[REDSKABER i evalueringsarbejdet]
|
|
- Bjørn Steensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1
2 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers progression i læring og udvikling, både når det vedrører den daglige / ugentlige evaluering, ved afslutning af længere uddannelsesforløb og i forbindelse med gennem førelse af statussamtaler med fx UU-vejlederen i kommunen. Redskaberne kan printes i en arbejdsvenlig form fra hæftets e-paperversion. Du finder e-paper et på dette link:
3 Redskab nr. 1: EVALUERINGSPROCESSEN Evalueringsprocessen skal betragtes som en sammenhængende proces, der er bygget op af trin som vist i modellen nedenfor. Inspirationshæftets øvrige redskaber er i den 1 venstre kolonne 2 placeret 3i tilknytning 4 til evalueringsprocessens 5 enkelte faser, så du kan se, hvilke redskaber du kan bruge, når du arbejder med evaluering af elevens progression i læring og udvikling. Iagttagelse Dokumentation Vurdering Evaluering Iagttagelse Dokumentation Se + redskab Dato nr. 2 Vurdering Iagttagelse af eleven i relation til aktiviteter og kontekst. Iagttagelse er et fokuseret blik rettet mod en helhed, der vedrører eleven i forhold til både personlige, sociale og faglige elementer og dirigeret af målene for perioden. Dokumentation fastholder iagttagelser og gør dem synlige for andre som grundlag for vurdering af elevens læring og udvikling. Dokumentation af iagttagelser skal være beskrivende og ikke tolkende. Praksisfortællinger er hæftets valgte dokumentationsmetode, fordi metoden indfanger et helhedsorienteret billede af eleven. En praksisfortælling er formidling af fortællerens oplevelse og iagttagelsesperspektiv af en pædagogisk meningsgivende begivenhed med en elev som centrum. Hæftet arbejder med to trin omkring underviserens dokumentation: (1) At skrive praksisfortællingen og; (2) At vurdere elevens læring og udvikling. Vurdering har fokus på elevens læring (jf. hæftets definition på læring) i relation til periodens mål, kontekst (den pædagogisk tilrettelagte læringsramme) og kriterier. Ærindet med vurdering er at undersøge om eleven er på vej mod at nå sine mål, om målene er nået eller hvis det ikke går som forventet, vurdere, om de er uopnåelige og skal revideres. En god vurdering i evalueringsfaglig forstand bygger på kvaliteten af de opstillede mål. En god kvalitetsstandard er SMART-mål. Hæftet sætter fokus på vurdering af elevens læring i et samskabende perspektiv mellem underviser og elev med underviserens dokumenterede praksisfortælling som afsæt og med eleven som medskaber til en mere fyldig fortælling. Praksisfortælling er derfor også en metafor for den fælles aktivitet mellem elev og underviser, der handler om at konstruere en fælles forståelse af udviklingen i elevens læring, idet hver fortælling undervisers og elevens er subjektive perspektiver på samme begivenhed. Refleksion er nøglen til at støtte eleven i at undersøge sin læring og til at skabe erkendelser om læring. Refleksion er bevidst tænke arbejde rettet mod det specifikke formål at skabe kognitiv forbindelse med en gennemført aktivitet og overvejelser om enten produkt, proces eller præmisserne herfor Se redskab nr. 3 Se redskab nr. 4 Evaluering [Dato for måling 2] [Dato for måling 2] Evaluering er konklusionen på evalueringsprocessen, idet der også markeres en talværdi som resultat af vurderingen af elevens læring. Talværdien illustrerer vurderingen som en måling på et specifikt tidspunkt. Flere på hinanden følgende målinger kan synliggøre, om der sker progression i elevens læring og udvikling. Der kan foretages hverdagsevalueringer og statusevalueringer. Hverdagsevalueringer knytter sig til delmål for en kortere periode, fx en uge. Her bruges hverdagsmåleredskabet. Statusevalueringer knytter sig til mere overordnede mål for en længerevarende periode. Her anvendes statusmåleredskabet. Evaluering er afsæt for at tilrettelægge eller justere elevens mål og læringsramme. Hverdagsevalueringer tilrettelægger og justerer delmål for en kortere periode, mens statusevalueringer tilrettelægger og justerer overordnede mål og undervisningsplaner. Evaluering som konklusion på et længerevarende læringsforløb anvendes bl.a. som grundlag for statussamtaler med myndigheder. Her udgør den skriftlige evaluering såvel en dokumentation af STU tilbuddets udførte pædagogiske arbejde som et redskab for dialog om det pædagogiske arbejde i relation til elevens læring og udvikling. Se redskab nr. 5 Se redskab nr. 6 [Dato for måling 2]
4 Redskab nr. 2: SKABELON til dokumentation af elevens læring og udvikling DATO DOKUMENTATION af elevens lærling og udvikling PRAKSISFORTÆLLING [Her fortæller underviseren sin praksisfortælling] Støttespørgsmål til at udarbejde en praksisfortælling En begyndelse Indledning - Hvad handler fortællingen om? Og hvorfor fortælles den? Kontekst - Beskriv hvem, hvad, hvor og hvornår En midte Handlesekvenser - Hvad sker der? Og hvad sker der videre? Handlende aktører - Hvem gør noget? Og hvad siges der? En slutning Afslutning - Hvad lukker fortællingen? Pointe - Hvilken forandring beskriver fortællingen? HVAD HAR ELEVEN LÆRT? [I de tre kolonner nedenfor skriver underviseren, hvad eleven vurderes at have lært inden for tre udviklingsområder og styret af periodens mål] FAGLIGE UDVIKLINGSOMRÅDER: SOCIALE UDVIKLINGSOMRÅDER: PERSONLIGE UDVIKLINGSOMRÅDER: HVAD HAR ELEVEN LÆRT EN FYLDIGERE FORTÆLLING [Her skrives et resumé af underviserens dialog med eleven om, hvad eleven har lært en essens af den samskabende proces omkring produkt, proces eller præmisserne herfor] ELEVENS PROGRESSION [I de to kolonner nedenfor beskrives progressionen dels i tal dels med ord PROGRESSION I TAL [Se vejl. i redskab nr. 5] PROGRESSION MED ORD [Se vejl. i redskab nr. 3 og 4] [Dato for måling 2] NYE DELMÅL ELLER JUSTERING AF EKSISTERENDE: [Her skriver underviseren, hvilke refleksioner om elevens videre læring, dialogen med eleven har givet anledning til i forhold til opstilling af nye delmål eller justering af de eksisterende]
5 Redskab nr. 3: KØREPLAN for den samskabende vurderingsproces Praksisfortællingen konstrueres og fortolkes med to perspektiver underviseren, som har nedskrevet fortællingen, og eleven, som hører fortællingen læst op. Ved at bringe de to perspektiver sammen udbygges fortællingen fra den tynde fortælling til den mere fyldige fortælling. Og den fyldige fortælling om elevens læring i den aktuelle læringsaktivitet udgør herefter i den samskabende proces grundlaget for en vurdering af elevens læring og progression. Det er underviserens ansvar at tilrettelægge den samskabende proces, sådan at den giver eleven mulighed for at reflektere over sin læring og progression. Følgende elementer kan indgå i en køreplan for den samskabende vurderingsproces. KØREPLAN FOR DEN SAMSKABENDE VURDERINGSPROCES Fase 1: underviserens praksisfortælling Fase 2: samtalen med eleven Fase 3: eleven er medskaber af praksisfortællingen Fase 4: den samskabende vurdering med refleksion over læring, progression og transfer Fase 5: vurderingsprocessens bidrag til evalueringens konklusion Underviseren har udfyldt skabelonen for praksisfortællingen, som herefter udgør den kontekstualiserede, fastholdte iagttagelse af elevens handlinger i læringsituationen. I skabelonen indgår iagttagelse og vurdering af elevens læring i relation til kategorierne, faglige, sociale og personlige udviklingsområder. Underviseren sikrer den gode ramme for samtalen med eleven. Der afsættes ca. 1 time, evt. om fredagen som afslutning på ugens læringsaktiviteter for eleven. Samtalen foregår et sted, hvor der er ro og ingen forstyrrelser. Underviseren læser sin praksisfortælling op for eleven og inviterer eleven til at kommentere på den. Eleven vælger sine nedslag i fortællingen, korrigerer den, der hvor han ikke er enig med underviserens iagttagelser. Eleven støttes af underviserens spørgsmål til at uddybe med sin forståelse af læringssituationen. Underviseren hjælper eleven med at reflektere over læringen i relation til de tre refleksionsformer: produkt, proces og præmis, sådan at de sammen skaber det fyldige billede af elevens læring og progression. Refleksion over progression og transfer bidrager til den fyldige konklusion, som sker i evalueringsfasen. Underviseren skriver resumé af dialogen med eleven om, hvad denne har lært. Resuméet er resultatet af den samskabende proces, hvor eleven og underviseren sammen har reflekteret over produkt, proces og præmis samt over transferniveauer. Eleven og underviseren når i fællesskab frem til vurderingen, som udfyldes med tal og ord. En portfolio kan yderligere bidrage til at fastholde vurderingens resultater. Se redskab nr. 2: Skabelon til dokumentation af elevens læring og udvikling Se redskab nr. 3: Støttespørgsmål til sprækker Se redskab nr. 4: Støttespørgsmål til sprækker Se redskab nr. 5: Hverdagsmålinger Se evt. Undervisningsministeriets hjemmeside for inspiration om portfoliometoden: Uddannelser/ Folkeskolen/De-nationale-testog-evaluering/Evaluering/ Vaerktoejer/Portfolio
6 Redskab nr. 4: STØTTESPØRGSMÅL til sprækker Sprækker er betegnelsen for de åbninger, hvor der anes lys for en anden forståelse af fortællingen. I det samskabende perspektiv, skaber underviseren rammerne for den samtale, hvori elevens perspektiv bidrager til at udvikle den tynde fortælling til den mere fyldige fortælling. Eleven tilføjer med sine refleksioner flere aspekter til underviserens tynde praksisfortælling, og det er herefter undervisernes opgave at tilrettelægge og facilitere den samskabende proces, hvori eleven støttes i at reflektere sit perspektiv til praksisfortællingen. I oversigten gives der en kort beskrivelse og forslag til anvendelse af forskellige spørgsmålstyper, som i hver kategori er velegnede til de bestemte stadier i refleksionsprocessen. Lineære spørgsmål Har en afklarende hensigt. Spørgsmålene skal bruges til at indkredse problemet eller situationen, som problemet viste sig i: Hvad skete der? Hvem gjorde / sagde hvad? Hvornår skete det? Hvorfor skete det? Hvorfor gjorde du / han / de det? Og hvad gjorde du så? Osv. Til Mette: Hvad lavede du, da Jens ville snakke med dig? Hvad gjorde Jens? Hvad sagde du til ham? Hvad gjorde Jens så? Cirkulære spørgsmål Refleksive spørgsmål Mirakelspørgsmål Strategiske spørgsmål Har en undersøgende hensigt. Spørgsmålene bidrager til at udforske situationen nærmere fx ved at relationer, begivenheder og forskelle sættes i sammenhæng. Hvad er din forklaring på, at det skete? Hvad betyder det, der skete? Hvad er anderledes nu end tidligere? På hvilken måde er det anderledes? Hvad tænker du om det, der sker? Hvis du kunne spørge de andre, hvad tror du så, de ville sige? Til Mette: Hvorfor tror du, Jens blev sur? Hvad tror du Jens ville sige, hvis du spurgte ham nu? Hvordan har du det med at Jens ikke vil snakke med dig? Har en mobiliserende hensigt og skal bruges til at sætte skub i forandringer ved at mobilisere ressourcerne for problemhåndtering hos den, man støtter / vejleder. Hvad tror du, de andre tænker, når du skælder ud? Til Mette: Kunne du forestille dig, at du sagde noget andet til Jens, end det du gjorde? Kunne du forestille dig, at I hjalp hinanden med at vaske op? Hvad ville der ske hvis? Der er en undergruppe til de refleksive spørgsmål, der kan betegnes Mirakelspørgsmål. De bruges til at udforske mål og undtagelser. Lad os sige, at mens du sover i nat, så sker der et mirakel, og når du vågner, så er dit problem forsvundet. Hvordan vil du mærke, at problemet er forsvundet? Til Mette: Hvis du nu kunne skrue tiden tilbage, til før Jens kom og forstyrrede dig, hvordan ville du så have det, når du går ud i kantinen efter opvasken for at snakke med de andre, der sidder og har det sjovt? Har en korrigerende hensigt. Spørgsmålene i denne kategori bruges til at påvirke. Hvornår vil du gøre noget ved dit problem? Hvad vil du gøre? Hvilke konsekvenser af dit problem kan få dig til at gøre noget? Hvad kan afholde dig fra at gøre noget? Hvad tænker du, der sker, hvis du ikke gør noget? Til Mette: Hvad ville der ske, hvis du sagde noget andet til Jens end at skælde ham ud? Hvor længe tror du, Jens vil være sur på dig? Hvad tænker du, der kunne ske, hvis du siger til Jens, at du gerne vil vaske op sammen med ham næste gang? Hvad er det værste, der kunne ske, hvis du sagde det til ham? Hvad sker der, hvis du slet ikke snakker med Jens?
7 Redskab nr. 5: HVERDAGSMÅLINGER Med et tal kan underviser og elev i hverdagen foretage en simpel konklusion på vurdering af elevens læring. Talværdien illustrerer vurderingen som en måling på et specifikt tidspunkt. Flere på hinanden følgende målinger kan synliggøre, om der sker progression i elevens læring og dermed udvikling. Tallet bestemmes ved at koble elevens præstationer til periodens mål og nedenstående beskrivelsessystem. Når målene er formuleret efter SMART kriterier vil M et, der netop handler om målbarhed, sikre at beskrivelsessystemet fungerer. Hvis det er svært at konkludere på elevens læring, kan det være fordi, at målet ikke er gjort målbart. være død teknik og krav om at dokumentere læring. Målinger skal i sig selv være med til at understøtte elevens motivation for at lære, fordi eleven kan se, at der sker en udvikling at prikkerne bevæger sig mod højre. Hvis målinger ikke giver anledning til, at prikkerne bevæger sig mod højre skal man som underviser overveje, om målet er realistisk og accepteret, jf. SMART kriterier. Hvis målet ikke er realistisk, skal det justeres og den læring, denne erfaring giver, er, at elevens grænse for slutniveau måske er ramt. Hvis målet ikke er accepteret af eleven, ligger der en opgave i, at få eleven motiveret til at arbejde med målet, evt. ved at foretage små ændringer i det. I gang I bevægelse mod halvvejs Halvvejs Forbi halvvejs og i bevægelse mod i mål I mål Når underviser og elev har fundet frem til, hvilket tal der bedst udtrykker elevens læring, markeres tallet på linjen med en prik. Til prikken knyttes en dato, så underviser og elev ved, hvornår målingen er foretaget. Målinger kan foretages lige så mange gange, som det giver mening for elev og underviser. Man skal blot være opmærksom på, at måling ikke ender med at
8 Redskab nr. 6: STATUSMÅLING og STATUSSAMTALE Med en talværdi kan koordinatoren / kontaktpersonen i forbindelse med status samtaler i kommunen eller som afslutning på læringsforløb over en længere periode gøre status på elevens læring. Tallet illustrerer vurderingen som en måling på et specifikt tidspunkt. Flere på hinanden følgende statusmålinger kan synliggøre, om der sker progression i den overordnede udvikling. Tallet bestemmes ved at samle undervisernes dokumentation og hverdagsmålinger (se redskab nr. 5) for den givne periode, fx et ½ år, og koble elevens præstationer til de overordnede mål, der gælder for hele perioden (fx undervisningsplanens mål eller uddannelsesplanens mål) og nedenstående beskrivelsessystem: Tager hverken initiativ til eller udfører Tager ind imellem initiativ til og udfører delelementer med støtte Tager i perioder initiativ til og udfører mange elementer med støtte Tager for det meste initiativ til og udfører mange elementer Tager initiativ til og udfører selvstændigt Kontaktpersonen / koordinatoren skal som grundlag for bestemmelsen af et tal læse efter en systematik, hvor der læses på tværs af de enkelte dage med praksisfortællinger, vurdering af læring inden for specifikke udviklingsområder og progression mv. Kontaktpersonen / koordinatoren skal så at sige bevæge sig i et helikopterperspektiv og kigge på de mange beskrivelser, iført de overordnede mål for perioden som sin brille for derefter at vurdere, hvad der karakteriserer elevens præstationer i perioden. Målestokken (beskrivelsessystemet) knytter sig til selvstændighed og initiativ, jf. STU-målenes slutniveau derfor er ærindet at vurdere i hvilket omfang disse to parametre i en kombination mod større og større mestring kommer til syne gennem de mange hverdagsdokumentationer og -målinger. Et væsentligt element i en sådan vurdering er at inddrage konteksten fordi konteksten kan være en meget betydende faktor for, om eleven mestrer noget på et selvstændigt niveau eller ej. Måske kan eleven foretage opgaveløsninger selvstændigt, hvis disse blot foregår i en uforstyrret sammenhæng, altså i relation til en bestemt kontekst. Når koordinatoren / kontaktpersonen har fundet frem til, hvilket tal der bedst udtrykker elevens udvikling over tid inden for de enkelte mål, markeres tallet på linjen med en prik. Der laves en måling for hvert mål, der har været stillet op for perioden. Statusmålingerne, dvs. hver måling der er udført i relation til de givne overordnede mål for perioden, kan overføres til et edderkoppespind, hvor hvert ben udgøres af ét mål. Illustration af statusmåling i relation Mål 1 til seks overordnede mål: Mål 6 Mål 2 Status 1: Illustrationen her viser, hvordan statusmåling for 6 overordnede mål er blevet Mål 5 Status 2: Mål 3 overført til et spindelvæv. Visualiseringen gør det tydeligt, hvor eleven har størst selvstændighed (mål 3). Mål 4 Med illustrationen af to statusmålinger (to spindelvæv) 1 med et halvt 2års mellemrum 3er det tydeligt, 4 at der er 5sket progression ift. mål 2, 3 og 6. Sammen med statusmålingen (spindelvævet) udformes en statusevaluering, som afspejler spindelvævet i ord. Statusevalueringen formuleres så både mål, aktiviteter og elevens resultater (læring og udvikling) i relation til specifikke kontekster bliver beskrevet for hvert mål, jf. nedenstående model. Der reflekteres samtidigt over, hvorvidt eleven med nye pædagogiske indsatser kan nå videre i sin udvikling. Refleksioner over elevens muligheder for at indgå i uddannelses- og/ eller beskæftigelsessammenhænge vil ligeledes være relevant at inddrage. [Dato for måling 2]
9 ? FORSLAG til skabelon for en Statusevaluering Elev irt. aktiviteter og kontekst Elev irt. aktiviteter og kontekst Elevens læring i relation til mål Konklusion: Statusevaluering Iagttagelse Dokumentation Vurdering Evaluering Denne statusevaluering bliver en ny og samlende fortælling om eleven. Statusmåling og statusevaluering udfyldes og udarbejdes af skolen koordinator / kontaktperson og udgør skolens dokumentation over for myndigheder af det pædagogiske arbejde, som er udført i relation til den konkrete elev. Eleven deltager i statussamtaler med myndigheder. Da samtalerne har eleven som det centrale omdrejningspunkt, er det væsentligt, at eleven forberedes på samtalen hvordan den foregår, og hvad der bliver fremlagt om eleven. Lige ledes vil det være relevant, at eleven klædes på til at kunne bidrage til samtalen. Derfor anbefaler vi, at koordinator / kontaktperson holder et forberedelsesmøde, hvor koordinator / kontaktperson viser spindelvævet til eleven og fortæller, hvad der ligger til grund for vurderingerne (tallene). Her er det oplagt, at koordinator / kontaktperson kommer ind på nogen af de praksisfortællinger, som har dannet baggrund for skolens vurdering. Koordinatoren / kontaktpersonen er undersøgende på, hvilke oplevede situationer (praksisfortællinger og samskabende drøftelser) eleven særligt husker for, at de sammen kan udvælge et par eksempler, som eleven til statussamtalen kan fortælle om sin læring ud fra. Koordinator / kontaktperson klæder eleven på til sin præsentation fx ved at eleven medbringer billeder / portfolio 2 fra situationen. Målet er ikke at indstudere en rolle og nogen replikker, men at eleven har motivation for og tryghed i at fortælle om begivenheder, som har flyttet hende / ham. STATUSEVALUERING FOR XX [Her skrives elevens navn og dato for evalueringen] Statusevalueringen tager afsæt i følgende overordnede mål, hvor der efterfølgende præsenteres en særskilt status for hver af disse mål: 1. [Her oplistes mål 1] 2. [Her oplistes mål 2] 3. [Og så fremdeles] 4. [...] [Her indsættes statusmåling for perioden. Evt. tidligere målinger synliggøres også] Mål 1 Scoring X [Her udfoldes en prosatekst, som inddrager hvilke aktiviteter eleven har arbejdet med og hvilke kontekster, som danner baggrund for elevens mestring af aktiviteterne. Herefter beskrives, hvilket mestringsniveau (resultater af læring) eleven har opnået. Det vil være illustrativt at beskrive konkrete situationer, som gennem samskabende processer har løftet eleven fra konkrete mestringsniveauer til mere generaliserede niveauer. Ligeledes, hvis eleven har behersket at overføre læring til andre kontekster (transfer). Bemærk, om der er overensstemmelse mellem mestringsniveauerne i den skrevne tekst og den angivne scoring (talværdi i spindet)]. [Afsnittet afrundes fx med overvejelser over fremtidige pædagogiske indsatser, som vil kunne skubbe yderligere positivt til elevens udvikling]. [Der udarbejdes beskrivelser efter en tilsvarende systematik for de øvrige mål, som sættes ind herefter under hver sin overskrift: Mål 2 Scoring y; Scoring z og så fremdeles] [Afslutningsvis præsenteres evt. overvejelser over elevens muligheder for at indgå i uddannelses- og / eller beskæftigelsessammenhænge, og hvordan der evt. kunne arbejdes videre mod dette i det pædagogiske arbejde. (Eleven er også ved den forberedende samtale blvet inddraget i disse overvejelser, idet elevens ønske og motivationer for uddannelse / beskæftigelse er afdækket]. 2 Se Undervisningsministeriets hjemmeside for inspiration om portfoliemetoden:
L Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereMusik og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereB A R N E T S K U F F E R T
BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereVelkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6
LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark
Læs mereSKOLEVEJLEDNING. Til undervisere og praktikvejledere. - om samarbejde og aktiviteter. Links
Links Til undervisere og praktikvejledere - læser du vejledningen online, kan du komme direkte til de sider og dokumenter, der henvises til. SKOLEVEJLEDNING - om samarbejde og aktiviteter Denne vejledning
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs merePorte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K
Porte folie et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Denne skabelon for anvendelse af Porte folie metoden som
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereDel 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.
Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Indhold: Årshjul Fælles årsmål og årsplan for klassen Årsplan for fag Den individuelle undervisningsplan og statusrapport Rolleafklaring
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereProjekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen
Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
Læs mereIndividuel studieplan
Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merePLR9 Stevnstrup Børnehave 2014
PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014 Punkt 1 status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N University College Syddanmark Degnevej 16, 6705
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereGLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE
GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE Realkompetencer Efterskolens selvevaluering 2008/2009 06-06-2009 Selvevaluering: Realkompetencer Indledning Emnet for dette skoleårs selvevaluering er Realkompetencer og den
Læs merePraktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereTutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007
Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden
Læs mereFormativt evalueringsskema
Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
Læs mereNår du skal forberede din MUS-samtale MUS
Når du skal forberede din MUS-samtale MUS MUS-samtalen Om MUS Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en dialog mellem leder og medarbejder. I denne dialog kan I tale åbent og fortroligt om anvendelse og
Læs mereProfessionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011
Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler August 2011 Indhold Kan dine medarbejdere matche udfordringerne nu og i fremtiden? MUS et redskab til systematisk og strategisk kompetenceudvikling
Læs mereGenerelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering.
Noter fra Vidensdelingsdag den 21/10 2014, Møllehuset Frederikshavn Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. a. Samle små grupper af unge med samme problemstillinger
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereEt kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser
Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Februar 2014
Undervisningsmiljøvurdering Februar 214 Vi har ved tidligere undersøgelser valgt at tage udgangspunkt i nogle af spørgsmålene som DCUM stiller i deres spørgeskemaer, men denne gang ønskede vi at uddybe
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereTæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde
Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver
Læs merePraktikhåndbog 3. års praktik pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 3. års praktik ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr
Læs mereDe 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller
Læs mereHverdagslæsning Vejledning til læreren
Hverdagslæsning Vejledning til læreren Anna Gellert Jytte Isaksen Målgruppe Hverdagslæsning er en lærebog for unge og voksne, som ønsker at blive bedre til at læse hverdagstekster. Bogen henvender sig
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder
Læs mereDelpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune
Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N Gældende fra Januar 2016 1 Indledning Uddannelsen
Læs mereLinket viser jer frem til billedet nedenfor, her skal du blot skrive jeres brugernavn og adgangskode. Indtast din adgangskode her:
Brugervejledning til håndtering af respondenter til MUS i SurveyXact Indledning Denne manual beskriver, hvordan SurveyXact kan anvendes til forberedelse af MUS. Der tages udgangspunkt i handlinger, den
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereHvorfor en personlig uddannelsesplan?... 2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan... 2. Personlige og faglige læringsmål...
Hvorfor en personlig uddannelsesplan?... 2 Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan.... 2 Personlige og faglige læringsmål.... 3 Skabelon - personlige og faglige læringsmål.... 5 Reflektere....
Læs mereAnmeldt tilsyn på CSV Kollegierne, Svendborg Kommune. Bykollegierne i Jernbanegade og Vestergade i Svendborg & Carlsminde Kollegiet i Nyborg
TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på CSV Kollegierne, Svendborg Kommune Bykollegierne i Jernbanegade og Vestergade i Svendborg & Carlsminde Kollegiet i Nyborg Mandag den 7. november 2011 fra kl. 13.00 Indledning
Læs mereStoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin
Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Det følgende er en skematisk fremstilling af et undervisningsforløb afviklet på Absalons Skole i efteråret 2014. Forløbet blev til
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereSÅDAN NÅR DU DINE MÅL
Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne opnå? DIT MÅL Hvor vil du placere dit mål på en skala fra 1-10? SKALA SKALA FORSKEL FORSKEL Hvorfor er du ikke allerede i mål? HVORFOR Skal dine overbevisninger ændres?
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereFUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE
Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt
Læs mereInformationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1
Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt September 2014 Side 1 Program Velkommen Arbejdsgruppen bag prøven Prøvens rammer og indhold Prøven trin for trin Model for disposition Gode råd FAQ Side
Læs mereVoksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015
Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Program 1. Formålet med workshoppen 2. Hvad var hensigten? 3. Hvordan ser det ud i Aalborg? 4. Læring og
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014. A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter nedenfor
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode, herunder studerendes læringsmål
Læs mereAftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften. For: XX landmand
Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften For: XX landmand Resultat: Dit udbytte: Indhold: Resultatet er en situationsanalyse, og en vision og målsætning for udvikling af bedriften/virksomheden,
Læs mereKOLLEGIALT SAMARBEJDE
DIALOGKORT KOLLEGIALT SAMARBEJDE 1. Hvornår er det sjovt at gå på arbejde? a. Nævn dage, hvor du glæder dig til at gå på arbejde, og hvor du er tilfreds, når du går hjem. 2. Hvad er en god kollega for
Læs mereFAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A
MAJ 2014 FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A Mange lærere henvender sig med spørgsmål om mundtlig eksamen (skriftlig eksamen evalueres og behandles særskilt i årlige evalueringer i august/september
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereINSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN
INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø
Læs mereHvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereOpfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse
Opfølgningsplan Gymnasiet HTX Skjern Overgang til videregående uddannelse 2015 Baggrund for de iværksatte indsatser: Overgang til videregående uddannelse Gymnasiet HTX Skjern har, med udgangspunkt i opgørelsen
Læs merePædagogisk udviklingsplan 2016-2017
Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereKære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Kvalitet i medicinhåndtering som består af 3 AMU moduler på i alt 11 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Kvalitet i medicinhåndtering som består af 3 AMU moduler på i alt 11 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål
Læs mereBorgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering
Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering Udarbejdet af: Niels Henrik Kolmos Anne Cecilie Andersen Chris Tollak Olesen Kia Madsen Pernille Pedersen (Borgerrepræsentanter)
Læs mereInnovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk
Innovation og læring Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring - vores fælles projekt til udforskning! Hvordan skaber vi læring
Læs mereBeskrivelse af AKT-tilbuddet
Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereVi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup
Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................
Læs mereInteressetilkendegivelse for en plads i Junioreliten 2014
Interessetilkendegivelse for en plads i Junioreliten 2014 Til: Kopi til: TC-Løbere TC-trænere Personlige trænere Forældre. Junioreliten er DOF s brutto-juniorlandshold. Det er et træningstilbud til de
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereGør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.
Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.
Læs mereEvaluering af den kliniske uddannelse
Evaluering af den kliniske uddannelse Til studerende i uddannelsens kliniske del Ved afslutningen på dit kliniske uddannelsesforløb vil vi bede dig udfylde dette evalueringsskema. Evalueringen indgår som
Læs mereUddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk
Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereursisthæfte Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Navn Forening
D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E ursisthæfte Navn Forening Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Velkommen - som kursist på Dansk Håndbold Forbunds Træneruddannelse For alle trænere
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereKære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereForberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Læs mere