d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker"

Transkript

1 d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

2 Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil give færre utilsigtede og overflødige indlæggelser på sygehus det betyder bedre information til og inddragelse af de pårørende en god palliativ indsats, der begynder tidligt, vil gøre det nemmere for de efterladte at håndtere sorgen personaleressourcerne udnyttes bedre

3 d d At kunne vælge, hvor man vil dø I dag dør ca. en fjerdedel af alle kræftpatienter i eget hjem. Og endnu flere har et ønske om at dø hjemme. Men de er bange for, at familien ikke magter opgaven, eller at den nødvendige professionelle pleje ikke vil være til rådighed under hele det afsluttende forløb. Det er Kræftens Bekæmpelses opfattelse, at alle mennesker bør have mulighed for at vælge, om de ønsker at dø hjemme, på hospice eller på sygehus. Koordinér indsatsen Hjemmeplejens indsats har en helt central betydning, men den står ikke alene. For at sikre størst mulig tryghed for den døende og dennes familie er der behov for både en god sammenhæng i hjemmeplejens indsats, og for et tæt og systematisk samarbejde mellem hjemmeplejen og de privatpraktiserende læger, sygehuset, de palliative teams, hospice og hjemmehospice. Det vil være nærliggende at lade de særligt kvalificerede hjemmesygeplejersker løfte denne vigtige koordinerende opgave. Styrk familien og hjemmeplejen Familier til uhelbredeligt syge og døende kræftpatienter kan rustes til at håndtere en række situationer og problemer. Dels ved at få tilbudt støtte og informationer, dels ved at blive involveret i forløbet i det omfang, de forskellige familiemedlemmer ønsker det. Den kommunale hjemmepleje yder allerede en betydelig indsats på det palliative område. Denne indsats kan underbygges og forbedres ved at sikre, at et antal hjemmesygeplejersker i hver kommune har specialviden om f.eks. avanceret smertebehandling, symptomlindring og tackling af de særlige komplikationer, der er en del af plejen af uhelbredeligt syge og døende. Kræftens Bekæmpelse vil gerne samarbejde Kræftens Bekæmpelse anbefaler derfor, at kommunerne uddanner palliative hjemmesygeplejersker til sikre den særlige indsats for uhelbredeligt syge og døende, som ønsker at dø hjemme. Kræftens Bekæmpelse deltager gerne i drøftelser og udviklingen af den palliative indsats. 3

4 Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Den kommunale palliative indsats Den palliative indsats kan ske på basisniveau eller på ekspertniveau. Kommunernes opgaver på det palliative område ligger på basisniveauet. Det drejer sig om den indsats, der foregår i hjemmet og varetages af hjemmeplejen og praktiserende læger i samarbejde med kræftpatienten og dennes familie. Der foregår også palliation på basisniveau på de almindelige sygehuse, hvor afdelingens personale skal løse opgaven. Patienter med komplekse sygdomsforløb har brug for en specialiseret indsats. Denne indsats bør finde sted på de palliative enheder i sygehusregi, på hospice og via de palliative teams. Uddannelsesmæssige forudsætninger Det er en vigtig og udfordrende opgave at varetage plejen af uhelbredeligt syge og døende kræftpatienter. Opgaven kræver særligt uddannede hjemmesygeplejersker med specialviden. Uddannelse, vejledning, praktisk oplæring mv. bliver derfor helt afgørende. De palliative hjemmesygeplejersker vil endvidere få brug for udvidede kvalifikationer til at kunne varetage behovene i de familier, hvor den syge og de pårørende har behov for særlig støtte. Endelig vil det være hensigtsmæssigt at sikre de palliative hjemmesygeplejersker ekstra kompe- 4

5 d d tencer indenfor områder som tværfagligt samarbejde, koordinering på tværs af sektorer og formidling. De palliative teams og hjemmehospice er oplagte samarbejdspartnere i forbindelse med opkvalificering af de kommunale hjemmesygeplejerskers kompetencer på det palliative felt. Disse teams besidder den fornødne ekspertise, kompetence, tværfaglige tilgang og har desuden stor praktisk erfaring. De palliative opgaver gælder naturligvis ikke kun kræftpatienter, men alle uhelbredelige patienter i kommunen. Uddannelsen af særlige palliative hjemmesygeplejersker vil tilsvarende være bredt til nytte for kommunens borgere. En alternativ mulighed kan være de tilbud, det gives i kursus- og efteruddannelsesafdelingerne på forskellige centre for videregående uddannelser. 5

6 Praktiske oplysninger Kræftens Bekæmpelse Et bredt samarbejde anbefales En optimal varetagelse af opgaverne på det palliative område forudsætter samarbejde, organisering og koordinering mellem de involverede parter og sektorer. Og her får den kommunale palliative hjemmesygepleje en vigtig funktion. Dansk Selskab for Almen Medicins kliniske vejledning (2004) indeholder en række forslag til, hvordan primærsektoren kan arbejde for at løse de palliative opgaver: Samarbejde med sygehusene Udskrivningen fra sygehus til basal palliativ indsats i eget hjem skal planlægges i god tid Relevante samarbejdspartnere inddrages f.eks. via en tværfaglig udskrivningskonference Den palliative hjemmepleje informerer om, hvilken indsats kommunen kan tilbyde dels på institutionerne, dels i hjemmeplejen Muligheder for åben indlæggelse etc. via kontaktpersonordninger aftales Samarbejde med de praktiserende læger Den praktiserende læge har en central rolle i den basale palliative indsats i kommunen og er dermed en væsentlig samarbejdspartner for den palliative hjemmesygepleje, den alvorligt syge og døende patient samt familien Der skal være en klar aftale mellem den praktiserende læge, hjemmeplejen, patienten og de pårørende om, hvad strategien er, når tilstande f.eks. forværres. En høj grad af forudseenhed er af stor betydning for patient og pårørende En høj grad af tilgængelighed i forhold til den praktiserende læge er ønskværdig for både hjemmeplejen, patienten og de pårørende 6

7 d d Kræftens Bekæmpelse tilbyder Kræftens Bekæmpelse anbefaler kommunerne at uddanne og kvalificere hjemmesygeplejersker til at varetage plejen af uhelbredeligt syge og døende kræftpatienter. Vi stiller gerne vores viden og erfaringer på det palliative område til rådighed. Og vi indgår gerne i et samarbejde med interesserede kommuner om at udvikle og tilrettelægge en palliativ kvalificering af hjemmesygeplejersker. Kræftens Bekæmpelse tilbyder endvidere at medvirke til den bedst mulige koordinering og formidling af indsatsen fra kommunerne, palliative teams, hjemmehospice og Kræftens Bekæmpelse. Samarbejde med de pårørende Samarbejdet mellem den palliative hjemmepleje og de pårørende er af stor betydning i et alvorligt sygdomsforløb Pårørende er en vigtigt ressource, men har behov for såvel støtte, som f.eks. inddragelse og information Der er behov for, at de palliative hjemmesygeplejersker identificerer familiemæssige, psykosociale og eksistentielle problemstillinger og inddrager andre relevante samarbejdspartnere Andre samarbejdspartnere Alvorligt syge kræftpatienter og deres pårørende vil ofte have kontakt med andre professionelle i et svært sygdomsforløb I den sammenhæng er det væsentligt for de palliative hjemmesygeplejersker at kende til og samarbejde med de palliative teams, hospice, social- og sundhedsforvaltningen, kræftrådgivningerne i Kræftens Bekæmpelse etc. 7

8 Invitation til samarbejde Med strukturreformen får kommunen ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet. Ikke mindst i forhold til rådgivning, behandling, genoptræning og rehabilitering af kræftpatienter. Kræftens Bekæmpelse har på baggrund af en årelang indsats for kræftpatienter og deres pårørende opbygget en enestående viden og kompetence indenfor disse indsatsområder. Viden og kompetence, som vi gerne vil inspirere jer med og tilbyde vores bistand indenfor. Med ønsket om et godt samarbejde. Kræftens Bekæmpelse Kontaktperson: Jutta Ølgod Tlf.: Læs mere på: I en kommune med borgere vil der hvert år være: 310 borgere, der får konstateret kræft, heraf 100 i den erhvervsaktive alder 2130 borgere, der skal leve med kræft, heraf 690 i den erhvervsaktive alder 300 borgere med kræft, der vil få behov for et rehabiliteringstilbud 150 borgere, der vil dø af kræft, heraf 40 i den erhvervsaktive alder 11 børn, der mister en far eller mor pga. kræft i løbet af året i alt vil der i kommunen bo næsten 100 børn og unge, som har mistet en mor eller far pga. kræft d d DESIGN: RUMFANG TRYK: KLS GRAFISK HUS FOTO: SCANPIX OG KRÆFTENS BEKÆMPELSE Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Tlf: Januar 2007

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne

Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende

Læs mere

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende og relevant tilbud, som tager afsæt i de aktiviteter,

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse. Koordinator for sorggrupper for børn og unge

Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse. Koordinator for sorggrupper for børn og unge Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse d Koordinator for sorggrupper for børn og unge Børn og unge, som mister, har brug for sorggrupper Hvert år mister 4.000 danske børn og unge én af deres forældre.

Læs mere

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-65 Foto: Lena Rønsholdt Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

palliation lindrende pleje servicedeklaration

palliation lindrende pleje servicedeklaration palliation lindrende pleje servicedeklaration palliation - lindrende pleje livets slutning Det er Guldborgsund Kommunes politik, at yde en kvalificeret og koordineret indsats, til borgere med behov for

Læs mere

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Temadag Aalborg 20. april 2010 Kirsten Haaber cand.mus.terp., MCP, psykoterapeut, Disposition Palliation? Definition af kompetence

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Referat Den tværsektorielle palliationsgruppe 20. august. 20. august 2015 kl. 14-16 Køge Sygehus, mødelokale 2, Svanegangen, 1.

Referat Den tværsektorielle palliationsgruppe 20. august. 20. august 2015 kl. 14-16 Køge Sygehus, mødelokale 2, Svanegangen, 1. Referat Den tværsektorielle palliationsgruppe 20. august 20. august 2015 kl. 14-16 Køge Sygehus, mødelokale 2, Svanegangen, 1. sal Deltagere Regionen Susanne Lønborg Friis (formand), Trine Holgersen, Lars

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Palliativ indsats i DK

Palliativ indsats i DK 1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt

Læs mere

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse 8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation

Læs mere

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE SANKT LUKAS STIFTELSEN OM LUKASHUSET Når børn og unge får en livstruende sygdom, er det hele familien, der bliver ramt. I Lukashuset er det derfor

Læs mere

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin SAMARBEJDE OG ORGANISATION I ALMEN PRAKSIS PALLIATION Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin Anna Weibull Billede Kim Jørsing HVEM ER INVOLVERET I DEN PALLIATIVE PATIENT? Anna

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

PALLIATIV INDSATS I DEN KOMMUNALE PLEJE RAPPORT

PALLIATIV INDSATS I DEN KOMMUNALE PLEJE RAPPORT PALLIATIV INDSATS I DEN KOMMUNALE PLEJE RAPPORT Kortlægning af den palliative indsats i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og på plejehjem i Danmark 2010-2011 Karen-Inge Karstoft, Anne Fisker Nielsen og Helle

Læs mere

Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper

Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper Gå sammen med en du ikke kender Drøft spørgsmålet og kom med ideer til indsatser, som kan styrke ernæringsindsatsen i det tværsektorielle samarbejde.

Læs mere

Diakonissestiftelsens Hospice

Diakonissestiftelsens Hospice Diakonissestiftelsens Hospice Smukke og hjemlige omgivelser midt i storbyen Velkommen til Diakonissestiftelsens Hospice Diakonissestiftelsens Hospice, som er en selvejende institution under Diakonissestiftelsen,

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18 14. september 2014 Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Att.: Kvalitet og Udvikling Område Sjælland Område Sjælland Ringstedgade 71 4700 Næstved Tel +45 +45 2646 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

gladsaxe.dk Hjemmehjælp Det er dit liv, det handler om Tryghed i din hverdag

gladsaxe.dk Hjemmehjælp Det er dit liv, det handler om Tryghed i din hverdag gladsaxe.dk Hjemmehjælp Det er dit liv, det handler om 1 Tryghed i din hverdag Kære Gladsaxe-borger Du kan få praktisk hjælp, pleje og sygepleje i høj kvalitet døgnet rundt hos Gladsaxe Kommunes Hjemmepleje.

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen

Kræft i gang med hverdagen SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår. Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 9. februar 2006 Sagsnr.: 294591 Dok.nr.: 1765613 Bilag 3 Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom.

Læs mere

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Baggrund: de sidste års fokusering på at øge

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.

Læs mere

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Dette afsnit er den administrative udmøntning af vejledningen om sundhedsaftalens krav vedrørende indlæggelse og udskrivning på det somatiske område. I forhold

Læs mere

Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2016

Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2016 Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2016 Hvad er palliative tilbud? Palliation betyder lindring. Denne kvalitetsstandard indeholder en beskrivelse af de lindrende, og praktiske tilbud til den alvorligt

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Indsats 11 Viden og udvikling... 1 Indsats 11 Viden og udvikling Indsatser relateret til fx behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse, kognitive problemer, forebyggelse, egenomsorg. Indhold

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx Kvalitetsstandard Akutpladser Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelse En intensiv og målrettet sygepleje- og omsorgsindsats til borgere, der har brug for en skærpet og forhøjet indsats i forhold

Læs mere

Hvad vinder vi ved at miste et sygehus? Idéudviklingsdagen 12.09.13

Hvad vinder vi ved at miste et sygehus? Idéudviklingsdagen 12.09.13 Hvad vinder vi ved at miste et sygehus? Idéudviklingsdagen 12.09.13 Baggrunden Fredericia Kommunes sundhedspolitik Sundhed med alle KLs udspil om det nære sundhedsvæsen Den ændrede sygehusstruktur (Flytningen

Læs mere

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Projekt lindrende indsats Hæmatologisk Afdeling Aalborg Sygehus Et aktionsforskningsprojekt Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Postdoc.

Læs mere

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune 1 20-01-2014 Indhold Hvad er hjemmesygepleje?... 3 Hvad er formålet?... 3 Servicemål for Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune?... 3 Hvordan henvises borgere

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier. STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring) Indledning I dette bilag findes de initiativer, som Social- og Sundhedsudvalget har peget på skal igangsættes via Værdighedspuljen for 2016. Forslagene styrker/understøtter dels igangværende indsatser,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2016 Side 1 af 6 Indhold 1.0 Baggrund... 3 1.1 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.2 Palliativ behandling... 3 1.3 Palliativ indsats... 3 1.4

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2 3.3 Levering af indsatsen...

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Brønderslev Kommune 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDLEDNING.................................................................................................

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016 Hvad er målet? Hvad er hjemmesygepleje? Målet er, at fremme sundhed, forebygge sygdom, og bidrage til at du får en sammenhængende pleje, og det bedst mulige sygdomsforløb.

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den

Læs mere

Den palliative indsats overfor lungepatienter. Børn og unge som pårørende - reaktioner og behov, når forældre rammes af en livstruende sygdom

Den palliative indsats overfor lungepatienter. Børn og unge som pårørende - reaktioner og behov, når forældre rammes af en livstruende sygdom FYI har ansøgt Almen Medicinsk Efteruddannelsesudvalg om godkendelse af konferencen til refusion for to dage Palliation 2014 KONFERENCE DEN 29. OG 30. OKTOBER 2014 Scandic Sydhavnen, København Hør talere

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten

2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten 2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten 1 Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem Praksisudvalget i Region Syddanmark

Læs mere

Enkelt, overskueligt, let at huske

Enkelt, overskueligt, let at huske Palliativ indsats Gentofte kommune - et kompetenceudviklingsprojekt af basisniveauet Enkelt, overskueligt, let at huske Ingelise Bøggild projektsygeplejerske Udgangspunktet kvalificering af den klinisk

Læs mere

2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter

2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter 2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter 1 Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem Praksisudvalget i Region Syddanmark og Region Syddanmark i henhold til reglerne

Læs mere

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1404380 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Den svære samtale ved døden (Aarhus)

Den svære samtale ved døden (Aarhus) Den svære samtale ved døden (Aarhus) Underviser En del af den palliative indsats består i støtte af ikke bare den døende, men også de pårørende, som typisk træder ind i sorgprocessen, allerede før tabet

Læs mere

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet

Læs mere

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 6 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning 524283 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

FOR MERE INFORMATION:

FOR MERE INFORMATION: FOR MERE INFORMATION: Kræftforløbskoordinator Anne Marie Søndergaard Sundhedsstrategisk Enhed, Center for Social og Sundhed Stiager 2 3500 Værløse Tlf.: 7216 4815 tirsdag, torsdag og fredag, bedst mellem

Læs mere

Samarbejdsaftale den terminale patient

Samarbejdsaftale den terminale patient Samarbejdsaftale om den terminale patient Samarbejde mellem almen praksis, hjemmeplejen og palliativt team Horsens om den terminale patient Almen praksis varetager som udgangspunkt palliativ behandling

Læs mere

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken stevns kommune 2016 VærdigHedspolitik om politikken I Værdighedpolitik 2016 beskriver vi de overordnede værdier, vi i Stevns Kommune arbejder efter for at støtte ældre medborgere i at opnå størst mulig

Læs mere

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt

Læs mere

Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM

Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM RCFM Etableret på initiativ af muskelsvindfonden i 1976 og er i dag et selvejende offentligt finansieret

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

HENVISNINGSSKEMA. Specialiseret rehabiliteringstilbud til parkinsonramte i fase 2 og 3

HENVISNINGSSKEMA. Specialiseret rehabiliteringstilbud til parkinsonramte i fase 2 og 3 HENVISNINGSSKEMA Specialiseret rehabiliteringstilbud til parkinsonramte i fase 2 og 3 1. Henvisningskriterier 2. Behandlingsmål 3. Henvisningsblanket 4. Visitationsforløb 1. Henvisningskriterier Rehabiliteringstilbuddet

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

Kommunale patientuddannelseskurser Kræftens Bekæmpelse. Kommunale patientuddannelseskurser Lær at leve med en kronisk sygdom

Kommunale patientuddannelseskurser Kræftens Bekæmpelse. Kommunale patientuddannelseskurser Lær at leve med en kronisk sygdom Kommunale patientuannelseskurser Kræftens Bekæmpelse Kommunale patientuannelseskurser Lær at leve me en kronisk sygom Kommunale patientuannelseskurser Lær at leve me en kronisk sygom Fori mange kræftpatienter

Læs mere

Årsrapport 20 0. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 20 0. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 20 0 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team Det palliative team har i 2010 fortsat arbejdet med lindring til alvorligt syge og deres pårørende, i tråd

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach

Læs mere

1. Hospitalsenheden Vest

1. Hospitalsenheden Vest 1. Hospitalsenheden Vest 1.1. Geriatrisk Team 1.2. Palliativt Team 1.3. KOL- team og iltsygeplejerske 1.4. Mobil Bioanalytiker 1.5. Peritonal dialyse 1.6. Hjemmehæmodialyse 1.7. Gerontopsykiatrisk Team

Læs mere

Udadreagerende demente - pleje og omsorg (Aarhus)

Udadreagerende demente - pleje og omsorg (Aarhus) Udadreagerende demente - pleje og omsorg (Aarhus) Underviser Alle former for demens er uhelbredelige, så den vigtigste behandling er pleje og omsorg. Det stiller store krav til plejepersonalet, der skal

Læs mere

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet

Læs mere

HÆMATOLOGISK AFDELING R

HÆMATOLOGISK AFDELING R Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar

Læs mere

Symptombehandling. Kommunikation

Symptombehandling. Kommunikation Kerneydelsen Symptombehandling Kommunikation Samarbejde En tovholder.. er så meget forskelligt Kendt som kontaktperson Formidler kontakter Ressourceforvalter Fremmer kommunikationen Fører dagbogen Holder

Læs mere

Organiseringen af den non-maligne smertebehandling og palliative indsats i Region Sjælland

Organiseringen af den non-maligne smertebehandling og palliative indsats i Region Sjælland Organiseringen af den non-maligne smertebehandling og palliative indsats i Region Sjælland Udarbejdet af arbejdsgruppen for palliation og smertebehandling 25. maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere