[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "[REDSKABER i evalueringsarbejdet]"

Transkript

1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1

2 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers progression i læring og udvikling, både når det vedrører den daglige / ugentlige evaluering, ved afslutning af længere uddannelsesforløb og i forbindelse med gennem førelse af statussamtaler med fx UU-vejlederen i kommunen. Redskaberne kan printes i en arbejdsvenlig form fra hæftets e-paperversion. Du finder e-paper et på dette link:

3 Redskab nr. 1: EVALUERINGSPROCESSEN Evalueringsprocessen skal betragtes som en sammenhængende proces, der er bygget op af trin som vist i modellen nedenfor. Inspirationshæftets øvrige redskaber er i den 1 venstre kolonne 2 placeret 3i tilknytning 4 til evalueringsprocessens 5 enkelte faser, så du kan se, hvilke redskaber du kan bruge, når du arbejder med evaluering af elevens progression i læring og udvikling. Iagttagelse Dokumentation Vurdering Evaluering Iagttagelse Dokumentation Se + redskab Dato nr. 2 Vurdering Iagttagelse af eleven i relation til aktiviteter og kontekst. Iagttagelse er et fokuseret blik rettet mod en helhed, der vedrører eleven i forhold til både personlige, sociale og faglige elementer og dirigeret af målene for perioden. Dokumentation fastholder iagttagelser og gør dem synlige for andre som grundlag for vurdering af elevens læring og udvikling. Dokumentation af iagttagelser skal være beskrivende og ikke tolkende. Praksisfortællinger er hæftets valgte dokumentationsmetode, fordi metoden indfanger et helhedsorienteret billede af eleven. En praksisfortælling er formidling af fortællerens oplevelse og iagttagelsesperspektiv af en pædagogisk meningsgivende begivenhed med en elev som centrum. Hæftet arbejder med to trin omkring underviserens dokumentation: (1) At skrive praksisfortællingen og; (2) At vurdere elevens læring og udvikling. Vurdering har fokus på elevens læring (jf. hæftets definition på læring) i relation til periodens mål, kontekst (den pædagogisk tilrettelagte læringsramme) og kriterier. Ærindet med vurdering er at undersøge om eleven er på vej mod at nå sine mål, om målene er nået eller hvis det ikke går som forventet, vurdere, om de er uopnåelige og skal revideres. En god vurdering i evalueringsfaglig forstand bygger på kvaliteten af de opstillede mål. En god kvalitetsstandard er SMART-mål. Hæftet sætter fokus på vurdering af elevens læring i et samskabende perspektiv mellem underviser og elev med underviserens dokumenterede praksisfortælling som afsæt og med eleven som medskaber til en mere fyldig fortælling. Praksisfortælling er derfor også en metafor for den fælles aktivitet mellem elev og underviser, der handler om at konstruere en fælles forståelse af udviklingen i elevens læring, idet hver fortælling undervisers og elevens er subjektive perspektiver på samme begivenhed. Refleksion er nøglen til at støtte eleven i at undersøge sin læring og til at skabe erkendelser om læring. Refleksion er bevidst tænke arbejde rettet mod det specifikke formål at skabe kognitiv forbindelse med en gennemført aktivitet og overvejelser om enten produkt, proces eller præmisserne herfor Se redskab nr. 3 Se redskab nr. 4 Evaluering [Dato for måling 2] [Dato for måling 2] Evaluering er konklusionen på evalueringsprocessen, idet der også markeres en talværdi som resultat af vurderingen af elevens læring. Talværdien illustrerer vurderingen som en måling på et specifikt tidspunkt. Flere på hinanden følgende målinger kan synliggøre, om der sker progression i elevens læring og udvikling. Der kan foretages hverdagsevalueringer og statusevalueringer. Hverdagsevalueringer knytter sig til delmål for en kortere periode, fx en uge. Her bruges hverdagsmåleredskabet. Statusevalueringer knytter sig til mere overordnede mål for en længerevarende periode. Her anvendes statusmåleredskabet. Evaluering er afsæt for at tilrettelægge eller justere elevens mål og læringsramme. Hverdagsevalueringer tilrettelægger og justerer delmål for en kortere periode, mens statusevalueringer tilrettelægger og justerer overordnede mål og undervisningsplaner. Evaluering som konklusion på et længerevarende læringsforløb anvendes bl.a. som grundlag for statussamtaler med myndigheder. Her udgør den skriftlige evaluering såvel en dokumentation af STU tilbuddets udførte pædagogiske arbejde som et redskab for dialog om det pædagogiske arbejde i relation til elevens læring og udvikling. Se redskab nr. 5 Se redskab nr. 6 [Dato for måling 2]

4 Redskab nr. 2: SKABELON til dokumentation af elevens læring og udvikling DATO DOKUMENTATION af elevens lærling og udvikling PRAKSISFORTÆLLING [Her fortæller underviseren sin praksisfortælling] Støttespørgsmål til at udarbejde en praksisfortælling En begyndelse Indledning - Hvad handler fortællingen om? Og hvorfor fortælles den? Kontekst - Beskriv hvem, hvad, hvor og hvornår En midte Handlesekvenser - Hvad sker der? Og hvad sker der videre? Handlende aktører - Hvem gør noget? Og hvad siges der? En slutning Afslutning - Hvad lukker fortællingen? Pointe - Hvilken forandring beskriver fortællingen? HVAD HAR ELEVEN LÆRT? [I de tre kolonner nedenfor skriver underviseren, hvad eleven vurderes at have lært inden for tre udviklingsområder og styret af periodens mål] FAGLIGE UDVIKLINGSOMRÅDER: SOCIALE UDVIKLINGSOMRÅDER: PERSONLIGE UDVIKLINGSOMRÅDER: HVAD HAR ELEVEN LÆRT EN FYLDIGERE FORTÆLLING [Her skrives et resumé af underviserens dialog med eleven om, hvad eleven har lært en essens af den samskabende proces omkring produkt, proces eller præmisserne herfor] ELEVENS PROGRESSION [I de to kolonner nedenfor beskrives progressionen dels i tal dels med ord PROGRESSION I TAL [Se vejl. i redskab nr. 5] PROGRESSION MED ORD [Se vejl. i redskab nr. 3 og 4] [Dato for måling 2] NYE DELMÅL ELLER JUSTERING AF EKSISTERENDE: [Her skriver underviseren, hvilke refleksioner om elevens videre læring, dialogen med eleven har givet anledning til i forhold til opstilling af nye delmål eller justering af de eksisterende]

5 Redskab nr. 3: KØREPLAN for den samskabende vurderingsproces Praksisfortællingen konstrueres og fortolkes med to perspektiver underviseren, som har nedskrevet fortællingen, og eleven, som hører fortællingen læst op. Ved at bringe de to perspektiver sammen udbygges fortællingen fra den tynde fortælling til den mere fyldige fortælling. Og den fyldige fortælling om elevens læring i den aktuelle læringsaktivitet udgør herefter i den samskabende proces grundlaget for en vurdering af elevens læring og progression. Det er underviserens ansvar at tilrettelægge den samskabende proces, sådan at den giver eleven mulighed for at reflektere over sin læring og progression. Følgende elementer kan indgå i en køreplan for den samskabende vurderingsproces. KØREPLAN FOR DEN SAMSKABENDE VURDERINGSPROCES Fase 1: underviserens praksisfortælling Fase 2: samtalen med eleven Fase 3: eleven er medskaber af praksisfortællingen Fase 4: den samskabende vurdering med refleksion over læring, progression og transfer Fase 5: vurderingsprocessens bidrag til evalueringens konklusion Underviseren har udfyldt skabelonen for praksisfortællingen, som herefter udgør den kontekstualiserede, fastholdte iagttagelse af elevens handlinger i læringsituationen. I skabelonen indgår iagttagelse og vurdering af elevens læring i relation til kategorierne, faglige, sociale og personlige udviklingsområder. Underviseren sikrer den gode ramme for samtalen med eleven. Der afsættes ca. 1 time, evt. om fredagen som afslutning på ugens læringsaktiviteter for eleven. Samtalen foregår et sted, hvor der er ro og ingen forstyrrelser. Underviseren læser sin praksisfortælling op for eleven og inviterer eleven til at kommentere på den. Eleven vælger sine nedslag i fortællingen, korrigerer den, der hvor han ikke er enig med underviserens iagttagelser. Eleven støttes af underviserens spørgsmål til at uddybe med sin forståelse af læringssituationen. Underviseren hjælper eleven med at reflektere over læringen i relation til de tre refleksionsformer: produkt, proces og præmis, sådan at de sammen skaber det fyldige billede af elevens læring og progression. Refleksion over progression og transfer bidrager til den fyldige konklusion, som sker i evalueringsfasen. Underviseren skriver resumé af dialogen med eleven om, hvad denne har lært. Resuméet er resultatet af den samskabende proces, hvor eleven og underviseren sammen har reflekteret over produkt, proces og præmis samt over transferniveauer. Eleven og underviseren når i fællesskab frem til vurderingen, som udfyldes med tal og ord. En portfolio kan yderligere bidrage til at fastholde vurderingens resultater. Se redskab nr. 2: Skabelon til dokumentation af elevens læring og udvikling Se redskab nr. 3: Støttespørgsmål til sprækker Se redskab nr. 4: Støttespørgsmål til sprækker Se redskab nr. 5: Hverdagsmålinger Se evt. Undervisningsministeriets hjemmeside for inspiration om portfoliometoden: Uddannelser/ Folkeskolen/De-nationale-testog-evaluering/Evaluering/ Vaerktoejer/Portfolio

6 Redskab nr. 4: STØTTESPØRGSMÅL til sprækker Sprækker er betegnelsen for de åbninger, hvor der anes lys for en anden forståelse af fortællingen. I det samskabende perspektiv, skaber underviseren rammerne for den samtale, hvori elevens perspektiv bidrager til at udvikle den tynde fortælling til den mere fyldige fortælling. Eleven tilføjer med sine refleksioner flere aspekter til underviserens tynde praksisfortælling, og det er herefter undervisernes opgave at tilrettelægge og facilitere den samskabende proces, hvori eleven støttes i at reflektere sit perspektiv til praksisfortællingen. I oversigten gives der en kort beskrivelse og forslag til anvendelse af forskellige spørgsmålstyper, som i hver kategori er velegnede til de bestemte stadier i refleksionsprocessen. Lineære spørgsmål Har en afklarende hensigt. Spørgsmålene skal bruges til at indkredse problemet eller situationen, som problemet viste sig i: Hvad skete der? Hvem gjorde / sagde hvad? Hvornår skete det? Hvorfor skete det? Hvorfor gjorde du / han / de det? Og hvad gjorde du så? Osv. Til Mette: Hvad lavede du, da Jens ville snakke med dig? Hvad gjorde Jens? Hvad sagde du til ham? Hvad gjorde Jens så? Cirkulære spørgsmål Refleksive spørgsmål Mirakelspørgsmål Strategiske spørgsmål Har en undersøgende hensigt. Spørgsmålene bidrager til at udforske situationen nærmere fx ved at relationer, begivenheder og forskelle sættes i sammenhæng. Hvad er din forklaring på, at det skete? Hvad betyder det, der skete? Hvad er anderledes nu end tidligere? På hvilken måde er det anderledes? Hvad tænker du om det, der sker? Hvis du kunne spørge de andre, hvad tror du så, de ville sige? Til Mette: Hvorfor tror du, Jens blev sur? Hvad tror du Jens ville sige, hvis du spurgte ham nu? Hvordan har du det med at Jens ikke vil snakke med dig? Har en mobiliserende hensigt og skal bruges til at sætte skub i forandringer ved at mobilisere ressourcerne for problemhåndtering hos den, man støtter / vejleder. Hvad tror du, de andre tænker, når du skælder ud? Til Mette: Kunne du forestille dig, at du sagde noget andet til Jens, end det du gjorde? Kunne du forestille dig, at I hjalp hinanden med at vaske op? Hvad ville der ske hvis? Der er en undergruppe til de refleksive spørgsmål, der kan betegnes Mirakelspørgsmål. De bruges til at udforske mål og undtagelser. Lad os sige, at mens du sover i nat, så sker der et mirakel, og når du vågner, så er dit problem forsvundet. Hvordan vil du mærke, at problemet er forsvundet? Til Mette: Hvis du nu kunne skrue tiden tilbage, til før Jens kom og forstyrrede dig, hvordan ville du så have det, når du går ud i kantinen efter opvasken for at snakke med de andre, der sidder og har det sjovt? Har en korrigerende hensigt. Spørgsmålene i denne kategori bruges til at påvirke. Hvornår vil du gøre noget ved dit problem? Hvad vil du gøre? Hvilke konsekvenser af dit problem kan få dig til at gøre noget? Hvad kan afholde dig fra at gøre noget? Hvad tænker du, der sker, hvis du ikke gør noget? Til Mette: Hvad ville der ske, hvis du sagde noget andet til Jens end at skælde ham ud? Hvor længe tror du, Jens vil være sur på dig? Hvad tænker du, der kunne ske, hvis du siger til Jens, at du gerne vil vaske op sammen med ham næste gang? Hvad er det værste, der kunne ske, hvis du sagde det til ham? Hvad sker der, hvis du slet ikke snakker med Jens?

7 Redskab nr. 5: HVERDAGSMÅLINGER Med et tal kan underviser og elev i hverdagen foretage en simpel konklusion på vurdering af elevens læring. Talværdien illustrerer vurderingen som en måling på et specifikt tidspunkt. Flere på hinanden følgende målinger kan synliggøre, om der sker progression i elevens læring og dermed udvikling. Tallet bestemmes ved at koble elevens præstationer til periodens mål og nedenstående beskrivelsessystem. Når målene er formuleret efter SMART kriterier vil M et, der netop handler om målbarhed, sikre at beskrivelsessystemet fungerer. Hvis det er svært at konkludere på elevens læring, kan det være fordi, at målet ikke er gjort målbart. være død teknik og krav om at dokumentere læring. Målinger skal i sig selv være med til at understøtte elevens motivation for at lære, fordi eleven kan se, at der sker en udvikling at prikkerne bevæger sig mod højre. Hvis målinger ikke giver anledning til, at prikkerne bevæger sig mod højre skal man som underviser overveje, om målet er realistisk og accepteret, jf. SMART kriterier. Hvis målet ikke er realistisk, skal det justeres og den læring, denne erfaring giver, er, at elevens grænse for slutniveau måske er ramt. Hvis målet ikke er accepteret af eleven, ligger der en opgave i, at få eleven motiveret til at arbejde med målet, evt. ved at foretage små ændringer i det. I gang I bevægelse mod halvvejs Halvvejs Forbi halvvejs og i bevægelse mod i mål I mål Når underviser og elev har fundet frem til, hvilket tal der bedst udtrykker elevens læring, markeres tallet på linjen med en prik. Til prikken knyttes en dato, så underviser og elev ved, hvornår målingen er foretaget. Målinger kan foretages lige så mange gange, som det giver mening for elev og underviser. Man skal blot være opmærksom på, at måling ikke ender med at

8 Redskab nr. 6: STATUSMÅLING og STATUSSAMTALE Med en talværdi kan koordinatoren / kontaktpersonen i forbindelse med status samtaler i kommunen eller som afslutning på læringsforløb over en længere periode gøre status på elevens læring. Tallet illustrerer vurderingen som en måling på et specifikt tidspunkt. Flere på hinanden følgende statusmålinger kan synliggøre, om der sker progression i den overordnede udvikling. Tallet bestemmes ved at samle undervisernes dokumentation og hverdagsmålinger (se redskab nr. 5) for den givne periode, fx et ½ år, og koble elevens præstationer til de overordnede mål, der gælder for hele perioden (fx undervisningsplanens mål eller uddannelsesplanens mål) og nedenstående beskrivelsessystem: Tager hverken initiativ til eller udfører Tager ind imellem initiativ til og udfører delelementer med støtte Tager i perioder initiativ til og udfører mange elementer med støtte Tager for det meste initiativ til og udfører mange elementer Tager initiativ til og udfører selvstændigt Kontaktpersonen / koordinatoren skal som grundlag for bestemmelsen af et tal læse efter en systematik, hvor der læses på tværs af de enkelte dage med praksisfortællinger, vurdering af læring inden for specifikke udviklingsområder og progression mv. Kontaktpersonen / koordinatoren skal så at sige bevæge sig i et helikopterperspektiv og kigge på de mange beskrivelser, iført de overordnede mål for perioden som sin brille for derefter at vurdere, hvad der karakteriserer elevens præstationer i perioden. Målestokken (beskrivelsessystemet) knytter sig til selvstændighed og initiativ, jf. STU-målenes slutniveau derfor er ærindet at vurdere i hvilket omfang disse to parametre i en kombination mod større og større mestring kommer til syne gennem de mange hverdagsdokumentationer og -målinger. Et væsentligt element i en sådan vurdering er at inddrage konteksten fordi konteksten kan være en meget betydende faktor for, om eleven mestrer noget på et selvstændigt niveau eller ej. Måske kan eleven foretage opgaveløsninger selvstændigt, hvis disse blot foregår i en uforstyrret sammenhæng, altså i relation til en bestemt kontekst. Når koordinatoren / kontaktpersonen har fundet frem til, hvilket tal der bedst udtrykker elevens udvikling over tid inden for de enkelte mål, markeres tallet på linjen med en prik. Der laves en måling for hvert mål, der har været stillet op for perioden. Statusmålingerne, dvs. hver måling der er udført i relation til de givne overordnede mål for perioden, kan overføres til et edderkoppespind, hvor hvert ben udgøres af ét mål. Illustration af statusmåling i relation Mål 1 til seks overordnede mål: Mål 6 Mål 2 Status 1: Illustrationen her viser, hvordan statusmåling for 6 overordnede mål er blevet Mål 5 Status 2: Mål 3 overført til et spindelvæv. Visualiseringen gør det tydeligt, hvor eleven har størst selvstændighed (mål 3). Mål 4 Med illustrationen af to statusmålinger (to spindelvæv) 1 med et halvt 2års mellemrum 3er det tydeligt, 4 at der er 5sket progression ift. mål 2, 3 og 6. Sammen med statusmålingen (spindelvævet) udformes en statusevaluering, som afspejler spindelvævet i ord. Statusevalueringen formuleres så både mål, aktiviteter og elevens resultater (læring og udvikling) i relation til specifikke kontekster bliver beskrevet for hvert mål, jf. nedenstående model. Der reflekteres samtidigt over, hvorvidt eleven med nye pædagogiske indsatser kan nå videre i sin udvikling. Refleksioner over elevens muligheder for at indgå i uddannelses- og/ eller beskæftigelsessammenhænge vil ligeledes være relevant at inddrage. [Dato for måling 2]

9 ? FORSLAG til skabelon for en Statusevaluering Elev irt. aktiviteter og kontekst Elev irt. aktiviteter og kontekst Elevens læring i relation til mål Konklusion: Statusevaluering Iagttagelse Dokumentation Vurdering Evaluering Denne statusevaluering bliver en ny og samlende fortælling om eleven. Statusmåling og statusevaluering udfyldes og udarbejdes af skolen koordinator / kontaktperson og udgør skolens dokumentation over for myndigheder af det pædagogiske arbejde, som er udført i relation til den konkrete elev. Eleven deltager i statussamtaler med myndigheder. Da samtalerne har eleven som det centrale omdrejningspunkt, er det væsentligt, at eleven forberedes på samtalen hvordan den foregår, og hvad der bliver fremlagt om eleven. Lige ledes vil det være relevant, at eleven klædes på til at kunne bidrage til samtalen. Derfor anbefaler vi, at koordinator / kontaktperson holder et forberedelsesmøde, hvor koordinator / kontaktperson viser spindelvævet til eleven og fortæller, hvad der ligger til grund for vurderingerne (tallene). Her er det oplagt, at koordinator / kontaktperson kommer ind på nogen af de praksisfortællinger, som har dannet baggrund for skolens vurdering. Koordinatoren / kontaktpersonen er undersøgende på, hvilke oplevede situationer (praksisfortællinger og samskabende drøftelser) eleven særligt husker for, at de sammen kan udvælge et par eksempler, som eleven til statussamtalen kan fortælle om sin læring ud fra. Koordinator / kontaktperson klæder eleven på til sin præsentation fx ved at eleven medbringer billeder / portfolio 2 fra situationen. Målet er ikke at indstudere en rolle og nogen replikker, men at eleven har motivation for og tryghed i at fortælle om begivenheder, som har flyttet hende / ham. STATUSEVALUERING FOR XX [Her skrives elevens navn og dato for evalueringen] Statusevalueringen tager afsæt i følgende overordnede mål, hvor der efterfølgende præsenteres en særskilt status for hver af disse mål: 1. [Her oplistes mål 1] 2. [Her oplistes mål 2] 3. [Og så fremdeles] 4. [...] [Her indsættes statusmåling for perioden. Evt. tidligere målinger synliggøres også] Mål 1 Scoring X [Her udfoldes en prosatekst, som inddrager hvilke aktiviteter eleven har arbejdet med og hvilke kontekster, som danner baggrund for elevens mestring af aktiviteterne. Herefter beskrives, hvilket mestringsniveau (resultater af læring) eleven har opnået. Det vil være illustrativt at beskrive konkrete situationer, som gennem samskabende processer har løftet eleven fra konkrete mestringsniveauer til mere generaliserede niveauer. Ligeledes, hvis eleven har behersket at overføre læring til andre kontekster (transfer). Bemærk, om der er overensstemmelse mellem mestringsniveauerne i den skrevne tekst og den angivne scoring (talværdi i spindet)]. [Afsnittet afrundes fx med overvejelser over fremtidige pædagogiske indsatser, som vil kunne skubbe yderligere positivt til elevens udvikling]. [Der udarbejdes beskrivelser efter en tilsvarende systematik for de øvrige mål, som sættes ind herefter under hver sin overskrift: Mål 2 Scoring y; Scoring z og så fremdeles] [Afslutningsvis præsenteres evt. overvejelser over elevens muligheder for at indgå i uddannelses- og / eller beskæftigelsessammenhænge, og hvordan der evt. kunne arbejdes videre mod dette i det pædagogiske arbejde. (Eleven er også ved den forberedende samtale blvet inddraget i disse overvejelser, idet elevens ønske og motivationer for uddannelse / beskæftigelse er afdækket]. 2 Se Undervisningsministeriets hjemmeside for inspiration om portfoliemetoden:

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014

PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014 PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014 Punkt 1 status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Individuel studieplan

Individuel studieplan Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Velkommen til bostedet Welschsvej

Velkommen til bostedet Welschsvej Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

SKOLEVEJLEDNING. Til undervisere og praktikvejledere. - om samarbejde og aktiviteter. Links

SKOLEVEJLEDNING. Til undervisere og praktikvejledere. - om samarbejde og aktiviteter. Links Links Til undervisere og praktikvejledere - læser du vejledningen online, kan du komme direkte til de sider og dokumenter, der henvises til. SKOLEVEJLEDNING - om samarbejde og aktiviteter Denne vejledning

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N University College Syddanmark Degnevej 16, 6705

Læs mere

Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin

Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Det følgende er en skematisk fremstilling af et undervisningsforløb afviklet på Absalons Skole i efteråret 2014. Forløbet blev til

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.

Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Indhold: Årshjul Fælles årsmål og årsplan for klassen Årsplan for fag Den individuelle undervisningsplan og statusrapport Rolleafklaring

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Formativt evalueringsskema

Formativt evalueringsskema Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte

Læs mere

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6 LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio

Læs mere

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra.

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra. Fotos: BØrnEHavEn i FrEDEnsgÅrDEn og HEEr BarnEHagE 3 Gode råd FrA ForSKer åsta birkeland til At Se På VÆGGeNe Med Nye ØJNe vægge kan fremkalde handlinger Men væggene kan også fremkalde handlinger og på

Læs mere

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015

Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Program 1. Formålet med workshoppen 2. Hvad var hensigten? 3. Hvordan ser det ud i Aalborg? 4. Læring og

Læs mere

KOLLEGIALT SAMARBEJDE

KOLLEGIALT SAMARBEJDE DIALOGKORT KOLLEGIALT SAMARBEJDE 1. Hvornår er det sjovt at gå på arbejde? a. Nævn dage, hvor du glæder dig til at gå på arbejde, og hvor du er tilfreds, når du går hjem. 2. Hvad er en god kollega for

Læs mere

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Kvaliteter hos den synligt lærende elev Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke

Læs mere

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?

Læs mere

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011 Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler August 2011 Indhold Kan dine medarbejdere matche udfordringerne nu og i fremtiden? MUS et redskab til systematisk og strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed. 1 Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen Indholdsfortegnelse Kvalitetssikring en nødvendighed... 1 Baggrund... 1 Problemformulering... 1 To måder at evaluerer på...

Læs mere

GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE

GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE Realkompetencer Efterskolens selvevaluering 2008/2009 06-06-2009 Selvevaluering: Realkompetencer Indledning Emnet for dette skoleårs selvevaluering er Realkompetencer og den

Læs mere

Hverdagslæsning Vejledning til læreren

Hverdagslæsning Vejledning til læreren Hverdagslæsning Vejledning til læreren Anna Gellert Jytte Isaksen Målgruppe Hverdagslæsning er en lærebog for unge og voksne, som ønsker at blive bedre til at læse hverdagstekster. Bogen henvender sig

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Problembehandling. Progression

Problembehandling. Progression Problembehandling Progression Problemløsning Problemløsning forudsætter at man står overfor et problem som man ikke har en færdig opskrift til at løse. Algoritme Når man har fundet frem til en metode eller

Læs mere

Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering.

Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. Noter fra Vidensdelingsdag den 21/10 2014, Møllehuset Frederikshavn Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. a. Samle små grupper af unge med samme problemstillinger

Læs mere

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Porte folie et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Denne skabelon for anvendelse af Porte folie metoden som

Læs mere

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1 Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt September 2014 Side 1 Program Velkommen Arbejdsgruppen bag prøven Prøvens rammer og indhold Prøven trin for trin Model for disposition Gode råd FAQ Side

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

UDKAST Faglig Ledelse

UDKAST Faglig Ledelse UDKAST Faglig Ledelse Udvikling for Dagtilbud & Skole Projekt Faglig Ledelse handler om de nye udfordringer og krav til ledelse af velfærdsinstitutioner. Fokus flyttes fra all-round ledelse til pædagogisk

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Progression af elevernes læring og udvikling

Progression af elevernes læring og udvikling Progression af elevernes læring og udvikling Kvalitetssikring af evaluerings- og dokumentationspraksis i ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU) LIGEVÆRD Progression af elevens læring og udvikling

Læs mere

Innovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk

Innovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring - vores fælles projekt til udforskning! Hvordan skaber vi læring

Læs mere

Ungdomskultur og motivation i udskolingen

Ungdomskultur og motivation i udskolingen Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik

Læs mere

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige

Læs mere

ER DER EN KYLLING I ÆGGET?

ER DER EN KYLLING I ÆGGET? ER DER EN KYLLING I ÆGGET? Et rugeforløb, hvor børnene selv er med til at hente æg i hønsehuset, lægge æggene i rugeskabet, gennemlyse æggene, lægge æggene til klækning i det andet rugeskab og se, når

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014. A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter nedenfor

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014. A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter nedenfor PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode, herunder studerendes læringsmål

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Februar 2014

Undervisningsmiljøvurdering Februar 2014 Undervisningsmiljøvurdering Februar 214 Vi har ved tidligere undersøgelser valgt at tage udgangspunkt i nogle af spørgsmålene som DCUM stiller i deres spørgeskemaer, men denne gang ønskede vi at uddybe

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?... 2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan... 2. Personlige og faglige læringsmål...

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?... 2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan... 2. Personlige og faglige læringsmål... Hvorfor en personlig uddannelsesplan?... 2 Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan.... 2 Personlige og faglige læringsmål.... 3 Skabelon - personlige og faglige læringsmål.... 5 Reflektere....

Læs mere

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne opnå? DIT MÅL Hvor vil du placere dit mål på en skala fra 1-10? SKALA SKALA FORSKEL FORSKEL Hvorfor er du ikke allerede i mål? HVORFOR Skal dine overbevisninger ændres?

Læs mere

Anmeldt tilsyn på CSV Kollegierne, Svendborg Kommune. Bykollegierne i Jernbanegade og Vestergade i Svendborg & Carlsminde Kollegiet i Nyborg

Anmeldt tilsyn på CSV Kollegierne, Svendborg Kommune. Bykollegierne i Jernbanegade og Vestergade i Svendborg & Carlsminde Kollegiet i Nyborg TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på CSV Kollegierne, Svendborg Kommune Bykollegierne i Jernbanegade og Vestergade i Svendborg & Carlsminde Kollegiet i Nyborg Mandag den 7. november 2011 fra kl. 13.00 Indledning

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer 76165330

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer 76165330 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb

Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Jeg vil udvikle mig selv og blive bedre som underviser. Blive bedre til mit job. Kim Breum-Christensen Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 1. Indledning

Læs mere

Klinisk periode Modul 6

Klinisk periode Modul 6 Klinisk periode Modul 6 4. Semester Ortopædkirurgisk ambulatorium SVS, Grindsted 1 Velkommen som 6. modul studerende Vi vil gerne byde dig velkommen som sygeplejestuderende. De næste sider skal ses som

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Beskrivelse af AKT-tilbuddet Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

LP giver os mulighed for at hvile mere i det at være lærer Maria Pedersen. Lærer på Iselingeskolen

LP giver os mulighed for at hvile mere i det at være lærer Maria Pedersen. Lærer på Iselingeskolen LP giver os mulighed for at hvile mere i det at være lærer Maria Pedersen. Lærer på Iselingeskolen Når man mødes på kryds og tværs af teams, så bliver pædagogikken hævet et niveau fra det subjektive til

Læs mere

FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A

FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A MAJ 2014 FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A Mange lærere henvender sig med spørgsmål om mundtlig eksamen (skriftlig eksamen evalueres og behandles særskilt i årlige evalueringer i august/september

Læs mere

Praktikhåndbog 3. års praktik pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 3. års praktik pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 3. års praktik ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr

Læs mere

Linket viser jer frem til billedet nedenfor, her skal du blot skrive jeres brugernavn og adgangskode. Indtast din adgangskode her:

Linket viser jer frem til billedet nedenfor, her skal du blot skrive jeres brugernavn og adgangskode. Indtast din adgangskode her: Brugervejledning til håndtering af respondenter til MUS i SurveyXact Indledning Denne manual beskriver, hvordan SurveyXact kan anvendes til forberedelse af MUS. Der tages udgangspunkt i handlinger, den

Læs mere