Forord Indledning Beslutningsstøttesystem Problemstilling Projektdesign Metode Anvendelsesområde...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord...2 1. Indledning...5 1.1 Beslutningsstøttesystem...6 1.2 Problemstilling...7 2. Projektdesign...8 2.1 Metode...8 2.2 Anvendelsesområde..."

Transkript

1 Forord Projektet er udarbejdet i forbindelse med 9. semester på Cand.merc. studiet i Økonomistyring og Informatik ved Aalborg Universitet. Tak til vores vejleder Bent Møller Madsen for et godt samarbejde. Martin Christiansen Michael Nystrup 2

2 Forord Indledning Beslutningsstøttesystem Problemstilling Projektdesign Metode Anvendelsesområde ABC på Skibsværftet Bayesianske Netværk Dataunderstøttelse af BN Implementering BSS et i praksis (Case) Perspektivering Metode Metodisk standpunkt Pragmatisk Konstruktivisme Viden, hvad er det og hvordan skabes den? Informations-rummet Arbejdsmetode Boisot refleksioner Projektet i informationsrummet Beslutningsstøttesystemet og virkeligheden Risikostyring Risikoidentifikation Risikokvantificering Risikoløsning og -overvågning Activity Based Costing Hvad er ABC? Formål med ABC Designvalg Fastlæggelse af aktiviteter Aggregering af omkostningsarter til ressourceomkostninger Henføring af ressourceomkostninger til aktiviteter Specifikation af omkostningsobjekter Valg af cost driver Valg af beregningsgrundlag for cost driver satser Opsamling Bayesiansk Netværk Hvorfor BN? Ekspertsystemer Hvad er BN? BN Et eksempel Risikostyringsmodellen Dataunderstøttelse i BSS et Semantisk og logisk sammenhæng Identifikationen af nodens states Nodernes sandsynlighedsdistributioner Dataunderstøttelse

3 7.4.1 Valutakurs Raavareprisen_jern Kunde_klasse Kundens_betalingsmaade Kunde_risiko Kvalificeret gæt Regression Neurale Netværk Implementering Data Warehouse Data Staging og Data Marter til analyseformål Data Staging Area CRISP-DM Opsamling Case Risikostyringsmodellen Risiko forbundet med tankskibsordren Produktions_risiko Leverandor_risiko Kunde_risiko Total_ordre_risiko Perspektivering Litteraturliste...89 Bilag 1 Aktivitetskatalog...91 Bilag 2 Aktivitetsomkostningspuljer...93 Bilag 3 ER-Diagram...94 Bilag 4 Sandsynlighedstabel for Kunde_risiko noden

4 1. Indledning Nærværende projektrapport er resultat af to 9. semester studerendes arbejde på Cand.merc. studiet i Økonomistyring og Informatik ved Aalborg Universitet. Projektforløbet strækker sig over efterårssemesteret 2004, og forventes fortsat på 10. semester (specialet). For at forstå sammenhængen mellem dette projekts emnevalg, og Økonomistyring og Informatik på Aalborg Universitet, forudsættes et vist kendskab til vores tidligere arbejde, og de tanker der har drevet os frem. På 8. semester arbejdede vi med mulighederne for at konstruere et beslutningsorienteret økonomistyringssystem. I denne 8. semesters gruppe var der en sidefagsstuderende datalog, der tilførte projektgruppen en noget anden faglig profil, end det normale på vores studie. Det teoretiske og praktiske møde mellem datalogi og økonomistyring resulterede i en tværfaglig vinkel på projektarbejdet, hvor et sortiment af hidtil ukendte værktøjer og principper søgtes forenet i økonomistyringens navn. Projektet kom til at tjene som en øjenåbner, for en række muligheder, hvis potentialer ikke synes fuldt udnyttet indenfor det økonomiske spektrum. Den vakte interesse viste sig primært i form af en fornemmelse af, at disse redskaber burde have en anvendelse indenfor vores fagområde. Der var med andre ord tale om en noget ukonkret, men interessant, kombination af teknologier, teorier og principper. Dermed påbegyndtes dette semesters arbejde. Et arbejde, der i første omgang gik på bredt at undersøge forskningen, der er publiceret på området. Undersøgelsen gav mildest talt et magert resultat. Vores oplevelse var, at netop denne fagkombination, i forskningsmæssigt regi, er rimeligt ubeskrevet. Undersøges derimod den kommercielle side af emnet, synes tilbudene næsten ubegrænsede. Således er der et utal af software producenter og konsulentfirmaer, der hævder at være i besiddelse af et unikt Business Intelligence (BI) produkt, der kan trække information ud af virksomhedens data. Med dette i baghovedet kastede vi os over studiet af enkelte af disse softwareløsninger. Vi har ingenlunde foretaget en kvalitativ undersøgelse af de mange BI produkter, der findes på markedet, men vi mener dog, at have studeret emnet tilstrækkeligt grundigt til at kunne konkludere, at der ikke findes et revolutionerende system, der repræsenterer egentlig intelligens. I kommerciel sammenhæng dækker BI begrebet altså ikke over egentligt intelligente systemer, der mere eller mindre selvstændigt finder information i virksomhedens data. Således dækker begrebet primært over analyser af eksisterende databaser, typisk i form af multidimensionale grafiske fremstillingsapplikationer, hvor en aktør vha. forespørgsler, kan studere sit data ved at rotere dimensioner og udregne forskellige datarepræsentationer i form af summeringer, middelværdier osv. Der er med andre ord tale om systemer og applikationer, der kan give billeder af, hvordan virksomhedens data ser ud, frem for systemer der viser, hvorfor data ser ud som det gør. Det faktum, at der bliver investeret utrolige summer på BI værktøjer, borger for det grundlæggende ræsonnement, at der i virksomhedens historiske data rummes en information, der sat i den rigtige kontekst, kan sige noget om fremtiden. Business Intelligence begrebet skal således ikke forstås som virksomheds intelligens, men snarere som virksomheds efterretninger 1. Det spørgsmål vi har stillet os selv i forlængelse heraf er blot: Hvorfor der ikke arbejdes mere målrettet med, at anvende dataanalyse til at opstille prognoser over fremtidige hændelser? At spå om fremtiden kan lyde som en noget abstrakt opgave, men ikke desto mindre, 1 Det engelske ord Intelligence kan oversættes både som: Intelligens og Efterretninger (Gyldendals Røde engelsk dansk o rdbog) 5

5 er dette vel idealet for enhver strategisk planlægger i en virksomhed. På baggrund af vores faglige baggrund, og troen på at det kan lade sig gøre, har vi sat os for at konstruere et system, der på baggrund af virksomhedens historiske data laver en forecasting, der kan anvendes til understøttelse af en virksomhedsleders strategiske beslutninger. 1.1 Beslutningsstøttesystem Det ideelle beslutningsstøttesystem (BSS) burde indeholde alle potentielle ha ndlingsvariabler, samt en base indeholdende samtlige konsekvenskalkuler og sandsynlighederne for deres respektive udfaldsfordelinger. I yderste konsekvens ville et sådan system kunne forudsige alle afledte konsekvenser af påvirkninger af handlingsvariablen. Etableringen af det ultimative beslutningsstøttesystem ville potentielt eliminere ethvert behov for menneskelig interaktion i virksomhedsledelsen, idet en samlet optimering af alle beslutningsvariabler, ved matematikkens hjælp, ville resultere i én optimal plan for ressourcernes anvendelse. Indenfor fysikkens verden eksisterer teorien om, at kendskabet til den øjeblikkelige tilstand af alle universets atomer, samt de basale fysiske love, ville resultere i en fuldstændig forudsigelse af fremtiden. På sin vis er tanken på en gang besnærende og skræmmende, men den er og bliver blot en teori, idet den rummer sin egen naturlige begrænsning. Uanset om man af teologiske, eller andre filosofiske årsager, måtte have antipatier mod en sådan teoris fuldstændige determinisme, er dens ultimative hindring omfanget af de kalkulatoriske registrerings- og lagringsmæssige aspekter. Det er ganske enkelt ikke muligt, at opnå en tilstrækkelig viden til, at kunne sige ret meget, om en ret stor del af fremtiden. Enkeltparametre kan isoleres og summeres så det bliver muligt, at forudsige noget om en delmængde med en vis sikkerhed. For eksempel kan meteorologerne, ved hjælp af århundreders studier af vejret og state of the art computermodeller, tilvejebringe morgendagens vejrudsigt, med visse forbehold. Det system, vi håber at kunne etablere, kan ses som en pendant til meteorologiens vejrmodeller, hvor der på baggrund af analyser af en grundlæggende vejrdatabase, udvikles en model, der repræsenterer sammenhængene mellem en række må lepunkter. Modellens struktur sammenholdes derpå med en række nutidsmålinger på målepunkterne, f.eks. Lufttryk, Temperatur og Vindretning. Ved at indplacere målingerne i modellen, baseret på den historiske vejrdatabase, udarbejdes en vejrprognose, der med en vis sikkerhed kan sige, hvordan vejret bliver i morgen. Node (Målepunkt) Vindretning: Temperatur: Lufttryk: Vejr: States (tilstande) Nord, syd, øst, vest >10?C, 0-10?C, <0?C Høj, middel, lav Sol, regn, sne Figur 1 er en voldsomt forsimplet udgave af en sådan vejrmodel med kun fire Målepunkter (Noder), hver med meget få mulige udfald (States) af diskret 2 karakter. Pilene i modellen er afledt på baggrund af den historiske vejrbase, og repræsenterer således forventningen om, at f.eks. 2 Diskret data, det modsatte af kontinuerlig data, dvs. med et lukket antal udfaldsmuligheder, som f.eks. intervaller og fysiske tilstande. Figur 1: Vejrmodellen 6

6 Vindretningen har indflydelse på Lufttrykket og Temperaturen, og via disse også en påvirkning på udfaldet af vejrprognosen. Anvendelsen af modellen til prognose kan således foregå ved at nutidsregistreringer af Vindretning, Temperatur og Lufttryk indplaceres i den statistiske model, hvorved en sandsynlighedsfordeling på vejrets states (Sol, Regn og Sne) kan udregnes. F.eks. er sandsynligheden for Sne ikke stor, hvis temperaturen er [>10?C], ligesom sandsynligheden for Regn er stor, når Vindretningen er [Vest] og Lufttrykket er [Lavt]. Kort sagt er en sådan model erfaringsbaseret, og repræsenterer en fremadrettet brug af historiske data. Beslutningsstøtten af et sådan system ligger i, at en beslutningstager kan træffe en beslutning om at medbringe en paraply, hvis prognosen med stor sandsynlighed lover [Regn]. Der er altså ikke tale om at systemet træffer beslutningen, idet selve afgørelsen må bero på beslutningsaktørens vægtning af informationskilder. 1.2 Problemstilling Hensigten med det projektarbejde, som nærværende rapport er et resultat af, er altså at bringe os en række skridt i retningen af konstruktionen af et beslutningsstøttesystem, hvor statistiske metoder anvendes til at etablere et sandsynlighedsnetværk, der på baggrund af historiske data, kan anvendes til forecasting af et virksomhedsrelevant hændelsesforløb. De teknikker, der vil blive anvendt, er hentet udenfor det klassiske økonomistyringsteoretiske fagområde, hvilket i nogen grad vil præge rapporten. Således har vi, projektforløbet igennem, truffet vore teoretiske og praktiske beslutninger ud fra en betragtning om, hvad der ville bringe os nærmere dette overordnede mål, frem for deciderede økonomistyringsfaglige præmisser. Hertil skal det tilføjes, at systemet i skrivende stund, ingenlunde er færdigkonstrueret, hvorfor indholdet af denne projektrapport, primært skal ses som en konkretisering af ovenstående noget abstrakte ide, samt som et led i den proces, der skal resultere i en anderledes metode til at arbejde med beslutningsstøtte i virksomheden. 7

7 2. Projektdesign Processen fra ide til operationalisering har uden overdrivelse været det altovervejende problem for os på indeværende semester. Tanken om at netværk bestående af noder, bundet sammen af sandsynligheder, har været umiddelbar. Men at omsætte dette til konkrete problemstillinger, der kan tackles målrettet, har taget meget tid. Denne udfordring har således også sat sit præg på, hvordan det endelige projektdesign er kommet til at se ud. Ligesom det har været styrende for valgene af de teorier vi anvender. I nærværende kapitel vil vi kort redegøre for de designvalg, vi har foretaget. Vi vil i begrænset omfang redegøre for nogle af de afgrænsninger, vi har foretaget, og præsentere vores endelige projektdesign. Gennemgangen af kapitlerne sker kronologisk. 2.1 Metode Vores metodekapitel tager afsæt i det metodekapitel, vi udarbejdede på 8. semester. Således har vi undladt den brede introduktion til de grundlæggende metodiske skoler, der som oftest indleder et sådan kapitel. Vi har tilladt os at antage, at læseren er bekendt med bl.a. Arbnor og Bjerkes metodiske tredeling, samt indholdet af de grundlæggende metodiske bestanddele som f.eks. paradigme, metodologi, virkeligheds- og menneskesyn. Vi har i stedet valgt at fokusere på vidensbegrebet, og ved hjælp af Max Boisots teorier om informationsrummet og The Social Learning Cycle (SLC), redegjort for viden skabelse, læringens faser og de heri involverede processer. På sin vis har den metodiske bevidsthed ikke haft den største indflydelse på, hvordan vi har grebet opgaven an, men på den anden side er det netop viden og skabelsen af viden, der er projektets altovervejende omdrejningsakse. Denne vægtning afspejles i metodekapitlet ved, at vi ikke beskæftiger os nærmere med den egentlige undersøgelsesmetodik. Kapitlet indledes med, at vi præsenterer det pragmatisk konstruktivistiske paradigme, som vi definerede på det forrige semester, hvorpå fokus rettes mod viden. 2.2 Anvendelsesområde Dette kapitel kan forekomme banalt, men har været særdeles længe undervejs, idet netop identifikationen af et anvendelsesområde, hvor vores BSS tanke kunne realiseres, har været vanskelig. For at operationalisere ideen besluttede vi, at der imaginært måtte kobles en case virksomhed på processen, hvorfor forestillingen om risikostyring, i forbindelse med en ordreproducerende virksomhed, udvikledes. Derfor indledes anvendelsesområde kapitlet med præsentationen af et skibsværft, der i forbindelse med tilbudsafgivelse har behov for et system til styringen og håndtering af risiko. Skibsværftet ønsker med andre ord et system, der forud for afgivelsen af et tilbud, kan lave prognoser for indtjeningsrisikoen, med henblik på at kunne tage højde for dette enten i tilbudsprisen, eller i form af risikomindskende tiltag. Definitionen af anvendelsesområde har spillet en afgørende rolle i vores operationalisering af opgaven, hvorfor det også har influeret på de efterfølgende designvalg og emneafgrænsninger. 2.3 ABC på Skibsværftet Det er ikke alene af hensyn til det økonomistyringsteoretiske fagområde, at vi har valgt at inddrage Activity Based Costing (ABC) i projektet. Det skyldes også, at vi ser et anvendelsespotentiale for det sandsynlighedsnetværk, vi senere vil præsentere indenfor omkostningsstyringen. Derudover har vi en ambition om, at risikoprognoserne skal kunne 8

8 anvendes til f.eks. prisfastsættelse af en given ordre. En prisfastsættelse, der naturligvis bør være fundamenteret i en forventet intern kostpris. Til udregningen af denne kostpris har vi altså valgt at anvende ABC. ABC kapitlet tjener to opgaver. For det første kan det ses som en del af virksomhedsbeskrivelsen af vores imaginære skibsværft. For det andet skal ABC systemet medvirke til udregningen af ordre kostpriserne, der skal danne grundlag for et evt. risikotillæg. 2.4 Bayesianske Netværk Allerede på nuværende tidspunkt har vi refereret til, at rygraden i vores BSS udgøres af et netværk bestående af noder, som er knyttet sammen af sandsynlighedsfordelinger. Mere specifikt vil vi anvende et teoretisk fundament, der går underbetegnelsen Bayesianske Netværk (BN). Som overskriften antyder, er formålet med dette kapitel at introducere BN teoretisk. Vi vil ikke gennemføre en fuldstændig matematisk bevisførelse for princippet, men dog præsentere de grundlæggende forudsætninger for at forstå, hvordan det hænger sammen matematisk. Kapitlet indledes med præsentationen af et par øvrige BSS teknikker, der primært tjener til at illustrere forcerne og ulemperne ved BN. Derpå følger den teoretiske gennemgang, og kapitlet afsluttes med den egentlige præsentation af vores model. Vi tilstræber i videst muligt omfang, at anvende eksempler og uddybede forklaringer af formler og matematiske læresætninger. Det kan imidlertid ikke fuldstændig undgås, at nogle afsnit kan forekomme noget kringlede, hvorfor dette er søgt reduceret til et minimum. 2.5 Dataunderstøttelse af BN Dette kapitel rummer en række overvejelser om hvordan det BN, der præsenteredes i det foregående kapitel, kan understøttes af data. Til dette formål har vi opstillet en 3 steps metode, der skal sikre, at noder, states og sandsynligheder kan understøttes af reel data, hentet fra virksomhedens ERP system, eller andre interne og eksterne kilder. Indledningsvist præsenteres 3 step metoden teoretisk, hvorpå metoden sættes i anvendelse til understøttelse af en del af vores BN. For dette kapitel gælder naturligvis også princippet om, at fremstillingerne af matematiske og statistiske bevisførelser er søgt reduceret mest muligt, men ligeledes har det ikke været muligt helt at undgå. 2.6 Implementering Dette kapitel er opdelt i to overordnede dele. Første del rummer en diskussion af Data Warehouse (DW) som begreb, og en række aspekter forbundet hermed. I anden del præsenteres en egentlig implementeringsmodel (CRISP-DM modellen), der behandler hvorledes en virksomhed kunne gribe konstruktionen og implementeringen af et BSS som vores an. Kapitlet bør ses i relation til vores langsigtede mål, idet vi i indeværende projektperiode ikke har anvendt empiri i et omfang, der yder DW og CRISP-DM modellen retfærdighed, hvorfor vi ikke er kommet meget længere end den teoretiske gennemgang disse emner. 2.7 BSS et i praksis (Case) De foregående kapitler skal i den store sammenhæng ses som enkelte byggeklodser, der hver for sig kun har akademisk interesse. Det egentlige formål med vores arbejde er, at etablere et system der rummer et reelt anvendelsespotentiale. Da vi ikke har haft mulighed for at teste det i 9

9 virkeligheden, har vi fundet det nødvendigt at skrue en lille case sammen. Afsættet er naturligvis det føromtalte skibsværft, der nu står med i en egentlig beslutningssituation, hvor systemets beslutningsstøtte kan have interesse. Kapitlet vil blive indledt med en præsentation af den konkrete situation, efterfulgt af en afprøvning af systemet. Afslutningsvis diskuteres anvendelsespotentialet heraf. 2.8 Perspektivering Perspektivering og konklusion er sådan set en forlængelse af det foregående kapitel, blot rettes fokus imod det arbejde, som venter. Således vil vi opridse de væsentligste erfaringer vi har gjort os igennem arbejdet, med særlig henblik på, at vurdere systemets udviklingspotentiale. 10

10 3. Metode Som antydet i projektets indledning er vores primære mål med nærværende projekt, at bevæge os i retning af et beslutningsstøttesystem til understøttelse af virksomhedslederens beslutninger. Idealet er et IT baseret system, der på baggrund af dataanalyse, kan levere konsekvensprognoser for en række af lederens beslutningsalternativer. En omfattende metodisk og videnskabsteoretisk diskussion har således ikke været prioriteret på dette semester. I erkendelse af, at rapportens læser, med rette kan have en forventning om et vist kendskab til vores arbejdsmetode og metodiske standpunkter, har vi valgt kort at redegøre for dette. En anden væsentlig begrundelse for dette kapitel er, at præsentere teori, der kan hjælpe til en forståelse af, hvad viden i grunden er for en størrelse, samt hvordan den skabes og udvikles. Denne opgave er ikke blot væsentlig, set fra et videnskabsteoretisk standpunkt, men også set i lyset af, at vi ønsker at etablere et system, der kan medvirke til skabelsen af viden. Kapitlet indledes således med en generel introduktion til vores metodiske og paradigmatiske udgangspunkt, efterfulgt af et længere afsnit diskuterende viden generelt og specifikt i vores kontekst, hvorpå det afsluttes med vores egentlige arbejdsmetode. 3.1 Metodisk standpunkt Dette afsnit vil kort redegøre for vores overordnede metodiske standspunkt. Som nævnt i projektets indledning er gruppen resultatet af opsplittelsen af en større projektgruppe, der arbejdede sammen på de to foregående semestre. På 8. semester udgjorde det metodiske arbejde en meget væsentlig del af gruppens endelige projektrapport. Og da denne metodiske diskussion fortsat er repræsentativ for vores standpunkter, vil dette metodekapitel være fundamenteret i overvejelserne gengivet i vores 8. semester rapport. Hensigten er dog, at dette kapitel kan læses og forstås selvstændigt, skønt en del af de bagvedliggende overvejelser, og diskussioner vil være at finde i den omtalte projektrapport. På de erhvervsøkonomiske studier ved Aalborg Universitet findes der en fællesnævner for undervisningen i metode og videnskabsteori. Denne udgøres af Arbnor og Bjerkes metodiske grundbog: Methodology for Creating Business Knowledge (Arbnor m.fl. 1997). Bogen repræsenterer et tankesæt, hvor det videnskabsteoretiske spektrum, på baggrund af filosofiske og odontologiske antagelser, søges inddelt i tre overordnede metodesyn. Vi antager for indeværende, at læseren er bekendt med indholdet af disse tre metodesyn (hhv. aktør-, system- og analytisk syn), samt de antagelser, der ligger bag disse. Methodology for Creating Bu siness Knowledge (Ibid.) er i høj grad anvendelsesorienteret, hvorfor studiet og forståelsen af virksomheden som organisation tillægges stor vægt. Dette sker efter vores opfattelse på bekostning af dybden i de mere filosofiske indgangsvinkler til faget. At en afstandtagen til én kilde, kan være indgangsvinklen til et metodekapitel, kan forekomme noget enøjet. Grunden hertil er dog en ret entydig læsning af Arbnor og Bjerke, som vi finder dominerende på studiet. Det er således ikke en decideret aversion mod Arbnor og Bjerke som helhed, men snarere mod en bestemt fortolkning af bogen. Hovedårsagen til at vi fandt det nødvendigt med et alternativ til Arbnor og Bjerkes tre metodesyn var, at vores opfattelser og grundlæggende antagelser ikke kunne rummes i ét af de tre syn, endsige tilpasses et sådant. Med denne konstatering i mente, påbegyndtes arbejdet med definitionen af et dækkende alternativ. Dette alternativ vil vi kort præsentere og udbygge i det efterfølgende. 11

11 3.2 Pragmatisk Konstruktivisme Benævnelsen Pragmatisk Konstruktivisme er hentet fra The Validity of Management Control Topoi af Lennert Nørreklit m.fl. (Nørreklit m.fl. 2002). I dette Working Paper præsenteres Constructivist Pragmatics, som en gylden mellemvej i forståelsen og undersøgelsen af virkeligheden. Vores metodiske redegørelse følger ikke fuldstændigt argumentationen og ræsonnementerne i Nørreklit m.fl., men vi når frem til et resultat med store ligheder. Derfor har vi adopteret begrebet Pragmatisk Konstruktivisme, og tillagt det vores grundlæggende antagelser og begrebsforståelse. Vores Pragmatiske Konstruktivisme udspringer i en tredelt virkelighedsopfattelse med tiden som en fjerde dimension. Der bygges på en opfattelse af, at virkeligheden materialiserer sig på vidt forskellig måder, afhængig af undersøgerens optik og indgangsvinkel til undersøgelsesområdet. Samme virkelighed kan beskrives og fortolkes på forskellige måder, uden at det definitivt er muligt at bedømme, hvilken form der er den mest korrekte eller forkerte. Probleme t består i, at videnskabsteoretiske diskussioner alt for ofte reduceres til vedkendelsesdoktriner, hvor den ene videnskabsteoretiske fløj påstår sig mere videnskabelig end den anden. Som erklærede pragmatikere finder vi en sådan diskussion frugtesløs. Sagen er den, at de respektive videnskabelige metoder ganske simpelt er velegnede til forklaringen og forståelsen af forskellige ting. Således finder vi empiristiske og kvantitative metoder, der traditionelt hører hjemme i det forklaringsvidenskabelige spektrum, som de mest velegnede til studier af objektive faktuelle forhold. Ligesom vi finder mere dialog- og kvalitativt orienterede metoder, traditionelt hørende hjemme i forståelsesvidenskaben, velegnede i forståelsen af individets subjektive intentioner. For at konkretisere og operationalisere sammenhængen mellem undersøgelsesobjekt og videnskabelig metode, har vi instruktivt inddelt virkeligheden i tre overordnede elementer: Det iagttagelige, det metafysiske og Jeg et. Ved enhver gruppeinddeling af denne art, er der selvsagt tale om en noget hypotetisk grænsedragning mellem elementerne, idet grænserne i høj grad er flydende. Tanken med inddelingen er, at den totale objektive virkelighed består af følgende tre hovedbestanddele: Det iagttagelige, består af den del af virkeligheden, der er objektivt konstaterbar, uafhængig af hvem der foretager undersøgelsen. Her er der tale om fysiske, kemiske og biologiske love osv., ligesom bl.a. fysiske genstande er iagttagelige. Det metafysiske er kendetegnet ved, at det ikke i egentlig forstand er fysisk konstaterbart, men at det alligevel har en objektiv karakter, hvis tilstedeværelse er tilnærmelsesvis indiskutabel. Et eksempel på det metafysiske er markedskræfterne, der i bund og grund er resultat af mange individers præferencer og opfattelser af forholdet mellem pris og nytte, men som samtidig ikke giver mening at studere på baggrund af det enkelte individ alene. Dette leder frem til Jeg et, som en af virkelighedens bestanddele. Er formålet med en undersøgelse, at forstå et enkelt individs opfattelser og handlinger, må der gribes til andre undersøgelsesmetoder. Det er ikke muligt, at sige ret meget objektivt om, hvorfor netop det aktuelle individ handler på en given måde i en given situation. Hvorfor forståelsen af netop dette individs subjektive virkelighedsopfattelse er nødvendig. Tredelingen er illustreret i figur 2: 12

12 Den umiddelbare/statiske Nuets virkelighed virkelighed Det iagtagelige Den Den udviklende/dynamiske historiske virkelighed virkelighed Det iagtagelige Det Metafysiske Det Metafysiske jeg jeg Figur 2: Den processuelle tredelte virkelighedsopfattelse (Egen tilvirkning) Det umiddelbare/statiske virkelighedsbillede (til venstre) udtrykker de tre elementers forhold til hinanden i forbindelse med en undersøgelse, der er situeret i tid og rum. Spørgsmålet undersøgeren skal gøre sig er, hvor hører mit undersøgelsesobjekt hjemme i de tre elementer, hvorpå de rette metodiske værktøjer kan vælges og tilpasses denne identifikation. Vi nævnte tidligere, at tiden kan opfattes som virkelighedens fjerde dimension, dette er søgt illustreret i figuren til højre. Modellen ændrer karakter, når undersøgelsen strækker sig over tid. Dette er en konsekvens af, at store dele det metafysiske område, i bund og grund, er resultat af en mængde Jeg ers holdninger og præferencer, hvorfor de også kan opfattes som værende skabt af disse. Det metafysiske kan således betegnes som en objektivering af det subjektive. Det samme gør sig gældende i forhold til enkelte dele af den iagttagelige virkelighed. F.eks. er en bygning fysisk konstaterbar, men den er skabt af et eller flere individers ide om at bygge den. Grænserne mellem virkelighedens bestanddele er således flydende over tid, selvom meget dog fortsat er uafhængigt af individet. David Favrho lt udtrykker det i en kritik af socialkonstruktivismen: Mennesket har skabt krudtet ud af salpeter, kul og svovl, men selve det forhold, at krudtet kan eksplodere ved antændelse, har mennesket ikke skabt. (Favrholt 2001, s.14) Det menneskesyn, vi har lagt til grund for vores virkelighedsopfattelse, skal ligeledes forstås tredelt. At hvert enkelt individ har utallige unikke træk er indiskutabelt, hvilket imidlertid ikke betyder, at det ikke kan lade sig gøre, at sige noget objektivt om dette individ. Mennesket er således under stadig påvirkning af de metafysiske og iagttagelige elementer af den omgivende virkelighed. Der er derfor intet der hindrer, at en undersøgelse netop kan tilsigte, at beskrive disse mere eller mindre objektive dele af individet. Det omtalte virkelighedssyn, og det dertilhørende menneskesyn, danner grundlaget for det Pragmatisk Konstruktivistiske paradigme, der repræsenterer vores opfattelser. Nedenstående model er hentet fra (Nørreklit m.fl. 2002), og illustrerer meget godt en tilsvarende pragmatisk opfattelse af virkeligheden og videnskaben. 13

13 Facts Empirisme Logik Rationalisme Virkelighed Kommunikation Hermeneutik Figur 3: (Nørreklit m.fl. 2002, s.15) Værdier Voluntarisme Vi er bevidste om, at vores anvendelse af figuren ikke stemmer fuldstændigt overens med Nørreklit m.fl. Figuren illustrerer for os sammenhængen mellem virkelighedens elementer, samt eksempler på metodikker, der typisk bliver anvendt i undersøgelsen af disse. De diagonale streger i figuren symboliserer forskellige videnskabsteoretiske skoler, hvor yderpunkterne repræsenterer radikaliseringerne af disse. F.eks. er Empirismen eksempel på et radikaliseret videnskabelig fokus på facts (det iagttagelige i vores terminologi), mens Voluntarisme repræsenterer et fuldstændigt fokus på subjektive begreber, som f.eks. Jeg ets værdier. Det pragmatiske i paradigmet ligger i, at ryggen vendes til enhver form for dogme, ud fra betragtningen om, at der er fordele og ulemper forbundet ved hver metode, hvorfor det sande billede må antages at findes et sted i midten, illustreret ved den grå oval i figuren. Forbindes den tidligere nævnte tredelte virkelighedsopfattelse med figur 3, dvs. at den virkelighed, der er symboliseret i den grå oval i figuren, antages at repræsentere den tredelte virkelighed, opnås en symbiose, hvor de respektive virkelighedselementer kan studeres ved hjælp af de forskellige værktøjer. Således kan empirismens metoder med fordel anvendes i studiet af det iagttagelige, rationalismens i studiet af det metafysiske, mens de voluntaristiske metoder kan bringes i anvendelse i undersøgelsen af Jeg ets adfærd. 3.3 Viden, hvad er det og hvordan skabes den? En virksomhedsleder står til enhver tid overfor at skulle træffe beslutninger, beslutninger der varierer meget i karakter, indhold og konsekvenser. Det må antages, at virksomhedslederen altid er interesseret i, at træffe en beslutning på baggrund af det bedst mulige grundlag af viden. Den samme leder vil i et beslutningsøjeblik stå med en række informationskilder, der med beslutningen for øje, skal vægtes i forhold til hinanden. Hvilke informationskilder, der er til rådighed og relevante, må nødvendigvis afhænge af, hvad den aktuelle beslutning omhandler, samt det ledelsesmæssige niveau, den skal tages på. Frem for alt er det dog beslutningstageren, som individuel aktør, der skal foretage en vægtning på baggrund af personlige erfaringer og opfattelse af situationen. Det beslutningsstøttesystem, som vi ønsker at etablere, skal indgå i 14

14 beslutningsaktørens palet af kilder, understøttende dennes beslutning. Ideen er, at der fra data udtrækkes information der sikrer, at den beslutning som beslutningstageren tager, er truffet på baggrund af mest muligt af den information, det historiske data måtte rumme, og at denne information er blevet præsenteret i en sådan form, at det har kunnet indgå i vægtningen af informationskilder. Som tidligere beskrevet skal vores system være funderet på analyse af det data virksomheden i forvejen registrerer med andre formål for øje. På denne måde vil vi forsøge at udtrække mere information af dataene, med henblik at denne kan indgå i lederens viden forud for beslutningen. Dette nødvendiggør en klar definition på, hvad vi forstår ved hhv. data, information og viden, ligesom vi er nødsaget til placere disse i forhold til aktøren og virksomheden som organisation. Til dette formål har vi valgt at gribe fat i Max Boisot s teori om informations rummet (Information Space), som den er præsenteret i bogen Knowledge Assets (Boisot, 1998). Boisot argumenterer i bogen for, at informationssamfundet er en evolutionær overbygning på produktions-/industrisamfundet. Som målestok for de evolutionære skridt introducerer Boisot begrebet Entropi. Entropi er kendt fra termodynamikken indenfor fysikkens verden, hvor den beskrive r den mængde varme/energi, der forsvinder eller ikke kan gøres rede for, i et lukket termodynamisk system. Efterfølgende er en analogi af begrebet blevet anvendt indenfor statistikken. Statistisk Entropi beskriver et systems samlede mængde uorden eller tilfældighed. Boisot s anvendelse af Entropien kan ses som en mellemting mellem disse oprindelige anvendelser, idet han generelt opfatter Entropi som et spild, der skaber uorden i økosystemet, menneskets liv, organisationen osv. Entropi skal derfor søges reduceret, hvilket kun lader sig gøre ved at tilsætte viden. (Boisot 1998, s. 11) Ovennævnte ret brede definition af Entropi som begreb skyldes, at Boisot indleder Knowledge Assets med en længere beskrivelse af, hvordan industrisamfundets negative virkninger på miljøet er en drivende kraft bag udviklingen af informationssamfundet. Han ser de negative miljøeffekter som eksempel på industrisamfundets Entropi, og da Entropien som nævnt kan reduceres ved udviklingen af viden, placeres viden som det moderne samfunds vigtigste knappe ressource. Den væsentligste vidensudviklende kraft i informationssamfundet er virksomhederne, der i en stræben efter profit på frit konkurrerende markeder, forsøger at reducere lokal Entropi, i form af omkostningsreducering og mere effektiv ressourceudnyttelse. I dette setup retter Boisot sit fokus mod udviklingen, formidlingen og karakteren af organisatorisk viden. Indledningsvist kan der placeres tre overordnede typer af viden, hhv. teknologi, kompetencer og kapabilitet 3. Teknologisk viden er kort og godt viden, der direkte sætter en i stand til at skabe en fysisk genstand. Kompetence er bl.a. organisatorisk viden, der sætter en i stand til koordinere og kombinere ønskede egenskaber i et produkt. Kapabilitet kan f.eks. ses som den viden, der sætter en organisation i stand til, på baggrund af en ide eller et mål, at samle kompetencer og teknologier, med henblik på forfølge ideen og opnå målet. Boisot understreger, at abstraktionsniveauet og kompleksiteten stiger fra teknologi til kompetence og igen til kapabilitet, men antyder også vigtigheden af, at man søger at håndtere denne kompleksitet i organisationen. Each move up the organization is also a move towards increasing complexity, taken here as the number of elements in interaction and the number of different states that those interactions can give rise to. The greater the number of elements one has to deal with, and the more varied their interactions, the more complex one s task. Clearly, the number and nature of technologies that 3 Frit oversat fra Boisot, 1998, s.5: Hhv. Technology, Competence og Capability 15

15 have to be integrated into competences, and the number and variety of these that have to be mobilized to achieve a capability, will determine the level of complexity that a firm has to deal with. (Boisot 1998, s. 5) Som det fremgår af citatet er kompleksiteten en potential trussel mod overblikket, og en strømlignet drift af virksomheden, men det er også i den velfungerende kompleksitet og beherskelsen af kaos, at viden opstår og Entropi reduceres, og i sidste ende her penge kan tjenes. Dette understreger Boisot s opfattelse af, at hvor kapital og arbejdskraft var industrialiseringens knappe ressourcer, er viden informationssamfundets altafgørende ressource. (Ibid., s ) Med de tre overordnede videns typer på plads, er det nødvendig at definere kilderne til viden yderligere. Vi vil derfor, inspireret af Boisot, operere med en sondring mellem data, information og viden. Data: Er den objektive beskrivelse af det aktuelle fænomen. Skal der f.eks. bygges et hus, vil registreringer af murstenens og tømmerets dimensioner være data. Data påvirker ikke direkte observatøren, i så fald vil der være tale om information. Information: Er baseret på data, men påvirker aktørens forventninger, eller har en indflydelse på dennes tilstand. I eksemplet med konstruktionen af et hus, vil data blive omdannet til information, når det sættes i en kontekst af tegningerne og byggeplanerne til huset. Viden: Opstår dybest set når informationen sættes i forhold til en begivenhed af aktøren. Med begivenhed forstås her, at det tilstedeværende data og information sættes i forhold til et sæt af erfaringer hos en aktør. Har vores bygherre fra det tidligere eksempel ikke bygget et hus før, endsige erfaringer fra andres forsøg, vil han kun i ringe grad kunne anvende den tilstedeværende information konstruktivt. Er han derimod erfaren, vil han kunne kombinere erfaring, information og data, hvorpå han kan bygge huset hurtigt og effektivt, og derved reducere Entropien, i form af et mindre spild af materialer og tid. Netop reduktionen af Entropi er essentiel for vores, Boisot inspirerede, opfattelse af viden, samt måden hvorved erhvervelse af viden finder sted. Clearly, knowledge structures i.e. expectations are modified by the arrival of new information, and such information, in turn, has to be extracted from data generated by phenomena. (Ibid., s. 20) Informations-rummet Det foregående afsnits definitioner er blot de indledende armbøjninger, med henblik på præsentationen og efterfølgende anvendelse af Boisot s Informationsrum. Den overordnede tanke bag informationsrummet er, at etablere en universal model, der søger at illustrere, hvorledes al viden, uanset empirisk kontekst, skabes i en kontinuerlig proces bestående af tre overordnede procestrin: kodificering, abstraktion og samling. 16

16 4 5 Kodet Diffus Samlet Ukodet Abstrakt Konkret Figur 4: The Social Learning Cycle (SLC) i Informationsrummet. (Frit oversat fra Boisot 1998, s.59) Informationsrummet (Information Space) består af tre akser, der hver især repræsenterer en skala. X-aksen beskriver abstraktionen, Y-aksen kodificeringen og Z-aksen samlingen. Akserne refererer til tre processer af essentiel betydning for udviklingen af ny viden og kommunikationen af denne. Derfor synes det relevant med en kort præsentation af de tre processer: Kodificering: Strækker sig fra ukodet til kodet (Uncodified Codified). Ukodet er ensbetydende med stumper af data og information, der optræder fuldstændigt uhomogent, i et kaos af ureflekterede observationer og tilstande. På sin vis repræsenterer det ukodede alt den viden man ikke har, hvorfor en egentlig skabelse af ny viden nødvendigvis må tage sit afsæt heri. Kodificeringsprocessen går således ud på, at skabe en vis orden i dette kaos. Dette sker ved, at skabe direkte sanselige eller mere konceptuelle kategorier, repræsenterende det aktuelle fænomen, hvorom der ønskes viden. Således er bevægelsen af aksen fra ukodet til kodet et billede på, at dataene og informatio nen omkring et fænomen gives form og karakter i tilnærmelsesvist objektive kategorier, som kan danne grundlag for en analyse eller beskrivelse. (Ibid., s ) Abstraktion: Strækker sig fra det konkrete til det abstrakte (Concrete Abstract). I den konkrete ende af skalaen eksisterer dataene og informationen om det konkrete fænomen. Der er således tale om atomistiske lokale observationer, f.eks. i form af perceptuel (direkte sanselig) information. De kodede kategorier vil her være samlede og svære at sondre mellem, ligesom bagvedliggende strukturer vil være vanskelige at identificere. Abstraktionsprocessen går således ud på, at beskære den mængde data og information der er relevant for de strukturer, der ønskes klarlagt. Således er målet, at identificere en struktur bagved den kodificerede data og information, f.eks. i form af årsagsvirkningssammenhænge. Kodificering og abstraktion vil ofte foregå sideløbende. I den abstrakte ende af skalaen vil der i høj grad være tale om ikke lokale strukturer, der søger at give generelle billeder og forklaringer på fænomenet. Viden erhvervet på baggrund heraf vil altovervejende være af konceptuel karakter. (Ibid.) 17

17 Samling: Strækker sig fra det diffuse til det samlede (Diffused - Undiffused). Samlingen er ikke så nært knyttet til de øvrige processer, som kodificeringen og abstraktionen var indbyrdes. Denne proces knytter sig til hvilke aktører, der er involverede i formidlingen af det aktuelle data, information og viden. Vidensaktøren kan være alt fra et enkelt individ, organisationer, eller hele samfund, hvor man har sprog og symboler tilfælles. I den diffuse ende af skalaen er kommunikationen flertydig, hvilket giver grobund for begrebsforvirringer og misforståelser, idet aktørerne ikke anvender og forstår de samme koder. I den samlede ende af skalaen er artikulationen omkring det aktuelle fænomen velfunderet, så afsender og modtager besidder en kommunikativ overenskomst. Dermed er samlingsprocessen processen, hvor forskellige opfattelser af fænomenet synkroniseres med henblik på, at kodificeringsprocessen kan påbegyndes. (Ibid.) For fuldt ud at forstå processernes sammenspil i informationsrummet må man forstå dynamikken deri. Dette gøres ved hjælp af The Social Learning Cycle (SLC). SLC er, som antydet i navnet, en cyklus rundt i informationsrummet. Den består teoretisk set af seks faser, der samlet set repræsenterer skabelsen af ny viden. Vi vil for indeværende nøjes med at præsentere disse ganske kort, men vil i det efterfølgende anvende dem mere ekstensivt i relation til vores kontekst. SLC s første fase er scanning (1), der indebærer identifikationen af et emne eller et fænomen, hvorom man ikke ved meget på forhånd, men som dog forekommer at være et område, der udgør en potentiel trussel eller mulighed, der kunne motivere en handling eller stillingtagen fra aktøren. Scanningen udspringer typisk i det konkrete, diffuse og ukodede område i informationsrummet, mens selve scanningen faktisk udgør en samling af kommunikationen, altså en samlingsproces. Problemløsning (2), SLC s anden fase, tager afsæt i det kommunikative konsensus, første fase efterlod, dvs. i den konkrete, ukodede, men samlede del af informationsrummet. Problemløsningen er løsningen af den konkrete opgave, hvormed problemet analyseres og kategoriseres, med henblik på at give problemet en mere objektiv form, hvilket kort sagt vil sige en kodificeringsproces. Abstraktion (3), SLC s tredje fase, består af generaliseringen af den nye viden, der er blevet erhvervet på baggrund af den foregående kodificeringsproces. Afsættet tages altså i den abstrakte, samlede og kodede del af informationsrummet. Abstraktionsprocessen har til formål at udlede den bagvedliggende struktur, bag problemløsningen, for derved at drage en lære af det oplevede. Hvor kodificeringen var en objektivering af problemet, er abstraktionen således en objektivering af strukturen bag løsningen. Diffusion (4), SLC s fjerde fase, sker ved at den lære, der er draget gennem problemløsningen og abstraktionen, formuleres til de relevante aktører, hvorom løsningen skal anvendes. Dermed er vi fortsat i den abstrakte og kodificerede del af informationsrummet, men er på vej tilbage i den diffuse side. Absorbering (5), femte fase, er den indsigt, der er opnået gennem de forrige faser, som nu skal effektueres i virkeligheden. Dette sker ved at det formidles til aktørerne som ny abstrakt og kodet viden, der kan udvide og indgå i aktørernes eksisterende viden. Gennemførelse (6), sjette fase i SLC en, afslutter cyklusen med at den nye viden indarbejdes i rutinerne og arbejdsgangene hos aktørerne. I bund og grund afsluttes den enkelte cyklus ved at den nye viden ikke længere opfattes som ny viden, og dermed kommer til at indgå i det konkrete, diffuse og ukodede, der gik forud scanningen i SLC ens første fase. (Ibid., s. 58-ff) 3.4 Arbejdsmetode At påstå, at vi har grebet vores undersøgelse an med særlig loyalitet til den ene eller den anden metodiske vinkel, ville være noget af en tilsnigelse. Metoden har i klassisk forstand ikke spillet nogen større rolle i forhold til dette semestres projektarbejde. Som vi efterfølgende vil uddybe, har vi fulgt vores intuition, der har bragt os ud på vildspor, men som imidlertid også har bragt os 18

18 frem til et resultat, der indfrier nogle af vores initierende forventninger. Denne ustrukturerede måde at bedrive undersøgelse på, vil typisk skabe stor bredde men ringe dybde i undersøgelsen. Hvilket også har været tilfældet for vores undersøgelse. Vi er kommet bredt omkring, og kun en lille del af det berørte materiale er gengivet i nærværende rapport. Hvad angår dybden, så kunne vi godt have ønsket os, at være kommet længere i retningen af et system med et mere generelt anvendelsespotentiale, både i forhold til emne og virksomheder. Vores metode har i udpræget grad været præget af nysgerrighedens pragmatisme, hvor nyt materiale konstant har bibragt nye teknikker og synsvinkler. Spor vi ofte har efterfulgt med vekslende succes. Vores arbejdsmetode skal således ses delvist retrospektivt, hvorfor vi prøver at placere vores videnskabelsesproces forhold til Boisot s teorier, samt at reflektere på konsekvenserne af vores virkelighedssyn Boisot refleksioner Ifølge Boisot er videnssamfundet det næste skridt på den menneskelige evolutionsstige efter industrisamfundet. Han anfører bl.a., at de negative miljøpåvirkninger kan opfattes som industrisamfundets Entropi, og at ønsket om Entropi reduktion således er en af drivkræfterne i udviklingen af videnssamfundet (Boisot 1998, s. 11-ff). Vi kan følge så Boisot så langt, at negative miljøpåvirkninger godt kan opfattes som industrisamfundets Entropi, men at reduktionen af denne Entropi skulle være en markant drivkræft i den menneskelige udvikling, forekommer os noget naivt. Viden skabes af mennesker og kapital. To begreber som umiddelbart virker forskellige, men som bringes sammen ved at menneskets stræben efter økonomisk gevinst, er den altovervejende motivation for skabelse af viden i virksomhederne. Skal der identificeres én drivkraft i udviklingen af menneskelige samfund, må dette være Homo Oeconomicusses 4. Boisot s entropiopfattelse kan imidlertid overføres til vores tankesæt med kapitalismen som udviklende kraft, hvor der blot er tale om økonomisk Entropi. Således mener vi, at størstedelen af menneskets vidensskabelse sker i forsøg på at reducere den økonomiske Entropi, i form af forøget nytte eller økonomisk gevinst. På mikroniveau (f.eks. i en virksomhed), er dette ensbetydende med at forskning og vidensmiljøer etableres med henblik på, at skabe en indtjening på kort eller mellemlang sigt. Virksomheden skaber ikke viden for at reducere deres negative miljøpåvirkning eller andre ædle motiver, med mindre det kan betale sig økonomisk. På makroniveau varetages reduceringen af den økonomiske Entropi af nationalstater og andre organiseringer af menneskelige samfund. Demokratisk valgte politikere er således udpeget til at reducere den økonomiske Entropi på lang sigt. Hvorvidt dette kan siges at ske kan diskuteres, idet realpolitik tilsyneladende i højere grad stræber efter kortsigtet økonomisk vækst end noget andet. Vores påstand er, at den øgede fokus på videnskabelse i videnssamfundet primært sker af hensyn til økonomisk indtjening, ligesom maskiner og masseproduktion var drivkræfterne i udviklingen af industrisamfundet. Begrebet videnssamfund er derfor blot et udtryk for den knappe ressource, der for tiden repræsenterer den marginale profit, hvor industrifaktorer som maskiner, energi og arbejdskraft var industrisamfundets knappe ressourcer. Dette leder os frem til vores pointe om, at den eneste reelle knappe ressource, der er styrende for skabelsen af viden, ligesom den var styrende for industrialiseringen, er kapital og menneskers stræben herefter. Dette gør skabelsen af viden til et økonomisk spørgsmål, og gør økonomien til måleparameter for den reduktion af den Entropi, som vidensproduktionen tilstræber. Værdien af viden kan således opgøres ved den økonomiske Entropi, den er i stand til at afvikle/reducere, eller den indtægt den kan afstedkomme. 4 Homo Oeconomicusses: Økonomiske handlinger kan forklares ved hjælp af denne homo oeconomicus, der altid stræber efter maksimalt udbytte ved minimal indsats, og som desuden har fuldstændigt kendskab til priser og varer på markedet. (Andersen m.fl. 2000, s. 92) 19

19 I forhold til det virkelighedssyn vi indledningsvist præsenterede, hører økonomien til i den metafysiske del af virkeligheden, idet den dybest set er et resultat alle Homo Oeconomicusses opfattelser af nytte og værdi. At penge overhovedet repræsenterer en værdi skyldes udelukkende menneskers tro derpå. Det giver derfor ikke mening, at studere økonomien ved hjælp empiristiske objektive metoder alene, ligesom det heller ikke giver mening, at studere den rent subjektivistisk. I og med viden er en vare, der handles med i økonomien, bliver det også relevant at beskæftige sig med de forskellige videnstypers omsættelighed. De vidensbegreber vi hidtil har beskæftiget os med er det Boisot betegner som teknologi og kompetencer, idet disse to videnstyper er de lettest omsættelige. Teknologi er objektiv viden, der i princippet kan erhverves ved at studere lærebøger osv. Desto mere objektiv viden er, des lettere er det at prissætte den. Kompetence er vanskelligere at erhverve, idet den typisk er knyttet til individet, og kan derfor ikke defineres fuldstædig objektivt. Skal kompetencer købes på det frie marked, skal der hyres en person besiddende de efterstræbte kompetencer, og som tidligere beskrevet kan det enkelte menneskes præferencer være styret af andet end rent økonomiske faktorer. Boisot s tredje videnstype, kapabilitet, adskiller sig fra de forrige ved, at den ikke umiddelbart lader sig omsætte. Dette skyldes, at kapabilitet set fra et organisatorisk synspunkt, er fuldstændig subjektiv. Subjektiviteten er ikke ligesom kompetencer knyttet til et individ, men til virksomheden som organisation. Dette kan f.eks. være den visdom, som virksomheden erhverver sig gennem de erfaringer, som driften resulterer i. Der gøres naturligvis en ihærdig indsats mange steder for at udvikle metoder, der kan hjælpe til at objektivere virksomhedens kapabilitet. Eksempler på sådanne tiltag er strategiske virksomhedsregnskaber, som f.eks. Balanced Scorecard og etiske- og vidensregnskaber. De har det tilfældes, at de tilstræber at sætte ord og tal på organisationens værdier og mål. Kort sagt kan kapabilitet, i en virksomhedssammenhæng, beskrives som virksomhedens viden om sig selv. Det system, vi ønsker at etablere, skal således ses som et forsøg på at udvikle en applikation, der kan medvirke til, at objektivere virksomhedens billede af sig selv. Vores mantra er, at beslutningstageren til enhver tid skal have det bedst mulige grundlag for sin beslutning, hvilket vil sige, at beslutningen skal træffes på grundlag af alt den information, der kan udledes af alt tilgængelig data. Målet er ingenlunde at eliminere beslutningstageren som aktør, men at sætte denne i stand til at overskue og anvende mest mulig information i skabelsen af den viden, der skal sætte ham i stand til at træffe den rigtige beslutning på rette tid og sted. Vi ønsker med andre ord, at vores system skal medvirke til synliggørelse og udvikling af virksomhedens kapabilitet. Da kapabilitet netop er subjektiv, skal opgørelsen af den enkelte virksomheds kapabilitet ske som en subjektivistisk undersøgelse, anvendende fortrinsvist kvalitative undersøgelsesmetoder. Vi mener altså ikke, at det er praktisk muligt at etablere ét standardsystem, der på det niveau kan sætte fokus på kapabilitet i alle virksomheder, idet hver virksomhed har for mange unikke træk. Den endelige udgave af vores system skulle derfor have fleksibilitet, som en vital egenskab, således det ville kunne tilpasses den enkelte virksomhed. Vi har dog fundet det nødvendigt, at konkretisere vores problemstilling ved at definere et specifikt anvendelsesområde i forhold til en tænkt virksomhed. Dette anvendelsesområde vil blive præsenteret i det efterfølgende kapitel Projektet i informationsrummet For at forstå hvordan vi har grebet vores undersøgelse an, skal man forstå kronologien i vores erkendelsesforløb. Som nævnt i indledningen, stiftede vi i løbet af det foregående semester bekendtskab med en række værktøjer og teknikker, der går under fællesbetegnelsen Business Intelligence (BI). Vores tanke var, at introducere teknikker fra datalogien for økonomistyringen, med henblik på at anvende virksomhedens historiske data på nye måder til understøttelsen af ledelsesmæssige beslutninger. I løbet de indledende faser af arbejdet erfarede vi, at der fandtes et 20

20 naturvidenskabeligt fagområde gående under betegnelsen beslutningsstøttesystemer, hvorfor den nærliggende tanke opstod, at teknikkerne derfra måske kunne finde en anvendelse indenfor vores samfundsvidenskabelige virkefelt. Det kan måske anføres, at denne fremgangsmåde er kritisabel, idet det egentlige undersøgelsesobjekt dermed bliver teknikkerne og teknologien, frem for et problem situeret i virkeligheden. Vi vil ikke bruge den store energi på at forsvare vores dispositioner i denne henseende, men vil dog, set i lyset af ovenstående synspunkter om forholdet mellem viden og økonomi anføre, at vores problem kunne formuleres som værende reduktion af økonomisk Entropi forbundet med beslutninger, hvori virksomhedens kapabilitet spiller en væsentlig rolle. For at anskueliggøre hvordan vores problem blev identificeret, samt hvordan læringsprocessen, der skal give os en øget viden på området, er blevet struktureret, vender vi et øjeblik tilbage til The Social Learning Cycle (SLC) i Boisot s Informationsrum. SLC er som beskrevet en stiliseret beskrivelse af vidensskabelsens faser. At vi har valgt at anvende Boisot skyldes, at faseinddelingen supplerer os i vores opfattelse af den vidensskabelsesproces, vi befinder os i midten af. Problemscanning (scanning (1)) har optaget en ganske stor del af vores energi på dette semester. I projektforløbets begyndelse havde vi blot et mindre kendskab til nogle af grundlæggende principper indenfor datalogien og statikken, samt en diffus og ukodet ide om, at disse måtte have et potentiale indenfor vores fagområde. Den første store del af semesterets arbejde gik derfor ud på, at samle undersøgelsesområdet for at kunne påbegynde en egentlig problemløsning. Scanningsprocessen foregik primært ved, at vi søgte at kortlægge teorien på området. Herunder identifikationen af BI områdets forskellige paradigmer, skoler og softwareløsninger. Således startede vi med at studere BI, hvorfra vi bevægede os ind i Data Mining, som datalogisk disciplin. Herfra ind i teoriområdet omkring sandsynlighedsmodeller (Probalistic models), hvor vi stødte på begreber som: Markov kæder, Neurale Netværk (NN) og Bayesianske Netværk (BN), der går under fællesbetegnelsen Beslutningsstøttesystemer (BSS). Især NN og BN vakte vores interesse, idet de begge er datadrevne sandsynlighedsmodeller, der repræsenterer data på ganske anden vis end de teknikker, vi kender fra vores fagområde. Dermed udvikledes vores egentlige problem, at finde en anvendelse for et BSS, som f.eks. BN, indenfor økonomistyringen. Med samlingen af vores diffuse viden på området, og formuleringen af en mere konkretiseret problemstilling kunne SLC ens anden fase (Problemløsning (2)) påbegyndes. Dette indebar en kodificering og abstraktion af problemfeltet. Kapitlerne i nærværende projektrapport er primært gengivelser af denne kodificeringsproces. De efterfølgende kapitler repræsenterer hver især elementer, der har båret os i retning af, at sætte præmisserne for en problemløsning, der efterfølgende skulle kunne bære SLC ens øvrige faser (Abstraktion (3), Diffusion (4), Absorbering (5) og Gennemførelse (6). I sidste ende vil resultatet være skabelsen af ny viden. Dermed er det også implicit sagt, at vi i skrivende stund fortsat befinder os på dette niveau i den overordnede vidensskabelsesproces. Vi er blevet ganske meget klogere, og har nærmet os løsningen på et konkret problem i en bestemt kontekst, hvorfor næste skridt er en abstraktion af vores erfaringer, således at erfaringerne kan perspektiveres over til andre problemstillinger osv Beslutningsstøttesystemet og virkeligheden Vores tredelte virkelighedsopfa ttelse spiller naturligvis en væsentlig rolle i opfattelsen af virksomheden som organisation, og beslutningstageren som aktør. Opfattelsen af disse er relevante set i lyset af, at vi ønsker at etablere et datadrevent BSS, der giver et realistisk billede af virksomheden, da reel beslutningsstøtte må være baseret på et retvisende billede af virkeligheden. 21

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Matematikkens filosofi filosofisk matematik

Matematikkens filosofi filosofisk matematik K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, topsoe@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Et rigtig godt eksempel på et aksiomatisk deduktivt system er Euklids Elementer. Euklid var græker og skrev Elemeterne omkring 300 f.kr. Værket består af 13

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Projektaktiviteter på E-business

Projektaktiviteter på E-business Projektaktiviteter på E-business 4-, 12- og 16-ugersprojekter EBUSS Kandidatuddannelsen i E-business 1. RAMMER...2 2. PROJEKTET...3 3. VALG AF VEJLEDER...3 4. GRUPPEDANNELSE...4 5. TVÆRFAGLIGE PROJEKTER...4

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 9

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 9 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 9 Kapitel 1. Økonomistyringens idé og formål... 11 Kapitlets læringsmål... 11 1.1. Hvad er økonomistyring?... 12 1.2. Beslutningsprocessens

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

StockRate s investeringsproces

StockRate s investeringsproces StockRate s investeringsproces Det overordnede mål for StockRate s investeringsproces er at skabe aktieporteføljer bestående af selskaber med den højeste økonomiske kvalitet. Undersøgelser fortaget af

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere