UBST-Indeklimavejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UBST-Indeklimavejledning"

Transkript

1 UBST-Indeklimavejledning Planlægning af godt indeklima i universitetsbyggeri Januar 2008

2 UBST-Indeklimavejledning Planlægning af godt indeklima i universitetsbyggeri Udgivet af: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Telefon Telefax Publikationen kan hentes på wwwubstdk

3 UBST Indeklimavejledning Planlægning af godt indeklima i undervisningsbyggeri > Universitets- og Bygningsstyrelsen har i forbindelse med udviklingen af bygherrerollen som statslig bygherre udarbejdet denne Indeklimavejledning som grundlag for planlægning af godt indeklima i undervisningsbyggeri, med henblik på at sætte focus på et vigtigt element i etablering af gode fysiske forhold i eget undervisningsbyggeri der opføres som ny- og tilbygning samt i videst muligt omfang ombygning Arbejdet med Indeklimavejledningen sker i en epoke hvor indeklima- og energiforholdene i byggeriet får en stigende bevågenhed set i relation til indeklimaforholdenes indflydelse for velbefindet i byggeriet som en afgørende parameter i at skabe moderne og sunde forhold som led i at styrke studiemiljøet for de studerende, samt tilsikre fremtidssikrede gode forsknings-, undervisnings- og arbejdsforhold for de ansatte Indeklimavejledningen er udarbejdet i samarbejde med SBi og COWI med det formål at at skabe bæredygtigt og sundt byggeri for brugerne af byggeriet, og sikre dette som led i den politiske målsætning om at staten skal gå foran i disse bestræbelser for optimering af indeklimaet, under hensyntagen til energiøkonomien, samt som led i den statslige bygherres pligt til at lægge vægt på byggeriets trivselsfremmende egenskaber Vejledningen anviser hvordan disse formål skal sikres via planlægnings- og byggeprocessen frem til kontrollen med det det færdige byggeri i drift for at opnå målet om et godt byggeri med godt indeklima, og vejledningen beskriver således ikke selve de byggetekniske løsninger eller disse løsningers udførelse Kravene i vejledningen er opstillet indenfor de forskellige indeklimaområder ved at tilstræbe balance mellem bygningsudformning og indeklimaparametre med henblik på at anbefale gode byggetekniske løsninger og god udførelse som medvirker til målet om at opnå et godt indeklima i byggeriet under hensyntagen til energieffektivtet Det er UBST s ambition at denne vejledning kan tjene som inspiration for dialogen mellem bygherre/rådgivere/slutbrugere for at højne indeklimastandarden med hvad deraf følger af gunstig indvirken i det danske universitetsbyggeri til gavn for samfundet - samt ikke mindst brugerne af byggeriet Med venlig hilsen Connie Barfod Vicedirektør Kontaktperson: Chefkonsulent Jacob Højbjerre - Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 UBST-Indeklimavejledning Planlægning af godt indeklima i universitetsbyggeri Januar 2008

5 Vejledning til specifikation af indeklima 2 / 33 Dr neergaards Vej Hørsholm Telefon wwwsbidk Sundhed og Komfort Kjeld Johnsen COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon wwwcowidk Building Services Morten Buus, Jens Eg Rahbek Journal nr UBST-Indeklimavejledning Planlægning af godt indeklima i universitetsbyggeri

6 Indholdsfortegnelse 1 Forord 4 2 Målsætning for indeklima 5 3 Processen 7 31 Programfasen 9 32 Forslagsfasen 9 33 Projekteringsfasen Udførelsesfasen Brugsfasen 11 4 Specifikation af indeklima Termisk indeklima Luftkvalitet Akustisk indeklima Lysforhold 17 5 Valg af indeklimaløsninger Ventilation Solafskærmning Generelle anbefalinger for sikring af godt indeklima 24 6 Dokumentation Forudsætninger for projektering af indeklima Termisk indeklima Luftkvalitet Akustisk indeklima Visuelt indeklima 27 7 Definitioner 28 8 Referencer 30 Bilagsfortegnelse Bilag A - Projekteringsforudsætninger for indeklimaet 31 A1 Vejledende effektafgivelser for udstyr 31 Bilag B Forurening 32 B1 Beskrivelse af kategorierne M1, M2 og M3 32 Bilag C Brugervejledninger 33

7 Vejledning til specifikation af indeklima 4 / 33 1 Forord I Universitets- og Bygningsstyrelsens (UBST) bygninger skal indeklimaet være sundt, så bygningerne er gode at opholde sig i Det gode indeklima opnås i en teknisk balance mellem krav til bygningsudformning, temperaturforhold, luftkvalitet, lys- og lydforhold Målet med denne vejledning er, at beskrive UBST's krav til et godt indeklima i byggeri der er tilpasset rums eller bygningers brug og funktioner For hvert indeklimaområde opstiller vejledningen således fem kvalitetsniveauer fra A-E, der kan benyttes ved præcisering af indeklimakravene til et givet rum eller en given rumtype Indeklimavejledningen skal benyttes ved alt byggeri udført i UBST's regi herunder både nybyggeri og renovering Indeklimavejledningen beskriver ikke selve de byggetekniske løsninger eller udførelsen af dem, men alene hvordan planlægning og projektering skal tilrettelægges, så der anvendes gode tekniske løsninger og god udførsel af byggeriet Dette for at medvirke til at nå målet om i praksis at opnå et byggeri med godt indeklima Alle steder, hvor der anvendes udtryk som "det anbefales, at der benyttes " eller "der bør vælges ", betyder det, at der så vidt muligt skal vælges de beskrevne løsninger og at eventuelle afvigelser herfra skal være tydeligt forklaret og motiveret For at sikre et godt indeklima og samtidig sikre bæredygtige og energirigtige løsninger, skal denne indeklimavejledning normalt anvendes sammen med den tilsvarende UBST-Energivejledning Indeklimavejledningen er udarbejdet af COWI og Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, AAU, for Universitets- og Bygningsstyrelsen, UBST Ved udarbejdelsen har medvirket: Morten Buus, COWI Jens Eg Rahbek, COWI Kjeld Johnsen, SBi

8 Vejledning til specifikation af indeklima 5 / 33 2 Målsætning for indeklima Indeklimaet er af stor betydning for brugernes velbefindende, daglige trivsel og sundhed Det er således, afgørende at bygninger opføres så der sikres et sundt og velfungerende indeklima Det er påvist, at en forbedring af indeklimaet i undervisningsmiljø er med til at øge koncentrationen og indlæringsevnen blandt de studerende Indeklimaet kan således påvirke både brugernes sundhed samt have indflydelse på indlæringsevnen UBST ønsker i alle byggerier at sikre et sundt indeklima som sikrer de bedste forhold for både studerende og lærere, for derigennem at sikre optimal trivsel og indlæring Denne vejledning giver en præcisering af gældende krav og vejledninger i Bygningsreglementet (BR08), normer, standarder samt At-vejledninger Vejledningen kan også anvendes til at identificere lokaler eller områder i byggeriet, hvor der kan være behov for at stille skærpede krav til indeklimaet Vejledningen beskriver, hvorledes det gennem hele byggeprocessen, fra de første skitser til ibrugtagning og drift af det færdige byggeri, skal sikres, at der opnås den ønskede indeklimakvalitet Følgende indeklimaforhold er omfattet: Termisk indeklima Temperaturer Lufthastigheder Luftkvalitet Ventilation Forureninger fra byggematerialer Forureninger i øvrigt, herunder partikler Akustisk indeklima Lysforhold Dagslys

9 Vejledning til specifikation af indeklima 6 / 33 Elektrisk belysning Indeklimaet skal betragtes og beskrives ud fra et helhedssyn der også omfatter de enkelte rums brug og behov, og det ønskede niveau for kvaliteten af indeklimaet skal specificeres i forhold til de enkelte rums brug Vejledningen indeholder metoder til at specificere krav til indeklima for forskellige rum eller rumtyper samt krav til dokumentation af at projekterede løsninger opfylder de stillede indeklimakrav Desuden indeholder vejledningen en guide for valg af løsninger, ligesom der opstilles mere generelle retningslinier for projektering af indeklima Kapitel 3 giver en gennemgang af de forskellige faser i byggeprocessen med præcisering af rådgiverens opgaver og ansvar med hensyn til at sikre et godt indeklima i det færdige byggeri Kapitel 4 indeholder en beskrivelse af en indeklimaklassificering fra A til E og giver en oversigt over kravniveauerne i de enkelte klasser og for forskellige rumkategorier For hvert indeklimaområde giver kapitlet desuden en uddybende beskrivelse af indeklimakravene med vejledningstekst og litteraturhenvisninger, der kan understøtte beslutningsprocessen for fastlæggelse af specifikke krav Kapitel 5 giver vejledning vedrørende valg af nogle af de mulige løsninger til opfyldelse af indeklimakravene Der gives tjekskemaer for valg af ventilationsløsninger og skemaer for valg af solafskærmning Endvidere indeholder kapitlet en liste over generelle anbefalinger for sikring af et godt indeklima Kapitel 6 redegør for hvorledes rådgiveren skal dokumentere at de stillede indeklimakrav er opfyldt Kapitel 7 beskriver definitioner af tekniske begreber Uanset hvad der måtte stå i denne vejledning forudsættes Bygningsreglementets krav altid opfyldt Det er således ikke tilladt at gå på kompromis med andre krav i Bygningsreglementet feks vedrørende energi, indeklima, sundhed, styrke, holdbarhed eller andet

10 Vejledning til specifikation af indeklima 7 / 33 3 Processen Hele processen fra de første skitser og ideer i programfasen til ibrugtagning og drift af det færdige byggeri i brugsfasen skal tilrettelægges, så der opnås det bedst mulige indeklima i det færdige byggeri Dette er fordi, at selv de indledende overvejelser omkring bygningsudformningen kan have stor indflydelse på indeklima og indeklimapåvirkninger For eksempel vil valg af facadeudformning have afgørende betydning for, hvilke løsninger der vil være mulige for at opfylde de stillede krav vedrørende indeklima og energi Ligeledes kan mulige løsninger som feks naturlig ventilation være betinget af at bygningen fra start er disponeret for dette I det følgende gennemgås de særlige krav til processen som knytter sig til denne vejledning Kravene er opdelt på de forskellige faser i byggeriet - programfasen, forslagsfasen, projekteringsfasen, udførelsesfasen og brugsfasen svarende til rådgivningsfaser i forbindelse med byggerier under UBST Indeklimaet skal behandles som et separat punkt på alle byggemøder gennem hele processen Denne vejlednings hovedvægt lagt på de første faser, hvor byggeprogrammet og dispositionsforslag udarbejdes og de overordnede strategier for byggeriet fastlægges De efterfølgende afsnit følger traditionel faseinddeling, og de enkelte beslutninger og krav fra UBST beskrives således kronologisk i forhold til byggeprocessen Nedenstående tabel giver en kort oversigt over forløbet og opgaverne i de enkelte faser De enkelte faser er nærmere beskrevet i de efterfølgende kapitler På større byggesager kan der, hvor det vurderes nødvendigt, nedsættes et indeklimaudvalg som deltager i byggemøder frem til projekteringsfasen Udvalget kan bestå af brugere og eksterne rådgivere/eksperter, og har til opgave at kommentere forslag og løsninger vedrørende indeklimaet Det er rådgivers ansvar at udvalgets ønsker og kommentarer indarbejdes i det videre projektforløb Udvalget kommentere ikke løbende under udarbejdelse af hovedprojekt men skal præsenteres for hovedprojektet når dette færdiggøres og have mulighed for kommentering af dette

11 Vejledning til specifikation af indeklima 8 / 33 Fase Primær deltager Opgave Idéfase Bygherre Bygherre informerer konkurrencedeltagere om at denne vejledning skal benyttes i det videre projektforløb Bygherre opstiller evt yderligere ønsker vedrørende foretrukne indeklimaløsninger Programfasen Forslagsfasen Projekteringsfasen Udførelsesfasen Brugsfasen Bygherre og rådgiver Rådgiver, bygherre, bygherrerådgiver, brugere Rådgiver, bygherre, Rådgiver og entreprenør Rådgiver, Entreprenør og brugere Bygherre opstiller sammen med rådgivere og brugere krav til indeklima som beskrives i byggeprogrammet Kravene opstilles på baggrund af afsnit 4 og tabel 2-4 For valg af ventilationsformer udfylder bygherre desuden dele af tabel 5 og 6 for typiske rumtyper Rådgiver udarbejder på baggrund af byggeprogrammet dispositionsforslag indeholdende forslag til indeklimaløsninger samt redegørelse for det forventede indeklima Dette fremlægges på et møde for bygherre og bygherre kommenterer forslaget I projektforslaget indarbejder rådgiver ønsker fra bygherre i forbindelse med dispositionsforslaget Endvidere udfører rådgiver dokumentation for indeklimaet i henhold til kapitel 6 I det færdige projektforslag skal indeklimaløsninger såsom ventilationsprincipper, valg af solafskærmning mm være fastlagt Forprojekt: Der holdes løbende bygherremøder med projekterende og evt eksterne rådgivere, for hele vejen i gennem projekteringsforløbet at sikre at bygherres ønsker og målsætning tilgodeses Forprojektet fungerer som myndighedsgodkendelse Hovedprojekt: I hovedprojektet detailprojekteres byggeriet I forbindelse med det færdige projekt kræves der dokumentation for de enkelte parametre som beskrevet under afsnit 53 Rådgiver skal sikre at de udførende har fuld forståelse af koncepterne og at de besidder den nødvendige viden og erfaring for at kunne udføre opgaven Bygherre kan kræve at dokumentation på at de udførende har erfaring med implementering af de valgte løsninger Bygherre stiller krav om vejledning og funktionsbeskrivelse af systemer til brugere Efter byggeriet er indkørt foretages der spørgeskemaundersøgelser blandt brugerne vedr indeklimaet

12 Vejledning til specifikation af indeklima 9 / Programfasen I programfasen definerer bygherre, rådgiver og brugere samt eventuelt tilknyttede eksterne rådgivere (fageksperter), hvilke krav og målsætninger, der skal gælde for indeklimaet i det aktuelle byggeri Kravene fastsættes på baggrund af kapitel 4 og Tabel 2 I programfasen definerer bygherre, brugere og evt eksterne rådgivere, hvilke krav og målsætninger der skal gælde for indeklimaet i det aktuelle byggeri Kravene fastsættes på baggrund af kapitel 4 og Tabel 2 Kravene indarbejdes i byggeprogrammet I byggeprogrammet kan der udover krav til indeklima også angives prioriterede løsningsstrategier som for eksempel naturlig ventilation og dynamisk lys I tilfælde hvor indeklimakravene ikke er specificeret, vil klasse C som udgangspunkt altid være gældende Nybyggeri og større renoveringer skal altid opføres under hensyntagen til afsnit 41 - afsnit 44 For valg af ventilationsformer udfylder bygherre desuden dele af tabel 5 og 6 for typiske rumtyper eller områder På baggrund heraf formuleres hvilke rum og områder der kan ventileres med naturlig eller hybrid ventilation 32 Forslagsfasen Inden forslagsfasens opstart skal der afholdes møde mellem bygherre og de projekterende, for herigennem at sikre at bygherrens ønsker og målsætning for byggeriet fremstår klart for de projekterende Forslagsfasen består af to stadier, henholdsvis udarbejdelse af dispositionsforslag og projektforslag 321 Dispositionsforslag I dispositionsforslaget udarbejder rådgiverne på et tidligt skitseniveau koncepter for sikring af det ønskede indeklima Dispositionsforslaget skal afdække de metoder, komponenter og teknikker, som tænkes anvendt for at sikre, at de opstillede målsætninger for indeklimaet opnås Ligeledes skal der redegøres planlagte materialer samt overvejelser omkring drift og vedligehold Når det færdige dispositionsforslag foreligger, fremlægger rådgiver på et møde dette for bygherre, bygherrerådgiver, brugere samt evt eksterne fageksperter Formålet med dette møde er, at få det bedst mulige beslutningsgrundlag for det videre arbejde med projekteringen af indeklimaet, samt at få godkendt rådgivers dispositionsforslag På mødet præsenterer rådgiver fordele og ulemper ved de enkelte løsninger, og gør det klart hvilke områder der arbejdes videre med I forbindelse med præsentationen gør rådgiver rede for hvilke forudsætninger der ligger til grunde for de givne forslag Hvis der på mødet deltager eksterne fageksperter er det disses opgave at stille uddybende spørgsmål omkring valgte løsninger og evt faldgrupper, for herigennem at fremme bygherres mulighed for at vurdere kvaliteten af de fremlagte forslag Efter mødet træffer bygherren beslutning om dispositionsforslaget

13 Vejledning til specifikation af indeklima 10 / 33 kan accepteres Om nødvendigt må nye løsninger udarbejdes og processen gentages 322 Projektforslag Efter at dispositionsforslaget er godkendt udarbejder rådgiver projektforslag I projektforslaget indarbejdes kommentarer fra bygherre og eksterne fageksperter Det endelige projektforslag forelægges på et møde for bygherre Her præsenteres de endeligt valgte løsningsstrategier og der gøres rede for hvordan indeklimakravene er overholdt, bla ved beskrivelse af løsningsstrategier for ventilation Bygherre stiller krav om at indeklimaet dokumenteres i henhold til kapitel 6 Ydermere skal der i forbindelse med projektforslaget gøres rede for økonomiske forhold omkring de valgte løsningsstrategier Samtidig skal der gøres rede for de økonomiske konsekvenser af evt krav vedrørende indeklimaforhold bedre end gældende lovkrav (klasse C) Ved projektforslagsfasens afslutning ligger indeklimaprincipper fast og der bør ikke afviges fra disse i projekteringsfasen 33 Projekteringsfasen Projekteringsfasen består af to dele, forprojekt og hovedprojekt 331 Forprojekt Forprojektet fungerer som en viderebearbejdning af det godkendte projektforslag Denne viderebearbejdning skal være af et sådant omfang at forprojektet direkte kan fungere som myndighedsprojekt Forprojektet skal indeholde materialevalg I forprojektet indarbejdes tiltag aftalt med bygherre efter dispositionsforslaget Der skal løbende afholdes møder mellem rådgiver og bygherre, hvor bygherre holdes opdateret omkring projekteringsforløbet Inden projektet sendes til myndighedsgodkendelse afholdes et møde hvor flere repræsentanter for bygherre deltager 332 Hovedprojekt Efter myndighedsgodkendelse detailprojekteres byggeriet i hovedprojektet Hovedprojektet fastlægger opgaven entydigt og har en sådan detaljeringsgrad, at det kan danne grundlag for både udbud og udførelse Gennem denne fase holdes der løbende møder mellem bygherre og projekterende, for hele vejen i gennem projekteringsforløbet at sikre at bygherres ønsker og målsætning vedrørende indeklimaet tilgodeses

14 Vejledning til specifikation af indeklima 11 / 33 I forbindelse med det færdige projekt kræves der dokumentation for de enkelte parametre som beskrevet under afsnit Udførelsesfasen Ved opstart af udførselsfasen skal de projekterende rådgivere tage initiativ til et møde hvor de udførende med opgaver der vedrører indeklima informeres i detaljer om målsætningen for indeklimaet samt de løsninger og koncepter som skal sikre målsætningen Rådgiver skal sikre at de udførende har fuld forståelse af koncepterne og at de besidder den nødvendige viden og erfaring med løsningerne for at kunne udføre opgaven Bygherre kan kræve at de udførende har dokumenteret erfaring med implementering af de valgte løsninger, eksempelvis i form af referenceblade eller CV'er Der skal være omhyggelig kvalitetssikring af alle løsninger under udførelsen De udførende skal løbende aflevere dokumentation for kvalitetssikringen under byggeriets udførelse Bygherre kan stille krav om commisioning for at sikre optimal funktion af indeklimaløsningerne i det færdige byggeri 35 Brugsfasen Den generelle tilfredshed med forholdene i byggeriet afhænger i høj grad af brugernes forståelse for de systemer der skal sikre indeklimaet Det bør derfor altid kræves, at der i de enkelte rum findes en let forståelig beskrivelse af hvordan systemerne fungerer og hvordan brugerne selv har mulighed for at overstyre Beskrivelsen skal omfatte alle systemer, dvs både ventilation, solafskærmning, dagslysstyring mm Et eksempel på hvordan disse kan udformes kan ses i Bilag A Efter ibrugtagning skal der fra rådgivers side foretages månedlige opfølgninger på indeklimaet Denne opfølgning skal foreligge skriftligt og kan indeholde mangellister og evt problemer med varme, kulde, træk, lugtgener, blænding mm Rådgiver videregiver denne opfølgning til entreprenøren der løbende udbedrer fejl og mangler Det bør kræves at entreprenøren som minimum varetager denne udbedring det første år efter byggeriets ibrugtagning På større byggerier anbefales det at der udføres spørgeskemaundersøgelser vedrørende indeklimaet Spørgeskemaundersøgelsen bør omfatte alle medarbejdere og et bredt udsnit af de studerende Undersøgelsen bør udføres mdr efter ibrugtagning Et eksempel på hvordan disse kan udformes kan ses i bilag Ansvaret for at udføre disse undersøgelser ligger hos bygherre

15 Vejledning til specifikation af indeklima 12 / 33 4 Specifikation af indeklima Indeklimaet skal betragtes og beskrives ud fra et helhedssyn der også omfatter de enkelte rums brug og behov, og det ønskede niveau for kvaliteten af indeklimaet skal specificeres i forhold til de enkelte rums brug For de enkelte rumtyper kategoriseres indeklimaet i fem klasser, A, B, C, D og E Disse er beskrevet i Tabel 1 Klasserne A, B og C bruges i forbindelse med kravspecifikation for nybyggeri og større renoveringer Klasserne D og E beskriver ikke-tidssvarende forhold og kan kun benyttes ved klassificering af eksisterende byggeri Kategori A B Beskrivelse "Optimalt" indeklima Beskriver de strengeste krav det vurderes at være realistisk at stille til indeklimaet Lidt bedre indeklima end minimumskravene Denne klasse vil almindeligvis kunne opnås uden større ekstraomkostninger ved at tænke indeklimaet ind i designet af bygningen C* Beskriver gældende krav i Bygningsreglementet og vejledninger fra Arbejdstilsynet, og fungerer dermed som minimale krav ved nybyggeri og større renoveringer Indeklimaet opfattes generelt som acceptabelt D** E** Forholdene overholder ikke nutidige krav i Bygningsreglementet, men kravene fra den tid bygningen blev opført Arbejdstilsynets vejledninger er overholdt Indeklimaet opfattes generelt som utilfredsstillende Arbejdstilsynets vejledninger er ikke overholdt og lokalet/bygningen bør ikke benyttes til faste arbejdspladser Indeklimaet opfattes som uacceptabelt Tabel 1 Beskrivelse af indeklimaklasser *Mindste krav ved nybyggeri og større renoveringer **Klasse kan kun benyttes i forbindelse med vurdering af eksisterende byggeri De specifikke krav til de enkelte indeklimaklasser er angivet i Tabel 2 Ved nybyggeri og større renoveringer specificeres kravene til indeklimaet som A, B eller C for de enkelte rumtyper Der kan vælges forskellige kategorier for termiske forhold, luftkvalitet og akustik, og også forskellige kategorier for sommer- og vinterforhold I tabellen er indarbejdet en tolerance, der benyttes hvor det i kortere perioder kan accepteres, at de specificerede indeklimakrav overskrides Dette kan have betydelig indflydelse på dimensionering af ventilationsaggregat og i visse tilfælde lette brugen af naturlig ventilation

16 Rumtype Kategori Operativ temperatur a) Auditorium Sommer Vinter l/s x Synsobjeklys Almen- (kølesæson) (fyringssæson) m 2 l/s pr pers A , , B , , C , , D <200 E <120 Tolerance c) 100 h > 26 ºC, 25 h > 27 C 100 h > 26 ºC, 25 h > 27 C Kortvarig overskridelse Kortvarig A , , B , , C , , D <200 E <120 Tolerance c) 100 h > 26 ºC, 25 h > h > 26 ºC, 25 h > 27 Kortvarig overskridelse A , B , C , D <200 E <120 Tolerance c) 100 h > 26 ºC, 25 h > h > 26 ºC, 25 h > 27 Kortvarig overskridelse A , B , C , D <200 E <120 Tolerance c) 100 h > 26 ºC, 25 h > h > 26 ºC, 25 h > 27 Kortvarig overskridelse A , B , C , D <200 E <120 Undervisningslokale/ computerrum Enkeltmandskontor Fælleskontorer Kantine C Maksmiddellufthastig hed m/s Lydtrykniveau db (A) CO 2 - niveau ppm Ventilationsrate l/s m2 b) Belysningsniveau d) Tolerance c) 100 h > 26 ºC, 25 h > h > 26 ºC, 25 h > 27 Kortvarig overskridelse - NOTER a) For mange bygninger eller lokaler med moderate opvarmnings- eller kølebehov vil lufttemperaturen tilnærmelsesvis være lig med den operative temperatur For projektering kan det øvre temperaturområde anvendes for sommerforhold og det nedre for vinterforhold b) Der kræves som minimum et grundluftskifte på 0,5 h -1 i alle lokaler c) Angivne tolerancer er gældende for klasse C Hvor anden klasse vælges, skal tolerancen tilpasses d) Belysningsniveau er gennemsnit for almenbelysning på arbejdsplan Indeklimaklasse skal også defineres i forhold til lysfordeling, brug af arbejdslamper samt system til regulering Tabel 2 Skema til klassificering af indeklima i de enkelte rumtyper Skraverede felter er generelt anbefalede værdier

17 41 Termisk indeklima Indeklimaet skal være af en sådan karakter, at det sikrer behagelige forhold Ved projektering af byggeriet og ved valg af materialer, vinduesarealer, orientering og solafskærmning skal det sikres, at der opnås hensigtsmæssige temperaturforhold, også i sommerperioden, og at gener ved direkte solstråling kan undgås Temperaturforhold For temperaturforhold skal der, udover de opstillede krav i tabel 2, ligeledes tages hensyn til strålingsasymmetri og lodrette temperaturgradienter Dette eks udføres i henhold til DS474 eller DS/CEN/CR 1752 Lufthastigheder Den maksimale middellufthastighed defineret i tabel 2, varierer med temperatur og turbulensintensitet Der henvises til DS474 eller DS/CEN/CR Luftkvalitet Luftkvaliteten afhænger af forurening fra personer, aktiviteter, inventar, udstyr samt ventilationsraten i det pågældende lokale For at mindske ventilationen til fjernelse af forureninger fra indeluften bør der vælges inventar, byggematerialer, maskiner og rengøringsmidler med et lavt afgasningsniveau Desuden skal kvalitetskravet til rengøringen have et niveau, hvor mulig partikelspredning fra overflader til luften reduceres til tilfredsstillende lavt niveau Som minimum bør der dog stilles krav om et luftskifte på 0,5 h -1 i alle lokaler Forurening fra personer CO 2 -koncentrationen i rummet benyttes som en indikator for forureningsbelastningen fra personer Personforureningen skal holdes på et niveau svarende til den valgte indeklimaklassificering For byområder i Danmark ligger CO 2 -koncentrationen i udeluften typisk på ppm Forureninger fra byggematerialer Byggematerialerne skal have lavt afgasningsniveau, som kan klassificere bygningen til en lavt forurenende bygning, svarende til en forurening på maksimalt 0,1 olf/m 2 gulvareal For at kunne kvantificere om et rums materialer er lavt eller højt forurenende, opdeler DS/CEN/CR 1752 materialer i et lokale i tre kategorier M1, M2 og M3 afhængig af deres emission af forurenende stoffer Kategorierne er defineret i bilag

18 Vejledning til specifikation af indeklima 15 / 33 For at opnå en betegnelse som lavt forurenende bygning skal de dominerende overfladematerialer stamme fra gruppe M1 Maksimalt 20 % af materialerne må tilhøre kategori M2, mens kun ubetydelige overfladearealer må bestå af materialer fra gruppe M3 Oplysning om de angivne kravspecifikationer for emissionen i de tre grupper M1, M2 og M3 kan oplyses for de produkter, der er indeklimagodkendte under Dansk Indeklima Mærkning Desuden angives i deklarationen fra mærkningsordningen også information om emissionen vurderet sensorisk For de enkelte rum beregnes den samlede emission i olf/m 2 gulvareal og den samlede forureningsafgivelse skal da være mindre end 0,1 olf/m 2 gulvareal For at en bygning kan klassificeres som lavt forurenende gælder også, at kun kontormaskiner med en ubetydelig forurening må anvendes Dette krav kan fraviges, hvis forureningen fra maskinen fjernes af en lokal udsugning, se nedenfor Forurening fra anlæg, maskiner og udstyr For at en bygning kan klassificeres som lavt forurenende gælder også: at kopieringsmaskiner, større printere o lign skal indeholde filter med høj rensningsevne, og at rensningsevnen opretholdes under bygningens drift Maskinerne skal være placeret i separate rum med en effektiv ventilation og lokaludsug tilsluttet ved maskinernes afkastluft at der generelt anvendes fladskærme til pc`ere at hyppigheden for udskiftningen af filtrene på ventilationen vurderes både på baggrund af trykdifferensen over filteret og på baggrund af lugtafgivelsen af det snavs, som aflejres på filteret Ovennævnte kan med mindre andet er specificeret regnes som forudsat ved projektering af byggeriet Forureninger i øvrigt Det skal sikres at der ikke er risiko for radonforurening Rådgiver skal sikre at Bygningsreglementet er krav på dette område er fulgt og at der er foretaget de nødvendige tiltag for sikring mod optrængning af radon Ved renovering skal rådgiver endvidere sikre at der ikke er risiko for at skimmelsvamp, asbest eller anden forurening i bygningen kan medføre indeklimaproblemer i byggeriet efter renovering Rengøringskvalitet under bygningens drift Under bygningens drift gennemføres rengøringen med en kvalitet af klasse 4 eller 5, som det er beskrevet i den nordiske standard for rengøringskvalitet INSTA 800 Bygningen skal indrettes så ovennævnte kvalitet af rengøringen nemt kan opnås

19 Vejledning til specifikation af indeklima 16 / Akustisk indeklima Udover det i tabel 2 specificerede lydtrykniveau anbefales følgende: Luftlydisolation Etageadskillelser Vægge omkring kontorer Vægge omkring møde- og stillerum Døre til møde- og stillerum R w >51 db R w >44 db R w >48 db R w >35 db I øvrigt skal vægge omkring teknikrum udføres, så støjkrav fra tekniske installationer overholdes Trinlydniveau Det anbefales at kravet til trinlydniveau i kontorer, undervisningsrum og kantine er L n,w < 63 db I øvrigt anbefales det at gulve på trapper og gangarealer i åben forbindelse med øvrige bygningsdele udføres med trinlyddæmpende belægning Rumakustik Det anbefales at følgende krav stilles til den gennemsnitlige efterklangstid i frekvensområdet 250 Hz Hz: Enkeltmandskontorer T ,7 s Storrumskontorer T ,7 s Konferencesale T ,7 s Auditorier T ,6 s Undervisningslokaler T ,6 s Kantine T ,8 s Gangområder T ,0 s Print- og kopirum i åbne kontorområder bør aflukkes eller afskærmes på grund af generende støj

20 Vejledning til specifikation af indeklima 17 / Lysforhold Næsten alle aktiviteter i undervisningslokaler indeholder et visuelt element og et godt visuelt miljø har derfor betydning for indlæringen Derfor udgør belysningen en vigtig del af hele undervisningsmiljøet og lyset - såvel dagslyset som den kunstige belysning - bør udformes, så det understøtter de aktiviteter, som planlægges i de enkelte rum Lyset variation og dynamik Det gode visuelle miljø er bla karakteriseret ved, at der er variation i belysningen i rummet Så længe der er dagslys til stede i rummet, vil variationen fremkomme af sig selv på grund af skiftende vejrlig, ændring af solens position på himlen, etc En vis grad af variation i kunstlyset er også ønskelig, såvel variationer i belysningsstyrker og luminanser i rummet som variationer over tid ved de enkelte arbejdspladser Både ved dagslys og ved kunstlys er det imidlertid vigtigt, at variationer finder sted inden for visse grænser, og derfor bør brugerne have størst mulig direkte indflydelse på de systemer som skal regulere lyset, fx solafskærmninger og arbejdslamper Blænding og solafskærmning Et væsentligt kriterium for opnåelse af visuel kvalitet er, at blænding kan undgås Blænding kan forårsages af meget høje luminanser og store luminansforskelle inden for synsfeltet eller kraftige lyskilder tæt på øjets synsretning Lyset fra himlen (både i skyet og klart vejr) eller fra en flade, der rammes af direkte sol, kan have en så høj luminans, at det medfører blændingsproblemer Sollys på arbejdsobjektet (feks en computerskærm) kan ligeledes gøre synsarbejdet vanskeligt eller umuligt Store vinduer i facaden kræver derfor en effektiv afskærmning for solstråling og kraftigt himmellys, mens mindre vinduer ofte kan have mere traditionelle afskærmningsmuligheder En solafskærmning skal kunne udelukke direkte sollys, når der er behov for det og reducere blænding fra vinduerne På den anden side må en afskærmning ikke udelukke så meget dagslys, at det er nødvendig at tænde for den kunstige belysning 442 Dagslys Beslutninger vedrørende bygningens form, placering og orientering på grunden samt bygningens indretning, dybde og højde af rummene, udformningen af facaden og valg af vinduesstørrelser har afgørende betydning for, hvordan det enkelte rum påvirker brugerne, om det opleves behageligt og interessant, eller måske snarere ubehageligt eller kedeligt Rummets oplevede kvalitet hænger altså nøje sammen med lysets kvalitet, og derfor bør lyset indgå med høj prioritet i alle de afgørende beslutninger i byggeriets planlægnings- og skitsefaser Ligeledes kan farverne på rummet overflader samt indretning have stor indflydelse den oplevede lyskvalitet samt dagslysfaktorer i rummet Det bør tilstræbes, at opnå en dagslysfaktor på mindst 2 % ved alle arbejdspladser Arbejdspladserne vil her oftest være defineret som overkant af skrivebord For at opnå tilstrækkeligt dagslys ved de enkelte arbejdspladser og for at sikre brugerne et tilfredsstillende udsyn, bør faste arbejdspladser ikke placeres mere end 4-5 m fra et vindue

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Dansk Center for Lys UNGT LYS Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

MARTS 2015 SIDE 1. Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor?

MARTS 2015 SIDE 1. Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor? MARTS 2015 SIDE 1 Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor? Kort om mig Peter Hesselholt MOE A/S Byggeri og Design Kompetencechef Bæredygtighed M.SC. Indeklima og energiøkonomi, AAU

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima

Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Lyset, og i særlig grad dagslyset, har altid været omtalt som en meget væsentlig faktor for vores oplevelse af rum. Ikke

Læs mere

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU Dagslys Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet Kjeld Johnsen, SBi, AAU Lys og Luft - Potentialer og udfordringer på indeklimaområdet 10. juni 2010 Potentialer Trivsel Læring Produktivitet

Læs mere

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø. Lys Denne DCUM-vejledning handler om lys på skoler og uddannelsessteder. en beskriver, hvorfor lys er vigtigt, samt forskellen på dagslys og kunstigt lys. Herudover beskrives, hvilke lovmæssige krav der

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen Solafskærmninger Kjeld Johnsen SBi-anvisning 264 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Solafskærmninger Serietitel SBi-anvisning 264 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lyskvalitet og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Problem: vi har begrænsede energi-resourcer kunstlys bruger energi hele

Læs mere

Se lyset: dagslys og kunstlys

Se lyset: dagslys og kunstlys Se lyset: dagslys og kunstlys Kjeld Johnsen, SBi, AAU-Cph Kontormiljø.2014 Se lyset: Dagslys og kunstlys Oversigt Dagslys og potentialer Hvorfor er (dags-)lyset så vigtigt? - Lys og døgnrytme Hvordan bygger

Læs mere

Vejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Vejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø. Denne DCUM-vejledning handler om temperaturer i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning temperaturen i dagtilbud har, temperaturens påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med ventilation som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med ventilation som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø. Ventilation DDenne DCUM-vejledning handler om ventilation på uddannelsessteder. en beskriver, hvad man bruger ventilation til, og hvilken påvirkning dårlig luftkvalitet har både på helbredet og præstationsevnen.

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge bolig og gerne vil have et godt indeklima? Hvilke løsninger kan forbedre indeklimaet i et eksisterende enfamiliehus?. Debatindlæg fra professor Geo Clausen,

Læs mere

EDB -lokaler APV Fase 1 Skema 5 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

EDB -lokaler APV Fase 1 Skema 5 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med temperatur som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med temperatur som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø. Temperatur Denne DCUM-vejledning handler om temperaturer på uddannelsessteder. en beskriver, hvilken betydning temperaturen i undervisningslokalet har, temperaturens påvirkning af præstationsevnen, og

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Bilag A. Indholdsfortegnelse

Bilag A. Indholdsfortegnelse Bilag A Fortolkning af visse bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006. Indholdsfortegnelse

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI

Læs mere

Klasselokale nr: APV - Fase 1 Skema 1

Klasselokale nr: APV - Fase 1 Skema 1 Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

Beregning af dagslys i bygninger

Beregning af dagslys i bygninger By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave

Læs mere

Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering?

Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering? Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering? Underbygger lovgivningen efterspørgslen på et godt indeklima? Head of Section, Energi, indeklima og bæredygtighed Project Director Per Stabell Monby, COWI

Læs mere

Dagslys i energioptimerede bygninger

Dagslys i energioptimerede bygninger Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard arkitekt maa CHRISTENSEN & CO ARKITEKTER . Fornemmelse for lys Formen og rummet Dagslys i energioptimerede bygninger . Fornemmelse for lys Materialitet

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne Når Københavns Kommune renoverer skoler - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne 2 Indhold Hvorfor skal du læse denne pjece? 4 Beslutning - hvorfor skal der renoveres? 5 Ansvar og roller for helhedsrenovering

Læs mere

Projektering af dagslys i byggeri

Projektering af dagslys i byggeri Projektering af dagslys i byggeri Bilag Simon Kristoffersen Bygningskonstruktøruddannelsen Specialerapport 7. semester, F2012 VIA University College, Campus Holstebro Vejleder: Christian Vrist 29-03-2012

Læs mere

Måleprogrammet i Komforthusene

Måleprogrammet i Komforthusene Måleprogrammet i Komforthusene Komforthus Konference Aalborg, 10. november 2009 Tine S. Larsen Adjunkt, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk http://www.civil.aau.dk/~i6tsl/

Læs mere

BR Lyd - parametre. DABYFO Kreds København. Lydforhold er generelt skærpet Ændring fra detail-krav til funktionskrav

BR Lyd - parametre. DABYFO Kreds København. Lydforhold er generelt skærpet Ændring fra detail-krav til funktionskrav DABYFO Kreds København Akustisk Indeklima og Bygningsreglementet ved Claus Riis, Riis Akustik ApS Hvad siger BR2010? Hvordan bruges BR2010? Sikrer det os gode lydforhold? BR-2010 Lydforhold er generelt

Læs mere

HVORDAN BLIVER INDEKLIMAET OPLEVET EFTER (ENERGI)RENOVERINGEN? HENRIK N. KNUDSEN

HVORDAN BLIVER INDEKLIMAET OPLEVET EFTER (ENERGI)RENOVERINGEN? HENRIK N. KNUDSEN HVORDAN BLIVER INDEKLIMAET OPLEVET EFTER (ENERGI)RENOVERINGEN? HENRIK N. KNUDSEN Stort behov for renovering Nedslidning Utidssvarende Højt energiforbrug Dårligt indeklima Indeklima - komfort og sundhed

Læs mere

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri - med henblik på forbedringer i fremtidens lavenergibyggeri Tine Steen Larsen Udarbejdet for: Erhvervs- og byggestyrelsen DCE Contract Report No. 100

Læs mere

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks appendiks Appendiks 7 Klimatiske principper Ved et adaptivt design skal der tages højde for de forskellige påvirkninger fra naturen ved de respektive placeringer. I forlængelse af ressourceforbrug under

Læs mere

Indeklimaet i Industriens Hus

Indeklimaet i Industriens Hus Indeklimaet i Industriens Hus Et renoveringsprojekt med fokus på indeklimaet Jürgen Nickel Rambøll Renovering af Industriens Hus Baggrund, randbetingelser, projektforløb Et godt indeklima Definition af

Læs mere

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer I medfør af 113 og 160 i lov om almene boliger m.v., 25, stk.

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Hjemkundskab APV - Fase 1 Skema 10 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Hjemkundskab APV - Fase 1 Skema 10 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg Indeklima i kontorer Indeklimaets temadag 27. September 2016 Søren Draborg Center for energieffektivisering og ventilation Teknologisk institut, Energi & Klima sdg@teknologisk.dk Agenda Udfordringerne

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde Jacob Birck Laustsen Forelæsningsnotat 11000 Ingeniørarbejde BYG DTU Oktober 2004 Forord En stor del af dette notat er baseret på uddrag af kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber, BYG.DTU,

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

LK Teklon Inspiration til erhvervsrenovering og -byggeri

LK Teklon Inspiration til erhvervsrenovering og -byggeri LK Teklon Inspiration til erhvervsrenovering og -byggeri Intelligente funktioner på tværs Når en erhvervsbygning skal renoveres eller bygges, er der gennem de seneste år kommet nye punkter på ønskesedlen.

Læs mere

Belysning indhold. Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata

Belysning indhold. Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata Belysning indhold Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata Formål l med belysning Dagslys er den bedste form for belysning

Læs mere

Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000

Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 2 INDHOLD INDHOLD 3 Indeklimahåndbogen Redaktion: Ole Valbjørn Susse Laustsen John Høwisch Ove Nielsen Peter A. Nielsen

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer Grønn Byggallianse Morgendagens eiendomsmarked Oslo 19. oktober 2004 Innlegg ved Arne Hansen RH ARKITEKTER AS Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer Miljødeklarering og -klassificering

Læs mere

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet

Læs mere

SBi 2011:15. Integreret regulering af solafskærmning, dagslys og kunstlys

SBi 2011:15. Integreret regulering af solafskærmning, dagslys og kunstlys SBi 2011:15 Integreret regulering af solafskærmning, dagslys og kunstlys Integreret regulering af solafskærmning, dagslys og kunstlys Kjeld Johnsen Jens Christoffersen Henrik Sørensen Gilbert Jessen SBi

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Belysning 0 1 EL BELYSNING Registrering Der foretages en entydig registrering af: anlægsbeskrivelse af belysningsanlæg zone areal almen belysning, installeret effekt i brugstiden,

Læs mere

ERFARINGER MED BR15 KRAV BLANDT HUSEJERE OG AKTØRER I BYGGEBRANCHEN HENRIK N. KNUDSEN

ERFARINGER MED BR15 KRAV BLANDT HUSEJERE OG AKTØRER I BYGGEBRANCHEN HENRIK N. KNUDSEN ERFARINGER MED BR15 KRAV BLANDT HUSEJERE OG AKTØRER I BYGGEBRANCHEN HENRIK N. KNUDSEN Formål Indsamle erfaringer fra de første byggerier, opført efter lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse 2020 i Bygningsreglementet

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet Dansk Betonforening - IDA Ingeniørhuset Onsdag den 12. marts 2008 Mikael Mortensen Bygningsreglement 2008 Sammenskrivning af

Læs mere

Løsningen ligger i luften...

Løsningen ligger i luften... Løsningen ligger i luften... Verdensmestre i at bygge for tætte huse Overlæge dr. med. Jens Korsgaard Op gennem 60 erne og især efter oliekrisen i 1973 blev Danmark verdens dygtigste nation til at bygge

Læs mere

Diagrammer & forudsætninger

Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTURENERGIRENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING: DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i ii ii ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING:

Læs mere

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI Agenda: Præsentation af samarbejdsparter Hvorfor renovere? Eksempler

Læs mere

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Ventilation Historisk perspektiv Utætte bygninger Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Historisk perspektiv Industrialiserede tidsalder Personbelastningen stiger Varmebelastende udstyr

Læs mere

FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler

FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler Én samlet løsning baseret på fordelene ved naturlig og mekanisk ventilation Som noget nyt på det danske marked tilbydes nu én samlet hybrid

Læs mere

BR08 Det nye bygningsreglement

BR08 Det nye bygningsreglement BR08 Det nye bygningsreglement Ernst Jan de Place Hansen, seniorforsker Afd. for Byggeteknik og Design, SBi BR08 - offentliggørelse Offentliggjort 12. dec. 2007 af Bendt Bendtsen med overskriften Bedre

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Natur og teknik APV - Fase 1 Skema 26 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Natur og teknik APV - Fase 1 Skema 26 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Notat INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Rev. 25. februar 2015 Sags id: 13/26507 Kontaktperson: Holger Sørensen E-mail: hosoe@assens.dk Dir. tlf.: 64747204 BYG, BEREDSKAB

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader Frihed til Design MicroShade båndet har standardhøjde på 140 mm med

Læs mere

skolefritidsordning mv.).

skolefritidsordning mv.). Dato: Marts 2009 - Side: 1/5 Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2008 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier,

Læs mere

installationer, inventar, maskiner og tekniske hjælpemidler

installationer, inventar, maskiner og tekniske hjælpemidler Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer, inventar, maskiner og tekniske hjælpemidler samt rengøring Lærerværelset Er lokalets areal passende i forhold til antallet af brugere, dvs.

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2 Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser Juli 2005 Erstatter At-anvisning nr. 1.2.0.2 af august 1995 2 Hvad er

Læs mere

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv Dagslys Nokia Hvidt & Mølgaard Dagslysseminar Esbensen Rådgivende Ingeniører Lyslaboratorium

Læs mere

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Cisbo netværksmøde 25. august 2015 Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Fremtidens huse bygges på fortidens erfaringer.

Læs mere

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Ryparken Lille Skole. VELUX ovenlysmoduler mere dagslys og sundere arbejdsmiljø. An energy renovation project

Ryparken Lille Skole. VELUX ovenlysmoduler mere dagslys og sundere arbejdsmiljø. An energy renovation project Ryparken Lille Skole VELUX ovenlysmoduler mere dagslys og sundere arbejdsmiljø An energy renovation project Fra tøj og tekstiler til dansk og matematik Nye tider for Ryparken Lille Skole Ryparken Lille

Læs mere

Elektronik APV - Fase 1 Skema 6 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Elektronik APV - Fase 1 Skema 6 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Er loftbeklædningen hel? Er det sikret, at loftbeklædningen. mineralulds- eller asbestfibre?

Er loftbeklædningen hel? Er det sikret, at loftbeklædningen. mineralulds- eller asbestfibre? Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø for Lexmark

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø for Lexmark Vejledning vedrørende arbejdsmiljø for Lexmark Teknologisk Institut har udarbejdet en vejledning for Lexmark C772n på baggrund af Instituttets standardiserede emissionsprøvning på printeren. Model Lexmark

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima Indhold Kvalitet Sundhed Trivsel 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er der at være bekymret over i et dårligt

Læs mere

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER 35 43 10 10 PETER JAHN & PARTNERE A/S pjp@pjp.dk HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 www.pjp.dk 2100 KØBENHAVN Ø Formål og læsevejledning

Læs mere

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder 4.3 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse fx til brug i program- og i projektgranskningsfasen Arbejdsrum 1 på faste arbejdssteder 2 Placering og indretning 1 Bliver alle rum indenfor virksomhedens

Læs mere

1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5.

1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5. DUA seminar 5. oktober 2010 1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5. Spørgsmål Bygherrerådgiver Erik Krøll, NNE Pharmaplan

Læs mere

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING SBI-ANVISNING 249 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning

Læs mere

Indretning af stinkskabslaboratorium. August 2016

Indretning af stinkskabslaboratorium. August 2016 Indretning af stinkskabslaboratorium August 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Indblæsningsarmaturer... 2 2.1 Valg af indblæsningsarmatur... 2 2.2 Placering af indblæsningsarmatur... 2 3 Stinkskabe...

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere