Sådan 1 Lærervejledning

Transkript

1 Einar Pihl Helleland og Frank Sebastian Hansen Sådan 1 Lærervejledning

2 INDHOLD 1: Introduktion... 3 områder... 3 Bogens opbygning : Opgavetyper... 6 Universer... 6 Variationer... 7 Udtaleøvelser... 7 Læseøvelser... 8 Lytteøvelser... 9 Grammatik... 9 Mundtlig kommunikation Skriftligt hjemmearbejde : Forslag til arbejdsgang : Kommentarer til de enkelte kapitler Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Vokalskema : Udskrifter af lytteøvelser Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Sådan 1 - Lærervejledning 2014 Gyldendal A/S, København Forfattere: Einar Pihl Helleland og Frank Sebastian Hansen Forlagsredaktion: Lars Schmidt Møller Grafisk tilrettelæggelse: Sidsel Gaustadnes, Spagat.dk Denne lærervejledning må printes og kopieres til brug for lærere og kursister på de institutioner, der anvender lærebogssystemet Sådan. saadan.gyldendal.dk

3 1: Introduktion Sådan 1 er en grundbog i dansk, der primært henvender sig til voksne udlændinge, der lærer dansk på Danskuddannelse 3 Modul 1 eller modtager arbejdsmarkedsrettet danskundervisning svarende til Danskuddannelse 3 Modul 1. Bogen indeholder 21 kapitler, og dertil kommer en hjemmeside, hvor man kan lytte til diverse indtalinger til materialet. På hjemmesiden finder man også en lang række selvrettende grammatikopgaver samt en komplet ordliste, hvor alle ord, der anvendes i materialet, er oversat til engelsk. Ordene i ordlisten optræder alfabetisk og efter ordklasse. Ordlisten foreligger i PDF-format, og således kan man ved hjælp af søgefunktionen søge på enkeltord. Sådan 1 efterfølges af Sådan 2, der henvender sig til kursister, som lærer dansk på Danskuddannelse 3 Modul 2 eller modtager arbejdsmarkedsrettet danskundervisning svarende til Danskuddannelse 3 Modul 2. områder I Sådan 1 arbejdes der med en række simple sproghandlinger, der giver kursisterne de fornødne sproglige værktøjer til at kunne begå sig på dansk på begynderniveau, mundtligt såvel som skriftligt. Bogen har således et klart pragmatisk sigte: Kursisterne skal gøres fortrolige med basale, relevante sproghandlinger såsom at præsentere sig, at spørge om noget, at invitere nogen, at spørge ind til et ords betydning etc. Samtidig er der i bogen en konsekvent fokus på de grammatiske regler og strukturer, der udgør fundamentet for begynderdansk: Hvert kapitel rummer to til tre grammatikopgaver, og dertil kommer en række grammatikforklaringer i de enkelte kapitler, som samtidig illustrerer de grammatiske fænomener med relevante eksempler. Således kan Sådan 1 siges at bygge på både et funktionelt og et strukturelt sprogsyn. Disse to sprogsyn er efter vores mening ikke uforenelige; tværtimod kan ingen af dem stå alene i danskundervisningen for udlændinge. I Sådan 1 præsenteres kursisterne for et dagligdagssprog med fokus lagt på et moderne og autentisk dansk. Målet er at udstyre kursisterne med et dansk, som det rent faktisk tales og skrives af danskerne i dag. Igennem bogens 21 kapitler får kursisterne endvidere mulighed for at arbejde med mange forskellige temaer som fx hverdagsliv, familie, arbejde, bolig, uddannelse osv. Det betyder, at Sådan 1 indeholder et relativt stort ordforråd, og ordforrådsarbejde er således også et vigtigt element i bogen. Mundtlighed og skriftlighed Centralt i Sådan 1 står arbejdet med at styrke kursisternes mundtlige færdigheder, og det er derfor også det, der fylder mest i samtlige kapitler i bogen. Hvert kapitel indeholder en række forskelligartede mundtlige opgaver, hvoraf nogle er relativt bundne og andre lægger op til lidt friere mundtlig kommunikation. I lærervejledningens kapitel 2: Opgavetyper, fortæller vi lidt mere detaljeret om de vigtigste mundtlige opgavetyper i bogen, og i kapitel 4: Kommentarer til de enkelte kapitler, gøres der rede for de specifikke fokuspunkter for det mundtlige arbejde (og andet arbejde i øvrigt) i hvert enkelt kapitel. Arbejdet med kursisternes skriftlige færdigheder er et andet fokusområde i Sådan 1. Vores holdning er, at jo tidligere man sætter ind med skriftlige opgaver, jo bedre rustede er kursisterne til de skriftlige test, de møder senere i deres danskuddannelsesforløb, og derfor er der i næsten alle kapitler i bogen en opgave i skriftlig fremstilling ( Skriftligt hjemmearbejde ). Disse opgaver tager udgangspunkt i de enkelte kapitlers overordnede tema eller grammatiske fokusområde. Ud over at styrke kursisternes skriftlige færdigheder betyder disse mange skriftlige opgaver også, at kursisterne får endnu en mulighed for at arbejde med de sproghandlinger og det ordforråd, som Sådan 1 Lærervejledning 3

4 de allerede har arbejdet med mundtligt i samme kapitel. Den skriftlige repetition af det mundtlige forarbejde kan således være med til at forstærke kursisternes overordnede sprogfærdigheder yderligere. Grammatik og selvrettende onlineopgaver Grammatik fylder en del i Sådan 1. Vi mener, det er særdeles vigtigt, at kursisterne får et solidt kendskab til de underliggende grammatiske strukturer i dansk, og derfor er der indtil flere grammatikopgaver i hvert kapitel samt en del grammatikforklaringer undervejs i bogen. På den til bogen hørende hjemmeside finder man desuden fem-seks selvrettende grammatikopgaver til hvert kapitel. Disse selvrettende opgaver inkluderer de grammatikopgaver, der er i det pågældende kapitel, plus yderligere to-tre opgaver, der typisk holder sig inden for samme grammatiske emne. De selvrettende opgaver betragter vi primært som et supplement til den almindelige undervisning og en måde, hvorpå kursisten på egen hånd kan finpudse sin grammatiske kompetence. Hvis man som lærer har brug for at tjekke kursisternes online-aktivitet, foreslår vi, man instruerer kursisterne i at gøre følgende: Efter kursisten har afsluttet besvarelsen af en opgave, bruger han/ hun resultatsidens send mail -funktion og sender resultatet til sin egen mailadresse. Kursisten vil så modtage en pdf med sit resultat, som han/hun kan videresende til en af læreren angivet mailadresse, evt. med tilføjelse af en kommentar. Man kan også gemme pdf erne med resultater og senere vedhæfte flere pdf er i en enkelt mail, alt efter aftale med læreren. Hvis kursisterne bruger resultatsidens send mail -funktion til at sende resultatet direkte til lærerens mailadresse, vil mailen være anonym, og læreren vil ikke have mulighed for at gennemskue, hvem afsenderen er. Alternativt kan man bruge resultatsidens udskriv - funktion til at printe sine resultater eller til at gemme en pænere, mere læsbar pdf på sin computer. Man kan naturligvis også bare tage et screenshot af resultatsiden, fx hvis man arbejder på ipad. Syntaks Det bør også nævnes, at ordforrådet i Sådan 1 (med undtagelse af Univers A i kapitel 21) er klinisk renset for ledsætninger. Dette er et ganske bevidst valg fra vores side, da vi først og fremmest ønsker at etablere en mundtlig og skriftlig sikkerhed hos kursisten, når denne benytter sig af hovedsætninger. Rigtig mange kursister har overordentlig svært ved at skulle jonglere med både hoved- og ledsætningssyntaks allerede på modul 1, og i Sådan 1 arbejdes der derfor kun med hovedsætninger, da hovedsætningssyntaks efter vores mening er rigeligt for kursisterne at skulle forholde sig til på modul 1. Til gengæld indeholder Sådan 1 en lang række opgaver, hvor der eksplicit arbejdes med de vigtigste syntaktiske strukturer i hovedsætninger: Ligefrem ordstilling, inversion samt centraladverbiets placering i hovedsætningen. Kursisterne kan så lære alt om ledsætninger senere i deres danskuddannelsesforløb. Sådan 2 fortsættelsen til Sådan 1 indeholder således en systematisk introduktion til forskellige ledsætningstyper, de vigtigste ledsætningskonjunktioner og de syntaktiske forskelle på hoved- og ledsætninger. Udtale Udtalearbejde er en vigtig del af al danskundervisning for udlændinge og spiller derfor også en markant rolle i Sådan 1. Hvert kapitel indeholder mindst én udtaleøvelse, hvor der arbejdes intensivt med vigtige udtalefænomener i dansk, herunder de forskellige vokallyde samt mere komplekse konsonanter som r og d. Derudover er der i de to helt centrale opgaver i alle bogens kapitler Universer og Variationer angivet hovedtryk, da vi mener, det er afgørende for kursisternes tilegnelse af en korrekt dansk prosodi, at de hele tiden gøres opmærksomme på tryk på både ord- og sætningsniveau. Andre fonetiske træk som fx stød, vokallængde, reduktion og assimilation indgår også eksplicit i udtalearbejdet i Sådan 1. Sådan 1 Lærervejledning 4

5 Bogens opbygning 1) Systematik Sådan 1 består af 21 kapitler, der alle indeholder stort set identiske opgavetyper, og de enkelte opgaver optræder altid i samme rækkefølge i kapitlerne. Vi har valgt denne systematiske opbygning af flere grunde: For det første betyder det, at kursisterne ret hurtigt bliver fortrolige med de forskellige arbejdsformer, som bogen præsenterer dem for. Derved bliver der mere tid til det, som det hele handler om, nemlig sprogindlæring, da man som lærer ikke skal bruge en masse tid hver mødegang på at instruere kursisterne i nye opgavetyper. For det andet har den systematiske opbygning også den store fordel, at kursisterne ret hurtigt lærer, præcis hvordan de enkelte opgaver skal løses, både i klassen og derhjemme. Og det betyder, at når en kursist er fraværende en eller flere mødegange, vil hun/ han altid kunne arbejde med materialet på egen hånd og indhente noget af det forsømte. 2) Omhyggelig progression Bogens pædagogiske rygrad er en gradvis opbygning og indlæring af sproget. Kapitel efter kapitel udvides den semantiske og syntaktiske kompleksitet man kan sige, at bogen bygger kursistens sprogfundament op i etaper. Kapitlerne er typisk bygget op omkring introduktionen af et nyt grammatisk fænomen eller et nyt tema, som derefter gennemspilles i de forskellige øvelser kapitlet igennem. 3) Gentagelse fremmer forståelsen Sådan 1 har en ganske hurtig progression. For ikke at risikere at progressionen går for stærkt, og kursisterne ikke kan følge med, vælger vi i adskillige kapitler at vende tilbage til diverse grammatiske eller fonetiske fænomener, som allerede er blevet introduceret i tidligere kapitler. Som eksempler kan nævnes adjektivernes endelser, udtalen af konsonanterne d og r, modalverber og verbalforbindelser med enhedstryk. Disse fænomener møder kursisten adskillige gange og i forskellige kapitler. Vigtigt er det her at understrege, at vi ikke nærer nogen illusioner om, at de omtalte fænomener sidder fast, første gang kursisterne møder dem. Tværtimod mener vi, at det kun er igennem repetition, at kursisterne får mulighed for at genkende og automatisere de grammatiske og fonetiske fænomener, som bogen gennemgår. Således rummer bogen også flere pausekapitler, hvor der ikke introduceres ny grammatik, og hvor kursisterne i stedet får mulighed for at konsolidere det allerede introducerede. Som nævnt ovenfor byder Sådan 1 på et relativt stort ordforråd, hvorfor vi heller ikke her forestiller os, at kursisterne uden videre husker og gør aktivt brug af samtlige nye ord, de møder i hvert kapitel. Men der er visse ord, udtryk og basale sproghandlinger, som har større umiddelbar relevans end andre, og disse går derfor igen i rigtig mange af kapitlerne. Fx møder kursisterne udtrykkene jeg er vild med og jeg kan godt/ ikke lide første gang i kapitel 4, og disse udtryk optræder så i stort set alle efterfølgende kapitler. Vores erfaring er, at selv kursister på begynderniveau har stor gavn af at lære sådanne udtryk, da det giver dem mulighed for at udtrykke holdninger, følelser og præferencer. 4) Et nyt kapitel hver gang Stort set alle kapitler har en sådan længde, at man normalt vil kunne afslutte et kapitel hver mødegang. Dette er blandt andet med til at give en succesoplevelse hos kursisterne, da dagens tema hermed føles gennemgået og afrundet. Bogen er samtidig bygget således op, at man som underviser har mulighed for at repetere/ arbejde videre med det gamle kapitel og samtidig introducere det nye kapitel samme mødegang. Ideen er her, at eleven først møder kapitlet i klassen og dernæst går hjem og arbejder videre med det for til sidst at arbejde til bunds med det den efterfølgende mødegang. På den måde inkorporeres der en grad af repetition til gavn for kursistens sprogindlæring. Sådan 1 Lærervejledning 5

6 2: Opgavetyper I det følgende vil vi beskrive bogens forskellige opgavetyper mere indgående. Vi vil også komme med en række forslag til, hvordan man som lærer kan vælge at arbejde med de enkelte opgavetyper. Universer Universerne er selve rygraden i Sådan 1. Universerne er det bærende element i hvert eneste kapitel, og alt andet, som kursisterne møder i kapitlerne, er mere eller mindre variationer over de temaer og grammatiske fænomener, der præsenteres i universerne. I universerne møder kursisterne en række forholdsvis simple sproghandlinger, der opererer inden for relevante emner som hverdagsliv, familie, arbejde, bolig, uddannelse, fritidsaktiviteter osv. Langt de fleste af universerne er udformet som små dialoger på hverdagsdansk, da autentisk talesprog har vores store prioritet. Vi har valgt betegnelsen universer for at signalere, at hver enkelt dialog udgør en lille, afgrænset verden eller virkelighed et sprogligt univers som kursisten træder ind i. Som tidligere nævnt er der i alle universer angivet hovedtryk. Hensigten er, at kursisterne konstant skal gøres opmærksomme på vigtigheden af tryk i det danske talesprog, og ekspliciteringen af hovedtryk i universerne er tænkt som en hjælp til kursisterne, så de i arbejdet med universerne får indarbejdet nogle gode udtalevaner, hvad angår tryk på både ord- og sætningsniveau. For rigtig mange af universerne i bogen gælder det selvfølgelig, at man kan vælge at udtale de enkelte sætninger med andre hovedtryk end de angivne; det afhænger i mange tilfælde af, hvad den talende ønsker at kommunikere via sin talehandling. Derfor er det vigtigt at understrege, at vi har valgt at markere hovedtryk efter, hvad vi mener er det mest plausible i netop de talesprogssituationer, som universerne opstiller. Når læreren introducerer et nyt kapitel, er det oplagt at begynde med at introducere universerne. I mange af bogens kapitler udgør universerne et sammenhængende hele, dvs. en fortløbende samtale mellem to personer. Dette er dog ikke altid tilfældet, og derfor er det altid bedst at bearbejde universerne et ad gangen. Vi foreslår, at man gør følgende: Læreren gennemgår det enkelte univers ved at læse det højt linje for linje, oversætte det for kursisterne og kommentere særligt vigtige nye ord, udtryk og grammatiske/ fonetiske fænomener. Hvis tiden tillader det, kan det også være en god idé at få kursisterne til at hjælpe med oversættelsen, da de på den måde bliver inddraget mere aktivt. Dernæst læses hele universet i plenum: Læreren læser en replik i dialogen, og kursisterne gentager i kor hvis replikken er lang, kan man i mange tilfælde dele den over i mindre sætningselementer. Når alle replikker i universet er læst, er arbejdet med universet afsluttet, og man kan nu gå videre til det næste univers. Det er vigtigt, at man er særlig opmærksom på kursisternes udtale i denne første fase af arbejdet med universerne, da universerne i hvert kapitel er grundlaget for det sprog, de møder i resten af kapitlet. Derfor skal man altid tage sig tid til at rette/ kommentere kursisternes udtale under arbejdet med universerne. Ud over at give kursisterne nogle basale sproglige værktøjer til at kunne begå sig på dansk på begynderniveau fungerer universerne også som ordforrådsarbejde. Det er her, de møder de vigtigste ord og udtryk i materialet, og derfor bør der også arbejdes med universerne i hvert enkelt kapitel over flere mødegange, for netop i repetitionen ligger en af nøglerne til effektiv ordforrådsindlæring. Vi foreslår derfor, at læreren altid begynder hver mødegang med at repetere universerne i det kapitel, som er blevet introduceret og gennemgået mødegangen før. Her kan læreren så igen læse de enkelte universer, hvorefter kursisterne gentager i kor. Dette udgør således en form for opvarmningsøvelse: Kursisterne er blevet introduceret for universerne den forudgående mødegang, de har efterfølgende arbejdet med dem derhjemme, og nu får de så mulighed for at arbejde med dem tredje Sådan 1 Lærervejledning 6

7 gang. Universerne skal som sagt betragtes som kapitlernes rygrad, og jo bedre og mere indgående kursisterne har arbejdet med universerne, jo lettere vil den resterende del af kapitlet forekomme. Undervejs i repetitionen af universerne kan læreren med fordel indlede små, lidt friere dialoger med kursisterne i klassen: Med udgangspunkt i universernes overordnede tema stiller læreren spørgsmål til kursisterne, der på dette tidspunkt i arbejdet med universerne bør kunne respondere uden alt for store problemer, så længe man som lærer sørger for at holde sig inden for kapitlets ordforråd. Variationer Samtlige kapitler i Sådan 1 indeholder øvelsen Variationer, der består af en række variationer over de dialoger, der optræder i universerne. Her præsenteres kursisterne for en række nye ord, udtryk og sproghandlinger, der alle udspringer af det overordnede tema, som etableres i universerne. I arbejdet med disse variationer får kursisterne mulighed for at udvide deres aktive ordforråd, og det primære sigte med variationerne er således ordforrådsindlæring. Som med universerne er der også angivet hovedtryk i samtlige variationer. Dette er igen tænkt som en hjælp til kursisterne, når de sidder derhjemme og laver udtalearbejde på egen hånd: Ved at lytte til variationerne på bogens hjemmeside og sammenholde det auditive input med trykangivelserne i bogen forsøger vi at understøtte kursisterne i deres tilegnelse af en korrekt dansk udtale. Hvor universerne i de enkelte kapitler ofte har form af en længere, sammenhængende samtale mellem to personer, er variationerne indholdsmæssigt ofte noget mere løsrevne fra hinanden, og derfor bør man altid arbejde med variationerne et sæt ad gangen. Vi foreslår, at man gør følgende: Læreren begynder med at gennemgå Variationer A ved at læse variationerne højt linje for linje, oversætte det for kursisterne og kommentere særligt vigtige nye ord, udtryk og grammatiske/ fonetiske fænomener. Hvis tiden tillader det, kan det også være en god idé at få kursisterne til at hjælpe med oversættelsen, da de på den måde bliver inddraget mere aktivt. Dernæst læses hele Variationer A i plenum: Læreren læser højt, og kursisterne gentager i kor linje for linje. Når alle replikker er læst, er arbejdet med Variationer A afsluttet, og læreren kan nu gå videre til Variationer B og så fremdeles. Det er vigtigt, at man også her er opmærksom på kursisternes udtale, da variationerne i hvert kapitel er med til at understøtte det sprog, kursisterne møder i resten af kapitlet. Man bør derfor tage sig god tid til at rette og kommentere kursisternes udtale. Som nævnt i afsnittet Universer bør læreren altid begynde hver mødegang med at repetere universerne i det kapitel, som er blevet introduceret og gennemgået mødegangen før. Denne opvarmningsøvelse er kursisterne som regel ret glade for, da det giver dem en kærkommen mulighed for at få genopfrisket det vigtigste ordstof i kapitlet universerne samt få rettet deres udtale endnu en gang. På samme måde kan læreren også vælge at repetere variationerne, mødegangen efter de er blevet introduceret. På mange intensive undervisningsforløb med relativt få undervisningstimer til rådighed er det dog ikke givet, at der er tid til også at repetere variationerne. Som lærer må man derfor gøre op med sig selv, om man vil repetere variationerne mødegangen efter, eller om man i stedet vil undlade at repetere variationerne og således frigøre noget mere undervisningstid til nogle af de andre øvelser i kapitlerne. Udtaleøvelser Alle kapitler i bogen rummer mindst én udtaleøvelse. I udtaleøvelserne arbejdes der med nogle af de vigtigste fonetiske fænomener på dansk, herunder udtalevariationer af de enkelte vokaler i dansk, særligt komplekse konsonanter som r og d, vokallængde, reduktion, assimilation, verbalforbindelser med enhedstryk osv. I enkelte kapitler findes desuden udtaleøvelser, der i tillæg til udtalearbejdet indeholder et klart grammatisk eller ordforrådsrelateret formål som eksempel kan nævnes udtaleøvelsen i kapitel 3, der fokuserer på lande, nationaliteter og sprog, eller udtaleøvelsen i kapitel 4, der fokuserer på substantivernes bøjningsformer. Sådan 1 Lærervejledning 7

8 Udtaleøvelserne er primært tænkt som klassearbejde, dvs. øvelser, som ikke gives for som hjemmearbejde, men i stedet introduceres, gennemgås og afsluttes i klassen. Som lærer kan man selvfølgelig vælge at give bogens udtaleøvelser for som hjemmearbejde, men da der i forvejen er en hel del hjemmearbejde, bør man passe på ikke at overbebyrde kursisterne, særligt på intensive undervisningsforløb med forholdsvis få undervisningslektioner til rådighed. På mindre intensive undervisningsforløb med flere undervisningslektioner til rådighed kan man omvendt vælge at give udtaleøvelserne for som hjemmearbejde. Vi foreslår, at man gør følgende: Læreren introducerer øvelsen i klassen ved at gennemgå udtalevarianterne i øvelsen og forklare relevante fonetiske principper. Derefter læser læreren alle eksemplerne højt, og eleverne gentager i kor (dette kan eventuelt gøres to gange). Så sætter kursisterne sig sammen i par og gennemgår alle ord i øvelsen og diskuterer for hvert enkelt ord, hvilken udtalevariant de hører. Til sidst gennemgås alle eksempler i plenum. Det er en god idé at opfordre kursisterne til at lytte til udtaleøvelsen derhjemme, efter den er blevet gennemgået i klassen, da en sådan efterbehandling giver dem mulighed for at øve udtalen igen, ligesom de denne gang kan støtte sig til de rigtige besvarelser. Udtaleøvelserne kan også bearbejdes i en noget kortere, tidsbesparende form: Læreren introducerer først udtaleøvelsen og gennemgår umiddelbart derefter alle eksempler sammen med kursisterne i plenum, herunder øver udtalen af hvert enkelt ord i øvelsen sammen med kursisterne. Det er meget vigtigt at understrege, at udtalearbejdet i danskundervisningen for os at se ikke bør isoleres til bogens udtaleøvelser. Udtalearbejdet bør i høj grad være en integreret del af alt, hvad der foregår i klassen, og læreren bør derfor rette, kommentere og forklare udtale under afviklingen af alle øvelser i bogen, ikke kun udtaleøvelserne. Det er selvfølgelig op til den enkelte lærer at skønne, hvornår og hvor meget det er hensigtsmæssigt at rette kursisternes udtale. Spørgsmålet om, præcis hvor meget man som lærer bør udtalerette, afhænger af mange faktorer, ikke mindst hvilken øvelsestype kursisterne arbejder med: Er de fx i gang med friere mundtlig kommunikation i form af en interviewrunde i klassen, bør man som lærer nok vælge en lidt mere tilbagetrukken rolle og udtalerette knap så meget som under andre øvelsestyper. Men i udgangspunktet mener vi, at man som lærer bør medtænke udtalearbejdet i alle bogens arbejdsfaser og er der noget, de fleste kursister samstemmende efterlyser og gerne vil have mere af, så er det netop udtalearbejde. Læseøvelser Sådan 1 indeholder både kortere og længere læseøvelser. Det primære formål med disse læseøvelser er at skærpe kursisternes læseforståelse. I de fleste tilfælde findes der en række arbejdsspørgsmål umiddelbart efter teksten. Ofte er det simple spørgsmål, hvis svar findes relativt nemt i teksten. I læseteksterne i kapitel 11, 12 og 13 arbejdes der med referatformen: Her skal kursisterne lære at genfortælle en tekst ud fra en række nøgleord. Generelt for læseteksterne er det tanken, at de gives for som hjemmearbejde. Hvis tiden tillader det, kan læreren vælge at læse teksten højt i klassen (eller afspille den indtalte version fra bogens hjemmeside, saadan.gyldendal.dk) og kommentere særligt interessante/ væsentlige sproglige fænomener i teksten, inden kursisterne går hjem og arbejder med teksten derhjemme. Dette kan være med til at gøre kursisternes efterfølgende bearbejdning af teksten på egen hånd noget nemmere. Den efterfølgende mødegang sættes kursisterne så sammen i par, hvorefter de snakker om arbejdsspørgsmålene to og to (eller som i kapitel 11, 12 og 13 hjælper hinanden med at genfortælle teksten). Til sidst gennemgås arbejdsspørgsmålene i plenum (eller historien genfortælles i plenum som i kapitel 11, 12 og 13). Har man tid til det hvilket ikke altid er tilfældet på mere intensive undervisningsforløb kan man også lade kursisterne læse op af teksten på skift, mens man som lærer retter deres udtale, og eventuelt spørge ind til grammatiske fænomener i teksten. Sådan 1 Lærervejledning 8

9 Lytteøvelser I bogen findes der grundlæggende to slags lytteøvelser: Huludfyldningsøvelser med tekstligt forlæg og lytteforståøvelser (uden tekstligt forlæg). I huludfyldningsøvelserne møder kursisterne en tekst, hvori der er fjernet en række ord. På bogens hjemmeside finder kursisterne den relevante lydfil, og ved at sammenholde det tekstlige forlæg i bogen med det auditive input skriver kursisten så de manglende ord ind i teksten. I huludfyldningsøvelserne opereres der således med et mere lokalt sprogligt fokus på enkeltord og korrekt stavning. For langt de fleste af de tommer felter i teksten gælder det, at kursisten bliver bedt om at lytte sig frem til og skrive ord, som spiller en central rolle i det aktuelle kapitel. Derudover har vi ofte valgt, at kursisten skal lytte sig frem til og dechifrere længere passager eller i enkelte tilfælde hele sætninger, hvor assimilation er særlig markant. Dette kunne eksempelvis være sætningerne Det er en mand eller Jeg er dansker : To sætninger, hvor det typisk kræver et opmærksomt øre at udfylde de tomme felter korrekt. I lytteforståøvelserne trænes kursisten i at forstå en eller flere dialoger i deres helhed. I forlængelse af disse lytteforståøvelser er der en række arbejdsspørgsmål, og kursisterne skal så lytte sig frem til svarene på spørgsmålene. I denne øvelsestype er der som sagt ikke noget tekstligt forlæg i bogen, og kursisten skal altså alene igennem lytningen kunne besvare de stillede spørgsmål. I modsætning til huludfyldningsøvelserne har denne type lytteøvelse således et mere globalt fokus: Kursisten skal her lytte sig frem til det mere overordnede handlingsforløb i det auditive input, og der stilles ikke noget krav om, at hun/ han nødvendigvis forstår alle enkeltord og udtryk i lytteøvelsen. I de tilfælde, hvor lytteforståøvelsen indeholder ord eller udtryk, som kursisterne ikke har mødt tidligere i materialet, er der en kort ordforklaringsboks i umiddelbar forlængelse af øvelsen. Denne ordforklaringsboks er samtidig en påmindelse til læreren om at huske at forklare disse ords betydning for kursisterne, når lytteøvelsen introduceres. På undervisningsforløb med relativt mange undervisningstimer til rådighed kan lytteøvelserne både introduceres, gennemlyttes og bearbejdes i klassen. Dette kan dog være ret tidskrævende, så i udgangspunktet vil vi foreslå, at lytteøvelserne gives for som hjemmearbejde ikke mindst fordi det giver den enkelte kursist mulighed for at lytte til lytteøvelsen så mange gange, som han/ hun har brug for. Den efterfølgende mødegang gennemgås lytteøvelsen først i par og derefter i plenum. Hvis tiden er knap, kan man for huludfyldningsøvelsernes vedkommende springe pararbejdet over og gå direkte til gennemgangen i plenum. Grammatik Som nævnt i introduktionen lægger vi i Sådan 1 stor vægt på arbejdet med kursisternes grammatiske færdigheder, og derfor indeholder alle bogens kapitler typisk to grammatikopgaver. For alle kapitler gælder det, at der i grammatikopgaverne primært arbejdes med de nye grammatiske fænomener, som optræder i samme kapitel. Derudover arbejdes der i adskillige kapitler med grammatiske fænomener, som kursisten allerede har arbejdet med i tidligere kapitler, da det efter vores erfaring altid er gavnligt for kursisten at repetere. Der er typisk 7-10 spørgsmål i hver opgave, ligesom der altid er angivet eksempler, der viser, hvad opgaven går ud på, og hvor de centrale elementer er fremhævet med fed skrift. For de særligt ambitiøse kursister eller på undervisningsforløb, hvor der i lektionsantallet er indregnet online-undervisning findes der på den tilhørende hjemmeside (saadan. gyldendal.dk) fem til seks selvrettende grammatikopgaver til hvert kapitel, som kursisterne kan løse, når det passer dem. På undervisningsforløb med mange undervisningstimer til rådighed kan grammatikopgaverne både introduceres, bearbejdes og gennemgås i klassen. På mere intensive undervisningsforløb med færre undervisningstimer til rådighed kan grammatikopgaverne i bogen med fordel gives for som hjemmearbejde og så gennemgås i plenum den efterfølgende undervisningsgang. Når læreren introducerer grammatikop- Sådan 1 Lærervejledning 9

10 gaverne, er det altid en god idé at gennemgå eksemplerne i de enkelte grammatikopgaver for derigennem at sikre sig, at kursisterne har forstået opgaven. I alle bogens kapitler findes der indtil flere infobokse, der typisk omhandler et givent grammatisk fænomen, som er i fokus i det enkelte kapitel. Nogle af disse infobokse er forholdsvis detaljerede og byder på forklaringer på det grammatiske fænomen, mens andre er ret ordfattige og blot opstiller en række eksempler. I kapitel 4 i herværende lærervejledning, Kommentarer til de enkelte kapitler, har vi knyttet nogle uddybende kommentarer til en del af disse infobokse. Infoboksene optræder typisk sammen med kapitlernes universer eller umiddelbart derefter og er i princippet henvendt til både læreren og kursisten: Læreren bliver mindet om, at hun/ han bør forklare det pågældende grammatiske fænomen for kursisterne, og omvendt har kursisterne her en infoboks, som fortæller dem, hvad det grammatiske fokus er i det enkelte kapitel. Derudover har infoboksene også den fordel, at kursisterne altid kan vende tilbage til dem senere, hvis de får brug for at repetere et givent grammatisk fokuspunkt i Sådan 1. Mundtlig kommunikation Sådan 1 rummer en række forskelligartede øvelser i mundtlig kommunikation. Den langt vigtigste øvelsestype Dialoger går igen i samtlige kapitler, og derudover byder bogen på forskellige former for pararbejde, interviewrunder i klassen, rollespil m.m. Kapitlerne 11, 12, 14, 17, 19 og 21 indeholder desuden en billedopgave, der blandt andet giver kursisterne mulighed for at træne de færdigheder, der forudsættes i delprøve 2 ved den mundtlige modultest 1 på Danskuddannelse 3. Øvelsen Dialoger præsenterer kursisterne for en række simple dialoger, der er mere eller mindre identiske med de dialogbaserede universer i samme kapitel. Enkelte ord eller sætninger kan være lidt forskellige fra det i universerne præsenterede forlæg, men de små variationer, der måtte være, holder sig altid inden for rammerne af de sproghandlinger og det ordforråd, kursisterne møder i universerne (og til dels variationerne) i samme kapitel. I dialogerne er der fjernet en række ord, og det er så kursisternes opgave at stykke de præsenterede sætningsstumper sammen til sammenhængende, mundtlige dialoger. Det er meget vigtigt, at man giver kursisterne mulighed for at arbejde med dialogerne ad flere omgange, herunder som hjemmearbejde. Gør man det, så er det til gengæld vores erfaring, at langt de fleste kursister er i stand til mundtligt at udfylde de tomme felter i dialogerne nogenlunde korrekt. Det primære formål med dialogøvelsen er således at give kursisterne mulighed for at automatisere en række basale sproghandlinger, som danner grundlag for et funktionelt begynderdansk. Vi har derfor også valgt at placere dialogerne som en af de sidste øvelser i hvert kapitel, da de bør anskues som en sidste, afsluttende opsamling på de centrale sproghandlinger, som kursisterne har mødt adskillige gange undervejs i kapitlet. Vi foreslår, at man lader arbejdet med dialogerne falde i tre faser 1) introduktion og første gennemspilning i klassen, 2) bearbejdning og gennemspilning på egen hånd derhjemme og til sidst 3) bearbejdning og gennemspilning i klassen den efterfølgende undervisningsgang (Hvad bogens øvrige mundtlige øvelser angår, henvises til kapitelgennemgangen i kapitel 4, Kommentarer til de enkelte kapitler): 1) Introduktion og første gennemspilning i klassen Hver gang et nyt kapitel introduceres i klassen, er det tanken, at læreren som noget af det sidste under gennemgangen af kapitlet sætter kursisterne sammen i par og beder dem om at gennemspille dialogerne. Dette sker altså på et tidspunkt, hvor kursisterne allerede er blevet introduceret for kapitlets universer og variationer. I denne arbejdsfase må kursisterne selvfølgelig gerne krydstjekke med det sproglige input i universerne og variationerne. Hvis tiden tillader det, kan man herefter gennemspille dialogerne i plenum, fx ved at lade en kursist påtage Sådan 1 Lærervejledning 10

11 sig rollen som person A og så lade en anden kursist ikke arbejdsmakkeren spille rollen som person B. 2) Bearbejdning og gennemspilning på egen hånd derhjemme Efter at kursisterne har haft mulighed for at arbejde med dialogerne i klassen, gives de for som hjemmearbejde. Kursisterne får altså til opgave at øve og gennemspille dialogerne på egen hånd derhjemme, indtil de kan gennemspille dialogerne nogenlunde flydende. Denne bearbejdning derhjemme er således med til at styrke deres forståelse og anvendelse af de mest centrale sproghandlinger i kapitlet sproghandlinger, som danner selve fundamentet for det sprog, kursister på begynderniveau forventes at kunne beherske. 3) Bearbejdning og gennemspilning i klassen den efterfølgende undervisningsgang I gennemgangen af dialogøvelsen den efterfølgende undervisningsgang sætter kursisterne sig endnu engang sammen to og to og øver dialogerne, og derefter gennemspilles alle dialoger i plenum. (Hvis tiden er knap, kan man vælge at springe det indledende pararbejde over og gå direkte til gennemspilningen af dialogerne i plenum): Læreren udvælger vilkårligt et par kursister, der gennemspiller den første dialog; når de er færdige med at gennemspille dialogen, udvælges et andet kursistpar, der så tager sig af dialog 2, og sådan forsættes øvelsen, indtil alle dialoger er blevet gennemspillet. Under denne afsluttende gennemspilning må kursisterne ikke kigge i universerne eller variationerne (eller deres noter); dette er tredje gang, kursisterne arbejder med dialogerne, så på dette tidspunkt bør de kunne gennemspille dialogerne uden for meget besvær. Denne tredje gennemspilning i plenum giver derfor også læreren et godt fingerpeg om, i hvilken grad kursisterne behersker de mundtlige sprogfærdigheder, som kapitlet lægger op til. Det er i den forbindelse meget vigtigt at understrege over for kursisterne, at de ikke må skrive på siden med dialogerne, for hvis kursisterne blot skriver de manglende ord ind i dialogerne, går hele idéen med opgaven fløjten. Dialogerne er ikke en skriftlig opgave, men en mundtlig opgave, der har til formål at teste kursisternes evne til mundtligt at (re)konstruere simple sætninger ud fra et begrænset skriftligt input. Skriftligt hjemmearbejde I så godt som alle kapitler findes der skriftligt hjemmearbejde. Opgavetypen varierer fra, at kursisten skal producere simple sætningskonstruktioner, til mere bundne opgaver, hvor kursisten skal forsøge at udtrykke sig i mere komplekse skriveøvelser. Inden for sidstnævnte kategori skal kursisten fx skrive om et specifikt emne ud fra nogle spørgsmål eller nøgleord. Andre gange skal kursisten svare på en mail, som er skrevet i en tilstræbt autentisk og uformel sprogtone, som typisk benyttes i en mail. I udgangspunktet relaterer det skriftlige hjemmearbejde sig i hvert kapitel til det pågældende kapitels indholdsmæssige tema eller grammatiske fokusområde. Således får kursisten her prøvet kræfter med det aktuelle ordforråd og de aktuelle grammatiske emner i en mere fri og kreativ skriftlig form og efter vores erfaring er det gavnligt for indlæringen, at de på denne måde får mulighed for skriftligt at efterbehandle det ordforråd, de møder i de enkelte kapitler. Det skriftlige hjemmearbejde skal altså ses som en art opsamlende opgave, der runder kapitlet af, og det figurerer derfor også altid som den sidste opgave i kapitlerne. Sådan 1 Lærervejledning 11

12 3: Forslag til arbejdsgang Som lærer står det selvfølgelig en frit for at arbejde med Sådan 1 i undervisningen, som man vil. Alligevel vil vi i dette kapitel gerne sige lidt om, hvordan man med fordel kan arbejde med bogen på en velstruktureret facon. Tilegnelsen af dansk som andetsprog er efter vores bedste overbevisning mest effektiv, når kursisterne møder en struktureret undervisning en undervisning, hvor de aldrig er i tvivl om, hvad der foregår i den konkrete undervisningssituation, hvorfor det foregår, som det gør, og hvad de i det hele taget skal bruge det til. Som nævnt i introduktionen er Sådan 1 ganske systematisk i sin opbygning, og vi har netop valgt denne systematiske tilgang for at understøtte muligheden for at kunne give kursisterne en struktureret undervisning. Sådan 1 lægger op til, at hver mødegang afvikles på præcis samme måde: Først gennemgås det gamle kapitel det kapitel, som er blevet introduceret mødegangen før og dernæst introduceres det nye kapitel, som så den efterfølgende mødegang bliver til det gamle kapitel. Ud over at læse gammelt og nyt kapitel hver mødegang møder kursisterne tilmed de samme øvelsestyper i næsten hvert kapitel og de enkelte øvelsestyper optræder altid i samme rækkefølge. En så systematisk tilgang til danskundervisningen har som sagt den indlysende pædagogiske fordel, at den hurtigt etablerer nogle faste rammer for undervisningen, hvilket betyder, at den enkelte kursist allerede efter et par mødegange opnår en fortrolighed med både materialet og arbejdsgangen. Og efter vores erfaring er netop kursisternes fortrolighed med både materialet og arbejdsgangen noget af det mest befordrende for deres indlæring. Det er klart, at undervisningsforløbets samlede lektionsantal såvel som antallet af lektioner hver mødegang har betydning for, i hvilken udstrækning det er muligt, endsige hensigtsmæssigt at følge nedenstående forslag til arbejdsgang. Alligevel vil vi mene, at man i langt de fleste tilfælde vil have mulighed for at følge den foreslåede arbejdsgang, også på intensive undervisningsforløb med relativt få lektioner til rådighed. I forbindelse med bogens tilblivelse er materialet blevet afprøvet af adskillige undervisere på Studieskolen i København over en periode på mere end et år, og nedenstående forslag til arbejdsgang er således blevet brugt uden problemer på meget korte, intensive undervisningsforløb (to ugentlige mødegange à tre lektioner hver mødegang). Bogens 21 kapitler rummer som sagt stort set de samme øvelsestyper. Der er dog enkelte variationer: Hvor nogle kapitler har en læseøvelse, har andre i stedet en lytteøvelse, og derudover er der også et par kapitler, der indeholder en ekstra øvelse kaldet klassearbejde. Disse små variationer har dog ingen større betydning for den foreslåede arbejdsgang, da man rent tidsmæssigt stadig vil kunne nå at gennemgå det hele, hvad enten kapitlet indeholder en læseøvelse, en lytteøvelse og/ eller noget ekstra klassearbejde (Se i øvrigt kapitel 4, Kommentarer til de enkelte kapitler, her i lærervejledningen for uddybende kommentarer til de forskellige læse- og lytteøvelser samt klassearbejdsøvelserne). I nedenstående forslag til arbejdsgang skitseres proceduren for de første tre mødegange; stort set alle de øvrige kapitler følger samme procedure. Eneste undtagelse er kapitlerne 11 og 21, der begge er så omfangsrige, at man bør afsætte en hel mødegang til disse to kapitler og altså ikke introducere noget nyt kapitel de pågældende mødegange. Kapitel 11 og 21 indeholder blandt andet en særdeles vigtig ekstra øvelse Opsamlingsøvelse der samler op på det mest centrale ordforråd/ de mest centrale sproghandlinger i Sådan 1, og det er derfor vigtigt, at man tager sig god tid til denne øvelse (Opsamlingsøvelsen i kapitel 11 samler op på det mest centrale ordforråd/ de mest centrale sproghandlinger i de første 11 kapitler i bogen, mens kapitel 21 samler op på bogens sidste 10 kapitler). Sådan 1 Lærervejledning 12

13 Første mødegang: A. Introduktion af kapitel 1 ( nyt kapitel ): Universerne + variationerne introduceres og gennemgås Dialogerne introduceres og gennemspilles Hjemmearbejdet til næste gang introduceres/ forklares: universer, variationer, læseøvelse, grammatik, dialoger, skriftligt hjemmearbejde Tredje mødegang: A.Gennemgang af kapitel 2 ( gammelt kapitel ): Opvarmning: Universerne repeteres, og læreren stiller sideløbende hermed spørgsmål til kursisterne ud fra det sproglige input i universerne (og variationerne) Udtaleøvelsen introduceres, bearbejdes og afsluttes i klassen Hjemmearbejdet gennemgås: læseøvelse, grammatik og dialoger Anden mødegang: A. Gennemgang af kapitel 1 ( gammelt kapitel ): Opvarmning: Universerne repeteres, og læreren stiller sideløbende hermed spørgsmål til kursisterne ud fra det sproglige input i universerne (og variationerne) Udtaleøvelsen introduceres, bearbejdes og afsluttes i klassen Hjemmearbejdet gennemgås: læseøvelse, grammatik og dialoger (+ kursisterne afleverer det skriftlige hjemmearbejde til læreren) B. Introduktion af kapitel 2 ( nyt kapitel ): Universerne + variationerne introduceres og gennemgås Dialogerne introduceres og gennemspilles Hjemmearbejdet til næste gang introduceres/ forklares: universer, variationer, læseøvelse, grammatik, dialoger B. Introduktion af kapitel 3 ( nyt kapitel ): Universerne + variationerne introduceres og gennemgås Dialogerne introduceres og gennemspilles Hjemmearbejdet til næste gang introduceres/ forklares: universer, variationer, læseøvelse, grammatik, dialoger, skriftligt hjemmearbejde De resterende mødegange: Samme procedure som ovenfor! (Med undtagelse af de mødegange, hvor kapitel 11 og 21 gennemgås, da disse kapitler som sagt er usædvanligt omfangsrige). Sådan 1 Lærervejledning 13

14 4: Kommentarer til de enkelte kapitler Kapitel 1 Dette første kapitel præsenterer kursisterne for nogle helt elementære sproghandlinger, som det er oplagt at starte ud med i et lærebogsmateriale for begyndere: at hilse på hinanden, spørge ind til et navns stavemåde (for derigennem at kunne øve alfabetet), at spørge til, hvordan det går, at sige farvel og ønske hinanden god weekend osv. Infoboks med oversigt over personlige pronomener, side 5 I kapitel 1 møder kursisterne en hel del forskellige personlige pronomener, og derfor er det en god idé kort at gennemgå de forskellige personlige pronomener i infoboksen og derefter læse dem sammen i plenum (læreren læser højt, kursisterne gentager i kor). Hvor man i nogle lærebøger opererer med subjektform og objektform, har vi valgt at sondere mellem nominal og oblik, da pronomener i oblikform også kan optræde som subjekt, fx i sætninger som Ham den lille, halvskaldede hedder Lasse og Dem, der sidder derovre, kommer fra USA. Udtaleøvelse, side 6 Dette er en øvelsestype, kursisterne møder igen i kapitel 2 og 12, altså tre gange i alt i Sådan 1. Kursisterne præsenteres for en række sætninger (løftet fra teksten i samme kapitels læseøvelse), og de skal så markere, hvor i de enkelte sætninger der er (hoved)tryk og stød, og samtidig strege de bogstaver ud, de ikke kan høre. Formålet med denne øvelse er primært at skærpe kursisternes bevidsthed om vigtigheden af tryk i dansk samt gøre dem opmærksomme på de mange stumme bogstaver og ord i dansk, og dermed også hvor stor forskel der ofte er på dansk i henholdsvis tale og skrift. (en mere omfangsrig oversigt findes i kapitel 4, side 29). Den sidste boks giver eksempler på, hvorledes vi på dansk ofte udelader artikler, når vi omtaler en persons arbejde: Frederik er lærer. Denne type konstruktioner optræder primært sammen med verberne være og blive samt udtryk som fx arbejde som og uddanne sig som. Den samme konstruktion ser man i øvrigt også tit, når der refereres til en persons nationalitet ( Hun er dansker ), uddannelsesbaggrund ( Hun er jurist ) og visse andre generelle kategorier (fx Han er teenager, Hun er ekspert i russisk historie ). Mundtlig kommunikation 6B. Klassearbejde, side 10 Her skal kursisterne gå rundt i klassen og interviewe deres klassekammerater på baggrund af de tre spørgsmål. Det er vigtigt at understrege over for kursisterne, at de ikke skal tage noter/ skrive; dette er udelukkende en mundtlig opgave, der har til formål at give dem mulighed for at anvende det ordforråd og de sproghandlinger, de har mødt tidligere i kapitlet, i en lidt friere mundtlig form. Kapitel 2 Dette kapitel fokuserer på flere ting, men først og fremmest giver kapitlet et metasprog, som kursisterne kan benytte, når de på dansk skal spørge ind til, hvad et givent ord hedder på dansk, og hvordan det udtales. Derudover bygges der videre på det første kapitels præsentation af navne; i dette kapitel fokuseres der mere detaljeret på stavning, således at alfabetet (og ikke mindst udtalen af enkeltbogstaverne) endnu engang kommer i spil. Infobokse efter læseøvelsen Tirsdag aften, side 8 Læreren bør her kort forklare de tre infobokse. Den første lille boks viser de to køn fælleskøn og intetkøn i dansk, og den næste boks giver en kort introduktion til substantivernes bøjningsformer Udtaleøvelse, side 14 Dette er en øvelsestype, kursisterne allerede har mødt i kapitel 1 (og som de siden møder i kapitel 12). Kursisterne præsenteres for en række sætninger (løftet fra kapitlets læseøvelse, Jacob Juul), og de skal Sådan 1 Lærervejledning 14

15 så markere, hvor i de enkelte sætninger der er (hoved) tryk og stød, og samtidig strege de bogstaver ud, de ikke kan høre. Ligesom i kapitel 1 er formålet med denne øvelse primært at skærpe kursisternes bevidsthed om vigtigheden af tryk i dansk samt gøre dem opmærksomme på de mange stumme bogstaver og ord i dansk, og dermed også hvor stor forskel der ofte er på dansk i henholdsvis tale og skrift. Læseøvelse, Jacob Juul, side 15 Læseøvelsens primære sigte er at få udbygget kursisternes ordforråd samt under en eventuel oplæsning i klassen at få trænet udtale og rytmeforståelse. De efterfølgende spørgsmål skal træne kursisten i simpel læseforståelse. Infobokse efter læseøvelsen Jacob Juul, side 15 De to første bokse skal henlede kursistens (og lærerens) opmærksomhed på to ret frekvente former for adverbialer, nemlig adverbialer med fokus på hhv. hyppighed og tidspunkt (Man bør her særligt understrege brugen af præpositionen om plus bestemt artikel). Den tredje boks har til formål at vise, at der på dansk altid er inversion, når vi begynder en hovedsætning med et adverbial (herunder tidsadverbialer som i det viste eksempel). Særligt sidstnævnte er et fænomen, som behandles i den efterfølgende grammatikopgave 5A og flere gange sidenhen i Sådan 1. Kapitel 3 I dette kapitel møder kursisterne et ordforråd, der gør dem i stand til at fortælle, hvor de kommer fra, hvad deres nationalitet er, og hvor mange sprog de kan tale (herunder deres modersmål). Hvad nye grammatiske fænomener angår, så er dette endvidere første gang, de møder modalverber i dansk (dog kun modalverberne at kunne og at ville ; en grundigere indføring i modalverberne i dansk møder de i kapitel 6, hvis primære fokusområde netop er modalverber). Endelig er der i kapitlet også fokus på centraladverbiets placering i (hoved)sætningen. Infoboks om infinitiv og nutid, side 18 Mange kursister har problemer med at skelne mellem infinitiv og nutid. Dette gælder særligt dem, hvis modersmål er engelsk, da disse to tider næsten altid har samme stavemåde i engelsk (undtagelsen er 3. person ental). Det er derfor vigtigt, at man som lærer bruger god tid på at gennemgå denne infoboks, herunder kommenterer brugen af infinitiv efter modalverber samt nutidsendelsen -r for langt de fleste verbers vedkommende. Kursisterne får så lejlighed til at arbejde mere systematisk med infinitiv og nutid senere i kapitlet (i grammatikøvelse 6A, side 24). Univers D + infoboks med de possessive pronomener, side 19 Univers D er et af de ganske få universer i Sådan 1, der ikke er udformet som en dialog, men derimod skrevet i 3. person. Dette skyldes, at vi gerne vil præsentere kursisterne for de possessive pronomener i dansk. I infoboksen umiddelbart efter Univers D findes således en oversigt over de possessive pronomener (NB: det possessive pronomen sin/ sit/ sine er medtaget her for en god ordens skyld, men er ikke anvendt i kapitlet i øvrigt: Sin/ sit/ sine er et af fokusområderne i kapitel 7, og man bør som lærer derfor ikke bruge for meget krudt på det her). Infoboks om centraladverbiets placering, side 19 Det er vigtigt at gennemgå denne boks og gøre opmærksom på, at centraladverbiet som hovedregel altid er placeret efter subjekt og verbal i hovedsætninger. Kursisterne får så lejlighed til at arbejde mere systematisk med centraladverbiets placering i sætningen senere i kapitlet (i grammatikøvelse 6B, side 24). Udtaleøvelse 3A. Lande, nationaliteter og sprog, side 21 Denne øvelse har et dobbelt fokus: Først og fremmest præsenteres kursisterne her for et ordforråd, som må siges at være relevant for dem at lære, og samtidig er det en anledning til at arbejde med deres udtale af disse lande, nationaliteter og sprog. Senere i kapitlet (i øvelse 7B) skal kursisterne ud på gulvet og interviewe deres klassekammerater om netop hjemland, nationalitet og sprog, og derfor er det vigtigt, at de Sådan 1 Lærervejledning 15

16 allerede her får indøvet nogle gode udtalevaner, hvad dette ordforråd angår. Kapitel 4 fx mor, som vi i denne type opgave rubricerer som vokalisk r. Men pointen er her, at r et i spiser netop ikke er en selvstændig lyd; det er e og r i spiser, der tilsammen producerer vokallyden [ ], og ikke r et alene (hvilket omvendt er tilfældet med mor ). Kapitel 4 tematiserer substantivernes bøjning i de fire former. Således viser såvel universer, variationer samt oversigtssiden over substantivernes bøjningsformer brugen af substantiver i hhv. ubestemt ental, bestemt ental, ubestemt flertal og bestemt flertal. Udtaleøvelse 3C, side 30 Denne udtaleøvelse er primært tænkt som en huskepille til kursisterne, når det gælder udtalen af disse meget frekvente sætningskonstruktioner bestående af pronomen + er. Her gælder det om, at kursisterne forstår og benytter sig af assimilation. Substantiver bøjningsformer, side 29 I denne oversigt over substantivernes bøjningsformer optræder kun substantiver, kursisterne har mødt i Sådan 1 indtil nu. Som det fremgår af oversigten, er substantiverne arrangeret efter bøjningsform. Det er vigtigt, at læreren kort gennemgår de forskellige bøjningsformer i oversigten har man tid til det, kan man med fordel også læse de viste substantiver (eller i det mindste nogle fra hver enkelt bøjningsform) i plenum og rette kursisternes udtale. Udtaleøvelse 3A. Korte og lange vokaler, side 30 Denne udtaleøvelse tematiserer forskellen mellem de korte og lange vokaler. Her kan det være en god idé, hvis læreren på tavlen med fonetiske tegn viser, hvordan man udtaler endelserne af substantiverne i de fire former. Særlig vigtigt er det at understrege det grundlæggende fonetiske princip i dansk, at enkeltkonsonanter, der optræder mellem to vokaler, normalt betyder, at vokalen før konsonanten udtales som en lang vokal (som i danskere, hvor r et i -ere står alene mellem to vokaler, og hvor den pågældende udlyd [ ] derfor er en lang vokallyd). Udtaleøvelse 3B. R-varianter, side 30 Denne udtaleøvelse fokuserer på udtalen af det svære danske r. Her arbejdes der med det konsonantiske r (ikke-rullende bagtunge-r), det vokaliske r (hvor r udtales som vokallyden [ ]) samt den ikke-selvstændige r-lyd som i fx far og spiser. Læseøvelse, Charlotte, side Læseøvelsen viser i praksis brugen af substantivernes bestemthed, ligesom den efterfølgende infoboks viser centraladverbiernes placering i en hovedsætning med og uden inversion. Boksen viser også forskellige måder at udtrykke sin holdning på. Boksens venstre side fokuserer på den noget specielle verbalkonstruktion at kunne lide samt centraladverbiets syntaktiske placering, mens boksens højre side præsenterer kursisterne for nogle populære, holdningstilkendegivende udtryk som Jeg elsker, Jeg er vild med osv. Mundtlig kommunikation 6B. Pararbejde, side 34 Her skal kursisterne interviewe hinanden to og to ved at stille de seks spørgsmål til hinanden. Denne øvelse kan, hvis tiden tillader det, derefter gennemspilles i plenum. Skriftligt hjemmearbejde, side 34 Som skriftligt hjemmearbejde skal kursisterne skrive om deres klassekammerater her er det en god idé, hvis de benytter skemaet i kapitel 3 opgave 9A. For at styre kursisterne på rette vej er det vigtigt, at læreren understreger, at kursisterne bør følge eksemplet. Mange kursister vil bemærke, at udlyden [ ] i fx spiser stort set er samme lyd som den r-endelse i Sådan 1 Lærervejledning 16

17 Kapitel 5 Dette kapitel udgør det andet og sidste eksplicit metalingvistiske kapitel i Sådan 1, og kapitlet udbygger således det ordforråd, kursisterne har mødt i kapitel 2. Universerne præsenterer nogle typiske lærer-kursist-udvekslinger i danskundervisningen, og der lægges dermed op til, at kursisterne fremover så vidt muligt benytter sig af disse sproghandlinger i undervisningen. Hvad nye grammatiske fænomener angår, er der i dette kapitel fokus på imperativ. Infoboks om infinitiv og imperativ, side 35 Læreren bør kort kommentere de semantiske og morfologiske forskelle på infinitiv og imperativ (herunder pointere tabet af anden konsonant i verber med dobbeltkonsonant, fx kigge kig ). Kursisterne får lejlighed til at arbejde mere systematisk med både infinitiv, imperativ og nutid senere i kapitlet (i 6. Klassearbejde, side 41). Infoboks om demonstrative pronomener, side 36 Her bør man ganske kort kommentere brugen af demonstrative pronomener i de viste eksempler. Vi vil dog ikke anbefale at bruge for megen tid på det allerede her: Infoboksen er medtaget her, da vi ofte anvender demonstrative pronomener i dansk i ytringer som Vil du godt udtale det her ord for mig? (og således også i Univers D), men ellers er det ikke et fænomen, vi tematiserer mere systematisk førend i Sådan 2. Udtaleøvelse 3A. Infinitiv, nutid og imperativ, side 38 Verberne i denne udtaleøvelse er alle løftet fra dette kapitel eller tidligere kapitler her optræder altså ikke nogen verber, kursisterne ikke har mødt før. Det er værd at bemærke over for kursisterne, at e-bortfaldet i skiftet fra infinitiv til imperativ meget ofte medfører introduktionen af stød i imperativ (fx at spise spi s ). Har man tid til det, kan man også her gå i detaljer omkring udtalefænomenerne reduktion og assimilation. På kortere undervisningsforløb med få undervisningstimer til rådighed vil vi dog anbefale, at man venter med at diskutere hhv. reduktion og assimilation til de to udtaleøvelser i kapitel 14, der netop omhandler reduktion og assimilation. Grammatikøvelserne 5A, 5B og 5C, side 40 I disse tre øvelser arbejdes der med substantivernes bøjningsformer, som er et af fokusområderne i kapitel 4. Øvelserne giver således kursisterne mulighed for at samle op på et vigtigt grammatisk fænomen substantivernes bøjningsformer som de har mødt før i Sådan 1. Skriftligt hjemmearbejde, side 42 Her får kursisterne lejlighed til igen at arbejde med seks simple udtryk, som de har mødt før. Den efterfølgende infoboks er løftet direkte fra kapitel 4 og tjener derfor blot som en påmindelse om, hvordan disse udtryk kan bruges. Efter vores bedste overbevisning hører disse seks udtryk til blandt nogle af de mest relevante sproghandlinger, som kursisterne bør lære hurtigst muligt, da det gør dem i stand til at udtrykke holdninger, præferencer osv. Af samme grund går disse seks udtryk igen i stort set samtlige af de resterende kapitler i Sådan 1. Kapitel 6 Dette kapitel har et dobbelt sigte: Dels på de fire mest anvendte modalverber i dansk skal, vil, må, kan og dels modsætningen mellem de dynamiske retningsadverbier og de statiske stedsadverbier (hen/ henne, ud/ ude, hjem/ hjemme og så videre). Universerne og kapitlet i øvrigt gennemspiller således forskellige scenarier, hvori de fire modalverber anvendes i nogle af deres forskellige betydninger. Infoboks om reciprokke verber, side 43 I den lille infoboks over for Univers C vises det reciprokke verbum mødes (som indgår i Univers C), og det kontrasteres med det transitive verbum møde. Her kan man eventuelt give kursisterne eksempler på andre hyppigt anvendte reciprokke verber som fx ses, følges snakkes (ved) og tales (ved). Sådan 1 Lærervejledning 17

18 Oversigt over modalverber, side 44 I oversigten umiddelbart efter universerne gennemgås nogle af de mest frekvente betydninger af modalverberne kan, skal, vil og må. Det er vigtigt at bruge god tid på at forklare disse forskellige betydninger samt gennemgå de viste eksempler. Det bør nævnes, at ikke alle de beskrevne betydninger er i spil i dialogerne fx er der i universerne ingen eksempler på må som udtrykkende nødvendighed eller vil i betydningen forudsigelse. Vi har dog valgt at inkludere dem i oversigten, da alle de beskrevne betydninger er ganske hyppigt forekommende på dansk. Udtaleøvelse, side 46 Denne øvelse fokuserer på udtale af vokalen a på dansk. Vi har i vores vokalskema valgt at arbejde med tre a-lyde, hvorfor kursisterne her skal lytte sig frem til, om der er tale om det lange, flade [а] som i abe, det korte, lidt mere åbne [а] som i han eller det åbne [α] som i far. Lytteøvelse, Karoline og Anne Sophie, side 46 Dette er den første lytteøvelse i Sådan 1. Her er der tale om en klassisk lytteforståøvelse, hvor kursisterne lytter til en dialog mellem to personer og derefter besvarer en række spørgsmål til det auditive input. I denne lytteøvelse optræder der en del steds- og retningsadverbier, hvilket det kan være hensigtsmæssigt at minde kursisterne om, inden de på egen hånd arbejder med lytteøvelsen derhjemme. Grammatikøvelser, side 47 5A er en øvelse, der træner kursisterne i at benytte modalverberne korrekt, mens 5B repeterer brugen af de mest frekvente hv-ord i hovedsætninger. Skriftligt hjemmearbejde, side 49 Her skal kursisterne færdiggøre nogle basale sætninger, hvori der optræder modalverber. Ideen med denne øvelse er, at kursisten tvinges til at gøre sig overvejelser over, hvad de forskellige modalverber præcist udtrykker, og i hvilke sproghandlinger og sammenhænge de normalt optræder. Erfaringen har vist os, at kursisterne ellers nemt mister overblikket over modalverbernes individuelle betydning. Kapitel 7 Dette kapitel handler om boligforhold: Kursisterne møder et ordforråd, der gør dem i stand til at fortælle om, hvor de bor, hvilken type bolig de bor i (hus/ lejlighed etc.), størrelsen på deres bolig, om de bor alene eller sammen med nogen osv. Det primære grammatiske fokusområde i kapitlet er de possessive pronomener. Infoboks efter Univers B, side 50 Det er en god idé kort at kommentere pronominel kongruens på dansk: Når et personligt pronomen refererer tilbage til noget allerede kendt, skal pronomenet have samme form som det, der refereres til. Univers D og E + oversigt over de possessive pronomener, side 51 Universer D og E adskiller sig fra de fleste øvrige universer i Sådan 1 ved at være skrevet i 3. person. Formålet er at få det possessive pronomen sin/ sit/ sine i spil i en simpel, letforståelig form. Disse to universer efterfølges af en oversigt over de possessive pronomener på dansk og eksempler på deres brug: Her er det meget vigtigt, at man tager sig tid til at forklare især brugen af sin/ sit/ sine. Kursisterne får så lejlighed til at arbejde mere systematisk med de possessive pronomener, herunder sin/ sit/ sine, senere i kapitlet (i Grammatik 5A og 5B, side 55-56). Udtaleøvelse: Verbalforbindelser med enhedstryk, side 53 Dansk er spækket med verbalforbindelser med enhedstryk og dette er derfor noget, man er nødt til at bruge tid på i undervisningen. Verbalforbindelser med enhedstryk er et relativt komplekst fænomen, som nogle kursister til at begynde med kan have lidt svært ved at forstå, men da det jo er et overordentlig centralt aspekt af talesproget, er der efter vores mening ingen vej udenom. Og jo tidligere man sætter fokus på fænomenet, jo bedre det gælder om at udstyre kursisterne med de rigtige udtalevaner fra starten, så de ikke senere på modul 3 og 4 skal forsøge at aflære nogle forkerte udtalevaner. Sådan 1 Lærervejledning 18

19 I mange tilfælde kan man forklare verbalforbindelser med enhedstryk ved at kontrastere det generelle, fx Marie spiser kage, med det specifikke, fx Hun spiser kagen. I førstnævnte eksempel er det ikke interessant, hvor meget kage eller hvor mange kager Marie spiser; her er fokus blot, at hun nu er i gang med den generelle aktivitet, som er at spise kage. I det kontrasterende eksempel er der derimod fokus på den konkrete, specifikke handling, som verbet beskriver: Her er Marie i færd med at spise en enkelt, konkret kage. Og hun er ikke i gang med at bage kagen eller købe den; hun er netop i gang med at spise den. Denne kontrast mellem det generelle uden fokus på verbets bogstavelige betydning og så det specifikke med understregning af verbets bogstavelige betydning er måske særlig tydelig i forbindelse med verbet at gå her kan man med fordel kommentere den semantiske forskel på Jeg går til dansk henholdsvis med og uden enhedstryk. dog advare mod at bruge for megen tid på at forklare adjektivernes bøjningsformer her: Adjektiver er det primære fokusområde i kapitel 8, og da kapitel 7 i øvrigt er ret omfangsrigt, bør man nok nøjes med en ganske kort gennemgang af infoboksen og så ellers arbejde videre med kapitlet. Infoboks om refleksive pronomener, side 55 På samme måde som med infoboksen om adjektiver ovenfor har vi her medtaget en kort infoboks med eksempler på de refleksive pronomener, da læseteksten indeholder et enkelt eksempel (i tekstafsnit C) på et refleksivt pronomen. De refleksive verber bliver dog ikke tematiseret yderligere i dette kapitel, så vi anbefaler, at man ikke bruger alt for meget tid på fænomenet her (kursisterne får mulighed for at arbejde mere systematisk med de refleksive pronomener i Sådan 2). Endelig er det også værd at pointere over for kursisterne, at langt de fleste verbalforbindelser med enhedstryk, som kombinerer et verbum med et substantiv, har substantivet i nøgen form, dvs. uden artikel: Jeg går på kursus / Hun læser bøger / Jeg bor i hus etc. (Undtagelser fra denne regel er udtryk som at gå på toilettet / at gå på universitetet / at gå i biografen ). Udtalen af verbalforbindelser med enhedstryk er i øvrigt i fokus igen i kapitel 17 (udtaleøvelse 3B, side 130). Læseøvelse, Forskellige boligformer, side Denne læseøvelse består af fire kortere tekster, der hver især fortæller om nogle personer og deres forskelligartede boligforhold. Ud over at træne kursisternes læseforståelse har øvelsen også til formål at give dem et relevant ordforråd, som de kan trække på senere i kapitlet, når de skal ud på gulvet og interviewe deres klassekammerater om deres boligforhold (øvelse 6B. Interview, side 57). Infoboks om adjektiver, side 55 Der optræder en del adjektiver i læseteksten, og derfor har vi medtaget denne korte infoboks med eksempler på adjektivernes bøjningsformer. Vi vil Kapitel 8 Dette kapitel er et af de mest omfangsrige i bogen, da det introducerer og gennemarbejder adjektivernes bøjninger i positiv form. Tematisk omhandler kapitlet tøj og beklædningsgenstande og byder således på et ordforråd, som kursisterne gerne vil lære, ligesom emnet egner sig glimrende til brug af adjektiver. I universerne optræder adjektiverne både attributivt (som i et lyseblåt slips ) og prædikativt (som i De er spanske ). Oversigt over adjektivernes endelser, side 59 I forbindelse med gennemgangen af kapitlets universer anbefales det, at man nøje forklarer de specifikke bøjningsformer, adjektiverne optræder i, så kursisterne dermed lærer, hvornår man på dansk tilføjer t og e til adjektiverne. Det kan være en fordel, hvis man som det allerførste altså inden gennemgangen af universerne forklarer reglerne for adjektivernes endelser; til det formål kan man gennemgå eksemplerne i denne oversigt over adjektivernes forskellige endelser i hhv. ubestemt og bestemt form. Sådan 1 Lærervejledning 19

20 Infoboks vedr. skal have på/ tager på/ har på, side 58 Universerne gennemspiller forskellige scenarier, der både involverer nutid og planlagt fremtid. Her henledes kursisternes opmærksomhed på, at man både kan konstruere fremtid med Hvad skal du have på og Hvad tager du på, mens Hvad har Emma på omvendt signalerer nutid. Infoboks med diverse farver, side 59 Efter variationerne er der en infoboks, hvor de mest almindelige farver er angivet, samt en illustration, hvor der optræder to personer iklædt forskellige beklædningsgenstande. Har man god tid, kan man evt. bede sine kursister om to og to kort at beskrive, hvad de to personer på illustrationen har på. Oversigt over adjektivernes former, side 60 Denne oversigt er en samlet liste over de adjektiver, som anvendes i kapitlet (eller tidligere kapitler). Adjektiverne er angivet i de tre former i positiv grundform, t-form og e-form og er inddelt i afsnit alt efter bøjningsmønster. Her er det særligt vigtigt, at man kort forklarer de forskellige bøjningsmønstre, der vises, herunder kommenterer adjektiver uden t-form og adjektiver uden e-form osv. Har man god tid, kan det anbefales at læse alle de viste adjektiver i plenum: Læreren læser adjektiverne op, og kursisterne gentager dem, hvorefter læreren til sidst samler op på specifikke udtalefænomener. Udtaleøvelse, side 61 Udtaleøvelsen omhandler de fire forskellige ø-lyde: [ø] som i sø, [ö] som i søn, [ ] som i gør og [ j] som i nøgle (hvor særligt den sidste udtalevariant vil være et nyt fænomen, da denne diftong ikke findes som en separat vokallyd i vores vokalskema). Lytteøvelse, På udsalg, side 61 Dette er den anden lytteøvelse i Sådan 1, og denne er udformet som en huludfyldningsopgave. Man kan med fordel informere kursisterne om, at de tomme felter i dialogen der handler om to veninder på shoppingtur primært skal fyldes ud med adjektiver i positiv form, og at der vil være eksempler på både grundform, t-form og e-form. Grammatikøvelser, side Grammatikøvelserne i dette kapitel er en tretrinsraket, hvor kursisterne i 5A skal indsætte den ubestemte form af adjektivet (ental/flertal), mens de i 5B skal indsætte den bestemte form af adjektivet (ental/ flertal). I 5C skal kursisterne sluttelig vælge mellem de to former. Da der i dette kapitel optræder tre grammatikopgaver, indeholder hver af de tre øvelser kun 7 eksempler. Mundtlig kommunikation 6B. Pararbejde, side 64 I denne opgave skal kursisterne to og to beskrive, hvad personerne har på af tøj. For at styre kursisternes beskrivelse i en hensigtsmæssig retning har vi angivet, hvordan de med fordel kan begynde deres beskrivelse. Kursisterne har til den aktuelle mødegang skrevet om billederne hjemme (Skriftligt hjemmearbejde, side 64), hvilket gerne skulle gøre dialogerne relativt nemme at gå til. Kapitel 9 Det primære formål med dette kapitel er at præsentere kursisterne for de mest gængse kortsvarsstrukturer i dansk. Danskerne gør meget ofte brug af disse kortsvar, når de skal besvare et spørgsmål, så jo tidligere kursisterne møder disse, jo bedre. I modsætning til de fleste øvrige kapitler i Sådan 1 er der rent indholdsmæssigt ikke noget gennemgående tema i kapitlet; således handler kapitlets universer først og fremmest om at præsentere kursisterne for nogle korte, autentiske hverdagsdialoger, hvori der netop indgår kortsvar. Infoboks om står, ligger og sidder, side 65 Med denne infoboks gøres der opmærksom på, at vi på dansk oftest er ret præcise i vores angivelse af et givent objekts fysiske, rumlige position som hhv. stående, liggende eller siddende. Hvis man ikke allerede har gjort det, så kan det også være en god idé kort at pointere over for kursisterne, at vi på dansk typisk bruger der som formelt, foreløbigt subjekt, Sådan 1 Lærervejledning 20