Pernille Pind. Pernille Pind. Tidlig matematik. Hvad er matematik? Hvorfor lære matematik? Det sorte hul!
|
|
- Emilie Steensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pernille Pind Cand. Scient. i matematik 1991 Studier USA, NZ, Australien Ansat ved Danmarks Lærerhøjskole, DPU, JCVU, VIA Selvstændig konsulent, forfatter.direktør Mormor 2013 og snart igen Missionær Pernille Pind Alle kan og skal lære matematik. Men ikke nødvendigvis den samme matematik og slet ikke på samme måde. Tidlig matematik Krop Matematik er det fag der beskæftiger sig med følgende tre spørgsmål: Hvor mange? Hvor stor? Hvilken form? Geometri Matematik for de yngste. Forlaget Matematik Altså noget med antal, størrelse og form og noget med at stille spørgsmål! Hvorfor lære matematik? Fire begrundelsesargumenter: Det sorte hul! Fire begrundelsesargumenter: Nytte Dannelse Nytte Dannelse Individ Hverdag, uddannelse og arbejde. Livsanskuelse, fornøjelse. Individ Hverdag, uddannelse og arbejde. Livsanskuelse, fornøjelse. Samfund De fleste erhverv, herunder ingeniører, økonomer mm. Aktive medborgere, foreningsdeltagelse, demokrati. Samfund De fleste erhverv, herunder ingeniører, økonomer mm. Aktive medborgere, foreningsdeltagelse, demokrati.
2 Matematiske kompetencer Én måde at betragte matematiske kompetencer, altså det at kunne matematik, er at dele det op i følgende tre dele: Begreber Færdigheder Strategier Begreber Et ord bliver til et begreb i kraft af de sammenhænge af andre ord, handlinger, billeder osv. som det indgår i. Jo flere matematiske begreber, jo bedre er man til matematik. Jo flere sammenhænge hvert enkelt begreb indgår i jo bedre er man til matematik. kasse terning fire firkant tre kanter dør Lidt ligesom trekant Helt andet end rund Færdigheder En matematisk færdighed er en matematisk autopilot, altså noget man ikke skal tænke over. Automatiseringer af fakta og metoder. Eksempler: at vide at 2+2=4 eller vide hvad en firkant er eller hvordan man måler med et målebånd Generelle strategier Generelle strategier er redskaber til at håndtere de problemer, man ikke umiddelbart har færdighederne parat til at håndtere. - De fleste kontekstopgaver kræver brug af generelle strategier. Generelle strategier er fx: Dele vigtigt fra mindre vigtigt Holde orden Være systematisk Bruge tegninger Løse et simplere problem Begreber og generelle strategier Elever i matematikvanskeligheder skal typisk arbejde mere med begreber og generelle strategier end andre. Billeder på matematisk viden
3 Sammenhænge er det nye sort Man kan kun tilføje ny viden, hvis det hænger sammen med eksisterende viden. Mange sammenhænge øger robustheden og tilgængelighed af ny viden. Der er mange veje til den samme viden! findes! Voksne, der ikke tager bus, fordi de ikke kan læse nummeret på bussen. Unge, der ikke kan gennemføre sosu uddannelse, fordi de ikke kan aflæse termometre. 7. Klasses elever der frygter blå mandag, da de ikke tør gå i butikker og handle. kan handicappe! Adfærd i skolen, når matematikken føles svær Resignation Aggression Vanskelighederne udefra set groft sagt og teknik Logik og abstraktioner Tekst og mening Godt nok børnene Alternative strategier Diagnoser 1. Dyskalkuli (usikkerhed om definition!) 2. Generelle matematikvanskeligheder 3. Matematikmodstand Dyskalkuli mit udgangspunkt Mit udgangspunkt var min undren: Det er fand me da vildt underligt, at de her mennesker, der ellers virker fuldstændig normale, kæmper så meget med noget, der er så helt vildt nemt for de fleste andre.
4 Dyskalkuli mit udgangspunkt Og hvad er så fælles for dem? Ordning i hverdagen De har problemer med ordning. De er langsomme til at oversætte mellem de skriftlige talsymboler og de mundtlige talord De har få strategier ved simpel regning de tæller oftest. Kendetegn ved dyskalkuli 1. Manglende evne til subitizing 2. Manglende evner indenfor Approximate Number System 3. Manglende evner i at koble talord/symbol til mængde Kendetegn ved matematikvanskeligheder 1. lige vanskeligheder 2. Arbejdshukommelsesvanskeligheder 3. Koncentrationsvanskeligheder 4. Begrænsede matematiske (hverdags)erfaringer Subitizing Subitizing Evnen til at skelne små antal (typisk op til 4) uden at tælle. Subitizing tid normal manglende "subitizing" antal prikker
5 Approximate Number System Approximate number system Evnen til at skelne mellem to mængder med relativt mange elementer. Tegn før skolen på potentielle matematikvanskeligheder Manglende SFON Spontaneous Focusing On Numerosity Den vigtigste indikator for aritmetiske kompetencer i skolestarten! SFON er når et barn spontant kommenterer antal tallerkener på bordet, antal unger hos kaninen, sjove nummerplader, sin egen skostørrelse osv. De børn, der aldrig af sig selv vælger at se på antal/tal er i potentielle matematikvanskeligheder. Dette gælder også andre dele af matematikken, man kunne kalde det SFOP - Spontaneous Focusing On Pattern (min opfindelse ). Mønstergenkendelse er måske den mest generelle matematiske kompetence der er. Manglende SFON SFON og SFOP kan udvikles Ved at vi voksne omkring barnet udviser SFON og SFOP. Der er lidt mere vind på min drage, mor Ved at de konkrete materiale, vi bruger, fremhæver antal, tal og mønstre og overskuelighed. Og nedtoner flotte farver, sjove tegninger, skøre former og overfyldthed. Dårlig for SFON Godt for SFON (og SFOP)
6 Matematikbøgerne kan heller ikke altid Dårlig for SFON Radius 1B Cappelen Damm Matematik i første Gyldendal Matematik i første Gyldendal Bedre for SFON Matematisk opmærksomhed Aktiviteter med indbyggede matematiske erfaringer: Madlavning, optælling til samling eller leg, sortering ved oprydning eller leg, sanglege, sjippe, hinke Løft aktiviteter ved at italesætte matematikken: Når du ruller med kagerullen bliver dejen flad, selv om kagerullen er rund! Det er en sjov nummerplade, tallene er i rækkefølge: AR Målrettede matematiske aktiviteter der ikke er regnestykker!: Finde spejlingsakser i billeder med lommespejl, gætte antal kartofler i posen, veje rugbrødet aktiviteter herunder regnestykker: lege, gættelege, regnehistorier, hovedregning og tanke er redskabet for tænkning. Matematik som fremmedsprog skal høres, før det kan tales. Vi skal give sproget videre!
7 Matematik som fremmedsprog Matematik som fremmedsprog Oversæt ukendt til kendt. Det ukendte bliver efterhånden kendt. Matematik som fremmedsprog Modersmålet er oftest det mundtlige sprog og konkreter. Fremmedsproget er matematikkens sprog og symboler. Vi må arbejde for at få et solidt modersmål. Det betyder brug af det mundtlige sprog og konkreter Før-faglige ord Hyppigt brugte ord, der ikke forklares af læreren eller lærebogen. De før-faglige ord bruges typisk til at forklare de faglige ord med. Flere, mere, færre, ovenpå, ved siden af, i forlængelse af, på tværs, indeni, yderst, længst, kant, hjørne, spids, Der er for eksempel forskel på flere og mere! Før-faglige ord Jørgen Gimpel Køge kommune 1995, 5. klasse, to grupper: en tyrkisk og en dansk, 50 før-faglige ord. dansk gennemsnit 42 ord, [35;47] tyrkisk gennemsnit 15 ord, [3; 37] Landbrug? Ud over denne kvantitative forskel var der også en kvalitativ forskel. Danske bedre til at gætte: Landbrug er det ikke noget med ude på landet? Landbrug er det ikke en bro? (Pedersen og Ellehus 2005)
8 Landbrug? Hjælp til at huske nye ord 1. Hyppig møde med det nye ord 2. Forskellige præsentationsformer 3. Nogle af møderne med det nye ord skal hænge sammen med noget, de har inde i hovedet i forvejen! Fra talfornemmelse til talforståelse Tre modeller for tal Mængder (Enkeltelement modellen) linjemodellen symboler 18 Pernille B. Sunde og Lisser Rye Ejersbo begrebet Dele af et talbegreb: for antal (kardinalitet) som måletal som ordningstal (ordinalitet) som identifikation Revolution! Paradigmeskifte Vi er født med evnen til at se et vist antal uden at tælle (subitize), men denne evne visner hen for manges vedkommende, og udnyttes ikke i optimal grad hos de fleste. The Fiveness of five not the process of counting! Se antal uden at tælle!
9 Udvikling af talbegrebet Kategorisering (ens-forskellig) Antalsbestemmelse Tælling Antal uden at tælle Additionsstrategier Backup strategier: Konkrete handlingsprægede strategier. (Tælling) Retrieval strategier: De strategier, hvor eleven bruger vidensklumper fra hukommelsen. Man kalder dem også tænkestrategier. (Udenad eller regruppering) Undervisning i strategier Eleverne skal undervises i strategier. De svageste finder ikke selv på dem! Backup strategier giver matematikvanskeligheder Ca. 100% af eleverne i matematikvanskeligheder bruger backup strategier gennem hele skoletiden. Snorre Ostad De første additionsstrategier +1 er det samme som at tælle én videre Automatiser plus-par: 1+1, 2+2, 3+3 osv. Plus-par +1 (og -1): 2+3, 3+4, 4+5 osv. Krop og tanke Kropslige erfaringer giver kropslig hukommelse. Kropslig hukommelse giver mentale billeder. Når vi bruger kropssprog, udnytter vi den kropslige hukommelse både vores egen og dem vi taler med. Krop
10 Gestikulationer Før gestikulationer kommer virkelige kropslige erfaringer. Bevægelse på tallinje Krop Krop Matematik med kropen i leg Gynge: cirkelbuer med centrum, rytme, højde Vippe: linje, midtpunkt, højde Kravle under/over/op/ned: længde, retning, krydsbevægelse Sjippe: cirkel, rytme Kaffen er varm: cirkel med centrum Boldlege: afstande, retninger Sanglege: rytme, gestik Pas på dette billede! Krop Pas på! Pas på dette billede! Matematiktime er at: sidde på numsen på en stol. se op mod en lærer og en tavle. sidde med papir, blyant og regnebog. REGNE REGNESTYKKER! Det giver et forkvaklet billede af matematik og matematikundervisning og ikke mindst dårlige tællevaner, der er belastende og svære at komme af med igen. Pas på!
Mormor Matematiker Missionær
1991 Uddannet cand. scient. Hovedfag i matematik, bifag i fysik. Gymnasielærer i nogle år. Optaget af didaktik, specielt de svageste! 1992-1993 Didaktiske studier i udlandet 1996 Efteruddannelse, videreuddannelse,
Læs mere18/atten. Fra talfornemmelse til talforståelse. Tre modeller for tal. Talbegrebet Dele af et talbegreb: Forskning
Fra talfornemmelse til talforståelse Tre modeller for tal Mængder Tallinjemodellen Talsymboler (Herunder talordet) 18/atten Pernille B. Sunde og Lisser Rye Ejersbo Tal Talbegrebet Dele af et talbegreb:
Læs mereTalblind vs. Matematikvanskeligheder
Talblind vs. Matematikvanskeligheder Pernilles tanker om Anton og Bertil Anton og Bertil Anton Problemer med oversættelse mellem talord og talsymbol. Tæller meget. Faglige huller bl.a. division, brøker,
Læs mereHvorfor lære matematik? Hvad er matematik?
Hvad er matematik? Matematik er det fag der beskæftiger sig med følgende tre spørgsmål: Hvorfor lære matematik? Fire begrundelsesargumenter: Nytte Dannelse Hvor mange? Hvor stor? Hvilken form? Individ
Læs mereHvad er det med de tal?
Hvad er det med de tal? Et oplæg om tal og regning Pernille B. Sunde, Ph.D.-studerende Aarhus Universitet og VIA E-mail: sundepernille@gmail.com Hvem er jeg (Biolog) Folkeskolelærer PD- matematikvejleder
Læs mereForskellige reaktioner. Alle er enige om. Diagnoser. Regnehuller. Dyskalkuli mit udgangspunkt. Gammelgaardsskolen. Pindogbjerre.
Resignation Aggression Forskellige reaktioner Vanskelighederne udefra set groft sagt Tal og teknik Logik og abstraktioner Tekst og mening Godt nok børnene Alternative strategier Diagnoser 1. Dyskalkuli
Læs mereStrategier. Der gør matematikken nemmere
Strategier Der gør matematikken nemmere 1 Nemmere? https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=nemmere nem adjektiv Betydninger 1. som ikke volder større vanskeligheder eller besvær; som opnås eller udføres uden
Læs mereÅrsplan for matematik i 1. klasse 2010-11
Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden
Læs mereJeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)
Kære underviser Når børnene har gået i skole i mellem en og to uger, laver jeg denne test, for at se hvor gode hvert barn er er til at omsætte det de får at vide til en tegning. Den er inspireret af den
Læs mereFyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting:
Tidlig matematik, Workshop 10. februar 2016 Aktiviteter Hvad er matematik? Gæt hvor mange og hvad Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting: Hvad er i beholderen?
Læs mereÅrsplan matematik 1. klasse 2015/2016
Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016 Undervisningen vil tage udgangspunkt i systemet Matematrix. I 1. klasse får eleverne udleveret 2 arbejdsbøger (Trix 1a + Trix 1b). Den pædagogiske tankegang i dette
Læs mereÅrsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)
Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog
Læs mereÅrsplan 0.- 1. C Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Lars Jørck-Thomsen, Jonas Agermose Wonge og Lise Lotte Kallesøe
Årsplan 0.- 1. C Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Lars Jørck-Thomsen, Jonas Agermose Wonge og Lise Lotte Kallesøe Generelt for klassen: 0.-1.c består af 5 elever, 2 piger og 3 drenge. Heraf går 3 elever
Læs mereMatematisk opmærksomhed
2 Matematisk opmærksomhed Matematik i børnehøjde 2 Kursus Roskilde 2015 Matematisk opmærksomhed er barnets evne til at se, indse og handle hensigtsmæssigt med den matematik der omgiver dem. 1 3 4 Forenklede
Læs mereFælles netværksmøde. Matematik i bevægelse. Fredag d. 7/11
Fælles netværksmøde Matematik i bevægelse Fredag d. 7/11 Dagens program Præsentation af fagpilot netværk Fagteam - hvordan fungere det på jeres skole? Hvad vil I gerne have hjælp til? Hvordan får vi bevægelse
Læs mereJubii LV 1A 08-08-15. Jubii/ et screeningskapitel
[LV, side 30-31] Faglige læringsmål Jubii/ et screeningskapitel Kapitlet lægger op til, at eleverne repeterer, hvad de kan og ved om at tælle et mindre antal genstande. tilegner sig viden om talsymbolerne
Læs mereFysisk aktivitet i den boglige undervisning
Fysisk aktivitet i den boglige undervisning 1 Battle Øve begreber, teorier og beregninger i de naturvidenskabelige fag Besvare redegørende eller analyserende spørgsmål af tekster i fx historie, samfundsfag
Læs mereÅrets overordnede mål inddelt i kategorier
Matematik 1. klasse Årsplan af Bo Kristensen, Katrinedals Skole Årets overordnede mål inddelt i kategorier Tallenes opbygning og indbyrdes hierarki Tælle til 100. Kende tælleremser som 10 20 30, 5 10 15,
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget
Læs mereÅRSPLAN M A T E M A T I K
ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik
Læs mereBrøk Laboratorium. Varenummer 72 2459
Brøk Laboratorium Varenummer 72 2459 Leg og Lær om brøker Brøkbrikkerne i holderen giver brugeren mulighed for at sammenligne forskellige brøker. Brøkerne er illustreret af cirkelstykker som sammenlagt
Læs mereTag bedre billeder af dine. med disse 3 super nemme tricks
Tag bedre billeder af dine børn med disse 3 super nemme tricks Kender du det? Mini er simpelthen så charmerende at du slet ikke kan modstå at prøve at fange øjeblikket? Men når du ser billedet tænker du
Læs mereFælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016
Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen 8. marts 2016 Forenklede fælles mål Kompetenceområde Kompetencemål Færdighedsmål Vidensmål Opmærksomhedspunkter Bindende/vejledende Bindende
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereGREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet
GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske
Læs mere27. august Pernille Pind. MMM Matematiker Mormor Missionær. Matematik hvad og hvorfor? pindogbjerre.dk 1
Pernille Pind MMM Matematiker Mormor Missionær 1 Matematik hvad og hvorfor? 2 pindogbjerre.dk 1 Hvad er matematik? Matematik er det fag der beskæftiger sig med følgende tre spørgsmål: Hvor mange? Hvor
Læs mereIndividuelle læringsmål i matematik
Individuelle læringsmål i matematik Mie Engelbert Jensen er lektor i matematik ved Læreruddannelsen i Jelling, University College Lillebælt (UCL). Hun er meget optaget af individuelle læringsmål, herunder
Læs mereMatematik Naturligvis. Matematikundervisning der udfordrer alle.
Matematikundervisning der udfordrer alle. Læring i bevægelse Matematikkompetencerne i spil Læringsstile Dialog og samarbejde i uderummet Matematik Naturligvis Hvorfor lære matematik i det fri? Ved at arbejde
Læs mereMed Jesus i båden -3
Med Jesus i båden -3 Jesus udfordrer Mål: Forklar børnene, at Jesus udfordrer dem, der vil leve med ham, så de kan lære at stole på ham. På denne måde kan Jesus gøre det umulige igennem os. Tekst: Matt.
Læs mereMusik og Idræts dagplejer Janett Larsen
Musik og Idræts dagplejer Janett Larsen Kirsebærbakken 3, 4572 Nr. Asmindrup 26216884/59311033 Jeg vil gerne give børnene en tryg og rolig hverdag i dagpleje. Der er altid tid til knus, kram og trøst.
Læs mereKurser efterår 2014. - nu også for børnehavepædagoger
Kurser efterår 2014 - nu også for børnehavepædagoger Kære børnehavepædagoger I har modtaget en folder fra Center for Undervisningsmidler, henvendt til pædagoger, der arbejder med kommende skolestartere.
Læs mereKlasse Situation Observation 3. klasse Før spillet. Der bliver spurgt ind til hvad børnene
Bilag 1 - Feltobservationer I dette bilag findes Feltobservationer, noteret under folkeskoleelevernes spilforløb. Disse feltobservationer er fremstillet i en skematisk opstilling, hvis første kolonne tydeliggør
Læs mereUndervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2
Læs mereINDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7
til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i
Læs mereMatematisk jul - Naturligvis!
Matematisk jul - Naturligvis! for mellemtrin Opgaverne henter inspiration i materialet Matematik Naturligvis, som kobler matematik til aktiv læring. Sådan bruger du julekalenderen Materialet indeholder
Læs mereUgebrev 34 Indskolingen 2014
Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Allerførst velkommen tilbage til jer alle efter en dejlig varm og solrig sommerferie, det er tydeligt, at børnene har nydt det, men alle
Læs mereÅrsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer
BASIS: Klassen består af 26 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil
Læs mereGå til cirkel med opgave (Lydér med partner) 3.
Gå til cirkel med opgave (Lydér med partner) 3. Et opgaveark (2 sider), men numrene 1-16 ud for hver linje og røde og blå farvemarkeringer for vokalerne og konsonanterne. Her er 16 nummererede kort, der
Læs mereGrovmotorik. Jorden er giftig
Fra 5 år Grovmotorik Gå på forskellige måder på tæer/hæle/m. lange skridt/små trin forlæns/sidelæns/sidelæns Gå balance på en streg, kantsten, træstamme m.v. Stå på ét ben statueleg stå trold Løbe på forskellige
Læs mereMusik og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er
Læs mereDEN MODIGE MØRKESJOV. Formål
Niveau 2 Grønsmutter Årstid Sommer Forløbets varighed 3 trin + en aften/nat Formål I dette mærke bliver pigerne udfordret endnu mere på, hvad mørke kan byde på. Der bliver i mærket lagt vægt på, at pigerne
Læs mereUgebrev 4 Indskolingen 2016
Ugebrev 4 Indskolingen 2016 Fælles info: Kære forældre i indskolingen. I må meget gerne sørge for at jeres børn kan deres unilogin udenad. Vi bruger det ofte, og lige nu er det en tidsrøver at sørge for
Læs mereÅrsplan i matematik for 1. klasse
Årsplan i matematik for 1. klasse Der arbejdes med bogsystemet Multi 1A og 1B Periode Emne/ Målet for forløbet er, at eleverne: Handleplan Evaluering fokuspunkt Uge 33-36 Tal bliver fortrolige med matematikbogens
Læs mereStorebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet
Personlige Kompetencer Sætte ord på følelser, eller det der er svært. Bidrage med egen fantasi i legen, komme med små input. Udtrykke sig via sprog og gå i dialog. Vælge til og fra. Drage omsorg for andre
Læs mereAndre måder at lære matematik på!
24-10-2011 side 1 Andre måder at lære matematik på! Mette Hjelmborg CFU Hjørring 15-11-2011 24-10-2011 side 2 Andre måder at lære matematik på! Kurset henvender sig til lærere, der gerne vil have inspiration
Læs merePræsentation af Nordlyset. Personalet. Mål for Personalet
Præsentation af Nordlyset Nordlyset er en kommunal børnehave Vi har en basis normering til 25 børnehavebørn i alderen 3-6 år og 5 småbørn i alderen 2,6-3 år. Vi har ind imellem dagplejebørn i gæstepleje.
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mere3. september Pernille Pind. MMM Matematiker Mormor Missionær. Matematik hvad og hvorfor? pindogbjerre.dk 1
Pernille Pind MMM Matematiker Mormor Missionær 1 Matematik hvad og hvorfor? 2 pindogbjerre.dk 1 Hvad er matematik? Matematik er det fag der beskæftiger sig med følgende tre spørgsmål: Hvor mange? Hvor
Læs mereFaglig fordybelse fra sansning til tænkning
Faglig fordybelse fra sansning til tænkning AV HENRIK THAULOW Henrik Thaulow, klasselærer og kunst- og håndverkslærer, Steinerskolen på Ringerike siden 1991. De siste 4 årene i perioder på RSIO, billedkunståret.
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
Læs mereGeometri i plan og rum
INTRO I kapitlet arbejder eleverne med plane og rumlige figurers egenskaber og med deres anvendelse som geometriske modeller. I den forbindelse kommer de bl.a. til at beskæftige sig med beregninger af
Læs mere- med kortspil og legetøj
- med kortspil og legetøj Dette hæfte er udarbejdet af Karina Pihl Færk og Maria Grove Christensen og tiltænkt FAMILIEMATEMATIK som inspiration til hyggelige matematiske spil og aktiviteter for 0.-2. årgangs
Læs mereUgur Kitir HTX - Roskilde 01/05 2009
Vi har fået opgaven i forbindelse med vores produkt til vores interne prøve. Jeg skal i opgaven konkretisere hvad min målgruppe er og ud fra det skal beskrive et design der passer til målgruppen. Jeg starter
Læs mereseptember 2012 Arbejde / Aktivitet: Differentiering/ Variationer: Supplerende akt.: Afslutning:
G-2.57; Byg ens figurer. Faglige mål: Lektionsmål: Arbejdsform: Materialer: Ord, udtryk og symboler: Figurkendskab. Beliggenhed. At SPØRGE og SVARE i, med, om matematik. At omgås SPROG og REDSKABER i matematik.
Læs mereEr dette sandheden eller er det synsninger :
Gode ideer og tips fra vores tema aften: Ved du hvad bordstemmer er? Det er en snakke stemme som vi bruger når vi sidder ved bordene. Er dette sandheden eller er det synsninger : Man kan ikke spise selv,
Læs mereVejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10
Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-36 Geometri 1 Indlæring af geometriske navne Figurer har bestemte egenskaber Lære at måle vinkler med vinkelmåler
Læs mereBLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE
GRY BASTIANSEN BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE ARBEJDSBOG FOR UNGE BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE Akademisk Forlag og Gry Bastiansen 1 INDHOLD VELKOMMEN TIL KURSET, DER GØR DIG TIL EKSPERT PÅ
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Læs mereStrategier i matematik for mellemtrinnet. 29. Oktober 2018 Birgitte Henriksen, lektor i LU og VU Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent, CFU
Strategier i matematik for mellemtrinnet 29. Oktober 2018 Birgitte Henriksen, lektor i LU og VU Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent, CFU Hvad har I læst i kursusopslaget? 2 Hvorfor bliver nogle elever
Læs mereMatematik på Humlebæk lille Skole
Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder
Læs mereÅrsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013
Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Undervisere: Marianne Kvist (MKV) & Asger Poulsen (APO) Omfang: mandag kl. 10 00 11 20, onsdag kl. 10 00 11 20 4 lektioner pr. uge Matematikken i 6.c
Læs mereMål for børnehaveklassen
Mål for børnehaveklassen At lægge et fundament for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst til at
Læs mereSTØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN
STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især
Læs mereI 46. årgang I Januar 2016 I 1 I. Skolestart. Tema: Matematisk opmærksomhed. Børnehaveklasseforeningen. en del af helheden...
I 46. årgang I Januar 2016 I 1 I Skolestart Tema: Matematisk opmærksomhed Børnehaveklasseforeningen en del af helheden... BØRNEHAVEKLASSEN EN DEL AF HELHEDEN Skolestart Børnehaveklasseforeningen Nr. 1-2016
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereUNDERVISNING I PROBLEMLØSNING
UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes
Læs mere16 opgaver, hvor arbejdet med funktionsbegrebet er centralt og hvor det er oplagt at inddrage it
16 opgaver, hvor arbejdet med funktionsbegrebet er centralt og hvor det er oplagt at inddrage it Tanker bag opgaverne Det er min erfaring, at elever umiddelbart vælger at bruge det implicitte funktionsbegreb,
Læs mereKunst med melklister
Kunst med melklister Hvornår: Torsdag d. 6. og 13. juni 2013 Deltagere: Alle dagplejere og børn i gr.l Hvorfor: Vi har alle erfaret at de fleste børn er vilde med at røre ved noget der er klisteret og
Læs mereANIMATIONSFILM LEG MED I BØRNEHAVEN VEJLEDNING TIL PÆDAGOGER I FILM-X ANIMATION APP
LEG MED ANIMATIONSFILM I BØRNEHAVEN VEJLEDNING TIL PÆDAGOGER I FILM-X ANIMATION APP De fleste børn synes det er sjovt og fascinerende at lave animationsfilm! Og så kan de snildt indgå i alle temaer i de
Læs mereSKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og
TORSTORP SKOLE SKOLESTART 2 For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og fortrolighed med at gå i skole, er det vigtigt at vide, hvad barnet har brug for af færdigheder og forudsætninger
Læs mere2. Christian den Fjerde. Årsplan 2015 2016 (Matematik PHO) Elevbog s. 2-11
Lærer. Pernille Holst Overgaard Lærebogsmateriale. Format 2 Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 33-36 Elevbog s. 2-11 Additions måder. Vi kende forskellige måder at Addition arbejder med addition
Læs mereMATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål
MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig
Læs mereKOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Læs mereMIN VEN ER ALBINO. om en svagtseende dreng
MIN VEN ER ALBINO om en svagtseende dreng MIN VEN ER ALBINO om en svagtseende dreng 1.udgave Udgivet af: Dansk Forening for Albinisme www.albinisme.dk kontakt@albinisme.dk Redaktion: Susan Poulsen, Karina
Læs mereUge 1. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Emne: Dyr side 1 HIPPY
Kursusmappe Uge 1 Emne: Dyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge 1 l Dyr Hipp og Hopp møder tit hinanden. De er meget forskellige, men de kan begge to godt lide
Læs mereER DER EN KYLLING I ÆGGET?
ER DER EN KYLLING I ÆGGET? Et rugeforløb, hvor børnene selv er med til at hente æg i hønsehuset, lægge æggene i rugeskabet, gennemlyse æggene, lægge æggene til klækning i det andet rugeskab og se, når
Læs mereSkema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe.
læreplaner: Tema: 2009 Målgruppe: ½ 2 år: xxxxx 3 6 år: Barnet skal blive mere selvhjulpent og udvikle dets selvværd. Målet skal være medvirkende til, at udvikle barnet til et helt harmonisk individ. Barnet
Læs mereInspirationsmateriale til arbejde med sproglig udvikling
Inspirationsmateriale til arbejde med sproglig udvikling Strategier for dagplejeren/ de voksne: Alt hvad vi siger og gør er med til at stimulere barnet i dets udvikling. Med brug af nogle simple strategier,
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereLÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK
TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereHjerner og hukommelse, hjerner og motorik
Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår
Læs mereOm at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Læs mereVuc Fyn Nyborg. DanSMa Pindogbjerre.dk 1. Pernille Pind Tlf
Pernille Pind www. www.facebook.com/pindogbjerre pindogbjerre@gmail.com Tlf 26 19 96 55 Vuc Fyn Nyborg Pindogbjerre.dk 1 Vuc Fyn Nyborg Tonede linjer én linje for talblinde https://youtu.be/y04gyot-5ns
Læs mereMatematik interne delprøve 09 Tesselering
Frederiksberg Seminarium Opgave nr. 60 Matematik interne delprøve 09 Tesselering Line Købmand Petersen 30281023 Hvad er tesselering? Tesselering er et mønster, der består af en eller flere figurer, der
Læs mereMotorik. Sammenhæng. Mål
Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden
Læs mereLUS LæseUdviklingsSkema
LUS LæseUdviklingsSkema Anna Trolles Skole Læseudvikling 1.-3. klasse At lære at læse er en lang proces, som aldrig stopper. Læsning og skrivning går hånd i hånd og er derfor begge en del af LUS For nogle
Læs mereBørnehaveklassen Krebs. Årsplan 2015 2016 (Dansk Matematik ST)
Tid og fagligt område Årsplan 1. periode Fra skolestart til efterårsferien. Uge 33-42 Aktivitet Læringsmål Opstart i børnehavekassen Emne: Mig selv og min familie Børnene tegner selvportrætter. Der klippes
Læs mereÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016
ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2015 april 2016 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt
Læs mereMissionsprojekt 2016 Skattejagt
Missionsprojekt 2016 Skattejagt 1 Foto: Sxc.hu Peru skattejagt Engang var der i Peru et meget rigt rige, som man kalder Inkariget. Da spanierne kom, og erobrede riget, plyndrede de det, og tog Perus guld
Læs mereVær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede
Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede Af Gill Levy, RNIB Bearbejdet af øjenlæge Mette Warburg Videncenter for Synshandicap Vær opmærksom på synsproblemer
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereDen mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Læs mereEn god skolestart et fælles ansvar
PÅ VEJ I SKOLE En god skolestart et fælles ansvar De fleste børn er glade for at gå i børnehave og de fleste børn glæder sig til at komme i skole. Hos jer forældre går der givet vis mange tanker gennem
Læs mereSkoleparathed hvad skal der til?
Skoleparathed hvad skal der til? Et barns alder er i sig selv ikke udtryk for, hvad barnet kan, og alle børn med samme alder kan ikke være nøjagtig lige langt i deres udvikling. Dato 11.06.09 For at give
Læs mereIdeer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet
Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til
Læs mereIntroduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:
Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses
Læs mere