Sproghistorie i Almen sprogforståelse (AP) i gymnasiet. En bro til sprogstudier på universitetet?
|
|
- Andrea Nøhr
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Viggo Bank Jensen Cand.mag. i samfundsfag, dansk, italiensk og filosofi, lektor på Nørre Gymnasium VB@norreg.dk Erling Strudsholm Ph.d., lektor i italiensk, KU struds@hum.ku.dk Sproghistorie i Almen sprogforståelse (AP) i gymnasiet. En bro til sprogstudier på universitetet? Forløbet i Almen Sprogforståelse (AP) kom ind i det almene gymnasium (stx) med gymnasiereformen i Det ligger i starten af gymnasieforløbet og skal introducere til undervisningen i sprog. I AP arbejdes der med kernestof, der er fælles for gymnasiets sprogfag, og der indgår en introduktion til latin. I formålsparagraffen for AP står der: Stoffet perspektiveres historisk gennem kendskab til overordnede træk af latinsk ordforråd og grammatik, europæisk sproghistorie og et elementært kendskab til sociolingvistik. I denne artikel vil vi præsentere og illustrere nogle forskellige sproghistoriske vinkler på AP, pege på nogle muligheder i den gymnasiale sprogundervisning samt diskutere betydningen af sproghistorisk og sprogtypologisk indsigt hos de studerende ved overgangen til sprogstudier på universitetet. Vi vil beskrive tre tilgange, der kan inddrages i AP. De to første hører under den diakrone lingvistik, der ser sproget som et historisk fænomen: nemlig den genetiske lingvistik, der har fokus på sprogenes indbyrdes sammenhæng i sprogfamilier, og den historiske lingvistik, der fokuserer på det enkelte sprog ud fra et sproghistorisk perspektiv. Den tredje tilgang, den sprogtypologiske, undersøger sammenhænge mellem alverdens sprog synkront, uafhængigt af historiske og genetiske forhold. Genetisk tilgang til lingvistik To sprog siges at være genetisk beslægtede, hvis de historisk set kan føres tilbage til ét og samme udgangspunkt. Denne tilgang er stærkt knyttet til indoeuropæistikken, der havde sin storhedstid fra slutningen af 1700-tallet og de næste
2 år. Den bygger på, at de fleste europæiske sprog samt en række indiske og iranske sprog har nogle fællestræk, der kan føres tilbage til et fælles indoeuropæisk sprog. Indoeuropæisk er imidlertid et sprog, der ikke findes konkrete eksempler på, og en væsentlig del af indoeuropæistikken har derfor bestået i at rekonstruere dette oprindelige sprog ud fra de senere kendte sprog, der hører med til denne sprogfamilie. Mange skolebøger om sproghistorie har en tegning af det indoeuropæiske stamtræ. Denne tilgang, der har fokus på sprog ud fra deres oprindelige genetiske slægtskab, inkluderer således også et historisk slægtskab. Den kan også give anledning til at se på, hvordan konkrete ord i fx dansk er beslægtede med ord på geografisk set fjerne sprog, som persisk. Det drejer sig bl.a. om ord, der betegner familierelationer, fx mor og far. Når eleverne introduceres til den genetiske sproghistorie, bliver de ofte inspireret til en lang række spørgsmål til den sproghistoriske udvikling. Indoeuropæistikken har haft meget fokus på lydudviklingerne og er god til at beskrive nogle sammenhænge i forhold til de fonetiske forskelle mellem sprogene, fx den germanske lydforskydning, der bl.a. indebærer, at indoeuropæisk b, d, g bliver til p, t, k. Latin og fransk har fx bevaret g i genu og genou, mens dansk og tysk har knæ og Knie. (Allan Karker 2000a:27). Den genetiske tilgang kan også bruges til at udrede grammatiske udviklinger, fx hvorfor tysk har mange kasus, selvom de germanske nabosprog ikke har det. Det rekonstruerede indoeuropæiske fællessprog havde mindst otte kasus. Så i stedet for at forstå de fire kasus i tysk som noget tilført, kan eleverne herigennem opnå den indsigt, at tysk har bibeholdt flere kasus end andre germanske sprog som fx dansk og engelsk. Kendskabet til indoeuropæisk sprogudvikling kan også hjælpe eleverne til at forstå danske kasusforhold bedre. Som bekendt har dansk genitiv for substantiver, men derudover finder vi også rester af kasus i pronomensystemet (fx jeg, mig, min) og i faste udtryk som til lands, til vands, oven vande og under mulde. Denne viden om danske forhold vil være til gavn ved universitetsstudier af indoeuropæiske sprog. Fx findes på det stort set kasusfrie italienske sprog en (lidt kompliceret) rest af kasus i pronominer. De indoeuropæiske sprog har spredt sig over hele verden og tales i dag af ca. halvdelen af jordens befolkning. I rigtig mange gymnasieklasser i dag er der imidlertid elever, der taler et ikke-indoeuropæisk sprog hjemme. Det giver en oplagt mulighed for at inddrage andre sprogfamilier end den indoeuropæiske. Historisk tilgang til sprog Den historiske lingvistik beskæftiger sig primært med historisk udvikling i enkeltsprog, fx engelsk, italiensk eller dansk. Hensigten er at finde frem til et sprogs historiske udvikling. Ved hjælp af sproghistorien er man bl.a. i stand til at belyse sprogforandringer, deres væsen og årsagerne til, at et sprog forandrer sig. Nogle lingvister fokuserer på den interne sprogudvikling, dvs. det forhold, at en ændring i sproget 20
3 kan føre til andre ændringer, fx fordi der er opstået risiko for misforståelser. Det kræver dog ofte detaljerede studier. I en gymnasiesammenhæng er det i denne tilgang mere relevant at fokusere på den eksterne sproghistorie, der ser sprogudvikling i forhold til samfundsudvikling. Her kan et sammenlignende perspektiv være øjen - åbnende for eleverne. I Danmark var de lærde allerede i 16- og 1700-tallet enige om københavnsk som basis for rigsmålet, altså for hvordan man burde tale dansk. Denne opfattelse blev udbredt via den generelle undervisningspligt fra 1814 og blev yderligere cementeret med mobiliteten fra land til by og de fælles nationale mundtlige medier, radio og fjernsyn. I Italien diskuterede de lærde stadig i slutningen af 1800-tallet, hvilken udgave af italiensk der skulle være basis for et fælles mundtligt italiensk. Også i Italien kom den voksende mobilitet og medierne (især fjernsynet fra 1950 erne og frem) til at spille en afgørende rolle for udviklingen af et fælles italiensk talesprog. Det samlede billede af sproglig variation er dog stadig meget forskelligt, når man sammenligner Danmark og Italien. I Italien er det således relevant at kalde halvdelen af befolkningen for to- eller flersprogede, da de ud over en udgave af italiensk også taler enten dialekt eller et helt andet sprog hjemme. En overordnet forklaring på forskellen kan findes i den tidlige politiske og kulturelle centralisering i Danmark i modsætning til Italiens sene nationale samling ( ) og konkurrerende centre. 1 Lige som historien er vigtig for forståelsen af vores samtid, er sproghistorien vigtig for vores forståelse af sprogsituationen i dag. Og som det fremgår af eksemplerne fra Danmark og Italien, er der en vigtig sammenhæng mellem sproghistorisk udvikling (det diakrone) og sproglig variation i dag (det synkrone), hvor den sproghistoriske udvikling kan være med til at forklare nutidens sproglige variation. Omvendt bliver den sproghistoriske udvikling ofte søgt forklaret ved et samspil mellem tidligere tiders sproglige variation, mødet med andre sprog og forskellige standardiseringsbestræbelser. Sprogtypologisk tilgang til sprog Den sprogtypologiske tilgang inddeler verdens sprog i typer efter ligheder og forskelle i opbygning og lydforhold, uafhængigt af genetiske tilhørsforhold. Ligesom indoeuropæistikken har denne tilgang sin rod ved århundredeskiftet omkring 1800 med brødrene Schlegel, der skelnede mellem isolerende (analytiske), agglutinerende og flekterende (syntetiske) sprog. I dette afsnit vil vi mest beskrive forskellen mellem analytiske og syntetiske sprog, da den indgår i beskrivelsen af et undervisningsmodul nedenunder. I et analytisk (isolerende) sprog som vietnamesisk består ordene af enkeltmorfemer. I et syntetisk agglutinerende sprog som tyrkisk består ordene af flere morfemer, men hvert af dem har en selvstændig, klar betydning. I et syntetisk (flekterende) sprog som latin er morfemgrænserne slørede, og de enkelte morfemer kan betyde flere forskellige ting, fx i ordet AMAS ( du elsker ), hvor endelsen -AS angiver fem forhold: 2. person, singularis, præsens, indikativ, aktiv. Den sprogtypologiske tilgang åbner for inddragelse af alle verdens sprog på lige vilkår. Denne tilgang giver der- 21
4 for god plads til, at elever med andre modersmål end dansk kan bidrage med deres sproglige ressourcer i undervisningen. Da latin er et meget syntetisk sprog, mens dansk og især engelsk er temmelig analytiske, giver den fælles AP-basis gode vilkår for, at alle elever i løbet af AP får relevant sprogkendskab til at forstå forskellen mellem syntetiske og analytiske sprog. Som det vil fremgå nedenfor, kan en sprogtypologisk tilgang kombineret med en af de to historiske tilgange føre til, at eleverne formulerer spændende hypoteser og spørgsmål. Forskerne er ikke enige om, hvor meget man kan sige om udviklingen mellem de forskellige sprogtyper. En udbredt, men omdiskuteret teori er, at sprogene med hensyn til sprogtypologi bevæger sig i en cyklus: et isolerende/analytisk sprog bliver agglutinerende og derefter flekterende/syntetisk for så på ny at blive analytisk, Herbert Schendl (2001:36). AP i praksis eksempel på en undervisningssekvens I det følgende vil vi via en kort undervisningssekvens fra afslutningen af det fælles AP-forløb (et modul på 95 minutter) illustrere, hvordan forskellige sproghistoriske vinkler kan indgå i AP-undervisningen. Først følger nogle lærerovervejelser forud for lektionen og sidenhen en beskrivelse af de fire delsekvenser i modulet. Den bedst dokumenterede sprogudvikling fra et europæisk sprog til andre sprog i Europa er udviklingen fra latin til de romanske sprog. Elevernes viden fra det fælles kursus i latin kan derfor udnyttes til at vise en overgang fra det meget syntetiske sprog latin til de relativt analytiske moderne romanske sprog og dermed delvist kombinere den sprogtypologiske og genetiske tilgang. Fælles for alle elever, der har AP, er kendskab til dansk og engelsk samt mødet med latin i AP-forløbet. Derudover afhænger det af studieretningen, af skolernes tilrettelæggelsesform samt af elevsammensætningen, hvilke sprog der er kendskab til i den elevgruppe, der har AP sammen. Hvis man vil udnytte muligheden for at give alle eleverne en indsigt i overgangen fra latin til moderne romanske sprog, kan man derfor være nødt til at bruge et sprog som kun nogle eller slet ingen i klassen kender. I denne sekvens indgår der fx italiensk, og den eneste i klassen med italienskkundskaber er læreren, der underviser klassen i sin egenskab af dansklærer. Forud for modulet har eleverne som lektie haft til opgave at læse artiklen Stand - ardsprog og sproglig variation i Danmark og Italien, Viggo Bank Jensen (2009) og finde tre interessante/overraskende informationer. Klassen har tidligere kort været inde på dels den indoeuropæiske sprogfamilie, dels forholdet mellem analytiske og syntetiske sprog. 22
5 1. delsekvens: Genetisk sproghistorie (det indoeuropæiske stamtræ ) Lektionen indledes med en lærerpræsentation af det indoeuropæiske stamtræ efterfulgt af lærerspørgsmål til elevgruppen og elevspørgsmål til læreren. Væsentlige punkter i gennemgangen er: At der har været et fælles indoeuropæisk sprog, som kun er kendt i rekonstruktion At forskerne regner med to hovedgrene: den vestlige indoiranske og den østlige europæiske At latin/latinske sprog er en vigtig gren i Europa med videreudvikling i de moderne romanske sprog At den germanske gren er en anden vigtig gren i Europa med videreudvikling frem mod tysk, engelsk, hollandsk og nordisk, som så igen er opdelt At de indoeuropæiske sprog fra kolonitiden og fremefter har spredt sig kraftigt Eleverne stiller mange spørgsmål undervejs. 2. delsekvens: Grammatisk sprogudvikling: fra latin til italiensk Efterfølgende vises på overhead følgende latinske udsagn: PATER AMAT FILIUM Eleverne skal med afsæt i deres forholdsvis begrænsede latinkundskaber nu prøve at besvare spørgsmål som: Hvad betyder det? Hvordan kan man ellers sige det? Efterhånden finder eleverne de seks muligheder, der er for at flytte rundt på de tre ord: PATER AMAT FILIUM PATER FILIUM AMAT FILIUM AMAT PATER FILIUM PATER AMAT AMAT FILIUM PATER AMAT PATER FILIUM Il padre ama il figlio Figur 1 De kan herefter konkludere, at latin har en meget fri ordstilling, og nogle kan måske forklare, at årsagen er, at latin kan udtrykke sammenhængene ved hjælp af kasus. Efterfølgende diskuterer eleverne, om man på dansk har den samme frihed mht. 23
6 ordstilling, og de må konstatere, at vi på dansk kun har én mulighed for at udtrykke den samme betydning. Denne gennemgang rundes af med, at eleverne bliver præsenteret for den italienske sætning: Il padre ama il figlio og bliver bedt om at finde forskelle og ligheder i forhold til de(n) latinske. De er opmærksomme på fremkomsten af artikler samt de store ligheder og de små forskelle med hensyn til de tre ord. Nogle elever opdager, at italiensk (stort set) ikke har kasus, men til gengæld mere fast ordstilling. Klassens fælles udgangspunkt i latin og dansk og det lillebitte sproghistoriske indslag om overgang til italiensk giver dem en fælles referenceramme til at tale om sprogtypologi. Den internt indoeuropæisk-historiske tilgang bliver således afsæt for at inddrage andre sprog, som er relevante for eleverne. På baggrund af denne delsekvens stiller eleverne bl.a. sig selv og læreren følgende spørgsmål: 1) Hvorfor er sproget i Ægypten ikke blevet et latinsk/romansk sprog, når romerne også var dér? 2) Når de romanske sprog er gået i retning af analytisk hvorfor er tysk så gået i retning af syntetisk? 3) Går alle sprog fra syntetisk til analytisk? Det er spørgsmål, der viser, hvordan en sproghistorisk tilgang i AP stimulerer elevernes refleksion mht. sproglige problemstillinger, der søger svar på tværs af sprogfamilier (eks. 1) eller sproggenetisk og sprogtypologisk udvikling (eks. 2) samt sprogtypologisk udvikling (eks. 3). 3. delsekvens: Sproghistorie og leksikalsk udvikling I den 3. delsekvens arbejder eleverne med en lille opgave om latins indflydelse på italiensk, engelsk og dansk. Lærebogsforfatterne har udvalgt italienske ord, der ligner engelske og/eller danske og omvendt, sådan at der i hver række er et givet ord og et eller to, der skal oversættes til: 24
7 Italiensk Engelsk Dansk esplosione explosion eksplosion udtryk estratto extract ekspert stazione coscienza città entrare aspettare menzionare fantastico pubblico quality expect accept mention physical nervous Figur 2. Anne Marie Heltoft m.fl. (2006) (social) stilling kontrollere ankomme eksportere fungere ens, identisk berømt Eleverne, der altså ikke kan italiensk, bliver bedt om at udfylde felterne i engelskog danskkolonnerne, så godt de kan. De skal herefter prøve at gætte sig til, hvad der skal stå på italiensk, da lærebogsforfatterne har sørget for at give nogle eksempler, der antyder systemet mellem italiensk og engelsk. De fleste elever udfylder langt de fleste tomme felter i engelsk- og danskkolonnerne. For mange er det herefter en sport også at prøve at regne de italienske ord ud. Det lykkes for de fleste netop på baggrund af de italienske eksempler, der er givet i skemaet. Ud over den umiddelbart gode oplevelse af faktisk at kunne noget i et sprog, man ikke kender, giver øvelsen også anledning til at tale om de mange latinskinspirerede ord i engelsk sammenlignet med dansk. Skemaets koblinger vedrørende ordforrådet i de tre sprog kan have en direkte nyttevirkning for eleverne med hensyn til såvel forståelse som produktion af nye ord i sprogene. 2 Elevernes sproglige forudsætninger for AP Elevernes vigtigste sproglige forudsætninger for AP er dels det eller de sprog, de taler i hverdagen, dels de sprog, de har lært i skolen. AP giver gode rammer for, at elever, der lever med flere sprog i hverdagen, kan få alle deres sprog i spil i under- 25
8 visningen. Deres bidrag kan være med til at skabe en udvidet sprogbevidsthed hos alle eleverne. Som nævnt har nogle elever særlige sproglige forudsætninger for at bidrage med en sprogtypologisk tilgang, fordi de er vant til ved siden af dansk at bruge sprog af en anden type. En tyrkisktalende elev vil kunne bidrage med eksempler, der kan konkretisere forskellen mellem agglutinerende sprog og et sprog som dansk, der er relativt analytisk, men med mange flekterende træk. En kinesisktalende kan tilsvarende bidrage med eksempler på analytisk sprog, en grønlandsktalende med eksempler på syntetisk sprog. 3 AP mellem viden og undren Store dele af målformuleringerne i AP lægger afgørende vægt på viden og konkrete færdigheder. Grundkurset i grammatik har således et meget detaljeret og grundigt afsnit i undervisningsvejledningen 4. Det tilsvarende afsnit om sproghistorie er væsentligt kortere; det omhandler hovedsagelig udvikling i ordforråd og orddannelse og har fokus på indoeuropæiske sprog og konkrete sprogudviklinger. Ud over vidensdimensionen har undervisningen i sproghistorien imidlertid også en vigtig undredimension. Arbejdet med sprog på tværs, såvel synkront som diakront, kan inspirere eleverne til at stille relevante spørgsmål til sammenhængene, hvilket er en vigtig del af gymnasiets generelle studieforberedende sigte. Denne nysgerrighed kan både i sig selv øge den sproglige bevidsthed og samtidig også forberede til sprogstudier på universiteterne. Medbragt sproghistorisk viden som redskab til sprogstudier på universitetet Latin er et godt teoretisk udgangspunkt for sprogstudier, specielt for studiet af de direkte efterkommere, nemlig de romanske sprog, hvoraf italiensk ligger tættest på latinen. Tidligere var der krav om latinkundskaber på de fleste sprogstudier, ikke mindst på de romanske sprog. På Københavns Universitet holdt italienskstudiet som det eneste af de romanske sprog fanen højt til og med 2003-studieordningen, hvor et af adgangskravene var latin på det daværende C-niveau. Med gymnasiereform og ny BA-studieordning 2005 var det dog ikke længere realistisk at opretholde dette krav, som derfor bortfaldt. Hvis nye studerende kommer med kundskaber fra gymnasiet som anført i AP-læreplanen, vil de imidlertid være godt rustede til et sprogstudium, og det skulle ikke være nødvendigt at afholde kurser i turbogrammatik, som det har været praksis de seneste år i forbindelse med grammatikundervisningen på første semester ved flere sprogstudier på Københavns Universitet. Turbogrammatikken er et grund- 26
9 kursus i grammatik med introduktion af den helt basale grammatik henvendt til studerende, der fx ikke kan kende forskel på et substantiv og et subjekt. På italienskstudiet opleves det også, at kendskab til sproghistorie og sproglig variation er nyttig baggrundsviden for de studerende. Den studerende oplever, at hun faktisk på et meget tidligt tidspunkt i studiet kan læse 1300-talstekster på italiensk med pæn forståelse; samtidig kan hun dog opleve et stort gab mellem skriftsprog og talesprog. Hun kan evt. i gymnasiet have lært, at datidsformen passato remoto kun bruges litterært, mens man mundtligt kan klare sig med at forstå og bruge passato prossimo. Og så kommer hun på studieophold i Syditalien hvor de fleste bruger passato remoto også i talesprog. Disse fænomener kan kun forstås med en historisk forklaring. Ofte vil man forstå den særlige sproghistoriske udvikling bedre, hvis man har et vist komparativt perspektiv. Og det kan man kun have, hvis man kender sproghistorien fra mindst to forskellige sprog. Her ligger nogle muligheder i AP både i AP selv og som forberedelse til senere sprogstudier. AP et mødested for gymnasielærere og universitetslærere? Til slut vil vi godt opfordre til, at man forsøger at gøre AP til et mødested for gymnasie- og universitetslærere inden for sprogfagene (inkl. dansk). Man kunne fx afholde kurser, der dels indeholder oplæg om konkrete sprogvidenskabelige emner, dels indeholder en workshop-del med deltagelse af såvel gymnasie- som universitetslærere. Det interessante ved AP-konstruktionen er, at den lægger op til tværsproglige seminarer/kurser. Inden for sproghistorie kunne det fx være om såvel sprogvidenska - bens historie som konkrete sprogs historie, gerne med et komparativt perspektiv. Denne situation stiller betydelige krav til lærerens viden. Man skal selvfølgelig ikke føle sig forpligtet til at kunne svare på alle spørgsmål, men situationen peger måske alligevel på et behov for, at sproglærere, der deltager i AP, har mulighed for at blive opkvalificeret om sammenhænge i indoeuropæisk sprogudvikling. Noter 1 Se også Viggo Bank Jensen (2009) for en uddybet sammenligning. 2 I forbindelse med det beskrevne AP-forløb har en række elever udvist så stor interesse for at blive introduceret til italiensk, at der i de første måneder af 2010, en dag om ugen efter almindelig skoletid, kører en studiekreds i italiensk på gymnasiet. 3 Eksempler fra fx tyrkisk og arabisk kan bidrage til at belyse andre typologiske forskelle, som vi dog af pladshensyn ikke har omtalt her; se Jakob Steensig (1996) _almen_sprogforstaaelse_stx_vejledning.ashx 27
10 Litteratur Almen sprogforståelse Stx. Undervisningsvejledning. Files/Udd/Gym/PDF06/Vejledninger/stx/060701_almen_sprogforstaaelse_stx _vejledning.ashx Durst-Andersen, Per (2003): Genetisk og typologisk lingvistik. I: Herslund, Michael og Bente Lihn Jensen (red.): Sprog og sprogbeskrivelse. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Fortson, Benjamin W. (2004): Indo-European Language and Culture. An introduction. Malden og Oxford: Blackwell Publishing. Heltoft, Anne Marie m.fl. (2006): De sproglige rødder træk af europæiske sprogs historie (elevbog + lærervejledning). København: Dansklærerforeningens Forlag. Jensen, Viggo Bank (2009): Standardsprog og sproglig variation i Danmark og Italien. I: Sprog & Integration, nr.1, marts København: UC2. Karker, Allan (2001): Dansk i tusind år. København: C.A. Reitzels Forlag. Karker, Allan (2000): Lydhistorie. I: Katlev, Jan: Politikens Etymologisk Ordbog. København: Politikens Forlag. Quist, Pia (2006): Multietnolekt da capo. I: Sprogforum, nr. 36. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Schendl, Herbert (2001): Historical Linguistics. Oxford: Oxford University Press. Steensig, Jakob (1996): Sprog i Danmark og i verden forskelle og ligheder blandt verdens sprog. I: Kristiansen, Tore m.fl. (eds.): Dansk sproglære. København: Dansklærerforeningen. 28
Almen sprogforståelse
Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereEt sprogtypologisk blik på alverdens sprog
Karen Lund Lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Institut for Pædagogik karlund@dpu.dk Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Når vi skal lære et nyt sprog, bruger vi det vi har med
Læs mereAlmen Sprogforståelse på Odder Gymnasium. Oplæg v. Anne Bisgaard Vase
Almen Sprogforståelse på Odder Gymnasium Oplæg v. Anne Bisgaard Vase Disposition AP i grundforløbet på Odder Gymnasium: Struktur og indhold Eksempel på samarbejde Materialer Evaluering Udfordringer AP
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs mereDELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK
DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik
Læs mereDansk sproghistorie 1
Dansk sproghistorie 1 Introduktion til kurset Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 6. september 2010 i dag mig jer kurset semesterplan litteratur reklame tema: sproglig variation
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereSemesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse
Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015... 1 Samlet status... 2 Modul 8: Verdenspolitik... 3 Modul 10:
Læs mereHvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?
Uddannelsesevaluering 2012 Kandidat i Kommunikation (medier) Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger?
Læs mereElevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14
Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 1g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/2013 1 Elevhæfte for årgang 2013-2016 Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb og opgaver i løbet af de tre år, du
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereGymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!
Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereDin tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017
Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017 Kunstnerisk MUSIK A ENGELSK A DRAMA C ELLER BILLEDKUNST C ELLER MEDIEFAG C Hvis du brænder for musik, både det praktiske, men også det teoretiske, så
Læs mereChristianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015
Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet
Læs mereIntroduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse
Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig
Læs mereModul 5 TværSund Forår 2014 1. Eftersyn på Tværs. 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid)
Modul 5 TværSund Forår 2014 1 Eftersyn på Tværs 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid) Alle studerende læser alle aviser Hver avis (alle grupper) har derudover særlig fokus
Læs mereFlipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom
Flipped Classroom Organiser din undervisning med Flipped Classroom Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015.
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereAnalyse af episke tekster
Analyse af episke tekster Følgende forløb er udviklet i forlængelse af et års samarbejde mellem Silkeborg Gymnasium og Hvinningdalskolen, hvor vi lærere har besøgt og overværet hinandens undervisning i
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereSTUDIEPLAN FOR UDDANNELSEN TIL RIDEPÆDAGOG VED PÆDAGOGUDDANNELSEN NYKØBING F.
STUDIEPLAN FOR UDDANNELSEN TIL RIDEPÆDAGOG VED PÆDAGOGUDDANNELSEN NYKØBING F. Indhold Indledning... 3 Velkommen til Pædagoguddannelsen med speciale i ridning.... 3 Optagelseskrav... 3 Optagelseskrav for
Læs mereBIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B
BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereLejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor
Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt
Læs mereSpansk A hhx, juni 2013
Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale
Læs merePorte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K
Porte folie et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Denne skabelon for anvendelse af Porte folie metoden som
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet
AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 - Notat - Reformen af humanioras uddannelsesstruktur set i lyset af Tid for forandring for Danmarks universiteter - uddybende pjece til politisk aftale om ny universitetslov
Læs mereLandet, hvor specialundervisningen
Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har
Læs mereBadminton, basketball og karate på eliteniveau www.solgym.dk
Badminton, basketball og karate på eliteniveau www.solgym.dk Studieretninger med tilpasset skema til træning af idræt på eliteplan I sommeren 2008 begyndte vores første klasse på en særlig eliteidræts-studieretning,
Læs mereDet handler bl.a. om:
Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.
Læs mereJura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser
Campus Odense Miljøplanlægning Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Jura vælg din retning Er du interesseret i samfundets love, og hvordan de bruges i praksis? Så er bacheloruddannelsen
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereBilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier
Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene
Læs mereOm at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereSpørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning
Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereSTUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER
STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereNATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS:
DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS: NATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL! Uddannelsesleder Marianne B. Johansen Tlf. 8923 4017 mbj@silkets.dk
Læs mereEngelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereModul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mereChristianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger
Læs mereDimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013
Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereBLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE
GRY BASTIANSEN BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE ARBEJDSBOG FOR UNGE BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE Akademisk Forlag og Gry Bastiansen 1 INDHOLD VELKOMMEN TIL KURSET, DER GØR DIG TIL EKSPERT PÅ
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereHesteassisteret Læring (heal) Facilitator
Hesteassisteret Læring (heal) Facilitator En vidensbaseret facilitatoruddannelse, der sætter dig i stand til at facilitere udvikling og læreprocesser med heste for både voksne og børn. Som eksamineret
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3
DECEMBER 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 Svendborg Brugertilfredshedsundersøgelse 2 Brugerundersøgelse Denne rapport indeholder resultatet af den brugerundersøgelse
Læs mereTosprogede børn i dagtilbud
26. januar 2016 Tosprogede børn i dagtilbud 4 ud af 5 medlemmer i dagtilbud har inden for de seneste to år haft tosprogede børn i deres børnegruppe. Blandt disse medlemmer er hver tredje helt eller delvist
Læs mereEt kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser
Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,
Læs mereFremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel
Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereTORS Studienævn: Evalueringsrapport for undervisningen på TORS, foråret 2013
TORS Studienævn: Evalueringsrapport E2013 Statistik: Antal kurser udbudt på ToRS i efteråret 2013: 171 Kurser evalueret: 114 Undervisere: 81 Besvarelser: 868 Studienævnets kommentarer: Evalueringer på
Læs mereGLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. - Et læringsmiljø som rykker
GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF - Et læringsmiljø som rykker Udgivet oktober 2015 af Globale Gymnasier Indhold: Lotte Vestermarken, Erik Terp, Kirsten
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereItalien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008
Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008 Før besøget Jeg begyndte mine forberedelser til turen med at deltage i fire fem-timers moduler i engelsk, en del
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereEvaluering af grundforløbet 2006-12-29
Evaluering af grundforløbet -1- Eleverne i grundforløbet har besvaret et elektronisk spørgeskema i dagene lige før juleferien. Besvarelserne er sket tidsmæssigt umiddelbart efter prøverne i NV og AP. Det
Læs mereLars Bundgaard Sørensen
Side 1 af 6 Lars Bundgaard Sørensen Fra: "Kirsten Markussen" Dato: 16. april 2010 10:47 Til: "Lars Bundgaard Sørensen" ; "lasoe96 forward"
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2m hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt
Læs mereForberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Læs mereʺIKT i de klassiske fagʺ
Lille afsluttende rapport om udviklingsprojektet ʺIKT i de klassiske fagʺ 1. januar 2008 31. marts 1009 Arbejdsgruppe: Anne Bisgaard Vase, Odder Gymnasium Rikke Forsberg, Marselisborg Gymnasium Chresteria
Læs mereEUD 10 Erhverv og Sundhed
EUD 10 Erhverv og Sundhed Indhold Formål og hensigt... 3 Elevens udbytte... 4 Tilrettelæggelse af EUD10 - Erhverv og Sundhed... 5 Undervisningsforløbets organisering... 5 Linjer på EUD 10 Erhverv og Sundhed...
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereEvaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering
Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering Regionshospitalet Viborg Viborg HR-afdelingen Uddannelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3
Læs mereUndervisningsmateriale - Rapport
Kom/IT Undervisningsmateriale - Rapport Klasse 1.7 Mathias Saxe H. Jensen 10-05-2011 Side 1 af 10 Indhold Forside... 1 Indledning... 3 Problemstilling... 3 Målgruppe... 3 Problemformulering... 4 Kommunikationsplan...
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereOm den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012
Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,
Læs mereRettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk
Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereGlobal Refugee Studies
Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee
Læs mere2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved
2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Introduktion 3 Målgruppen for materialet 4 Hjælp til materialet 4 Grundlæggende læringsprincipper for President for a Day 5 Sådan kommer
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereStyrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mere