Virksomhedsprojekt ved Kolding kommunes skolevæsen. Matematiklærerkompetencer!

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsprojekt ved Kolding kommunes skolevæsen. Matematiklærerkompetencer!"

Transkript

1 Virksomhedsprojekt ved Kolding kommunes skolevæsen. Matematiklærerkompetencer!

2 Indholdsfortegnelse Kort teoretisk resumé Formål med virksomhedsprojekt... 6 Undersøgelser Resultat af spørgeskemaundersøgelse Læreruddannelse:... 6 Undervisningserfaring Efteruddannelse Resultatet af fokusgruppeinterview Hvad er det, den gode matematiklærer kan?...15 Hvordan bliver man en god matematiklærer?...16 Kolding kommunes efteruddannelsestilbud...17 Afsluttende bemærkning

3 Kort teoretisk resumé. Matematikkens didaktik, som er en relativ ny videnskab, har i et historisk perspektiv haft forskellige fokusområder. Før 1960 var en stor del af den forskningsmæssige opmærksomhed rette mod matematikundervisningens indhold gennem curriculum forskning. Man var optaget af at udvælge og tilrettelægge de faglige stofområder på den bedst tænkelige måde. Da anstrengelserne ikke for alvor kunne aflæses i resultatet af elevernes indlæring, blev opmærksomheden fra 60 erne rettet mod eleven. En større og større del af forskningen søgte nu at finde nogle gode svar på matematikundervisningens udfordringer i udviklingspsykologien, og læringsteorier og epistemologiske overvejelser blev en væsentlig del matematikkens didaktik. Omkring begyndelsen af 80 erne blev man mere og mere opmærksom på den sidste af de tre hovedfaktorer i undervisningen, læreren, og dermed kom også det sociale sammenspil og den generelle kontekst i matematikdidaktikkens søgelys. Disse tre grundlæggende perspektiver i den didaktiske trekant genfinder jeg i de to spørgsmål, der er drivkraften for mig i dette projekt: Hvad vil det sige at være en god matematiklærer? Hvordan bliver man en god matematiklærer? Det første spørgsmål kan som regel sætte gang i en livlig diskussion i de fleste selskaber, alle har jo haft mindst en matematiklærere og har som oftest nogle klare meninger om den sag. Men ikke kun i almindelighed, hvor mennesker mødes, dukker denne diskussion op, også blandt skolefolk, politikere og i medierne ikke mindst er den jævnlig på dagsordnen. Diskussionen står imellem de tre ovennævnte perspektiver, som jeg med baggrund i KOM-rapporten (Kompetencer og matematiklæring, Uddannelsesstyrelsen temaseriehæfte nr. 18, 2002) vil omformulere, så de passer til spørgsmålet: Didaktiske kompetencer (læreren) Matematiske kompetencer (indhold) Pædagogiske kompetencer (eleven) Skal en matematiklærer selv være rigtig god til matematik? Eller betyder det ikke så meget, bare han/hun er god til at organisere og motivere eleverne. Eller er det måske vigtigere at læreren er god til at planlægge, tilrettelægge og evaluere undervisningen? I dag vil både manges erfaringer og den matematikdidaktiske forskning, som den fx kommer til udtryk i National Research Council s sammenfatning af forskningsresultater i Adding it up (2001), pege på nødvendigheden af, at den gode matematiklærer er kompetent på alle tre områder og kan sætte dem spil med hinanden i en konkret matematikundervisning. 3

4 Udviklingen af de nødvendige kompetencer for at blive en god matematiklærer, kommer ikke af sig selv. Hverken gennem en god læreruddannelse eller en masse undervisning i praksis. For at udvikle sine kompetencer som matematiklærer er det afgørende, at man kan sætte sin matematiske, pædagogiske og didaktiske viden i spil med ens egen undervisningsvirkelighed. At kunne reflektere over sin egen undervisning, diskutere den med kolleger, elever og andre og identificere hvilke områder man har brug for mere viden om og indsigt i, er måske den vigtigste kompetence af få udviklet for at blive en god matematiklærer. Det vil sige, at blive en god matematiklærer er en livslang proces, eller måske mere korrekt som de siger i Adding it up a career-long proces. I bogen gives der flere eksempler på, hvordan efteruddannelsen kan foregå. Der peges ikke på en bestem form som den mest effektive måde at efteruddanne sig på, men der peges på to grundlæggende træk ved de efteruddannelsesformer der har størst effekt. For det første er den professionelle udvikling af matematiklærere mest effektiv, når man er sammen med flere om det, og for det andet skal der være en god sammenhæng i udviklingsforløbet. I KOM-rapporten fremlægges et gennemarbejdet og sammenhængende dansk bud på, hvilke kompetencer den gode matematiklærer må være i besiddelse af. Dette bud beskriver kompetencerne i to hovedgrupper. Den ene gruppe, som svarer til den ene af vinkelspidserne i den didaktiske trekant, består af otte matematiske kompetencer samt de former for overblik og dømmekraft vedrørende matematikken som fagområde, der er nødvendige for at mestre arbejdet som matematiklærer. De otte matematiske kompetencer, der hovedsageligt skal erhverves gennem læreruddannelsen, er udførligt beskrevet i KOMrapporten, der kan findes på følgende link: Jeg vil her blot nævne de otte kompetencer: Tankegangskompetence der består i at vide hvilke spørgsmål og svar der er karakteristisk for matematik, at forstå matematiske begrebers rækkevidde og at kunne udvide begreber ved abstraktion af egenskaber i begrebet. Problembehandlingskompetence der består i at kunne opstille og løse matematiske problemer. Modelleringskompetence der består i at kunne analysere foreliggende matematiske modeller (afmatematisering), og aktivt at kunne udføre modelbygning (matematisering) af praktiske forhold, samt at kunne vurdere matematiske modellers holdbarhed og rækkevidde kritisk. Ræsonnementskompetence der består i at kunne følge og bedømme et matematisk ræsonnement, at kunne forstå hvad et matematisk bevis er og at kunne udtænke og udføre informelle og formelle matematiske ræsonnementer. Repræsentationskompetence der består i at kunne forstå og anvende forskellige repræsentationer af matematiske objekter, og at kunne vælge blandt og oversætte imellem forskellige repræsentationsformer. Symbol- og formalismekompetence der består i at kunne afkode symbol- og formelsprog, at kunne oversætte mellem naturligt sprog og symbolholdigt matematik sprog, at kunne behandle og anvende symbolholdige udtryk og forstå spillereglerne for formelle matematiske systemer. 4

5 Kommunikationskompetence der består i at kunne sætte sig ind i andres matematikholdige udsagn, og at kunne udtrykke sig på forskellige måder og niveauer om matematikholdige anliggender. Hjælpemiddelkompetence der består i at have kendskab til eksistensen og egenskaberne ved diverse former for relevante redskaber til brug for matematisk virksomhed, at have indblik i muligheder og begrænsning ved disse og at kunne betjene sådanne hjælpemidler. Den anden gruppe af kompetencer, som svarer til de to andre vinkelspidser i trekanten, udvikles i vid udstrækning ved at gøre sig erfaringer med undervisning i matematik og gennem efteruddannelse. Det er hovedsageligt disse kompetencer jeg har haft i fokus i dette virksomhedsprojekt. KOM-rapporten udpeger følgende seks didaktiske og pædagogiske kompetencer Læseplanskompetence der består i at kunne forstå, analyser og vurdere de gældende læseplaner, uanset om de er centralt eller lokalt bestemte og i selv at kunne udforme og iværksætte mindre læse- og kursusplaner under de overordnede rammer. Undervisningskompetence der består i at kunne udtænke, tilrettelægge og gennemføre en bred vifte af gode undervisnings- og læringssituationer under hensyntagen til både den enkelte elev og elevgrupper. Kompetencen består også i at kunne udvælge eller fremstille egnede undervisningsmaterialer samt motiver og inspirere eleverne. Læringsafdækningskompetencen der består i at kunne afdække og forstå elevernes matematiske læring og måder at lære på, både kognitivt og emotionelt. Evalueringskompetence der består i at kunne udvælge eller fremstille evalueringsformer der kan afdække og vurdere elevernes faglige udbytte af undervisningen. Samarbejdskompetence der består i at kunne samarbejde, under anvendelse af ovennævnte kompetencer, med kolleger og andre om matematikundervisningen og dens rammer. Professionel udviklingskompetence der består i at kunne udvikle sine kompetencer som matematiklærer. Ovennævnte kompetencer giver et bud på, hvad det er, man kan, når man er en god matematiklærer. Jeg har i virksomhedsprojektet været mest optaget af, hvordan man bliver en god matematiklærer, altså hvordan man kommer i besiddelse af alle disse matematiske, didaktiske og pædagogiske kompetencer. 5

6 Formål med virksomhedsprojekt. Formålet med virksomhedsprojektet er at få en indsigt i og et overblik over dels de formelle undervisningskompetencer matematiklærerne ved Kolding kommunale skolevæsen har i form af linjefag eller grunduddannelse og uformelle undervisningskompetencer i form af undervisningserfaring og efteruddannelse, dels det efteruddannelsestilbud matematiklærerne ved Kolding kommune har haft mulighed for at deltage i indenfor de sidste tre år, med hensyn til indhold, omfang, behovsdækning, udviklingsmål, kursusbevillingspolitik m.v.. Undersøgelser. For at nå virksomhedsprojektets mål har jeg blandt andet lavet to større undersøgelser. For det første har jeg gennemført en større spøgeskemaundersøgelse blandt alle matematiklærere ved Kolding kommunale skolevæsen og for det andet har jeg lavet to fokusgruppeinterview med fem matematiklærere. Det er hovedtræk af resultaterne af disse undersøgelser, der fremlægges i det følgende. Resultat af spørgeskemaundersøgelse. Af Kolding kommunes 282 matematiklærere har de 77 gennemført spørgeskemaundersøgelsen. Undersøgelsen er ikke helt repræsentativ, da der er forholdsvis flere matematikvejledere med i besvarelserne end, der er blandt matematiklærerne. Men med hensyn til skolestørrelser svarer fordelingen af respondenterne i undersøgelsen på de forskellige skolestørrelser nogenlunde til den reelle fordeling. Ser man på fordelingen af respondenterne i undersøgelsen i forhold til skolernes sluttrin, er der også nogenlunde overensstemmelse med den reelle fordeling. Læreruddannelse: 1. Alle respondent er uddannet på lærerseminariet. 98,7 % af respondenterne har en almindelig læreruddannelse, mens 1,3 % har meritlæreruddannelsen. 6

7 2. Hvor mange af respondenterne har linjefag i matematik: 3. I studieordninger på læreruddannelsen fra før 1998 fik alle grunduddannelsen i matematik. I studieordningerne fra 1998 og frem er der ikke længere en grunduddannelse i matematik, det vil sige, man får kun en uddannelse som matematiklærer efter 1998, hvis man tager linjefag i matematik. Ved at inddele respondenterne i to grupper efter den studieordning de er uddannet under, kan man se, hvordan fordelingen er, mellem de der har linjefag i matematik, og de der ikke har, i de to grupper: Har du læreruddannelsens linjefag i matematik? Startet uddannelse før Startet uddannelse efter

8 Det er interessant, at se den effekt omlægningen af læreruddannelsen har haft for antallet af linjefagsuddannede matematiklærere i Kolding. Hvis denne udvikling er repræsentativ og fortsættes, vil antallet af linjefagsuddannede matematiklærere i Kolding kommune vokse betydeligt de kommende år. 4. Undersøgelsen viser desuden, at en relativ stor andel af respondenterne underviser i matematik i klasse uden at være linjefagsuddannet. Som nedenstående diagram viser, har 31 % af de respondenter, der underviser i matematik i klasse, ikke en linjefagsuddannelse i matematik. 8

9 5. Endelig viser undersøgelsen også, hvordan de linjefagsuddannede fordeler sig på de tre skolestørrelser, jeg har inddelt skolerne i: Skoler med under 200 elever: Har du linjefag i matematik? Skoler med mellem 200 og 500 elever: Har du linjefag i matematik? Skoler med mere end 500 elever: Har du linjefag i matematik? 9

10 Antal Undervisningserfaring. Ud fra svarene på, hvornår den enkelte respondent startede som lærer, har jeg, ved at samle svarene i intervaller á tre år, fået følgende erfaringsprofil for de matematiklærere, der har deltaget i undersøgelsen: Matematiklærernes startår som lærer Intervallernes begyndelsesår Som det ses af diagrammet har der været en ret massiv tilgang af matematiklærere fra , der udgør halvdelen af respondenterne. Der er således en meget stor gruppe matematiklærere her med ret sammenlignelig uddannelses- og erfaringsgrundlag, der kunne være målgruppe for en evt. efteruddannelsesindsats. Ovenstående diagram handler om generel undervisningserfaring, men undersøgelsen viser også, hvordan erfaringen som matematikunderviser i forhold til tid fordeler sig. 8. Hvor mange år har du i alt undervist i matematik? Diagrammet viser at over 75 % af respondenterne har mindst 6 års undervisningserfaring i matematik. 10

11 Diagrammet viser også, at 24 % har mindre end 6 års erfaring i matematikundervisning, altså en relativ stor gruppe hvis efteruddannelsesbehov ud fra en generel betragtning må være anderledes end de matematiklærere, der har mange års erfaring (jf. fokusgruppeinterviewet). Den sidste statistik om matematiklærernes undervisningserfaring er ikke fra spørgeskemaundersøgelsen, men stammer fra en rundspørge til samtlige skoler. På spørgsmålet til skolerne om hvor mange matematiklærere, der har henholdsvis 1, 2 eller 3 hold (en enkelt lærer har 4 hold), fordeler svarene sig som følgende: 1 hold 2 hold 3 hold Diagrammet, der ikke er en stikprøve, men bygger på de reelle tal fra samtlige folkeskoler i Kolding kommune, viser, at ca. halvdelen af matematiklærerne kun underviser én klasse i matematik. Med mindre man har en meget stor interesse i matematik, vil det uden tvivl betyde, at det ikke er efteruddannelse i matematikundervisning, der prioriteres, når den enkelte i en tids- og ressourcemæssig presset virkelighed skal vælge mellem forskellige udviklings- og efteruddannelsesmuligheder. Efteruddannelse. Længere efter-/ videreuddannelse. Først spørgsmålet om hvor stor en andel der har taget et længere efter-/ videreuddannelsesforløb siden afslutningen på læreruddannelsen. Fordelings vises i følgende diagram: 11

12 Ud af de 18 % der har svaret ja, er det hovedparten (85,7 %), der har taget et modul på matematikvejlederuddannelsen. Da det næsten svarer til halvdelen af alle på folkeskolerne i Kolding, der har taget dette modul, må man formode, at der er en lille overrepræsentation i undersøgelsen af lærere med et længere efter-/ videreuddannelsesforløb. Kortere kurser. I forhold til de korte kurser viser undersøgelsen hvor stor en andel af de adspurgte, der har deltaget i henholdsvis ingen, 1-2, 3-5 eller mindst 6 sådanne kurser, og svarende giver følgende fordeling: Der er en meget stor gruppe (44 %), der ikke har deltaget i korte kurser i matematik de sidste tre år. Det kan skyldes, at der ikke har været mange kurser at deltage i. I Kolding kommunes Lokalkursuskatalog har der de seneste tre år kun været udbudt 4 matematikrelaterede kurser, men tager man kurserne fra Center for Undervisningsmidler (CFU) med, har der været et rimeligt udbud af kurser. CFU i Vejle har hvert af de tre seneste skoleår udbudt mere en 20 forskellige korte kurser med matematikrelevant indhold, men disse kursusmuligheder er ikke blevet benyttet i særlig stor udstrækning. Følgende diagram viser fordelingen af kursusdeltagere i korte kurser de seneste tre år på de forskellige kursusudbydere, når jeg har fjernet de respondenter, der ikke har deltaget i kurser. 12

13 Det er tankevækkende at kurserne fra Lokalkursuskatalog er de meste benyttede, når det sammenholdes med, at der kun har været udbudt fire korte kurser i Kolding kommunes regi. Ud fra undersøgelsen kan man også sige lidt om nogle gruppers tilbøjelighed til at tage på korte kurser. I undersøgelsen er det 55,8 % der har været på kurser. Jeg har fundet tre grupper i undersøgelsen, hvor andelen af deltagere i korte kurser ligger over dette gennemsnit. Hvor stor en procentdel deltager i korte kurser: Blandt matematiklærere med linjefag 57,1 % Blandt matematiklærere med mere end 10 års undervisningserfaring 63,4 % Blandt matematiklærere med et længere efteruddannelsesforløb 78,6 % Dette kunne tyde på at den professionelle udviklingskompetence øges og udvikles gennem uddannelse og efteruddannelse. Kursusindhold. To af spørgsmålene i undersøgelsen handler om indholdet af kurserne. I det første spørgsmål, hvor respondenten bliver bedt om at vurdere det bedste kursus, hun har deltaget i, indgår rammerne for kurset også i en vis udstrækning. Undersøgelsen viser imidlertid at rammerne ikke spiller en afgørende rolle. De tre vigtigste faktorer i det bedste kursus er ifølge respondenterne, som måtte sætte op til tre krydser, følgende: Jeg blev præsenteret for ideer, man kan bruge i den daglige undervisning (88,4 %). Jeg blev udfordret didaktisk, så jeg tænker nyt om undervisningen i matematik (51,2 %). Kursets indhold ramte lige ind i de udfordringer, jeg stod med (34,9 %) Det andet spørgsmål, som handler om ønsker og forventninger til indholdet af fremtidige kurser, gav følgende top-3 svar: Det er vigtigt for mig, at jeg i et efteruddannelseskursus i matematik Bliver præsenteret for ideer, man kan bruge i den daglige undervisning (83,1 %). Bliver udfordret didaktisk, så jeg tænker nyt om undervisningen i matematik (63,6 %). Bliver præsenteret for muligheder for inddragelse af IT i undervisningen (53,2 %). Det ses af begge besvarelser, at det er det individuelle og praksisnære, der prioriteres højest. Denne prioritering er stort set den samme uanset hvilke gruppers svar, der trækkes frem (fx små skoler, store skoler, lærere med linjefag, lærere uden linjefag, lærere med meget undervisningserfaring eller lærere med lidt undervisningserfaring) 13

14 Efteruddannelsesform. Her bliver respondenterne bedt om at vælge den af følgende tre efteruddannelsesformer, de foretrækker. Tallene i bjælken er procenttal mens de 77 der står efter bjælken er det samlede antal respondenter. Det er lidt interessant at det er de korte kurser der foretrækkes af flest, og faktisk er det i den gruppe, der ikke har været på korte kurser de sidste tre år, at de fleste foretrækker de korte kurser. Der er dog en gruppe, der prioriterer anderledes. I gruppen af matematiklærere med længere efteruddannelsesforløb er det det kollegiale udviklingsarbejde, der får størst tilslutning med hele 43 %. Professionel kompetence udvikling. Det sidste, jeg vil trække frem fra spørgeskemaundersøgelsen, er respondenternes opfattelse af, hvordan man bedst kan udvikle sine kompetencer som matematiklærer. Resultatet af besvarelserne ses i følgende diagram: Igen er det kurser, der er størst tiltro til blandt respondenterne, men nu er det kollegiale samarbejde kommet op på andenpladsen. Umiddelbart giver undersøgelsen ikke en forklaring på, at det kollegiale samarbejde her rykker frem, men hvis man inddrager mønstret i fordelingen på de øvrige muligheder, kan det måske antyde en forklaring. Evaluering og refleksion over egen undervisning har tilslutning fra 39 % og ligger således foran både deltagelse i udviklingsforløb og supervision. Det kan måske fortolkes sådan, at 14

15 man gerne vil samarbejde med kolleger, men ikke i en meget forpligtende form hvor man kommer meget tæt på hinandens undervisning. Denne fortolkning støttes delvist af den kvalitative undersøgelse med de to fokusgruppeinterview. Forskning påpeger som tidligere nævnt, at efteruddannelse er mest effektiv, hvis den foregår i et fællesskab, så her ligger nogle udfordringer for efteruddannelsespolitikken. Endelig er det værd at bemærke, at faglitteratur og deltagelse i matematikfaglige organisationer nærmest ingen rolle spiller for deltagerne i denne undersøgelse. Det betyder, at de input, man får som matematiklærer, kun kommer fra kurser og kolleger. Da en forholdsvis stor gruppe ikke har deltaget i kurser, i hvert fald de seneste tre år, giver det nogle udfordringer for den opfattelse, jeg har lagt til grund for dette virksomhedsprojekt, at en væsentlig del af udviklingen af matematiklærerkompetencer foregår i tiden efter den formelle uddannelse gennem en vekselvirkning mellem ens undervisningspraksis og teoretiske refleksioner over denne praksis. Resultatet af fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewene har tre fokuspunkter: 1) Hvad er det, den gode matematiklærer kan? 2) Hvordan bliver man en god matematiklærer? 3) Hvordan vurdere I Kolding kommunes efteruddannelsestilbud? Jeg har valgt fastholde det, jeg hører i samtalerne, ved at lave referater af de båndede interviews og efterfølgende sammenskrive referaterne af de to interviews. I det følgende vil jeg fremstille de beskrivelser, der er kommet frem i løbet af samtalerne, i en komprimeret og tematiseret form. Hvad er det, den gode matematiklærer kan? De matematiske kompetencer: Den gode matematiklærer - er dygtig til sit fag og kan selv klare matematik på gymnasieniveau er sikker i sine udregninger og forklaringer kan forklare tingene på flere måder, så alle får mulighed for at forstå matematikken er god til at inddrage IT i sin undervisning kan inddrage elevernes hverdag i undervisningen og lave opgaver fra denne hverdag kan godt lide at arbejde med matematik De pædagogiske og didaktiske kompetencer: Den gode matematiklærer kan fange eleverne og møde dem, der hvor de er har et godt kendskab til sine elever også ud over det faglige er fleksibel i sin undervisning i forhold til den elevgruppe, han har kan også udfordre og udvikle potentialet i de fagligt svage forstår, hvordan den enkelte elever tænker, og lader eleven bruge sine egne måder kan evaluere sine elever med test og følge den enkelte elevs udvikling kan evaluere elevernes læring og afdække læringsblokeringer har et overblik over hvad eleverne skal kunne på de forskellige trin og kan se den røde tråd 15

16 kan læse og bruge læreplaner kan lave og bruge årsplaner kan evaluere sin egen undervisning kan samarbejde med sine kolleger om overdragelse eller modtagelse af en klasse De udsagn jeg her har trukket ud at interviewene, tegner et rimeligt bredt og nuanceret billede af den gode matematiklærer, og de fleste af KOM-rapportens pædagogiske og didaktiske kompetencer bliver italesat. Den professionelle udviklingskompetence er den eneste, der ikke rigtigt kommer i spil i denne del af interviewet. Jeg ser desuden i dette portræt, af den gode matematiklærer, et billede, hvor eleven fylder rigtig meget. Til sammenligning fylder matematikken og didaktikken mere hos den gode matematiklærer, jeg møder i KOM-rapporten og i Adding it up. Hvordan bliver man en god matematiklærer? Her vil jeg igen fremholde de væsentligste pointer fra samtalerne i en tematiseret form. Man bliver en god matematiklærer ved at uddanne sig: Alle matematiklærere kunne godt være linjefagsuddannede i matematik. Det giver overblik. Den gamle grunduddannelse i matematik er ikke nok. På seminarieuddannelsen i matematik får man det faglige på plads. Efter seminariet har man brug for noget efteruddannelse i, hvordan man kan undervise i de forskellige ting. Kursus er den bedste måde at blive bedre som matematiklærer De bedste kurser har en praktisk dimension. Det er ikke i så høj grad det teoretiske vi har brug for, men noget vi kan anvende Man bliver en god matematiklærer ved at samarbejde: Det er vigtigt med stærke fagteams og flere timer til disse teams. I fagteamet har man i fællesskab beskrevet den røde tråd gennem hele skoleforløbet I fagteamet har man i fællesskab lavet træningsmaterialer til individuelle træningsforløb, der kan bruges på baggrund af MG-prøverne En matematikvejleder har været med i en kollegas undervisning for at vise nogle ting og støtte og motivere kollega En matematikvejleder har lavet et internt kursus efter selv at have været på kursus i Geogebra For at lære nyt må man tage fat i en kollega Man kan organisere det, så timer bliver lagt parallelt, så man kan arbejde sammen om undervisningen. Al undervisning er planlagt sammen, og man mødes en timer hver uge til løbende planlægning og drøftelse af, hvordan det er gået. Man bruger hinandens stærke sider og fordeler arbejdet efter de enkeltes styrkeområder Kollegial supervision og kollegialt samarbejde er klart noget af det, der rykker mest 16

17 Man bliver en god matematiklærer ved at samle erfaring: Erfaringer fra flere års undervisning og en vis faglighed skaber det nødvendige overblik Ved at arbejde afdelingsopdelt kan man bedre udvikle sine undervisningserfaringer inden for et afgrænset område. Man bliver en god matematiklærer ved at holde sig fagligt ajour: Man skal holde sig fagligt ajour, men det er der ikke mange der gør Generelt er udsagnene her ikke så konkrete som ved beskrivelsen af den gode matematiklærer. Det afspejler måske, at det generelt er lettere at beskrive den gode matematiklærer end at beskrive, hvordan man bliver det. Men jeg hæfter mig ved to forhold. For det første tegnes der i interviewene et mere nuanceret billede af det kollegiale samarbejde, og det kollegiale samarbejde tillægges noget større betydning for udviklingen af matematiklærerkompetencer. Det er interessant i forhold til spørgeskemaundersøgelsen. Det andet forhold jeg hæfter mig ved, er forslagene om strukturelle tiltag, der kan støtte kompetenceudviklingen af matematiklærere. Kolding kommunes efteruddannelsestilbud. Her vil jeg lave et kort sammendrag af samtalerne om dette punkt. På grund af den økonomiske situation er kurser nærmest ikke eksisterende. Der kan gå lang tid imellem, man får et kursus bevilliget, helt op til fem år. Det betyder, at udvikling og efteruddannelse meget er den enkelte lærers og skoles ansvar. Det er imidlertid også svært, da der heller ikke er timer til interne kollegiale kurser, så det foregår mere eller mindre kun på frivillig basis. CFU kurserne er meget gode, men da man selv skal lægge timer til, er der ikke mange, der benytter dem, og deres heldagskurser kan man ikke komme på, da der ikke er vikardækning fra skolen. Det vil være ønskeligt, hvis der kan komme en person ude fra til faggruppen, så vil lærerne komme. Tolærerordningen, som stort set er sparet væk, vil også kunne give noget. Matematik har ikke som dansk og naturfag en koordinator. Det betyder blandt andet, at matematikvejlederne ikke arbejder sammen. Der er en del forskel fra skole til skole på, hvor meget tid den enkelte matematikvejleder får til sit arbejde som vejleder, og det ene modul på vejlederuddannelsen, vejlederne har fået, har for en stor del af tiden bestået i at vurdere nogle computerprogrammer. Man føler sig derfor ikke klædt på til opgaven som vejleder på baggrund af det ene modul. Matematikvejlederfunktionen er en opprioritering af matematikken, og der er flere muligheder i funktionen, men der mangler en opfølgning på det, der er sat i gang. Generelt er der en del forskel på hvor mange møder, der holdes i matematiklærergruppen, og om der i det hele tage holdes møder. Der er også stor forskel på, hvor meget samarbejde der er. Fokusgruppen savner en egentlig strategi fra kommunens side, så de initiativer, der sættes i gang, kan fuldføres. Her tænkes blandt andet på matematikvejlederuddannelsen. Dermed har jeg afsluttet selve analysen af interviewene. Ud over et møde med interviewpersonernes forestillinger har jeg også mødt nogle meget engagerede og begejstrede matematiklærere der brænder for deres fag. Her ligger en væsentlig ressource for udviklingen af matematiklærerkompetencer i Kolding. 17

18 Afsluttende bemærkning. De to undersøgelser peger både på en række muligheder og på en række udfordringer for den fortsatte udvikling af matematiklærernes kompetencer som matematikundervisere i Kolding kommune. 18

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Mundtlig prøve i Matematik

Mundtlig prøve i Matematik Mundtlig prøve i Matematik Mandag d. 9. september 2013 CFU Sjælland Mikael Scheby Dagens indhold Velkomst, præsentation, formål med dagen Vekselvirkning mellem formalia, oplæg og arbejde med eksempler

Læs mere

Mundtlig prøve i Matematik

Mundtlig prøve i Matematik Mundtlig prøve i Matematik Tirsdag d. 9. september 2014 CFU Sjælland Mikael Scheby NTS-Center Øst Dagens indhold Prøvebekendtgørelse highlights Vekselvirkning mellem formalia, oplæg og arbejde med eksempler

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen

Læs mere

Hvad er en god matematiklærer? - ifølge matematikdidaktisk forskning - fokus på et kompetenceperspektiv

Hvad er en god matematiklærer? - ifølge matematikdidaktisk forskning - fokus på et kompetenceperspektiv Disposition Hvad er en god matematiklærer? - ifølge matematikdidaktisk forskning - fokus på et kompetenceperspektiv Morten Blomhøj, IMFUFA, NSM Roskilde Universitet Holmboesymposiet, 19. maj 2008, Oslo

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

KiU og professionsdidaktik

KiU og professionsdidaktik KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede

Læs mere

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Halsnæs Kommune har med den brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau formuleret en ambition om løfte det faglige niveau. Børn, Unge og

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34 Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 33-34 Årsprøve og rettevejledledning 34-36 Årsprøven i matematik Talmængder og regnemetoder 37 Fordybelses uge 38-39 40 Termins-prøve 41 Studieturen 42 Efterårsferie

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

Matematik og skolereformen. Busses Skole 27. Januar 2016

Matematik og skolereformen. Busses Skole 27. Januar 2016 Matematik og skolereformen Busses Skole 27. Januar 2016 De mange spørgsmål Matematiske kompetencer, hvordan kommer de til at være styrende for vores undervisning? Algoritmeudvikling, hvad ved vi? Hvad

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor

Læs mere

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015 Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at

Læs mere

Opgave design - oplæg til mundtlig prøve i matematik i 9. og 10. klasse - udvalgt baggrundsmateriale/ Mikael Skånstrøm

Opgave design - oplæg til mundtlig prøve i matematik i 9. og 10. klasse - udvalgt baggrundsmateriale/ Mikael Skånstrøm Opgave design - oplæg til mundtlig prøve i matematik i 9. og 10. klasse - udvalgt baggrundsmateriale/ Mikael Skånstrøm KOM-rapporten Prøvevejledning Fælles Mål http://pub.uvm.dk/2002/kom/hel.pdf http://qa.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/folkeskolen/afsluttendeproever/om-afsluttende-proever/proevevejledninger

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk

Læs mere

Mundtlig gruppeprøve i matematik. 17-09-2012 klaus.fink@uvm.dk Mobil: 2041 0721 Side 1

Mundtlig gruppeprøve i matematik. 17-09-2012 klaus.fink@uvm.dk Mobil: 2041 0721 Side 1 Mundtlig gruppeprøve i matematik 2012 klaus.fink@uvm.dk Mobil: 2041 0721 Side 1 Hvorfor en mundtlig prøve? Der er trinmål, vi ikke kan prøve eleverne i ved en skriftlig prøve Eller kun delvist kan prøve

Læs mere

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Evaluering af matematik 2008 2 Tekstopgivelser 2

Læs mere

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

Modellering med Lego education kran (9686)

Modellering med Lego education kran (9686) Modellering med Lego education kran (9686) - Et undervisningsforløb i Lego education med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af: Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Kranen - et modelleringsprojekt

Læs mere

Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp)

Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp) Bergen, høst 2013 IL og PPU Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp) NB!! Det fulde MATDID202 (7.5 studiepoint) omfatter Matematikdidaktik2 og realfagdidaktik 2 Fagansvarlig og underviser: Førsteamanuensis

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske

Læs mere

Slut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling

Slut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling Side 1 af 7 Skolekonsulenterne og Udgår pga. ny arbejdstidsaftale Kommentar Vision og konkret mål Midtvejsevaluering Slut-evaluering 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Projektkatalog for SMIL(E) projekter

Projektkatalog for SMIL(E) projekter KOMPETENCECENTRET FOR NATURFAG Projektkatalog for SMIL(E) projekter 2011-2013 Innovative læringsmiljøer i Natur/Teknik Baggrund for projektet Formålet med dette projekt er at udvikle modeller for hvordan

Læs mere

Nyt i faget Matematik

Nyt i faget Matematik Almen voksenuddannelse Nyt i faget Matematik Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Den nye opgavetype ved den skriftlige prøve efter D Ændringer af rettevejledningen

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Styrkelse af lærernes it-kompetencer

Styrkelse af lærernes it-kompetencer Styrkelse af lærernes it-kompetencer Målsætning Forbedre og udvikle forudsætningerne for, at skolerne kan udnytte de læringsmæssige, pædagogiske og organisatoriske muligheder ved de digitale medier. Resultatkrav

Læs mere

Overordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.

Overordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge. I Fælles Mål 2009 er faglig læsning en del af CKF et matematiske arbejdsmåder. Faglig læsning inddrages gennem elevernes arbejde med hele Kolorit 8, men i dette kapitel sætter vi et særligt fokus på denne

Læs mere

Slotsskolen. Vision og præsentation

Slotsskolen. Vision og præsentation Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen

Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At

Læs mere

UCC - Matematikdag - 08.04.14

UCC - Matematikdag - 08.04.14 I hold på 3-4 (a) Problemformulering: Hvor lang tid holder en tube tandpasta? Gå gennem modellens faser fra (a) til (f) Hvad er en matematisk modelleringsproces? Virkelighed (f) Validering (a) Problemformulering

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Matematik og målfastsættelse

Matematik og målfastsættelse Matematik og målfastsættelse Målfastsættelse, feedforward og evaluering i matematik, oplæg og drøftelse 1 Problemløsning s e k s + s e k s t o l v 2 Punkter Målfastsættelse af undervisning i matematik

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Låsby Skole Læringsforsøgets helt overordnede formål er inklusion i/fra 0.klasse = At eleverne fra specialklasserækken

Læs mere

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder ! Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder Dokumentnr.: 727-2015-137306 side 1 Uddannelsesplan 1. niveau Saksild Skole og børnehus - Odder Kultur og særkende: Sidst redigeret

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

KOLLEGIALT SAMARBEJDE

KOLLEGIALT SAMARBEJDE DIALOGKORT KOLLEGIALT SAMARBEJDE 1. Hvornår er det sjovt at gå på arbejde? a. Nævn dage, hvor du glæder dig til at gå på arbejde, og hvor du er tilfreds, når du går hjem. 2. Hvad er en god kollega for

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget

Læs mere

Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Ræsonnement og tankegang DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Mål og indhold for workshoppen Mål At I kan Indhold opstille og synliggøre læringsmål knyttet til ræsonnement og tankegang på

Læs mere

Plan for kompetenceudvikling i 2011

Plan for kompetenceudvikling i 2011 Plan for kompetenceudvikling i 2011 Personalegruppe Det tekniske/administrative personale forår 2011 efterår 2011 total 2011 forår 2012 Sekretariatet Der har i 2010 været en relativt stor ekstern kursusdeltagelse

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Kogebog for god nordisk skoleudvikling

Kogebog for god nordisk skoleudvikling Kogebog for god nordisk skoleudvikling Frederiksberg Ny skole November 2012 Hvad skal på menuen i vidensamfundets dannelses og uddannelsesinstitutioner? Hvordan sikrer vi vores børn og unge den rette kostsammensætning,

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Matematik Basis. Faglige mål. Kernestof. Supplerende stof

Matematik Basis. Faglige mål. Kernestof. Supplerende stof Matematik Basis Undervisningens mål er, at kursisten kan: a) forstå tallenes opbygning i positionssystemet samt gange og dividere med et multiplum af 10 b) forstå de fire regningsarter og vælge hensigtsmæssige

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere