N OTAT. Organisering af hjemmesygeplejen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "N OTAT. Organisering af hjemmesygeplejen"

Transkript

1 N OTAT Organisering af hjemmesygeplejen Indhold Indledning... 2 Begrebsafklaring... 2 Den demografiske udfordring... 3 Nye tendenser i sygehussektoren... 3 Konsekvenser af udviklingen... 4 Kommunerne som en del af sundhedsvæsenet... 4 Organisering af hjemmesygeplejen... 6 Hvad er vigtigt at tage højde for i den måde man organiserer sig på?... 7 Borgeren/Patienten... 8 Faglighed... 8 Kompetencer Dokumentation Videndeling Kultur Ledelse Visitation til hjemmesygepleje Opgavefordeling mellem myndighed og leverandør Den 26. marts 2013 kmm@kl.dkkl.dk Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Telefon Side 1/18

2 Indledning Dette notat har til formål at sættes fokus på hvordan der skabes sammenhængende og koordinerede forløb i kommunerne, herunder hvilke forhold der bør iagttages med hensyn til en hensigtsmæssig organisering af hjemmesygeplejen i kommunerne. Notatet beskriver en række af de nye organisatoriske udfordringer, som kommuner oplever at blive målt på i forhold til deres nye/ændrede rolle i sundhedsvæsenet, og giver et bud på hvilke faktorer, som generelt bør indtænkes i relation til arbejdets organisering, uanset hvordan den enkelte kommune konkret vælger at organisere sig. Begrebsafklaring (Hjemme)sygepleje/(hjemme)sygeplejeindsatser/(hjemme) sygepleje-opgaver: Henviser til indsatser, der bevilges efter 138 i sundhedsloven. Begreberne bruges synonymt. Sygeplejeindsatser er ikke forbeholdt sygeplejersker, men kan udføres af alle faggrupper. Sygeplejeindsatser kan også leveres i mange forskellige enheder både hjemmesygeplejen, hjemmeplejen, plejecentre, sociale botilbud, sygeplejeklinikker, akut- og rehabiliteringspladser, akutteams m.m. Hjemmepleje: Personlig og praktiskhjælp samt træning efter 83 og 86 i serviceloven. Hjemmesygeplejen: Den organisatoriske enhed, der udfører (hjemme)sygepleje som udkørende funktion i patientens eget hjem eller i en plejebolig/botilbud. Hjemmeplejen: Den organisatoriske enhed, der udfører personlig og praktiskhjælp samt træning efter 83 og 86 i serviceloven. Organisering: Fastlæggelsen af struktur, rammer og principper for ex. opgave- og ansvarsfordeling, kompetencer og ressourceanvendelse, ledelse, styring og koordinering, samt arbejdsprocesser, videndeling og samarbejde, med henblik på en fleksibel, effektiv og kvalificeret opgavevaretagelse. Som et afsæt for forståelsen af grundlaget for og kravene til organisering af hjemmesygeplejen i kommunerne, er det først og fremmest nødvendigt at sætte fokus på hvad der kendetegner dels udviklingen på ældre- og sundhedsområdet, dels kommunernes nye/ændrede rolle i det samlede sundhedsvæsen. 2

3 Den demografiske udfordring Udviklingen på ældreområdet er præget af den demografiske udvikling. Danmarks Statistiks befolkningsprognose viser, at den hurtigst voksende befolkningsgruppe er gruppen af 80+-årige. Da der samtidigt også sker en stigning i gruppen af lidt yngre ældre (65-79 år), mens antallet i de øvrige grupper ligger stabilt, betyder det, at ældreområdet i kommunerne skal udvikles til at håndtere flere borgere og samtidigt også håndtere flere komplicerede forløb. Da udgifterne til borgerne over 65 år udgør omkring 40 pct. af de samlede sundhedsomkostninger, er der tale om en stor udfordring for sundhedsvæsenet både på sygehusene og i kommunerne. Tabel 1 Danmarks Statistiks befolkningsprognose Befolkningsprognose år år år Nye tendenser i sygehussektoren Sygehusenes aktivitet har været stigende i de seneste år samtidigt med, at antallet af liggedage er faldet. Det betyder, at der kommer en del nye patienter, som tidligere lå på sygehuset, ud til det kommunale system med henblik på fortsat pleje og behandling. Den forhøjede aktivitet skyldes, at der stilles øgede forventninger til, hvad sygehusvæsenet skal kunne behandle. Tabel 2 Stationær somatisk aktivitet på offentlige sygehuse, Udskrivninger, i antal Gennemsnit liggetid, dage 5,2 5,0 4,8 4,6 4,4 4,0 3,9 3,9 3,5 3,3 3,1 Kilde: Landspatientregistret Sygehusvæsenet arbejder for at nedbringe antallet af indlæggelsesdage. Patienterne skal udskrives, når de er lægeligt færdigbehandlede; de skal fremover ikke ligge på sygehuset med det ene formål at modtage sygepleje. Dette har den konsekvens, at patienter hurtigere bliver udskrevet til hjemmesygeplejen. Samtidigt sker der en videredelegation fra hjemmesygeplejen til hjemmeplejen. Der er i højere grad fokus på kronikere, ældre medicinske patienter, tidlig opsporing og den akutte indsats. Faldet i antallet af indlæggelsesdage og opgaveoverdragelsen mellem sektorerne har samtidig betydet, 3

4 at både hjemmesygepleje og hjemmeplejen har mærket en tilgang af nye patientgrupper. De nyere og bedre behandlingsmuligheder kan ofte klares ambulant. Som følge heraf skal flere patienter udredes og behandles på kortere tid. Sygehusene er samtidigt blevet mere specialiserede. Således er der i perioden sket en stigning i den lægefaglige kapacitet med 33 pct. på sygehusene, mens den er steget under 2 pct. i praksissektoren. Konsekvenser af udviklingen Samlet set betyder dette, at opgaverne øges, ændres og glider mellem sektorerne i stort omfang. Da efterspørgslen samtidig stiger i takt med at sygehusene centraliseres, etablerer 24-timers afsnit og intensiverer udrednings- og undersøgelsesaktiviteterne, øges behovet for de sundhedsfaglige indsatser i kommunerne og blandt de praktiserende læger. Med et øget aktivitetsniveau i primærsektoren stiger behovet for de kompetencer, der er afgørende for at levere en forsvarlig service over for de patienter, der nu håndteres i den kommunale kontekst frem for i sygehusregi med de dertilhørende kompetencer. Kommunerne som en del af sundhedsvæsenet KL s vision for det nære sundhedsvæsen drejer sig om at skabe én indgang for borgerne. Det får den konsekvens, at behandlingen af patienten i videst mulige omfang skal foregå i eget hjem. Forebyggelse af indlæggelser skal ske gennem levering af evidensbaseret og kvalitetsorienteret pleje, som retter sig imod patientens forskelligartede behov. Mange patienter vil med fordel kunne lære at mestre egen sygdom ved oplæring, rådgivning og vejledning samt opfølgning. Når patienten sættes i stand til at håndtere sin egen situation og i videst mulige omfang i eget hjem, stiller det store krav til koordinering og sammenhæng mellem kommune, praktiserende læge og sygehusene. Det gælder ikke mindst de svageste patienter. Kommunerne har mulighed for at levere sammenhængende og ensartede indsatser på tværs af velfærdsområderne, som ikke alene forbedrer borgernes sundhed, men som også tager højde for at patienter med sygdom kommer hurtigt tilbage til arbejds- og familielivet. Det betyder, at hjemmesygeplejen får en større samarbejdsflade med de andre fagområder i kommunen. Kommunerne ønsker at intensivere kvalitetsarbejdet, så borgerne uanset hvor de bor, kan forvente sundhedsydelser af en høj kvalitet. Der arbejdes på at udbrede kliniske retningslinjer og forløbsprogrammer. Når der er evidens for, at en bestemt måde at løse opgaverne på giver den bedste effekt, skal der udarbejdes standarder, som følges i hele landet. En forudsætning for fortsat kvalitetsudvikling af de kommunale sundhedsopgaver er, at ind- 4

5 satserne evalueres. Derfor skal arbejdet med systematisk at dokumentere kvaliteten af de leverende sundhedsydelser også styrkes. Gode og sammenhængende patientforløb forudsætter, at relevant viden skal være tilgængelig hos de rigtige parter på rette tid og sted, så patienterne ikke tabes mellem to stole. 1 For at sikre mest mulig sundhed for pengene er der behov for en ny satsning på at forebygge indlæggelser. Derfor skal der langt mere fokus på den rehabiliterende og patientrettede forebyggelse og på at styrke sygeplejeindsatsen. Kommuners rolle i forhold til det nære sundhedsvæsen er bredspektret og opgaverne er traditionelt blevet løst af mange forskellige aktører. Kommunernes rolle dækker således hele borgerens livssituation. Dette giver en unik mulighed for at iværksætte tiltag i forhold til borgerens samlede livssituation, men stiller samtidigt større krav til den måde, man vælger at organisere sig på. Det drejer sig fx om: Styrket borgerrettet indsats Stadig flere får livsstilsbetingede kroniske sygdomme. Hvis denne udvikling skal vendes, skal der satses på sundhedsfremme og forebyggelse. Derfor skal der tænkes sundhed ind på tværs i kommunen. Ligeledes skal kommunernes indsats rettet mod borgere med særlige behov have snitflader til øvrige kommunale aktører og aktører fra andre sektorer for at skabe sammenhæng i indsatsen. Det drejer sig blandt andet om indsatser i forhold til kost, rygning, alkohol og motion, men også i forhold til beskæftigelse, sygedagpenge, kontanthjælp og uddannelse mv. Tidlig indsats ved kronisk sygdom Mange patienter med kronisk sygdom kan, når der er foretaget udredning og igangsat behandling, monitoreres og hjælpes til at håndtere egen sygdom. Et eksempel på dette er de forløbsprogrammer, som mange kommuner og regioner i samarbejde tilbyder patienter med kronisk sygdom. Rehabilitering og patientrettet forebyggelse En væsentlig faktor i forhold til at forhindre funktionstab og sygdom hos i forvejen udsatte borgere er at holde fokus på den rehabiliterende indsats. Mange kommuner arbejder, i samarbejde med borgeren, med at styrke dennes mestringsevne med det formål at styrke borgeren fysisk 1 Læs mere om dokumentation af sygeplejefaglige indsatser i notatet: Hvordan sikres kvaliteten i sygeplejen? 5

6 og psykisk til i højere grad at klare egen hverdag gennem hverdagsrehabilitering. Akutfunktioner De specialiserede sygeplejeydelser i kommunerne skal styrkes så der skabes et døgnberedskab, evt. i form af akut-/aflastningspladser, der kan forebygge nogle af de potentielle indlæggelser og sikre, at patienterne der udskrives er i gode hænder, når de vender tilbage til den kommunale pleje. Opfølgning efter udskrivelse Som følge af kortere sygehusindlæggelser, er patienterne generelt blevet dårligere når de udskrives set i forhold til den tilstand, de havde forud for indlæggelsen. Der skal tages hånd om patienter, som udskrives hurtigere fra sygehuset. Det drejer sig om sygeplejefaglige indsatser som fx at skabe sammenhæng i forløbet og samle op på ændringer i fx medicin, som indlæggelsen har medført. Det handler også konkret om at kunne handle på afledte konsekvenser, som sygdommen forud for indlæggelsen har medført. Genoptræning efter sygehusindlæggelse Patienter som udskrives fra sygehusene med en genoptræningsplan bliver tilbudt genoptræning i kommunalt regi. Det kan både dreje som om daggenoptræning og egentlige genoptræningsophold. I mange kommuner er der tillige tilbud om selvtræning, når genoptræningen er afsluttet. Ligeledes er der i stigende grad en forventning om at der følges op på patienternes træningsindsats, hvis de fortsætter i kommunalt regi. Palliation Antallet af patienter som udskrives til fortsat palliativ behandling er stigende. Det betyder, at de kommunale tilbud i højere grad skal tilpasses den enkelte. Det kræver både lægefaglig understøttelse og samarbejde, samt høje faglige kompetencer til stede døgnet rundt. Organisering af hjemmesygeplejen Erfaringerne fra de sidste fire år viser, at opgaverne der løses i kommunernes ældrepleje bliver mere varierede, patienterne bliver gradvis dårligere og forløbene mere komplekse. Behandlingsforløbene på sygehusene gennemføres hurtigere og involverer flere forskellige aktører. Samtidigt øges informations- og dokumentationsforpligtelsen, og risikoen for fejl, særligt vedrørende medicin bliver større og større. 6

7 Flere aktører betyder større behov for kommunikation indbyrdes og større behov for koordinering af indsatsen både for at sikre patienten korrekt information og medindflydelse, men også for at sikre at de forskellige initiativer hænger sammen og ikke modarbejder hinanden. Det handler kort sagt om at skabe overblik samt om at koordinere sammenhængende patientforløb på tværs og internt i sektorerne. Kommunerne har i dag organiseret hjemmesygeplejen meget forskelligt, men organiseringsformerne bygger overordnet set på to grundmodeller: 1. Efter princippet om funktionsbærende enheder det vil sige større eller mindre selvstændige enheder med egen ledelse. Der er altså tale om en samlet sygeplejegruppe, der er fysisk, organisatorisk og ledelsesmæssigt afgrænset fra hjemmeplejen. 2. Efter princippet om den integrerede ordning det vil sige, at sygeplejerskerne er organiseret sammen med hjemmeplejen med en fælles leder. Der er altså tale om, at sygeplejerskerne er koblet fysisk, organisatorisk og ledelsesmæssigt sammen med hjemmeplejen. Mange kommuner antages at have en form for blandingsmodel, hvor dele af ældreplejen er organiseret i en integreret model, mens andre er adskilt i funktionsenheder. Særligt adskilles træning, mad og ofte også sygeplejen fra den øvrige pleje. I forhold til sygeplejen kan man dog diskutere, om en skarp funktionsopdeling er hensigtsmæssig, fordi sygeplejens kompetencer også er værdifulde i den daglige pleje og kan bruges i supervisionssammenhænge i forhold til det øvrige plejepersonale. Måden man er organiseret på er afhængig af mange forskellige faktorer, herunder organisering i resten af kommunen samt lokale kulturer m.m. Den valgte organisering afspejler således ret vidtgående lokale ønsker, behov og muligheder, men er også et udtryk for faglige, politiske og ledelsesmæssige strategier og prioriteringer, herunder ikke mindst økonomiske muligheder og begrænsninger. Hvad er vigtigt at tage højde for i den måde man organiserer sig på? Sygeplejerskernes organisatoriske placering skal bedst muligt understøtte sammenhængende patientforløb uanset hvilken organisering og strukturel model der vælges. Organiseringen af hjemmesygeplejen skal grundlæggende tilgodese på den ene side de samfundsmæssige krav, herunder ex forhindre forebyggelige indlæggelser og tage højde for nye retningslinjer, og på den anden side patientens behov og dennes retssikkerhed. Uanset hvordan man i kommunerne vælger at organisere sig, er det vigtigt, at sygeplejen har den 7

8 organisatoriske ramme, der skal til for at sikre et fleksibelt og kvalificeret samarbejde med de for patienten relevante aktører. Patienten skal opleve et sammenhængende og koordineret tilbud fra det offentlige. Samtidigt skal tilbuddene målrettes, systematiseres og baseres på evidensbaseret viden. Det kræver fokus på kompetencer og kompetenceudvikling. Et opmærksomhedspunkt er den sygeplejemæssige dækning på plejecentrene. Hvis sygeplejen organisatorisk er placeret uden for plejecentrene er det særdeles vigtigt, at der er tydelige samarbejdsaftaler mellem det enkelte plejecenter og hjemmesygeplejen, hvoraf ansvarsfordelingen klart fremgår, samt at der foreligger retningslinjer til brug for medarbejderne. Borgeren/Patienten Organiseringen skal tage højde for, at der er en tydelig sygeplejefaglig indgang i kommunen for at sikre dels en enkel adgang til de relevante fag- /ressourcepersoner, og dels sammenhængen i de forskellige indsatser, som kommunen leverer, ex. i forhold til indsatser leveret til den enkelte patient af socialpsykiatrien, misbrugscenteret og hjemmesygeplejen. Organiseringen skal endvidere sikre en hensigtsmæssig håndtering af patientforløb i overgange mellem sektorer, fra sygehus/læge og vice versa, og internt i kommunen mellem afdelinger. Organiseringen skal endelig skabe grundlaget for, at der et godt overblik over alle aktiviteter knyttet til den enkelte patient både i sygeplejen og i andre fagkontorer eller forvaltninger, og derigennem rammerne for både det hensigtsmæssigt koordinerede patientforløb og for opfyldelse af gældende lovmæssige retssikkerheds- og dokumentationskrav. Det er meget vigtigt for borgerne, at der er så få forskellige medarbejdere i deres hjem som muligt. Derfor vil det være en fordel, hvis medarbejderne fagligt set kan løfte flere opgaver i hjemmene med mulighed for faglig supervision. En helhedsorienteret tilgang til borgeren skal sikre, at man bliver opmærksom på ændringer i helbredstilstanden, som man ellers ikke ville opdage, hvis fokus var på blot en enkelt ydelse, hvilket samtidigt kan medvirke til at sikre tidlig opsporing. Samtidigt optimeres ressourceudnyttelsen, hvis medarbejdere kan varetage en bredere pallette af opgaver og dermed sænker behovet for antallet af besøg af forskellige medarbejdere. Faglighed Uanset valget af organisationsform stilles der stadig større krav til, at man i hjemmesygeplejen fungerer som en central aktør i forbindelse med kommunernes ændrede rolle i sundhedsvæsenet jf. indledningen til notatet. Det betyder, at hjemmesygeplejen medvirker til at sikre kontinuitet og koordinering i pleje og behandlingsforløb, herunder samarbejde med andre faggrupper, den enkelte patient, pårørende, læger m.fl. på tværs af sektorer. 8

9 Der skal - henset til den øgede kompleksitet i opgavevaretagelsen samt behovet for større bredde i kompetenceprofilen (generalist) - i organiseringen tages højde for, at der skal være gode muligheder for videndeling og sparring. Dette gælder både internt i hjemmesygeplejen og i relation til samarbejdet mellem hjemmesygeplejen og hjemmeplejen. Sygeplejens opgave er at analysere konkrete sygeplejefaglige problemstillinger og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser, samt at kortlægge patienternes sundhedsbehov og sygdomsrisiko. Derfor skal der identificeres sygeplejefaglige indsatsområder og iværksættes handleplaner, som dækker patienternes behov og sikrer at der løbende følges op. Koordinering af patientforløb er en kernekompetence hos sygeplejerskerne, der er den eneste faggruppe i sundhedsvæsenet, hvor koordinering indgår som et selvstændigt fokusområde i uddannelsen. 2 Hjemmesygeplejens rolle som ansvarlig for alle sygeplejeydelser, herunder også de delegerede, fordrer et tæt tværfagligt samarbejde om fastholdelse af høj kvalitet og sammenhæng i de leverede ydelser. Det tætte samarbejde skal medvirke til ex. en fokuseret indsats i forhold til tidlig opsporing og forebyggelse af indlæggelser. Det er derfor essentielt, at der er gennemsigtighed i ansvars- og rollefordeling, ikke mindst fordi sygeplejens rolle er at sikre, at det sundhedsfaglige personale kan påtage sig de delegerede opgaver. 3 Kommunernes styrkede rolle på sundhedsområdet forpligter. Således må kommunerne i lighed med de øvrige dele af sundhedsvæsenet udvikle kvalitet og standardiserede indsatser. Derfor skal kvalitetsarbejdet intensiveres, så borgerne uanset bopæl kan forvente sundhedsindsatser af en høj kvalitet. Sygeplejens rolle er at vurdere hvilken behandling og pleje, der er behov for at iværksætte i akutte situationer. Hjemmesygeplejens tilgang af nye opgaver fra sygehuset samt tiltag for at forebygge indlæggelser indebærer, at der stilles større krav til at de faglige kompetencer skal være til stede 24 timer i døgnet. Særligt opgaverne omkring de akutte tilbud og sygeplejefaglige handlinger på baggrund af tilbagemeldinger på ændringer i patienternes tilstand vil kræve en øget grad af tilstedeværelse af medarbejdere med høje faglige kompetencer om aftenen, om natten og i weekenden. Det er vigtigt, at der organisatorisk skabes rammer for at sygeplejen får mulighed for at udvikle, skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge. Der skal organisatorisk også skabes rum for afprøvning og im- 2 Notat: Hvordan sikres kvaliteten i sygeplejen. 3 Notat: Delegation og brug af faglige kompetenceprofiler, s.13. 9

10 plementering af ny teknologi samt nyttiggørelse af evidensbaseret viden og forskning 4 i det daglige arbejde. Kompetencer Hjemmesygeplejen og hjemmeplejen er i dag generelt karakteriseret ved en meget selvstændig og individuelt tilpasset indsats, der tager højde for de meget forskellige betingelser, muligheder og behov ved den enkelte patient. Opgaverne skal ofte løses under meget vanskelige betingelser og med modsatsrettede krav og forventninger. Der er gennem en årrække oparbejdet en lang række vigtige kompetencer og nyttige praksisser i forhold til håndtering af de patientrettede opgaver, som vi kender dem i dag. Den enkelte medarbejder nyttiggør sin viden og kompetence i forhold til sit mere eller mindre afgrænsede arbejdsområde, men der er i praksis store forskelle i medarbejdernes faglige og personlige kompetencer. Disse forskelle er en styrke, men samtidig en udfordring, fordi det hele tiden skal sikres, at der er den fornødne kontinuitet i plejen og nødvendige kompetencemæssige robusthed også i forhold til plejen af den enkelte patient. Opgavernes hastige udvikling og de forandringer som opleves i kommunerne stiller som før nævnt imidlertid stadigt højere krav til medarbejdernes kompetencer. Opgavernes antal og stigende kompleksitet fordrer, at medarbejderne oparbejder kompetencer på et særligt højt niveau inden for områder, der fylder meget tidsmæssigt, eksempelvis medicin, sårpleje og demens. Kompleksiteten i opgavevaretagelsen og kommunernes størrelse og økonomi fordrer dog først og fremmest stærke, alsidige generalister frem for specialeopdelte medarbejdere med smallere, specialiserede kompetenceprofiler. Det er således ex afgørende, at sygeplejen er i stand til at håndtere det samlede patientforløb, herunder monitorere, vurdere og følge op på tilbagemeldinger fra de medarbejdere, der varetager plejen af den enkelte patient. Som en del af generalistkompetencen indgår også at følge med i nye behandlingsformer, undervise andre faggrupper og at introducere til brugen af værktøjer til ex tidlig opsporing af ændringer i patientens tilstand. Opgavevaretagelsen er i sagens natur karakteriseret ved en række forhold, som går igen fra kommune til kommune. Opgaveløsningen er på mange områder imidlertid også lokal og kontekstafhængig, hvilket betyder, at en meget væsentlig del kompetenceudviklingen med fordel kan og bør foregå praksisnært, dvs. i tilknytning til den enkeltes jobfunktion og ved læringsaktiviteter i den sammenhæng, hvori det lærte rent faktisk skal anvendes. Mulighederne for praksisnær læring, herunder refleksion over og fortsat syste- 4 Notat: Hvordan sikres kvaliteten i sygeplejen, s

11 matisk udvikling af egne kompetencer og praksisser, skal således målrettet tænkes ind i måden, hvorpå opgaveløsningen organiseres. Shared care-modeller er et eksempel på en anderledes måde at organisere den samlede opgaveløsning i sundhedsvæsenet, hvor kommunerne i samarbejde med praktiserende læge og/eller sygehus deler ansvaret for behandling af patienten fx hjemmebesøg i samarbejde med almen praksis eller sygehus. Disse modeller åbner ex mulighed for effektiv anvendelse af ressourcer og kompetencer med henblik på mere sammenhængende og koordinerede forløb. Shared care-modeller for tværsektorielt samarbejde er under udvikling i nogle kommuner, ikke mindst med henblik på at sikre en faglig styrkelse af omfattende og komplekse opgaver relateret til den ældre medicinske patient. Fælles kompetenceudviklingsprogrammer og -forløb skal sikre kompetenceudvikling på tværs af de jobfunktioner og områder, som er omfattet af forløbsprogrammer. Det øgede kendskab til hinandens viden, kompetenceområder og praksis styrker samtidigt forståelsen for de forskelligartede kulturer og betingelser for arbejdets udførelse, hvilket har en gavnlig effekt i forhold til at sikre kvaliteten af de koordinerede patientforløb på tværs af sektorer. Den øgede kompleksitet i sundhedsopgaverne betyder, at der er behov for at skærpe kvaliteten i dokumentation, samt behov for standardiserede sundhedsindsatser på tværs af kommunerne fx gennem brug af kliniske retningslinjer. I forhold til den akutte indsats i kommunerne kræver det dels nogle særlige kompetencer, dels at den erfaring, der er knyttet til de særlige kompetencer, anvendes løbende fx i forhold til: Akut medicin, psykiatriske eller kirurgiske område Løbende opkvalificering af kompetencer som modsvarer behandlingsmetoderne på sygehusene Dokumentation på et højt niveau Arbejde på tværs og handle i akutte situationer Videndeling med øvrige medarbejdere I forbindelse med organiseringen skal det vurderes, hvordan man bedst muligt kan indtænke et lærings- og videndelingsmæssigt perspektiv i forhold til samtlige medarbejdergrupper, således at man løbende sikrer organisatorisk læring og udvikling af fælles praksis. Dokumentation Det er vigtigt at sikre korrekt dokumentation og registrering af sygeplejefaglige optegnelser hos alle kommunale enheder. Dette gælder også de mange nye sygeplejeindsatser, som bliver leveret gennem sundhedscentre, sund- 11

12 hedshuse og lignende, samt hvor sygepleje indgår som en del af den samlede pleje, som fx på plejehjem. Organiseringen skal sikre, at hjemmesygeplejen dokumenteres i overensstemmelse med god dokumentationspraksis 5 og de lovbundne krav til dokumentation på sundhedsområdet. Herudover skal dokumentationen tilgodese kvaliteten i indsatserne samt benyttes til monitorering, ledelsesinformation og dokumentation af effekt, således at man i højere grad kan følge indsatser, forløb og best practice. Udfordringerne med systematisk at registrere de mange delegerede opgaver, er meget komplekse og med mange facetter ikke mindst i relation til private leverandører. Der er både tale om juridiske, faglige og styringsmæssige udfordringer og begrænsninger. Der bør organisatorisk skabes fælles adgang til IT-systemer med henblik nyttiggørelse af relevante informationer og viden om den enkelte patient med for at sikre sammenhængende og koordinerede forløb. Man må tilstræbe at undgå at opbygge parallelle kompetencer, men i stedet nyttiggøre sygeplejerskens forskellige faglige kompetencer, udnytte kompetencerne på tværs og gøre aktiv brug af de muligheder for informations- og videndeling, som teknologien stiller til rådighed. Videndeling Sygeplejens rolle er at identificere selvstændige sygeplejebehov, opstille målsætninger, udføre, evaluere og justere sygepleje. Derfor skal organiseringen af hjemmesygeplejen tilrettelægges sådan, at viden kan opsamles og deles. Alle medarbejdere skal have adgang til yderligere faglige kompetencer og ressourcepersoner i det omfang, at de løber ind i særlige problemstillinger. Det også vigtigt, at ressourcepersonerne får ny viden ude fra, men samtidigt også er opmærksomme på ændringer i tilstanden hos de borgere i kommunen, som modtager anden hjælp end hjemmesygepleje. Det er en god idé, at medarbejdere med forskellige kompetencer indgår i praksisfællesskaber. Det kan fx være samarbejde omkring tidlig opsporing, men det kunne også være en mere generel rutinemæssig sparring med medarbejdere. Dette vil bidrage til en opkvalificering og medvirke til at sikre det rette match mellem patienter og kvalifikationer hos medarbejderne samt at der skabes sammenhæng mellem de indsatser og ydelser borgeren modtager. I de tilfælde, hvor der forekommer et mismatch mellem opgave og medarbejderkompetencer, må der enten ske opkvalificering eller sammensættes et nyt team hos den enkelte borger. 5 Notat: Ledelseshåndbog i god dokumentationspraksis. 12

13 I organiseringen skal der skabes rammer for, hvordan hjemmesygeplejen kan indgå i koordineringen af forløbene 6 og sikre videndeling med alle udførende medarbejdere. I den forbindelse er det vigtigt, at også sker en afklaring af snitfladerne mellem det formelle ledelsesansvar og ansvaret for det enkelte patientforløb. Kultur Kulturen spiller en afgørende rolle ved implementering af forandringer. Kultur kan ikke ændres fra den ene dag til den anden, men kan påvirkes over tid. Hvis man ønsker at arbejde med anderledes organiseringsformer, bliver man også nødt til at arbejde med den eksisterende kultur. I kulturen indlejres både arbejdsformer og holdninger til samarbejde og inklusion. Der kan opstå forskellige (sub-) kulturer i forskellige organisatoriske enheder, fx kunne sygeplejegruppen have én kultur og omgangsform med dertil hørende begrebsverden, mens en hjemmegruppe kunne have en anden. Da de forskellige faggrupper fra social- og sundhedshjælper til sygeplejerske har meget forskellige begrebsverdener og kompetenceniveauer, er det særligt vigtigt, at medarbejderne, som har ansvaret for koordineringen af opgaverne, er opmærksomme på, at andre medarbejdere kan have en anden begrebsverden og kan have vanskeligt ved at italesætte, hvad de oplever. Samtidigt er det også vigtigt at være opsøgende og opmærksomme på dette, når man skal have medarbejderne til at samarbejde på tværs mellem enheder. Ledelse I forbindelse med den fremtidige organisering af sygeplejen er det nødvendigt at foretage en afgræsning/tydeliggørelse af det formelle ledelsesansvar og det faglige ansvar for det enkelte patientforløb, således at der er klarhed over ansvar og formel kompetence. Dette har bl.a. betydning for, at delgerede opgaver varetages med de fornødne kompetencer og i overensstemmelse de særlige regler, der knytter sig til indsatser efter sundhedsloven. En måde at håndtere disse særlige problemstillinger på er ved at lade ansvaret for hjemmeplejens medarbejderes kompetenceniveau ligge hos lederen (formelt ledelsesansvar), understøttet af faglige kompetenceprofiler. På den måde kan hjemmesygeplejen rammedelegere en lang række opgaver, hvorefter det er den lokale leders opgave at sikre, at de fornødne kompetencer er til stede til dagligt at løse de delegerede opgaver. Der vil skulle indgås et samarbejde omkring at kompetenceudvikle medarbejderne og følge op på den samlede indsats. 6 Notat: Delegation og brug af faglige kompetenceprofiler, s.9 13

14 Ledelsen af hjemmesygeplejen er ansvarlig for at retningslinjer, instrukser m.v. tilgår alle de aktører, der yder indsatser efter sundhedsloven samt at følge op på at de efterleves i praksis. Ledelsen skal ligeledes sikre, at der tages hånd om UTH og at der efterfølgende uddrages læring med henblik på ændring/forbedring af praksis. Der skal være særligt fokus på, hvordan hjemmesygeplejen påtager sig rollen som leder af de enkelte patientforløb, samtidigt med at der skal fokus på relationen til ledere af andre organisatoriske enheder, som fx internt i den kommunale hjemmepleje, men også i forhold til socialpsykiatri, handicapområdet m.fl. Her er det vigtigt at være opmærksom på kompetenceniveauet hos de medarbejdere, som sygeplejen videredelegeres til, men samtidigt iagttage at videredelegering af sygepleje til en anden organisatorisk enhed er at sammenligne med en sektorovergang og med de problemstillinger og udfordringer, der uløseligt er knyttet hertil. Ledelse skal have fokus på både det organisatoriske og de faglige udfordringer. Ledelsen skal, uanset hvordan man organiserer sig, være opmærksom på hvilke faglige problemstillinger, der knytter sig til opgaveløsningen. Opmærksomheden skal være rettet mod hele tiden at justere organisationen, så den modsvarer behovene for hurtige forandringer. Myndighedens opfølgningsindsats kan sammenlignes med en faglig controlling, hvor registrerede data anvendes aktivt af den sygeplejefaglige ledelse til at skabe helhed, sammenhæng og overblik. Opfølgningen bidrager imidlertid også til økonomistyring, prioriteringer og benchmarking. Her er opmærksomhed på forebyggelige indlæggelser/genindlæggelser særlig vigtig at indtænke i de ledelsesmæssige prioriteringer. Visitation til hjemmesygepleje Erfaringerne i mange kommuner har vist, at den model vi kender fra det traditionelle ældreområde skal videreudvikles for at kunne fungere hensigtsmæssigt som model for styring af hjemmesygeplejen. Den centrale visitation af enkeltydelser eller ydelses-pakker tager ikke højde for de afledte konsekvenser, som er forbundet med levering af sygeplejeindsatser. Således er der skærpede krav til opfølgning og udredning af sygeplejefaglige problemområder, dokumentation, koordinering, videnopsamling samt en lang række andre faktorer, der påvirker opgavevaretagelsen. Ved central visitation er det en forudsætning, at der er et meget tæt samarbejde mellem visitator og den modtagende sygeplejeenhed, da der ellers er 14

15 risiko for endnu en sektorovergang med de udfordringer og problemer, som dette medfører. De mange private leverandører på hjemmehjælpsområdet er som udgangspunkt alene godkendte til at varetage opgaver efter serviceloven. De kan og skal ikke uden videre varetage sygeplejeindsatser og delegerede sygeplejeindsatser efter sundhedsloven Derfor er det vigtigt, at de sygeplejefaglige indsatser der leveres af private leverandører uden godkendelse til at udføre sygeplejeopgaver, håndteres i relation til de regler, der er gældende på området 7. Såfremt private leverandører leverer indsatser efter sundhedsloven er det vigtigt at tage højde for at tilsynsforpligtigelsen fortsat påhviler kommunen. Styring af sygeplejeområdet Det er behov for en central styringsmodel, som kan sikre den fornødne opmærksomhed og løbende opfølgning på den samlede dokumentation og ressourceanvendelse på sygeplejeindsatser i kommunen. Modellen skal også gøre det muligt at måle på dels omkostninger forbundet med de enkelte forløb, dels effekten af forskellige indsatser. En central styringsmodel behøver ikke have indflydelse på, hvor man organisatorisk har placeret visitationsopgaven i organisationen. Styring skal på den ene side sikre at den leverede kvalitet er i orden og på den anden side skabe overblik over den enkelte kommunes samlede ressourceforbrug. Den skal desuden sikre grundlag for styring af indsats på individniveau, men måske særligt på patientforløb svarende til den metode der anvendes på sygehusene. Sundhedsloven og Serviceloven har forskellige tilgange til retstilling og sagsbehandling 8 Indsatser efter Sundhedsloven giver den udførende enhed en mere direkte rolle i tildelingen end tilfældet er ved ydelser efter serviceloven. Det giver god mening at skabe en fælles platform for styring og dokumentation af indsatser på tværs af ældre- og sundhedsområdet. På den måde har man et overblik over patienternes samlede indsatser og ydelser og mulighed for at føre tilsyn med, om der sker den nødvendige koordination på tværs. Da sygeplejens ansvarsområde er kendetegnet ved et stort individuelt ansvar for at tilrettelægge og udføre sygepleje, er det er meget meningsfuldt at fokusere på opfølgning og controlling. Hensigten er bl.a. at følge de enkelte 7 Notat: Delegation og brug af faglige kompetenceprofiler 8 Notat: Ledelseshåndbog i god dokumentationspraksis. 15

16 patientforløb, følge op på kvaliteten i plejen og sikre metoder der muliggør dels overblik over ressourcer således at der prioriteres hensigtsmæssigt inden for den økonomiske ramme, dels mulighed for at dele erfaringer på tværs af organisationen med henblik på at sikre at viden om effekt. Opgavefordeling den visiterende enhed og leverandør. Kommunerne har valgt forskellige måder at organisere visitation til sygepleje. Central visitation i stil med den måde, som hjemmepleje visiteres på. Central visitation, som henviser sygeplejeopgaverne til Hjemmesygeplejen. Der visiteres direkte i Hjemmesygeplejen af en eller flere fagligt ansvarlige Den enkelte sygeplejerske foretager en selvstændig visitation. Det væsentlige er, at der er klare rammer for fordeling af ansvar og opgaver og at denne fordeling sker i samarbejde med visitatorer i myndighedsafdelingen/hjemmesygeplejen og den eller de sygeplejefagligt ansvarlig i leverandørleddet. Kommunerne kan vælge at organisere sig sådan, at myndigheden varetager controllerfunktionen, eller man kan vælge en decentral controllerfunktion. Ligeledes skal foreligge faste procedurer for hvorledes nye regler og retningslinjer tilgår de relevante aktører. Den visiterende enhed til indsatser efter Sundhedsloven (herefter benævnt visitationen) Visitationen registrer alle henvendelser vedrørende indsatser efter sundhedsloven og opretter borgerne inkl. stamdata om diagnose, henvendelseskilde og henvisningsårsag. Visitationen visiterer eller henviser til sygeplejeindsatser rettet mod den enkelte patient. Indsatserne defineres med en klar målformulering og der følges på sager såfremt der er behov for en ny visitation. Visitationen tildeler løbende delegerede sygeplejeydelser til hjemmeplejeleverandører. Den delegerede sygepleje registreres og dokumenteres som indsatser efter sundhedsloven. Delegerede indsatser skal afhængig af indsatsen bevilges for kortere perioder for at sikre den løbende opfølgning. 16

17 Controlling og løbende opfølgning på de bevilgede sygeplejeindsatser, herunder de delegerede, skal foretages løbende for at få samlet billede af opgaveudviklingen i kommunen og forskelle på tværs af distrikter og evt. i mellem leverandørerne. Denne form for opfølgning kan med fordel både bidrage til dokumentation af udviklingen generelt og til faglig kvalitetsudvikling og læring på tværs af distrikter, leverandørerne og på sigt på tværs af kommuner. Controller funktionen bør have ansvaret for at indsamle data om alle kommunens sygeplejeindsatser, også de indsatser, der varetages af sundhedscentre, sundhedshuse eller andre, så der skabes en samlet viden om alle de sygeplejeopgaver, der varetages i kommunen. Denne viden skal bruges til ledelsesinformation og økonomistyring, men nok så vigtigt til at kunne dokumentere effekt af forskellige sygeplejeindsatser, som fx sårplejeprodukters indflydelse på antallet af sårskift. Controllerfunktion skal løbende foretage stikprøver af, om der i tilstrækkeligt omfang forefindes dokumentation af de enkelte indsatser både for sygeplejerskernes opgavevaretagelse og for de delegerede sygeplejeydelser. Hvad er myndighedsopgaven (i samarbejde med controllerfunktionen hvis denne placeres decentralt): Sikre at borgeren får et samlet overblik over dels visitation til sygepleje og dels afgørelse i forbindelse med ydelser efter serviceloven. Det behøver ikke være en detaljeret redegørelse for sygeplejeindsatserne, men kan være en henvisning til hjemmesygepleje. Det giver ro og tryghed for det videre forløb. Skabe et samlet overblik i kommunen over hvilke bevillinger og indsatser den enkelte borger har det er særlig vigtigt, når vi taler sammenhæng i komplekse patientforløb. Sammenhængen mellem fx ydelser leveret af hjemmeplejen, socialpsykiatrien og hjemmesygeplejen er vigtige at samtænke i forhold til en sammenhængende indsats. Bidrage med ledelsesinformation om de samlede indsatser på individniveau og på tværs af borgere og indsatser. Dokumentere udviklingen i de forskellige indsatser og sammenholde indsatser på tværs af organisatoriske enheder. Skabe overblik over udviklingen i forskellige indsatser og dermed danne grundlag for prioriteringen af behov for ændringer i personalesammensætningen, økonomiske fordelinger indenfor ældreområdet samt prioritering af kompetenceudviklingsmidler. Håndtere og føre tilsyn med de delegerede indsatser ved central visitation. 17

18 Ved decentral visitation føres tilsynet af den visiterende enhed med mindre andet er aftalt. Der skal være en særlig opmærksomhed på tilsynsopgaven i forhold til private leverandører. Leverandøren (både hjemmesygeplejen og leverandører af delegerede sygeplejeopgaver) Hjemmesygeplejen er ansvarlig for at beskrive en konkret plan for indsatsen ved at definere problem, indsats og mål. Hjemmesygeplejen er ansvarlig for løbende at dokumentere den faglige indsats herunder foretage opfølgning i forhold til mål for indsatsen. Hjemmesygeplejen er ansvarlig for at advisere den visiterende enhed, hvis indsatsen ikke er tilstrækkelig. Det er vigtigt at dokumentationen for disse ændringer er tydelig for alle involverede parter, sådan at der sker en sammenhængende og kontinuerlig indsats for den enkelte borger. De tilbagemeldinger der indgår fra controllerenheden er Hjemmesygeplejen opmærksomme på at inddrage i den løbende kvalitetsudvikling. Der ud over er Hjemmesygeplejen faglig ansvarlig for varetagelsen og koordinering af de sygeplejefaglige opgaver uanset om de løses i Hjemmesygeplejen eller de delegeres videre. 18

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2 3.3 Levering af indsatsen...

Læs mere

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt

Læs mere

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Udviklingen indenfor sygeplejeydelser:

Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Den kommunale sygepleje i disse år får nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver, og som det fremgår af Læringsinformationen fra opfølgningen på kerneopgaven,

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 6 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning 524283 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere

Læs mere

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og

Læs mere

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse 8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen)

Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen) Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen) Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser m.fl. I december

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Samsø Kommune. Instruks for delegation og videredelegering

Samsø Kommune. Instruks for delegation og videredelegering Samsø Kommune Instruks for delegation og Sundhedsfaglige instrukser for autoriserede sundhedspersoner, ledere og medarbejdere i hjemmesygeplejen, hjemmeplejen og på plejehjem i Samsø Kommune. Formål At

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere

Principper for indsatsen

Principper for indsatsen 16.03.2015 Principper for indsatsen Serviceniveauet udmønter de politiske mål for den sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige indsats overfor voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

Læs mere

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,

Læs mere

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper BILAG 1 Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper Almindelige somatiske plejeboliger Tryghedsboliger Ældreboliger Specialiserede pladser målrettet

Læs mere

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark 1. Proces for udarbejdelse aftalen Det Administrative Kontaktforum besluttede den 25. september 2013, at der

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter...

Læs mere

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx Kvalitetsstandard Akutpladser Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelse En intensiv og målrettet sygepleje- og omsorgsindsats til borgere, der har brug for en skærpet og forhøjet indsats i forhold

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik

35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik 35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik Sundheds- og Omsorgsudvalget 1. besluttede, at de i sagen beskrevne elementer foreløbigt udgør et samlet plangrundlag

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje 2007 Hvad er hjemmesygepleje? Funktionsområde. Hjemmesygeplejens funktionsområde er at fremme sundhed, forebygge sygdom, behandle, lindre og rehabilitere. Formålet.

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

Sygeplejerske på døgnrehabilitering

Sygeplejerske på døgnrehabilitering Sygeplejerske på døgnrehabilitering Baggrund: Døgnrehabiliteringsafdelingen består i dag af 8 døgnrehabiliteringspladser, 8 midlertidige ophold, 1 døgnplads og 3 faste plejehjemspladser. Afdelingen afregnes

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen FOA Bornholm 3 oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere over

Læs mere

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning

Læs mere

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever: Redegørelse Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt en Værdig død. I vil vi sikre disse værdier, så

Læs mere

Kvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet

Kvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet Kvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet 1. Indsatsens lovgrundlag 2. Formål med sygdomsspecifik rehabilitering Sundhedsloven 119 patientrettet forebyggelse At borgeren oplever rehabiliteringen

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Egenbetaling til kommunale akutpladser

Egenbetaling til kommunale akutpladser Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 B 13 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Egenbetaling til kommunale akutpladser Baggrund Kammeradvokaten har i notat af 16. november 2018 vurderet de lovgivningsmæssige

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne. Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

N OT AT. Få bedre styr på hjemmesygeplejen kom godt i gang

N OT AT. Få bedre styr på hjemmesygeplejen kom godt i gang N OT AT Få bedre styr på hjemmesygeplejen kom godt i gang Kommunerne har gennem de senere år oplevet et kontinuerligt pres på den kommunale hjemmesygepleje. Der er både tale om, at der kommer flere kendte

Læs mere

Høring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne.

Høring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne. Notat Den 17.02.09 Høring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne. fra: Tillidsrepræsentanter for ergoterapeuter og fysioterapeuter Århus Kommune Region Nord Sundhed og Omsorg Tillidsrepræsentanterne

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Center for Sundhedsfremme 2014

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Center for Sundhedsfremme 2014 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Center for Sundhedsfremme 2014 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode

Læs mere

1.000 kr. 2016 2017 2018 2019

1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Samlet oversigt over driftstemaer for Social- og Sundhedsudvalget: SKP til unge sindslidende 500 500 500 500 Mødrerådgivningen Tandpleje til særligt udsatte 173 173 173 173 borgere 750 750 750 750 Weekend

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

FOA`s faggruppelandsmøde for social- og sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen og de nye opgaver

FOA`s faggruppelandsmøde for social- og sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen og de nye opgaver FOA`s faggruppelandsmøde for social- og sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen og de nye opgaver Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2015. Skive Kommune. Myndighedsafdelingen

Overordnet kvalitetsstandard 2015. Skive Kommune. Myndighedsafdelingen Overordnet kvalitetsstandard 2015 Servicelovens 83 og 83a, 84 samt klippekort. Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Budgetopfølgning pr. 30. september 2014 1. Resume Drift Oprindelig budget Korrigeret budget uden over- /underskud Forventet resultat Afvigelse (- = mindreforbrug) I 1.000 kr.

Læs mere

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Grundaftale om kvalitet og opfølgning Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-65 Foto: Lena Rønsholdt Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Indsats 11 Viden og udvikling... 1 Indsats 11 Viden og udvikling Indsatser relateret til fx behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse, kognitive problemer, forebyggelse, egenomsorg. Indhold

Læs mere

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.

Læs mere

Ældre- og Handicapudvalget

Ældre- og Handicapudvalget Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til

Læs mere

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Opgavebeskrivelse for samarbejdet Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Frikommunenetværk Bilag 2.

Frikommunenetværk Bilag 2. Frikommunenetværk Bilag 2 Kvalitetsstandard for tværkommunal akutfunktion i Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal Kommuner 2018-2021 Version 190118 Indledning Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal Kommuner har etableret

Læs mere

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark Sundhedssekretariatet/BMF/THH Den 14. august 2008 Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark Sundhedsaftalerne består af en grundaftale, der er gældende for alle 22 kommuner og

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Partnerskabsprojekt om dokumentation af hjemmesygepleje. Varde Kommune Margrete Riddersholm Sundhedskonsulent MHH

Partnerskabsprojekt om dokumentation af hjemmesygepleje. Varde Kommune Margrete Riddersholm Sundhedskonsulent MHH Partnerskabsprojekt om dokumentation af hjemmesygepleje Varde Kommune Margrete Riddersholm Sundhedskonsulent MHH mari@varde.dk Hvis det i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt sted,

Læs mere

Danmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL

Danmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL Danmark i forandring Det nære sundhedsvæsen v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL Danmark i forandring Demografiske udvikling Fra land til by Flere ældre og færre erhvervsaktive Udviklingen i sundhedsvæsnet

Læs mere

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Forebyggende tiltag Sundhed

Forebyggende tiltag Sundhed DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

DEN TREDJE VEJ BUM ELLER EJ. Ny model for tildeling og styring Københavns Kommune

DEN TREDJE VEJ BUM ELLER EJ. Ny model for tildeling og styring Københavns Kommune DEN TREDJE VEJ BUM ELLER EJ Ny model for tildeling og styring Københavns Kommune BAGGRUND Ny strategi i KK Fremtidens Sygepleje 2010 2013 Fra hjemmesygepleje i primærsektor til primærsygepleje i den samlede

Læs mere

DELEGATION I PRAKSIS I KOMMUNERNE

DELEGATION I PRAKSIS I KOMMUNERNE DELEGATION I PRAKSIS I KOMMUNERNE SAMARBEJDE MELLEM PRAKTISERENDE LÆGER OG VARDE KOMMUNE OM FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED KL temadag om Delegation D e n 4. & 6. m a r t s 2 0 1 5 Ved/ Jens Ejner

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver

Læs mere

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18 14. september 2014 Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Att.: Kvalitet og Udvikling Område Sjælland Område Sjælland Ringstedgade 71 4700 Næstved Tel +45 +45 2646 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES

Læs mere

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig Plejebolig Information til dig der søger eller bor i plejebolig Kolofon: Udgivet af Frederiksberg Kommune 2013 GOD SERVICE PÅ FREDERIKSBERG... 3 VÆRDIGRUNDLAGET... 4 RESPEKT FOR DET ENKELTE MENNESKE...

Læs mere

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune 1 20-01-2014 Indhold Hvad er hjemmesygepleje?... 3 Hvad er formålet?... 3 Servicemål for Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune?... 3 Hvordan henvises borgere

Læs mere

Bofællesskabsydelsen kan ikke erstatte det individuelle målrettede arbejde.

Bofællesskabsydelsen kan ikke erstatte det individuelle målrettede arbejde. Beskrivelse af bofællesskabsydelser Bofællesskabsydelsen gives i Bofællesskaberne i Hvidovre, som tillæg til den individuelle indsats ifølge servicelovens 85. Bofællesskabsydelser beskriver en indsats,

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring) Indledning I dette bilag findes de initiativer, som Social- og Sundhedsudvalget har peget på skal igangsættes via Værdighedspuljen for 2016. Forslagene styrker/understøtter dels igangværende indsatser,

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken stevns kommune 2016 VærdigHedspolitik om politikken I Værdighedpolitik 2016 beskriver vi de overordnede værdier, vi i Stevns Kommune arbejder efter for at støtte ældre medborgere i at opnå størst mulig

Læs mere

Nye tendenser i psykiatrien

Nye tendenser i psykiatrien Nye tendenser i psykiatrien - fra en kommunal vinkel Jens Peter Hegelund Jensen Direktør Silkeborg Kommune 1 Indhold Udfordringer og tendenser Lokale udfordringer Særligt i forhold til samarbejdet i Psykiatriens

Læs mere

Driftsaftale 2013. Socialområdet

Driftsaftale 2013. Socialområdet Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøger: Kommune, forvaltning og afdeling Projektejer Nordfyns

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Danske Ældreråds konference 3. maj 2016, Nyborg Når sundheden flytter ud i kommunerne Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Formand for Seniorrådet,

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere