel. På bordene er der flere friske blomsterbuketter, der pynter og kan give anledning til en snak om blomsterne i haven på denne årstid. Beboerne oplever medarbejderne som søde og imødekommende, og vi kan under tilsynet også konstatere nærværende og omsorgsfulde medarbejdere, en respektfuld omgangstone og omtale af beboerne, samt en leder der gerne springer til og giver en hånd i plejen, hvis der opstår behov for det. Vi har talt med beboere på både permanente og midlertidige pladser. De giver alle udtryk for, at de modtager den hjælp, støtte, omsorg og pleje, som de har behov for, samt at den ydes på en faglig forsvarlig og ordentlig vis. Det er i overensstemmelse med vores indtryk. Beboerne udtrykker tilfredshed med den mad der serveres, som de synes er velsmagende. Én gang om måneden har de mulighed for sammen med en køkkenmedarbejder at vælge og tilberede dagens måltid. Her er opmærksomhed på, at beboere med fx diabetes eller sparsom appetit tilbydes specialkost. Måltiderne har en stor prioritet i hverdagen, hvor medarbejderne søger at sikre beboernes behov både ernæringsmæssigt og socialt. Beboerne har gode muligheder for at deltage i aktiviteter i aktivitetscentret, fx gymnastik, sang og banko sammen med borgere fra nærområdet. Der arrangeres også ture ud af huset til fx Gjøl, hvor der drikkes kaffe på havnen. Beboerne giver udtryk for, at det er dejligt med mange aktiviteter som de kan vælge imellem efter lyst og behov. Beboerne giver udtryk for og indtryk af, at det er rart med socialt samvær med kendte ansigter fra nærmiljøet. Borgernes behov er mangeartede. Her er i særdeleshed på aflastningspladserne behov for, at medarbejderne fagligt skal besidde alsidige og særlige kompetencer for at være rustet til at imødekomme beboernes behov. Vi får oplyst, at der derfor som udgangspunkt er tilknyttet social- og sundhedsassistenter til disse opgaver. Disse er også tovholdere i samarbejdet med hospitalet, Kommunens fysio- og ergoterapeuter samt sygeplejerskegruppen for området. Samarbejdet omkring genoptræning på aflastningspladserne fungerer ikke optimalt, hvilket i praksis betyder, at en behandling ofte ikke iværksættes indenfor en uge. Vi får oplyst, at man aktuelt er i dialog omkring, hvordan disse forhold. Her arbejdes bevidst ud fra beboernes individuelle ønsker og behov, hvor der er forståelse for værdien i at skabe sikkerhed, forudsigelighed og tryghed med det sigte at forebygge misforståelser, mulige konflikter og magtanvendelser. Således har nogle beboere eksempelvis faste pladser ved bordet omkring måltiderne, ligesom her er forståelse for personkontinuitet i opgaveløsningen hos beboere, der er meget følsomme overfor ændringer i dagligdagen. Samarbejdet med de pårørende spiller også en vigtig rolle, og deres forståelse for at medarbejderne først og fremmest arbejder i beboernes tempo og på deres præmisser er afgørende. Det kan eksempelvis omhandle, at en beboer ikke kommer i bad som planlagt, hvis denne ikke ønsker det. Det er vores vurdering, at medarbejderne har en god forståelse for den til tider hårfine grænse mellem omsorg og omsorgssvigt, samt udviser respekt i arbejdet med og for beboerne. Samarbejdet med de pårørende og Vennekredsen fungerer ifølge det oplyste rigtigt godt. Vi får oplyst, at lokalområdets overskuelige størrelse bevirker et bredt personkendskab mellem de fleste borgere, hvor det for mange forekommer naturligt med opbakning og støtte på tværs af generationer og funktioner. En bog i fællesskabet med gode minder vidner i skrift og billeder om de fælles ture og arrangementer, og vi får oplyst, at denne giver anledning til mange gode samtaler beboere og pårørende imellem. Udført af Gitte Drescher Velling og Elise Ledet Pedersen 3

223 Det er vores samlede vurdering, at beboerne har et godt og trygt hjem på Biersted Plejecenter, hvor de nyder godt af medarbejdernes engagement i arbejdet og den støtte som både Vennekredsen og de pårørende bidrager med. Det er med til at skabe og bevare trivsel, glæde og indhold i hverdagen. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Som opfølgning får vi oplyst, at man har været gennem en konstruktiv og lærerig proces omhandlende samarbejde og trivsel i medarbejdergruppen. I foråret var alle medarbejdere på et seminar med StressRederiet, hvor de alle fik udarbejdet en individuel JTI-typetest. Formålet hermed var at synliggøre medarbejdernes forskelligartede ressourcer og kompetencer, og medarbejderne giver udtryk for, at det positivt har bibragt dem en større indsigt i og forståelse for hinanden i hverdagen. Et faktum der positivt understøtter det gode samarbejde. Medarbejderne giver udtryk for tilfredshed med deres samarbejde internt og med lederen, hvor sidstnævnte tydeligt fremstår som en god faglig støtte og rollemodel, der går langt for at imødekomme medarbejdernes individuelle ønsker omkring såvel arbejdstider, kursus- og udviklingsmuligheder med mere. Det skaber trivsel og tryghed for medarbejderne i deres arbejde, hvilket skaber energi og overskud til arbejdet med og omkring beboerne. Her er afholdt MU-samtaler i år. Alle medarbejdere har som en del af Kommunens rotationsprojekt været gennem et uddannelsesforløb i foråret. Her har de modtaget undervisning i blandt andet innovation, psykiske lidelser, vold og misbrug. Medarbejderne giver udtryk for, at de modtager tilstrækkelig information på de fastlagte morgenmøder og personalemøder. Ligeledes oplever de, at intern vidensdeling og faglig sparring sikrer den samlede gruppe de nødvendige kompetencer der skel til for at give beboerne en forsvarlig behandling. Det er i overensstemmelse med vores vurdering. Der er foruden lederen, tre medarbejdere og en nystartet elev på arbejde. Vi får oplyst, at det er færre end normalt, hvilket skyldes at her aktuelt er to ledige pladser. Her er således løbende fokus på en konstruktiv udnyttelse af ressourcerne, under hensyntagen til gældende behov hos beboerne. Den skriftlige dokumentation Vi har gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere med forskellige behov. Døgnrytme- og handleplan samt journal noteres i IT-systemet, hvor alle medarbejdere har adgang. Her har gennem en tid været sidemandsoplæring i brug af systemet, og medarbejderne er mere eller mindre fortrolige med brugen heraf. Her har været flere drøftelser omkring, hvordan man dokumenterer, herunder etik i skriftsproget og detaljeringsgraden i materialet. På den baggrund er man nået frem til overordnede retningslinjer for hvordan man ønsker det, så dokumenterne ikke bærer præg af hvem der skriver, men hvad der beskrives. Beboerne har i deres bolig en mappe med døgnrytmeplan og stamkort samt andre relevante dokumenter. Det sikrer dem indsigt i, hvordan de tildelte ydelser udmøntes i praksis. Her er behov for at sikre, at materialet i disse mapper er opdateret hos alle, hvilket lederen er opmærksom på og følger op på. Det er vores vurdering, at den samlede skriftlige dokumentation fremstår retningsgivende og fyldestgørende samt med passende detaljeringsgrad i beskrivelserne af indsatsen. Vi kan konstatere, at her er beskrivelser omkring, hvordan beboerne guides og støttes i at gøre det, de selv kan og medvirke aktivt i deres egen dagligdag. Det er i overensstemmelse med Kommunens kvalitetsstandard og værdigrundlag for området. Magtanvendelse Udført af Gitte Drescher Velling og Elise Ledet Pedersen 4

224 Her har ifølge det oplyste ikke været magtanvendelser siden vores seneste tilsyn. Medarbejderne er bekendte med regelsættet for området og Kommunens procedure for indberetning. Gennem samtale med lederen og medarbejderne om emnet kan vi konstatere, at her er bevågenhed omkring løbende at drøfte egen pædagogiske tilgang til opgaveløsningen for og med beboerne. Arbejdet tager, i det omfang det er muligt, afsæt i beboernes præmisser. Ligeledes inddrager man relevante eksterne fagpersoner med specifik viden omkring forskellige diagnoser for at øge medarbejdernes viden og forståelse og dermed også bedre deres evne til at kunne imødekomme særlige behov. Alt sammen medvirkende til forebyggelse af magtanvendelser. Medicinhåndtering Tilsynet omfatter ikke de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering, som er underlagt tilsyn fra embedslægeinstitutionen, jævnfør Lov om embedslægeinstitutioner m.v. 6a. Yderligere til opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Tilsynet giver ikke anledning til yderligere kommentarer, og her er ikke øvrige punkter til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Der skal således aflægges ét årligt, uanmeldt tilsynsbesøg. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har været på besøg både i plejecentret og det tilstødende aktivitetscenter, hvor vi efter individuel aftale har talt med flere beboere såvel i fællesskabet som i egen bolig. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 19. oktober 2012 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Henning Jacobsen Udført af Gitte Drescher Velling og Elise Ledet Pedersen 5

225 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Hune Plejecenter, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 20. november 2012 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hune Plejecenter. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Efter aftale med Forvaltningen har vi haft særligt fokus på, hvordan den skriftlige dokumentation anvendes som et redskab til at beskrive den daglige indsats, samt de initiativer, der er taget med henblik på at forebygge behov for magtanvendelse. Vi har desuden fulgt op på forslag og anbefalinger fra tidligere tilsyn og vurderet stemning og atmosfære. Herudover har vi generelt og konkret vurdere forholdene, indsatsen og metoderne det enkelte sted og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og den enkelte beboer Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøget er blevet afviklet. Hovedkonklusioner Det er vores umiddelbare vurdering, at beboerne hører til målgruppen. Det vurderer vi ud fra samvær og samtale med beboerne, samtale med medarbejdere og ledelse samt gennemgang af den skriftlige dokumentation boenhederne er indrettet således de imødekommer beboernes behov for både samvær samt fred og ro i trygge omgivelser. Der er rent og pænt såvel ude som inde beboerne giver indtryk af og udtryk for tilfredshed med den daglige hjælp og støtte. Medarbejderne oplever de som søde og hjælpsomme det er vores vurdering, at medarbejderne er fagligt velfunderede og engagerede i deres samarbejde med beboerne der er godt kollegialt samarbejde. Det samme gør sig gældende for ledelsen og de tværfaglige samarbejdspartnere to medarbejdere har det daglige ansvar for bl.a. udarbejdelse og opdatering af døgnrytmeplaner samt andre opgaver relateret til dokumentationssystemet Uniq Omsorg. Det er vores indtryk, at de tager opgaven alvorligt og med stort ansvar Udført af Gitte Stentoft og Elise Ledet Pedersen 1

226 vi har gennemgået den skriftlige dokumentation og finder den opdateret og retningsgivende for indsatsen her er en god forståelse for at efterleve Kommunens regler for magtanvendelse. Relevante samarbejdspartnere inddrages i samarbejdet med og for beboerne med henblik på læring og forebyggelse. Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Her er intet til opfølgning fra forrige tilsynsbesøg. Målgruppe Målgruppen er mennesker, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der primært udspringer af alder. Her er flere beboere med demenslidelser, hvilket afstedkommer opmærksomhed på ændringer i behov og adfærd. En enkelt beboer er under 65 år, og her er medarbejderne opmærksomme på at tilbyde beboeren muligheden for socialt samvær og aktiviteter med jævnaldrende. Her er 18 boliger fordelt på to boenheder, én på hver etage. I øjeblikket er alle boliger beboede. Boligforhold og fysiske rammer Boenhederne er indrettet således de giver beboerne mulighed for at deltage i det sociale fællesskab, mens der på samme tid er mulighed for at læse dagens avis i en af de mange gode lænestole. Møblementet er en blanding af det ældre og funktionelle. Her står frodige blomsterbuketter omkring på bordene og væggene er prydet med billeder og malerier af ældre karakterer. Beboernes egne boliger bærer i indretning præg af deres individuelle smag og behov. Her er lyst, rent og pænt overalt. Flere beboere giver udtryk for, at de nyder at sidde i køkken/alrummet hvorfra det er muligt at følge med i det liv, der udfolder sig på gaden. Udenfor er der pænt og de grønne arealer fremtræder velholdte. De omsorgsmæssige forhold Vi møder beboerne i bo enhederne, hvor de nyder frokosten. Herefter går de fleste hen for at hvile i egen lejlighed. De tilbageværende beboere slapper af i en god stol i køkken/alrummet, hvor vind og vejr vendes med medarbejderne. Senere indtager de fleste beboere eftermiddagskaffen samme sted, her er pænt dækket op med duge, servietter og stearinlys. Medarbejderne sidder med ved bordet. Her er en hyggelig og hjemlig stemning i hele huset. Beboerne giver indtryk af og udtryk for, at de føler sig trygge og hjemme her. De er tilfredse med den hjælp og støtte de modtager. Medarbejderne oplever de som søde, imødekommende og hjælpsomme. Her er respekt for den enkelte beboers ønsker og vaner. Flere af beboerne hjælper med dagligdags opgaver så som borddækning, oprydning og lignende. Det er vores vurdering, at det er med til at højne livskvaliteten hos beboerne. Beboerne har mulighed for at deltage i forskelligartede aktiviteter, heraf flere arrangeres af Venneforeningen. Her er mulighed for at deltage i fx gudstjeneste, syng-sammen med efterfølgende fælleskaffe og ture ud af huset. Medarbejderne arrangerer mindre aktiviteter og socialt samvær i boenhederne når det er muligt, til beboernes fornøjelse. De udtrykker tilfredshed med det nuværende aktivitetsudbud. 2 Udført af Gitte Stentoft og Elise Ledet Pedersen

227 For nylig har der været afholdt fællesspisning i boenhederne for beboere og pårørende, med stor tilslutning. Beboerne havde en dejlig aften og nød den gode mad samt det sociale samvær med deres kære og medarbejderne. Der er etableret en særlig ordning, som betyder, at en køkkenmedarbejder med fastlagte mellemrum kommer og bager brød og kager, samt bestiller mad til beboerne, som giver udtryk for, at de ser frem til hjemmebagt brød og kage, og at det skaber hygge og hjemlig stemning i boenhederne. Det er også pågældende medarbejder, der bager julesmåkager sammen med beboerne. Under tilsynet nyder beboerne nybagte boller og kop kakao/kaffe. Vi får oplyst, at samarbejdet med de pårørende fungerer godt, hvilket den store tilslutning til den netop afholdte fællesspisningsaften vidner om. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejderne giver indtryk af og udtryk for, at de er glade for at arbejde her. Samarbejdet boenhederne imellem er godt ligeledes gælder det for samarbejdet med ledelsen. De oplever ledelsen som imødekommende, lydhør og nærværende. Det er vores indtryk, at medarbejderne er engagerede, empatiske og fagligt velfunderede i deres tilgang til beboerne. To medarbejdere har siden sidste tilsyn fået det overordnede ansvar for omsorgssystemet Uniq Omsorg, herunder at hjælpe kolleger via sidemandsoplæring. Under tilsynet underviser en medarbejder to kolleger i omsorgssystemet, herunder i udarbejdelse af døgnrytmeplaner. Her er afholdt kursus i innovation og påbegyndt førstehjælpskursus for alle medarbejdere. Den skriftlige dokumentation Vi har gennemgået den skriftlige dokumentation i form af tilfældigt udvalgte beboeres døgnrytmeplaner og journalnotater. Det er vores vurdering, at den er ajourført og retningsgivende for indsatsen. Her er gode eksempler på døgnrytmeplaner, der beskriver en individuel tilgang til beboerne. Magtanvendelse Medarbejderne er bekendt med Kommunens regler for magtanvendelse og indberetning. Her er løbende drøftelser i medarbejdergruppen omkring balancen mellem omsorgssvigt og magtanvendelse, bl.a. på gruppemøderne. Gerontopsykiatrien og demenskoordinator inddrages i samarbejdet for og med beboere med demenslidelser. Herudover inddrages andre relevante samarbejdspartnere løbende ved ændringer i tilstand og adfærd hos beboerne, det kommer dem til gode og øger deres trivsel. Medicinhåndtering Tilsynet omfatter ikke de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering, som er underlagt tilsyn fra embedslægeinstitutionen, jævnfør Lov om embedslægeinstitutioner m.v. 6a. Yderligere til opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Tilsynet giver ikke anledning til yderligere kommentarer, og her er ingen punkter til opfølgning. Formål og fremgangsmåde Udført af Gitte Stentoft og Elise Ledet Pedersen 3

228 I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Der skal således aflægges ét årligt, uanmeldt tilsynsbesøg. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har fået en rundvisning og har efter individuel aftale talt med flere beboere. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 26. november 2012 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Henning Jacobsen Udført af Gitte Stentoft og Elise Ledet Pedersen 4

229 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Solgården, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 20. november 2012 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Solgården. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Efter aftale med Forvaltningen har vi haft særligt fokus på, hvordan den skriftlige dokumentation anvendes som et redskab til at beskrive den daglige indsats, samt de initiativer, der er taget med henblik på at forebygge behov for magtanvendelse. Vi har desuden fulgt op på forslag og anbefalinger fra tidligere tilsyn og vurderet stemning og atmosfære. Herudover har vi generelt og konkret vurdere forholdene, indsatsen og metoderne det enkelte sted og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og den enkelte beboer Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøget er blevet afviklet. Hovedkonklusioner Det er vores umiddelbare vurdering at beboerne hører til målgruppen. Det vurderer vi ud fra samvær og samtale med beboere, samtale med medarbejdere og ledelse samt gennemgang af den skriftlige dokumentation de fysiske rammer fremstår velegnede til målgruppen. Det er dog vores indtryk, at gæststuernes indretning i flere tilfælde skaber udfordringer i forhold til beboernes forskellige behov og adfærd beboerne giver udtryk for og indtryk af tilfredshed med den støtte, omsorg og pleje, de modtager. Beboerne har indflydelse på deres eget liv og inddrages i dagligdags gøremål efter ønske og formåen blandt beboerne på gæstestuerne gives der udtryk for, at løsningen med to beboere på hver ikke er optimal. Medarbejdernes oplevelser og udsagn understøtter dette relevante og anerkendte teorier danner grundlag for omsorgen og indgår som en naturlig del af medarbejdernes tilgang til og samarbejde med beboerne. Her lægges vægt på at beboernes individuelle behov og vaner tilgodeses som opfølgning kan vi konstatere, at hovedparten af beboerne nyder dagens måltider i fællesskabet. Det er vores vurdering, at det understøtter beboernes behov for socialt samvær og dermed forebygger oplevelsen af ensomhed Udført af Gitte Stentoft og Elise Ledet Pedersen 1

230 medarbejderne er fagligt kompetente og respektfulde i deres tilgang til beboerne, med øje for beboernes behov og formåen som opfølgning kan vi konstatere, at døgnrytmeplanerne nu fremstår velbeskrevne over hele døgnet. Vi har gennemgået den skriftlige dokumentation og finder den opdateret og retningsgivende for indsatsen som opfølgning kan vi konstatere, at her løbende er opmærksomhed på at drøfte balancen mellem omsorgssvigt og magtanvendelse. Medarbejderne er bekendt med reglerne for magtanvendelse og indberetning. Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Opfølgning vil fremgå under punkterne Boligforhold og fysiske rammer, De omsorgsmæssige forhold og Den skriftlige dokumentation. Målgruppe Målgruppen er mennesker, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der primært udspringer af alder. Her er flere beboere med fx demenslidelser, hvilket afstedkommer øget opmærksomhed på ændringer i deres behov og adfærd. Enkelte beboere er under 65 år, her er opmærksomhed på at tilbyde dem muligheden for deltagelse i aldersvarende aktiviteter med jævnaldrende. Her er i alt 67 pladser, fordelt på seks boenheder. Heraf en boenhed der udover permanente boliger rummer seks gæstestuer med plads til to beboere på hver. Alle boliger er aktuelt beboede. Boligforhold og fysiske rammer Ved hovedindgangen er der malet store billeder med middelhavstema og grønne planter står rundt omkring. På venstre side ligger aktivitetscentret, som beboerne har mulighed for at bruge. De tre boenheder i den høje bygning er indrettet således, at de rummer en spise/dagligstue og et køkken. I de tre boenheder i den lave bygning er der indrettet med køkken/alrum. Under vores besøg er malere i gang med at male vægge i demensenheden. I alle boenheder er der indrettet med både ældre og funktionelle møbler. Malerier på væggene, duge og blomster på bordene skaber en hyggelig og hjemlig stemning. Gæstestuerne er indrettet så de imødekommer beboernes mangeartede behov for hjælp og støtte. Gæstestuerne rummer plads til to beboere, hvilket afstedkommer udfordringer ift. beboernes forskellige behov og adfærd. Herudover går der megen tid med at beboere skal skifte stue for, at imødekomme førnævnte behov. Her er rent og pænt overalt Udenfor er der velholdte grønne arealer og en sansehave. Lederen oplyser os om, at her er planer om at lave en legeplads på den del af græsplanen længst ude mod vejen. Hermed ville byens dagpleje- og børnehavebørn have mulighed for at benytte den. Det er vores erfaring at der let knyttes bånd generationerne imellem, til stor glæde og fornøjelse for både beboere og børn. De omsorgsmæssige forhold Vi møder beboerne i boenhederne, hvor størstedelen nyder det sociale samvær med medbeboere og medarbejderne. Enkelte er at finde i aktivitetscentret, hvor flere af byens borgere også kommer. Senere 2 Udført af Gitte Stentoft og Elise Ledet Pedersen

231 indtager de fleste beboere deres frokost i spisestuen eller køkken/alrummet, hvor medarbejderne sidder med til bords. Få har selv valgt at spise for sig selv på egen stue. Her er en god og hjemlig stemning i alle boenheder. Beboerne giver indtryk af og udtryk for tilfredshed med hjælp og støtte de modtager. De giver indtryk af, at medarbejderne er søde og hjælpsomme. Her har man respekt for den enkelte beboers ønsker og vaner, mens man på samme tid opfordrer dem til at deltage i socialt samvær eller udføre dagligdags opgaver, så som borddækning eller at lægge tøj sammen. Stemningen i huset opleves som god og her er tid til en snak om vind og vejr over en kop kaffe. Medarbejderne giver udtryk for stor forståelse for og indsigt i den enkelte beboers behov såvel som ressourcer, og de føler sig klædt på til at varetage de udfordringer, som ændring af behov og adfærd kan give. I demensenheden gøres der brug Tom Kitwoods blomstermodel i tilgangen til beboerne. Medarbejderne giver udtryk for, at den anvendte model er blevet en naturlig del af tankesættet omkring og det daglige arbejde for og med beboerne. Fremadrettet er det planen, at teorien skal implementeres i de resterende boenheder. Vi vil følge udviklingen ved næstkommende tilsynsbesøg. Vi har talt med flere beboere på gæstestuerne, som giver udtryk for at det ville være rart med egen stue og bad. Besøgende og medarbejdere er nødt til at gå forbi den første beboers del af stuen, hvilket ikke virker hensigtsmæssigt i forhold til beboernes behov for ro og privatliv. Dette understøttes af medarbejderne, der ligeledes oplever frustrationer blandt beboere og pårørende på gæstestuerne. Herudover oplever de også, at man forsøger at matche beboernes behov bedst muligt, hvilket kan medføre at beboere må skifte til en anden gæstestue. De giver udtryk for, at der bruges meget tid på dette. Tid der hermed fragår beboerne. Vi har drøftet dette med lederen, som er bekendt med de udfordringer gæstestuerne står overfor. Som opfølgning kan vi konstatere, at størstedelen af beboerne spiser i fællesskabet. Enkelte spiser for sig selv efter eget ønske. Beboere og medarbejdere i demensenheden laver selv mad én gang om ugen. Her hjælper beboerne til med at skrælle kartofler etc. i den grad de magter det. Det er som oftest husmandskost der står på menuen den dag, efter beboernes ønske. Det er vores indtryk, at en sådan aktivitet højner trivslen blandt beboerne og er med til at vedligeholde deres ressourcer. Der er mulighed for at deltage i aktiviteter og socialt samvær i aktivitetscentret, der også ligger i samme hus. Her er ansat flere aktivitetsmedarbejdere som sammen med beboere og byens borgere synger, spiller banko og laver kreative sysler. Ture ud af huset bliver det også til. Her afholdes også gudstjenester med en lokal præst. Beboerne udtrykker tilfredshed med udbuddet af aktiviteter. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Her er siden sidste tilsynsbesøg ændret i ledelsen, så der nu er to ledere fremfor tre. Medarbejderne udtrykker sig positivt herom. Medarbejderne er fagligt kompetente og respektfulde i deres tilgang til beboerne. Her gøres brug af den enkelte medarbejders faglige og personlige kompetence, med øje for beboernes behov og formåen. Faglig sparring med såvel kolleger som eksterne samarbejdspartnere bruges i det daglige arbejde. Deres indsats er præget af såvel høj faglighed som stort engagement og vedholdenhed, med fokus på den anerkendende tilgang og refleksion over daglig praksis. Det er vores vurdering, at her er løbende er opmærksomhed på faglig og personlig udvikling og læring. Udført af Gitte Stentoft og Elise Ledet Pedersen 3

232 Her er et godt samarbejde med kolleger, ledelse og eksterne samarbejdspartnere. Ledelsen opleves som nærværende og støtter op om medarbejderne, når behovet indfinder sig. Den skriftlige dokumentation Som opfølgning kan vi konstatere at døgnrytmeplanerne nu fremstår velbeskrevne over hele døgnet. Vi har gennemgået den skriftlige dokumentation i form af tilfældigt udvalgte beboeres døgnrytmeplaner og journalnotater. Her er flere gode eksempler på detaljerede døgnrytmeplaner, som viser en individuel tilgang til beboernes behov og ressourcer. Det er vores vurdering, at den skriftlige dokumentation er fyldestgørende og opdateret. I demensenheden er udarbejdelse af beboerbeskrivelser ud fra Tom Kitwoods blomstermodel påbegyndt for alle beboere. Medarbejderne oplever, at det har ændret tilgangen til beboerne i en positiv og anerkendende retning. Vi vil følge udviklingen nærmere. Magtanvendelse Som opfølgning kan vi konstatere, at der løbende opmærksomhed på at drøfte balancen mellem omsorgssvigt og magtanvendelse. Medarbejderne er bekendt med reglerne for magtanvendelse. Der arbejdes forebyggende med Tom Kitwoods teori og gøres brug af eksterne samarbejdspartnere, i det omfang der er brug for det. Medicinhåndtering Tilsynet omfatter ikke de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering, som er underlagt tilsyn fra embedslægeinstitutionen, jævnfør Lov om embedslægeinstitutioner m.v. 6a. Yderligere til opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Tilsynet giver ikke anledning til yderligere kommentarer, og her er ingen punkter til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Der skal således aflægges ét årligt, uanmeldt tilsynsbesøg. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har fået en rundvisning og har efter individuel aftale talt med flere beboere. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Udført af Gitte Stentoft og Elise Ledet Pedersen 4

233 Aalborg, den 26. november 2012 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Henning Jacobsen Udført af Gitte Stentoft og Elise Ledet Pedersen 5

234 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune Onsdag den 21. november 2012 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Vester Hjermitslev Plejecenter. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Efter aftale med Forvaltningen har vi haft særligt fokus på, hvordan den skriftlige dokumentation anvendes som et redskab til at beskrive den daglige indsats, samt de initiativer, der er taget med henblik på at forebygge behov for magtanvendelse. Vi har desuden fulgt op på forslag og anbefalinger fra tidligere tilsyn og vurderet stemning og atmosfære. Herudover har vi generelt og konkret vurdere forholdene, indsatsen og metoderne det enkelte sted og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og den enkelte beboer Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøget er blevet afviklet. Hovedkonklusioner Det er vores umiddelbare vurdering, at beboerne hører til målgruppen. Det vurderer vi ud fra samvær og samtale med beboere, samtale med medarbejdere og ledelse samt gennemgang af den skriftlige dokumentation de fysiske rammer fremstår indbydende og velegnede, der er hyggeligt og friske blomster flere steder beboerne giver udtryk for og indtryk af tilfredshed med den støtte, omsorg og pleje, de modtager. Beboerne har indflydelse på deres eget liv og inddrages i dagligdags gøremål efter ønske og formåen her er opmærksomhed på, at skabe hyggelige rammer der øger beboernes lyst til at deltage i de fælles aktiviteter og socialt samvær medarbejderne fremstår engagerede og kompetente i samarbejdet med beboerne. De har opmærksomhed på den enkelte beboers behov og ønsker aktuelt er den daglige leder på orlov. Samarbejdet mellem medarbejderne og deres samarbejde med ledelsen er velfungerende. Medarbejderne oplever, at de inddrages i relevante beslutninger Udført af Gitte Stentoft og Elise Ledet Pedersen 1

235 vi kan konstatere, at den skriftlige dokumentation er opdateret, fyldestgørende og retningsgivende for indsatsen her er en god forståelse for at efterleve Kommunens retningslinjer for magtanvendelse. Relevante samarbejdspartnere inddrages i samarbejdet med og for beboerne, med opmærksomhed på fremadrettet forebyggelse samt læring. Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Opfølgning fra forrige tilsynsbesøg vil fremgå under punktet Den skriftlige dokumentation. Målgruppe Målgruppen er mennesker, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der primært udspringer af alder. Her er flere beboere med demenslidelser, hvilket afstedkommer opmærksomhed på ændringer i behov og adfærd. Enkelte beboere er under 65 år, der er opmærksomhed på at tilbyde dem 141 jf. SEL. Her er 20 boliger fordelt på to boenheder, én på hver etage. En bolig fungerer som aflastningsplads. I øjeblikket er her tre ledige boliger. Boligforhold og fysiske rammer Boenhederne er indrettet med et køkken/alrum, der ligger imellem de to fløje med beboernes boliger. Beboernes boliger er indrettet efter deres smag og behov for fx hjælpemidler osv. Her er indrettet med ældre møbler og malerier/billeder som falder i beboernes smag. På bordene er der lagt dug og pyntet med blomster. Arealerne udenfor er velholdte. Her er rent og pænt overalt såvel ude som inde. De omsorgsmæssige forhold Vi møder beboerne i de enkelte boenheder, hvor størstedelen er stået op og slapper af i fællesrummet eller i egen bolig. Medarbejderne hjælper de beboere, der har behov for det, med morgentoilette og morgenmåltidet. Her er hyggeligt og en god stemning i begge boenheder. Beboerne giver indtryk af og udtryk for, at de er glade for at bo her. De er tilfredse med den hjælp og støtte de modtager over hele døgnet. Medarbejderne oplever de som søde og hjælpsomme. Man forsøger at samle beboerne i en boenhed til fælles aktiviteter eller spisning. Det er vores indtryk, at beboerne nyder godt af dette. Medarbejderne søger at motivere beboerne til at deltage i dagligdags opgaver og aktiviteter, fx at lægge vasketøj sammen, dække bord, pudse sølvtøj og rydde op. Det er vores indtryk, at det er med til at skabe trivsel blandt beboerne. De har mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter efter ønske. Vennekredsen arrangerer sangaften én gang om måneden og de pynter til jul i boenhederne i slutningen af november, hvor der også serveres æbleskiver og gløgg. Unge fra den lokale produktionsskole laver stolegymnastik med beboerne. Hver onsdag kommer en frivillig og hygger med beboerne, her er der også mulighed for gåture i lokalområdet. Medarbejderne er opmærksomme på, at opfordre beboerne til at deltage i socialt samvær og aktiviteter med respekt for deres ønsker. Beboerne giver udtryk for, at de er tilfredse med det nuværende aktivitetsniveau. Udført af Gitte Stentoft og Elise Ledet Pedersen 2

236 Her afholdes julefrokost for beboere og pårørende med god mad og levende musik senere på måneden. Beboerne ser frem til dette. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Aktuelt er den daglige leder på orlov, her foreligger en plan for uddelegering af opgaver etc. Distriktslederen og ledere fra andre af Kommunens plejecentre fungerer som tovholdere. Medarbejderne oplever, at dette fungerer godt. Vi bliver oplyst om, at der grundet flere ledige boliger over en længere periode er skåret ned i antallet af medarbejder, der er på arbejde om dagen og aftenen. Medarbejderne kommer med divergerende udmeldinger omkring travlhed i huset. Størstedelen oplever at de har travlt i perioder, men det hænger sammen i hverdagen. De giver udtryk for, at de er god til at hjælpe hinanden, også på tværs af boenhederne. Det er vores indtryk, at man bør have opmærksomhed på om der skabes en travlhedskultur blandt medarbejderne/på kulturen blandt medarbejderne. Herudover kan det være til beboeres og medarbejderes fordel, hvis der udarbejdes faste retningslinjer for skal- og kan-opgaver, så medarbejderne kan koncentrere sig om kerneydelserne ved fx sygdom. Medarbejderne fremstår engagerede og imødekommende. Tilgangen til beboerne er præget af respekt for deres vaner og ønsker. Blandt medarbejderne gives der udtryk for, at samarbejdet med ledelsen er godt. De oplever, at de har medansvar og inddrages i relevante beslutninger. Her er afholdt kursus i innovation for alle medarbejdere. Den skriftlige dokumentation Som opfølgning kan vi konstatere at afgørelse og kvalitetsstandard foreligger i beboernes samarbejdsmapper. Disse opbevares i boligerne. Vi har gennemgået den skriftlige dokumentation i form af tilfældigt udvalgte beboeres døgnrytmeplaner og journalnotater. Det er vores indtryk, at her følges løbende op på nye tiltag via journalnotaterne. Det er vores vurdering, at den er ajourført og retningsgivende for indsatsen. Magtanvendelse Medarbejderne er bekendt med Kommunens regler for magtanvendelse og indberetning. Her er opmærksomhed på at inddrage relevante samarbejdspartnere, fx gerontopsykiatrien og sygeplejerske, i arbejdet med beboerne. Det styrker beboernes trivsel. Medicinhåndtering Tilsynet omfatter ikke de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering, som er underlagt tilsyn fra embedslægeinstitutionen, jævnfør Lov om embedslægeinstitutioner m.v. 6a. Yderligere til opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Tilsynet giver ikke anledning til yderligere kommentarer, og her er ingen punkter til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Der skal således aflægges ét årligt, uanmeldt tilsynsbesøg. Udført af Gitte Stentoft og Elise Ledet Pedersen 3

237 Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har fået en rundvisning og har efter individuel aftale talt med flere beboere. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 27. november 2012 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Henning Jacobsen Udført af Gitte Stentoft og Elise Ledet Pedersen 4

238 Vedtægter 1 Navn Ældrerådet i Jammerbugt Kommune Ændres til Seniorrådet i Jammerbugt Kommune 4 Organisation og sammensætning Seniorrådet i Jammerbugt Kommune består af 13 medlemmer. Alle der ønsker valg til Seniorrådet i Jammerbugt Kommune opstilles sideordnet på en fællesliste. For at alle områder i kommunen er repressenteret er den med det største stemmetal valgt i hver af de gamle kommuner. Valget foregår samme dag og sted som kommunalvalg og Regionsvalg og med de samme regler for brevstemmer og valg i hjemmet.

239 Vedtægt for Ældrerådet i Jammerbugt Kommune 1. Navn: Ældrerådet i Jammerbugt Kommune 2. Formål: Kommunalbestyrelsen nedsætter et ældreråd. Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre. Kommunalbestyrelsen skal høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre. 3. Arbejdsområde/funktion: Ældrerådet skal høres inden der træffes beslutning om såvel politiske som administrative forslag, der vedrører de ældre i kommunen. Forslag og sager sendes til høring i Ældrerådet i rimelig tid inden de behandles i fagudvalg. Ældrerådets høringssvar følger sagen gennem fagudvalg til Kommunalbestyrelsen. Ældrerådet kan af egen drift udtale sig og stille forlag om ethvert emne, der har betydning for kommunens ældre. Ældrerådet skal holde sig orienteret om forholdene blandt kommunens ældre og om deres ønsker og behov og om kommunale forhold. Ældrerådet skal medvirke til, at de ældre løbende bliver orienteret om kommunale tiltag, der har betydning for ældre. Ældrerådet er en selvstændig forvaltningsenhed. Medlemmer af Ældrerådet har tavshedspligt, hvis de i deres arbejde får kendskab til personsager, eller om offentlige anliggender, der betegnes som fortrolige. 1

240 Tavshedspligten ophører ikke, når et medlem udtræder af rådet. Ældrerådets møder er ikke offentlige, men referater og dagsordner er offentlige. Ældrerådet udarbejder årsrapport. Ældrerådet kan ikke behandle individuelle personsager eller konkrete klagesager. Ældrerådet kan have repræsentanter i politiske eller administrative nedsatte ad hoc udvalg eller arbejdsgrupper angående ældreområdet. Ældrerådet orienteres om kommunale statistikker og statusopgørelse vedrørende ældreområdet. 4 Organisation og sammensætning: Ældrerådet består af 13 medlemmer. Heraf er 3 valgt i hver af de fire gamle kommuner. det 13. medlem er den af de opstillede kandidater, der opnår det største personlige stemmetal efter at de 12 er valgt. Der vælges op til 13 stedfortrædere, afhængig af antal opstillede. Suppleanterne vælges efter det samlede stemmetal, blandt dem der ikke bliver valgt ind. Det vil sige, at 1. suppleanten bliver den kandidat, der har fået flest stemmer, ud af dem der ikke er blevet valgt ind i Ældrerådet. Andensuppleanten bliver således den, der har fået 2. flest stemmer, blandt dem der ikke er blevet valgt ind osv. Stedfortræder indtræder, hvis et medlem træder ud af Ældrerådet, eller har en længere fraværsperiode på grund af sygdom. Ældrerådet konstituerer sig med formand og næstformand. Ældrerådet og kommunen foranstalter valg til Ældrerådet i Jammerbugt Kommune. På Ældrerådets møder kan der deltage repræsentanter fra myndigheder og foreninger eller andre. Dog er disse deltagere uden stemmeret. 2

241 5 Valgret/valg: Kommunalbestyrelsen sørger for, at der afholdes valg mindst hvert 4. år og fastlægger de nærmere retningslinier for valget i samarbejde med Ældrerådet. Valget forberedes og ledes af en valgbestyrelse, som består af 4 medlemmer valgt af og blandt Ældrerådets medlemmer. Personer, der har fast ophold i kommunen og som er fyldt 60 år, har valgret og er valgbare ved valg til Ældrerådet. Kommunalbestyrelsen udsender valgkort/stemmeseddel til de stemmeberettigede. Opstillingen sker efter at der har været afholdt orienteringsmøde/annoncering i lokalaviserne. Ved valget opstilles enkeltpersoner. Ældrerådet vælges ved direkte valg og der kan ikke indgås valgforbund eller være listeopstilling. Ældrerådets funktionsperiode starter 1. januar efter valgets afholdelse. 6. Mødevirksomhed m.v.: Ældrerådet fastsætter selv sin forretningsorden. Ældrerådet mødes efter behov dog mindst 1 gang i hvert kvartal. Ældrerådet er kun beslutningsdygtigt, hvis 7 medlemmer er til stede Ved afgørelser, der træffes ved afstemning, gælder almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed bortfalder forslaget. Orientering til pressen foretages af den, ældrerådet har udpeget hertil. Der føres protokol fra Ældrerådets møder. Referat udsendes umiddelbart efter mødet til rådets medlemmer, og offentliggøres på Jammerbugt Kommunes hjemmeside. 3

242 Mødelokale stilles til rådighed af kommunen. Kommunen stiller sekretariatsbistand til rådighed til tilrettelæggelse og medvirken ved møder. 7 Økonomi Ældrerådet har et årligt budget til sin virksomhed. 8 Ikrafttrædelse og godkendelse: Ældrerådets vedtægter træder i kraft efter godkendelse af kommunalbestyrelsen. Ændringer i vedtægterne forudsætter enighed mellem kommunalbestyrelsen og Ældrerådet. 4

243 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d

244 December 2012 Information om arbejdet i DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse Flere har spurgt om arbejdet og belastningen i DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse med henblik på overvejelser om at stille op til det kommende bestyrelsesvalg. Dette skriv er baseret på bestyrelsens hidtidige organisering og arbejde. Med en mindre bestyrelse fra 2013 vil denne skulle tage stilling til det fremtidige arbejdes organisering. DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse mødes tre-fire gange årligt til et heldagsmøde (11. 16) med en oftest temmelig omfattende dagsorden. Bestyrelsen afholder tillige hvert år et todages bestyrelsesseminar, som regel i august. Til en del af dagsordenspunkterne vil formandskabet ofte have formuleret et forslag til vedtagelse, som bestyrelsen drøfter og beslutter. Formandskabet består af formanden og de to næstformænd og mødes 8-10 gange om året. Det forestår sammen med sekretariatet den daglige drift af organisationen. Bestyrelsen drøfter desuden overordnede, ældrepolitiske udspil fra Folketinget, Regeringen og KL og tager stilling til forskellige, aktuelle emner. Om foråret fylder forberedelsen af årets repræsentantskabsmøde en del i bestyrelsens arbejde. Det drejer sig blandt andet om bestyrelsens beretning, forslag fra medlemmerne samt naturligvis stillingtagen til regnskab, budget og forslag til kontingent for det kommende år. Bestyrelsen udarbejder et forslag til pejlemærker ( handleplan) for arbejdet i de kommende år. Bestyrelsen kan nedsætte ad hoc-udvalg blandt bestyrelsens medlemmer om problemstillinger, der ønskes belyst. I de senere år har ad hoc-udvalg arbejdet med følgende problemstillinger: Brugerbetaling hvad er DANSKE ÆLDRERÅDs holdning, og hvad tegner sig for fremtiden? Centralisme versus decentralisme hvad skal DANSKE ÆLDRERÅDs holdning være til den stigende centralisering af beslutninger? Trafik og tilgængelighed hvilke dilemmaer og paradokser er der i den nye kommunestruktur efter strukturreformen? Plejeboliger - økonomi og finansiering af den moderne plejebolig Digitalisering problemfelter ift. kommunal og regional kontakt til og ydelser til ældre borgere Handleplan for DANSKE ÆLDRERÅD - repræsentantskabsvedtagelse

245 De første tre ad hoc-udvalg er nedlagt udvalgene vedrørende centralisme versus decentralisme samt trafik og tilgængelighed har udarbejdet politikpapirer, der som forslag er fremlagt for bestyrelsen og efterfølgende vedtaget. Politikpapirerne ligger nu på hjemmesiden, og er udsendt til ældrerådene. Bestyrelsen har i 2012 haft et ad hoc-udvalg, der har arbejdet med de kommende valg til bestyrelsen. Der er også udformet forskellige inspirationspapirer til ældre-/seniorråd i forhold til ældrerådsvalg: Forretningsorden, vedtægt, valgpjece m.v. Bestyrelsen er ansvarlig for den overordnede økonomi og arbejder efter en forretningsorden, der efter hvert repræsentantskabsmøde vedtages af bestyrelsen. Bestyrelsen arbejder elektronisk. Dagsorden inkl. bilag - udsendes en uge inden mødet. DANSKE ÆLDRERÅD dækker transportomkostninger med DSB Standard. Formand og bestyrelsesmedlemmer arbejder gratis og modtager ikke mødediæter. Bestyrelsens medlemmer har tillige været undervisere/mødeledere på DANSKE ÆLDRERÅDs temadage. Det er ikke et krav, men en god måde at være synlig på i valgkredsen. Som valgt bestyrelsesmedlem repræsenterer man den valgkreds, man er valgt i, og ikke sit eget ældreråd. Man har en forpligtelse til at orientere sit bagland, f.eks. på regionsældrerådsmøder og på DANSKE ÆLDRERÅDs temadage. Såvel bestyrelsens medlemmer/valgstyrere i de enkelte valgkredse som sekretariatsleder Marianne Lundsgaard står til rådighed ift. yderligere spørgsmål.

246 DANSKE ÆLDRERÅD indbyder i foråret 2013 medlemmer af ældre- og seniorråd til fem temadage med fokus på: Visiteret kommunal kørsel og regional, kollektiv transport Kommuner, som tænker nyt i administration og organisering af visiteret kommunal kørsel, kan spare mange penge. Det fastslår en kortlægning og analyse af de 43 eksisterende kommunale befordringsordninger. Kommunerne brugte i gennemsnit 500 kr. pr. indbygger til visiteret befordring af borgere, eller knapt 3 mia. kr. i En typisk kommune vil kunne hente % af udgifterne gennem effektiviseringer og omlægning af administrationen af området. Kommunalbestyrelsen har ikke haft ledelsesmæssigt fokus på området. En del ældre-/seniorråd høres ikke om visitationspraksis og serviceniveau i kommunale kørselsordninger. Er der overblik over kilometerprisen for borgere, der skal genoptrænes og hvad koster det i nabokommunen? På temadagen får ældre- og seniorråd en viden, der kan omsættes til positiv sparring og konstruktive forslag til at nedbringe omkostningerne til kørsel. En kommunalpolitiker og en embedsmand tager dialogen med deltagerne på baggrund af egen kommunes praksis. Derudover får deltagerne viden om, hvordan kommunerne har indflydelse på planlægning og prissætning af den regionale, kollektive trafik. Fra et regionalt trafikselskab deltager en oplægsholder, der orienterer om kørselstyper og de kommende års udfordringer i den kollektive trafik. Bemærk, at temadagens program er forkortet af hensyn til de valgkredse, der efter temadagen afholder valg til bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD. Målgruppe: Oplægsholdere: Mål: Medlemmer af ældre-/seniorråd samt rådenes sekretærer. Bestyrelsesmedlemmer i DANSKE ÆLDRERÅD og Dorthe Neergaard, ældrepolitisk konsulent i DANSKE ÆLDRERÅD. Målet med temadagen er, at rådenes medlemmer får redskaber til at kunne foreslå forbedringer af visitationspraksis og serviceniveau i kørselsordninger for ældre. Tidspunkter: Temadagene finder sted i Høje Taastrup d.12. marts, Kolding d. 13. marts, Fårvang d.14. marts, Næstved d.18. marts og Aabybro d.19. marts. Tilmelding senest: 7. februar for deltagelse i Høje Taastrup, Kolding og Fårvang. 14. februar for deltagelse i Næstved og Aabybro. Hvert ældre-/seniorråd tilmelder sig samlet. Elektronisk tilmelding via hjemmesiden